Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Studienævnet for Tysk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give den studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i tysk giver den studerende solide kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, og den sætter den studerende i stand til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at behandle og formidle problemstillinger inden for fagområdet, ligesom den giver stofligt og metodisk grundlag for videre studier inden for fagområdet. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med tysk som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag, et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Studienævnet for Tysk kan ved dispensation tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 2

3 8. Prøverne kan enten være interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13- skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. En prøve kan være bunden eller fri. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og eventuelt censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 ECTS-point per år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. 3

4 Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen dokumentation for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetæling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for Tysk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Den studerende skal ved de prøver, der vedrører bacheloruddannelsen i tysk, dokumentere solide kundskaber inden for tysk sprog og litteratur, et grundlæggende kendskab til tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, sikkerhed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på korrekt tysk samt evne til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at behandle og formidle problemstillinger inden for fagområdet. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, seminarer, projektarbejde og individuel vejledning. Kapitel 6: Særlige forudsætninger 21. Optagelse på bacheloruddannelsen i tysk kræver en adgangsgivende gymnasial uddannelse med mindst B-niveau i tysk. 4

5 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag som en 3-årig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 23. Bacheloruddannelsen i tysk omfatter følgende prøver: Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Historie og Intern 10 Best./ikke best. 1. semester samfundsforhold Sproghistorie Intern 10 Best./ikke best. 2. semester Litterær Ekstern skala 2. semester tekstanalyse Videnskabsteori Intern 15 Best./ikke best. 3. semester Moderne Ekstern skala 3. semester sprogbeskrivelse Teksthistorie I Ekstern skala 3. semester Teksthistorie II Intern 5 13-skala 4. semester Skriftlig Ekstern skala 4. semester sprogfærdighed Mundtlig Ekstern skala 4. semester sprogfærdighed Valgemne I Intern 10 Best./ikke best. 4. semester Valgemne II Intern skala 4. semester Bachelorprojekt Ekstern skala 5. semester 24. Prøven i Bachelorprojektet aflægges i faget tysk, såfremt den studerende kombinerer bacheloruddannelsen i tysk med 1. del af et sidefag eller tilrettelægger et individuelt tilvalg. Vælger den studerende at kombinere tysk med et suppleringsfag, aflægges prøve i bachelorprojektet under suppleringsfaget. 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart for at kunne fortsætte uddannelsen 5

6 indstille sig til prøverne i Historie og samfundsforhold ( 27), Sproghistorie ( 28) og Litterær tekstanalyse ( 29). Stk. 2. Prøverne i henhold til stk. 1 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for den enkelte prøve er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 1. år: 27. Historie og samfundsforhold. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 25. Der kræves kendskab til hovedtrækkene af tysk historie med hovedvægten på tiden efter Der kræves kendskab til samfundsforholdene i det tysksprogede område efter Det krævede stof svarer i omfang til hovedtrækkene af en fremstilling på ca. 500 normalsider. Der kræves kendskab til disciplinens vigtigste hjælpemidler og færdighed i informationssøgning. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 7 sider. Varighed: 3 døgn. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 28. Sproghistorie. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 25. Der kræves elementært kendskab til det tyske sprogs historie som helhed. Der kræves kendskab til det middelhøjtyske sprogsystem og dettes udvikling til nyhøjtysk, 6

7 svarende til de pågældende afsnit i Hans Blosens sproghistoriske kompendium. Der kræves færdighed i sproghistorisk analyse af tekster på middelhøjtysk og på nyhøjtysk standardsprog, og der kræves færdighed i oversættelse til dansk af ikke for svære middelhøjtyske tekster. Der prøves i oversættelse til dansk af en ulæst middelhøjtysk tekst og i et eller flere grammatiske spørgsmål. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: M. Lexer, Mittelhochdeutsches Taschenwörterbuch. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 29. Litterær tekstanalyse. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 25. Der kræves elementære kundskaber i litteraturteori og i tekstanalytisk metode. Der kræves på basis af en korrekt sproglig forståelse færdighed i analyse af skønlitterære tekster fra tiden efter ca Med henblik på fortolkning kræves indsigt i en teksts opbygning og stilistisk-retoriske virkemidler. Der opgives et særligt studeret tekstanalytisk tema, der godkendes af faglæreren. Der prøves i analyse af et forelagt, ulæst tekstmateriale fra tiden efter ca En mindre del af det forelagte materiale oversættes til dansk. Prøven kan endvidere omfatte et eller flere spørgsmål i det særligt studerede tekstanalytiske tema, medmindre dette forud er afviklet ved tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt tysk-tysk ordbog. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. 2. år: 30. Videnskabsteori. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. 7

8 Stk. 2 Eksamensfordringer: Den studerende skal kunne redegøre for hovedtrækkene i de europæiske vidensbegrebers historie og systematik samt kunne bestemme de grundlæggende forskelle mellem humanvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og arbejdsmetoder. Stk. 3 Eksamensbestemmelser: Den studerende prøves i videnskabelig analyse og bestemmelse af forelagt tekst. Der lægges vægt på den studerendes evne til indplacering af det forelagte tekststykke i de europæiske vidensbegrebers historie og systematik. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 31. Moderne sprogbeskrivelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. I prøven indgår pensa fra forskellige sprogvidenskabelige stofområder. Der opgives et pensum i lingvistik og et pensum i fonetik. Desuden opgives der et pensum i moderne grammatik omfattende A. Rossen, Tysk grammatik, samt 1 eller 2 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik. Dersom der kun opgives 1 grammatisk tyngdepunkt, skal pensum yderligere omfatte et sprogligt tilvalg, jf. nedenfor. Lingvistik: Der kræves kendskab til moderne lingvistiske grundbegreber samt til forskellige nyere syntaktiske analysemodeller og færdighed i at anvende dem på beskrivelsen af moderne tysk. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Fonetik: Der kræves kendskab til fonetikkens grundbegreber og til centrale lydlige fænomener i tysk som udlydsforstærkning, omlyd, monoftongering, diftongering samt accentforhold. Der kræves kendskab til det moderne tyske lydsystem, de enkelte sproglyds artikulation og deres forhold til ortografien, og der kræves færdighed i fonetisk transskription. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Moderne grammatik: Der kræves sikker beherskelse af den tyske grammatik i et omfang svarende til fremstillingen i A. Rossen, Tysk grammatik. Der kræves fortrolighed med en videnskabelig tysk grammatik, svarende i niveau og omfang til Peter Jørgensen, Tysk grammatik I-III, og der kræves fortrolighed med benyttelsen af 8

9 de større tysk-tyske ordbøger, således at der kan gives en sammenhængende og argumenterende redegørelse for sproglige fænomener inden for formlære, orddannelse, syntaks og betydningslære, som de optræder i moderne tyske tekster. Det krævede pensum omfatter A. Rossen, Tysk grammatik, samt 1 eller 2 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik, jf. ovenfor. Sprogligt tilvalg: Den studerende kan vælge et tema uden for områderne lingvistik, fonetik og moderne grammatik. Det sproglige tilvalg kan f.eks. ligge inden for didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Et sådant sprogligt tilvalg kan træde i stedet for et af de krævede tyngdepunkter i moderne grammatik, jf. ovenfor. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Der prøves på basis af et forelagt tekstmateriale i et eller flere af de studerede stofområder. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. Vægtning: 15 ECTS. 32. Teksthistorie I. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Der kræves overblik over 2 af følgende tyske litteratur- og kulturhistoriske perioder: , , , samt kendskab til vigtige forfatterskaber i disse to perioder. Det samlede omfang svarer til videnskabelige fremstillinger på i alt ca. 300 normalsider. Der kræves færdighed i problemorienteret analyse af litteratur- og kulturhistoriske forløb. Der kræves kendskab til disciplinens hjælpemidler (håndbøger, bibliografier, litteraturhistorier o. lign.) og færdighed i informationssøgning. Der opgives et repræsentativt udvalg af tysk skønlitteratur bestående af 8 episke værker af gennemsnitlig 150 normalsider, 4 dramaer og 400 linier lyrik. Af disse værker vælges 3 således, at de belyser et afgrænset tema, f.eks. et forfatterskab, en genre, en strømning, et litteraturteoretisk tema. Der prøves i teksthistorisk viden og evne til mundtlig redegørelse for teksthistoriske sammenhænge, med inddragelse af en eller flere af de opgivne tekster. 9

10 Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. 33. Teksthistorie II. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Der kræves overblik over den af de tyske litteratur- og kulturhistoriske perioder , , , der ikke opgives til prøven i Teksthistorie I. Der kræves kendskab til vigtige forfatterskaber i denne periode. Der kræves færdighed i problemorienteret analyse af litteratur- og kulturhistoriske forløb. Der kræves kendskab til disciplinens hjælpemidler (håndbøger, bibliografier, litteraturhistorier o. lign.) og færdighed i informationssøgning. Prøven har form som en skriftlig hjemmeopgave, i hvilken den studerende behandler et udvalgt emne inden for den valgte periode, f.eks. et forfatterskab, en genre, en strømning, et litteraturteoretisk tema. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk eller dansk efter den studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 5 ECTS. 34. Prøven i Teksthistorie II kan erstattes med et litterært Haupt- eller Proseminar, der er bestået ved et universitet i de tysksprogede lande. Det pågældende seminar skal omhandle et emne i den af de tyske litteratur- og kulturhistoriske perioder , , , der ikke opgives til prøven i Teksthistorie I. Emnet skal forelægges studienævnet til godkendelse. 35. Skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Der kræves færdighed i grammatisk korrekt og semantisk adækvat oversættelse fra dansk til tysk af normalsproglige tekster og færdighed i at udtrykke sig frit på korrekt tysk. 10

11 Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 250 ord og i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. Vægtning: 15 ECTS. 36. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Der kræves færdighed i at udtrykke sig frit på korrekt tysk. Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. 37. Valgemne I. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Den studerende skal med baggrund i det valgte emne individuelt eller i gruppe med op til 3 deltagere udarbejde en skriftlig hjemmeopgave om et aspekt af eller i tilknytning til emnet. Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af ca. 10 sider. Ved gruppebesvarelse med to deltagere skal opgaven have et omfang af ca. 18 sider, ved 3 deltagere ca. 25 sider. En vurdering af stave- og formuleringsevnen indgår som en modificerende del af bedømmelsen. Den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den skriftlige opgave afleveres senest 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk eller dansk efter den studerendes/gruppens valg. 11

12 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuelt eller i gruppe. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 38. Valgemne II. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Den studerende skal have et grundigt kendskab til og kunne formidle og indgå i en dialog om det valgte emne. Prøven har form som et mundtligt oplæg oplæg med efterfølgende diskussion af et af eksaminator stillet spørgsmål inden for det valgte emne. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 30 min. Varighed: 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. 39. Emne I, Emne II og bachelorprojektet kan fordeles frit på stofområderne sprog, litteratur samt kultur- og samfundsforhold, dog således, at stofområdet kultur- og samfundsforhold skal være repræsenteret. 40. Den studerende kan erstatte Emne I og/eller Emne II med seminarer, der er bestået ved et universitet i de tysksprogede lande. Såfremt begge emner erstattes med seminarer, der er bestået ved et universitet i de tysksprogede lande, skal mindst et af disse seminarer være et Hauptseminar. Dokumentationen for beståede seminarer forelægges for studienævnet, der afgør, til hvilket stofområde det enkelte seminar efter sit indhold kan henregnes. 3. år: 41. Projekt. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 5. semester. Den studerende skal individuelt eller i gruppe med op til 3 deltagere studere et tema med henblik på en skriftlig behandling heraf og en efterfølgende mundtlig drøftelse af den skriftlige opgavebesvarelse. Temaet kan være sprogligt, litterært eller historisk/samfundsfagligt. 12

13 Prøven har form som en fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig drøftelse af opgavebesvarelsen, individuelt eller i gruppe med op til tre deltagere. Den individuelle opgavebesvarelse skal have et omfang af ca. 15 normalsider og den mundtlige drøftelse en varighed af 20 minutter. Ved gruppeprøve skal opgavebesvarelsen have et omfang af ca. 12 sider per deltager og den mundtlige drøftelse en varighed af 15 minutter per deltager. Opgaven skal desuden indeholde et resumé på ca.1 side per eksaminand. Den enkelte deltagers præstation skal kunne gøres til genstand for en individuel bedømmelse. Eksamenssproget er tysk eller dansk efter den studerendes eller gruppens valg. Såfremt opgaven skrives på dansk, skal resuméet være på tysk. Skrives opgaven på tysk, skal resuméet være på dansk. En vurdering af stave- og formuleringsevnen indgår som en modificerende del af bedømmelsen. Den mundtlige drøftelse af den skriftlige opgavebesvarelse indgår ligeledes som en modificerende del af bedømmelsen. Den skriftlige besvarelse afleveres senest 5. juni, subsidiært 5. januar. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk eller dansk efter den studerendes/gruppens valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig drøftelse af opgavebesvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS. 42. Bachelorprojektet, Emne I og Emne II kan fordeles frit på stofområderne sprog, litteratur samt kultur- og samfundsforhold, dog således, at stofområdet kultur- og samfundsforhold skal være repræsenteret. 13

14 Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 43. Nærværende studieordning træder i kraft Studerende, der efter studieordningen af 1998 har bestået bacheloruddannelsen i tysk eller dele deraf, kan overføres til nærværende studieordning. Beståede prøver i bacheloruddannelsen af 1998 meritoverføres som følger, idet den ved bacheloruddannelsen af 1998 opnåede bedømmelse overføres til nærværende bacheloruddannelse: Bacheloruddannelsen 1998 Bacheloruddannelsen 2005 (interimordningen) 25. Historie og samfundsforhold 27. Historie og samfundsforhold 26. Sproghistorie 28. Sproghistorie 27. Litterær tekstanalyse 29. Litterær tekstanalyse 28. Videnskabsteori 30. Videnskabsteori 29. Faglig formidling 37. Valgemne I 30. Moderne sprogbeskrivelse 31. Moderne sprogbeskrivelse 31. Teksthistorie 32. Teksthistorie I og 33. Teksthistorie II 32. Projekt 41. Projekt 33. Skriftlig sprogfærdighed 35. Skriftlig sprogfærdighed 34. Mundtlig sprogfærdighed 36. Mundtlig sprogfærdighed 45. Ingen discipliner i bacheloruddannelsen af 1998 ækvivalerer Valgemne II ( 38). 46. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september