Historie i fagligt samspil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie i fagligt samspil"

Transkript

1 Historie i fagligt samspil

2 Historie i KS: identitet ifølge læreplanerne KS-gruppen på HF (B): Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder. 1.2 Formål Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.

3 Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: globalisering og kulturmødet områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner.

4 Kernestof i historie a) dansk historie og identitet b) hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag c) natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv d) styreformer i historisk og nutidigt perspektiv e) ideologiernes kamp i det 20. århundrede f) forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.

5 Eksempel på problemorienteret tilgang Er islam en trussel mod Europa? Problemstillingen ridses op gennem aktuelle tekster: præster, historikere og politikere. Islam op gennem historien Islam som samfundsgrundlag Korstog Kulturmøde Den osmanniske arv Baggrundsviden og elementære forudsætninger for at klare pyramidens top!

6 KS - struktur Fællesfaglig introduktion til problemstillingen Samfundkernestof og særfaglig tilgang Religion kernestof og særfaglige tilgang Historie kernestof og særfaglig tilgang Projekt og synopsisudarbejdelse

7 Historie 1.Fra Vikingetid til Reformation Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde

8 fortsat 2. Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Myter og realitet i historien

9 fortsat 3. Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinier i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald

10 fortsat 4. USA det gode samfund? USA s historie fra Borgerrettigheder Menneskesyn Samfundssyn - Den amerikanske drøm Velfærdsstaten

11 Fra Vikingetid til Reformation Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Historie Religion Samfundsfag Fokus Religions-fænomenologi Samfundstyper; Nordisk religion - det traditionelle Kristendom samfund - katolicisme - det moderne samfund - protestantisme - det senmoderne samfund Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Islam generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Hvad er politik? Styreformer EU Tyrkiet og EU Forholdet mellem stat, religion og individ. Europa, islam og demokrati. Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinier i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Jødedom generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? Subkulturer generelt Nynazisme Den tyske identitet og selvforståelse. USA det gode samfund? USA s historie fra Borgerrettigheder, Menneskesyn, Samfundssyn, Den amerikanske Drøm, Amerikanske værdier, inklusiv kristendom Sekularisering Abort Velfærdsmodeller generelt Fattigdom i USA Den amerikanske drøm Værdier i USA

12 Synopsisvejledning og træning: 1. Fra vikingetid til reformation opstille simple problemstillinger i fællesskab med læreren eller i grupper synopsispræsentation synopsistræning især med henblik på problemstillinger taksonomi arbejde med enkelte punkter fra synopsen 2. Det osmanniske Imperium og den moderne tyrkiske stat opstille selvstændige problemstillinger ud fra 3 tekster udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis mundtlig fremlæggelse i grupper 3. Tyskland identitet og selvforståelse Studietur til Berlin opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis individuel mundtlig fremlæggelse 4. Det gode samfund opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synsopsis i eksempelvis eksamensgrupperne hvor problemstillingerne drøftes og problemformuleringen udarbejdes i fællesskab men synopsen udarbejdes individuelt

13 Særfagligt forløb i 2hf Historie: Overblik og sammenhæng fra antikken til i dag Danmarks historie fra enevælde til i dag Ideologiernes kamp Varighed: 12 uger (oktober januar)

14 Hvad er så en synopsis? En problemformulering: Omdrejningspunkt for hele synopsis: Et overordnet spørgsmål/en problemstilling, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks. Analyse eller undersøgelse: Et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at få svar på det overordnede spørgsmål. Undersøgelse af problemstilling og underspørgsmål ved brug af det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof. (Ved 24 timers prøve inddrages desuden det fundne materiale. ) Konklusion: En konklusion hvor underspørgsmål og problemstilling besvares og evt. opstillede hypoteser be- eller afkræftes. Problemstilling, evt. hypoteser og konklusion skal i synopsen være forsøgt udfoldede. Svarene på underspørgsmålene kan være stikordsform.

15 Hvad er en god synopsis? Indhold: Et godt undre spørgsmål/en problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der arbejdes med At fagets metode afspejler sig i synopsen En god synopsis på 3 5 sider kan udarbejdes på mangfoldige måder!

16 Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet. Faget forpligtes på aktivt at spille sammen med de øvrige fag og fagområder. (stx) (Gymnasieforliget 2003, her fra Historiedidaktik, 2005

17 Historie og AT de faglige mål Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Vurdere hvorledes et givent emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige fag og faglige metoders muligheder og begrænsninger

18 fortsat Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter HUSK! AT er sag før fag!

19 Historie: et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Historie og metode

20 Historie: Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.

21 Histories historie Positivisme Fra Comte Hermeneutik Kritisk teori Socialkonstruktivisme Til Foucault Systematisk iagttagelse og beskrivelse Fortolkning, sammenhæng mellem del og helhed Indsigt i undertrykkende mekanismer og fremmedgørelse Afdækning af hvordan virkeligheden

22 Historie i stx et humanistisk fag og et samfundsvidenskabeligt fag en hybrid der bevæger sig mellem: at forstå og forklare at fortolke og systematisere at tage udgangspunkt i et aktørsynspunkt og et struktursynspunkt at arbejde historisk-konkret og alment systematisk

23 Historieundervisning En spørgsmål - svar proces Hvilke historiske spørgsmål, problemstillinger og/eller hypoteser opstiller vi? Hvordan inddrager vi elevernes forforståelse? Kræver undersøgelse og fortolkning

24 Det funktionelle materialebegreb Mangfoldighed af materialer og genstandstyper Har signifikans i forhold til problemstillingen Materialevurdering Ingen opdeling i levn og beretning Ingen opdeling i primære og sekundære kilder

25 Materiale bearbejdning/vurdering: - det kommunikative materiale Materialet, lige meget hvilket, skal stilles overfor de samme undersøgelseskrav: ophavssituation hvad, hvor, hvornår afsender og modtager budskab, indhold tendens og troværdighed

26 Materialetyper: Tekster af alle genrer Statistik Optegnelser/regnskabsbøger fra købmands/eller adelsfamilier Diagrammer Kort Film Billed- og skulpturkunst samt arkitektur Musik Genstande, redskaber m.m.

27 Historisk metode At anvende materiale der er relevant for problemstillingen At sætte materialet ind i den rette kontekst og ophavssituation Verificere og falsificere At opstille relevante problemstillinger/hypoteser At analysere/undersøge materialerne for gyldige svar for at kunne drage slutninger

28 Historisk metode Materialekritik: Genre bestemme teksterne og vurdere deres troværdighed Tekstanalyse: undersøge holdninger, argumentation og struktur, anvende et relevant begrebsapparat, kunne sammenligne teksterne Dokumentation: Sammenholde forskellige synspunkter og påstande, kunne underbygge opfattelser og udsagn

29 Historisk metode Modeller, skemaer og statistik: Anvende modeller og kunne aflæse tabeller og generalisere Undersøgelsesmetoder: kunne gennemføre et interview, udarbejde spørgeskemaer, arbejde kvalitativt og kvantitativt

30 Hvad kræver videnskabelig forskning? At der tages afsæt i problemer At der søges ny viden At der søges gyldige svar At der argumenteres for konklusionen og konklusionens holdbarhed At dette kan formidles

31 Videnskabelig beskæftigelse: At vide hvad man gør og begrunde hvorfor Teori: system af antagelser og forsøg på forklaringer af et fænomen Metode: fremgangsmåde og værktøjer Empiri: alt relevant materiale fra den konkrete virkelighed

32 Videnskabelig metode: Induktion: drager almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta den induktive gris det induktive menneske 1989 kvantitative, induktive undersøgelser til kvalitative Deduktion: fra teori til enkelt tilfældet Den hypotetisk-deduktive metode Barselsfeber falsificere og verificere

33 Historie i flerfagligt samarbejde Humaniora: Idiografisk Intentionel samfundsvidenskab Idiografisk nomotetisk genstand mennesket menneskelig adfærd /samfund Naturvidenskab : Nomotetisk Kausal naturlovene metode opstiller teorier som er fortolkning/analyse anvendelse af modeller/teorier / undersøge anvendelse af matematiske modeller individualiserende generaliserende generaliserende mål er at forstå Forklare (forstå) forklare

34 Historie i samspil med andre fag - hvilke problemer? Samfundsfag Sprog og herunder dansk De kreative fag med idræt Naturvidenskaben HUSK! den historiske metode

35 Historie som humanistisk fag: en problemstilling som tager udgangspunkt i menneskets handling, begivenheder, forløb og vilkår Det levede liv er levede historier - aktørsynsvinkel forstå sammenhænge via fortolkning anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb

36 Historie som samfundsvidenskabelig fag en problemstilling som tager udgangspunkt i forløb og vilkår, proces eller model Økonomiske og sociale processer som undersøges med udgangspunkt i et struktursynspunkt forklare sammenhænge ud fra teoridannelse anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb

37 Historie som et nomotetisk og idiografisk videnskab Nomotetisk det generelle Ideografisk det enestående Et eksempel: Den russiske revolution i I historie(som humaniora) vil man interessere sig for de særlige enestående forhold der gjorde sig gældende på dette tidspunkt i den russiske historie, f.eks. Lenins flugt fra Schweiz og oprettelsen af de første sovjetter i St. Petersborg. I historie som samfundsvidenskabeligt fag vil man være interesseret i at opstille en generel teori om revolutioner, d.v.s. kunne forklare hvorfor revolutioner i al almindelighed og ikke kun den russiske opstår. Studiet af den russiske revolution bruges som udgangspunkt (induktiv metode) eller som underbygning af en generel revolutionsteori (deduktiv metode). (Hans Branner)

38 Historie i AT dansk og historie Hvordan formede og udviklede den danske udvandring til USA sig i perioden , og hvilke konsekvenser fik det for Danmark og USA?

39 Historie i AT med oldtidskundskab Værket er Odysseen fagene oldtidskundskab og historie. Oldtidskundskab tager sig af egne metoder og humanistisk videnskabsteori. Historie skal så i denne sammenhæng anvende samfundsvidenskabelig metode. Først må problemstillingerne i emnet stå klart. Skal synsvinklen på Odysseen være styreformer, civilisationsteorier eller demokratiopfattelser? Skal Odysseen ses som et svar på datidens ligestillings problematik set i lyset af nutidens? Er det ære og skams problematikken? Herefter opstilles hypoteser eller problemstillinger. Der anvendes teorier og/ eller modeller. Derudover skal Odysseen selvfølgelig også sættes ind i sin rette historiske sammenhæng, og hvad Odysseen siger os om den samtid, den opstod i. Der skal kunne demonstreres indholdsanalyse i det anvendte materiale. De ovennævnte synsvinkler giver således mulighed for at nutidsrelatere problemstillingerne, som også er et af de faglige mål i historie. Således kan de faglige mål for historie komme i spil i en AT og eksamen. Dertil skal man selvfølgelig også huske de faglige mål for AT. Det er således ikke emnet alene, der afgør om, der arbejdes samfundsvidenskabeligt eller humanistisk, men metoden!

40 De flerfaglige forløb kernefagligheden og metode skal i spil! Historie bør spille en hovedrolle i almen studieforberedelse det er vigtigt at bygge på kernefagligheden og fagets mål i de fælles forløb! Fagets metode og videnskabsteoretiske overvejelser skal ikke gemmes til AT! Almen studieforberedelse - læreplan: AT på EMU: Hf: Inspiration til ks-gruppen på EMU:

41 Historie i samarbejde med dansk Historie og dansk i samspil om et forløb med vægt på overblik og sammenhæng Bjørn Nørgaard: 17 gobeliner til Dronning Margrethe II Da/hi eller dansk eller historieopgave eks. Nation, nationalstat og identitet

42 Overblik og sammenhæng via gobelinerne? Præsentation Forbrug af lektioner 5-6 lektioner Valg af gobelin (grupper) Materiale: gobelin Cd-rom Danmarks historie

43 Gruppens forberedelse og produktkrav 1. Sæt gobelinen ind i sin rette samtid 2. Redegør kort for gobelinens historie 3. Udvælg del af gobelinen til nærmere analyse 4. Gør rede for rammen/borduren a) en person b) en symbolfigur og forklar, hvilken begivenhed i verdenshistorien den henviser til 5. Vurder hvilket historiesyn, der ligger til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse. Produktkrav: 2 sider til gobelin danmarkshistorien Mundtlig fremlæggelse min udarbejdelse af talepapir

44 HF- enkeltfag (B) Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.

45 GIF B og C Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år. 100 år Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Eksamen: 3 timer

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Fra hvorfor samspil Klafki: Kompetencer, almendannelse og videnskabeligt grundlag! Samfundskrav Styredokumenterne til hvordan? Samspilsmodeller: - Crossdisciplinaritet: redskab,

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Almen Studieforberedelse 2011

Almen Studieforberedelse 2011 Almen Studieforberedelse 2011 Svar på typiske spørgsmål Struktur Tidsplan Opgaven og ressourcerummet Synopsis Talepapir Metoder Tidsplanen 19.01.2011 Oplæg om AT eferfulgt af særskilte oplæg om henholdsvis

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2014 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 120 Historie 56 lektioner, religion 32 lektioner og samfundsfag 32 lektioner 2. hf: Timefordeling

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. HF: Timefordeling: Samlet lektionstal: Ca. 1121 Historie 56 lektioner, religion 28 lektioner og samfundsfag 28 lektioner 2. HF: Timefordeling:

Læs mere

Læreplan for talentakademiet 2015-16

Læreplan for talentakademiet 2015-16 Læreplan for talentakademiet 2015-16 Formål Formålet med talentakademiet er, at nordjyske gymnasieelever generelt og akademieleverne i særdeleshed - får et fagligt løft, at den enkelte akademielevs motivation

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Elevevaluering af grundforløbet 2007

Elevevaluering af grundforløbet 2007 Elevevaluering af grundforløbet 7 Elevevaluering af grundforløbet 7 Indhold: I. Spørgeskema II. Elevtal, besvarelsesprocent og antal elever, der har skiftet studieretning III. Almen Sprogforståelse III.1.

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT eksamen 2015 Elevvejledning

AT eksamen 2015 Elevvejledning AT eksamen 2015 Elevvejledning LV, januar 2015 Elevvejledning AT eksamen februar marts 2015. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

VIDEN-SKABS-TEORI i historie

VIDEN-SKABS-TEORI i historie VIDEN-SKABS-TEORI i historie Kilder til følgende ppt er KHJs oplæg til 3.g Historiegruppens papirer til 2.g: Historie som samfundsvidenskabeligt fag Mikkelsen: Historien og Historierne, Gyldendal Uddannelse

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

AT-HÅNDBOG 2010/2011 Rungsted Gymnasium. Maj 2010

AT-HÅNDBOG 2010/2011 Rungsted Gymnasium. Maj 2010 AT-HÅNDBOG 2010/2011 Rungsted Gymnasium Maj 2010 1 Formålet med disse sider er kort at introducere, hvad der i gymnasiet forstås ved AT/Almen studieforberedelse samt anføre de retningslinjer, der er gældende

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.

Læs mere

Brev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie,

Brev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie, Brev fra Viborg Katedral skole: 6.4.2011 Til fagkonsulenten i historie, Kære Lene Jeppesen, Det nye fagbilag og de nye eksamensformer i historie har nu været prøvet i nogle omgange. Begge dele har været

Læs mere

Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?

Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie

Læs mere

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 [Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Varde Handelsskole og Handelsgymnasium

Læs mere

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1

Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1 Historie B - GIF Undervisningsvejledning August 2010 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne

Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af historie på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af historie på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer. Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: 33-36 Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Handelsskole hhx Samtidshistorie

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere