Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Transkript

1 13. årgang nr. 1 februar 2010 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv side 3 det er et barn side 6 dilemma: Fosterdiagnostik side 8 side 10 retten til at råde over sin egen krop opråb til unge medlemmer ISSN

2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. Vi gør det ved at: undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneskesyn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. retten til liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Medlemsskab Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr. 50,- Giro: Netbank: Handelsbanken Redaktion Anders Sune Hansen, Anders Rønn, Kerstin Hoffmann og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Foto, Stock.xchng: s.1, s.5, s.6 (nr. 1), s.8-9 og s. 12. Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: stk. ISSN: sekretariatet Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf jegvilleve@rettentilliv.dk abortlinien Retten til Livs anonyme telefonrådgivning. Åben hver dag mellem kl. 18 og 23. Tlf.: eller via nettet: Leder af Abortlinien Sognepræst Thorkil Lundberg Hyldehegnet Struer Tlf thlundberg@hotmail.com økonomi Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken Skjern Tlf bodilfomsgaard@gmail.com web Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej Højslev tlf web@rettentilliv.dk bestyrelse Formand: Roland Knudsen, læge tlf Næstformand: Anders Rønn, lærer-studerende tlf Jeanne Marcher-Andersen, områdeleder for hjemmeplejen tlf Jette Johansen, jordemoder tlf Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf

3 LEDER Det er et barn Og så rystes hun over at avisen, ved at anvende det billede, bringer hende ud af hendes bekvemme Tornerosesøvn af uvidenhed omkring fosteret, så hun mere eller mindre tvinges til at tage stilling. Retten til Liv havde på sit seneste bestyrelsesmøde en drøftelse af visionen for det kommende år, og drøftelsen mundede ud i følgende vision, som vi vil arbejde på at målrette vores indsats efter: En stigende bevidsthed i den danske befolkning og især hos de unge og det kristne bagland om at det er et barn. Banalt vil nogle måske sige. Og er det et budskab, der vil kunne rykke noget? Et godt bud på et svar er en kvindes reaktion på billedet af et aborteret barn i 13. uge. Information bragte sidst i november billedet i forbindelse med en artikel om abort som illustration til artiklen. Kvinden skrev på Informations blog - udelukkende som reaktion på billedet: Jeg er godt nok principielt tilhænger af fri abort, tror jeg, men hvis jeg havde været gravid og af den ene eller anden grund overvejede at få en abort, tror jeg, at jeg ville have ringet og afbestilt tid igen og det vel og mærke selvom jeg var langt fra de 12 uger. Der er to ting, hun rystes over: Dels virkeligheden bag abort, at det handler om, ja, netop: et barn! Og så rystes hun over at avisen, ved at anvende det billede, bringer hende ud af hendes bekvemme Tornerosesøvn af uvidenhed omkring fosteret, så hun mere eller mindre tvinges til at tage stilling. En stillingtagen der i al fald i øjeblikket falder ud til barnets fordel. Det er imidlertid ikke kun de blodige, aborterede fostre, der kan og bør anvendes for at åbne folks øjne for, at det handler om et barn - og i al fald skal det ske med omtanke. Almindelig, saglig viden om fosterets udvikling fra befrugtningstidspunktet, fotos af dem på de forskellige alderstrin, ditto fostermodeller*, alt dette vil være uomtvistelige og værdifulde vidnesbyrd om, at det er et barn. Og udviklingen med bl.a. 3-D scanningerne af fosteret er med til at fremme den almindelige danskers bevidsthed om, at det er jo et barn. Med fingre og tæer, øjne, ører, næse. Journalisten bag den omtalte artikel i Information, Mette-Line Thorup, som selv går ind for abort og står ved sine egne to aborter, udtrykker det på denne måde: Dengang (i 70 erne) holdt de aborten ud i strakt arm og instrumentaliserede indgrebet. I dag er det et barn, man forhindrer i at leve Fra at den fri abort handlede om kvindens selvbestemmelse over sin egen krop og uafhængighed af manden, så hun kan styre sit liv på lige fod med mænd, handler abortdebatten nu om det etiske dilemma mellem kvindens ret og fosterets ret. Man kan kun glæde sig over, at aborttilhængerne er ved at indse, at i abortdebatten går det ikke længere an at fortie, at det drejer sig om et barn. Netop det kan gå hen og rykke noget hos de mange, der hidtil har ladet sig lulle ind i en kollektiv Tornerosesøvn i vores vil-ikkese, vil-ikke-høre kultur omkring abort. En og anden og efterhånden flere og flere vil med billederne på nethinden og beskrivelsen af fosterets funktioner blive vækket; instinkterne om at bevare sit afkom vil vækkes til live. Og i kølvandet på det vil vi måske se det opgør med kvindens rettighed frem for barnets, som er så afgørende, hvis der skal ske en holdningsændring. At det imidlertid langt fra er nogen selvfølge, at det vil gå sådan, er journalisten fra Information et ildevarslende eksempel på: Den bevidste aborttilhænger må stå ved det ubehag, der ligger i at vælge kvindens frihed frem for fosterets rettigheder. Begynder vi først at give køb på forståelsen af abort som en kvinderettighed, har vi opgivet kampen for evigt. Det gør ikke vores vision for 2010 mindre vigtig. Vi skal med al sagkundskaben, nye tekniske fremskridt, sund fornuft og Bibelen i ryggen proklamere, at det drejer sig om et barn! *Foreningen har stadig bokse med fostermodeller, som kan lånes eller købes. Se mere information på hjemmesiden under materialer. Ellen Højlund Wibe landssekretær 3

4 Siden sidst i foreningen DLER OM ET VALG u dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af Abortlinien hver dag mellem kl. 18 og kl. 23 il post@abortlinien.dk RTLINIEN er at hjælpe enhver, der har behov for give luft for sin tvivl blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte arns liv t blive støttet i dette ønske ennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser konkret rådgivning. bortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provokeret abort har skyldproblemer, og som af denne grund har brug for hjælp. Besøg Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv Abortpjecer i ny og opdateret udgave I år 2000 udgav Retten til Liv en abortpjece, som henvender sig primært til hende, der overvejer abort. Pjecen trængte til en opdatering, både på indholdssiden og layout-siden, og resultatet er blevet så anvendeligt, så vi hermed på det varmeste opfordrer jer til at bestille de opfriskede pjecer til den lokale lægekonsultation, biblioteket, apoteket, gymnasiet m.m. Da den i sin tid kom ud til diverse praktiserende læger, på biblioteker m.m., steg opkaldende til Abortlinien markant. Vær med til at sprede pjecen og send din bestilling til Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk PÅ VEJ MOD ABORT? Menstruationen er udeblevet, og graviditetstesten er positiv: Du er uventet gravid Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over dine tanker og muligheder. sekretariatet. Der er mulighed for at kigge pjecen igennem på vores hjemmeside under materialer. Præsentation Edel Holst Nielsen stiller op til bestyrelsen ved det kommende årsmøde og præsenterer her sig selv: Jeg er lærer og indvandrerlærer og har undervist som sådan indtil 2004, hvor jeg begyndte at indlæse lydbøger til Kristeligt Arbejde blandt Blinde. Sct. Hans Kirke i Odense er mit åndelige hjem. Her er jeg med i menighedsrådet. Jeg har to døtre og et barnebarn (- der er tvillinger på vej!) Motivation: Siden 2000 har jeg været rådgiver på Abortlinien. Ved dette arbejde konfronteres jeg ikke sjældent med den sorg og frustration, som muligheden for abort afstedkommer. Bl.a. derfor har jeg sagt ja til at være med i bestyrelsen i Retten til Liv. Vision: - At mange flere - og specielt de kristne - må få øjnene op for den grusomhed, abort i virkeligheden er, og være med til at ændre holdningen til abort i vort land. - At sprede oplysning, så budskabet når ud til de unge alle steder, hvor de færdes - skoler, klubber, lejre, events etc. Bliv oprettet som bruger på ny hjemmeside og vær med til at sætte abort til debat! Af webredaktør Kerstin Hoffmann ThoughtsOnAbortion - nyt projektet ThoughtsOnAbortion.com er en international debatside, der nu også findes på dansk. Emnet er abort. Siden tager udgangspunkt i, at det er nogle få, men fasttømrede argumenter, der bruges verden over til at legitimere fri abort. Disse argumenter har efterhånden fået status af dogmer. Sidens formål er at sætte disse dogmer til debat. Alle har adgang til at lade sig registrere og deltage i debatten. Denne rent brugerorienterede vinkel gør, at siden også appellerer til mennesker, der aldrig ville besøge en pro-life hjemmeside, fordi holdningen her er givet på forhånd. Som registreret bruger kan man dels selv argumentere for eller imod dogmerne, eller man kan kommentere andres indlæg. Eneste krav til debatindlæg er, at de er lødige. Tror på det gode argument Projektet er startet af det svenske Ja till Livet, og den danske side er blevet etableret i samarbejde med Retten til Liv. Vores engagement i dette projekt legitimeres alene af en stærk tro på, at det gode argument vil overbevise. Men det kræver af os, at vi tager denne nye side til os, bruger den og fylder den med velgennemtænkte debatindlæg. Rent praktisk Først skal man finde siden: ThoghtsOnAbortion.com og trykke på det lille danske flag, der sidder blandt alle de andre nationaliteter. Dernæst skal man oprettes som bruger. Det er nemt og enkelt, og det er helt frit, hvor meget man vi oplyse om sig selv på siden. Og så kan man ellers gå i gang med at skrive om lige det dogme, man finder mest inspiration i. F.eks. kunne det være dogmet: Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop eller Et foster er ikke et barn. Dit indlæg kan måske være lige det, der får et medmenneske til at se sagen i et nyt lys. God debatlyst! 4

5 Nyt fra udlandet Biskop i Norge ønsker en abortrelevant forkyndelse Op igennem 80 erne og 90 erne holdt nogle djærve anti-abortpræster, Børre Knudsen som den mest kendte, fanen højt, når det gjaldt at proklamere kirkens sandhed om abort og betalte en høj pris derfor. De præster, der fortsat taler uforfærdet og tydeligt om denne sag, får nu fra biskoppeligt hold den moralske og åndelige støtte, som er så vigtig, når man lever i et folk (og delvis en kirke), som helst tier det ihjel. Og de præster, der måtte have gemt sagen af vejen, formanes til at tage den frem igen. Det var i den traditionelle nytårstale, at den nye biskop i Bergen (Bjørgvin Stift), Halvor Nordhaug, under nytårsmodtagelsen for bispedømmets præster tog bladet fra munden og gav præsteskabet en formaning om at fortsætte med trofast at forkynde Guds bud om det ufødte livs ukrænkelighed. Stafetten er hermed givet videre til de danske biskopper og præster! Planned Parenthoods arbejdsmetoder kritiseres fra flere sider Verdens største abortudbyder, International Planned Parenthood Federation (PP), startede allerede dagen efter det voldsomme jordskælv på Haiti en haste-indsamling af midler til deres lokale aktiviteter. Mens milioner af mennesker lider og står uden de mest basale fornødenheder, kanaliserer PP midler, der kunne have været brugt til at skaffe medicin, mad og tøj til de nødstedte, over i deres lokalafdeling, der uddeler kondomer til børn helt ned til ti års alderen, udtaler lederen af Stop Planned Parenthood, Rita Diller. Læs mere: LifeSiteNews. com og C-fam.org Planned Parenthood (PP) kritiseres også indefra. Abby Johnson, tidligere afdelingsleder af en klinik i Texas, fortæller i et interview, at hun gik ind i arbejdet med en tro på, at PP s formål var at forebygge uønskede graviditeter og mindske antallet af aborter ved at hjælpe og støtte gravide under pres. Men en anden sandhed gik op for hende, da ledelsen pressede på for at øge antallet af aborter med den begrundelse, at det var dem, der fik klinikken til at give overskud. Se interview på FacingLife.tv Abortmodstanden øges i USA Trods Obamas abortliberale politik er antallet af amerikanere, der mener, at abort burde forbydes eller kun tillades undtagelsesvis nu oppe på 42 %. Samtidig daler antallet af abortklinikker. I 1991 fandtes der næsten 2200, i dag er det sunket til 712 ifølge Lifesitenews. Endvidere er graviditeter blandt amerikanske teenagepiger, der ender med en fødsel steget med fire procent, mens antallet af aborter er steget med en procent. Den 22. januar, den såkaldte Roe v Wade dag, var det 37 år siden, Højesteret i USA vedtog fri abort, og igen i år samledes hundredetusinder fra hele USA i Waschington DC i store protestmarcher mod loven. Ifølge flere kilder var der flere med end nogensinde, og særligt mange unges tilstedeværelse var opløftende. USA er et godt eksempel på, at det nytter noget at blive ved med at kæmpe mod loven om fri abort. Og jo flere, jo mere gennemslagskraft. Læs mere om demonstrationen på Vi arbejder frem mod den dag, hvor abort ikke bare vil være illegal, men utænkelig Citat fra Roe v Wade demonstration 5

6 Dilemma Fosterdiagnostik Ved cand. med. Kerstin Hoffmann Er det etisk forsvarligt at tage imod tilbud om fosterdiagnostik? CASE Hanna rejste sig fra undersøgelsesbriksen, klædte sig på og satte sig ved siden af Casper overfor lægen. Hun smilede lykkeligt og klemte Caspers hånd. Nu var hun officielt gravid! Lægen tastede med hurtige fingre Hannas data ind på computeren. Jeg tror faktisk, du allerede er i uge 11, sagde hun og så smilende op. Det må du da have vidst et stykke tid. Hanna nikkede. De havde ønsket det så længe, at de knap havde turdet tro det, da det skete. Ok, sagde lægen, men så er det jo også med at komme i gang med papirarbejdet. Blodprøven til doubletesten kan vi tage sammen med de øvrige blodprøver, og nakkefoldsscanningen sender jeg en henvisning til med det samme, så bliver du nok indkaldt om en uges tid. Casper rettede sig lidt op i stolen. Hvad går alt det der egentlig ud på? spurgte han. Lægen vendte sig fra skærmen. Det er nogle tests, der forhåbentlig kan vise os, at jeres barn er sundt og raskt, svarede hun og tilføjede: Det er naturligvis helt frivilligt, om man vi ha dem, men de er fuldstændigt harmløse. Det ene er en almindelig blodprøve, og det andet er en ultralydsscanning, hvor man så samtidig kan få det første glimt at sit barn. Hanna vendte sig mod Casper og nikkede overtalende. Det kunne da ikke skade noget. Hvad så, hvis det viser sig, at der er noget galt? spurgte Caspar uden at se på Hanna. Lægen lænede sig tilbage i stolen og blev alvorlig. Ja, hvis det viser sig, at der er en forøget risiko for et handicap, så får man tilbudt en moderkagebiopsi, hvor man med en tynd nål henter nogle celler fra moderkagen, så man kan afsløre eventuelle kromosomfejl hos fosteret. Den undersøgelse er til gengæld ikke helt ufarlig. Alligevel anbefaler vi den, da det kan afklare den tvivl, der er opstået, ved den første prøve. Casper vendte sig mod Hanna. Skal vi ikke bare sige, at vi gerne lige vil tænke over det? Vi vil jo have vores barn uanset hvad. Hanna nikkede. Den boblende glæde var forsvundet. Casper havde nok ret - hvad skulle de bruge undersøgelserne til? TO HOLDNINGER Er det etisk forsvarligt at tage imod tilbud om fosterdiagnostik, når man nu ønsker sit barn, uanset hvad undersøgelserne viser? Vi har spurgt to, der har problematikken inde på livet. ) JA, I VISSE TILFÆLDE, HVIS MAN ER RUSTET TIL DET Af Christina Marie Braüner, jordemoder Der er god grund til at tænke over det, som Casper foreslår. Hvis et par ved, at de ønsker barnet uanset hvad, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i tilbuddet om fosterdiagnostik. Helst inden de venter sig! Når en kvinde først er gravid, forventer hun, at barnet er raskt og har ikke lyst til at sætte sig ind i, hvad fosterdiagnostik egentlig handler om.(1) Det er meningen, at information om fosterdiagnostik skal gøre gravide par i stand til at træffe et informeret valg: Ønsker de fosterdiagnostik eller ej? Der bliver dog talt overraskende lidt om, hvilke konsekvenser scanningen kan have.(2) De fleste forventer et hyggeligt kig ind i maven til den lille ny. Men scanningen kan give mistanke om kromosomfejl og afsløre misdannelser, der er uforenelige med liv. Det er nødvendigt at tage stilling til, hvad man vil gøre med sådanne oplysninger om man for eksempel vil gennemføre graviditeten uanset hvad. Og hvad ville vi gøre, hvis vi fik dårlige nyheder? I en undersøgelse spurgte man gravide kvinder, om de ville vælge abort, hvis barnet havde Downs syndrom (DS). 50 % svarede ja. 50 % svarede nej. Men statistikken ændrer sig, når der er tale om en konkret graviditet med et barn med DS; 6

7 ) så vælger langt de fleste at få en abort. Mon det er den information, der gives om livet med et barn med DS og de mulige operationer og risici, der får mange til at ændre mening? Men er det ikke godt at kende til eventuelle problemer inden fødslen? Fosterdiagnostik gør, at man kan forberede sig, hvis man f.eks. venter et barn med DS. Men den kan også føre til unødig bekymring. Andre vil eventuelt opleve, at det er svært at knytte sig til barnet. Når en kvinde er gravid, sker der en tilknytning til barnet, som især afhænger af hendes evne til at forestille sig et sundt barn. Gravide par må forholde sig til, at både den tidlige og den sene scanning i graviditetsuge kan give uønskede informationer og stille dem over for svære valgmuligheder. Den sene scanning kan samtidig være livsreddende. Scanningen kan bl.a. vise hjertefejl eller misdannelser i mavetarm kanalen, og barnet vil i tilfælde heraf blive født på et sygehus, der har ekspertise i den pågældende sygdom. Fordelene ved fosterdiagnostik hænger nøje sammen med konsekvenser, som gravide par må være parat til at tage. Det er vigtigt at gøre de etiske overvejelser på forhånd. Kilder: 1: En kvalitativ undersøgelse af gravides valg af nakkefoldskanning, antropolog Stina Lou, læge Katja Dahl m.fl., Ugeskrift for Læger, 5. marts 2007, s : Prenatal screening for Down s syndrome, Katja D. Dahl, PhD thesis, University of Aarhus, s. 71 DILEMMA er en artikelserie, der tager fat på en aktuel, etisk problematik, som det kan være svært at have en helt færdig mening om. Vi håber, at dette kan inspirere vore læsere til at tage emnet op, hvor den etiske debat har sin naturlige plads. Formålet er at ruste den enkelte til at finde og tage ansvar for egne holdninger. NEJ, UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER Af Hanne Rønn, jordemoderstuderende Spørgsmål til overvejelse Jeg finder fosterdiagnostik meget problematisk under alle omstændigheder, da det for mig at se er en decideret fejlfinder. Hvad der i langt de fleste tilfælde er en glædelig nyhed, bliver vendt til en usikkerhed og en tvivl om, hvorvidt det liv, der vokser inde i én, overhovedet er ønsket. Undersøgelsen kan bruges og bliver brugt som argument for at få tilladelse til de såkaldte senaborter. Derfor bliver fosterdiagnostik et redskab til at frasortere, hvad der i vores samfund ikke er velset, dvs., mennesker som har et handicap. Netop derfor er det et problem, at lægen i casen om Hanna og Casper starter med at nævne fosterscreeningen uden at gøre det klart, at det er et tilbud og derfor valgfrit. Det er først, da Casper sætter spørgsmålstegn ved det, at lægen forklarer, hvad det er. Dog fremlægger lægen det som noget positivt i stedet for at gøre det klart, at undersøgelsen er til for at afsløre eventuelle fejl og mangler ved barnet, f.eks. at man kan se om barnet har træk fra Downs Syndrom. Det er min overbevisning, at en fosterscreening skaber langt større frustration og utryghed for forældrene, end den er til hjælp. Hvis der er noget galt, vil både samfundets definition af, hvad der er et værdigt liv og de pårørendes bekymring skabe et massivt pres og fjerne den naturlige glæde ved at vente sig. Ved at tage imod undersøgelsen bliver man samtidig en del af statistikken, og dermed er man med til at legitimere denne frasortering, som betyder, at et stort antal børn bliver slået ihjel - ofte kun på baggrund af en risiko for et handicap. Så selvom Hanna og Casper ønsker at beholde deres barn, finder jeg det stadig moralsk uforsvarligt at tage imod tilbuddet. 1: Er I afklarede i spørgsmålet om abort pga. handicap? Har I på forhånd besluttet, hvordan I stiller jer, hvis I får at vide, at I venter et handicappet barn? Er I enige? Er der særlige handicap, der kunne ændre denne beslutning? 2: Opregn fordele og ulemper ved at kende til et evt. handicap hos fosteret på forhånd. Hvilke menneskelige og faglige udfordringer vil man forvente at møde, hvis der findes handicap hos ens barn, og man siger nej til abort? Hvilke menneskelige og faglige fordele kunne der være ved at kende til et handicap på forhånd? Er I rustet til at møde disse udfordringer? 3: Har det etiske omkostninger at benytte et system, der primært er udviklet til at finde børn med fejl mhp. abort? LÆS MERE Få viden og holdninger på rettentilliv.dk se under hovedmenuen Fosterdiagnostik. 7

8 Artikel Har kvinden ikke ret til at råde over sin krop... Alle har ret til at råde over deres egen krop, men den ret er ikke grænseløs. Ingen har ret til at gøre hvad som helst med sin egen krop. Jeg har ikke ret til at svinge med næven hvor som helst (f.eks. der hvor din hage befinder sig). Retten over ens egen krop begrænses altså af andres rettigheder. Donation af nyre og donation af livmoren til barnet - er der en forskel? Vi kan undertiden have ret til at afstå fra at hjælpe, men det giver os ikke ret til at slå ihjel. Af Mats Selander Problemet med en uønsket graviditet er, at fosteret befinder sig inde i kvindens krop. Spørgsmålet er altså, hvor tungtvejende fostrets ret over sin krop er i forhold til kvindens ret over sin. En parallel, som abortfortaleren kan bruge for at tydeliggøre sit argument, er retten til at afstå fra f.eks. at donere en nyre. Ingen kan uden videre forpligtes til i ni måneder at koble sig på nogen andens biologiske liv. Kvindens livmoder kan her sammenlignes med en kuvøse, og et foster kan ikke kræve at få denne behandling. Kvinden kan stille kuvøsen til rådighed, hvis hun vil, men er ikke moralsk forpligtet til det. Essensen i dette argument ligger i følelsen af urimelighed i forhold til moralsk forpligtelse. Der er ingen, der behøver at donere sin nyre, hvis man ikke vil, selvom det medfører døden for nyrepatienten. Dette forringer ikke nyrepatientens menneskeværd. Tanken er i stedet, at det ikke er en del af et menneskes ret at kunne kræve en hvilken som helst medicinsk behanding. Behovet for en nyre er ikke det samme som at have ret til en nyre. Nyredonorens tilladelse er også nødvendig, og uden den har nyrepatienten ikke ret til nyren. Holder denne sammenligning mellem donation af ens nyre og donation af ens livmor til fosteret? Jeg mener, at argumentet har mindst tre alvorlige svagheder. For det første findes der en moralsk relevant skelnen mellem den passive handling: at lade nogen dø (jf. eksemplet med nyrepatienten) og den aktive handling: at dræbe et foster. I det ene tilfælde dør personen af den allerede tilstedeværende sygdom, der gjorde at behovet for donation blev aktuelt. I det andet tilfælde dør fosteret pga. abortindgrebet. Den, der får foretaget aborten, er altså den direkte årsag til, at fosteret dræbes. I donationseksemplet er det den allerede tilstedeværende sygdom, der dræber. Dette er en moralsk relevant skelnen. Vi kan undertiden have ret til at afstå fra at hjælpe, men det giver os ikke ret til at slå ihjel. Retten over sin krop kan højst være retten til ikke at afgive sin nyre (eller sin livmoder), men den ret er ikke det samme som retten til at dræbe et andet menneske uanset dette menneskes størrelse og afhængighedsgrad. Hvis forældres moralske forpligtelse overfor barnet ikke fandtes For det andet ligger der et forældreansvar i relation til det ufødte barn. Fosteret er ikke hvem som helst. Det er den gravide kvindes (og mandens) datter eller søn, og dette medfører visse moralske forpligtelser (som endogså faderen har). Hvis det ufødte barn skal behandles som hvem som helst, og hvis kvinden (og manden) ikke har et særligt moralsk ansvar for at tage vare på sit afkom, ja, så medfører det, at det er moralsk acceptabelt at afbryde graviditeten når som helst. Kvinden skulle da hvis dette var tilfældet - af en hvilken som helst grund kunne ønske at graviditeten afbrydes, selv i 25. eller 30. uge, noget som samfundet ikke ville acceptere. Barnets chancer for at overleve uden for livmoderen er faktisk irrelevant, hvis man skal sammenligne livmoderen med en kuvøse. Men ikke nok med det. Med dette resonnement har kvinden ikke engang en moralsk forpligtelse til at holde barnet i live, efter det er født. Hvis hun har ret til at tilbageholde sin livmoders beskyttelse af det ufødt barn, så har hun samme ret til at nægte barnet sine bryster, fysisk omsorg og kærlighed, når det er født. Kvinden har jo ret over sin krop, og hvis ikke hun vil, behøver hun ikke gøre noget for barnet, som gør indgreb i hendes ret. Men dette er absurd og en helt urimelig tolkning af, hvad kvindens ret over sin krop bør indebære. Denne rettighed modsvares jo blandt andet af 8

9 Ret til abort? - og dermed ret til abort? kvindens forældreforpligtelser. Hvis barnet - i lighed med donationssammenligningen - skal betragtes som hvem som helst, indebærer det endvidere, at kvinden (og manden) ikke har nogen moralsk forpligtelse til at tilbyde barnet mad - det er jo forældrenes mad, og de har ret til at give den eller undlade at give den. Kvinden har da ikke nogen moralsk pligt til at bruge penge på barnet eller til at yde det psykisk og fysisk beskyttelse. Lovgivningen baserer sig på den moralske relation mellem forældre og barn Der råder en speciel moralsk relation mellem barn og forældre. Forældre har forpligtelser overfor barnet, selv lovfæstede forpligtelser, for det er jo deres barn. Det er derfor de sociale myndigheder kan fratage forældre forældremyndigheden, hvis de forsømmer deres barn. Er det da så mærkeligt at lovgive mod en forsømmelse af det, som barnet har brug for, for at overleve, selvom barnet stadigvæk skulle befinde sig i livmoderen? Faktum er, at det biologiske forældreskab begynder i og med befrugtningen. Derfor er det også rimeligt, at forældreansvaret gælder fra og med befrugtningen. At udskyde forældreansvaret vilkårligt er intet andet end aldersdikriminering mod det ufødte barn. At være årsag til barnets eksistens medfører først og fremmest ansvar Der findes en tredie grund til, at sammenligningen mellem nyrepatienten og det ufødte barn ikke holder. Den potentielle nyredonor er ikke årsag til nyrepatientens behov for en nyre og er derfor mindre pligtig at hjælpe nyrepatienten. Men kvinde og manden, som lå med hinanden, er årsag til det ufødte barns eksistens og behov. Kvinden (og manden) er faktisk skyldige i, at barnet nu har brug for en kuvøse. Måske ville nogen indvende, at kvinden - netop fordi hun har et medansvar og er årsag til det nye menneskes eksistens - dermed har en særlig ret til at nægte det nye menneske sin livmoder. Problemet med et sådant argument er, at det får uønskede og absurde konsekvenser. Det skulle medføre, at hun som forælder har en nærmest absolut ejendomsret over sit barn, blot fordi det er hendes. Men ingen har ret til at undertrykke eller dræbe sit barn med argumentet: jeg er jo årsagen til mit barns eksistens. Forældreskabet indebærer i stedet et ekstra ansvar overfor den, hvis eksistens man er ophav til. Det rette udtryk skulle snarere være: HAR jeg sat et barn i verden, så har jeg ansvar for at tage hånd om det. Dette indebærer, at selvom man er årsag til et barn, så har man ikke dermed retten til at tage barnets liv. forældreansvaret gælder fra og med befrugtningen. At udskyde forældreansvaret vilkårligt er intet andet end aldersdikriminering mod det ufødte barn. Opsummering Lad os nu sammenfatte ræsonnementet. Kvindens ret over sin krop siges at være en rettighed, som overtrumfer fosterets ret over sin krop på samme måde, som en organdonors ret til sin nyre overtrumfer nyrepatientens ret til en nyre. Men en graviditet kan ikke sidestilles med en medicinsk behandling (donation) eftersom (1) denne sammenligning ikke tager hensyn til den moralsk relevante skelnen mellem at dræbe og lade dø, (2) de rettigheder og forpligtelser, der ligger i forældre-barn-relationen helt enkelt ser anderledes ud og er stærkere end dem, der findes mellem medborgere eller mellem fremmede (donorer og modtagere), (3) parret faktisk er årsagen til det ufødte barns unikke behovssituation og derfor har et særligt ansvar for at imødekomme disse behov. Forældrene har et biologisk grundet ansvar til at beskytte og hjælpe deres afkom. Kvindens ret over sin krop kan ikke overtrumfe det ansvar. selvom man er årsag til et barn, så har man ikke dermed retten til at tage barnets liv. Artiklen er forkortet, oversat af Anders Sune Hansen. 9

10 NB Hvorfor synes jeg, det er så vanskeligt at fortælle konfirmander om abort? Af Per Damgaard Pedersen, fungerende sognepræst i Agerbæk Man skal jo ind omkring det, men hvad er det lige, man sætter i gang? Hvilke billeder er det, de unge ser for sig? Hvilke følelser fremkalder det? Jeg synes, det er svært. Men det er endnu sværere at slippe udenom emnet. Når man har om skabelsen, hører det med. Hvad er du værd? Et menneske, skabt af Gud. Eller når man taler om det femte bud, Du må ikke slå ihjel. Der skal man slå knuder på sig selv, hvis man vil tie om de små børn. Eller som nu forleden, hvor det var det sjette bud om ikke at bryde ægteskabet. Der skal abort vel også omtales, skal det ikke? I alt fald hører abort med i den almindelige sexualundervisning. Ikke som et valg, der er let og ligetil, heldigvis, men alligevel som en mulig udvej ifølge lovgivningen. Vi ser uvilkårligt er billede for os, når vi taler om abort: Operationsstue. Effektive hænder med latexhandsker. Sterile instrumenter. Tom mave. Modbilledet indeholder et lille rynket ansigt under en hvid strikket hue. En vugge. Blødt hår og dun på ryggen. De to billeder støder sammen med en brutalitet, der næsten ikke er til at holde ud. Det er ikke rart at bede de unge se dem for sig. Det er svært at tale om det, der ikke burde være. Det føles hensynsløst, at skulle forberede de unge på at administrere en valgmulighed, som ingen skulle have haft. Og mens man så står der i klassen og gør sit bedste for at tale nænsomt om det brutale, så slår det en: Vi er fireogtyve, men gad vist om ikke vi skulle have været syvogtyve? Maria og hendes børn - Indblik i en kvindes kamp for de ufødte børn Filmanmeldelse Maria og hendes børn En dokumentarfilm (DVD) af Frittz Poppenberg. 46 minutter. Produktionsår 2007 Filmen kan købes hos producenten eller lånes på sekretariatet. Anmeldt af Nicolaj Wibe Vi følger Maria Grundberger, som kæmper en tålmodig kamp for de ufødte børn. Hun står ved indgangen til en abortklinik. Hun rækker en folder og en lille plastikdukke på størrelse med et få uger gammelt foster ud til alle kvinder, der er på vej ind i klinikken.de fleste ignorerer hende, men jævnligt ser vi en kvinde tage imod folderen og måske få en lille snak med Maria Grundberger. Hun har på denne måde medvirket til, at mange gravide fik mulighed for at overveje deres abort-planer en gang til og dermed er mange liv reddet! Maria nøjes ikke med at stå ved indgangen til abortklinikken. Samtaler, omsorg og praktisk hjælp følger i kølvandet på de kvinder, der vælger at beholde deres barn. Der er meget glæde i filmen, og der er mange tårer. Glæde over at være mor, tårer over de fortvivlende abort-muligheder. Glæde over livet, og tårer over at man ikke lod leve. Det er en dokumentar-film, og som sådan lever den op til seriøs behandling af emnet provokeret abort. Den vinder ved at have flere overraskende vinkler med. Fx er der en ulykkelig far, hvis ex-kæreste vil have foretaget en abort på deres fælles barn. Eller kvinden der efter mange år stadig savner sit aborterede barn. Eller scenen hvor vi besøger en kirkegård, et mindested for alle de aborterede børn. Målgruppen er fra ca.16 år og opefter. Der er enkelte stærke billeder af aborterede fostre, som man bør være varsom med i forhold til mindreårige. Der er to ting, der kan ærgre. Dels bærer den tekstede oversættelse præg af ikke professionelt at være tilrettet filmmediet. Dels er den for langsom, og dermed også lidt for lang. Især til den yngre del af målgruppen, vil det være nødvendigt med en vis koncentration og fokusering. Den mistes let ved de lange samtalescener. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at det er en film, der sætter gode samtaler, vigtige overvejelser og seriøse tanker i gang hos alle. Så svaghederne til trods: En varm anbefaling! 10

11 Ung og Retten til Liv Ved Anders Rønn Opråb til unge medlemmer i Retten til Liv Enhver revolution ledes af unge mennesker, som er sat i brand. Det er der en række gode grunde til. Unge har mere energi. Unge har mere spontanitet. Unge har mere fantasi. Unge har mere mod. Unge har mere styrke. Unge er eksperter i at have ét mål for øje. Og endelig har kristne unge ofte en hellig dristighed, som får dem til at tage skridt i tro. Bibelen er fuld af eksempler på dette. Nu skal vi se, om ovenstående påstande også holder vand i år Lørdag d. 20. marts indbyder Retten til Liv hermed alle unge, som ønsker at være en stemme for de ufødte, til at vise deres energi, fantasi og hellige dristighed. Jeg selv og andre i bestyrelsen/ repræsentantskabet for Retten til Liv har i det forgangne år snakket med et opløftende stort antal unge mennesker, for hvem abortsagen er blevet en hjertesag. Flere har tilkendegivet en irritation over, at der ikke er mere at gøre, og vi forventer, at mange af disse energiske unge ønsker at bruge en lørdag på kampen mod den fri abort. Vi mødes i Luthersk Missions missionshus i Herning kl til rundstykker og kaffe. Herefter fordeler vi os i nogle grupper, som har hver deres ansvarsområde. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der bliver en forbønsgruppe og en gruppe, som tager flyers i hånden og går ned på gågaden for at dele disse ud og invitere nysgerrige herningensere til at deltage i årsmødet. Da unge mennesker ofte er spontane, vil vi ikke afvise, at der kan opstå flere grupper med alternative initiativer. Efter at have været aktive med hver vores arbejde mødes vi igen i missionshuset for at høre, hvad de forskellige grupper har oplevet. Derefter deltager vi i årsmødets eftermiddagsprogram (se bagsiden), hvor der er rig mulighed for at blive klædt godt på i abortsagen. Vi håber selvsagt på et rekordstort fremmøde. Følg med på facebook, Retten til Liv ungdom, for videre informationer omkring årsmødet og giv os andre del i dine tanker og idéer. Man er også meget velkommen til at sende idéer til mig på sms eller via mail. På gensyn i Herning! Anders Peder R. Rønn 11

12 Afsender Retten til Liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Årsmøde i Retten til Liv lørdag den 20. marts i Herning Abortsagens alvor! Hvornår er vi sidst blevet udfordret af den? For alvor. Og med bibelens klare tale. Tør vi lade os udfordre? Tag imod udfordringen og mød op til årsmødet! Vi sætter også spotlys på fertilitetsbehandling. Mindst 10 % af alle par har store problemer med at få børn, og i takt med flere og flere tilbud om hjælp mod barnløshed udfordres etikken. Hvor langt kan man gå for at få sit ønskebarn? Hvad med f.eks. overskydende, befrugtede æg? En fertilitetslæge og en, der selv har været igennem møllen, fortæller om hver deres erfaringer og etiske overvejelser. Deltag i en spændende og vedkommende debat om emnet. Det er gratis at deltage, men vi optager en kollekt til Retten til Liv undervejs. Adresse for årsmødet: Luthersk Missionsforenings missionshus Godthåbsvej 23 Herning Program for dagen Ankomst, kaffe, the, rundstykker Foreningens årsmøde Dagsorden: Valg af dirigent Beretning om foreningens virke siden sidste årsmøde Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse Fastlæggelse af medlemskontingent Valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. 7 Valg af medlemmer til repræsentantskab, jf. 9 Valg af revisor Indkomne forslag Eventuelt Frokost Foredrag: Tør vi når andre tier? ved Erik Dahl, gymnasielærer på det Kristne Gymnasium, Ringkøbing Efterfølgende debat Kaffepause Tema: Mission Baby Etik omkring barnløshed Debatpanel med 2 oplæg: Overlæge Peter Humaidan, klinikchef på fertilitetsafdelingen på Skive Sygehus: Fertilitetsbehandling hvordan?. Personlige etiske overvejelser. Lærer Lisbeth Lunde Lauridsen, Lem Personlige erfaringer med fertilitetsbehandling; etiske overvejelser undervejs Afrunding af dagen m. forbøn for de ufødte. 12 støt RETTEN TIL LIV PÅ GIRO HUSK at melde flytning. Det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig fortsatte informationer fra os. TAK!