blev afholdt på Stevns Dagen i efteråret Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og her efter de gode debatter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "blev afholdt på Stevns Dagen i efteråret 2010. Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og her efter de gode debatter."

Transkript

1 Plan 13 Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune 2011

2 FORORD Hermed foreligger Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune Med denne planstrategi er vi gået i gang med det spændende og langsigtede arbejde med at tilpasse de mål og retningslinjer, der i sin tid blev overtaget fra de tidligere regionplaner, til vores egne visioner og værdier. I borgere har taget aktivt del i arbejdet med at udvikle visioner og mål for de enkelte emner, særligt på de workshops, der blev afholdt på Stevns Dagen i efteråret Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og her efter de gode debatter. Planstrategien er offentligt fremlagt i 11 uger hen over sommeren, med sidste frist for indsendelse af idéer og kommentarer den 22. august Vi fra Kommunalbestyrelsen ser frem til det videre arbejde med udviklingen af vores allesammens Stevns Kommune. Poul Arne Nielsen Borgmester

3 INDHOLD Indledning 4 Gennemgang af emnerne for revision: Identitet 8 Turisme 10 Erhvervsliv 12 Bymiljø 14 Pendling 16 Beretning: Energiproducerende multihus i Rødvig 18 Ny moderne svømmehal i Store Heddinge 19 Nyt sommerhusområde i Rødvig 20 Planstrategi

4 INDLEDNING Strøby Egede Valløby Strøby Tryggevælde Ådal Klippinge Hårlev Hellested Store Heddinge Stevns Klint Rødvig Oversigteligt kort over Stevns Kommune. Hårlev og Store Heddinge er udpeget til kommunecentre, sammen med Strøby Egede og Rødvig udgør de kommunens 4 byudviklingsbyer. De mellemgrå markeringer viser øvrige byzone byer mens de lysegrå markerer afgrænsede landsbyer.

5 Beslutning om delvis revision Den første samlede kommuneplan i Stevns Kommune, der blev godkendt i december 2009, var i høj grad en overtagelse af retningslinjer fra de tidligere regionplaner, samt en sammenskrivning af kommuneplanerne fra de to tidligere kommuner. Denne planstrategi peger således frem mod, hvad man kan kalde 2. generation af kommuneplanen i Stevns Kommune. Det er nu, vi skal tage hul på det langsigtede projekt med at tilpasse retningslinjer og udpegninger til lokale stevnske forhold og værdier. Meget tidligt i sammenlægningsprocessen mellem de to tidligere kommuner, Vallø og Stevns, blev visionen for den nye Stevns Kommune vedtaget. Hermed var pejlemærkerne for den fremtidige Stevns Kommune sat. Den første planstrategi, der blev vedtaget herefter, omhandlede emner fra visionen. Det var emnerne bosætning, turisme og sundhed. Herudover blev temaerne infrastruktur og borgerinddragelse udpeget som forudsætninger for udviklingen. Med denne nye planstrategi fortsættes det arbejde, der begyndte allerede i 2004 med visionsarbejdet. Det er besluttet, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser inden for de fem emner Identitet, Turisme, Erhverv, Bymiljø og Pendling. Emnerne er valgt som den stevnske vinkel på en række overordnede temaer der er koordineret med de øvrige kommuner i Køgenhavn syd samarbejdet; Køge, Solrød og Greve. Udover de fem emner vil der være ændringer i kommuneplanen som vedrører det åbne land. Det skyldes dels de statslige interesser i kommuneplanlægningen og dels ønsket om at ensrette udpegningerne, som er overtaget fra de to tidligere regionplaner. Den reviderede kommuneplan skal være godkendt inden udgangen af Det åbne land Udpegninger i det åbne land i Stevns Kommune er for en stor dels vedkommende overført fra de to tidligere regionplaner. Her er udpegningerne sket på baggrund af landskabsanalyser foretaget i 1970 erne og 1980 erne. Samtidig har der været stor forskel på, hvordan man i de to tidligere amter har udpeget områder med eksempelvis landskabelige værdier eller kulturhistoriske interesser. Der er desuden forskel på hvilke udpegninger, der er lavet i de to regionplaner. Ved udarbejdelsen af Stevns Kommuneplan 09 blev det klart, at vi manglede grundlaget, dels for en harmonisering af udpegningerne, og dels for en ny udpegning af potentielle naturområder og potentielle biologiske spredningskorridorer, som det foreskrives i planloven. Det blev derfor besluttet, at der i den nuværende planperiode skulle gennemføres en kortlægning og analyse af det stevnske landskab med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Efterfølgende er der kommet nye statslige krav til kommuneplanlægningen, heriblandt kravet om placering af biogasanlæg. Disse krav gør blot landskabsanalysen til en endnu større nødvendighed. På baggrund af landskabsanalysen bl.a. vil der ske en revision af visse emner under overskriften Det åbne land. Opdeling af samtlige veje i vejklasser, planlægning af mandehoved, afgrænsning af landsbyerne ved lokalplanlægning, udarbejdelse af retningslinjer/strategier for de tiloversblevne landbrugsbygningers fremtidige anvendelse, undersøgelse af mulighederne for at udarbejde et kommuneatlas for den samlede nye kommune, vurdering af om der skal udarbejdes en helhedsplan for bevarelse af de unikke værdier langs klinten, vurdering af om supplerende eller alternative spredningskorridorer bør udpeges, kortlægning af lavbundsarealer og udarbejdelse af en infrastrukturplan, som sikrer helhed og sammenhæng i vejnet, kollektiv trafik og stiforbindelser. Projekter der ifølge redegørelsen i gældende kommuneplan tilstræbes udført i kommende planperiode. Planstrategi

6 Retningslinjer 10.1 Byudvikling og arealudlæg 10.2 Erhvervsudvikling 10.3 Detailhandel 11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder evt 11.2 Kystnærhedszonen evt 11.3 Landbrugsområder 11.4 Husdyrbrug evt 11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet 12.1 Det overordnede vejnet 12.2 Trafikstier og cykelruter evt 12.3 Rekreative stier 12.4 Kollektiv trafik 12.5 Erhvervs- og fiskerihavne 13.1 Tekniske anlæg 13.2 Energi, el og naturgas 13.3 Affaldsanlæg 13.4 Vindmøller 13.5 Telemaster sendeanlæg og antennemaster 14.1 Hoteller og feriecentre evt 14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder evt 14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker evt 14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg evt 14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport 14.6 Fritids- og lystbådehavne evt 14.7 Støjende fritidsanlæg generelt Evt. nyt afsnit omhandlende særlige turismeområder 15.1 Kulturmiljø og værdier samt bygningsbevaring 15.2 Kirkeomgivelser 16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder 16.2 Natura 2000 områder 16.3 Geologiske interesseområder 16.4 Landskabelige interesser 16.5 Skovrejsning 16.6 Biologiske spredningskorridorer 16.7 Lavbundsarealer 16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger Støj Oversigt over hvilke afsnit i retningslinjerhæftet der forventes berørt af ændringer i kommende kommuneplanrevision. De berørte afsnit er markeret med fed. Ændringer i ovenstående afsnit leder naturligt til ændringer visse steder i hovedstrukturen og rammer for lokalplanlægningen. Eksempelvis vil landskabskarakterområder udpeget i landskabsanalysen fremstå i hovedstrukturen. Hæftet Kerneområder, som er en del af kommuneplan 09, er en beskrivelse af de temaer der blev udvalgt som netop kerneområder i planstrategi 2007, derfor vil dette hæfte ikke længere være en del af kommuneplanen efter planrevisionen i Udarbejdelsen af en samlet landskabsanalyse, var ét ud af tre projekter, der blev udvalgt til gennemførsel i forbindelse med godkendelsen af Stevns Kommuneplan 09. De to øvrige er en vindmølleplan samt en turistpolitisk redegørelse. Alle tre projekter er under udarbejdelse. Herudover er der en del undersøgelser og andre projekter der er formuleret i kommuneplanens mål eller redegørelse, herunder arkitekturpolitik og en helhedsplan for Tryggevælde Ådal, som også er i proces. Borgerinddragelse i strategiarbejdet Forud for denne planstrategi har der været en omfattende borgerinddragelsesproces. På baggrund af de 5 udvalgte temaer (Identitet, Turisme, Erhverv, Bymiljø og Pendling) blev der i sommeren/ efteråret 2010 sammensat et borgerinddragelsesprogram. Det bestod af en bustur ud i landskabet, byvandring i de fire byudviklingsbyer, en quiz på Facebook, et fotorally med det formål at kåre Stevns Bedste Bymiljø samt en dag med workshopper og udstilling Stevns Dagen. Disse 5 initiativer skulle tilsammen give stevnsboerne en større forståelse for den fysiske planlægning samt muligheden for at opdage nye sider af vores fælles kommune. Dernæst var det et fælles formål at skabe rammerne for en indsamling af idéer og udveksling af meninger, der til slut kunne inddrages i arbejdet med planstrategien. Mere specifikt var busturens

7 formål at se på den landskabelige identitet i hele kommunen. Turen gik gennem landskabet og en stribe af landsbyer. Byvandringerne havde til formål at se på byernes kvaliteter og udviklingspotentialer og få borgernes bud på, hvordan der kan opnås et bedre bymiljø. Quizzen på Facebook havde til formål at skabe opmærksomhed omkring planstrategien og arrangementerne. Fotorallyet handlede om at få borgerne til at se på deres byer med nye øjne samt at give et praj om, borgerne opfatter et godt bymiljø. Stevns Dagen bestod af en udstilling af kommunens aktuelle projekter, udnævnelse af Rødvig Havn som Stevns Bedste Bymiljø og 5 workshopper med hver sit tema. På workshopperne formulerede borgerne en vision for hvert tema samt konkrete handlingsmuligheder, som er blevet indarbejdet i forslaget til denne planstrategi i videst muligt omfang, og desuden videregivet til politikerne som inspiration. Læsevejledning På de næste sider præsenteres vision og mål for de 5 emner, der skal revideres, nemlig Identitet, Turisme, Erhverv, Bymiljø og Pendling. Bagerst i denne planstrategi findes beretningen om hvilken kommuneplanlægning, der er foretaget siden kommuneplanen blev godkendt i Det drejer sig om 2 kommuneplantillæg for henholdsvis Rødvig Grønne Multihus og den ny svømmehal i Store Heddinge. Herudover indeholder beretningen en kort beskrivelse af rammerne for et nyt sommerhusområde i Rødvig, der er udlagt i kraft af et landsplandirektiv fra Planstrategi

8 De stevnske lokalområder skal med hver deres IDENTITET den stevnske befolkning. danne karakteristiske rammer om Vi vil f.eks.: Bevare og udvikle de karakteristiske landskabstræk og kulturspor for at styrke, det der gør det stevnske landskab til noget særligt. Udvikle hvert lokalområde med udgangspunkt i det, der er dets særlige kvalitet for at styrke identiteten og tilhørsforholdet. Arbejde for at give den stevnske befolkning større tilknytning til deres lokalområde, blandt andet ved at skabe flere og bedre lokale offentlige rekreative områder. Forudsætninger: Arkitekturpolitik Landskabsanalyse Nyt i kommuneplanen: Ændrede rammer for udvalgte områder Afgrænse endnu ikke afgrænsede landsbyer

9 Den stevnske identitet er et lidt flyvsk begreb, der kan omhandle vores egen bevidsthed om kommunens særpræg, men også om, hvordan Stevns opfattes udefra. Det kan både handle om, hvordan vi der bor på Stevns er og bliver opfattet og om, hvordan Stevns opleves rent visuelt. Det er den sidste betydning, som er den primære i denne forbindelse. Samtidig hænger de to ting sammen, hvem vi er og hvor vi bor. Den stevnske identitet er indirekte beskrevet i den overordnede vision for Stevns Kommune. Her er det formuleret, hvilke værdier vi er enige om, og hvad Stevns skal være kendt for i det omgivende samfund. Ønsket om en stærk visuel identitet er mere direkte udtrykt således: I Stevns Kommune vil byområdernes forskellighed være den største kvalitet. Hvert lokalområde har sit kendetegn; købstaden, stationsbyen, boligbyen, kystbyen, havnebyen, landsbyen og sommerhusområdet. Og visionen fortsætter: Hvert område skal udvikles med udgangspunkt i det, der er lokalområdets særlige kvalitet og styrke, og hvor det lokale forenings-, kultur- og idrætsliv giver lokalområderne identitet. Indtil nu har arbejdet med lokalområdernes særpræg manglet et godt arbejdsgrundlag. Arbejdet med dette værktøj er påbegyndt i foråret 2011 under navnet arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken handler blandt andet om at få afdækket, hvad det er der er så karakteristisk for de enkelte steder, og hvordan vi kan forny uden at gå på kompromis med eksisterende værdier. Dette arbejde skal gerne lede hen til nye rammer i kommuneplanen, der kan være med til at sikre, at alle vore lokalområder også i fremtiden vil være noget særligt. Planstrategi

10 Stevns Klint skal være den verdenskendte rygrad i en bred vifte af TURISME muligheder Vi vil f.eks.: Udbrede kendskabet til Stevns ved blandt andet at videreudvikle Stevns Klint som turistattraktion. Sikre formidlingen af Stevns Klint ved at skabe rammerne for et besøgscenter for klinten. På samme tid styrke oplevelsesmulighederne samt beskyttelsen af Stevns Klint og kyst ved at skabe rammerne for en videreudvikling af koncentrerede besøgsområder. Skabe rammerne for et varieret udbud af overnatningsmuligheder som eks. hoteller/ drive-in, Bed & Breakfast, autocamperpladser og sommerhuse. Forbedre infrastrukturen og adgangen til klinten og andre attraktioner, både for cyklister, bilister, vandrere og sejlende, for derved at give flere mulighed for at opleve Stevns. Arbejde for at fastholde den besøgende ved at udvikle oplevelsesværdien af vores mangeartede og helt lokale natur- og kulturattraktioner. Forudsætninger: Turistpolitisk redegørelse Arkitekturpolitik Nyt i kommuneplanen: Nye retningslinjer og udpegninger i udvalgte afsnit Evt. ændring af specifikke rammer

11 Smukke omgivelser, levende natur og mulighed for et aktivt friluftsliv er alt sammen noget, der er med til at forøge livskvaliteten og sundheden for den stevnske lokalbefolkning. Samtidig er det også væsentligt for både potentielle tilflyttere, erhvervsliv og ikke mindst for turister. Når vi planlægger for stevnsboen, planlægger vi med andre ord også for turisten, og vi er samtidig med til at understøtte erhvervslivet. En undersøgelse fra 2010 viser, at de fleste turister primært kommer til Stevns for at opleve strandene og kysterne og naturen i øvrigt. Men en del kommer også for at opleve kulturen på Stevns og lave andre aktiviteter, som f.eks. besøge familie. Indtil nu har Stevns altså ikke været en attraktionsbaseret destination, kommercielt set. Dog er Koldkrigsmuseet Stevnsfort, der åbnede i 2008, meget velbesøgt med omkring besøgende i Selv om den samlede turisme i Stevns Kommune ikke er stor, betyder den alligevel relativt mere i her end i de fleste andre kommuner i regionen. Med 8,8% af den samlede værditilvækst i kommunen er turismen således en væsentlig faktor i kommunens nationaløkonomi. Et sted hvor væksten kan måles er på overnatningstallet, der har udviklet sig særdeles positivt over de sidste 10 år; denne fremgang er den største i regionen. Endnu er vi dog ikke oppe på det samme antal overnattende gæster som i resten af regionen, men til gengæld betyder éndagsturister relativt meget på Stevns. Stevns Klint blev i 2009 optaget på UNESCOs såkaldte tentativliste, hvorfra der udvælges steder til den fornemme liste over verdensarv. Det er blevet til et samarbejdsprojekt mellem Stevns Kommune, Kulturarvstyrelsen og Østsjællands Museum om at få Stevns Klint optaget som verdensarv. Uanset om det lykkes eller ej, har dette projekt for alvor sat fokus på Stevns Klint. Det har nemlig vist sig at være en enestående mulighed for at se grundigt på den værdi, Stevns Klint udgør for kommunen og for resten af verden, og på den måde, vi forvalter denne værdi. Stevns Kommune har en masse at tilbyde turisten. Ikke kun Stevns Klint, men klinten har potentiale til at blive kendt af en bred målgruppe, og skal som sådan anvendes som løftestang for kommunens øvrige tilbud. Ændringer i kommuneplanen vil ske på baggrund af en samlet turistpolitisk redegørelse, der ventes afsluttet samtidig med denne planstrategi. Ændringer vil, ud over dem, der opstår i forbindelse med arbejdet med Stevns Klint, ske som en konsekvens af et øget fokus på store og små eksisterende natur- og kulturressourcer, der er til glæde for både stevnsboer og gæster - de små skjulte perler, som besøgende selv kan opdage. Herudover er infrastrukturen ud af og ind i kommunen, samt mellem de større attraktioner af stor betydning, ligesom en større variation i overnatningsmulighederne er det. Planstrategi

12 Stevns skal være stedet hvor det eksisterende ERHVERVSLIV trives, og hvor nye innovative virksomheder vælger at etablere sig. Vi vil f.eks.: Skabe bedre rammer for etableringen af små virksomheder ved at planlægge for kontorhuse og kontor- og værkstedsfællesskaber. Arbejde for at eksisterende ekstensivt udnyttede erhvervsområder fornyes, udnyttes bedre eller langsomt omdannes til anden anvendelse for at sikre mere attraktive og levende erhvervsområder. Medvirke til at transporttiden til og fra arbejde i de stevnske virksomheder formindskes ved at arbejde for at forbedre forholdene for pendling. Skabe mere attraktive rammer for nye små- og mellemstore virksomheder ved at arbejde med de stevnske bymiljøer. Udnytte potentialet i at blive nabo til Region Sjællands supersygehus ved at skabe rammer for etablering af afledte private virksomheder inden for sundhedssektoren. Forudsætninger: Erhvervsredegørelse/kortlægning kigge på omegnen Nyt i kommuneplanen: Evt. ændring af udvalgte rammer. Evt ændringer af retningslinjer i udvalgte afsnit.

13 Erhvervsudvikling og et dynamisk erhvervsliv afhænger af gode rammebetingelser. Nye virksomheder kigger på lokaliteter, ligesom almindelige mennesker kigger på huse, når de skal flytte. Lokaliseringsfaktorerne er mange, fælles for huskøbere og virksomheder er infrastrukturen, afstand til centrale steder som København eller Køge Sygehus, omgivelser, lokale ressourcer/attraktioner og selvfølgelig prisen. For virksomheder kan der yderligere være faktorer, som spiller en afgørende rolle, eksempelvis tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft eller andre mere specifikke behov. Vi skal med andre ord tilbyde attraktive rammer for de virksomheder, vi ønsker at tiltrække. Nogle af de rammer skabes i sammenhæng med de andre temaer. Temaet Pendling søger at optimere forholdene for pendlerne både ud af og ind i kommunen. Temaet Bymiljø understøtter også erhvervsudviklingen, fordi levende og imødekommende byer gør positivt indtryk på potentielle virksomheder og deres kunder. Temaet Turisme er også et erhvervsområde. En øget turisme forventes at medføre en udvikling inden for turismeerhvervene; disse erhverv vil naturligvis lokalisere sig dér, hvor turisterne tager hen. Ved at udnytte de stationsnære erhvervsområder mere intensivt og dér skabe rammer for mindre virksomheder, som for eksempel kontorer og kontorfællesskaber, kan vi gøre jernbanen til et endnu større aktiv i kommunen. Hvis vi kan styrke virksomheder der ligger i krydsfeltet mellem kunst og business, får vi små innovative virksomheder, som kan generere viden og arbejdspladser og dermed få levendegjort og forstærket vores erhvervsområder. Sidst men ikke mindst skal vi have øje for hvilke afledte virksomheder, der kan komme i medfør af Region Sjællands supersygehus i Køge og hvilke behov, disse virksomheder har. Det kan vi f.eks. gøre ved at indtænke anvendelsesmuligheder som hospice, rehabiliterings- og sundhedscenter, behandlingsklinikker, laboratorievirksomhed og lignende i kommuneplanrammerne, når det er muligt. Planstrategi

14 De stevnske BYMILJØer skal fremstå imøde- kommende, og danne gode rammer for et værdifuldt hverdags- og fritidsliv samt et levende handelsliv. Vi vil f.eks.: Skabe levende, attraktive og bæredygtige bymiljøer ved at fortætte og udvikle omkring bymidterne og eventuelle stationer og kun indvinde ny jord til byformål, når øvrige muligheder er udtømt. Sikre bedre vilkår for fodgængere og cyklister i byerne ved at adskille hård og blød trafik, eller indrette bymidterne, så trafik- Fotoet er taget af Jens Almbjørn og valgt på stevnsdagen som billede på Stevns bedste bymiljø ken afvikles på de svage trafikanters præmisser. Styrke fællesskabet og mulighederne for fysisk udfoldelse ved at skabe mødesteder i kraft af grønne områder/bypladser/ legepladser. Styrke hver bys særlige karakteristika og kendetegn samt den stevnske kulturarv gennem bevaring af særlige bygninger, beplantninger og kulturmiljøer. Forudsætninger: Arkitekturpolitik Nyt i kommuneplanen: Ændring af udvalgte rammer. Evt ændringer af retningslinjer i udvalgte afsnit.

15 Ifølge Danmarks Statistik er der i perioden siden 2007 flyttet ca. 50 nye stevnsboer til kommunen. De fleste er flyttet til Store Heddinge, Strøby Egede eller Rødvig. Disse 3 byer er sammen med Hårlev udpeget i Stevns Kommuneplan 09 til byudviklingsbyer. Når vi taler om bymiljø, er det samtidig primært disse byudviklingsbyer, vi taler om. Udviklingen i samme periode, dvs. fra 2007 til nu, har været præget af den finansielle krise også på Stevns. Byggesagsbehandlingen giver et godt billede af den generelle udvikling. Før krisen var udviklingen på Stevns præget af store samlede projekter, store udstykninger og nye store huse. Da krisen satte ind, ændredes også sagstyperne i kommunen. Det var nu typisk mindre private enkeltudstykninger, og fra at bygge nye huse begyndte man i højere grad at bygge om eller bygge til sit gamle hus. På trods af at denne udvikling er et udtryk for en krise, falder den godt i tråd med de værdier, der ligger til grund for denne planstrategi. Det handler nemlig om at forbedre det vi har, f.eks. at arbejde med kvaliteten i vores bymiljøer i højere grad end at inddrage ny jord til bebyggelse. Det er visionen, at vores byer bliver attraktive, imødekommende og levende miljøer, hvor mennesker kan og vil mødes. Byerne skal være både for dem, der bor der, og for øvrige stevnsboer samt gæster udefra. Der skal arbejdes med fortætning i byerne, og hvor der er en station, skal fortætningen primært ske dér. Mens der fortættes, skal vi samtidig sikre og forbedre de grønne mellemrum i byerne og udvikle større grønne områder nær byerne. Der forventes en stigning i befolkningstallet fra de nuværende godt personer til omkring borgere i 2020, en stigning der fortsat vil ske i byudviklingsbyerne. Det forventes samtidig, at antallet af erhvervsaktive vil falde, samtidig med, at antallet af ældre vil stige. det er håbet at levende bymidter, nærhed til både kollektiv transport, service og ikke mindst til naboer og øvrige fællesskaber vil medvirke til at skabe en god hverdag for stevnsboerne, også når de er blevet ældre og mindre mobile. Siden 2009 er blandt andet følgende projekter påbegyndt for at understøtte attraktive bymiljøer på Stevns (se i øvrigt beretningen): - Svømmehal i Store Heddinge - Multihuset i Rødvig - Flytning af stationen i Rødvig - Regnvandsbassin og rekreativt område i Klippinge - Renovering af Hårlev Byskov - Nyt supermarked og nye boliger i Strøby Egede - Arkitekturpolitik Planstrategi

16 I Stevns Kommune skal PENDLING være ken- detegnet ved den gode mulighed for at kombinere transportmidlerne. Vi vil f.eks.: Søge at forkorte rejsetiden på det overordnede vejnet i og i umiddelbar tilknytning til Stevns Kommune ved at arbejde for etableringen af en omfartsvej ved Herfølge. Søge at få de stevnske pendlere koblet på de nationale togforbindelser ved at arbejde for, at regionstoget føres frem til den kommende Køge Nord station. Gøre cykelturen på Stevns mere sikker og interessant ved at arbejde for flere cykelstier der er i eget tracé og evt. også er løsrevet fra det overordnede vejnet. Gøre det nemmere at kombinere transportmidlerne, ved at forbinde cykelstier og overordnede busruter med de primære stationer, og sikre parkeringsmuligheder ved stationerne. Forudsætninger: Dialog med stat og nabokommuner Nyt i kommuneplanen: F.eks. tydeliggørelse af mål i hovedtruktur. F.eks. ændring af kort. Evt. nyt afsnit der viser blivende busruter.

17 Infrastruktur og pendling er tilbagevendende emner, når udviklingen på Stevns debatteres. Der er meget, vi selv kan gøre, eksempelvis sørge for, at der er en god sammenhæng mellem de forskellige tilbud og transportformer. Samtidig ligger en stor del af det, der virkelig kan ændre forholdene for de stevnske pendlere, nemlig motorveje og jernbaner, uden for vores beslutningskompetence. Såsanne ændringer kræver tæt dialog med statslige myndigheder og nabokommuner. Etablering af omfartsvejen syd om Strøby Egede ser nu ud til at være inden for overskuelig rækkevidde, og samtidig har Folketinget besluttet at udbygge Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Det betyder, at vi igen skal have fokus på en vide- reførelse af omfartsvejen til motorvejen. Vi vil fortsætte dialogen med Køge Kommune og staten om at få etableret en omfartsvej ved Herfølge, der kan lede stevnstrafikken fornuftigt uden om Køge centrum. Den kommende København-Ringsted togforbindelse, der forbinder den nationale togtrafik mellem Jylland og København via Køge, giver rejsende til og fra Stevns en fordel. Med et planlagt park and ride -anlæg er kombinationen med biltrafikken sikret, men den nye Køge Nord station vil ikke umiddelbart blive forbundet direkte med Regionstoget fra Stevns, og dermed udnyttes potentialet som knudepunktstation ikke. Dette vil Stevns Kommune fortsat forsøge at få ændret. Planstrategi

18 Beretning: Energiproducerende Multihus i Rødvig Rødvig Grønne Multihus er et energiproducerende byggeri, som opføres af kommunen. Projektet indeholder institutionspladser (vuggestue, børnehave og klub), opførelse af en mindre multihal, klubhus og udendørs idrætsfaciliteter. Projektet sammentænker fremtidens behov for institutionspladser med eksisterende aktiviteter og koncentrerer dem på ét sted. Mulktihuset og dets udearealer skal indbyde til aktivitet og eksempelvis organiseret idræt. Projektet så dagens lys efter en omfattende analyse af daginstitutionsområdet i august 2009, hvor det blev konstateret, at Rødvig området i 2014 forventes at mangle pladser. Byggeriet er delt i 3 etaper, der skal integreres tæt med hinanden. Tilkørsel og parkering etableres i takt med etapernes gennemførelse. Alle etaper skal være netto energiproducerende. Etape 1: Børneinstitution til 100 enheder, legeareal til ca. 100 børn i indhegnet område. Etape 2: Børneinstitution til 80 børn og fritidsklub til børn. Legeareal til børn i indhegnet område. Opholdsareal til klubbørn i tæt kontakt med øvrige aktiviteter på grunden. Fodboldbaner renoveres og udbygges. Etape 3: Multihal der egner sig til leg og bevægelse, musik og dans. Møderum/klubrum, køkken, bogudlevering, omklædningsrum mv. Adgang til friarealer. Belægninger og indretning i terræn der inviterer til leg og bevægelse. Gennemføres når midler fra fonde mv. er tilvejebragt. Kommuneplanændringer i kraft af tillæg nr. 1: - Tilføjelse til de generelle rammer så der gives mulighed for opsætning af små vindmøller på bygninger gennem en detaljeret lokalplanlægning. - Ændringer af kommuneplanrammerne for områderne 4 B7 og 4 C2, så enkelte bygningsdele, som har betydning for dagslysindfald, energitiltag og lignende kan tillades en større højde end 8,5m. For at udnytte det indre bygningsvolumen tillades endvidere opført indskudte etager med et samlet areal på indtil 400m2 ud over de to etager.

19 Beretning: Ny moderne svømmehal i Store Heddinge Klinten Stevns nye svømmebad - kommer til at udgøre en betydningsfuld brik i områdets og byens arkitektur. Som en del af byens østlige afgrænsning mod kulturlandskabet vil badet i fremtiden danne den arkitektoniske overgang mellem Store Heddinge og landskabet frem mod Stevns Klint og havet. Klintens arkitektur tager afsæt i netop denne overgang mellem by og landskab. Bygningskroppen rejser sig i en jævn bevægelse op af landskabet fra øst mod vest og trækker det dyrkede, ternede kulturlandskab op på sin store enkle tagflade. Mens den rejser sig stolt mod byen afsluttes den med en væg, der i et stærkt udtryk flytter tankerne til de lodrette vægge mod havet i øst, Stevns Klint. Stevns Kommune har i det indledende arbejde oprettet en brugergruppe, som har været med til at fastlægge kravene til den nye svømmehal. Kravene er i videst muligt omfang indbygget i udbudsmaterialet i samarbejde med kommunens bygherrerådgiver. Svømmehallen forventes at stå færdig i Kommuneplanændringer i kraft af tillæg nr. 2: - Ændringer af kommuneplanrammerne for områderne 1 D4, så bygninger med en højde op til 11m muliggøres. Planstrategi

20 Beretning: Nyt sommerhusområde i Rødvig I 2010 fik Stevns Kommune udlagt et nyt sommerhusområde lige vest for Rødvig. Det skete med Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelscentrene og deres oplande, oktober Landsplandirektivets bestemmelser og vilkår har efter planloven retsvirkning som kommuneplaner for den videre planlægning, og de trådte i kraft allerede med modtagelsen af dette direktiv i kommunen i efteråret Arealet til sommerhusformål er på 4 ha. med mulighed for etablering af maksimalt 25 sommerhusgrunde. Det er udlagt bagved det eksisterende sommerhusområde Pilevang og langs campingpladsens sydside.

21 Stevns Kommune vil være kendt for et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve i Fra den overodnede vision for Stevns Kommune Planstrategi

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Hæfte 1 FORSLAG. HØRING 5. august - 30. september 2013. Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG

Hæfte 1 FORSLAG. HØRING 5. august - 30. september 2013. Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG Hæfte 1 FORSLAG HØRING 5. august - 30. september 2013 Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG Indhold Den samlede kommuneplan består af 3 hæfter og 1 bilag: Hæfte 1: Hovedstruktur side 3 Hæfte 2:

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Stevns Kommuneplan 09

Stevns Kommuneplan 09 Stevns Kommuneplan 09 INDHOLD Den samlede kommuneplan består af 5 hæfter og 5 bilag: Hæfte 1: Hovedstruktur side 3-54 Hæfte 2: Kerneområder side 55-96 Hæfte 3: Retningslinjer side 97-212 Hæfte 4: Rammer

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune. Områder til turismeerhverv ved Billund

Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune. Områder til turismeerhverv ved Billund Kommuneplantillæg nr. 28 for kommuneplan 1998-2009 for Billund kommune Områder til turismeerhverv ved Billund Forslag 28. jan. 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Redegørelse for kommuneplantillæggets

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE Tillæg nr. 11 til REGIONPLAN 2001-2012 Amtsrådet 1 Tillæg nr. 11 til Regionplan 2001-2012 vedr. Etablering af oplevelsesparken Danfoss

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Kommunalbestyrelsen har udarbejdet Planstrategi 2014 for den fysiske udvikling af kommunen.

Kommunalbestyrelsen har udarbejdet Planstrategi 2014 for den fysiske udvikling af kommunen. Forslag Forslag Hvad er en kommuneplanstrategi En kommuneplanstrategi er Kommunalbestyrelsens strategi for den fysiske udvikling af kommunen, så Kommunalbestyrelsens udviklingsmål kan nås. Hvad er en kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

fra proces til resultat PLAN 09

fra proces til resultat PLAN 09 fra proces til resultat c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere