lige muligheder for alle altid Handicappede har fået nok Rekordmange ledige fleksjobbere Tema: Jobhjælp til døve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lige muligheder for alle altid Handicappede har fået nok Rekordmange ledige fleksjobbere Tema: Jobhjælp til døve"

Transkript

1 Magasin om det rummelige arbejdsmarked Nr. 15 april årgang lige muligheder for alle altid Handicappede har fået nok Rekordmange ledige fleksjobbere Tema: Jobhjælp til døve

2 Indhold Fleksicurity nr. 15, april 2011 magasin om det rummelige arbejdsmarked Leder...side 3 Forhandlingerne om ny fleksjobordning stadig i gang...side 4 Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Ledigheden bider sig fast...side 6 Fleksicurity udkommer fire gange om året. Tema: utilfredsheden ulmer Utilfredsheden ulmer...side 8 Markant utilfredshed med reformplaner...side 10 Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen Redaktør: Claus Ormslev Døv = dum? Tema: pejling 2011 Frivillighed kræver velfærd...side 12 Mulighed for kloge penge...side 14 Kommenter: Socialt ansvar har en fremtid side 16 Tema: døve i arbejde Effektiv jobhjælp til døve...side 18 Her er døve velkomne side 20 Lang rejse mod forståelse og accept side 22 Landets første døve jobkonsulent...side 26 Kursushjælp...side 27 Cheminovas medarbejdere er glade for it-hjælp...side 28 Siden sidst...side 32 Claus Ormslev Redaktør Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Mikael Hasle Journalist Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion Web: Eva Maria Sloth Sekretær Eva Krukow Grafiker Af Kjeld Søndergaard, D Ansvarshavende redaktør et er både beskæmmende og forstemmende at læse artiklerne i dette nummer af Fleksicurity med udgangspunkt i Castberggård, hvor vi endnu engang her i det andet årti i det andet årtusind efter alle tiders største humanists fødsel stadig overser et menneskes talent og muligheder, blot fordi han eller hun er døv. Kan du ikke høre? Nå så er du nok heller ikke synderligt begavet, synes omgivelserne at tænke. Ikke blot hørehæmmede oplever sådanne fordomme. Lederen af Huset Ventures regnskabskursus, som nu på fjerde år uddanner fleksjobbere i bogholderfunktioner, har en HD i regnskab, er tidligere regnskabschef for et meget stort dansk firma og formand for andelsboligforeningen, hvor han selv bor kort sagt blændende godt begavet, både faktuelt og socialt. På grund af sklerose er denne for os meget værdifulde medarbejder nu endt i kørestol, men han oplever jævnligt under færdsel i byen og i forretninger, at mennesker henvender sig til ham nærmest råbende og med meget, meget omhyggelige sætningskonstruktioner. For han er vel både dum og døv, når han nu sidder i sådan en kørestol. I en større sammenhæng er vi her måske ved kernen af problemet, når det drejer sig om at integrere mennesker med funktionsbegrænsninger på det ordinære arbejdsmarked: Et godt fagligt jobmatch af en psykisk sårbar fleksjobber i en industrivirksomhed går ofte galt på grund af omgivelsernes manglende både viden og forståelse for funktionsbegrænsningens karakter og krav. Det er sjældent i ledelsen eller tillidsmandssystemet, det kikser, men ofte i det helt nære samarbejde det går galt. Jeg siger ikke, at vi her har årsagen til, at danskere i aldersgruppen år på overførselsindkomst nu gennem ganske mange år nærmest er blevet til en fastfrosset kendsgerning. Men det er flere år siden, forskning påviste, at der i denne gruppe ligger måske årsværk gemt, og for os der arbejder med integration af bl.a. fleksjobbere på det ordinære arbejdsmarked er netop fordomme ofte en væsentlig barriere. En funktionsbegrænsning kan ikke assimileres væk. For at knytte dette synspunkt til en aktuel diskussion: En funktionsbegrænsning kan ikke assimileres væk. Et handicap er et handicap og i hvert fald hvis det berettiger til fleksjob klassificeret som permanent. Hverken lægevidenskab eller heksekunst kan slette de adfærds- eller udtryksmæssige forandringer, som handicappet bevirker, og derfor er det omgivelserne, der må forandre sig. Fordommene skal væk, og de mennesker der ikke fejler noget, skal i taknemmelighed over netop dette faktum brede armene ud og sige Velkommen her på vores arbejdsplads! Man må spørge sig selv: Er der i denne sammenhæng alligevel noget eller nogen, som er både dum og døv uden at der i øvrigt er nogen naturlig sammenhæng mellem disse to betegnelser. Set i relation til spørgsmålet ovenover denne leder, så er svaret måske ja. Når nu vi spilder så megen relevant arbejdskraft, er samfundet så ikke både døvt over for en stor arbejdskraftressource, som råber brug os, og dumt, når det fravælger en oplagt mulig værdiskabelse, som vil komme alle til gavn? 2 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

3 Forhandlingerne om ny fleksjobordning stadig i gang Flere politikere og eksperter vurderer, at fleksjobreformen ikke forhandles på plads før et valg. Hans Engell mener, en fleksjobreform er udelukket før et valg. Morten Østergaard mener, at det skal kunne betale sig at arbejde mere. M Tekst: Jeanett Dian Amonsen ens mange danskere venter på det folketingsvalg, der skal afholdes i år, forhandler politikerne på Christiansborg videre. Der skal opnås enighed om en ny fleksjobordning, der kommer til at gælde alle fleksjob oprettet efter den kommende reform. Fleksicurity har kontaktet samtlige arbejdsmarkedsordførere i Folketinget. Meldingerne er de samme: Forhandlingerne er i gang og går stille og roligt fremad, men der er meget store uenigheder opposition og regering imellem. Regeringen har fremlagt sine synspunkter, som i hovedtræk bl.a. går ud på følgende i forhold til fleksjob: Det første fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt og bevilges for fem år ad gangen. Alle under 40 bevilges udelukkende midlertidige fleksjob. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob. Løntilskuddet til arbejdsgiverne reduceres til dagpengeniveau Arbejdsgiveren betaler løn for det antal effektive arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet kan højst svare til den maksimale dagpengesats cirka kr. om året. S, SF og R er parate til en ændring af den nuværende ordning, der vil betyde, at fleksjobbere ikke vil få fuld løn som i dag, selvom de kun kan klare at arbejde på deltid. I lighed med regeringen er oppositionen parat til at se på, om der skal skæres i det offentlige tilskud til de højst lønnede fleksjobbere. Derudover mener partierne, at de fleksjobbere, der kun kan arbejde i kort tid, skal have mindre udbetalt, end dem der kan arbejde mere. Det skal kunne betale sig at arbejde mere, siger Morten Østergaard, MF, Rad.V. Der skal skabes enighed om den kommende reform mellem Socialdemokraterne, SF, Venstre, Konservative, Kristendemokraterne og De Radikale, før en reform kan besluttes i folketinget. Disse partier står nemlig bag det forlig på området fra 2000, der blev justeret i Brug for bredt forlig Politikerne er over en bred kam enige om, at fleksjob- og førtidspensionsreformen skal være et bredt forlig. Ulla Tørnæs (V) siger: Jeg tror bestemt, at det kan lykkes at finde frem til en bred politisk aftale. Det er meget vigtigt med en bred aftale, for det vil skabe mest mulig tryghed for dem, der bliver berørt af reformen. SF s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, mener dog, der er store knaster i forhandlingerne. Der er store uenigheder. Vi ønsker ikke som regeringen at forringe fleksjobberes mulighed for at blive hos en arbejdsgiver, de har haft et ordinært job hos, siger han, ligesom vi i SF ikke bryder os om, at regeringen vil forlade princippet om overenstkomstmæssig løn i forhold til det offentlige tilskud. Ikke før et valg Ingen politikere vil sige det officielt, men på Christiansborg mener flere - både politikere og politiske kommentatorer - at det vil være en politisk umulighed at vedtage en så følsom reform inden et valg. Politisk kommentator, Hans Engell, siger at chancerne for at få en aftale på plads inden et valg er lig nul. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at der kommer nogle store forlig mellem regeringen og oppositionen inden valget, siger han og tilføjer, at det efter hans vurdering vil gøre sig gældende i forhold til reformer af blandt andet fleksjob og førtidspension, SU en og folkeskolen. Chancerne for at få en aftale på plads inden et valg er lig nul. Hvis forhandlingerne udskydes til efter et valg - og hvis S og SF får et flertal - vil førtidspensions- og fleksjobreformen indgå i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Det står i valgprogrammet Fair Løsning fra S og SF. 4 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

4 Ledigheden bider sig fast også blandt fleksjobbere Der er stadig mange ledige danskere, og også fleksjobberne bliver ramt af ledighed. Antallet af fleksjobvisiterede på ledighedsydelse er det højeste nogensinde, viser tal fra Jobindsats.dk. Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, CABI Center for Aktiv L BeskæftigelsesIndsats. edigheden har bidt sig fast i det danske arbejdsmarked, og antallet af ledige danskere har igennem længere tid ligget på omtrent det samme niveau. Således var fuldtidspersoner ledige i januar, og lægger man dertil de ca ledige i aktivering, ender tallet på ledige fuldtidspersoner. Også fleksjobberne bliver ramt af ledigheden. CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har set nærmere på tal fra Jobindsats. dk, og her viser det sig, at antallet af personer på ledighedsydelse stiger hastigt. Knap fuldtidspersoner var i januar 2011 på ledighedsydelse. Det er mere end året før, og siden november 2008 er antallet af personer på ledighedsydelse steget knapt 30 procent. Til sammenligning er antallet af fuldtidspersoner i fleksjob i samme periode steget tre procent fra i november 2008 og til i januar Mange nye på ledighedsydelse Ifølge Jørgen Søndergaard, direktør for SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er det især den økonomiske krise, der har sendt fleksjobbere ud i ledighed. Der er ingen tvivl om, at når vi oplever en generel nedgang i beskæftigelsen, så smitter det også af på fleksjobområdet. En del kommer på ledighedsydelse, fordi de mister deres job, og det bliver sværere for de nytilkendte fleksjobvisiterede at få et job, siger Jørgen Søndergaard. Ifølge Jørgen Søndergaard er det bekymrende, at over er på ledighedsydelse, for det skaber den risiko, at nogle fleksjobvisiterede kommer til at gå ledige meget længe og aldrig får et fleksjob. Dog hæfter han sig også ved, at fleksjobområdet ikke er gået helt i stå. Antallet af fleksjobbere er steget tre procent siden november 2008, og det betyder faktisk, at antallet af fleksjob er steget i forhold til den samlede beskæftigelse, siger Jørgen Søndergaard. Det offentlige er hårdt ramt I Københavns Kommune mærker man også efterdønningerne af den økonomiske krise, og det strømmer i øjeblikket til med fleksjobbere, der mister deres job, oplyser Karen Ellitsgaard, jobcenterchef for Jobcenter København Job På Særlige Vilkår. Vi får næsten dagligt varslinger om afskedigelser, og langt de fleste kommer fra det offentlige. Det er børne- og ungeområdet og blandt SOSU erne, at der bliver skåret ned, siger Karen Ellitsgaard. Når vi modtager varslinger om, at en fleksjobber står til at miste jobbet, så gør vi meget ud af at mødes med virksomheden for at finde en løsning. Men når det skyldes nedskæringer, så er der ikke ret meget at gøre, siger hun. Opsøg virksomheder I forsøget på at begrænse antallet af personer på ledighedsydelse satser Jobcenter København derfor på et stærkt samarbejde med det private arbejdsmarked. Derfor har man samlet indsatsen over for fleksjobbere i Job På Særlige Vilkår, som informerer og rådgiver virksomheder om, hvordan de kan ansætte en medarbejder i fleksjob. Det sker bl.a. i form af en hjemmeside og en pjece til virksomhederne, men også ved besøg ude i virksomhederne. Vi laver meget opsøgende arbejde blandt private virksomheder og fortæller dem om, hvilke muligheder de har for at ansætte en person i fleksjob. I nogle tilfælde lykkes det at få virksomhederne til at sige ja, men det går ikke helt så godt, som vi gerne ville. Og det er i høj grad den generelle økonomiske situation, der gør det svært, siger Karen Ellitsgaard. Ifølge Jørgen Søndergaard er der ikke nogen gylden løsning til at få flere væk fra ledighedsydelse og i arbejde i økonomisk hårde tider. Det er vigtigt for fleksjobbernes jobchancer, at jobcentrene har et godt virksomhedssamarbejde og er opsøgende. Samtidig understreger han, at den enkelte ledige også har et ansvar for sin situation. Der er ingen tvivl om, at det er en gruppe, som er mere afhængige af jobcentrets indsats end andre ledige. Men den ledige fleksjobber må ikke læne sig tilbage og regne med, at jobcentret finder et job. Det er rigtig vigtigt, at den ledige selv er opsøgende og finder ud af, hvad der kunne være af mulige job, siger Jørgen Søndergaard. Den økonomiske krise, har sendt fleksjobbere ud i ledighed. Historisk mange fleksjobbere mister deres job. Ledighedsydelse Fleksjob Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner November November November November Januar Januar Kilde: Jobindsats.dk 6 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

5 utilfredsheden ulmer Utilfredsheden ulmer København Århus Holstebro Høring i København NEJ TIL AT BLIVE KALDT GØGEUNGER VI VIL BEHANDLES SOM MENNESKER NU ER DET NOK KNYTNÆVE TIL REFORMPLANER K Tekst: Jeanett Dian Amonsen ommunernes besparelser på handicap- og psykiatriområdet er ikke gået stille hen. Massevis af handicappede, psykisk syge, pårørende og andre interesserede har det seneste halve års tid valgt at gå på barrikaderne. Flere steder i landet har demonstrationer præget bybilledet demonstrationer, hvor rollatorer, kørestole og andre hjælpemidler ikke har været et særsyn. Demonstrationer, hvor besparelsernes ofre har valgt at sige fra offentligt. Og med regeringens planer om stramninger på fleksjobog førtidspensionsområdet er endnu flere stået på protestbølgen. Der er skåret kraftigt ned på hjælpen til udviklingshæmmede og i medierne er vi blevet kaldt forkælede og gøgeunger. Sådan skrev ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) blandt andet i indkaldelsen til en demonstration, der i november startede på Rådhuspladsen i København og endte på Christiansborg. Flere end 400 mennesker fra hele landet deltog, flere kom i busser fra blandt andet Vejle, Horsens og Sønderjylland. Vi vil ikke nasse eller være dovne. Vi vil bare gerne have samme muligheder som alle andre. Vi drømmer også om uddannelse, job, en god bolig, kæreste og et dejligt liv, var parolen fra ULF. De demonstrerende bar bannere, hvor der for eksempel stod Spørg før I skærer, Vi ønsker ikke særbehandling, men ligebehandling, Vi kan mere, end I tror eller Vi er ikke gøgeunger. Formanden for ULF, Lisbeth Jensen, høstede stort bifald, da hun blandt andet sagde: Jeg har fået nok af at blive kaldt en gøgeunge i medierne. Jeg har fået nok af, at mit arbejde ikke betragtes som et rigtigt arbejde. At det bare kaldes en social foranstaltning. Jeg har fået nok af, at man i kommunerne taler om at trække folk hjem, så man kan spare penge. Som om vi er køer. Jeg har fået nok af, at der skæres så kraftigt i hjælpen, at man kører os ud på et sidespor i samfundet. Jeg har fået nok af politikere, der ikke lytter, før de træffer beslutninger om os. Jeg har fået nok af at blive set på, som en der bare er til besvær, selv om jeg har en masse at give til samfundet. Mennesker med handicap skal behandles som mennesker, og det er uretfærdigt at besparelserne altid skal ske hos de svageste borgere, fordi de ikke kan eller orker at råbe op, udtalte arrangørgruppen bag en større demonstration i Århus d. 7. januar. Op mod 1500 mennesker deltog i en demonstration mod Århus Kommunes spareforslag på socialområdet. Spareforslaget ville gå hårdt ud over fysisk og psykisk handicappede og blandt andet betyde lukning af flere væresteder. De lukker værestederne for os psykiatribrugere. Kommunen flytter rundt med os som skakbrikker. Men det er mennesker, det handler om, fastslog medarrangør Marianne Mogensen. Initiativtager til demonstration var Jesper van der Schaft. Medlem af Århus Byråd, Jette Jensen fra Enhedslisten, undrede sig i sin tale over, at flertallet i byrådet vil behandle de svageste så hårdt.»vi er alle født lige, men nogen har færre ressourcer end andre og dermed brug for støtte. Derfor støtter jeg jer i Århus,«sagde hun. Tirsdag d. 25. januar havde de handicappede og deres pårørende i Holstebro også fået nok. De troppede op på rådhuset i Holstebro og signalerede med en demonstration deres utilfredshed med de bebudede besparelser på Handicap- og Psykiatri området i Holstebro kommune. Der var forslag om besparelser på ca. 30. mio. kr. for 2011 og besparelserne ville ramme et område, som efter de deltagendes mening i forvejen har problemer med at få økonomien og hverdagen til at hænge sammen. Det var meget tæt på et klingende BUUUH fra salen, da fleksjobbere og andre med handicap, organisationsfolk og eksperter i januar var til en stort anlagt og stuvende fuld høring på Axelborg om den nye fremtidige lovgivning for fleksjob og førtidspension. Overskriften for arrangementet var Udstrakt hånd eller knytnæve?, og det var tydeligt, at de mange deltagere både hverdagseksperter, der lever med deres handicap, og en stribe mere officielle eksperter vendte tommelfingeren nedad til regeringens planer om at indføre besparelser på området. Et af forslagene er at indføre midlertidige førtidspensioner og fleksjobgodkendelser, samt sænke fleksjobstøtten og dermed den enkelte fleksjobbers løn. Det var Det Sociale Netværk, Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Danske Handicaporganisationer, der stod for arrangementet på Axelborg i København. Læs meget mere om utilfredsheden ved høringen på næste side. 8 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

6 utilfredsheden ulmer Markant utilfredshed med reformplaner Politiske planer om strammere vilkår for fleksjobbere og førtidspensionister gav dybt bekymrede miner i salen til en fyldt høring på Axelborg. Tekst: S Jeanett Dian Amonsen alen var tæt besat, da Det Sociale Netværk, Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Danske Handicaporganisationer i slutningen af januar indbød til høring på Axelborg i det centrale København. Høringens emne var regeringens udspil til en ny reform af førtidspension og fleksjob. Dyb bekymring Programmet var tæt pakket med indlæg fra repræsentanter fra jobcentre, fra erhvervslivet, fra de faglige organisationer, Socialforskningsinstituttet, samt politikere og eksperter. Og der var indlæg fra borgere, som fortalte om deres oplevelser i forhold til fleksjob og førtidspension. Fælles for stort set alle indlægsholdere var en nagende, dyb bekymring for området og for de mange mennesker reformerne vil berøre. Tydelige klapsalver Indlæggene fra især borgerne gjorde stort indtryk på de mange fremmødte, og klapsalverne var høje og tydelige, da bl.a. Sarah Glerup, som lider af muskelsvind sagde: Om jeg så blev tilbudt en million mere i løn, så kan det ikke få mig til at arbejde mere, stå på mine ben eller binde mine snørebånd. Der er forskel på at ville og at kunne. Stramme reformplaner Regeringens reformplaner indeholder mange forskellige elementer. På fleksjobområdet vil regeringen blandt andet indføre midlertidige fleksjob i håb om, at den ramte på et senere tidspunkt kan komme tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der er forskel på at ville og at kunne. Herudover vil regeringen nedsætte den offentlige støtte til det enkelte fleksjob således, at de timer fleksjobberen ikke kan arbejde, får vedkommende løn på dagpengeniveau. Regeringen mener, at der så vil være en gulerod for den enkelte til at yde mere. Regeringsudspillet vil stille mange fleksjobbere væsentligt dårligere økonomisk, end tilfældet er i dag. Stor misforståelse Tidligere statsminister og nuværende formand for det sociale netværk, Poul Nyrup Rasmussen, var stærkt kritisk overfor regeringens planer. Der har bredt sig den misforståelse, at en hel masse mennesker kan gå på vandet men gennem historien er det kun lykkedes for en enkelt. At man bare skal have en gulerod, for så bliver det umulige muligt. At den blinde kan se, og hende med muskelsvind kan gå. Det regeringen gør nu har langtrækkende virkninger på tusinder af menneskers liv. Når man er tryg, tør man prøve nyt og udfordre sig selv. Men hvis man er utryg, også økonomisk, tør man ikke, sagde han. Spareøvelse Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer er en af mange, som er bekymret over, at regeringen tilsyneladende mener, at en reform - som ved et snuptag - kan fjerne handicap, sygdom og lidelser. Udspillet reducerer ikke ventelisterne, det er udelukkende en spareøvelse sagde Stig Langvad i sin velkomst. Frygt for flere ledige Merete Hornecker fra LAFS er ligeledes yderst foruroliget. Det bekymrer hende blandt andet, at regeringen med sit udspil gør det vanskeligere for den enkelte fleksjobber at skifte branche, som mange fleksjobbere er nødt til. Regeringen vil nemlig afskaffe fleksjobberes nuværende ret til seks ugers efteruddannelse. Når man er tryg, tør man prøve nyt og udfordre sig selv. Hvis mulighederne for at blive opkvalificeret ikke længere er til stede, vil det alt andet lige, forringe fleksjobbernes vilkår for at komme i fleksjob, og dermed vil ledigheden stige, sagde Merete Hornecker fra taler stolen til forsamlingen. Handleplaner Et forslag fra regeringen er, at arbejdsgiveren skal lave handleplaner i forbindelse med fleksjobansættelser. Mange i salen frygtede, at dette vil blive til en bureaukratisk opgave for både store og små virksomheder, som i dag har fleksjobbere ansat. Det er ikke mere bureaukrati, virksomhederne efterlyser. Arne Nygaard fra Grundfos repræsenterede erhvervslivet på høringen, og han fortalte, at en formindskelse af papirarbejdet er et stort ønske fra virksomhederne. Som det er i dag er det allerede bureaukratisk og indviklet nok, sagde han. Som vi har beskrevet andetsteds i Fleksicurity er reformerne på fleksjob og førtidsreform-området stadig i gang. Stig Langvad mener regeringen vil spare på de handicappede. Poul Nyrup Rasmussen er stærkt kritisk. Salen var fuld af fremmødte. 10 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

7 Det er med glæde, at Fleksicurity og Huset Diskussionen om den rent pekuniære værdi af Venture i samarbejde med Egmont Højskolen socialt forebyggende arbejde er evigt aktuel. sender dig denne helt særlige og personlige De senere år er der arbejdet mere bevidst med at invitation. Vi viderefører traditionen fra den påvise værdiskabelsen under betegnelsen SROI første, særdeles vellykkede, pejlingskonference, eller Social Return On Investment. og indbyder hermed til Pejling I denne gruppe vil diskussionen dreje sig om, hvor langt vi er nået i Danmark, og hvordan vi kan komme videre. Inspiration fra England Meningen med pejlingskonferencen er at samle ligger lige for. eksperter og ildsjæle, som virkelig ved noget om de tre emner, vi sætter lys på. Pejling 2011 s Er det gratis? emner er: - om frivillige som ressource i en social indsats Kan det betale sig? Facilitator: Generalsekretær Lars Rahbek, Er det gratis? KFUM s Sociale Arbejde Hvem skal nu betale? Målet med konferencen er at tage temperaturen på emnerne og at være med til at kvalificere en gagerede blandt andet i den sociale indsats. Politikerne ønsker sig langt flere frivilligt diskursen det kommende år. Både store og små frivillige organisationer vil Vi har inviteret dig og 49 andre men der er kun gerne være med, men problemer er der også: plads til 30 deltagere på konferencen, så skynd hvordan sikres kontinuitet, professionalisme, dig at melde dig til. Det kan du gøre ved at sende faglighed, etik osv.? Og især: hvordan dækkes en mail til omkostningerne? Organisationerne er både te en og fra en, for Program for konferencen: påtager de sig en opgave, som på langt sigt Onsdag 5. januar-torsdag 6. januar er en møllesten om halsen? Og hvordan med Ankomst og indkvartering engagementet når der kommer penge - store Frokost penge - med i billedet? Som jeg ser det I denne gruppe vil vi prøve at tegne omridset af Oplæg og erfaringsudveksling et lykkeligt ægteskab mellem det frivillige engagement og samfundets behov. ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup, Konferencen finder sted på Egmont Højskolen i Hou fra onsdag 5. til fredag 7. januar, a f e t k o m p a s e l l e r l i g n e n d e Randers Kommune Hvem skal nu betale? Indtil middagen Facilitator: Direktør Lars Jannick Johansen, torsdag aften den 6. januar Social Capital står den på workshop om de tre emner Når det drejer sig om forbedring og udvikling af nye hjælpemidler altså rent fysiske og salgbare varer så er der mulighed for at finansiere Fredag den 7. januar Formiddagen bruges på at hver enkelt gruppe udviklings arbejdet. Men når det drejer sig om fortæller om debatten og giver en briefing til udvikling af både erfaringer og ny viden, det der de øvrige deltagere en form for spådom, som går under betegnelsen social innovation, så er hver enkelt så kan tage med sig hjem og lade de finansielle kilder få og små. arbejde videre i det kommende år. Og det på trods af den udbredte opfattelse af, at Vi slutter af med en god frokost. dansk viden på velfærdsområdet er penge værd, og der burde kunne kapitaliseres. I denne gruppe Workshopper: vil vi diskutere inden- og udenlandske eksempler Kan det betale sig? på nye veje for at tilføre de sociale innovatører - om værdimåling af en social indsats. og ildsjælene den nødvendige start kapital. Facilitator: Chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Konferenceleder: Kjeld Søndergaard PEJLING 2011 P E J L I N G b e s t e m m e r e t n i n g e n e l l e r p o s i t i o n e n a f n o g e t v e d h j æ l p pejling 2011 PEJLING 2011 P E J L I N G b e s t e m m e r e t n i n g e n e Frivillighed kræver velfærd l l e r p o s i t i o n e n a f n o g e t v e d h j æ l p a f e t k o m p a s e l l e r l i g n e n d e Konferencen: Pejling 2011 I starten af januar afholdtes den årlige konference Pejling 2011 som er en del af Fleksicurity-projektet. På konferencen deltog 30 eksperter, ildsjæle og betydende personer inden for emnet socialøkonomi. Konferenceleder var Kjeld Søndergaard, udviklingschef i Huset Venture i Århus. Målet med konferencen er at tage temperaturen på en række emner og at være med til at udpege vigtige debatområder inden for emnet i det kommende år. Dels for at kvalificere debatten og dels for at kvalificere deltagerne. Konferencen blev afholdt på Egmont Højskolen i Hou. Deltagerne var delt op i tre grupper, der i løbet af de to døgn konferencen varede, behandlede et emne hver. De tre emner var: Kan det betale sig? Om værdimåling af forebyggende social indsats. De senere år har eksperter arbejdet bevidst med at påvise værdiskabelsen under betegnelsen SROI eller Social Return On Investment. Er det gratis? om frivillige som ressource i en social indsats. Regeringen ønsker sig langt flere frivilligt engagerede i den sociale indsats. Men hvordan sikres kontinuitet, professionalisme, faglighed og etik? Hvem skal nu betale? Når det drejer sig om udvikling af nye fysiske hjælpemidler er der rig mulighed for at finansiere udviklingsarbejdet. Men når det drejer sig om udvikling af social innovation, så er de finansielle kilder få og små. Tekst: Mikael Hasle Er det gratis? var overskriften for en af workshopperne på Pejling 2011 og debattørerne var veteraner fra både det praktiske, frivillige arbejde og fra kommuner, videnscentre og andre deltagere i velfærdsarbejdet. Gruppen slog hurtigt ned på en række nøgleemner, som kom til at præge debatten: Kan frivilligt arbejde erstatte statens velfærd? Der tales i disse dage meget på Christiansborg om, at det frivillige arbejde skal have en mere fremtrædende plads i den offentlige velfærd men er det overhovedet realistisk? Hænger det sådan sammen, at det frivillige arbejde automatisk vil tage over, hvis det offentlige skærer ned på velfærden? Ifølge frivilligheds-workshoppen er tingene bestemt ikke så enkle: Det amerikanske projekt The Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project følger den frivillige non profit-sektor i mere end 50 lande. Disse studier har ført til en opsigtsvækkende konklusion: Når en befolkning føler sig tryg sikkerhedsmæssigt, økonomisk og velfærdsmæssigt blomstrer det frivillige arbejde. Det betyder ifølge workshoppen at nedskæringer i velfærden ikke automatisk På konferencen Pejling 2011 debatterede deltagerne frivillighed og velfærd. fører til mere frivilligt arbejde; tværtimod. Den offentlige velfærd skal være i top, hvis frivilligheden skal blomstre. Men selv hvis denne forudsætning er på plads, er frivilligt arbejde ikke blot en enkel, entydig størrelse uden problemer hvilket også afspejledes i workshoppens arbejde: To typer frivilligt arbejde Gennem de senere år er der sket en vækst i antallet af mennesker, som deltager i frivilligt arbejde men hvor er stigningen sket? Frivilligt arbejde kan groft sagt deles op i to forskellige kategorier: det relationsbestemte og det lystbetonede. Det relationsbestemte, frivillige arbejde er affødt af den frivilliges personlige relation; som for eksempel faren der tager en tørn i fodboldklubben, mens hans søn er aktiv, eller moren som er aktiv i børnehavens forældrebestyrelse i begge tilfælde kun så længe deres børn er med i den pågældende aktivitet. Derefter træder forældrene ud og udfører typisk ikke andet frivilligt arbejde. Det lystbetonede, frivillige arbejde er derimod båret af den frivilliges personlige engagement i en sag. Som eksempel de mange besøgsvenner, som hjælper i Røde Kors-regi eller de frivillige hjælpere i de mange cafeer, som drives af KFUM s Sociale Arbejde. Flere fædre i fodboldklubben Hvis man underkaster de to forskellige typer socialt arbejde et nærmere eftersyn, vil man se, at det er det relationsbestemte arbejde, som har set en opblomstring, mens det lystbetonede har holdt sig på samme niveau i mange år. Populært sagt er der kommet flere fædre i fodboldklubberne, og stigningen i det relationsbetonede, frivillige arbejde har desuden et meget nøje sammenfald med indførelsen af forældrebestyrelser i skoler og daginstitutioner. Faglighed og kontinuitet Det frivillige arbejde lader sig ikke underkaste stive systemer og normer. Det er netop opstået for at løse en specifik opgave og båret af lyst. Det offentlige kan derfor ikke forvente at kunne strukturere, systematisere og forpligte det på samme måde, som det offentlige velfærdsarbejde. Derfor er der en række spørgsmål, som skal besvares, før det offentlige kan kalkulere med, at nogle opgaver bliver løst frivilligt: Hvordan sørger man for kontinuiteten i et arbejde, som er båret af lyst? Hvordan sikrer man fagligheden inden for områder, hvor denne må sættes højt som for eksempel sundheds- og omsorgsområdet? Hvordan kan man fordele arbejdet mellem frivillige og professionelle, så begge parter føler sig tilgodeset og føler deres engagement respekteret? Kan man dirigere med frivillige, som man kan det med ansatte? Hvordan bevarer man de frivilliges lyst og energi? Det er ikke så let, som det ser ud Workshoppen om frivillighed fandt således frem til en række problemer, paradokser og spørgsmål, som alle skal afklares, før det frivillige arbejde i Danmark når et større omfang. Først og fremmest paradokset med at frivilligt arbejde kræver velfærd. Når det politiske system har set dette paradoks i øjnene, kan det tage fat på at besvare de centrale spørgsmål i debatten og så kan man tage fat på at fremelske og dyrke frivilligheden. På temasiderne her om Pejling 2011 kan du læse artikler om emner, der blev behandlet på konferencen. Knud Årup Niels Nielsen Kjeld Søndergaard Inger Steen Møller Hans Wadskjær og Susanne Poulsen 12 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

