Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 48 den 16.marts 2007

Transkript

1 Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 48 den 16.marts 2007 Kære Netværksdeltager I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan en ung dansk kristendemokrat har oplevet mødet med politiske ungdomsorganisationer i Mellemøsten. Du kan også læse - eller genlæse kronikken Demokratiet er tabt på gulvet af Helle Malmvig og Gry Christensen, der mener, at vestlige regeringer reelt har givet regimer i den arabiske verden carte blanche til at fortsætte deres magtudøvelse så må demokratisering komme senere. Desuden kan du få et indblik i, hvordan kvindeprgrammerne under Det Arabiske Initiativ er skruet sammen. Pga. påskeferie udkommer næste nyhedsbrev den 19.april. Deadline for inputs fredag den 13. april. Inputs sendes til cw@dccd.dk INDHOLD : Dialog Besøg fra Yemen i Folketinget Nyt fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Besøg og konferencer Nye artikler på Kultur Fond for kulturudveksling er i luften Kvinder Husk seminar på KVINFO Oversigt over KVINFO s aktiviteter under DAI Ungdom Dialog på tværs af politiske skel Kurser hos Crossing Borders Menneskerettigheder RCT på mission i Jordan Arabisk europæisk menneskerettighedsdialog Nyt om stillinger To nye ansættelser i Mellemfolkeligt Samvirke To nye medarbejdere til International Media Support Danmarks Ambassade i Damaskus søger praktikant Diverse Kontorfællesskab tilbydes Nyt fra Udenrigsministeriet Orienteringsmøde om Det Arabiske Initiativ Bevilling til Det Danske Institut i Damaskus Åbent for ansøgninger til Foundation for the Future Nyt fra regionen

2 Ny guide til Barcelona-Processen Sommerkursus om Israel-Palæstina konflikten Kalender Debat og inspiration Vi har forskellige virkeligheder Demokratiet er tabt på gulvet Oversigt over KVINFO s aktiviteter under DAI DIALOG Besøg fra Yemen i Folketinget En parlamentarisk delegation på 10 parlamentsmedlemmer samt 5 udvalgssekretærer fra Yemen er i Danmark fra d marts, inviteret af Folketinget. I løbet af de ca.14 dage, de opholder sig i Danmark, skal yemenitterne se og diskutere, hvorledes det danske folketing er opbygget, fungerer og arbejder. Yemenitterne får bl.a. indblik i, hvordan lovene behandles i udvalgene, hvilken økonomisk støtte og hvilken sekretær hjælp medlemmerne i det danske folketing får, og hvorledes arbejdet og lovgivningsarbejdet har udviklet sig igennem årene. For flere informationer om besøget, kontakt den danske rådgiver i Yemen, Flemming Sørensen på fso_dk@yahoo.dk NYT FRA DANSK-EGYPTISK DIALOGINSTITUT Besøg og konferencer Fra marts har DEDI besøg af en gruppe danske teologer. Formålet med deres besøg er at introducere dem til "moderne arabisk islam". DEDI har medfinansieret en konference om "statsopbygning og reform i Tyrkiet og Egypten". Konferencen fandt sted februar. Fra den februar organiserede DEDI et besøg i Danmark for en lille gruppe egyptiske parlamentarikere fra undervisningsudvalget. Nye artikler på Den Globale Mufti Yusuf al-qaradawi, den 80-årige muslimske lærde der erklærede vredens dag mod Danmark i februar 2006, er i dag placeret som den mest indflydelsesrige shaykh i den sunni-muslimske verden. På nogle punkter er han en reformator, men på andre er han stærkt konservativ...mere Journalist med anden etnisk baggrund søges... Fikré el-gourfti husker stadig tydeligt den dag, hans far kom og hentede ham i Lindevangskolen på Frederiksberg, for at indskrive ham på al-aqsa skolen - en privat arabisk skole der nu er lukket. Dengang havde han svært ved at forstå forældrenes beslutning, om at han skulle lære arabisk, når han boede i Danmark. I dag er han af en helt anden opfattelse...mere

3 KULTUR Fond for kulturudveksling er i luften Som et led i CKU s kulturprogram i Mellemøsten er der nu etableret en fond for kulturudveksling mellem Danmark og Mellemøsten. Fonden løber over perioden og har et samlet budget på 1.8 millioner kr., som går direkte til partnerskabsprojekter med Mellemøsten. Fonden er åben for alle kunstarter, men giver særlig prioritet til 4 områder: Dans, teater, billedkunst og litteratur. Desuden vil fonden have et geografisk fokus på Jordan, Palæstina, Egypten, Syrien og Libanon, men der kan i særlige tilfælde gives støtte til kunstnere fra lande i regionen, som deltager i de konkrete aktiviteter. De øvrige prioriteringer for fonden er: Ansøgninger som har et længerevarende perspektiv - d.v.s egentlige partnerskaber som bygger på en række af aktiviteter - gerne fordelt mellem Danmark og Mellemøsten Ansøgninger som er baseret på en kombination af træning, netværksskabelse og performances. Træningen skal gerne være meget praktisk orienteret og udmønte sig i et konkret produkt Ansøgninger som har en høj grad af "outreach", d.v.s når ud til borgerne i Mellemøsten og/eller Danmark, som har en mere begrænset adgang til kulturtilbud af høj kvalitet Ansøgninger som fokuserer på samtidskunst og som er kreativt nyskabende Ansøgninger som har en høj grad af eget bidrag - og gerne kombineret med finansiering fra andre eksterne kilder. Ansøgningerne til fonden følger i hovedtræk CKUs almindelige procedurer for projektstøtteordningen. Ansøgningen skal indsendes af den danske partner, men der skal foreligge en skriftlig aftale med en institution eller organisation i Mellemøsten. Maximums loftet for den enkelte ansøgning på DKK Ansøgninger på under DKK kan godkendes internt af CKU og vil således have en kortere sagsbehandlingstid end ansøgninger mellem , som sendes i høring hos eksterne partnere. Ansøgere skal benytte CKUs normale ansøgningsskema, som findes på KVINDER Husk seminar på KVINFO Som nævnt i forrige nyhedsbrev afholder KVINFO den 29.marts sit andet seminar om gendermainstreaming, denne gang med fokus på arbejdet med køn i Mellemøsten og Nordafrika. Seminaret er et åbent tilbud for alle danske partnere involveret i projekter under Det Arabiske Initiativ og finder sted på KVINFO, Christians Brygge 3, København K. Tilmelding senste 19.marts og information om program hos Renata Hanna på renatahanna@kvinfo.dk Oversigt over KVINFOs aktiviteter under Det Arabiske Initiativ KVINFO har igennem snart halvandet år være engageret i at styrke fokus på ligestilling og kvinders rettigheder under Det Arabiske Initiativ. I begyndelsen var det i form af ekspertbistand og deltagelse i missioner som et led i udviklingen af de bilaterale projekter, og siden har det udviklet sig til et større og bredere engagement, som involverer det forberedende arbejde med et egentligt regionalt tematisk program, samt involvering i bilaterale projekter i Jordan og Marokko. KVINFO bidrager her med faglig ekspertise og har ansvar for at administrere og koordinere projekterne.

4 Anne Margrethe Rasmussen, leder af KVINFOs Mellemøstaktiviteter, har indsendt en oversigt over de mange forskellige aktiviteter, som KVINFO står i spidsen for. Læs mere her UNGDOM Dialog på tværs af politiske skel Den sidste weekend i februar satte 110 ungdomspolitikere fra Danmark og Mellemøsten hinanden stævne til workshop i Istanbul om unges medindflydelse, organiseret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det blev til nogle intense dage med diskussioner på tværs af religioner og politiske ståsteder. Det politiske spektrum var bredt repræsenteret, med alt fra religiøse og sekulære politiske strømninger til liberale og marxistiske grupperinger. Debatterne fortsættes nu på et mail-forum, hvor der er taget hul på debatter om Israel/Palæstina-konflikten, clashes of civilisations, etc. Seminaret var en efterløber til det politiske seminar, DUF afholdte i 2005 hos FN i Beirut. Af sikkerhedsmæssige grunde blev seminaret i sidste øjeblik flyttet til Istanbul. Interessen for at deltage har været overraskende stor. Der har været en usikkerhed om, hvorvidt de libanesiske organisationer ville melde afbud med tanke på graden af deres indenrigs uenigheder. Det til trods var i alt 15 libanesiske organisationer tilstede. Filip Schwartz Kirkegaard deltog i workshoppen som styrelsesmedlem i Kristendemokratisk Ungdom. Læs hans beretning fra workshoppen her Kurser hos Crossing Borders Organisationen Crossing Borders har følgende kurser på programmet: Fire dage media in education workshop i Jerusalem for 30 lærere fra Danmark, Finland, Israel og Palæstina den marts To ugers capacity building kursus for 25 unge fra Danmark, Tysland, Israel og Palæstina på den Internationale Højskole i Helsingør, den marts. Forflere informationer, kontakt Garba Diallo på garba@croosingborder.org MENNESKERETTIGHEDER RCT på mission i Jordan Rehabiliterings- og Forsknings Centre for Tortur Ofre (RCT) var sammen med Udenrigsministeriet og danske samarbejdspartnere fra Rigsadvokaturen, Politiskolen og Kriminalforsorgen i Jordan i januar 2007 for at iværksætte en faglig dialog mellem disse myndigheder og deres jordanske counterparts. Missionen var en del af en række programforberedende aktiviteter, der skal munde ud i et projekt for forebyggelse af tortur i Jordan , med støtte fra Det Arabiske Initiativ. Den danske delegation havde møder med forskellige dele af det jordanske politi og retsvæsen, såsom fængselsmyndigheder, klagenævn, politiets efterforskningsafdeling mv., og besøgte dernæst fængsler, politistationer, retssale mv. Der var også arrangeret møder med retsmedicinere, lokale NGO er samt det Nationale Center for Menneskerettigheder.

5 Under missionen blev der afholdt det 2. fælles seminar for mulige partnere til det kommende projekt i Jordan. De danske og jordanske repræsentanter forsøgte her sammen at identificere de mest relevante og mulige indsatsområder i et kommende projekt til forebyggelse af tortur i Jordan. Der planlægges pt. et 3. og sidste programforberedende seminar for jordanske og danske samarbejdspartnere i maj Yderligere oplysninger kan fås hos programkoordinator i RCT, Søs Nissen, sn@rct.dk Arabisk europæisk menneskerettighedsdialog Institut for Menneskerettigheder (IMR) har gennem længere tid samarbejdet med det Jordanske Center for Menneskerettigheder (NCHR) omkring etableringen af en Arabisk Europæisk dialog platform for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Det første forberedende møde blev afholdt i Amman Jordan, 27. februar - 1. marts På mødet deltog repræsentanter fra Nationale Menneskerettighedsinstitutioner i Marokko, Egypten, Palæstina, Qatar, Jordan og Grækenland samt repræsentanter fra den saudiarabiske menneskerettighedskomité, og det yemenitiske menneskerettighedsministerium. Derudover deltog to repræsentanter fra OHCHR s (United Nations High Commissioner for Human Rights) kontorer i Geneve og Beirut. Under mødet blev der diskuteret Access to Information samt Civil Society Development and National Human Rights Institutions. En række anbefalinger forbundet med disse to emner blev formuleret, og vil lægge til grund for det videre arbejde med disse emner indenfor dialogplatformens rammer. IMR var ved mødet repræsenteret ved Birgit Lindsnæs, Kristine Yigen samt Maria Fahmy. Det kommende dialogmøde vil finde sted april Direktører og kommissærer for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner fra de to regioner vil deltage på det kommende møde, hvor der vil blive diskuteret Terrorisme og Menneskerettigheder. Yderligere om dialogmødet kan findes på eller ved at kontakte Maria Fahmy på mfa@humanrights.dk NYT OM STILLINGER Nye ansættelser i Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke har ansat to medarbejdere til projekterne under Det Arabiske Initiativ. Kirsten Andersen bliver koordinator for ungdomsdialogcentret i Amman og Mona Sheikh skal stå for et særligt initiativ om involvering af nydanskere i projektet, herunder i arbejdet med at etablere et ungdomscenter i en palæstinensisk flytningelejr i Jordan og en Mellemøst kampagne i MS regi. Kirsten Andersen er antropolog og har gennem de sidste fem år arbejdet i Mellemøsten med demokrati -, menneskerettigheder og kvinde-projekter. Mona Sheikh er uddannet som Cand. Scient. Pol. og har læst arabisk i 3 år. Hun har arbejdet som konsulent og underviser og er medlem af forskellige NGO er, herunder bestyrelsesmedlem af Centret for Racediskrimination (DRC) og det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR). De to nye medarbejdere kan kontaktes på: Mona Sheikh: mks@ms.dk Kirsten Andersen: kan@ms.dk

6 To nye medarbejdere til International Media Support International Media Support har netsop styrket sit hold af programmedarbejdere med to nye ansatte. Den ene er Osama Al-Habahbeh, der igennem flere år har været korrespondent for den arabiske satellit-tv-kanal Aljazeera og for Jordan News Agency Petra i Danmark. Osama er født i Jordan og uddannet i journalistik i Grækenland. I de seneste 25 år har han arbejdet for diverse danske medier, bl.a. DR, Dagbladet Information og senest var han ansat på Center for Kultur og Udvikling (CKU) som informationsmedarbejder ved "Images of the Middle East"-festivalen. Desuden har IMS ansat Ann-Nina Finne, finsk tv-journalist med undersøgende reportage som sit speciale. Ann-Nina kommer fra Yleisradio (finsk radio og tv), hvor hun i ti år har arbejdet som reporter og producer på nyheder og erhvervsstof for såvel TV som radio. Ann-Nina har en master i historie og politologi fra universitet i Turku og University of London. Ann-Nina Finne og Osama er ansat som programmedarbejdere og vil blandt andet komme til at beskæftige sig med IMS "mediesamarbejdsprogram med den arabiske region og Iran" og IMS' aktiviteter i Irak. De to nye medarbejdere kan kontaktes på: Osama: oha@i-m-s.dk; tlf Ann-Nina: afi@i-m-s.dk, tlf Danmarks Ambassade i Damaskus søger praktikant Vi vil gerne give overbygningsstuderende mulighed for at kombinere teori og praksis gennem et praktikophold af et halvt års varighed. Vi er en lille ambassade med mange opgaver i en region præget af en dynamisk og ofte uforudsigelig udvikling. Det kræver både fleksibilitet og omstillingsevne, men giver samtidig gode muligheder for personlig og professionel udvikling og en enestående chance for at opleve en af Mellemøstens ældste og mest fascinerende metropoler på nært hold. Der er blandt de mange udenlandske studerende, praktikanter og andre unge på midlertidigt ophold i Damaskus, et levende miljø og tæt kontakt. Vores praktikant deltager i vores opgavevaretagelse inden for de fleste arbejdsområder. Det gælder borgerservice, menneskerettigheder, det udenrigspolitiske felt, og eksportfremme. Vi lægger stor vægt på ekstern formidling over for vores kunder og eksterne interessenter, dels via ambassadens hjemmeside og dels via vores nyhedsbrev. Praktikanten spiller en vigtig rolle i den forbindelse, blandt andet som webredaktør i et tæt samarbejde med ambassadøren. Det er derfor en stor fordel, hvis du har erfaring med webredaktør-arbejde og andre former for formidling. Både i forbindelse med samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser og for studerende med en mediemæssig eller kommerciel baggrund, er et praktikophold et væsentligt aktiv og mulighederne for studierelevant kompetenceudvikling i Damaskus er gode. Vi lægger vægt på, at praktikopholdet giver det fornødne studiemæssige og akademiske udbytte, f.eks. som forberedelse til specialeskrivning. Kort ansøgning med CV, herunder oplysninger om hidtidige studieforløb og beståede eksaminer såvel som sproglige forudsætninger og erfaringer med formidling, herunder elektronisk, sendes pr. mail til damamb@um.dk med angivelse af ansøgning om praktikophold i emnelinjen. Du er velkommen til at maile til vores nuværende praktikant, stud. mag. Andreas Bech, andbec@um.dk, eller til vores akademiske medarbejder Christiane Lauritzen, chlaur@um.dk, hvis du har spørgsmål om praktikantstillingen. Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder et boligtilskud på 2500 kr. pr. måned. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, søndag til torsdag Tiltrædelse: 1. august Ansøgningsfrist: 15. april 2007.

7 DIVERSE Kontorfællesskab tilbydes Center for Kultur og Udvikling (CKU) har, mellem afholdelserne af Images festivaler, ledig kontorkapacitet. Denne vil vi gerne udleje til organisationer, virksomheder eller enkeltpersoner indenfor udviklings-, kultur- eller integrationsområdet, således at vi kan skabe et fælles fagligt inspirerende og udfordrende miljø. Den ledige kapacitet udgør 4-8 arbejdspladser, og der er mulighed for dels kontorfælles skab dels egne lokaler med eget tekøkken og toilet. Der er mulighed for at indgå i fælles IT-løsninger o.l. CKU har til huse i hjertet af København på Nytorv 17. Har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte centerleder Jens Kaare Rasmussen på tlf eller regnskabsfører Inga Jørgensen tlf NYT FRA UDENRIGSMINISTERIET Orienteringsmøde om Det Arabiske Initiativ Udenrigsministeriet har indbudt de danske samarbejdspartnere inden for Det Arabiske Initiativ til et informationsmøde, som finder sted i Udenrigsministeriet fredag den 23. marts kl Bevilling til Det Danske Institut i Damaskus Udenrigsministeriet har godkendt en bevilling til Det Danske Institut i Damaskus. Bevillingen skal anvendes til at støtte et mindre stipendieprogram til forskere og studerende fra Danmark, der arbejder inden for Det Arabiske Initiativs fokusområder, samt til to-tre forskningskonferencer. For flere informationer, kontakt Eva Raabyemagle på evaraa@um.dk Åbent for ansøgninger til Foundation for the Future Bestyrelsen i Foundation for The Future har på sit møde den 21. februar sat fondens første ansøgningsrunde for NGO er i søen. Prioritetsområder er medier, kvinder, uddannelse, ungdom og modernisering af retssystemer. Foundation for The Future blev oprettet i 2006 som et multilateralt initiativ, der skal støtte civilsamfund i Mellemøsten. Fonden har et samlet budget på omkring 32 mio USD, og Danmark har bidraget til fonden med 12 mio. kr over en treårig periode. Udenrigsministeriet opfordrer danske NGO er til om nødvendigt- at bistå deres samarbejdspartnere i den arabiske region med udformning af ansøgninger til Foundation for the Future. Information om ansøgningsprocedure kan findes på For flere informationer, kontakt Stefan Kovacs på stekov@um.dk

8 NYT FRA REGIONEN Ny guide til Barcelona-processen Ord som Barcelona-Processen og EU s Naboskabspolitik kan få mange menneskeretsaktivister til at se rødt. Men nu er der hjælp på vej. Euro-Mediterranean Human Rights Network (EMHRN) har netop udgivet en håndbog, der på en pædagogisk måde forklarer, hvilken rolle menneskerettighederne spiller i EU s samarbejde med landene syd for Middelhavet. I håndbogen kan man finde en gennemgang af Barcelona-Processen med fokus på de forpligtelser på menneskeretsområdet, som partnerne i Barcelona-Processen har skrevet under på. Man kan også finde en oversigt over EU s Naboskabsprogram og Det Strategiske Partnerskabsprogram, med særlig fokus på menneskerettighederne. Endelig er der en gennemgang af, hvordan EU s institutioner fungerer og hvordan aktivister kan lobbye deres sag i det komplicerede EU system. Håndbogen er en del af et større projekt, der går ud på at styrke civilsamfundets rolle i Euro- Middelhavs-samarbejdet. Målet er at klæde menneskeretsorganisationer i både EU og den arabiske verden på til at arbejde for fremme af menneskerettigheder, med de redskaber som der allerede er i EU systemet. Guiden kan downloades på Sommerkursus om Israel-Palæstina konflikten Galillee College i Israel har udviklet et sommerkursus for studerende fra hele verden med interesse for Mellemøsten. Kurset stiller skarpt på Israel-Palæstina konflikens rødder, baggrund og nuværende situation. Der vil være både israelske og palæstinensiske undervisere, og som en del af programmet vil der være studieture rundt i regionen. Kurset finder sted fra 3.juli-4.august Læs mere om programmet på KALENDER 23/3 Møde om Det Arabiske Initiativ Mødet finder sted i Udenrigsministeriet kl De danske partnere under Det Arabiske Initiativ er inviteret. 28/3-2/4 DUF på mission til Egypten Der er tale om en foreningsekspedition for ungdomsorganisationer. For flere informationer, kontakt Claus L. Mikkelsen på clm@duf.dk

9 29/3 Seminar om køn og ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika Seminaret er arrangeret af KVINFO og finder sted hos KVINFO, Christians Brygge 3, København K 29-30/3 Seminar: Religion in Security Politics: New Themes and challenges Seminaret finder sted på DIIS. Læs mere på DEBAT OG INSPIRATION I nyhedsbrevets debat-og inspirations-sektion kan du finde debatindlæg om reformprocesserne i Mellemøsten og artikler, der går i dybden med aktiviteter eller projekter, der har relation til Det Arabiske Initiativ. Du kan også finde boganmeldelser, artikler fra udlandet eller andet, der kan give inspiration til det daglige arbejde med Mellemøsten. Du er velkommen til at sende bidrag til Camilla Wass på cw@dccd.dk Vi har forskellige virkeligheder Filip Schwartz Kirkegaard er medlem af styrelsen for Kristendemokratisk Ungdom. Den februar deltog han i DUF s kontaktseminar i Istanbul og her følger hans beretning om et møde med en virkelighed, der kraftigt adskiller sig fra en dansk ungdomspolitisk virkelighed Af Filip Schwartz Kirkegaard Det er første gang, jeg hører folk fra Syrien tale så åbent om demokrati! Omtrent sådan sagde en ungdomspolitiker fra Libanon til mig i elevatoren, efter vi havde været til en workshop om ytringsfrihed. Jeg fik en hel varm følelse indeni, da libaneseren sagde det, og der opstod en energisk diskussion om demokrati og Syrien i elevatoren, hvor en lille gruppe ungdomspolitikere stod klemt. Jeg var til Dialogical kontaktseminar i Istanbul, som DUF havde arrangeret med støttekroner fra Det Arabiske Initiativ. Jeg repræsenterede Kristendemokratisk Ungdom og skulle afsøge mulighederne for at finde partnere i Mellemøsten. Jeg havde godt hørt, at deltagere fra diktaturet Syrien generelt havde svært ved at snakke om demokrati. Under diskussionen i workshoppen stod det også klart for mig, at godt nok havde den midtersøgende syrer, der sad overfor mig og fortalte om sine holdninger, en masse idealer og ønsker om demokrati og et ønske om medbestemmelse og borgerrettigheder, men jeg kunne også høre, at reelt vidste han ikke meget

10 om demokrati. Hans bemærkninger var overfladiske, lidt flødeskums-agtige og uden ordentlig substans og kritik af det regime, som han til dagligt lever med. Libaneserens bemærkninger i elevatoren var derfor en smule overraskende for mig. Libanon har siden den sekteriske borgerkrig i 70 erne og 80 erne indædt kæmpet for demokrati, og de unge fra Libanon bød altid på spændende konversationer. De havde altid gode, anderledes tanker om demokrati. Libaneseren havde blandt andet næsten to år forinden været til programmets første kontaktseminar, og han havde tilsyneladende oplevet en ændring i de syriske deltageres tilgang til demokrati. Fra at være mere tilbageholdende, var der nu mere åbenhed og frimodighed. Jeg syntes, det var fantastisk. At opleve tanker om demokrati og medbestemmelse brede sig er selvfølgelig dejligt. Men at afsøge muligheder for samarbejdspartnere var en mere speget sag. Jeg er 21 år, og det var første gang jeg var i Mellemøsten. Inden jeg tog af sted, havde jeg en forestilling om, at jeg skulle finde nogle organisationer, der mindede meget om Kristendemokratisk Ungdom. Vores grundlag hviler på nogle grundværdier, som vi så bygger vores realpolitik på. Godt nok opstod Kristeligt Folkeparti som kristeligt protestparti, men i dag har unge, danske kristendemokrater ikke den samme kristelige tilgang. Vi bygger vores politik på kristne grundværdier, men er ellers ikke kristne. Vi er først og fremmest politikere. I Mellemøsten er forholdene markant anderledes end i Danmark. Ud af de 120 deltagere, var mange fra Libanon. At finde et politisk parti, der har samme midtersøgende tilgang som KDU, viste sig vanskeligt. Efter en sekterisk borgerkrig er langt de fleste partier sekteriske i deres tankegang. "Hey, du skal snakke med ham her fra Egypten. Han tænker ligesom os, var der en fra et kristent, libanesisk parti, der sagde. Grunden var, at egypteren også var kristen og gik ekstra op i de kristnes rettigheder. Libaneseren så kristne som en forfulgt skare og følte det som sin rolle at kæmpe for kristnes rettigheder. Som dansk kristendemokrat er min tilgang mere bred. Jeg har ikke samme os og dem tilgang til den politiske arena. Jeg ser helst, at man stemmer efter politisk holdning og ikke religiøs tro. Med til historien skal det siges, at samme fyr sagtens kunne hygge sig, drikke og danse med sine muslimske venner. Men som han selv sagde det, så var det noget andet, når man snakkede politik og historie. Sunnier, Shiiter og kristne fra Libanon havde hver deres version af det politiske landskab og historiske uoverensstemmelser. Ellers var det stort set kun socialisterne, der virkede upåvirkede af de forskellige sekter. Når alt det her er sagt, så var den mest positive oplevelse nok, at alle deltagerne var enige på langt de fleste områder. Vi har alle sammen forskellige ting i vores bagage, men på trods af nogle delvis åbne sår, så var også de unge fra Libanon tændte på samtale og forståelse. De har ikke andet valg. Alle havde progressive holdninger om, at demokrati skal udbygges, at mindretal skal beskyttes, osv. De unge havde desuden en enorm lyst til at kræve indflydelse, og det mest nærliggende problem var for de fleste, at unge og kvinder havde svært ved at få reel medindflydelse i beslutningsprocesserne. Der kunne vi som danskere med skjult stolthed fortælle om de vores forskellige muligheder. De unge fra VU kunne fortælle om møder med ministre, og ellers kunne vi inspirere med organisationsstrukturer, hvor unge får plads i de voksnes rækker. Jeg deltog selv i en workshop om unges medindflydelse, hvor vi var to danskere. Det endte reelt med, at vi måtte sidde og lytte til, at specielt libaneserne kørte ophedede diskussioner, hvor de beklagede sig over manglen på indflydelse. Fremtidigt samarbejde mellem danske og mellemøstlige organisationer vil forhåbentlig give inspiration til de mellemøstlige unge om at kræve åbne ører fra deres politikere, for rent befolkningsmæssigt har Mellemøsten langt flere unge, end Danmark har. På trods af en bred deltagelse, var der ikke nogen af de mere ekstreme synspunkter repræsenteret. For eksempel var Dansk Folkepartis Ungdom ikke repræsenteret. Men det var nu

11 opløftende at opleve, at fremtidens politikere i Danmark og Mellemøsten har samme basale ønsker om demokrati og medbestemmelse. Kronik: Demokratiet er tabt på gulvet De vestlige regeringer har reelt givet regimer i den arabiske verden carte blanche til at fortsætte deres magtudøvelse så må demokratisering komme senere. Det skriver Helle Malmvig, seniorforsker på DIIS og Gry Christensen, ekstern lektor på RUC, i denne kronik, der blev bragt første gang i Politiken den 12. marts Af Helle Malmvig og Gry Christensen I kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001 satte både USA og Europa demokratisering af Mellemøsten øverst på den udenrigspolitiske dagsorden. Fem år senere har Vesten i praksis overladt de demokratiske reformer til de arabiske regimer selv. Det besnærende argument fra både arabiske ledere og vestlige regeringer lyder, at demokrati ikke er noget, der kan presses igennem udefra. Demokratiske reformer skal komme indefra; altså fra den arabiske verden selv. Dermed er det højst tiltrængte demokratiprojekt i Mellemøsten reelt blevet tabt på gulvet. I 2002 kom Bushregeringen med de første udmeldinger om, at der var et kursskifte på vej i amerikansk mellemøstpolitik. USA ville lægge 60 års mellemøstpolitik på hylden og fremme demokrati i stedet for at samarbejde med de siddende diktatorer. Den daværende udenrigsminister, Colin Powell, lancerede det såkaldte Middle East Partnership Initiative (MEPI) til støtte for civilsamfundsgrupper og politiske reformer i hele Mellemøsten, og Europa fulgte hurtigt trop. EU genoplivede hensygnende reforminitiativer og satte nye demokratitiltag i søen såsom det Strategiske Partnerskab og den såkaldte nye Naboskabspolitik. Ja, snart sagt enhver vestlig regering med respekt for sig selv lancerede sit eget demokratiprogram i den arabiske verden. Under overskriften Det Arabiske Initiativ satte Danmark også for første gang demokratifremme i Mellemøsten på den udenrigspolitiske dagsorden, og internationale organisationer fra NATO til OSCE og G8 lancerede ligeledes deres særskilte reformprojekter. Nu skulle mellemøstpolitikken tilsyneladende have en anden lyd. Det var på høje tid. I årevis havde USA og de europæiske stormagter sat kortsigtede sikkerhedspolitiske interesser i højsædet og givet de arabiske diktaturer i eksempelvis Egypten, Algeriet eller Saudi-Arabien solid militær og økonomisk rygdækning. Krav om større ytringsfrihed, reelle valg eller respekt for grundlæggende retsstatsprincipper indgik ikke i Vestens politik, og USA og Europa var derfor med til at holde liv i nogle af verdens mest undertrykkende regimer. I en nu berømt FN-udviklingsrapport fra 2002 blev den arabiske region ligefrem udpeget som den mest ufrie region i verden. Selv Afrika syd for Sahara have bedre politiske vilkår. Rapporten satte spotlight på de manglende muligheder for politisk opposition, kvinders udelukkelse fra det politiske og økonomiske liv, undtagelseslovgivning og korruption i stor stil. Forfatterne sluttede af med en kraftig opsang til de arabiske regeringer: Der var brug for politiske og institutionelle reformer nu, hvis den arabiske verden ikke skulle sakke fuldstændig agterud både politisk og økonomisk.

12 Men de mange nye demokratiudspil og initiativer fra USA, EU, G8 og alle dem fra de enkelte vestlige regeringer blev fra start mødt med stor modvilje i den arabiske verden. Den mest højlydte kritik kom fra de arabiske regimer og tilhørende magteliter: Vesten skulle ikke blande sig i den arabiske verdens indre anliggender og påføre Mellemøsten en udenlandsk dagsorden, lød det for eksempel fra Den Arabiske Ligas leder, Amr Moussa. Selvfølgelig var de arabiske regeringer også tilhængere af demokratisk udvikling og nødvendige reformer, blev det forsikret, men demokrati er ikke noget, der kan påtvinges udefra, det må komme inde fra regionen selv. Sådan lød det i tale efter tale og på talrige diplomatiske møder og konferencer. Netop det argument tog både europæiske og amerikanske ledere og i øvrigt mange mellemøstforskere påfaldende hurtigt til sig. I et fælles europæisk-amerikansk udspil fra 2004 bliver det understreget, at:»for at reformer skal være succesfulde og blivende, må de komme inde fra landene selv, de kan ikke påtvinges udefra«. Det danske Arabiske Initiativ har samme tonefald:»opgaven for omverdenen er at støtte de arabiske regeringers egne reformog moderniseringsbestræbelser«. Og selv Bushregeringen har ikke forsømt en lejlighed til at understrege, at demokratiske forandringer i sidste ende skal komme inde fra den arabiske verden. De skal i den amerikanske jargon være homegrown; hjemmedyrkede. Hvorfor gik USA og de europæiske regeringer så hurtigt med på forestillingen om, at demokrati ikke kan komme udefra, og tilrettelagde de nye demokratiprogrammer og politiske udmeldinger ud fra den tankegang? Først og fremmest havde den amerikanskledede krig i Irak gjort enhver tale om vestlige demokratiinitiativer temmelig vanskelig. Saddam Husseins fald fik de arabiske regeringer til at frygte, at de nye reforminitiativer i virkeligheden var et skalkeskjul for endnu en militær invasion, og der var derfor brug for forsikringer om, at demokrati ikke ville blive gennemført med våben i hånd. Men det handlede langtfra alene om Irakkrigen. I Mellemøsten spøger kolonitiden stadig, og stærke antiimperialistiske følelser har givet en forståelig skepsis over for fremmede landes og det vil som regel sige Vestens politikker og reelle motiver. Arabiske stater holder, ligesom mange andre tidligere kolonistater, godt fast i deres nyvundne selvbestemmelsesret og henviser ofte til ikke-interventionsprincippet, når de mener, at fremmede magter forsøger at sætte den politiske dagsorden i regionen. Der hersker en stærk diskurs om et såkaldt autentisk og sandt arabisk indefra, der står i modsætning til et fremmed og magtfuldt udefra, og for at politiske projekter og ideer skal opnå legitimitet i den arabiske verden, skal de helst kunne henføres til dette autentiske arabiske indre. Hvis et politisk projekt skal vække genklang, skal det kunne vises, at det har sin oprindelse i den arabiske verden selv og er foreneligt med arabisk identitet og historie. Eksempelvis at demokrati ligger i forlængelse af det islamiske princip om shura (konsultation), eller at arabiske ngo er og intellektuelle har kæmpet for demokratiske reformer, længe før præsident Bush fandt på at sætte demokrati på dagsordenen. Det var derfor helt nødvendigt for vestlige ledere og diplomater at understrege, at demokrati ikke var noget, der skulle presses igennem, uanset om den arabiske verden ville det eller ej. I talrige dokumenter og taler appelleres der til den arabiske verdens egne ønsker, og der henvises til, at FN s udviklingsrapporter om den arabiske verden er skrevet af arabiske forskere selv, eller at de arabiske ledere selv har tilsluttet sig demokratiske reformer i egne deklarationer fra arabiske topmøder i Alexandria, Tunis og Sanaa.

13 Argumentet om, at arabisk demokrati skal komme inde fra regionen selv, er altså nødvendigt og forståeligt, men langtfra uskyldigt. For hvad er konsekvensen af, at vestlige regeringer har taget den forestilling til sig? Når argumentet bliver fulgt helt til dørs, betyder det, at den arabiske verden reelt skal behandles som en isoleret ø og afskærmes fra internationale forandringer og pres. Såkaldte udefrakommende aktører hvad enten det er vestlige regeringer eller internationale organisationer har ikke nogen rolle at spille, for som udefrakommende er de per definition udelukket fra at påvirke og skubbe de arabiske regimer til at indføre reformer. Ud fra den logik støtter de nye vestlige demokratiinitiativer særligt ngo er, såsom kvinderettighedsgrupper eller ungdomsorganisationer, men opstiller ingen krav om grundlæggende forandringer af de politiske institutioner: eksempelvis om ændringer af undtagelseslovgivningen, valgsystemet eller den udbredte brug af militære domstole. I de fleste arabiske lande er ngo er reelt statsstyrede og statsgodkendte og får kun lov til at operere inden for de snævre grænser, som regimerne selv sætter. Vestlige demokratiinitiativer, der alene satser på samarbejde med arabiske ngo er, skubber derfor aldrig for alvor til regimernes tunge greb om det politiske magtapparat. Det passer naturligvis de arabiske regeringers egne dagsordener rigtig godt. Den stærke diskurs om indefra og udefra betyder, at regeringerne stort set får patent på at fortolke og handle på vegne af det arabiske indre. Regimerne kan erobre en helt særlig taleposition ved at appellere til det autentiske arabiske indre i modsætning til internationale aktører, som jo ifølge logikken ikke har adgang til at forstå og repræsentere det arabiske indre. Dermed bliver det de arabiske regeringer alene, der skruer op og ned for det demokratiske reformblus. I praksis sætter diskursen om, at demokrati skal komme indefra, en effektiv stopklods for ethvert demokratisk tiltag, der går for tæt på regimernes politiske magtbaser. De arabiske regimer er naturligvis ikke interesserede i at underminere deres egne mangeårige magtbastioner og hævdvundne privilegier og vil derfor ikke åbne sluserne for reelle valg og fri oppositionsdannelse. Reelle åbninger kan føre til deres endelige fald og give islamistiske bevægelser nye jordskredssejre, sådan som det skete i Algeriet i starten af 1990 erne eller senest med Hamas valgsejr i det palæstinensiske selvstyre for et år siden. I Algeriet fik den islamistiske bevægelse FIS et solidt flertal og blev kun holdt fra magten af et militærkup, og i det palæstinensiske selvstyre kæmper det gamle parti Fatah med næb og kløer for at holde Hamas indflydelse på et minimum i en kommende samlingsregering. I stedet for reelt at sætte gang i eller give lov til demokratiske åbninger har regimerne satset på kosmetiske manøvrer. Tag for eksempel de saudiarabiske lokalvalg i 2005, der blev præsenteret som en historisk begivenhed og et stort skridt frem mod demokrati. Reelt omhandlede valget halvdelen af de 600 pladser i lokalrådene, mens resten blev udpeget af kongehuset. Kvinder var ikke stemmeberettiget, og der var mildt sagt ikke tale om fri opposition og fri politisk debat. I Egypten viste præsident Hosni Mubarak sit reformsindelag ved at tillade opstilling af modkandidater til præsidentvalget. Det kunne have været et stort skridt i demokratisk retning, men i praksis var det så som så med de politiske forandringer. Den undtagelseslovgivning, landet har været underlagt siden 1967, er stadig ved magt, og da det regerende National Democratic Party skal give nye partier tilladelse til at opstille, er resultatet, at det eneste oppositionsparti med solid folkelig opbakning Det Muslimske Broderskab stadig er ulovligt. Den eneste reelle kandidat til præsidentposten ved valget i 2005 var præsident Mubarak selv.

14 Den besnærende diskurs om, at demokrati skal komme indefra, har med andre ord givet carte blanche til, at regimerne fortsætter ud ad samme spor som hidtil, og meget tyder på, at det efterhånden også passer mange vestlige regeringer godt. Da den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, var på rundrejse i Mellemøsten i sidste måned, blev der ikke nævnt et ord om demokrati. Det står i grel modsætning til Rices besøg for bare et år siden, hvor hun talte dunder til den egyptiske præsident Mubarak. I dag har USA nok at gøre med at stabilisere Irak og holde styr på Iran, og når det gælder det palæstinensiske selvstyre, er både USA og EU tilsyneladende enige om at holde Hamas stangen så længe som muligt, mens spørgsmålet om demokrati ubemærket glider i baggrunden. I det nye sikkerhedspolitiske klima, der tegner sig i Mellemøsten, er USA og Europa frem for alt interesserede i at knytte de såkaldt moderate sunniregeringer i Egypten, Saudi-Arabien og Jordan tættere til sig i magtkampen mod Iran, hvad enten regimerne er reform-mindede eller ej. Alt imens er de arabiske ngo er og intellektuelle, som længe har kæmpet for demokratiske reformer, godt på vej til at tabe tilliden til Vesten og ikke mindst troen på, at USA og Europa på noget tidspunkt har haft en oprigtig interesse i at demokratisere Mellemøsten. Med det umiddelbart indlysende argument om, at demokratiske reformer må komme indefra og ikke kan presses igennem udefra, har de arabiske såvel som vestlige regeringer siden 2002 omkostningsfrit kunnet forsikre alle om vigtigheden af demokrati i Mellemøsten. Imens er der reelt intet sket. Ved at følge logikken om det autentiske arabiske indefra har Vesten overladt spørgsmålet om demokrati til regimerne selv og således tabt det helt nødvendige reformprojekt på gulvet. Med den nye sikkerhedspolitiske dagsorden i Mellemøsten ser det desværre ud til at passe begge parter rigtig godt. Oversigt over KVINFOs aktiviteter under Det Arabiske Initiativ Anne Margrethe Rasmussen, leder af KVINFOs Mellemøstaktiviteter, har indsendt en oversigt over de mange forskellige aktiviteter under Det Arabiske Initiativ, som KVINFO står i spidsen for. Af Anne Margrethe Rasmussen KVINFO har igennem snart halvandet år være engageret i at styrke fokus på ligestilling og kvinders rettigheder under Det Arabiske Initiativ. I begyndelsen var det i form af ekspertbistand og deltagelse i missioner som et led i udviklingen af de bilaterale projekter, og siden har det udviklet sig til et større og bredere engagement, som involverer det forberedende arbejde med et egentligt regionalt tematisk program, samt involvering i bilaterale projekter i Jordan og Marokko. Regionalt Tematisk Program om Ligestilling og Kvinders Rettigheder I april 2006 blev pilotprojektet Ligestilling og Kvinders Rettigheder i Mellemøsten igangsat. KVINFO blev af Udenrigsministeriet bedt om i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp at udarbejde udkast til en strategisk ramme for et regionalt tematisk program. I det forløbne år er der foretaget delvis fælles rejser til Marokko, Egypten, Palæstina, Syrien og Libanon, med henblik på at indsamle viden om mellemøstlige kvindeorganisationer og identificere relevante temaer for et regionalt og bilateralt samarbejde. Udkastet skal afleveres ved udgangen af april 2007, og det skal pege på væsentlige temaer og emnefelter, der kan gøre til genstand for dialog, videns- og

15 erfaringsudveksling. Der skal endvidere peges på potentielle partnere i såvel Mellemøsten som Danmark. Pilotprojektet, som også indebar det forberedende arbejde til de nedenfor beskrevne bilaterale projekter har et samlet budget på DKK 4 millioner og udløber med udgangen af april For yderligere informationer kontakt Anne Margrethe Rasmussen anne.m.rasmussen@kvinfo.dk eller Mahmoud Issa mis@kvinfo.dk Projekter i Jordan: Engendering the Public Sphere Et bilateralt projekt med fokus på at fremme ligestilling i den offentlige sfære og styrke jordanske kvinders økonomiske deltagelse i samfundet. Projektet vil blive gennemført i et tæt samarbejde mellem KVINFO som projektets danske hovedpartner og Jordanian National Commission for Women (JNCW) og det jordanske planlægningsministerium som hovedpartnere i Jordan. Der er ved at blive ansat en genderexpert, som skal udstationeres hos JNCW fra den 1. maj og et år frem. Eksperten skal fungere som rådgiver og styrke JNCW i projektets indledende fase. Projektet har et budget på DKK 9,6 millioner og er planlagt til at løbe over 3 år. For yderligere informationer kontakt projektkoordinator Anna-Maria Mosekilde a.mosekilde@kvinfo.dk. Decentralisation and Women s Participation Et bilateralt projekt som skal støtte en jordansk decentraliseringsreform og i den forbindelse også at styrke kvinders politiske deltagelse. Kommunernes Landsforening og KVINFO er de danske hovedpartnere og Det jordanske planlægningsministerium og JNCW er hovedpartnere i Jordan. Projektet er i sin helt indledende fase og den første mission efter underskrivelsen af projektet i december 2006 er netop vendt hjem. Der planlægges yderligere to missioner i løbet af foråret og sommeren 2007 samt et high level besøg fra Jordan som forventes i juni måned. Projektets pilotfase, som løber over 12 måneder har et samlet budget på DKK 3 millioner. For yderligere informationer kontakt Anne Margrethe Rasmussen anne.m.rasmussen@kvinfo.dk Projekter i Marokko Partnership Project for the Implementation of Women s Rights and the Family Code Et bilateralt projekt med fokus på at støtte implementeringen af den nye marokkanske familielov Moudawanaen. Det er KVINFOs opgave at facilitere etableringen af relevante partnerskaber/ twinninger mellem specifikke faggrupper i henholdsvis Danmark og Marokko med henblik på videns- og erfaringsudveksling i forhold til bl.a. lovimplementering, etablering af retshjælp, udmåling af børne- og ægtefællebidrag samt konfliktmægling. Der er i Danmark tale om Københavns Byret, Københavns Retshjælp, Familiestyrelsen og Statsforvaltningen Hovedstaden. De indledende kontakter er etableret, og de første arbejdsmøder i Marokko er under planlægning og vil formodentligt finde sted i løbet af det sene forår og henover sommeren. Derudover skal der som en del af projektet etableres en overvågningsenhed for implementeringen af familieloven ved Justitsministeriet i Marokko. Justitsministeriet i Marokko, udvalgte marokkanske NGO er og KVINFO skal endvidere sammen udarbejde en analyse af eksisterende tilbud til og udækkede behov for hjælp blandt voldsramte kvinder i Marokko. Anne Margrethe Rasmussen og Katarina Blomqvist rejser marts til Rabat for at få de marokkanske aftaler på plads og for at ansætte en lokal koordinator, som vil blive placeret på den nye danske ambassade.

16 Projektet har et samlet budget på DKK 7,8 millioner og er planlagt til at løbe over 2 1/2 år. For yderligere informationer kontakt projektkoordinator Katarina Blomqvist katarina.blomqvist@kvinfo.dk NGO samarbejde mellem Danmark og Marokko KVINFO har fået til opgave at udarbejde et koncept for dansk-marokkansk twinning/ partnerskab mellem danske og marokkanske organisationer og institutioner som på forskellig vis arbejder for at styrke ligestilling og/eller kvinders rettigheder. Det er hensigten at øge videns- og erfaringsudveksling mellem organisationer i Marokko og Danmark med sammenlignelige arbejdsområder og derigennem bidrage til en styrket dialog landene imellem. I januar måned havde KVINFO inviteret en række danske og marokkanske organisationer til seminar i København. Der blev her knyttet en del indledende kontakter, som er under videreudvikling, men feltet er stadig åbent og interesserede danske organisationer og enkeltindivider er meget velkomne til at melde sig. De egentlige partnerskabsprojekter skal gå i gang fra begyndelsen af 2008, men det er i 2007 muligt at søge om støtte til forberedelse af konkrete projekter mellem mindst een dansk og mindst een marokkansk organisation. Der kan ydes støtte til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med arbejdsrejser til Danmark eller Marokko. Retningslinier og ansøgningsskema kan rekvireres fra KVINFO. KVINFO forventer at modtage en bevilling på DKK til sådanne forberedende arbejdsbesøg. For yderligere oplysninger kontakt Anne Margrethe Rasmussen anne.m.rasmussen@kvinfo.dk eller Katarina Blomqvist katarina.blomqvist@kvinfo.dk. Andre aktiviteter: I forbindelse med bevillingen til pilotprojektet Ligestilling og Kvinders Rettigheder i Mellemøsten fik KVINFO også til opgave at medvirke til mainstreaming af ligestillingsaspektet i alle aktiviteter under Det Arabiske INITIATIV. I denne forbindelse blev der i august 2006 afholdt et første seminar om gendermainstreaming og den 29. marts 2007 afholdes et andet seminar med fokus på arbejdet med køn og ligestilling i Mellemøsten. KVINFO har i takt med de øgede aktiviteter styrket sin Mellemøstkapacitet og har nu følgende medarbejdere beskæftiget helt eller delvist med området: Anne Margrethe Rasmussen anne.m.rasmussen@kvinfo.dk, leder af KVINFOs Mellemøstaktiviteter, Mahmoud Issa mis@kvinfo.dk, specialkonsulent, Katarina Blomqvist katarina.blomqvist@kvinfo.dk, Forskningsbibliotekar og projektkoordinator og Anna-Maria Mosekilde a.mosekilde@kvinfo.dk, projektkoordinator.