Art & Technology. i København. Kolofon. Art &Technology i København En FORA publikation - November Copyright FORA 2011

Transkript

1 Art &Technology i København En FORA publikation - November 2011 Art & Technology Kolofon Copyright FORA 2011 Anne Dorthe Josiassen Tanja Bisgaard FORA / Dahlerups Pakhus / Langelinie Allé 17, 2100 København Ø / Danmark fora@ebst.dk i København CVR-nr ISBN ? Layout: Surplus Wonder & Liv Flindt Mathiesen / On Purpose Version 01. november 2011 Anne Dorthe Josiassen Tanja Bisgaard 2

2 Forord Denne rapport er en undersøgelse af art & technology i de kreative industrier i København. Rapporten fungerer som appendiks til rapporten Det Kreative København, udarbejdet af FORA for Københavns Kommune, august Internationalt er der stigende fokus på kreative industrier som en vigtig driver for innovation og vækst. En række metropoler i Europa og Nordamerika er begyndt at udvikle initiativer, der skal fremme vækst i de kreative industrier. I maj 2011 bad Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, FORA om at undersøge kreative industriers potentiale for skabelse af innovation, jobs og velstand i Københavns Kommune. På den baggrund udarbejdede FORA i august 2011 rapporten Det Kreative København. I forlængelse heraf har FORA i samarbejde med Novitas Innovation indsamlet erfaringer med kreative industrier i København med et særligt fokus på art & technology. Erfaringerne skal være med til at underbygge konklusionerne i Det Kreative København. I alt er 15 organisationer, foreninger og virksomheder blevet besøgt, og 18 nøglepersoner er blevet interviewet. Der er indsamlet oplysninger om konkrete projekter, netværk, og nye tendenser. Analysen kunne ikke have været gennemført uden beredvillig hjælp fra en lang række personer fra de kreative industrier i København, som alle skal have tak for deres tid og deltagelse. Rapporten er udarbejdet af projektchef i FORA, Anne Dorthe Josiassen med bidrag fra grundlægger af Novitas Innovation, Tanja Bisgaard. København, januar

3 Indhold s Indledning s. 08 Formål s. 09 Det Kreative København i en nøddeskal s. 36 Uddannelser - Talentmasse s. 37 Undergrunden s. 37 Møderum s. 39 Vurdering s. 11 En model for dynamik og ideskabelse i kreative industrier s. 13 Opbygning af rapporten s Art & Technology i København s. 19 Det øverste vækstlag Virksomhederne og de ansatte s. 22 Uddannelser Talentmasse s. 23 Undergrunden. s. 27 Møderum s. 28 Vurdering. s Software & computerspil s. 33 Det øverste vækstlag Virksomhederne og de ansatte s Design s. 42 Det øverste vækstlag Virksomhederne og de ansatte s. 46 Uddannelser - Talentmasse s. 47 Undergrunden s. 49 Møderum s. 50 Vurdering s Sammenfatning s. 55 Anbefalinger s. 55 Eksperimentarier for Art & Technology s. 58 Uddannelse for art & technology s. 58 Copenhagen Art & Technology Week. 5 6

4 Indledning 01 01: "Kreative industrier er allerede den største skaber af vækst og velstand i flere af verdens største metropoler" Indledning Formål Fremtidens globale konkurrence på viden og innovation bliver også en konkurrence mellem byer. De byer, der kan skabe rammer og vilkår, der tiltrækker de kreative talenter og virksomheder, vinder. I den globale konkurrence mellem metropoler spiller kreative industrier en særlig rolle for jobskabelse og velstand. Kreative industrier er allerede den største skaber af vækst og velstand i de kreative industrier har potentiale til at blive en afgørende faktor i andre industriers evne til at innovere. Der er allerede tegn på, at de kreative industrier kan få en stor betydning for fremtidens samfundsudvikling. Formålet med denne rapport er at undersøge potentialet for kreative industrier i København og den betydning vekselvirkningen mellem kunst og digital teknologi (art & technology) kan have for de kreative industriers innovation og jobskabelse. Det er et forholdsvis nyt og meget interessant fænomen, at der inden for de kreative industrier er opstået en vekselvirkning mellem art & technology. Man taler ligefrem om en dynamisk symbiose mellem art & technology. Symbiosen kan føre til helt nye muligheder og former, der gør de kreative industrier i stand til at frembringe hidtil usete løsninger og blive en driver for innovation, ikke bare i de kreative industrier, men også i andre industriers evne til at innovere. I denne rapport fremlægges resultaterne af en undersøgelse af art & technology i København. Det er undersøgt i hvilket omfang fænomenet har fået udbredelse i København og om det er ved at få betydning for innovation i de kreative industrier. 7 8

5 Indledning 01 Denne rapport er en opfølgning på analyserne i rapporten om Det Kreative København 1. Her blev de kreative industrier i København beskrevet og sammenlignet med kreative industrier i andre Metropoler, og der blev givet en kort omtale af art & technology i København. Det Kreative København i en nøddeskal De kreative industrier er et af de mest dominerende erhverv i København. Der er i alt beskæftigede og alene i den globalt konkurrerende del af de kreative industrier, er der ca ansatte. Det gør de kreative industrier til det største globale erhverv i København. De kreative industrier er også et betydningsfuldt eksporterhverv. I den globale konkurrence mellem verdens førende Metropoler spiller den kreative industri en nøglerolle. København er en af de internationale Metropoler, der er mest specialiseret i kreative industrier. London og Stockholm topper listen over Metropoler, der er spe cialiseret i kreative industrier, men lige efter følger København, som har 70 1 FORA (2010). Det Kreative København. end man skulle forvente i forhold til den samlede globale beskæftigelse i København. Andre Metropoler med erhvervsspecialisering i kreative industrier på niveau med København er f.eks. Amsterdam, San Francisco, Los Angeles og New York. tiget i de kreative industrier simpelthen fordi, der er mange lokale kunder, men det er ikke det samme som at byen er specialiseret i kreative industrier. At en Metropol er specialiseret, vil sige at den gennemsnitlige Metropol, og det er et udtryk for, at de kreative industrier har klaret sig godt i den globale konkurrence. Det gælder for de kreative industrier i København. De kreative industrier er allerede en stor jobskaber i København og det fremtidige potentiale er betydeligt. Det hænger ikke mindst sammen med den store og stærkt voksende efterspørgsel efter kreative produkter og ydelser fra den nye og stærkt voksende middelklasse i BRIKlandene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). "Der er tegn på, at den digitale teknologi kommer til at spille en helt særlig rolle i den kreative industri" Som andre brancher konkurrerer de kreative industrier på innovation og nye kreative løsninger. Det gælder for alle de kreative brancher, men især for dem der er i hård global konkurrence som f. eks. computerspil, webtjenester, mode, arkitektur og design. Som i andre brancher er den digitale teknologi et meget vigtigt element i den innovative proces i de kreative industrier. Det er indlysende i softwarebranchen, hvor applikationer og andre webtjenester simpelthen ikke fandtes uden den digitale teknologi, men det gælder også inden for f. eks. arkitektur og design, hvor nye former og konstruktioner skabes ved anvendelse af digital teknologi. Men nye tendenser dukker op. Og de gør sig i første omgang gældende i de kreative industrier. Der er tegn på, at den digitale teknologi kommer til at spille en helt særlig rolle i den kreative industri. Der er således eksempler på, at symbiosen mellem kunstneriske kompetencer og den digitale teknologi kan føre til helt nye og overraskende former og udtryk. Det er som om kombinationen af kunst og digital teknologi muligheder. Der er eksperimenter, der illustrerer, at det virtuelle rum kan blive mere virkeligt end virkeligheden, og der er eksperimenter, hvor elektrisk strøm transformeres trådløst og hvor følesansen digitaliseres og sendes kloden rundt. Det lyder som fagre nye verden, men den er her allerede. Kombinationen af kunst og teknologi er således allerede ved at forny den kreative industri, og det kan komme til at gælde alle brancher i den kreative industri, men der er også tegn på, at de nye muligheder, der opdyrkes af de kreative 9 10

6 Indledning 01 industrier. Og det handler ikke kun om, at det er oplevelseselementet i de kreative industrier, der breder sig til andre industrier. Endnu mere afgørende er det, at de nye muligheder, som art & technology udforsker, kan bruges af andre industrier til at udvikle helt nye løsninger og blive et afgørende element i den globale konkurrence på innovation og på løsninger af de globale udfordringer. De Metropoler, hvor den kreative industri kommer i front, har store muligheder for nye spændende job. Ikke kun i den kreative industri, men i alle industrier, men det synes at starte i den kreative industri og sprede sig til andre industrier. En model for dynamik og ideskabelse i kreative industrier For at tegne et billede af de kreative industrier i København, og særligt af art & technology, er der i denne rapport anvendt en model for kreative industrier, der opdeler industrien i to vækstlag og et rum, hvor vækstlagene kan mødes og ideer opstå. Modellen er tidligere 2 Elizabeth Currid (2009) The Warhol Economy 3 Patrick Cohendet et al. (2010) The Anatomy of the Creative City anvendt til at beskrive dynamikken i de kreative industrier i New York 2 og Montreal 3, men her vil modellen blive brugt til at undersøge udbredelsen af og potentialet for art & technology i København. etablerede virksomheder og deres ansatte. De følger kendte forretningsmodeller og deltager i den globale konkurrence, hvor de konkurrerer på innovation på at skabe nye oplevelser, former og muligheder. Det er ofte nye udgaver af kendte koncepter inkrementel innovation, men det er også vigtigt for virksomheder i de kreative industrier, at de er i stand til at komme med helt nye ideer og løsninger, der kan bane vejen til nye markeder og nye forretningsmuligheder. etablerede kunstnere, designere og videns personer tilknyttet uddannelsesinstitutioner. I det nederste vækstlag i de kreative talenter, kunstnere og teknologi nørder, der ikke drives af forretningsmuligheder, men af nysgerrighed og behov for at 11 "De nye designretninger anvender i stigende grad digital teknologi som en del af nye løsninger" skabe nyt nye kunstneriske udtryk og nye teknologiske landvinger. Det er langt fra alle nye ideer og kunstneriske udtryk, der har kommerciel interesse, men det er uomtvisteligt, at der kan hentes inspiration i det man kunne kalde den kreative undergrund. Men det er ikke en given ting, at der er interaktion mellem de to vækstlag. Imidlertid er der eksempler på, at der i nogle Metropoler er opstået interaktion mellem de to vækstlag. Det er næppe planlagt, men sket fordi byen har haft rum, hvor det er opstået naturligt 4. enkeltpersoner og byer skaber rum og begivenheder, der fremmer interaktionen mellem vækstlagene. Det kan være alt lige fra festivaler, koncerter, workshops og konferencer til caféer og barer. Men det kan også være gadefester, hvor 4 Elizabeth Currid opr. cit. 12 kreative personer fra både etablerede virksomheder og den kreative und grund hænger ud. Modellen for dynamik og ideskabelse i de kreative industrier bygger på den antagelse, at når: konkurrencedygtige virksomheder af en vis størrelse og mængde, undergrunden, opstår der en særlig dynamik og innovation, fordi etablerede virksom heder tapper kreativitet og inspiration til nye utra ditionelle løsninger. Det skaber nye job og arbejdspladser til kreative personer fra undergrunden, der på et tidspunkt får lyst og behov for almindeligt arbejde.

7 Indledning 01 På den måde startes der en positiv spiral af innovation og jobskabelse i de kreative industrier. I denne rapport er modellen anvendt til at beskrive de kreative industrier i København med fokus på art & technology. Som udgangspunkt kan kombinationen mellem kunst og teknologi forekomme inden for alle brancher af den kreative industri, men der er områder, hvor det er mere oplagt at kombinationen af kunst og teknologi forekommer end andre. Erfaringer fra udlandet viser, at kombinationen primært forekommer inden for kreative industrier, hvor teknologi er en naturlig del af industrien, som f.eks. i computerspil. Men art & technology er design, hvor der de senere år har udskilt sig særlige retninger som service design og interaktionsdesign, der adskiller sig fra det mere traditionelle formgivende design. De spæde udenlandske erfaringer tyder på, at langt den største del af kommercialiseringen af art & technology sker i nye virksomheder. Det kan være virksomheder, der er udsprunget af den kreative undergrund, men det typiske er, at virksomhederne skabes af innovative personer, der bryder ud af etablerede virksomheder og sammen med talenter fra undergrunden skaber de nye virksomheder. Udbryderne kan komme fra alle kreative brancher, men kommer ofte fra software- eller designbranchen. Opbygning af rapporten Først omtales resultaterne af en kortlægning af art & technology i København. Det er imidlertid ikke let at afgrænse art & technology. Skal det opfattes som en selvstændig disciplin eller ligefrem en selvstændig branche inden for de kreative industrier, eller skal art & technology ses som et redskab, der kan anvendes i alle brancher inden for den kreative industri? "Udenlandske erfaringer tyder på, at langt den største del af kommercialiseringen af art & technology sker i nye virksomheder" udtryk, muligheder og løsninger opstår. I kapitel 3 beskrives den del af soft warebranchen, der beskæftiger sig med computerspil, virtuelle verdener og webtjenester og deres begyndende anvendelse af kunst og den digitale teknologi til at skabe noget hidtil uset. I kapitel 4 beskrives designbranchen og deres anvendelse af den digitale technologi til at skabe innovative løsninger. Inden for hvert af de tre områder beskrives det øverste vækstlag, talentudviklingen, undergrunden og omfanget af mødesteder og netværk, hvor det øverste vækstlag og undergrunden mødes og har mulighed for at hente inspiration og udveksle ideer. I kapitel 5 er modellen brugt til at vurdere, hvor der kan sættes ind med initiativer, der kan fremme vækst og dynamik i de kreative industrier i København. De nye designretninger anvender i stigende grad digital teknologi som en del af nye løsninger, hvilket kan forklare, at kombinationen af kunst og teknologi er begyndt at spille en vigtig rolle for udvikling af nye designløsninger. Der er valgt et både og. I kapitel 2 omtales eksempler på virksomheder, aktiviteter, og netværk, vis fokus er på art & technology i den forstand, at de to kompetencer kombineres med det resultat at helt nye kunstneriske 13 14

8 Illutron SOS: Self operational system 16

9 Art & Technology i København 02 02: Art & Technology i 17 København 18

10 Art & Technology i København 02 Det øverste vækstlag Virksomhederne og de ansatte Art & Technology består af virksomheder, der blander kunst og teknologi i en dynamisk symbiose for at skabe nye løsninger. Det er en ny type af virksomheder, der er ved at vokse frem og som kan være svære at placere i de traditionelle sektorer inden for kreative industrier. Det er ikke alene nye kunstneriske udtryk, men det er heller ikke hverken designvirksomheder eller softwarevirksomheder. Virksomhederne opstår ikke nødvendigvis som følge af en efterspørgsel fra markedet, men snarere som følge af mødet mellem kunst og teknologi, og de udfordringer, der ligger i de to forskellige verdener. Typisk foregår det i multikulturelle miljøer i større metropoler, hvor kunstnere, designere, it-programmører og computernørder har fundet sammen "Art & Technology består af virksomheder, der blander kunst og teknologi i en dynamisk symbiose" om projekter drevet af nysgerrighed, og fordi de synes det er sjovt og spændende at udvikle nye løsninger sammen. Virksomheder inden for art & technology anvender typisk elementer fra både design og software, men kombinationen blandes også ofte med inspiration fra andre kreative retninger, og derfor bliver denne type af virksomheder svære at placere inden for de nuværende kreative brancher. Gennem den kreative tilgang afprøver art & technology virksomheder nye grænser i den digitale teknologis tidligere er set. Et godt eksempel på en virksomhed inden for art & technology er Holition i det østlige London, jfr. boks 1. I København er der endnu kun få virksomheder, der arbejder med art & technology, men enkelte kreative virksomheder er begyndt at eksperimen- Boks 1. Holition Virksomheden Holition i East London udvikler avancerede løsninger inden for virtual and augmented reality. Holition har fx udviklet en 3D løsning til modedesignere, hvor designerene kan arbejde med en virtuel model. Modedesignerne kan afprøve forskellige design og materialer på den virtuelle model og simulere, hvordan det virker på catwalken inden designet eventuelt sættes i produktion. Den schweiziske urproducent Tissot har fået udviklet en virtuel løsning, hvor kunder på Tissots hjemmeside kan prøve hele kollektionen af ure. Lignende løsninger er blevet udviklet til brilledesignere og interiørdesignere. Holition eksperimenterer også med augmented reality. Fx har de udviklet fysiske modstand, hvis man forsøger at trænge ind i genstanden. Det fungerer ved at brugeren holder om en metalkugle, som for enden har en virtuel hånd, der kan føres henover eller igennem virtuelle genstande. Følelsen forplanter sig til brugeren gennem metalkuglen, fx kan man på en skærm se en virtuel sandbunke og med kuglen mærke modstanden i sandbunken. Sammen med telemedicinere undersøger Holition om løsningen kan anvendes ved teleoperationer, hvor lægerne i dag har en udfordring med at foretage tilstrækkelig præcise operationer. Holition har et kort værdigrundlag: Don t do virtually if you can make it better in reality. Holition blev grundlagt i 2008 og har 40 medarbejdere. Ca. 30 medarbejdere er ingeniører, primært software ingeniører, 8 har en kunstnerisk baggrund og 2 medarbejdere står for administration. Kilde: Jonathan Chippindale, chief Executive, Holition 19 20

11 Art & Technology i København 02 Boks 2. Anders Smith Design Boks 3. Geek Physical Anders Smith Design er en design virksomhed med fokus på design dreven og brugerdreven innovation. Virksomheden har de seneste år fokuseret på hospitalssektoren, og blev inviteret til at præsentere et projekt for Statens Kunstfonds Udvalg om Fremtidens Hospitaler. Projektet tager udgangspunkt i kendt forskning om, hvordan lys og lyd kan påvirke patienters helingsproces ved at skabe miljøer, som patienten føler sig tryg og tilfreds i. Det nye ved Anders Smith Designs projektforslag er, at lys- og lydinstallationer kombineres på en intelligent måde, så de tilpasser sig patienternes hjerterytme og sindstilstand! Det skaber mere personlige omgivelser og giver en positiv oplevelse af hospitalsopholdet, som forbedrer behandlingsforløbet. Anders Smith Design er i øjeblikket i dialog med et af hospitalerne i Danmark om hvordan løsningen kan implementeres i det kommende hospitalsbyggeri. Virksomheden Geek Physical har udviklet et Biometric Social Interactive System, der kan måle kroppens funktioner og på forskellig vis advare brugeren om fx forhøjet blodtryk mv. Et eksempel er udviklingen af et korset, der begynder at stramme, hvis en person, der er udsat for fare, begynder at hyperventilere og pulsen går op. Når personen mærker korsettet stramme, ved han/hun at det er på tide at foretage dybe vejrtrækninger (tactical breathing) for at undgå stress. Systemet er udviklet i samarbejde med soldater, der kan bruge korsettet på missioner, hvor de ikke må miste koncentrationen som følge af stress. Kilde: Vanessa Carpenter, founder Geek Physical Kilde: Anders Smith, Anders Smith Design. tere med at blande forskellige former for digital teknologi med design og med inspiration fra andre kreative brancher som f.eks. musikbranchen. Et eksempel er designvirksomheden Anders Smith Design som ved brug af digital teknologi er gået i gang med at udvikle intelligent lys- og lyddesign til et dansk sygehus. Integrationen af lys og lyd på denne måde er ikke set før på hospitaler, og arbejdet er det første af sin art i verden, jfr. boks 2. Art & Technology virksomheder kan udvikles fra etablerede virksomheder inden for nært beslægtede områder som softwarebranchen eller designbranchen, som Anders Smith Design, men art & technology virksomheder kan også udspringe fra projekter i undergrundsmiljøerne, hvor der opstår ideer, der har oplagte muligheder for at blive kommercialiseret. Et godt eksempel er den lille virksomhed, Geek Physical, der er udsprunget fra et af de undergrundsmiljøer i København, der beskæftiger sig med art & technology. Grundlæggeren af virksomheden har gennem længere tid været en del af en undergrundsgruppe kaldet Illutron, der eksperimenterer med teknologi og kunst i det offentlige rum. Nogle af eksperimenterne førte til idéen om, at andre også skulle have gavn af de løsninger, der kunne udvikles på baggrund af gruppens eksperimentelle forsøg. To personer fra gruppen Illutron begyndte derfor at anvende deres viden om kunst og teknologi til at designe nye løsninger, der kan afhjælpe velfærdsproblemer, jfr. boks 3. Som det er tilfældet i de to eksempler ovenfor, og som det også kendes fra lignende eksempler fra udlandet, består virksomheder inden for art & technology typisk af en blanding af ansatte med baggrund inden for design og programmering. Men der synes også at være en tendens til at hyre personer med en mere utraditionel baggrund som f.eks. udøvende kunstnere og teknologi nørder. Det er imidlertid en sammensætning af fagkompetencer, der endnu ikke synes at have fundet vej til København, og der synes kun at være få virksomheder i København, der kan karakteriseres som virksomheder, der udelukkende arbejder med art & technology

12 Art & Technology i København 02 Boks 4. Illutron Uddannelser Talentmasse København har ingen uddannelser, der uddannelser, blandt andet på de af IT Universitetets uddannelsesretninger, der indeholder et stærkt kreativt element, eller på Copenhagen Institute for Interaction Design (CIID), der udbyder masteruddannelse i interaktionsdesign. Her kan man i studerendes afgangspro- logy i den måde kunst og teknologi er kombineret. Uden egentlige uddannelser inden for art & technology indskrænkes den direkte talentmasse inden for art & technology. Potentialet for en talentmasse inden for art & technology i København må derfor vurderes på baggrund af mængden af talenter fra andre nært beslægtede områder. Undergrunden København har et spirende miljø for art & technology i undergrundsmiljøerne. For at få et overblik over den københavnske undergrund inden for kunst og teknologi er et godt sted at starte gruppen Half Machine, der startede i 2001 som en årligt tilbagevendende event i Den Grå Hal på Christiania. Eventen var en festival under temaet Art & Technology, med deltagere fra hele verden. Der kom typisk 200 deltagere til eventen. I 2006 ophørte festivalen, og Half Machine blev delt i to grupper. Den ene gruppe fortsatte med fokus på performance art, mens den anden gruppe fortsatte med fokus på art & technology og blev til gruppen Illutron. Samtidig med opløsningen af Half Machine blev det virtuelle netværk Everybody Knows Frank etableret. Netværket har samlet en række mindre netværk i Danmark, der alle beskæftiger sig med kunst og teknologi. Der skønnes at være mellem 150 og 200 personer tilknyttet netværket. Derudover er der en større gruppe personer med interesse for området, der jævnligt tager del i netværket, men som ikke har en fast tilknytning. Netværket Illutron er åbent for alle med interesse for kunst og teknologi. Det eneste krav er egenbetaling fra medlemmerne på 100 kr. om måneden og aktiv deltagelse i netværket. Netværket eksperimenterer med kombinationen af kunst og teknologi, der typisk afprøves og anvendes i det offentlige rum, jf. boks 4. Det er karakteristisk for medlemmerne af de københavnske netværk for art & 23 "København har et spirende miljø for undergrundsmiljøerne" 24 Illutron er en sammenslutning af unge digitale kunstnere, der har oprettet et såkaldt Collaborative Interactive Art Studio på et gammelt skib i Teglholmen. Skibet fungerer som arbejdsområde og testlaboratorium for Illutrons medlemmer, og danner rammen for gruppens projekter. Netværkværket Illutron har i dag 28 medlemmer. Medlemmerne af Illutron består af unge, ofte højtuddannede med vidt forskellig baggrund, men fælles for dem alle er, at de ønsker at eksperimentere med projekter inden for art & technology i deres fritid, fordi de synes det er sjovt. Illutron har lavet en række interessante projekter og events i det offentlige rum. Et godt eksempel er opstillingen af en lydinstallation på dette års art Roskilde & Festival. technology Formålet med projektet var i at udfordre og observere folks forestilling om, og reaktion på, hvad der er sikkert. Gæster på festivalen kunne gå hen til 9 forskellige højtalere, aktivere lyden, og vurdere om den var sikker eller ej. Fx var der en lyd af stød gennem elledninger, og en hurtigtkørende bil. Observationer af gæsternes reaktioner er senere blevet brugt i forbindelse med en ph.d. afhandling. er velkomne til at kigge forbi. Hver søndag afholdes der åbent hus, hvor interesserede kan komme forbi og få et indblik i de igangværende projekter. med. For at udfylde en aktiv rolle i lokalsamfundet, og udbrede kendskabet til gruppens projekter, har Illutron indgået aftaler med de lokale folkeskoler om, at eleverne kan besøge båden og lære om robotter, teknologi og kunst, og ikke mindst hvad man kan bruge det til. Illutron samarbejder med en række lignende netværk, primært i København og Øresundsregionen.

13 Art & Technology i København 02 Boks 5. Mikrogalleriet Det seneste eksempel på art & technology fra Illutron er i forbindelse med Metroselskabets plan om at skabe Byens Hegn copenhagen Creative har foreslået en marguritrute fra byggepladserne på Rådhuspladsen over Gammel Strand til Kgs. Nytorv og videre til Østerbro, hvor der skal skabes interaktiv samtidskunst i et samspil mellem kunstnergruppen Illutron og en lang række studerende fra forskellige, kreative uddannelsesinstitutioner. Fokus vil i høj grad være på Art & Technology, og vil handle om interaktion mellem kunstneriske installationer og mennesker, der går forbi. De kunstneriske installationer skal være påvirkelige af reaktioner udefra, så publikum kan påvirke lyset, lyden og de ting, der i det hele taget sker omkring kunstinstallationerne. Mikrogalleriet er et lille galleri med fokus er på at vise elektrisk kunst kunst som forbinder nye medier, teknologi og videnskab. Galleriet er især optaget af teknologi og kunst, der kommunikerer med publikum, f.eks. bevægelige lysstofrør med censorer, der reagerer på publikums bevægelser. Galleriet er åbent for alle, og inviterer især nye typer kunstnere ind som f.eks. ingeniører og hackere. På kort tid har nogle af galleriets projekter vundet stor anerkendelse, og udstillingerne vises nu også uden for Danmark, blandt andet i Kina. Kilde: Jacob Sikker Remin, kunstner De to overordnede temaer for installationerne vil være globalisering og bæredygtighed. Illutron arbejder i høj grad med genbrug, ligesom der tænkes nyt og grønt i forbindelse med måder at bruge teknologien på. Kilde: Vanessa Carpenter og Christian Liljedahl, Illutron, samt journalist Zasha Sekjær technology, at de mødes for at eksperimentere med kunst og teknologi, fordi de synes det er sjovt. Mange af eksperimenterne har dog også fået en af grupperne er begyndt at tage skridt til til at løse samfundsmæssige problemer. Et godt eksempel er virksomheden Geek Physical, jf. Boks 4 oven for. Art & Technology er nærmest født global. Det er ofte muligt at lægge resultatet på nettet via medier som YouTube eller uploade programmeringskoder så andre har adgang til dem, og der er eksempler på at projekter skabes og værker bliver til med deltagelse fra mennesker som sidder i London, Sao Paulo og København. Gennem konferencer, virtuelle netværk og blogs, har det danske undergrundsmiljø kontakter til lignende netværk i Skandinavien og resten af Europa, især i Paris, Madrid, Amsterdam og Budapest, er der miljøer, der er med i front. Ledende skikkelser i det københavnske miljø vurderer, at København og Malmø tilsammen udgør et af Europas største og mest aktive netværk inden for art & technology. Det er også vurderingen, at København - i kontinental europæisk sammenhæng - har projekter i undergrundsmiljøet inden for art & technology, der er fuldt på højde med de bedste undergrundsmiljøer i Europa uden for UK. Undergrunden inden for art & technology er med til at skabe ny kultur. Nye generationer har altid set kunst og kultur på nye måder og art & technology er også en ny kunstnerisk udtryksmåde. Et eksempel på det er Mikrogalleriet på Nørrebro, jfr. boks 5. København har et spirende kreativt undergrundsmiljø i art & technology, men miljøet er stadig ret begrænset i forhold til miljøerne i foregangsbyer som London, Montreal og New York. miljøerne er veluddannede og ressourcestærke med en række kompetencer, som gør, at de kan tage initiativer og starte projekter op, der skaber opmærksomhed og måske kan bane vejen for en større og mere sprudlende undergrund. Møderum Bortset fra Illutrons Collaborative Interactive Art Studio på skibet i Teglholmen & technology i København. Muligvis er der ved at opstå miljøer på Carlberggrunden i Valby som er ved at udvikle 25 26

14 Art & Technology i København 02 Boks 6. Republikken - FabLab Boks 7. CIID Labs Ideen om et FabLab kommer fra universitetet MIT i USA. For at kunne blive et FabLab skal værkstedet leve op til nogle krav som sættes af MIT. Når man er blevet godkendt til at åbne et FabLab, bidrager MIT med vejledning og det første i Danmark. FabLab et åbner i efteråret 2011 og vil være en del af Republikken. Værkstedet på 300m2 vil have maksimal bredbåndsadgang, 3D printere og lodeudtsyr til printplader. Det vil være muligt at bruge FabLab på timebasis til ca. kr. 450 pr time, hvilket er ca. halv pris af andre steder. Medlemmerne af Republikken vil få det billigere. Kilde: Louise Rønne, projektleder Republikken CIID har besluttet at skabe et laboratorium, hvor kreative ildsjæle på CIID kan arbejde med deres ideer og projekter. De studerende på CIID har adgang til værkssteder og udstyr, der kan bruges til at eksperimentere med projekter, hvor kunst og teknologi kombineres, og en del af de studerendes afgangsprojekter er eksempler på art & technology. I inkubatoren skal der være mulighed for at udvikle prototyper og arbejde med kommercialisering af ideer opstået på CIID i forbindelse med undervisning, forskning og konsulentarbejde. Hvis inkubatoren åbnes for interesserede ude fra kan det måske udvikle sig til et mødested for interesserede i art & technology. Kilde: Simona Maschi, partner, CIID sig til nye kreative mødesteder inden for art technology, f.eks. udstiller Mikrogalleriet i en af tappehallerne. samlingssteder og kontorfællesskaber for kreative personer i København, som kan vise sig at udvikle mødesteder for art & technology. Et af de største og mest velorganiserede er Republikken, som er et kontorfællesskab med ca. 80 medlemmer, der ligger på Vesterbro. Medlemmerne består hovedsagelig af arkitekter, forskellige typer af desig- udfordringerne for medlemmerne er adgang til laboratorier og værksteder til en rimelig pris. Republikken har derfor besluttet at åbne et FabLab som skal være åbent for medlemmerne af Republikken og andre, som kan være interesserede, jfr. boks 6. Et andet eksempel på etablering af fysiske rum, der kan udvikle sig til mødesteder for udvikling af ideer inden for art & technology, er planerne om en inkubator på CIID, Copenhagen Institute for Interactive Design, hvor studerende, undervisere og konsulenter på CIID kan starte projekter, der måske kan udvikle sig til nye virksomheder eller innovative løsninger, der kan sælges til etablerede virksomheder, jfr. boks 7. Vurdering Der er kun ganske få etablerede virksomheder inden for art & technology i København, men der er en kreativ undergrund, hvor der eksperimenteres med art & technology. Der er imidlertid få steder, hvor eksperimenterne kan foregå, inspiration hentes og ideer opstå

15 "Limbo", 2010 Playdead Studios 30

16 Software & Computerspil 03 03: Software & computerspil 31 32

17 Software & Computerspil 03 "Softwarebranchen har gode muligheder for at blive et arnested for art & technology" Boks 8. IO Interactive Case: Hitman IO Interactives første spil Hitman blev lanceret i Spillet indeholder rytellingen er unik og spilteknologien i top. Den første version af Hitman solgte spil på verdensplan. Den anden version solgte 1 million spil og den tredje version solgte 1,6 millioner spil. IO Interactives kernemedarbejdere består af både software ingeniører, programmører og matematikere med erfaring inden for spilverden og kunstnere og animatorer. Det øverste vækstlag Virksomhederne og de ansatte Gruppen af softwarevirksomheder og digitale medier består af en lang række meget forskellige virksomheder, der både tæller udviklere af video- og computerspil, virtuelle verdener, applikationer til smart phones og tablets, men også sociale medier, og mere traditionelle softwarevirksomheder som f.eks. Microsoft og Nokia, hvor der udvikles programmer, men også designes De ansatte i softwarevirksomhederne i de kreative industrier tæller softwareingeniører, datamatikere, programmører, webdesignere, animatorer mv. en del har også kreative kompetencer. Softwarebranchen har derfor gode muligheder for at blive et arnested for art & technology, men endnu synes det ikke rigtigt at være tilfældet. Men softwarebranchen har tradition for at kombinere digitale og kreative kompetencer, og det driver fortsat branchen. Det er computerspilsbranchen et godt succeshistorier, hvor store og mellemstore virksomheder er blevet globalt anerkendte. Det bedste eksempel er den danske computerspilsvirksomhed IO Interactive som blev kendt for computerspillet Hitman, jfr. boks 8. Hos de mindre computerspilsvirksomheder, og udviklere af applikationer og virtuelle verdener, er enkelte virksomheder begyndt at eksperimentere med nye udtryksformer, der i stigende grad trækker på et bredere spektrum af kreative kompetencer og kobler dem med de digitale kompetencer. Det skaber nye IO Interactive samarbejder med virksomheder som Electronic Arts, Microsoft, Intel, Sony og Nintendo, samt en lang række universiteter. IO Interactive blev etableret i 1998 i København. I 2004 blev de købt af Eidos, som i 2009 blev et europæisk holding selskab ejet af det japanske Square Enix Holdings Co. og er en af de største spiludviklere i verden. IO Interactives kontorer i København huser ca. 200 medarbejdere. Kilder: Janus Sørensen, user research manager, Crystal Dynamics & IO Interactive digitale lydside til et computerspil, eller til spil. Det er virksomheden Playdead Studios et godt eksempel på, jfr. boks 9. bøger bliver de traditionelle forretningsmodeller udfordret af den digitale hverdag deres brugere og kunder lever i. Behovene ændres i takt med at den digitale teknologi kan tilbyde nye muligheder. Filmbranchen oplever f.eks. at programmer til børn konkurrerer med digitale medier som computerspil eller applikationer til mobiltelefoner og tablets. Børn leder ikke kun efter underholdning ét sted, men bruger

18 Software & Computerspil 03 Boks 9. Playdead Studios - Limbo Boks 10. Hunden Ib Limbo. Spillet er et adventurespil, hvor en lille navnløs dreng bevæger sig rundt i en sort-hvid verden. Spillet begynder med, at drengen vågner op dybt inde i en skov ved grænsen til helvede. Spillet går ud på, at drengen række fælder og udfordringer, som spilleren skal løse. Folkene bag spillet har designet et mørkt og dystert billedsprog, der skaber der er præsenteret i sort/hvid, er enkelt og ikke tidligere set inden for computerspil. Spillet, der er udviklet til Xbox, har vundet anerkendelse for sit nyskabende billedsprog og uhyggelige stemning. I 2010 var Limbo det tredjebedst sælgende spil til Xbox med en indtægt på 7,5 mio. dollar. Kilde: Hunden Ib er et udviklings- og produktionsselskab som leverer underholdning til børn i aldersgruppen 2-6 år. Hunden Ib er gået i samarbejde med SF Film, Wilke A/S, Roskilde Universitets Center og Gyldendal. Også børn vil gerne kunne vælge underholdning efter den situation de er i. De kan være hjemme, køre i bil eller være på besøg. Det kan være forskellige tidspunkter på dagen og der kan være kortere eller længere tid til underholdning. For at kunne tilbyde børn underholdning i de forskellige situationer og gøre det på en måde, som børnene kan forstå og håndtere, Det forudsætter avanceret anvendelse af digital teknologi, kombination af ver en ny forretningsmodel med nye prisstrukturer, hvis der skal konkurreres med alle de gratis tilbud på nettet. Hunden Ib er et god bud på et nyt koncept, som er udviklet i et dynamisk samarbejde mellem mange forskellige kreative og digitale kompetencer. applikationer. For bedre at opfylde børnenes behov, er en gruppe af virksomheder inden for forskellige kreative brancher gået sammen om at udvikle en ny forretningsmodel eller et nyt koncept for underholdning til børn jf. boks 10. København vurderes at have et af de stærkeste miljøer inden for computerspil og anden digital underholdning i - at København er med helt fremme blandt de allerbedste, når det gælder freelance programmører og udviklere af computerspil og applikationer. Derudover peger eksperter på byer som Hamborg, London, Lyon, Göteborg og Malmö, der også har stærke miljøer inden for udvikling af computerspil og appli kationer, men København er altså med helt fremme med en massiv talentmasse, og et solidt fundament at bygge på. Kilde: Henrik Danstrup, Managing Director at NWR Films ApS, Hunden Ib heder inden for softwarebranchen, der har betydelig erfaring i at kombinere digitale og kreative kompetencer, som f.eks. inden for computerspil, er det imidlertid svært at karakterisere virksomhederne som en del art & technlogy. Der er ikke fundet eksempler på virksomheder i softwarebranchen, der er begyndt at bevæge sig i retning af art & technology. Men potentialet er i høj grad til stede. Uddannelser - Talentmasse Det er branchens vurdering, at uddannelsestilbuddene i København inden for computerspil mv., er nogle af de bedste tilbud i Europa. Det vurderes, at IT Universitetet sammen med andre 35 36

19 Software & Computerspil 03 uddannelsesinstitutioner i Danmark har et højt niveau på IT-kompetencer og at kombinationen med kreative kompetencer gør uddannelserne ret unikke, hvilket også tiltrækker mange udenlandske studerende. Problemet er, at mange af de studerende efterfølgende har svært ved at få job inden for computerspilsbranchen i København. Mange forsøger, at starte egen virksomhed, men vilkårene er vanskelige, og mange ender med at arbejde inden for helt andre brancher, udenlandske studerende forlader Danmark, selvom de kunne have ønsker om at blive. Undergrunden "Softwarebranchen i København endnu ikke har bevæget sig ind i art & technology " Der synes at være en stor underskov, eller undergrund om man vil, af uafhængige spiludviklere m.v., der er mest optaget af at afprøve nye grænser for computerspil eller virtuelle verdener. Det er typisk studerende eller personer, der har en baggrund inden for computervidenskab, der i deres fritid arbejder på idéer til nye spil, applikationer eller lignende. Det vurderes, at der i hundrede spiludviklere m.v., hvoraf kun en mindre del er organiseret i formelle virksomhedsstrukturer. Et stigende antal studerende forsøger som nævnt at starte egen virksomhed. Flere eksperter peger dog på, at et af problemerne er, at alt for få af de studerende har de nødvendige kompetencer til at starte en virksomhed op. De har evnerne og idéerne til at udvikle nye spil, men de er ikke i stand til at kommercialisere dem. Møderum desteder inden for softwarebranchen, spilindustrien. Et eksempel er IDA (International Games Developer Association), der er en verdensomspændende amerikansk organisation, med en dansk undergruppe med navnet Danish Chapter. I denne gruppe mødes spiludviklere fra hele Danmark fysisk én gang om måneden for at udvikle nye projekter sammen, videndele og socialisere. På trods af det er et åbent forum for aktører fra hele Danmark, er det primært et Københavnerfænomen. Langt størstedelen af de besøgene i Danish Chapter er spiludviklere fra små virksomheder eller studerende, der arbejder på at udvikle spil i deres fritid, mens de ansatte fra de mellemstore og store computerspilsvirksomheder sjældent er repræsenteret. Derudover fungerer IT Universitetet som et samlingssted for en lang række spiludviklere i København, både for studerende og forskere, men også for mindre virksomheder eller selvstændige, der sparrer med IT Universitetets undervisere og forskere. IT Universitetet faciliterer desuden forskellige projekter ved at stille lokaler og rådgivning til rådighed. Endelig mødes interesserede i udvikling af computerspil og applikationer på hjemmesiden som er en forening på internettet, hvor der kan udveksles idéer og erfaringer. Mønstret her er det samme som på de fysiske mødesteder, hvor de besøgende primært er studerende, freelancere eller ansatte i små computerspilsvirksomheder. Med udgangspunkt i de nævnte mødesteder er forudsætningerne for udveksling af idéer til stede. På trods heraf synes udvekslingen af viden og erfaringer primært at ske mellem undergrunden og de nederste vækstlag, i hvert fald synes repræsentanter fra de større virksomheder ikke at lægge vægt på udvekslingen af idéer med undergrunden. Vurdering Den sammenfattende vurdering er, at softwarebranchen i København endnu ikke har bevæget sig ind i art & technology som tilfældet synes at være i Metropoler som London, Montreal og New York, men at potentialet er til stede. Muligvis er nogle af virksomhe

20 Software & Computerspil derne allerede i gang, men har endnu ikke kunnet give oplysninger om det. Softwarebranchen har en række etablerede virksomheder med kompetencer inden for både kreativitet og teknologi. Der er en betydelig talentmasse og en interessant undergrund. Der er næppe en kultur eller ret mange mødesteder, hvor de etablerede virksomheder og undergrunden kan mødes til inspiration og ideudveksling. Lykkes det at få hul på art & technology inden for softwarebranchen, synes mulighederne at være store for en udvikling med nye innovative løsninger og nye jobs - i hvert fald, hvis der kan bygges på erfaringerne fra de metropoler, hvor softwarebranchen har taget art & technology til sig. Dennis Design Center 39 40