STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2
|
|
- Emma Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI 2020 RÅDGIVNING, version 2 Revideret oktober 2014
2 1. GENERELT OM UDVIKLINGEN Eksterne faktorer CI-udviklingen Kommunerne og den økonomiske recession Stigende konkurrence Den teknologiske udvikling Generelt om det specialiserede socialområde: Etablering af afdelingen Administration, IT og Support Skærpede krav til dokumentation og effektmåling Kontorfællesskaber med Tolkebooking Tidshorisont for strategiplanens overordnede temaer: På kort sigt: På lang sigt: DØVEKONSULENTERNE Målgrupper for døvekonsulenterne Tilgang af nye unge brugere Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser Nye rådgivningsområder Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse Aftale med Uddannelsesstyrelsen Tendens til specialisering de seneste år Forældrevejledning til døve Ældrevejledning til døve Rådgivning til unge under uddannelse Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet Vidensområder Familieområdet Arbejdsmarked og uddannelse Seniorer Borgere med særligt behov Psykiatri Rådgivning til hørehæmmede og CI-brugere et nyt specialområde Samarbejde med brugerorganisationerne Sammenfatning af kravene til døvekonsulenterne Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt... 24
3 2.9.2 På længere sigt DØVBLINDEKONSULENTERNE Målgrupper for døvblindekonsulenterne Mennesker med døvblindhed, som er tegnsprogsbrugere Mennesker med døvblindhed, som er talebrugere Usher 2 opsporing Ældre med KAHS (kombineret aldersbetinget høre- og synsnedsættelse) Kommuner, der ikke har betalingsaftale Udvikling af nye tilbud Tilbud til døvblinde familier Undervisning i mobility til tegnsprogsbrugere Undervisning i alternativ kommunikation Kontaktpersonordningen Undervisning og supervision Samarbejde med brugerorganisationerne Tidshorisont for strategiplan På kort sigt På længere sigt FAMILIETEAMET Overtagelse af forældrevejledningen: Finansiering af forældrevejledningen: Familiekonsulentordningen: Sagstilgang fra Krav om fleksibilitet Psykolog Nye tilbud: Konkurrence Udfordringer Tidshorisont for strategiplanen På længere sigt ADMINISTRATION, IT OG SUPPORT Administrative opgaver Specialiserede arbejdsopgaver Ny teknologi og undervisning Webkommunikation Videooptagelser til visning on-demand Fælles driftsmæssige fordele Tidshorisont for strategiplanen for Administration, IT og Support... 45
4 1. GENERELT OM UDVIKLINGEN Når man skal forsøge at lave en langsigtet strategiplan, er det nødvendigt at se på, både hvilke udviklingstendenser der er på døve- og døvblindeområdet, men også hvordan samfundsudviklingen tegner sig generelt. Der er flere udefra kommende faktorer, som har betydning for CFD og RÅDGIVNING de kommende år, nemlig CI-udviklingen, den økonomiske samfundskrise og desuden markedsgørelsen af den offentlige sektor med deraf følgende stigende konkurrence. I første version af strategiplanen fra 2012 nævnte vi desuden den interne udfordring med et forestående generationsskifte. I konsekvens heraf gennemførtes i efteråret 2013 i RÅDGIV- NING en større strukturændring, hvor der samtidig blev ansat 2 nye faglige ledere og en teamleder. Dermed er generationsskiftet på plads i RÅDGIVNINGs faglige ledelse. Der har traditionelt igennem årene været et tæt samarbejde mellem Tolkebooking og RÅD- GIVNING, og flere steder i landet er der tale om kontorfællesskab med deling af mødelokaler og andre kontorfaciliteter. Den stigende konkurrence og udbudspolitik indenfor tolkeområdet har medfødt en øget usikkerhed omkring fremtiden, som også vil have stor betydning for RÅDGIVNING og vores muligheder for at bevare eksisterende lejemål. Dette skal der også tages højde for i den fremtidige strategi. 1.1 Eksterne faktorer CI-udviklingen I Danmark startede man med at tilbyde døvfødte børn CI-operationer i 1993 og siden er udviklingen gået meget hurtigt på dette område. Siden omkring år 2000 er børnene blevet opereret før et års alderen, og de har siden 2006 fået tilbudt CI på begge ører. Resultaterne er så fine, at de fleste børn kan lære at udnytte deres hørelse og at kommunikere på dansk. De bliver enkeltintegreret i normalskolerne og vokser derfor op uden tegnsprog. Konsekvensen af denne udvikling er, at samtlige døveskoler i landet nu har betydeligt færre børn end tidligere. Der er på skolerne sket en omstilling fra skoletilbud til konsulenttilbud og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). GENERELT OM UDVIKLINGEN 4
5 Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, CDH (tidligere Aalborgskolen): Siden 2007 er elevtallet faldet med over 60 %. Der var i skoleåret 2012/13 indskrevet 18 elever i skoletilbuddet, heraf kun fem uden tillægshandicaps. For skoleåret 2014/2015 er tallet faldet til 11. Man regnede i 2012 med et fald på 1 elev årligt de kommende år. Faldet er altså blevet større end forventet.de fleste elever på skolen har andre funktionsnedsættelser end døvhed. Langelinieskolens afdeling for børn og unge med høretab i København (tidligere Skolen på Kastelsvej): Siden 2007 er skolens elevtal faldet med mere end 50 % %. Afdelingen havde et elevtal på 33 for skoleåret 2012/2013. For skoleåret 2013/2014 var tallet 31. I Juni 2014 oplyste skolen, at man forventede 26 elever for skoleåret 2014/2105. En meget stor del af eleverne på skolen på Kastelsvej har ifølge det oplyste andre funktionsnedsættelser. På Center for Høretab i Fredericia (tidligere Fredericiaskolen): Elevtallet er her faldet med 40 % siden Skolen forventede 38 elever indskrevet i skoleåret 2012/2013. En meget stor del af nuværende elever har andre problemer end hørenedsættelsen - enten tillægshandicaps eller adfærdsmæssige problemer. Der var i skoleåret 2011/ døve elever, som var helt tegnsprogsafhængige. Resten brugte dansk tale eventuelt kombineretmed tegn. For skoleåret 2014/15 er der på døveskolen i Fredericia 37 elever i barneskolen. Nyborgskolen/STU på CDH: Skolens elevtal var i perioden 2007 til 2012 faldet med 70 %. Af samme grund besluttede Region Syddanmark at lukke skolen i Nyborg fra sommeren 2012 og flytte den til Fredericia sammen med døveskolen her, som også hører under Region Syddanmark. Tilbuddet til de børn, som tidligere fik et tilbud i Nyborg, gives nu som et STU forløb og er en del af CDH s tilbud. I skoleåret 2014/15 er der 16 STU elever på CDH. Samarbejde mellem skolerne og døvekonsulenterne: Der har igennem årene været et tæt samarbejde mellem døveskolerne og døvekonsulenterne ifm udskrivning af døve elever. De fleste nye brugere af døvekonsulenternes tilbud er kommet via døveskolerne, først og fremmest Nyborgskolen. Selvom døveskolerne har færre elever end tidligere, er det stadig vigtigt at have et tæt samarbejde med alle døveskolerne for at kunne give et rådgivningstilbud til de elever, som forlader skolerne og skal i gang med en uddannelse eller have et arbejde. Desuden må man også forsøge at etablere et samarbejde med de lokale PPR kontorer med henblik på at synliggøre konsulenternes tilbud for elever med CI i normalsystemet, som måtte have behov for specialrådgivning. GENERELT OM UDVIKLINGEN 5
6 1.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession Den generelle samfundsmæssige krise, som vi har oplevet i Danmark siden 2008 har betydet store budgetmæssige vanskeligheder for landets kommuner. De fleste steder har man i flere år haft den store sparekniv fremme og vi har set, at også handicapområdet er blevet ramt hårdt. Der er i kommunerne skærpet opmærksomhed omkring de ydelser, som stilles til rådighed af eksterne leverandører. Man vil kende det nøjagtige indhold i ydelsen og ønsker i højere grad individuelt fastsatte priser, som er gennemskuelige i stedet for standardydelser/priser, som vi har været vant til. Desuden oplever vi et pres med hensyn til opsigelsesvarsler. Mange kommuner ønsker maksimalt en måneds opsigelse på deres aftaler. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på kommunernes forskellige kulturelle og politiske forskelligheder og tilpasser vores tilbud efter de behov og krav, den enkelte kommune har. Nogle kommuner ønsker fx at have så mange tilbud som muligt i eget regi, andre er mere indstillet på at købe specialiserede ydelser fra eksterne leverandører. Dette stiller store krav til vores fleksibilitet og evne til at samarbejde med de kommunale medarbejdere og afpasse vores tilbud efter deres ønsker. Selvom der nu i 2014 udsendes politiske signaler om, at den værste krise er overstået, er kommunernes økonomi stadig under pres. Der skal hvert år findes besparelser, bl.a. på handicapområdet, hvilket vi tydeligt mærker i RÅDGIVNING, hvor vi jævnligt må redegøre for vores tilbud på møder med kommunale myndigheder, som vil vide præcist hvad de får for pengene Stigende konkurrence Den stigende markedsgørelse, som har fundet sted indenfor hele den offentlige sektor de seneste år, har også skærpet konkurrencen betragteligt. Der er kommet mange private udbydere på markedet, herunder enmandsfirmaer, som byder ind på de områder, vi hidtil har anset for vores. Også institutioner indenfor tilgrænsende områder går i konkurrence med os for at overleve. Dette gælder også skolerne, som vi har set byde ind med tilbud om efterværn, mentorordning, hjemmevejledning m.v. Konkurrencen giver anledning til mange overvejelser af etisk karakter omkring samarbejde, åbenhed og også om grænser for, hvor vi selv byder ind på samarbejdspartneres områder. GENERELT OM UDVIKLINGEN 6
7 Endvidere udsætter konkurrencen os for et fagligt pres. Vi skal i stadig højere grad dokumentere vores indsats og vores faglighed bevise, at man hos Center for Døve får den bedste ydelse til den mest fordelagtige pris Den teknologiske udvikling Det går meget stærkt på det IT- teknologiske område for øjeblikket, og det er vigtigt, at vi i RÅDGIVNING er up to date med udviklingen og har mulighed for at anvende de nyeste kommunikationsteknologiske muligheder - både i kontakten med vores brugere og i forbindelse med vores interne samarbejde. Vi er kommet langt de seneste år, hvor vi har fået mulighed for at benytte videotelefoni og SMS i kontakten med borgerne. Vi har også på de fleste kontorer har fået mulighed for at benytte videokonference og/eller Lync/Polycom som en mulighed, der i nogle tilfælde kan erstatte fysiske møder og dermed spare konsulenttimer og transportudgifter. Der skal dog fortsat arbejdes på en bedre implementering og anvendelse af de tilgængelige muligheder indenfor RÅDGIVNING og på at udbygge mulighederne for at benytte Lync og/eller Polycom til ekstern kommunikation, sådan at man kan kommunikere med tegnsprogsbrugerne ved hjælp af webkamera. Det er også vigtigt løbende at følge den teknologiske udvikling tæt, sådan at vi fortsat kan tilbyde borgerne at kommunikere med dem via den nyeste kommunikationsteknologi. I forhold til intern brug af videokonference skal der arbejdes med tilbud om undervisning, hvor ikke alle skal rejse efter tilbuddet, men kan følge med via videokonference. Der skal desuden arbejdes med optagelse af undervisningssekvenser, som kan gemmes og vises on demand. 1.2 Generelt om det specialiserede socialområde: Siden 2012, hvor vi udsendte første version af denne strategiplan, er der sket meget indenfor det specialiserede socialområde. En opfølgning på Kommunalreformen i 2012/2013 resulterede i, at man i begyndelsen af 2014 i statsligt regi iværksatte en kortlægning og en nærmere undersøgelse af alle de objektivt finansierede tilbud om specialrådgivning, herunder døvekonsulentordningen ved CFD. Med virkning fra den blev der foretaget lovændringer, som samlede finansiereingen af alle specialrådgivningstilbud under VISO (den statslige videns- og specialrådgivningsinstitution). GENERELT OM UDVIKLINGEN 7
8 Eneste undtagelse er døvekonsulentordningen under CFD, som Socialministeriet besluttede at videreføre som en samlet ordning under CFD. Socialministeriet udsendte, med virkning fra 1. juli 2014, en revideret bekendtgørelse om fortsat finansiering af døvekonsulentordningen efter objektive kriterier. Døvekonsulentordningen er dermed det eneste tilbud om specialrådgivning, som stadig betales af kommunerne efter objektive kriterier Etablering af afdelingen Administration, IT og Support Ved den strukturændring som blev foretaget i RÅDGIVNING efteråret 2013 blev også etableret en ny afdeling, ADMINISTRATION, IT og SUPPORT, bl.a. med det formål at sætte mere fokus på IKT området og støtte og opkvalificere alle ansatte i brugen af de kommunikationstekniske muligheder. Formålet var desuden at sikre en bedre udnyttelse af de administrative medarbejderes kvalifikationer på landsplan og give mulighed for en vis specialisering i forhold til interesser og kvalifikationer Skærpede krav til dokumentation og effektmåling Det blev med VISO s undersøgelser af det specialiserede område tydeligt, at man fra Socialministeriet fremover vil skærpe kravene til evidens, dokumentation og effektmåling på alle områder, som hører under VISO. Dette vil komme til at gælde døvblindekonsulentordningen, som delvist finansieres af VISO. Men vi skal de kommende år være opmærksomme på, at vi indenfor døvekonsulentordningen er fuldt på højde med VISO s tilbud, sådan at vi skal kunne fremlægge den samme type dokumentation, som kræves af VISO s leverandører Kontorfællesskaber med Tolkebooking De fleste steder i landet har RÅDGIVNING, som nævnt i indledningen, kontorfællesskab med Tolkebooking. Hvordan Tolkebookings fremtid tegner sig, vil derfor have afgørende betydning for RÅDGIVNING og muligheden for at videreføre de nuværende kontorfaciliteter, hvor huslejeudgiften deles mellem de to områder. I skrivende stund er der indgået aftale om et nyt kontorlejemål i København. Kontoret flytter således 1. februar fra nuværende lokaler på Jagtvej, som deles med Tolkebooking til andet lejemål i Valby. For Tolkebookings vedkommende er det besluttet at der indrettes kontorfaciliteter til dem i tilknytning til hovedadministrationen i Gladsaxe. I Århus er der også sket ændringer for Tolkebooking siden 2012, idet Tolkebooking her er flyttet til mindre kontorlokaler, dog i samme bygning som RÅDGIVNING. GENERELT OM UDVIKLINGEN 8
9 Det er nødvendigt at se på de to lejemål i Odense og Fredericia inden udgangene af 2015, idet Tolkebooking har overvejelser om en samling af al administration i Fredericia. Det skal derfor overvejes: Om RÅDGIVNING selv kan opretholde nuværende lejemål i Odense eller der skal indgås aftale om mindre kontorlokaler Om Kontoret i Fredericia er stort nok til at rumme både Tolkebooking og RÅDGIVNING på sigt eller der skal søges nye og større lokaler i Fredericia Det skal desuden besluttes, om en samling af RÅDGIVNING i Odense og Fredericia er en fordel, eller om det er klogere fortsat at have lokalkontorer begge steder 1.3 Tidshorisont for strategiplanens overordnede temaer: På kort sigt: Inden udgangen af 2016 skal der arbejdes med følgende problemstillinger for RÅDGIVNING generelt: Der skal arbejdes mere målrettet med evidens og effektmåling indenfor alle RÅDGIVNINGs faglige områder. Vi skal i højere grad være bevidste om, hvilke indsatse, der virker og have udviklet redskaber til at måle og dokumentere effekten af vores indsatser. Vi skal i gang med brugerundersøgelser, som en del af vores dokumentation. Her skal både borgere og kommunale medarbejdere spørges. Skabeloner til brugerundersøgelser udvikles i et samarbejde med Kompetencecenteret/HR afdelingen på CFD. Inden udgangen af 2016 skal der foreligge en brugerundersøgelse på døveområdet. Der skal udformes en konkret plan for udviklingsmulighederne for webkommunikation med borgere og i forhold til det interne samarbejde i RÅDGIV- NING. Inden udgangen af 2015 skal der lægges en plan for kontorerne i Fredericia og Odense i et samarbejde med Tolkebooking. GENERELT OM UDVIKLINGEN 9
10 1.3.2 På lang sigt: Der skal arbejdes videre med brugerundersøgelser indenfor samtlige faglige områder i RÅDGIVNING, hvor erfaringerne fra døveområdet indgår. GENERELT OM UDVIKLINGEN 10
11 2. DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulentordningen har altid været det bærende fundament for RÅDGIVNING. De regionale kontorer blev oprindelig oprettet til døvekonsulenterne, som længe var de eneste konsulenter til at betjene både døve og døvblinde tegnsprogsbrugere. Først i begyndelsen af 1990 erne kom døvblindekonsulenterne og familiekonsulenterne til, men stadig er det døvekonsulentordningen, som er den største og mest stabile indtægtskilde for RÅDGIVNING. Døvekonsulentordningen har i foråret 2014 været genstand for en undersøgelse og revurdering af dens finansieringsgrundlag. Resultatet blev en videreførelse af den hidtidige finansiering, jf. BEK nr. 816 af , som afløste den tidligere bekendtgørelse. Døvekonsulentordninger er derfor fortsat finansieret af landets kommuner efter objektive kriterier, det vil sige udgiften deles i forhold til indbyggertal. 2.1 Målgrupper for døvekonsulenterne Døvekonsulenternes tilbud har primært været rettet mod voksne døve og svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere fra afslutningen af skoleforløbet og resten af livet. Det har altid været en kerneydelse for døvekonsulenterne at kunne yde rådgivning til døve borgere direkte på tegnsprog uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningstilbuddet har omfattet hele det sociale spekter med rådgivning om uddannelsesmuligheder, vejledning omkring jobfremskaffelse og jobfastholdelse, familieproblemer, pensionsspørgsmål, og psykiske vanskeligheder. Endelig består arbejdet i at sikre, at den enkelte borger på tegnsprog får mulighed for sammen med en tegnsprogskyndig konsulent at reflektere og forholde sig til egen livssituation i forhold til de forventninger, der stilles fra det omkringliggende samfund. Der er og vil nok i fremtiden være et stort behov for meget individuel rådgivning til døve borgere, som på forskellig vis og med forskellige forudsætninger får behov for differentierede vejledningsforløb. Når vi ser på CI-udviklingen og konsekvenserne for døveskolerne med dalende elevtilgang, må vi forudse, at der på sigt vil være færre unge tegnsprogsbrugere, som efterspørger rådgivning fra døvekonsulenterne. Blandt den gruppe af unge, som er blevet opereret fra år 2000, er der kun få, som ikke profiterer af deres CI, og kun benytter tegnsprog i kommunikationen. De fleste døve børn gennemfører i dag deres skolegang som enkeltintegrerede i normalskolerne og anvender ikke tegnsprog. Der er enkelte elever, som efter en årrække at have været enkeltintegreret overflyttes til en døveskole, men disse er også talebrugere og har ikke lært tegnsprog. GENERELT OM UDVIKLINGEN 11
12 På døveskolerne i dag er der ganske få elever, som kan betragtes som ægte tegnsprogsbrugere. Der anvendes støttetegn til elever, som har behov for dette, men ikke tegnsprog uden stemme. Der er således de seneste år indenfor børneområdet sket en udviskning af grænserne mellem tegnsprogsbrugere og ikke tegnsprogsbrugere, og der er opstået nye sprogformer, hvor støttetegn anvendes sammen med dansk i varieret omfang. Dette må nødvendigvis give anledning til, at vi indenfor døvekonsulentordningen får en revurdering af, hvem vores tilbud retter sig mod. Vi kan ikke som tidligere alene bruge tegnsproget som målestok, men må i højere grad se på funktionen og behovet for rådgivning. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om de unge CI-brugere, som er integreret i folkeskolerne, vil efterspørge specialrådgivning fra døvekonsulenterne, eller om de kan klare sig med de almindelige kommunale tilbud. Også her anses funktionen for at være afgørende. I Capacents udredning af tolkeområdet fra april 2009 anslog man, at der først fra 2018 vil ske ændrin-ger i behovet for tegnsprogstolk til uddannelse, det vil sige når de børn, som fra år 2000 blev tidligt opererede, bliver voksne. Døvekonsulentordningen havde ved udgangen af 2013 kontakt med 160 borgere med CI. Der er her tale om en gruppe af døve, som i en sen alder har valgt at lade sig operere og som fortsat i uddannelses- og arbejdssammenhæng har behov for tegnsprog. Gruppen har fået et meget forskelligartet udbytte af CI behandlingen og har derfor fortsat behov for individuel støtte og vejledning. 2.2 Tilgang af nye unge brugere I konsulenternes årsberetninger for perioden 2010 til og med 2013 kan man se, at der har været et glidende fald i antallet af unge under 18 år, som døvekonsulenterne havde kontakt med. Det er små tal - fra 19 i 2010 til 14 i 2013, men tendensen er alligevel færre henvendelser fra unge brugere. Med en lukning af Nyborgskolen og flytning til Center for Høretab i Fredericia har der ikke længere været en automatik i henvisningen fra skoletilbud til rådgivning hos døvekonsulenterne, som vi har været vant til. Man skal dog ikke glemme, at der stadig vil være unge døve/svært hørehæmmede, som har behov for konsulenternes rådgivningstilbud. Dette gælder både de kommende år, hvor de sent opererede skal i gang med uddannelse, men også efter dette tidspunkt, idet man må GENERELT OM UDVIKLINGEN 12
13 regne med, at en mindre gruppe børn/unge ikke vil profitere optimalt af deres CI. Disse unge vil på grund af kommunikationsproblemer have et behov for specialrådgivning, og det samme vil de kommunale medarbejdere, som kommer i kontakt med dem. Det vil derfor være vigtigt, at der skabes kontakt til disse unge døve med oplysning om muligheder for specialrådgivning, hvor de befinder sig i landet: På døveskolerne i Aalborg, Fredericia og København På centerskolerne i hele landet På efterskolerne, der har tilbud til hørehæmmede På Castberggård Via PPR-kontorerne i kommunerne Via UU-vejlederne i kommunerne Via brugerorganisationerne og forældreforeningerne På alle døvekonsulentkontorerne bør der derfor fremover laves årlige planer for, hvordan man kommer ud til ovennævnte skoler og institutioner med tilbud om rådgivning lokalt. 2.3 Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser Som nævnt tyder alt på, at behovet for specialrådgivning blandt de unge CI-brugere fremover vil være faldende. Den gruppe, som fortsat vil efterspørge specialrådgivning, er primært unge som ikke profiterer tilstrækkeligt af deres CI, og ifølge oplysninger fra døveskolerne, har disse unge ofte andre problemer end hørenedsættelsen. Der kan være tale om både fysiske, psykiske eller sociale problemer. På trods af, at disse unge vil have kommunikationsproblemer, er det ikke sikkert, at de vil være tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne skal derfor fremover stadig have viden indenfor døveområdet, men også supplere denne viden for at kunne betjene de nye brugergrupper: Døvekonsulenterne skal have viden om CI Have en generel viden om tekniske hjælpemidler Have bred samfundsmæssig viden og kendskab til en stadig mere kompleks lovgivning Beherske både tegnsprog og tegnstøttet kommunikation GENERELT OM UDVIKLINGEN 13
14 Alt i alt tyder udviklingen på, at vi fremover vil se en gruppe af velfungerende CI-brugere, som vil kunne klare sig med den rådgivning, som kan fås via normalsystemerne. Desuden vil en forholdsmæssig større del af konsulenternes brugere have andre funktionsnedsættelser end høretabet med behov for mere intensiv rådgivning og støtte. Dette stiller øgede krav til fagligheden med særlig viden om andre funktionsnedsættelser, herunder psykiatriske og psykologiske problemer i tilknytning til hørehandicappet. 2.4 Nye rådgivningsområder Med det forventede fald i antallet af tegnsprogsbrugere, må vi forudse, at døvekonsulentordningen vil kunne komme under pres, selvom det medio 2014 blev besluttet at videreføre ordningen som et objektivt finansieret tilbud. Det skal i den sammenhæng understreges, at der vil være et behov for et tilbud om specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede i rigtig mange år fremover. For at kunne opretholde et landsdækkende tilbud, kræves en ordning af en vis størrelse. Det må derfor afsøges, om konsulenternes rådgivningstilbud kan anvendes indenfor tilgrænsende områder indenfor både børne- og voksenområdet, hvis der er udækkede behov, hvor døvekonsulenternes ekspertise kan anvendes Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn Døveskolerne har hidtil varetaget rådgivningen til forældre med døve børn indtil afslutningen af skoleforløbet. I takt med at døveskolerne indskrænker, skønnes der at opstå et nyt behov for rådgivning, specielt ved overgangen mellem skole og ungdomstilbud, herunder et behov for generel vejledning om høretekniske hjælpemidler i uddannelsessituationer. Der kommer også nu henvendelser fra forældre, som fx. søger hjælp til at få bevilget ophold til deres store børn på et STU tilbud. Generelt skal vi være meget opmærksomme på, hvad der sker på børneområdet i disse år, hvor ændringerne foregår så hurtigt. Der vil hurtigt kunne opstå huller med manglende tilbud om rådgivning, hvor døvekonsulenternes ekspertise vil kunne anvendes på børne- og ungeområdet. Døvekonsulenterne har en stor paratviden om hele det sociale område, herunder om uddannelsesmuligheder og vil kunne løfte denne opgave. GENERELT OM UDVIKLINGEN 14
15 2.4.2 Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab Døvekonsulenterne oplever allerede nu, at de får henvendelser fra hørehæmmede borgere, som ikke er tegnsprogsbrugere, men som søger rådgivning, fordi der ikke eksisterer et rådgivningstilbud til hørehæmmede, hvor de bor. Der ser således ud til at være et udækket behov for rådgivning flere steder i landet til hørehæmmede voksne, som er dansktalende. Denne gruppe har traditionelt ikke været omfattet af den objektivt finansierede døvekonsulentordning, men døvekonsulenterne besidder en ekspertise, som kan anvendes langt bredere end til gruppen af tegnsprogsbrugere. Vi vil som nævnt i afsnit 2.1. også se, at grænserne mellem tegnsprogsbrugere og ikketegnsprogsbrugere vil blive udvisket de kommende år, hvor de nye CI brugere kommer til. Vi vil se, at vores tidligere brugergrupper vil anvende en bred vifte af kommunikationsformer, spændende fra dansk til forskellige versioner af dansk med støttetegn. Kun få af de nytilkomne CI brugere vil anvende rent tegnsprog. Derfor er det relevant at få drøftet, hvem døvekonsulenternes tilbud skal rettes til fremover er det kun de ægte tegnsprogsbrugere, eller er det også CI-brugere og hørehæmmede, som ikke er dækket ind af kommunernes og regionernes tilbud om rådgivning? Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse Siden begyndelsen af 2010 har CFD haft et tilbud om specialrådgivning til gruppen af hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde. Tilbuddet er etableret som indtægtsdækket virksomhed primært rettet mod brugere og kommuner på Sjælland. Det har taget tid at få ordningen løbet i gang i en tid, hvor kommunerne er presset på økonomien, men der ser i skrivende stund ud til at være en stigende efterspørgsel efter tilbuddet. Mange kommunikationscentre/høreinstitutter har vanskelige vilkår disse år, og et behov for specialrådgivning til hørehæmmede - svarende til det tilbud som er på Sjælland - vil hurtigt kunne opstå andre steder i landet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på høreområdet både i de regionale og kommunale høreinstitutter/kommunikationscentre og desuden klæde konsulenterne på til at kunne påtage sig rådgivning til andre borgere end tegnsprogsbrugere. Jf. afsnittet ovenfor. Det vurderes, at specialrådgivning til hørehæmmede vil kunne varetages på fagligt kvalificeret vis af døvekonsulenterne på de regionale kontorer med fornøden faglig sparring og efteruddannelse. Tegnsproget har tidligere været brugt til at afgrænse konsulenternes tilbud, men med de nye dansktalende brugergrupper, og den deraf afledte udviskning af grænserne mellem tegn- GENERELT OM UDVIKLINGEN 15
16 sprogsbrugere og dansktalende, vil vi fremover i højere grad skulle se på funktionsniveauet end på kommunikationsformen, når vi afgrænser vores tilbud. Der skal derfor den kommende tid arbejdes med at beskrive afgrænsningen af døvekonsulenternes tilbud, som også nævnt under afsnit Aftale med Uddannelsesstyrelsen Der er i 2011 indgået kontrakt med Uddannelsesstyrelsen om specialrådgivning til hørehæmmede elever på ungdomsuddannelserne. Der forestår imidlertid et stort arbejde med at få gjort skoler og elever opmærksomme på, at tilbuddet eksisterer. Der skal arbejdes på følgende: Kontakt til de kommunale UU-vejledere, som har en vigtig rolle, når eleverne skal videre fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, jf. vejledningen Kontakt til PPR-kontorerne, som har kendskab til hørehæmmede elever Kontakt til studievejlederne på ungdomsuddannelserne, som er ansvarlige for at søge SPS støtte Information til hørehæmmede elever om muligheden for specialrådgivning eventuelt via brugerorganisationerne Der skal arbejdes på flere fronter for at skabe de nødvendige kontakter: Udarbejdelse af foldere om specialrådgivning på ungdomsuddannelserne Beskrivelser til ydelseskataloget Information på hjemmesiden Breve til uddannelsesstederne Information i brugerorganisationernes blade Møder med brugerorganisationerne med information om tilbud 2.5 Tendens til specialisering de seneste år Døvekonsulenterne har altid været generalister på et meget specialiseret område, det vil sige at de har alle rådgivet indenfor hele det sociale spekter. Det er imidlertid tydeligt, at der indenfor de seneste år er sket en specialisering af rådgivningstilbuddene til døve, idet der er oprettet en række særlige tilbud til fx, ældre døve, til døve forældre og til unge uddannelsessøgende. Spørgsmålet er, om behovet for specialisering vil være stigende i de kommende år, hvor brugergruppen ændrer sig og nye brugere med andre behov kommer til. GENERELT OM UDVIKLINGEN 16
17 2.5.1 Forældrevejledning til døve Allerede i 1999 oprettede man i et samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund (DDL) og CFD et tilbud om Forældrevejledning til Døve for satspuljemidler. Dette tilbud eksisterer stadig, men blev i 2013 overtaget af CFD, RÅDGIVNING, og finansieres nu som en del af døvekonsulenternes tilbud Ældrevejledning til døve Ældrevejledning til døve er også et specialiseret tilbud oprettet for satspuljemidler. Projektet varetages nu af DDL og dækker kun dele af landet, idet flere kommuner selv har oprettet et tilbud. På Sjælland varetages ældrevejledningen af CFD. Hvis satspuljetilskuddet til DDL s ældrevejledning ophører og det ikke lykkes at få kommunerne til at betale for ordningen, bør der indledes et samarbejde med DDL om mulighederne for at yde støtte til ældre døve via døvekonsulentordningen, eventuelt kombineret med tilbud om pædagogisk støtte til ældre med særlige behov. Det er dog vigtigt, at ældrevejledningen på Sjælland bevares som et særligt tilbud, idet der specielt i hovedstadsområdet er en stor gruppe ældre med behov for særlig vejledning Rådgivning til unge under uddannelse Efter forslag fra DDL oprettede døvekonsulenterne i efteråret 2011 et tilbud om anonym rådgivning til unge døve under uddannelse på Sjælland. Dette tilbud har vist sig at være vanskeligt at fastholde, således har efterspørgslen på individuel, anonym vejledning været forholdsvis lav. Det har i stedet vist sig, at et samarbejde med DDU om afholdelse af temaaftner og weekender på Castberggård i forhold til at være døv studerende, har været succesfuldt. Der bør derfor arbejdes på at fortsætte og udvikle dette samarbejde med DDU. Det bør i den sammenhæng også drøftes, om der kan laves temaer, som retter sig mod uddannelserne inden for det håndværksmæssige område. Der bør også arbejdes på, at de tilbud, der udbydes også er gældende for de studerende, der er bosiddende i Jylland. Der vil, en årrække fremover, være unge døve under uddannelse, som har behov for specialrådgivning, og selvom antallet er faldende, er det vigtigt, at de unge tegnsprogsbrugere får den rådgivning, de har behov for. GENERELT OM UDVIKLINGEN 17
18 2.5.4 Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden i døvegruppen er steget markant de seneste år, og der skønnes at være et behov for at intensivere rådgivningen til arbejdsløse døve og til de jobcentre, der har ansvaret for dem. Der er behov for: At døvekonsulenterne prioriterer rådgivningen til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet højt At døvekonsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre At det løbende undersøges, om der er mulighed for at søge projektmidler med henblik på at styrke døvekonsulenternes indsats med arbejdsrelaterede projekter Døvekonsulenterne fik 2012 og 2013 bevilget midler fra satspuljen til at gennemføre et projekt for at skaffe flere døve i arbejde. Projektet er nu afsluttet med meget positive resultater, og de erfaringer, der er gjort, er viderebragt til samtlige døvekonsulenter. Der er nu etableret en specialiseret landsdækkende gruppe af døvekonsulenter, som skal arbejde på at styrke indsatsen indenfor arbejdsmarkedsområdet. Gruppen vil arbejde med at formulere vejledninger til brug blandt de øvrige døvekonsulenter, men også i forhold til at tilbyde de enkelte jobcentre rådgivning og sparring omkring deres døve arbejdsløse borgere. Endelig skal samarbejdet med døve borgere og deres arbejdsgivere styrkes, således at der i tide bliver etableret de kompenserende hjælpemidler, der kan sikre en døv borgers fastholdelse på arbejdspladsen. Målet er, at konsulenterne i et bedst muligt omfang kan være døve borgere behjælpelige med at komme i arbejde, og derudover at der kan ydes højt kvalificeret vejledning til både jobcenter og arbejdsgiver. Tilbuddet skal være lettilgængeligt og synligt. Der er i projektperioden arbejdet med udvikling af metoder, som kan anvendes af døvekonsulenterne fremover for at styrke indsatsen på arbejdsområdet og synliggøre døvekonsulenternes tilbud i forhold til de kommunale jobcentre. 2.6 Vidensområder Da lovgivningen i dag bliver mere og mere fragmenteret og kompliceret, er der behov for at døvekonsulenterne følger særligt med omkring dette. Derfor er der indført en mild specialisering, hvor grupper af døvekonsulenter på tværs af landet arbejder sammen for at udvikle og fastholde viden i forhold til de mangeartede opgaver, der skal løses. Der er derfor fra 2014 etableret specialiserede vidensområder inden for følgende: GENERELT OM UDVIKLINGEN 18
19 Familieområdet Uddannelsesområdet Arbejdsmarkedsområdet Seniorer Borger med særligt behov Psykiatri Hørehæmmede og CI Hjælpemidler Det er ønsket, at de specialiserede grupper skal: Deltage i udviklings- og projektarbejde internt og/eller eksternt med henblik på at højne kvaliteten af tilbud til døve og andre borgere med et svært høretab Være med til at generere viden om døve og andre mennesker med svært høretab, deres livsbetingelser og kompenserende muligheder Forpligte sig til at dele den særlige specialiserede viden omkring døve og svært hørehæmmede og deres livsbetingelser Udvikle på konsulentrollen og være bevidst om metoder i arbejdet At gruppens medlemmer kan påtage sig en vis del af de sager der rummer deres speciale med henblik på at kvalificere arbejdet Familieområdet Familieområdet er kommet til at fylde mere og mere i døvekonsulenternes rådgivning de seneste år. Der er mange familier med ganske komplicerede problemstillinger, hvor både døvekonsulenter og familiekonsulenter er involveret. Ved etablering af et familieteam bestående af familiekonsulenter og forældrevejleder, som har tilknyttet en teamleder, er der nu etableret en familiegruppe. Denne gruppe arbejder tæt sammen med døvekonsulenternes specialiserede gruppe. Hensigten er, at skærpe ekspertisen dels mellem døvekonsulenterne og familiegruppen, men også i forhold til det eksterne samarbejde med døve borgere og kommunerne. Man kan overveje, om arbejdet med familier burde samles hos et færre antal døvekonsulenter med mulighed for et tættere samarbejde med familiekonsulenterne. Man ville hermed kunne sætte mere fokus på at udvikle den faglige ekspertise indenfor området. GENERELT OM UDVIKLINGEN 19
20 2.6.2 Arbejdsmarked og uddannelse Der er i disse år meget fokus på arbejdsområdet, også i relation til handicappede, og det er her en stor del af de offentlige økonomiske ressourcer lægges. Arbejdsmarkedsområdet har altid været et af døvekonsulenternes kerneområder, men i nogle år har andre arbejdsopgaver presset sig på, ligesom flere aktører har budt ind på området. Rådgivningen til døve arbejdssøgende er imidlertid stadig en af hjørnestenene i døvekonsulenternes arbejde og det er derfor vigtigt, at konsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre, sådan at de bliver betragtet som de vigtigste samarbejdspartnere, når det drejer sig om at finde tilbud til døve borgere, som er arbejdssøgende. Det er også vigtigt, at der tages løbende initiativer i form af større eller mindre projekter for at skaffe døve i arbejde. Som nævnt ovenfor har døvekonsulenterne har for 2012 og 2013 fået midler fra Beskæftigelsesministeriets satspulje til at iværksætte et projekt, der har til formål at skaffe jobs til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet. I projektet er der lagt vægt på en lokal indsats i et tæt samarbejde med jobcentrene. Dette vurderes at være en rigtig strategi ud fra de positive tilbagemeldinger, der er kommet fra jobcentrene, som selv står meget famlende overfor opgaven med at servicere døve borgere. De er derfor meget interesseret i et tæt samarbejde med døvekonsulenterne. Uddannelsesområdet er ligeledes et af de vigtige kerneområder, og det er selvfølgelig vigtigt at de unge døve tegnsprogsbrugere, som nu er under uddannelse eller som kommer til de kommende år, får den service, som de har behov for. Set i dette lys er samarbejdet med DDL/DDU om uddannelsesvejledning et godt initiativ. Der skal arbejdes på at etablere tilbud til de døve studerende. Herunder er det et ønske at, der tages initiativ til også at etablere tilbud for de unge, der er i gang med en håndværksmæssig uddannelse. Faste aftaler om samarbejde i forhold til afholdelse af fælles temaaftner eller weekender på Castberggård skal styrkes Seniorer Ældregruppen vil de kommende år komme til at udgøre en forholdsmæssig større og større andel af tegnsprogsgruppen og af DDL s medlemmer og vil derfor være en meget vigtig brugergruppe for døvekonsulenterne at servicere. Der er tilbud om ældrevejledning på Sjælland. For at videreføre ordningen, er det nødvendigt med en ekstraordinær indsats, hvor tilbuddet dokumenteres og synliggøres i forhold til de GENERELT OM UDVIKLINGEN 20
STRATEGI 2020 RÅDGIVNING
STRATEGI 2020 RÅDGIVNING Indhold 1. KOLOFON...2 2. GENERELT OM UDVIKLINGEN...3 2.1 Eksterne faktorer...3 2.1.1 CI-udviklingen...3 2.1.2 Kommunerne og den økonomiske recession...3 2.1.3 Stigende konkurrence...4
Læs mereDøvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede
Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne
Læs mereK U R S U S T I L B U D 2011
K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At
Læs mereKURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende
Læs mereK U R S U S T I L B U D 2011
K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereKURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og
Læs mereRådgivning Strategi
Rådgivning Strategi 2017-2021 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR RÅDGIVNING GENERELT... 2 2.1. EKSTERNE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 2 2.1.1. CI-udviklingen... 2
Læs mereDøvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2018 Midt-Nord
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2018 Midt-Nord KURSUSKATALOG 2017 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig
Læs mereMålgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ KURSUSKATALOG 2017 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig
Læs mereKURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Kontrakt mellem kommunerne og CFD ÆLDREVEJLEDNINGEN Statistik Ældrevejledningen... 18
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 DØVBLINDEKONSULENTERNE... 4 Statistik døvblindekonsulenterne... 4 1. borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med... 4 2. Kommunikationsform...
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereKURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230
Læs mereDøvblindekonsulenternes kursuskatalog 2018 Østdanmark
Døvblindekonsulenternes kursuskatalog 2018 Østdanmark INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereTAKSTER FOR RÅDGIVNING 2018
TAKSTER FOR RÅDGIVNING 2018 CFD er fra 1. januar 2018 et privat tilbud uden driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune. Taksterne for 2018 er derfor tillagt moms jævnfør Positivlisten i Bekendtgørelse om
Læs mereMålgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ INDHOLDSFORTEGNELSE r... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Personale
Læs mereTAKSTER FOR RÅDGIVNING 2018
TAKSTER FOR RÅDGIVNING 2018 CFD er fra 1. januar 2018 et privat tilbud uden driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune. Taksterne for 2018 er derfor tillagt moms jævnfør Positivlisten i Bekendtgørelse om
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI
05-08-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI Baggrundsnotat til Sundhedsstyregruppens temadrøftelse om børne-unge psykiatrien den 17. august 2015 Udfordringer og
Læs mereServicedeklaration for STU, Særlig Tilrettelagt Uddannelse og Specialundervisning for Voksne
Servicedeklaration for STU, Særlig Tilrettelagt Uddannelse og Specialundervisning for Voksne Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Praktiske oplysninger Merkurvænget 2, 7000 Fredericia Tlf.: 76201100
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereUdkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark
Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereSamarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser
Samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser Fælles udvalgsmøde, 30. april 2019 Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske
Læs mereom erhvervet døvblindhed
om erhvervet døvblindhed Indhold 3 Indledning 5 Om døvblindhed 6 Årsager til døvblindhed 6 Konsekvenser af døvblindhed 9 Kommunikation med døvblinde 10 Landsdækkende døvblindekonsulentordning 13 Tilbud
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereÅrsberetning. Døvblindekonsulenterne. Døvekonsulenterne. Familiekonsulenterne. Ældrevejlederne
Årsberetning Døvblindekonsulenterne Døvekonsulenterne Familiekonsulenterne Ældrevejlederne 2007 Indhold Indledning 3 Et tilbageblik med fremtidsperspektiver 4 Døvblindekonsulenterne Generelt om døvblindekonsulentordningen
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereSpecialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade
Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk
Læs mereERHVERVET HJERNESKADE
REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereFlere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer
P r æ s e n t a t i Jakob Heltoft kontorchef April 2019 Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer Jakob Heltoft, kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Lisbet
Læs mereSTRATEGI 2020. Sociale tilbud
STRATEGI 2020 Sociale tilbud Tillæg, nov. 2014 Indholdsfortegnelse Antal pladser... 2 Konsekvenser og strategiske overvejelser... 4 Ledelsesstruktur... 5 Sociale tilbud fælles -fagligt... 6 Side 1 af 6
Læs mereVi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses
Vi har skiftet navn til konsulenterne Ydelses k a t a l o g 2 0 1 1 Center for Døve l Ydelseskatalog 2011 l Konsulenterne 3 Indledning 4 Mennesker med hørehandicap 4 Mennesker med erhvervet døvblindhed
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereSpecialrådgivning til børn og unge med høretab
Specialrådgivning til børn og unge med høretab er landsdækkende leverandør af rådgivning, udredning og kurser m.m. til kommuner, borgere m.fl. i de mest specialiserede sager. Ydelserne er finansieret af
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs merePSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG Tirsdag den 24. april 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Regionsgården i H 6 Møde nr. 4 Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereHenvendelsesskema til rådgivning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen
Henvendelsesskema til rådgivning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen Forbeholdt CfH og CDH VIAS sagsnummer: Oprettelsesdato: Afslutningsdato:
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune
Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab? Børn og unge med høretab Elektronisk tilmelding...
Kursus for professionelle der arbejder med elever med høretab 2018 Indholdsfortegnelse Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab?... 3 Børn og unge med høretab... 4 Elektronisk tilmelding...
Læs mereS K O L E B E S T Y R E L S E N V O K S E N O M R Å D E T. Årsberetning
S K O L E B E S T Y R E L S E N V O K S E N O M R Å D E T Årsberetning 1 Årsberetning Skolebestyrelsen, voksenområdet I 2016 har de to skolebestyrelser på CDH skolebestyrelsen for børneområdet og skolebestyrelsen
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereHalvårsrapport - Straks Teamet
Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereHenvendelsesskema til udredning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen
Henvendelsesskema til udredning Specialrådgivningen for elever med høretab FAGPERSONER VISO-KaS Koordinering af Specialrådgivningen Forbeholdt CfH og CDH VIAS sagsnummer: Oprettelsesdato: Afslutningsdato:
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereHvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?
Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo ligger i Nordjylland og har afdelinger placeret i Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Autismecenter Nord-Bo
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereHandicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011
Opsamling på de politiske mål for perioden 2010-13 på handicap-, psykiatri- og misbrugsområderne Opsamling på hvert af de tre politikområder, ultimo 2013 Beskæftigelse, Social, Økonomi Voksen Handicap,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Specialrådgivningen til elever med høretab Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...
Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017 Indholdsfortegnelse Specialrådgivningen til elever med høretab... 4 Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereDe to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.
Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereDet er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.
NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereVeteranpolitik September 2016
Veteranpolitik September 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner. Nyborg
Læs mereMentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:
Somentor tilbyder kommuner rehabiliteringsforløb. Vi leverer en socialpædagogisk faglig indsats omkring det enkelte menneske, uanset om det udspringer fra jobcenteret eller socialforvaltningen. Mentor
Læs mereAfsluttede fokusområder
Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.
BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne
Læs mereSpecialrådgivningen til børn og unge med høretab
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Landsdækkende tilbud om bl.a. rådgivning, udredning, materialeproduktion og kurser Center for Høretab I denne pjece kan du læse en kort præsentation af
Læs mereBilag 1. Lovgrundlag for VISO
Bilag 1 Lovgrundlag for VISO Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, 13 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereCenter for Høretab Rådgivning og Uddannelse
Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse 2 Specialrådgivning til børn og unge med høretab på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn og unge med høretab på Center
Læs mereIndledning Aftalen er indgået mellem Social- og Sundhedsforvaltningen (SSF) og Børne- og Kulturforvaltningen (BFK). Formålene med aftalen er
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Overgang fra barn til voksen (skal flyttes til korrekt mappe) Dato: 4. juni 2009 Af: Sine Thuen NOTAT Indledning Aftalen
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereJobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.
Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse
Læs mereForord og formål. Nyborg Kommune. Efteråret 2016.
Veteranpolitik November 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner og deres
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereKursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017
Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017 Center for Høretab Specialrådgivningen for elever med høretab Specialrådgivningen for elever med høretab yder landsdækkende rådgivning
Læs mereDØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?
DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereVurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften
Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereKommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger
Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereSkabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune
Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger
Læs mereHØJT SPECIALISEREDE RÅDGIVNINGSTILBUD TIL PERSONER MED HØRETAB SAMT PERSONER MED KOMBINERET SYNS- OG HØRETAB
HØJT SPECIALISEREDE RÅDGIVNINGSTILBUD TIL PERSONER MED HØRETAB SAMT PERSONER MED KOMBINERET SYNS- OG HØRETAB YDELSESKATALOG 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 INDLEDNING 6 DØVE OG PERSONER MED HØRETAB 7 MENNESKER
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mere