Kandidatuddannelse i jordemodervidenskab Aarhus Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i jordemodervidenskab Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab består af en kernefaglig ekspert og to aftagerrepræsentanter. Kernefaglig ekspert Ellen Blix, sundhedsfaglig forskningsleder ved Universitetssykehuset Nord-Norge og førsteamanuensis ved Det helsevitenskapelige fakultet, Universitet i Tromsø. Ellen Blix er jordemoder og Master in Public Health samt Doctor in Public Health. Ellen Blix er medlem av forskergruppen Kvinnehelse og perinatologi ved Institutt for klinisk medisin. Ellen Blix har vært medlem av Programstyret for masterprogram i helsefag ved Institutt for helse- og omsorgsfag og er medlem av Programstyret for forskeruddannelse ved Det helsevitenskapelige fakultet. Ellen Blix forskningsfelt er fosterovervågning, vestimulering/fødselsvarighed og hjemmefødsler. Aftagerrepræsentant Marianne Skovby Rasmusson, chefjordemoder på Hvidovre Hospital. Marianne Skovby Rasmusson er uddannet jordemoder i 1979 fra Jordemoderskolen i København og har siden da været ansat på Hvidovre Hospital. Fra 1991 har Marianne Skovby Rasmusson varetaget ledelsesfunktioner på hospitalet, først som afdelingsjordemoder, så som vicechefjordemoder og fra 2008 som chefjordemoder. Marianne Skovby Rasmusson har en diplomuddannelse i ledelse og pædagogik, Hvidovre Hospitals mellemlederuddannelse og Region Hovedstadens lederuddannelse "Ledelse af ledere". Marianne Skovby Rasmusson har desuden været tillidsrepræsentant for jordemødrene på Hvidovre Hospital. Aftagerrepræsentant Leif Panduro Jensen, vicedirektør på Nordsjællands Hospital. Leif Panduro Jensen er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1985, speciallæge i karkirurgi i 1997 og Master of Health Management fra Copenhagen Business School i Leif Panduro Jensen har tidligere været overlæge og kvalitetsansvarlig ved Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet og ledende overlæge for karkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital. Leif Panduro Jensen er medlem af akkrediteringsnævnet for den Danske Kvalitetsmodel og desuden forfatter til mere end 70 videnskabelige publikationer. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 15. maj 2013 modtaget ansøgning fra SDU om en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Behovsundersøgelsen er inddraget som supplerende dokumentation til denne ansøgning 19. juni 2013 modtaget brev fra AU om det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af, at SDU søger om samme uddannelse 21. juni 2013 modtaget brev fra SDU om det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af, at AU søger om samme uddannelse 5

6 15. juli 2013 Akkrediteringsinstitutionen indhentede studieordningen for professionsbacheloruddannelsen i jordemoderkundskab. Findes blandt andet på: august 2013 modtaget supplerende dokumentation om udviklingsprocessen, ledighed for professionsbachelorer i jordemoderkundskab, faglig progression, uddannelsens kliniske del, undervisernes kompetencer og de fysiske rammer. 27. august 2013 Akkrediteringsinstitutionen indhentede ledighedstal fra for dimittender fra folkesundhedsvidenskab, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan 2. september 2013 Akkrediteringsinstitutionen indhentede oplysninger om kurser for jordemødre i ultralydsscanning, ommoduler+-+efteraar+2014/foetalmedicinskultralydsscanningdsu Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil ikke levede op til kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser, fordi målene for den monofaglige del var på for lavt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har ændret kompetenceprofilen og ændret de relevante kursers indhold og læringsmål tilsvarende. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Ændringerne i vurderingerne efter universitetets indsendelse af sit høringssvar har ikke ført til ændringer i indstillingen. Sagsbehandling afsluttet 28. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 Bemærkninger Syddansk Universitet søger også om en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. I vurderingen af det samfundsmæssige behov for uddannelsen under kriterium 1 er dokumentationsmateriale fra SDU s ansøgning inddraget. 6

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på Aarhus Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvis tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi SDU s og AU s behovsundersøgelser set under et ikke viser et behov for to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab, og den reelle sammenhæng mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet ikke er tilstrækkelig god. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningsmiljøerne, tilrettelæggerne og underviserne bag uddannelsens monofaglige del ikke i tilstrækkelig grad dækker det jordemoderfaglige område. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det vurderes urealistisk, at de studerende kan indfri de kliniske mål og der ikke er tilstrækkeligt kvantitativ metode. Dermed er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens faglige slutniveau, tilstrækkelig faglig progression, og fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen har ikke tilstrækkelig sammenhæng. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Der er to hovedproblemer på uddannelsen. Det ene har med forskningsbaseringen at gøre, og det andet relaterer sig til uddannelsens faglige niveau og indhold. Forskningsmiljøerne bag uddannelsens forskningsmetodiske og tværfaglige spor er tilfredsstillende. Men uddannelsens monofaglige del (det jordemoderfaglige og kliniske spor) baserer sig ikke i tilstrækkelig grad på forskningsmiljøer, der inkluderer forskere med en jordemoderfaglig baggrund. Miljøerne er af høj kvalitet, veletablerede og anerkendte, men det jordemoderfaglige perspektiv i forskningen, som kan udvikle faget og dets teorigrundlag og tænkning er ikke tilstrækkeligt funderet hos forskere med jordmoderfaglig bagrund til at understøtte uddannelsen. Det andet problem er, at der er flere mål i kompetenceprofilen, som det ikke er realistisk, at de studerende kan indfri med den valgte ECTS-fordeling på uddannelsen. Det drejer sig for det første om, at der ikke er tilstrækkeligt mange ECTS-point obligatorisk kvantitativ metode til at indfri læringsmålet om at kunne analysere sig frem til den bedst foreliggende evidens for interventioner ved afvigende eller patologiske forhold. For det andet er det ikke realistisk, at de studerende kan indfri kompetenceprofilens kliniske mål i løbet af uddannelsen. De kliniske mål er avancerede og opgaveglidning fra det lægefaglige personale på disse områder kræver en praksiserfaring hos jordemødrene, som uddannelsen ikke kan nå at give de studerende. 7

8 Universitetet har haft en tilfredsstillende udviklingsproces, hvor relevante aftagere har været inddraget, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Syddansk Universitet søger også om en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, og når begge universiteters behovsundersøgelser og interessentinvolvering tages i betragtning, giver de ikke grundlag for at oprette to uddannelser. Undersøgelserne viser et tydeligt behov for kandidater i jordemodervidenskab, men ikke for det dobbelte antal dimittender. Kvalitetssikringssystemet på universitetet og fakultetet er velfungerende og ville kunne være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen, såfremt den blev oprettet. Uddannelsen indstilles til afslag på akkreditering, da den samlede vurdering er, at uddannelsen ikke er af tilstrækkelig kvalitet. 8

9 Juridiske opmærksomhedspunkter Den adgangsgivende bacheloruddannelse til kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab er professionsbachelor i jordemoderkundskab. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aarhus Sprog Undervisningen vil foregå på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1.september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

10 Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat i jordemodervidenskab har viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning, så kandidaten kan: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af indgående kendskab til epidemiologiske, biostatistiske eller kvalitative principper og metoder. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. På baggrund af forskningslitteraturen redegøre for de væsentligste livsstils- og patologiske forhold af betydning for kvinders sundhed og reproduktionsevne. Redegøre og analysere sig frem til den bedst foreliggende evidens for interventioner relateret til patologiske eller afvigende forhold i graviditet, fødsel og barsel samt hos det nyfødte barn Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskutere komplekse kliniske problemstillinger i relation til kvinders sundhed og reproduktionsevne. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskutere komplekse kliniske problemstillinger i graviditets- og fødsels og barselsforløb. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskutere komplekse kliniske problemstillinger i relation det nyfødte barns helbred og udvikling. Beskrive og analysere kvindens og partnerens adfærd og reaktionsmønstre forbundet med komplikationer i graviditeten, fødselen og barselsperioden ud fra deres psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Beskrive og analysere principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing i graviditets- fødsels- og barselsperiode samt hos det nyfødte barn. Redegøre for forskellige teorier om årsager til ulighed i sundhed og i forlængelse heraf beskrive forskellige strategier at adressere uligheden på i relation til kvinder, børns og familiers sundhed. En kandidat i jordemodervidenskab opnår færdigheder, så kandidaten kan: Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori og relevant forskningsdesign samt analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen. Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister. Beskrive og reflektere over etiske problemstillinger på individ- og samfundsniveau. Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhæng. Kommunikere og diskutere kliniske problemstillinger med kvinden, partneren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. En kandidat i jordemodervidenskab opnår kompetencer, så kandidaten kan: Udrede klinisk komplekse forhold hos kvinden, i graviditeten, under fødselen og i barselsperioden samt hos det nyfødte barn. Selvstændigt igangsætte behandling ved komplikationer i graviditet, fødsel og ved behandlingskrævende, nyfødte børn. Udføre specialiserede kliniske interventioner ved komplikationer i graviditet, under fødselen og hos det nyfødte barn. Forestå teamledelse i komplekse kliniske situationer inden for jordemoderens virkefelt. På baggrund af specialiseret viden inden for gynækologi, obstetrik, socialmedicin samt psykiatri facilitere en patientcentreret praksis i den komplekse kliniske situation med inddragelse og uddannelse af patienter under hensyntagen til deres behov og ressourcer. 10

11 Identificere og agere på behov for nytænkning, uhensigtsmæssige procedurer og rutiner på egen arbejdsplads. Initiere og implementere, at afdelingen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af en klinisk monofaglig del inden for det jordemoderfaglige/-videnskabelige område og en metodologisk og metodedel. Endelig er der et valgfrit element, der har som formål at sætte et tværfagligt perspektiv på det jordemoderfaglige område og jordemoderens virkefelt. Moduler markeret med grøn er metodologiske fag. Moduler markeret med blå er kliniske fag inden for det jordemoderfaglige område. Modulet markeret med rosa er et valgfag. På tredje semesters metodedel (grøn) skal de studerende vælge mellem et kvantitativt og et kvalitativt orienteret metodefag. De skal også vælge et af de tværfaglige, perspektiverende kurser (rosa). Planlagte titler for sidstnævnte er: Patientinddragelse i behandling Udarbejdelse og vurdering af kliniske retningslinjer Implementeringsproblematikker De metodologiske fag og valgfagene skal samlæses med universitetets kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab. 11

12 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Health på AU vil gerne udvikle kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer for at medvirke til at give dem stærkere akademiske og kliniske kompetencer indenfor deres fagområder (ansøgningen s. 3 og bilag 0.1). Processen for denne uddannelse blev igangsat i efteråret 2011, hvor en centerchef og en forskningsjordemoder fra Aarhus Universitetshospital (AUH) henvendte sig til universitetet. AU har en procesplan for udarbejdelse og godkendelse af ansøgninger om nye uddannelser (Bilag 1.2), som Health har fulgt. Uddannelsen er tilrettelagt af en planlægningsgruppe med forskere fra AUH, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed (ansøgningen s. 27). CFA (Center for Forskningsanalyse) gennemførte i efteråret 2012 en undersøgelse af behovet for uddannelsen hos udvalgte aftagere. Derudover er der i februar 2013 indhentet kommentarer fra potentielle aftagere, og i marts 2013 blev der gennemført en skriftlig høring blandt regionerne og relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner. Endelig blev uddannelsesforslaget forelagt to koordinationsudvalg (mellem AU og Region Midtjylland) i marts Prodekanen på Health har ledet processen, og afgørende beslutninger er truffet i dialog med dekanen og de involverede institutledere fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed (ansøgningen s. 7). AU s proces startede med en prækvalifikation og 1. behandling, hvor alle 4 fakulteters prodekaner samt dekanen for uddannelse traf afgørelse (oktober 2012). I januar 2013 blev uddannelsen forhåndsgodkendt i universitetsledelsen. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Uddannelsen skal videreuddanne jordemødre inden for deres eget fagfelt og virkeområde (ansøgningen s. 4). Det overordnede formål er, at dimittenderne skal kunne praktisere evidensbaseret (høringssvar s. 1), og hensigten er, at kandidaterne skal fungere i klinikken og have specialiseret viden og specialiserede kliniske kompetencer inden for gynækologi, obstetrik, neonatologi, socialmedicin og psykiatri. Erhvervssigtet er primært inden for allerede etablerede jobfunktioner, men kandidaterne vil have et højere kompetenceniveau. Dermed kan de varetage mere komplekse kliniske situationer, og understøtte den opgaveglidning, der finder sted i klinikken. De kan også deltage i videnskabeligt funderet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. Jordemødre har en bred kontakt til den kvindelige del af befolkningen, men i f.eks. Sverige er jordemoderens kontakt med kvinder og familier endnu bredere end i Danmark, og de forestår en lang række sundhedsopgaver. Denne organisering menes at have betydning for både kvinder og børns sundhed samt for reduceringen af ulighed i sundhed (ansøgningen s. 4). AU har derfor valgt at sætte fokus på kvindesundhed i uddannelsen, både ift. fødsels-, graviditets- og barselsforløb, men også i forhold til endnu bedre at kunne identificere og reagere på patologiske eller unormale forhold af både somatisk og psykiatrisk karakter. Der er emnemæssige overlap mellem den ansøgte uddannelse og professionsbacheloruddannelsen i jordemoderkundskab, særligt på det monofaglige område (ansøgningen s. 5). Inden for gynækologi, obstetrik og det neonatale område får kandidaten en større detaljeringsgrad i sin viden og en dybere, mere kompleks forståel- 12

13 se af stoffet. Det fagspecifikke emneområde udvides også, så det inkluderer prægravide og rehabilitering efter fødsel, og perspektivet udvides fra det individuelle til også at dække epidemiologien. Der forventes beskæftigelse for kandidaterne inden for (ansøgningen s. 6): Specialiserede kliniske funktioner på sygehuse, i private klinikker og hos praktiserende læger Undervisning og uddannelse (i klinisk praksis og på professionshøjskolerne) Faglige ledelses- og procesfunktioner Udviklings- og forskningsstillinger Sundhedskonsulentarbejde Universitetet har udarbejdet et skema, der giver eksempler på en sammenstilling af kompetenceprofilen og erhvervssigtet (ansøgningen s. 6-7 og høringssvar bilag 4). Sammenstillingen indeholder mål fra både videns-, færdigheds- og kompetencedelen af kompetenceprofilen. Et eksempel er: Kompetenceprofilen (kompetencedelen) Udrede komplekse forhold hos kvinden, i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden samt hos det nyfødte barn. Selvstændigt igangsætte behandling ved komplikationer i graviditet, fødsel og ved behandlingskrævende, nyfødte børn. Udføre specialiserede kliniske interventioner ved komplikationer i graviditet, under fødselen og hos det nyfødte barn. Forestå teamledelse i komplekse kliniske situationer inden for jordemoderens virkefelt. Erhvervssigte Specialiserede kliniske funktioner, herunder på sygehuse, i private klinikker og hos praktiserende læger Akkrediteringspanelet vurderer, at der isoleret set er en god overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet. Panelet vurderer imidlertid, jf. kriterium 4, at det ikke er realistisk at udvikle de studerendes kliniske kompetencer til det niveau kompetenceprofilen og erhvervssigtet tilsigter med det antal ECTSpoint, der er afsat til den kliniske del. Panelet vurderer også, jf. kriterium 4, at omfanget af obligatorisk kvantitativ metode (10 ECTS-point) er for lille i forhold til at indfri kompetenceprofilen og uddannelsens overordnede formål om at dimittenderne skal kunne praktisere evidensbaseret. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der ikke er en tilstrækkelig reel sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet oplyser, at der ikke udbydes tilsvarende uddannelser i Danmark, men at der findes uddannelser der er delvist beslægtede (ansøgningen s. 15): I Danmark findes Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (udbydes på AU, SDU og KU), som er en generel uddannelse for sundhedsfaglige professionsbachelorer, der også optager jordemødre. Uddannelsen indeholder ikke en monofaglig jordemodervidenskabelig del. Der findes også andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser med et bredere sundhedsfremende og forebyggende sigte (på SDU og AAU), som blandt andre optager jordemødre. Ingen af de danske uddannelser er tæt beslægtede med den ansøgte uddannelse, der retter sig specifikt mod jordemødre og bygger videre på deres kernefaglighed (ansøgningen s. 15). Universitetet finder ikke, at uddannelsens profil kan rummes indenfor det eksisterende udbud af kandidatuddannelser, da den er tilrettelagt, så den retter sig udelukkende mod professionsbachelorer i jordemoderkundskab og giver dem mulighed for at videreuddanne sig specifikt inden for deres fagfelt og opnå en titel, der afspejler dette. 13

14 Akkrediteringspanelet bemærker, at de sundhedsfaglige professionsbachelorer der ønsker at gå ledelsesvejen i sundhedsvæsenet er orienteret mod masteruddannelsen i offentlig administration (MPA). Denne uddannelse indeholder ikke sundhedsfaglig metode eller jordemoderfaglighed, hvorfor den ikke som sådan er beslægtet. Panelet finder den relevant at nævne, idet den er en anvendt videreuddannelsesmulighed for jordemødre. Derudover er panelet enigt i, at uddannelsens profil ikke kan rummes inden for det nuværende udbud af kandidatuddannelser og vurderer, at universitetet har inddraget de relevante beslægtede universitetsuddannelser i Danmark. Ledigheden for dimittender fra de beslægtede uddannelser ser således ud (dokumentation fra FIVU indhentet af Akkrediteringsinstitutionen): År Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Folkesundhedsvidenskab Det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan % 2 % 1 % % 4 % 2 % % 4 % 2 % De sundhedsfaglige kandidaters ledighed ligger væsentligt over landsgennemsnittet for hovedområdet, men akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden generelt er lav. Desuden inkluderer landstallet kandidater i medicin, der reelt ingen ledighed har og udgør størstedelen af dimittenderne i gruppen. Der opgøres ikke officielle ledighedstal for professionsbachelorer i jordemoderkundskab 4-19 måneder efter dimission. Ledighedstal for juli 2013 fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse viser en samlet fuldtidsledighedsprocent på 2,17 % for jordemødre (supplerende dokumentation fra AU af 22. august 2013). Tallet dækker alle ledige jordemødre uanset tidspunktet for dimission. Antallet af ledighedsberørte dimittender var på samme tidspunkt 35 personer. Det samlede antal ledige er 45 personer. Vurderingen af behovet for uddannelsen tager i betragtning, at Syddansk Universitet også søger om akkreditering og godkendelse af en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab i De to universiteter har udført deres behovsundersøgelser på forskellige tidspunkter. Det betyder, at da interessenterne var i dialog med AU, vidste de, at SDU var i gang med at udvikle en tilsvarende uddannelse. Der er flere, der i AU s høring af relevante, potentielle aftagere melder tilbage, at de ikke mener, der er behov for to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab, blandt andre Region Syddanmark og Jordemoderforeningen (supplerende dokumentation af 22. august 2013). Før høringen var det også AU s egen konklusion, at der hverken nu eller i fremtiden ville være et samfundsmæssigt behov for 50 årlige dimittender i jordemodervidenskab (brev fra AU af 19. juni 2013). I høringssvaret argumenterer AU imidlertid for, at der med øget opgaveglidning, stadigt mere komplekse problemstillinger, kortere patientforløb osv. vil være behov for flere og flere, der har en akademisk analytisk kompetence og et udvidet tværfagligt perspektiv oveni deres professionsfaglighed til at adressere stigende kompleksitet i patientbehandlingen (høringssvar s. 4). AU får støtte til argumentet fra AUH s sygeplejefaglige direktør i et brev af 9. oktober 2013 (høringssvar bilag 1). Universitetet fremfører også som argument, at deres uddannelse i jordemodervidenskab som den eneste indeholder en klinisk del og som noget unikt udvikler de studerendes kliniske færdigheder gennem forskningsbaseret uddannelse (høringssvar s. 5). SDU siger om efterspørgslen... at der er grundlag for på nationalt plan at optage 50 studerende årligt..., da interessen blandt de potentielle studerende er stor (brev fra SDU af 21. juni 2013). Samtidig siger SDU dog, at aftagernes tilbagemeldinger om behovet ikke entydigt kan tolkes således, at der er behov for 50 årlige dimittender. 14

15 Akkrediteringspanelet har i sin vurdering inddraget og lagt vægt på begge universiteters behovsundersøgelser. Panelet lægger også vægt på, at SDU i løbet af sin udviklingsproces nedjusterede antallet af studiepladser fra 30 til 25 per årgang på baggrund af dialogen med de potentielle aftagere (ansøgning fra SDU s. 9-10), samt at AU indtil høringen var af den holdning, at efterspørgslen ikke ville være på op mod 50 kandidater årligt. Panelet anerkender, at der er forskelle i uddannelsernes indhold og opbygning. Således indeholder uddannelsen på AU en klinisk del og har (blandt andet) et klinisk sigte, mens uddannelsen på SDU ikke sigter mod at udvikle de studerendes konkrete kliniske færdigheder. Der er imidlertid ikke noget i universiteternes samlede behovsundersøgelser og interessentinvolveringer, der peger på, at behovet for en jordemodervidenskabelig uddannelse med et klinisk indhold er hverken større eller mindre end en uddannelse uden et klinisk indhold. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil, men at SDU s og AU s behovsundersøgelser set samlet ikke i tilstrækkelig grad underbygger, at der er behov for to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab med op til 25 studerende per årgang hver. Involvering af interessenter Universitetet oplyser at følgende interessenter har været involveret i udviklingsprocessen: Prodekanen for Health og institutlederne for Institut for klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed Universitetets dekan for uddannelse og fakulteternes prodekaner (Uddannelsesudvalget) Universitetets ledelse En ekstern aftagerfølgegruppe Udvalgte relevante aftagere Koordinationsudvalgene mellem AU, Health og Region Midtjylland for Folkesundhed og Sygehuse Arbejdsgruppen, der har drevet udviklingsprocessen, bestod af personer, der repræsenterer både uddannelsens monofaglige og tværfaglige dele (ansøgningen s. 27): Jan Blaakær, overlæge, klinisk professor, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Institut for Klinisk Medicin Birgitte Trolle, overlæge, klinisk lektor, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Institut for Klinisk Medicin Rikke Damkjær Maimburg, jordemoder, MPH og ph.d. i medicin, klinisk lektor, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Institut for Klinisk Medicin, skal være ansvarlig for uddannelsens monofaglige del Niels Uldbjerg, overlæge, lærestolsprofessor, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Institut for Klinisk Medicin Lone Hvidman, overlæge, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Institut for Klinisk Medicin Kirsten Wisborg, overlæge, klinisk lektor, pædiatrisk afdeling, Randers Regionshospital Claus Vinther Nielsen, overlæge, professor, Sektion for socialmedicin og rehabilitering, Institut for Folkesundhed Per Hove Thomsen, overlæge, klinisk professor, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Institut for Klinisk Medicin Niels Trolle Andersen, lektor, Institut for Folkesundhed biostatistik Cecilia Ramlau-Hansen, lektor, Institut for Folkesundhed epidemiologi Kirsten Lomborg, professor, sygeplejerske og MPH, Institut for Folkesundhed sygeplejevidenskab Annette De Thurah, adjunkt, sygeplejerske og MPH, Institut for Folkesundhed sygeplejevidenskab og Institut for Klinisk Medicin Initiativet til uddannelsen kom fra daværende centerchef på AUH Kristjar Skajaa og adjungeret lektor og jordemoder, Rikke Damkjær Maimburg, Gynækologisk/obstetrisk Afdeling på AUH: Uddannelsen er født ud af et behov for nye og mere specialiserede kompetencer i klinisk praksis (ansøgningen s. 7). 15

16 Prodekanen på Health (Berit Eika) har ledet udviklingsprocessen, og de afgørende beslutninger er truffet i dialog med dekanen og de involverede institutledere fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed) (ansøgningen s. 7). Berit Eika og Rikke Maimburg har stået for identificeringen af aftagere, beslutning om inddragelse af aftagere i processen og fastlæggelse af høringsprocessen (ansøgningen s. 8). I forhold til ledelsens inddragelse, har AU en intern godkendelsesprocedure, hvor alle 4 fakulteters prodekaner samt dekanen for uddannelse tidligt i processen træffer afgørelse om, hvorvidt uddannelsesforslaget skal videreudvikles (ansøgningen s. 8, og bilag 1.2). Denne beslutning blev truffet i oktober I januar 2013 blev uddannelsen forhåndsgodkendt af universitetsledelsen. Akkrediteringspanelet undrer sig over, at AU s procedure for udvikling af nye uddannelser ikke i højere grad sikrer en ledelsesmæssig involvering hen mod slutningen af udviklingsprocessen, hvor interessentinvolveringen kan resultere i ændringer i uddannelsens kompetenceprofil og faglige indhold. I efteråret 2012 gennemførte Center for Forskningsanalyse (CFA) på AU en undersøgelse for Health om behovet for uddannelsen (ansøgningen s og bilag 1.10). Deltagerne modtog kompetenceprofilen, uddannelsens formål og erhvervssigtet samt et spørgeskema. CFA fik 12 svar, heraf 1 fra almen lægepraksis, 2 fra universitetshospitaler og 9 fra regionshospitaler/offentlige sygehuse. 9 af de 12 svar kom fra chefjordemødre. Undersøgelsen indikerer, at efterspørgslen på uddannelsens dimittender er ganske god og forventes at stige. I februar 2013 fik den eksterne følgegruppe tilsendt materiale om uddannelsen (erhvervssigte, kompetenceprofil, struktur og overordnet indhold samt beslægtede uddannelser) og blev stillet en række spørgsmål ud fra materialet (bilag 1.3). Følgegruppen bestod af chefjordemødre i Danmark, Sverige og Norge og repræsentanter fra en obstetrisk klinik, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Gynzone ApS, en professionshøjskole, en kommune og Region Midtjylland (ansøgningen s. 9). AU modtog svar fra 5 af de 11 kontaktede; 3 chefjordemødre, den fagligt ansvarlige for Erhvervs- og Professionsbacheloruddannelser i Region Midtjylland og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Svarene er generelt positive. Følgegruppen har ikke holdt møder eller været involveret yderligere. I marts 2013 blev en officiel høring gennemført hos aftager- og brancheorganisationer gennemført (ansøgningen s , og bilag ). Modtagerne blev stillet spørgsmål til kvalitativ besvarelse om uddannelsens formål og erhvervssigte, kliniske sigte, beslægtede uddannelser, kompetenceprofil og struktur samt overordnet indhold. Universitetet fik svar fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, de 5 regioner, 1 professionshøjskole, et netværk for studieledere for jordemoderuddannelserne og Jordemoderforeningen (bilag 1.9), i alt 10 svar. Desuden blev planerne om uddannelsen forelagt to koordineringsudvalg under ledelsessamarbejdet mellem AU Health og Region Midtjylland i marts 2013 (ansøgningen s. 11). Udvalgene forholdt sig til planerne på baggrund af kompetenceprofilen og erhvervssigtet. Begge udvalg gav deres opbakning til uddannelsen med vægt på, at de kliniske kompetencer skal stå stærkt i uddannelsen. Der gives en række konkrete eksempler på anvendelsen af dialogen med interessenterne (ansøgningen s og 12-13). Et af dem er, at kompetencer til at omsætte forskningsbaseret viden til forandring/-bedring af klinisk praksis implementering) er blevet føjet mere tydeligt til uddannelsens tværfaglige, perspektiverende del, så de studerende skal have redskaber og værktøjer til at gribe forandring an med (ansøgningen s. 10). Det dominerende billede er, at interessenterne er positive over for uddannelsen, dens faglige indhold og erhvervssigte. En enkelt høringsdeltager finder ikke, at der er behov for en monofaglig kandidatuddannelse for jordemødre, men generelt udtrykker deltagerne i de forskellige interessentfora et behov. Akkrediteringspanelet vurderer, at AU har involveret relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. Hvad angår den officielle høring vurderer panelet, at deltagerne er relevante, men at gruppen er forholdsvis snæver. Panelet bemærker positivt, at Sundhedsstyrelsen er blandt de adspurgte interessenter, men bemærker fra- 16

17 været af for eksempel DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) idet lægerne vurderes at være en væsentlig interessent, når det gælder videreuddannelse og senere beskæftigelse af sundhedsfaglige professionsbachelorer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitets udviklingsproces har været tilfredsstillende og involveret tilstrækkeligt mange relevante interessenter og potentielle aftagere af uddannelsens dimittender. Processen har også omfattet en af afgiverne af studerende til uddannelsen, og alle deltagere er bedt om at forholde sig til behovet også set i lyset af udbuddet af beslægtede uddannelser. Tilkendegivelserne om et behov er generelt positive. Ledelsen på universitetet har været involveret løbende, både på fakultets- og universitetsledelsesniveau. I løbet af processen er der foretaget justeringer i uddannelsens indhold, for eksempel hvad angår kompetencer til at kunne implementere forandring af klinisk praksis. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvis tilfredsstillende opfyldt, fordi SDU s og AU s behovsundersøgelser set under et ikke viser et behov for to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab, og der ikke er tilstrækkelig god sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Der er ingen nært beslægtede uddannelser og universitetets udviklingsproces har været tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 0.1: Health strategikort 2013 Bilag 1.1: SST Høringssvar vedr. kandidatuddannelse i optometri og jordemodervidenskab Bilag 1.2: Ny proces for nye uddannelser 2013 Bilag 1.3: Høringsbrev og -materiale til aftagerfølgegruppen Bilag 1.4: Joan Dürr vurdering af Kandidatudd. for jordemødre Bilag 1.5: Referat fra møde i koordinationsudvalget på folkesundhedsområdet Bilag 1.6: Referat Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet Bilag 1.7: Høringsbrev Bilag 1.8: Høringsmateriale Bilag 1.9 Oversigt over høringssvar jordemoder Bilag 1.10: Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter kandidater i jordemodervidenskab fra AU-Health Brev fra AU om behov, modtaget 19. juni 2013 Brev fra SDU om behov, modtaget 21. juni 2013 Supplerende dokumentation modtaget 23. august 2013 Ledighedstal for dimittender fra folkesundhedsvidenskab, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan, indhentet af Akkrediteringsinstitutionen 27. august 2013 Universitetets høringssvar indsendt 11. oktober

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af flere miljøer inden for kvindesundhed, fødsel og børn og inden for sundhedsmetodologi og evidensudvikling. En stor del af forskerne er ansat som både forskere og klinikere og driver klinisk forskning (ansøgningen s. 16). Følgende medicinske miljøer er involveret i uddannelsens fagspecifikke del (ansøgningen s ): Gynækologi (inklusive fertilitet) og Obstetrik under Institut for Klinisk Medicin samt de tilsvarende afdelinger på universitetshospitalet. Miljøerne fokuserer på endometriosis og adenomyosis, vandladning og inkontinens, cancer og fertilitetsbehandling. Den perinatale forskningsenhed (oprettet i samarbejde med børneafdelingen, forankret under gynækologi og obstetrik og med tæt samarbejde med Institut for Folkesundheds Sektion for Epidemiologi), med fokus på reproduktiv epidemiologi. Center for Føtal Medicin, med fokus på diagnostiske, behandlingsmæssige og etiske problemstillinger i forlængelse af screening af gravide, hvor der opdages patologisker forhold. Sektion for Klinisk Social Medicin (under Institut for Klinisk Medicin), med fokus på blandt andet ulighed i sundhed. Børne- og ungdomspsykiatrisk forskningsafsnit (under Institut for Klinisk Medicin), med fokus på den tidlige relation mellem moder og barn, psykisk syge/sårbare mødre og behandling af spiseforstyrrelser blandt andet hos gravide. Den perinatale forskningsenhed har siden sin oprettelse satset på at have en tværfaglig bredde og haft forskningsinteresserede jordemødre ansat til at bistå med forskningsprojekterne (ansøgningen s ). Universitetet skriver, at uddannelsens monofaglige fag er udvalgt, så de vil give de studerende kompetencer inden for de områder, der i dag er en udfordring i det kliniske arbejde som jordemoder (høringssvar s. 7). AU henter den stærkeste ekspertise AUH og universitetet besidder på de valgte fagområder, og den er først og fremmest lægefaglig. AU skriver også, at uddannelsen ikke sigter mod at dimittenderne skal kunne gå i dybden med jordemoderkundskabens udvikling, fundament og vidensformer (høringssvaret s. 7). Målet er i høj grad at udvikle jordemødrenes kliniske kompetencer, og det er ifølge AU speciallægerne, der på nuværende tidspunkt besidder disse kompetencer, hvorfor det er naturligt, at de udgør forskningsbasereringen af uddannelsen (høringssvar s. 7). Der er på nuværende tidspunkt en lektor med jordemoderfaglig baggrund i miljøerne bag uddannelsen. Derudover er der indgået en samarbejdsaftale med en forsker med jordemoderbaggrund fra University of Amsterdam, og der er taget konktakt til en jordemoderfaglig forsker på University of Flinders (høringssvar s. 9). Endelig er der lavet foreløbige aftaler med seks eksterne jordemødre (hvoraf 3 sidder i tidsbegrænsede forskerstillinger; ph.d. og post.doc.) for at styrke det jordemoderfaglige perspektiv i undervisningen (høringssvar s. 9). Det fremgår ikke, hvordan disse personer konkret skal indgå i afviklingen af uddannelsen eller dens forskningsbasering. 18

19 Følgende miljøer fra Institut for Folkesundhed står bag uddannelsens metodefaglige del (ansøgningen s ): Sektion for biostatistik Sektion for epidemiologi Sektion for sygeplejevidenskab Universitetet har udarbejdet et skema, der viser sammenhængen mellem kurserne, de VIP der er ansvarlige for udviklingen af kurset, samt deres forskningsområde (ansøgningen s. 16). Et eksempel er: Fagelement Udvikler Forskningsområde Basal epidemiologi og Lektor Camilla Ramlau-Hansen Reproduktionsepidemiologi biostatistik Lektor Niels Trolle Andersen Biostatistik Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøerne bag uddannelsens metodologiske og tværfaglige spor er relevante for uddannelsens faglige indhold og erhvervssigte. Hvad angår uddannelsens monofaglige del vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøerne er relevante for uddannelsens indhold og erhvervssigte, men at de ikke på tilfredsstillende vis kan understøtte den monofaglige del. Miljøerne omfatter kun en forsker med jordemoderfaglig baggrund. Derudover er det en samarbejdsaftale med en udenlandsk forsker, og foreløbige aftaler om tilknytning af seks eksterne med jordemoderfaglig baggrund, heraf tre der er i tidsbegrænsede forskerstillinger. Det fremgår ikke, hvordan samarbejderne vil komme uddannelsens forskningsbasering til gavn. Panelet efterlyser ikke en særskilt jordemodervidenskabelig forskningsenhed, og anerkender, at tværvidenskabelig forskning og praksis er centralt. Panelet vurderer imidlertid, at forskningsmiljøerne ikke på nuværende tidspunkt har en tilstrækkelig vægt af forskere med jordemoderfaglig baggrund, der kan sikre en forskningsmæssig basering og udvikling af jordemodervidenskaben. Universitetet skriver, at uddannelsen ikke sigter mod at gå i dybden med jordemodervidenskabens teoriudvikling eller vidensformer. Intentionen med uddannelsen er en omformulering eller udvikling af jordemoderens arbejdsfelt og opgaver (høringssvar s. 7). Panelet vurderer, at en sådan udvikling eller omformulering af det praktiske arbejdsområde og -opgaver må få betydning for jordemoderfagets teorigrundlag, metodologi etc. Derfor vurderer panelet, at det bagvedliggende forskningsmiljø skal have tilstrækkelig jordemoderfunderet forskningsmæssig kapacitet til at beskæftige sig med dette. Det finder panelet ikke sikret med den foreliggende dokumentation for forskningsbaseringen af uddannelsen og AU s planer for den. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Den kliniske forskning på AU er baseret på en aftale med Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital om akademiske delestillinger, således at sundhedsprofessionelle kan have delt ansættelse i klinisk praksis og på universitetet (ansøgningen s. 26). På den måde kan grundforskning integreres med klinisk forskning og udvikling på det sundhedsfaglige område. Dele af uddannelsens fagspecifikke spor indeholder kliniske øvelser, der vil forelå på universitetshospitalets Gynækologisk-Obstetriske afdeling (ansøgningen s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. 19

20 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen er udviklet af en arbejdsgruppe, der vil være ansvarlig for uddannelsens videre udvikling indtil den i løbet af 2013 overgår til et nyoprettet fælles studienævn for kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab, optometri og synsvidenskab samt den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (ansøgningen s ). Udviklernes CV er viser, at forskerne bag den metodologiske og tværfaglige del forsker inden for områder med relevans for uddannelsen, mens forskerne bag den monofaglige del ikke i tilstrækkelig grad dækker jordemodervidenskaben (se ovenfor) (bilag 2.2 til 2.16). Studielederen vil være en VIP fra Institut for Folkesundhed, der står for den metodefaglige del af uddannelsen (ansøgningen s. 26). Studieledelsen for den fagspecifikke del af uddannelsen uddelegeres til Rikke Damkjær Maimburg, som er adjungeret lektor på Institut for Klinisk Medicin. Rikke Damkjær Maimburg har også deltaget i den arbejdsgruppe, der har udviklet uddannelsen. Medlemmerne af det fælles studienævn vil bestå af repræsentanter fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed. Rikke Damkjær Maimburg har en baggrund som jordemoder. Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen bag den monofaglige del af uddannelsen dermed varetages af en VIP, der er forskningsaktiv inden for uddannelsens kernefaglighed. På den baggrund vurderer Akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at der først og fremmest vil blive anvendt VIP i undervisningen, enten VIP med fuld ansættelse på universitetet eller VIP med en kombinationsansættelse mellem universitetet og universitetshospitalet (ansøgningen s. 28). Akkrediteringspanelet bemærker, på baggrund af CV er og forskningsmiljøer, at underviserne er aktive forskere inden for relevante områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet oversigter over publikationer for de centrale forskningsområder (ansøgningen s. 28): Forskere i alt: 30 Gynækologi og Obstetrik Antal publikationer niveau Antal publikationer niveau Publikationer i alt inkl. øvrige Forskere i alt: 4 Klinisk Social Medicin Antal publikationer niveau Antal publikationer niveau Publikationer i alt inkl. øvrige Forskere i alt: 23 Børne og ungdomspsykiatri Antal publikationer niveau Antal publikationer niveau Publikationer i alt inkl. øvrige