Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv"

Transkript

1 13. årgang nr. 1 februar 2010 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv side 3 det er et barn side 6 dilemma: Fosterdiagnostik side 8 side 10 retten til at råde over sin egen krop opråb til unge medlemmer ISSN

2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. Vi gør det ved at: undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneskesyn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. retten til liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Medlemsskab Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr. 50,- Giro: Netbank: Handelsbanken Redaktion Anders Sune Hansen, Anders Rønn, Kerstin Hoffmann og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Foto, Stock.xchng: s.1, s.5, s.6 (nr. 1), s.8-9 og s. 12. Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: stk. ISSN: sekretariatet Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf abortlinien Retten til Livs anonyme telefonrådgivning. Åben hver dag mellem kl. 18 og 23. Tlf.: eller via nettet: Leder af Abortlinien Sognepræst Thorkil Lundberg Hyldehegnet Struer Tlf økonomi Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken Skjern Tlf web Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej Højslev tlf bestyrelse Formand: Roland Knudsen, læge tlf Næstformand: Anders Rønn, lærer-studerende tlf Jeanne Marcher-Andersen, områdeleder for hjemmeplejen tlf Jette Johansen, jordemoder tlf Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf

3 LEDER Det er et barn Og så rystes hun over at avisen, ved at anvende det billede, bringer hende ud af hendes bekvemme Tornerosesøvn af uvidenhed omkring fosteret, så hun mere eller mindre tvinges til at tage stilling. Retten til Liv havde på sit seneste bestyrelsesmøde en drøftelse af visionen for det kommende år, og drøftelsen mundede ud i følgende vision, som vi vil arbejde på at målrette vores indsats efter: En stigende bevidsthed i den danske befolkning og især hos de unge og det kristne bagland om at det er et barn. Banalt vil nogle måske sige. Og er det et budskab, der vil kunne rykke noget? Et godt bud på et svar er en kvindes reaktion på billedet af et aborteret barn i 13. uge. Information bragte sidst i november billedet i forbindelse med en artikel om abort som illustration til artiklen. Kvinden skrev på Informations blog - udelukkende som reaktion på billedet: Jeg er godt nok principielt tilhænger af fri abort, tror jeg, men hvis jeg havde været gravid og af den ene eller anden grund overvejede at få en abort, tror jeg, at jeg ville have ringet og afbestilt tid igen og det vel og mærke selvom jeg var langt fra de 12 uger. Der er to ting, hun rystes over: Dels virkeligheden bag abort, at det handler om, ja, netop: et barn! Og så rystes hun over at avisen, ved at anvende det billede, bringer hende ud af hendes bekvemme Tornerosesøvn af uvidenhed omkring fosteret, så hun mere eller mindre tvinges til at tage stilling. En stillingtagen der i al fald i øjeblikket falder ud til barnets fordel. Det er imidlertid ikke kun de blodige, aborterede fostre, der kan og bør anvendes for at åbne folks øjne for, at det handler om et barn - og i al fald skal det ske med omtanke. Almindelig, saglig viden om fosterets udvikling fra befrugtningstidspunktet, fotos af dem på de forskellige alderstrin, ditto fostermodeller*, alt dette vil være uomtvistelige og værdifulde vidnesbyrd om, at det er et barn. Og udviklingen med bl.a. 3-D scanningerne af fosteret er med til at fremme den almindelige danskers bevidsthed om, at det er jo et barn. Med fingre og tæer, øjne, ører, næse. Journalisten bag den omtalte artikel i Information, Mette-Line Thorup, som selv går ind for abort og står ved sine egne to aborter, udtrykker det på denne måde: Dengang (i 70 erne) holdt de aborten ud i strakt arm og instrumentaliserede indgrebet. I dag er det et barn, man forhindrer i at leve Fra at den fri abort handlede om kvindens selvbestemmelse over sin egen krop og uafhængighed af manden, så hun kan styre sit liv på lige fod med mænd, handler abortdebatten nu om det etiske dilemma mellem kvindens ret og fosterets ret. Man kan kun glæde sig over, at aborttilhængerne er ved at indse, at i abortdebatten går det ikke længere an at fortie, at det drejer sig om et barn. Netop det kan gå hen og rykke noget hos de mange, der hidtil har ladet sig lulle ind i en kollektiv Tornerosesøvn i vores vil-ikkese, vil-ikke-høre kultur omkring abort. En og anden og efterhånden flere og flere vil med billederne på nethinden og beskrivelsen af fosterets funktioner blive vækket; instinkterne om at bevare sit afkom vil vækkes til live. Og i kølvandet på det vil vi måske se det opgør med kvindens rettighed frem for barnets, som er så afgørende, hvis der skal ske en holdningsændring. At det imidlertid langt fra er nogen selvfølge, at det vil gå sådan, er journalisten fra Information et ildevarslende eksempel på: Den bevidste aborttilhænger må stå ved det ubehag, der ligger i at vælge kvindens frihed frem for fosterets rettigheder. Begynder vi først at give køb på forståelsen af abort som en kvinderettighed, har vi opgivet kampen for evigt. Det gør ikke vores vision for 2010 mindre vigtig. Vi skal med al sagkundskaben, nye tekniske fremskridt, sund fornuft og Bibelen i ryggen proklamere, at det drejer sig om et barn! *Foreningen har stadig bokse med fostermodeller, som kan lånes eller købes. Se mere information på hjemmesiden under materialer. Ellen Højlund Wibe landssekretær 3

4 Siden sidst i foreningen DLER OM ET VALG u dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af Abortlinien hver dag mellem kl. 18 og kl. 23 il RTLINIEN er at hjælpe enhver, der har behov for give luft for sin tvivl blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte arns liv t blive støttet i dette ønske ennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser konkret rådgivning. bortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provokeret abort har skyldproblemer, og som af denne grund har brug for hjælp. Besøg Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv Abortpjecer i ny og opdateret udgave I år 2000 udgav Retten til Liv en abortpjece, som henvender sig primært til hende, der overvejer abort. Pjecen trængte til en opdatering, både på indholdssiden og layout-siden, og resultatet er blevet så anvendeligt, så vi hermed på det varmeste opfordrer jer til at bestille de opfriskede pjecer til den lokale lægekonsultation, biblioteket, apoteket, gymnasiet m.m. Da den i sin tid kom ud til diverse praktiserende læger, på biblioteker m.m., steg opkaldende til Abortlinien markant. Vær med til at sprede pjecen og send din bestilling til Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk PÅ VEJ MOD ABORT? Menstruationen er udeblevet, og graviditetstesten er positiv: Du er uventet gravid Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over dine tanker og muligheder. sekretariatet. Der er mulighed for at kigge pjecen igennem på vores hjemmeside under materialer. Præsentation Edel Holst Nielsen stiller op til bestyrelsen ved det kommende årsmøde og præsenterer her sig selv: Jeg er lærer og indvandrerlærer og har undervist som sådan indtil 2004, hvor jeg begyndte at indlæse lydbøger til Kristeligt Arbejde blandt Blinde. Sct. Hans Kirke i Odense er mit åndelige hjem. Her er jeg med i menighedsrådet. Jeg har to døtre og et barnebarn (- der er tvillinger på vej!) Motivation: Siden 2000 har jeg været rådgiver på Abortlinien. Ved dette arbejde konfronteres jeg ikke sjældent med den sorg og frustration, som muligheden for abort afstedkommer. Bl.a. derfor har jeg sagt ja til at være med i bestyrelsen i Retten til Liv. Vision: - At mange flere - og specielt de kristne - må få øjnene op for den grusomhed, abort i virkeligheden er, og være med til at ændre holdningen til abort i vort land. - At sprede oplysning, så budskabet når ud til de unge alle steder, hvor de færdes - skoler, klubber, lejre, events etc. Bliv oprettet som bruger på ny hjemmeside og vær med til at sætte abort til debat! Af webredaktør Kerstin Hoffmann ThoughtsOnAbortion - nyt projektet ThoughtsOnAbortion.com er en international debatside, der nu også findes på dansk. Emnet er abort. Siden tager udgangspunkt i, at det er nogle få, men fasttømrede argumenter, der bruges verden over til at legitimere fri abort. Disse argumenter har efterhånden fået status af dogmer. Sidens formål er at sætte disse dogmer til debat. Alle har adgang til at lade sig registrere og deltage i debatten. Denne rent brugerorienterede vinkel gør, at siden også appellerer til mennesker, der aldrig ville besøge en pro-life hjemmeside, fordi holdningen her er givet på forhånd. Som registreret bruger kan man dels selv argumentere for eller imod dogmerne, eller man kan kommentere andres indlæg. Eneste krav til debatindlæg er, at de er lødige. Tror på det gode argument Projektet er startet af det svenske Ja till Livet, og den danske side er blevet etableret i samarbejde med Retten til Liv. Vores engagement i dette projekt legitimeres alene af en stærk tro på, at det gode argument vil overbevise. Men det kræver af os, at vi tager denne nye side til os, bruger den og fylder den med velgennemtænkte debatindlæg. Rent praktisk Først skal man finde siden: ThoghtsOnAbortion.com og trykke på det lille danske flag, der sidder blandt alle de andre nationaliteter. Dernæst skal man oprettes som bruger. Det er nemt og enkelt, og det er helt frit, hvor meget man vi oplyse om sig selv på siden. Og så kan man ellers gå i gang med at skrive om lige det dogme, man finder mest inspiration i. F.eks. kunne det være dogmet: Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop eller Et foster er ikke et barn. Dit indlæg kan måske være lige det, der får et medmenneske til at se sagen i et nyt lys. God debatlyst! 4

5 Nyt fra udlandet Biskop i Norge ønsker en abortrelevant forkyndelse Op igennem 80 erne og 90 erne holdt nogle djærve anti-abortpræster, Børre Knudsen som den mest kendte, fanen højt, når det gjaldt at proklamere kirkens sandhed om abort og betalte en høj pris derfor. De præster, der fortsat taler uforfærdet og tydeligt om denne sag, får nu fra biskoppeligt hold den moralske og åndelige støtte, som er så vigtig, når man lever i et folk (og delvis en kirke), som helst tier det ihjel. Og de præster, der måtte have gemt sagen af vejen, formanes til at tage den frem igen. Det var i den traditionelle nytårstale, at den nye biskop i Bergen (Bjørgvin Stift), Halvor Nordhaug, under nytårsmodtagelsen for bispedømmets præster tog bladet fra munden og gav præsteskabet en formaning om at fortsætte med trofast at forkynde Guds bud om det ufødte livs ukrænkelighed. Stafetten er hermed givet videre til de danske biskopper og præster! Planned Parenthoods arbejdsmetoder kritiseres fra flere sider Verdens største abortudbyder, International Planned Parenthood Federation (PP), startede allerede dagen efter det voldsomme jordskælv på Haiti en haste-indsamling af midler til deres lokale aktiviteter. Mens milioner af mennesker lider og står uden de mest basale fornødenheder, kanaliserer PP midler, der kunne have været brugt til at skaffe medicin, mad og tøj til de nødstedte, over i deres lokalafdeling, der uddeler kondomer til børn helt ned til ti års alderen, udtaler lederen af Stop Planned Parenthood, Rita Diller. Læs mere: LifeSiteNews. com og C-fam.org Planned Parenthood (PP) kritiseres også indefra. Abby Johnson, tidligere afdelingsleder af en klinik i Texas, fortæller i et interview, at hun gik ind i arbejdet med en tro på, at PP s formål var at forebygge uønskede graviditeter og mindske antallet af aborter ved at hjælpe og støtte gravide under pres. Men en anden sandhed gik op for hende, da ledelsen pressede på for at øge antallet af aborter med den begrundelse, at det var dem, der fik klinikken til at give overskud. Se interview på FacingLife.tv Abortmodstanden øges i USA Trods Obamas abortliberale politik er antallet af amerikanere, der mener, at abort burde forbydes eller kun tillades undtagelsesvis nu oppe på 42 %. Samtidig daler antallet af abortklinikker. I 1991 fandtes der næsten 2200, i dag er det sunket til 712 ifølge Lifesitenews. Endvidere er graviditeter blandt amerikanske teenagepiger, der ender med en fødsel steget med fire procent, mens antallet af aborter er steget med en procent. Den 22. januar, den såkaldte Roe v Wade dag, var det 37 år siden, Højesteret i USA vedtog fri abort, og igen i år samledes hundredetusinder fra hele USA i Waschington DC i store protestmarcher mod loven. Ifølge flere kilder var der flere med end nogensinde, og særligt mange unges tilstedeværelse var opløftende. USA er et godt eksempel på, at det nytter noget at blive ved med at kæmpe mod loven om fri abort. Og jo flere, jo mere gennemslagskraft. Læs mere om demonstrationen på Vi arbejder frem mod den dag, hvor abort ikke bare vil være illegal, men utænkelig Citat fra Roe v Wade demonstration 5

6 Dilemma Fosterdiagnostik Ved cand. med. Kerstin Hoffmann Er det etisk forsvarligt at tage imod tilbud om fosterdiagnostik? CASE Hanna rejste sig fra undersøgelsesbriksen, klædte sig på og satte sig ved siden af Casper overfor lægen. Hun smilede lykkeligt og klemte Caspers hånd. Nu var hun officielt gravid! Lægen tastede med hurtige fingre Hannas data ind på computeren. Jeg tror faktisk, du allerede er i uge 11, sagde hun og så smilende op. Det må du da have vidst et stykke tid. Hanna nikkede. De havde ønsket det så længe, at de knap havde turdet tro det, da det skete. Ok, sagde lægen, men så er det jo også med at komme i gang med papirarbejdet. Blodprøven til doubletesten kan vi tage sammen med de øvrige blodprøver, og nakkefoldsscanningen sender jeg en henvisning til med det samme, så bliver du nok indkaldt om en uges tid. Casper rettede sig lidt op i stolen. Hvad går alt det der egentlig ud på? spurgte han. Lægen vendte sig fra skærmen. Det er nogle tests, der forhåbentlig kan vise os, at jeres barn er sundt og raskt, svarede hun og tilføjede: Det er naturligvis helt frivilligt, om man vi ha dem, men de er fuldstændigt harmløse. Det ene er en almindelig blodprøve, og det andet er en ultralydsscanning, hvor man så samtidig kan få det første glimt at sit barn. Hanna vendte sig mod Casper og nikkede overtalende. Det kunne da ikke skade noget. Hvad så, hvis det viser sig, at der er noget galt? spurgte Caspar uden at se på Hanna. Lægen lænede sig tilbage i stolen og blev alvorlig. Ja, hvis det viser sig, at der er en forøget risiko for et handicap, så får man tilbudt en moderkagebiopsi, hvor man med en tynd nål henter nogle celler fra moderkagen, så man kan afsløre eventuelle kromosomfejl hos fosteret. Den undersøgelse er til gengæld ikke helt ufarlig. Alligevel anbefaler vi den, da det kan afklare den tvivl, der er opstået, ved den første prøve. Casper vendte sig mod Hanna. Skal vi ikke bare sige, at vi gerne lige vil tænke over det? Vi vil jo have vores barn uanset hvad. Hanna nikkede. Den boblende glæde var forsvundet. Casper havde nok ret - hvad skulle de bruge undersøgelserne til? TO HOLDNINGER Er det etisk forsvarligt at tage imod tilbud om fosterdiagnostik, når man nu ønsker sit barn, uanset hvad undersøgelserne viser? Vi har spurgt to, der har problematikken inde på livet. ) JA, I VISSE TILFÆLDE, HVIS MAN ER RUSTET TIL DET Af Christina Marie Braüner, jordemoder Der er god grund til at tænke over det, som Casper foreslår. Hvis et par ved, at de ønsker barnet uanset hvad, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i tilbuddet om fosterdiagnostik. Helst inden de venter sig! Når en kvinde først er gravid, forventer hun, at barnet er raskt og har ikke lyst til at sætte sig ind i, hvad fosterdiagnostik egentlig handler om.(1) Det er meningen, at information om fosterdiagnostik skal gøre gravide par i stand til at træffe et informeret valg: Ønsker de fosterdiagnostik eller ej? Der bliver dog talt overraskende lidt om, hvilke konsekvenser scanningen kan have.(2) De fleste forventer et hyggeligt kig ind i maven til den lille ny. Men scanningen kan give mistanke om kromosomfejl og afsløre misdannelser, der er uforenelige med liv. Det er nødvendigt at tage stilling til, hvad man vil gøre med sådanne oplysninger om man for eksempel vil gennemføre graviditeten uanset hvad. Og hvad ville vi gøre, hvis vi fik dårlige nyheder? I en undersøgelse spurgte man gravide kvinder, om de ville vælge abort, hvis barnet havde Downs syndrom (DS). 50 % svarede ja. 50 % svarede nej. Men statistikken ændrer sig, når der er tale om en konkret graviditet med et barn med DS; 6

7 ) så vælger langt de fleste at få en abort. Mon det er den information, der gives om livet med et barn med DS og de mulige operationer og risici, der får mange til at ændre mening? Men er det ikke godt at kende til eventuelle problemer inden fødslen? Fosterdiagnostik gør, at man kan forberede sig, hvis man f.eks. venter et barn med DS. Men den kan også føre til unødig bekymring. Andre vil eventuelt opleve, at det er svært at knytte sig til barnet. Når en kvinde er gravid, sker der en tilknytning til barnet, som især afhænger af hendes evne til at forestille sig et sundt barn. Gravide par må forholde sig til, at både den tidlige og den sene scanning i graviditetsuge kan give uønskede informationer og stille dem over for svære valgmuligheder. Den sene scanning kan samtidig være livsreddende. Scanningen kan bl.a. vise hjertefejl eller misdannelser i mavetarm kanalen, og barnet vil i tilfælde heraf blive født på et sygehus, der har ekspertise i den pågældende sygdom. Fordelene ved fosterdiagnostik hænger nøje sammen med konsekvenser, som gravide par må være parat til at tage. Det er vigtigt at gøre de etiske overvejelser på forhånd. Kilder: 1: En kvalitativ undersøgelse af gravides valg af nakkefoldskanning, antropolog Stina Lou, læge Katja Dahl m.fl., Ugeskrift for Læger, 5. marts 2007, s : Prenatal screening for Down s syndrome, Katja D. Dahl, PhD thesis, University of Aarhus, s. 71 DILEMMA er en artikelserie, der tager fat på en aktuel, etisk problematik, som det kan være svært at have en helt færdig mening om. Vi håber, at dette kan inspirere vore læsere til at tage emnet op, hvor den etiske debat har sin naturlige plads. Formålet er at ruste den enkelte til at finde og tage ansvar for egne holdninger. NEJ, UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER Af Hanne Rønn, jordemoderstuderende Spørgsmål til overvejelse Jeg finder fosterdiagnostik meget problematisk under alle omstændigheder, da det for mig at se er en decideret fejlfinder. Hvad der i langt de fleste tilfælde er en glædelig nyhed, bliver vendt til en usikkerhed og en tvivl om, hvorvidt det liv, der vokser inde i én, overhovedet er ønsket. Undersøgelsen kan bruges og bliver brugt som argument for at få tilladelse til de såkaldte senaborter. Derfor bliver fosterdiagnostik et redskab til at frasortere, hvad der i vores samfund ikke er velset, dvs., mennesker som har et handicap. Netop derfor er det et problem, at lægen i casen om Hanna og Casper starter med at nævne fosterscreeningen uden at gøre det klart, at det er et tilbud og derfor valgfrit. Det er først, da Casper sætter spørgsmålstegn ved det, at lægen forklarer, hvad det er. Dog fremlægger lægen det som noget positivt i stedet for at gøre det klart, at undersøgelsen er til for at afsløre eventuelle fejl og mangler ved barnet, f.eks. at man kan se om barnet har træk fra Downs Syndrom. Det er min overbevisning, at en fosterscreening skaber langt større frustration og utryghed for forældrene, end den er til hjælp. Hvis der er noget galt, vil både samfundets definition af, hvad der er et værdigt liv og de pårørendes bekymring skabe et massivt pres og fjerne den naturlige glæde ved at vente sig. Ved at tage imod undersøgelsen bliver man samtidig en del af statistikken, og dermed er man med til at legitimere denne frasortering, som betyder, at et stort antal børn bliver slået ihjel - ofte kun på baggrund af en risiko for et handicap. Så selvom Hanna og Casper ønsker at beholde deres barn, finder jeg det stadig moralsk uforsvarligt at tage imod tilbuddet. 1: Er I afklarede i spørgsmålet om abort pga. handicap? Har I på forhånd besluttet, hvordan I stiller jer, hvis I får at vide, at I venter et handicappet barn? Er I enige? Er der særlige handicap, der kunne ændre denne beslutning? 2: Opregn fordele og ulemper ved at kende til et evt. handicap hos fosteret på forhånd. Hvilke menneskelige og faglige udfordringer vil man forvente at møde, hvis der findes handicap hos ens barn, og man siger nej til abort? Hvilke menneskelige og faglige fordele kunne der være ved at kende til et handicap på forhånd? Er I rustet til at møde disse udfordringer? 3: Har det etiske omkostninger at benytte et system, der primært er udviklet til at finde børn med fejl mhp. abort? LÆS MERE Få viden og holdninger på rettentilliv.dk se under hovedmenuen Fosterdiagnostik. 7

8 Artikel Har kvinden ikke ret til at råde over sin krop... Alle har ret til at råde over deres egen krop, men den ret er ikke grænseløs. Ingen har ret til at gøre hvad som helst med sin egen krop. Jeg har ikke ret til at svinge med næven hvor som helst (f.eks. der hvor din hage befinder sig). Retten over ens egen krop begrænses altså af andres rettigheder. Donation af nyre og donation af livmoren til barnet - er der en forskel? Vi kan undertiden have ret til at afstå fra at hjælpe, men det giver os ikke ret til at slå ihjel. Af Mats Selander Problemet med en uønsket graviditet er, at fosteret befinder sig inde i kvindens krop. Spørgsmålet er altså, hvor tungtvejende fostrets ret over sin krop er i forhold til kvindens ret over sin. En parallel, som abortfortaleren kan bruge for at tydeliggøre sit argument, er retten til at afstå fra f.eks. at donere en nyre. Ingen kan uden videre forpligtes til i ni måneder at koble sig på nogen andens biologiske liv. Kvindens livmoder kan her sammenlignes med en kuvøse, og et foster kan ikke kræve at få denne behandling. Kvinden kan stille kuvøsen til rådighed, hvis hun vil, men er ikke moralsk forpligtet til det. Essensen i dette argument ligger i følelsen af urimelighed i forhold til moralsk forpligtelse. Der er ingen, der behøver at donere sin nyre, hvis man ikke vil, selvom det medfører døden for nyrepatienten. Dette forringer ikke nyrepatientens menneskeværd. Tanken er i stedet, at det ikke er en del af et menneskes ret at kunne kræve en hvilken som helst medicinsk behanding. Behovet for en nyre er ikke det samme som at have ret til en nyre. Nyredonorens tilladelse er også nødvendig, og uden den har nyrepatienten ikke ret til nyren. Holder denne sammenligning mellem donation af ens nyre og donation af ens livmor til fosteret? Jeg mener, at argumentet har mindst tre alvorlige svagheder. For det første findes der en moralsk relevant skelnen mellem den passive handling: at lade nogen dø (jf. eksemplet med nyrepatienten) og den aktive handling: at dræbe et foster. I det ene tilfælde dør personen af den allerede tilstedeværende sygdom, der gjorde at behovet for donation blev aktuelt. I det andet tilfælde dør fosteret pga. abortindgrebet. Den, der får foretaget aborten, er altså den direkte årsag til, at fosteret dræbes. I donationseksemplet er det den allerede tilstedeværende sygdom, der dræber. Dette er en moralsk relevant skelnen. Vi kan undertiden have ret til at afstå fra at hjælpe, men det giver os ikke ret til at slå ihjel. Retten over sin krop kan højst være retten til ikke at afgive sin nyre (eller sin livmoder), men den ret er ikke det samme som retten til at dræbe et andet menneske uanset dette menneskes størrelse og afhængighedsgrad. Hvis forældres moralske forpligtelse overfor barnet ikke fandtes For det andet ligger der et forældreansvar i relation til det ufødte barn. Fosteret er ikke hvem som helst. Det er den gravide kvindes (og mandens) datter eller søn, og dette medfører visse moralske forpligtelser (som endogså faderen har). Hvis det ufødte barn skal behandles som hvem som helst, og hvis kvinden (og manden) ikke har et særligt moralsk ansvar for at tage vare på sit afkom, ja, så medfører det, at det er moralsk acceptabelt at afbryde graviditeten når som helst. Kvinden skulle da hvis dette var tilfældet - af en hvilken som helst grund kunne ønske at graviditeten afbrydes, selv i 25. eller 30. uge, noget som samfundet ikke ville acceptere. Barnets chancer for at overleve uden for livmoderen er faktisk irrelevant, hvis man skal sammenligne livmoderen med en kuvøse. Men ikke nok med det. Med dette resonnement har kvinden ikke engang en moralsk forpligtelse til at holde barnet i live, efter det er født. Hvis hun har ret til at tilbageholde sin livmoders beskyttelse af det ufødt barn, så har hun samme ret til at nægte barnet sine bryster, fysisk omsorg og kærlighed, når det er født. Kvinden har jo ret over sin krop, og hvis ikke hun vil, behøver hun ikke gøre noget for barnet, som gør indgreb i hendes ret. Men dette er absurd og en helt urimelig tolkning af, hvad kvindens ret over sin krop bør indebære. Denne rettighed modsvares jo blandt andet af 8

9 Ret til abort? - og dermed ret til abort? kvindens forældreforpligtelser. Hvis barnet - i lighed med donationssammenligningen - skal betragtes som hvem som helst, indebærer det endvidere, at kvinden (og manden) ikke har nogen moralsk forpligtelse til at tilbyde barnet mad - det er jo forældrenes mad, og de har ret til at give den eller undlade at give den. Kvinden har da ikke nogen moralsk pligt til at bruge penge på barnet eller til at yde det psykisk og fysisk beskyttelse. Lovgivningen baserer sig på den moralske relation mellem forældre og barn Der råder en speciel moralsk relation mellem barn og forældre. Forældre har forpligtelser overfor barnet, selv lovfæstede forpligtelser, for det er jo deres barn. Det er derfor de sociale myndigheder kan fratage forældre forældremyndigheden, hvis de forsømmer deres barn. Er det da så mærkeligt at lovgive mod en forsømmelse af det, som barnet har brug for, for at overleve, selvom barnet stadigvæk skulle befinde sig i livmoderen? Faktum er, at det biologiske forældreskab begynder i og med befrugtningen. Derfor er det også rimeligt, at forældreansvaret gælder fra og med befrugtningen. At udskyde forældreansvaret vilkårligt er intet andet end aldersdikriminering mod det ufødte barn. At være årsag til barnets eksistens medfører først og fremmest ansvar Der findes en tredie grund til, at sammenligningen mellem nyrepatienten og det ufødte barn ikke holder. Den potentielle nyredonor er ikke årsag til nyrepatientens behov for en nyre og er derfor mindre pligtig at hjælpe nyrepatienten. Men kvinde og manden, som lå med hinanden, er årsag til det ufødte barns eksistens og behov. Kvinden (og manden) er faktisk skyldige i, at barnet nu har brug for en kuvøse. Måske ville nogen indvende, at kvinden - netop fordi hun har et medansvar og er årsag til det nye menneskes eksistens - dermed har en særlig ret til at nægte det nye menneske sin livmoder. Problemet med et sådant argument er, at det får uønskede og absurde konsekvenser. Det skulle medføre, at hun som forælder har en nærmest absolut ejendomsret over sit barn, blot fordi det er hendes. Men ingen har ret til at undertrykke eller dræbe sit barn med argumentet: jeg er jo årsagen til mit barns eksistens. Forældreskabet indebærer i stedet et ekstra ansvar overfor den, hvis eksistens man er ophav til. Det rette udtryk skulle snarere være: HAR jeg sat et barn i verden, så har jeg ansvar for at tage hånd om det. Dette indebærer, at selvom man er årsag til et barn, så har man ikke dermed retten til at tage barnets liv. forældreansvaret gælder fra og med befrugtningen. At udskyde forældreansvaret vilkårligt er intet andet end aldersdikriminering mod det ufødte barn. Opsummering Lad os nu sammenfatte ræsonnementet. Kvindens ret over sin krop siges at være en rettighed, som overtrumfer fosterets ret over sin krop på samme måde, som en organdonors ret til sin nyre overtrumfer nyrepatientens ret til en nyre. Men en graviditet kan ikke sidestilles med en medicinsk behandling (donation) eftersom (1) denne sammenligning ikke tager hensyn til den moralsk relevante skelnen mellem at dræbe og lade dø, (2) de rettigheder og forpligtelser, der ligger i forældre-barn-relationen helt enkelt ser anderledes ud og er stærkere end dem, der findes mellem medborgere eller mellem fremmede (donorer og modtagere), (3) parret faktisk er årsagen til det ufødte barns unikke behovssituation og derfor har et særligt ansvar for at imødekomme disse behov. Forældrene har et biologisk grundet ansvar til at beskytte og hjælpe deres afkom. Kvindens ret over sin krop kan ikke overtrumfe det ansvar. selvom man er årsag til et barn, så har man ikke dermed retten til at tage barnets liv. Artiklen er forkortet, oversat af Anders Sune Hansen. 9

10 NB Hvorfor synes jeg, det er så vanskeligt at fortælle konfirmander om abort? Af Per Damgaard Pedersen, fungerende sognepræst i Agerbæk Man skal jo ind omkring det, men hvad er det lige, man sætter i gang? Hvilke billeder er det, de unge ser for sig? Hvilke følelser fremkalder det? Jeg synes, det er svært. Men det er endnu sværere at slippe udenom emnet. Når man har om skabelsen, hører det med. Hvad er du værd? Et menneske, skabt af Gud. Eller når man taler om det femte bud, Du må ikke slå ihjel. Der skal man slå knuder på sig selv, hvis man vil tie om de små børn. Eller som nu forleden, hvor det var det sjette bud om ikke at bryde ægteskabet. Der skal abort vel også omtales, skal det ikke? I alt fald hører abort med i den almindelige sexualundervisning. Ikke som et valg, der er let og ligetil, heldigvis, men alligevel som en mulig udvej ifølge lovgivningen. Vi ser uvilkårligt er billede for os, når vi taler om abort: Operationsstue. Effektive hænder med latexhandsker. Sterile instrumenter. Tom mave. Modbilledet indeholder et lille rynket ansigt under en hvid strikket hue. En vugge. Blødt hår og dun på ryggen. De to billeder støder sammen med en brutalitet, der næsten ikke er til at holde ud. Det er ikke rart at bede de unge se dem for sig. Det er svært at tale om det, der ikke burde være. Det føles hensynsløst, at skulle forberede de unge på at administrere en valgmulighed, som ingen skulle have haft. Og mens man så står der i klassen og gør sit bedste for at tale nænsomt om det brutale, så slår det en: Vi er fireogtyve, men gad vist om ikke vi skulle have været syvogtyve? Maria og hendes børn - Indblik i en kvindes kamp for de ufødte børn Filmanmeldelse Maria og hendes børn En dokumentarfilm (DVD) af Frittz Poppenberg. 46 minutter. Produktionsår 2007 Filmen kan købes hos producenten eller lånes på sekretariatet. Anmeldt af Nicolaj Wibe Vi følger Maria Grundberger, som kæmper en tålmodig kamp for de ufødte børn. Hun står ved indgangen til en abortklinik. Hun rækker en folder og en lille plastikdukke på størrelse med et få uger gammelt foster ud til alle kvinder, der er på vej ind i klinikken.de fleste ignorerer hende, men jævnligt ser vi en kvinde tage imod folderen og måske få en lille snak med Maria Grundberger. Hun har på denne måde medvirket til, at mange gravide fik mulighed for at overveje deres abort-planer en gang til og dermed er mange liv reddet! Maria nøjes ikke med at stå ved indgangen til abortklinikken. Samtaler, omsorg og praktisk hjælp følger i kølvandet på de kvinder, der vælger at beholde deres barn. Der er meget glæde i filmen, og der er mange tårer. Glæde over at være mor, tårer over de fortvivlende abort-muligheder. Glæde over livet, og tårer over at man ikke lod leve. Det er en dokumentar-film, og som sådan lever den op til seriøs behandling af emnet provokeret abort. Den vinder ved at have flere overraskende vinkler med. Fx er der en ulykkelig far, hvis ex-kæreste vil have foretaget en abort på deres fælles barn. Eller kvinden der efter mange år stadig savner sit aborterede barn. Eller scenen hvor vi besøger en kirkegård, et mindested for alle de aborterede børn. Målgruppen er fra ca.16 år og opefter. Der er enkelte stærke billeder af aborterede fostre, som man bør være varsom med i forhold til mindreårige. Der er to ting, der kan ærgre. Dels bærer den tekstede oversættelse præg af ikke professionelt at være tilrettet filmmediet. Dels er den for langsom, og dermed også lidt for lang. Især til den yngre del af målgruppen, vil det være nødvendigt med en vis koncentration og fokusering. Den mistes let ved de lange samtalescener. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at det er en film, der sætter gode samtaler, vigtige overvejelser og seriøse tanker i gang hos alle. Så svaghederne til trods: En varm anbefaling! 10

11 Ung og Retten til Liv Ved Anders Rønn Opråb til unge medlemmer i Retten til Liv Enhver revolution ledes af unge mennesker, som er sat i brand. Det er der en række gode grunde til. Unge har mere energi. Unge har mere spontanitet. Unge har mere fantasi. Unge har mere mod. Unge har mere styrke. Unge er eksperter i at have ét mål for øje. Og endelig har kristne unge ofte en hellig dristighed, som får dem til at tage skridt i tro. Bibelen er fuld af eksempler på dette. Nu skal vi se, om ovenstående påstande også holder vand i år Lørdag d. 20. marts indbyder Retten til Liv hermed alle unge, som ønsker at være en stemme for de ufødte, til at vise deres energi, fantasi og hellige dristighed. Jeg selv og andre i bestyrelsen/ repræsentantskabet for Retten til Liv har i det forgangne år snakket med et opløftende stort antal unge mennesker, for hvem abortsagen er blevet en hjertesag. Flere har tilkendegivet en irritation over, at der ikke er mere at gøre, og vi forventer, at mange af disse energiske unge ønsker at bruge en lørdag på kampen mod den fri abort. Vi mødes i Luthersk Missions missionshus i Herning kl til rundstykker og kaffe. Herefter fordeler vi os i nogle grupper, som har hver deres ansvarsområde. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der bliver en forbønsgruppe og en gruppe, som tager flyers i hånden og går ned på gågaden for at dele disse ud og invitere nysgerrige herningensere til at deltage i årsmødet. Da unge mennesker ofte er spontane, vil vi ikke afvise, at der kan opstå flere grupper med alternative initiativer. Efter at have været aktive med hver vores arbejde mødes vi igen i missionshuset for at høre, hvad de forskellige grupper har oplevet. Derefter deltager vi i årsmødets eftermiddagsprogram (se bagsiden), hvor der er rig mulighed for at blive klædt godt på i abortsagen. Vi håber selvsagt på et rekordstort fremmøde. Følg med på facebook, Retten til Liv ungdom, for videre informationer omkring årsmødet og giv os andre del i dine tanker og idéer. Man er også meget velkommen til at sende idéer til mig på sms eller via mail. På gensyn i Herning! Anders Peder R. Rønn 11

12 Afsender Retten til Liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Årsmøde i Retten til Liv lørdag den 20. marts i Herning Abortsagens alvor! Hvornår er vi sidst blevet udfordret af den? For alvor. Og med bibelens klare tale. Tør vi lade os udfordre? Tag imod udfordringen og mød op til årsmødet! Vi sætter også spotlys på fertilitetsbehandling. Mindst 10 % af alle par har store problemer med at få børn, og i takt med flere og flere tilbud om hjælp mod barnløshed udfordres etikken. Hvor langt kan man gå for at få sit ønskebarn? Hvad med f.eks. overskydende, befrugtede æg? En fertilitetslæge og en, der selv har været igennem møllen, fortæller om hver deres erfaringer og etiske overvejelser. Deltag i en spændende og vedkommende debat om emnet. Det er gratis at deltage, men vi optager en kollekt til Retten til Liv undervejs. Adresse for årsmødet: Luthersk Missionsforenings missionshus Godthåbsvej 23 Herning Program for dagen Ankomst, kaffe, the, rundstykker Foreningens årsmøde Dagsorden: Valg af dirigent Beretning om foreningens virke siden sidste årsmøde Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse Fastlæggelse af medlemskontingent Valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. 7 Valg af medlemmer til repræsentantskab, jf. 9 Valg af revisor Indkomne forslag Eventuelt Frokost Foredrag: Tør vi når andre tier? ved Erik Dahl, gymnasielærer på det Kristne Gymnasium, Ringkøbing Efterfølgende debat Kaffepause Tema: Mission Baby Etik omkring barnløshed Debatpanel med 2 oplæg: Overlæge Peter Humaidan, klinikchef på fertilitetsafdelingen på Skive Sygehus: Fertilitetsbehandling hvordan?. Personlige etiske overvejelser. Lærer Lisbeth Lunde Lauridsen, Lem Personlige erfaringer med fertilitetsbehandling; etiske overvejelser undervejs Afrunding af dagen m. forbøn for de ufødte. 12 støt RETTEN TIL LIV PÅ GIRO HUSK at melde flytning. Det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig fortsatte informationer fra os. TAK!

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer Eksamensopgave 6. Fosterdiagnostik Tanja Knudsen Opgave 6. Fosterdiagnostik Tema: Med udgangspunkt i de vedlagte artikler skal du forberede et kort oplæg om Fosterdiagnostik, hvor du udvælger det relevante

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

University of Copenhagen. Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper. Published in: Nyrenyt. Publication date: 2016

University of Copenhagen. Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper. Published in: Nyrenyt. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper Published in: Nyrenyt Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv 13. årgang nr. 2 JUNI 2010 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv årsmødet båret af optimisme side 3 side 6 side 11 side 12 virkelighedsfjern statistik DilemmA: Etik omkring behandlig af barnløse

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv 14. årgang nr. 3 november 2011 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv tydelighed side 3 sandheden side 6 Min søns liv blev reddet side 8 Julegaver side 10 abortkamp og bønskamp ISSN 1902-4967 1

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere