OUT OF THE ARMCHAIR. Filosoffer fra RUC i felten 1. januar august Redigeret af Jakob v. H. Holtermann & Pelle Guldborg Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OUT OF THE ARMCHAIR. Filosoffer fra RUC i felten 1. januar 2007-15. august 2008. Redigeret af Jakob v. H. Holtermann & Pelle Guldborg Hansen"

Transkript

1 OUT OF THE ARMCHAIR Filosoffer fra RUC i felten 1. januar august 2008 Redigeret af Jakob v. H. Holtermann & Pelle Guldborg Hansen

2 Indholdsfortegnelse Forord (ved Jakob v. H. Holtermann & Pelle Guldborg Hansen)...3 Gamle mødre - hvorfor ikke? (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen, Politiken 4. januar 2007)...5 Når straf og latter følges ad (interview med Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 19. januar 2007)...6 Selvtægt:»Godt gået, urmager!«(interview med Jesper Ryberg, Politiken 19. januar 2007)...11 Verdens straffe: Øje for øje eller straf til gavn (interview med Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 2. februar 2007)...13 Fri mig for Charlotte Simmons (kronik/debatindlæg af Kasper Risbjerg Eskildsen, Weekendavisen 2. februar 2007)...17 Retfærdighed for at genoprette roen (interview med Jakob v.h. Holternann & Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 12. februar 2007).20 Straf vægtes højere end national forsoning (interview med Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 16. februar 2007)...23 Vi dømmer med følelserne (interview med Jesper Ryberg, Nyhedsavisen 18. februar 2007)...27 Fra den religiøse æggeskal (kronik/debatindlæg af Jakob v. H. Holtermann, Berlingske Tidende 19. februar 2007)...29 Latter, forvirring, undren og vrede (kronik/debatindlæg af Kasper Risbjerg Eskildsen, Weekendavisen 13. april 2007)...30 Ekspert: Erstat dommere med computere (interview med Martin Mose Bentzen, metroexpress 26. april 2007)...33 Fri EPO! (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen, Berlingske Tidende 1. juni 2007)...34 Pårørende har for megen indflydelse (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen m.fl., Dagens Medicin 14. juni 2007)...37 Forbrug: Kejserens nye klæder (kronik/debatindlæg af Pelle G. Hansen & V. F. Hendricks, Information 22. august 2007)...39 Vi skal lære at tænke igen (interview med Jesper Ryberg, Information 25. august 2007)...42 Pårørende bør ikke kunne omgøre organdonors ønske (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen m.fl., Dagens Medicin 27. september 2007)...45 Foghs glemte tale (kronik/debatindlæg af Jakob v. H. Holtermann, Weekendavisen 28. september 2007)...46 Positivisme-forskrækket (kronik/debatindlæg af Jakob v. H. Holtermann, Weekendavisen 12. oktober 2007)...49 Drop medaljedrømmen, når lille Ib spiller fodbold (interview med Thomas Søbirk Petersen, Politiken 8. december 2007)

3 Indholdsfortegnelse Videnskabens nar: Hjernen i et kar (boganmeldelse af Vincent F. Hendricks, Weekendavisen 18. januar 2008)...53»Debatter på tv er til at tude over«(interview med Vincent F. Hendricks, Urban Øst 25. januar 2008)...55»Sandheden er værdifuld for os«(interview med Vincent F. Hendricks, Politiken 25. januar 2008)...56 Filosof skal hjælpe Naser og Enhedslisten (interview med Vincent F. Hendricks, Nyhedsavisen 26. januar 2008)...57 Ungdomskriminalitet: Ingen straf til danske forældre (interview med Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 29. januar 2008)...58 Hvad er viden? (interview med Vincent F. Hendricks, Frederiksborg Amts Avis 9. februar 2008)...59 Negligent Rape and Reasonable Beliefs (essay af Pelle Guldborg Hansen, Shipping News 1. marts 2008)...62 Homoseksuelle: Der må andre skud i bøssen (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen, Kristeligt Dagblad 5. april 2008)...68 Løn som forskyldt (interview med Jesper Ryberg, Kristeligt Dagblad 24. maj 2008)...70 Copenhagen Consensus: På den moralske vægt (kronik/debatindlæg af Jesper Ryberg, Weekendavisen 30. maj 2008)...72 Ønskebørn: Oles forældre er glade for, at de ikke havde et valg (interview med Thomas Søbirk Petersen, Information 13. juni 2008)...75 Tænkning: På udflugt i hjernen (boganmeldelse af Vincent F. Hendricks, Weekendavisen 27. juni 2008)...80 Kunstigt liv udfordrer menneskeheden (interview med Vincent F. Hendricks, Politiken 6. juli 2008)...83 Sanders revolution fra oven (kronik/debatindlæg af Kasper Risbjerg Eskildsen, Weekendavisen 11. juli 2008)...87 På sporet af det kunstige liv (interview med Vincent F. Hendricks, Jyllands-Posten 24. juli 2008)...90 Etiske valg: Hjernedød regel om organdonation (kronik/debatindlæg af Thomas Søbirk Petersen, Politiken 9. august 2008)

4 Out of the Armchair Forord I løbet af den forgangne sommer bad vi de ansatte på Afdelingen for filosofi og videnskabsteori på RUC sende os hvad de siden d. 1. januar 2007 måtte have bidraget med i pressen af boganmeldelser, interviews, kronikker/læserbreve etc. Cirka ud fra den tanke at det kunne være interessant at vise hvad sådan nogle som os med det verdensbillede filosofien og videnskabsteorien har udstyret os med, bliver animeret til, eller (nok så væsentligt) bedt om at blande os i i den almindelige dag til dag rumlen i det offentlige rum. Det var egentlig tænkt som lidt af en bagatel. Og det er det vel stadig. Men vi endte alligevel med selv at blive helt rørt over resultatet. For det viste sig at de ansatte på afdelingen ved siden af forsknings- og undervisningsforpligtelser og støt stigende administrative opgaver til stadighed og i al stilfærdighed formår at engagere sig i den omgivende verden i et i al beskedenhed imponerende omfang. Som læseren ved selvsyn kan konstatere, har de gentagne gange, både af egen drift og på opfordring, bidraget til at kvalificere den offentlige debat betydeligt med deres indsigter. Indholdet kan vel næppe bære en definition i nødvendige og tilstrækkelige betingelser. Men for en god ordens skyld skal vi måske understrege hvad man ikke skal regne med at finde på de følgende sider. For det første udgør de følgende sider ikke den endelige (medie-)sandhed om afdelingen. Dels er optrædender i TV og radio af indlysende grunde ikke fundet egnet til formatet. Dels har vi af hensyn til læsevenligheden fravalgt en lang række artikler hvor de ansatte bidrager med enkelte ekspertkommentarer i en større sammenhæng. For dem der måtte være nysgerrige efter mere, kan en komplet oversigt over optræden i den skrevne presse findes på Infomedia, og for i hvert fald medlemmerne af Forskningsgruppens for straf og etiks vedkommende kan en opdateret oversigt til stadighed findes på forskningsgruppens hjemmeside: strafogetik.ruc.dk For det andet skal det følgende på ingen måde læses som udtryk for en ukritisk tilslutning til diverse populære paroler om at filosoffer skal forandre, ikke fortolke verden. At det af indlysende grunde er en god ide at komme op af lænestolen med jævne mellemrum og ud i felten, må ikke skygge for at det mindst lige så jævnligt er en glimrende ide at lade sig synke ned i lænestolen for at fordybe sig, fordøje og fortolke. Mere generelt forskningspolitisk betyder det også at vi så mindeligt gerne vil have os frabedt enhver associering af dette projekt med den stedse omsiggribende forskningsrindalisme og kortsigtede nyttetænkning der under vulgære slagord som fra forskning til faktura bl.a. giver sig udtryk i det mistænkeliggørende evalueringsvælde der i stigende grad forpester hverdagen på universiteterne. Medieoptræden må aldrig blive målestokken for det videnskabelige arbejde. Det er en simpel genrebetragtning. Og således heller ikke i dette tilfælde. Som man kan forsikre sig om ved at studere publikationslister og undervisningsplaner, er det ikke småting, der ikke passer ind i mediernes optik. Men derfor er vi selvfølgelig ikke blinde for at nærværende publikation også kan tjene det strategiske formål at sikre arbejdsro overfor alverdens prosaiske embedsgemytter. Måske vi her ligefrem ser kimen til et format der i fremtiden kan overbevise skeptiske forskningsministre om den fantastiske samfundsnytte der ligger i at have universiteter. Særligt hvis man husker på at et samfund i ordets egentlige forstand ikke skabes, som politikerne synes at mene, med kulturensretning og kanonlister, men i den frie samtale mellem oplyste og selvstændige borgere. For nu at citere nogle få af visdomsordene fra de følgende sider. I hvert fald er den ide hermed givet videre til alverdens pressede institutledere og rekto- 3

5 Forord rer. Men indtil da håber vi i det mindste at have lagt grunden til hvad der passende kunne blive en årlig tradition for Afdelingen for filosofi og videnskabsteori på RUC. Til forhåbentlig fornøjelse og inspiration for både studerende og ansatte. God læselyst. Jakob v. H. Holtermann & Pelle Guldborg Hansen, Roskilde 20. august,

6 Out of the Armchair Politiken Debat Side 11 Gamle mødre - hvorfor ikke? Af Thomas Søbirk Petersen, Ph.d. I Filosofi På forsiden af Politiken 2.1. blev det beskrevet, at en 67-årig spansk kvinde på den næstsidste dag i 2006 fødte tvillinger. I Danmark har vi en lovgivning, der siger, at kvinder over 45 år ikke kan få adgang til fertilitetsbehandling. Men burde vi ændre denne lovgivning, således at kvinder over 45 år (i lighed med mænd) kan få adgang til fertilitetsbehandling? Ja, selvfølgelig vi bør sige ja til nye liv med gamle mødre. Men hvorfor? For det første er det i overensstemmelse med barnets tarv at komme til verden med en ældre mor. Der er god grund til at tro, at et barn, der kommer til verden med en mor på f.eks. 55 år (og f.eks. en far på 45 år) vil få et liv, der er værd at leve. Intet tyder på andet. Ældre forældre vil typisk ikke have så mange fysiske kræfter som yngre forældre, men det kan der kompenseres for med den større erfaring, ældre har inden for en lang række områder. Er der virkelig nogen, der vil hævde, at et barn, der har ældre forældre ikke har et liv, der er værd at leve? Der findes kvinder, der på naturlig vis har fået børn som 55-årige, men de burde måske tvangsfjernes? Med hensyn til kvinder under 55 år er der altså god grund til at sige ja til, at de i alle tilfælde bør kunne benytte private fertilitetsklinikker. Hertil kan man indvende, at naturen sætter nogle grænser for kvinders fertilitet typisk ved 45-års alderen (det gælder ikke i samme omfang for mænd), og at vi bør følge denne grænse. Men hvis vi ønsker at lade naturen sætte grænser for vores gøren og laden, har det følger, som de færreste vil acceptere. F.eks. at vi ikke bør acceptere kunstig befrugtning overhovedet, og at vaccination og forædling af afgrøder er bandlyst. Billedet af en 66-årig rumænsk mor, som blev vist i Politiken 2.1., tror jeg får mange til at tænke: at det er da bare for ulækkert, og det bør de derfor ikke have lov til. Men æstetiske overvejelser om, hvad man synes ser forkert ud eller er ulækkert, bør ikke spille en afgørende rolle for vores moralske holdninger eller for, hvilke handlinger der bør være lovlige. Der er derfor god grund til at hæve aldersgrænsen til 55 år. For det andet er det diskriminerende, når det kun er ældre mænd (og ikke ældre kvinder), der kan få adgang til fertilitetsbehandling. I dag er det lovligt, at manden i et forløb, hvor hans yngre kone er i fertilitetsbehandling, er ældre f.eks. 55 år. Hvis vi accepterer det, bør det også være muligt for ældre kvinder, ellers er der tale om uretfærdig forskelsbehandling. 5

7 Januar 2007 Kristeligt Dagblad Side 11 Når straf og latter følges ad Forbrydelse og straf: Er der et sted, hvor man kan lære at blive kriminel, er det i fængslerne, fordi kriminelle som alle andre bliver påvirkede af deres omgivelser. På Pension Skejby i Århus bor kriminelle i tæt bofællesskab med ustraffede, og det hjælper mange til at komme ud af kriminalitet Af Dorte Kvist Fængslet er blevet kaldt dødsstraffens nærmeste nabo. Når man bevæger sig rundt på Pension Skejby i det nordlige Århus, hvor fjorten kriminelle afsoner den sidste del af deres dom, er tanken om straf temmelig fjern. Der er hyggesnak i fællesstuen, og det er ikke til at mærke eller se, hvem af beboerne der afsoner straf, og hvem der ikke gør. Men der er forskel. Der er dem, der skal have tilladelse til at forlade huset, og som skal være hjemme til en fast tid. Og så er der dem, der kan gøre, som de vil. Pension Skejby blev oprettet som eksperiment i 1973 ud fra teorier om, at påvirkning fra kammerater giver en bedre "normændrende påvirkning", som det hedder i fagsproget, end retningslinjer fra pædagoger. Her bor afsonere og studerende side om side. De køber ind sammen, laver mad sammen og taler sammen, som kammerater og bofæller nu gør. Og eksperimentet Pension Skejby er lykkedes. Sandsynligheden for at falde tilbage i kriminalitet er 21 procent lavere for afsonere på Pension Skejby end for andre afsonere på Kriminalforsorgens pensioner. Og dobbelt så mange af fangerne her forbedrer deres uddannelsesniveau i forhold til fanger, der afsoner under tag udelukkende med andre kriminelle. Det konstaterer en undersøgelse, som Linda Kjær Minke, ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, står bag. Hans Jørgen Tholstrup, som er forstander for Pension Skejby, har været ansat siden starten. Ifølge ham er forklaringen på succesen enkel. Den handler om medindflydelse, dialog og ansvar. - I fængslet bliver fangerne frataget ansvar, men man bliver jo tvunget til at tage ansvar for sit eget liv, når man kommer uden for kriminalforsorgen. Det skal læres, siger Hans Jørgen Tholstrup. Derfor er det meget vigtigt, at medarbejderne på pensionen møder kriminalforsorgens klientel på en imødekommende måde. - Vi skal vise, at uanset om man har optrådt som et uhyre i kraft af den forbrydelse, man har lavet, så er man et menneske, der skal på banen igen. Den forståelse skal være der fra dag ét. John har siddet i Horsens Statsfængsel med en dom på ti års ubetinget fængsel for et "meget brutalt drab", som han selv kalder det. Han blev med egne ord udråbt som et monster i pressen og har siden haft behov for åbent at fortælle sin historie om, hvordan stoffer påvirkede ham dengang og var medvirkende til, at han handlede, som han gjorde. 6

8 Out of the Armchair Men på trods af ærligheden omkring sin egen situation har han i starten haft svært ved den åbenhed, der kræves på Pension Skejby. - Fængslet umyndiggør én. Da jeg kom hertil, skulle jeg pludselig til at være åben og modtagelig og vidste slet ikke, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg var skrækslagen for en banal ting som at gå på kommunekontoret, og jeg måtte bede én om at gå med mig. At handle i et supermarked gav mig klaustrofobi, selvom der var masser af plads, fortæller John. Nu efter to måneder på Pension Skejby føler han selv, at han fungerer godt. Han går i skole på VUC og har planer om efter et år på HF at uddanne sig til misbrugskonsulent. Den spirende fornemmelse af frihed bliver nydt. - Jeg var i biografen med min datter i går, og det var en fantastisk følelse. Jeg skulle være hjemme klokken 23, og den aftale holder jeg selvfølgelig. Det var virkelig fedt, siger John. Hans bofælle Jesper, som konstant er røget ud og ind af fængslerne, fra han var ganske ung, er lige startet på en tømreruddannelse. Begge taler de om den mistillid, man har til alt og alle i fængslet. Autoriteter er kun noget ubehageligt, og eftersom alle fanger har nok i egne problemer, lærer hver især at klare sig selv. - Derfor må man starte med at erkende sit problem med at turde åbne armene for andre mennesker, siger John. Og den proces er de ustraffede med til at hjælpe på vej. De har stor betydning for omgangsformen på Pension Skejby. - I fængslet har man en attitude og en bestemt måde at tale til hinanden på, som jeg aldrig kunne drømme om at bruge over for andre. Vi har levet et hårdt liv i fængslet, hvor man slås, så det er en god læringsproces at være her. Jeg øver mig i at være normal også med mit kropssprog, siger John. Jesper supplerer: - Man smider facaden her. I fængslet er alle i samme situation, så man må bare tage sig sammen og lade være med at græde. Her kan jeg komme og sige, at jeg er ked af det. Linda Kjær Minke, som har lavet forskningsprojektet fra Skejby, arbejder for tiden på Vridsløselille Statsfængsel og sammenligner med stemningen der. - Der bliver leet meget, højt og hjerteligt på Pension Skejby, og det er usædvanligt for et afsoningssted. Mange, som har været igennem fængselssystemet, føler en stor bitterhed. De føler sig trådt på og frustrerede, men at være sammen med beboere, der ikke har de erfaringer med sig, gør, at stemningen bliver lettere og positiv, siger Linda Kjær Minke. Hun sammenligner tiden i et lukket fængsel med den fornemmelse, man sidder med, når man venter på en skadestue. - Kontrollen, de låste døre og visitationerne skaber afmagt og frustrationer. For fanger med de lange domme går der mange år, før de får lov til at komme ud i udgangsforløb. De er låst inde det samme sted hele tiden med de samme mennesker, der har de samme problemer. Og uanset om det er jul eller hverdag, er rytmen den samme: Man bliver låst ud klokken 7 og låst inde i cellen igen klokken Livet går med at vente. Professor i praktisk filosofi på Afdeling for Kultur og Identitet på RUC, Jesper Ryberg, leder en forskningsgruppe for straf og etik på RUC. Han har skrevet en del om emnet - senest for et år siden bogen "Retsfølelsen". Han betegner Pension Skejby som en utrolig god ide. 7

9 Januar Alle ved, at man ikke bliver et bedre menneske af at sidde i fængsel. Fanger er jo ikke anderledes end andre - vi bliver præget af vores omgivelser, og hvis man omgås kriminelle, bliver man selvfølgelig præget af det. Så det er meget fornuftigt at afsone sammen med folk fra et ikke kriminelt miljø i overgangen til frihed, siger Jesper Ryberg. Han mener, at vi nemt falder for fristelsen til at opdele os i "os, der er de almindelige" og så "de kriminelle", som vi af psykologiske grunde helst vil betragte som en anden race. - De er ikke ligesom os, tænker vi, men det er ikke en særlig god måde at tænke på. For det første er den ikke i overensstemmelse med virkeligheden, hvor en masse almindelige mennesker begår kriminalitet uden at blive straffet, men man får jo også et meget mere nuanceret billede, når man er sammen med kriminelle. Selv folk, der sidder flere år i fængsel for en alvorlig forbrydelse, er ikke nødvendigvis af en anden race. Verden er på alle punkter mere nuanceret end de stereotyper, som det er så let at sætte folk ind i, siger Jesper Ryberg. Tina og André er to af de ikke-straffede studerende på Pension Skejby. Alle er enige om, at de ofte er gode mæglere, når der opstår en uoverensstemmelse om regler for de indsatte. - Jeg tror, vi er gode til at se tingene fra flere sider. Vi kan blande os på en god måde, netop fordi vi ikke er autoriteter. Vores ord har jo ikke anden betydning for dem, der afsoner, end at de kan tænke over dem, siger André. Han har boet på Pension Skejby i snart et år og kom dertil på grund af egne fordomme. I Fakta så han et opslag om botilbud blandt kriminelle, og tanken virkede nærmest latterlig på ham. - Jeg tænkte, at ingen ville hoppe på den. Jeg syntes, at kriminelle skulle puttes ned i et hul, og jeg skulle i hvert fald ikke være sammen med dem. Men efterhånden tænkte jeg, at det måske var min holdning, der var noget i vejen med, så jeg gik tilbage til Fakta, tog sedlen med og opsøgte stedet. Men jeg tog en veninde med - lige som da John skulle på kommunen første gang, griner André. I dag har han ændret sit stereotype syn på andre mennesker og betragter tiden på Pension Skejby som en læringsproces. "Helt egoistisk", som han siger. - Der er gruppemøder, hvor vi skal fortælle om vores liv og om, hvordan vi har det, men det gør vi jo alligevel hele tiden. Det kommer helt naturligt. John har det med at komme tidligere fra orlov, end han egentlig skal, "for jeg skal jo bare hjem til mig selv og til gode mennesker", som han siger. Tina føler af og til, at hun nærmest svigter både venner og lektier til fordel for hyggen på Pension Skejby. - Jeg fortryder, at jeg ikke flyttede herop med det samme, jeg kom til Århus. Paul Leer-Salvesen er professor i teologi og etik ved Høgskolen i Agder, Norge. Han har fungeret som fængselspræst, forsket i kriminologi og er forfatter til en lang række bøger om blandt andet straf. Han er ikke i tvivl om, at alle lærer af bofællesskabet i Skejby. - Det er positivt, at man søger alternativer til de lukkede institutionsplaceringer, som har så mange negative virkninger. Alternativer med åbenhed, hvor mennesker får information om hinanden uden hemmeligholdelse og derved lærer af hinanden. De, som har en stor krise bag sig i livet og er kommet gennem den, har ressourcer med sig, som kan være vigtige for andre, siger Paul Leer-Salvesen. Han mener, at vi i de vestlige lande benytter os for meget af den strenge fængselsstraf. 8

10 Out of the Armchair - Jeg er ikke så naiv at tro, at vi kan afskaffe den, men i de senere år er udviklingen gået i en negativ retning. USA holder over to millioner indbyggere i lukkede fængsler, de har omtrent verdensrekord i at holde mennesker indespærrede, og jeg frygter, at vi bliver påvirkede af det i de skandinaviske lande. Jeg ville ønske, at vi satsede mere på åbne fængsler, samfundstjeneste og konfliktrådsløsning mellem gerningsmand og offer, siger Paul Leer-Salvesen. I sin bog "Min skyld", hvor Paul Leer- Salvesen har talt med tretten mordere, skriver han, at samtlige gerningsmænd føler anger. - De, som har dræbt, føler anger. Det er en del af det eksistentielle opgør, men man angrer ikke mere af at blive holdt indespærret i ti eller tyve år. Man bliver snarere et bittert institutionsmenneske, der år for år bliver dårligere og dårligere til at leve i et fællesskab. Det viser al forskning. Ikke mindst i Danmark står det dårligt til med de langtidsdømte, når de kommer ud i samfundet, siger Paul Leer- Salvesen. Men det er ikke pensioner som Skejby, der bliver prioriteret i disse år. I 2002 kom der i lovgivningen en skærpelse af en lang række straffe for alvorlige forbrydelser. For vold blev straffen fordoblet fra halvandet til tre år med henvisning til befolkningens retsfølelse. - Men for nylig kom så en undersøgelse, som viser, at danskerne vil straffe mindre hårdt for en række mindre alvorlige forbrydelser, end domstolene gør. Så det er slet ikke sikkert, at det, som politikerne tror, er retsfølelsen, faktisk er retsfølelsen hos befolkningen, siger Jesper Ryberg. Heller ikke Paul Leer-Salvesen kan se forbindelse mellem folks retsfølelse og de skærpede straffe. - Jeg kan forstå politikernes behov for at gøre noget for at forhindre kriminalitet, men det, de gør, forbliver på et symbolplan. Man siger, at man bekæmper voldtægt ved at forøge straffen to år til fire-fem år, men der er ingen forskning, der støtter det tiltag. Det kan være en farlig indbildning i det politiske miljø, at det at forlænge straf fører til noget positivt i samfundet. At sige, at hvis man fordobler straffen, gør man dobbelt så meget for at forhindre kriminalitet, er meningsløst. Det er bedrag, siger Paul Leer-Salvesen. Men straffesanktioner må vi have. Han kalder et samfund, hvor der intet sker efter en voldtægt eller en anden voldshandling, et grusomt og ligegyldigt samfund. - Den retfærdighed, der sker ved domstolen, er vigtig for offeret. Offeret skal have ret. Vi skal anerkende følelser som hævn og håb om gengældelse. Vi skal ikke indbilde os, at de er borte fra vores civiliserede samfund, og selvsagt har retsinstitutionen en opgave i forhold til at tæmme disse stærke følelser og forhindre, at der opstår private initiativer i stedet for. At en forbrydelse bliver opklaret, og at samfundet i dommen giver udtryk for, at dette kan vi ikke godtage, er meget vigtigt. Men efterforskningen, retssagen og dommen er vigtigere end selve straffen. Det skal vi have mere fokus på frem for på at forlænge straffen, siger Paul Leer-Salvesen. Han mener, at mange mennesker kan have godt af at blive standset i deres liv og ligefrem få noget ud af et eller to år i fængslet, men derefter starter langsomt meningsløsheden. - Og at fordoble meningsløsheden fører intet godt med sig. Ifølge Jesper Ryberg viser flere undersøgelser, at danskerne er meget indstillet på resocialisering og ikke så fokuserede på hævn. - Men regeringens skærpede straffe er slået igennem, og der har aldrig været så mange i de danske fængsler som nu. I flere årtier har der cirka været 3500 fængselspladser, og i 9

11 Januar 2007 løbet af det sidste halve årti er vi kommet op på Man bruger penge på at spærre folk mere inde, og jeg finder det slet ikke gennemtænkt, siger Jesper Ryberg. Både John og Jesper, som er indsatte på Pension Skejby, har planer om at blive boende på pensionen ud over den tid, straffen fastsætter. - Jeg har kone og tre børn, så jeg vil være helt sikker på, at jeg har lært at styre min hverdag, før jeg flytter hjem. Andet er synd for familien. Det er dem, der har betalt den højeste pris, fortæller Jesper, mens han viser rundt i husets hobbyrum. Omkring bordet i spisestuen står en lille flok mænd og kvinder og snakker. Begge køn afsoner på stedet, og det er muligt at have sine børn hos sig. John har netop selv besøg af sin datter. - Der var en lille knægt, da jeg kom hertil. Det var dejligt. Det gik lige i hjertet. På samme måde er det rart at afsone et sted, hvor der er piger, fordi de kan tilføre stemningen meget. De får os til at smile. 10

12 Out of the Armchair Politiken Indland Side 3 Selvtægt:»Godt gået, urmager!«langt over halvdelen af læserne på Politiken.dk mener, at urmageren var i sin gode ret, da han skød to røvere. Juristen er rystet. Psykologen kalder det irrationelt. Filosoffen tror ikke på det. Af KENNETH LUND Godt gået, urmager!«, skriver Inge fra København.»Det er jo selvforsvar. Manden er en helt og skal da ikke sigtes for drabsforsøg«, mener Christina fra Frederiksberg. Ronnie Dam fra Fredericia er mere end enig:»der skal være fri adgang til våben i Danmark, så vi kan forsvare os hver især. Det er en enhver rigtig mands ret«. Onsdag kunne læserne på Politiken.dk selv vurdere, om urmageren handlede rimeligt, da han tirsdag skød og ramte to røvere i hans urmagerbutik i det indre København. Og det mener rigtigt mange, at det var. Ud af små tusind indlæg der væltede ind på små seks timer synes 68 procent, at urmagerens handling var rimelig. 28 procent mener, at urmageren ikke burde have skudt røverne, mens 4 procent har svært ved at tage stilling.»det er løgn. Jeg er rystet«, lød reaktionen fra juraprofessor Eva Smith, da Politiken i går fortalte resultatet og spurgte om en forklaring.»folk føler vel sympati med manden, når de hører, at han er presset op i et hjørne, er truet på sit levebrød, og politiet ikke kan hjælpe ham«, siger Eva Smith. Hun er rystet, fordi selvtægt er uhørt i Danmark. Det er et retssamfund, hvor domstolene afgør rigtig og forkert, og loven håndhæves af politiet. Ikke af urmagere. Også filosof Jesper Ryberg, leder af forskningsgruppen for straf og etik på RUC, er overrasket over, at så mange tilsyneladende synes, det er o.k. at tage loven i egen hånd i stedet for pænt at vente på, at politiet og retssystemet skrider ind.»straffeloven er den kile, vi slår ind mellem offer og gerningsmand, netop for at undgå enhver form for selvtægt. Det er derfor, vi har loven«, siger Jesper Ryberg. I følelsernes vold Politiken.dk s undersøgelse er hverken videnskabelig eller repræsentativ. Alligevel giver resultatet god mening, mener psykolog Birgit Bruun.»Når man bliver udsat for noget, der krænker en så dybt, er man villig til at tilsidesætte love og regler«, forklarer hun. Det er det samme, der sker, når helt fredelige mennesker sværger død over pædofile sexforbrydere. Uretfærdighed vækker vrede og forståelse hos folk.»langt hen ad vejen mener vi, at samfundet er fornuftigt indrettet. Men når loven ikke slår til, tager følelserne over, og så tænker vi sjældent på de videre konsekvenser. Det er irrationelt at udøve selvtægt«, siger Birgit Bruun. Filosof Jesper Ryberg forstår godt, at folk føler vrede i urmagersagen. Det er naturligt at 11

13 Januar 2007 få lyst til at give igen, når man bliver udsat for en grov forbrydelse. Men det betyder ikke, at flertallet ønsker, at selvtægt bliver en del af det danske samfund, mener han.»ét er, hvad folk synes i den specifikke sag. Noget andet er, hvad de synes generelt. Hvis man spørger folk, om de synes, at selvtægt generelt er en god idé, vil jeg tro, at langt færre vil finde det hensigtsmæssigt«, siger Jesper Ryberg. De vrede råber højest At indlæggene på politiken.dk viser sympati for urmagerens handling, siger intet om befolkningens syn på selvtægt. Faktisk tyder meget på, at muligheden for at kommentere sagen har haft en særlig appel til folk, der i forvejen var forargede.»hvis man er uenig i måden, vi har indrettet vores samfund på, vil man være mere tilbøjelig til at give sin mening til kende. De, der skriver på Politiken.dk, er dem, der synes, at urmageren handlede rimeligt. De, der synes, at en retssag er i orden, holder sig ude af diskussionen«, siger Birgit Bruun. 12

14 Out of the Armchair Kristeligt Dagblad Side 6 Verdens straffe: Øje for øje eller straf til gavn VERDENS STRAFFE: Datidens filosoffer mente enten, at straf forhindrede yderlig kriminalitet eller var nødvendig for at gengælde eller hævne en kriminel gerning. I dag viser begge tankegange sig i forskellige strafformer kloden rundt Af Laura Elisabeth Schnabel Måden at straffe kriminelle på indtager mange forskellige former afhængig af, hvor på jordkloden man befinder sig. Det selvsamme frygtløse mord fører sandsynligvis til offentlig hængning i Iran, mens det ikke engang medfører indespærring i Grønland. Ofte skyldes det, at man har forskellige formål med at straffe. Grundlæggende er der to straffesyn. Enten straffer man, fordi der skal komme noget gavnligt ud af det. Eller også straffer man, fordi gerningsmanden har fortjent det. I New Zealand gør man en dyd ud af, at offeret og gerningsmanden skal mødes for sammen at finde en løsning på konflikten og skabe forsoning. Hvis der eksempelvis er tale om hærværk eller tyveri kan straffen være, at gerningsmanden enten betaler pengene tilbage eller hjælper med at istandsætte carporten, bilen eller huset. Australien, Canada og Norge har lignende måder at straffe på. Formålet er, at der skal komme noget godt ud af straffeformen. Det er også formålet i Grønland, som ikke har et eneste lukket fængsel. Her går mordere, bankrøvere og voldtægtsforbryder rundt blandt den almindelige befolkning om dagen, hvor de som regel arbejder eller går i skole. Om aftenen vender de tilbage til en åben anstalt. Man mener, at den kriminelle skal integreres i samfundet igen - ikke spærres inde bag lås og slå, fordi han eller hun har fortjent det. Noget anderledes er det i Kina, Iran og Libyen, som alle slår hårdt ned på forbryderen. Det viser sig ofte i afhugning af lemmer eller offentlig dødsstraf. Formålet er at afskrække andre fra at begå samme forbrydelse og på den måde opnå ro og orden i samfundet. Samtidig er tanken bag strafformen, at gerningsmanden har fortjent at blive straffet. Det er også det overvejende argument bag den måde, vi straffer på i store dele af Europa og i USA. I Europa, herunder Danmark, vinder længere fængselsstraffe indpas. I USA ser man hver dag eksempler på fanger, der bliver straffet med op til flere hundrede års fængsel. For hvert liv, gerningsmanden har taget, må der betales tilbage med tilsvarende ligeså mange liv. Og det resulterer i tre, fem, otte eller flere gange livstid i fængsel. Eller også straffer staten med at tage gerningsmandens liv. I Vesteuropa og USA er tanken om at straffe den kriminelle, som han eller hun har fortjent, særligt vundet frem i starten af 1970'erne. Det fortæller Jesper Ryberg, professor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitetscenter og leder af Forskergruppen Straf og Etik. - Den tankegang ser man tydeligt i USA, hvor man de seneste tre årtier har straffet betydeligt hårdere og har flere folk i fængslerne end noget andet sted i verden. Når en kriminel bliver dømt til døden i USA, er det ofte ud fra et argument om, at vedkommende har fortjent ligelig gengældelse, siger Jesper Ryberg. 13

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: A: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere