Marts/april nr. 2/2010 NEJ, HAN VIL IKKE NEDLÆGGE FN TØRSTIGE TVILLINGEBYER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts/april nr. 2/2010 NEJ, HAN VIL IKKE NEDLÆGGE FN TØRSTIGE TVILLINGEBYER"

Transkript

1 Mike Kolöffel/Danida TØRSTIGE TVILLINGEBYER Global opvarmning dræner drikkevandet i de bolivianske dobbeltbyer La Paz og El Alto. Befolkningen må drikke snavset spildevand og håbe på en klimaaftale ved COP16 i Mexico i november. Side NEJ, HAN VIL IKKE NEDLÆGGE FN Udviklingsminister Søren Pind (V) vil have mere risikovillighed i dansk udviklingsbistand. Interview med den ideologiske minister, der mener, at verden har brug for mere frihed og for FN. Side 8 Marts/april nr. 2/2010 Hjælp verden og dig selv! Hvert år betaler hundreder af unge over 25 millioner kroner for at komme til at arbejde som frivillige i verdens fattige lande. Men hvor meget gavn har folk i udviklingslandene af volontører, som lige snupper et sabbatår efter gymnasiet med solskin og solidaritetsturisme? Tema om frivillige side 7-11

2 SIDE 2 AKTUELT NR. 1/2010 NYT FRA DANIDAS STYRELSE Herlufsholm en dansk skole med globalt udsyn Udgives af Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon , fax årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: ISBN nr (print) ISBN nr (elektr.) ISSN nr Abonnement Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til-/framelding af abonnement (gratis): eller kontakt Rosendahls-Schultz Distribution på telefon , Redaktion Redaktør: Stefan Katić (sk) Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) Journalistpraktikant: Karina Schultz (ks) Ansvarshavende iflg. Medieansvarsloven: Chefkonsulent Louise Brincker (PRS) Korrektur: Presseråd Flemming Axmark Redaktionen afsluttet den 19. marts Annoncesalg og markedsføring: Sara Leth, Tryk: Skive Folkeblad. Tryk på 70 gr. papir (Soporcel Premium Offset), som er svanemærket og FSC-godkendt for bæredygtig skovdrift og miljø. Layout: Og Jensen Her findes blandt andet tidligere numre, artikelbibliotek, blogs og link til Udviklings Facebook-side. Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Forside: Louise Thrane Jensen HERLUFSHOLM ER EN TRADITIONSRIG DANSK SKOLE med mange elever, der har forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer. Herlufsholm er Danmarks største kostskole med fastboende lærere på elevgårdene. At være kostelev på Herlufsholm er spændende og udfordrende, og mange elever opbygger her vigtige netværk for resten af deres liv. Herlufsholms ambition er at udvikle den enkelte elevs potentiale, såvel fagligt, personligt som socialt. BESØG OS på skolen eller på HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER: Grundskolen 6. kl. 9. kl. 10. klasse (forberedelse til gymnasiet) Dansk studentereksamen (STX) Pre IB & IB (International Baccalaureate) International exam: Cambridge IGCSE, 8th Grade and 9th Grade (2011) NYT I 2010 INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8 TH GRADE AND 9 TH GRADE (2011) HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS TLF HVOR LANGT RÆKKER RISIKOVILLIGHEDEN? Dilemma: Skal man standse støtten til verdens fattige, syge og undertrykte, hvis illegitime, udemokratiske eller ineffektive modtagere forhindrer pengene i at gøre nytte? Af Mads Mariegaard Hvor langt skal risikovilligheden række? Med hvilken ret kan man kanalisere danske skattekroner gennem regeringer og organisationer, som kun i begrænset omfang kan eller vil omsætte dem i bæredygtig udvikling? Det er langtfra sjældent, at medlemmerne af Danidas Styrelse diskuterer risikovillighed. Men det er usædvanligt, at det sker så mange gange, som det gjorde under martsmødets videotransmitterede rundtur til danske ambassader i verdens udviklingspolitiske brændpunkter. Afghansk ejerskab Første stop var Afghanistan, verdens næstmindst udviklede land ifølge FN, hvor præsident Hamid Karzai i august 2009 sikrede sig en ny embedsperiode ved et valg præget af manglende sikkerhed, lav valgdeltagelse og udbredt valgsvindel. På en konference i London i slutningen af januar lagde flere end 70 udenrigsministre og repræsentanter fra internationale organisationer en plan for, hvordan Afghanistans regering skal overtage ansvaret for landets sikkerhed. Også Danmarks Afghanistan-strategi bygger på, at afghanerne skal tage ejerskab for landets udvikling. Ambitionerne om ejerskab indebærer, at en del af støtten kanaliseres gennem den afghanske regering. Men som flere af Styrelsens medlemmer gjorde opmærksom på, kan man diskutere forsvarligheden af at støtte en regering, der i både befolkningens og verdenssamfundets øjne mangler legitimitet. Kan man skabe ejerskab for udviklingen, når man med et styrelsesmedlems ord samarbejder med en regering, som er lidt svær at tage til sig? Demokratisk underskud Efter Kabul gik turen om på den anden side af kloden til Managua, hvor Danmark har valgt at standse samarbejdet med Nicaraguas regering. Efter et besøg i landet i august 2009 flyttede daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs dansk udviklingsbistand fra statslige institutioner til civilsamfund, frie medier, den private sektor, de autonome atlantregioner og kommunale investeringer. Forud for udviklingsministerens beslutning havde præsident Ortega i vidt omfang anvendt statsinstitutioner til at forfølge politiske mål og sat kritiske ngo er og medier under stærkt pres. Ved kommunalvalgene i 2008 var der massive og dokumenterede anklager om valgsvindel. Nicaraguas udviklingsminister Valdrack Jaentschke svarede, ifølge Sidas avis OmVärlden, noget nonchalant igen med ordene: Herregud, vi taler om lokalvalg. Via videoforbindelsen til Managua fortalte Danmarks ambassadør Søren Vøhtz, at ambassaden trods omlægningen af støtten fortsat har en åben om end mere vanskelig dialog med Nicaraguas regering. Har omlægningen gjort indtryk på regeringen? Ja. Har den fået regeringen til at ændre politik? Ikke endnu, forklarede ambassadøren. Formålet med omlægningen, der nu skal gennemføres, er at bekæmpe fattigdom og sætte fokus på den demokratiske udvikling. Ny sundhedsarkitektur Hjemme i Europa kom Styrelsen via videoforbindelsen omkring Genève, hvor den danske FN-mission fortalte om en kritisk evalueringsrapport om FN s hiv/aids-program (UNAIDS). Rapporten understreger, at UNAIDS udfylder en vigtig rolle som koordinator og fortaler, men retter samtidig alvorlig kritik mod organisationens ledelse, arbejdsgange og prioriteringer. Ifølge evalueringen er der også behov for, at UNAIDS finder sin plads i en ny, global sundhedsarkitektur med stor konkurrence om pengene, blandt andet i forhold til Den Globale Fond, som UNAIDS i øvrigt har et nært og vigtigt samarbejde med. Problemerne gav anledning til, at Styrelsen diskuterede anvendelsen af de 40 millioner kroner om året på UNAIDS Danmark er syvende største bidragsyder og besluttede at følge organisationen nøje. Debatterne om, hvordan man får mest udvikling for pengene, vil uden tvivl fortsætte på kommende styrelsesmøder uanset om det gælder skrøbelig sikkerhed i Afghanistan, nicaraguansk demokrati under pres, en resultatfattig FN-organisation eller noget fjerde. Mads Mariegaard er journalist på Udvikling. STYRELSENS BEVILLINGER Støtte til Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre mio. kr. Danidas Styrelse Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, som er rådgivende organ for udviklingsministeren, drøfter og indstiller nye programmer, strategier og handlingsplaner. Resumé af Styrelsens møder og dagsorden for næste møde kan ses på: nida/organisation/styrelsen

3 NR. 2/2010 AKTUELT SIDE 3 FØDEVAREKRISE IGEN Verdens fattigste lande stod i 2008 over for en omfattende fødevarekrise. Selv om fødevarepriserne nu igen er under 2008-niveauet, er priserne stadig højere end i Dele af Afrika oplever massiv tørke og dele af Asien enorme regnskyl. Disse naturfænomener giver anledning til bekymring for fødevareforsyningen i 2010, vurderer FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Ifølge FAO kan ekstreme vejrforhold i løbet af kort tid udløse en fødevare- og energikrise svarende til krisen i Et eksempel er Niger, hvor den sydlige del af landet netop nu oplever tørke. Derfor søger mange nordpå i håb om at finde mad og arbejde, hvilket sætter den nordlige region under pres. En anden forværrende faktor er den stadig stigende befolkningstilvækst. /ks Sudans præsident Omar Hassan al-bashir er favorit til at vinde valget i Sudan i april. Her taler han ved et vælgermøde i marts Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Scanpix. SUDAN: DEMOKRATISK VALG MED EFTERSØGT TOPKANDIDAT Et år efter, at krigsforbryderdomstolen i Haag udstedte en arrestordre på Sudans præsident Omar Al-Bashir, er han favorit til at vinde valget i Afrikas største land. Af Hanne Tornager, Juba, Sudan I Vesten betragtes Sudans præsident Omar Al-Bashir som en forbryder, der har spillet en afgørende rolle i overgrebene i Darfur. Derimod deler han vandene i Sudan, hvor han står til at vinde en ny præsidentperiode ved valget april. I offentligheden sælger Al-Bashir sig nu som en helt, der formår at stå op mod den vestlige verdens imperialisme, siger John Ashworth, Sudan-ekspert og regional chef i den hollandske ngo IKV PAX Christi. Al-Bashir, der er militært uddannet, har fortalt vestlig presse, at han ikke føler sig presset, og at han siden arrestordren har rejst til syv lande uden at blive arresteret. Presset på Al-Bashir øges I det nordlige Sudan har Al-Bashir tilhængere især blandt de fattige, der ser ham som en beskytter af islam. Da Al-Bashir i 1989 tog magten som general, indførte han sharialovgivning. To tredjedele af landets vælgere er registeret i det nordlige Sudan, hvilket er til Al-Bashirs fordel. I Sydsudan har arrestordren ingen betydning for den overvejende kristne befolknings forhold til Al-Bashir. Al-Bashir har støttet kampen mod Syds oprørshær, siden han indtog posten som præsident. Alle i Syd hader ham alligevel, bekræfter John Ashworth. 10 kandidater stiller op i kampen om at blive landets næste præsident. Oppositionen har været svag og delt indtil for en måned siden, men har nu valgt en strategi, der skal give opmærksomhed om flere kandidater, så vælgerne spreder deres stemmer. Det øger chancerne for, at Al-Bashir ikke opnår 50 procent af stemmerne. Hvis strategien lykkes, skal vælgerne ud i en anden valgrunde, og det vil give oppositionen tid til at formulere en samlet strategi. Også indefra øges presset på Al-Bashir. Mine kilder i National Congress Party (Al-Bashirs parti, red.) fastslår, at arrestordren har svækket Al-Bashir. Flere fraktioner inden for partiet ønsker at slippe af med ham, da de ønsker, at partiet genoptager bredere internationale diplomatiske forbindelser, fortæller John Ashworth. En lang proces Trods det øgede pres på Al-Bashir mener de fleste iagttagere, at Al-Bashir bliver valgt til præsident. I et land som Sudan, der for kun fem år siden er kommet ud af en krig, som har varet det meste af fem årtier, kan man ikke forvente, at man kan gennemføre frie og retfærdige valg, som vi kender dem fra vestlige lande, siger FN s vicechef i Sudan Lise Grande. Afholdelse af valg indgik i fredsaftalen fra 2005 mellem National Congress Party og Sudan Peoples Liberation Army/Movement og har været udsat to gange. Lise Grande lægger vægt på, at Sudan har taget store skridt i den rigtige retning i en vigtig politisk proces. Til det næste valg vil de politiske partier være meget længere fremme, end de er ved valget i år. Ingen af de nuværende magthavere er valgt ved en demokratisk proces, siger hun. Der er ikke meget, der tyder på, at resultatet af valget i april får indflydelse på den internationale udviklingsbistand til Sudan, vurderer Michael Elmquist, leder af Joint Donor Office i Juba, som koordinerer bistand fra seks lande, heriblandt Danmark. Derimod er det langt mere sandsynligt, at bistanden øges til Sydsudan, hvis området opnår selvstændighed ved afstemningen i januar 2011, mener han. Hvis Sydsudan bliver selvstændigt, hvilket ikke er usandsynligt, skal bistanden skabe stabilitet og støtte opbygningen af en ny nationalstat. Hanne Tornager er journalist og konsulent og bosat i Nairobi, Kenya. DANSK BISTAND TIL SUDAN Sudan er et af de lande, som modtager flest midler i humanitær bistand fra Danmark. Siden 2005 har landet modtaget 620 millioner kroner til at gennemføre en fredsaftale, som blev indgået mellem regeringen og Sydsudan i Derudover er en række danske ngo er aktive især i Sydsudan, heriblandt Ulandsorganisationen IBIS, MS/Action Aid og Dansk Røde Kors. HJÆLP TIL BENGALSKE BØRNEBRUDE Et nyt projekt i Indien, som FN s Børneorganisation (UNICEF) støtter, skal forhindre ægteskaber med mindreårige børn. I delstaten Vestbengalen bliver næsten halvdelen af alle piger børnebrude, og en tredjedel bliver teenagemødre, selv om aldersgrænsen for ægteskab er 18 år. Derfor introducerer UNICEF en nul-tolerance-strategi over for børneægteskaber, så alle piger og drenge får mulighed for at gå i skole og uddanne sig. 225 børn, hovedsageligt piger, deltog i starten af marts i lanceringen af projektet. De havde udarbejdet et manifest, som indeholder førstehjælpsråd og erfaringer fra tidligere børnebrude. Manifestet skal omdeles til forældre, skolelærere og lokalsamfund. UNICEF benytter også et overvågningssystem, som kan registrere børneægteskaber på landsbyniveau. /ks 141 MIO. TIL HUMANITÆRT ARBEJDE Udviklingsministeren har bevilget i alt 141 millioner kroner til danske organisationers humanitære indsatser i lande ramt af langvarig krise. Støtten vil gå til indsatser i Afghanistan, Angola, Burma/Thailand, DR Congo, Gaza/Vestbredden, Irak, Sri Lanka, Sudan, Uganda, Zimbabwe og Afrikas Horn. Fokus er på at fremme fødevareforsyning, beskyttelse af civile og deres rettigheder, levering af basale sociale ydelser, minerydning og katastrofeforebyggelse. Mennesker i stort antal bliver tvunget til at forlade deres hjem for at søge beskyttelse. Mange mister deres livsgrundlag og bliver afhængige af nødhjælp. Det er disse mennesker, som Danmark med denne bevilling ønsker at hjælpe, siger udviklingsminister Søren Pind (V). /mm FATTIGES FISK EKSPORTE- RES TIL NORDEN I det marokkansk-besatte Vestsahara må titusinder af underernærede flygtninge se til, mens nærende spisefisk fra områdets rige fiskevande bliver formalet og omdannet til fiskeolie, der eksporteres til Norden og sælges som et indbringende helsekostprodukt. Det var konklusionen i tv-programmet Uppdrag granskning, som blev vist på den svenske tvkanal SVT i marts. Programmet afslørede, hvordan svenske fiskere registrerer deres skibe uden for EU, så de kan fiske i de besatte områder ud for Vestsahara. Skibene kan fange op til 600 tons fisk pr. dag. Ifølge tv-programmet støtter det svenske bistandsdepartement Sida ironisk nok, at dåser med makrel fra Thailand sendes til det fiskerige, men fattige område som bistand til den nødlidende lokalbefolkning. /mm

4 SIDE 4 AKTUELT NR. 2/2010 DANSKE UDVIKLINGS-NGO ER OPRUSTER I EU Den danske EU-NGO-platform, en paraplyorganisation for danske udviklings-ngo er, skifter navn til Concord Danmark. Samtidig får organisationen ny hjemmeside og nye opgaver, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Målet er at sætte fokus på EU s rolle i udviklingspolitik og fremme danske ngo ers synspunkter på den europæiske arena. Blandt redskaberne er konsulenttjeneste, strategisk politikerkontakt og intensiveret medieindsats. Concord Denmark vil især arbejde for, at der bliver skabt mere sammenhæng mellem EU s politikker på blandt andet landbrugs-, handels- og sikkerhedsområdet og dermed øget effektivitet i EU s udviklingsbistand. Desuden vil organisationen overvåge, om EU lever op til sine løfter til udviklingslandene. EU og medlemslandene er tilsammen verdens største donor af udviklingsbistand. /ks KONSULENTER SKABER FAG- LIGT FÆLLESSKAB 17 danske konsulenter i en række mindre konsulentfirmaer har slået sig sammen under navnet House of Development i Klosterstræde i København. Firmaerne er Konsulentnetværket, Skadkaer Consult, Dege Consult, MVH Consult,.cd og Development Advice and Production. House of Development bliver et af de største kontorfællesskaber i den danske udviklingsbranche, og ambitionsniveauet er højt. Vi vil mere end at tale sammen over frokosten. Vi vil skabe et fagligt fællesskab med fælles læring i centrum, fortæller Rikke Ingrid Jensen, ejer af Development Advice and Production. Flemming Gjedde-Nielsen, partner i Konsulentnetværket, tilføjer: Vi er en række individualister, men har et vist fælles fokus. Derfor mener vi, at vi kan bruge hinanden til at diskutere faglige temaer, dele viden og måske også opgaver. /Jan Kjær MALIS UAFHÆNGIGHED PÅ MUSEUM Udstillingen Virkelighedens kunst fotografier og etnografika fra det vestafrikanske land Mali markerer 50-året for landets selvstændighed fra Frankrig i Udstillingen består af 30 portrætter, alle fotograferet af Svend Erik Sokkelund. Portrætterne er fotografiske (selv)iscenesættelser, der giver den portrætterede status og samtidig dokumenterer Malis moderne hverdagsliv med knallerter, radioer og armbåndsure. I udstillingens samling af kunstgenstande møder man en ganske anden virkelighed. De udstillede værker viser en forfinet håndværkstradition, der i århundreder er gået i arv blandt Malis træskærere, og hvor masker og figurer peger på magien som en naturlig del af hverdagen. Udstillingen løber fra den 5. marts til den 17. april 2010 i galleri Christa s i Bredgade 36 i København. /ks PER STIG TOG KULTUREN MED SIG Da Per Stig Møller (K) ved regeringsrokaden i februar overtog posten som kulturminister, bragte han Center for Kultur og Udvikling (CKU) med sig fra Udenrigsministeriet til Kulturministeriet. CKU varetager Danmarks kultursamarbejde med udviklingslandene i Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Mellemøsten. CKU er blandt andet en central aktør inden for Det Arabiske Initiativ, som Per Stig Møller iværksatte i 2003 for at styrke dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden og støtte reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. /sk FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP LUKKER NED I TRE LANDE Finanskrisen kradser hos Folkekirkens Nødhjælp, som lukker kontorer i Rusland, Zambia og Guatemala og i stedet indleder usædvanligt tætte partnerskaber med norsk og engelsk ngo. Af Hanne Mølby Henriksen Folkekirkens Nødhjælp skærer ned. Finanskrisen har slået sin klo i organisationen, der har besluttet at lukke sine kontorer i Rusland, Zambia og Guatemala i løbet af de næste år. Den danske ngo har haft stor succes med at skaffe penge internationalt, mens det har været svært at rejse de betingede egne midler ikke mindst på grund af den økonomiske krise. I lyset af det er vi nødt til at skære ned og effektivisere, siger international chef Christian Friis Bach og tilføjer, at det kun er i Rusland, Folkekirkens Nødhjælp lukker kontoret Ny strategi for dansk udviklingspolitik skal styrke EU, øge indsatsen i skrøbelige stater og skabe frihed og økonomisk vækst. Af Mads Mariegaard Udviklingsminister Søren Pind (V) vil på sigt standse Danmarks udviklingsbistand til programsamarbejdslandene Bolivia og Nicaragua. Vi kommer til at gå ud af Latinamerika, helt ned. I Zambia og Guatemala vil organisationen bevare sit engagement uden dog selv at være til stede altså en slags udviklingsbistand pr. stedfortræder. Det skal ske gennem et stadig tættere samarbejde med kirkelige ngo er fra Norge og England, som til gengæld afgiver styringen med projekter i en stribe andre lande til Folkekirkens Nødhjælp. Håbet er at skabe en mere effektiv bistand. Det er en retning, vi har bevæget os i længe. Nu går det bare lidt hurtigere på grund af finanskrisen, fortæller Christian Friis Bach. Folkekirkens Nødhjælp-projekt i Malawi, hvor ngo en nu øger sin indsats. Samtidig lukker Folkekirkens Nødhjælp kontorer i tre lande og rører udviklingsarbejdet sammen på en ny måde. Foto: Mikkel Østergaard/Danida. Organisatorisk kropskontakt I Cambodja har Folkekirkens Nødhjælp længe ledet projekter støttet af andre ngo er, og med de nye alliancer kommer organisationen også til at øge sin indsats i Malawi, Uganda og Honduras. Alliancerne er indgået med norske Kirkens Nødhjælp og engelske Christian Aid. Ifølge Christian Friis Bach kræver det en tæt organisatorisk kropskontakt at få samarbejdet til at fungere i praksis. Alle parter skal føle ejerskab til projekterne og bevare interessen, selv om de ikke nødvendigvis sidder med styringen til daglig. Derfor prøver de eksempelvis at udvikle programmer og rekruttere medarbejdere sammen. Endelig er der det vigtige aber dabei, at donorer som EU og Udenrigsministeriet også skal være med på ngo ernes nye strategi. Donorer stiller typisk strenge krav til rapportering, skemaer, procedurer og retningslinjer, der kan være svære at overholde for en ngo, der ikke administrerer alle projekter selv, men sender nogle af pengene videre til en udenlandsk søsterorganisation. Det er klart, at hvis det her skal fungere effektivt, så er vi nødt til at have øget fleksibilitet, siger Christian Friis Bach. Krav blokerer for samarbejde Folkekirkens Nødhjælp har i flere tilfælde måttet droppe internationalt samarbejde på grund af krav fra donorer. Mens Udenrigsministeriet er blevet mere fleksibel, kniber det ifølge Christian Friis Bach stadig med EU og enkelte FNorganisationer. Og det er stik imod intentionen fra Paris-erklæringen, påpeger han. Paris-erklæringen om effektivitet i udviklingsbistanden fra 2005 lægger blandt andet op til større internationalt samarbejde, så donorerne udnytter fordelene ved fælles programmer, analyser og missioner. Paris-erklæringen betyder, at donorerne er nødt til at give penge til de folkelige organisationer uden at overhælde dem med krav, der blokerer for effektive samarbejder, mener Christian Friis Bach. Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist. DANMARK DROPPER STØTTEN TIL LATINAMERIKA men det kommer til at ske på en ordentlig måde, sagde udviklingsministeren, da han 19. marts præsenterede regeringens udkast til en ny strategi for dansk udviklingspolitik. Udkastet, der blev præsenteret umiddelbart før redaktionens afslutning, vil blive behandlet i Udviklings maj-nummer. Regeringens udkast til strategien lægger desuden op til at styrke EU s rolle som udviklingspolitisk aktør, øge indsatsen i skrøbelige stater og satse mere på at skabe økonomisk vækst i u-landene. Endelig står begrebet frihed centralt i den nye strategi, der bærer titlen Frihed fra fattigdom frihed til forandring. Dokumentet er et kampskrift for frihed og fokusering. Det udtrykker en tilgang, hvor frihed i sig selv har en værdi, og er et selvstændigt middel til fattigdomsbekæmpelse, skrev udviklingsministeren på sin Berlingskeblog i forbindelse med offentliggørelsen. Udkastet, der kan hentes på er nu i offentlig høring, som løber frem til midt i april. Strategien skal afløse SR-regeringens 10 år gamle arbejdsgrundlag Partnerskab Læs også interview med Søren Pind på side 6.

5 NR. 2/2010 AKTUELT SIDE 5 HAITIS ILDSJÆLE HOLDES UDENFOR stort omfang de lokale haitianske organisationer og de enorme behov, som folk uden for Mens Haiti invaderes af udenlandske ngo er, bliver det Port-au-Prince har, siger Patrick Duplat, talsmand for Refugees International. lokale civilsamfund ikke inddraget nok i hjælpearbejdet, ner har for eksempel svært ved at få adgang til Lokale haitianske grupper og organisatio- siger kritikere. møderne, hvor det internationale samfund koordinerer indsatsen. Nogle ved ikke, at Af Ulrikke Moustgaard møderne afholdes, andre mangler foto-id for at komme ind, atter andre har ikke ressourcer til at bruge timevis på mødevirksomhed, siger rapporten. Konsekvensen er, at masser af trængende endnu ikke har fået hjælp, eksempelvis i visse områder i provinserne, hvor en typisk haitiansk familie ifølge Refugees International nu huser gennemsnitligt hjemløse, fordi der stadig ikke er blevet sørget for basale forsyninger som telte. Det er ikke nemt at få lov til at give en hånd med i indsatsen på Haiti, hvis man er haitianer. For mens europæere, amerikanere og andre udenlandske nødhjælpsarbejdere nu fylder godt op på hjælpescenen, har de lokale ildsjæle svært ved at komme til. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Refugees International, der beskriver kommunikationen mellem det haitianske civilsamfund og FN og de internationale ngo er som stort set fraværende. Det internationale samfund ignorerer i Lokale spiller stor rolle For landets fremtid er det ellers af væsentlig ACTED, en Paris-baseret ngo, deler vand ud i en flygtningelejr i Tapis Rouge, Haiti. Kritikere hævder, at udenlandske ngo er ikke inddrager det lokale civilsamfund nok i hjælpearbejdet. Foto: HO/Scanpix. betydning, at haitianerne er med, siger Erik Johnson, katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp. Samfundet består af mange lag: civilsamfundet, kirkerne, landsbyerne, familierne, regeringen og så videre. Det er altafgørende, at man lytter til og inddrager alle disse lag, understreger han. Erik Johnson peger på, at jordskælvet på Haiti blev en katastrofe, fordi Haiti ikke magtede at håndtere situationen. Så hvis lokalsamfundet ikke bliver inddraget i arbejdet nu, hvor genopbygningen så småt er gået i gang, er det en invitation til flere katastrofer i fremtiden. En anden risiko er, at Haitis regering får nok og reagerer negativt mod den internationale tilstedeværelse, siger han. Tiden er inde I FN erkender man, at de lokale kræfter ikke fylder nok i billedet. FN har registreret mindst 900 ngo er på Haiti, kun 15 procent er lokale. Vi vil gerne have en bedre balance, siger Nicholas Reader, vicetalsmand for FN s koordinationskontor for humanitær bistand (OCHA). Han understreger, at FN allerede gør en indsats for at inddrage haitianske kræfter. For eksempel tager man altid først kontakt til de lokale ledere, hver gang der skal uddeles nødhjælp i et område. Repræsentanter fra den haitianske regering sidder med til koordineringsmøderne. Og FN har etableret en internetcafé, som haitianske ngo er kan bruge til at orientere sig om møder og planer. I marts samles Haitis donorer til en stor konference i New York om genopbygningen af Haiti. Her vil man forsøge at få et overblik over, hvad der skal gøres, og hvor meget det vil koste. Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist og forfatter. 1-0 TIL FIFA Internationalt fodboldforbund dirigerer spillet og løber med overskud fra sommerens VM i Sydafrika. Af Jesper Strudsholm, Cape Town To måneder før Afrikas første fodbold-vm lyser Cape Towns nye stadion om kap med den sydafrikanske stjernehimmel. Men pragtværket er også et symbol på, at det internationale fodboldforbund FIFA kan blive den eneste sikre vinder i et arrangement med små gevinster for værtslandet. Stadionet har pladser. Men efter VM fjernes de , da lokale kampe kun samler tilskuere. De bor tilmed i fjerne townships, hvor byen derfor havde planlagt sit stadion. Men FIFA forlangte fotogene omgivelser som Taffelbjerget og nærhed til byens bedste hoteller. Drømmen af et fodboldstadion vil i fremtiden derfor huse rugby og koncerter. De i alt ti stadions over hele landet har kostet seks milliarder kroner eller 0,4 procent af et års bruttonationalprodukt. Landet vil maksimalt få det samme igen på ekstra turisme. Derved har fodbold måske finansieret de jobs, der var på byggeriet. Men da man har brugt det samme beløb på lufthavne og anden infrastruktur, begynder regnskabet at vakle. FIFA tager indtægten fra tv og sponsorer som Coca-Cola og Adidas, der ikke tolerer lokal konkurrence ved arrangementet. Selv VM-maskotten i plysudgave er Made in China ikke i Sydafrika. Tidligere værtslande har kun haft beherskede eller ingen overskud. Attraktionen er øget omtale, og her gemmer sig måske et mål i overtiden for Sydafrika: Det er uforudsigeligt, hvad landet kan få af investeringer og turisme, når verden i en måned har set billeder i verdensklasse fra et kontinent, der er kendt for krig og katastrofe. FN-byen på Marmormolen i København åbner i Ill.: 3XN. NY FN-BY I KØBENHAVN SKAL TALE MED ÉN STEMME FN-by i København, som åbner i 2013, bliver et konkret udtryk for verdensorganisationens vision om at fremstå mere samlet. Af Signe Kierkegaard Cain Når FN-organisationerne flytter sammen, kan de bedre leve op til FN s vision om ét samlet FN, siger Lars Hørmann, formand for FN s byggeudvalg i Danmark. FN-byen skal stå færdig i 2013 på Marmormolen i København og samler de seks organisationer, der har hovedsæde i Danmark: UNOPS, UNDP, WHO, UNICEF, WFP og UNFPA med i alt cirka medarbejdere. FN-byen giver betydelige rationaliseringsgevinster og gør det også lettere for organisationerne at samarbejde om substansen i udviklingsarbejdet, siger Lars Hørmann. De seks FN-organisationer er involveret i processen. Derfor kommer man nærmere, hvad det er, FN præcis har brug for, påpeger han. WHO har for eksempel deres regionale kontor for hele Europa her, og derfor har de brug for et auditorium med plads til op mod 450 mennesker og tolkebokse, siger Lars Hørmann. Med FN-byen er Danmark aktivt med til at styrke FN, mener kontorchef i Udenrigsmini - steriet, Susanne Rumohr Hækkerup. Det kan umiddelbart virke, som om København er meget langt væk fra det virkelige udviklingsarbejde i felten. Men hvis der skal skabes fremskridt derude, er det helt afgørende med gode og effektive støttefunktioner bagved. En samlet FN-by her i København er derfor også dansk støtte til at effektivisere og reformere FN, siger hun. Bygherren er By og Havn, ejet af Københavns Kommune og staten. Huslejen, som ventes at blive 116 millioner kroner om året, dækkes af dansk udviklingsbistand.

6 SIDE 6 INTERVIEW NR. 2/2010 I marken. Søren Pinds første rejse som udviklingsminister gik til Zimbabwe (foto). Herefter hedder det Nepal og Bangladesh i april, New York og Washington senere samme måned og Tanzania i maj eller juni. Foto: Jesper Strudsholm. Frihedsministeren Udviklingsminister Søren Pind vil løse mysteriet Afrika, trække Afghanistan op ad bakken og tage flere chancer med udviklingsbistanden. Af Stefan Katić og Mads Mariegaard Efter en omfattende ministerrokade den 23. februar overtog Venstres udenrigsordfører Søren Pind posten som minister for udviklingsbistand efter partifællen Ulla Tørnæs. Udvikling mødte manden, hvis udnævnelse har givet både gys og glæde i den danske ngoverden. Du har omtalt dig selv som frihedsminister. Hvordan vil folk i u-landene komme til at mærke mere frihed med dig som minister? Efter at statsministeren ringede, skulle jeg definere min rolle i dette ministerium. Det jeg nåede frem til er, at det her er en indsats for at hjælpe de allersvageste i verden. Og jeg synes jo, vi hjælper dem til frihed: Frihed fra sult, frihed fra dårlig regeringsførelse, frihed fra undertrykkelse af kvinder. Hele paletten rundt skaber vi muligheder for, at folk kan blive herre over deres egen skæbne. To lande, hvor der ikke er stor personlig frihed, nemlig Kina og Vietnam, har oplevet stor vækst? Der findes økonomisk frihed og der findes politisk frihed mit frihedsbegreb er ikke så snævert igen. Taiwan og Sydkorea har gjort det fantastisk på alle parametre. Jeg tror ikke, at vækst kun kan foregå i et demokrati og vice versa, men jeg tror, at tingene følges ad. Økonomisk udvikling skaber et borgerskab, som så stiller krav om politiske frihedsrettigheder. Hvad bliver den største udfordring? Det handler i virkeligheden om at løse mysteriet Afrika. Mens Asien på meget kort tid har udviklet sig kolossalt meget, har Afrika bredt set hængt fast i det samme dynd de seneste år. Som dansk udviklingsminister skal man ikke komme og sige, at det kan man løse på kort tid. Men mit frihedsfokus er at give folk mulighed for at klare sig selv. Du overtager arbejdet med en ny dansk udviklingsstrategi fra din forgænger. Hvad bliver dine fingeraftryk på den ny strategi? Jeg lægger meget vægten på økonomisk vækst og velstand, og så på frihedsrettighederne. Og på, at vores indsats kan flytte noget. Jeg vil koncentrere indsatsen og risikovilligt flytte på de steder, hvor det vil give mening at flytte. Det vil blive forskelligt fra land til land, men vi vil givet bruge mange kræfter på Afrika. Danmark skal arbejde i de sektorer og lande, vi er bedst til. Så må andre donorlande arbejde i de lande, de er bedst til. Vi kan ikke være overalt. Hvad er de vigtigste områder, hvor du vil ændre på strategien i forhold til din forgænger? Jeg har fået frie hænder af statsministeren til at gøre med strategien, hvad jeg vil, og det gør jeg så. Politikere kan gøre to ting: Give en retning eller lade være. Gør man ikke noget, begynder systemet selv at agere på kryds og tværs og på sin egen præmis. Jeg ser det som min opgave at give en retning. Og den retning, jeg vil have, er at vi skaber forudsætningen for, at det enkelte menneske og i sidste ende det afrikanske kontinent bliver selvbærende. Vil du fokusere lige så meget på erhverv som din forgænger? Ja, mindst. Forstået på den måde, at folk eksempelvis i landbruget får mulighed for at skabe deres egen indkomst. At gøre folk uafhængige af politiske systemer og bistand; det er noget af det fineste, vi kan gøre. Ifølge en ny undersøgelse mener 47 procent af befolkningen, at u-landsbistanden havner i de forkerte lommer. Hvad vil du gøre for at ændre det billede? For det første har jeg tænkt mig at tage ud med den ny strategi på et omfattende road show med film og lyd og billeder på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Det er også et spørgsmål om at vise folk Forestiller man sig, at Vesten skal kunne blive ved med at være en enklave af rigdom? Udviklingsminister Søren Pind (V) proportionerne. Over tre år er der ud af en bistand på mere end 40 milliarder konstateret et tab på cirka 10 millioner kroner det er nada! Og andre donorlande kommer slet ikke i nærheden af så små tab. Selvfølgelig er det 10 millioner kroner for meget, men jeg agter ikke af politisk korrekte hensyn at sende embedsmænd på jagt efter de sidste, marginale kroner. Det afgørende er, at bistanden nytter. Det ligger mig og også danskerne på sinde. Og bliver folk i u-landene selvhjulpne, så har vi en fantastisk sag over for den danske befolkning. Hvad er for dig god u-landsoplysning? Oplysningen skal ikke være forbeholdt bestemte målgrupper i befolkningen den skal være mainstream. Der er interesse nok, men vi har haft et kommunikationsproblem. Jeg vil gå ud og fortælle, at én ting er det moralske problem: Kan vi sørge for, at andre mennesker kan ikke få en andel, for sådan ser jeg det ikke men komme på niveau med os, er noget af det fineste. Det er jo også i vores strategiske interesse. Forestiller man sig, at Vesten skal kunne blive ved med at være en enklave af rigdom? Desuden er der et økonomisk mål: Det er jo aldrig skadeligt for demokratier og for lande, at der opstår flere markeder. Det er dén fortælling, jeg vil ud med. Du har markeret dig som EU-tilhænger og FN-kritiker. Mener du, at Danmark bør flytte fokus fra FN og til EU? Det er for tidligt at sige noget om. FN er en organisation, som skal være der. Der skal være et sted, hvor demokratier og diktaturer kan mødes og udveksle synspunkter. Men FN er begrænset af konsensustankegangen bare se på den manglende indgriben i Darfur-konflikten og behovet for FN-reformer er enormt. Demokratierne må, ikke mindst på grund af presset i Afrika, stille sig selv spørgsmålet, om vi har de fora, der skal til for at løse de store internationale problemer. Du har sagt, at du vil fokusere særligt på Afghanistan. Hvorfor dette u-land frem for andre? Afghanistan er det første rene eksempel på den ny virkelighed, Vesten opererer i, hvad enten vi kan lide det eller ej. Der er tale om en failed state, der har voldt os i Vesten som civilisation, stor skade. For mig at se er der en træthed i Vesten, og det kan gå to veje: Enten kommer vi op af den træthed og udvikler os videre, eller også går vi ned ad bakke. Du vil kunne aflæse i Afghanistan, om vores vilje er stærk nok til, at vi kan trække sådan et land op og sikre afghanerne og os mod flere anslag. På vej ud af døren: Hvad synes du om at være udviklingsminister? Det er et fantastisk område, og jeg er lidt overrasket over, at jeg blev spurgt om netop dét. Det er en gave!

7 NR. 2/2010 SIDE 7 TEMA: Frivilligt udviklingsarbejde Hundredevis af unge og ældre danskere vil ud i verden og bruge et år af deres liv på noget, der giver mening for dem selv og andre. Kald det solidaritetsturisme, én på opleveren eller uddannelse til verdensborger. Udvikling har set på frivilligrejsens muligheder og faldgruber. Foto: Per Vinther. PÅ BRIGADE I NICARAGUA 11 unge i alderen år er i øjeblikket, sammen med en koordinator fra Mellemamerika Komiteen, af sted på godt tre måneders ophold i Nicaragua. Der er mulighed for at forlænge turen og rejse rundt på egen hånd. Det er et solidaritetsophold, hvor interkulturel udveksling og et personligt forhold til nicaraguanske familier er i fokus. Efter træning på sprogskole i byen Mata - galpa har de et 6-ugers ophold i en landsby tæt ved byen Waslala, langt oppe i bjergene, hvor de skal høste majs og bønner og indgå i hverdagen i et kooperativ. Her bor de hos hver sin familie og bliver en del af landsbyen i et samarbejde om forskellige projekter. Eksempler på projekter: bygning af legeplads til en børneinstitution nedlægning af vandrør i et fattigt kvarter samarbejde med en teatergruppe, hvor man laver oplysningsarbejde Ideen er, at de danske brigadister både skal have indblik i livet på landet og i byen. Oftest bliver brigadisterne meget knyttede til deres familier og får et lokalt og intenst forhold til Nicaragua. Koordinatoren får ikke løn, men rejse og ophold betalt, mens de unge selv betaler det hele. Det koster kr., som inkluderer flyrejse, kost og logi, forsikring, transport, vaccinationer, lommepenge samt en uges påskeferie. Man kan søge legater. Mange andre tilbyder kortere eller længere arbejdsophold i et u-land. Se oversigt side 10. Backpacking er bare ikke nok Hvert år pakker unge danskere rygsækken og rejser til Mellemamerika som medlem af en brigade, der hjælper fattige bønder og arbejdere i godt tre måneder. Solidaritetsturisme har mest appel til piger kun to af de 11 på holdet er fyre. Af Per Vinther Hver især har de betalt kr. for at få lov til at arbejde gratis i det ludfattige Nicaragua i godt tre måneder. Hvordan gør man verden bedre og hjælper fattige mennesker i nød? Mange støtter med penge gennem indsamlinger og støtteordninger, nogle gør det på nettet. Andre gør det direkte ved at tage ud i verden for at yde en indsats. Det gør de 11 unge danskere, der med Mellemamerika Komiteen (MAK) som arrangør er taget til Nicaragua, hvor de lyser op i Managuas bybillede med deres lyse hår, blå øjne og mod på livet. Mathias Eckersberg er 21 år og fra København. Han er i gang med sit andet sabbatår efter gymnasiet. Han ville gerne ud at stå på egne ben, men sammen med andre. Valget faldt derfor på brigaden. Her er man mere sammen med andre unge og har indflydelse på det hele. Jeg har valgt det i stedet for bare at tage på en backpacker-turisttur. Her lærer man sproget, landet og folket at kende, og jeg får det godt af at hjælpe fattige, siger han. Merle Tillde Larsen er 23 år og fra Frederiksberg. Hun blev bachelor i sommer i miljøstudier på RUC. Hun har backpacket rigtig meget, men denne gang ville hun noget mere og ikke mindst være tæt på lokalbefolkningen. Jeg har valgt det rigtige. Her er medbestemmelse, og vi snakker hele tiden om vores program, og hvad vi skal lave. Vi har stor indflydelse på det hele, er tæt på befolkningen, og det er et kæmpe plus, siger hun. Susanne Jensen er 28 år og koordinator for brigaden. Hun er cand.merc. og master i business and development. På spørgsmålet, om brigaden hjælper noget eller flytter noget, svarer hun: Vores deltagelse er især en øjenåbner for de lokale kvinder, fordi vi snakker rettigheder, roller og kønsmønstre med dem. Hun, Mellemamerika Komiteen og brigaden samarbejder med bondeorganisationen UNAG i Nicaragua om projekterne. (Fortsættes side 8)

8 SIDE 8 TEMA de frivillige NR. 2/2010 (Fortsat fra side 7) Skaber fællesskab Ruíz Pravia er formand for UNAG i byen Matagalpa, og han fortæller, at der i mange landsbyer stadig bliver snakket om brigaderne, selv 10 år efter, at årets brigade er rejst hjem. Det er ikke arbejdet, som brigaderne hjælper med, som er det vigtigste. Det er mere påvirkningen og interessen, som brigaden viser. Tit er de kooperativer, som brigaderne kommer ud til, meget svagt organiseret. Brigader har medvirket til, at organiseringen i landsbyerne er blevet styrket, siger Ruíz Pravia. Det sker blandt andet ved at stille krav om at mødes og organisere arbejdet, og hvad der skal ske i landsbyen. I 2008 fik brigaden sat gang i byggeriet til et fælleshus i en landsby, som de senere selv har bygget færdigt. Før brigaden kom, var der ikke noget fællesskab i landsbyen, og de passede meget sig selv. Nu er der langt mere fællesskab, siger Ruíz Pravia. Han bekræfter også, at det især er kvinderne i landsbyerne, som er blevet påvirket og styrket af at have de unge danskere boende. Pigerne og pensionisterne vil af sted Jeg har mange venner, der ved, at der er ulighed i verden, men de gør ikke så meget ved det. Det føler jeg, at vi gør her. Mathias Eckersberg, 21 år Bor hos fattige bønder Efter en tur omkring en sprogskole, skal medlemmerne af brigaden ud at bo enkeltvis hos fattige bondefamilier og være med i hverdagen hos dem og hele landsbyen, i år El Caño de los Martínez i bjergene i kommunen Waslala i det centrale Nicaragua. Her skal de i samråd finde ud af, hvilke projekter de skal lave sammen. Sammen med UNAG har de i et mangeårigt samarbejde skabt mange projekter. Denne gang skal brigaden også ud at bygge huse til fattige sammen med organisationen Un Techo Para Mi País (et tag til mit land), en organisation, der er aktiv i hele Latinamerika. Frivillige og studerende tager rundt i hele Latinamerika og ved hjælp af donerede midler og indsamlinger blandt studerende rejser de præfabrikerede huse til fattige. Med det overordnede formål at åbne folks øjne for uligheden. Det skal vi sidst i marts i Chinandega og León. Det begyndte i Chile i 1997, og siden har det spredt sig til hele Latinamerika. De kom til Nicaragua i 2008, og indtil nu har de bygget 200 huse her, fortæller Susanne Jensen. Mest appel til piger Det kan virke lidt omvendt, at unge danskere skal være ufaglært og manuel arbejdskraft i et land, der har masser af ledige hænder. I projekterne er der ikke råd til at betale løn, og da der heller ikke bliver afsat penge fra regeringens side, er den vej ikke en mulighed. Heller ikke fra vores side, da vi kun kan bidrage med vores arbejdskraft og penge til materialer, som vi har samlet ind ved at sælge rejsebreve til venner og familie, forklarer Susanne Jensen. Der sluttes af med en uges evaluering i Managua, og midt i maj tager brigaden hjem, hvis ikke de unge forlænger deres ophold. Det gør de fleste. Brigaden begyndte deres ophold med to uger på Krogerup Højskole i Nordsjælland, hvor de boede sammen med højskoleeleverne, forberedte turen og fik input fra forskellige oplægsholdere udefra. De 11 brigadedeltagere er år, ni piger og to fyre. Rejser appellerer nok mere til piger, og drenge gider generelt ikke det frivillige, mener Mathias Eckersberg. Sidste år var holdet på seks fyre og elleve piger, men for nogle år siden bestod holdet af 22 piger. Ja, det hjælper Men hjælper en sådan tur de fattige i Nicaragua? Det er vigtigt at tage ud i verdens afkroge og tage hjem og fortælle om den globale ulighed og ikke mindst være med til at ændre noget. Og gøre en forskel for dig selv og andre. Det synes jeg, vi gør her, og mange tidligere brigadedeltagere vælger at læse udviklingsstudier eller lignende for at gøre noget aktivt, pointerer Susanne Jensen. Mange unge har stor viden om verden, men de ved ikke, hvad de skal gøre for at ændre den. Det ved de unge på denne brigade. Generelt er der stor bevidsthed hos de unge, og nogle gør noget. Det afhænger af de kredse, man kommer i. Det her har betydning og indflydelse, og jeg synes, vi gør en forskel, siger Merle Tillde Larsen. Jeg har mange venner, der ved, at der er ulighed i verden, men de gør ikke så meget ved det. Det føler jeg, at vi gør her, siger Ma - thias Eckersberg. De unge gør nok for lidt, og egoismen er da fremtrædende. Men der er mange unge, der virkelig gør noget på hver deres måde. Der sker måske meget, som ikke er så synligt, og som man ikke lige ved noget om, mener Merle Tillde Larsen. At være aktiv i Mellemamerika Komiteen er jo at gøre noget, og det her er en god mulighed, mener hun og Mathias nikker. For Susanne Jensen har opholdet allerede rykket meget: Det er første gang, jeg prøver det her, men jeg vil helt sikkert fortsætte i Mellemamerika Komiteen, finde projekter her i Nicaragua og gøre noget ved det sammen med andre ligesindede. Det er det her, jeg gerne vil arbejde med! Per Vinther er freelancejournalist. Trods finanskrise er der godt gang i u-landsopholdene. Det oplever både frivillig-veteranen MS og konkurrenten, britiske Projects Abroad, der på kort tid har fået stor succes på det danske frivillig-marked. Af Karina Schultz Piger, piger og atter piger, fortæller Global Contact Coordinator Lasse Jensen fra MS/ActionAid om, hvem organisationen oftest sender af sted som frivillige i u-landene. Hos Mellemfolkeligt Samvirke, som sidste år blev en del af den britiske hjælpeorganisation ActionAid, er der heller ingen tvivl, når spørgsmålet stilles om, hvilket køn der oftest rejser ud som frivillig for organisationen. 85 procent af de frivillige, som tager fire måneder ud af kalenderen omkring og oftest efter deres gymnasietid, er piger. Ifølge Lasse Jensen appellerer en stor del af arbejdet i u-landene særligt til piger. Størstedelen af aktiviteterne er oplagte interesseområder for pigerne. Blandt andet vælger mange at arbejde som frivillig på et børnehjem, som lærer og med gadebørn, siger han. Organisationen arbejder derfor på at kunne tilbyde flere aktiviteter, som er målrettet til fyrene for eksempel sportsaktiviteter. Sidste år sendte Global Contact omkring 500 unge af sted. Særligt de tre østafrikanske lande Tanzania, Uganda og Kenya er populære rejsemål. De unge kan lettere selv arrangere rejser og ophold i for eksempel Latinamerika, end de kan i Afrika. Derfor vælger de os, når valget er faldet på frivilligt arbejde i Afrika, vurderer Lasse Jensen. En stigende tendens er antallet af seniorer, som tager af sted i frivillighedens tegn i deres otium. De ældre er stadig aktive efter pensionsalderen, og derfor oplever vi et stigende antal ældre, som ønsker at rejse ud som frivillige specielt i Afrika, siger Lasse Jensen. Rejsemarkedet globaliseres De seneste år har Global Contact dog fået øget konkurrence, eksempelvis fra Projects Abroad, som blev oprettet i starten af 1990 erne i Storbritannien. Baggrunden var et behov fra de unges side om at få professionel hjælp til at arrangere et ophold i u-landet. På daværende tidspunkt var et sabbatår langtfra normalt i Storbritannien. Organisationen oprettede i 2007 en dansk afdeling, som oplever en stor vækst i antallet af frivillige, som gerne vil ud og arbejde i u- landene. Fremgangen lyder på næsten 300 procent på tre år. Sidste år sendte Projects Abroad på verdensplan omkring frivillige heraf 260 fra Danmark af sted til projekter rundt om i verden. Specielt Ghana, Indien og Peru er populære. Vi har ikke specifikt markedsført disse destinationer, så vi antager, at mange simpelthen finder disse rejsemål spændende, inden de kontakter os, fortæller Karen Panum Thisted fra den danske afdeling af Projects Abroad. Hvilken finanskrise? Påvirker finanskrisen organisationerne? Ifølge dem selv nej. Mange rejser stadig ud i verden. Dog er der ikke noget, som længere hedder at rejse ud for forældrenes friværdi eller med støtte fra kommunen. De muligheder er måske væk nu, fortæller Lasse Jensen fra Global Contactog tilføjer: Men der er jo stadig masser af jobs som kassedame og tjener, hvor de unge kan arbejde et halvt år og spare pengene sammen til turen. De unge kan lettere selv arrangere rejser og ophold i for eksempel Latinamerika, end de kan i Afrika. Derfor vælger de os, når valget er faldet på frivilligt arbejde i Afrika. Global Contact Coordinator Lasse Jensen, MS/Action Aid. Sidste år bød på en lille tilbagegang i antallet af danske udsendte, men Global Contact vurderer, at antallet af frivillige vil være tilbage på samme niveau som i 2008 i år. Heller ikke hos Projects Abroad mærker nogen afmatning. Begge organisationer nævner samstemmende, at deres hovedgrupper, de unge og de ældre, ikke er nævneværdigt mærket af finanskrisen. Hos Projects Abroad oplever de endda, at enkelte afskedigede søger et ophold i u-landene for at vende en fyring til noget positivt.

9 de frivillige NR. 2/2010 TEMA SIDE 9 Pak din rygsæk med ydmyghed Vil du arbejde med gadebørn, handicappede eller være regnskovsvagt? Verden er et supermarked fyldt med farverige tilbud, og du er kunden men arrangøren af opholdet tager sig ofte godt betalt. Ill.: Louise Thrane Jensen. Tidsfaktoren er blevet x-faktoren, for y-generationen har travlt med at definere sig selv som individer og opbygge deres cv. Samtidig er hjælpeorganisationerne og rejsebureauerne blevet kreative i kampen om at tiltrække de frivillige og deres penge. Af Karina Schultz Hvert år betaler mindst danskere i alt over 25 millioner kroner for at få lov til at arbejde frivilligt i u-landene. Udrustet med nye rygsække og tusindvis af kroner på lommen begiver danske unge og efterhånden også en del ældre frivillige sig hvert år ud i u-landene. Og helst hurtigere end blækket på eksamensbeviset kan nå at tørre, eller pensionisttilværelsens trivialiteter tager over. Et sabbatår efter gymnasiet, en orlovsperiode eller otiummet bruges i stigende grad på et ophold som frivillig i u-landene. Men hvem gavner udsendelsen de fattige eller de frivillige? Centerchef for Afrika Studier ved Københavns Universitet Stig Jensen mener, at de frivillige er meget bevidste om, hvad der skal stå på bundlinjen efter et ophold. De unge vil have hurtige løsninger og en fjer i hatten for deres engagement. Det gør, at et u-landsophold ikke altid er en gevinst for de fattige, siger Stig Jensen og fortsætter: En cost/benefit-analyse vil helt sikkert vise, at u-landene ville få mere ud af pengene, hvis de frivillige bare indbetalte pengene, men det er ikke et reelt alternativ. De unge vil gerne have hands on. Ellers bruger de pengene på noget andet. Frivillige vil have oplevelser, som den traditionelle backpackerrejse jorden rundt ikke nødvendigvis kan give dem. Hjælpeorganisationernes farverige hjemmesider bugner af tilbud og muligheder. Højskoleophold, sprogskoler, to ugers ophold i u-landene, ja selv store backpacker-rejsebureauer som Kilroy Travels sælger i samarbejde med Global Contact rejser til projekter i de fattige lande. Uanset opholdets længde eller pris er overskuddet pr. frivillig ifølge Global Contact kroner. Mulighederne er mange. Organisationerne udbyder al slags hjælpearbejde i Afrika, Asien og Sydamerika lige fra undervisning af børn, arbejde med gadebørn eller handicappede til at være fredsvagt. Intet projekt er for småt eller for stort. (Fortsættes side 12) FRA EFTERKRIGSHJÆLP TIL GLOBAL CONTACT I Danmark har vi en lang tradition for at hjælpe frivilligt i u-landene. Mellemfolkeligt Samvirke har over 50 års erfaring med at sende frivillige danskere til u-landene. Organisationen blev stiftet i 1944 under navnet Fredsvenners Hjælpearbejde for at forberede et mellemfolkeligt samarbejde efter Anden Verdenskrig. Naturligt nok startede nødhjælpsarbejdet i Europa, hvor der efter krigen var brug for meget hjælp. I 1956 tog det første hold af danske frivillige af sted til Ghana, nu under navnet Mellemfolkeligt Samvirke. Siden hen er Mellemfolkeligt Samvirkes u- landsarbejde lagt ind under den britiske organisation ActionAid. Mellemfolkeligt Samvirkes ånd om forståelse og udveksling af kultur har præget den danske udsendelsesmodel frem til i dag, hvor frivilligdelen nu hedder Global Contact.

10 SIDE 10 TEMA de frivillige NR. 2/2010 (Fortsat fra side 10) På Bonos bølge Der er sket et paradigmeskift i frivilliges argumentation for at rejse ud, mener Stig Jensen. Nu handler det både om at hjælpe de nødlidende og om at profilere sig selv. Denne tendens kan også afspejles i kendtes tilgang til hjælpearbejde, hvor de via deres stjernestatus indsamler midler til de nødlidende. Hvem kender ikke Angelina Jolie, Madonna og ikke mindst U2 s forsanger Bonos hjælpearbejde? Sidstnævnte er også kendt for sin politiske aktivisme og som medstifter af hjælpeorganisationen DATA. I 1960 erne, 1970 erne og 80 erne var de frivillige ofte lidt grå i toppen, og rejste ud på grund af en ideologisk og solidarisk overbevisning om at gøre en fundamental forskel. Ungdommen i dag er individualistisk, og det har medført et skift i fokus fra dem til mig, samtidig med at det er populært at være med på Bonos bølge, siger Stig Jensen. I 1960 erne og 1970 erne var der mange frivillige danskere i Latinamerika. I 1980 erne og 1990 erne gik turene til Asien, og siden hen har Afrika været danskernes fortrukne sted, når deres hænder er ledige. Danskere har et klart billede af Afrika som det sted, hvor nøden i verden er størst. Derfor vælger de Afrika, fortæller Global Contact Coordinator Lasse Jensen. U-landsophold fremmer forståelsen En af de vigtigste fordele ved ophold i u-landene er at fremme kulturforståelsen. Derfor har opholdene ifølge Stig Jensen stadig deres berettigelse som en del af det samlede udbud af hjælpearbejde. Dog tror han personligt Pak rygsækken med ydmyghed og vær åben for kulturelle forskelle, opfordrer Afrika-ekspert. Foto: Bernd Vogel/Corbis/Polfoto. ikke på, at opholdene skaber en bedre virkelighed for indbyggerne i u-landene. Det vigtigste for de danske frivillige er oplevelsen. Det er en form for oplevelsesturisme. Faren her er, at u-landene kan blive en kulisse for de unges selvrealisering, hvis ikke de frivillige er forberedte godt nok hjemmefra, siger han. Lasse Jensen fra Global Contact er delvis enig. Vores program er helt sikkert ikke udviklingshjælp. Det vil være useriøst at påstå. Jeg synes dog, at det er en undervurdering at kalde det en oplevelsesrejse. En oplevelsesrejse er indadvendt og en envejsoplevelse, siger han og fortsætter: Vi vil gerne være med til at give de udsendte lyst til at fortsætte det sociale arrangement, når de kommer tilbage til Danmark. Samtidig med at skabe en solidaritetsfølelse med u-landene. Når de frivillige hænder ankommer til for eksempel Guatemala, er det vigtigt, at personerne er rustet til de kulturforskelle, som der kan være, påpeger Stig Jensen. Og netop derfor går en del af den pris, som de unge betaler, til at klæde dem på til u- landsopholdet. Nogle organisationer tilbyder 14 dage på en dansk højskole, inden de frivillige sendes ud. Her skabes et fundament af baggrundsviden, som de frivillige senere kan trække på. Viden om landets historie og kultur er ofte hovedemnerne. Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Lars Engberg-Pedersen så er netop disse kulturelle tiltag væsentlige for de frivillige. De unge stiller i dag større krav om, at der findes faglige tiltag i forbindelse med deres ophold i u-landene. De vil lære om landets historik og kultur, samtidig med at de yder en indsats, siger han. Lad i-pod en blive hjemme Ofte ser lokalbefolkningen de frivillige som rollemodeller. Og det kan blive et problem, hvis de frivillige ikke forstår deres rolle og ser opholdet i u-landene som en ferie. Ting som i-pods og bærbare computere, som flere og flere har i bagagen, kan skabe kontakt, men også illustrere den materialistiske afstand mellem udviklingslandet og Danmark. Ved at fokusere på en grundig forberedelse af de frivillige kan store dele af disse misforståelser ryddes af vejen og skærpe opmærksomheden om det centrale hjælpearbejde. Så opfordringen fra Stig Jensen lyder: Tag dine gummistøvler på og smøg ærmerne op. Pak din rygsæk med ydmyghed og vær åben for de kulturelle forskelligheder. Og sidst, men ikke mindst: Lad være med at tro, at du skal ud og redde hele verden. Karina Schultz er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. DE TILBYDER ET U-LANDSOPHOLD MED ARBEJDE: ACTIONAID/MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE Next stop går i 2010 til Balkan, Palæstina/Israel, Syrien/Jordan/Libanon, Iran og Zimbabwe. Du kommer bag facaden med Next Stop og oplever flere sider af verden. Next Stop foregår i sommerferien i ugerne 29,30,31 og tager hver 15 deltagere med. Længere ophold kan gå til Indien, Argen - tina, El Salvador, Mexico, Nicaragua og Honduras. Kontaktperson: Maria Boll Jensen Pris: kr. AFRIKA IN TOUCH Afrika In Touch er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, som sender frivillige danskere til Nigeria og Tanzania. Opholdsvarigheden går fra tre uger til tre måneder. Kontaktperson: Mona Solsø Afrikaintouch.dk AFS INTERKULTUR Deltagerne kan arbejde med gadebørn i Sydamerika, på en sundhedsklinik i Afrika, med miljø- og dyrebeskyttelse i Australien og som hjælpelærer i engelsk på en skole i Asien eller med menneskerettigheder i Sydafrika. Kontaktperson: Annette Bauer Afs.dk Pris: Det koster typisk mellem og kr. at rejse ud som frivillig med AFS. Folk over 30 år har dog mulighed for at rejse ud i op til tre måneder for kr. EXIS EXIS arrangerer i samarbejde med veletablerede internationale organisationer en lang række former for arbejdsophold, hvor mennesker fra hele verden mødes. Exis.dk FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Organisationen udsender næste gang unge frivillige i august Ansøgningsfristen er den 12. april Opholdet starter med 14 dages forberedelse på Silkeborg Højskole. Følg med på deres hjemmeside med hensyn til nye projekter for 2011 og læs artikler fra tidligere og nuværende volontører fra Gambia, Malawi og Zambia. Kontaktperson: Gritt Holm Hedehus Pris: Prisen for et volontørophold er kr. Den dækker udgifter i forbindelse med rejsen samt aktiviteter før og efter i Danmark. Det vil sige flybillet, forsikring, visum, kost og logi, højskoleophold, evalueringsweekend mm. ICYE.DK Icye tilbyder desuden en solidaritetsmodel. Den indebærer, at den danske frivillige betaler for, at eksempelvis en kenyaner kan komme et år til Danmark, og til gengæld betaler kenyaneren for den danske frivilliges ophold i Kenya. Dermed kan alle uanset økonomi blive frivillig i hele verden. Tilbyder ophold i hele verden fra en uge til 12 måneder. Pris: kr. for et år KIDSHOME-VIETNAM.DK Privat børnehjem, som gerne modtager frivillige. De tilbyder fri kost og logi. Du skal dog selv betale rejsen og lommepenge etc. MELLEMAMERIKA KOMITEEN Et u-landsophold på tre måneder gennem Mellemamerika Komiteen begynder med 21 dages forberedelse på Ryslinge Højskole. Pris: kr., som dækker: Højskoleophold i Danmark, flybilletter, forsikring, sprogskole i Nicaragua, kost og logi i hele perioden, transportudgifter i Nicaragua og et hjemkomstseminar i Danmark. Kontaktperson: Anders Reimers Larsen MYNITAYA.COM Thailandsk organisation. PROJECTS ABROAD Organisationen har ingen øvre aldersgrænse, og den sender også personer i 40 erne, 50 erne og opefter af sted. Ifølge programme advisor Denmark Karen Panum Thisted oplever organisationen en stigende efterspørgsel fra familier, som ønsker at arbejde frivilligt sammen i et udviklingsland. Pris: kr. uden flyrejse Kontaktpersoner: Lene Sillesen og Karen Panum Thisted SAFEPASSAGE.ORG Organisation i Guatemala, som arbejder for at sikre gadebørn en bedre tilværelse. UNGDOMMENS RØDE KORS Søger otte frivillige til et halvt års ophold (august 2010 januar 2011) i Uganda. Projektet er et ung-til-ung-projekt og udviklingsprojekt, som handler om at undervise andre unge i for eksempel hiv/aids eller kønsroller. Ansøgningsfrisen er den 1. april kl. 12. VOLUNTEERAID.DK Organisation, som søger frivillige i Indien og Thailand. Bliv frivillig på f.eks. et kvindecenter, en børnehave, et handicapprojekt eller en kostskole. VOLUNTEERINGINDIA.ORG.IN Organisation i Indien, som har diverse programmer. Blandt andet kan frivillige hjælpe med oplysning, undervisning og passe børn. Pris: 695 euro for fire uger. En række andre organisationer/institutioner kan tilbyde en rejse kombineret med frivilligt arbejde: CISV sender børn og unge på erfaringsudveksling med jævnaldrene fra hele verden. Europahøjskolen tilbyder en kombination af højskole, rejser, kulturmøde og formidling. Israelsmissionens Unge tilbyder et meningsfyldt ophold midt i et meget omtalt land. Løgumkloster Højskole Operation Dagsværk og Krogerup Højskole tilbyder en kombination af rejser og faglig viden om og praktisk brug af medier. Rønde Højskole kombinerer journalistik, socialpædagogik eller sygepleje med rejser. Silkeborg Højskole kombinerer volontørarbejde og besøg i udviklingsprojekter samt medieprojekter og formidling i Danmark. Den Rejsende Højskole/UFF (Tvind) Listen er ikke komplet. Udvikling påtager sig intet ansvar for kvaliteten af de rejsetilbud og organisationer som optræder her på listen.

11 de frivillige NR. 2/2010 TEMA SIDE 11 Tre frivillige tog af sted til tre vidt forskellige oplevelser i Jordan, Sri Lanka og Vietnam. Af Karina Schultz Menneske-møde, muhammed-tegninger og menneskerettigheder Lene Mørup, 21 år, opholdt sig tre måneder i 2009 i Jordan, hvor hun underviste børn. Per Boysen, 67 år, rejste til Sri Lanka i starten af marts for at arbejde som frivillig alt-muligmand i fem uger. Sidsel Gjetting, 30 år, opholdt sig i fire måneder i Vietnam, hvoraf hun i tre måneder underviste i engelsk. Sidsel landede igen i Danmark i marts. Hvilke overvejelser havde du, inden du tog af sted? Jeg havde på forhånd bestemt, at jeg ville til Mellemøsten i mit sabbatår efter gymnasiet. Derfor faldt valget på Jordan, da der her var mulighed for at arbejde med børn. Jeg havde nogle bekymringer inden opholdet, om det ville blive ensomt, og om der ville være andre, som jeg kunne tale med. Men vi var to af sted fra Global Contact, og vi boede sammen. Så det fungerede godt. Desuden var jeg lidt usikker på, hvor sikkert der var i området. Man ser jo en masse på tv om konflikt i Mellemøsten, så jeg var lidt nervøs inden afrejsen. Hvorfor valgte du Global Contact? Jeg valgte organisationen, fordi den har et godt ry. Global Contact/MS har eksisteret i mange år og har masser af erfaringer fra de forskellige lande. Det giver tryghed. Og jeg tror ikke, at jeg kunne have arrangeret det bedre eller billigere selv. Mit ophold på tre måneder kostede kroner, og jeg brugte omkring kroner i lommepenge under turen. Hvad fik du ud af dit ophold? En masse erfaringer og helt enestående oplevelser fra et land, som man måske ikke ellers ville besøge. Jeg husker en dag, hvor jeg og en anden fra Danmark skulle undervise en niendeklasse i engelsk. En dreng sagde: I hate Denmark! Det var et par år efter Muhammed-krisen. Efterfølgende talte vi med ham om baggrunden for tegningerne, og han ændrede sit syn på Danmark. Det var fedt! Vi underviste også de jordanske børn i gymnastik, og de var begejstret for vores undervisning. Hvorfor tager du af sted? Det vigtigste for mig er, at Global Contact kunne bruge mig. At jeg var en ressource, som kunne hjælpe mennesker i u-landene. Siden 1990 har jeg via mit tidligere arbejde rejst verden tynd, og nu efter at jeg er blevet pensioneret, vil jeg gerne være med til at bidrage med min viden og mine kræfter, dér hvor der er brug for dem. På Journalisthøjskolen havde vi et ottedages ophold i det vestafrikanske land Gambia, hvor jeg mødte en masse interessante mennesker. Her fik jeg virkelig mine øjne op for, hvad jeg kunne bidrage med. Jeg har stadig et par sponsorbørn i Gambia. Hvilke forventninger har du til dit ophold? Mine forventninger er store. Måske bliver jeg skuffet, men jeg glæder mig meget. Jeg håber at kunne yde en stor indsats for de svage i Sri Lanka. Mange af de unge, som rejser ud, er idealistiske. Jeg er mere realistisk. Vi ældre er en kæmpe kapacitet. Og derfor er kombinationen af ældre og unge, som rejser ud sammen, god, da vi kan lære af hinanden. Gode råd? Der ligger en kæmpe opgave for Global Contact i at få flere ældre til at rejse ud, da ældre er en stor ressource. Men det handler bare om at gøre det, man kan, for at bidrage til verden. Hvorfor tog du af sted? Jeg gik ned med stress, og så skulle er bare ske noget helt andet. Jeg arbejdede som rekrutteringskonsulent, og mit valg faldt hurtigt på at undervise i engelsk. Samtidig valgte jeg bevidst Vietnam. Jeg ville ikke rejse til Afrika alene for første gang, da det virkede lidt for voldsomt. Jeg overvejede at rejse af sted som backpacker, men jeg ville samtidig gerne arbejde, så da organisationen EXIS havde et godt undervisningstilbud i Vietnam, rejste jeg af sted. Hvad fik du ud af dit ophold? Jeg lærte at være mere åben. Jeg tog af sted med den holdning, at jeg ville prøve alt. Og det gjorde jeg. Jeg prøvede at rapelle (ned ad væg i tovværk, red.) og spise slange. Nu tør jeg meget mere. Jeg har overvejet at rejse ud som frivillig igen, når jeg har sparet nogle penge op. Men samtidig har opholdet i Vietnam inspireret mig til at yde en frivillig indsats i Danmark. Jeg er glad for, at jeg ikke valgte at rejse ud som backpacker, da jeg føler, at jeg har lært landet at kende på en helt anden måde ved at arbejde. Som backpacker er du mere en beskuer end som frivillig. Jeg oplevede kulturen og befolkningen helt tæt på. Opholdet kostede inklusiv flybillet, organisationen og forsikringer kr. plus en måneds rundrejse bagefter. Gode råd? Bare tag af sted. Det er let, og hvis du er åben for forandringer og befolkningen, får du et helt unikt ophold og indsigt i landet.

12 SIDE 12 FOTO NR. 2/2010 Et kinesisk-timorisk entreprenørselskab er i gang med at bygge Østtimors første moderne indkøbscenter. Her lægger kinesiske bygningsarbejdere fundamentet for en etage. Arbejdere, som tjener omkring ti dollars om dagen, læsser grus på lastbiler. Gruset transporteres til byggepladser og fabrikker, hvor det bruges i produktionen af mursten. Underernæring, malaria og tuberkulose er udbredt i Østtimor. Her modtager en tuberkulose-patient behandling på Bairo Pite-klinikken i hovedstaden Dili. ASIENS NYE MINI-NATION Regeringen i Østtimor, Sydøstasiens yngste og fattigste land, har med indtægter fra olie- og gasfelter i Timorhavet sat gang i et byggeboom i hovedstaden Dili. Hidtil er mange af pengene dog gået til nye bygninger til ineffektive regeringsorganer og kun i begrænset omfang kommet almindelige timoresere til gode. Milliarder af dollars ligger stadig og venter i form af olie- og gasressourcer i havet men spørgsmålet er, om rigdomme vil føre bæredygtig udvikling med sig. Will Baxters billedserie er taget i Dili i december 2009 og januar 2010 og har ikke tidligere været trykt. Østtimor var en portugisisk koloni frem til 1975, hvorefter landet blev besat af Indonesien. I 2002 blev Østtimor selvstændigt, og FN rykkede ind med en styrke på fredsbevarende soldater. Danmark yder ikke udviklingsbistand til Østtimor. Den danske diplomat Finn Reske- Nielsen er i øvrigt souchef for FN s særlige repræsentant i landet. /mm

13 NR. 2/2010 FOTO SIDE 13 Gaderne i Dili er de seneste år blevet fyldt med importerede biler og motorcykler. Her ses en af de farverige varevogne kendt som microlets. Kaffebønner udgør stort set hele Østtimors eksport (8,3 millioner dollars i 2009). Her slæber en arbejder en sæk kaffe på et portugisisk-drevet kafferisteri i Dili. Arbejdere læsser poser med vietnamesisk ris ind i lastbiler på et af regeringens rislagre. Kritikere hævder, at regeringens støtte til importeret ris svækker lokale risproducenter. ØSTTIMOR Portugisisk koloni til 1975, selvstændigt Areal: km 2 (Sjælland: km 2 ) Indbyggertal (2009): 1,1 mio. (DK: 5,5) Religion: Katolicisme (98 pct.) Officielle sprog: Tetum og portugisisk Kilde: CIA World Factbook. INDONESIEN Stillehavet Dili ØSTTIMOR AUSTRALIEN Foto: Graham Roemmele. FOTOS: WILL BAXTER 32-årig amerikansk fotograf med base i Sydøstasien. Har dækket krigen i Afghanistan, borgerkrigen i Sri Lanka, kolera-epidemien i Zimbabwe, eftervirkningerne af cyklonen Nargis og anti-regeringsprotester i Burma. Hans billeder har for nylig været offentliggjort i Newsweek, Time, Stern, Der Spiegel, The Wall Street Journal og The Washington Post.

14 SIDE 14 REPORTAGE NR. 2/2010 Gletsjerne ved Bolivias største by La Paz fordamper, og befolkningen drikker snavset spildevand. Bolivianerne må håbe på en klimaaftale ved COP16 i Mexico i november. Af Jeppe Findalen og Anne Kirstine Hermann, La Paz Hun sætter glasset for munden og læner hovedet tilbage. Med saligt lukkede øjne tager Lucia Laura de Suazo toppen af tørsten, før hun igen bukker sig ned mod vandhullet og fylder sit glas. Vandet er tykt af limegrønne alger. En plastikpose flyder i kanten af vandhullet, der er omgivet af pap, skosåler og plastflasker. Her labber naboernes får og hunde i sig lige som Lucia. Når vi koger ris i vandet, bliver de gule. Men jeg drikker det alligevel, for vi kan ikke få andet, forklarer hun og tager en tår til. Selv om bydelen Solidaridad er 20 år gammel, må beboerne endnu hente deres drikkevand i grøfter, de selv graver for enden af Calle Cuba. Et par meter herfra løber en rustrød spildevandsakvædukt, men med et par spadestik i den tørre jord pibler det, Få meter fra vandhullet, som borgerne i Solidaridad henter vand fra, løber en spildevandsakvædukt. Hvis man graver mindre end 10 meter ned, er der forurening og affaldsstoffer i vandet, men de fleste familier graver ikke særlig dybe brønde, siger Andrés Zegada, der er chef for byens vandforsyning EPSAS. Foto: Jeppe Findalen. beboerne kalder filtreret vand, op af jorden. I de otte år Lucia Laura de Suazo har boet her i Bolivias fattige skyggehovedstad, El Alto uden for La Paz, har hun ikke kendt anden drikkevandsreserve. Både børnene og jeg er blevet syge med opkastning og diarre og hovedpine, fortæller hun. Familien er blandt 55 uden adgang til rent drikkevand alene her i Solidaridad, sukker vicepræsident i bydelen René Mamani og gnider sig på tindingerne. I går havde vi et møde med vandværket. Vi har længe forsøgt at få drikkevand herud, for vandet dér er forurenet, siger han og peger på vandhullet, hvor Lucia Laura står med sit glas. Det er eneste adgang til drikkevand, desværre. Lucia Laura, som lever af at købe kød fra byens store slagterier og sælge det på markedet, forklarer, at hun godt kunne betale for rent drikkevand, hvis hun fik muligheden. Vi har råd, men her er ingen vandrør, siger hun og fortæller, hvordan hun i år blev indlagt med alvorlig forgiftning. Lægerne sagde, at jeg er nødt til at holde op med at drikke vandet, uden at det er kogt først. Men vi har ikke altid tid. Umuligt at kontrollere I dag står omkring af El Altos indbyggere uden drikkevand, og på blot tre år er der blevet flere, der må slukke tørsten i beskidte vandhuller. Andre slår hul på kloakrør for at vande marker og dyr i udkanten af byen på højsletten over La Paz blanke skyskrabere. Begge dele en alvorlig sundhedsfare, forklarer Andrés Zegada, der er chef for byens vandforsyning EPSAS. Det er en risiko. Hvis man graver mindre end 10 meter ned, er der forurening og affaldsstoffer i vandet, men de fleste familier graver ikke særlig dybe brønde, siger han. Folk bliver syge af det, ligesom når de slår hul på kloakkerne. Men det er umuligt at kontrollere. Bolivia er Sydamerikas fattigste land med et bruttonationaloprodukt på dollars pr. indbygger. Som udviklingsland uden meget industri udleder landet blot 0,03 procent af verdens drivhusgasser. USA alene udleder årligt gange så meget. Alligevel er Bolivia blandt de første lande i verden, der får den globale opvarmning af smage. Drikkevandet drænes ganske enkelt. Og selv om drikkevand til mennesker har forrang for forbrug til dyr, marker og forretninger, tyder meget på, at det er almindelige fattigfolk, der taber retten til vandet, når der ikke er nok til alle. Det viser undersøgelser i forskningsprogrammet Competing for Water. Her har forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) sammen med forskere i blandt andet Bolivia kortlagt såkaldte vandkonflikter gennem de sidste 10 år. Det er steder, hvor borgere skændes eller slås om utilstrækkelige vandressourcer. Det er oftest dem, som er interesserede i at bruge vand til sådanne andre formål, der trækker det længste strå, når der er konkurrence om vandet, lyder en af konklusionerne. Og det paradoks bliver forstærket, efterhånden som den globale opvarmning udtørrer drikkevandsressourcerne, forklarer Helle Munk Ravnborg, seniorforsker på DIIS og leder af undersøgelsen. Konflikterne starter i tørtiden, hvor ting er sat på spidsen. Klimaforandringerne vil betyde mere tørtid og mindre forudsigeligt vejr, og dermed flere vandkonflikter, siger hun. I dag har EPSAS svært ved at forsyne tvillingebyerne La Paz og El Alto med tilstrækkeligt drikkevand. Men fremover bliver manglen desperat, forklarer Andres Zegada. Kimen til katastrofen er lagt i Andesbjergene over den tørstige by. Forsvundet efter år Bjergtinderne bager i solen oven over skyerne. Her har skarpe klippekanter og laguner af klart vand i dalen erstattet den 0,5 kvadratkilometer store tropiske gletsjer Chacaltaya. I 2005 var her sne overalt, siger Samuel Mendoza, der bestyrer det hendøende skiresort Bolivian Andean Club. I dag får kun besøg af bjergbestigere, der vil vænne sig til den tynde luft. Foto: Jeppe Findalen. GLETSJERNE ke frem for at underbygge teorien om menneskeskabt drivhuseffekt. I dag klamrer kun en lille isklump sig til bjergsiden i krateret, hvor Chacaltaya-gletsjeren lå i år. Konflikterne starter i tørtiden, Størrelsen på Jordens gletsjere har altid hvor ting er sat på spidsen. Klimaforandringerne vil betyde mere varieret naturligt med varme og kolde tiår. Når det er varmt, smelter de, men normalt gendannes det tabte, når det igen bliver koldt. tørtid og mindre forudsigeligt vejr, Men den globale opvarmning betyder ifølge og dermed flere vandkonflikter. FN s Klimapanel, at gletsjere verden over trækker sig tilbage med større hastighed. Helle Munk Ravnborg, seniorforsker, DIIS Højere temperaturer betyder, at de ikke kan nå at gendanne sig. De seneste år er sneen helt forsvundet. Sidst jeg stod på ski, var et par dage for fire år Kun bjælkehytten og kablerne, der svæver siden, hvor det sneede, siger Samuel Mendoza. over skrænten meter over havets overflade, vidner om, at dette for få år siden var bageste bjergtinde. Der er en bane på 100 Godt nok kan man stadig stå på ski på den verdens højeste skisportssted. meter, forklarer han og peger på det, der i I 2005 var her sne overalt, siger Samuel kæmpekrateret ligner en forstørret snebold. Mendoza, der bestyrer skiresortet Bolivian Men man skal selv slæbe skiene derop. Andean Club, og peger ud foran hytten. Det er der ingen turister, der gider, siger Dengang var der meget koldere. Gletsjeren rakte helt herned. Men i 1990 erne blev gere, der kommer hertil for at vænne sig til Samuel Mendoza, som nu lever af bjergbesti- den mindre og mindre, og nu er der næsten den tynde luft. ikke mere tilbage, siger han. Jeg tænker nogle gange på at få en snekanon herop. Men det kræver meget vand at Vil man se resterne, må man begive sig op ad den stejle skrænt, hvor sprængt granit rasler under fødderne på én. For få år siden var når der er vandmangel. lave kunstig sne, så det kan ikke lade sig gøre, her hvidt overalt. Det viser de fotos, som Det er nu ikke Chachaltayas skiresort, der blandt andre FN s Klimapanel ynder at træk- bekymrer Jaime Argollo, leder af Geologisk

15 NR. 2/2010 REPORTAGE SIDE 15 han SMELTER LA PAZ TØRSTER Institut på Universidad Mayor de San Andrés i La Paz. Siden 1991 har han studeret gletsjeren og med egne øjne set afsmeltningen accelerere. Forskerne forventede i sin tid, at gletsjeren ville være væk i Men nu er der reelt så lidt tilbage, at den meget snart vil forsvinde helt, siger Jaime Argollo, der forventer, at den sidste is fordufter inden årsskiftet. Drikkevand i fare Hastigheden, hvormed isen tør, er tredoblet på 10 år. Og mens Chacaltaya mest er et symbol på klimaforandringerne, er der grund til virkelig bekymring, efterhånden som søster - Når vi koger ris i vandet, bliver de gule. Men jeg drikker det alligevel, for vi kan ikke få andet. Laura de Suazo, indbygger, La Paz gletsjerne Tuni Condoriri og Huayna Potosi trækker sig tilbage. De to bidrager nemlig med omkring 10 procent af byens drikkevandsforsyning, forklarer Jaime Argollo. Og ifølge forskerne vil de være væk om blot 25 år, sammen med alle andre gletsjere på kontinentet. Allerede nu støtter Danmark derfor et ngoprojekt om lokal vandforvaltning ved Murrurata-gletsjeren og Ilimani-bjerget ved La Paz. Men i fremtiden må vi købe en grundvandsundersøgelse og bygge flere dæmninger, så vi kan samle regn. Det er dyrt begge dele, men regeringen kan ikke ignorere det, siger Jaime Argollo. Klimagæld Det er dog ikke Bolivias regering, der bør betale, mener viceminister for miljø, biodiversitet og klimaforandringer Juan Pablo Ramos Morales. Nu skal vi tænke på de omkostninger, vi får ved at omstille os til klimaforandringerne. Der er en stor regning, vi skal betale, selv om vi ikke er skyld i klimaforandringerne, siger Juan Pablo Ramos Morales, der estimerer, at den globale opvarmning allerede kostede Bolivia mellem fire og 17 procent af bruttonationalproduktet mellem 2004 og Derfor opfandt Bolivias regering op til klimatopmødet i København begrebet klimagæld, som regeringen givetvis også vil gøre gældende på FN s næste klimatopmøde COP16 i Mexico i november (se boks). For eksempel har 20 procent af verdens befolkning forsaget 75 procent af klimaforandringerne. De udviklede lande har brugt plads i vores atmosfære og forurenet den. Det kalder vi en klimagæld, siger viceministeren og forklarer, at det skal opgøres, hvor mange skader den globale opvarmning forårsager i hvert enkelt udviklingsland, samt hvor meget det koster landet at omstille sig. Gælden betales i penge og teknologi, siger Juan Pablo Ramos Morales og påpeger, at ødelæggelserne kan blive en seriøs trussel mod Bolivias fremtid. Vi kan endda tale om politisk ustabilitet, siger viceministeren. Befolkningsboom På vandværket tvivler Andres Zegada også på, at teknologi og knowhow vil være nok til at slukke byens tørst. Ifølge Bolivias Ministerium for Landsbrugsudvikling er regnmængden hidtil uændret. Det er antallet af nedbørsdage til gengæld ikke. Hvor der i 1992 var 234, var der blot 140 dage med regn i Det betyder med andre ord færre, men kraftigere regnskyl, og dermed ustabil vandforsyning i Bolivias største by. Hvis der bliver mindre regn, vil det være katastrofalt. Så kan vi kun grave efter grundvand, og der er ikke tilstrækkeligt til at dække behovet, siger vandværkschef Andres Zegada og peger på, at regn og gletsjere sammenlagt leverer 88 procent af vandet til La Paz og El Alto. Min største bekymring er, at mens befolkningen vokser, bliver her mindre og mindre vand. Allerede nu vokser slummene i El Alto med cirka fem procent hvert år, og den urbane befolkning på landsplan ventes at fordobles mellem 2000 og Befolkningseksplosionen i Bolivias byer skyldes ligeledes klimaet, forklarer Lykke Andersen, som er leder af Institute for Advanced Development Studies i La Paz. Folk kommer til El Alto fra landområderne, fordi de ikke kan få landbruget til at hænge sammen, og det påvirker vandforbruget, siger hun og forklarer, at tørker i højlandet og oversvømmelser i lavlandet sender tusindvis af bolivianske bønder på flugt. Ifølge Bolivias Ministerium for Landbrugsudvikling mistede landet alene i sæsonen hektar landbrugsjord til voldsomt vejr, mens husdyr døde. Institute for Advanced Development Studies vurderer, at klimaet dermed reducerer udviklingen, så Bolivia om hundrede år vil være 30 procent fattigere end det niveau, man ellers havde nået. Byer bør berede sig Manglen på drikkevand og folk på flugt fra tørke er også en global trussel. På verdensplan ventes 200 millioner mennesker ifølge Care International at være på flugt fra klimaforandringerne i Sammen med tørst spås det at udløse fremtidens største krige. En trussel, der har været på dagsordenen i FN s Sikkerhedsråd siden Hvis vi ikke omstiller os til klimaforandringerne, vil det blive en af de største kilder til politiske konflikter i det 21. århundrede, forudser en rapport fra German Advisory Council on Global Change (WBGU), der rådgiver den tyske regering. I nogle regioner af verden vil det resultere i intern destabilisering og statssammenbrud, mellemstatslige konflikter og en overbelastning af det internationale system, lyder de dystre forudsigelser. Så meget desto vigtigere er det ifølge Lykke Andersen fra Institute for Advanced Development Studies, at byer som La Paz/El Alto bereder sig på stormløb af klimaramte bønder. Det bør være en politik at være klar til at modtage tilflyttere i byerne. Det er meget nemmere at lave for eksempel kloaker, før folk kommer. Hvis jeg var borgmester, ville jeg gøre mere ud af det, men her halter man altid bagefter. Jeppe Findalen og Anne Kirstine Hermann er freelancejournalister. Rejsen til Bolivia var støttet af Danidas Oplysningsbevilling. COP16 I MEXICO FN s 16. klimakonference efterfølgeren til COP15 i København bliver afholdt i den mexicanske by Cancún fra 29. november til 10. december Målet er som i København en juridisk bindende global klimaaftale om at mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Cancún-topmødet skal bygge videre på resultaterne fra topmødet København, som endte med en ikke-bindende hensigtserklæring. Ud over klimatopmødet i Mexico vil der i løbet af 2010 blive afholdt en række forberedende møder, blandt andet i Bonn i Tyskland april og 31. maj-11. juni. /mm TØRSTIGE TAL I de bolivianske tvillingebyer La Paz og El Alto med en samlet befolkning på knapt to millioner kommer 88 pct. af drikkevandet fra regn og gletsjere. Kun 12 pct. af drikkevandet kommer fra undergrunden. I El Altos slum må 15 pct. af befolkningen selv købe kildevand eller grave efter vand i jorden. Den tropiske gletsjer Chacaltaya ved La Paz er stort set væk efter år. 80 pct. af den er forsvundet siden 1990 erne. Gletsjerne Tuni Condoriri og Huayna Potosí, der giver drikkevand til El Alto, ventes at være væk om 25 år, hvis afsmeltningen accelererer som hidtil. Efterspørgsel på vand i El Alto alene er tidoblet på 50 år. Mens mængden af nedbør er uændret, er antallet af nedbørsdage i Centralbolivia faldet med 40 pct. Den ustabile regn er katastrofal for drikkevandsforsyningen i byen såvel som landbruget i højlandet. Bolivia er Sydamerikas fattigste land med et bruttonationalprodukt på dollars pr. indbygger. Kilder: EPSAS, IPCC, Bolivias Ministerium for Landbrugsudvikling og Institute for Advanced Development Studies.

16 SIDE 16 BAGGRUND NR. 2/2010 INDIANERE FIK EGET TERRITORIUM MEN ER DET VEJEN UD AF FATTIGDOM? Bolivias dalområder er attraktive med ædle træsorter, frugtbare jorder og måske olie i undergrunden. Derfor er det afgørende for den oprindelige befolkning at have skøder på jorden og ret til selv at bestemme. Foto: Thomas Hartz-Olsson. Efter 12 år udfaser Danmark sit program for Bolivias oprindelige folk, som nu har fået ret til kollektivt at eje den jord, de altid har boet på. Men fattigdom gør det svært at udnytte de nye rettigheder. Af Gitte Jakobsen, Mosetén, Bolivia Grænsen til Mosetén kan ikke ses den er der bare. Lidt uden for nybyggerbyen Tukupi bliver grusvejen dårligere, og her begynder moseténernes fællesområde et skovrigt dalterræn med spredte landsbyer, hvis eneste kontakt til omverdenen i regntiden er via brusende flodveje. Selvom det er en grænse uden vagter og kontrol, fylder grænseovergangen meget i hovederne på de knap indianske indbyggerne i Mosetén. Tidligere betragtede man lavlandsindianerne som små dyr. Gregorio Mendoza, Høvding, landsbyen Simay Udenfor er jeg i fjendeland. Først når jeg krydser grænsen, føler jeg mig hjemme, siger Wilma Mendoza, der er leder af moseténernes kvindeorganisation OMIM. Fjenderne er de quechua- og aymaratalende højlandsindianere, der i årenes løb er flyttet hertil fra fattige områder i højlandet. Nogle af dem lever af illegal tømmerhugst, andre dyrker kakao og bananer. Moseténerne er lavlandsindianere, der først for 15 år siden begyndte at blive anerkendt som borgere i republikken Bolivia. Tidligere betragtede man dem (lavlandsindianerne, red.) som små dyr, fortæller Wilmas far, Gregorio Mendoza, der er høvding i landsbyen Simay. Skuffede over Evo Morales På foranledning af Danmarks ambassade i La Paz besøgte et lille dansk filmhold i november 2009 Mosetén og et lokalsamfund i højlandet for at dokumentere, hvordan det står til med rettighederne. Begge steder har befolkningen fået skøder og er anerkendt som indianske fællesjordbesiddere med dansk støtte i form af et sektorprogram for oprindelige folk (se boks). Mosetén er frugtbart, og indbyggerne kæmper for retten til deres træer, som bliver skovet illegalt, og for at holde nybyggere væk fra deres jorder. Som noget nyt leder olieselskaber med regeringens accept efter olie, og mange moseténere føler sig invaderet og overset. Grundloven anerkender deres ret til de ressourcer, der er over jorden, og i spørgsmål om undergrunden skal indbyggerne høres og have kompensation for ødelæggelser. Det er ikke sket, fortæller leder af Mosetén-organisationen OPIP, Daniel Gigasi, der er stærkt utilfreds med regeringen under præsident Evo Morales. Mange af de nybyggere, der er i konflikt med moseténerne om de gode jorder, kommer fra højlandet. Filmholdet fulgte 30-årige Roberto og hans far Zacarías, der efter 25 år i Mosetén tog på besøg i deres gamle landsby i den nordlige del af amtet Potosí. Også her har

17 NR. 2/2010 BAGGRUND SIDE 17 Gregorio Mendoza er høvding i Mosetén-landsbyen Simay. Sammen med sine børn har han deltaget i kampen for jord og territorier siden dengang, lavlandsindianere end ikke var anerkendt som borgere. Foto: Thomas Hartz-Olsson. befolkningen fået kollektive skøder på deres jorder, men på grund af fattigdom og næringsfattig jord har de svært ved at udnytte deres nyerhvervede rettigheder. Jorderne på de stejle skråninger eroderer, så der bliver mindre og mindre jord at dyrke, og de fleste yngre mennesker er for længst migreret til storbyen, til Argentina eller som Roberto og Zacarías til lavlandet. Hvem tager nu over? Selvom retten til jord er en afgørende sejr, er der et stykke vej til, at den kan omsættes til økonomiske og sociale fremskridt. Derfor beklager indianske ledere, at den danske regering ikke fortsat vil støtte den indianske kamp. Hverken regering eller kommuner forstår vores behov. I de indianske territorier søger vi at skabe en produktiv udvikling, og det behov bliver tilgodeset i samarbejdet med Danmark, siger Sergio Hinojosa, der er leder af højlandsindianernes organisation CONAMAQ. Regeringens passivitet tilskrives primært, at den indiansk-ledede regering ikke identificerer sig med de indianske befolkningsgrupper, men mere koncentrerer sig om en social omfordeling. Vi mangler stadig at se oprindelige folks rettigheder som en del af boliviansk politik. Bolivia har som det eneste land gjort ILO s og FN s konventioner om oprindelige folk til lov, men ordene hænger i luften og er ikke blevet konkretiseret, forklarer Hans Petter Buvollen, programkoordinator på den danske ambassade i La Paz. Selvom det danske sektorprogram er slut, vil Danmark fortsat støtte oprindelige folk som et såkaldt tværgående hensyn inden for landbrug, retssektor, miljø og uddannelse. Da næsten alle Bolivias fattige er at finde blandt landets oprindelige folk, vil den danske bistand fortsat gå til dem, og IBIS vil også fremover samarbejde direkte med de indianske organisationer, forklarer Morten Elkjær, Danmarks ambassadør i Bolivia. (IBIS har i en årrække arbejdet i Bolivia, herunder med indfødte folks rettigheder, red.) Alejandro Parellada fra IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs) i Købehavn er mere skeptisk. Programmet har været en succes, fordi Danmark har vist et unikt engagement, og det har været med til at give processen en dynamik, man risikerer at miste. De indianske organisationer har opfattet Danmark som allieret i kampen for rettigheder. Nu mister de denne allierede på et tidspunkt, hvor landet stadig mangler en politik på området, siger han. Gitte Jakobsen er freelancejournalist. Filmen Sumak Kawsay at leve godt får premiere midt på året. Den er produceret af Batavia Media med støtte fra den danske Ambassade i La Paz. ENESTE SEKTORPROGRAM FOR OPRINDELIGE FOLK Oprindelige folk kan ikke betegnes som en sektor på linje med miljø eller sundhed. Alligevel valgte Danida at definere støtten til oprindelige folk i Bolivia som et sektorprogram, da den første fase blev godkendt i Programmet blev siden forlænget og løb frem til udgangen af Overordnet har programmet været en støtte til at konkretisere de rettigheder, der er aftalt i FN s arbejdsorganisation ILO s konvention 169, som fokuserer på retten til jord og territorier som grundlag for udvikling. I dag er et areal på km 2 over tre gange Danmarks størrelse defineret som indianske fællesjorder (Tierra Comunitaria de Orígen TCO). Af dem har Danmark finansieret jord - opmåling af og skøder på km 2. Rettigheder til de indianske fællesjorder er ikke et mål i sig selv, og den anden del af programmet har handlet om organisering og forvaltning af områderne. Indbyggerne er blevet hjulpet til at definere, hvad de kan bruge deres områder til baseret på bæredygtig udvikling. Programmet har desuden støttet en række pilotprojekter, specielt i højlandet. Her har TCO erne udarbejdet detaljerede planer, som bruges i kommunal planlægning. De oprindelige folks egne organisationer har spillet en central rolle under hele forløbet. Via uddannelse har de fået styrket deres tekniske og organisatoriske kapacitet, så de i dag er langt bedre rustet til at forsvare deres rettigheder som oprindelige folk. DANIDAS AVIS OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE Sept. nr. 5/2009 NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE GULT KORT TIL NICARAGUA Danmark skærper tonen over for Ortegas Nicaragua. Demokratiet er under pres, og derfor skal bistanden beskæres og omlægges. Signalværdien er stor, men dialogen må ikke sættes over styr, advarer flere. Læs side 3. HANDICAP -TEMA: VÆK MED VELGØRENHEDEN Sidst i august tiltrådte Danmark i relativ ubemærkethed FN s handicapkonvention, som forpligter donorer til at tage højde for personer med handicap i udviklingsarbejdet. Konventionen er et skridt væk fra krykker til krøblinge -velgørenhed hen imod en anerkendelse af rettighederne for personer med handicap. Hovedparten af verdens flere end 600 millioner handicappede lever i u-lande under vidt forskellige vilkår: I Afrikas måske mest positive land i forhold til personer med handicap, Uganda, tog 400 handicappede sidste år en universitetsgrad, mens Somalilands handicappede stadig lænkes til træer på psykiatriske klinikker. Læs side MIKROLÅN I KRISE Tjen penge, mens du udrydder fattigdom i Afrika. Sådan lød budskabet fra mikrolåns-initiativet MyC4. Måske har MyC4 lovet for meget. Der er store tab på udlånene, og investorerne holder sig væk. Læs side 6-7. ELLEN OG ELLEN Februar/marts nr. 1/2010 TEMA LIBERIA I Liberia holder FN-chef Ellen Margrethe Løj sammen på freden, mens præsident Ellen Johnson Sirleaf kæmper mod korruption og fattigdom. TEMA side 4 og 9. LIGESTILLINGENS LAND? Kvinder spiller hovedrollerne i Liberias kamp mod ekstrem fattigdom syv år efter afslutningen på 14 års borgerkrig, som lagde den vestafrikanske republik i ruiner. Danida støtter genopbygningen med 110 millioner kroner til kvindelige bønder og øget beskæftigelse og uddannelse for kvinder. Dansk Flygtningehjælp har givet såsæd og landbrugsredskaber til 34-årige Regina Nemah (billedet) og andre af landets kvinder. Udvikling har besøgt en skrøbelig nation fra ministerielle mødelokaler i Monrovia til lerhytterne i landsbyerne. Læs 12-siders Liberia-tema midt i bladet. NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE ER GENSPLEJSNING VÆRRE END SULT? I en verden med flere og flere munde at mætte er det umoralsk at nægte u-landene gensplejset mad, skriver landbrugsøkonom Per Pinstrup-Andersen Side Postnr./by: Adresse: Navn: Ja tak, jeg vil gerne modtage Danmarks mest internationale GRATIS avis TID TIL AT GENTEGNE DIT ABONNEMENT! SE BREV INDE I AVISEN. Danmarks mest internationale avis direkte til din dør 8 gange om åretgratis Du kan også bestille avisen på eller SØREN PIND (V) NY UDVIKLINGS- MINISTER SIDE 3 Herstedvang 12, 2620 Albertslund Rosendahls-Schultz Distribution Sjælland USF B

18 SIDE 18 BAGGRUND NR. 2/2010 Rent vand til alle er en del af FN s syvende 2015 Mål. I starten af 1990 erne dækkede statens vandforsyning 98 procent af befolkningen i Bangladesh, men efter at arsenik blev konstateret i grundvandet, faldt dette tal til blot 74 procent. I alt dør eller 340 børn om dagen i Bangladesh som følge af vandrelaterede sygdomme. Foto: Anna Klitgaard. FOR MEGET, FOR LIDT OG FORKERT VAND Tørke, cykloner, monsunregn, oversvømmelse og arsenik i grundvandet: Deltalandet Bangladesh lider under vandskabte problemer. Af Anna Klitgaard, Dhaka Det flade, vidtstrakte land spreder sig ud mod den grå horisont. Gennem regnen, der siler ned over de grønne rismarker og mudrede kanaler, ses klynger af huse og mennesker. De er alle steder, og de er pressede. For Bangladesh lider ikke kun af ekstrem fattigdom, årlige oversvømmelser og cykloner. Landet er også truet af overbefolkning, klimaforandringer, tørke og arsenik i grundvandet. Bangladesh geografiske beliggenhed gør ikke udviklingsarbejde let. Tre store floder, Brahmaputra, Ganges og Meghna, skærer sig fra Himalaya i nord ned gennem landet og ender i Den Bengalske Bugt i syd. De giver næring til landets marker og dermed mad til indbyggerne, men de forårsager også hvert år store ødelæggelser. Ofte står enorme dele af det nordlige område under vand. Mens oversvømmelserne endnu var i vente i nord, kastede cyklonen Aila kaskader af vand ind over den sydlige del af landet. Som andre tropiske storme pressede vinden havvandet foran sig, og i et lavt liggende land som Bangladesh er det katastrofalt, forklarer Rezaul Karim Chowdhury fra Coastal Association for Social Transformation Trust i det sydlige Bangladesh. Vandet kan nå flere hundrede kilometer ind i landet, og det sker oftere og oftere. Før var der tre til fire år imellem dem, men klimaforandringerne gør havene varmere, og derfor kommer cyklonerne næsten hvert år nu. Det betyder, at de, der bor her, ikke som før i tiden kan nå at komme på fode igen og derfor ender i gæld og hjemløshed. Mange vil ikke se anden udvej end at flygte, men det vil skabe kaos, ikke bare i Bangladesh, men også i nabolandene. Regionalt ragnarok Det varmere vand skaber dog ikke bare flere cykloner, men også mere vand i verdenshavene. Igen vil det ramme især de sydlige egne hårdt, viser en helt ny rapport fra Centre for Environmental and Geographical Information Services (Cegis) i Bangladesh. Centret peger på, at omkring 20 millioner mennesker må flygte og store dele af de sydlige regioner vil i de kommende årtier ikke længere kunne bruges som landbrugsjord. Som om udsigten til et regionalt ragnarok af vand- og klimaflygtninge ikke er dyster nok, så har endnu en naturskabt katastrofe leget kispus med landets drikkevandsforsyning siden i starten af 1990 erne. Arsenik som i store dele af deltalandet forekommer naturligt i jorden fratog dengang en fjerdedel af befolkningen deres rene vand. Som en del af det Danida-støttede vandsektorprogram i Bangladesh oprettede man i 2006 HYSAWA-fonden. Den skal i stedet for at samarbejde med de centraliserede regeringsinstitutioner i hovedstaden Dhaka i højere grad arbejde direkte med de lokale myndigheder og brugerne, forklarer Jan Møller Hansen, souschef ved den danske ambassade i Dhaka Før, da vi arbejdede tæt sammen med det bureaukratiske departement i Dhaka, følte vi ikke altid, at pengene blev udnyttet så effektivt, som de kunne. Der var heller ikke nok samarbejde mellem de centrale og lokale myndigheder, og fra hovedstaden prioriterede embedsmændene ikke brugerne, træning af personale og ligestilling. Det ønskede vi at gøre op med, så vi oprettede HYSAWA. Bangladesh har i mange år lidt under omfattende korruption, hvilket har nedbrudt mange borgeres tillid til staten. Især de fattige har været hårdt presset af at skulle betale penge under bordet, og derfor har det været vigtigt for Danida at finde alternative arbejdsstrukturer i landet, siger Jan Møller Hansen. Lang vej til mål nr. 7 Fra chefstolen i Dhaka er det netop, hvad Mohammed Enamul Kabir forsøger at indføre. Han har siden HYSAWA s oprettelse siddet ved roret og navigeret mellem de lokale aktører og regeringen. De seneste to år har vi formået at levere rent drikkevand til mennesker og sikre hygiejnisk sanitet for 1,5 million mennesker, forklarer han stolt. Men han erkender, at arbejdet ikke altid er lige let, for der har været sure miner blandt de embedsmænd og politikere, som ikke længere har adgang til Danidas midler. Dog kan han i landsbyen Char Biswarnathpur, 50 kilometer uden for Dhaka, se resultatet af arbejdet. På et besøg bliver han mødt af smil, for på pladsen ved det farverige hindutempel installerede fonden i december 2008 en vandpumpe. Og det er beboerne glade for, fortæller Bashana Baroi, der bor i et af landsbyens træhuse. Vores børn bliver ikke længere syge eller dør af det vand, de drikker. Vi kan virkelig mærke en forskel. Før fik vi vand fra floden eller de røde pumper derovre, men i dag er vores børn sundere og vores arbejde med at hente vand tilmed lettere. De røde pumper i landsbyens udkant leverer nu kun vand til tøjvask. De indeholder nemlig vand med arsenik, og det kan ved lang tids Omkring 20 millioner mennesker må flygte, og store dele af de sydlige regioner vil i de kommende årtier ikke længere kunne bruges som landbrugsjord. indtagelse virke kræftfremkaldende. Endnu har ingen overblik over, hvor mange mennesker, der er i fare efter deres årelange omgang med det forurenede vand, men ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kan tallet være over Det er en post på sundhedsbudgettet, som Bangladesh slet ikke har råd til, men HYSAWA-fonden får det rene vand ud til dem, der virkelig har brug for det, fortæller Enamul Kabir. Det betyder, at landet tager endnu et skridt på vejen mod at sikre rent vand til alle og prøver at nå FN s syvende 2015 Mål. Igennem kommunerne når vi de fattigste af de fattige. De, der ikke selv har midlerne til at installere pumper, men alligevel har brug for rent vand. Brugerne betaler selv 20 procent af de samlede installationsomkostninger, og så betaler vi resten. På den måde får de en interesse i at vedligeholde pumpen og føler, at de ejer noget. Det er dog ikke kun i de arsenikfyldte centrale dele af Bangladesh, at HYSAWA arbejder. Også i de tørkeramte nordlige områder, hvor pumperne skal længere og længere ned for at ramme vandspejlet, og de sydlige saltvandsfyldte områder, er de til stede. I de tre dele af landet er det forskellig teknologi, der skal bruges. Det gør arbejdet til en udfordring. Anna Klitgaard er freelancejournalist. Rejsen til Bangladesh var støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

19 NR. 2/2010 DEBAT SIDE 19 K R O N I K 37 lande i Afrika forbyder homoseksualitet, og i flere lande er der et pres for stramninger. Danske missionsselskaber, der arbejder i Afrika, må på banen med en holdning mod homofobien i de afrikanske kirker og samfund. Af Jakob Jakobsen Der blæser en bekymrende bøssevind fra vest, mener mange afrikanske ledere og meningsdannere, deriblandt journalist Ifa Kamau Cush. Han skriver i februarnummeret af tidsskriftet New African, at vestligt kontrollerede ngo ere i årevis (har) prøvet at pådutte os deres fortolkning af homoseksualitet som en naturlig variant af kærlighed, hvilket strider imod grundlæggende afrikanske forståelser af den afrikanske families hellighed, altså selve omdrejningspunktet igennem flere tusind år for afrikansk kultur og spiritualitet. Ifa Kamau Cush begrunder sit synspunkt med en henvisning til Molefi Asante, Temple University, USA, hvis kæmpeværk The Ency - clopedia of African Religion når frem til, at den grundlæggende afrikanske filosofi går ud på, at livet og livets reproduktion er selve samfundets kerne, hvorfor der altså i den afrikanske kultur hverken er plads, kategori eller koncept til at kunne indeholde homoseksualtiet. Det forklarer, hvorfor homoseksualitet var et ukendt fæmomen i Sydafrika før de hvide bosætteres ankomst, skriver Ifa Kamau Cush. Han opfordrer til, at vi afkræver de europæiske og amerikanske regeringer og deres ngo ere respekt for vores afrikanske kultur. Ifa Kamau Cush er på linje med mange afrikanske politikere, deriblandt det ugandiske parlamentsmedlem David Bahati. Han fremsatte i oktober 2009 et lovforslag, hvis hovedpunkter er fængselsstraf på op til tre år for ikke at indberette kendskab til homoseksuelle og op til syv år for forsæt til Vi (missionsselskaberne) har i fællesskab med vore partnere på dette felt en væsentlig reflektionsproces foran os. eller udøvelse af såkaldt almindelig homoseksualtet, hvorimod udøvere af såkaldt grov homoseksualitet, herunder misbrug af autoritet som årsag til forseelsen, idømmes dødsstraf. Et overvældende flertal af Ugandas religiøse ledere fra de traditionelt kristne kirker over frikirkerne og til muslimerne er gået sammen i netværket Uganda Task Force on Homosexuality, hvorfra de støtter lovforslaget. De har opfordret deres medlemmer til at stemme de politikere ud, som ikke støtter Ugandere demonstrerer mod bøssepest fra vest i gaderne i byen Jinja, Uganda. Demonstrationen var planlagt af blandt andet religiøse ledere for at lægge pres på det ugandiske parlament for at vedtage en streng lov mod homoseksualitet blandt andet med dødsstraf for visse forseelser. Foto: Trevor Snapp/Corbis/Polfoto. AF MED HOVEDET, HOMO! lovforslaget, og de har ikke tænkt sig at give efter for pres, herunder trusler om handelssanktioner fra blandt andet USA, Storbritannien, Canada og Sverige. Hvis vores bomuldssalg betyder, at vi får sodomi (sex med dyr; bruges undertiden også om analt samleje, red.) retur, ønsker vi slet ikke at handle, udtaler lederen af Uganda Task Force on Homo - sexuality, præst Martin Ssempa. Martin Ssempa og ligesindedes skærpede synspunkter på dette område er langtfra enestående i Afrika, jævnfør herunder for eksempel Nigeria, hvor tolv nordlige delstater i år 2000 indførte sharia-lovgivning. Det vurderes, at ti til femten mennesker siden dengang er blevet dømt til døden ved stening for homoseksuel adfærd, hvoraf dog endnu ingen er blevet eksekveret. I Senegal blev der i 2008 i kølvandet på et kontroversielt homoseksuelt bryllup indledt en klapjagt på landets homoseksuelle, hvilket fik flere af dem til at flygte over grænsen til Gambia, hvor landets præsident, Yahya Jammeh, truede med at halshugge dem. Man aner i disse eksempler et ekko af den tale, Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, gav på landets femten års uafhængighedsdag i Her sagde han, at homoseksualitet krænker den menneskelige værdighed. Det er at opføre sig værre end svin. Mugabe forklarede, at den adfærd, vi her påduttes, er en adfærd, der er mindreværdig i forhold til selv dyrenes, hvorfor vi naturligvis aldrig nogensinde vil kunne tillade den i vores land. Hvis I ser folk paradere som bøsser og lesbiske, så fang dem og bring dem til politiet. Ifa Kamau Cush, Molefi Asante, David Bahati, Martin Ssempa, Robert Mugabe og andre tager fejl, når de påstår, at afrikansk homoseksualitet er blæst og blæser ind fra Vesten, siger anglikansk præst i Zambia, Kapya Kaoma. Det gør til gengæld deres synspunkter. Det fremgår af den rapport, han har udarbejdet på vegne af den amerikanske tænketank Political Research Associates, hvis titel Hvis vores bomuldssalg betyder, at vi får sodomi retur, ønsker vi slet ikke at handle. Pastor Martin Ssempa, leder af Uganda Task Force on Homosexuality er Globalising the Culture Wars: Conservatives, African Churches and Homophobia. Rapporten viser, at der i lyset af den globale kirkes magtbalance, og den tipper mod syd, er påbegyndt en stadig stigende eksport af tankegods fra marginaliserede højrefløjkristne i USA til kirker i Afrika, herunder blandt andet Kenya, Uganda og Nigeria. De pressede kristne fra USA har brug for alliancepartnere i Syd, hvis de vil gøre sig forhåbninger om indflydelse. Derfor er de, som førhen støttede apartheid, nu vendt tilbage til Afrika, fremstillende sig selv som kontinentets virkelige venner. Den amerikanske præst og præsident for organisationen Defend the Family International, Scott Lively, er en af dem. Han tog til Uganda i marts 2009 med det formål at oplyse dem om, at bøssebevægelsen er en ond institution. Bevægelsens hensigt, sagde han, er at nedkæmpe det familiebaserede samfund og erstatte det med en promiskuøs kultur. Han fortalte, at homoseksualitet traditionelt slet ikke er et anliggende mellem to voksne, men mellem voksne og teenagere. Homoseksualitet er altså ikke helt det samme som pædofili. Det er dog tæt på, synes han at mene. Pointen med dette eksempel er ikke, at det er lykkedes for vestlige præster, deriblandt eventuelt Scott Lively, at hjernevaske afrikanske kirkeledere til at angribe kontinentets homoseksuelle. Så meget magt har de ikke. På den anden side er der ingen tvivl om, at disse præster og deres organisationer i kraft af deres partnerskab med afrikanske kirker naturligvis har en rolle at spille. Således gælder det også for danske missionsselskaber, deriblandt Danmission. Vi har i fællesskab med vore partnere på dette felt en væsentlig reflektionsproces foran os. Det gælder også her i Tanzania, hvor den lutherske kirke pt. overvejer sit fortsatte partnerskab med den lutherske kirke i USA. Overvejelsen blev affødt af en beslutning om at tillade sogne at ansætte homoseksuelle præster, som den lutherske kirke i USA traf på deres kongres i efteråret Det er så provokerende et standpunkt, at det har fået den lutherske kirke i Tanzania til at overveje at afbryde sit ellers omfattende, mangeårige partnerskab med den lutherske kirke i USA. Svaret vil falde på kirkens øverste rådsmøde i april. Mest sandsynligt ser vi et besindigt svar i denne omgang. Jakob Jakobsen er udsendt af Danmission som uddannelsesrådgiver til den lutherske kirke i Tanzania, men skriver dette indlæg som privatperson.

20 SIDE 20 DEBAT NR. 2/2010 GIV AIDS-SYGE FRIHED TIL AT OVERLEVE, SØREN PIND! K O M M E N T A R Alt for tidligt at dirigere bistanden væk fra hiv/aids og over til andre sundheds - problemer. Af Vivianna Lambrecht Nyroos, Læger uden Grænser Hiv/aids nævnes ikke én eneste gang i det nye udkast (kommentaren er skrevet før den endelige version, red.) til den danske strategi for udviklingspolitik. Ikke én eneste gang! Det er ikke bare i modstrid med alle tidligere udmeldinger om dansk engagement i kampen. Det er også direkte katastrofalt for de millioner, der er i behandling for hiv/aids og for de millioner, der venter på at komme i behandling. Der er hårdt brug for Danmark som foregangsland og som fortaler for langsigtede forpligtelser i kampen mod den dødbringende sygdom. Læger uden Grænser opfordrer den nye udviklingsminister til at komme ind i kampen. Det seneste årti er der brugt mange ressourcer på den globale hiv/aids-katastrofe, og der er opnået store fremskridt. Fire millioner hiv-positive mennesker er fortsat i live, fordi de er kommet i behandling, og tusinder af nye infektioner er blevet forhindret. Men det er alt for tidligt at mene, at problemet er mindre presserende, og helt forkert at forbigå emnet i en udviklingspolitisk strategi. De, der er i behandling, må ikke svigtes de skal have mulighed for at fortsætte behandlingen. Dertil kommer, at forebyggelsen halter efter, og at der fortsat er millioner af hivsmittede, som endnu ikke har adgang til behandling. I den seneste tid har man kunnet få det indtryk, at der bliver brugt for mange penge på hiv/aids-indsatser i forhold til anden sundhedsbistand i udviklingslandene. (Se f.eks. det for nylig udkomne Guidance Note to Danish Development Assistance to Health, samt artikel i Udvikling Afrika oversvømmes af aidsmedicin, nr. 4, 2008.) Argumenterne går på, at hiv/aids-indsatsen skygger for andre sundhedsbehov, og at kapaciteten i u-landenes sundhedssystemer ikke er tilstrækkelig til at udføre både omfattende hiv/aids-indsatser og andre livsvigtige sundhedsindsatser. Blandt de internationale donorer er der opstået et øget ønske om at omdirigere bistand væk fra hiv/aids mod andre sundhedsproblemer. Der er udsigt til en nedgang i finansiering af hiv/aids-behandling globalt. Det kan få som konsekvens, at i tusindvis af nye patienter ikke får adgang til behandling, og at mennesker, som lige nu modtager behandling, risikerer på et tidspunkt ikke længere at kunne få den. Den Globale Fond har allerede skåret 10 procent i de godkendte bevillinger, og organisationen forlængede fristen for ansøgninger i 2009 med seks måneder. Det betyder at bidragene bliver forsinkede. Den næste bevillingsrunde i 2010 er afhængig af, at donorer kommer frem med nye bidrag. The US President s Emergency Plan for AIDS Relief (PEPFAR) annoncerer, at indsatsen mod hiv/aids ikke længere skal være en kriseindsats, men en bæredygtig indsats. Bæredygtighed bliver vægtet højere end at få udvidet programmerne, selv om flertallet af hiv-smittede, der har brug for behandling, stadig ikke har adgang til den. Den samme tendens ser man hos det statslige britiske bistandsorgan, Dfid, som har redefineret sin rolle i hiv/aids-støtte fra at fremme udvidelsen af behandlingsprogrammerne til at De fleste mennesker, der er smittet med hiv/aids, og som har brug for behandling, dør i løbet af tre år, hvis de ikke får den. Program Manager Vivianna Lambrecht Nyroos, Læger uden Grænser styrke sundhedssystemer. Samtidig er verdensbankens hiv/aids-program MAP blevet omdefineret. Fra tidligere at have været hovedsponsor vil Verdensbanken nu være facilitator og kundskabs-bidragyder. Den har allerede stoppet hiv/aids-støtten til Uganda, Guinea og Lesotho og planlægger det samme for Mozambique, DR Congo samt Kenya. Læger uden Grænser ser konsekvenserne af disse omlæggelser i vores daglige arbejde. Vi behandler i dag hiv/aids-patienter årligt i over 30 lande, og vores aktiviteter dækker naturligvis kun en lille del af behovene. Vores programmer er integrerede med de Nozamile Ndarah fra Lusikisiki i Sydafrika er hiv-positiv, men har de seneste tre år levet med anti-retroviral behandling. Her ses hun med tre af sine fire børn: Awethu (5), Anelisiwe (6) og Thandiwe (8). Oprindeligt modtog Nozamile Ndarah behandling fra hiv-behandlingsprojektet Siyaphila La ( Vi bor her ), som blev oprettet af MSF Sydafrika. MSF har senere overdraget projektet til sundhedsmyndighederne i Eastern Cape. Foto: Gideon Mendel/Corbis/Polfoto. lokale sundhedsydelser eller udføres i samarbejde med offentlige sundhedsprogrammer, og netop derfor ser vi tydeligt, hvordan niveauet af international støtte påvirker landenes mulighed for behandle deres hiv-smittede. I en del lande med høj forekomst af hiv/aids bliver patienterne nægtet adgang til klinikker, og personalet er nødt til at tage det uacceptable valg at rationere livsvigtig medicin. Et eksempel på tilbagegang i de opnåede fremskridt så vi i 2008 i Sydafrika. I Free State provinsen løb man tør for medicin og var i fire måneder nødt til at vente med at sætte nye patienter i behandling. Det forårsagede omkring dødsfald og forøgede risikoen for, at patienterne udviklede resistens mod medicinen. Et år senere stod man i samme ulykkelige situation. Free State-provinsen manglede igen 30 millioner dollars for at kunne fortsætte behandlingen for alle. Hiv/aids er på globalt plan fortsat den primære dødsårsag for kvinder i den fødedygtige alder. Michel Sidibé, direktør for FN-organisationen UNAIDS, har dog for nylig annonceret, at der er et håb om, at kampen mod aids kan vindes. Han bygger udsagnet på, at der er stærke tegn på, at hiv-positive patienter med den rette behandling ikke bringer smitten videre gennem sex. Men det forudsætter jo lige præcis adgang til behandling for alle. Hvad der opfattes som den rette behandling, er også ved at ændre sig. WHO s standarder for, hvornår man bør begynde i medicinsk behandling, er på vej til at blive ændret, så anbefalingen er, at man skal begynde tidligere. På den måde kan der blive tale om, at mellem 18 og 22 millioner mennesker i virkeligheden har behov for at komme i behandling. De fleste mennesker, der er smittet med hiv/aids, og som har brug for behandling, dør i løbet af tre år, hvis de ikke får den. Når hiv-positive modtager behandling, får det en række afledte og positive konsekvenser for sundheden generelt. Det drejer sig eksempelvis om et lavere antal nye tuberkulose - infektioner, et lavere antal nye smittede fordi der er færre med virus i befolkningen og generel oprustning af landets sundhedsressourcer gennem bedre sundhedsinformation og indkøbssystemer etc Målene, som der indtil videre har været bred opbakning til i den danske regering, kan ikke opnås uden støtte til en hiv/aidsindsats, der både udvider adgangen til behandling og satser på langsigtede strategier. Kære nye udviklingsminister Søren Pind, Læger uden Grænser håber, at du vil være med til at leve op til dit eget partis løfte om at løfte støtten til reproduktiv sundhed og rettigheder samt bekæmpelsen af HIV/AIDS til et rekordniveau på 1,5 mia. kr. årligt i 2015 som beskrevet i Venstres Udviklingsoplæg fra februar Vi håber, at du hurtigt vil mane vores frygt i jorden om, at støtten til hiv/aidsbekæmpelse med ét ryger ud af bistandspolitikken. Vil du også være med til at opfordre andre donorer til at opretholde deres forpligtelser i kampen mod hiv/aids? Så ville du gøre alle de patienter, der lige nu venter på frihed til overlevelse, samt alle dem, som i fremtiden får brug for behandling, en afgørende tjeneste. Vivianna Lambrecht Nyroos er Program Manager i Læger uden Grænser (MSF).

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Dansk ICYE Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE ICYE programmet 6 eller 12 måneders frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning!

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015 Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Projektbesøg: Siden sidste nyhedsbrev i december 2014 har venskabsforeningen aflagt 3 besøg

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

oplev en tredje verden det globale volontørprogram 1

oplev en tredje verden det globale volontørprogram 1 oplev en tredje verden det globale volontørprogram 1 Det globale volontørprogram Indtryk for livet 3 Du gør en forskel 4 Hvor og hvornår 5 Kirgistan 6 Honduras 7 Malawi 8 Zambia 9 Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Præsentationsrunde 3. Kort opdatering på 2010: Hjemmeside Budget 2010 4. Fremtidige

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere