Bemærkninger til lovforslaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkninger til lovforslaget"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 29. oktober 2010 af indenrigs og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt sundhedsloven (Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning m.v.) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, foretages følgende ændring: 1. I 6 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»inddrage«:»en anden læge samt«2 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretages følgende ændringer: 1. I 64, stk. 1, indsættes efter»stk. 4«:»og 5«2. I 64 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller tilskud efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation eller sterilisation.«3. I 81, stk. 1, ændres:»stk. 2-4«til:»stk. 2-5«. 4. I 81 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Regionsrådet opkræver betaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der efter 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte behandlinger.«stk. 2-4 bliver herefter stk I 146, stk. 1, 1. og 2. pkt. indsættes efter» 144, 145«:»,146 a«. 6. Efter 146 indsættes før overskriften»kronikertilskud og terminaltilskud«:» 146 a. Tilskuddet til lægemidler omfattet af 144 eller 145, der ordineres til fertilitetsbehandling, afhænger af personens samlede udgift hertil opgjort i tilskudspriser, jf. 150, inden for en periode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato og beregnes i henhold til de i stk. 2 fastsatte beløbsgrænser og procentsatser. En ny periode indledes første gang, patienten køber lægemidler med tilskud til fertilitetsbehandling efter udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling, såfremt den samlede udgift udgør kr. eller derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år kr., udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger kr.«7. I 147 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling«8. I 149, stk. 1, indsættes to steder efter» 146, stk. 2 og 3,«:» 146 a, stk. 2,«. 9. I 149 a, stk. 1, indsættes efter» 146, stk. 2 og 3,«:» 146 a, stk. 2,«10. I 157, stk. 10, nr. 6, ændres»stk. 2-5«til:»stk. 2-6«. 11. I 271, stk. 4, ændres»stk. 4 og 9«til:»stk. 5 og 10«. 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, dog jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsmin., j.nr. AI003654

2 2 Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens 64, stk. 1, 64, stk. 5, 81, stk. 1 og 2, 146, stk. 1, 146 a, 147, stk. 2, 149, stk. 1, og 149 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs 2, nr. 1 og 2 og 5-9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vurdering af forældreegnethed 2.1. Gældende ret 2.2. Overvejelser og lovforslag 3. Egenbetaling i forbindelse med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen 3.1. Gældende ret 3.2. Overvejelser og lovforslag 4. Egenbetaling for refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen 4.1. Gældende ret 4.2. Overvejelser og lovforslag 5. Øget egenbetaling for lægemidler til fertilitetsbehandling 5.1. Gældende ret 5.2. Overvejelser og lovforslag 6. De økonomiske konsekvenser for det offentlige 7. De administrative konsekvenser for det offentlige 8. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 9. De administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 10. De administrative konsekvenser for borgerne 11. De miljømæssige konsekvenser 12. Forholdet til EU-retten 13. Hørte myndigheder og organisationer 14. Sammenfattende skema 1. Indledning I lyset af behovet for at prioritere de offentlige udgifter er regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, enige om at indføre egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. Genopretningsplanen medfører, at der netto skal findes en offentlig mindreudgift på 200 mio. kr. inden for dette område. Det foreslås, at aftalen udmøntes ved: at der indføres egenbetaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen at der indføres egenbetaling for refertilisationer i det offentlige sundhedsvæsen at der indføres egenbetaling for sterilisationer i det offentlige sundhedsvæsen at der indføres øget egenbetaling for lægemidler, som anvendes til fertilitetsbehandling Samtidig foreslås det på baggrund af den senere tids debat om vurdering af forældreegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, at den nuværende 6 a i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. justeres. 2. Vurdering af forældreegnethed 2.1. Gældende ret Det følger af den nugældende 6 a, stk. 1, i lov om kunstig befrugtning, at hvis den ansvarlige læge vurderer, at der er åbenbar tvivl om et pars eller en kvindes evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling med kunstig befrugtning. Det er desuden fastsat i 6 a, stk. 2, at den ansvarlige læge med parrets eller den enlige kvindes samtykke skal inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes, hvis lægen finder, at der er begrundet tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen. Med parrets eller den enlige kvindes samtykke kan den praktiserende læge eller sociale myndigheder således inddrages ved vurderingen af omsorgsevnen. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning. Det bemærkes, at der i bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2007 om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning er fastsat nærmere regler for vurdering af forældreuegnet-

4 4 hed, herunder hvilke forhold der er af betydning for vurderingen, og hvilke forhold der ikke må tages med i vurderingen af forældreuegnethed Overvejelser og lovforslag Der har i den senere tid været debat om vurdering af forældreegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det har bl.a. været drøftet, om de nuværende regler i tilstrækkeligt omfang sikrer en grundig vurdering, inden en eventuel behandling iværksættes. På baggrund af den senere tids fokus på området foreslås der en mindre justering af 6 a, stk. 2, således at den ansvarlige læge i tvivlstilfælde ud over at indhente udtalelser fra anden sagkundskab også skal inddrage en anden relevant læge i vurderingen af, hvorvidt parret eller kvinden evner at drage omsorg for et barn efter fødslen. Hensigten er at styrke grundlaget for vurderingen af forældreegnethed, inden behandlingen påbegyndes. 3. Egenbetaling i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen 3.1. Gældende ret Efter de gældende regler i lov om kunstig befrugtning, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, må det offentlige sygehusvæsen kun yde behandling med kunstig befrugtning til par, der ikke har fælles børn, eller enlige kvinder, der ikke har børn, jf. lovens 1 a, stk. 1. Såfremt et par eller en enlig kvinde har fået et barn ved kunstig befrugtning og efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan det offentlige sygehusvæsen dog tilbyde opsætning af æg med henblik på, at parret eller kvinden kan få flere børn, jf. lovens 1 a, stk. 2. Der tilbydes ikke herudover behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sygehusvæsen med henblik på, at et par eller en enlig kvinde kan få flere børn. Ud over de i loven fastsatte regler om adgang til behandling med kunstig befrugtning er der i regionerne praksis for, at parret eller den enlige kvinde i forbindelse med fertilitetsbehandling kan blive tilbudt op til tre behandlinger med udtagne og befrugtede æg (IVF/ICSIbehandlinger). Det bemærkes, at IVF står for In Vitro Fertilisation (reagensglasbefrugtning) og ICSI står for Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion (mikroinsemination). Hos praktiserende speciallæger foretages der også behandling med kunstig befrugtning (inseminationer) i et vist omfang. I henhold til overenskomsten har alment praktiserende læger, der praktiserer i henhold til sundhedslovens 60, mulighed for at henvise til vederlagsfri undersøgelse og behandling hos praktiserende speciallæger og kan herunder henvise til fertilitetsydelser hos praktiserende speciallæger i gynækologi og obstetrik. Overenskomsten om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS) fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægepraksis i medfør af sundhedslovens 64. Det følger af 64, stk. 1, at regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog 64, stk. 4. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. 64, stk. 2. Det bemærkes, at gruppe 1-sikring betyder, at borgeren skal vælge en bestemt alment praktiserende læge. Lægehjælp hos denne læge er gratis, og lægehjælp hos en praktiserende speciallæge er også gratis, såfremt der foreligger en henvisning fra egen læge. I bestemte situationer er det ikke nødvendigt med en henvisning. Gruppe 2-sikring betyder, at en borger kan søge behandling hos enhver praktiserende læge, herunder en speciallæge uden en henvisning. Som gruppe 2-sikret har borgeren ret til tilskud til delvis dækning af udgifter til behandling hos praktiserende læge og speciallæge. Derudover er der knyttet en egenbetaling til lægehjælpen. Der er som udgangspunkt ikke egenbetaling for fertilitetsydelser for patienter i sikringsgruppe 1. Såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling hos en praktiserende speciallæge uden henvisning, sker behandlingen dog for sikredes egen regning. For patienter i sikringsgruppe 2 yder regionsrådet tilskud til fertilitetsydelser med samme beløb, som afholdes for tilsvarende ydelser til patienter i sikringsgruppe Overvejelser og lovforslag I lyset af behovet for at prioritere de offentlige udgifter er regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, enige om at indføre egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. Det foreslås derfor, at regionerne opkræver betaling for behandling med kunstig befrugtning til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog 1 a, stk. 2, i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forsk-

5 5 ning m.v. Det følger af 1 a, stk. 2, at en enlig kvinde eller et par, der har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, inden for 5 år kan tilbydes opsætning af æg med henblik på at få flere børn. Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke behandlinger regionerne kan opkræve betaling for, samt regler om regionernes opkrævning af betaling, herunder betalingens størrelse. Ændringerne vil medføre, at behandlingssøgende par eller enlige kvinder skal betale et gebyr pr. behandlingsforsøg (i forbindelse med insemination eller ægudtagning-ægoplægning). De behandlingssøgende par eller enlige kvinder har naturligvis også mulighed for at modtage behandling på private klinikker mod egenbetaling. Regeringen og Dansk Folkeparti er imidlertid enige om at fastholde muligheden for at blive behandlet på de offentlige sygehuse, blandt andet for at sikre, at der fortsat sker faglig udvikling, uddannelse og forskning på området. Indførelse af egenbetaling i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sygehusvæsen indebærer ikke ændringer vedrørende regionernes behandlingsniveau, d.v.s. tilbud om 3 gennemførte IVF-behandlinger (med friske æg) i forbindelse med barnløshed. Da det nuværende behandlingsniveau fastholdes, ventes udmøntningen ikke at medføre forskydninger mellem de offentlige og private fertilitetsklinikker. Den foreslåede egenbetaling pr. behandlingsforsøg indebærer, at der ikke indføres egenbetaling for forundersøgelser, udredning og diagnostik. Egenbetalingen sætter først ind, når kunstig befrugtning (behandlingsforsøg) er besluttet. Ved behandlingsforsøg forstås enten behandling med insemination eller behandling med IVF/ ICSI, d.v.s. ægudtagning og ægoplægning. Dette medfører bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks. kræft, og som derfor må afbryde et udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og diagnosticeringen. Da der er stor forskel på omkostningerne ved en IVFbehandling, evt. også en ICSI-behandling, og en mere simpel insemination, vil der blive sondret prismæssigt mellem behandlingerne. For så vidt angår IVF/ICSI, vil der desuden blive sondret mellem, om behandlingen foretages med friske eller optøede æg, idet omkostningerne for behandling med friske og frosne æg er ganske forskellige. Gebyrerne for en IVF/ICSI-behandling fastsættes således, at der betales pr. behandlingsforsøg, som omfatter ægudtagning og ægoplægning. Første forsøg med IVF/ ICSI vil koste kr. Det næste forsøg vil ligeledes koste kr. (evt kr., såfremt der er tale om oplægning af optøede æg) etc. Hertil kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af donorsæd skal faktureres særskilt til patienten. Det bemærkes, at gebyrerne for IVF/ICSI-behandling er fastsat ud fra hensyn til patienternes økonomiske formåen, opnåelse af den ønskede mindreudgift, jf. genopretningsplanen, samt afspejling af de reelle omkostninger. Gebyrerne for behandling med insemination fastsættes således, at der betales pr. behandlingsforsøg efter gældende ambulante besøgstakst (DAGS-takst) et forsøg med insemination vil således koste kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af donorsæd skal faktureres særskilt til patienten. DAGS-takster (Dansk Ambulant Grupperingssystem) svarer til DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper). Forskellen er dog, at DAGS-takster anvendes i forbindelse med ambulant behandling, mens DRG-takster anvendes ved stationær behandling. Taksten for inseminationsbehandling i sygehusregi afregnes med taksten for et ambulant besøg (DAGS-BG50A), der i 2010 er kr. Det bemærkes, at gebyrerne for behandlingsforløb med hhv. insemination og IVF/ICSI ikke må overstige de gældende takster, der beregnes årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger. For så vidt angår behandling med kunstig befrugtning i speciallægepraksis, er det regeringens opfattelse, at man i forlængelse af aftalen om genopretning af dansk økonomi bør ensarte tilbuddet om kunstig befrugtning i hele det offentlige sundhedsvæsen. Med lovforslaget foreslås det således, at regionsrådene ikke tilbyder vederlagsfri behandling i speciallægepraksis med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation af personer, der efter 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden tilladelse. Når disse behandlinger tages ud af speciallægeoverenskomsten som konsekvens af ændringerne af 64, stk. 1 og 5, indebærer det, at speciallægerne selv kan fastsætte størrelsen af de honorarer, som speciallægerne vil opkræve fra patienterne. 4. Egenbetaling for refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen 4.1. Gældende ret Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder på nuværende tidspunkt vederlagsfrie sterilisationer, jf. sundhedslovens 64 om behandling hos praktiserende speciallæge og 81 om vederlagsfri sygehusbehandling samt sund-

6 6 hedslovens kapitel 30 om sterilisation, og desuden vederlagsfrie refertilisationer, jf. sundhedslovens 64 om behandling hos praktiserende speciallæge og 81 om vederlagsfri sygehusbehandling. Udgangspunktet for reglerne om sterilisation i sundhedsloven er, at enhver person over 25 år uden tilladelse kan blive steriliseret, jf. sundhedslovens 105, stk. 1. Uanset alder kræves der, jf. sundhedslovens 110, tilladelse til sterilisation, hvis den, som har fremsat anmodning om sterilisation på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, skal der også meddeles tilladelse til sterilisation, jf. sundhedslovens Overvejelser og lovforslag Sterilisation kan anvendes som alternativ til andre præventionsmidler, der er forbundet med egenbetaling, f.eks. p-piller. Udgangspunktet for reglerne om sterilisation i sundhedsloven er, at enhver person over 25 år uden tilladelse kan blive steriliseret, jf. sundhedslovens 105, stk. 1. Det foreslås, at der indføres egenbetaling for personer, som bliver steriliseret efter denne bestemmelse på de offentlige sygehuse. Egenbetalingen vil således omfatte habile personer over 25 år. Personer, som ifølge sundhedsloven skal indhente en tilladelse forinden sterilisation, vil ikke blive omfattet af egenbetalingen. Det drejer sig bl.a. om personer, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid, er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. 105, stk. 2, og 110. Endvidere vil personer, som er omfattet af sundhedslovens 111 ej heller skulle betale for sterilisation i det offentlige sygehusvæsen. Fritaget for egenbetaling vil desuden være personer, som i medfør af sundhedslovens 106, kan blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for liv eller for alvorlig og varig forringelse af kvindens legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. Det foreslås desuden, at der indføres egenbetaling i forbindelse med refertilisation. Det bemærkes, at refertilisation er et operativt indgreb, som tilstræber at genåbne æggeledere (kvinder) eller sædudførselsgange (mænd). Der foretages kun et særdeles begrænset antal refertilisationer. Om egenbetaling for refertilisation og sterilisation skal det bemærkes, at betalingens størrelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Betalingens størrelse vil svare til de gældende takster. For så vidt angår sterilisation i sygehusvæsenet er taksten ca kr. for mænd (DRG 1204), mens taksten for kvinder er ca kr. (DRG 1311). For refertilisation i sygehusvæsenet er taksten i alt kr. (DAGS PG07B + DAGS BG50A). Det bemærkes, at gebyrerne for behandlingsforløb med hhv. sterilisation og refertilisation ikke må overstige de gældende takster, der beregnes årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger. 5. Øget egenbetaling til lægemidler til fertilitetsbehandling 5.1. Gældende ret Lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling, er i dag omfattet af de almindelige regler om tilskud til lægemidler i sundhedslovens afsnit X. Der ydes efter de gældende regler tilskud til lægemidler, som af Lægemiddelstyrelsen er meddelt generelt tilskud. Herudover ydes der generelt klausuleret tilskud betinget af, at lægemidlet er ordineret på recept til behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper. Uanset, at lægemidlet ikke er meddelt tilskud, kan Lægemiddelstyrelsen i særlige tilfælde bestemme, at der skal ydes tilskud til køb af et lægemiddel (enkelttilskud). Kriterierne for bevilling af medicintilskud fremgår af medicintilskudsbekendtgørelsen. Størrelsen af borgerens tilskud afhænger af borgerens samlede udgift til medicin med tilskud opgjort i tilskudspriser, jf. lovens 150, som personen har købt inden for en periode på 1 år, der regnes for første indkøbsdato (tilskudsperiode). En ny tilskudsperiode starter første gang borgeren køber lægemidler med tilskud efter udløbet af den foregående tilskudsperiode. Hvert år ændres grænserne (beløbsgrænserne) med satsreguleringsprocenten for, hvor meget borgerne selv skal betale for medicin, og hvor meget regionerne betaler. Jo større udgifter, borgeren har til tilskudsberettiget medicin, jo mere får borgeren i tilskud inden for en periode på ét år (tilskudsperioden). Derudover afhænger tilskuddets størrelse også af, om borgeren er under eller over 18 år ved starten af tilskudsperioden. Sammenhængen mellem tilskuddets størrelse og den samlede årlige udgift til tilskudsberettiget medicin, før

7 7 tilskuddet er trukket fra, ses af nedenstående tabel 1, der anvender de fra 1. januar 2010 gældende beløbsgrænser: Tabel 1 Samlet årlig udgift Tilskud til Tilskud til pr. person til tilskud- sberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra personer over 18 år, pct. personer under 18 år, pct kr kr kr Over kr Grænse for kronikertilskud (skal søges af lægen) Voksne: Over kr. 100 (egenbetaling = 3490 kr.) Børn og unge under 18 år: Over kr. (egenbetaling= 3490 kr.) 100 En lang række af de lægemidler, der er godkendt og anvendes til fertilitetsbehandling, har i dag generelt tilskud og indgår således automatisk i opgørelsen af den årlige samlede udgift til tilskudsberettigede lægemidler. Borgerens tilskud beregnes i henhold til ovennævnte procentsatser og beløbsgrænser. Som det fremgår af ovennævnte tabel, er der mulighed for at få 100 pct. i tilskud til tilskudsberettigede lægemidler, når den samlede årlige udgift overstiger kr. (for voksne) (kronikertilskud). Beløbet på kr. svarer til, at borgeren har haft en egenbetaling på kr. på et år. Kronikertilskud bevilges i medfør af sundhedslovens 147 af Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra den behandlende læge til personer med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler. Der ydes efter denne bestemmelse i dag 100 pct. i tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling til personer med kronikerbevilling. Cirka kvinder i medicinsk fertilitetsbehandling havde en kronikerbevilling i Overvejelser og lovforslag I lyset af behovet for at prioritere de offentlige udgifter foreslås det, at der indføres øget egenbetaling på lægemidler til fertilitetsbehandling. Det foreslås derfor, at der indføres en egenbetalingsgrænse per person på kr. årligt for lægemidler til fertilitetsbehandling. Overstiger borgerens udgift til disse lægemidler kr. årligt opgjort i tilskudspriser (2011-niveau), ydes 100 pct. i tilskud til den del, der overstiger kr. Samtidig bortfalder muligheden for at få en kronikerbevilling til brug for køb af lægemidler til fertilitetsbehandling. Der ændres alene i størrelsen af det medicintilskud, borgeren har ret til efter loven. De grundlæggende principper for opgørelse og beregning af medicintilskud herunder til lægemidler til fertilitetsbehandling ændres ikke. Der ydes fortsat alene tilskud til disse lægemidler, såfremt lægemidlerne har generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud rettet mod fertilitetsbehandling, eller hvis borgeren har fået enkelttilskud til køb af lægemidlet i medfør af de almindelige regler herom. I opgørelsen af borgerens saldo indgår lægemidlernes tilskudspris, og tilskuddet ydes til lægemidlernes tilskudspris efter de almindelige regler herom. Der kan bevilges forhøjet tilskud til lægemidlerne efter de gældende regler herom. Det forudsættes, at der med ændringer i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), Medicinpriser og apotekernes IT-systemer etableres mulighed for at beregne tilskud efter samme principper, som i dag gælder for alle tilskudsberettigede lægemidler. Der vil blive oprettet en parallel saldo (CTR-B) i CTR til opgørelse og beregning af tilskuddet til disse lægemidler på baggrund af indberetninger fra apoteket om borgerens køb af disse lægemidler med henblik på, at tilskuddet kan ydes i ekspeditionsøjeblikket. Ved køb af receptordinerede lægemidler, ordineret til fertilitetsbehandling, skal kunden have udleveret en kassebon, hvoraf fremgår oplysninger om borgerens saldo i CTR-B, slutdato for tilskudsperioden i CTR-B etc., således som det i dag er tilfældet ved køb af tilskudsberettigede lægemidler på apoteket. Det forudsættes, at receptbekendtgørelsens regler herom justeres i overensstemmelse hermed. 6. De økonomiske konsekvenser for det offentlige Som følge af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, skal der netto findes en offentlig mindreudgift på 200 mio. kr. Den konkrete udmøntning af aftalen giver et beregnet provenu, jf. nedenstående tabel 2. Tabel 2 Samlet årligt provenu ved egenbetaling på de omtalte behandlinger og forbruget af medicin (beregnet ud fra 2009-aktivitet, 2010-prisniveau) Behandling Sektor Provenu (mio. kr.) Sterilisation Sygehus 50,0 Speciallæge 6,3 Refertilisation Sygehus 0,3

8 8 Medicin ved loft på kr. Apotek 100, /år Kunstig befrugtning IVF/ Sygehus 29,3 ICSI (friske æg) Kunstig befrugtning IVF/ Sygehus 3,5 ICSI (optøede æg) Insemination med egen sæd Sygehus 3 Insemination med donor Sygehus 1,4 sæd Insemination Speciallæge 14,4 I alt 209,1 Forslaget medfører merudgifter for staten til udvikling og drift af de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i Lægemiddelstyrelsens Lægemiddeloplysningssystem (LOS) og Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR). Dette forventes at medføre udviklingsomkostninger for i alt ca. 3 mio. kr., samt ca kr. til årlig drift. Forslaget medfører desuden merudgifter for staten til udvikling og drift af de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i apotekersystemerne. Udgifterne til apotekernes leverandører skønnes at udgøre 8,5 mio. kr. for udvikling af de IT-løsninger, som vurderes at være nødvendige for at opnå en smidig løsning. Herudover er der merudgifter for staten i forbindelse med oplysningsvirksomhed om regelændringerne til borgere, læger, apotekere. Dette forventes at medføre udgifter for ca. 1,5 mio. kr. 7. De administrative konsekvenser for det offentlige Det forventes, at forslaget vil medføre mindre administrative konsekvenser for regionerne i forbindelse med opkrævning af betaling. 8. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. I det omfang lovforslaget resulterer i faldende efterspørgsel på området vedr. behandling med kunstig befrugtning, kan forslaget have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang lovforslaget resulterer i en ændret eller reduceret efterspørgsel efter medicin til fertilitetsbehandling, kan det have økonomiske konsekvenser for lægemiddelvirksomheder. Endvidere kan lovforslaget medføre økonomiske konsekvenser for private forsikringsselskaber, som tilbyder forsikring for medicinudgifter eller ydelser i øvrigt, der er omfattet af dette lovforslag. 9. De administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 10. De administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 11. De miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 12. Forholdet til EU-retten Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal underrette kommissionen om ændringer i reglerne vedrørende lægemidlernes inddragelse under de nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse, at den øgede egenbetaling på lægemidler til fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er forenelig med bestemmelserne i direktivet. Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter. 13. Hørte myndigheder og organisationer Lovudkastet vedr. ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt sundhedsloven har i perioden fra den 30. september 2010 til den 15. oktober 2010 været sendt i høring hos: Danske Regioner, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL, Amgros, Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab, Danmarks Optikerforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Kiropraktor Forening,Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Lægeforeningen, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægernes Nye Landsforening, Yngre Læger, 3F, Bedre Psykiatri landsforeningen for pårørende, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Det Centrale Handicapråd, Facebookgruppen Behand-

9 9 ling af barnløse SKAL være gratis!, Forbrugerrådet, Foreningen Pårørende til Sindslidende, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND, Patientforeningen i Danmark, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Anker Fjord Hospice, Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Center for sundhed og træning, Middelfart, Center for sundhed og træning, Århus, Center for sundhed og træning, Skælskør, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT Råd for ITog persondatasikkerhed, Diakonissestiftelsens Hospice, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Epilepsihospitalet i Dianalund, Falck A/S, Foreningen af Parallelimportører af lægemidler, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i Skælskør, Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice Limfjord, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Vendsyssel, Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Institut for Muskelsvind, KamillianerGaardens Hospice, Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten, Lægemiddelindustriforeningen, Megros, Mødrehjælpen, OA- SIS, PTU s RehabiliteringsCenter, RCT- København, RCT-Jylland, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Sankt Lukas Hospice, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, Sct. Maria Hospice, Sex og Samfund, Sygesikringen Danmark, VaccinationsForum, Vejlefjord, Beredskabsstyrelsen, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Institut for Menneskerettigheder, Lægemiddelskadeankenævnet, Lægemiddelstyrelsen, Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet, Rigsrevisionen, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Økonomi- og erhvervsministeriet. Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på under Høringsportalen. 14. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ Negative konsekvenser/ mindre udgifter merudgifter Økonomiske konsekvenser for det209,1 mio. kr. mindreudgift Omkostninger i forbindelse med offentlige udbygningen af Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister samt tilpasninger i apotekernes systemer. Administrative konsekvenser for det offentlige Ingen Økonomiske konsekvenser for er-ingehvervslivet Mindre administrative konsekvenser for regionerne i forbindelse med opkrævning af betaling. I det omfang lovforslaget resulterer i faldende efterspørgsel på området vedr. behandling med kunstig befrugtning, kan forslaget have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang lovforslaget resulterer i en ændret eller reduceret efterspørgsel efter medicin til fertilitetsbehandling, kan det have økonomiske konsekvenser for lægemiddelvirksomheder. Hertil kommer mulige økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber som tilbyder forsikring for medicinudgifter eller

10 10 ydelser i øvrigt, der er omfattet af dette lovforslag. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Forholdet til EU-retten Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal underrette kommissionen om ændringer i reglerne vedrørende lægemidlernes inddragelse under de nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse, at den øgede egenbetaling på lægemidler til fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er forenelig med bestemmelserne i direktivet. Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 ( 6 a, stk. 2) Til 1 Der har i den senere tid været opmærksomhed omkring de gældende regler for vurdering af forældreegnethed i forbindelse med kunstig befrugtning. Det følger 6 a, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling mv., at den ansvarlige læge skal afvise behandling med kunstig befrugtning, hvis lægen vurderer, at der er åbenbar tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen. Det er desuden fastsat i 6 a, stk. 2, at den ansvarlige læge med parrets eller den enlige kvindes samtykke skal inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes, hvis lægen finder at der er begrundet tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen. Med parrets eller den enlige kvindes samtykke kan den praktiserende læge eller sociale myndigheder således inddrages ved vurderingen af omsorgsevnen. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning. Formålet med i 2006 at lovfæste princippet om, at lægen vurderer forældrenes uegnethed, var at sikre, at samfundet ikke gennem behandlingstilbud med kunstig befrugtning medvirker til, at der fødes børn, hvis opvækstbetingelser på forhånd vurderes at være meget tvivlsomme. Det er i forarbejderne fra lovændringen i 2006 tilkendegivet, at der som udgangspunkt ikke bør opstilles strenge krav til et kommende forældreskab, der etableres via kunstig befrugtning, hvorfor de meget omfattende prøvninger, der finder sted ved adoption og ved tvangsfjernelse af børn, ikke bør finde anvendelse. Det er således tilstræbt, at den kunstige befrugtning har en så stor tilnærmelse til den naturlige reproduktion som muligt. Med dette udgangspunkt foreslås det, at den nugældende 6 a, stk. 2, udvides, således at den ansvarlige læge i tvivlssituationer skal inddrage en anden læge i vurderingen af forældreegnethed ud over inddragelse af anden sagkundskab. Ændringen tilsigter, at der er i lægefagligt regi foretages en grundigere vurdering af parrets eller den enlige kvindes evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen. Til nr. 1-2 ( 64) Til 2 Ministeren bemyndiges i bestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene ikke kan yde bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation, som udføres af praktiserende speciallæger eller af speciallæger, der ikke har overenskomst med regionerne, jf. sundhedslovens 64, stk. 1, eller 64, stk. 2-3.

11 11 Det vil således ved bekendtgørelse blive fastsat, at der ikke indføres egenbetaling for forundersøgelser, udredning og diagnostik. Dette vil fortsat være en del af det vederlagsfrie offentlige sundhedstilbud i forbindelse med behandling i speciallægeregi. Egenbetalingen sætter først ind, når kunstig befrugtning (behandlingsforsøget) er besluttet. Dette medfører bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks. kræft, og som derfor må afbryde et udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og diagnosticeringen. Selve ydelserne omfattet af 2, nr. 2, vil således udgå af overenskomsten om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS), der fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægepraksis i medfør af sundhedslovens 64. I lyset af opsigelsesvarslerne i den nuværende overenskomst om speciallægehjælp foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens 2, nr. 1-2, vedrørende ydelser i speciallægepraksis. Bestemmelsen forventes at blive sat i kraft snarest muligt i første halvår af Til nr. 3-4 ( 81) Den foreslåede ændring af 81, stk. 1, som affattet ved lovforslagets 2, nr. 3, betyder, at bestemte behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der efter 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden tilladelse, undtages sundhedslovens 81 om vederlagsfri sygehusbehandling. Den foreslåede ændring i 2, nr. 4, indebærer, at regionsrådene opkræver betaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der efter 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte behandlinger. Det vil således ved bekendtgørelse blive fastsat, at der ikke indføres egenbetaling for forundersøgelser, udredning og diagnostik. Egenbetalingen sætter først ind, når kunstig befrugtning (behandlingsforsøget) er besluttet. Ved behandlingsforsøg forstås enten behandling med insemination eller behandling med IVF/ICSI, d.v.s. ægudtagning og ægoplægning. Dette medfører bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks. kræft, og som derfor må afbryde et udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og diagnosticeringen. Det bemærkes, at definitionen af kunstig befrugtning fremgår af 1 i lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september Der er således tale om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning mv., der foretages af en læge eller under en læges ansvar, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. I medfør af den foreslåede bestemmelse skal regionsrådene opkræve betaling for behandling med kunstig befrugtning til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. Regionsrådene vil desuden skulle opkræve betaling for behandling af en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, og som får opsat æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn. Ændringen vil medføre, at behandlingssøgende par eller enlige kvinder skal betale et gebyr pr. behandlingsforsøg (i forbindelse med ægudtagning og ægoplægning). De behandlingssøgende par eller enlige kvinder har naturligvis også mulighed for at modtage behandling på private klinikker mod egenbetaling. Da der er stor forskel på omkostningerne ved en IVFbehandling, evt. også en IVF-behandling kombineret med ICSI, og en mere simpel insemination, vil der blive sondret prismæssigt mellem behandlingerne. For så vidt angår IVF/ICSI, vil der desuden blive sondret mellem, om behandlingen foretages med friske eller optøede æg, idet omkostningerne for behandling med friske og frosne æg er ganske forskellige. Gebyrerne for en IVF/ICSI-behandling fastsættes således, at der betales pr. behandlingsforsøg første forsøg med IVF/ICSI vil således koste kr. Det næste forsøg vil ligeledes koste kr. (evt kr., såfremt der er tale om oplægning af optøede æg) etc. Hertil kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af donorsæd skal faktureres særskilt til patienten. Det bemærkes, at gebyrerne for behandlingsforløb med hhv. insemination og IVF/ICSI ikke må overstige de gældende takster, der beregnes årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i den nuværende praksis, hvor rekvisition af sæd foretages af afdelingen på baggrund af lægens faglige vurdering i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning o.a. reproduktionsfremmende behandling, 2006.

12 12 Tabel 3 Gebyrer i forbindelse med IVF/ICSI i sygehusvæsenet 2010 IVF/ICSI behandling med friske æg IVF/ICSI behandling med optøede æg Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Som det fremgår af den foreslåede 81, stk. 2, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om regionernes opkrævning, herunder betalingens størrelse. Gebyrerne for behandling med insemination fastsættes således, at der betales pr. behandlingsforsøg efter gældende ambulante besøgstakst (DAGS-takst) et forsøg med insemination vil således koste kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af donorsæd skal faktureres særskilt til patienten. DAGS-takster (Dansk Ambulant Grupperingssystem) svarer til DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper). Forskellen er dog, at DAGS-takster anvendes i forbindelse med ambulant behandling, mens DRG-takster anvendes ved stationær behandling. Taksten for inseminationsbehandling i sygehusregi afregnes med taksten for et ambulant besøg (DAGS-BG50A), der i 2010 er kr. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i den nuværende praksis, hvor rekvisition af sæd foretages af afdelingen på baggrund af lægens faglige vurdering i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning o.a. reproduktionsfremmende behandling, Tabel 4 Gebyrer i forbindelse med insemination i sygehusvæsenet 2010 Insemination partnersæd Insemination donorsæd Beløbet reguleres som følge af den årlige takstberegning og vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Som det fremgår af den foreslåede 81, stk. 2, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om regionernes opkrævning, herunder betalingens størrelse. Indførelse af egenbetaling i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige sygehusvæsen forudsættes ikke at ændre på regionernes behandlingsniveau, d.v.s. tilbud om 3 gennemførte IVFbehandlinger med friske æg i forbindelse med barnløshed. Da det nuværende behandlingsniveau fastholdes, ventes udmøntningen ikke at medføre forskydninger mellem de offentlige og private fertilitetsklinikker. For så vidt angår behandling med kunstig befrugtning i speciallægepraksis, er det regeringens opfattelse, at man i forlængelse af aftalen om genopretning af dansk økonomi bør ensarte tilbuddet om kunstig befrugtning i hele det offentlige sundhedsvæsen. Med lovforslaget foreslås det således, at regionsrådene ikke tilbyder vederlagsfri behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i speciallægepraksis, jf. 105, stk. 1. Når disse behandlinger tages ud af speciallægeoverenskomsten som konsekvens af ændringerne af 64, stk. 1 og 5, indebærer det, at speciallægerne selv kan fastsætte størrelsen af de honorarer, som speciallægerne vil opkræve fra patienterne. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, indføres der desuden egenbetaling for sterilisation af habile personer over 25 år. Personer, som ifølge sundhedsloven skal indhente en tilladelse forinden sterilisation, vil ikke blive omfattet af egenbetalingen, jf. sundhedslovens 110 og 111. Det drejer sig om personer som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. sundhedslovens 110. Det drejer sig desuden personer under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, og hvor den pågældende er sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, jf. sundhedslovens 111. Endvidere vil egenbetalingen ikke omfatte de situationer, som fremgår af sundhedslovens 106, hvoraf det følger, at en kvinde under 25 år kan blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. Egenbetalingen vil således ej heller omfatte situationen, som er reguleret i 106, stk. 2, hvorefter kvindens ægtefælle eller samlever under 25 år i stedet kan få tilladelse til sterilisation, jf. dog 107, stk. 3, hvis betingelserne i 106, stk. 1, er opfyldt. Det foreslås endvidere, at der indføres egenbetaling i forbindelse med refertilisation. Det bemærkes, at der kun foretages et særdeles begrænset antal refertilisationer. Der er således ifølge Landspatientregistret ikke foretaget refertilisation på kvinder i

13 13 Om egenbetaling for refertilisation og sterilisation skal det bemærkes, at betalingens størrelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Betalingens størrelse vil svare til de nuværende ambulante takster (DAGS takster). For så vidt angår sterilisation i sygehusvæsenet er taksten ca kr. for mænd, mens taksten for kvinder er ca kr. For refertilisation i sygehusvæsenet er taksten i alt kr. Det bemærkes, at gebyrerne for behandlingsforløb med hhv. sterilisation og refertilisation ikke må overstige de gældende takster, der beregnes årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger. Beløbet reguleres som følge af den årlige takstberegning én gang om året og fastsættes ved bekendtgørelse. Som det fremgår af den foreslåede 81, stk. 2, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om regionernes opkrævning, herunder betalingens størrelse. Til nr. 5 ( 146, stk. 1) Med den foreslåede ændring henvises til, at beregning af tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling ikke sker efter de gældende almindelige beløbsgrænser og procentsatser efter sundhedslovens 146, stk. 2 og 3. Tilskuddets størrelse til borgerens køb af disse lægemidler foreslås reguleret i henhold til en ny bestemmelse i 146 a. Til nr. 6 ( 146 a) Med den foreslåede nye bestemmelse 146 a vil tilskuddet til lægemidler til fertilitetsbehandling blive opgjort separat. På baggrund af indberetninger fra apoteket til en separat saldo (CTR-B) i CTR af borgerens køb af lægemidler til fertilitetsbehandling, vil borgerens tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling blive beregnet. Hvis den samlede udgift opgjort i tilskudspriser inden for en periode på 1 år til lægemidler til fertilitetsbehandling ikke udgør kr. eller derunder, vil der ikke blive ydet ikke tilskud. Overstiger den samlede udgift, opgjort i tilskudspriser inden for en periode på 1 år, kr., vil tilskuddet udgøre 100 pct. af den del, som overstiger kr. Til nr. 7 ( 147, stk. 2) Når der i 147 foreslås indsat et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling, er ikke omfattet af stk. 1, skyldes det, at muligheden for at få en kronikerbevilling til brug for køb af lægemidler til fertilitetsbehandling, bortfalder. Til nr. 8 ( 149) Henvisningen til 146 a to steder i 149 sker for at sikre, at regulering for udbetaling af for lidt eller meget i tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling omfattes af den almindelige håndtering af udligningsbeløb, jf. sundhedslovens 149. Til nr. 9 ( 149 a) Det foreslås i 149 a at henvise til 146 a, stk. 2, således, at det fremgår, at beløbsgrænsen efter 146 a, stk. 2, vil blive reguleret en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Dette svarer til den regulering af beløbsgrænserne i 146, stk. 2 og 3, der foretages i dag. Til nr. 10 Der er tale om en henvisningsfejl i forbindelse med ændring af sundhedslovens 157 ved lov nr. 534 af 26. maj 2010 (vedr. bl.a. tilpasning af adgangen til elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske Vaccinationsregister m.v.), der rettes. Til nr. 11 Der er tale om en henvisningsfejl i forbindelse med ændring af sundhedslovens 271 ved lov nr. 534 af 26. maj 2010 (vedr. bl.a. tilpasning af adgangen til elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske Vaccinationsregister m.v.), der rettes. Til 3 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011 som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, jf. dog jf. 3, stk. 2. Med 3, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte ikrafttræden af lovforslagets 2, nr. 1og 2, og 5-9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Bemyndigelsen til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. ikrafttræden af lovforslaget 2, nr. 1 og 2, skal ses i lyset af opsigelsesvarslerne i den nuværende overenskomst om speciallægehjælp. Bestemmelsen forventes at blive sat i kraft snarest muligt i første halvår af For at sikre at bestemmelserne i 2, nr. 5-9 ikke sættes i kraft, før udbygningen af Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister er tilrettet, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at sætte bestemmelserne i kraft. Bestemmelserne forventes at blive sat i kraft snarest muligt i første halvdel af 2011.

14 14 Til 4 Loven om kunstig befrugtning gælder ikke for Færøerne eller Grønland. For Færøernes vedkommendes kan loven helt eller delvist sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger. For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler på sundhedsområdet overgået til selvstyrets myndigheder.

15 15 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt sundhedsloven (Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning mv.) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, foretages følgende ændring: 6 a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling med kunstig befrugtning. Stk. 2. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, finder, at der er begrundet tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning. Stk. 3. Afviser en læge at indlede behandling med kunstig befrugtning på grund af forhold omhandlet i stk. 1 og 2, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen senest 4 uger efter lægens afgørelse. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk I 6 a, stk. 2, 1.pkt., indsættes efter»inddrage«:»en anden læge samt«2

16 16 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretages følgende ændringer: 64. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1. Stk. 3. Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækning af udgiften efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang. 1.I 64, stk. 1, indsættes efter»stk. 4«:»og 5«2. I 64 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller tilskud efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation eller sterilisation.«81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når re- 3.I 81, stk. 1, ændres:»stk. 2-4«til:»stk. 2-5«. 4. I 81 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2.Regionsrådet opkræver betaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der efter 105, stk. 1, kan blive

17 17 gionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs- og sundhedsministeren uanset reglerne i 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen Tilskuddets størrelse afhænger af den samlede udgift opgjort i tilskudspriser, jf. 150, til lægemidler med tilskud i henhold til 144, 145 og 158 a, som personen har købt inden for en periode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato. En ny periode indledes første gang, patienten køber lægemidler med tilskud i henhold til 144, 145 eller 158 a efter udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 800 kr., ydes ikke tilskud til personer over 18 år. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år 800 kr., udgør tilskuddet til personer over 18 år 1) 50 pct. af den del, som overstiger 800 kr., men ikke kr., 2) 75 pct. af den del, som overstiger kr., men ikke kr., og 3) 85 pct. af den del, som overstiger kr. Stk. 3. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke kr., udgør tilskuddet til personer under 18 år 60 pct. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år kr., udgør tilskuddet til personer under 18 år 1) 75 pct. af den del, som overstiger kr., men ikke kr., og 2) 85 pct. af den del, som overstiger kr. Stk. 4. Fylder en person 18 år i en allerede indledt periode på 1 år, beregnes tilskud efter stk. 3, indtil denne periode udløber. steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte behandlinger.«stk. 2-4 bliver herefter stk I 146, stk. 1, 1. og 2. pkt. indsættes efter» 144, 145«:»,146 a«. 6. Efter 146 indsættes før overskriften»kronikertilskud og terminaltilskud«:

18 18» 146 a.tilskuddet til lægemidler omfattet af 144 eller 145, der ordineres til fertilitetsbehandling, afhænger af personens samlede udgift hertil opgjort i tilskudspriser, jf. 150, inden for en periode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato, og beregnes i henhold til de i stk. 2 fastsatte beløbsgrænser og procentsatser. En ny periode indledes første gang, patienten køber lægemidler med tilskud til fertilitetsbehandling efter udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling, såfremt den samlede udgift udgør kr. eller derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år kr., udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger kr.«147. Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, at for personer med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler kan tilskuddet til køb af lægemidler med tilskud i henhold til 144, 145 og 158 a udgøre 100 pct. af den del af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser, som udgør mere end kr. årligt (kronikertilskud) Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som overstiger det, patienten efter regler i 146, stk. 2 og 3, og 147 og 148 var berettiget til, skal der reguleres herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb af lægemidler med tilskud i henhold til 144, 145 og 158 a. Reguleringen kan dog i helt særlige tilfælde udskydes til det næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemidler. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som er mindre end det, patienten efter reglerne i 146, stk. 2 og 3, og 147 og 148 var berettiget til, reguleres der herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb af lægemidler med tilskud. 7. I 147 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling.«8. I 149, stk. 1, indsættes to steder efter» 146, stk. 2 og 3,«:» 146 a, stk. 2,«.

19 19 Stk. 2. Ved patientens død bortfalder regionsrådets krav på regulering, mens krav mod regionsrådet skal fremsættes senest 1 år efter patientens død. Oplysninger om lægemiddelkøb, herunder oplysninger om udligningsbeløb m.v., slettes fra Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister, jf. 156, 1 år efter patientens død. 149 a. En gang årligt den 1. januar reguleres de beløb, der er nævnt i 146, stk. 2 og 3, og 147, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Beløbsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. 9. I 149 a, stk. 1, indsættes efter» 146, stk. 2 og 3,«:» 146 a, stk. 2,«157. Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger, herunder ordination, køb, udlevering, indtagelse, dosisændring, ophør og sundhedspersoners instruktioner om brug af medicin samt oplysninger, der er relateret til borgernes medicinoplysninger. Stk. 2. Den læge, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når det er nødvendigt for behandlingen. Alment praktiserende læger kan tillige benytte registeret til at finde egne patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler. Praktiserende speciallæger kan tillige benytte registeret til at finde patienter, som speciallægen har ordineret et eller flere lægemidler til, og som behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler. Stk. 3. Den tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, sundhedsplejerske, social- og sundhedsassistent og plejehjemsassistent, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om en patient, når det er nødvendigt for behandlingen. Stk. 4. Den sygehusansatte farmaceut eller farmakonom, der efter udpegning af sygehusledelsen af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde foretager medicingennemgang eller -afstemning, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten,

20 når dette er nødvendigt for den pågældendes behandling af patienten. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre personer, der som led i deres erhverv udleverer medicin til en patient eller håndterer medicinoplysninger, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når dette er nødvendigt for disse personers behandling af patienten. Stk. 6. Apotekere og apotekspersonale har adgang til de oplysninger, der er registreret om en medicinbruger, når denne har givet mundtligt eller skriftligt samtykke hertil. Apotekere og apotekspersonale har adgang til oplysninger, der er registreret om ordinationer, når adgangen er nødvendig for ekspedition af ordinationen. Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Sundhedsstyrelsen kan få adgang til oplysninger, der er registreret om en patient, når dette er nødvendigt for tilsynet med lægers og tandlægers ordination af specifikke typer lægemidler, herunder afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika. Stk. 8. Lægemiddelstyrelsen har adgang til oplysninger i registret, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af Lægemiddelstyrelsens forpligtelser m.v. som dataansvarlig, og når det er nødvendigt til brug for styrelsens behandling af bivirkningsindberetninger. Lægemiddelstyrelsen har endvidere adgang til at fremfinde statistiske oplysninger om lægemiddelforbrug i de registrerede oplysninger, i det omfang sådanne oplysninger ikke er tilgængelige via Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Stk. 9. De personer, der efter stk. 2-4 og 6 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 har adgang til elektroniske medicinoplysninger, må alene anvende oplysningerne med henblik på at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugernes lægemiddelanvendelse, medmindre medicinbrugeren har givet mundtligt eller skriftligt samtykke til anden anvendelse. Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften m.v. af registeret og fastsætter herunder nærmere regler om, 20

3. 81, stk. 1, affattes således: Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5.

3. 81, stk. 1, affattes således: Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling i forbindelse med behandling

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

UDKAST 28. FEBRUAR 2014

UDKAST 28. FEBRUAR 2014 1 UDKAST 28. FEBRUAR 2014 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede kriterier for kastration og justeringer

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven - hjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven - hjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403189 Dok. Nr.: 1567412 Dato: 03. november 2014 Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

L 102 Høringsnotat: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)

L 102 Høringsnotat: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 102 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMIHO Sags nr.: 1304006 Dok. Nr.: 1352325

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sags nr.: 1403230 Dok. nr.: 1593561 December 2014 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) L 7 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere