Oversigt over de filmiske virkemidler
|
|
- Johan Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Billedbeskæring: Billedbeskæring er et udtryk for, hvor meget af motivet, der ses i billedet. Motivet kan f.eks. være en dreng på en klippe, men der er stor forskel på, om man ser ham langt væk fra eller om man er helt tæt på og har fokus på hans ansigtsudtryk. Er kameraet tæt på, fokuseres der på en detalje. Er kameraet langt fra, fokuseres der ofte på omgivelserne. Supertotal: Ved supertotal filmes der fra lang afstand, og tilskueren er på den måde langt væk fra motivet. Hvis der er personer i billedet, er der altså meget luft omkring dem. Instruktøren benytter supertotal, når han ønsker at vise de omgivelser, som handlingen udspiller sig i. Altså er omgivelserne vigtigere end de personer, der ses i klippet. En supertotal bruges også som et såkaldt establishing shot, der fortæller seeren, hvor vi befinder os. Det anvendes ofte som indledning til en film, eller når der skiftes scene. Total: Et totalbillede er når man ser personerne fra top til tå. Altså er omgivelserne ikke længere det vigtigste i billedet. Man benytter ofte totalbilleder, når det er vigtigt, at man ser det hele af de personer, der er til stede i billedet. På den måde kan man også se personernes kropssprog. Er der tale om andre motiver - fx en bygning, så skal hele bygningen være til stede i billedet. Ved et totalbillede er det væsentligste altså, at vi har fokus på hele motivet. Halvtotal: Man ser kun cirka halvdelen af personen ved en halvtotal. Derfor ser man personen fra knæ eller hofte og op. Denne beskæring bruges ofte, når der foregår en dialog, men den bruges også, hvis det er vigtigt for forståelsen af filmens handling, at man ser personernes fagter. Halvnær: Ved halvnær er vi nu rykket så tæt på, at personerne fylder det meste af billedet. Man ser personen fra brystkassen og opefter. Dermed får man flere detaljer med, og det bruges ofte når to personer taler sammen. Når vi er så tæt på personerne, så får vi også et bedre indblik i, hvad deres ansigtsudtryk fortæller os. Nær: Ved et nærbillede ser vi kun personens ansigt. Altså er omgivelserne helt væk nu, og ansigtet er det vigtigste. Ved nærbilledet er det personernes ansigtsudtryk og følelser, der er i fokus. Tilskueren bliver ofte følelsesmæssigt berørt, når der anvendes nærbilleder, idet vi er så tæt på, at man virkelig kan fornemme om en person er ked af det, vred eller meget glad. Ultranær: Ved ultranær vises motivet meget tæt på. Her er vi ofte inde og se på detaljen, der er vigtige for historien. Det kan være en fingerring, et øje, viserne på et ur osv. Altså ser man kun en lille del af en større helhed. Ultranær kaldes også for close up i filmsproget. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 1
2 Perspektiv: Perspektiv er et udtryk for, hvorfra vi ser motivet. Afhængig af vinklen opfatter vi det, som vi ser på forskellige måder. Er perspektivet normalt, ændrer det ikke så meget, men er der tale om fugle- eller frøperspektiv, er sagen en anden. Normalperspektiv: I normalperspektiv er synsvinklen neutral forstået på den måde, at kameraet er i øjenhøjde med skuespillerne. Vi oplever altså situationen lige på, og billedet virker derfor roligt for seeren. Langt det meste af en film er optaget i normalperspektiv, og man tænker derfor sjældent over dette virkemiddel. Fugleperspektiv: Vi ser motivet oppefra, som om man så det fra en fugls synsvinkel. Ser man en person i fugleperspektiv, virker denne lille og underlegen - især hvis han/hun ser op på en anden person. Instruktøren benytter sig af fugleperspektiv for at få motivet til at virke mindre end det i virkeligheden er. Samtidig kan fugleperspektiv også være med til at give et overblik over, hvad der sker i filmen. Ofte ser man fugleperspektiv benyttet som et såkaldt establishing shot, der viser, hvor vi befinder os i filmen. Frøperspektiv: Man ser motivet nedefra, som om man så det fra en frøs synsvinkel. Ser man en person i frøperspektiv, virker denne ofte stor og overlegen - især, hvis han/hun ser ned på en anden person. Instruktøren benytter sig af frøperspektiv, for at få motivet til at virke større end det i virkeligheden er. Perspektivet er et stærkt virkemiddel, der kan vise os verden, set fra de små og underkuedes synsvinkel. Subjektivt kamera - Point of view: Subjektivt kamera er når kameraet er placeret, så vi ser motivet fra en af personernes synsvinkel. Dette kaldes også for Point of view - altså at kameraet indtager personens plads. Subjektivt kamera bliver ofte benyttet i gyserfilm, idet det giver seeren mulighed for bedre indlevelse i den viste situation. Fx kan vi fra skurkens synsvinkel se, hvordan han kommer tættere og tættere på offeret. Objektivt kamera: Objektivt kamera er det modsatte af subjektivt kamera og betyder, at vi ser begivenhederne i filmen udefra. Altså kommer man til at se filmen som en slags flue på væggen, der følger med i, hvad der sker. Objektivt kamera benyttes meget oftere end subjektivt kamera. Over the shoulder: Et andet perspektiv der benyttes kaldes over the shoulder. Her filmer man henover skulderen fra den person, som motivet er i dialog med. Virkemidlet medfører, at vi som ser filmen, føler os mere som en del af den handling, der udspiller sig. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 2
3 Kamerabevægelser: Kamerabevægelser er et udtryk for, hvordan kameraet bevæger sig i forhold til det, der filmes. Et kamera kan bevæge sig i alle mulige retninger, hvilket der findes forskellige filmudtryk for. Det giver en mere varieret filmoptagelse, hvis man veksler mellem forskellige kamerabevægelser. Samtidig er det fælles for de enkelte bevægelser, at man skal passe på med at bruge dem for ofte. Panorering: Ved en panorering bevæger man kameraet i en glidende bevægelse fra den ene side til den anden - det kan både være fra højre mod venstre og omvendt. Afhængigt af hvor hurtigt kameraet bevæges, skabes der enten ro og harmoni eller dramatik og intensitet. Det kan ofte virke lidt klodset, hvis man først panorerer fra den ene side og umiddelbart efter til den anden side. Tiltning: En tiltning er når man bevæger kameraet nedefra og op eller omvendt. Ofte bruges det, når man skal fremhæve noget væsentligt ved en person eller en bygning. Fx giver det en god effekt, hvis man laver en langsom tiltning fra en persons fødder op til hans ansigt. På den måde kommer man til at vente i spænding på, hvordan personen ser ud. Travelling: Travelling er når kameraet bevæger sig sammen med, hen mod eller væk fra et motiv, hvilket giver en god visuel effekt. Ved en travelling placeres kameraet ofte på en genstand med hjul (kontorstol, rullebord, skateboard osv), idet det giver en glidende bevægelse. Ved professionelle filmproduktioner benytter kameramanden ofte en kran eller dolly til at lave en travelling. Travelling kaldes også nogle gange for tracking. Håndholdt kamera: Ved håndholdt kamera holder kameramanden kameraet i hånden i stedet for på et stativ eller en vogn. Håndholdt kamera giver en mere intens og virkelighedstro oplevelse og det gør, at man føler, man er til stede i handlingen. Håndholdt kamera blev især berømt, da en gruppe danske filminstruktører i 1995 dannede Dogme-bevægelsen, hvor man kun måtte filme med håndholdt kamera. Da de fleste skoler ikke har stativer til deres filmkameraer, vil håndholdt kamera være elevernes eneste mulighed. Men alle de andre kamerabevægelser kan sagtens benyttes og udføres flot, hvis eleverne lige har øvet sig med kameraet et par gange og lærer at tænke på kroppen som et stativ. Telezoom/widezoom: Telezoom benyttes, når vi bevæger os tættere på et motiv. Man bruger ofte telezoom, når der skal fremhæves en vigtig detalje eller et ansigtsudtryk. Zoomer kameraet den modsatte vej, så kaldes det Widezoom. Widezoom bruges, når kameraet bevæger sig væk fra motivet. Det skaber afstand til personer eller genstande eller giver overblik. Det er vigtigt, at man ikke overdriver brugen af zoom i filmarbejdet, idet det ofte kommer til at virke amatøragtigt. Et alternativ til at bruge kameraets følsomme zoomknap, der kan give rystede billeder, er gradvist at rykke kameraet tættere og tættere på motivet. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 3
4 Klipning: Det er vigtigt, hvordan en film klippes sammen og der er mange måder at gøre det på. Klipningen er meget vigtig for hvordan filmen bliver fortalt. Forestil dig, at du ændrer på en kendt historie. Hvis du fjerner nogle vigtige scener, kan den blive uforståelig, og hvis man putter nogle nye scener ind, kan den blive alt for langtrukken. Sådan er det også med klipningen i en film. Man kan med langsom klipning skabe ro og harmoni eller med hurtig klipning sørge for drama og action. Og så er det jo også vigtigt hvilke klip man vælger til den færdige film og i hvilken rækkefølge klippene skal komme. Husk: Det er altid godt at have noget at klippe i - optag derfor altid lidt før og lidt efter den egentlige scene. Langsom klipning: Langsom klipning er, når filmens historie bliver fortalt og klippet i et roligt tempo. Denne form for klipning sørger for, at vi som publikum får tid til at tænke over det, som vi oplever i filmen. Denne type klipning benyttes ofte i kærlighedsfilm og dramaer. Hurtig klipning: Man taler om hurtig klipning, når filmen bliver fortalt og klippet i et hurtigt tempo. Denne form for klipning sørger for, at vi, som oplever den hurtigt klippede scene, ikke får et roligt øjeblik. Ofte anvendes hurtig klipning i action-prægede film. Tempoet i en film varieres ofte - alt afhængig af handlingen og den historie, der fortælles. Derfor kan en film sagtens gøre brug af både hurtig og langsom klipning. Krydsklipning: Krydsklipning kan foregå på forskellige måder: Fx når man følger to forskellige handlinger, der foregår på samme tid, men på to forskellige locations. Man kalder det krydsklipning, idet der skiftevis klippes mellem den første og den anden scene. Eller krydsklipning kan forekomme i en dialog, hvor man skiftevis ser den ene og den anden person tale. Denne form for krydsklipning ses ret ofte. Fade out - fade in: Når der klippes i mellem de forskellige scener, kan man vælge at lave en overgang. Det vil oftest foregå sådan, at man først laver en udtoning på klippet, gerne via brug af en lys eller mørk farve, for derefter at lave en indtoning på det næste klip. Dette kaldes for fade out/fade in. Dette virkemiddel er med til at man fastholder stemningen fra det forrige klip, samtidig med at man kan kan binde historien bedre sammen. Flash back - flash forward: Flash back betyder tilbageblik. I filmsproget anvendes det som en måde at fortælle os om, hvad der er sket eller foregået i fortiden. Det kan fx være en person, der ser tilbage på oplevelser i sin barndom, eller andre tidligere begivenheder, flash back der får tilskueren til bedre at forstå handlingen og filmens budskab. Ofte bruger man også andre virkemidler til at fortælle tilskueren, at man nu er gået tilbage i tiden. Fx kan der zoomes ind på en persons hoved, så man finder ud af, at han tænker tilbage - eller man kan lægge et filter på billedet, så det skiller sig ud fra resten af filmen. Det modsatte af flash back findes også i filmsproget. Dette kaldet flash forward og betyder, at vi i stedet ser frem i tiden. Dette virkemiddel benyttes ikke så ofte. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 4
5 Lyd: Det lydspor, der er lagt på filmen, har stor betydning for, hvordan vi opfatter det, vi ser. Lyden i en film påvirker os, og den er med til at bestemme, hvordan vi reagerer rent følelsesmæssigt. Det kender du helt sikkert fra gyserfilm, hvor lyden forstærker, det vi ser og gør billederne ekstra skræmmende. Reallyd: Reallyd er en nøjagtig gengivelse af den lyd, der har været til stede ved optagelsen. Altså er det den lyd, der naturligt indfinder sig i billedet. Det kan fx være personer der taler, støj fra gaden eller en maskine der starter. Reallyd benyttes så ofte i spillefilm, at det som sådan ikke er et decideret virkemiddel. Effektlyd: Effektlyde forstærker og understreger den fornemmelse man har som publikum. Effektlyde er ofte en overdrivelse af den lyd, som vi kalder reallyd, fx et hjerte der slår. Den overdrevne lyd vil altid forstærke synsindtrykket og dermed have stor effekt. Det kan også være, at der lægges andre lyde på i redigeringen, som ikke er til stede i billedet, fx lyden af en udrykning. Selvom det ikke er en decideret effektlyd, skal speak/voice over også lige nævnes. Her indtales der et lydspor efter filmoptagelsen, som er med til at skabe overblik og sammenhæng i historien. Underlægningsmusik: Underlægningsmusik bruges især til at understrege den stemning, der i forvejen er i filmen. Samtidig påvirker musikken stemningen hos publikum. Hvis en scene er trist og musikken det samme, virker det stærkere på den, der ser filmen. Det samme gør sig gældende i en gyserfilm, hvor musikken i sig selv er uhyggelig og skræmmende. Underlægningsmusikken bruges ikke i hele filmen, men sættes ind på de væsentlige steder. Man kan også bruge underlægningsmusik til at danne en såkaldt lydbro. En lydbro kendetegnes ved at musikken fortsætter fra scene til scene og dermed binder scenerne sammen og giver dem et samlet stemningsudtryk. Synkron lyd: Synkron lyd er et udtryk man bruger som en samlet betegnelse for de lyde der kommer, fra de lydkilder der kan ses i billedet. Dette vil altså ofte være reallyde. Det kan fx være en radio man kan se i billedet, en dør der smækkes eller en bil der startes. Asynkron lyd: Asynkron lyd er et udtryk man bruger som en samlet betegnelse for de lyde der optræder i filmen, men som ikke kan ses i billedet. Det kan fx være underlægningsmusik eller effektlyde. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 5
6 Farver og lys: Nogle af de filmiske virkemidler, som man normalt ikke tænker så meget over, når man ser en film, er lyssætning og farver. Fælles for disse to områder er, at hvis man fokuserer på dem, når man laver sin film, kan de have stor betydning for, hvordan man som seer oplever filmen. Kolde og varme farver: I mange film bliver der bevidst arbejdet med farverne, fx kan man benytte kolde eller varme farver afhængigt af, hvilken stemning man gerne vil fremkalde. De kolde farver som blå og lysegrøn giver billedet et køligt og trist skær, mens de varme farver som rød og orange giver billedet en stemning af glæde og tryghed. Man kan også arbejde med farverne i redigeringsfasen, hvor der kan lægges et filter ned over filmen, som giver filmen det farvemæssige udtryk, man gerne vil have. Farvesymbolik: De enkelte farver kan også have symbolske betydninger. Fx ses rødt ofte som et symbol på noget positivt som kærlighed og lidenskab, men det kan også være et symbol på blod og krig. Sort kan være et symbol på død og sorg, mens hvidt ofte står for renhed og uskyld. Lyssætning: Ved en elevproduktion vil man normalt benytte det lys, der er til stede på locations. Altså er lyskilderne de lamper, der er i lokalet - eller sollyset, hvis man filmer udenfor. Når man producerer sin egen film i skolen og måske ikke har det store budget at gøre godt med, har lyssætning dog alligevel stor betydning. Fx kan en lille arkitektlampe gøre underværker. Desuden er det vigtigt at huske, at man aldrig skal filme i modlys, og at det heller ikke må være for mørkt. Det er derfor en god ide at lave en prøvefilmning på location for at se om lyset er, som det skal være. Lyssætningen i en professionel filmproduktion er meget vigtig og ofte anvender man forskellige lamper for at skabe den rette stemning.. Man kan fx arbejde med varmt lys eller koldt lys. Hvis lyskilden er levende ild, er der tale om varmt lys, mens der er tale om koldt lys, hvis lyskilden er et lysstofrør. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 6
7 Andre virkemidler: Når man taler om de filmiske virkemidler, er det oftest noget man ser anvendt via kreativt arbejde med kameraføringen, ved at sætte lyd eller lys på i billedet eller igennem grundigt redigeringsarbejde. Men filmsproget gemmer også på andre virkemidler, der mere handler om hvordan man fortæller historien, i hvilken rækkefølge den foregår, og med hvilke skjulte virkemidler man formidler sin historie, så de vigtigste elementer i historien er fremtrædende for publikum. Set up - pay off: En af de bedste måder at skabe en spændende film på, er ved at sørge for at publikum bliver nysgerrige. Det gør man blandt andet via begreberne set up, pay off. Set Up betyder, at der lægges op til noget i starten af filmen, som senere bliver væsentligt for handlingen. Hvis vi i starten af filmen oplever, at hovedpersonen tager en kniv med sig, når han forlader sit hus, kan vi være næsten sikre på, at kniven skal bruges senere. Pay Off er så øjeblikket, hvor vi forstår, hvorfor det var, at vi skulle have en bestemt detalje at se i starten af filmen. Altså tidspunktet hvor kniven bliver brugt. Pay Off kan oversættes direkte til belønning. Og belønningen tilfalder selvfølgelig det publikum, der har fulgt godt med i filmens udvikling. Fokus - defokus: For at vise hvad der er det vigtigste i billedet, kan man bl.a. ændre på, hvad man har fokus på, og hvad man ikke har fokus på. Altså vil det vigtigste i billedet stå skarpt, mens resten af billedet er mere sløret. Det sidste kalder man defokus. Et fokusskift sørger for at man viser publikum, hvad der er det væsentligste i billedet. Fokusskiftet bliver dermed medfortællende og tydeliggør handlingen i scenen. Slow motion - fast motion: Slow motion betyder, at man sænker hastigheden på klippet. Slow motion kan bruges som virkemiddel, hvis man ønsker at forlænge klippet for at skabe en særlig stemning. Fast motion kan modsat defineres som tidsforkortelse - her speedes hastigheden altså op, og det kan være med til at skabe en actionfyldt scene. In medias res: In medias res er et fortællemæssigt virkemiddel, der direkte oversat betyder ind midt i handlingen. Det betyder, at filmens handling starter i allerførste klip, uden at vi på nogen måde er blevet præsenteret for personer, omgivelser eller forhistorie. Det har den effekt, at vi bliver opmærksomme lige fra start. Symboler: Film er fyldt med symboler. Et symbol kan defineres som noget, der repræsenterer noget andet. Symboler placeres i filmen, så tilskueren tænker i en bestemt retning. Dermed påvirkes forståelsen af det man ser i billedet. Fx kan en due være et symbol på fred, mens et kors kan være symbol på død, synd eller kristendom. Varsel: Et varsel fortæller at der kommer til at ske noget i filmen - og at det højst sandsynligt er noget ubehageligt. Hvis man fx ser en skrigende fugl på himlen, så kan det være et varsel om, at der senere kommer til at ske noget ubehageligt. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 7
8 Intertekstualitet: Intertekstualitet er et begreb, der kan være svært at forstå, men det er alligevel noget, som alle kender. I har nok alle sammen prøvet at se en scene i en film, som minder jer om en scene fra en anden film. Intertekstualitet handler netop om, at man bruger scener eller replikker fra film og andre medier og sætter dem ind i en ny sammenhæng. Jan Frydensbjerg & Ole Solkær FilmiskeVirkemidler.dk, GeGe Forlag Side 8
Filmtekniskevirkemidler
Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereAnalyse af og undervisning i og med filmen
Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet
Læs mereSognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.
Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Vi er faktisk ved at anskaffe én til kirken, - en hjertestarter - så vi kan sætte ind,
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereBilledet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.
Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mere11/STORYBOARD EN DOKUMENTAR præmateriale 1 lærer
præmateriale 1 lærer Kære lærer Nedenstående aktiviteter er også beskrevet på elevark, der kan benyttes direkte på computeren eller printes som hand outs. NB: Det er meget vigtigt, at I færdiggør opgaverne
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBerettermodellen FILMUGE. Kortfilm
FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs mereInspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011
Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMi janne Juul Jensen Kongsholm Gymnasium & HF
Mi janne Juul Jensen Kongsholm Gymnasium & HF Generelt synes jeg at der er for lidt tid til at arbejde med opgaverne i skolen også, for der er mange fra min klasse i hvert fald der ikke rigtigt forstår
Læs mereBrune af Håkon Øvreås
Brune af Håkon Øvreås Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014 Indholdsbeskrivelse: Om dagen bliver drengen Rune plaget af de store drenge, men om natten bliver han til superhelten Brune,
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Åbningshilsen
Læs mereBilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år
Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger kun YouTube til at se videoer
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mere18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11
Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige
Læs mereUgeplan for 7B i uge 03-2015
Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Mandag 12/1-15 Vi starter et forløb om forfatterlæsning op i denne uge: I dette forløb skal du beskæftige dig med forfatterskabslæsning. Forfatterskabslæsning handler i dette
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs merePinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298
Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos
Læs mereForberedelsesmateriale
Forberedelsesmateriale til skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester oktober 2013 Musik flugt, drømme og håb s. 2 Lærerbrev s. 3 Elevark 1 om at skulle til koncert s. 4 Elevark 2 med øvelser om musik og
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereDGI Fører og hund samarbejde
DGI Fører og hund samarbejde konkurrenceprogram FH 1 August 2003 Bedømmelseskriterier: Bedømmelserne af prøverne vægter samarbejdet og kontakten mellem hund (herefter H) og fører (herefter F) højt, samt
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.
ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereSalmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697
1. s. i fasten II 14. februar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 Bøn:
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mere1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52
1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52 Hvis et menneske bliver svigtet, såret eller skuffet, må tilliden langsomt bygges op igen. De parter der har været involveret, må samme
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereBordkort nr. 1 & 7. Sværhedsgrad 1 Ingen kendskab. Bordkort nr. 2 & 3. Sværhedsgrad 2 Lidt kenskab. Bordkort nr. 4 & 6
SVÆRHEDSGRAD Der er i denne e-bog 8 bordopsætninger, som indeholder 4 sværhedsgrader. Sværhedsgrad 1 er den letteste, og 4 den sværeste. Dog skal det siges, at alle, som er let øvede inden for kort og
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereog standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe
Kapitel 19 Ligheder Min plan om at kontakte Rådet med det samme, røg i vasken. Hvad mekanikeren havde fået pillet ved var ikke til at sige, men det var ikke bare en ledning der skulle sættes rigtigt sammen.
Læs mereBilledpolitik i Dagplejen
Billedpolitik i Dagplejen Vejledning i brug af foto og video GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderborg Kommune Denne pjece er henvendt til både ansatte og forældre til børn i Dagplejen. Indledning I Skanderborg
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis 2016 29-05-2016 side 1
side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2016 Tekst. Lukas. 12,13-21. Kærmindeparken. Nu har vi hørt nogle stærke tekster fra Bibelen, som alle taler om penge, om rigdom, ja om griskhed. Nu var vi
Læs mereLegekatalog. Bælter. Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold.
Kryds og bolle Redskaber: 4 bælter og 2 X 3 ens genstande (3 gule og 3 orange bælter). Hvert bælte er bundet sammen til en bold. Deltagere: 8+ Tid: 10+ Aldersgruppe: 12+ De 4 bælter lægges ud som en spilleplade
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mere8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651
1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereVejledning til Photofiltre nr.129 Side 1
Side 1 Til denne vejledning laver vi lidt ekstra ved hvert billede. Vi skal bruge det der hedder Image Curl. Vi skal altså bruge en fil der kan hentes på min hjemmeside under Photofiltre 7 og nederst på
Læs merePrivat foto. Et undervisningsforløb om erindringer
Privat foto Et undervisningsforløb om erindringer MIT DANMARK Et projekt, der sætter ord og billeder på vores mangfoldighed. Projektet er et danskfagligt forløb med inddragelse af forskellige medier. (udskoling)
Læs mereKUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG
Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen
Læs mere5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32
5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32 Kære menighed kære medkristne. Vi skal i dag tale om bøn, for det er det Jesus taler om. Jeg har et stort ønske for det, jeg nu skal sige. Og det er, at jeg ikke må
Læs mereGode råde til optagelser
Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereTekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12
Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Salmer: 754 Se nu stiger solen, 549 Vi takker dig for livet, 571 Den store hvide, 565 Med sorgen og klagen, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 732 Dybt hælder
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mereJob i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.
Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereAnalyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far
Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode
Læs mereBogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45
Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,
Læs mereGenerelt indtryk. Objektivet har 15 linser (glas) i 11 grupper. Der er otte lameller.
Generelt indtryk Tamron Adaptall SP 60-300mm f/3,8-5,4 er et stort, lækkert objektiv som blev produceret i perioden 1983-2000. Objektiver er bygget i metal og glas og vejer hele 870 gr. Det stikker mellem
Læs mereMørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereManual til skinnelayoutprogram
Manual til skinnelayoutprogram Version 1.1 13. marts 2005 Skinnelayoutmanual af 13. marts 2005, version 1.1 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt over startbillede... 3 3 Menulinie... 4
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereVA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN 20 2 12 1-20 2 13 1
VALGFAG HUMMELTOFTESKOLEN 2012-2013 2013 Til elever i 7. - 8. klasse og deres forældre Folkeskoleloven giver elever i 8. og 9. klasse et tilbud om at vælge valgfag. Men hvad er valgfag for noget?... det
Læs mereForum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk
Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier
Læs mereDenne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook)
Er du klar til at give den gas? Programmet byder på hård træning, men 10 minutter går hurtigt, og til gengæld kan du vinke farvel til et kilo rent fedt og sige goddag til smukke og nyttige muskler, som
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereGode råd. Gode råd om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom. Yderligere oplysninger om demens: www.videnscenterfordemens.
Demensenheden Yderligere oplysninger om demens: www.videnscenterfordemens.dk www.alzheimer.dk/roskilde www.aeldresagen.dk Demenslinien 58 50 58 50 om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom
Læs mereDette kursus henvender sig til klasser, der skal i gang med nulmanus-filmproduktioner via Filmlinjen.dk.
Kære lærer Dette kursus henvender sig til klasser, der skal i gang med nulmanus-filmproduktioner via Filmlinjen.dk. Det er meget vigtigt, at I færdiggør opgaverne i præaktiviteterne INDEN kursusdagen,
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereEt hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere. Årgang 13. Nr. 6/10. Canis vi forandrer hundeverden! www.canis.dk
Et hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere Nr. 6/10 Årgang 13 Canis vi forandrer hundeverden! www.canis.dk Adfærd & læring FRIVILLIGE STARTER FRA UDGANGSSTILLING Tekst: Cecilie Køste & Morten Egtvedt
Læs mereOM VOLD TIL 7. 10. KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du
Læs mereI kirken. Salmetest Hvilke salmer har du sunget?
I kirken I Danmark kan man mødes i kirkerne, når man vil. Sådan er det ikke i alle lande i nogle lande er det forbudt for kristne at mødes i kirker. Hvad tror du, der ville ske med kirkerne i Danmark,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereVejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse
Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mere1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål
12 GUD ER - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 5 12 Gud er Introduktion til denne Lovsangsaften Denne aften handler om at ære Gud for, at han er meget mere end vi kan fatte Det handler om at prise
Læs mere