8 Det er med glæde, at Fleksicurity og Huset Diskussionen om den rent pekuniære værdi af Venture i samarbejde med Egmont Højskolen socialt forebyggende arbejde er evigt aktuel. sender dig denne helt særlige og personlige De senere år er der arbejdet mere bevidst med at invitation. Vi viderefører traditionen fra den påvise værdiskabelsen under betegnelsen SROI første, særdeles vellykkede, pejlingskonference, eller Social Return On Investment. og indbyder hermed til Pejling I denne gruppe vil diskussionen dreje sig om, hvor langt vi er nået i Danmark, og hvordan vi kan komme videre. Inspiration fra England Meningen med pejlingskonferencen er at samle ligger lige for. eksperter og ildsjæle, som virkelig ved noget om de tre emner, vi sætter lys på. Pejling 2011 s Er det gratis? emner er: - om frivillige som ressource i en social indsats Kan det betale sig? Facilitator: Generalsekretær Lars Rahbek, Er det gratis? KFUM s Sociale Arbejde Hvem skal nu betale? Målet med konferencen er at tage temperaturen på emnerne og at være med til at kvalificere en gagerede blandt andet i den sociale indsats. Politikerne ønsker sig langt flere frivilligt diskursen det kommende år. Både store og små frivillige organisationer vil Vi har inviteret dig og 49 andre men der er kun gerne være med, men problemer er der også: plads til 30 deltagere på konferencen, så skynd hvordan sikres kontinuitet, professionalisme, dig at melde dig til. Det kan du gøre ved at sende faglighed, etik osv.? Og især: hvordan dækkes en mail til omkostningerne? Organisationerne er både te en og fra en, for Program for konferencen: påtager de sig en opgave, som på langt sigt Onsdag 5. januar-torsdag 6. januar er en møllesten om halsen? Og hvordan med Ankomst og indkvartering engagementet når der kommer penge - store Frokost penge - med i billedet? Som jeg ser det I denne gruppe vil vi prøve at tegne omridset af Oplæg og erfaringsudveksling et lykkeligt ægteskab mellem det frivillige engagement og samfundets behov. ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup, Randers Kommune Hvem skal nu betale? Indtil middagen Facilitator: Direktør Lars Jannick Johansen, torsdag aften den 6. januar Social Capital står den på workshop om de tre emner Når det drejer sig om forbedring og udvikling af nye hjælpemidler altså rent fysiske og salgbare varer så er der mulighed for at finansiere Fredag den 7. januar Formiddagen bruges på at hver enkelt gruppe udviklings arbejdet. Men når det drejer sig om fortæller om debatten og giver en briefing til udvikling af både erfaringer og ny viden, det der de øvrige deltagere en form for spådom, som går under betegnelsen social innovation, så er hver enkelt så kan tage med sig hjem og lade de finansielle kilder få og små. arbejde videre i det kommende år. Og det på trods af den udbredte opfattelse af, at Vi slutter af med en god frokost. dansk viden på velfærdsområdet er penge værd, og der burde kunne kapitaliseres. I denne gruppe Workshopper: vil vi diskutere inden- og udenlandske eksempler Kan det betale sig? på nye veje for at tilføre de sociale innovatører - om værdimåling af en social indsats. og ildsjælene den nødvendige start kapital. Facilitator: Chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Konferenceleder: Kjeld Søndergaard Konferencen finder sted på Egmont Højskolen i Hou fra onsdag 5. til fredag 7. januar, a f e t k o m p a s e l l e r l i g n e n d e PEJLING 2011 P E J L I N G b e s t e m m e r e t n i n g e n e l l e r p o s i t i o n e n a f n o g e t v e d h j æ l p pejling 2011 Socialøkonomiske virksomheder kan give mange flere job til fleksjobbere. Men danske socialøkonomiske virksomheder har brug for risikovillig kapital for at kunne opstå og vokse i langt større stil, end man hidtil har set det i Danmark, samtidig med at der mangler forretningsmæssig viden i virksomhederne. Det siger Lars Jannick Johansen, der bl.a. står bag strategi-oplægget Velfærdens iværksættere. Han arbejder nu på at danne landets første socialøkonomiske fond. Mulighed for kloge penge S Tekst: Jeanett Dian Amonsen ocialøkonomiske virksomheder er kommet for at blive og spås af mange eksperter stor betydning i fremtidens verdensbillede. I september 2009 var socialt iværksætteri en del af Googles liste over de 16 væsentligste ideer, der vil forandre verden. Organisationer fra OECD til EU har taget temaet op, og lande fra USA til Storbritannien og Italien er gået forrest med strategier, der skal sikre udvikling af socialt iværksætteri i stor skala. I Danmark har vi endnu ikke nogen national strategi, men vi har et erhvervsliv, hvor socialøkonomiske virksomheder løbende opstår og etableres. Problemet er, at området mangler penge til udvikling. Danske rollemodeller Socialøkonomiske virksomheder har både et ideologisk og et økonomisk grundlag og løser eksempelvis sociale problemer på nye måder. Danske rollemodeller på området er Huset Venture der beskæftiger mennesker, som på grund af ulykke, sygdom eller handicap ikke kan arbejde på fuld tid og derfor er fleks- eller skånejobbere. Og eksempelvis it-virksomheden Specialisterne, der bygger på de særlige spidskompetencer hos ansatte autister. Hertil kommer de mange socialøkonomiske virksomheder, der baserer sig på en miljømæssig ideologi. Behov for kapital og kompetencer Men mange sociale iværksættere i Danmark slås med at vokse og med at udvikle deres forretning. Lars Jannick Johansen tidligere direktør for Mandag Morgen, forfatter til strategi-oplægget Velfærdens Iværksættere og deltager på Pejling 2011 siger: Hvis de socialøkonomiske virksomheder skal udvikle og vokse sig større - så er der et meget stort behov for vækstkapital og vækstkompetencer. Virksomhederne opstår, og i startfasen er der ofte god økonomisk støtte at få, men de har mere end svært ved at gro. Mange sociale iværksættere i Danmark slås med at vokse. De socialøkonomiske virksomheder er typisk socialfagligt meget stærke. Men de savner i høj grad forretningskompetencer, og det hæmmer væksten. Samtidig havner de mellem to stole, når de skal have vækstkapital: Kommercielle banker og investorer opfatter dem som for sociale mens de er for kommercielle til godgørende fonde og offentlige puljer. Kloge investeringer Lars Jannick Johansen Derfor ser man i udlandet i disse år en opblomstring af særlige finansieringstilbud målrettet socialøkonomiske virksomheder. I England er der bl.a. etableret særlige offentlige lånemuligheder og private investeringsfonde, der kombinerer adgangen til at låne penge med tilførslen af forretningskompetencer til virksomhederne. Og det er kloge investeringer fordi man så både højner den økonomiske formåen og evnen til at lave forretning og formidle det. Men disse investeringsmuligheder mangler i Danmark, siger Lars Jannick Johansen. Derfor arbejder han nu i samarbejde med TrygFonden på at etablere en social investeringsfond i Danmark under arbejdstitlen Den sociale kapitalfond. Målet er at få den etableret i løbet af 2011 og dermed skabe en ny mulighed for at udvikle de socialøkonomiske virksomheder og deres sociale og økonomiske værdiskabelse til gavn for hele samfundet. Se evt. mere på 14 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

9 Det er med glæde, at Fleksicurity og Huset Diskussionen om den rent pekuniære værdi af Venture i samarbejde med Egmont Højskolen socialt forebyggende arbejde er evigt aktuel. sender dig denne helt særlige og personlige De senere år er der arbejdet mere bevidst med at invitation. Vi viderefører traditionen fra den påvise værdiskabelsen under betegnelsen SROI første, særdeles vellykkede, pejlingskonference, eller Social Return On Investment. og indbyder hermed til Pejling I denne gruppe vil diskussionen dreje sig om, hvor langt vi er nået i Danmark, og hvordan vi kan komme videre. Inspiration fra England Meningen med pejlingskonferencen er at samle ligger lige for. eksperter og ildsjæle, som virkelig ved noget om de tre emner, vi sætter lys på. Pejling 2011 s Er det gratis? emner er: - om frivillige som ressource i en social indsats Kan det betale sig? Facilitator: Generalsekretær Lars Rahbek, Er det gratis? KFUM s Sociale Arbejde Hvem skal nu betale? Målet med konferencen er at tage temperaturen på emnerne og at være med til at kvalificere en gagerede blandt andet i den sociale indsats. Politikerne ønsker sig langt flere frivilligt diskursen det kommende år. Både store og små frivillige organisationer vil Vi har inviteret dig og 49 andre men der er kun gerne være med, men problemer er der også: plads til 30 deltagere på konferencen, så skynd hvordan sikres kontinuitet, professionalisme, dig at melde dig til. Det kan du gøre ved at sende faglighed, etik osv.? Og især: hvordan dækkes en mail til omkostningerne? Organisationerne er både te en og fra en, for Program for konferencen: påtager de sig en opgave, som på langt sigt Onsdag 5. januar-torsdag 6. januar er en møllesten om halsen? Og hvordan med Ankomst og indkvartering engagementet når der kommer penge - store Frokost penge - med i billedet? Som jeg ser det I denne gruppe vil vi prøve at tegne omridset af Oplæg og erfaringsudveksling et lykkeligt ægteskab mellem det frivillige engagement og samfundets behov. ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup, Randers Kommune Hvem skal nu betale? Indtil middagen Facilitator: Direktør Lars Jannick Johansen, torsdag aften den 6. januar Social Capital står den på workshop om de tre emner Når det drejer sig om forbedring og udvikling af nye hjælpemidler altså rent fysiske og salgbare varer så er der mulighed for at finansiere Fredag den 7. januar Formiddagen bruges på at hver enkelt gruppe udviklings arbejdet. Men når det drejer sig om fortæller om debatten og giver en briefing til udvikling af både erfaringer og ny viden, det der de øvrige deltagere en form for spådom, som går under betegnelsen social innovation, så er hver enkelt så kan tage med sig hjem og lade de finansielle kilder få og små. arbejde videre i det kommende år. Og det på trods af den udbredte opfattelse af, at Vi slutter af med en god frokost. dansk viden på velfærdsområdet er penge værd, og der burde kunne kapitaliseres. I denne gruppe Workshopper: vil vi diskutere inden- og udenlandske eksempler Kan det betale sig? på nye veje for at tilføre de sociale innovatører - om værdimåling af en social indsats. og ildsjælene den nødvendige start kapital. Facilitator: Chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Konferenceleder: Kjeld Søndergaard Konferencen finder sted på Egmont Højskolen i Hou fra onsdag 5. til fredag 7. januar, a f e t k o m p a s e l l e r l i g n e n d e PEJLING 2011 P E J L I N G b e s t e m m e r e t n i n g e n e l l e r p o s i t i o n e n a f n o g e t v e d h j æ l p pejling 2011 På konferencen arbejdede en af grupperne med begrebet SROI Social Return On Investment. David Graff, Kommunikationschef i CABI Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats har efter arbejdet denne kommentar: Socialt ansvar har en fremtid på markedsvilkår! fakta Hvad er SROI? SROI er betegnelsen for det afkast, som følger af en given investering, og som ikke kan måles i kroner og ører, men derimod i social værdi f.eks. som øget livskvalitet, forbedret netværk, minimeret forbrug af medicin etc. David Graff Af David Graff, Kommunikationschef, CABI og deltager i Pejling 2011 Sociale obligationer, CSR og socialt ansvar med bundlinje. Begreber som disse er tidens buzzwords, når man færdes blandt sociale iværksættere og ordinære virksomheder med et stærkt socialt engagement. Og mener man, som jeg, at vi er afhængige af virksomhederne for at løse arbejdsmarkedets udfordringer, er der grund til at stoppe op og lytte. De nye buzzwords kredser omkring markedsfinansiering og forretningsorientering som en vej til med virksomhedernes hjælp at løse samfundets sociale udfordringer. Sådanne buzzwords skal gøres til benhårde argumenter, hvis flere virksomheder skal med. De bløde argumenter om at gøre en forskel for mennesker, der behøver en håndsrækning, er fine, men ikke længere nok. Tidens buzzwords lægger op til at gribe sagerne anderledes an: 1. Over for ordinære virksomheder i almindelighed handler det om at fortælle klart og tydeligt, hvornår socialt ansvar giver god bundlinje. Og hvornår det ikke gør. 2. Over for store virksomheder skal det gøres klart, at socialt engagement er en naturlig del af en CSR-strategi, som både skaffer virksomheden et solidt rekrutteringsgrundlag og skaber gang i butikken. 3. I den hastigt voksende underskov af socialt iværksætteri, frivillighed og utraditionelt samspil mellem det offentlige og de private virksomheder er der flere muligheder at hente, f.eks. sociale obligationer. Sociale obligationer handler om at forbinde: Investeringer (fra fonde eller kommercielle investorer) med Initiativer, som har til formål at skabe social værdi for udsatte grupper, og understøtte det med Staten, der forrenter investorernes penge på baggrund af det givne initiativs succes med at skabe social værdi. Det kunne f.eks. et projekt som det meget succesrige Projekt HighFive have nydt godt af. Projektets medarbejdere har gennem flere år dygtigt koblet unge med en kriminel eller næsten-kriminel fortid sammen med virksomheder, der vil hyre dem, og jobcentre, der vil støtte dem. I dag er projektet rent offentligt finansieret, men det kunne sagtens eksistere på sociale obligationer. Det er i orden at tjene penge på at tage et socialt ansvar. Og alle ville være vindere: Investorerne ville få afkast af deres investering, staten ville skabe konkurrence mellem projekter om investorernes penge og stimulere socialt ansvar gennem markedet, mens målgruppens fremtidsperspektiver ville forbedres. Det er nyt, at man kan sige højt, at det er i orden at tjene penge på at tage et socialt ansvar. Men det er i orden! Det er bare med at komme i gang. 16 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

10 døve i arbejde Effektiv jobhjælp til døve A Tekst af: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock t have tegnsprog som modersmål medfører en række særlige forhold både med hensyn til kommunikation og kulturelt og så kan det i høj grad gøre det vanskeligt at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet. På lige netop det område har Castberggård helt særlige kompetencer: En Epinionundersøgelse viste i 2005, at 48 procent af landets cirka hørehandicappede er i arbejde. Af disse har en femtedel været gennem Castberggårds forskellige tilbud! Derfor er Castberggårds ekspertise inden for hørehandicap et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med at skaffe job til døve og hørehæmmede. Vi er da utroligt glade og stolte over at vores arbejde har en effekt, siger Niels Niels Nielsen, leder af Castberggård. Hver femte døv i beskæftigelse har fået hjælp af Castberggård, der dermed gør en yderst effektiv jobindsats. Nielsen, som er jobcenterleder på Castberggård. Det er meget motiverende og giver os stor lyst til at udvikle os. De begrænsede offentlige finanser kan mærkes Fleksicurity har mødt Michael Olesen, som er jobkonsulent på Castberggård og selv døv. Han fortæller om, hvordan jobskaffelsesforløbene er blevet reduceret i takt med de færre kommunale midler: Vi startede med at tilbyde døve et forløb på et år, som bestod af tre måneders kursus, efterfulgt af ni måneders praktik, fortæller han, men det var dyrt for kommunerne efterhånden også for dyrt. Michael Olesen, døv jobkonsulent. Vi havde ellers stor succes med forløbet og cirka syv ud af ti deltagere kom i arbejde, fortsætter Michael Olesen, men vi måtte se virkeligheden i øjnene og tilbyde kommunerne en ny model. Fra et år til seks uger Og det var et helt nyt forløb, Castberggård i 2009 tilbød kommunerne: Seks ugers grundforløb med mulighed for forlængelse. Michael Olesen fortæller: Vores seks-ugers-forløb er en barberet version af det store forløb, vi tilbød indtil 2005, men vi er sikre på, at det virker. Vi er faktisk så sikre, at vi tilbyder kommunerne at forlænge den enkelte borgers ophold på Castberggård i op til et år med jobgaranti! Det betyder, at hvis vi ikke har skaffet et job til borgeren inden for det år, er forløbet gratis for kommunen! Resultatet er knapt så godt Det voldsomt forkortede forløb har betydet, at succesraten er faldet fra 70 til 30 procent men den er alligevel høj nok til, at mange kommuner vælger at forlænge borgernes ophold på Castberggård. Grunden til at vi stadig kan skaffe job til så relativt mange er, at vi dels klæder den enkelte døve godt på til at komme ud på arbejdsmarkedet og dels, at vi lægger en stor indsats i at skaffe job, fortæller Michael Olesen, som mener, at de bedre tolkemuligheder, man har i dag, er medvirkende til, at stadigt flere døve kommer ud på arbejdsmarkedet: I dag bliver der uddannet flere og bedre tegnsprogstolke, end der gjorde tidligere, fortæller han, og samtidig giver teknologien langt mere fleksible tolkningsmuligheder end tidligere. Virksomhederne skal også med Selvom Castberggård lægger et stort arbejde i at sælge den enkelte døve til virksomhederne, nytter det ikke meget, hvis ikke virksomhederne vil købe, siger Michael Olesen, som tydeligt har mærket, at virksomhedernes købelyst er faldet voldsomt i takt med finanskrisens indtog: Det er nemt nok at tage et socialt ansvar, når det går godt, siger han og slutter, men når det går ned ad bakke, er det åbenbart knapt så nemt. fakta Castberggård et kraftcenter for hørehandicappede i Danmark Castberggård ligger smukt ved Hedensted i det sydøstlige Jylland. Stedet er en gammel præstegård, der i 1973 blev købt af en række døveforeninger som kursussted. Siden har Castberggård via knopskydninger taget det ene initiativ efter det andet for at styrke og udvikle hørehandicappedes identitet, kvalifikationer og kompetencer også på jobområdet. Castberggård indeholder i dag blandt andet højskole for døve, kursusfaciliteter, idrætscenter, værksteder, undervisningslokaler til tegnsprog, auditorium og tennisanlæg. Her er et særligt fokus på sproglig kommunikation, idet Castberggård arbejder på at sikre hørehandicappede ligeværdig deltagelse i undervisning, samvær og fællesskab. Derfor lever tegnsprog og talesprog side om side i hverdagen på Castberggård. 18 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

11 døve i arbejde Her er døve velkomne Halvdelen af landets døve mellem 18 og 65 år er arbejdsløse. Arbejdsgiverne mangler viden og tror, at det er omkostningsfuldt at ansætte en døv. En virksomhed ved Horsens har trodset alle fordomme og fået en gevinst ved at ansætte døve. Henning Kristensen D Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock e har løftet det hele her i virksomheden. De er nogle dejlige mennesker. Sådan omtaler John Jeppesen sine to døve ansatte, der siden sommeren 2010 har arbejdet i produktionen i Dansk Retur system A/S i Løsning. Vi har alle et ansvar Som produktionsleder i den østjyske genbrugsvirksomhed har John Jeppesen ikke haft nogen betænkeligheder ved at ansætte døve medarbejdere. Vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at tage hånd om mennesker, som har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Vi tager vores sociale ansvar seriøst og derfor var vi også hurtige til at sige ja tak, da Castberggård tilbød os to døve medarbejdere, fortæller John Jeppesen Tager hånd om de ansatte Hos Dansk Retursystem A/S stiller vi kun et krav: ingen fysiske handicap. Og det gør vi af den grund, at det ikke er forsvarligt at arbejde her som fysisk handicappet. Det kræver en vis motorik at løfte sække og fodre en tællemaskine med genbrugsflasker. Når det så er sagt, er vi ret fleksible i virksom heden og tager hensyn til ansatte med depressioner eller andre personlige problemer. Vi finder altid en løsning og går ind og skåner en medarbejder, som har brug for aflastning i en periode. Castberggård som fødselshjælper 61-årige Henning Kristensen er en af de døve medarbejdere hos Dansk Retursystem A/S. Han er ikke født døv, men efter at han blev smittet med gulsot som spæd, blev han døv på begge ører. Henning der er uddannet møbelsnedker var i 21 år ansat i køkkenvirksomheden Modulia. Men efter en omstrukturering i virksomheden bliver Henning Kristensen og hans døve kollega Jan afskediget. Hurtigt får de tilbudt et tre-måneders-ophold på Castberggård gennem projektet DIA, Døve i arbejde. Et ophold som giver gevinst: en 37-timers stilling på helt normale vilkår blandt hørende kolleger. I starten var Jan og jeg ansat som sommervikarer i 12 uger. Men allerede efter tre ugers arbejde blev vi fastansat, så vi må jo have gjort et godt indtryk, siger Henning Kristensen og smiler. Godt klædt på til opgaven Dansk Retursystem A/S har tidligere haft en døv medarbejder ansat. Derfor var tanken om at ansætte to nye medarbejdere med hørehandicap ikke afskrækkende. Castberggård er rigtigt gode til at informere. De sagde: I skal vide noget om døve på forhånd. Det er vigtigt, for så kan I nedbryde den barriere der eventuelt måtte være i forhold til jeres øvrige ansatte. Hvordan kommunikerer jeg med en døv, og skal jeg formulere mig på en anden måde end til en hørende medarbejder?. Det er sådan en forhåndsviden, der har været rigtig god for os som virksomhed, siger John Jeppesen. Positiv oplevelse med døve Det handler jo om at kaste sig ud i det. Og det vil jeg sige til andre virksomheder, kast jer ud i det! I vores tilfælde har det udelukkende været en positiv oplevelse at ansætte døve medarbejdere, siger John Jeppesen. Vores to ansatte er virkelig vellidte. De kommer med godt humør og en utroligt positiv indstilling, som kommer hele virksomheden til gode. Henning Kristensen er også positiv over for den måde Dansk Retursystem A/S har håndteret ansættelse og oplæring, som foregik med tolk. Kommer langt med kropssprog Jan og jeg er blevet modtaget rigtigt godt af både ledelse og kolleger. De har været åbne og lette at kommunikere med lige fra begyndelsen. Da vi er gode til at mundaflæse, har det heller ikke været noget problem at holde pause med kollegerne. Vi kan godt kommunikere i korte sætninger. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bruger vi mimik og kropssprog og også lidt tegnsprog, som jeg har lært nogle af mine kolleger. Det kan der godt komme noget sjovt ud af, siger Henning Kristensen og smiler. Ingen udgifter på døve Mange private virksomheder tror fejlagtigt, at det er dyrt at ansætte døve, for der skal naturligvis være en døvetolk til stede ved vigtige informationsmøder og under den første oplæring. Den type udgifter dækkes af det offentlige, og er derfor ikke en byrde for os som virksomhed, fortæller John Jeppesen. Mange private virksomheder tror fejlagtigt, at det er dyrt at ansætte døve. 20 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

12 døve i arbejde Lang rejse mod forståelse og accept Døve og hørehæmmede står ikke i første række til de attraktive job. For en ung kvinde fra Sønderjylland har rejsen mod et godt job og gode kolleger været lang og svær. En flytning til Århus var nødvendig for at få et netværk blandt andre hørehæmmede og møde en jobkonsulent med indsigt og forståelse for hendes særlige handicap. I dag har hun et drømmejob hos HK og føler sig for første gang i sit liv accepteret og værdsat. D Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock et har været et mareridt at gå i skole. Jeg har oplevet at andre børn skreg mig ind i ørerne og kaldte mig alt muligt nedladende, fordi jeg var hørehæmmet. Jeg flyttede skole adskillige gange og mødte aldrig andre hørehæmmede på Als. 28-årige Jette Esmann er en smilende og imødekommende kvinde. Moderigtigt klædt på i stramme jeans og tunika. Hun er velformuleret, og der er intet der indikerer, at her er en handicappet. Bekymrede forældre Jette Esmanns forældre aner uråd, da datteren er fem år gammel. Børnehaven er uforstående, men indvilger dog i at sende pigen til talepædagog. Her får forældrene beskeden: Jeres barn vil bare have opmærksomhed hun fejler ikke noget!. Forældrene er stadig bekymrede. Og deres bange anelser bliver bekræftet, da Jette er 11 år. Under et besøg hos en læge i Sønderborg får moren et chok. Jette bliver sendt uden for døren for lægen vil tale med moren under fire øjne: Din datter er stærkt hørehæmmet. Hun er bare meget dygtig til at mundaflæse. Atypisk hørehandicap Jette Esmann får efterfølgende høreapparat på det ene øre. Omvæltningen er overvældende for hende, og først som 18-årig er hun parat til høreapparat på det andet øre. Lydene er ganske enkelt for overvældende for hende at vænne sig til. Hendes hørehandicap er nemlig atypisk. Hun kan kun høre meget høje toner direkte ind i øret. Jette kan ikke høre tv, radio, telefon- og talestemmer. Og det er vanskeligt at finde effektive høreapparater til lige netop Jettes handicap. Jeg kæmpede mig gennem handelsskolen godt hjulpet af en sød klassekammerat, som oversatte alt for mig. Men mine karakterer havde uden tvivl været bedre, hvis jeg havde haft optimale høreapparater. Men jeg fik da en flidspræmie, siger hun og smiler. Det har været et mareridt at gå i skole. 22 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

13 døve i arbejde Jeg har lært at kæmpe, og jeg ville bare have en uddannelse. Jette Esmann og hendes høreassistance. Kamp for uddannelse Jette Esmann uddanner sig til kontorassistent på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Jeg har lært at kæmpe, og jeg ville bare have en uddannelse. Hærens Sergentskole var et godt sted for mig at være. Tiltaleformen hos Forsvaret er meget direkte med korte sætninger og øjenkontakt. Problemerne begyndte, da jeg var færdiguddannet og skulle ud at finde et job. Nederlag på arbejdsmarkedet Jette kommer i arbejdsprøvning på Sønderborg Sygehus, hvor hun bliver sat til at arkivere helt alene i et kontor uden kolleger. Det var lidt af et chok for mig at komme ud i den virkelige verden. Det var meget ensomt, og jeg var ligesom bare hende den døve.mit næste job var et vikariat hos Sauer-Danfoss, hvor larmen fra produktionen gjorde det helt umuligt for mig at kommunikere med kolleger. Det var denne her uudholdelige følelse af at være totalt isoleret blandt andre mennesker, som jeg oplevede igen. Jeg tænkte: Jeg må simpelthen gøre noget drastisk nu, hvis jeg vil have et godt arbejdsliv. Jette Esmann vælger at flytte til Århus. Hun vil ud af isolationen, finde et netværk blandt andre hørehæmmede. Hun skriver et brev til specialkon sulent Lars Andersen på Tale- og Høreinstituttet, og de aftaler et møde. Tilpasning af høreapparat Lars Andersen tilkaldte sin chef, og de havde aldrig set noget lignende! De havde kun hørt om en person i København med et hørehandicap som mit. Og så satte de ellers himmel og hav i bevægelse for at finde et høreapparat, som kunne gøre mit liv lettere og gøre mig bedre rustet til arbejdsmarkedet. Det tager lang tid for Jette at afprøve to forskellige høreapparater og vænne sig til en ny lyd. Jeg tror, det er vanskeligt for hørende at forstå. Det er psykisk hårdt at få et nyt høreapparat, som ikke virker optimalt. Det kan måske sammenlignes med pludselig at få tinnitus. Til sidst lykkedes det Høreinstituttet at tilpasse høreapparater til Jette, som fungerer for hende. Og så er hun klar til igen at prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Tilbage på job Jette kommer i arbejdsprøvning hos Århus Politi og får efterfølgende job i et bilannoncefirma, et reklamebureau og i Fødevarestyrelsen. Det sidste job bliver hun sygemeldt fra og siden fyret. Skuffet må hun erkende, at det stadig er svært for hende at være på arbejdsmarkedet. Hun kan ikke kommunikere med sine kolleger. Jeg var tæt på at opgive. Jeg ville jo bare så gerne arbejde, og så blev jeg ved med at løbe panden mod en mur. Der var bare ting, jeg ikke kunne, og derfor ikke skulle udsættes for på en arbejdsplads. Jeg kunne ikke tale i telefon, og det nyttede ikke, at jeg dagligt var angst for at tage telefonen, hvis den ringede. Og jeg kunne ikke skelne lyde, hvis jeg sad i et stort kontorfællesskab. Jeg blev hurtigt træt, fordi jeg skulle koncentrere mig så meget. Al min fritid blev brugt på at sove, for at jeg skulle kunne overkomme at gå på arbejde. Sagsbehandler med forståelse Jette får på jobcenteret i Skejby tildelt en sagsbehandler med stor forståelse for hendes handicap. Det var en stor lettelse. Min sagsbehandler var specialist i hørehæmmede og forstod hvilke problemer, jeg hele tiden stødte på. Han fortalte mig om fleksjoblovgivningen og formidlede en arbejdsprøvning hos HK, som han mente ville være et godt sted for mig. Og han fik ret, siger Jette Esmann med et stort smil. I dag er Jette fastansat hos HK Østjylland i et 20- timers fleksjob. Værdsat og accepteret Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve at komme på arbejde hver dag og være glad og føle mig godt tilpas. Jeg har søde, hjælpsomme kolleger, der tager hensyn og altid reserverer en plads tættest på oplægsholderen til møder. Jeg er fuldstændig forskånet for at tale i telefon og har fået bevilget en kollega som høreassistance til frokost, kaffepauser, møder og kurser. Og så har det været guld værd, at min chef informerede mine kolleger ordentligt, inden jeg kom. Hun fortalte om mit handicap og hvilke skånehensyn der skulle tages. Så alle var godt klædt på. Jette Esmann er glad for, at hun tog springet og flyttede til Århus. Mine fem år i Århus har været de bedste i mit liv. Ubetinget. Jeg tør simpelthen ikke tænke tanken til ende, hvis jeg ikke var flyttet væk fra Sønderborg. Jeg havde aldrig mødt den forståelse, som jeg gør her, og heller ikke fundet så god en arbejdsplads som HK. Det er første gang i mit liv, at jeg oplever at føle mig værdsat og som en del af et fællesskab. Det var lidt af et chok for mig at komme ud i den virkelige verden. 24 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

14 døve i arbejde Landets første døve jobkonsulent En døv kan ikke være jobkonsulent. Rollen forpligter Michael er godt klar over, at han som den første døve jobkonsulent af mange ses som en rolle model også af kursisterne på Castberggaard. Han er også godt klar over, at den rolle forpligter ham, og det tager han meget alvorligt. Derfor var han også blandt deltagerne, da University College Sjælland sidste sommer slog dørene op til diplomuddannelsen Videreuddannelse for fagfolk, der vejleder og støtter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som henvender sig til professionelle, der arbejder med vejledning, jobformidling, revalidering og lignende. Du kan finde et link til uddannelsen på fleksicurity. dk - Links. D Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock en 28-årige Michael Olesen er uddannet lærer med matematik, geografi, idræt og historie som linjefag og han har været ansat på Castberggaard, siden han blev færdig på seminariet i sommeren Han blev straks tilknyttet Castberggaard det første halve år som føl hos en af de garvede jobkonsulenter, hvorefter han fik lov til at stå på egne ben. Men det skete ikke uden sværdslag ikke med Castberggaard, men med hjemkommunen. Kursushjælp, iphone og imac til unge døve, der skal uddannes Castberggård tilbyder et kursus, der skal lære døve unge at begå sig i uddannelsesmiljøerne og det er effektivt. Michael Olesen kæmpede sig til titlen som landets første døve jobkonsulent. En døv kan ikke være jobkonsulent Det var jomfruelig jord, Castberggaard betrådte med udnævnelsen af Michael Olesen til jobkonsulent og det fik de at sande, da han søgte kommunen om personlig assistance i form af tolkebistand. Sagsbehandleren kunne nemlig ikke se nogen grund til at bevilge tolkebistand, for en døv kan ikke være jobkonsulent! Michael og hans arbejdsgiver var ikke enige i kommunens holdning og uden tolkebistand ville kommunen få ret. Anke. Nyt afslag. Anke og efter et år lykkedes det endelig: Michael fik bevillingen til tolkebistand og blev landets første døve jobkonsulent. Det er et generelt problem, at mange unge dropper ud i begyndelsen af deres ungdomsuddannelse og problemet er bestemt ikke mindre blandt døve unge. Mange døve, der eksempelvis skal i gymnasiet, på HHX eller på teknisk skole finder lige pludselig sig selv i et studiemiljø, hvor de har rigtig svært ved at fungere. Her kan de opleve store sproglige barrierer og dermed også sociale forhindringer. Alt for mange dropper erfaringsmæssigt ud og går måske helt i stå i deres uddannelse. Derfor har Castberggård oprettet et 40-uger langt kursus, der skal kvalificere og ruste den enkelte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurset hedder CBGNavigator og indeholder blandt andet studieophold i udlandet, tolkebrugerkursus, sociale fag, fremmedsprog, stresshåndtering, almen psykologi og virksomhedspraktik. På kurset får de unge hver en imac og en iphone til rådighed hjælpemidler, der er en stor hjælp for den døve i hverdagen. Slutproduktet på kurset kan være en uddannelsesplan, en jobplan eller en mere generel handlingsplan. At Navigator er en stor succes er der ikke nogen tvivl om. Forløbet er faktisk så effektivt, at nogle kommuner har spurgt Castberggaard, om de ikke kan lave et tilsvarende forløb for ikke-døve unge. 26 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

15 Cheminovas medarbejdere er glade for it-hjælp Svære og komplicerede ord præger arbejdslivet på kemivirksomheden, Cheminova. Men et computerprogram har nu hjulpet de læse- og stavesvage medarbejdere til gavn og glæde for virksomheden OG for medarbejderne. Tekst: Mikael Hasle P Foto: Anne-Dorte Boa Kock og Cheminova å et luftfoto af Cheminovas kolossale produktionsområde lidt uden for Harboøre, ligger vejene præcis som i en amerikansk storby: vinkelret på hinanden. Alle bygninger følger samme mønster undtagen et lille, undseligt gult hus, som ligger lidt skævt og skiller sig markant ud. Bygningen er den sidste rest af det oprindelige landsbysamfund, som lå her, før Cheminova kom til det er faktisk den gamle skole. Og efter at Cheminova har anskaffet it-hjælpemidler til sine ansatte med læse-/stavevanskeligheder, er skolen kommet til ære og værdighed igen. Det er her, medarbejderne får undervisning i brugen af deres nye software. De ansattes ide Jens Christian Iversen er tillidsmand for de ufaglærte og er en af initiativtagerne til ordblindeprojektet. Han var en af initiativtagerne til ordblindeindsatsen, og han fortæller, at det faktisk var de ansatte, som fik ideen, og også står bag realiseringen. Det er Johnny Lorenzen fra Center for Livsnavigation i Ringkøbing, som leverer soft ware og bistår med råd og vejledning. Kursus gav ideen På Cheminova er cirka halvdelen af de 850 ansatte potentielle brugere af kompenserende it-hjælpemidler for læse-/stavebesværede. Virksomheden var da heller ikke sen, da ordblindeprojektet Fra a til å tilbød vestjyske virksomheder at motivere de ansatte til at bruge de nyeste hjælpemidler. Derfor deltog en række af Cheminovas tillidsfolk i forløbet på kursuscentret Laugesens Have, og de vendte hjem med stor motivation til at udbrede deres nyvundne kendskab til kollegerne. Jens Christian Iversen fortæller: Vi kunne se, at it-hjælpemidlerne kunne hjælpe mange af vores kolleger, og gennem Fællesklubben, som repræsenterer cirka 500 medarbejdere, sendte vi et forslag til Samarbejdsudvalget om, at Cheminova skulle stille software til rådighed for de kolleger, der har brug for det, siger Jens Christian, som også oplevede, at ledelsen var meget lydhør: De kunne selvfølgelig godt se, at det var i deres interesse, at medarbejderne kunne følge med i det skriftlige på Cheminova, så de var med på ideen. De ansatte underviser selv Det bliver stadig mere almindeligt, at virksomheder gør en indsats for at lette dagligdagen for deres læse-/stavebesværede medarbejdere. Men Cheminovas tilgang er alligevel unik her er det nemlig de ansatte selv, der står for undervisningen i brug af softwaren. Cheminova har indkøbt licenser til CD-Ordprogrammet, og så står vi som tillidsmænd for at dele softwaren ud til kollegerne og for at undervise dem i at bruge den. Og det er blevet rigtig godt modtaget. Vi undervisere har nemlig selv problemer med at læse eller skrive, og vi ved, hvor skoen trykker, fortæller Jens Christian Iversen. Den lille gule skole er central i undervisningen af Cheminovas læse-/stavebesværede. Vi er jo bare nogle glade amatører, men jeg tror, at kollegerne er glade for deres nye arbejdsredskab. Og vi har lige præcis solgt det som et arbejdsredskab, som kan lette det daglige arbejde. Antallet er spændende Ifølge Jens Christian Iversen bliver det spændende at se, hvor mange kolleger, der har brug for CD-Ord: I Fællesklubben tror vi, det er rigtigt mange, men i første omgang bestilte Cheminova kun 50 licenser. Da de første 33 var delt ud, købte vi 50 mere, og det går rigtigt godt med at få det delt ud. Vi reklamerer med opslag og de, der allerede er i gang, fortæller begejstret om CD-Ord til deres kolleger, så jeg er meget spændt på at se, hvordan det udvikler sig. Jens Christian Iversen, tillidsmand Jeg tror, at kollegerne er glade for deres nye arbejdsredskab. 28 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

16 Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock Sproget bliver mere nuanceret Jens Christian Iversen er 46 år og har i 22 år været ansat på Cheminova. I dag er han procesoperatør og tillidsmand og er en af de undervisere, som introducerer kollegerne til CD-Ord. Selv har han haft stort udbytte af den nye software, som har hjulpet ham ud over hans store problemer med at stave: Før i tiden skrev jeg på bedste beskub og prøvede at få budskabet ud så måtte det være vigtigere end retskrivningen, fortæller han. Men når man sådan skriver på må og få, ender det med, at modtageren mistolker det, man har skrevet, og så kan det virkelig gå galt, fortsætter han. Nu har vi ingen problemer med tolkninger og den slags, og jeg synes selv, at mit skriftlige sprog er blevet meget mere nuanceret. Nu kan jeg skrive Karsten Bjerg på 49 har været på Cheminova i ni år. Han blev ansat efter en lang karriere som fisker. Jeg har altid haft svært ved at stave, fortæller Karsten, men det betød ikke så meget, dengang jeg var til havs; der havde vi ikke brug for det. Da Karsten Bjerg kom til Cheminova, var det lige pludselig en helt anden hverdag, han skulle tage stilling til også med hensyn til det skriftlige: Inden jeg går hjem fra arbejde, skal jeg lave en skriftlig overlevering til næste hold, så de ved, hvad der er sket på mit skift. Og den skal være præcis, ellers får vi problemer. Vi skal også skrive journaler og udfylde blanketter, og til alt det har vores nye arbejdsredskab været en kolossal hjælp! Oplæsningsfunktionen sparer tid Per Drejer Nielsen arbejder som elektriker med at installere og vedligeholde Cheminovas systemer til styring af produktionen. For ham ligger det ikke lige for at bruge it-hjælpemidler i det daglige arbejde Per Drejer Nielsen har nemlig ikke problemer med at læse og skrive. Jeg kan godt skrive og læse, men i mit arbejde sker det tit, at vi får nogle nye produkter og komponenter, vi skal sætte os ind i. Der kan jeg godt få problemer, når manualerne er på engelsk, for det har jeg lidt svært ved at læse. Men jeg kan godt forstå det, når jeg hører det. Jeg bruger simpelthen oplæsningsfunktionen i CD-Ord og får de engelske manualer læst op. Det er en meget stor hjælp og sparer mig for både tid og besvær. I computerprogrammet CD-0rd får de ansatte læse- og stavehjælp til de svære ord. Og dem er der mange af i det daglige arbejdssprog på Cheminova. Her er en række eksempler: Chlorpyrifos Dimethoate Fluazinam Flutriafol Lambda-cyhalothrin Phosalon Pirimiphos Pyrethroid Hypochlorit Natriumhydroxid Glyphosate Cloquintoet Clodinafob Nyt website med nye muligheder Nu kan du blande dig i debatten på fleksicurity.dk. Redaktionen af fleksicurity har længe haft et ønske om at kunne inddrage læserne mere på hjemmesiden. Derfor præsenterer vi nu både et nyt design og nye funktioner. Vi har endnu mere fokus på de artikler og nyheder, der præger dækningen af det rummelige arbejdsmarked. Brugeroprettelse Hvis du fremover vil kommentere og debattere nyheder og artikler på fleksicurity.dk, skal du blot oprette dig som bruger så kan du altid logge dig ind og deltage. Brugerregistreringen tjener udelukkende det formål at blokere for spam-indlæg, og vil ikke blive brugt til noget andet. RSS Du kan nu også tilmelde dig siden RSS feed. Det betyder, at du kan få en meddelelse, hver gang siden bliver opdateret. Vi håber, de mange besøgende på fleksicurity.dk vil benytte sig af de nye muligheder det vil være med til at skabe en levende og dynamisk hjemmeside. 30 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

17 Allehånde Køkken vandt FDB s socialøkonomiske årspris Kåringen fandt sted på konferencen Vækst og Velfærd socialøkonomiske virksomheder, en investering i fremtidens nye løsninger i januar. Allehånde Køkken er en cateringvirksomhed, der laver mad til frokoster, møder, konferencer, events mv. Det helt særlige ved Allehånde Køkken er, at de som en del af virksomheden uddanner og ansætter døve inden for den gastronomiske verden. Prisen på kr. uddeles af Center for Socialøkonomi sammen med FDB, der er hovedsponsor. Målet er, at fremhæve rollemodeller blandt socialøkonomiske virksomheder til inspiration for andre. Højesteret: Fleksjobbere er dækket af overenskomst Fleksjobbere er altid dækket af den gældende overenskomst på deres arbejdsområde også når de er ansat på en ikke-overenskomstdækket virksomhed. Det har Højesteret slået fast i en sag, der er ført af HK. Vi er rigtig glade for, at Højesteret nu slår fast én gang for alle, at fleksjobbere skal have løn, pension og ferie efter den gældende overenskomst på deres arbejdsområde. Det er godt nyt for alle fleksjobbere, siger HK s næstformand Mette Kindberg til Nyhedsmagasinet HK. Siden sidst... Hjælp til ordblinde kommer sent Læsesvage elever risikerer at være halvt eller helt færdige med uddannelsen, før de nødvendige it-hjælpemidler når frem, skriver Politiken. Der gik 6 uger ud af et kursus på 24, før elev på Sosu-uddannelsen, Dorthe Rahbæk, fik den ordblindecomputer, hun havde krav på. Omkring årsskiftet var sagsbehandlingstiden oppe på 8-10 uger. Hver femte ung i EU er ledig Det er ikke altid let som ung at komme ind på arbejdsmarkedet i en krisetid. Mange jobindsatser retter sig derfor mod unge, der kan betragtes som en gruppe på kanten af arbejdsmarkedet. I december var godt 5,4 mio. europæiske unge ledige. Det svarer til 21 pct. eller hver femte ung i arbejdsstyrken i Europa. Knap 16 pct. af de danske unge under 25 år var ledige i december. siden sidst... Ny direktør i Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi har fået ny direktør. Den nye mand i stolen er den 41-årige Jon Krogh, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Den Sociale Udviklingsfond. Før da var han advokat i Dansk Industri. Jon Krog ser civilsamfundet og den socialøkonomiske virksomhedsmodel som en af nøglerne til fortsat udvikling af velfærdssamfundet. Mange socialøkonomiske virksomheder ansætter fleksjobbere. Mange unge førtidspensionister arbejder Unge førtidspensionister er aktive på arbejdsmarkedet i højere grad end ældre førtidspensionister. Det viser en ny opgørelse fra Pensionsstyrelsen førtidspensionister tjente mere end kr. årligt i 2009 ved siden af pensionen. Det svarer til, at ca. 13 pct. af alle førtidspensionister har en arbejdsindkomst. Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere