omkreds H Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Transkript

1 nr omkreds H Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Kredsvalg og generalforsamling Tjek på lønnen med DSR Plejesamarbejde i Gentofte

2 Indhold Billedtekst ind her. Billedtekst ind her. Billedtekst ind her. Billedtekst ind her. Leder Nyt fra kredsen Valg i Kredsen Løntjek Generalforsamling Sygeplejeskeprisen 2009 Uddannelse Information Indflydelse kræver politisk benarbejde 3 Lederløn til debat Fotoprojekt: Mænd er også sygeplejersker Bedre løn hvad kan jeg selv gøre? Sygeplejersker i P4 s valgpanel Leder send dine løn-ønsker til kredsen Finanslov og finansiering af sundhedsvæsen For kr. forskning til Amager-sygeplejerske Kravindsamling til lokale forhandlinger i kommunerne Vælg en tillidsrepræsentant København skærer i sundhedsplejen Anekdoter om livet som sygeplejerske Kommentar til kredsens årsberetning Fester og gæster alle gode gange tre Farvel til to markante bornholmere Bornholmsk pris til Randy Korp Åbningstider jul og nytår 12 år med engagement og holdninger Kredsvalget demokratiet i arbejde Nyvalg i Lederforeningen: Lederne skal lønnes bedre Kredsens formandskab DSR sætter spot på din løn Brug din tillidsrepræsentant det lønner sig! TR fandt tillægget der blev væk Vi har brug for fællesskabet 18 Stædig ildsjæl fik Sygeplejerskeprisen Uddannes til at tage ansvar Aktivitetskalender og kontaktinformationer 24 Omkreds H nr. 4/ årgang Ansvarshavende redaktør: Kredsformand Vibeke Westh Journalistisk redaktion: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, kommunikationsmedarbejder Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet Oplag: eksemplarer Design og produktion: vahle+nikolaisen, Århus Printed on FSC Mixed Sources Paper. Cert no. SW-COC Kontakt til DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: Åbningstider Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse man-tirs, tors-fre 9-14, onsdag Kontakt til teams Sekretariat og formandskab hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, psykiatri og stat: sekundaerhovedstaden@dsr.dk Team Kommune og privat: primaerhovedstaden@dsr.dk Team Politik og kommunikation hovedstaden@dsr.dk Bogholderi hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde. I hvert team er lederkonsulenter ansvarlige for servicering af ledende sygeplejersker. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på Kredsledelse Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) Kredsformandskab Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Martin Carlson Kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand Satellitkontor Bornholm: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Åbningstid: Man-tirs, tors 9-14 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer knapt sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse

3 Leder Indflydelse kræver politisk benarbejde Efter valget til regioner og kommuner i november er der nu blevet sat både nye og velkendte navne og kombinationer af partier og politikere på det politiske landkort i vores kreds. Det kan godt opleves som om, der er meget langt fra politikerne inde på rådhusene, regionsgården og videre ind til Christiansborg og til mange sygeplejerskers travle og mere nede-på-jorden hverdag med vagtplaner, fokus på faglig udvikling, dokumentationskrav og sparekrav, mangel på kolleger, pres på kvalitet og rummelighed osv. Men der er en tæt sammenhæng mellem de to, fordi politikerne træffer de beslutninger om vores sundhedsvæsen og velfærd, som vi lever og arbejder under og leverer baggrundsviden til. Den konneks vil de mange sygeplejersker, som er blevet valgt ind, forhåbentlig også bidrage til. Som sygeplejerskernes politiske organisation bidrager DSR selv stærkt til denne sammenhæng. Vi vil påvirke den sundhedspolitik, der føres i vores 29 kommuner og i Region Hovedstaden. Ønsket om at gøre en samfundsmæssig forskel og skabe politisk lydhørhed og handling i forhold til lige præcis sygeplejerskers sundheds-politiske holdninger, praktiske viden og faglige indsigt er det, der skiller Dansk Sygeplejeråd centralt og lokalt fra de rendyrkede faglige serviceorganisationer for alle. Men indflydelse kommer ikke af sig selv. Som udgangspunkt ved politikerne ikke noget om vores område. Men det er vigtigt, at de opnår viden og kendskab til det. Derfor opfordrer vi dem til at lytte, samarbejde. De spørger, hvis de oplever, at vores viden og indsigt kan berige og kvalificere de politiske beslutninger. Indtil det sker, spørger vi dem og opfordrer dem samtidig til at lytte, samarbejde og involvere os. Og det har vi gode erfaringer med, for det er de gode relationer, det seje træk og et stærkt netværk, der på sigt sikrer os en kraftig stemme, som det er svært at overhøre. Lad os vide, hvad DU synes tag del i debatten og giv DIN holdning til kende overfor formandskab og kredsbestyrelse 3 Nu er der sat et nyt hold både i kommuner og regionsråd, og det samme gælder kredsbestyrelse og formandskab i DSR Kreds Hovedstaden. Over de kommende måneder vil vi i formandskabet mødes med de nye og gamle politiske beslutningstagere til en personlig diskussion af fælles mål og udfordringer nu og på sigt. Vores ønske er at sikre gode rammer for kredsens vigtige indsatsområder, der er rettet mod sygeplejerskers løn, fag og arbejdsmiljø. Som sygeplejersker og som faglig organisation kan vi gøre meget. Men uden politisk goodwill og beslutningskraft går det ikke. Gode relationer og faglige, saglige argumenter er hjørnesten i den politiske proces på alle niveauer. Dem skal vi i de kommende år styrke endnu mere til fælles gavn og udbytte. Så lad os vide, hvad DU synes tag del i debatten og giv DIN holdning til kende overfor formandskab og kredsbestyrelse vi læser mails, tager telefonen og vil gerne mødes med dig! Find os på Vibeke Westh Kredsformand

4 Nyt fra Kredsen Lederløn til debat November måned bød på et medlemsmøde for lederne, som satte et bredt perspektiv på de mange forskellige faktorer og påvirkningsmuligheder i forbindelse med løndannelsen. Kredsen og Lederforeningen havde inviteret proceskonsulent Benedikte Achen til at introducere en lønudviklingsmodel, som er udviklet i samarbejde med ledende sygeplejersker og faglige konsulenter i DSR. Kredsformand Vibeke Westh og formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg, satte lønstrategier og involvering af ledende sygeplejersker på dagsordenen i hver deres indlæg. På billedet er det Vibeke Westh, der taler på mødet, som desværre kun havde omkring 15 deltagere fra såvel det kommunale område som hospitalerne. Fotoprojekt: Mænd er også sygeplejersker Et tidligere og et nuværende kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Hovedstaden har igennem det seneste år arbejdet med fotoprojektet Mænd i sygeplejen. Sygeplejerske på Gentofte Hospital Leif Nielsen samt Martin Carlson, der er nyvalgt kredsnæstformand, har portrætteret i alt 21 mandlige sygeplejersker i en række forskellige specialer og jobtyper. På forsiden ses et af portrætterne fra projeketet, den kirurgiske sygeplejerske Søren. Derudover finder man anæstesi-sygeplejersken. Her er anæstesi-sygeplejersken, neonatal-sygeplejersken, den medicinske sygeplejerske, den første mandlige sygeplejerske, sundhedsplejersken, sygeplejersken udsendt til krigsområder med forsvaret, politikeren, vicedirektøren osv. Alle portrætter er ledsaget af korte citater om det at arbejde som sygeplejerske. Hjemmesiden er under løbende udvikling, men indeholder allerede nu de mange flotte sort-hvide portrætter. Klik selv ind på eller anbefal den til andre. Fotoprojektet er bl.a. støttet af kredsbestyrelsen og sat i gang for at skabe opmærksomhed blandt mænd på de mange forskellige muligheder i sygeplejen og fortælle historien om, at sygeplejen ikke alene er et kvindefag. Det er hensigten, at udvalgte portrætter skal samles til en vandreudstilling, som i tekst og fotos skal fortælle (mænd) historien om, at sygepleje ikke alene er et kvindefag. Der er ved redaktionens slutning endnu ikke aftale om konkrete udstillingsdatoer. Følg med på eller fotoprojektets hjemmeside for nærmere oplysninger. Bedre løn hvad kan jeg selv gøre? Tillidsrepræsentanter og kredskontor spiller en vigtig rolle ved lokale lønforhandlinger. Men det er også muligt for sygeplejersker selv at gøre noget aktivt for at få indflydelse på deres løn. I november måned inviterede kredsen til to åbne medlemscafeer med temaet forhandling og løn. Her blev i alt knapt 30 sygeplejersker i basisstillinger gennem oplæg og praktiske øvelser klædt på til at argumentere for mere i løn ved jobskifte og ved almindelig lønforhandling. Begge arrangementer tiltrak sygeplejersker fra både primær- og sekundærområdet og blev meget positivt evalueret af deltagerne. 4 Kreds Hovedstaden nr

5 Louise Kure. Sygeplejersker i P4 s valgpanel Louise Kure, sygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter og medlem af kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden, har haft travlt op til valget til region og kommuner i november måned. Hun havde som borger i København mulighed for at melde sig til Københavns Radios P4 Parlament og deltage i den aktuelle politiske debat om sundhedsvæsenet. Hun fik lejlighed til at stille en række spørgsmål i direkte radio til kandidater som nu regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og kommunalpolitikere fra regionens kommuner. Debatten drejede sig bl.a. om akutberedskab, hospitalernes økonomi, genoptræning og sundhed i kommunerne osv. For Louise var det en spændende oplevelse at deltage. Louise Kure er vant til at oplade sin røst til fordel for sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne som her under konflikten i 2008, hvor hun har greb om megafonen. Jeg synes, det var en god måde og mere vedkommende måde at tænke politik på, og jeg synes, det var rigtig interessant at møde de mange forskellige politikere, også fordi jeg jo via mit arbejde har et kendskab til hverdagen i sundhedsvæsenet. Jeg er f.eks. meget optaget af arbejdsmiljøet, men det er mine arbejdsgivere, regionspolitikerne, faktisk ikke. Deres fokus er på borgere og patienter. Det kan jeg selvfølgelig godt forstå. Men jeg synes jo også, det er vigtigt, at de interesserer sig for medarbejdernes vilkår, fordi tilfredse medarbejdere er forudsætningen for et velfungerende sundhedsvæsen på alle niveauer, fortæller Louise, der gerne taler højt for sygeplejerskernes sag som her på billedet, hvor hun bærer megafonen under sidste års konflikt. Louise Kure var imidlertid ikke den eneste sygeplejerske i kredsens område, der havde valgt at melde sig under regionalradioens faner. Også fællestillidsrepræsentant Lis Andersen, Bornholms Hospital, deltog som P4 Parlamentsmedlem i Bornholms regionale radio. 5 Leder send dine løn-ønsker til kredsen Kreds Hovedstaden sendte medio november brev til samtlige registrerede ledende sygeplejersker i kredsens område. I brevet tilbydes lederne en individuel sagsbehandling i relation til de forestående lokallønsforhandlinger i Med overenskomstresultatet 2008 er der afsat 1,25 pct. til lokal løndannelse samt tilbagefaldsmidler, puljepenge etc. Kredsen har udarbejdet en lønstrategi, som indeholder målsætninger og prioriteringer på de forskellige lederniveauer. For at understøtte forhandlingerne på lederområdet og sikre størst mulig forankring i baglandet, har kredsens lederkonsulenter udarbejdet et kort elektronisk spørgeskema, hvor lederne opfordres til at indtaste egne forventninger og prioriteringer ved de lokale lønforhandlinger i løbet af foråret Skemaet findes på se under menupunktet Lønskema for Ledere. Der foretages en opsamling inden jul, så førstkommende frist for indtastning er torsdag 17. december. Det vil dog fortsat være muligt at benytte skemaet også efter denne dato.

6 Nyt fra Kredsen Finanslov og finansiering af sundhedsvæsen Det Økonomiske Råd har i en rapport fra oktober regnet på finansieringen af sundhedsvæsenet. En række faktorer som længere levetid, bedre pleje og behandling og frit sygehusvalg betyder, at sundhedsudgifterne stiger fra 7 pct. af bruttonationalproduktet i dag til 11 pct. i Der vil derfor være behov for at finde dækning for udgifter på mellem 54 og 102 milliarder kr. årligt. DSR opfordrer til, at der nedsættes en Sundhedskommission, der kan vurdere Det Økonomiske Råds forskellige forslag til fremtidig finansiering, f.eks. ved at fjerne fradraget for sundhedsforsikringer. Dette er dog ikke en del af aftalen om finansloven for 2010, som blev indgået 12. november. Den medfører en fremrykning af investeringer på omkring 750 mio. kr. til forbedring af de fysiske rammer, bl.a. ny- og ombyggeri i sundhedsvæsenet, flere enestuer i psykiatrien samt et øget fokus på de medicinske patienter. Dertil kommer en øget bevilling på 250 mio. kr. til i alt 500 mio. til en styrket indsats for hurtig hjælp og lægeassistance i udkantsområder og på øer. For kr. forskning til Amager-sygeplejerske Klinisk udviklingssygeplejerske Elizabeth Rosted, Amager Hospital, har fået kr. fra TrygFonden til at finansiere et PhD-projekt med fokus på geriatriske patienter. Frem til 2012 skal Elizabeth Rosted sammen med to sygeplejersker fra hospitalets geriatriske team gennemføre en storstilet undersøgelse, som skal dokumentere hendes antagelse: At helhedsorienteret forebyggelse mindsker risikoen for genindlægggelser. Det store forskningsprojekt skal omfatte 300 ældre, hvoraf halvdelen skal udgøre kontrolgruppen. Forud er gået et pilotprojekt med 150 deltagere uden kontrolgruppe, støttet af Sundhedsministeriet. Elizabeth Rosted, der blev uddannet i 1985, har de sidste 10 år arbejdet på Amager Hospital. Hun afsluttede i 2003 sin kandidatgrad i sygeplejevidenskab. Overenskomst Kommunernes Landsforening For syge- og sundhedsplejersker 08 Kravindsamling på små arbejdspladser i primærsektoren 1. april 2010 skal der ifølge overenskomsten udmøntes 1,25 pct. af lønsummen til sygeplejersker ansat under Kommunernes Landsforening. Forberedelserne til disse forhandlinger er i fuld gang. Det er fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanterne (TR), der lokalt står for at inddrage de enkelte sygeplejersker i lønforhandlingen. Sygeplejersker på arbejdspladser, der er for små til at vælge en TR, kan henvende sig til kredsens faglige konsulenter. Se på hjemmesiden www. dsr.dk/hovedstaden under menuen Medarbejdere, hvem der kan kontaktes eller ring på telefon Se mere om de lokale forhandlinger i kommunerne under menuen Løn. 6 Kreds Hovedstaden nr

7 Årsberetning 2009 København skærer i sundhedsplejen Sparekrav i Københavns kommune har betydet, at 10 sundhedsplejerske-stillinger nedlægges. Børne- og Ungeforvaltningen indstillede i november et forslag til det politiske udvalg, som indebærer, at sundhedsplejerskens forebyggende graviditetsbesøg i hjemmet samt det første hjemmebesøg ved udskrivning fra hospitalet inden for 24 timer efter fødsel ikke længere skal gennemføres. Spareforslagene vil fjerne det vigtige forebyggende element og muligheden for at sikre bedst mulig opstart for de nye forældre og barnet. I DSR Kreds Hovedstaden er kredsformand Vibeke Westh ikke begejstret for spareforslagene. Politikerne i København har et stort ansvar for børnenes sundhed, og forebyggelse og tidlig indsats i sundhedsplejen er med til at sikre børnene. Sundhedsplejersken har en helt unik adgang til hjemmet, og der er ikke tvivl om, at forringelserne på området vil ramme især de udsatte familier og førstegangs-forældrene, udtaler hun. Fællestillidsrepræsentant for sundhedsplejerskerne i København Marie Weitze og kredsformand Vibeke Westh var ultimo november i foretræde for politikerne i Børne- og Unge udvalget i Københavns kommune for at gøre indsigelser mod besparelserne. Udvalgets endelige beslutning blev truffet efter redaktionens deadline. Du kan følge beslutningen på om livet som sygeplejerske Kredsen har modtaget en opfordring til at indsende historier og anekdoter om livet som sygeplejerske i tidligere tider. Vi gengiver brevet her og opfordrer interesserede sygeplejersker til at skrive til seniorsygeplejerske Karen Buhl med deres historier via karenbuhl44@yahoo.com eller på adressen Gunilshøjvej 275, Virklund, 8600 Silkeborg. Karen Buhl skriver: Skal vi prøve at få samlet nogle af de historier sammen, vi alle kender i varieret form alt efter personlige oplevelser og erfaringer? Via Kirsten Stallknecht har Seniorsygeplejerskerne fået en opfordring fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab og efter nogen tids spekulation over, hvordan det bedst kunne lade sig gøre, bestemte vi på Seniorhøjskolen i år at starte med et emne. Har du en god anekdote om dét at være blandt de første gifte sygeplejersker i arbejde eller dét at blive gravid som elev og ville bo ude? Jeg synes, tiden afgrænser sig naturligt til det tidspunkt, da elever ikke mere boede i elevboliger og hørte til i sygehusets og skolens regi. 7 Kommentar til kredsens årsberetning Redaktionen har modtaget en kommentar fra Høje-Taastrup kommune i forhold til omtalen i kredsens årsberetning (oktober 2009) af kommunens initiativ Sundhedsbussen. I artiklen giver kilden udtryk for, at kommunens sygeplejersker kan levere en bedre kvalitet end Falck, og at kommunen derfor har valgt at bemande Sundhedsbussen med egne medarbejdere. Sundhedschef John Sørensen bemærker: Det er bestemt ikke tilfældet. Det er korrekt, som det fremgår af artiklen, at vi også bemander bussen med kommunens egne medarbejdere, som har lokalkendskab til borgerne og de muligheder, der er for at leve sundt i kommunen. Det kan være en fordel ved nogle af de arrangementer, Sundhedsbussen deltager i. Det ændrer dog ikke ved, at vi er glade for samarbejdet med Falck, som lever fuldt op til vores forventninger. Vi agter også fremover at samarbejde med Falck om opgaver på Sundhedsbussen.

8 Nyt fra Kredsen Fester og gæster alle gode gange tre Hele tre gange i de seneste måneder har DSR Kreds Hovedstaden inviteret til reception for medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset. Fredag 30. oktober var anledningen, at kredsens medarbejdere og formandskab var flyttet sammen på adressen Frederiksborggade 15, 4., København K. Omkring 150 gæster kikkede forbi for at hilse på i løbet af fredag eftermiddag. I sin tale fremhævede kredsformand Vibeke Westh forventningen om, at kredskontoret med sin centrale beliggenhed ville blive et samlingssted for kredsens sygeplejersker og bidrage aktivt til et endnu stærkere fagligt og fagpolitisk miljø til gavn for kredsens knapt medlemmer. Med åbningen af kredskontoret ved Nørreport station har kredsen lukket de tre hidtidige sjællandske kontorer i Hillerød, Herlev og København K, mens kontoret på Bornholm fortsat byder på mødefaciliteter, servicering og lokale medlemsaktiviteter for de bornholmske medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden. Farvel til to markante bornholmere Onsdag 4. november var der reception i kredsens lokaler på Bornholm for afgående kredsnæstformand og tidligere amtskredsformand Elisabeth Wichmann, som havde valgt ikke at genopstille til formandskab og kredsbestyrelse i forbindelse med det nyligt overståede valg i DSR. Hun rundede de 60 år sidste år, og efter mange politisk aktive år som bl.a. hovedbestyrelsesmedlem og med aktiv fokus de senere år på det primærkommunale område i Kreds Hovedstaden, valgte Bornholms tydelige og vedvarende politiske stemme i Dansk Sygeplejeråd at stoppe med det fuldtidsjob det er at varetage sygeplejerskernes interesser lokalt og centralt. Ved samme lejlighed kunne de fremmødte gæster tage afsked med mangeårig faglig konsulent i DSR Kreds Hovedstaden, Randy Korp, som fratrådte sin stilling for at gå på pension. Også Randy har haft udgangspunktet for sit faglige virke på Bornholm og er en kendt og populær skikkelse på øen. På billedet ses Elisabeth Wichmann til venstre og Randy Korp til højre, og at de to markante kvinder er kendte og afholdte på øen, sås på såvel fremmødet som gavebordet. 8 Kreds Hovedstaden nr

9 Årsberetning 2009 Åbningstider jul og nytår I julen og nytåret træffes vi som sædvanlig på tlf Du kan komme i kontakt med kredsens faglige konsulenter på primær- og sekundærområdet samt på lederområdet som følger: Bornholmsk pris til Randy Korp På generalforsamlingen i Klub for Sygeplejersker på Bornholm i oktober blev Randy Korp hædret med klubbens Sygeplejerskepris Randy Korp, der er fratrådt på pension, har i de senere år arbejdet som faglig konsulent på kredskontoret på Haslevej i Rønne. Jobbet har givet hende en meget stor berøringsflade lokalt, og hun er kendt af alle bornholmske sygeplejersker, som det hedder i motivationen. Her roses Randy også for sin store viden og faglighed og for sine flotte personlige kvaliteter: Randy er altid glad, positiv, udøver en misundelsesværdig empati og er et meget beskedent menneske. Hun har haft stor betydning for mange af os, både personligt, men også overordnet i kraft af hendes arbejde. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker Randy for en fornem indsats gennem årene og ønsker al held og lykke fremover. DSR Kreds Hovedstaden Mandag 21. december Åbent for telefonisk/personlig henvendelse kl Tirsdag 22. december Åbent for telefonisk/personlig henvendelse kl Onsdag 23. december Åbent for telefonisk/personlig henvendelse kl Torsdag 24. december Kontoret er lukket Fredag 25. december Kontoret er lukket Mandag 28. december Åbent for telefonisk henvendelse kl Tirsdag 29. december Åbent for telefonisk henvendelse kl Onsdag 30. december Åbent for telefonisk henvendelse kl Torsdag 31. december Kontoret er lukket Fredag 1. januar Kontoret er lukket 12 år med engagement og holdninger Der manglede hverken ord, billeder eller personlige anekdoter, da afgående kredsnæstformand Michael Juhl holdt en velbesøgt afskedsreception på kredskontoret i Frederiksborggade fredag 6. november, blot en uge efter indvielsen af de nye lokaler. Efter 12 år som politisk aktiv på fuld tid i DSR valgte Michael Juhl at ikke genopstille til kredsbestyrelse eller formandskab. Han har i stedet ønsket at afprøve nye vinkler på arbejdslivet med helt andre opgaver uden for den organisation, som han har kæmpet aktivt for og i gennem et langt arbejdsliv som sygeplejerske og politiker på fuld tid. Michaels store engagement i sygeplejen og sygeplejerskernes sag, hans personlige ildhu og meget tydelige holdninger har gjort ham til en synlig og markant lokalpolitiker i organisationen. Det er især primærområdet og kontakten med de studerende, som har haft hans faglige og politiske bevågenhed i mange år.

10 Valg i Kredsen Kredsvalget Den 9. november tiltrådte den nyvalgte kredsbestyrelse i DSR Kreds Hovedstaden. I alt 47 engagerede sygeplejersker og medlemmer af Dansk Sygeplejeråd med arbejdsplads i kredsens geografiske område blev valgt ind til lokalt at udvikle, udføre og forankre DSRs omfattende politiske arbejde frem til efteråret 2011, hvor der atter er valg. demokratiet i arbejde Ud af disse 47 er de seks frikøbte på fuld tid til det politiske arbejde i DSR, og de seks udgør tilsammen kredsens formandskab. De fordeler sig med en kredsformand, en 1. og en 2. kredsnæstformand samt yderligere tre kredsnæstformænd. Den indbyrdes placering afhænger af antallet af stemmer. Se en samlet oversigt over medlemmerne af formandskabet på side 13. Kredsbestyrelsen havde i sidste periode 49 medlemmer, men grundet faldet i medlemstallet i DSR er den nytiltrådte kredsbestyrelse reduceret til 47 personer. Gadesygeplejerske Gitte Wandschneider, Kirkens Korshærs Herberg i København, blev med knapt 900 stemmer topscorer blandt de menige kandidater til bestyrelsen. Valgkreds og stemmeprocent Forud for valget var gået fire valgmøder i de fire valgkredse, som tilsammen udgør DSR Kreds Hovedstaden. Derudover havde hver kandidat indtastet sit oplæg på valgside, og flere oprettede blogs, lagde videoklip eller lavede præsentationer på Facebook for at præsentere egne synspunkter og komme i dialog med medlemmerne, ligesom især kandidaterne til formandskabet producerede plakater, pjecer mv. og kæmpede aktivt for at få deres budskaber ud til kollegerne. De fire valgkredse i hele Kreds Hovedstaden svarer stort set til de tidligere amtskredses grænser. De godt stemmeberettigede medlemmer i kredsen kunne alene stemme på menige kandidater, som stillede op i den valgkreds, medlemmet tilhører. Valget til kredsformandskabet gik dog på tværs af valgkredse, så det her var muligt at stemme på de kandidater, man ønskede at støtte uden hensyn til geografi. Stemmeprocent stadig lav Den samlede stemmeprocent over hele landet ved kredsbestyrelsesvalget 2009 blev 27,9 pct. Målsætningen var 45 pct. I Kreds Hovedstaden, hvor stemmeprocenten traditionelt er lavere end andre steder i landet, svingende stemmeprocenten fra 22,7 i den gamle Hovedstadens amtskreds (valgkreds 1) til 42,5 på Bornholm (valgkreds 4). Til næstformandsvalget stemte omkring hver fjerde stemmeberettigede medlem af kredsen, i alt 25,4 pct. De nærmere detaljer kan aflæses på under menupunktet Lige nu og underpunktet Valg i DSR. Men bød valget ikke på en højere stemmeprocent som håbet, så var der imidlertid en solid stigning at spore i antallet af stemmer, der blev afgivet via internettet. Hele 45,2 pct. af stemmerne blev afgivet elektronisk via DSRs portal, mens 54,8 pct. af stemmerne blev indsendt pr. post. En pudsig detalje er, at selvom Hovedstadens valgkreds 1 havde kredsens laveste stemmeprocent, var det også valgkredsen med de flest afgivne elektroniske stemmer, nemlig knapt 47 pct. Kredsbestyrelsernes sammensætning På landsplan er 30 pct. af medlemmerne i kredsbestyrelserne valgt for første gang, mens 70 pct. er gengangere. Der er valgt færre studerende og ledere ind end ved sidste valg i 2007, men der er også sket et mindre fald i antallet af kredsbestyrelsesmedlemmer, som har et tillidshverv i DSR i forvejen. Denne gang er det 94 ud af 157 valgte, som allerede har et tillidshverv, f.eks. fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. 10 Kreds Hovedstaden nr

11 SamarbejDe og SnitFlaDer Carin og Jens ser gerne en styrket Lederforening på banen allerede ved overensnyvalg i lederforeningen Lederne skal lønnes bedre For kredsens to nyvalgte repræsentanter i Lederforeningens bestyrelse er der nok af opgaver at tage fat på, både på kort og på langt sigt: Fastlæggelse af en samlet strategi for at opnå højere løn til lederne, ressourcefordelingen mellem Kvæsthus, kreds og Lederforening og en entydig indgang til DSR for alle ledere er nogle af mærkesagerne. Carin Engel er ledende oversygeplejerske på Gentofte Hospitals anæstesi, operations og intensiv afdeling I. Hun har 20 års ledererfaring i sygehusvæsenet, en MPA og en ansættelse i DSRs sekretariat i ryggen, når hun taler om ledernes stilling i organisationen. Hun blev i november valgt til kredsens repræsentant i Lederforeningens bestyrelse sammen med ledende oversygeplejerske Jens Glindvad, mave-tarmkiruirgsk afdeling K på Bispebjerg Hospital, som har været klinisk og derefter ledende oversygeplejerske i 16 år. ressourcer omfordeles Begge har et stærkt ønske om, at DSR fortsat skal være en enhedsorganisation for alle sygeplejersker, men at der skal være en entydig indgang for alle ledere til organisationen. På den måde vil DSR have et attraktivt tilbud, hvor lederne bliver i DSR fordi de er tilfredse med organisationen og har lyst til at forblive medlemmer. Det kræver ifølge Jens og Carin, at der etableres en stærk Lederforening med egne ressourcer og fastansatte faglige konsulenter og forhandlere, som refererer til Lederforeningens bestyrelse. Det kræver selvfølgelig ressourcer at kunne udføre opgaver og have forhandlingsretten i forhold til arbejdsgiverne, som i dag ligger i kredsene. Det har Lederforeningen ikke i dag og har derfor ikke den nødvendige gennemslagskraft. Målsætningen er at få en hel administrativ organisation op at stå. Jeg kunne tænke mig, at vi allerede på DSRs kommende kongres i maj tog diskussionen om, hvor ressourcerne til Lederforeningen skulle komme fra. Der er kun den samme sum at gøre godt med, så de nødvendige midler til Lederforeningen skal jo tages fra nogle andre og hvem skal det så være, spørger Carin. Hun suppleres af Jens: Der er omkring registrerede ledere i DSR i dag. Som udgangspunkt kunne man forestille sig, at deres medlemskontingent gik direkte til Lederforeningen, siger han. t kommentar replik Fra kredsformanden: Udfordringer kræver fællesskab kære jens og carin Tillykke med valget til Lederforeningens bestyrelse og jeres vilje til at sætte nye og anderledes perspektiver på dagsordenen. Både som kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem hilser jeg diskussionen om ledernes rolle meget velkommen, fordi ledernes vilkår, tilfredshed og betydning spiller en stor rolle i Dansk Sygeplejeråd. Det gælder centralt og lokalt og før, nu og fremover. DSR s store og unikke styrke er, at vi netop er en enhedsorganisation for alle uddannede sygeplejersker. Det er glædeligt, at vi er enige om, at sådan skal det fortsat være. For mig er den generelle udfordring at sikre rammer i organisationen, hvor alle medlemsgrupper føler sig både set, understøttet og anerkendt. Den opgave er konstant under udvikling i takt med, at behov og holdninger ændrer sig, og den får høj prioritet. initiativer i gang Oprettelsen af en decideret Lederforening i DSR s regi er et af tiltagene, og det er glædeligt, at I som engagerede og erfarne ledere har valgt at stille op til bestyrelsen og derigennem arbejde aktivt for at udvikle både Lederforeningen og dialogen med de mange tusinde ledere i DSR s bagland. Fra Kreds Hovedstaden skal lyde et hjerteligt velkommen til jer, så vi i fællesskab kan videndele, samarbejde og hver især gøre det, vi er bedst til - samtidig med, at vi sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af organisationens samlede ressourcer. På kredsniveau arbejder tre lederkonsulenter hver dag for at varetage ledernes specifikke interesser. Det er mange ressourcer at bruge alene på lederne i Kreds Hovedstaden, men det gør vi, fordi vi prioriterer ledernes tilfredshed og lette adgang til alle tilbud i organisationen. Strategi For SamarbejDet Et andet tiltag er hovedbestyrelsens hele temadag i oktober med fokus på samarbejde i organisationen omkring lederne. Her er der kommet en masse ideer og temaer på bordet. Inspirationen fra temadagen skal bruges til at udvikle en fælles, fremadrettet strategi på hele lederområdet. Den skal være langtidsholdbar og sikre, at lederne har mange gode grunde til at forblive medlemmer af DSR - hvad enten det drejer sig om at varetage løn og arbejdsvilkår bedst muligt, holde fokus på løbende faglig udvikling, inspirere andre til at gå ledervejen, kæmpe for relevant efter- og videreuddannelse og ruste sygeplejersker politisk, fagligt og administrativt til at løfte den brede, essentielle lederrolle i et komplekst sundhedsvæsen. Strategien skal tage udgangspunkt i samarbejde og dialog på tværs af vores fælles organisation - mellem kredsen, Lederforeningen, Kvæsthuset og det Faglige Selskab - og mellem organisation og medlemmer. Vi glæder os i Kredsen til at mødes med Lederforeningen om dette, så vi kan komme videre i arbejdet sammen.

12 Valg i Kredsen Jens Glindvad og Carin Engel gik begge til valg på et ønske om en styrket, entydig og attraktiv Lederforening i DSR med et selvstændigt forhandlingsmandat. t komstforhandlingerne i 2011 på baggrund af en kommende kongresbeslutning i Lederforeningen skal spille en yderst aktiv part i direkte forhandlinger med arbejdsgiverne, og lønsummen fra overenskomsten skal tilfalde foreningen, ligesom det er vigtigt at sikre lederne et løft på både de lokale og de centrale midler, siger de samstemmende og er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at ansætte forhandlere i form af faglige lederkonsulenter med reference til Lederforeningens bestyrelse. Men det kunne være meningsfuldt, at konsulenterne fortsat havde kontorfællesskab med kredsen, fordi der er en naturlig konneks til den fælles viden og det organisatoriske samarbejde. Det er imidlertid vigtigt at få færrest mulige gråzoner og få en klar grænsedragning i opgavefordelingen, påpeger Carin. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke imponerede over udbyttet af det hidtidige samarbejde mellem Lederforening og kreds, og de ser i det hele taget gerne et tættere samspil mellem kreds og Lederforening og mellem det Faglige Selskab og Lederforeningen. I begge tilfælde er der brug for en drøftelse af snitfladerne, og der er allerede aftalt et møde på bestyrelsesniveau mellem de to sidstnævnte før jul. Topprioritet: Løn Jens og Carin er enige om, at en styrket Lederforening med fokus på forhandlingsretten er vejen frem. Men de er uenige på andre områder. Det er helt klart løn og arbejdsvilkår, der har højst prioritet. Netværksdannelse og faglig udvikling, uddannelsestilbud mv. er vigtigt, men kan foregå andre steder, både i det Faglige Selskab, i regi af arbejdsgiver etc., siger Jens, der også gik til valg på ønsket om markant højere løn til ledende sygeplejersker. For Carin er det vigtigt også at se på ledelsesmæssig sparring og rådgivning og at bevare f.eks. Forkant, DSRs magasin om ledelse i sundhedsvæsenet. Tankerne omkring den brede interessevaretagelse ligger allerede i Lederforeningens principper. De store uenigheder i organisationen omhandler løn og arbejdsvilkår, påpeger hun. Jens understreger, at for ham og for lederne er det resultater i form af en bedre løn, der tæller. Strukturen er mindre vigtig, men resultater er velkomne, pointerer ham. Første bestyrelsesopgaver Det er vigtigt at tænke på både kort og langt sigt. Jeg ser gerne en formaliseret adskillelse af interessevaretagelsen i DSR for basis- og lederniveauet. Og på kort sigt handler det om at sikre Lederforeningen ressourcer til at agere i organisationen. Her bliver en af de allerførste opgaver for bestyrelsen at lægge en strategi for kongressen 2010 hvad skal den bruges til, formulering af forslag osv., konstaterer Carin. Jeg ser en prioriteret opgave for bestyrelsen i at støtte og hjælpe ved de forestående lokale lønforhandlinger. Vi kunne yde strategisk støtte og gå i dialog med de faglige lederkonsulenter i kredsene, som udfører forhandlingerne, og vi kunne bidrage med et lokalt kollegialt pres på lederne på vores egne virksomheder. Der er et klart behov for at bevidstgøre den enkelte om at adressere sit eget værd og f.eks. stille krav om at få forhandlet sin løn. Det er for mange ledere for dårlige til, og vi kan lægge et pres her, siger Jens Glindvad. Der er behov for både en kollektiv og en individuel proces for at sikre medlemmerne højere løn. Jeg synes også, der er behov for at gennemføre en selvstændig kravindsamling og prioriteringsproces i forhold til lønsummen i OK-processen, slutter Carin Engel. 12 Kreds Hovedstaden nr

13 Valg i Kredsen Kredsens formandskab Det nyvalgte formandskab havde ved redaktionens slutning endnu ikke endeligt fordelt ansvarsområder imellem sig for den nye valgperiode. Følg med på hjemmesiden hvor formandskabets individuelle ansvarsområder vil fremgå, så snart de er fordelt. Vibeke Westh, kredsformand Genvalgt uden modkandidater. 46-årige Vibeke Westh har mange års erfaring som politiker på fuld tid i Dansk Sygeplejeråd og har været kredsformand siden kredsens oprettelse i Tidligere har hun været amtskredsformand i Hovedstaden. Vibeke Westh er medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, næstformand i Region H-MED i Region Hovedstaden, formand for Sundhedskartellet i Hovedstaden og for FTF Region Hovedstaden. Martin Carlson, kredsnæstformand 34-årige Martin Carlson er nyvalgt som kredsnæstformand, men har flere års erfaring som medlem af kredsbestyrelsen. Han kommer senest fra et job som hjemmesygeplejerske og koordinator i Vesterbro/Kgs Enghave hjemmesygepleje, Københavns kommune. 13 Vibeke Schaltz, 1. kredsnæstformand 53-årige Vibeke Schaltz Andersen blev med over stemmer genvalgt til posten som 1. kredsnæstformand, som hun har haft siden kredsens oprettelse i Hun har tidligere været formand for Københavns amtskreds. Vibeke Schaltz er medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse og medlem af uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Charlotte Engell, kredsnæstformand Charlotte Engell, 38 år, er nyvalgt som kredsnæstformand, men har i den forgangne periode siddet i kredsbestyrelsen. Hun arbejder på thoraxkirurgisk operationsgang på Gentofte Hospital, hvor hun er TR og samtidig suppleant for fællestillidsrepræsentanten på Rigshospitalet. Kristina Robins, 2. kredsnæstformand Kristina Robins er 48 år og har 6 års erfaring fra det politiske arbejde i DSR. Hun var også 2. kredsnæstformand i den seneste periode og har tidligere haft TR og FTR på Bispebjerg Hospital. Kristina har tidligere været ansvarsområder inden for arbejdsmiljø, psykiatri og hospitalsområdet. Lisbeth Torp Kastrup, kredsnæstformand 48-årige Lisbeth Torp Kastrup er genvalgt som kredsnæstformand. Hun har tidligere været amtskredsformand og næstformand i Frederiksborg amtskreds og er den eneste af de tilbageværende næstformænd, som har været særligt ansvarlig for indsatsen på primærområdet i det tidligere formandskab.

14 Løntjek DSR sætter spot på din løn Dansk Sygeplejeråd er i disse måneder i gang med en større kampagne, hvor vi over hele landet sætter fokus på medlemmernes løn i form af et tilbud om tjek af lønsedlerne. På Bispebjerg Hospital er kampagnen så småt kommet igang. Løntjek-kampagnen, som blev skudt i gang i oktober måned efter en beslutning i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, udspringer af, at en nyere DSR-undersøgelse har vist, at mere end hver anden sygeplejerske i løbet af et år oplever fejl på sin lønseddel. I Kreds Hovedstaden er tallet dog kun anslået til 47 pct. Fejlene drejer sig typisk om mistede fridage og manglende overarbejdsbetaling, men også helt overordnet om en forkert grundlønsindplacering efter anciennitet. Og forkert indplacering kan få mærkbare konsekvenser, fordi den har en afsmittende effekt på alle de øvrige tillæg, som sygeplejersken får. Hvorfor kampagne? Der er flere mål med kampagnen. Den er et tilbud fra DSR til medlemmerne om helt konkret at få tjekket fejl og mangler på lønsedlerne. Men kampagnen har også et overordnet pædagogisk sigte: At skabe generel og øget opmærksomhed hos sygeplejerskerne på, at det er vigtigt at tjekke og kunne gennemskue sin egen lønseddel. Rigtig mange sygeplejersker tjekker ikke, om deres løn er korrekt sammensat i forhold til de præsterede arbejdstimer osv. De fleste begrunder det med, at de har tillid til, at systemet håndterer deres løn korrekt, og at det er kompliceret at læse og forstå lønsedlerne. Læs f.eks. casen fra Bispebjerg Hospital på næste side og læs mere om løntjek-kampagnen på dk/hovedstaden og Endelig lægges der med kampagnen særlig vægt på at klæde f.eks. vagt- og tjenestetidsplanlæggere på til deres opgaver. Der holdes særlige informationsmøder for dem, ligesom tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter skal have ekstra viden, der sætter dem i stand til at hjælpe medlemmerne lokalt. Sådan gør vi I Kreds Hovedstaden køres kampagnen som et pilotprojekt på Bispebjerg Hospital i denne tid. Kredsnæstformand Kristina Robins, der er politisk ansvarlig for kampagnen lokalt, fortæller: Som en begyndelse har vi inviteret til to fællesmøder på hospitalet med åben adgang for alle, det seneste blev afholdt 9. december. De, der mødte op, var meget tilfredse med tilbudet og var glade for at få en bedre forståelse af deres lønsedler. Næste skridt er, at fællestillidsrepræsentanten tager kontakt og aftaler et passende tidspunkt med den lokale leder på hospitalets mange afdelinger. Vi forventer, at disse møder vil tage omkring 4-6 måneder at gennemføre på alle afdelinger. Her møder tillidsrepræsentanten og en faglig konsulent fra kredskontoret, måske fællestillidsrepræsentanten op på afdelingen og inviterer interesserede sygeplejersker og 14 Kreds Hovedstaden nr

15 Løntjek Kredsens faglige konsulent Susanne Kjelsø er tovholder på Løntjek-kampagnens pilotprojekt på Bispebjerg Hospital. FTR Tine Jæger Pedersen, Hvidovre Hospital, kender til adskillige tilfælde, hvor opmærksomme tillidsrepræsentanter har hjulpet sygeplejersker til at få den løn, de rettelig har krav på. medlemmer af DSR til en kort, individuel gennemgang af deres lønseddel. Der tjekkes typisk for grundlæggende ting såsom korrekt indplacering, korrekte tillæg og mistede fridage. Afventer erfaringer I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet en tjekliste på 10 punkter, som medlemmer og TR kan benytte som støtteredskab ved gennemgangen. Nu vil vi vurdere, hvilke erfaringer vi får fra pilotprojektet på Bispebjerg. Som udgangspunkt ønsker vi at komme ud på afdelingen og gøre det let for medlemmerne at deltage. Men et alternativ kunne også være at involvere tillidsrepræsentanterne i langt højere grad ved at klæde dem godt på til at løse opgaven på afdelingen eller på sigt invitere medlemmerne til at kikke forbi det lokale TR-kontor. På den måde kan man løbende drage nytte af TR s lokale kendskab til kollegernes forhold, lokale aftaler mv.,slutter Kristina Robins, der glæder sig over, at medlemmerne foreløbig har taget godt imod tilbuddet om at få tjekket op på lønnen. Kampagnen rulles ud på de øvrige hospitaler og institutioner i Kreds Hovedstaden i løbet af foråret og vil også i løbet af forsommeren 2010 omfatte de 29 kommuner i kredsen. Følg med i forløbet på kredsens hjemmeside Brug din tillidsrepræsentant det lønner sig! Tine Jæger Pedersen er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Hvidovre Hospital. Hendes erfaring er, at det er vigtigt for sygeplejerskerne at have dygtige tillidsrepræsentanter, som kender overenskomsten godt og kan reagere på det, der går galt og være med til at tjekke, at de opnåede resultater faktisk udmøntes. Samtidig har tillidsrepræsentanterne viden om de særlige lokale forhold på arbejdspladsen og eventuelle særlige lokale aftaler, som kan gøre en positiv forskel på lønsedlens bundlinje. Den viden og det overblik besidder den enkelte sygeplejerske ikke altid selv, siger Tine Jæger: I DSR kan vi lave nok så mange gode lokalaftaler, som faktisk er til gavn for mange kolleger her på Hvidovre Hospital. Men hvis vi ikke er gode til at fortælle medlemmerne at vi har dem, bliver de ikke brugt eller der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, om de bliver det. Derfor er det så supervigtigt, at afdelingerne kan trække på velorienterede og veluddannede tillidsrepræsentanter, der er klædt på til den opgave, det er at gennemskue lønseddel eller kende lokalaftalens formuleringer omkring givne tillæg. Tine Jæger giver selv et eksempel, som involverer den særlige viden, der ligger i TR-systemet. Jeg hørte flere sygeplejersker i forskellige sammenhænge tale om størrelsen på det tillæg, de får for at være ansvarshavende på niveau 1 og 2 på basisområdet. Jeg kunne bare ikke genkende tallet, og da jeg efterhånden havde hørt det flere gange, tjekkede jeg uopfordret op på det korrekte tillæg, som fremgik af en lokalaftale, vi havde forhandlet hjem på Hvidovre Hospital. Den lokalaftale tog jeg under armen og gik ned til personaleafdelingen. Det viste sig, at tillægget slet ikke var blevet opskrevet jf. aftalen, og at det ydermere var beregnet på det niveau, der var gældende pr Efterfølgende blev beløbet rettet til med tilbagevirkende kraft, og selv om det ikke var overvældende stort, omfatter det alligevel 600 sygeplejersker og radiografer, slutter Tine Jæger. 15

16 Løntjek Klinisk sygeplejespecialist Narissah Bryndum, Bispebjerg Hospital, fik ikke de tillæg, hun havde krav på. Det opdagede hendes tillidsrepræsentant ved et rutinetjek af hendes lønseddel, og det gav Narissah en uventet og positiv kontant overraskelse på kr. brutto. TR fandt tillægget der blev væk Jeg havde da ikke selv skænket det en tanke. Jeg arbejder i fast vagt på daghospitalet og plejer bare ikke at forholde til mig alle de forskellige poster på min lønseddel. Dels er lønsedlen svær at overskue, dels har jeg jo ikke skiftende vagter med forskellige tillæg, mistede fridage osv., som gør at ens udbetalte løn svinger meget. Og dels er jeg så naiv, at jeg forventer, at tingene virker - sådan at forstå, at når min ledende oversygeplejerske har givet mig en ny titel og funktion, Jeg blev noget overrasket, da Jindra kom og prikkede mig på skulderen og sagde, at der var noget galt med min løn, og at systemet skyldte mig en stor sum penge. så får jeg automatisk den løn, jeg er berettiget til. Jeg stoler blindt på systemet, og jeg har så lært, at det skal man ikke, konstaterer Narissah Bryndum, der er helt sikker på, at hun aldrig selv ville have stillet spørgsmålstegn ved sin lønseddel. Så store beløb handler det jo normalt ikke om, at lønnen svinger med, især ikke når man er i fast vagt, og jeg lægger simpelthen ikke mærke til en eventuel forskel fra måned til måned. Men i min sag beløb det sig jo samlet set til en stor sum penge, så jeg er rigtig glad for, at Jindra dukkede op og påpegede, at der var noget galt. Så er det dejligt at have en tillidsrepræsentant, som har styr på de ting, når man ikke selv har. Manglende tillæg løb op Jindra Dedenroth Svendsen, tillidsrepræsentant på bl.a. Bispebjergs neurologiske afdeling N16 gennem snart fem år, tog uopfordret fat i sagen, da hun faldt over Narissahs lønsedler. I forbindelse med konflikten i 2008 fik hun og kredsens øvrige tillidsrepræsentanter udskrevet lister over lønnens sammensætning for hver enkelt sygeplejerske. Jindra satte sig ned og gennemgik efterhånden alle lønsedlerne for sygeplejerskerne i hendes store TR-område. Ved denne tid sidste år nåede hun til Narissah og undrede sig over, at Narissah i forbindelse med sin udnævnelse til klinisk sygeplejespecialist var steget to løntrin, så der ligesom var et hul i forløbet. Det tillæg, hun modtog for sin specialist-funktionen var helt i orden, men det forudsætter, at man har status af kyndig på kompetencestigen, og det havde Narissah. Status som kyndig udløser et ekstra tillæg, og det var det trin, der manglede i Jindras gennemgang af lønsammensætningen. Hun kontaktede personaleafdelingen, som kikkede på sagen og måtte give Jindra ret. Og fordi fejlen var administrationens ansvar, har hospitalet selv udredt pengene, der jo ellers kan være svært at udrede af en afdelings lokale budget, hvis det er nødvendigt. Og i april måned i år fik Narissah så udbetalt pengene, som med hendes egne ord faldt på et tørt sted. Jeg blev noget overrasket, da Jindra kom og prikkede mig på skulderen og sagde, at der var 16 Kreds Hovedstaden nr

17 Narissah Bryndum (tv.) er blevet mere opmærksom på betydningen af selv at tjekke sin lønseddel, efter at hendes TR, Jindra Dedenroth Svendsen (th) fandt et glemt tillæg ved at gennemgå hendes lønseddel. 17 noget galt med min løn, og at systemet skyldte mig en stor sum penge, konstaterer hun. Også andre cases For mig som TR har det været en stor støtte at få de mange oversigter over sygeplejerskernes lønsammensætning. Jeg har for første gang kunnet se alle og lave sammenligninger på tværs. Jeg har faktisk stor tillid til systemet, men det kan være svært for den enkelte at overskue hvad der er rigtigt og forkert, konstaterer Jindra og fortsætter. Og faktisk er det her jo ikke noget, ledelsen tager ilde op, selvom det kan være svært, hvis det er et tilfælde, hvor de manglende kroner skal findes i afdelingens eget budget. Min oplevelse er snarere, at de oplever det som irriterende, at der ikke er styr på tingene, forklarer Jindra. Narissahs historie er da heller ikke helt enestående, selvom de fleste lønsedler viste sig at være korrekte ved Jindras gennemgang. Ud over Narissah fandt Jindra nemlig en tilsvarende fejl hos en anden sygeplejerske, hvor et manglende tillæg for kompetenceniveau skulle honoreres med tilbagevirkende kraft. Og her var det samlede bruttobeløb, som hospitalet skyldte - og udbetalte til - den pågældende sygeplejerske den nette sum af kroner. Personligt kendskab rykker Jindra Dedenroth Svendsen er tillidsrepræsentant for 4-5 afdelinger med omkring 70 sygeplejersker. De ligger geografisk spredt over Bispebjerg Hospital, og selv om hun tilstræber at nå hele vejen rundt, er det svært at nå det i en travl hverdag, hvor dagens planlægning hyppigt må ændres. Jeg kender personalet på to af afdelingerne rigtig godt, fordi det er her, jeg selv arbejder. Men konflikten sidste år var guld værd på den måde, at jeg lærte rigtig mange sygeplejersker at kende på de andre afdelinger. Det personlige kendskab betyder utrolig meget for dit virke som TR. Hvis folk kender dig, bruger de dig. Hvis ikke, opsøger de kun en tillidsrepræsentant, når hytten virkelig brænder, konstaterer Jindra. Jeg har kun oplevet, at to sygeplejersker har henvendt sig til mig for at få kikket deres lønseddel igennem, fordi de syntes, der var noget galt. Det er dejligt, når det sker, men det er ikke ofte. Ellers prøver jeg at give input til de afdelinger, hvor jeg er TR ved f.eks. at undervise i, hvordan lønsedlen læses og hvordan lønnen sættes sammen. På den måde håber jeg, at flere måske vil udvise lidt opmærksomhed i forhold til at tjekke deres egen løn, slutter Jindra.

18 Generalforsamling Den Sorte Diamant Mødesalen i Den Sorte Diamant på havnefronten var en god ramme for DSR Kreds Hovedstadens 2. generalforsamling. Her tjekkes nogle af de i alt 253 fremmødte medlemmer ind. vi har brug for fællesskabet 253 aktive medlemmer deltog den 28. oktober 2009 i Kreds Hovedstadens 2. generalforsamling. De 27 af dem sad i kredsens lokaler på Bornholm, hvorfra de kunne følge med via storskærm i generalforsamlingen, der i øvrigt foregik i Den Sorte Diamant i København. Kredsformand Vibeke Westh lagde ved dette års generalforsamling i sin mundtlige beretning vægt på, at vi har brug for det fællesskab, som DSR og Kreds Hovedstaden udgør. Hun sagde: Samfundsdebat DSR-medlem Henrik Wiegman rejste debat om asylpolitik og sundhedspolitik. Fællesskabet er en stærk platform for at gøre os synlige og få indflydelse udadtil i samfundet omkring os, og indadtil for at vi kan udvikle faget. Og helt grundlæggende opnår vi resultater gennem fællesskabet, som det ikke er muligt for den enkelte at opnå. Fællesskab gør stærk og gør en forskel. Men det kræver vilje hos den enkelte. inden For eller uden For FælleSSkabet? Mette Dalsgård, sundhedsplejerske og tillidsrepræsentant i Rødovre kommune stillede spørgsmålet om, hvordan man egentlig skal kunne mærke forskel på, om man er med i fællesskabet eller har valgt at stå uden for DSR og dermed fællesskabet? Flere tillidsrepræsentanter, der deltog på generalforsamlingen, pegede på den forsikring, som DSR udgør i situationer, hvor den enkelte kommer i klemme i arbejdslivet på den ene eller anden måde. Fællesskabet kan tilbyde den juridiske bistand, der er brug for, når patienter lægger sag an mod den enkelte sygeplejerske, når man bliver fyret, har lavet en fejl, er blevet syg osv. Kredsbestyrelsesmedlem Leif Nielsen sagde blandt andet: Det kræver et bagvedliggende fællesskab og solidaritet at opretholde et effektivt system, som kan give den bedste hjælp til den enkelte, når der er brug for det. lønkampen kræver SammenHolD På generalforsamlingen viste diskussionen om konflikten i 2008, at der er brug for et fællesskab fremover, hvis sygeplejerskernes kamp for ligeløn mellem mænd og kvinder skal vindes. Sygeplejerskerne er gået forrest og har taget et vigtigt skridt. Kredsnæstformand Vibeke Schaltz sagde: Det kan blive nødvendigt igen at gå i en konflikt, selvom det ikke er det, vi stræber efter. Men vi er netop nødt til at vise, at vi er villige til at stå sammen som sygeplejersker, hvis vi slet ikke kan blive hørt ellers. Og i de daglige lønforhandlinger, hvor vi rykker ved en gruppe eller en enkeltpersons lønindplacering, er det også 18 Kreds Hovedstaden nr

19 Generalforsamling Livlig debat til generalforsamlingen Nedskæringer i primærsektoren, ligeløn og lønstrategier, et solidarisk sundhedsvæsen og DSR som fællesskab i fremtiden var nogle af de emner, der blev debatteret. nødvendigt at have et fællesskab i ryggen. Faget er under pres Generalforsamlingen kom også ind på det forhold, at faget er under pres. I kommunerne bliver der nedlagt stillinger rundt omkring. I regionen er man meget ivrige for at indføre forskellige korte uddannelser, som kan overtage dele af sygeplejerskernes arbejdsområder. Vibeke Westh sagde: Det er nødvendigt at stå sammen for at udvikle vores fag, og sørge for, at vi får lov til at gøre det, vi er gode til. Der er et pres fra omverdenen på faget, og på Nyt samleobjekt introduceret Kredsbestyrelsesmedlem Leif Nielsen, som her ses på talerstolen, har tegnet årets generalforsamlingslogo. Han bærer selv logoet på trøjen, og det ses på talerstolen. hvad sygeplejersker egentlig skal bruges til. Hvis vi ikke selv definerer det, så kommer andre og gør det for os. Det er en af de meget vigtige grunde til at stå sammen i netop DSR. Solidarisk sundhedsvæsen Kredsnæstformand Kristina Robins gjorde opmærksom på, at sygeplejersker også skal stå sammen, hvis vi fortsat vil have et offentligt og solidarisk sundhedsvæsen med lige ret for alle. Sundhedsvæsenet bliver presset med diverse behandlingsgarantier, der ikke altid handler om at prioritere de mest syge. Den udvikling er vi som sygeplejersker nødt til at tage stilling til hele tiden. Vi skal komme frem med den betydning, det får for plejen og patienterne. Der er ingen behandlingsgaranti for de medicinske patienter, og det er de svageste, der kommer i klemme. 19 Transmission til Bornholm Som noget nyt blev generalforsamlingen transmitteret live. Fra kredskontoret på Bornholm fulgte de 27 medlemmer generalforsamlingen på storskærm og dermed. Deres stemmer blev formidlet videre til Den Sorte Diamant via mobiltelefon. Desværre kunne bornholmerne ikke i denne omgang tage ordet på generalforsamlingen. Målet er, at det bliver en mulighed fra og med næste års generalforsamling. Tak til de tillidsvalgte Kredsformand Vibeke Westh takkede den daværende bestyrelse for indsatsen. Desuden takkede hun alle tillids og sikkerhedsrepræsentanter for det store og uundværlige arbejde, de har udført for medlemmerne i årets løb.

20 sygeplejerskeprisen 2009 Stædig ildsjæl fik Sygeplejerskeprisen 2009 Lis Balleby, klinisk oversygeplejerske på afdeling K på Bispebjerg Hospital, modtog DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris anno På kredsens generalforsamling fik Lis Balleby overrakt prisen, som bestod af diplom, blomster og glaskunst fra Pernille Bülow på Bornholm. Der var otte nominerede kandidater til årets Sygeplejerskepris alle sygeplejersker, som gennem deres engagement har været med til at udvikle sygeplejen og bedret forholdene for patienter. Lis Balleby fra afdeling K på Bispebjerg Hospital løb af med prisen, som kredsformand Vibeke Westh overrakte med blandt andet disse ord: Årets Sygeplejerskepris går til en sygeplejerske, der har været pioner inden for sit felt, og som har været med til at professionalisere et af vores kliniske kerneområder. Prismodtageren anerkendes for den betydning, hun igennem mange år har haft for både patienter, personalet og sygeplejen. Prismodtageren hædres for hendes stædige kamp for patienterne og hendes engagement i kvalitetsudvikling og kommunikation. Står på SkulDrene Lis har i snart 20 år målbevidst har arbejdet for at udvikle sygeplejen til patienter med stomi, og på tomandshånd gentager hun et budskab fra sin takketale på generalforsamlingen. Jo, jeg er en ildsjæl og jeg har lagt rigtig meget arbejde i gennem årene i det her, men det er vigtigt for mig, at det står klart, at jeg ikke har gjort det alene. Jeg står på skuldrene af andre. Jeg har en ledelse bag og kolleger, der vil udvikling. Lis har været aktivt med i alle de forskellige udviklingstendenser, der har været inden for faget i Lis Balleby, afdeling K på Bispebjerg Hospital, modtog DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris anno 2009 for sit snart 20-årige arbejde med at udvikle sygeplejen til stomipatienter. hendes mange år som sygeplejerske. Hun fortæller: I 1990 erne var det banebrydende at arbejde med standarder inden for sygeplejen. Diskussionen var jo dengang, om plejen kunne standardiseres. Men vi udviklede et oplæringsprogram for stomiopererede patienter, som har spredt sig som en standard til hele landet. I dag er det sådan, at alle steder, hvor stomipatienter opereres, findes der uddannede stomisygeplejersker og et ambulatorium bemandet med sygeplejersker. Det er en tryghed for patienterne, at de har et sted at henvende sig og få støtten til at lære at leve med stomi. Hjem til patienten Lis og afdeling K på Bispebjerg nominerede til sygeplejerskeprisen 2009 Sygeplejerske Judy Grejsen, Børneafd. L., Tourette teamet, Glostrup Hospital Udviklingssygeplejerske, Ph.D-studerende Gitte Bunkenborg, Anæstesiologisk afd. Hvidovre Hospital Sygeplejerske Helle Rahr, afd. N, Amager Hospital Sygeplejerske Ella Kirk, Geriatrisk afd., Hvidovre Hospital Klinisk oversygeplejerske Linda Rask Westergaard Nielsen, Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital Klinisk sygeplejespecialist Britt Wahlers, Dermato-venerologisk afd. og Videncenter for sårheling, Bispebjerg Hospital Sygeplejerske Hanne Thomsen, Hæmatologisk afd. L, Herlev Hospital 20 Kreds Hovedstaden nr