Oktober Projekt Forebyggelseskommuner. Nulpunktsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2011. Projekt Forebyggelseskommuner. Nulpunktsanalyse"

Transkript

1 Oktober 2011 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Nulpunktsanalysen Strategiske udfordringer og fokusområder Metoder Social profil Læsevejledning 7 2. Politikker og strategier Politiske mål og prioriteringer Mål for indsatsen Samarbejde på tværs Serviceniveauer m.m Opsummering Organisering Snitflader Underretninger Opsummering Målgrupper Omfang og vægtning Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Særlige målgrupper Opsummering Indsatser Anbringelsesområdet Forebyggelsesområdet Opsummering Redskaber i forebyggelsesindsatsen Redskaber til udredning og opfølgning Programmer og metoder i indsatsen Familiebaserede programmer og metoder Metoder med fokus på læringsmiljøet 39

3 6.3. Opsummering Kultur og tilgange Opsummering Økonomi Forholdet mellem forebyggelse og anbringelse Udgifter til anbringelser Udgifter til forebyggelse Opsummering Sociale profiler Social Profil - Landsgennemsnit Definition af indikatorer Social Profil København Social Profil Høje-Taastrup Social Profil Faaborg-Midtfyn Social Profil Vejen Social Profil - Aarhus 55

4 1. Indledning En forebyggende, tidlig og inkluderende indsats for udsatte børn og unge har været højt på dagsordnen i de seneste år; både i kommunerne, i medierne og blandt politikere på tværs af partiskel. Fokus udspringer blandt andet af en række stærkt bekymrende enkeltsager, støt stigende udgifter på det specialiserede område samt negative resultater fra forløbsundersøgelser på anbringelsesområdet. Dette til trods er det svært at indkredse forebyggelsen og ikke mindst dens effekter. Forebyggende foranstaltninger og indsatser kan igangsættes under flere forskellige lovgivninger på tværs af fagområder og forvaltninger. Som en konsekvens af manglende sammenhæng og gennemsigtighed på tværs kan indsatserne arbejde i vidt forskellige retninger på samme tid og i nogle tilfælde også modarbejde hinanden. Socialministeriet og Servicestyrelsen søger med Projekt Forebyggelseskommuner at understøtte sammenhængen og retningen i den forebyggende indsats for udsatte børn og unge på tværs af lovgivninger og forvaltninger gennem et målrettet strategiarbejde i fem kommuner. Strategiarbejdet skal rumme hele målgruppen fra 0-18 (23) år. Fem kommuner deltager i projektet: Århus, København, Vejen, Høje- Taastrup og Faaborg-Midtfyn. Gennem strategiarbejdet skal det sikres, at projektkommunerne har den nødvendige indsatsvifte til at sikre en tidlig, forebyggende og inkluderende indsats. Der fokuseres specifikt på at sikre forebyggelse af udskillelse af normalsystemet og forebyggelse af anbringelse uden for hjemmet. Deloitte skal gennem en systematisk evaluering sikre viden om resultaterne af strategiarbejdet. Evalueringen af strategiprojekterne skal bidrage til at vurdere og samle erfaringer omkring de konkrete tiltag, der igangsættes i projektkommunerne. Det er hensigten, at evalueringen skal bidrage med viden om den proces, hvorigennem strategierne udvikles og implementeres, og viden om de resultater, der opnås via implementeringen. Evalueringen tager blandt andet afsæt i forandringsteorier, mål og indikatorer, der opstilles for hver enkelt kommune som en del af strategiarbejdet. Evalueringen omfatter en indledende nulpunktsanalyse og løbende monitorering i projektperioden samt en afsluttende evaluering. Således foretages der målinger på en række strategisk udvalgte indikatorer og opfølgning på pro- 4 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

5 gressionen og resultaterne af de enkelte strategiprojekter før, under og umiddelbart efter projektafslutningen Nulpunktsanalysen For at kunne evaluere effekten af projektkommunernes strategiarbejde på forebyggelsesområdet er det afgørende at have kendskab til, hvordan området fungerer, inden projektet igangsættes. Nulpunktsanalysen tegner et billede af situationen på forebyggelsesområdet i kommunerne og udgør en baseline, som resultaterne af udviklingsprojekterne efterfølgende kan måles op imod Strategiske udfordringer og fokusområder Med udgangspunkt i det overordnede fokus for initiativet omkring udvikling og strategi på forebyggelsesområdet er der i nulpunktsanalysen behov for en bred perspektivering af området med fokus på rammer, udfordringer og ressourceanvendelse. Den brede perspektivering gør det muligt på tværs af kommuner at synliggøre både problemstillinger og strategiske udfordringer, der gør sig gældende i alle kommunerne og potentielt bliver grebet forskelligt an med mulighed for tværkommunal læring og inspiration. Den brede perspektivering sammenstiller de fem kommuners udfordringer, styrker og indsatser på området og giver de enkelte kommuner et udgangspunkt for indledningsvist at afdække fokusområder, der kan anvendes målrettet i strategiarbejdet. Ud fra nulpunktsanalysen udarbejdes der en samlet tværgående rapport med afsæt i kommunernes egne nøgletal, politikker og strategier m.m. på området samt oplevede erfaringer fra praksis indsamlet gennem interview og fokusgrupper Metoder I forbindelse med nulpunktsanalysen er der både anvendt kvalitative og kvantitative metoder, herunder opgørelse af nøgletal, scanning af relevant materiale samt kommunebesøg med interview og fokusgrupper med politikere, ledere på forskellige niveauer og medarbejdere. Opgørelsen af nøgletal tager udgangspunkt i kommunernes egne data 1 samt opgørelser fra Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet, Jobindsats.dk, Sundhedsstyrelsen m.fl. Opgørelsen af nøgletal giver blandt andet et overblik over 1 Det skal her bemærkes, at det meget sent i forløbet blev klart, at Københavns Kommune har 5 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

6 udviklingen i målgrupper, indsatser og omkostninger, herunder for eksempel antallet af børn med behov for anbringelse uden for hjemmet, anvendelsen af forskellige typer forebyggende foranstaltninger, andel af unge som modtager foranstaltninger samt kommunale ressourcer på området. Som et skridt i etableringen af nulpunktsanalysen indgår også gennemgang af materiale fra hver kommune, der blandt andet omfatter sammenhængende børnepolitikker, serviceniveauer, funktions- og indsatsbeskrivelser, særlige metoder og redskaber m.m. Materialet bidrager til at afdække projektkommunernes praksis og de overordnede rammer i forhold til politiske mål og fokusområder, der efterfølgende er nuanceret via besøg i projektkommunerne. Projektkommunerne har indsendt det materiale, som kommunerne har vurderet relevant for afdækningen af området ud fra forskellige vinkler og belysning af de rammer og forudsætninger, der ligger til grund for kommunernes indsatser på området. Analysen bygger således på det tilsendte materiale og materiale, der er umiddelbart tilgængeligt på kommunernes hjemmesider. Som led i nulpunktsanalysen er der derudover gennemført besøg i alle fem projektkommuner, og der er gennemført en lang række interview og fokusgrupper med nøglepersoner med forskellige perspektiver på og tilgange til området, herunder både udvalgsformænd og borgmestre, direktører, ledere fra familie- eller børne/unge-forvaltninger samt faglige ledere fra eksempelvis PPR, dagplejen, skoler, daginstitutioner og sundhedsplejen. Endelig er der afholdt fokusgrupper med en række frontmedarbejdere, herunder blandt andet: Socialrådgivere Pædagoger Dagplejere Talehørelærere Sundhedsplejersker PPR AKT-lærere Lærere SSP Praktisk pædagogiske vejledere Inklusionskonsulenter Trivselskonsulent Projektledere Konsulenter for familieprogrammer Skolesocialrådgivere Daginstitutionssocialrådgivere Skolekonsulenter Ungdomsskolekonsulenter Psykologer SFO-medarbejdere Hensigten med kommunebesøgene har blandt andet været at få en dybere indsigt i, hvordan det forebyggende arbejde organiseres, udføres og opleves i praksis med fokus på udfordringer og muligheder. Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i semistrukturerede interviewguides. Nulpunktsanalysen fungerer som nævnt som baseline for det samlede initiativ og danner sammen med løbende monitoreringer i projektperioden udgangspunktet for den afsluttende evaluering. 6 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

7 Social profil Som en del af den tværgående rapport udarbejdes en social profil for hver projektkommune, som omfatter en række centrale pejlemærker i forhold til arbejdet med forebyggelse på børne- og ungeområdet. Den sociale profil er således et visuelt udtryk for, hvilket afsæt kommunerne har for arbejdet med forebyggelse og inklusion. Her skabes overblik over kommunernes situation ved synliggørelse af en række parametre, eksempelvis andel af 16-årige, der gennemfører folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, andel af den voksne befolkning på overførselsindkomster m.fl. Parametrene er strategisk udvalgte sociale, sundhedsmæssige og økonomiske faktorer, der sammen tegner en social profil af kommunen. Profilen synliggør afsættet for at arbejde med forebyggelse og inklusion og giver den enkelte kommune mulighed for at følge udviklingen over tid i forhold til de valgte indikatorer. Den sociale profil kommer således til at fungere som en form for forebyggelseskompas i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den respektive kommune Læsevejledning Tilsammen udgør den tværgående rapport og de sociale profiler for hver enkelt kommune den samlede nulpunktsanalyse. Den tværgående rapport består som nævnt af en række tematiske kapitler, der samlet set giver en bred indsigt i kommunernes indsats på området for udsatte børn og unge med særligt fokus på forebyggelse og inklusion og de udfordringer og tematikker, der fylder i arbejdet. Temaerne er valgt med udgangspunkt i de elementer, der har størst relevans for at udarbejde en tværgående forebyggelsesstrategi, og som kan understøtte en sammenhængende, tidlig og inkluderende indsats i forhold til målgruppen. I kapitel 2 opridses med udgangspunkt i tilgængelige politikker m.m. de etablerede overordnede rammer for arbejdet med forebyggelse og inklusion i kommunerne. I kapitel 3 fokuseres der på organiseringen af forebyggelsesområdet, herunder snitflader og samarbejde, og hvilke udfordringer disse elementer kan give i praksis i forhold til at skabe en sammenhængende og målrettet indsats. I kapitel 4 er temaet målgrupper og tendenser i forhold til alder og anvendelsen af forskellige foranstaltningstyper. Kapitel 5 giver gennem tværgående sammenligninger et overblik over prioriteringerne i forhold til anvendelse af indsatser, og hvorledes disse adskiller sig kommunerne imellem. Kapitel 6 introducerer en række redskaber, der arbejdes med på området, med fokus på udredning, indsats og effektmåling. Kapitel 7 omhandler kultur og tilgange, der har betydning for arbejdet med udsatte børn og unge på tværs af områder, og for samarbejde med familien og barnet/den unge selv. 7 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

8 Kapitel 8 skaber overblik over forskellene i anvendelsen af økonomiske ressourcer kommunerne imellem. Her sammenlignes kommunernes udgifter i forhold til det enkelte barn og de forskellige indsatstyper. Endelig omfatter det afsluttende kapitel 9 de sociale profiler for projektkommunerne. 8 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

9 2. Politikker og strategier Strategier, politikker og serviceniveauer sætter de overordnede rammer for kommunernes indsats i forhold til børn og unge. Forebyggelsesopgaven strækker sig på tværs af en række forvaltnings- og fagområder og kan derfor potentielt være tænkt ind i flere forskellige politikker og strategier, eksempelvis på sundhedsområdet, handicapområdet, skoleområdet m.fl. Politikker og strategier, der fra forskellige vinkler sætter rammerne for forebyggelsesområdet, er således væsentlige elementer i afdækningen af, hvilke etablerede rammer og sammenhænge der er tænkt i i forhold til den overordnede forebyggelsesindsats i projektkommunerne. Politikker og strategier kan have forskellige udformninger og findes i projektkommunerne også under varierende overskrifter som temaplaner, helhedsplaner, handleplaner og reformstrategier ud over naturligvis egentlige politikker og områdespecifikke strategier Politiske mål og prioriteringer Det specialiserede børne- og ungeområde har på landsplan generelt de seneste år været under pres med stigende udgifter sideløbende med et krav om nulvækst i kommuneaftalerne for Dette har medført et øget behov for styring og klare prioriteringer på området. Det har resulteret i et fokus på særligt målrettede indsatser, på tidlig opsporing og bedre udnyttelse af ressourcerne samt etablering af tilbud i lokalområderne og i børnenes/de unges nærmiljø. Disse forudsætninger slår også igennem som tendenser i projektkommunernes politikker og strategier, hvor forebyggelse og inklusion berøres på flere felter. Alle projektkommunerne har i forlængelse af anbringelsesreformens krav en sammenhængende børnepolitik. For de fleste kommuners vedkommende er politikken udarbejdet i umiddelbar forlængelse af lovkravet i 2007 eller Efterfølgende er der i varierende omfang blevet fulgt op på politikkerne, og de er ligeledes blevet revideret i varierende omfang. Børnepolitikkerne er typisk bygget op omkring en samling overordnede visioner og værdibaserede målsætninger, der efterfølgende brydes ned i en ræk- 9 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

10 ke indsatsområder, samt eventuelle anvisninger af, hvordan man konkret vil leve op til den pågældende målsætning. Der er en række gennemgående temaer i kommunernes børnepolitikker set fra et forebyggelses- og inklusionsperspektiv, herunder: Rummelighed i normalområdet og social inklusion Anerkendelse og inddragelse af barnet Tidlig og forebyggende indsats Inddragelse af forældre og forældreansvar Sammenhængende indsatser. Helt overordnet lægges der på tværs af kommunerne vægt på, at der skal ydes en indsats, der giver børn med forskellige forudsætninger de samme muligheder. Der lægges samtidig vægt på at udvikle et fleksibelt almenområde, der kan rumme flest mulige børn og unge i skole og daginstitutioner, samt etableringen af et rummeligt kultur- og fritidsområde, der sikrer sociale fællesskaber og skabelse af netværk. Indsatserne skal være tidlige; der skal reageres med det samme ved bekymring omkring et barn og der bliver lagt et ansvar på den enkelte medarbejder i forhold til at reagere fagligt ansvarligt på denne bekymring. Sideløbende med fokus på den tidlige indsats lægges der vægt på forældreinddragelse og forældreansvarlighed. Med udgangspunkt i en tidlig indsats fokuserer flere af kommunerne på at søge at løse problemer så tæt på barnet eller den unges hverdag, netværk og lokalområde som muligt. Endelig bliver der i alle børnepolitikkerne lagt vægt på sikring af sammenhængende overgange, og for flere kommuners vedkommende bliver det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn fremhævet med fokus på overleveringer Mål for indsatsen Hvor de overordnede temaer i børnepolitikkerne således er meget ensartede, er opbygningen af og detaljeringsniveauet i politikkerne imidlertid meget differentieret. Der arbejdes i alle politikkerne med konkrete mål inden for specifikke temaer, men der er stor forskel på, hvorvidt der er tale om overordnede værdibaserede mål eller mere operationelle forandringsorienterede mål. Københavns Kommune og Aarhus Kommune arbejder med samme form for målformulering. Målene tager afsæt i overordnede værdier og har karakter af 10 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

11 hensigtserklæringer, der beskriver, hvad kommunens arbejde skal sikre i praksis. Eksempelvis vil man i Københavns Kommune sikre, at børn og unge med særlige behov kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn, og i Aarhus Kommune vil man arbejde for at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes der som udgangspunkt med samme type målsætninger som i København og Aarhus. Et eksempel på et mål under temaet inklusion er: Der skal ske en løbende udvikling af almenområdet, så det kan omfatte flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber. Målene underbygges imidlertid i Faaborg-Midtfyn Kommunes børnepolitik med mere konkrete handleanvisninger, der for eksempel indebærer, at der skal udarbejdes handleplaner inden for alle områder, og at det herigennem skal konkretiseres, hvordan man når målene. Høje-Taastrup Kommune og Vejen Kommune arbejder med mere forandrings- og handlingsorienterede mål i deres børnepolitikker, der blandt andet har fokus på fastsatte succeskriterier og målbare effekter. Her er fokus både på udgangspunktet hvor er man i forhold til en given indsats eller tema og på, hvor man gerne vil bevæge indsatsen hen. I Høje-Taastrup Kommune har man således opstillet fire indsatsområder med en løbeperiode på fire år, hvor der for hvert tema er opstillet konkrete målbare indikatorer for målopfyldelse. Et af de fire temaer er inklusion, og herunder arbejdes der eksempelvis med mål som, at andelen af børn og unge, der er inkluderet i normalområdet, stiger to procentpoint i perioden, og at børn og unges deltagelse i fritids- og kulturlivet ligger på niveau med landsgennemsnittet. Målene er i nogle tilfælde direkte handlingsanvisende, eksempelvis i forhold til udsatte børn og unge, hvor der blandt andet er formuleret et mål om, at alle børn og unge med støttebehov som en del af deres udviklingsplan får en plan for inklusion i eller fastholdelse af tilknytning til almenområdet. Vejen Kommunes børnepolitik fungerer som en integreret del af en samlet temaplan for børn og unge, og også den er bygget op omkring mere forandringsorienterede mål med udgangspunkt i værdibaserede hensigtserklæringer for et specifikt indsatsområde. Et eksempel på et sådant indsatsområde er ligeledes temaet inklusion, men med særligt fokus på personalets kompetencer i forhold til arbejdet med inklusion. Under temaet opstilles konkrete og målbare indikatorer i forhold til resultatopfølgning. Et eksempel er, at alle drifts- og udviklingssamtaler skal rumme en beskrivelse af, hvordan ledelsen arbejder med at udvikle de faglige kompetencer i institutionen, så der i højere grad kan arbejdes anerkendende og inkluderende. 11 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

12 Der er samtidig i temaplanen udstukket konkrete handleanvisninger i forhold til opfølgning på målene. Samlet set er der således stor overensstemmelse på tværs af kommuner i forhold til de politiske fokusområder, mens der er forholdsvis stor variation i, i hvilket omfang og hvorledes de overordnede og mere værdibaserede formål er operationaliseret i konkrete handlingsanvisende mål for en fremadrettet udvikling Samarbejde på tværs Der er på tværs af kommunernes børnepolitikker og strategier en entydighed i fokus på vigtigheden af at arbejde tværfagligt og inkluderende i forhold til normalområdet. Det gælder imidlertid også for alle kommunerne, at målene i forhold til dette samarbejde ikke er så eksplicitte, som det er tilfældet for andre områder. Der er samtidig forskel på, hvorvidt målsætningerne omkring det tværfaglige samarbejde udelukkende er tværgående inden for normalområdet, eller om de går på tværs af normalområdet og området for udsatte børn og unge. Samtidig er det kun de færreste kommuner, der i strategierne går på tværs af forvaltningsområder og inddrager for eksempel voksen/handicap, beskæftigelse og sundhed. For langt de fleste kommuners vedkommende bliver samarbejdet beskrevet meget praksisnært og derfor også i forhold til afgrænsede samarbejder. Et eksempel er Vejen Kommune, hvor man i temaplanen har mål for samarbejdet i forhold til overgangen mellem vuggestue/dagpleje og børnehave og i forhold til overgangen mellem daginstitution og skole. I Aarhus Kommune beskrives det eksplicit i indledningen til børne- og ungepolitikken, at den skal danne en værdimæssig paraply for alle tilbud, indsatser og særlige strategier og handleplaner for børn og unge i kommunen. Dette indebærer som udgangspunkt fokus på et tværfagligt samarbejde på tværs af normalområdet og det specialiserede socialområde, og der bliver således også i indledningen understreget en helhedstænkning på tværs. I de konkrete mål i politikken bliver den tværfaglige tænkning og sammenhæng på tværs af områder delvis udmøntet gennem hensigtserklæringer som eksempelvis, at Aarhus Kommune vil arbejde for: at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge og at koordinere, udvikle og afprøve sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn, unge og deres familier. En konkretisering omkring og mål for samarbejdet på tværs af normal- og udsatteområdet findes blandt andet i Aarhus Kommunes handleplan for DTO (Det Tværgående Områdesamarbejde) og Lokalråd SSP. Handleplanen danner rammerne for et forpligtende samarbejde mellem de to magistratsafdelinger Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse. Et eksempel på 12 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

13 et effektmål fra handleplanen er at øge børns sundhed og trivsel gennem fald i skolefravær og fald i ungdomskriminalitet. Faaborg-Midtfyn Kommune er også eksplicit omkring den tværgående sammenhæng og det tværfaglige samarbejde, som det ses i nedenstående mål omkring den tidlige indsats: Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til overgange og på tværs af fagligheder. Indsatsen skal være konkret i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge og tilpasset de sammenhænge, barnet eller den unge lever i. Samtidig bliver udgangspunktet for samarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune præciseret gennem handleanvisninger omkring udarbejdelse af anvisende handleguides, specifikke mødeformer m.m. Handleguiden er et detaljeret værktøj til synliggørelse af, hvem der gør hvad hvornår i forbindelse med bekymring omkring et barn. Denne handleguide er aktuelt under revidering og opleves af medarbejderne som et meget anvendeligt værktøj i det tværgående samarbejde. I Københavns Kommunes udkast til Specialreform er fokus på samarbejde på tværs af normal- og udsatteområdet umiddelbart tydeligst adresseret. Her er der blandt andet fokus på, at problemstillinger forårsaget af forvaltningsgrænser skal adresseres og løses, at der skal etableres en samlet visitation, så alle tilbudstyper kommer i spil i forhold til det enkelte barn, og at børn og unge med særlige behov skal inkluderes i almenområdet, hvis de profiterer af det. Også i Københavns Kommunes børnestrategi for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier bliver der lagt vægt på samarbejdet mellem normal- og udsatteområdet, eksempelvis gennem en præmis om et forpligtende samarbejde i konkrete sager mellem socialforvaltningen og almenområdet. Vejen Kommunes temaplan fungerer som en samling af politikker på børne- og ungeområdet og indeholder således temaer for både dagpasningsområdet, folkeskolen, fritidsområdet, sundhedsområdet, ungdomsuddannelse samt forebyggelse specifikt. Ud over at have samlet relaterede politikker i en samlet temaplan, oplistes der i temaplanen eventuelle sammenhænge til andre selvstændige temaplaner i kommunen, eksempelvis beskæftigelsesplanen. Med udgangspunkt i fokus på det tværgående samarbejde ekspliciteres et fokus på Organisering af det forebyggende og opsøgende arbejde tværfagligt og tværsektorielt under temaet forebyggelse. Samarbejdet konkretiseres gennem en model for organisering og mødeaktivitet omkring specifikke børn. 13 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

14 2.2. Serviceniveauer m.m. I et serviceniveau omsættes de politiske rammer på børne- og ungeområdet til konkrete principper for tildeling og prioriteringer i indsatsen. Her konkretiseres i varierende grad omfanget og niveauet af de ydelser, der kan tildeles inden for området, samt målgruppen for ydelserne. Kommunerne anvender på tværs forskellige begreber for serviceniveau, herunder også bestillerplaner og kvalitetsstandarder. Aarhus Kommune har eksempelvis en bestillerplan, der udgør serviceniveauet for børn, unge og familier med særlige støttekrævende behov. Bestillerplanen er bygget op omkring korte konkretiserende uddybninger af indsatserne i lovgivningen. Konkretiseringerne tager udgangspunkt i de politisk godkendte målsætninger omkring anvendelse af specifikke foranstaltningstyper. Et eksempel på en sådan konkretisering er, at anbringelsestyper skal anvendes efter en prioriteret rækkefølge. Ligeledes er specifikke former for anbringelse på forhånd prioriteret i forhold til barnets/den unges alder. Det overordnede fokus i Aarhus Kommunes bestillerplan er social inklusion. Kun de færreste kommuner har dog et serviceniveau, der angiver principper, indhold og omfang i den konkrete indsats. Til gengæld har flertallet af kommunerne kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen og arbejdsgangene på området. Således har Københavns Kommune eksempelvis standarder for inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet under hele indsatsen og for opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune har blandt andet standarder for den børnefaglige undersøgelse og for handleplanen Opsummering Helt overordnet gør det sig gældende for alle projektkommunerne, at de har formuleret overordnede mål og værdier, der berører både forebyggelse og inklusion på børne- og ungeområdet. Der er samtidig et generelt sammenfald mellem projektkommunernes strategiske fokusområder. Kommunerne adskiller sig imidlertid fra hinanden i forhold til, i hvilket omfang de på skrift har tænkt på tværs af fag- og forvaltningsområder samt specifikt på tværs af normal- og udsatteområdet. Samtidig er der forskel på, hvilken type mål kommunerne arbejder med i deres politikker og strategier m.m. De fleste kommuner arbejder med mål, der har karakter af værdibaserede hensigtserklæringer, mens andre arbejder mere forandringsorienteret med deres målsætninger for området. 14 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

15 Den overordnede vision i forhold til en sammenhængende strategi omkring forebyggelse og inklusion på børne- og ungeområdet kan med dette som udgangspunkt fremadrettet fungere som en overligger, der bygger bro mellem relevante fag- og forvaltningsområder med henblik på at sikre en sammenhængende indsats. Strategien kan dog også fungere som et aktivt redskab til at udfylde de eventuelle huller, der er i de etablerede rammer i forhold til at understøtte den helhedsorienterede og tværgående forebyggelsesopgave. 15 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

16 3. Organisering Organiseringen af en forebyggelsesindsats på børne- og ungeområdet har en helt særlig karakter, fordi den nødvendigvis må involvere flere forskellige fag- og forvaltningsområder. Indsatsen bevæger sig således på tværs af lovgivninger og inkluderer såvel børn og unge som deres forældre. Organiseringen har imidlertid stor betydning for såvel indsats som sammenhæng inden for et område, hvorfor det er væsentligt at have organiseringen og dens udfordringer som et særligt fokus i forbindelse med udvikling af en sammenhængende forebyggelsesstrategi. Når projektkommunerne i forbindelse med nulpunktsanalysen er blevet bedt om at indkredse forebyggelsesindsatsen, er tendensen, at forebyggelsesindsatsen med henblik på at undgå anbringelser og eksklusion fra normalområdet bliver set som en integreret del af det specialiserede børne- og ungeområde. En del af den forebyggende indsats foregår imidlertid lang tid før, det bliver aktuelt at iværksætte foranstaltninger under serviceloven og optimalt er effekten af den tidlige indsats, at en socialsag ikke bliver aktuel. Samtidig kan den forebyggende indsats rettet mod et specifikt barn være direkte påvirket af eventuelle sideløbende indsatser rettet mod barnets forældre, eksempelvis under beskæftigelseslovgivningen. Typisk er det specialiserede børne- og ungeområde forankret i en særskilt fagforvaltning, der omfatter såvel normalområdet med undervisning og dagtilbud som udsatteområdet med sagsbehandling, specialtilbud, anbringelser m.m. Den samlede forebyggelsesindsats går dog som nævnt på tværs af forvaltninger, fagområder og lovgivninger, hvilket betyder, at der er en lang række potentielle aktører involveret i at løfte opgaven ud over myndighedsfunktionen i en børne/unge- eller familieafdeling. Figuren nedenfor viser nogle af de mange fagpersoner, der fra hver deres vinkel kan være involveret i den tidlige forebyggende eller den indgribende indsats i forhold til udsatte børn og unge. Figuren giver en umiddelbar visuel forståelse af den differentiering, der er mulig i organiseringen af området, og en indgang til at forstå omfanget af potentielle snitflader. Snitflader, der nødvendigvis må tages stilling til i forbin- 16 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

17 delse med strategiarbejdet for den enkelte kommune, hvis der skal skabes grobund for en sammenhængende indsats på området. Eksempler på nogle af forebyggelsesområdets involverede fagpersoner.: Familievejleder Læge/jordemoder Pædagog/daginstitution SSP Ungdomsskolelærer Støttelærer AKT-lærer Pædagog/vuggestue Tale/hørelærer Pædagogisk konsulent Tandlæge Pædagog/SFO PPR Pædagog/klub Pædagog/fritidshjem Dagplejemor Skoleleder Forældre og netværk Støttepædagog Lærer Træner/foreningsliv Trivselskonsulent Sundhedsplejerske Ungekonsulent Inklusionskonsulent Sagsbehandler fra socialområdet Socialrådgiver i skole eller daginstitution På tværs af kommunerne er tilbagemeldingen, særligt fra frontmedarbejderne, at de mange snitflader giver væsentlige udfordringer i forhold til sammenhæng og målrettethed i indsatsen Snitflader Flere medarbejdergrupper peger specifikt på overgange og overleveringer som en særlig problematik i forhold til at skabe sammenhæng og fokus i den tidlige forebyggende indsats. Set på tværs af kommunerne er der peget på en række overgange, der er potentielt problematiske, herunder: Fra sundhedspleje til vuggestue/dagpleje Fra vuggestue/dagpleje til børnehave Fra børnehave til skole/sfo Fra normalområdet til det specialiserede børne- og ungeområde Fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Problematikkerne, der fremhæves af medarbejderne omkring overgange, handler blandt andet om at sikre kvaliteten i overleveringer, om målrettet videndeling og om at sikre kendskab til de rammer, der på forskellige tids- 17 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

18 punkter gør sig gældende for det enkelte barn og hvilken betydning ændring i givne rammer kan have. Dette kombineret med manglende kendskab til, hvilke muligheder der er for at støtte det enkelte barn eller familie, så potentielle problematikker forebygges, udgør tilsammen en udfordring i forhold til at udvikle en sammenhængende forebyggelsesindsats. Der efterspørges særligt fra frontmedarbejdernes side en forståelse af sammenhæng, kendskab til arbejds- og ansvarsområder på tværs og kendskab til handlemuligheder under forskellige lovgivninger. Dette forsøges eksempelvis imødekommet i Faaborg-Midtfyn Kommune med udarbejdelsen af Handleguiden. Som eksempel på problematikkerne fremhæver flere frontmedarbejdere, at de i nogle tilfælde oplever at arbejde imod forskellige mål i den samme sag på tværs af fagområder uden kendskab til og koordinering af hinandens arbejde. I nogle tilfælde kan målene ligefrem være modsatrettede. Problematikker omkring snitflader, overgange og manglende kendskab til sammenhænge og muligheder på tværs opleves i alle projektkommunerne, og der arbejdes aktivt med det i alle kommunerne. Den generelle tendens er, at der i kommunerne er oprettet op til flere forskellige former for samarbejdsfora eller tværgående funktioner til at sikre sammenhæng og koordinering. Disse fora er etableret både på ledelses- og medarbejderniveau og omfatter eksempelvis: Tværfaglige fora med repræsentanter for eksempelvis sundhedsplejen, talehørelærerne, myndighedsrådgiverne, lærere, pædagoger, PPR m.fl. Netværksmøder og lokalmøder Tværgående områdesamarbejde på ledelsesniveau Brobyggende områdekoordinatorer Tværfaglige team i kontorfællesskaber Socialrådgivere i daginstitutioner og skoler Lærere i daginstitutioner. Arbejdet på tværs af funktioner og områder bliver typisk også understøttet af forskellige former for samarbejdsbeskrivelser og -aftaler. Eksempelvis har man i Faaborg-Midtfyn Kommune gennem den tidligere nævnte Handleguide et praktisk hvem gør hvad hvornår-værktøj, der ikke bare synliggør den enkeltes kompetencer inden for et givent område, men som også skaber gennemsigtighed på tværs i organisationen. 18 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

19 Alle kommunerne har tilsvarende mere eller mindre detaljerede former for værktøjskasser til at understøtte det tværfaglige samarbejde. En anden indgang til at sikre de fælles mål i indsatsen på forebyggelsesområdet er anvendelsen af forskellige typer individbaserede handleplaner eller indsatsplaner. Planerne fungerer på tværs som udgangspunkt for blandt andet de tværfaglige mødefora og danner rammen og målet for en given indsats. Handle- og indsatsplanerne er samtidig med til at kaste lys over potentielle divergerende tilgange til den samme problemstilling på tværs af faggrupper. I nogle kommuner nævnes det dog, at det er væsentligt, for at disse redskaber skal have en reel effekt, at fokus rettes mod effektmåling og målopfølgning, og at det sikres, at der i forbindelse med den tværfaglige mødepraksis fokuseres på reel opgave- og ansvarsfordeling Underretninger Problematikken omkring overleveringer fra normalområdet til det specialiserede børne- og ungeområde handler primært om underretninger. I praksis fungerer underretninger og anvendelsen af dem som en markør på organisering og gennemsigtighed i forhold til opgavevaretagelse på børne- og ungeområdet. Der bliver således i flere af projektkommunerne peget på en meget forskelligartet praksis i brugen af underretninger på tværs af områder. En forskelligartethed, der er kilde til både misforståelser, forventningskonflikter og frustration på tværs af faggrupper. Langt de fleste underretninger kommer generelt fra skolerne, mens der er færre underretninger fra blandt andet SSP, dagplejere og sundhedsplejersker. Tilsvarende adskiller brugen af underretninger sig i forhold til, på hvilket tidspunkt man vælger at foretage en underretning er det ved den første bekymring, eller er det, når ens egne muligheder opleves som udtømte? Alle kommunerne oplever, at det er nødvendigt at forventningsafstemme omkring anvendelse og forløb i forbindelse med underretninger faggrupperne imellem med henblik på at sikre en ensartethed i anvendelsen og en tydelighed omkring processen, der efterfølger en underretning. Underretninger er således i forhold til forebyggelse blevet en form for effektmålingsredskab i flere af kommunerne. Hvor man i Høje Taastrup Kommune arbejder mod at få så få underretninger som muligt som tegn på en effektiv tidlig indsats, arbejder man i Faaborg-Midtfyn Kommune med en anden strategi. Her bliver alle underretninger screenet og kategoriseret af en enkelt medarbejder, der inden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse (medmindre det er en akutsag) gennem tre besøg har mulighed for at afdække, hvad der skal til for at ændre den situation, barnet er i, ud fra et princip om mindst mulig indgriben. Underretningerne anvendes samtidig som et empirisk grundlag for at følge udviklingen af en målrettet tidlig indsats. 19 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

20 3.3. Opsummering Forebyggelsesområdets sammensatte karakter medfører en række oplevede problematikker i hverdagspraksis, når udgangspunktet er en tidlig forebyggende indsats og målrettet inklusionsarbejde på børne- og ungeområdet. Manglende kendskab til kompetencer på tværs blandt frontmedarbejderne og et generelt ønske om gennemsigtighed i organisationen samt tydelig ansvarsfordeling i opgaveløsningen er således problematikker, der opleves på tværs af projektkommunerne. Samtidig er der på alle niveauer i kommunerne en oplevelse af, at det kan være svært at skabe en sammenhængende indsats på tværs af forskellige lovgivninger, forvaltningsområder m.m. Det er således en udfordring at etablere et bredt dækkende organisatorisk samarbejde omkring den forebyggende indsats. Formaliserede tværgående samarbejder, eksplicitte handleguides med fokus på tydeliggørelse af opgaveansvar samt målrettet arbejde med underretninger fremhæves på tværs af kommunerne som væsentlige indsatsområder i forhold til en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs. 20 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Byrådets forebyggelsesstrategi

Byrådets forebyggelsesstrategi Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Beskrivelse af Børne- og Ungerådgivningens efterlevelse af den Sammenhængende børnepolitik

Beskrivelse af Børne- og Ungerådgivningens efterlevelse af den Sammenhængende børnepolitik Beskrivelse af Børne- og Ungerådgivningens efterlevelse af den Sammenhængende børnepolitik Bilag 1 Sammenhængende børnepolitik 1. Grundlæggende værdier I arbejdet med børn og unge tager vi i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere