Oktober Projekt Forebyggelseskommuner. Nulpunktsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2011. Projekt Forebyggelseskommuner. Nulpunktsanalyse"

Transkript

1 Oktober 2011 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Nulpunktsanalysen Strategiske udfordringer og fokusområder Metoder Social profil Læsevejledning 7 2. Politikker og strategier Politiske mål og prioriteringer Mål for indsatsen Samarbejde på tværs Serviceniveauer m.m Opsummering Organisering Snitflader Underretninger Opsummering Målgrupper Omfang og vægtning Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Særlige målgrupper Opsummering Indsatser Anbringelsesområdet Forebyggelsesområdet Opsummering Redskaber i forebyggelsesindsatsen Redskaber til udredning og opfølgning Programmer og metoder i indsatsen Familiebaserede programmer og metoder Metoder med fokus på læringsmiljøet 39

3 6.3. Opsummering Kultur og tilgange Opsummering Økonomi Forholdet mellem forebyggelse og anbringelse Udgifter til anbringelser Udgifter til forebyggelse Opsummering Sociale profiler Social Profil - Landsgennemsnit Definition af indikatorer Social Profil København Social Profil Høje-Taastrup Social Profil Faaborg-Midtfyn Social Profil Vejen Social Profil - Aarhus 55

4 1. Indledning En forebyggende, tidlig og inkluderende indsats for udsatte børn og unge har været højt på dagsordnen i de seneste år; både i kommunerne, i medierne og blandt politikere på tværs af partiskel. Fokus udspringer blandt andet af en række stærkt bekymrende enkeltsager, støt stigende udgifter på det specialiserede område samt negative resultater fra forløbsundersøgelser på anbringelsesområdet. Dette til trods er det svært at indkredse forebyggelsen og ikke mindst dens effekter. Forebyggende foranstaltninger og indsatser kan igangsættes under flere forskellige lovgivninger på tværs af fagområder og forvaltninger. Som en konsekvens af manglende sammenhæng og gennemsigtighed på tværs kan indsatserne arbejde i vidt forskellige retninger på samme tid og i nogle tilfælde også modarbejde hinanden. Socialministeriet og Servicestyrelsen søger med Projekt Forebyggelseskommuner at understøtte sammenhængen og retningen i den forebyggende indsats for udsatte børn og unge på tværs af lovgivninger og forvaltninger gennem et målrettet strategiarbejde i fem kommuner. Strategiarbejdet skal rumme hele målgruppen fra 0-18 (23) år. Fem kommuner deltager i projektet: Århus, København, Vejen, Høje- Taastrup og Faaborg-Midtfyn. Gennem strategiarbejdet skal det sikres, at projektkommunerne har den nødvendige indsatsvifte til at sikre en tidlig, forebyggende og inkluderende indsats. Der fokuseres specifikt på at sikre forebyggelse af udskillelse af normalsystemet og forebyggelse af anbringelse uden for hjemmet. Deloitte skal gennem en systematisk evaluering sikre viden om resultaterne af strategiarbejdet. Evalueringen af strategiprojekterne skal bidrage til at vurdere og samle erfaringer omkring de konkrete tiltag, der igangsættes i projektkommunerne. Det er hensigten, at evalueringen skal bidrage med viden om den proces, hvorigennem strategierne udvikles og implementeres, og viden om de resultater, der opnås via implementeringen. Evalueringen tager blandt andet afsæt i forandringsteorier, mål og indikatorer, der opstilles for hver enkelt kommune som en del af strategiarbejdet. Evalueringen omfatter en indledende nulpunktsanalyse og løbende monitorering i projektperioden samt en afsluttende evaluering. Således foretages der målinger på en række strategisk udvalgte indikatorer og opfølgning på pro- 4 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

5 gressionen og resultaterne af de enkelte strategiprojekter før, under og umiddelbart efter projektafslutningen Nulpunktsanalysen For at kunne evaluere effekten af projektkommunernes strategiarbejde på forebyggelsesområdet er det afgørende at have kendskab til, hvordan området fungerer, inden projektet igangsættes. Nulpunktsanalysen tegner et billede af situationen på forebyggelsesområdet i kommunerne og udgør en baseline, som resultaterne af udviklingsprojekterne efterfølgende kan måles op imod Strategiske udfordringer og fokusområder Med udgangspunkt i det overordnede fokus for initiativet omkring udvikling og strategi på forebyggelsesområdet er der i nulpunktsanalysen behov for en bred perspektivering af området med fokus på rammer, udfordringer og ressourceanvendelse. Den brede perspektivering gør det muligt på tværs af kommuner at synliggøre både problemstillinger og strategiske udfordringer, der gør sig gældende i alle kommunerne og potentielt bliver grebet forskelligt an med mulighed for tværkommunal læring og inspiration. Den brede perspektivering sammenstiller de fem kommuners udfordringer, styrker og indsatser på området og giver de enkelte kommuner et udgangspunkt for indledningsvist at afdække fokusområder, der kan anvendes målrettet i strategiarbejdet. Ud fra nulpunktsanalysen udarbejdes der en samlet tværgående rapport med afsæt i kommunernes egne nøgletal, politikker og strategier m.m. på området samt oplevede erfaringer fra praksis indsamlet gennem interview og fokusgrupper Metoder I forbindelse med nulpunktsanalysen er der både anvendt kvalitative og kvantitative metoder, herunder opgørelse af nøgletal, scanning af relevant materiale samt kommunebesøg med interview og fokusgrupper med politikere, ledere på forskellige niveauer og medarbejdere. Opgørelsen af nøgletal tager udgangspunkt i kommunernes egne data 1 samt opgørelser fra Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet, Jobindsats.dk, Sundhedsstyrelsen m.fl. Opgørelsen af nøgletal giver blandt andet et overblik over 1 Det skal her bemærkes, at det meget sent i forløbet blev klart, at Københavns Kommune har 5 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

6 udviklingen i målgrupper, indsatser og omkostninger, herunder for eksempel antallet af børn med behov for anbringelse uden for hjemmet, anvendelsen af forskellige typer forebyggende foranstaltninger, andel af unge som modtager foranstaltninger samt kommunale ressourcer på området. Som et skridt i etableringen af nulpunktsanalysen indgår også gennemgang af materiale fra hver kommune, der blandt andet omfatter sammenhængende børnepolitikker, serviceniveauer, funktions- og indsatsbeskrivelser, særlige metoder og redskaber m.m. Materialet bidrager til at afdække projektkommunernes praksis og de overordnede rammer i forhold til politiske mål og fokusområder, der efterfølgende er nuanceret via besøg i projektkommunerne. Projektkommunerne har indsendt det materiale, som kommunerne har vurderet relevant for afdækningen af området ud fra forskellige vinkler og belysning af de rammer og forudsætninger, der ligger til grund for kommunernes indsatser på området. Analysen bygger således på det tilsendte materiale og materiale, der er umiddelbart tilgængeligt på kommunernes hjemmesider. Som led i nulpunktsanalysen er der derudover gennemført besøg i alle fem projektkommuner, og der er gennemført en lang række interview og fokusgrupper med nøglepersoner med forskellige perspektiver på og tilgange til området, herunder både udvalgsformænd og borgmestre, direktører, ledere fra familie- eller børne/unge-forvaltninger samt faglige ledere fra eksempelvis PPR, dagplejen, skoler, daginstitutioner og sundhedsplejen. Endelig er der afholdt fokusgrupper med en række frontmedarbejdere, herunder blandt andet: Socialrådgivere Pædagoger Dagplejere Talehørelærere Sundhedsplejersker PPR AKT-lærere Lærere SSP Praktisk pædagogiske vejledere Inklusionskonsulenter Trivselskonsulent Projektledere Konsulenter for familieprogrammer Skolesocialrådgivere Daginstitutionssocialrådgivere Skolekonsulenter Ungdomsskolekonsulenter Psykologer SFO-medarbejdere Hensigten med kommunebesøgene har blandt andet været at få en dybere indsigt i, hvordan det forebyggende arbejde organiseres, udføres og opleves i praksis med fokus på udfordringer og muligheder. Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i semistrukturerede interviewguides. Nulpunktsanalysen fungerer som nævnt som baseline for det samlede initiativ og danner sammen med løbende monitoreringer i projektperioden udgangspunktet for den afsluttende evaluering. 6 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

7 Social profil Som en del af den tværgående rapport udarbejdes en social profil for hver projektkommune, som omfatter en række centrale pejlemærker i forhold til arbejdet med forebyggelse på børne- og ungeområdet. Den sociale profil er således et visuelt udtryk for, hvilket afsæt kommunerne har for arbejdet med forebyggelse og inklusion. Her skabes overblik over kommunernes situation ved synliggørelse af en række parametre, eksempelvis andel af 16-årige, der gennemfører folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, andel af den voksne befolkning på overførselsindkomster m.fl. Parametrene er strategisk udvalgte sociale, sundhedsmæssige og økonomiske faktorer, der sammen tegner en social profil af kommunen. Profilen synliggør afsættet for at arbejde med forebyggelse og inklusion og giver den enkelte kommune mulighed for at følge udviklingen over tid i forhold til de valgte indikatorer. Den sociale profil kommer således til at fungere som en form for forebyggelseskompas i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den respektive kommune Læsevejledning Tilsammen udgør den tværgående rapport og de sociale profiler for hver enkelt kommune den samlede nulpunktsanalyse. Den tværgående rapport består som nævnt af en række tematiske kapitler, der samlet set giver en bred indsigt i kommunernes indsats på området for udsatte børn og unge med særligt fokus på forebyggelse og inklusion og de udfordringer og tematikker, der fylder i arbejdet. Temaerne er valgt med udgangspunkt i de elementer, der har størst relevans for at udarbejde en tværgående forebyggelsesstrategi, og som kan understøtte en sammenhængende, tidlig og inkluderende indsats i forhold til målgruppen. I kapitel 2 opridses med udgangspunkt i tilgængelige politikker m.m. de etablerede overordnede rammer for arbejdet med forebyggelse og inklusion i kommunerne. I kapitel 3 fokuseres der på organiseringen af forebyggelsesområdet, herunder snitflader og samarbejde, og hvilke udfordringer disse elementer kan give i praksis i forhold til at skabe en sammenhængende og målrettet indsats. I kapitel 4 er temaet målgrupper og tendenser i forhold til alder og anvendelsen af forskellige foranstaltningstyper. Kapitel 5 giver gennem tværgående sammenligninger et overblik over prioriteringerne i forhold til anvendelse af indsatser, og hvorledes disse adskiller sig kommunerne imellem. Kapitel 6 introducerer en række redskaber, der arbejdes med på området, med fokus på udredning, indsats og effektmåling. Kapitel 7 omhandler kultur og tilgange, der har betydning for arbejdet med udsatte børn og unge på tværs af områder, og for samarbejde med familien og barnet/den unge selv. 7 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

8 Kapitel 8 skaber overblik over forskellene i anvendelsen af økonomiske ressourcer kommunerne imellem. Her sammenlignes kommunernes udgifter i forhold til det enkelte barn og de forskellige indsatstyper. Endelig omfatter det afsluttende kapitel 9 de sociale profiler for projektkommunerne. 8 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

9 2. Politikker og strategier Strategier, politikker og serviceniveauer sætter de overordnede rammer for kommunernes indsats i forhold til børn og unge. Forebyggelsesopgaven strækker sig på tværs af en række forvaltnings- og fagområder og kan derfor potentielt være tænkt ind i flere forskellige politikker og strategier, eksempelvis på sundhedsområdet, handicapområdet, skoleområdet m.fl. Politikker og strategier, der fra forskellige vinkler sætter rammerne for forebyggelsesområdet, er således væsentlige elementer i afdækningen af, hvilke etablerede rammer og sammenhænge der er tænkt i i forhold til den overordnede forebyggelsesindsats i projektkommunerne. Politikker og strategier kan have forskellige udformninger og findes i projektkommunerne også under varierende overskrifter som temaplaner, helhedsplaner, handleplaner og reformstrategier ud over naturligvis egentlige politikker og områdespecifikke strategier Politiske mål og prioriteringer Det specialiserede børne- og ungeområde har på landsplan generelt de seneste år været under pres med stigende udgifter sideløbende med et krav om nulvækst i kommuneaftalerne for Dette har medført et øget behov for styring og klare prioriteringer på området. Det har resulteret i et fokus på særligt målrettede indsatser, på tidlig opsporing og bedre udnyttelse af ressourcerne samt etablering af tilbud i lokalområderne og i børnenes/de unges nærmiljø. Disse forudsætninger slår også igennem som tendenser i projektkommunernes politikker og strategier, hvor forebyggelse og inklusion berøres på flere felter. Alle projektkommunerne har i forlængelse af anbringelsesreformens krav en sammenhængende børnepolitik. For de fleste kommuners vedkommende er politikken udarbejdet i umiddelbar forlængelse af lovkravet i 2007 eller Efterfølgende er der i varierende omfang blevet fulgt op på politikkerne, og de er ligeledes blevet revideret i varierende omfang. Børnepolitikkerne er typisk bygget op omkring en samling overordnede visioner og værdibaserede målsætninger, der efterfølgende brydes ned i en ræk- 9 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

10 ke indsatsområder, samt eventuelle anvisninger af, hvordan man konkret vil leve op til den pågældende målsætning. Der er en række gennemgående temaer i kommunernes børnepolitikker set fra et forebyggelses- og inklusionsperspektiv, herunder: Rummelighed i normalområdet og social inklusion Anerkendelse og inddragelse af barnet Tidlig og forebyggende indsats Inddragelse af forældre og forældreansvar Sammenhængende indsatser. Helt overordnet lægges der på tværs af kommunerne vægt på, at der skal ydes en indsats, der giver børn med forskellige forudsætninger de samme muligheder. Der lægges samtidig vægt på at udvikle et fleksibelt almenområde, der kan rumme flest mulige børn og unge i skole og daginstitutioner, samt etableringen af et rummeligt kultur- og fritidsområde, der sikrer sociale fællesskaber og skabelse af netværk. Indsatserne skal være tidlige; der skal reageres med det samme ved bekymring omkring et barn og der bliver lagt et ansvar på den enkelte medarbejder i forhold til at reagere fagligt ansvarligt på denne bekymring. Sideløbende med fokus på den tidlige indsats lægges der vægt på forældreinddragelse og forældreansvarlighed. Med udgangspunkt i en tidlig indsats fokuserer flere af kommunerne på at søge at løse problemer så tæt på barnet eller den unges hverdag, netværk og lokalområde som muligt. Endelig bliver der i alle børnepolitikkerne lagt vægt på sikring af sammenhængende overgange, og for flere kommuners vedkommende bliver det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn fremhævet med fokus på overleveringer Mål for indsatsen Hvor de overordnede temaer i børnepolitikkerne således er meget ensartede, er opbygningen af og detaljeringsniveauet i politikkerne imidlertid meget differentieret. Der arbejdes i alle politikkerne med konkrete mål inden for specifikke temaer, men der er stor forskel på, hvorvidt der er tale om overordnede værdibaserede mål eller mere operationelle forandringsorienterede mål. Københavns Kommune og Aarhus Kommune arbejder med samme form for målformulering. Målene tager afsæt i overordnede værdier og har karakter af 10 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

11 hensigtserklæringer, der beskriver, hvad kommunens arbejde skal sikre i praksis. Eksempelvis vil man i Københavns Kommune sikre, at børn og unge med særlige behov kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn, og i Aarhus Kommune vil man arbejde for at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes der som udgangspunkt med samme type målsætninger som i København og Aarhus. Et eksempel på et mål under temaet inklusion er: Der skal ske en løbende udvikling af almenområdet, så det kan omfatte flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber. Målene underbygges imidlertid i Faaborg-Midtfyn Kommunes børnepolitik med mere konkrete handleanvisninger, der for eksempel indebærer, at der skal udarbejdes handleplaner inden for alle områder, og at det herigennem skal konkretiseres, hvordan man når målene. Høje-Taastrup Kommune og Vejen Kommune arbejder med mere forandrings- og handlingsorienterede mål i deres børnepolitikker, der blandt andet har fokus på fastsatte succeskriterier og målbare effekter. Her er fokus både på udgangspunktet hvor er man i forhold til en given indsats eller tema og på, hvor man gerne vil bevæge indsatsen hen. I Høje-Taastrup Kommune har man således opstillet fire indsatsområder med en løbeperiode på fire år, hvor der for hvert tema er opstillet konkrete målbare indikatorer for målopfyldelse. Et af de fire temaer er inklusion, og herunder arbejdes der eksempelvis med mål som, at andelen af børn og unge, der er inkluderet i normalområdet, stiger to procentpoint i perioden, og at børn og unges deltagelse i fritids- og kulturlivet ligger på niveau med landsgennemsnittet. Målene er i nogle tilfælde direkte handlingsanvisende, eksempelvis i forhold til udsatte børn og unge, hvor der blandt andet er formuleret et mål om, at alle børn og unge med støttebehov som en del af deres udviklingsplan får en plan for inklusion i eller fastholdelse af tilknytning til almenområdet. Vejen Kommunes børnepolitik fungerer som en integreret del af en samlet temaplan for børn og unge, og også den er bygget op omkring mere forandringsorienterede mål med udgangspunkt i værdibaserede hensigtserklæringer for et specifikt indsatsområde. Et eksempel på et sådant indsatsområde er ligeledes temaet inklusion, men med særligt fokus på personalets kompetencer i forhold til arbejdet med inklusion. Under temaet opstilles konkrete og målbare indikatorer i forhold til resultatopfølgning. Et eksempel er, at alle drifts- og udviklingssamtaler skal rumme en beskrivelse af, hvordan ledelsen arbejder med at udvikle de faglige kompetencer i institutionen, så der i højere grad kan arbejdes anerkendende og inkluderende. 11 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

12 Der er samtidig i temaplanen udstukket konkrete handleanvisninger i forhold til opfølgning på målene. Samlet set er der således stor overensstemmelse på tværs af kommuner i forhold til de politiske fokusområder, mens der er forholdsvis stor variation i, i hvilket omfang og hvorledes de overordnede og mere værdibaserede formål er operationaliseret i konkrete handlingsanvisende mål for en fremadrettet udvikling Samarbejde på tværs Der er på tværs af kommunernes børnepolitikker og strategier en entydighed i fokus på vigtigheden af at arbejde tværfagligt og inkluderende i forhold til normalområdet. Det gælder imidlertid også for alle kommunerne, at målene i forhold til dette samarbejde ikke er så eksplicitte, som det er tilfældet for andre områder. Der er samtidig forskel på, hvorvidt målsætningerne omkring det tværfaglige samarbejde udelukkende er tværgående inden for normalområdet, eller om de går på tværs af normalområdet og området for udsatte børn og unge. Samtidig er det kun de færreste kommuner, der i strategierne går på tværs af forvaltningsområder og inddrager for eksempel voksen/handicap, beskæftigelse og sundhed. For langt de fleste kommuners vedkommende bliver samarbejdet beskrevet meget praksisnært og derfor også i forhold til afgrænsede samarbejder. Et eksempel er Vejen Kommune, hvor man i temaplanen har mål for samarbejdet i forhold til overgangen mellem vuggestue/dagpleje og børnehave og i forhold til overgangen mellem daginstitution og skole. I Aarhus Kommune beskrives det eksplicit i indledningen til børne- og ungepolitikken, at den skal danne en værdimæssig paraply for alle tilbud, indsatser og særlige strategier og handleplaner for børn og unge i kommunen. Dette indebærer som udgangspunkt fokus på et tværfagligt samarbejde på tværs af normalområdet og det specialiserede socialområde, og der bliver således også i indledningen understreget en helhedstænkning på tværs. I de konkrete mål i politikken bliver den tværfaglige tænkning og sammenhæng på tværs af områder delvis udmøntet gennem hensigtserklæringer som eksempelvis, at Aarhus Kommune vil arbejde for: at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge og at koordinere, udvikle og afprøve sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn, unge og deres familier. En konkretisering omkring og mål for samarbejdet på tværs af normal- og udsatteområdet findes blandt andet i Aarhus Kommunes handleplan for DTO (Det Tværgående Områdesamarbejde) og Lokalråd SSP. Handleplanen danner rammerne for et forpligtende samarbejde mellem de to magistratsafdelinger Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse. Et eksempel på 12 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

13 et effektmål fra handleplanen er at øge børns sundhed og trivsel gennem fald i skolefravær og fald i ungdomskriminalitet. Faaborg-Midtfyn Kommune er også eksplicit omkring den tværgående sammenhæng og det tværfaglige samarbejde, som det ses i nedenstående mål omkring den tidlige indsats: Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til overgange og på tværs af fagligheder. Indsatsen skal være konkret i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge og tilpasset de sammenhænge, barnet eller den unge lever i. Samtidig bliver udgangspunktet for samarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune præciseret gennem handleanvisninger omkring udarbejdelse af anvisende handleguides, specifikke mødeformer m.m. Handleguiden er et detaljeret værktøj til synliggørelse af, hvem der gør hvad hvornår i forbindelse med bekymring omkring et barn. Denne handleguide er aktuelt under revidering og opleves af medarbejderne som et meget anvendeligt værktøj i det tværgående samarbejde. I Københavns Kommunes udkast til Specialreform er fokus på samarbejde på tværs af normal- og udsatteområdet umiddelbart tydeligst adresseret. Her er der blandt andet fokus på, at problemstillinger forårsaget af forvaltningsgrænser skal adresseres og løses, at der skal etableres en samlet visitation, så alle tilbudstyper kommer i spil i forhold til det enkelte barn, og at børn og unge med særlige behov skal inkluderes i almenområdet, hvis de profiterer af det. Også i Københavns Kommunes børnestrategi for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier bliver der lagt vægt på samarbejdet mellem normal- og udsatteområdet, eksempelvis gennem en præmis om et forpligtende samarbejde i konkrete sager mellem socialforvaltningen og almenområdet. Vejen Kommunes temaplan fungerer som en samling af politikker på børne- og ungeområdet og indeholder således temaer for både dagpasningsområdet, folkeskolen, fritidsområdet, sundhedsområdet, ungdomsuddannelse samt forebyggelse specifikt. Ud over at have samlet relaterede politikker i en samlet temaplan, oplistes der i temaplanen eventuelle sammenhænge til andre selvstændige temaplaner i kommunen, eksempelvis beskæftigelsesplanen. Med udgangspunkt i fokus på det tværgående samarbejde ekspliciteres et fokus på Organisering af det forebyggende og opsøgende arbejde tværfagligt og tværsektorielt under temaet forebyggelse. Samarbejdet konkretiseres gennem en model for organisering og mødeaktivitet omkring specifikke børn. 13 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

14 2.2. Serviceniveauer m.m. I et serviceniveau omsættes de politiske rammer på børne- og ungeområdet til konkrete principper for tildeling og prioriteringer i indsatsen. Her konkretiseres i varierende grad omfanget og niveauet af de ydelser, der kan tildeles inden for området, samt målgruppen for ydelserne. Kommunerne anvender på tværs forskellige begreber for serviceniveau, herunder også bestillerplaner og kvalitetsstandarder. Aarhus Kommune har eksempelvis en bestillerplan, der udgør serviceniveauet for børn, unge og familier med særlige støttekrævende behov. Bestillerplanen er bygget op omkring korte konkretiserende uddybninger af indsatserne i lovgivningen. Konkretiseringerne tager udgangspunkt i de politisk godkendte målsætninger omkring anvendelse af specifikke foranstaltningstyper. Et eksempel på en sådan konkretisering er, at anbringelsestyper skal anvendes efter en prioriteret rækkefølge. Ligeledes er specifikke former for anbringelse på forhånd prioriteret i forhold til barnets/den unges alder. Det overordnede fokus i Aarhus Kommunes bestillerplan er social inklusion. Kun de færreste kommuner har dog et serviceniveau, der angiver principper, indhold og omfang i den konkrete indsats. Til gengæld har flertallet af kommunerne kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen og arbejdsgangene på området. Således har Københavns Kommune eksempelvis standarder for inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet under hele indsatsen og for opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune har blandt andet standarder for den børnefaglige undersøgelse og for handleplanen Opsummering Helt overordnet gør det sig gældende for alle projektkommunerne, at de har formuleret overordnede mål og værdier, der berører både forebyggelse og inklusion på børne- og ungeområdet. Der er samtidig et generelt sammenfald mellem projektkommunernes strategiske fokusområder. Kommunerne adskiller sig imidlertid fra hinanden i forhold til, i hvilket omfang de på skrift har tænkt på tværs af fag- og forvaltningsområder samt specifikt på tværs af normal- og udsatteområdet. Samtidig er der forskel på, hvilken type mål kommunerne arbejder med i deres politikker og strategier m.m. De fleste kommuner arbejder med mål, der har karakter af værdibaserede hensigtserklæringer, mens andre arbejder mere forandringsorienteret med deres målsætninger for området. 14 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

15 Den overordnede vision i forhold til en sammenhængende strategi omkring forebyggelse og inklusion på børne- og ungeområdet kan med dette som udgangspunkt fremadrettet fungere som en overligger, der bygger bro mellem relevante fag- og forvaltningsområder med henblik på at sikre en sammenhængende indsats. Strategien kan dog også fungere som et aktivt redskab til at udfylde de eventuelle huller, der er i de etablerede rammer i forhold til at understøtte den helhedsorienterede og tværgående forebyggelsesopgave. 15 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

16 3. Organisering Organiseringen af en forebyggelsesindsats på børne- og ungeområdet har en helt særlig karakter, fordi den nødvendigvis må involvere flere forskellige fag- og forvaltningsområder. Indsatsen bevæger sig således på tværs af lovgivninger og inkluderer såvel børn og unge som deres forældre. Organiseringen har imidlertid stor betydning for såvel indsats som sammenhæng inden for et område, hvorfor det er væsentligt at have organiseringen og dens udfordringer som et særligt fokus i forbindelse med udvikling af en sammenhængende forebyggelsesstrategi. Når projektkommunerne i forbindelse med nulpunktsanalysen er blevet bedt om at indkredse forebyggelsesindsatsen, er tendensen, at forebyggelsesindsatsen med henblik på at undgå anbringelser og eksklusion fra normalområdet bliver set som en integreret del af det specialiserede børne- og ungeområde. En del af den forebyggende indsats foregår imidlertid lang tid før, det bliver aktuelt at iværksætte foranstaltninger under serviceloven og optimalt er effekten af den tidlige indsats, at en socialsag ikke bliver aktuel. Samtidig kan den forebyggende indsats rettet mod et specifikt barn være direkte påvirket af eventuelle sideløbende indsatser rettet mod barnets forældre, eksempelvis under beskæftigelseslovgivningen. Typisk er det specialiserede børne- og ungeområde forankret i en særskilt fagforvaltning, der omfatter såvel normalområdet med undervisning og dagtilbud som udsatteområdet med sagsbehandling, specialtilbud, anbringelser m.m. Den samlede forebyggelsesindsats går dog som nævnt på tværs af forvaltninger, fagområder og lovgivninger, hvilket betyder, at der er en lang række potentielle aktører involveret i at løfte opgaven ud over myndighedsfunktionen i en børne/unge- eller familieafdeling. Figuren nedenfor viser nogle af de mange fagpersoner, der fra hver deres vinkel kan være involveret i den tidlige forebyggende eller den indgribende indsats i forhold til udsatte børn og unge. Figuren giver en umiddelbar visuel forståelse af den differentiering, der er mulig i organiseringen af området, og en indgang til at forstå omfanget af potentielle snitflader. Snitflader, der nødvendigvis må tages stilling til i forbin- 16 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

17 delse med strategiarbejdet for den enkelte kommune, hvis der skal skabes grobund for en sammenhængende indsats på området. Eksempler på nogle af forebyggelsesområdets involverede fagpersoner.: Familievejleder Læge/jordemoder Pædagog/daginstitution SSP Ungdomsskolelærer Støttelærer AKT-lærer Pædagog/vuggestue Tale/hørelærer Pædagogisk konsulent Tandlæge Pædagog/SFO PPR Pædagog/klub Pædagog/fritidshjem Dagplejemor Skoleleder Forældre og netværk Støttepædagog Lærer Træner/foreningsliv Trivselskonsulent Sundhedsplejerske Ungekonsulent Inklusionskonsulent Sagsbehandler fra socialområdet Socialrådgiver i skole eller daginstitution På tværs af kommunerne er tilbagemeldingen, særligt fra frontmedarbejderne, at de mange snitflader giver væsentlige udfordringer i forhold til sammenhæng og målrettethed i indsatsen Snitflader Flere medarbejdergrupper peger specifikt på overgange og overleveringer som en særlig problematik i forhold til at skabe sammenhæng og fokus i den tidlige forebyggende indsats. Set på tværs af kommunerne er der peget på en række overgange, der er potentielt problematiske, herunder: Fra sundhedspleje til vuggestue/dagpleje Fra vuggestue/dagpleje til børnehave Fra børnehave til skole/sfo Fra normalområdet til det specialiserede børne- og ungeområde Fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Problematikkerne, der fremhæves af medarbejderne omkring overgange, handler blandt andet om at sikre kvaliteten i overleveringer, om målrettet videndeling og om at sikre kendskab til de rammer, der på forskellige tids- 17 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

18 punkter gør sig gældende for det enkelte barn og hvilken betydning ændring i givne rammer kan have. Dette kombineret med manglende kendskab til, hvilke muligheder der er for at støtte det enkelte barn eller familie, så potentielle problematikker forebygges, udgør tilsammen en udfordring i forhold til at udvikle en sammenhængende forebyggelsesindsats. Der efterspørges særligt fra frontmedarbejdernes side en forståelse af sammenhæng, kendskab til arbejds- og ansvarsområder på tværs og kendskab til handlemuligheder under forskellige lovgivninger. Dette forsøges eksempelvis imødekommet i Faaborg-Midtfyn Kommune med udarbejdelsen af Handleguiden. Som eksempel på problematikkerne fremhæver flere frontmedarbejdere, at de i nogle tilfælde oplever at arbejde imod forskellige mål i den samme sag på tværs af fagområder uden kendskab til og koordinering af hinandens arbejde. I nogle tilfælde kan målene ligefrem være modsatrettede. Problematikker omkring snitflader, overgange og manglende kendskab til sammenhænge og muligheder på tværs opleves i alle projektkommunerne, og der arbejdes aktivt med det i alle kommunerne. Den generelle tendens er, at der i kommunerne er oprettet op til flere forskellige former for samarbejdsfora eller tværgående funktioner til at sikre sammenhæng og koordinering. Disse fora er etableret både på ledelses- og medarbejderniveau og omfatter eksempelvis: Tværfaglige fora med repræsentanter for eksempelvis sundhedsplejen, talehørelærerne, myndighedsrådgiverne, lærere, pædagoger, PPR m.fl. Netværksmøder og lokalmøder Tværgående områdesamarbejde på ledelsesniveau Brobyggende områdekoordinatorer Tværfaglige team i kontorfællesskaber Socialrådgivere i daginstitutioner og skoler Lærere i daginstitutioner. Arbejdet på tværs af funktioner og områder bliver typisk også understøttet af forskellige former for samarbejdsbeskrivelser og -aftaler. Eksempelvis har man i Faaborg-Midtfyn Kommune gennem den tidligere nævnte Handleguide et praktisk hvem gør hvad hvornår-værktøj, der ikke bare synliggør den enkeltes kompetencer inden for et givent område, men som også skaber gennemsigtighed på tværs i organisationen. 18 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

19 Alle kommunerne har tilsvarende mere eller mindre detaljerede former for værktøjskasser til at understøtte det tværfaglige samarbejde. En anden indgang til at sikre de fælles mål i indsatsen på forebyggelsesområdet er anvendelsen af forskellige typer individbaserede handleplaner eller indsatsplaner. Planerne fungerer på tværs som udgangspunkt for blandt andet de tværfaglige mødefora og danner rammen og målet for en given indsats. Handle- og indsatsplanerne er samtidig med til at kaste lys over potentielle divergerende tilgange til den samme problemstilling på tværs af faggrupper. I nogle kommuner nævnes det dog, at det er væsentligt, for at disse redskaber skal have en reel effekt, at fokus rettes mod effektmåling og målopfølgning, og at det sikres, at der i forbindelse med den tværfaglige mødepraksis fokuseres på reel opgave- og ansvarsfordeling Underretninger Problematikken omkring overleveringer fra normalområdet til det specialiserede børne- og ungeområde handler primært om underretninger. I praksis fungerer underretninger og anvendelsen af dem som en markør på organisering og gennemsigtighed i forhold til opgavevaretagelse på børne- og ungeområdet. Der bliver således i flere af projektkommunerne peget på en meget forskelligartet praksis i brugen af underretninger på tværs af områder. En forskelligartethed, der er kilde til både misforståelser, forventningskonflikter og frustration på tværs af faggrupper. Langt de fleste underretninger kommer generelt fra skolerne, mens der er færre underretninger fra blandt andet SSP, dagplejere og sundhedsplejersker. Tilsvarende adskiller brugen af underretninger sig i forhold til, på hvilket tidspunkt man vælger at foretage en underretning er det ved den første bekymring, eller er det, når ens egne muligheder opleves som udtømte? Alle kommunerne oplever, at det er nødvendigt at forventningsafstemme omkring anvendelse og forløb i forbindelse med underretninger faggrupperne imellem med henblik på at sikre en ensartethed i anvendelsen og en tydelighed omkring processen, der efterfølger en underretning. Underretninger er således i forhold til forebyggelse blevet en form for effektmålingsredskab i flere af kommunerne. Hvor man i Høje Taastrup Kommune arbejder mod at få så få underretninger som muligt som tegn på en effektiv tidlig indsats, arbejder man i Faaborg-Midtfyn Kommune med en anden strategi. Her bliver alle underretninger screenet og kategoriseret af en enkelt medarbejder, der inden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse (medmindre det er en akutsag) gennem tre besøg har mulighed for at afdække, hvad der skal til for at ændre den situation, barnet er i, ud fra et princip om mindst mulig indgriben. Underretningerne anvendes samtidig som et empirisk grundlag for at følge udviklingen af en målrettet tidlig indsats. 19 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

20 3.3. Opsummering Forebyggelsesområdets sammensatte karakter medfører en række oplevede problematikker i hverdagspraksis, når udgangspunktet er en tidlig forebyggende indsats og målrettet inklusionsarbejde på børne- og ungeområdet. Manglende kendskab til kompetencer på tværs blandt frontmedarbejderne og et generelt ønske om gennemsigtighed i organisationen samt tydelig ansvarsfordeling i opgaveløsningen er således problematikker, der opleves på tværs af projektkommunerne. Samtidig er der på alle niveauer i kommunerne en oplevelse af, at det kan være svært at skabe en sammenhængende indsats på tværs af forskellige lovgivninger, forvaltningsområder m.m. Det er således en udfordring at etablere et bredt dækkende organisatorisk samarbejde omkring den forebyggende indsats. Formaliserede tværgående samarbejder, eksplicitte handleguides med fokus på tydeliggørelse af opgaveansvar samt målrettet arbejde med underretninger fremhæves på tværs af kommunerne som væsentlige indsatsområder i forhold til en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs. 20 Projekt Forebyggelseskommuner Nulpunktsanalyse

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Projekt Forebyggelseskommuner Afsluttende evaluering

Projekt Forebyggelseskommuner Afsluttende evaluering Projekt Forebyggelseskommuner Afsluttende evaluering Januar 2015 Afsluttende evaluering Projekt Forebyggelseskommuner Afsluttende evaluering Kolofon Udgivet af Socialstyrelsen Udgivelsesår: 2015 Forfatter:

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar fjkdsgfjkhgdsjhfgsjhkfgkdsgfkj gfdjhssgfjhdsgjhfgdsjhfgjhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v.

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v. Notat Opgaver og udfordringer i Børn og Skole Børn og Skole består følgende fire områder med hver sin chef: Sekretariatet Børn og Familie Dagtilbud Skole Postadresse: Favrskov Kommune Borgmestersekretariat

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Sammenhængende politik for sårbare børn og unge

Sammenhængende politik for sårbare børn og unge Sammenhængende politik for sårbare børn og unge Indholdsfortegnelse FORORD 3 Fokus og formål 4 Standarder for sagsbehandling 5 Ansvar og sammenhæng 6 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse 8 Opfølgning

Læs mere