Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU)"

Transkript

1 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) Christian Stefansen Synopsis Denne rapport undersøger ud fra Quinn og Rohrbaughs Competing Values-model, hvilke forskellige opfattelser af organisatorisk effektivitet, der hersker blandt forskere, studerende, erhvervsliv, fakultetsledelse og ministerium. Der undersøges dels den oplevede præstation og dels gruppernes opfattelse af, hvilket organisatorisk fokus der er vigtigt. Videre belyses hvilke grundlæggende diskussioner forskellene udspringer af. Læsere opfordres til at besøge projektets hjemmeside, hvor der vil være supplerende materiale og kommentarer: ßßœœœøł ı ł ø ß æ

2 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 2 Ledelsesresumé Det undersøges hvilke forskellige opfattelser af organisatorisk effektivitet, der hersker mellem forskere, studerende, fakultet, erhvervsliv og ministerium. Til dette formål bliver grupperne bedt om for et antal indikatorer at vurdere DIKUs nuværende præstation samt indikatorernes vigtighed i forhold til deres rolle. Der blev gennemført tre interviewrunder: 1. Grupperne opstillede indikatorer til vurdering og vægtning. Dette resulterede i 68 indikatorer. 2. Grupperne vurderede og vægtede indikatorerne vha. et spørgeskema. Der var i alt 104 respondenter. 3. Der blev gennemført personlige interviews for at uddybe holdningsforskellen i talmaterialet fra punkt 2. Undersøgelsen konkluderer, at grupperne vurderer en underpræstation på punkterne Informationsstyring/Kommunikation og Produktivitet/Effektivitet. Disse skyldes hhv. mangelfuld orientering om, hvad der foregår på instituttet, og et meget stort frafald blandt de studerende. Grupperne vægter især organisationens fokus på udvikling af menneskelige ressourcer forskelligt. Erhvervslivet lægger stor vægt på dette, mens de øvrige grupper blandt andet sætter informationsstyring/kommunikation højere. Forskning i samarbejde med erhvervslivet lever ikke op til erhvervslivets forventninger. Grunden til dette skal formentlig findes i, at DIKU ikke har så mange ressourcer at stille til rådighed, og at der ikke er enighed om, hvem af de to parter, der skal opsøge den anden. En talanalyse afslører, at det især er holdningen til erhvervslivets involvering i uddannelsen og holdningen til om uddannelsen skal være en masseuddannelse, der er definerende for forskellene i opfattelser. Studerende og forskere sætter andre værdier end erhvervsinvolvering højere. Fakultetet mener, datalogi skal være en masseuddannelse, mens studerende, forskere og til dels erhvervslivet ikke synes det er tilfældet. De opfølgende interviews afslører en elitær holdning hos visse grupper af studerende. Dens betydning er ukendt, men holdningerne står i kontrast til især førsteårsstuderendes holdninger, der er mere orienteret mod formidling og pædagogik.

3 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 3 Der konstateres flere gange under de personlige interview uenighed om DIKUs rolle og datalogifagets selvforståelse. Forskerne og de studerende ønsker en meget teoretisk datalogi, hvilket fakultetet finder for snævert. Den væsentligste diskussion er frafaldet, hvor man hverkan blive enige om årsagerne eller om hvorvidt det er et problem. Fakultetet og erhvervslivet hævder, det er et problem, mens forskere og studerende ikke entydigt synes det er det. Årsagerne kendes ikke fuldt ud. Det forekommer således at der er store forskelle i opfattelserne af, hvor DIKU skal have sit organisatoriske fokus, og at disse forskelle delvist er årsag til problemerne med frafald og manglende kommunikation.

4 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 4 Indhold 1 Forord Læsevejledning Indledning Problemformulering Afgrænsninger Metode- og modelvalg Første del opstilling af indikatorer Anden del præstation og vægtning på indikatorer Tredje del konfrontation af forskellige opfattelser Metode- og modeldiskussion Analysemodel: Competing Values Interessentmodel Tre-faset interviewmodel Første interview opstilling af indikatorer Andet interview præstation og vægtning på indikatorer Tredje interview konfrontation af forskellige opfattelser Andre vinkler Datalogiuddannelsen og Datalogisk Institut Organisation Datalogi og datalogisk forskning Opstilling af indikatorer Studerende og dimittender Forskere Erhvervsliv Fakultetssekretariat Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Opsamling Præstation og vægtning på indikatorer Studerende Forskere Erhvervsliv...55

5 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Fakultetsadministration Ministerium for Viden, Teknologi og Udvikling Samlet amøbogram Principalkomponentanalyse Konfrontation af forskellige opfattelser Internt i studentergruppen Instruktorer og øvrige studerende Studerende og forskere Ledelsen Studerende og erhvervsliv Forskere og erhvervsliv Forskere og fakultetet Fakultetet og ministeriet Opsamling Indikatorernes anvendelighed Konklusion Perspektiver og anvisninger til videre arbejde Appendiks Ordforklaring Litteratur Første interview opstilling af indikatorer Andet interview spørgeskema på Internettet Tredje interview konfrontation af forskellige opfattelser Teknisk løsning for spørgeskema Principalkomponentanalyse DIKUs historie DIKUs økonomi Gruppering af indikatorer Spørgeskemaspørgsmål og -svar fordelt på grupper Beregnet præstation og vægtning for grupper...114

6 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 6 We shall cease from exploration and the end of all our exploring will be to arrive where we started and know the place for the first time T.S.Elliot 1 Forord Nærværende opgave udgør undertegnedes hovedopgave på Handelsdiplomuddannelsen i Informatik og Økonomistyring, HD(I). Jeg vil gerne rette en tak til min vejleder professor ph.d. Peter Neergaard for konstruktiv vejledning og til studiesekretær Marianne Andersen for stor fleksibilitet. En stor tak skal også rettes til institutleder for Datalogisk Institut, dr.techn. Stig Skelboe, for venligt udlån af adskillige materialer. Endvidere tak til: dr. James Pounder, Lingnan University, Hong Kong for hurtigt svar på min artikelforespørgsel; til John Rohrbaugh, ph.d., Rockefeller College, University of Albany for at sende en ældre artikel. For interviews, tilbagemelding og frugtbare samtaler takkes: studieleder og lektor, lic.scient. Hasse Clausen; lektor, ph.d. Jyrki Katajainen; lektor, lic.scient. Nils Andersen; professor, dr.techn. Stig Skelboe; professor, ph.d. Eric Jul; souschef ved Naturvidenskabeligt Fakultets Økonomiadministration, Asbjørn Jessen; fuldmægtig for Universitetssøjlen i Ministeriet for Viden, Teknologi og Udvikling, Camilla Badse; konsulent i Dansk Industri, Anne-Marie Levy; partner i PWC Consulting, Claus Ulrik Madsen; udviklingschef hos PPU Maconomy A/S, Claus Tümmler; global forskningschef hos Nokia, Karsten Vandrup; bestyrelsesmedlem på Niels Bohr Institutet, stud.scient. Kristoffer Andersen; stud.scient. Tommy Clausen; stud.scient. Dina Friis; stud.scient. Ida Moltke; stud.scient. Tor Justesen; ph.d.-studerende Sebastian Skalberg; ph.d.-studerende Jakob Grue Simonsen; stud.scient Anders Borum; stud.scient. Espen Suenson; stud.scient. Allan Helvard; stud.scient. Phillip Bille; og stud.scient. Ebbe Elsborg. Tak til de 104 personer, der tog sig tid til at svare på det meget omfattende spørgeskema. Jeg er smigret over at så mange l8-577rbange

7 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 7 2 Læsevejledning Rapportens målgruppe er per definition min vejleder, censor og mine opponentgrupper. Det ville dog glæde mig meget, hvis forskere, studerende og repræsentanter for erhvervslivet læste dele af min rapport, og rapporten er derfor også skrevet med disse tre grupper for øje. Afsnit 6 Metode- og modeldiskussion er primært tiltænkt læsere, som ønsker en teoretisk diskussion af de anvendte modeller og metoder. Mine læsere på DIKU kan trygt overspringe dette afsnit. Særligt travle læsere kan nøjes med afsnit 9 og 10. Hvis man kun læser et afsnit ud over problemformuleringen, så bør det være afsnit 10. Referencer angives på formen [Pounder99:12], som henviser til et materiale af Pounder publiceret i 1999 side 12. Flere udgivelser samme år kvalificeres med kolon, for eksempel [Curry00:SurveyDat0:18], som betyder side 18 i en titel forkortet til SuveryDat0 af Curry udgivet i Flere referencer adskilles med komma. Forkortelsen DIKU udtales som ét ord med tryk på første stavelse. En række betegnelser er særegne for universitets- og forskningsverdenen i Danmark. Begreber som STÅ, Konsistorium og mange andre forklares kort i appendiks Ord, der står i kursiv ved første anvendelse, kan også findes i appendiks Citaterne, der indleder visse afsnit, er en tradition fra datalogi (og mange andre fag), og de kan måske hjælpe læseren med at komme igennem dette til tider lidt tørre stof. De udtrykker ikke nødvendigvis min egen mening.

8 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 8 3 Indledning Vi kan se, at flere og flere virksomheder ansætter medarbejdere med en naturvidenskabelig uddannelse. For hele den forskningsbaserede industri er disse medarbejdere utrolig vigtige, fordi de er i stand til at frembringe den nye teknologi og viden, som kan give de danske virksomheder et forspring i forhold til deres konkurrenter. Samtidig har vi et universitet, som uddanner kandidaterne, som om intet var hændt. Bjarne Lundager Jensen, Dansk Industri [Børsen01] Vi har faktisk fået skældud af undervisningsministeriet for at have for meget med industrien at gøre således, at vi ikke producerer kandidater til gymnasiet. Henrik Jeppesen, dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet [Børsen01] En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. 1, stk.2, [Universitetsloven] Det er meningen, at de som ikke hører hjemme på DIKU, skal sorteres fra så hurtigt som muligt, så der ikke spildes ressourcer. Så hold op med at holde folk i hånden. Ebbe Elsborg, bachelorstuderende, instruktor og studienævnsmedlem ved DIKU [Elsborg02] Siden universitetets indstiftelse som begreb i den tidligere middelalder, hvor kun lægevidenskab, teologi og jura henhørte under dets aktiviteter, er det omkringliggende samfunds krav til og opfattelse af universitetet flere gange blevet ændret. Alexander von Humboldt, tysk undervisningsminister , ønskede et universitet finansieret af, men frigjort fra staten; et universitet som alene tjente højere dannelses- og forskningsformål [Rektorkollegiet01:17]. Universitetet havde egen kontrol og justits og fungerede isoleret fra samfundet; et elfenbenstårn. Europa byggede sine universiteter i Humboldts billede og lod dem i mange år fungere sådan. Med videns- og informationssamfundets opståen er man fra samfundets side begyndt at stille krav om synliggørelse af universiteternes resultater. Både for at udnytte deres viden og for at kritisk vurdere deres præstationer og dermed værdien af den samfundsmæssige investering de udgør. Samtidig er man gået fra elitære universiteter til masseuniversiteter. Alloke-

9 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 9 ring til forskning og uddannelse er blevet et politisk spørgsmål og dermed genstand for offentlig debat. Omvendt har måling af effektivitet i forskning og undervisning vist sig særdeles vanskeligt [Foss-Hansen95, Pounder99]. Som citatet ovenfor antyder har Københavns Universitet længe dvælet ved en studiestruktur, som uddannede forskere og gymnasielærere (dette hentydes også i Studiestrukturudvalgets statusrapport [Studiestruktur02:8]). Ser man på statistikken for første ansættelse for datalogiske dimittender i årene (n = 215), bliver 0% ansat ved gymnasier, mens 13,9% bliver ansat ved højere læreanstalter eller fortsætter på ph.d.-studiet i Danmark eller i udlandet [Undervisningsministeriet01, Evalueringscentret97]. I en undersøgelse gennemført af Christopher Curry [Curry00:SurveyAll:18] svarer datalogistuderende (382 respondenter) fra alle årgange på spørgsmålet Hvilken type stilling i IT-branchen kunne du tænke dig efter endt studium? (sæt gerne flere krydser) systemdesigner (63%), projektleder (48%), konsulent (44%), systemprogrammør (43%), iværksætter (31%), leder (29%), forsker (27%), underviser (10%) og udenfor IT-branchen (4%). Fra de studerendes synspunkt er uddannelsen altså konstrueret med henblik på de to karriereveje, som færrest finder attraktive. Dette kan naturligvis skyldes at man med en forskeruddannelse lettere kan falde til i de øvrige stillinger end det omvendte. Ligeledes kan man hævde at erhvervslivet har misforstået den datalogiske uddannelse og at ønsker om brede, praktisk orienterede uddannelser skal rettes andetsteds. Disse målkonflikter beskrives i Evalueringscentrets Evaluering af de videregående datalogiuddannelser fra 1997, hvor særligt Datalogisk Institut anbefales en central ledelse [Evalueringscentret97]. De seneste års besparelser har på Datalogisk Institut betydet, at en ordning af afgørende pædagogisk værdi ifølge studerende og undervisere [Evalueringscentret97:127], nemlig instruktorordningen, kun har kunnet overleve ved, at man har brugt af forskningsmidlerne. Københavns Universitet er på Finansloven for år 2002 konfronteret med sparekrav på 50 millioner kroner. Med en gennemsnitlig gennemførselstid på 7,5 år (i øvrigt den højeste blandt datalogiuddannelserne i Danmark, 50% af dimittenderne bruger over 9 år på deres studier 1 ) [Undervisningsministeriet01], studerende der sætter spørgsmålstegn ved egen indsats og undervisernes pædagogik [Curry00:SurveyAll], en muligvis forældet målsætning i studie- 1 Det kan synes at tallene ikke stemmer overens. Den gennemsnitlige gennemførselstid beregnes til 7.5 år, fordi fakultetets administrative systemer ikke kan håndtere at studerende læser mere end 9 år. Har en studerende brugt mere end 9 år, bliver gennemførselstiden registreret til 9 år.

10 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 10 strukturen og en industri, der ønsker flere højtuddannede folk, er det således relevant at overveje, hvad DIKU kan og bør give sine interessenter for den investering, der foretages i DIKU, og om DIKU foretter sin opgave med tilstrækkelig effektivitet. Der er altså en lang række interessenter i forhold til Datalogisk Institut. Følgende figur viser det simplificerede billede som denne rapport anvender (uddybes i afsnit 6.2): Ministerium Fakultet Studerende Forskere Erhvervsliv Figur 1 Simplificeret interessentmodel Det synes tydeligt, at interessenterne ikke er enige om DIKUs mål. Dette leder frem til problemformuleringen. 4 Problemformulering Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne situation for Datalogisk Institut på Københavns Universitet, analyseres studerendes, forskernes, erhvervslivets, fakultetsledelsens og ministeriets opfattelser af hvad organisatorisk effektivitet er på DIKU: 1. Hvilke opfattelser af DIKUs nuværende og ønskværdig effektivitet eksisterer hos interessentgrupperne studerende, forskere, erhvervsliv, fakultetsledelsen og Ministeriet for VTU? 2. Hvilke forskelle i opfattelser findes der, og hvad er de grundlæggende problemstillinger og diskussioner bag disse? Analysen tager udgangspunkt i Competing Values-modellen (se afsnit 6.1). 4.1 Afgrænsninger Selv om det ofte i kildematerialets natur vil være nødvendigt at medtage undersøgelser som dækker hele Københavns Universitet eller Det Naturvidenskabelige Fakultet er denne opgaves fokus Datalogisk Institut. Dette begrundes med, at datalogien har en særposition som et af de mest praktiske fag indenfor naturvidenskab, og at datalogi er et af de mest efterlyste

11 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 11 naturvidenskabelige fag i erhvervslivet. Man kunne derfor formode, at datalogi også har nogle af de bedste muligheder for at danne meningsfyldte netværk med erhvervslivet. Vi ser bort fra instituttets administrative medarbejdere, da de hverken er med til at sætte dagsordenen for forskning eller undervisning. Fakultetet, erhvervslivet og Ministeriet for VTU betragtes som homogene størrelser. Erhvervslivet er selvsagt en meget uhomogen størrelse, så denne afgrænsning begrundes med ressourcehensyn snarere end hensigtsmæssighed. For fakultetet antages det ligeledes at, de embedspersoner, der interviewes, taler repræsentativt for fakultetet. Eventuelle uoverensstemmelser mellem fakultetsrådets medlemmer tages der således ikke hensyn til, da vores fokus er andetsteds. I Ministeriet for VTU instrueres respondenten ligeledes om så vidt muligt at udtale sig repræsentativt for ministeriet holdning. Der vil kun yderst sparsomt blive givet forslag eller anvisninger til forbedring. Denne rapports sigte er ikke at igangsætte forandringer, snarere at udbrede viden om de forskelle i opfattelser der findes og inspirere til videre arbejde. Rapportens formelle rammer medfører, at der ikke kan skabes et datagrundlag, udfra hvilket udtalelser kan baseres med signifikans. Man skal derfor være varsom når man tolker undersøgelsens resultater.

12 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 12 5 Metode- og modelvalg I dette afsnit præsenteres metode og model for projektet. En egentlig diskussion udsættes til afsnit 6, Metode- og modeldiskussion. Quinn og Rohrbaughs Competing Values Framework [Quinn&Rohrbaugh83] fastlægger det grundlæggende organisationsparadigme for denne opgave. Modellen er meget tæt koblet med vor tese, at organisationen er uklar over, hvad der skal lægges vægt på. Denne model bruges dels til at konstruere analyseværktøjet og dels til at finde hovedforskelle i opfattelserne. INTERVIEW RAPPORT 1. INTERVIEW: Opstilling af indikatorer gennem personlige interview med hver gruppe AFSNIT 8: OPSTILLING AF INDIKATORER Indikatorer fra hver gruppe præsenteres i Competing Values-modellen. 2. SPØRGESKEMA: Præstation på og vægtning af indikatorer undersøges vha. internetspørgeskema, som udsendes til alle grupper. AFSNIT 9: PRÆSTATIONOGVÆGTNINGPÅINDIKATORER Det indsamlede talmateriale præsenteres, kommenteres og analyseres i Competing Values samt vha. principalkomponentanalyse. 3. INTERVIEW: Interessenter konfronteres med hinandens holdninger og talmateriale i personlige interview med hver gruppe. AFSNIT 10: KONFRONTATION AF FORSKELLIGE OPFATTELSER Interessenter præsenteres for resultaterne og hinandens holdninger og uddyber, hvilke opfattelser der er årsagen til forskellene. Figur 2 Overordnet undersøgelsesmodel 5.1 Første del opstilling af indikatorer Støtteark til intervieweren er gengivet i appendiks Repræsentanter for hver gruppe bliver under personlige interviews bedt om at opstille indikatorer på hver af de ni dimensioner i Competing Values-modellen (se afsnit 6.1). Respondenten skal ikke tage stilling til DIKUs faktiske præstation på de opstillede målpunkter.

13 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Anden del præstation og vægtning på indikatorer Formålet med denne runde er at finde ud af, hvor der muligvis er forskellige opfattelser grupperne imellem. Reference til spørgeskemaet findes i appendiks De fundne indikatorer fra første interviewrunde bruges til konstruktion af et spørgeskema. Alle gruppers indikator flettes sammen i ét spørgeskema. Hver indikator resulterer i to spørgsmål: 1. Respondentens opfattelse af faktisk præstation. Dette formuleres som et udsagn, hvortil respondenten kan erklære sig Meget uenig, Overvejende uenig, Hverken enig eller uenig, Overvejende enig eller Meget enig eller svare Ved ikke. 2. Respondentens opfattelse af ønsket præstation. Standardformuleringen Det er vigtigt for mig at: hægtes foran udsagnet ovenfor. Respondenten kan svare Ikke/mindre vigtigt, Lidt vigtigt, Temmelig vigtigt, Meget vigtigt, Uhyre vigtigt eller Ved ikke. Endvidere stilles nogle få spørgsmål om respondentens rolle i forhold til DIKU. Det fremkomne talmateriale analyseres for at finde hovedtræk i de holdninger grupperne udviser. Analysen bruger dels Competing Values-modellens dimensioner og dels en principalkomponentanalyse, som er et matematisk værktøj, der kan hjælpe med at finde styrende principper i flerdimensionale talmaterialer. Årsager til fundne forskelle diskuteres kun yderst sporadisk her denne diskussion henhører under næste del. 5.3 Tredje del konfrontation af forskellige opfattelser Denne interviewrunde har til formål at finde forklaringer på de forskelle talmaterialet og analyserne af spørgeskemaresultatet antyder. Støtteark til intervieweren findes i appendiks Interviewet er diskuterende. Det er målet af finde grundlæggende opfattelser samt opnå forståelse for respondentens syn på andre gruppers opfattelser.

14 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 14 6 Metode- og modeldiskussion Education costs money, but then so does ignorance. Sir Claus Moser I fastlæggelsen af det organisationelle paradigme var det for dette projekt et aksiom, at Competing Values-modellen skulle anvendes, da det syntes klart allerede tidligt i forløbet, at DIKU var placeret mellem interessenter med vidt forskellige udgangspunkter og værdisæt. Der ligger ikke heri en påstand om, at alle interessentgrupper har lige meget belæg for at udtale sig eller lige meget indflydelse på DIKU. Dette metodeafsnit har fire hoveddele: (1) analysemodellen, som beskæftiger sig med operationalisering af Competing Values-modellen, (2) interessentmodellen, som anskueliggør kontraktforholdene, (3) interviewmodellen, der fastlægger detaljer for dataindsamling og (4) diskussionen af andre modeller og betragtninger. Vores udgangspunkt er følgende: Hvordan konstrueres et Competing Values-baseret værktøj til måling af opfattelser af nuværende og ønsket organisatorisk præstation? Hvordan analyseres det resulterende talmateriale? Hvordan belyses de bagvedliggende diskussioner? Med andre ord: Konstruktion, anvendelse og diskussion. 6.1 Analysemodel: Competing Values Vi opdeler i konstruktion af analyseværktøjet og anvendelse af analyseværktøjet. Vi skal se, at det er nødvendigt at beskæftige sig med begge dele, selv om Competing Values-modellen repræsenterer en færdig konstruktion af værktøjet Om Competing Values-modellen I 1981 og 1983 udgav Robert Quinn og John Rohrbaugh to artikler om deres model, Competing Values. Artiklerne, der siden har opnået paradigme-status, beskrev et forsøg på at samle trådene i den diffuse forskning i organisatorisk effektivitet. Quinn og Rohrbaugh anser organisatorisk effektivitet for at være en tankekonstruktion (eng: construct) modsat et begreb (eng: concept). Sondringen herimellem er, at den første er mere abstrakt end den sidste. Det var formålet at bringe organisatorisk effektivitet nærmere en operationalisering alle kunne acceptere ved at nedbryde tankekonstruktionen i begreber (som herefter igen kan hjælpe til opstilling af måske målbare kriterier).

15 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 15 I undersøgelsen bad man 52 organisationsforskere tage stilling til Campbells 30 kriterier for effektivitet. 17 var tilbage efter første gennemgang og disse blev nu indbyrdes pointsat efter ensartethed. Herefter kunne man ved hjælp af multidimensional skalering afbilde de 17 kriterier til punkter i et tredimensionalt koordinatsystem. Slutteligt kunne man samle til blot ni kriterier efter hvilken oktant kriterierne befandt sig i (kvalitet lå i origo og blev således det niende kriterium). Artiklerne illustrerede, at der selv i den usammenhængende forskning i området herskede en konsensus om hvilke kriterier, der var dele af organisatorisk effektivitet. Resultatet var Competing Values-modellen, hvor akserne er henholdsvis intern vs. ekstern, fleksibilitet vs. kontrol og mål vs. middel. HUMAN RELATIONS MODEL OPEN SYSTEMS MODEL fleksibilitet Udvikling af menneskelige ressourcer (middel) Tilpasningsevne (middel) Sammenhæng/morale (mål) Ressourceerhvervelse (middel) internt fokus Kvalitet eksternt fokus Informationsstyring/kommunikation (middel) Produktivitet/effektivitet (mål) Stabilitet/kontrol (mål) Planlægning/målsætning (middel) kontrol INTERNAL PROCESS MODEL RATIONAL GOAL MODEL Figur 3 Competing Values-modellen En kort beskrivelse af de ni dimensioner (kriterier) er på sin plads: Produktivitet/effektivitet (Productivity/Efficiency): Organisationens præstation i traditionelle outputmål (som hos Taylor) dvs. antal enheder, størrelse og produktionsomkostninger. Planlægning/målsætning (Planning/Goal Setting): Graden af systematisk planlægning og målsætning på kort og langt sigt.

16 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 16 Vækst/Ressourceerhvervelse (Growth/Resource Acquisition): Organisationens evne til at sikre og erhverve ressourcer fra omverdenen og øge sine muligheder. Tilpasningsevne: (Adaptability/Readiness): Organisationens evne til at tilpasse sine produkter, sin struktur eller sin virkemåde under skiftende vilkår i omverdenen. Forandringsvilje. Udvikling af menneskelige ressourcer: (Human Resource Development): Organisationens evne til at give sine mennesker mulighed for udvikling personligt og fagligt. Organisationens evne til at sørge for at nye folk falder til, og den udstrækning af medbestemmelse der gives til ansatte. Sammenhæng/morale (Cohesion/Morale): Organisationens evne til at skabe godt socialt miljø, samarbejde og korpsånd. Informationsstyring/kommunikation (Information Management/Communication): Organisationens evne til at distribuere information til de rette på den rette tid uden forvanskning fra top til bund og fra bund til top. Stabilitet/kontrol (Stability/Control): Organisationens evne til at styre og kontrollere arbejdsgange og medlemmers adfærd; særligt under pres eller ydre trusler. Kvalitet (Quality): Organisations evne til at drage omsorg for kvaliteten af sine produkter og den resulterende kvalitet af det producerede. Når [Quinn&Rohrbaugh83] taler om, at modellen er tre-dimensional, må dette ikke forveksles med de dele af litteraturen, der taler om ni dimensioner, nemlig de ni fundne hovedkriterier for effektivitet. I det følgende skal ordet dimension betegne en af de ni dimensioner, hvis andet ikke er nævnt Senere arbejde med Competing Values-modellen Modellens gyldighed og pålidelighed er siden hen blevet eftervist med udgangspunkt i erhvervsledere snarere end forskere [Walton&Dawson01], ved brug af SEM (Structural Equation Modeling) [Kalliath&al.99] og ved undersøgelse af 796 ledere i USA [Quinn&Spreitzer91]. I en evaluering af modeller for organisatorisk effektivitet konkluderer Rojas: The analysis of these four models suggests that the CVF is the most viable model for measuring OE between for-profit and nonprofit organizations [Rojas00]. Endelig fremsættes i [Robbins90:77] at Competing Values-modellen er anvendelig, når the organization is unclear about its own empha-

17 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 17 ses, or changes in criteria over time are of interest. Netop den første betingelse i udgør den grundlæggende tese for dette projekt. Derfor er modellen valgt Competing Values anvendelse på universiteter og højere læreanstalter Vor modelanalyse må tage udgangspunkt i en diskussion hvis resultat er noget mere uklart. Nemlig om Competing Values-modellen er egnet til analyse af universiteter. Cameron påpeger, at universiteter ofte er organiserede anarkier eller løst koblede systemer og at traditionelle organisationsmodeller derfor ikke finder direkte anvendelse herpå [Cameron83:363]. Vor egne undersøgelser samt rapporten fra Evalueringscentret [Evalueringscentret97] synes også at antyde, at Datalogisk Institut er 28 selvstændige virksomheder i kontorfællesskab snarere end ét datalogisk institut med 28 forskere [Clausen02]. Art Lysons anvender alle ni dimensioner i modellen [Lysons99], mens Pounder konkluderer at kun fire af dimensionerne (Sammenhæng/Morale, Produktivitet/Effektivitet, Planlægning/Målsætning, og Informationsstyring/Kommunikation) kan anvendes med pålidelige resultater [Pounder99]. Vores opgave er at belyse opfattelser så bredt som muligt, ikke at vurdere indikatorernes holdbarhed. Derfor anvender vi alle ni dimensioner og kommenterer på deres pålidelighed, hvor det måtte være nødvendigt Hændelser, indikatorer, dimensioner og en-dimensionalitet Før vi går videre må terminologien defineres, da den kan være forvirrende og ikke er underlagt konsensus. Med en hændelse forstår vi her, i overensstemmelse med BARSterminologien, et eksempel på en begivenhed der forekommer i organisationen. En indikator er et kontinuum. En hændelse hører til et punkt på en eller flere indikator. En dimension defineres som et aggregat af indikatorer, idet dimension så betegner et mere generelt begreb. Grænsen mellem disse begreber er flydende, men i det følgende skal ovenstående regler så vidt muligt følges. Når man taler om en indikators dimensionalitet, mener man antallet af dimensioner, den rummer komponenter af. En vigtig faktor ved konstruktion af spørgeskema har lige siden Likerts klassiske artikel i 1932 været, at en indikator kun må rumme elementer af én dimension. Eksempelvis kan antal timers overarbejde være en uheldig indikator for korpsånd, idet den lige så vel kan tillægges den omstændighed, at man har for lidt kapacitet i en afdeling. Omvendt er antal producerede enheder af fastholdt kvalitet pr. input en indikator som alene taler om produktiviteten.

18 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Operationalisering af modellen Til vores analyse af opfattelser af organisatorisk effektivitet har vi nu ni dimensioner givet i Competing Values-modellen 2. Den helt enkle måde at operationalisere modellen på, er at spørge organisationens interessenter, hvordan de mener organisationer klarer sig og burde klare sig på de ni dimensioner. I samme ånd angiver Quinn i sin Beyond Rational Management [Quinn88] et analyseværktøj, der består af 16 spørgsmål, altså 2 til hver dimension undtagen kvalitet. Denne fremgangsmåde er dog næppe dækkende. De ni dimensioner må neddeles i et antal indikatorer, som man enklere kan tage stilling til og måle på. Dette rejser et antal nye problemer: 1. Hvem skal opstille disse indikatorer? 2. Hvordan sikres at en given indikator entydigt hører til den dimension, det var hensigten? 3. Hvis der til hver dimension er et antal indikatorer, hvordan skal de så vægtes indbyrdes? Opstilling af indikatorer Man bør i en kunde- og kvalitetsorienteret ånd overveje, om ikke det er delmængder af respondentgrupperne selv, der bør opstille indikatorer. Denne fremgangsmåde rummer den klare fordel, at interessenterne selv kan bestemme, hvad de finder vigtigt fremfor at være låst fast i indikatorerne på et på forhånd givet spørgeskema. Således øges chancen for at problemområder vil træde tydeligt frem. Tilrettelæggelse af en interviewmodel til opstilling af indikatorer gennemgås i afsnit 6.3. I flere studier og metodologier [Pounder99, Hoare] opstiller man hændelser før man opstiller indikatorer. Fordelen er, at arbejdet bliver nemmere for repondenterne, idet en hændelse er mere konkret end en indikator og kræver mindre foregående reflektion fra respondentens side. Ulempen er, at det kræver to interviewrunder, hvis der første skal opstilles hændelser, som senere skal placeres på indikatorer og pointsættes. Ulempen er også, at pointsætning meget let kan blive et spørgsmål om respondentens personlige præferencer. 2 Om ønsket har vi 17 hvis vi går tilbage til Campbells indikatorer. Dette er dog næppe formåltjenligt, da vi hellere ser at organisationen selv er med til at definere, hvad de ni dimensioner omfatter.

19 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Dommerpanel Både i BARS, Likertskalering og i Pounders Hong Kong-studium lade man et dommerpanel sortere uegnede hændelser fra. Tilsvarende må vi forvente at nogle af de opstillede indikatorer ikke er egnede, og det vil derfor være fornuftigt, at et dommerpanel går dem igennem. Dette vil kræve en ekstra interviewrunde, hvilket ikke er muligt at få fra alle respondenterne. I stedet vil under undersøgelsen tage stilling til, hvilke indikatorer der udviser tegn på usikkerhed og kommentere dette Indikatorers vægtning på dimensionen Når indikatorerne er opstillede, skal indikatorerne på hver overordnet dimension vægtes indbyrdes. Dette forudsætter igen et dommerpanel, som vi af overfor nævnte grunde ikke kan opstille. Endvidere er vægtning en præferencestyret beslutning i lige så høj grad som pointsætning af hændelser. I stedet vægtes alle indikatorer uniformt, når den samlede præstation på en dimension skal beregnes, og det kommenteres hvis vægtningen giver anledning til uhensigtsmæssige resultater Overblik over konstruktion af analyseværktøj Vi har nu et Competing Values-baseret værktøj til opstilling af indikatorer. I tabellen herunder ses, hvordan det sammenligner sig mig andre tilsvarende men ikke identiske undersøgelser: Pilotstudie Kriterier Screening 1. dimensionering 2. dimensionering Likert, 1932 Gruppe udarbejder indgange Dommerpanel frasorterer efter 5- eller 7-punktsskala. A priori endimensional. Smith & Kendall, 1963 (BARS) Gruppe udarbejder liste over kritiske hændelser (gode/dårlige) Gruppe placerer hændelser på et antal dimensioner (ingen pointsætning) Ny gruppe placerer hændelser på samme dimensioner. Kriterier, der ikke placeres tilstrækkelig præcist kasseres. Quinn & Rohrbaugh, 1983 Syv forskere behandlede Campbells 30 kriterier. 17 var tilbage og blev dimensioneret vha. INDSCAL. Campbells 30 kriterier for OE. Pounder, 2000 (BARS) Lille gruppe udarbejder liste over kritiske hændelser Gruppe udarbejder liste over kritiske hændelser på de ni dimensioner Denne undersøgelse Repræsentanter for hver gruppe interviewes. Brugte listen med 17 Screening foretaget afsammen med repondenten kriterier fra pilotstudiet. dommere på højere niveau. under interview. 45 forskere udarbejdede Givet til gruppen Givet gennem symmetriske gennem Competing Competing Values- afstandsmatricer. Valures-modellen modellen. Herefter dimen- (ingen pointsætning). sioneringogpoint- sætning. Ny gruppe placerer hændelser på de ni dimensioner. Filtreres på et numerisk enighedskriterium. Sammen med repondenten under første interview.

20 Organisatorisk Effektivitet på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet 20 Pointsætning A priori uniform. Gruppen giver hændelserne point på de dimensioner, de er placeret på ovenfor. Kassereshvisspredning er for stor. 1. validering Korrelationsmatrix og t-test. Gruppen giver hændelserne point på de Uniform dimensioner, de er placeret på ovenfor. Kassereshvisspredning er for stor. Validerer pointsætning gennem dimensionering. Senioradministratorer og forskere udarbejder symmetriske afstandsmatricer på en ikke-metrisk 5- punktsskala. 2. validering Validerer en-dimensionalitet Måling på indikatoreles. Spørgeskema udde- gennem multitrait-multirater analyse. Validering på pålidelighedskoeffi- Spørgeskema, er ogcient. burde være Resultat Simpel sum. Competing Valuesprofil Internetspørgeskema. Competing Valuesprofil og tredje interview (konfrontation) Figur 4 Udbredte metoder for dimensionering og pointsætning sammenholdt med denne undersøgelses analysemodel. De næste skridt er at etablere, hvad og hvordan der skal måles på de opstillede indikatorer, og hvordan diskussionen skal tilrettelægges, samt hvordan udvælgelse af respondenter skal ske. Disse emner diskuteres i afsnit 6.3 efter en kort gennemgang af begrundelserne for interessentmodellen. 6.2 Interessentmodel Ikke alle gruppeforhold er interessante. Derfor lægges til grund, at kun de forhold, som er illustreret med en forbindende linje i Figur 5, bliver analyseret. En stiplet linje indikerer at forholdet kun har perspektiverende interesse.

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT PH.D.-STUDERENDE Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...4 1.1 Projektets opdrag og grundlag...4 1.2 Rapportens

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces.

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. - Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. 1 Bilag 3: SWOT Analyse. Bilag 4: PESTEL Analyse Bilag 5: 2 Superligaklubbernes hjemmeside: AaB: http://aabsport.dk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere