uddannelsen Netværk er et og alt Mød kvinden, der hjælper danskere i iværksætterhøjborgen Silicon Valley 3. årgang 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "uddannelsen Netværk er et og alt Mød kvinden, der hjælper danskere i iværksætterhøjborgen Silicon Valley 3. årgang 2009"

Transkript

1 04 3. årgang 2009 idéudvikling, innovation og iværksætteri i undervisningen PIONERMAGA Pioner TEMA side 4-13 uddannelsen TEMA side 4-13 pioneruddannelsen Lærere og elever på Næstved Gymnasium og HF (billedet) viser vejen i fremtidens innovative undervisning side Kaos og succes Merete Kongslund Nielsen har skrevet dagbog om sit Pionerprojekt med to 8.-klasser SIDE Netværk er et og alt Mød kvinden, der hjælper danskere i iværksætterhøjborgen Silicon Valley

2 INTRO forord Pionerkampagnen virker! Det hører jeg fra flere sider. Det, at lærere og undervisere afprøver nye, kreative og innovative metoder i undervisningen, skaber mere engagerede elever og studerende, der har større lyst til at gennemføre en uddannelse, fordi undervisningen giver mening. Det giver da mening! 2 PIONERMAGASINET 04 V er udgivet af Undervisningsministeriet V i samarbejde med Hands On Company Redaktion Charlotte Romlund Hansen, Undervisningsministeriet (ansvarshavende) Nicolai Seest, Hands On Company Freelancejournalister Laura Engstrøm Rikke Faurfelt Irmelin Funch Jensen Ebbe Kromann Rasmus Thirup Beck Grafisk tilrettelæggelse, layout og omslag Pia Maarup Carlsson, Insats Fotos Nicky Bonne og Joachim Ladefoged Forsidefoto Nicky Bonne Unge skal tænke nyt og have virkelyst. Denne kultur skal fremmes hos unge under uddannelse. Der er behov for, at vi uddanner nuværende og kommende generationer til at idéudvikle og tænke kreativt for på denne måde at støbe fundamentet for et samfund med plads til innovative og kreative ideer. Et samfund, der kan sikre den fortsatte udvikling af dansk velstand og velfærd. Udfordringen hviler ikke alene på den enkelte lærer eller underviser, men er et fælles ansvar, hvor ledelse og kolleger sammen kan muliggøre de nødvendige rammer for innovative undervisningsforløb. Derfor er det ikke kun den enkelte lærer, underviser og leders mod og lyst til at gå nye veje med undervisningen, der er afgørende for, at innovative undervisningsforløb lykkes og forankres, men i lige så høj grad den måde, hvorpå den samlede uddannelsesinstitution tænker den innovative undervisning ind i hverdagens praksis. Dette forår er der igangsat et projekt, der fokuserer på at sprede anvendelsen af den innovative undervisning bredt med opbakning fra kolleger og ledelse. Pioneruddannelsen er navnet på det initiativ, der med sit særlige fokus på implementering af konkrete metoder til brug i den innovative undervisning kan bringe os et skridt nærmere en forankring af den innovative tænkning i underviserkulturen. Jeg vil derfor med dette Pionermagasin i hånden opfordre alle ledere, undervisere og lærere til at lade sig inspirere til at bringe innovationskraften i spil på uddannelsesinstitutioner over hele landet. Bertel Haarder Undervisningsminister Produktion Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden 1. udgave, 1. oplag, maj 2009: styk ISBN: ISBN: (WWW) ISSN: (trykt) ISSN: (online) V Internetadresse: Yderligere eksemplarer af magasinet i trykt udgave kan ikke bestilles. Der henvises i stedet til onlineversionen Repro og tryk Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2009 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post: pub@uvm.dk Synspunkter i artiklerne er udtryk for de interviewede personers egne holdninger indhold V Forord, side 2 V Velkommen til, side 3 V Pioneruddannelsen er født flere lærere skal lære at undervise innovativt, side 4-13 V Bliv klogere på KIE-modellen, side V Mød mændene bag Den Kreative Platform, side V Dagbog fra et Pionerprojekt, side V Netværkskulturen i Silicon Valley, side V Med Pionerprisen i Silicon Valley, side 22 V Pionerprisen 2009, side 23 V Sådan kommer du videre med idéudvikling, innovation og iværksætteri, side 24

3 INTRO Pioneruddannelsen fokus på udvikling af innovative kompetencer Med denne udgave af lancerer vi det spritnye initiativ udsprunget af Pionerkampagnen Pioneruddannelsen! Visionen for Pioneruddannelsen er, at flere elever og studerende udvikler innovative kompetencer gennem deres formelle uddannelsesforløb. Men hvordan kan visionen gøres så konkret, at der kan handles på den? Det giver Pioneruddannelsen et bud på. Forankring af den innovative tænkning Pioneruddannelsen er et tilbud til alle lærere og undervisere inden for Undervisningsministeriets ressort. Fokus i uddannelsen ligger på forankringen af de innovative metoder og didaktikker på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derfor fokuserer uddannelsens fire moduler på konkrete øvelser, der kan tages i brug, når undervisningsforløb på egen uddannelsesinstitution skal udfordres og forandres. Alle deltager parvis i Pioneruddannelsen for på denne måde at understøtte sparring også efter at alle fire modulforløb er gennemført. Stor tilslutning til pilotprojekt Dette forår kører Pioneruddannelsen som et pilotprojekt med deltagere fra vidt forskellige uddannelsesniveauer, og interessen har været stor. Fællesnævneren for deltagerne ligger i deres begejstring for at afprøve nye, kreative og innovative metoder i undervisningen. Du kan i dette nummer af læse meget mere om Pioneruddannelsen tankerne bag de fire moduler og de metoder, som deltagerne bliver præsenteret for, med konkrete eksempler til følge. Måske er uddannelsen noget for dig og din kollega? Pionerprisen vokser Pionerprisen vinder stadigt større terræn. Flere lærere og undervisere er blevet opmærksomme på prisen og har fået lyst til at deltage. Såvel tilmeldte som interesserede kan se frem til endnu en stor Pionerprisfest, der bliver afholdt den 2. september i år. Merete Kongslund Nielsen fra Treldevejens Skole har i dette Pionerår åbnet klasselokalet for os og givet os et indblik i de tanker, udfordringer og succeser, man oplever som lærer i et innovativt undervisningsforløb. Hvordan er det eksempelvis muligt at bibeholde styringen i undervisningsforløb, der synes kaotiske? Processerne, overvejelserne og elevernes engagement kan du læse mere om i dette magasin. Sidste års vindere af Pionerprisen 2008 er netop vendt hjem fra en spændende studietur til USA, San Francisco, hvor inspirationer begyndte at spire. Læs også om, hvordan netværk bruges på en interessant og anderledes måde i Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Lad ringene sprede sig Mange på landets uddannelsesinstitutioner er allerede godt i gang med at afprøve metoder, der kan fremme den enkelte elevs eller studerendes innovative kompetencer. Lad dig inspirere af din kollega, din leder, din naboskole eller kommune. Vores budskab er kort sagt: Find inspiration og viden fra dine omgivelser, og lad ringene sprede sig. Rigtig god Pionerlyst! Charlotte Romlund Hansen Specialkonsulent, Undervisningsministeriet 3

4 tema pioneruddannelsen Pioner uddan 4 nelsen

5 Nu kan DU blive pionerguide Pionerkampagnen har været en succes, og nu lancerer Undervisningsministeriet en Pioneruddannelse for undervisere på alle undervisningsniveauer. Målet er, at flere undervisere skal kunne undervise innovativt og lære fra sig til deres kolleger. V Af Laura Engstrøm Danske elever og studerende skal lære at få gode ideer og omsætte dem i praksis. Det kan de oplæres i hvis deres lærere ellers giver dem de rette værktøjer. Derfor laver Undervisningsministeriet nu den såkaldte Pioneruddannelse til lærere, der gerne vil udstyres med nye undervisningsmetoder. Den er et led i Pionerkampagnen, som nu har kørt i to år.»vi ved jo, at ildsjælene er derude, og denne uddannelse giver dem en mulighed for at give et skub, så de også kan hjælpe deres kolleger til en mere innovativ undervisning,«siger Charlotte Romlund Hansen, der er Undervisningsministeriets specialkonsulent på området. Uddannelsen henvender sig til lærere og undervisere på næsten alle niveauer i uddannelsessystemet: fra folkeskolelærere til undervisere på professionshøjskoler. Man skal være to fra samme uddannelsesinstitution for at kunne tilmelde sig, og uddannelsen vil bestå af fire moduler (se faktabokse på de følgende sider). Hvert modul vil vare én dag og forløbe over en periode på et halvt år. Derefter kan man kalde sig Pionerguide. Reelle problemstillinger Pionerguiden vil have tilegnet sig innovativ pædagogik og didaktik til en given problemstilling. Og han eller hun vil få værktøjer til at motivere sine kolleger til også at undervise innovativt. Det kunne se sådan ud:»problemstillingerne, som eleverne bliver sat over for i den innovative undervisning, skal være reelle og aktuelle. I nogle kommuner har de for eksempel haft problemer med at fastholde 10.-klasse-eleverne. Så hvad skulle der til, for at de blev i skolen? Det blev et projekt for eleverne, og de løsninger, der kom ud af det, var også noget, kommunen kunne bruge,«fortæller Charlotte Romlund Hansen. Uddannelsen er sat sammen af en arbejdsgruppe af forskellige fagfolk fra uddannelsessystemet. Blandt dem, der har været med til at sammensætte forløbet, er folkeskolelærere, konsulenter, lærere fra professionshøjskolerne og faglærere fra gymnasieuddannelserne.»på den måde har vi en række konkrete kompetencer,«siger Pernille Berg, der er udviklingschef på Erhvervsakademiet Niels Brock og en af dem, der sidder i Undervisningsministeriets udviklingsgruppe. En stor del af Pionerarbejdet består i at inddrage det lokale erhvervsliv og lære nye tankegange om kreativitet og innovation. I de processer bliver læreren en coach og samarbejdspartner, der ikke altid har svaret parat. Den største udfordring bliver ifølge Pernille Berg at fastholde det, man har lært på uddannelsen, i dagligdagen bagefter:»når man skal være mindst to fra samme uddannelsesinstitution, skyldes det, at man på den måde lettere kan fastholde hinanden i det nye, man har lært. Ellers kan det let gå fløjten i hverdagens trummerum,«siger Pernille Berg. V Pioneruddannelsen indledes med et øst- og et vesthold til efteråret. Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du gå ind på Det er også her, du tilmelder dig. V Læs om Pioneruddannelsens fire moduler på de følgende otte sider. Og se en oversigt over inspirationslitteratur til modulerne på side 24. 5

6 Pioneruddannelsen Modul 1: Pionerplatformen lær at bruge KIE-modellen 6»Jeg får brug for en kaosorienteret kollega«

7 Maria Frøsig står over for sit første hold studerende, der skal undervises efter KIE-modellen. Bekymringen for, at de ikke forstår den, er ikke til at komme uden om. V Af Rikke Faurfelt // Foto Nicky Bonne Teorien er på plads. Hun er fagligt begejstret, spændt og en lille smule nervøs. Maria Frøsig har undervist i økonomi i 10 år og det seneste år også i entreprenørskab på Niels Brock Business College i København. Hun er struktureret og tilhører egentlig den traditionelle undervisertype, hvis hun selv skal sige det. Men noget forandrede sig, efter at der dumpede et nyt redskab ned i hendes værktøjskasse i efteråret. På en workshop med Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen lærte hun KIE-modellen (se boks) at kende. Kombinationen af det kreative, det innovative og det entreprenante rum og en masse gode øvelser til idégenerering gjorde, at tingene faldt i hak, fortæller Maria Frøsig.»Begreberne er ikke nye for mig, men man har sat tre forskellige emner sammen i en struktur, der giver mening. Hvor de tidligere har optrådt hver for sig, har man fundet nogle fællesnævnere og kædet dem sammen på en meget fin måde,«siger Maria Frøsig. Ugle, æsel eller delfin Omgivelserne i det nye iværksætterhus på Niels Brock et stenkast fra Blågårds Plads indbyder til kreativitet og innovation. Åbne klasselokaler, mobile borde, lys, luft og under træbjælkerne på femte sal et stort lokale, hvor der skal være kontorfællesskab for nystartede iværksættere. Efter sommerferien skal Maria Frøsig prøve KIE-modellen af på sit entreprenørskabshold sammen med en kollega. Hun glæder sig:»jeg tror, vi får nogle studerende, som bliver dygtigere til at være entreprenante og innovative, fordi de kan se sammenhængen mellem at være kreativ, at innovere og at implementere det.«maria Frøsigs største bekymring er, at hun ikke får formidlet, hvad forskellene mellem de forskellige rum er.»min største udfordring er, at jeg ikke får kommunikeret det korrekt, så mine studerende ikke forstår forskellene mellem de tre rum. Jeg føler mig tryg ved begreberne, men man ved aldrig, om man kan levere det på de enkelte hold på nogle hold kan man, og på andre kan man ikke,«siger hun. Især det kreative rum og det kaos, der følger med, bliver en udfordring, spår Maria Frøsig, der vil forsøge at vælge en lærerkollega, der er mere kaosorienteret, så de kan supplere hinanden.»kaoselementet betyder, at jeg skal ind og styre mere, og det kan være svært, selv for en garvet lærer. Men kaos er godt, når man sætter det i struktur efterfølgende, og det er en udfordring, jeg ikke er bange for.«i KIE-workshoppen lærte Maria Frøsig og de andre kursister en række idégenererende øvelser, som hun kan bruge i det kreative rum. En af øvelserne går ud på, at de studerende skal vurdere ideerne ud fra forskellige dyrs synsvinkel. Meningen er, at de skal tage en hat på og være enten den kloge ugle, det stædige æsel eller den optimistiske delfin. Det havde hun selv svært ved at tage seriøst i starten, erkender Maria Frøsig.»Det gav først mening, da vi fik nogle gode eksempler, så jeg tror, kunsten for mig vil være at gøre det så seriøst som muligt, for ellers kan jeg tabe det på gulvet.«det LÆRER DU PÅ MODUL 1 Pionerplatformen lær at bruge KIE-modellen Du lærer at manøvrere i tre forskellige læringsrum, at anvende værktøjer og reflektere over brug af innovativ didaktik. Du træner evnen til at udvikle og anvende innovativ didaktik, og du træner, hvordan du kan tilbyde elever og studerende flere opgaveløsninger i undervisningen. Ud fra KIE-modellen skaber du din egen faglige Pionerplatform, dit eget grundlag for at udvikle værktøjer, og med denne forståelse in mente kan du inspirere dine kolleger. KIE-MODELLEN KIE står for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab. KIE-modellen er en pædagogisk og didaktisk undervisningsmodel, der skaber en ramme for innovativ undervisning. Modellen består af tre læringsrum, der overlapper og supplerer hinanden. Det første læringsrum er det kreative, hvor ideer bliver skabt. Derpå følger det innovative læringsrum, hvor ideen videreudvikles til et færdigt produkt, og endelig skal ideen realiseres og spredes i det entreprenante læringsrum. Modellen lægger op til, at de studerende arbejder med autentiske problemstillinger og emner. Forløbet tvinger de studerende til at komme på banen og tage ansvar fra idé til produkt, mens lærerens rolle primært er at være observatør, konsulent og organisator. I processen træner eleverne teamwork, kreativ og innovativ tankegang, men øver sig også i at organisere, tænke strategisk og være udadvendte, når de skal præsentere produktet for omverdenen. V Se to toolboxe til KIE-modellen på side V Se mere indgående introduktion til KIE-modellen i 02 på 7

8 Pioneruddannelsen Modul 2: Skab rum for læring ledelse af innovative processer Konkurrence skal udfordre middelmådigheden Med innovation, kreativitet og konkurrencer skal den danske middelmådighed fordrives, mener Erritsø Centralskole, der har innovationsklasser i udskolingen. V Af Rikke Faurfelt // Foto Joachim Ladefoged 8 NETVÆRK FOR ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION I SKOLEN Erritsø Centralskole er en del af NEIS, der er et netværk i Midt- og Sydjylland, hvor undervisere på grundskole- og gymnasieniveau mødes og deler viden om innovation og entreprenørskab. I øjeblikket består NEIS af 19 medlemsskoler fordelt på 14 grundskoler og fem gymnasieskoler. Målet med NEIS er, at medlemmerne skal tilegne sig ny viden og inspiration fra oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshopper og fællesmøder. Vidensdelingen sker gennem møder og seminarer, som skolen forpligter sig til at deltage i. Det er Selvstændighedsfonden, der stiller netværket til rådighed med mødeplads og et websted, hvor kompetenceudvikling, inspiration og viden er til rådighed for medlemmerne. Medlemmerne lover til gengæld at fungere som ambassadører for udbredelsen og formidlingen af innovation og entreprenørskab til andre skoler, kolleger og samarbejdspartnere. V Læs mere på På Erritsø Centralskole i Fredericia har innovation været en del af ordforrådet hos skolens lærere og elever i udskolingen i de seneste to år. Fra 7. klasse kan eleverne vælge skolens innovationslinje som valgfag. Eleverne forpligter sig for fire timer om ugen i innovation, hvor de arbejder med tværfaglige problemstillinger. Efter lidt indkøringsvanskeligheder er både lærere og elever blevet meget begejstrede for innovationsklasserne.»eleverne er gået fra at være pubertære og selvcentrerede til at være holdspillere, for man kan ikke innovere alene,«siger Thomas Rose, der er hovedlærer på innovationslinjen. Undervisningen foregår sådan, at lærerne udskriver en konkurrence om et tema eller en problemstilling, hvor eleverne skal komme med deres bud på den bedste løsning. Undervejs gør de brug af KIE-modellens tre rum det kreative, det innovative og det entreprenante rum og Thomas Rose og hans kolleger har haft gode erfaringer med at tilføje et element af konkurrence.»uden konkurrence er der ingen grund til at innovere, for så kan man lige så godt være middelmådig. Konkurrencen gør, at de rykker sammen i grupperne, fordi ingen vil lade holdet gå ned der er lidt kostskolefilosofi over det,«siger Thomas Rose. Den positive støj Lærerne har også måttet rykke sammen i perioder. Det har været vigtigt med nogle kolleger at sparre med i opstartsfasen, hvor innovation virkede som et abstrakt begreb, og det var svært at finde sig til rette i den innovative lærerrolle, hvor læreren skal lade eleverne styre selv og primært indtage rollen som vejleder og konsulent.»det at turde give slip er den største udfordring, og det tror jeg, man skal arbejde rigtig lang tid med som lærer, før man vænner sig til det, fordi vi er så vant til den traditionelle lærerrolle, hvor det er os, der sætter dagsordenen,«siger Thomas Rose. I en evalueringsrapport om innovationslinjen, som Fredericia Kommune fik lavet sidste sommer, fremhæver flere lærere, at de har skullet omstille sig til, at der er mere støj i innovationstimerne end i de øvrige timer. Men støjen er positiv og uundgåelig, når man innoverer, fordi man bliver grebet af en stemning, der smitter, mener Thomas Rose.»Den støj, der er, er den gode støj. Det er en støj af kreativitet, engagement og vilje og ikke en støj af uro og destruktion,«siger han.

9 9 Eleverne på Erritsø Centralskole har produceret produkter som en kørestol, der tilgodeser flere handikap, og en kattebakke, der kan tømme sig selv. Endnu er det ikke lykkedes at få sat opfindelserne i produktion, men kattebakken står til udstilling hos LEGO, der købte den af eleverne. Thomas Rose fortæller, at det især er de elever, der er meget kreative og kan lide det håndværksmæssige og tekniske, der vælger innovationslinjen. Flere af dem har både haft faglige og sociale problemer, men de blomstrer op ved at arbejde med innovation, fordi det er en ny tilgang til undervisning, som udfordrer og tilgodeser mange forskellige kompetencer.»vi har mange af dem, der har siddet bagest i klassen, som aldrig har oplevet de store succeser i deres skoletid. Pludselig står de som en del af et sammenhold, som har succeser, og prøver at vinde. Vi ser, hvordan de vokser af det og får mere motivation og gejst til at gå videre fremover,«siger Thomas Rose. DET LÆRER DU PÅ MODUL 2 Skab rum for læring ledelse af innovative processer Med udgangspunkt i KIE-modellen udvider vi forståelsen af det»gode læringsrum«, og hvordan læringsprocesser ledes, så der skabes basis for udvikling hos elever og studerende. Ledelse indbefatter den faglige rammesætning, skabelse af befordrende fysiske og psykiske rammer og udvikling af de organisatoriske rammer.

10 Pioneruddannelsen Modul 3: Pionerens kalejdoskop få din omverden i spil Erhvervslivet stiller opgaverne 10 Det midtsjællandske erhvervsliv udfordrer elevernes innovative tankegang på Næstved Gymnasium og HF med opgaver fra den virkelige verden. V Af Rikke Faurfelt // Foto Nicky Bonne På Næstved Gymnasium og HF er det ikke nok at kende Sokrates, den tyske grammatik og Pythagoras læresætning. Hvert andet år holder skolen temadage med aktuelle emner og opgaver, der skal løses, og i år overlod gymnasiet opgaveformuleringen til det lokale erhvervsliv og de kommunale institutioner, så eleverne fik stillet en autentisk opgave, som de skulle løse gennem innovativ tænkning. Et powernapmøbel, en rekrutteringsstrategi eller en guidet podwalk rundt i Næstved by er bare nogle eksempler på, hvad der kom ud af skolens temauge i efteråret. Konceptet er, at virksomhederne stiller eleverne over for en række opgaver, som lige så godt kunne være stillet ude i virkeligheden. Eleverne idéudvikler og skaber et produkt i team, og når ugen er omme, kommer virksomheden på besøg og får overrakt produkterne og giver feedback. Blandt virksomhederne er ventilationsvirksomheden Novenco, lokale arkitektfirmaer, apoteker og Næstved Kommune. Rektor Susanne Stubgaard (til højre på billedet) er begejstret for samarbejdet med erhvervslivet og de kommunale institutioner. Hun ser det som en investering i fremtiden.»vi synes, det er vigtigt, at de unge mennesker begriber,

11 Erhvervslivet har brug for de unges vildskab Casa Arkitekter stillede opgaver til eleverne på Næstved Gymnasium og HF i efteråret. Næste gang vil de gerne have dem ind i tegnestuen, så lærerne ikke dræber de vanvittige ideer, siger medejer Birgit Rasmussen. Både erhvervsliv og gymnasieelever har godt af at samarbejde med hinanden. Det mener Birgit Rasmussen, der er medindehaver af arkitektfirmaet Casa Arkitekter, som var blandt de virksomheder, der stillede eleverne på Næstved Gymnasium og HF en række opgaver, som de skulle løse under en temauge på gymnasiet i efteråret. Birgit Rasmussen og hendes kolleger bad blandt andet de unge om at give deres bud på, hvordan et powernapmøbel til kontoret kunne se ud, og hvordan en cykelhjelm skulle designes, så de gad tage den på. Ideerne var mange og kreative. På et tidspunkt var en idé i spil om, at man kunne iføre sig en velcrodragt og smække den op på væggen, hvor man så kunne hænge og tage en lur på kontoret. Ideen blev dog ikke til noget, og det var Birgit Rasmussens indtryk, at de mest vanvittige ideer blev siet fra af lærerne, så derfor kunne hun godt tænke sig, at de unge kom ind på tegnestuen og arbejdede næste år.»vi fik stor lyst til at prøve sådan et forløb igen, men næste gang vil vi foreslå, at de kommer ind på tegnestuen og arbejder i stedet for på skolen, så vi kan fastholde dem i nogle af de fjollede, frække ideer, som måske blev luget lidt ud af lærerne undervejs.«samarbejdet med Næstved Gymnasium og HF var ikke kun en gevinst for eleverne. Der var også inspiration at hente for arkitekterne.»det var sjovt at se dem arbejde med de ting, vi arbejder med hver dag, fordi de gør det på deres helt egen måde. Det giver andre indgangsvinkler for os,«siger Birgit Rasmussen, der også bruger anledningen til at opfordre eventuelle arkitekttalenter til at gå arkitektvejen.»det aktiverer eleverne på en ny måde, ved at de selv er ansvarlige for deres produkter og den måde, de løser det på. Det, at de kan relatere problemet til den virkelige verden, virker ekstremt motiverende på dem, og så forpligter det, at de skal aflevere produktet til en person udefra og ikke bare til læreren, som de plejer,«siger Susanne Stubgaard. Efterårets erfaringer viste, at det ikke kun er de fagligt stærke elever, der magter den selvstændige arbejdsform. Især de fagligt svage elever fik meget ud af det, fortæller Kirsten Nevers (til venstre på billedet), der er lærer og studievejleder på gymnasiet.»i de grupper, hvor de arbejdede godt, løftede det på alle niveauer, men især blandt de fagligt svage elever var der nogle, der fik et kæmpe løft. Det, at de kunne relatere sig til opgaven, fordi den foregår ude i den virkelige verden, gav et helt andet drive, som vi håber følger med dem videre i deres uddannelsesforløb.«hverken Kirsten Nevers eller Susanne Stubgaard ser sammensmeltningen af kommercielle interesser og uddannelse som et problem i forhold til eventuel påvirkning og rekruttering af de unge.»jeg vil tro, at vi har den generation af unge, der er bedst til at sortere i reklamer, så det er jeg slet ikke nervøs for,«siger rektor Susanne Stubgaard, og Kirsten Nevers følger op:»man kan jo også se sådan på det, at der kan være nogle elever, der får nogle kontakter, som jeg som studievejleder aldrig ville kunne give dem. Det kan man kalde klam rekruttering eller et godt tilbud«. 11 hvad der foregår i verden udenfor, og har nogle autentiske problemstillinger at arbejde med. Det er de kreative og innovative kompetencer, erhvervslivet og samfundet vil efterspørge fremover, og her er vidensinstitutioner en særdeles vigtig brik.«de fagligt svage elever vokser I øjeblikket har Næstved Gymnasium og HF et mål om, at alle elever skal have mindst et forløb om året, hvor de laver udadvendte aktiviteter, men ambitionen er, at det skal fylde endnu mere på længere sigt. Lærerne har det pædagogiske ansvar for processen, og de oplever, at det giver en befriende energi for både lærere og elever ikke at være styret af Undervisningsministeriets bekendtgørelse, men af input udefra. DET LÆRER DU PÅ MODUL 3 Pionerens kalejdoskop få din omverden i spil Hvordan kan du konkret få gavn af at inddrage eksterne aktører, og hvordan kan de få gavn og værdi af at inddrage dig? Hvordan rummer dette samspil muligheden for at forbinde teori og praksis? Du lærer at give viden betydning ved at virkeliggøre din undervisning i forhold til omverdenen. Du får redskaber til, hvordan du kan konstruere et samarbejdsforløb med en ekstern aktør, der samtidig aktualiserer fagligheden bedst muligt.

12 Pioneruddannelsen Modul 4: Involvering og facilitering træning af pionerguider Kommune bakker op om sine individualister I Ikast-Brande Kommune er innovation i folkeskolen et politisk indsatsområde. Regionen skal leve af det fremover, lyder en af forklaringerne. V Af Rikke Faurfelt // Foto Joachim Ladefoged 12 Entreprenørskab i undervisningen Ikast-Brande Kommunes Vision 2012 for børn- og ungepolitikken V Børn og unge med særlige evner oplever, at de bakkes op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig Ikast- Brande Kommune bakker op om sine individualister. V Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfungerende og har lyst til at søge videre læring og uddannelse i et internationalt samfund. V Børnenes og de unges mange måder at være intelligente og kompetente på er det fælles udgangspunkt for udvikling og kvalitet i børnenes og de unges hverdag. Skolevæsenet arbejder innovativt og kvalitativt med globalt perspektiv Projektets langsigtede mål er: V At alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder efter at skabe en entreprenant kultur V At erhvervslivet, skolen og politikerne oplever projektet som et fælles projekt V At frafaldet mindskes, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne V At mængden af unge fra Ikast-Brande Kommune, der starter egen virksomhed eller er vækstiværksættere, fordobles over en 10-årig periode. Iværksætteri har længe holdt hjulene i gang i Ikast-Brande Kommune, og det skal det gerne blive ved med. Ud fra den betragtning forsøger kommunen nu aktivt at ruste næste generation af iværksættere til fremtiden ved at fremme innovation og kreativitet i folkeskolen.»vi er ikke så højtuddannede på vores egn, fordi der er langt til nærmeste højere uddannelsessted, men her er til gengæld meget iværksætteri, og det vil vi også gerne kunne slå os op på i fremtiden,«siger Dorte Georgsen, der er kommunens pædagogiske konsulent. Med projektet Entreprenørskab i Undervisningen har byrådet godkendt entreprenørskab som et kommunalt indsatsområde i folkeskolen og ved samme lejlighed afsat kroner i 2009 og 2010 til at fremme innovation i undervisningen. At få politikerne med på vognen var det første vigtige skridt på vejen, siger Dorte Georgsen.»Vi har ønsket at få en blåstempling af byrådet, fordi det her ikke er et skoleprojekt alene. På længere sigt vil vi inddrage både erhvervsliv, foreningsliv, kulturliv og familieliv, så vi favner hele lokallivet.«erhvervsfolk som ambassadører Dorte Georgsen har arbejdet med innovation i undervisningen siden 2006, hvor de første pilotskoler blev koblet på i Ikast- Brande Kommune. Efter sommerferien 2010 kan 13 folkeskoler og en friskole kalde sig entreprenante skoler. Kommunens visioner er store, og Dorte Georgsen erkender, at der nok går mange år, før innovation reelt gennemsyrer dagligdagen på skolerne, og lokallivet er fuldt ud inddraget. Det må tages i små bidder, siger hun.»vi har brugt det her år til at få projektet politisk forankret. Vores strategi for næste år er, at vi for alvor skal have samarbejdet med erhvervslivet i gang.«derfor er dele af de kroner fra kommunen gået til at hyre den tidligere kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, Jørgen Schmidt, som deltidskonsulent. Hans opgave er blandt andet at nedsætte en følgegruppe af erhvervsfolk, der skal være ambassadører for projektet. Derudover vil det blive et krav, at pilotskolerne har et partnerskab med mindst én erhvervsvirksomhed fra næste år. I den entreprenante del af undervisningen arbejder skolerne med en omskrevet version af KIE-modellen (se boks på side 6-7), hvor den entreprenante fase er skiftet ud med iværksætterfasen. Der er ikke nødvendigvis lagt op til, at eleverne skal udvikle et produkt, der kan sælges og sættes i produktion.

13 13 Resultatet kan lige så godt være at sprede glæde på det lokale plejehjem, som en 1.-klasse i Brande gjorde det, da de arrangerede bankospil for de ældre. En anden pointe med projektet er, at individet skal i centrum.»ikast-brande Kommune bakker op om sine individualister,«står der i kommunens 2012-vision for børn- og ungepolitikken. Men hvad skete der med de gode gamle fællesskab og solidariteten er de helt gået fløjten i Ikast-Brande Kommune?»De er bestemt ikke væk. Børnene kan ikke løfte det her alene, men vi synes ikke, der behøver være så meget jantelov. Vi vil gerne se børnene som en ressource i stedet for at være fejlfindere, og vi er ikke bange for at belønne individet,«siger Dorte Georgsen. DET LÆRER DU PÅ MODUL 4 Involvering og facilitering træning af Pionerguider Hvad er din fremtidige rolle, i forhold til hvordan din skole kan komme videre med innovativ undervisning, og hvilke tegn skal man se efter for at vurdere, om skolen kommer videre? Efter tre gennemførte moduler står du på det fjerde modul med en række redskaber og værktøjer, som du har prøvet af og udviklet igennem action-learning-forløb. I dette modul bliver du klædt på til at komme tilbage til din uddannelsesinstitution med den nye bagage. Det er nu, at de afprøvede værktøjer for alvor skal i spil og videregives til kolleger. Derfor fokuserer modulet på, hvordan din skole kan arbejde videre med innovativ undervisning.

14 KIE-modellen To toolboxe til KIE-modellen Det kan være vanskeligt at komme i gang med innovativ pædagogik. KIE-modellen med dens tre læringsrum gør det lettere, og til modellen er udviklet en række tools eller værktøjer som kan anvendes til at facilitere processerne i dens tre rum. V Af Ebbe Kromann og Irmelin Funch Jensen 14 Toolbox til indskoling og mellemtrin: kr., ekskl. moms Toolbox til udskolingen og øvrige uddannelser: kr., ekskl. moms De to toolboxe produceres af Kreaconsult V og kan bestilles hos: Ebbe Kromann, Frederiksberg Seminarium: ebkr@fredersem.dk (indskoling og mellemtrin) og Irmelin Funch Jensen, Rungsted Gymnasium samt CreateAndLearn: irmelin@sol.dk (øvrige uddannelser).

15 KIE-modellen KIE-modellen er en pædagogisk-didaktisk model, der fremmer elevers og studerendes kreativitet, innovation og entreprenørskab. Den består af tre læringsrum: det kreative, det innovative og det entreprenante. Der er udviklet værktøjer til alle tre rum, og værktøjerne er samlet i en mappe/kuffert, der let kan tages med ind i undervisningslokalet, og som indeholder tools til cirka 30 elever eller studerende. Der er en toolbox til indskolingen og mellemtrinet, hvor en række dyr indgår, og en toolbox til udskolingen og øvrige uddannelser. Boxen kan også anvendes i andre sammenhænge som eksempelvis til møder. Toolboxen indeholder faciliterende redskaber, metoder og arbejdsark, der på en energiskabende måde beriger læringsforløbet. I det kreative rum skabes ideer, mange ideer. I toolboxen til udskolingen og øvrige uddannelser er der tre tombolaer, som kan bruges til at fremme elevernes idérigdom: en billedtombola, en ordtombola og en rolletombola. Hver elev i gruppen trækker på skift et kort, for eksempel en rolle. Eleven skal nu få ideer til emnet med udgangspunkt i den rolle, der er trukket. En rolle kan være alt fra præst og bedstemor til it-nørd. Tilsvarende med et ord og et billede. De andre i gruppen må ikke kommentere klassekammeraters associationer, men må selvfølgelig gerne komme med positive tilkendegivelser som»godt«,»fed idé«,»alle tiders«for at lette idéudvælgelsen rummer toolboxen også idéstafetten. Hver enkelt i gruppen vælger simpelthen den idé eller det emne, som han eller hun er mest interesseret i at arbejde videre med. Hver idé i gruppen videreudvikles, ved at idéstafetten går rundt om bordet på tegn fra læreren. Det vil sige, at alle er med til at udbygge de enkelte ideer. På den måde opstår der et slags medejerskab til dem alle. Når gruppen har valgt den idé, der skal arbejdes videre med, er alle klar til det innovative rum. I det innovative rum er der i toolboxen til indskolingen og mellemtrinnet udviklet tools med for eksempel æslet, der taler imod ideen, og delfinen, der taler for ideen, et værdihjul i forhold til værditilskrivning osv. I toolboxen findes en række procesværktøjer, som hjælper eleven og den studerende med at videreudvikle ideen, holde fokus, give retning og lette arbejdsprocessen. Alle blanketter/arbejdsark ligger i toolboxen klar til kopiering og på en cd-rom, man frit kan printe fra. Nogle værktøjer kan anvendes i det entreprenante rum, hvor der arbejdes med, at ideen skal udfoldes og udmøntes, så andre end gruppen selv får glæde af den. I toolboxen til indskolingen og mellemtrinnet er der udviklet en hel dyrepark med illustrationer, hvor de enkelte dyr har et perspektiv, for eksempel myrerne, der siger»hvem gør hvad hvornår?«for at styre processerne i det entreprenante rum. 15 I

16 kreativitetslaboratoriet 16 Kreativitet opstår, når man har det godt

17 kreativitetslaboratoriet Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet sætter med Den Kreative Platform projektudviklingen så meget i centrum, at alt personfnidderet forsvinder til fordel for koncentration, engagement og selvlære. V Af Rasmus Thirup Beck // Foto Joachim Ladefoged Et rumskib er landet på bakken bag skolen, og nogle elever er gået op for at se på det. Det er en alt andet end sand historie, som læreren er gået i gang med at fortælle, og han fortæller faktisk ikke andet end denne første sætning, før han peger på en af eleverne og stiller det simple spørgsmål:»og hvad sker der så?jamen, så går vi ind i det for at se, hvad der er derinde,«falder svaret prompte, før samme elev kigger på sidemanden og stiller præcis samme spørgsmål.»hvad sker der så?«historien udvikler sig hurtigt, og de nye fortællere er nødt til at bygge videre på det, de andre har sagt. Få minutter senere får klassen den egentlige opgave præsenteret. De skal i grupper udvikle et fritidsrum, som både børn og voksne har lyst til at være i og den første kreative proces skal foregå på nøjagtig samme måde. Én elev siger, hvad han visualiserer sig, og så beder han eller hun den næste om at bygge på.»og de fortsætter helt naturligt. De har lige lært én måde at tænke kreativt på, og den bruger de så,«konstaterer Søren Hansen (til venstre på det store billede), den ene af de to hovedmænd bag Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet, hvor denne øvelse og flere andre er udviklet. Uhæmmet viden Grundelementet i den kreative projektudvikling, han og kollegaen Christian Byrge (til højre på billedet) underviser alt fra folkeskolelærere til universitetsstuderende i, kalder de Den Kreative Platform. Den Kreative Platform er et sted, man kommer til gennem øvelser som den beskrevne, som lærer en at sætte de personlige relationer, som fylder enormt meget i hele livet, ikke mindst i undervisningssituationer, til side til fordel for fokus på projektudviklingen.»det er en metafor for et sted, hvor deltagerne kan anvende deres viden og erfaring uhæmmet til problemløsning eller udvikling uden at være underlagt de normale bindinger af faglig, social og kulturel karakter,«forklarer Christian Byrge. Søren Hansen udtrykker det mindre akademisk:»den Kreative Platform bygger på den tanke, at kreativitet opstår, når man har det godt.«det har forbløffede lærere kunnet konstatere det rigtige i de gange, hvor Kreativitetslaboratoriet har arbejdet med at få folkeskoleelever op på platformen. På ganske kort tid og ved hjælp af ganske simple øvelser bliver eleverne så fokuserede på idéudviklingen, at de normale klassedramaer bliver glemt.»det har været dejligt. Pigerne har overhovedet ikke skændtes,«som en 5.-klasse-dreng konstaterede, da et af forløbene var slut. Fra fem støttelærere til en Det bedste eksempel, som Søren Hansen stolt trækker frem, er måske 5.-klassen, der normalt havde fem støttelærere, men som i løbet af projektforløbet kunne klare sig med en.»det er virkelig et kulturchok for både lærere og elever,«siger Søren Hansen. De lærere, der enten selv har taget kurser i Den Kreative Platform eller har overværet Den Kreative Platform i brug i deres klasser, er ikke overraskende begejstrede, ikke mindst for den koncentration og det engagement, der strømmer ind i klasseværelset. De har kun ét kritikpunkt, nemlig, at sådanne forløb kræver, at læreren som øvelsesleder tager fuld kontrol med, at eleverne lærer noget, i stedet for den normale situation, hvor det er elevernes ansvar at følge med.»der er et helt andet miljø i klassen. Det skal man vænne sig til,«forklarer Christian Byrge. Kreativitetslaboratoriet har indtil videre uddannet cirka 150 folkeskolelærere i at bruge Den Kreative Platform, og til august går de, med støtte fra Selvstændighedsfonden, i gang med at undervise 20 kursusledere. V Læs mere om Kreativitetslaboratoriet og Den Kreative Platform på eller i bogen Den Kreative Platform. Kreativitetslaboratoriets Emma Gad V Ideer er ikke farlige accepter dem alle. V Ideer er kun ideer, så kritik og vurderinger skal udskydes så længe som muligt. V Sig JA til alt som udgangspunkt. V Vær åben over for alle forslag, og undgå afstandstagen som»nej«,»ja, men «og»ikke«også til ideer og tanker, du ikke umiddelbart forstår eller synes om. V Få de andre til at se godt ud. V Dit succeskriterium er ikke kun at få»den gode idé«, men at de andre får mange ideer. Uanset hvor god en idé er, vil den ikke kunne realiseres uden andres medvirken, forståelse eller bidrag. V Lav mange fejl og brug dem. V Fejl er kilden til nytænkning, og det er frygten for at fejle, der hindrer kreativ adfærd. Derfor er det vigtigt at kunne lave fejl og samtidig acceptere det. V Det er helt i orden kortvarigt at trække sig ud af processen, hvis man af en eller anden grund ikke kan involvere sig fuldt ud, ikke kan forstå noget, har det vanskeligt med en given situation osv. Bare man sørger for at melde sig ind igen. V Vi holder ingen pauser. Pauser ødelægger flowet og muliggør anden aktivitet end den kreative. V Over det hele svæver princip nummer et: Vi diskuterer ikke, hvordan man gør dit og dat Vi gør det bare! Kilde: Kreativitetslaboratoriet: V 17

18 pionerprisen dagbog Dagbog fra et pionerprojekt 18 Projektets lærerteam Teamet på Treldevejens Skole repræsenterer en bred faglighed og består af: Malene E. Husted, underviser i engelsk, dansk, biologi og geografi. Rikke Skriver Vesterlund, underviser i fysik/kemi, biologi, geografi og er to dage om ugen naturvejleder. Søren Sloth, underviser i matematik, fysik/kemi og historie. Merete Kongslund Nielsen, underviser i matematik, samfundsfag, religion og idræt. 09 hvad er pionerprisen? Pionerprisen går til den eller de lærere/undervisere, der har formået at sætte fokus på kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen. Prisen er åben for alle lærere/undervisere fra folkeskolen til og med de mellemlange videregående uddannelser. Mange lærere og undervisere arbejder sammen i team om mere tværfaglige forløb. Prisen er derfor åben for både enkeltpersoner og grupper af lærere. Adgangsbilletten er et gennemført og evalueret Pionerprojekt. Se mere på side 23 og på V Merete Kongslund Nielsen har sammen med tre lærerkolleger på Treldevejens Skole i Fredericia gennemført et projekt i to 8.-klasser, hvor fokus har været at få omverdenen i spil på en måde, der udfordrer og udvikler elevernes innovative kompetencer. Projektet er tilmeldt Pionerprisen 2009, og undervejs i processen har læreren ført dagbog om både kaos og succeser. 16. januar 2009 Alt er timet og tilrettelagt. Årets innovationsforløb med de klasse-elever er planlagt, og en ekstern samarbejdspartner er fundet. Forløbet strækker sig over de næste fire måneder, hvor eleverne skal blive klogere på kreativitet, innovation og entreprenørskab. Forud er gået flere måneder med at planlægge forløbet og sende brev ud til otte Fredericia-virksomheder. Én af virksomhederne gav et positivt svar det var Videnparken, som er en virksomhed for godt 40 iværksættere i Fredericia. Direktør Annie Brink-Koch redegjorde over telefonen for, hvilke tanker og ideer hun havde for samarbejdet. Vi blev meget begejstrede for hendes innovative engagement og hendes lyst til at give vores elever en opgave. Rammerne for opgaven er Videnparkens fem års fødselsdag den 1. maj 2009, hvor der skal være forskellige arrangementer, som gør omverdenen opmærksom på fødselaren. Elevernes opgave bliver at komme med ideer til events og selv være en del af disse. Nogle af de input, Annie Brink-Koch kom med, var: at eleverne kunne bruge mange forskellige slags medier (Facebook, sms-kæde, aviser, etc.) til udbredelse og bekendtgørelse af deres projekt at de skal bruge alle sanser i forskellige events at de skal arbejde med det, de er gode til. 3. februar 2009 Vi planlagde at begynde processen med to hele skoledage. Første dag fortalte vi eleverne om målsætningen for forløbet, sidste års innovationsforløb, samt hvad innovation er. Dagens højdepunkt var besøget af Annie, som fortalte om Videnparken og om opgaven. Efter Annies oplæg lavede vi en brainstorm. Der kom mange ideer på tavlen. Eleverne virkede interesserede og tændte. Da dagen var forbi, kunne ideerne deles op i fem hovedgrupper: reklamer, børneaktiviteter, voksenaktiviteter, bespisning samt dokumentation. Det var meningen, at Annie skulle være kommet næste dag for at udvælge brugbare events, men vi måtte erkende, at processen ikke var nået til denne fase endnu, og aflyste derfor. Eleverne blev bedt om at vælge sig ind på et af de fem hovedtemaer, og ugen efter fremlagde grupperne deres ideer for Annie. Mødet med Annie gjorde det helt klart for eleverne, at intet bliver overladt til tilfældighederne, og at stram planlægning med dokumentation for økonomi, sikkerhed, sponsorer, logistik, drejebøger, teknik, rettigheder og tilladelser, regler og love for mad, spiritusbevilling og mere økonomi er vejen frem. 16. februar 2009 Elevernes fremlæggelse for Annie viste et behov for at tale med eleverne om, hvad det vil sige at præsentere sig selv og sit projekt samt at modtage kritik. Vi blev opmærksomme på, at nogle grupper godt vidste, at en god præsentation begynder med at præsentere sig selv og eventuelt give hånd. Andre grupper vidste det bestemt ikke. De kom lidt tilfældigt ind af døren med overtøj på og kasketten godt nede i panden, så det var svært at se øjnene. Deres fremlæggelse begyndte dårligt, produktet var ikke gennemarbejdet, og kritikken blev derefter. Vi snakkede det igennem med alle eleverne, da netop en præsentation af den-

19 pionerprisen dagbog ne slags kan sidestilles med en prøvesituation. Dannelsesaspektet blev dermed en tydelig del af innovationsprojektet. 1. marts 2009 De 52 elever er rare og omgængelige unge mennesker, som er fagligt godt funderede. Der er en god stemning i klasserne, og alderen til trods er der ikke de store problemer. Men generelt bruger eleverne energi på at finde deres roller i grupperne. De er ikke som sådan vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne. Selve projektet er meget selvstændigt og kræver, at hver enkelt elev deltager på en helt anden måde end i den traditionelle undervisning. Det er meget synligt, hvis en elev er passiv i gruppen, eller hvis en elev»fylder«for meget. Eleverne lærer helt sikkert en masse af selve processen, da undervisningsformen er meget atypisk. Et besøg på Videnparken blev et møde med virkeligheden. Annie og hendes assistent lyttede til elevernes projekter og fremskridt. Dernæst gik de ind i naborummet, hvor de vurderede projekterne. De valgte de projekter ud, som de mente kunne realiseres, og som kunne passe ind i deres fødselsdagsarrangement. Tre grupper gik videre uden kommentarer, og det var grupperne med børneaktiviteter og de to reklamegrupper. Så var der tre»måske«-grupper. Disse grupper fik en chance mere. Det var dokumentar-, voksenaktivitets- og bespisningsgrupperne. Én gruppe gik ikke videre. Gruppen ville lave en slags messe, hvor firmaerne i Videnparken skulle stå ved små boder og fortælle om sig selv. Annie Brink-Koch mente, at der var for mange forretningshemmeligheder, som ikke måtte komme ud i offentligheden. Den sidste gruppe samt en flok»løsgængere«vil få stillet nogle opgaver af os. Det bliver noget med klima og dokumentation i form af video og billeder af selve innovationsprojektet. 1. april 2009 Efter besøget i Videnparken blev linjerne trukket op. Arbejdet i grupperne blev endnu mere målrettet og koncentreret, og der blev med iver arbejdet frem mod næste møde med Annie en lille måneds tid senere. Grupperepræsentanterne i vores til lejligheden nedsatte styregruppe fremlagde hver deres gruppes arbejde, og det blev nu tydeligt for alle, at det var nogle gode projekter, men også, hvor forskelligt grupperne arbejdede. På det næste styregruppemøde blev der blandt andet lagt en tidsplan for fremlæggelse for Annie. Grupperne var godt forberedte, men da dagen oprandt, var de lige så nervøse, som havde det været eksamen. Men nu kan eleverne glæde sig til de sidste forberedelser og ikke mindst til selve jubilæet i maj. Dette er en redigeret og forkortet udgave af Merete Kongslund Nielsens dagbog. Dagbogen kan læses i sin fulde længde på V FOTO Joachim Ladefoged 19

20 Udsyn Silicon Valley 20 Tænk større og mere globalt, Danmark V Af Rikke Faurfelt Netværk er et og alt, hvis man vil slå igennem i Silicon Valley, mener direktøren for Innovation Center Denmark, Marianna Lubanski, der opfordrer danske iværksættere til at droppe ydmygheden. Man skal kravle, før man kan gå, lyder et gammelt dansk ordsprog. Men danske virksomheder må gerne kaste sig ud på gyngende grund lidt før, hvis de vil have succes i Silicon Valley, hjemstedet for de ypperste opfindelser, ideer og forretningsmodeller inden for hightechindustrien.»vi tænker ikke så stort og globalt i Danmark. Mange iværksættere laver en virksomhed og tænker først på at eksportere på et senere tidspunkt, men med webudviklingen burde de i virkeligheden tænke, at hele verden kan være deres marked fra i morgen,«siger Marianna Lubanski på en Skype-linje fra Silicon Valley eller Dalen, som den kaldes blandt de lokale. Marianna Lubanski er direktør for Innovation Center Denmark i Silicon Valley, der hjælper danske virksomheder, idémagere og forskere med at drage nytte af mulighederne i området. Hjælpen er primært henvendt til brancher inden for informations- og kommunikationsteknologi, medicinalindustrien og alternativ energi.

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018 Åbent hus 21-03-2018 Velkommen Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden Onsdag, den 21. marts 2018 Åbent hus Dagsorden Præsentation Kurt Simonsen Linjer i Fredericia Kommune Oplæg om Erritsø Fællesskole, afdeling

Læs mere

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015 Klik her og læs mere Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? cand.oecon cand. mag. cand merc Cand. mag. i samfundsfag og historie International markedsføringsøkonom, HD afsætning, merit lærer, innovation

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign

Læs mere

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1 SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1 Vær med i Danmarks første og største initiativ for at få skønnere skoler! Alle forældre vil deres børns bedste. Men hvorfor accepterer

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER

LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER AF CAMILLA WITTENKAMP OG MARIE HELLES Lean Pit Stop med Københavns Energi et forløb med levende case

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Irmelin Funch Jensen, HanneHeimbürger Innovation 1.Innovation som fag 2.Innovativ pædagogik og didaktik i alle fag 3.Innovationsledelse Irmelin

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1

BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL 8.-10. KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 INDHOLD 4 Tietgen Handelsgymnasium tilbyder 6 Unge og privatøkonomi 8

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus Fra idé til virksomhed på 6 uger Accelerator - Et iværksætterkursus Om Accelerator Accelerator er et tilbud til dig, som er ledig, bor i Aarhus kommune og har en drøm om at blive iværksætter. Hos TalentMatch

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere