For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?"

Transkript

1 politica, 46. årg. nr , Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning som reagensglasbefrugtning? Ifølge gældende dansk lov er dette ulovligt. En kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod gældende lov er målet for artiklen. Argumenter for gældende lov betoner hensynet til kvindens eller barnets tarv; at gældende lov er adfærdsregulerende på en måde, der støtter kvinder i at få børn, mens de er unge. Argumenter imod gældende lov betoner, at loven er i modstrid med et centralt lighedsprincip for det danske sundhedsvæsen og en af FN s menneskerettigheder, og at gældende lov faktisk er i modstrid med kvindens og barnets tarv. Artiklen konkluderer, at der ud fra en analyse af de i bidraget diskuterede argumenter er gode moralske grunde til at ændre gældende dansk lov, således at det bliver lovligt at hjælpe kvinder over 45 med kunstig befrugtning. Antallet og andelen af børn, der er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning (fx reagensglasbefrugtning), har siden det første barn kom til verden ved reagensglasbefrugtning i 1978 været støt stigende. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab (2011) viser fx, at i året 2000 var cirka 5 pct. af alle børn, der blev født i Danmark, et resultat af kunstig befrugtning, mens det i 2010 var cirka 10 pct. Brugen af kunstig befrugtning rejser en række fordelingsetiske udfordringer. Bør der fx være brugerbetaling på området? Bør sæd- og ægdonorer modtage betaling for deres ydelser? Og hvis svaret er ja til disse spørgsmål, hvor stor en andel af omkostningerne skal betalingen så udgøre? Men ud over fordelingsetiske overvejelser vedrørende økonomiske forhold har den politiske og offentlig diskussion også fokus på fordelingsetiske udfordringer med hensyn til, hvilke personer der i følge dansk lov bør få hjælp med at få børn via kunstig befrugtning. Skal denne ydelse kun være lovlig at anvende i forhold til gifte heteroseksuelle par, hvor kvinden er 46 år eller yngre? Eller skal det fx også være muligt for enlige kvinder, for lesbiske og for kvinder over 45 år at få hjælp til kunstig befrugtning? Siden begyndelsen af 1980 erne har diskussionen af disse spørgsmål løbende spillet en rolle i den offentlige debat, inden for den bioetiske forskning, i Det Etiske Råd og blandt politikere der lovgiver på området. Diskussionen er præget af, at fertilitetsvidenskab og teknologi er 204

2 i rivende udvikling og derfor ofte rejser nye etiske spørgsmål. Det kan derfor ikke undre, at loven har ændret sig flere gange i løbet af bare de sidste ti år. Fx blev det med lovændringen i lov om kunstig befrugtning mv. fra 2006 lovligt for læger at hjælpe enlige og lesbiske med at få et barn via kunstig befrugtning (Lov om kunstig befrugtning 2012). Men ifølge lovens 6 er det i dag stadigvæk ulovligt for såkaldte sundhedspersoner 1 at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning. Hvis fx en læge bryder loven, kan hun straffes med op til fire måneders fængsel. I dette bidrag vil jeg præsentere og kritisk diskutere centrale argumenter, der henholdsvis taler for og imod, at det bør være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning. 2 Man kan let få det indtryk, at diskussionen ikke er vigtig nok til et bidrag i et tidsskrift, da der er relativt få kvinder over 45 år, der ønsker at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning. Men antallet af kvinder over 45 år, der ønsker at få børn, og som også har modtaget kunstig befrugtning, er stigende (Sundhedsstyrelsen, 2011; Vaidya og Shah, 2010: 3). Diskussionen er også interessant, fordi den rejser nogle centrale værdimæssige spørgsmål i forhold til kunstig befrugtning fx om alder overhovedet bør spille en rolle for, hvem det skal være lovligt at hjælpe i visse dele af sundhedsvæsenet. I det næste afsnit skal jeg kort beskrive den fertilitetsteknologi, som særligt kvinder over 45 år kan gøre brug af (og i visse lande gør brug af) 3 for at få hjælp til af få børn (Goold og Savulescu, 2009). Herefter vil jeg foretage en kritisk diskussion af argumenter for og imod, at en sådan praksis er ulovlig. For det første vil jeg præsentere det synspunkt, at gældende lov i Danmark er en problematisk form for forskelsbehandling, da den synes at være i modstrid med både et centralt lighedsprincip for det danske sundhedsvæsen og artikel 16 i FN s menneskerettighedserklæring. For det andet skal jeg undersøge argumenter, der ønsker at begrunde det moralsk ønskværdige ved denne forskelsbehandling. Det vil være argumenter, der understøtter forskellige bud på, hvad der kunne være en moralsk relevant forskel mellem kvinder over 45 år og yngre kvinder (og alle mænd). Fx at det er i modstrid med kvindens livskvalitet at få børn i så høj en alder, eller at det er i modstrid med barnets tarv at have en ældre mor. For det tredje vil jeg præsentere og kritisk diskutere det forsvar for gældende lov, der blandt andet hviler på en præmis om, at loven giver kvinder et incitament til at få børn i en tidligere alder sammenlignet med en situation, hvor loven blev ophævet. For det fjerde skal vi kort undersøge det synspunkt, at mens det bør være tilladt at hjælpe kvinder over 45 år i den private sektor, så bør det på grund af manglende ressourcer ikke være tilladt i den offentlige sektor. 205

3 Diskussionen i bidraget lægger op til, at det bør være lovligt at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning, men som vi skal se i konklusionen, er der pragmatiske grunde til, at vi bør nøjes med at hæve alderen til 55 år. Dette forsvar for en lovændring er ikke konklusivt, da der findes en række relevante argumenter i den etiske diskussion for og imod lovændringer, som der ikke har været plads til at behandle i dette bidrag. Kunstig befrugtning for kvinder over 45 år hvordan? Før en kritisk diskussion af nogle af de relevante argumenter er det vigtigt at beskrive nogle kendsgerninger omkring den fertilitetsteknologi, der kan hjælpe nogle kvinder over 45 år med at få børn. Ældre kvinder kan via kunstig befrugtning få hjælp på mange måder i deres bestræbelser på at få børn. Kvinder, der er over 45 år, og som ønsker kunstig befrugtning, er ofte kvinder, der ikke selv kan producere æg til befrugtning, da deres menstruation er ophørt, og ægløsning dermed er afsluttet. Eller det kan være kvinder over 45, hvis æg er af så ringe kvalitet (ofte på grund af alderen), at æggene udgør en øget risiko for, at barnet vil få visse alvorlige kromosomafvigelser. En måde at skaffe bedre æg på er ved at få æg doneret fra en anden og typisk yngre kvinde. De donerede æg kan så, in vitro, blive befrugtet med partnerens eller en sæddonors sæd. Men hvad der er teknisk muligt bør jo ikke nødvendigvis være lovligt. I det følgende skal vi som sagt fokusere på den etiske side af sagen. Argumenter imod gældende lov At få børn er noget, som de fleste mennesker ønsker sig. Ifølge gældende dansk lov har alle kvinder, uanset seksualitet og parstatus adgang til kunstig befrugtning, men som nævnt er der en undtagelse for kvinder over 45 år. Men er den nuværende lov på området etisk acceptabel, eller bør den ændres således, at kvinder over 45 år kan få hjælp til kunstig befrugtning? En seriøs vurdering af loven bør som udgangspunkt ske ved at undersøge de etiske argumenter for og imod, at sundhedspersoner bør kunne hjælpe kvinder over 45 år med at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning. Jeg vil derfor opstille og udfordre centrale argumenter, der forsøger at besvare spørgsmålet: Bør det være lovligt, at sundhedspersoner i det danske sundhedssystem hjælper kvinder over 45 år med kunstig befrugtning? Lad os begynde med at se på nogle af argumenterne for at udvide adgangen til kunstig befrugtning til også at gælde for kvinder over 45 år. 206

4 Lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser Et centralt argument bygger på følgende egalitaristiske princip: Lighedsprincippet for det danske sundhedsvæsen Alle individer har lige ret til sundhedsvæsenets ydelser uanset alder, ægteskabelig status, religion, politisk tilhørsforhold, hudfarve, seksualitet etc. (Wulff, 1995: ). Dette lighedsprincip udtrykker, at alle individer uanset alder, religion, hudfarve etc. har en ret til at få lige ret til sundhedsydelser. Der er ingen tvivl om, at princippet, som det er formuleret, lader meget tilbage at forklare. Er det et absolut princip i den forstand, at det altid er moralsk forkert ikke at overholde princippet? Hvad dækker etc. over (kriminel adfærd, fedme, rygevaner og indkomst)? Er der andre hensyn, der kendetegner en etisk forsvarlig fordeling af velfærd/ressourcer i sundhedsvæsenet (fx at retten til lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser skal justeres efter individuel fortjeneste)? Og hvis ja, hvordan skal disse værdier så afvejes i forhold til hinanden? Ikke desto mindre er det et princip, som jeg antager, at de fleste individer i vores samfund finder plausibelt. Fx er der næppe mange, der vil mene, at der er gode grunde til at afvise en person med en sprængt blindtarm til en operation på hospitalet, blot fordi denne person er 80 år, eller fordi personen har en mørk hudfarve. Princippet passer også fint med den overordnede tankegang i sundhedsloven (Sundhedsloven, 2010). Især hvis man kombinerer 2 Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet med 7 Personer der har bopæl i landet har ret til lovens ydelser. Heraf følger, at alle med bopæl i Danmark bør have let (hvad let så end betyder i forhold til ventelister og ressourcefordeling) og lige adgang til sundhedsydelser uanset køn, alder etc. Så lighedsprincippet udtrykker den idé, at ingen på grund af fx alder eller hudfarve bør udelukkes fra at nyde godt af sundhedsvæsenets ydelser. Loven om kunstig befrugtning er således i modstrid med lighedsprincippet for sundhedsvæsenet. Det forekommer derfor dobbeltmoralsk (eller som en etisk problematisk form for aldersdiskrimination), at loven udelukker, at fx læger og sygeplejersker må hjælpe kvinder over 45 år en bloc med at få børn via kunstig befrugtning, medmindre man kan give gode grunde for en sådan forskelsbehandling. Men gældende lovgivning synes ikke blot at være aldersdiskriminerende. Den forekommer også at være kønsdiskriminerende, medmindre man kan give mindst én god grund til, at sundhedspersonalet ikke bør hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning, samtidig med at man mener, at 207

5 kunstig befrugtning bør være tilladt for mænd over 45 år. I det følgende vil jeg kritisk diskutere argumenter, som understøtter gældende lov. Men først skal jeg præsentere et andet argument for at gøre det lovligt, at kvinder over 45 år kan få hjælp til kunstig befrugtning. Det er et argument, som tager udgangspunkt i FN s menneskerettigheder. Menneskerettighedsargumentet Menneskerettighedsargumentet til fordel for en lovliggørelse af ældre kvinders adgang til kunstig befrugtning bygger på, at gældende dansk lov forekommer at være i modstrid med FN s menneskerettighedserklæring artikel 16, stk. 1. Lad os kalde denne menneskeret for Retten til at skabe sin egen familie Enhver voksen person, uanset nationalitet, religion og race har ret til at gifte sig og skabe sin egen familie (FN s menneskerettighedserklæring, 2012). Da denne formulering ikke har nogen reference til alder, er det vigtigt at nævne, at artikel 2 i FN s menneskerettighedserklæring udtrykker det i vores sammenhæng vigtige forhold, at alle rettighederne gælder for alle individer uanset de forskelle, der måtte være imellem dem. Hvad det præcist betyder at have ret til at skabe sin egen familie, er ikke entydigt. Én fortolkning er, at motivet bag artikel 16 er at sikre, at voksne personer har en negativ ret til at skabe sin egen familie, dvs. at andre (fx staten via lovgivningen) ikke må forhindre voksne i at få de børn, de ønsker sig. Hvis vi accepterer denne fortolkning, er motivet bag denne ret altså ikke, at voksne personer besidder en positiv ret til at få børn, dvs. en ret til, at andre skal sørge for, at voksne personer får de børn, de ønsker (fx ved at det offentlige finansierer kunstig befrugtning). Det er nu nærliggende at mene, at hensynet til voksnes og ældres ret til at skabe en familie bliver krænket, hvis staten via lovgivningen forhindrer dem i at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning. Med loven vil staten (trods alt) ikke forhindre ældre i at få børn på almindelig vis. Men loven forhindrer, at nogle kvinder over 45 år får børn på den måde, de ønsker, eller overhovedet kan få børn på. Fx kan en del ældre kvinder jo ikke få børn på almindelig vis, da ældre kvinder kan være infertile, fordi de ikke længere producerer æg, eller fordi de æg de har tilbage, er af dårlig kvalitet. Hertil kan man indvende, at retten til at skabe sin egen familie ikke er en absolut ret, der altid bør respekteres, men at der skal vægtige grunde til at overtrumfe en menneskeret. Man kan argumentere for, at der kan være grund til at tilsidesætte denne ret, fx hvis en efterlevelse af retten skader kvinden selv eller andre personer mere end blot minimalt. I det 208

6 følgende skal vi diskutere argumenter, der konkluderer, at kvinder over 45 år ikke bør have adgang til kunstig befrugtning. Vi skal blandt andet undersøge argumenter, der bygger på præmisser om, at det enten vil skade kvinderne selv at få børn i denne alder og/eller de børn, der vil komme til verden, hvis det blev lovligt for ældre kvinder at få adgang til kunstig befrugtning. Foreløbig kan vi konkludere, at hensynet til lighedsprincippet og retten til at skabe sin egen familie taler til fordel for at lade kvinder over 45 få adgang til kunstig befrugtning. Det forekommer umiddelbart etisk problematisk, at en hel klasse af individer bliver nægtet adgang til muligheden for at få børn på linje med andre, blot fordi de har en bestemt alder og et bestemt køn. De fleste vil formentlig mene, at ældre kvinder i videst mulig udstrækning bør have lov til at skabe den familie, de ønsker sig, uden andres (fx statens) indblanding, og at man typisk bør respektere lighedsprincippet. Men konfronteret med konsekvenserne af at acceptere de to moralprincipper får piben ofte en mere konservativ lyd. En konservatisme hvor man er tilhænger af begge principper, men samtidig mener, at kvinder over 45 år stadigvæk bør forhindres via lovgivningen i at få adgang til kunstig befrugtning. Så for at undgå dobbeltmoral må tilhængere af gældende lov finde en moralsk relevant forskel mellem henholdsvis alle mænd og kvinder under 45 år og kvinder over 45 år, der kan begrunde, at det alt andet lige kun bør være alle mænd og kvinder under 45 år, der skal kunne få hjælp til kunstig befrugtning. I resten af bidraget vil jeg primært præsentere og kritiske diskutere nogle typiske argumenter til fordel for dette synspunkt. Argumenter til fordel for gældende lov Hensynet til kvindens livskvalitet Et argument til fordel for glædende lov bygger på hensynet til kvindens livskvalitet. Et hensyn hvor forventningen er, at det vil nedsætte kvindens livskvalitet at blive mor i en sen alder. Hvis vi tager udgangspunkt i kriminaliseringsteori, 4 kan gældende lov i forhold til hensynet til kvinden betragtes som en lov, der er begrundet ved hjælp af det princip, der går under navnet legal paternalisme, og som typisk udtrykker følgende tankegang: Der er altid en god grund til at staten forbyder (ulovliggør) en handling og dermed indskrænker autonome borgeres frihed, hvis forbuddet er nødvendigt for at forhindre, at den handlende skader sig selv eller udsætter sig selv for risiko for skade (Feinberg, 1986: xvii). I vores kontekst kan vi hermed sige, at begrundelsen (eller en af begrundelserne) for gældende lov er, at kvinden, reelt set, ikke ved, hvad der er godt for hende, og at loven er sat i værk for at beskytte kvinden mod, at hun skader sig selv. De skader, som man kan påstå, at kvinder udsætter sig selv for, har 209

7 typisk at gøre med, at kvinden og hendes krop vil have svært ved at klare de fysiologiske belastninger, som en graviditet og fødsel vil udsætte hende for. Fx er risikoen for svangerskabsforgiftning og yderligere komplikationer under graviditeten og fødslen støt stigende med kvindens alder (Vaidya og Shah, 2010: 3). Læg hertil, at det ofte er en ekstra belastning psykisk, socialt og fysisk (fx søvnmæssigt) at blive forælder, og at det forekommer plausibelt, at ældre kvinder ikke vil klare denne belastning lige så godt som yngre kvinder. Men argumentet er ikke overbevisende og det af flere grunde. For det første er der ingen grund til at tro, at fordi en kvinde er over 45 år, så er hun en mindre kompetent beslutningstager end kvinder under 45 år (og alle mænd over 18 år). Hvorvidt en person er en kompetent beslutningstager må komme an på en individuel vurdering og bør ikke afhænge af alder og køn alene. Det forekommer derfor som ren spekulation at påstå, at kvinder over 45 år, som på lødig vis og så neutralt som muligt er velinformeret om diverse risici, ikke på ansvarlig vis kan vurdere, om det er godt for dem at få et barn. Eller om de vil være stand til at få et godt liv, hvis de gennemgår graviditet, fødsel og det at skulle være mor til (og for) et lille barn. Som udgangspunkt må den bedste autoritet med hensyn til at vide, hvad der er godt for kvinden, være kvinden selv. Det bør kun være i ekstraordinære situationer (fx hvor kvinder åbenlyst skader sig selv eller andre alvorligt), at fx staten bør kunne overtrumfe kvindens vurdering af, hvad der er godt for hende. For det andet er der, så vidt jeg ved, ingen forskning, der kan dokumentere, at ældre mødre har dårligere liv på grund af deres børn end unge mødre. Tværtimod er der forskning, der peger på det modsatte (Shaw og Giles, 2007). Men selv hvis ældre mødre havde dårligere liv end yngre mødre, kunne det jo være, at det trods alt var bedre for en ældre kvinde at få et barn, end hvis hun intet barn havde. I forvejen giver dansk lovgivning mulighed for, at fx 70-årige mænd kan blive fædre ved hjælp af kunstig befrugtning, selvom de udsætter sig for den risiko, det er fx at få ødelagt deres nattesøvn eller på anden vis blive nødt til at ændre dagens rutiner. Hertil kan man indvende, at kvinder udsætter sig selv for større fare end manden, da kvinden skal bære og føde barnet, og komplikationer for graviditet og fødsel stiger med kvindens alder. Men vi accepterer jo også, at andre udsætter sig for risici, der kan medføre mindst lige så stor skade. Hvis vi skulle udøve paternalistisk lovgivning over for den mindste risiko for skade, skulle vi også forbyde fx bilkørsel og elitesport, hvilket jeg formoder, at de færreste er villige til at acceptere. For det tredje, hvis vi ophæver gældende lov, vil kvinder have bedre mulighed for at planlægge deres liv, fx i forhold til karriereplanlægning, end det er tilfældet med gældende lov. Hertil kan man indvende, at vi i stedet for at give kvinder mulighed for at ud- 210

8 sætte deres ønske om at få børn, til de er omkring 45 år, bør foretage politiske tiltag, der giver kvinder de samme muligheder på arbejdsmarkedet fx via ligeløn, tvungen barselsorlov til mænd eller en barselsfond der kan kompensere virksomheder for de økonomiske tab, der kan være forbundet med at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Men så længe disse tiltag ikke er en realitet, forekommer det rimeligt at give kvinder mulighed for at udsætte tidspunktet for, hvornår de kan få børn muligheder der vil nærme sig mænds muligheder for familie- og karriereplanlægning. Hensynet til kvindens tarv synes derfor mere at pege i retning af en argumentation for at lade kvinder over 45 år få adgang til kunstig befrugtning. Hensynet til barnets tarv Et andet argument til fordel for glædende lov bygger på hensynet til barnets tarv. Et hensyn hvor forventningen er, at det vil skade barnet at komme til verden med en mor over 45 år. Hvis vi igen tager udgangspunkt i kriminaliseringsteori, kan gældende lov, i forhold til barnets tarv, betragtes som en lov, der er begrundet ved hjælp af skadesprincippet. Skadesprincippet udtrykker i en variant følgende tankegang: Der er altid en god grund til, at staten forbyder (ulovliggør) en borgers handling og dermed indskrænker borgernes frihed, hvis forbuddet er nødvendigt for at forhindre, at borgeren udsætter andre for skade (eller risiko for skade) (Feinberg, 1986: xvii). I vores kontekst er der flere argumenter til forsvar for gældende lov, som tager udgangspunkt i skadesprincippet. John Aasted Halse, som er tidligere formand for Børns Vilkår, nævner fx, at vi skal sige nej til at give ældre kvinder muligheden for at få børn via kunstig befrugtning med følgende begrundelse: med al respekt vil de færreste 50-årige, der har småbørn, have den samme energi som en forælder på fx 30 år (Halse, 2007). Men er det en god indvending? Ikke umiddelbart. For det første er børnepasning og opdragelse ikke blot et spørgsmål om at have mere eller mindre energi. Det er snarere et spørgsmål om at have tilstrækkeligt med energi, og dernæst at man prioriterer sine børn på en måde, så de får gavn af den energi, man har. For kvinder over 45 år, der brændende ønsker sig et barn, er der ingen grund til at tro, at de ikke har tilstrækkeligt med energi til at passe et barn. Historien har vist, at mange bedsteforældre på udmærket vis har overtaget børnepasning i tilfælde af forældrenes død. Desuden kan det at blive mor til et barn jo også give ekstra mening til livet og dermed berige en med ny energi. For det andet hvis vi følger denne tankegang, så bør dovne eller energiforladte unge heller ikke få adgang til kunstig befrugtning. Men dette er der vel ingen, der ville mene. For det tredje er energi ikke 211

9 det eneste, der betyder noget. Økonomi og uddannelsesniveau er typisk bedre, når man er ældre, man har typisk større jobsikkerhed og mere selvindsigt. Desuden er et barn, som kommer til verden ved kunstig befrugtning, et ønskebarn. Alle disse faktorer peger på, at børn kan få en god opvækst med ældre forældre. I en anden variant af argumentet bliver det fremhævet, at det er i modstrid med barnets tarv at have en +45-årig mor, da det er i barnets interesse at vokse op under de bedst mulige betingelser, og det indebærer ifølge rådets opfattelse, at barnet har størst mulig sandsynlighed for at have sine forældre i live i hvert fald indtil ungdomsårene (Det Etiske Råd, 1995: afsnit 6.6). Igen er argumentationen ikke overbevisende. For det første vil denne tankegang medføre, at selv den nuværende lovgivning på området ikke er streng nok. Ifølge gældende lov kan en kvinde på 30 år og en mand på 70 år (samlet alder er her 100 år) få hjælp til at få et barn via fertilitetsteknologi, mens dette ikke er muligt for en kvinde på 46 og mand på 34 (samlet alder er her 80 år), selv når der i sidstnævnte tilfælde er væsentlig større chance for, at barnet vil have begge forældre, når barnet selv er blevet voksen. Hvis man mener, at forældrenes alder er afgørende i forhold til, om det skal være lovligt at kunne modtage kunstig befrugtning, kunne en mere sammenhængende begrundelse være at argumentere for, at forældrenes samlede alder ikke må overstige fx 100 år. Vi skal dog ikke diskutere dette forslag her. Jeg vil blot pointere, at forslaget ikke er i overensstemmelse med gældende lov, og at forslaget gør det legalt, at enlige kvinder på 80 kan få adgang til kunstig befrugtning næppe en implikation som de individer, der er imod, at kvinder over 45 år kan få adgang til kunstig befrugtning, vil bifalde. For det andet er det ikke rigtigt, som nogle har nævnt, at en ændring af gældende lov vil skabe flere forældreløse børn (Caplan, 1999). Selv hvis en kvinde får et barn som 50-årig, er det mest sandsynlige, at hun vil være i stand til at udøve omsorg og støtte for sit barn i mange år. Gennemsnitsalderen for danske kvinder, der er 50 år, er over 85 år, så det er rimeligt at forvente, at hun vil leve længe efter, at hendes barn er blevet voksen. For det tredje vil konsekvensen af Det Etiske Råds tankegang være det uplausible synspunkt, at det vil være bedre at have forældre, der begge var 15 år, da man blev født, end hvis de var 25 år! For chancen for at have begge sine forældre i løbet af sin barndom er større, hvis begge ens forældre er 15 år, når man bliver født, end hvis de er 25 år. Jeg antager her, at det oftere er bedre for barnet og forældrene, hvis de får et barn, når de er 25 år, end når de er 15 år. Endelig kan man pege på, at hvis risikoen for, at forældrene dør, før barnet er voksen, er tilstrækkelig grund til at forbyde adgang til kunstig befrugtning til folk, der er i risikogruppen for at få en tidlig død, så må dette også gælde for rygere, folk med diabetes, testpiloter og ansatte i militæret. Men det er formentlig de 212

10 færreste, der er villige til at acceptere denne implikation af synspunktet. Det er derfor dobbeltmoralsk, hvis man mener, at kvinder over 45 år ikke bør have adgang til kunstig befrugtning, fordi de ikke vil leve så længe som yngre mødre, men samtidig mener, at fx soldater og rygere skal have adgang til denne ydelse. Vi kan foreløbig konstatere, at ovenstående argumenter, der konkluderer, at det ikke bør være lovligt at hjælpe kvinder over 45 år med at få børn via en fertilitetsteknologi som kunstig befrugtning, og som hviler på hensynet til barnets tarv, enten bygger på usaglig empiri eller usammenhængende moral. Men selv hvis disse argumenter har en vis vægt, og det viser sig, at børn undfanget af kvinder over 45 år gennemsnitligt vil have dårligere liv end børn af yngre kvinder (og mænd i alle aldre), så er det ikke tilstrækkeligt til at vise, at det nødvendigvis er i modstrid med barnets tarv, at kvinder over 45 år får adgang til kunstig befrugtning. I det følgende skal vi se, at selv under sådanne omstændigheder er det stadigvæk i overensstemmelse med barnets tarv at komme til verden med en +45-årig mor. Lad os antage, at en kvinde og en mand, begge på 50 år, har fået et barn ved hjælp af kunstig befrugtning. Lad os kalde barnet Ole. Lad os desuden antage, at Ole har et liv, der er værd at leve. Hvornår et liv er værd at leve, er selvfølgeligt meget vanskeligt at give et præcist svar på. Men en god tommelfingerregel er, at et individ har et liv, der er værd at leve, hvis individet selv giver udtryk for, at de har et godt liv og fx foretrækker livet frem for døden eller at de foretrækker livet frem for at de ikke var blevet født. Antag yderligere, at Ole bliver mobbet i skolen, fordi hans forældre er ældre end de andre børns forældre, og at han på grund af savnet af forældre, der er yngre, og som han kan spille fodbold med, ikke lever et helt så godt liv som et gennemsnitligt barn, der har yngre forældre. Men for at kunne vurdere om det er i modstrid med Oles tarv at have ældre forældre, må vi se på, hvad alternativet er for Ole. Alternativet for Ole er ikke at leve et andet liv. Det eneste alternativ for Ole er, at han ikke var kommet til verden. Ole kan jo ikke leve et andet liv, da hans identitet afhænger af, at en bestemt ægcelle og en bestemt sædcelle møder hinanden på et bestemt tidspunkt. Derfor kommer Ole til verden ved hjælp af kunstig befrugtning og med ældre forældre, eller også kom Ole slet ikke til verden. Men hvis Ole har et liv, der er værd at leve, så er det i overensstemmelse med Oles tarv, at han er blevet bragt til verden. Disse observationer, som bygger på Oxford-filosoffen Derek Parfits tankegang (1984: kap. 16), har som konsekvens, at vi bør mene, at Ole ikke er blevet skadet ved at blive bragt til verden tværtimod er Ole blevet gavnet. Det kan måske lyde underligt, at man kan gavne Ole ved at bringe ham til verden. Især hvis man tror, at denne tankegang indebærer, at man kan skade 213

11 Ole ved ikke at bringe ham til verden. Men selvfølgelig kan man ikke skade Ole ved at undlade at bringe ham til verden. Der vil jo ikke eksistere en Ole, for hvem det vil være dårligt ikke at blive bragt til verden. Men det er heller ikke det, der er Parfits pointe. Vi siger blot, at forældrene kan gavne Ole ved at bringe ham til verden. For når han er bragt til verden, kan man pege på Ole og sige: Se han har et liv, der er værd at leve, det er vel nok godt, at han kom til verden. Så når jeg siger, at man kan gavne et barn ved at bringe det til verden, er det ikke mere mystisk, end det er at hævde, at vi kan skade et barn ved at bringe det til verden. 5 Det er heldigvis uhyre sjældent, at børn, der kommer til verden, samlet set bliver skadet mere, end de bliver gavnet. Og når folk i debatten hævder, at det kan være til skade for et barn som Ole at komme til verden med ældre forældre, medfører dette synspunkt jo heller ikke, at man må mene, at man gavner Ole ved ikke at bringe ham til verden. Med andre ord, da det kan skade et barn at komme til verden, hvis det fx vil få et liv, der kun indeholder lidelse, så følger det, at man også kan gavne et barn ved at bringe det til verden, hvis det får et liv, der er værd at leve. Men der er intet, der tyder på, at børn af ældre forældre har liv, som ikke er værd at leve. Og hvis man er overbevist om, at disse børn ikke har liv, der er værd at leve, følger det, at man bør gå ind for at tvangsfjerne børn, der har ældre forældre, men det er næppe en implikation, mange er villige til at følge. Blandt de diskuterede argumenter forekommer der ingen overbevisende argumenter for, at det ikke skulle være i overensstemmelse med barnets tarv, at kvinder over 45 år får adgang til kunstig befrugtning. Tværtimod har vi set gode argumenter for, at det taler til fordel for barnets tarv, hvis kvinder over 45 år fik adgang til kunstig befrugtning. Det er bedre, at kvinder får børn, når de er 45 år eller under, end når de er over 45 år I det følgende vil jeg præsentere og kritisk diskutere det argument for gældende lov, der betoner, at loven giver kvinder et incitament til at få børn i en tidligere alder, end hvis loven blev ændret. Indvendingen er bygget op omkring den præmis, at det er bedre for kvinden at få et barn i fx 20 erne end i 40 erne og muligvis også bedre for det kommende barn at komme til verden med en yngre mor end en mor, der er ældre. Man kan med andre ord mene, at gældende lov fremmer kvindens og barnets velfærd ved at loven fungerer som et adfærdsregulerende middel, der får kvinder til at få børn som yngre i stedet for at vente, til de bliver over 45 år. Men for det første er det ikke sikkert, at det er bedre for alle kvinder at få børn som 30-årig end som 45-årig. At nogle kvinder først vælger at prøve at få 214

12 børn, når de er over 45, kan have mange forskellige årsager. Måske var kvinden som 30-årig ikke sammen med den rette mand; måske var kvinden syg, da hun var yngre, eller måske mistede kvinden sine børn i en ulykke, da hun var 40 år og blev først som fx 47-årig klar til at få børn igen. For det andet er der, som nævnt før, ingen empiri, der viser, at børn af ældre forældre har dårligere liv end børn af yngre eller unge mødre. For det tredje er det et åbent spørgsmål, om gældende lov får kvinder til at få børn tidligere, end hvis ældre også havde denne mulighed. Der er mange andre sociale mekanismer på spil i forhold til at få kvinder til at vælge at få børn i en tidligere alder. Det kan fx være øget fleksibilitet på uddannelses- og arbejdsmarkedet; øget vidensdeling om årsager til nedsat infertilitet; sikring af adgang til bolig og børnepasningstilbud til forældre; sikring af en tilstrækkelig behandlingskapacitet etc. (Schmidt og Pindborg, 2012: 27-30, ). Manglende ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen Men selv hvis man afviser de tre foregående argumenter, kan man mene, at der er forhold, der taler for, at det kun bør være tilladt personalet i den private sektor at hjælpe kvinder over 45 år med at blive gravide ved hjælp af fertilitetsteknologi. Følgende ræsonnement kan ligge bag denne tankegang. Da chancerne for en succesfuld befrugtning og graviditet falder med alderen, kan man hævde, at det er bedre, hvis en offentlig fertilitetsklinik bruger ressourcer på yngre kvinder, der har brug for fertilitetsbehandling. 6 En sådan strategi vil ifølge argumentet kunne give flere børn. En aldersgrænse på år i den offentlige sektor, sat af ressourcemæssige og helbredsmæssige grunde, kan ud fra denne tankegang forekomme velbegrundet. 7 Man kan derfor hævde, at kvinder over 45 år ikke bør have en positiv ret til kunstig befrugtning. Med andre ord så skal andre (det offentlige sundhedsvæsen) ikke være forpligtet til at give kvinder over 45 år fertilitetsbehandling. Synspunktet er fuldt foreneligt med, at ældre kvinder bør have en negativ ret til at benytte sig af fertilitetsbehandling via privat finansieret fertilitetsbehandling. Så ved kun at hjælpe yngre kvinder med fertilitetsbehandling i den offentlige sektor kan man producere et større antal børn, end hvis den samme pose penge blev brugt på kvinder over 45 år. Men at nægte ældre kvinder fertilitetsbehandling på en privat fertilitetsklinik vil medføre, at færre børn vil blive født. Omvendt vil der blive født flere børn, hvis det blev lovligt at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning på private fertilitetsklinikker. Der er dog et indlysende problem ved denne begrundelse for at omskrive gældende lov. Hvis ønsket er at bringe flest muligt børn til verden for et gi- 215

13 vet antal ressourcer/penge i den offentlige sektor, bør det vel afhænge af en evidensbaseret vurdering af den enkelte kvindes muligheder for at få et sundt barn. Det forekommer ikke rimeligt, at det per automatik skal være en persons alder og køn, der bestemmer, om man kan få behandling. Det vil være mere optimalt, hvis alle kvinder, der søgte hjælp i det offentlige, blev undersøgt. Hvis undersøgelser viser, at chancen for at få et barn er minimal, så skal behandling ikke iværksættes. Hvis valget fx står mellem at hjælpe en kvinde på 50 år og en kvinde på 30, og undersøgelser viser, at man vil få flere børn for pengene ved at hjælpe den 50-årige, så er det, hvad man bør gøre. Hertil kan man svare, at alder i denne sammenhæng ikke er en irrelevant faktor, da kvinder over 45 år er sværere at gøre gravide end 30-årige. Men dette er jo ikke altid sandt, fx kan en 38-årig, der søger fertilitetsbehandling, have lige så vanskeligt ved at blive gravid som en 46-årig kvinde. Men selv hvis vi antager, at det ofte er mere vanskeligt for en kvinde over 45 år at blive gravid end en yngre kvinde, og at man af administrative grund vælger at udelukke ældre kvinder, fordi det er lettere at administrere, end hvis alle kvinder skulle have muligheden for en undersøgelse, har synspunktet problematiske implikationer. Det betyder, at administrative hensyn som kan være relevante nok, givet at de kan spare samfundet penge skal tilsidesætte hensynet til, at alle uanset alder og køn skal have adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Set fra et administrativt perspektiv vil det også være lettere kun at behandle alle under 45 år for kræft. Men det er der ingen, der vil acceptere, da det formentlig vil give flere døde på kortere tid, og fordi det vil være aldersdiskriminerende. Parallelt hermed vil en ændring af gældende lov, der gav kvinder over 45 år adgang til kunstig befrugtning, bringe flere ønskebørn til verden og gøre flere kvinder over 45 år glade. Konklusion Den etiske analyse i denne artikel lægger op til, at gældende lov bør ændres således, at det ikke er ulovligt og strafbart at hjælpe kvinder over 45 år med at få børn via kunstig befrugtning. Ved at acceptere at kvinder over 45 bør have mulighed for kunstig befrugtning, respekterer vi samtidig et grundlæggende princip for det danske sundhedsvæsen samt artikel 16 i FN s menneskerettighedserklæring. Desuden tyder forskning på, at det ikke er i modstrid med kvinders tarv at få et ønskebarn, når de er over 45 år tværtimod. At det skulle være i modstrid med barnets tarv at vokse op med ældre forældre forekommer ligeledes, som vi har set, forkert. Endelig har jeg argumenteret for, at en lovændring kan give flere børn for pengene, og at en sådan lovændring næppe vil øget incitamentet for kvinder til at få børn i en senere alder. Der er altså gode argumenter for at lade sund- 216

14 hedspersoner få mulighed for at hjælpe kvinder over 45 år med at få adgang til kunstig befrugtning. Alle argumenterne i debatten er selvfølgelig ikke blevet vendt i denne artikel, og jeg kan derfor ikke konkludere, at loven bør ændres, men pilen peger som sagt i retning af en lovændring. Men hvor bør aldersgrænsen så gå i forbindelse med kunstig befrugtning, givet at gældende lov er problematisk? Et godt bud er at hæve grænsen til 55 år. Der er mindst fire begrundelser for en sådan lovændring. For det første vil det det hjælpe langt størstedelen af de kvinder over 45 år, der ønsker hjælp til kunstig befrugtning, da meget få kvinder over 55 år ønsker fertilitetsbehandling. På verdensplan er der fx kun rapporteret om cirka ti kvinder over 60 år, der har fået børn via kunstig befrugtning. 8 For det andet er det også mere realistisk at mene, at en lovændring, der hæver alderen til 55 år, er mere politisk realiserbar end en ny lov, hvor der ikke var nogen aldersgrænse. For det tredje vil en sådan lovændring formindske en fertilitetsturisme for ældre kvinder, som kun de velbeslåede har råd til. For det fjerde kan vi observere, at kvindens gennemsnitsalder er stigende, således at en 55-årig kvinde i dag kan være næsten lige så frisk til at føde og tage sig af børn som en 45-årig kvinde i 1979, da det første reagensbarn kom til verden. 9 Noter 1. En sundhedsperson er fx en læge, en sygeplejerske eller jordemoder. 2. Jeg har ikke anvendt en særlig videnskabelig metode til at udvælge de argumenter, der bliver behandlet i artiklen, men fokuserer i stedet på centrale argumenter som bliver nævnt i debatten, og som det under alle omstændigheder vil være mangelfuldt ikke at medinddrage i en etisk diskussion af emnet om, hvorvidt gældende lov er etisk ønskværdig. 3. Der er ingen lovmæssig aldersgrænse for kvinders adgang til kunstig befrugtning i fx Finland, Tjekkiet og Storbritannien. 4. Det vil sige teorier, der forsøger at give en begrundelse for, hvilke handlinger i et samfund der bør være kriminelle. 5. Jan Narveson (1967) og andre har forsvaret følgende moralske asymmetri: Mens vi alt andet lige har en moralsk grund til ikke at bringe et barn til verden, hvis liv vil have negativ værdi, har vi ingen grund til at bringe et barn til verden, der vil få et liv, der er værd at leve. For en kritik af dette synspunkt se fx Petersen (2002: ). 6. Dette synspunkt er beskrevet som en mulighed i Politiken, 2. januar Denne tankegang afspejler den faktiske strategi ved offentlige fertilitetsklinikker, der alle har som regel, at de ikke behandler kvinder over 40 år. Det er de facto kun private klinikker, der behandler kvinder i alderen år. 217

15 8. Se fx (25. juli 2013). 9. Tak til Andreas Brøgger Albertsen, Søren Flinch Midtgaard, Lasse Nielsen, Kasper Lippert-Rasmussen, Per Mouritzen, Martin Marchman Andersen, Erik Damgaard Thaysen, David Vestergaard Axelsen og to anonyme reviewers for meget værdifulde kommentarer. Litteratur Caplan, Arthur (1999). Review of J. Harris & S. Holm eds. The future of human reproduction: ethics, choice, and regulation. Br Med J; 319: 948. Dansk Fertilitetsselskab (2011). com_content&view=article&id=162&itemid=139 (28. januar 2013). Det Etiske Råd (1995). Kunstig befrugtning: en redegørelse. København: Det Etiske Råd. Feinberg, Joel (1986). Harm to Self. Oxford: Oxford University Press. FN s menneskerettighedserklæring (2013). (28. januar 2013). Goold, Imogen og Julian Savulescu (2009). In favour of freezing eggs for non-medical reasons. Bioethics 23 (1): Halse, John (2007). Hvor gamle forældre vil børn have? Politiken, 4. januar. Lov om kunstig befrugtning (2012). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=10319 (28. januar 2012). Narveson, Jan (1967). Utilitarianism and new generations. Mind 76 (301): Parfit, Derek (1984). Reasons and Persons. Oxford: Oxford University Press. Petersen, Thomas Søbirk (2002). The claim from adoption. Bioethics 16 (4): Schmidt, Lone og Anja Pindborg (red.) (2012). Fertilitet og sundhed. Aarhus: Munksgaard. Shaw, Rachel og David Giles (2007) Motherhood on ice? A media-framing analysis of older mothers in the UK news. Psychol Health 24 (2): Sundhedsloven (2010). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (8.februar 2013). Sundhedsstyrelsen(2011). (11. februar 2013). Vaidya, Rama og Rashmi Shah (2010). Brave old motherhood: beyond biological boundaries. Journal of Mid-Life Health 1 (1): 3-4 Wulff, H.R. (1995). Den samaritanske pligt. Det etiske grundlag for det danske sundhedsvæsen. Aarhus: Munksgaard. 218

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm Etiske problemer i forbindelse med manipulation af menneskelige fostre Af Søren Holm Fostre og abort De fleste mennesker har en umiddelbar følelse Kloning af mennesker med det formål at frembringe et klonet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Rollespil om udviklingen af p-pillen I det følgende er der et forslag til et rollespil om udviklingen af p-pillen, hvor I får mulighed for at leve jer ind i 3 af de ægte historiske

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere