Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold"

Transkript

1 Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder: Anne-Louise Karstoft Klein Afleveringsdato: 2. juni 2014 Projektet må anvendes til udlån Antal anslag: Jf. BEK nr. 714 af 27/06/2012 kap stk. 6, bekræfter jeg med min underskrift, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: 1

2 Resumé: Titel: Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Udgivelsesår: 2014 Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Baggrund: I Danmark bliver op imod hvert 10. barn til ved fertilitetsbehandling. Forskning og diverse hjemmesider peger på, at fertilitetsbehandling kan opleves at være en belastning for den enkelte, så vel som på seksualiteten og parforholdet. Gennem uddannelsen som jordemoder har jeg erfaret, at det sjældent italesættes under den opnåede graviditet, hvilket jeg undrer mig over, da svangreomsorgen i forvejen ligger vægt på, at der ofte ses udfordringer i de fysiske, psykiske og sociale forandringer, der opstår under graviditet. Jeg ser dermed et behov for, at jordemoderen opnår en forståelse for kvinders oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning, for i mødet med kvinden under opnået graviditet, at styrke hende til at kunne håndtere udfordringerne. Problemformulering: Hvordan kan kvinder opleve påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling? Hvordan kan jordemoderen, med baggrund i denne viden, støtte og vejlede kvinden under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer? Fremgangsmåde: Projektet er funderet i humanvidenskaben og har en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Til at opnå en indsigt i kvinders oplevelse har jeg udført semistrukturerede interviewes med to kvinder, som er blevet mødre efter fertilitetsbehandling. Resultaterne herfra er blevet analyseret til belysning af problemformuleringen, og videre belyst gennem Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, hvorefter samtalemodellen Plissit anvendes som et bud på et konkret arbejdsredskab for jordemoderen. 2

3 Konklusion: Det konkluderes, at kvinderne oplevede stor påvirkning på deres seksualitet og parforhold under fertilitetsbehandlingen, men at disse påvirkninger ophørte og nogle synes forbedret efter opnået graviditet. Dog ses kvinderne stadig at opleve udfordringer i graviditeten, som kan ses at være i sammenhæng med fertilitetsbehandlingen. Det konkluderes endvidere, at jordemoderen har mulighed for at støtte og vejlede kvinden ved at anerkende og italesætte det oplevede samt tage udgangspunkt i kvindens egne ressourcer, hvilket bidrager til at kvinden føler sig styrket til at håndtere udfordringerne. Søgeord: Fertilitetsbehandling, seksualitet, parforhold, følelse af sammenhæng, plissit. 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Problemformulering 3. problemafgrænsning 4. Begrebsafklaring 5. Metode 1. Projektets metode 2. Videnskabsteoretiske overvejelser 3. Søgestrategi 4. Begrundelse for valg af empiri 5. Begrundelse for valg af teori 6. Disponering af projektet 6. Præsentation af teori 1. Den salutogenetiske idé 2. Stessorer 3. Følelsen af sammenhæng 4. Mestringsstrategier 5. Flodmetafor a. Plissit 7. Præsentation af empiri 1. Videnskabsteoretiske overvejelser a. Forforståelse 2. Etiske overvejelser 3. Deltagerudvælgelse 4. Opbygning og udførelse 5. Bearbejdning af resultat 8. Analyse 1. Fertilitetsbehandlingens påvirkning på seksualitet og parforhold 2. Kommunikation i parforholdet 4

5 3. Ulighed i parforholdet 4. Sex- og samliv 5. Kvindelighed 6. At turde tro på et barn 7. Vigtigt at gå op i andre ting 8. Fra sårbarhed til styrke i. Delkonklusion ii. At opnå følelse af sammenhæng iii. At bidrage til følelse af sammenhæng iv. Begribelighed v. Håndterbarhed vi. Meningsfuldhed vii. Flodmetafor 1. Plissit jordemoderens redskab 9. Diskussion 1. Kvindernes oplevede påvirkninger og jordemoderens indsats 2. Projektets metode og kritisk refleksion over eget projekt 10. Konklusion 1. Kvindernes oplevelse 2. Jordemoderens indsats 11. Perspektivering 5

6 Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold 1. Indledning: I juli 1978 blev et engelsk ægtepar forældre til Louise Brown, og nyheden om hendes fødsel gik verden rundt. Ikke blot grundet forældrenes lykke, men fordi hun er det første menneske i verden, der er blevet ved fertilitetsbehandling. Siden da er det gået stærkt, teknologien fornyer og forbedrer sig fortsat og muligheden for fertilitetsbehandling strækker sig i dag over store dele af verden. Det anslås, at det årlige antal af børn, der bliver til ved fertilitetsbehandling er over , hvor mere end halvdelen undfanges og fødes i Europa. ( Kunstig befrugtning i global fremgang videnskab.dk. Danmark er det land, der foretager flest fertilitetsbehandlinger pr. indbygger. (udvikling og udfordringer i fertilitetsbehandling i Danmark, Ingerslev et al.) I praksis betyder dette, at infertile par og singlekvinder, der ikke allerede har børn, kan modtage 3 gratis forsøg med hhv. insemination og IVF på offentlige fertilitetsklinikker (ibid). Succesraten for børn, der bliver født som resultat af fertilitetsbehandling, ligger mellem 8-10 % (ibid). En ny dansk undersøgelse, foretaget af Sammenslutningen for Nordisk Obstetrik og Gynækologi, har for første gang udregnet samtlige udgifter for omkostningerne ved fertilitetsbehandling, hvilket inkluderer alt lige fra klinikkernes strømforbrug til reagensglas. Resultatet viser, at for hvert et levendefødt barn, der bliver til ved fertilitetsbehandling koster det samfundet kr. Til sammenligning viser andre undersøgelser, at et menneske i gennemsnit bidrager til samfundet med omkring 1 million kr. gennem livet (Derfor er fertilitetsbehandling en god forretning, 2014). Med dette lukkes der for en lang årrække af tvivl om, hvorvidt fertilitetsbehandlinger kan svare sig som investering for samfundet. Derudover berøres også argumentet med henblik på det lave fødselstal i Danmark, hvor der ifølge politikere ikke fødes nok børn til at vedligeholde den nuværende levestandard. Søren Ziebe, formand og klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, påpeger, at der udover en samfundsmæssig gevinst, også er en menneskelig gevinst ved at 2 ud af 3 får et barn vha. det offentlige behandlingstilbud (ibid). Jeg undrer mig dog over, om der i dagens Danmark tages højde for de menneskelige omkostninger ved 6

7 fertilitetsbehandling? Forskning viser, at det at gennemgå fertilitetsbehandling påvirker den enkelte og parforholdet. (Schmidt et al, 2005; Imeson & McMurray, 1995; Graugaard, 2006, s. 320). Samtidig ses dette beskrevet af mennesker, der har gennemgået fertilitetsbehandling, på diverse hjemmesider og blogs omhandlende fertilitetsbehandling. Blandt andre kan nævnes lfub.dk (landsforeningen for ufrivilligt barnløse), min-mave.dk og barnloes.nu. Sidstnævnte er et informativt og erfaringsbaseret forum, oprettet af et par, der selv har oplevet at gennemgå fertilitetsbehandling, hvor mange forskellige aspekter af barnløshed udredes og omtales vha. korte videoer. Både fagpersoner og privatpersoner repræsenteres. En kvinde, der i perioden har gennemgået 8 mislykkede behandlinger beskriver, hvordan hun oplevede påvirkning på hendes seksualitet og daværende parforhold: Vi blev i processen hinandens bedste venner( ) men vi, undervejs i behandlingen, da mistede vi, vi mistede gnisten i vores forhold ( ) det blev en logistisk stor udfordring. Sexlivet det forsvandt stille og roligt ( ) jeg følte min krop var en fabrik ( ) det at gå i seng med hinanden mistede for os betydningen ( ) og min krop, øh, havde bare en fysisk længsel efter at være gravid og hver dag jeg slog øjnene op var jeg mor, jeg havde bare ikke noget barn (http://barnloes.nu/?p=582). I anbefalinger for svangreomsorgen (Sundhedsstyrelsen, 2013, s ) beskrives retningslinjer for jordemoderkonsultationen, hvor der i første konsultation opfordres til, at jordemoderen skaber dialog omkring familiedannelsesprocessen samt de fysiske, psykiske og sociale forandringer, som opstår i forbindelse med graviditeten. Endvidere beskrives det til anden konsultation, at jordemoderen skal støtte og vejlede kvinden i forhold til de førnævnte forandringer, herunder også ved oplevede ændringer i kvindens livssituation såsom seksuallivet. Når både forskning og diverse forums på nettet peger på, at fertilitetsbehandling medfører påvirkning på blandt andet den enkeltes seksualitet og parforhold, anser jeg det for relevant for jordemoderen at være særlig opmærksom på, hvorvidt kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling, har særligt behov for støtte og vejledning gennem graviditeten. 7

8 Under uddannelsen som jordemoder har jeg mødt kvinder, der er blevet gravide som resultat af fertilitetsbehandling. Dette konstateres på svangrejournalen, men min erfaring er, at denne omstændighed ikke bliver italesat af hverken jordemoderen eller af kvinden/parret selv. Jeg oplever dette som et udtryk for jordemoderens ønske om at anerkende og fastholde det normale i forløbet overfor parret; at der nu er opnået graviditet og parret ikke længere anses som patienter, men vordende forældre. Mange fordele kan fastslås ved denne tilgang til parret, men samtidig anfægter jeg dette, da det virker urealistisk, at den belastning som kvinden/parret har oplevet under fertilitetsbehandlingen ophører og helt udbedres ved synet af en positiv graviditetstest. Da op mod 10 % af de kvinder, jeg vil møde i jordemoderkonsultationen har gennemgået fertilitetsbehandling, finder jeg det ikke alene interessant og aktuelt, men også fagligt nødvendigt at opnå en indsigt i samt forståelse for, hvordan kvinderne oplever påvirkningen individuelt, såvel som i deres parforhold, for bedst muligt at kunne yde en professionel omsorg og støtte for disse kvinder. 2. Problemformulering: Hvordan kan kvinder opleve påvirkning af deres seksualitet og parforhold under og efter fertilitetsbehandling? Hvordan kan jordemoderen, med baggrund i denne viden, støtte og vejlede kvinden under opnået graviditet, således at hun styrkes i at håndtere de oplevede udfordringer? 3. Problemafgrænsning: Indledningsvist har jeg kort gjort rede for det samfundsmæssige og økonomiske aspekt af emnet for at understrege projektets aktualitet, men yderligere vurdering afgrænses grundet projektets videnskabsteoretiske tilgang; at problemet analyseres og besvares fænomenologisk og hermeneutisk. Endvidere er der grundet projektets størrelse og tid afsat til besvarelsen valgt at lave afgrænsning af kvinder i homoseksuelle forhold og 8

9 singlekvinder. Det anerkendes, at disse kvinder vil blive ligeså påvirkede på deres seksualitet og eventuelle parforhold, men samtidig tænkes, at der kan være andre forhold, der kan gøre sig gældende for dem. Dermed holdes fokus på kvinder i heteroseksuelle forhold for at undersøge den gængse kvindes oplevelse. Manden i parforholdet må forventes at opleve påvirkning af egen seksualitet lige så vel som kvinden, og i det at de er sammen i processen, vil den påvirkning, de oplever, uundgåeligt influere på hinandens oplevelse og deres parforhold. Dog er projektet afgrænset fra at vurdere mandens oplevelse af fertilitetsbehandlingens påvirkning til dels på grund af projektets begrænsning i størrelse og tid, men samtidig også grundet, at det primært vil være kvinden, som jordemoderen møder gennem den opnåede graviditet. Det er dermed oplagt at se på kvindens oplevelse, og hvordan hun i mødet med jordemoderen kan blive styrket til at håndtere udfordringer, som fertilitetsbehandlingen resulterer i. 4. Begrebsafklaring: Seksualitet: Begrebet forstås og behandles i projektet ud fra WHO s definition, som blev beskrevet første gang i 1975 og siden er blevet redefineret til: ( )a central aspect of being human throughout life encompasses sex, gender identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviours, practices, roles and relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological, social, economic, political, cultural, legal, historical, religious and spiritual factors. (http://www.who.int/reproductivehealth/topics/sexual_health/sh_definitions/en/) 5. Metodeafsnit: I den hensigt at synliggøre projektets fundament vil de efterfølgende afsnit redegøre for projektets metode, de videnskabsteoretiske overvejelser forud for og gennem 9

10 projektet, søgestrategi og begrundelse for valg af teori og empiri. Til sidst vil der fremgå en disponering over resten af projektets opbygning Projektets metode: Dette bachelorprojekt er funderet i humanvidenskaben, og har dermed en kvalitativ tilgang. Udgangspunktet for projektet var et litteraturstudie, hvor der gennem søgning på kvalitative artikler skulle udvælges empiri i allerede eksisterende forskning til besvarelse af problemet. På grund af manglende empiri til besvarelse af projektets problem genereres egen empiri i form af semistrukturerede interviews til besvarelse af opgaven, primært første del af problemformuleringen. Der anvendes herefter eksisterende teori til videre analyse samt til besvarelse af problemformuleringens anden del Videnskabsteoretiske overvejelser: I dette afsnit vil jeg redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser og valg, der danner grundlag for dette bachelorprojekt. Til besvarelse af videnskabsteorien benytter jeg mig af Jens Thisteds værk Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik som begrundelse for overvejelser og valg. Jens Thisted præsenteres i afsnittet: begrundelse for valg af teori. Som nævnt i ovenstående afsnit, udfolder projektet sig indenfor humanvidenskaben, som er kendetegnet ved at beskæftige sig med menneskelige forhold. Forskning indenfor denne videnskab er bundet af en dobbelthed ved, at det er mennesker og den menneskelige livsverden, der undersøges og at det er mennesker, der undersøger disse mennesker og deres livsverden (Thisted, 2010, s. 48). Dette betyder, at såfremt viden genereres ud fra menneskers virkelighed, må denne fortolkes for at kunne forstås. Nøgleordet er fortolkning, som stammer fra samt danner grundlag for det videnskabsteoretiske og filosofiske begreb hermeneutik. Begrebet har været anvendt siden antikken, hvor det allerede dengang kunne ses at være et redskab til fortolkning og forståelse af individuelle oplevelser så vel som i bredere forstand ved forståelse af en sag eller metode (ibid; s ). Hermeneutikkens grundlæggende princip og 10

11 centrale begreb for fortolkning og forståelse er den hermeneutiske cirkel, der beskriver, hvorledes der er et afhængigt forhold mellem del og helhed. Sandheden findes i helheden, men skal forstås i enkelte dele. I takt med forståelsen af enkelte dele, opstår nye spørgsmål, som igen kan søges at forstås; dermed opstår den hermeneutiske cirkel (ibid; s ). I praksis kunne dette betyde, at for at kunne forstå et menneskes livsverden, må man fortolke enkelte forhold i menneskets liv. Hans-Georg Gadamer ( ), en filosof indenfor hermeneutik, har defineret det at opnå forståelse, som beskrevet ovenfor, som horisontsammensmeltning. Et vigtigt element i hermeneutikken er forforståelse. Netop fordi det er mennesker, der søger at opnå forståelse, kan de ikke fremstå fuldstændigt objektive, men er uundgåeligt subjektive i kraft af deres forforståelse. Forforståelse er den viden og de forhåndsantagelser, som vi møder det givne emne med. Begrebet skal ikke forstås negativt, men ses som en forudsætning for at nå til en forståelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation. Det er altså antagelser, der fungerer som forudsætninger for erkendelsen. (Thisted, 2010, s. 59). Udover hermeneutikken, er humanvidenskabens søgen efter at fortolke den verden, som mennesker befinder sig i, ligeledes funderet i fænomenologiens verden. Fænomenologi er en filosofisk retning, der søger at beskrive menneskers livsverden ud fra deres egen oplevelse af denne. Overordnet handler det om, at mennesket definerer fænomener ud fra egen erfaring. Det er dermed livsverdenen, der er det fundamentale i den menneskelige virkelighed, og i den indgår således først og fremmest den betydning, som tingene og andre mennesker har for os i vores liv (ibid; s. 55). Fænomenologien blev første gang beskrevet af filosoffen Edmund Husserl ( ), der forklarer fænomenologien som den erfaring, den menneskelige bevidsthed ser verden med, som en kropslig meningssammenhæng, der beror på bevidsthedens rettethed mod det, der erfares. (ibid; s. 55) også kendt som begrebet intentionalitet. Med dette menes der, hvordan et objekt fremtræder forskelligt alt efter hvilken synsvinkel det bevidste subjekt, mennesket, retter mod det, og derudfra skabes objektets betydning (ibid; s. 55). Projektet anskues ud fra et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv, i det der gennemgående søges at opnå forståelse for et forhold ud fra menneskets livsverden. 11

12 Dette ses i problemformuleringen, der tydeligt lægger vægt på ønsket om at undersøge kvinders oplevelse. Besvarelsen af projektet bliver derfor naturligt at nærme sig ved bl.a. at generere egen empiri gennem semistrukturerede interviews, for med denne tilgang, at opnå en indsigt og forståelse for enkelte kvinders livsverden, der analyseres med ønsket om at opnå ny viden indenfor projektets problem, velvidende at det oplevede kun kan defineres af den enkelte og at resultaterne derfor ikke vil kunne gentages ved interview af andre kvinder. Den videnskabsteoretiske tilgang gør sig gældende for projektet som hele så vel som empirien som selvstændigt studie. En nærmere gennemgang af videnskabsteoretiske og etiske overvejelser af interviewene vil fremgå under afsnittet: præsentation af empiri Søgestrategi: Formålet med litteratursøgningen var at finde kvalitative, videnskabelige artikler til at belyse projektets problemstilling bredt for at opnå en grundlæggende forståelse for emnets mange aspekter så vel som gennem denne proces at udvælge en til to forskningsprojekter til anvendelse af empiri til analyse af projektets problemformulering. Jeg har søgt af flere omgange på de fagligt anerkendte søgedatabaser Pubmed, Cinahl, Psycinfo og Swemed. Derudover er der foretaget søgninger på den almenkendte og internationale søgemaskine Google i forsøg på henvisninger til forskningsartikler, men primært for at finde avis- og tidskriftsartikler med det formål at finde personlige så vel som faglige vinkler på emnet samtidig med at udrede emnets aktualitet samt afdække mediernes valgte fokusområder i forhold til emnet fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold. Ved søgninger på Pubmed, Cinahl, Psycinfo og Swemed er anvendt søgeordene infertility, infertility treatment, fertility treatment, sexuality, pregnancy, psychosocial factors, women, female, experiences, relationship. De nævnte søgeord er brugt som hovedsøgning samt som Meshtermer/Headings i forskellige kombinationer. Skema over søgestrategi er vedlagt som bilag til projektet. Søgningerne resulterede i flere forskningsartikler, som umiddelbart vurderedes relevante til empiri. Fremgangsmåden 12

13 var først at udvælge artikler ud fra de overskrifter, der tydede på at ramme projektets temaer, hvorefter jeg læste abstracts. Derudfra valgte jeg nogle af artiklerne, som blev gennemlæst og vurderet ud fra Lindahl og Juhls (2002) guide til metodekritisk analyse af kvalitative artikler. Guiden er udarbejdet af fysioterapeuter, men stemmer overens med de krav, der er til forskning indenfor hele sundhedsvidenskaben. De gennemgåede artikler endte alle med at blive ekskluderet som projektets primære empiri. Nogle artikler fandtes valide og brugbare til besvarelse af projektet, men stemte ikke overens med projektets videnskabelige tilgang ved at være kvantitative. Andre manglede vigtige elementer i forhold til det ønskede fokus, for eksempel ved ikke at berøre fertilitetsbehandlingens påvirkning på kvindens seksualitet. Endeligt blev nogle artikler valgt fra, trods samme videnskabelige fokus som projektet, fordi de ved metodekritisk analyse ikke fandtes valide og/eller overførbare i forhold til dansk kontekst. For eksempel blev et kvalitativt studie fra Tyrkiet valgt fra, trods fyldestgørende intern validitet, da 2 ud af 8 informanter var i arrangerede ægteskaber. Foruden ikke at findes overførbart i forhold til danske forhold, vurderes det samtidig at være af for stor betydning til at kunne anvendes som projektets empiri, da det netop er kvindens seksualitet og parforholdet som hele, der er omdrejningspunktet for problemstillingen Begrundelse for valg af empiri: Der foreligger et bredt udvalg af videnskabelig forskning og artikler omhandlende fertilitetsbehandling i sammenhæng med seksualitet/parforhold, psykosociale faktorer eller relation ml. patient og sundhedspersonale. Dog er fokus i den eksisterende viden oplevelsen før og under fertilitetsbehandlingen. Projektets ønskede fokus er, foruden under fertilitetsbehandlingen, også at vurdere kvindernes oplevelse efter opnået graviditet, hvilket der efter nøje søgning må konstateres at være mangelfuld forskning på. Dermed vælges at generere egen empiri til besvarelse af projektets problem, idet jeg vurderer, at dette vil styrke projektet i kraft af projektets problem og videnskabsteoretiske tilgang. Empirien vil bestå af semistrukturerede interviews med kvinder, der er blevet mødre som resultat af fertilitetsbehandling. Resultaterne af 13

14 interviewene vil blive analyseret til besvarelse af problemformuleringens første del, og dermed bidrage til ny viden ud fra enkelte kvinders særegne og unikke beretninger. Yderligere gennemgang af overvejelser forud for interviewene, valg af opbygning og udførelse behandles under afsnittet: præsentation af empiri Begrundelse for valg af teori: Til yderligere at udfolde kvindernes oplevelser og derved besvare problemformuleringens anden del, anvendes Aaron Antonovskys (Antonovsky) teori om følelsen af sammenhæng og flodmetafor hvilket jeg finder oplagt, da følelsen af sammenhæng er hovedbegrebet indenfor Antonovskys beskrivelse af sundhedsfremme, kaldet den salutogenetiske idé, og flodmetaforen, som er en model ud fra denne, på en nærmest filosofisk måde beskriver, hvordan individet er placeret i livet med alle dets udfordringer og kriser. Samtidig beskriver modellen, hvordan sundhedsprofessionelle er i stand til at agere i forhold til individet, der skal hjælpes på vej gennem det oplevede. Formålet er ikke at rede individet ud af situationen, men at arbejde sundhedsfremmende ved at styrke individets følelse af håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed, som er delkomponenter til begrebet følelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000, s , ). Teorien vil blive benyttet til at vurdere, hvordan jordemoderen kan handle ud fra sin faglige viden sammenholdt med den viden, som hun opnår ved at lytte til kvindens oplevede livsverden. Som et eksempel på et arbejdsredskab, som jordemoderen kan anvende til at støtte og vejlede kvinden, vil jeg i analysens sidste del vurdere brugen af Plissit-modellen. Denne model er en sundhedsfaglig anerkendt guide til professionel samtale med patienter omkring seksualitet. Modellen tydeliggør, hvordan den sundhedsprofessionelle kan italesætte seksualitet samtidig med at respektere patientens privatliv (Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s ). Begge teorier præsenteres yderligere i kommende afsnit. Det teoretiske grundlag for projektets videnskabsteoretiske overvejelser samt metodeovervejelser for generering af egen empiri er baseret på Jens Thisteds (f. 1952) 14

15 værk Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Dette er valgt på baggrund af, at bogens formål er veldefineret, at den skildrer sammenhængen mellem forskningsmetode og videnskabsteori samt beskriver metoder og redskaber til begrundelse for teoretiske og empiriske valg i projekter. Bogen er skrevet til alle, der arbejder med forskningsmetodik, men henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, og indeholder eksempelmateriale ud fra en sundhedsfaglig kontekst. Jens Thisted er uddannet mag.art. i filosofi og har undervist på flere universiteter og professionsuddannelser, hvilket har bidraget til erfaringer, som ligger til grund for bogens opståen og indhold. Derudover, er det en af de nyeste fagbøger indenfor området. Ud fra dette, anser jeg Jens Thisted som valid kilde til viden omkring forskningsmetoder og videnskabsteori Disponering af projektet: Efter præsentation af teori, hvor Antonovskys salutogenetiske idé, følelse af sammenhæng og flodmetafor samt Plissit-modellen redegøres for, vil metode, opbygning og overvejelser af egen empiri gennemgås for at validere denne specifikt, såvel som led i valideringen af projektet som hele. Herefter analyseres resultaterne fra empirien til belysning af problemformuleringens første del, og dernæst ses på disse resultater med teorierne for at belyse problemformuleringens anden del. Derefter kommer en diskussion og vurdering af de opnåede resultater. Diskussionen følges af en konklusion. Afslutningsvist forekommer en perspektivering over emnet og dets relevans i praksis. 6. Præsentation af teori: Den salutogenetiske idé: Aaron Antonovsky ( ) var professor i medicinsk sociologi og er kendt for at have ændret synet på begreberne sygdom og sundhed. Fra den tidligere patogenetiske opfattelse, som har fokus på, hvorfor mennesker bliver syge, herunder hvordan man forebygger og behandler sygdom, har Antonovsky defineret en modpol; den salutogenetiske idé. Dette begreb består grundlæggende i at rette fokus på, hvorfor 15

16 mennesker forbliver sunde. Gennem sin forskning, beskæftigede Antonovsky sig med israelske kvinder i overgangsalderen, hvoraf nogle af disse kvinder havde siddet i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Det viste sig at 29 % af kvinderne, der havde overlevet grusomhederne ved at sidde i koncentrationslejr, alligevel syntes at være psykisk sunde. Denne opdagelse førte Antonovsky til at interessere sig for, hvordan mennesker kan forblive raske i kraft af de muligheder, det enkelte menneske besidder, på trods af levevilkår. (Jensen og Johnsen, 2009, s. 85). Den salutogenetiske idé kan defineres ud fra Antonovskys helt centrale begreber: stressorer, følelse af sammenhæng og mestringsstrategier, som vil blive gennemgået i adskilte afsnit herunder. Derudover præsenteres Flodmetaforen, som er en model til at belyse den salutogenetiske idé som led i sundhedsprofessionelles sundhedsfremmende tilgang til patienter Stressorer: Stressorer er en fællesbetegnelse for livets udfordringer så som spændinger, kriser, konflikter og sygdom, hvilket alle mennesker oplever i større eller mindre grad gennem livet. Stressorer er ikke nødvendigvis negative, men kan være udtryk for en udviklende fase i livet. Hvordan mennesker oplever og håndterer stressorer er forskelligt, som blandt andet kan ses at afhænge af folks historie, ressourcer og sociale kompetencer (ibid, s ). For at forstå, hvordan mennesker gennemlever livets mange stressorer og forbliver sunde, har Antonovsky udformet teorien om menneskers følelse af sammenhæng Følelse af sammenhæng: Set ud fra den salutogenetiske idé er følelsen af sammenhæng det essentielle for menneskets sundhed. Det er en sundhedsfremmende tilgang, der beskriver, hvorledes det enkelte menneske er afhængigt af at føle sammenhæng gennem oplevede stressorer så vel som i livet generelt. Begrebet beskrives således, at: Følelsen af sammenhæng er en global holdning som udtrykker, i hvilken udstrækning man har en varig men samtidig dynamisk følelse af tillid til at de stimuli, som man får fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede, forudsigbare og begribelige, at de 16

17 ressourcer, som er nødvendige, for at man skal kunne møde de krav, som disse stimuli stiller til én, er tilgængelige, og disse krav er udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i (Jensen og Johnsen, 2009, s. 88). Begrebet bygger på en tredeling bestående af komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: er en oplevelse af ydre og indre stimuli som fornuftsmæssige begribelige. De ting, der sker for én, fremstår som tydelige og ikke kaotiske. Et eksempel på dette kan være struktureret information. Mennesker med en stærk følelse af begribelighed oplever de stimuli, som de møder som forudsigelige. Ved uforudsete stimuli, er personen overbevist om, at de senere vil lade sig forklare. (Antonovsky, 2000, s ) Håndterbarhed: Mennesker med en stærk følelse af håndterbarhed oplever at have ressourcer til at møde forskellige stimuli i livet. Dette viser sig ved, at man har en tiltro til at få støtte og assistance fra omverdenen, og samtidig lægger man ikke vægt på uretfærdighed. Dermed opleves en tiltro til at de stimuli, man møder, kan håndteres. (ibid,) Meningsfuldhed: er motivationskomponenten, hvilket betyder, at de oplevede stimuli ikke opfattes som byrder, men som udfordringer. Mennesker med en stærk følelse af meningsfuldhed ser krav og udfordringer som værd at investere i. (ibid) En balance mellem disse komponenter er ifølge Antonovsky en forudsætning for at opnå en stærk følelse af sammenhæng (ibid, s ). Teorien indebærer yderligere en tredeling af læringsprocesser, som går forud for de førnævnte komponenter og ligeledes bidrager til at opnå en stærk følelse af sammenhæng. Læringsprocesserne består af forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed. Forudsigelighed er, at den fysiske verden ikke ændrer sig hele tiden, men at der er elementer af rutiner, mønstre og konsekvenser, som man kan holde sin hverdag op imod. Belastningsbalance indebærer, at det er af stor nødvendighed, at de udfordringer og krav mennesket stilles overfor i forskellige situationer ikke overstiger de ressourcer, som man har til rådighed. Delagtighed er at have en følelse af medbestemmelse og et betydeligt ansvar for egne handlinger. Dette er udtryk for, at man har en tro på, at 17

18 man kan påvirke et givent udfald. Det lader sig gøre, hvis mennesket har en tiltro til, at det har indflydelse og magt i eget liv (Jensen og Johnsen, 2009, s. 89). Sammenhængen mellem læreprocesserne og delkomponenterne til at opnå følelse af sammenhæng ses illustreret i følgende figur: Læreprocesser Forudsigelighed belastningsbalance Følelsen af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed (Jensen og Johnsen, 2009, 89) Mestringsstrategier: Antonovsky anvender begrebet mestringsstrategier til at beskrive det enkelte menneskes handlekompetencer og løsningsmodeller i mødet med stressorer. Som beskrevet i det foregående afsnit, er det et sammenspil mellem afbalancerede læringsprocesser og delkomponenterne til følelsen af sammenhæng, der kræves for at opnå en stærk følelse af sammenhæng og dermed evnen til at vælge præcis den mestringsstrategi, som er bedst egnet til og bedst afpasset efter netop den stressor, som vedkommende er stillet overfor (Jensen og Johnsen, 2009, s. 91) Flodmetafor: Antonovsky har ud fra sin teori beskrevet en ny version af den oprindelige flodmetafor, der med sin patogenetiske tilgang, er blevet brugt til at forklare forebyggelse og behandlingstiltag. Flodmetafor 1 beskriver grundlæggende, hvorledes mennesker reddes fra at drukne i floden ved hjælp af sundhedsprofessionelles indsats. Samtidig ses på, hvem eller hvad der skubber menneskene i floden til at starte med. Diskussionen af flodmetafor 1 består i, hvorledes mennesker ender i floden, fordi de bliver skubbet eller selv hopper i, hvilket symboliserer levevilkår og livsstil. Fremfor at have fokus på behandlere, der redder menneskene op af floden og forebyggere, der 18

19 undersøger årsagen til at de falder i, handler Antonovskys modbillede om at have fokus på, at floden repræsenterer livet. Flodmetafor 2 består i at anerkende, at mennesker hverken falder i floden eller skal reddes op af den, men er født i den. Udfordringen består i at lære at svømme og klare sig bedst muligt gennem de strømninger, som floden uundgåeligt indeholder. Dele af floden er forurenet, nogle dele er rolige, mens andre er farlige. For den sundhedsprofessionelle handler det om at søge at besvare spørgsmålet: Hvad er det, der gør, at mennesker kan klare at svømme? Og hvordan kan man lære at svømme, og lære det fra sig? (Antonovsky, 2000, s , ) 6.2. Samtalemodellen Plissit: Plissit-modellen er en sammenskrivning af modellens begreber: Permission given, Limited Information, Specific Suggestion and Intensive Therapy. Modellen er beskrevet i 1976 af den amerikanske psykolog Jack Annon ( ), (Behavioral treatment of sexual problems: brief therapy. Maryland: Harper & Row, 1976). Modellen er et redskab til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter omhandlende seksualitet. (Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s ) Modellen er opbygget således, at den synliggør og skaber en struktureret tilgang for den sundhedsprofessionelle til at italesætte seksualitet og seksuelle problemer med bevidsthed om egne kompetencer samtidig med at respektere patientens privatliv. 19

20 (frit efter Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006, s. 22) Permission given: er første stadie af samtalen, hvor den sundhedsprofessionelle bringer emnet på banen for at vise patienten, at man er åben overfor at tale om seksualitet. Det afgørende er her, at man vurderer patientens verbale så vel som nonverbale reaktion på dette for at sikre, at det ikke overskrider patientens privatliv, men at der erkendes et behov for videre samtale. Det kan for eksempel gribes an ved at give patienten en pjece omhandlende seksualitet i sammenhæng med patientens situation, hvorefter man ligger op til, at der ved spørgsmål kan tales videre ud fra denne, eller man kan komme med en generel viden på området og derefter spørge, om det er noget patienten har oplevet eller ønsker at tale mere om. (ibid, s ) Limited Information: indebærer at give patienten information omhandlende dennes situation, hvilket ofte vil være af generel karakter for eksempel, hvordan seksualiteten ofte ses at blive påvirket. Dette stadie kræver ikke ekspertviden, men kræver dog en faglig forståelse for almen seksualitet i sammenhæng med den givne situation om end det er en behandling, sygdom eller en fase i livet så som graviditet. (ibid) Specific Suggestion: Her ændrer den overordnede rådgivning sig til mere specifik vejledning i form af konkrete løsningsforslag. Dette kræver en mere grundlæggende viden hos den sundhedsprofessionelle. Vejledningen tager udgangspunkt i patientens problemstilling, hvor der vurderes hvilke konkrete forslag til mål og opnåelse af disse, der kræves. Ved dette stadie bør overvejes, hvorvidt der er behov for at visitere patienten videre til andre fagpersoner så som egen læge eller en klinisk sexolog. (ibid) Intensive Therapy: Ved udredning og behandling af sexologiske problemer af alvorligere karakter kræves der specialiserede kompetencer med kendskab indenfor blandt andet psykoterapi og sexologi. Det vil derfor aldrig være aktuelt for den almene sundhedsprofessionelle at behandle patientens situation på dette stadie. (ibid) 7. Præsentation af empiri: 20

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Kvinder i fertilitetsbehandling

Kvinder i fertilitetsbehandling Kvinder i fertilitetsbehandling Bachelorprojekt omhandlende det psykiske aspekt af en fertilitetsbehandling samt sygeplejerskens rolle i forhold til dette. Antal anslag: 71938 Udarbejdet af: Anna Victoria

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fødselsdepression - et hav af muligheder

Fødselsdepression - et hav af muligheder Fødselsdepression - et hav af muligheder Et sociologisk perspektiv på jordemoderens sundhedsfremmende arbejde Bachelorprojekt af Camilla Beckmann 63080116, Katrine Pilgaard Møller 63080157 og Helene Anja

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Seksualitet som tema i jordemoderkonsultationen?

Seksualitet som tema i jordemoderkonsultationen? Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Seksualitet som tema i jordemoderkonsultationen? En kvalitativ undersøgelse af 4 danske jordemødres oplevelser og erfaringer. Udarbejdet

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

Gravid efter bariatrisk operation

Gravid efter bariatrisk operation Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Professionshøjskolen University College Nordjylland Afleveringsdato: 6. juni 2013 Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul,

Læs mere

The conversation about sexuality with the younger patient

The conversation about sexuality with the younger patient Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja 59.772 anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Infertilitet - en trussel mod kvindens mentale sundhed?

Infertilitet - en trussel mod kvindens mentale sundhed? Infertilitet - en trussel mod kvindens mentale sundhed? Kimmie Stübert Hansen (53976) Lotte Ekstrøm Nørgaard (53975) Maria Glorvigen (54045) Sissel Skovgaard Kofoed (54038) Roskilde Universitet K1, Sundhedsfremme

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg 1 Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg Baggrund Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til livshistoriens

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide

Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide Et bachelorprojekt i jordemodervidenskab skrevet af Carina In Soon Lund Andersen (JM10S121) Inge Marie Rasmussen (JM11F104) HOLD: JM11V UNIVERSITY

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende - Et kvalitativt projekt om danske jordemødres oplevelse af at varetage provokerede senaborter Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato] Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University

Læs mere