Referat af Adoptionsnævnets landsmøde. for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den november 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af Adoptionsnævnets landsmøde. for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den 4.-5. november 2004"

Transkript

1 Referat af Adoptionsnævnets landsmøde for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den november 2004

2 - 2 - Indhold: Velkomst ved sekretariatschef i Adoptionsnævnet, Anette Hummelshøj... 2 Orientering fra Familiestyrelsen ved næstformand i Adoptionsnævnet, kontorchef i Familiestyrelsen, Michael Jørgensen... 3 Seneste nyt vedrørende danske bortadoptioner ved medlemmer af Adoptionsnævnet, Michael Jørgensen og direktør, Birgit Skov Jensen... 5 Danske adoptivbørns tilknytningsmuligheder før og efter adoptionen ved adoptivmor og cand.pæd.psyk., Anne Stegmann Folting... 7 Brugerundersøgelse af de formidlende organisationers sagsbehandling ved fuldmægtig i Adoptionsnævnets sekretariat, Trine Hede... 9 Orientering om og drøftelse af nævnets virksomhed - herunder bl.a. praksis i godkendelsessager og tilrettelæggelse af nævnets tilsynsrejser Livsstilsekspert Henrik Byager: Kom og se mit Gode liv om Danskernes nye livsstil Introduktion til nævnets oplæg vedrørende godkendelsesrammer ved Anette Hummelshøj Plenumdrøftelser vedrørende godkendelsesrammer Torsdag den 4. november 2004 Velkomst ved sekretariatschef i Adoptionsnævnet, Anette Hummelshøj Anette Hummelshøj bød velkommen til dette års landsmøde og præsenterede nævnets medlemmer, herunder de to nye medlemmer af Adoptionsnævnet Lisbeth Kortegaard og Stig Fog, som indtrådte som medlemmer af nævnet den 1. april Anette Hummelshøj præsenterede herefter programmet for landsmødet og bemærkede, at der ikke vil blive afgivet en egentlig beretning over nævnets arbejde i det forgangne år, idet årsberetningen for 2003 netop er blevet offentliggjort. Hun bemærkede i den sammenhæng, at årsberetningen også indeholder en gennemgang af praksis på nogle af de området, som deltagerne har efterlyst i forbindelse med dagsordenen for landsmødet, herunder nævnets praksis vedrørende aldersdispensationer i medfør af godkendelsesbekendtgørelsen 6, stk. 2.

3 - 3 - Orientering fra Familiestyrelsen ved næstformand i Adoptionsnævnet, kontorchef i Familiestyrelsen, Michael Jørgensen Michael Jørgensen orienterede om ressortomlægningen pr. 2. august 2004, hvorved det familieretlige lovområde blev overført fra Justitsministeriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Herved blev Familiestyrelsen oprettet og ud over en fysisk flytning fra Æbeløgade til Stormgade, formentlig omkring august 2005, vil det indtil videre være de samme mennesker, som beskæftiger sig med adoptionsområdet i det nye ministerium. For så vidt angår strukturændringerne, som træder i kraft den 1. januar 2007, bliver der som bekendt oprettet fem regioner og fem statsforvaltninger. Michael Jørgensen oplyste, at Familiestyrelsen ikke har andre oplysninger om den nærmere tilrettelæggelse af strukturændringerne end amterne allerede er bekendt med. Han bemærkede videre, at Familiestyrelsen er opmærksom på de kompetencer, som sagsbehandlere og samrådsmedlemmer i amterne besidder og at der vil blive arbejdet på, at disse i videst muligt omfang bliver bevaret. Michael Jørgensen orienterede herefter om de væsentligste betydninger af ændringen af adoptionsloven, som trådte i kraft 1. oktober 2004: Ændringen af adoptionsloven har betydet, at der nu kan tillades stedbarnsadoption også efter, at et ægteskab er ophørt (skilsmisse (børn over 18 år) samt dødsfald) Vedrørende ophævelse af adoption har lovændringen medført, at der nu er skabt hjemmel til, at man kan genindtræde i retsvirkningerne til den biologiske slægt, såfremt der er enighed herom mellem begge parter. Herudover er begrebet biologisk slægt nu erstattet med udtrykket oprindelig slægt Nævnets forretningsorden er endvidere ændret således, at det fastslås, at formanden for nævnet skal være dommer. Herudover er en væsentlig ændring på adoptionsområdet, at de udenlandske adoptionsafgørelser for en række lande nu har retsvirkning og anerkendes fra det tidspunkt, hvor adoptionen er gennemført i udlandet. Baggrunden herfor er, at man på denne måde har forsøgt at rette op på nogle af de problemer, der kan opstå, når adoptionen først har juridisk gyldighed i Danmark fra det tidspunkt, hvor den danske bevilling udstedes.

4 - 4 - Michael Jørgensen bemærkede, at det desværre har vist sig, at afgørelser fra nogle lande af forskellige årsager ikke kan anerkendes umiddelbart. Årsagerne er typisk, at afgiverlandet betragter overleveringen af barnet mere som en frigivelse end en adoption eller, at der kan være bestemmelser i afgiverlandets lovgivning om en vis prøvetid inden den endelige adoption gennemføres (hvilket f.eks. er tilfældet for Filippinerne). Herudover eksisterer der i visse lande problemstillinger vedrørende statsborgerskab, som medfører at udlandet ikke kan acceptere, at et barn udrejser fra landet på et dansk pas (f.eks. Kina). Michael Jørgensen oplyste, at listen over lande, hvorfra adoptionsafgørelserne umiddelbart anerkendes i Danmark løbende opdateres og udsendes til de relevante myndigheder. På nuværende tidspunkt medfører bestemmelsen, at omkring 20% af adoptionssagerne umiddelbart anerkendes. For så vidt angår selve sagsgangen i amterne er denne indtil videre den samme som hidtil. Det er statsamterne som gennemgår sagerne og vurderer, om den udenlandske afgørelse umiddelbart kan anerkendes eller ej. Konsulent for de adoptionsforberedende kurser psykolog Lene Kamm orienterede herefter kort om status for kurserne. Hun oplyste, at der i 2004 har været ca. 30% flere ansøgere til kurserne end sidste år, og at man nu er oppe på i alt 44 kursusforløb i Hun oplyste endvidere, at der er kommet et nyt kursussted i Middelfart. For så vidt angår indholdet på kurserne oplyste Lene Kamm, at hun sammen med kursusunderviserne løbende arbejder på at imødekomme udviklingen bl.a. oplever de, at der kommer flere og flere ansøgere på kursus, som har biologiske børn i forvejen, hvilket kræver nogle justeringer af de emner, som drøftes på kurserne. Herudover har de også et øget fokus på enlige ansøgere, hvor de gør meget ud af, at der stilles spørgsmål og rejses særlige problemstillinger, som drøftes blandt og med de enlige ansøgere. Udgangspunktet for de enlige ansøgere er naturligt anderledes end for dem, som søger som par og det er f.eks. vigtigt, at de enlige ansøgere er opmærksomme på fraværet af en social far. Endelig er der også på kurserne et øget fokus på tiden efter adoptioner, hvor de så vidt muligt forsøger at forberede adoptanterne på de problemer, som kan opstå i forbindelse med tilknytningen til barnet.

5 - 5 - Jette Rázga, Frederiksborg Amt, bemærkede vedrørende stigningen i antallet af ansøgere, at dette formentlig hænger sammen med, at udmeldingen i forhold til ansøgerne nu er, at det er muligt at søge om adoption samtidig med, at man er i fertilitetsbehandling. Ruth Nissen, Københavns Kommune, bemærkede vedrørende stigningen i antallet af ansøgere, at de har erfaret, at der navnlig er tale om en stigning i antallet af enlige ansøgere. I en opgørelse foretaget i Københavns Kommune har det således vist sig, at de har en tredjedel flere enlige ansøgere end tidligere. Seneste nyt vedrørende danske bortadoptioner ved medlemmer af Adoptionsnævnet, Michael Jørgensen og direktør, Birgit Skov Jensen Birgit Skov Jensen orienterede om ændringen i reglerne, hvorefter ansøgere kan søge samtidig godkendelse til dansk og udenlandsk barn. Det har tidligere været antaget, at dette ikke er muligt, men der er nu i vejledningen om international adoption indsat et afsnit herom, hvor det præciseres, at der ikke er noget til hinder for, at amtet godkender ansøgere til både et dansk og udenlandsk barn under forudsætning af, at den udenlandske sag berosættes. Birgit Skov Jensen bemærkede i den sammenhæng, at Adoptionsnævnet og Familiestyrelsen arbejder med en ændring af lovgivningen, således at godkendelsesforløbene for udenlandsk og dansk barn ensrettes bl.a. således, at ansøgere til dansk barn også skal gennemgå et adoptionsforberedende kursus. Forslaget er nævnt for ministeren, som er positivt indstillet herpå, og der påregnes derfor, at forslaget snarest kan komme på lovprogrammet. Om bortadoptionssagerne i 2004, bemærkede Birgit Skov Jensen, at der i 2004 i modsætning til 2003 har været relativt få risikobørn og kun et enkelt barn, hvor den ene af forældrene havde anden etnisk baggrund. Herudover har det i 2004 været kendetegnende, at der har været færre børn end de foregående år til bortadoption, hvorimod der har været en del flere godkendte ansøgere på venteliste. Birgit Skov Jensen bemærkede herudover, at navnlig to forhold har været karakteristisk for de danske bortadoptionssager: Dels har der i 2004 været en del hel- og halvsøskende til børn, der

6 - 6 - tidligere er blevet bortadopteret, dels har det været kendetegnede, at flere børn forud for bortadoptionen har været anbragt i plejefamilie frem for døgninstitution. For så vidt angår det første forhold, henstillede Birgit Skov Jensen, at amterne, når de taler med adoptanter til dansk barn, orienterer dem om, at de kan komme ud for senere at blive kontaktet af amtet, hvis en søskende til det pågældende barn senere måtte komme til bortadoption. Vedrørende anbringelsesformen af børnene opridsede Birgit Skov Jensen fordele og ulemper ved henholdsvis familiepleje og døgninstitutionerne (se bilag 1). Hun efterlyste i den forbindelse deltagernes overvejelser herom. Lise Grundtvig, Vestsjællands Amt, bemærkede, at hendes amt er et af de amter, som har haft børn til bortadoption, som har været anbragt i pleje. Hun oplyste, at de har været i tvivl om fordelen ved døgnpleje frem for plejefamilie, og at de også har oplevet at være i den situation, at den institution, som er til rådighed ikke er god nok. Hun bemærkede endvidere, at de for øjeblikket drøfter disse spørgsmål meget indgående i amtet. Ole Mørch, Fyns Amt, tilføjede, at de også har haft en diskussion af det problematiske i, at der på institutionerne er for mange forskellige mennesker i kontakt med barnet. Fyns Amt har derfor fået et professionelt opholdssted, hvor der er en pædagog og en psykolog til at tage sig af børnene. De har i den forbindelse lagt vægt på, at opholdet gøres så professionelt som muligt samtidig med, at personalet er i stand til at give barnet den personlige kontakt. Ole Mørch bemærkede, at de har haft gode erfaringer med denne løsning. Karen Søborg, Ringkjøbing Amt, bemærkede, at de har valgt familiepleje, men at de samtidig sikrer sig, at der er kompetent rådgivning til rådighed for familierne. Kirsten Lindhardt, Viborg Amt, bemærkede, at proceduren i Viborg Amt er således, at barnet bliver indskrevet på en institution, men har fast ophold hos en af pædagogerne eller hos et professionelt par, hvilket har fungeret fint. Michael Jørgensen bemærkede, at spørgsmålet om placeringen af barnet er blevet aktualiseret i lyset af faderskabssagerne, som i højere omfang end tidligere medfører, at adoptionssagerne kan trække ud. Hvis der f.eks. skal iværksættes dna-test i en faderskabssag vil dette medføre en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Han bemærkede i den forbindelse, at Retsgenetisk

7 - 7 - Institut har oplyst, at der er muligt at behandle sagerne hurtigere, hvis de får besked om, at der er en adoptionssag, som afventer faderskabssagen. Michael Jørgensen oplyste endvidere, at Familiestyrelsen agter at sende et brev ud til statsamterne og bede dem holde snor i de sager, hvor der er tale om bortadoption. Danske adoptivbørns tilknytningsmuligheder før og efter adoptionen ved adoptivmor og cand.pæd.psyk., Anne Stegmann Folting Anne Folting præsenterede sig som adoptivmor til et danskfødt barn, der i dag er 3½ år gammelt. Anne Folting har i sit speciale set på spørgsmål om danskfødte børns tilknytningsmuligheder før og efter adoptionen. Specialet er opdelt i fire dele. Første del knytter sig til betydningen af barnets tidlige kontakt med en anden nøgleperson end den biologiske mor. Anden del omhandler barnets ophold på spædbørnshjem. Tredje del vedrører skiftet fra plejemoderen til adoptivmoderen, mens fjerde del retter sig mod en eventuel regressiv periode før moderskabet hos kvinder, der adopterer danskfødte børn. I forbindelse med specialet har Anne Folting gennemført en undersøgelse, der har involveret 10 adoptivmødre, 13 biologiske mødre (kontrolgruppe) samt 5 spædbørnshjem. 1. del: Anne Folting påpegede, at det nu er påvist, at barnet både motorisk og mentalt påvirkes af at være uønsket af den biologiske moder i fostertilstanden. Adoptivbarnet oplever allerede efter fødslen det første svigt, da barnet ikke møder den mor, barnet så at sige er gearet til. Barnets tilknytningsadfærd må antages at være påvirket af denne tidlige oplevelse, der bevirker en søgen, der aldrig indfries. Det var Anne Foltings opfattelse, at der derfor bør gøres en indsats for, at barnet har en anden vedvarende kontakt til et bestemt menneske fra dag ét, hvilket kan medvirke til at skabe en basal tryghed hos barnet. 2. del: Anne Folting udsendte et spørgeskema til de 5 spædbørnshjem, hvor hun undersøgte flere forhold relateret til den tid, der bruges til at give mad, om børnene har deres eget legetøj, om de tages med på indkøb etc. Det har været Anne Foltings konklusion, at børnene har gode forhold på spædbørnshjemmene. Desuden forekom disse adoptivbørn at være i bedre trivsel end de børn, der har været anbragt i plejefamilier. Tidligere forskning har netop vist, at adoptivbørn fra spædbørnshjem efterfølgende har vist sig at have vanskeligt ved det faglige arbejde, i

8 - 8 - modsætning til børn fra plejefamilier. Dette knytter sig formentlig til den hyppigere kropskontakt i plejefamilier end på spædbørnshjem. Kropskontakten er særdeles vigtig i mange sammenhænge og har således også en positiv indvirkning på hjernen. Desuden har denne forskning peget på, at børn fra spædbørnshjem har mindre stemmebrug end andre børn. De større tilknytningsproblemer blandt adoptivbørn, der har været i plejefamilie tilskrev Anne Folting den manglende viden om udslusning hos plejefamilie og adoptivfamilie. Adoptivforældrene er desuden mere tilbøjelige til at søge rådgivning hos spædbørnshjemmene end hos plejefamilierne. Mange adoptanter har fundet det nemmere at tage kontakt til en institution end plejefamilien, da adoptanterne ofte har følelsen af at tage barnet fra plejefamilien. Anne Folting berettede kort om hendes egne oplevelser som adoptivmor og den personlige proces for et ægtepar, der først må erkende, at de ikke kan få børn ad naturens vej og siden må forholde sig til, at de måske slet intet adoptivbarn får tildelt, for dernæst at stå med et barn i armene. Del 3: Barnet gennemgår efter adoptionen forskellige faser, hvor blandt andet sorgen over tabet af plejemoderen skal bearbejdes. Anne Folting påpegede, at nogle adoptivmødre i forbindelse med hendes undersøgelser havde beskrevet denne første tid som særdeles ubehagelig, hvilket havde givet anledning til en stor skamfølelse, og frygt for at barnet blev taget fra dem, hvis de tilkendegav de pågældende problemer. De børn, der inden adoptionen var anbragt i plejefamilie, kom oftest ikke i trivsel før omkring det tredje år, mens børnene fra spædbørnshjemmene stort set kom i trivsel med det samme. Del 4 Anne Folting påpegede, at det er kendetegnende for adoptivmødre til danske børn, at de ikke tør begynde at forholde sig til et barn på grund af den betydelige risiko for aldrig at blive matchet med et adoptivbarn. Dette er forskelligt i forhold til adoptanter til udenlandsk barn, der når de er godkendt kan begynde at forholde sig til det barn, som kommer på et eller andet tidspunkt. Det synes derfor vigtigt med forældrekurser for de danske adoptanter med henblik på at lære om tilknytningsprocessen. Anne Folting anbefalede, at de gode spædbørnshjem var at foretrække frem for plejefamilier. Det er desuden vigtigt, at der kompenseres for den manglende amning i form af anden kropskontakt mellem barnet og en voksen. En tryg og god overlevering af barnet til adoptivforælf:\familiestyrelsen\adoption\fælles\landsmøde 2004\referat - samlet.doc

9 - 9 - drene fra spædbørnshjemmene er ligeledes vigtig. Adoptivmødrene bør desuden lære om, hvor barnet kommer fra, hvordan tilværelsen som nybagt adoptivmor kan udforme sig og hvorledes mor og barn kommer videre sammen. Anne Folting fandt, at det endvidere vil være en god ide at spørge adoptivfamilier, om de vil være villige til at stille op til en snak med kommende adoptanter. Brugerundersøgelse af de formidlende organisationers sagsbehandling ved fuldmægtig i Adoptionsnævnets sekretariat, Trine Hede Trine Hede præsenterede brugerundersøgelsen, der blev udarbejdet i efteråret og takkede i denne forbindelse for de mange indlæg, der i forbindelse med udarbejdelsen af selve spørgeskemaet var kommet fra de forskellige amter og organisationer. Det har dels været formålet med brugerundersøgelsen at belyse adoptanternes oplevelse af sagsbehandlingen fra adoptanterne fik barnet i forslag, og indtil de hjemtog det, dels at se på adoptanternes oplevelse af barnet efter hjemtagelsen i forhold til de forventninger, de inden hjemtagelsen havde til barnet. Skemaet har været opdelt i fire hovedgrupper. Den første hovedgruppe vedrører basisoplysninger om barnet og adoptanterne. Spørgsmålene i anden hovedgruppe knytter sig til selve matchingsfasen. Tredje hovedgruppe omhandler hjemtagelsen og spørgsmålene i fjerde hovedgruppe vedrører det efterfølgende forløb. Spørgeskemaet blev i september 2004 udsendt til alle adoptanter, der har hjemtaget barn i perioden 1. januar 30. juni børn blev i denne periode hjemtaget, hvor 159 (71%) blev hjemtaget gennem AC og 66 (29%) gennem DanAdopt. Undersøgelsen bygger på 204 skemaer, og svarprocenterne har for begge organisationers adoptanter været meget tilfredsstillende. Trine Hede gennemgik herefter resultaterne fra brugerundersøgelsen. Der henvises til bilag 2. For så vidt angår matchingfasen er hovedkonklusionen, at der er en overvejende tilfredshed med rådgivningen og sagsbehandlingen under matchingfasen. 64% af adoptanterne svarede således, at de var tilfredse eller meget tilfredse med denne. Utilfredsheden ses navnlig i forhold til organisationens sagsbehandlere. Med hensyn til vurderingen af barnet afspejler der sig

10 ligeledes en stor enighed. Herudover var næsten ni ud af ti adoptanter (87%) enige i vurderingen af barnet på matchingtidspunktet. Med hensyn til hjemtagelsen er hovedkonklusionen, at langt de fleste (83%) var tilfredse med hjemtagelsens samlede forløb. Den utilfredshed, som eksisterer i forhold til hjemtagelsen er navnlig i forhold til informationen om barnet fra matching til hjemtagelse og ikke overraskende med længden af samme tidsperiode. En anden hovedkonklusion i forhold til hjemtagelsen er, at en meget stor andel af adoptanterne (94%) fandt, at der var overensstemmelse med de oplysninger, som de på matchingtidspunktet havde fået om barnet og barnets faktiske fysiske og psykiske tilstand efter hjemtagelsen. Trine Hede bemærkede i den sammenhæng, at adoptanterne ved besvarelsen af spørgeskemaet kun havde haft barnet i en begrænset periode, og at det derfor ikke kan afvises, at der senere hen vil vise sig uoverensstemmelser. Helle Andersen, Københavns Kommune spurgte, hvilke overvejelser, der lå bag det forhold, at der i spørgsmålet om, hvorvidt adoptanterne efter hjemtagelsen fandt overensstemmelse mellem barnets faktiske tilstand og de givne oplysninger på matchingtidspunktet, ikke er blevet foretaget en opdeling mellem de to organisationer. Trine Hede svarede, at der ikke er nogen nævneværdig forskel hos de to formidlende organisationer i dette forhold. I det omfang det er relevant, vil der i den kommende rapport fremgå oplysninger opdelt på de to formidlende organisationer. Svend Bank Andreasen, Adoption og Samfund, bemærkede, at mange adoptanter henvender sig til Adoption & Samfund i matchingfasen, hvor det er Svend Bak Andreasens oplevelse, at adoptanterne i mange tilfælde opfatter Adoptionsnævnets rådgivende læge som amtets læge. Dette kunne være en lille del af forklaringen på det lave procentantal, der i undersøgelsen har svaret bekræftende på, at de blev oplyst om dette af de formidlende organisationer. Trine Hede svarede, at dette kunne være en mulig del af forklaringen, men understregede at det jo ikke besvarer, hvorfor der er så stor forskel mellem de to organisationer i dette forhold. Orientering om og drøftelse af nævnets virksomhed - herunder bl.a. praksis i godkendelsessager og tilrettelæggelse af nævnets tilsynsrejser a) Nævnets tilrettelæggelse af tilsynsrejser ved Marie Gammeltoft

11 Marie Gammeltoft informerede indledningsvis om de generelle forhold om nævnets tilsynsrejser, som gennemføres 1-2 gange årligt. I 2000 gik nævnets rejser til Indien og Vietnam, i 2001 til Bulgarien, Vietnam og Kina, i 2002 til Hviderusland, i 2003 til Thailand og i 2004 til Etiopien. Formålet med nævnets informations- og tilsynsrejser er at få kendskab til adoptionsforholdene, forholdene for samarbejdet med myndighederne og forholdene på institutionerne i de enkelte afgiverlande. Som det fremgår af Adoptionsnævnets forretningsorden, er det blandt andet nævnets opgave dels at føre tilsyn med de formidlende organisationers virke i udlandet, dels at indsamle viden, samt undersøge og drøfte konkrete problemstillinger i de enkelte afgiverlande. Desuden får nævnets medlemmer et konkret kendskab til forholdene på institutionerne i afgiverlandene. Typisk deltager nævnets medlemmer på rejserne på skift. Den gruppe, der tager af sted på den forestående rejse til Etiopien består af Jens Ringberg, Joakim Hoffmeyer, Anette Hummelshøj og Marie Gammeltoft. Marie Gammeltoft oplyste, at rejserne typisk varer omkring en uge, og at de i et vist omfang tilrettelægges i samarbejde med de formidlende organisationer. Det var Marie Gammeltofts vurdering, at samarbejdet med organisationerne før og under rejsen giver god mulighed for forskellige faglige drøftelser, udvikling af samarbejdet og forøgelse af vidensfeltet på de enkelte områder. Marie Gammeltoft berettede videre, at der på de enkelte rejser, udover det generelle tilsyn, har været forskellige fokusområder. I Vietnam var der fokus på lovgivning og bilaterale aftaler. I Kina var det især børn med alvorlige sygdomme, heriblandt hjerneskadede børn. Vedrørende Bulgarien var det navnlig sagsbehandlingstiden, som var i fokus. For Thailands vedkommende var det en mere generel informationsindsamling om lovgivning og adoptionsprocessen i landet, mens det i Hviderusland navnlig var det den danske pædiaterordning, der var i centrum. Inden udrejsen til et afgiverland indkalder nævnet typisk matchingsager fra det pågældende land. En mødedeltager spurgte, om der sker forbedringer i et land, efter nævnet eventuelt har påpeget forskellige forhold. Marie Gammeltoft svarede, at det er svært konkret at ændre procedurerne i afgiverlandene.

12 Anette Hummelshøj tilføjede, at f.eks. nævnets tilsynsrejse til Bulgarien, fik myndighederne til at forbedre oplysningsniveauet om børnene. Jørgen-Ulrich Raunskov, AC, tilføjede, at AC har oplevet at det i visse konkrete tilfælde har været til gavn for formidlingen, at nævnet besøgte landet som eksempelvis i Vietnam men at det generelt er svært at måle en direkte effekt af rejserne. Ole Bergmann, DanAdopt, tilføjede, at man som myndighed bør have et vist kendskab til de forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande og få de samme oplevelser som organisationerne. Ole Bergmann var enig i, at det er svært at måle en konkret effekt af nævnets tilsynsrejser. Marie Gammeltoft tilføjede, at antallet af anvisninger af hjerneskadede børn fra Kina til Danmark i en periode blev minimeret efter nævnets tilsynsrejse. b) Nævnets afgørelser i fysiske helbredssager ved Thure Krarup Thure Krarup orienterede om begrundelser i helbredssager. Et samråd har over for nævnet således tilkendegivet, at man i en konkret sag finder, at nævnet er gået for langt i forhold til konkret at begrunde en afgørelse (jf. bilag 3). Det pågældende samråd var enig i, at det er nødvendigt at give de korrekte oplysninger i afgørelserne, men var samtidig af den opfattelse, at ansøgerne burde skånes for en gennemgribende vurdering af de højeste risikofaktorer ved den eller de sygdomme, der tales om, således at man vægter omsorg og hensynsfuldhed, samtidig med at de juridiske regelsæt for begrundelser overholdes. I den konkrete sag havde en ansøgerinde gennem mange år lidt af diabetes med svære hjerteproblemer til følge. Ansøgerinden havde et konstant forhøjet blodsukker med øget risiko for følgetilstande. Der kunne spores æggehvidestof i urinen og et dårligt reguleret kolesteroltal. Ansøgerinden var således disponeret for alle risikofaktorer. Samrådet havde ved afgørelsen bemærket dette og givet et afslag i fase 1. Ansøgerne ankede samrådets afgørelse til nævnet, der stadfæstede afgørelsen. Stadfæstelsens formulering fik samrådet til at rette henvendelse til nævnet vedrørende det etisk forsvarlige i denne formulering. Thure Krarup bemærkede, at han var enig i samrådets bemærkning om, at visse adoptanter ikke har kendskab til alvoren af deres sygdom, men at de bør informeres herom i afgørelsen. På

13 et tidligere landsmøde påpegede Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, at borgerne skal kunne forstå den begrundelse, der gives for et afslag, således at det forekommer forståeligt for den enkelte, hvorfor den pågældende afgørelse er truffet. Den fulde, hele og korrekte begrundelse skal derfor altid gives. Ifølge ombudsmanden skal ansøgeren derfor i afslaget have det fulde budskab og har krav på en individuel afgørelse, som er velbegrundet og forståelig. Thure Krarup påpegede, at der herudover kan være et positivt element i en fuld og hel begrundelse, da førnævnte ansøgerinde f.eks. først havde mulighed for at forbedre sin fysiske tilstand, hvis hun opnåede det fulde kendskab til og erkendelse af sin sygdom. Thure Krarup understregede derfor, at det er nævnets opfattelse, at det er centralt, at afgørelser begrundes fuldt ud over for ansøgere, som ikke får medhold i deres klage. Han bemærkede, at nævnet ofte er i den situation, at det under ansøgernes personlige fremmøde bliver klart, at ansøgerne ikke kender omfanget og alvorligheden af deres sygdom. Thure Krarup bemærkede som illustration herpå, at nævnet for nylig havde en sag, hvor en ansøgerinde med Morbus Crohn var af den opfattelse, at samrådet havde givet et afslag på baggrund af, at ansøgerinden stadig modtog medicin for sin sygdom. Det blev under fremmødet klart, at ansøgerinden ikke på forhånd hverken fra egen læge eller fra samrådets afgørelse havde kendskab til sygdommens prognose. Thure Krarup tilføjede, at det også kan forekomme, at speciallægeerklæringer af hensyn til ansøgerne undlader i direkte vendinger at udtale sig om risikoen for oversygelighed eller overdødelig for en bestemt sydom. I en konkret sag fik en ansøgerinde f.eks. konstateret en hjernetumor og blev efterfølgende opereret i 2002, hvor tumoren blev fundet godartet. Tumoren blev fjernet og efterlod et hul i ansøgerindens hjernehinde. En speciallægeundersøgelse i 2003 viste gode resultater, men samrådet gav afslag og ansøgerne ankede sagen til nævnet. Thure Krarup berettede, at han i forbindelse med vurderingen af sagen i første omgang var mest tilbøjelig til votere for en ændring af samrådets afgørelse på trods af en lille risiko for at en ny tumor kunne udvikle sig. Thure Krarup kontaktede dog en neurokirurg, der anførte, at adoptanten havde en meget høj risiko for at få en ondartet tumor med risiko for at dø inden for 10 år. Nævnet besluttede på denne baggrund, at ansøgerinden skulle have denne oplysning mundtligt på sit lokale behandlingssted. En ny undersøgelse af ansøgerinden viste efterfølgende, at en ondartet tumor var dannet. På trods af den svære alvorlighed omkring visse sygdomme er det således nødvendigt, at ansøgerne får den fulde og hele årsag til afslag på adoption, selvom det forekommer barsk.

14 Thure Krarup berettede videre om sager vedrørende livsstil og overvægt. Det er nævnets opfattelse, at alle tilfælde kræver en individuel vurdering ud fra de givne retningslinier. I en konkret sag havde en ansøgerinde med et BMI på omkring 40 fået afslag af samrådet. Ansøgerinden var 30 år, fysisk rask og ikke-ryger. Ansøgerindens dødelighed på ca. 5% var langt mindre end dødeligheden på 12% hos en mand på 40 år. Dette betragtede Thure Krarup som et eksempel på, at en individuel vurdering er nødvendig i alle sager. Overvægt og rygning fordobler hver for sig dødelighedsprocenten. En begyndende relativisering af risikoen forbundet med overvægt i kombination med andre faktorer er nye forhold i forskningen, der senere vil kunne give nogle mere præcise prognoser. En mødedeltager forespurgte, om der vil komme en ændring i vejledningen omkring overvægt. Thure Krarup svarede, at der ikke pt. er planer om at ændre vejledningen, men at det også fremgår af vejledningen, at der i alle afgørelser bør foretages en konkret og individuel vurdering. En mødedeltager spurgte Thure Krarup, om der ifølge vejledningen ikke bør gives et afslag i tilfælde af et BMI på 43. Thure Krarup henviste til bemærkningerne herom i vejledningen, der angiver, at ved meget svær overvægt (38 for mænd og 40 for kvinder) er der selv uden konstaterbare konplikationer så betydelig øget sygelighed og dødelighed, at det medfører afslag, medmindre der er tale om en yngre ansøger, der er ikke-ryger. Anette Hummelshøj henviste i øvrigt til nævnets henstilling pr. 24. marts 2004 vedrørende rygning hos overvægtige ansøgere, der vil kunne angive nævnets praksis på dette område nærmere. c) Nævnets vurdering af psykiske helbredsforhold ved Joakim Hoffmeyer Joakim Hoffmeyer indledte med at præsentere oplægget, der vil omhandle vurderingen af ansøgernes psykiske helbredsforhold og de distinktioner, der i denne forbindelse kan forekomme vanskelige. Ressourcer og psykisk helbred er faktorer, der vedrører både fase 1 og fase 3 og adskillelsen mellem de to faser har vist sig ofte at volde vanskeligheder.

15 Joakim Hoffmeyer fremviste overhead (jf. bilag 4), der viser de generelle godkendelseskrav i fase 1 og fase 3. I fase 1 lægges der vægt på, at ansøgernes helbred ikke er til hinder for, at en adoption vil være til barnets bedste. I fase 3 bør fokus ligge på ansøgernes ressourcer, personlighed og egnethed til at opfostre et adoptivbarn. Joakim Hoffmeyer informerede om, at der i relation til de psykiske helbredsforhold i fase 1 skal ske en undersøgelse af, hvorvidt der foreligger en konkret psykisk lidelse hos ansøgeren. Bipolare lidelser og depression/tilbagevendende depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og misbrug udgør de tilstande, der hyppigst konstateres i et adoptionsforløb. Mødes en sådan tilstand hos ansøgeren bør dette forhold undersøges dybere for at præcisere ansøgerens psykiske tilstand. Joakim Hoffmeyer påpegede, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at der i sådanne tilfælde indhentes en speciallægeerklæring for at afdække adoptantens sygdomshistorie og nuværende helbredstilstand. Ruth Nissen, Københavns Kommune, udtrykte forundring over, at man i tilfælde, hvor en ansøger allerede fra påbegyndelse af sagen forekommer psykisk ustabil ikke kan få denne mistanke be- eller afkræftet i fase 1. Joakim Hoffmeyer svarede, at en mistanke om egentlig psykisk sygdom bør afdækkes med det samme eventuelt med inddragelse af en speciallægeundersøgelse. Er der tale om en mere subtil tilstand, vil det ligeledes være relevant at få afdækket dette så hurtigt som muligt for at få det afklaret, om en ansøger er psykisk syg. Joakim Hoffmeyer tilkendegav, at det naturligvis kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en egentlig psykisk lidelse eller om der snarere er tale om utilstrækkelige personlighedsmæssige ressourcer, som først drøftes med ansøgerne i fase 3 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet. Ruth Nissen, Københavns Kommune, bemærkede, at det ikke forekommer respektfuldt overfor ansøgerne at lade dem fortsætte forløbet, hvis man ved, at de i fase 3 vil blive givet et afslag. Joakim Hoffmeyer svarede hertil, at ansøgerne jo drager fordel af at gennemgå de forskellige faser, hvor det er muligt at vurdere, om de ændrer deres adfærd gennem forløbet, og dermed kan tilbagevise en mistanke om psykisk ustabilitet.

16 Joakim Hoffmeyer angav som eksempel en konkret sag, hvor en ansøger led af tilbagevendende depressioner. Samrådet gav afslag på godkendelse til adoption og ansøgerne ankede afgørelsen til nævnet. Nævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet man fandt, at der var betydelig risiko for, at ansøgerinden ville få flere depressioner og nævnet fandt ikke tilstrækkeligt belæg for, at denne risiko blev opvejet af de forskellige forhold, som ansøgerne havde påpeget. Ragnhild Dissing, Frederiksborg Amt, spurgte til forskellen på denne sag og en konkret sag af ældre dato, hvor samrådet gav afslag til en ansøger med svære depressioner og nævnet efterfølgende omgjorde denne afgørelse. Joakim Hoffmeyer svarede, at han fra sin tid i nævnet ikke havde kendskab til den pågældende sag. Han bemærkede dog vedrørende den ovenfor refererede sag, at en effektiv profylaktisk behandling, sammenholdt med en recidivfri periode på 10 år, muligvis kunne have gjort, at tvivlen faldt ud til ansøgerindens fordel. En mødedeltager spurgte, om en ansøger, der inden for få år har lidt af en alvorlig depression og været i medicinsk behandling herfor, vil kunne tildeles et afslag alene på denne baggrund? Joakim Hoffmeyer svarede bekræftende på dette, men understregede, at det naturligvis vil være en konkret vurdering. En mødedeltager spurgte om arvelig disponering for psykiske lidelser vil kunne lede til afslag. Joakim Hoffmeyer svarede, at dette ikke alene vil lede til afslag, men det vil ikke kunne afvises at have betydning i en samlet vurdering, hvis den pågældende ansøger selv har haft depressioner. En mødedeltager bad om en uddybning af begrebet bipolare sygdomme. Joakim Hoffmeyer svarede, at der ved bipolar affektiv sindslidelse (bipolar stemningssygdom) forstås sindslidelser karakteriseret ved to eller flere sygdomsepisoder, hvor stemningsleje og aktivitetsniveau har været tydeligt ændret, sådan at der både har været episoder med opstemthed, øget energi og aktivitetsniveau (hypomani eller mani) og episoder med nedtrykthed, nedsat energi og aktivitet (depression). Til de bipolare affektive sindslidelser henregnes imidlertid også sindslidelser med gentagne episoder af hypomani eller mani. Dette sker ud fra en

17 betragtning af, at personer, der har gentagne hypomane eller maniske episoder også vil kunne udvikle depression. I begrebet bipolar stemningssindslidelse indgår en rest af begrebet "endogen" modsvarende "exogen", psykogen eller reaktiv, der tidligere benyttedes til at skelne mellem især forskellige typer af depression. Modsætningen til de bipolære stemningssindslidelser udgøres af de unipolære stemningssindslidelser med periodisk tilbagevendende depression. Disse omfatter depressioner, som kan være såvel endogene som eksogene. Der kan være tale om enten psykotisk depression såvel som mere almindeligt udbredte apsykotiske former for depression. I de nye internationale diagnoseklassifikationssystemer tager diagnostikken ikke stilling til årsagsforholdene. Man har således villet undgå betegnelser, der henviser hertil og tager i stedet udgangspunkt i selve sygdomsmanifestationerne, så som symptomer og symptomkomplekser. Joakim Hoffmeyers overheads er vedlagt som bilag 4. Livsstilsekspert Henrik Byager: Kom og se mit Gode liv om Danskernes nye livsstil Henrik Byager, der har et enmandskonsulentfirma med fokus på koncept, strategi, PR, tekst, foredrag, mediekurser og diverse kommentatorarbejde, holdt et oplæg om danskernes nye livsstil. Oplæggets indhold var i hovedtræk som følger: Før kunne vi se på hinanden hvem vi var og der var en klar sammenhæng i vores livsstilsvalg. Sådan er det ikke længere, især ikke blandt unge mennesker. De hopper rundt i forskellige livsstilsuniverser for at skabe deres egen, helt unikke tilværelse: Det gode liv, man kan vise frem: Se, jeg får det hele med - men hvor det er svært at finde hoved og hale i valgene. Gamle værdier forsvinder, nye vokser frem og vores fællesdagsorden er under hastig forandring. For hvad binder os efterhånden sammen mere? Og hvad kommer til det? Fredag den 5. november 2004 Introduktion til nævnets oplæg vedrørende godkendelsesrammer ved Anette Hummelshøj

18 Anette Hummelshøj indledte drøftelserne med at takke for de mange indlæg fra mødedeltagerne vedrørende de abstrakte godkendelsesrammer. En arbejdsgruppe i Civilretsdirektoratet afgav i 2002 en rapport vedrørende den abstrakte godkendelsesramme. Adoptionsnævnet blev på baggrund af denne rapport bedt om at præcisere, hvilke fysiske helbredsforhold og i det omfang det er muligt også hvilke psykiske og genetiske forhold hos barnet, som er omfattet af den almene godkendelse. Herudover blev nævnet bedt om at forsøge at foretage en præcisering og kategorisering af, hvilke helbredsmæssige problemer, som erfaringsmæssigt gør sig gældende for udenlandske adoptivbørn, og som kræver en udvidet godkendelse. Nævnet har i forbindelse med drøftelserne indledningsvis overvejet rammerne for den almene godkendelse. Nævnet er her af den opfattelse, at en almen godkendelse omfatter børn i alderen 0-36 måneder uanset køn og race. Hittebørn vil som udgangspunkt også falde herunder. Nævnet har endvidere ønsket at understrege, at den almene godkendelse omfatter børn, der oftest er præget af tabet af biologiske forældre og skiftende institutions og/eller plejeforhold og som i deres psykiske udvikling ofte vil være præget af begrænset fysisk og psykisk kontakt og stimulation. Nævnet har således ønsket at fremhæve, at dette vil være den typiske adoptionssituation for udenlandske adoptivbørn Anette Hummelshøj informerede videre om, at nævnets oplæg er udformet i to modeller, da der i nævnet har været drøftelser om, hvorvidt specifikke fysiske problemer hos et barn bør placeres inden for henholdsvis den almene eller den udvidede godkendelsesramme. Drøftelserne har særligt gået på helbredsproblemer som klumpfod, læbeganespalte og sammenvoksede tæer og fingre. Det forudsættes dog under alle omstændigheder, at barnet vil kunne få et normalt funktionsniveau, og at der er tale om et enkeltstående handicap. Model 1 har fokuseret på barnet psykosociale udvikling der tilsiger, at barnet hurtigst muligt bør adopteres. Operationer for eksempelvis klumpfod kan ofte foretages i afgiverlandet, hvilket vil forhale adoptionsprocessen og kan ikke betragtes som hensigtsmæssigt. Den største risiko forbundet med adoption er netop ikke de fysiske forhold, men de eventuelle psykiske mén. Tankegangen bag model 2 er derimod, at en ændring af den nuværende praksis ikke bør finde sted. I forbindelse med adoption bør adoptanterne således ikke skulle acceptere flere risici end det allerede er tilfældet ved den almene godkendelse.

19 Som det fremgår af diskussionsoplægget, er den udvidede godkendelse opdelt i fire hovedgrupper, der relaterer sig til alder/søskende, kendte risiko faktorer, fysiske sygdomme samt psykiske sygdomme og/eller mentale handicaps. I denne forbindelse er nævnet bl.a. interesseret i at få tilbagemelding på, hvorvidt man mener, at adoptanterne bør godkendes til hele den enkelte gruppe, eller om de bør godkendes til specifikke omstændigheder ved barnet. Nævnet er opmærksom på, at der i forhold til nuværende praksis sjældent udstedes sådanne udvidede godkendelser, men at godkendelserne i stedet udvides i forbindelse med et konkret barn i forsalg. Anette Hummelshøj præciserede således, at man under gruppediskussionerne bl.a. ønskede følgende forhold drøftet: 1) fordele og ulemper i henholdsvis model 1 og model 2 2) forslag til yderligere helbredsforhold under begge godkendelser 3) udvidet godkendelse til enten et eller flere specifikke forhold eller hele kategorien. Plenumdrøftelser vedrørende godkendelsesrammer Gruppe 1 (Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt) ved Ib Hempel-Jørgensen, Vestsjællands Amt: Gruppen havde en lang diskussion om, hvorledes de skulle forholde sig til kvantificeringerne i diskussionsoplægget. I forhold til spørgsmålet om enten model 1 eller model 2 fandt gruppen frem til en tredje model. Gruppen fandt, at det som udgangspunkt er en god idé at udvide normalitetsbegrebet, men det synes problematisk at gennemføre via beskrivelser af de forskellige kategorier. Gruppen var af den opfattelse, at rammerne fungerer ganske godt i deres nuværende form. Hvis normalitetsbegrebet skal udvides af hensyn til afgiverlandene, bør en anden metode end beskrivelser være den anvendte metode. Gruppen havde ingen bemærkninger til spørgsmål 2 og i forhold til spørgsmål 3 var der enighed om, at der skulle kunne vælges specifikt inden for de forskellige områder, begrundet i specifikke erfaringer med netop dette fysiske eller psykiske forhold. Gruppen havde desuden en diskussion om baggrunden for, at den fjerde hovedgruppe i den udvidede godkendelse er inkluderet. Var dette alene af politisk korrekte grunde eller lå der andet bag fra nævnets side? Gruppen fandt ikke, at det var en realistisk kategori i en adoptionssammenhæng, da formenligt meget få adoptanter vil vælge børn i denne kategori.

20 Gruppe 2 (Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune) ved Anette Juul Nielsen, Københavns Amt: Anette Juul Nielsen bemærkede, at gruppen havde nogle gode drøftelser, men at der var ikke enighed i de forskellige spørgsmål. Gruppen var usikker på, hvorfor denne drøftelse skulle finde sted, da der i gruppen var enighed om, at de nuværende rammer fungerer godt. I forhold til spørgsmål 1 var Københavns Amt mest tilhænger af model 1, da disse krav til adoptanterne forekommer særdeles rimelige. I praksis vil det formentlig få den konsekvens, at formodningsreglen bør skærpes sammen med de ressourcekrav, der stilles til ansøgerne. Forudsætningen for model 1 bør være flere informationsaftener, opkvalificering af sagsbehandlerne og adoptanterne. København og Frederiksberg Kommune var for model 2 med overvejelse om at lade læbespalte inkludere. Gruppen fandt, at den udvidede godkendelsesramme var en anelse for teoretisk, da formentlig ingen i praksis vil benytte sig af den. Derfor fandt gruppen ej spørgsmål 3 relevant. Spørgsmål 2 fandt gruppen sig ikke fagligt rustede til at tage stilling til. Gruppen fandt desuden, at det i praksis vil være problematisk at administrere ordningen i model 1 i forhold den kattelem, der opstår på grund af adoptanternes mulighed for at afvise barnet uden konsekvenser for deres godkendelse. Gruppen var af den opfattelse, at godkendelsen bør trækkes tilbage, med mindre der er tale om flergangsadoptanter, hvor hensynet til det første adoptivbarn bør tilgodeses. Gruppe 3 (Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt) ved Karen Søborg, Ringkjøbing Amt: Karen Søborg bemærkede, at gruppen i deres diskussion forudsatte, at barnets helbredsforhold kommer til at fylde mere på de adoptionsforberedende kurser. Der er brug for, at ansøgerne bliver klædt på til at forholde sig til det, som en almen godkendelse skal rumme, og at ansøgerne drøfter dette med andre adoptanter og lægefaglige personer på kurserne. Samtidig var gruppen overbevist om, at adoptanterne altid vil håbe på at modtage et barn uden fysiske skavanker. Gruppen vil foreslå model 1 uden ganespalte. Ganespalte, rask hepatitis B og vækstkurver fyldte meget i gruppens diskussion. Af hensyn til barnet bør ganespalte, der er et mere indgribende handicap, udgå, da det i forvejen er svært at etablere kontakt til et barn med et fremmedartet udseende. Ganespalten vil således kunne forstyrre kontakten i modsætning til klumpfoden, der er nemmere at skjule. Det er gruppens erfaring, at ansøgerne er bange for de sociale konsekvenser af hepatitis B, uanset om de har erfaring eller specifik viden om dette i forvejen. På dette område er det virkelig væsentligt med en grundig vejledning. Indtil WHO s anbefalinger følges og alle børn vaccineres i Danmark, vil dette være et vanskeligt område. I forhold til barnets vækstkurver ønskede gruppen præciseret, hvorvidt der er tale om skandinaviske vækstkurver eller de gældende vækstkurver i afgiverlandet. Gruppen havde ingen oplagf:\familiestyrelsen\adoption\fælles\landsmøde 2004\referat - samlet.doc

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager INFORMATION TIL SPECIALLÆGER Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Adoptionsnævnets årsberetning 2004

Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 København 2005 Adoptionsnævnet Æbeløgade 1 2100 København Ø ISSN 1601-7854 Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers MDD, Frederiksberg

Læs mere

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager INFORMATION TIL PSYKOLOGER Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk Adoptionsnævnet

Læs mere

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet Juli 2008 3. udgave

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00 Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Undertegnede erklærer referatet godkendt. Dato Henning Moritzen

Læs mere

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM - adoptivfamiliens forhold Udgivet af: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold September 2014 KOLOFON Af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Introduktion til landsmødet ved formand for Adoptionsnævnet, Vibeke Rønne Som indledning på landsmødet redegjorde Vibeke Rønne for

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

LANDSMØDE 2010. Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010

LANDSMØDE 2010. Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010 LANDSMØDE 2010 Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010 INDHOLD Velkomst og orientering om nævnets arbejde 3 Spørgsmål 6 Dødelighed og dennes betydning for vurderingen af adoptionsansøgeres helbred,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson:

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson: Formidlingen fra Senegal: DanAdopt har 13 familier på Senegal ventelisten, og I har fået udmeldt forskellige ventetider. Ventetiderne er altid et estimat, da vi ikke kan forudse, hvor mange børn der frigives

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005 ADOPTION I DANMARK OG ENGLAND En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn Cand. ling. merc. speciale august 2005 Forfatter: Hanne Clausen (nr. 271124) Vejleder: Sandro Nielsen Handelshøjskolen

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

4-3. Aktindsigt i oplysninger om Københavns Kommunes udgifter til graffitikonsulent

4-3. Aktindsigt i oplysninger om Københavns Kommunes udgifter til graffitikonsulent 4-3. Aktindsigt i oplysninger om Københavns Kommunes udgifter til graffitikonsulent 11241.2 Undtagne dokumenter En journalist klagede til ombudsmanden over Københavns Kommunes afslag på aktindsigt i fakturaer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: Kommune:

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 Af Susanne Høeg. Aut. Cand. Psych. Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Jeg modtog herefter en udtalelse af 5. september 2003 fra Vestsjællands Amt.

Jeg modtog herefter en udtalelse af 5. september 2003 fra Vestsjællands Amt. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. august 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 28. februar 2002 af Bostedet Halsebyvænget. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET Tid: Tirsdag den 7. april 2015 kl. 12.30 16.00 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre 29. april 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Adoption\Adoption af rumænske børn.doc/jp Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre af Jill Mehlbye akf forlaget april 2005 1 2 Forord Den foreliggende

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere