Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne. Forebyggelsespakkerne j.nr /3. Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3. Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Silkeborg Kommune Hermed det samlede høringssvar fra Silkeborg Kommune. Forebyggelsespakkerne har været sendt til samtlige relevante afdelingschefer og nøglepersoner med henblik på at indsamle høringssvar til de enkelte pakker. Høringssvaret er efterfølgende blevet udarbejdet således, at der er udarbejdet en overordnet del, der adresserer de mere generelle kommentarer samt 5 mere specifikke høringssvar der retter sig mod hver af de 5 pakker. Der har i processen været et stort engagement fra en lang række afdelinger, - hvilket omfanget af høringssvaret også vidner om. Engagementet er lovende for en kommende tværgående implementering af forebyggelsespakkerne i Silkeborg Kommune. Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? A) For Silkeborg Kommune er forebyggelsespakkerne et længe ventet og meget velkomment input til den politiske såvel som den administrative prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne i kommunen. I den nuværende form kan de i høj grad bidrage til en ledelsesmæssig såvel som politisk prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen. Desuden er pakkerne et godt afsæt for at styrke indsatser på tværs af kommunens afdelinger og politiske udvalg og de kan blive en katalysator for et styrket samarbejde med de afdelinger der ikke i deres kerneydelse arbejder systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse. For at forebyggelsespakkerne i endnu højere grad kan bidrage til ledelsesmæssig prioritering, vil vi foreslå følgende: Præcisere anbefalinger: At det fra sundhedsstyrelsens side udspecificeres, hvad anbefalinger betyder. Helt konkret er det væsentligt for det videre arbejde med forebyggelsespakkerne, at det gøres helt tydeligt, hvad der ligger i anbefalinger. Skal det fx opfattes sådan, at grundniveauet er det serviceniveau, som borgeren som et minimum kan forvente i en given kommune, og om udviklingsniveauet skal betragtes som en kan opgave? Støtte op om sundhed på tværs ved at samarbejde på tværs: For at potentialet forebyggelsespakkerne i skal kunne prioriteres optimalt og implementeres på tværs af de enkelte afdelinger i kommunen, er det vigtigt at der i formidlingen omkring forebyggelsespakkerne inddrages relevante aktører. Her tænker vi bl.a. KL som en vigtig samarbejdspartner. Desuden forventer vi, at der samarbejdes på tværs, med de relevante ministerier og styrelser, således at anbefalingerne stemmer overens med anbefalinger og lovpakker på andre områder, fx på skoleområdet og inden for social og arbejdsmarkedsområdet. Økonomi: Hvis det skal være muligt at gennemføre forebyggelsespakkerne i driften forventer vi ligeledes at der tilføres nye midler f.eks. gennem økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Fx. er kompetenceudvikling af frontpersonale 1

2 og selve udførslen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til målgrupperne omkostningstunge opgaver. Selv om man inden for forebyggelsesområdet i mange tilfælde kan spare penge på lang sigt, er opstarten samt implementeringen af indsatser meget ressourcekrævende og en omfattende investering ift. at der på de fleste områder arbejdes med at reducerer forbruget i øjeblikket. B) Forebyggelsespakkerne kan i høj grad bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling i kommunen. At der er angivet mulighed for at arbejde både på grundniveau og efterfølgende på udviklingsniveau, giver mulighed for gradvis prioritering og udvikling af kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Med anbefalingerne sikres det, at der arbejdes ud fra evidensbaseret viden, og at risikoen for, at det bliver normer og myter, som er styrende for handlinger på området mindskes. Vi har således i forebyggelsespakkerne, fået et brugbart redskab, som vi kan følge i forhold til at sikre kvaliteten af indsatserne. Som et forslag til udvikling vil vi forslå at sundhedsfremme og forebyggelsespakkerne blev tænkt sammen med den danske kvalitetsmodel og således styrkede samarbejdet mellem region og kommune. C) Ambitionsniveauet ligger, for Silkeborg Kommune, på langt de fleste områder på et rimeligt niveau og med tilførsel af den fornødne finansiering ligger forebyggelsespakkernes grundniveau inden for rækkevidde. Konkret kan de anbefalende indsatser i forhold til udsatte borger virke lidt for ambitiøse, og der savnes generelt forslag til indsatser som retter sig mod at sikre en større lighed i sundhed. Pakkerne samt introduktionen henvender sig i sprog og referencer til administrative fagfolk og fordrer indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Det anser vi som en nødvendighed i forhold til pakkernes ambitionsniveau og potentiale. Vi vil dog opfordre til, at man efterfølgende udarbejder en pixi-oversigt som henvender sig til frontpersonale og politikere, der ikke har sundhed som fagområde. Afsluttende anbefaler vi, at der planlægges en kontinuerlig revidering af pakkerne, således at det fra Sundhedsstyrelsens side sikres, at de til stadighed er opdateret med den nyeste viden inden for de relevante indsatsområder. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? I de nedenstående områdeopdelte høringssvar er anvendelighed af de enkelte pakker udspecificeret. I overordnede træk er de meget anvendelige. Vi ser gerne at anbefalinger til indsatser rettet mod ulighed i sundhed prioriteres og udspecificeres i endnu højere grad. 2

3 3

4 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 FYSISK AKTIVITET Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Forebyggelsespakkerne er et yderst konkret og nyttigt redskab at benytte i prioriteringen af indsatser inden for fysisk aktivitet. Det kunne være relevant at indlede med en kort opsummering af fakta, der tydeliggør, at ved at fremme borgernes fysiske aktivitetsniveau, er der store økonomiske og sundhedsmæssige gevinster at hente. Vi vil dog påpege, at den manglende evidens i forhold til hvilke indsatser, der virker, ikke må begrænse kommunerne i at søge ny viden og begrænse nye initiativer. Der er god mening i at tænke sundhed og fysisk aktivitet ind på tværs af kommunale afdelinger og forebyggelsespakkerne er med til at tydeliggøre dette. Det giver overblik og forståelse, når målsætninger, indsatser, handleplaner og handlinger har sammenhæng på tværs af sektorer/afdelinger. For at sundhedsafdelingen kan tage lederskabet skal der være opbakning i det politiske system, og det skal være en klar prioriteret opgave. For at sikre systematik og udvikling vil det være gavnligt at benytte målemetoder og evalueringsværktøjer, der er fastlagt på forhånd, for at sikre at data er sammenlignelige. Metoderne og værktøjerne skal være gennemprøvede, reliable og valide. Systematik og kvalitetsudvikling skal bero på, at alle kommuner forpligter sig til at gennemføre udvalgte områder indenfor forebyggelsespakkernes grundniveau og der skal være konsensus om hvordan der måles og evalueres. Forebyggelsespakkerne kan være med til at definere, hvad der skal indeholdes i kommunens politikker og sikre, at afdelingerne arbejder mod samme mål. Ambitionsniveauet er realistisk men tingene udvikler sig ikke af sig selv. Der skal medfølge finansiering samt en tydeliggørelse af om grundniveauet er en skalopgave og retningslinjer for ikrafttræden. Tilførsel af ressourcer for at løfte opgaven indenfor fysisk aktivitet et generelt ankepunkt fra de forskellige afdelinger i Silkeborg Kommune. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? 4

5 Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Anbefalingerne er anvendelige og fint med mange henvisninger til handlingsinspiration. Kommunen er i gang på mange af områderne men at skabe sig overblik over inspirationsmaterialet kræver længere tid. Det ville lette læsningen med flere konkrete eksempler i tillæg til anbefalingerne frem for blot kildehenvisninger. Det er dog vanskeligt at løfte opgaven i den kommunale virkelighed uden ekstra ressourcer. Aktiviteterne koster både økonomiske som personalemæssige ressourcer. Mht. at løfte indsatsen tværsektorielt ville det være ønskeligt, at der gives kildehenvisninger inden for både social og skoleområdet. Fysisk aktivitet kan f.eks. bruges på skoleområdet til at fremme elevernes præstationsevne i boglige fag. Denne sammenhæng ville blive mere tydelig med henvisning til god dokumentation og dermed lette arbejdet for at integrere den fysiske aktivitet i de andre afdelinger Mangler i udkastet: 1) Der mangler anbefalinger til monitorering af, i hvilken grad der leves op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området fysisk aktivitet. For at kende til hvornår man opnår de sundhedsmæssige effekter ved fysisk aktivitet skal visse termer (Puls/Borgskala m.v.) kendes og benyttes, så vi ved, om træningen har den rette intensitet. Det skal være tydeligt, hvad moderat/intensiv aktivitet dækker over. Det anbefales at der i anbefalingerne for fysisk aktivitet tydeliggøres, at perioderne med høj intensitet (2-3 gange ugl i 20/30 min) kan indeholdes i de 30/60 minutter og ikke tidsmæssigt skal ligge udover de 30/60 minutter. Pædagogiske overvejelser om hvordan kendskabet til anbefalingerne udbredes og fokus på at små skridt på vej mod opfyldelsen af anbefalingerne kan være væsentligt for mange målgrupper, dette foreslås indskrevet. 2) Der mangler anbefalinger til området for psykisk syge/sårbare og hvordan der kan tilrettelægges tilbud til denne målgruppe. Det kunne øge opmærksomheden hos omgivelserne og hos personalet, at fysisk aktivitet for denne målgruppe, er et væsentligt element. Dette kunne medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. For at sætte fokus på, at målgruppen har specielle udfordringer i forhold til at benytte ordinære tilbud (fx haller, svømmehaller m.v.), og kan have behov for specielle rammer og støtte, er det væsentligt at sikre borgerinddragelse i udviklingen af tilbud til målgruppen. Dette kan med fordel prioriteres Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. 5

6 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Mental sundhed Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Se samlet svar forrest. Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Forebyggelsespakken for mental sundhed kan overordnet blive mere ambitiøs i forhold til at synliggøre særligt sårbare borgergrupper på voksenområdet, som ikke nødvendigvis er diagnosticerede, men som af forskellige årsager i perioder oplever dårlig mental sundhed. Den dårlige mentale sundhed står ofte i vejen for andre indsatser i forhold til borgeren, fordi det skaber ustabilitet og frafald i forhold til diverse tilbud, som borgeren indgår i. Vi synes derfor, at det er væsentlig at have langt større fokus på metoder til rekruttering og fastholdelse i forhold til alle pakkens anbefalinger. Konkret i forhold til anbefalingen om at sikre aktivering og procedure for at sikre tilbagevenden til arbejdsmarked kan ambitionsniveauet virke højt for nogle af socialpsykiatriens borgere. Der er borgere, der i perioder ikke kan sikres aktivering, og hvor kravet om aktivering kan give en dårligere mental sundhed, fordi kravet skaber stress. Der vil i stedet være behov for at kunne lave individuelle forløb og for at træde ud af foreskrevne procedurer. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Generelt omhandler mange af pakkens anbefalinger børn, unge og ældre. Forebyggelsespakken er ikke særlig tydelig set i forhold til den gruppe af sårbare voksne borgere, som fx socialpsykiatrien møder, hvilket netop er en borgergruppe, der har mange mentale sundhedsproblematikker. Arbejdet med denne gruppe borgere kan de fleste af pakkens anbefalinger med fordel beskrive mere præcist og konkret. Derudover savner vi overordnet anbefalinger, som retter sig mod integration- og handicapområdet. 6

7 Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Det vurderes, at mange af anbefalingerne kunne være mere konkrete og anvendelsesorienterede og med større fokus på, hvordan man metodemæssigt arbejder med området mental sundhed. Er mental sundhed et mål eller et middel, hvilken forskel gør det, og hvordan monitorerer vi arbejdet med mental sundhed? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Punktet aktivering af unge ledige og tilbagevenden til arbejde efter sygefravær Her kunne en mentorordning evt. med en mentor med kendskab til socialpsykiatrien være en væsentlig ressource for borgeren. Der vil være behov for mere information til de arbejdspladser, som skal rumme de borgere, der skal vende tilbage til et arbejde, eller de borgere som måske aldrig har været i arbejde. Punktet kursus i håndtering af kronisk sygdom Her skal man overveje, om der skal stå kronisk, da det udelukker sindslidelser, som ikke kategoriseres som kroniske sygdomme, men som sygdom man kan komme sig fra. Punktet Informationsindsatser Her skal tænkes mere bredt i forhold til de arenaer, borgerne befinder sig. Det vil være en fordel at få borgerne inddraget i, hvor de selv ville opsøge info. Yderligere anbefalinger Forebyggelsespakken for mental sundhed kunne med fordel indbefatte: - en anbefaling til forebyggelse af social isolering/ensomhed - en anbefaling til forebyggelse af stress - en anbefaling til forebyggelse af depression Derudover savnes en strategi for, hvordan virksomheder støttes i at tage et socialt ansvar i forhold til særligt udsatte borgere. Implementering og opfølgning af mental sundhed. Relevante kompetencer ud over de nævnte: - at kende forskellige metoder til rekruttering og fastholdelse af sårbare borgere i forskellige tilbud Vedr. samarbejde og partnerskaber: - borgerinddragelse vil kunne kvalificere sundhedstiltagene på såvel grund- som udviklingsniveau Når det tales om relevante medarbejdere, kunne medarbejdere fra socialpsykiatri, fysioterapi og ergoterapi med fordel medtænkes. Disse medarbejdere, følger ofte gennem længere tid en del af de borgere, som de forskellige anbefalinger retter sig mod. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Som introduktion til forebyggelsespakkerne indeholder dokumentet tilstrækkelige informationer. I forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne, vil der være behov for en lokal procedure i forhold til psykiatrien, idet man må forholde sig til den sårbare borger. 7

8 Der vil være behov for koordinering med alle samarbejdsparter omkring borgeren, så der ikke fra alle sider presses på i forhold til de enkelte områder fra de forskellige arenaer som borgeren bevæger sig i. Der skal således foreligge en ansvarsfordeling i forhold til det egentlige arbejde indenfor den enkelte pakke, men også i forhold til den økonomiske ramme for indsatsen. Kommentarer i øvrigt: Svar: Generelt bør der være fokus på, at information om pakkerne er synlige og gerne forskellige steder og på mange forskellige måder. Der vil i de enkelte afdelinger i kommunen være meget forskellige kulturer, i forhold til hvordan overordnet information formidles og gøres synlig og dermed også modtages og anvendes af medarbejderne. Derfor må det undersøges, hvordan man sikrer, at information når ud til de enkelte medarbejdere, som møder borgerne. 8

9 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Seksuel sundhed Silkeborg kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? Forebyggelsespakken om seksuel sundhed er i høj grad evidensbaseret og derfor et relevant grundlag for en ledelsesmæssig prioritering. I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? I særdeles høj grad materialet bidrager absolut til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af området. Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Ja absolut! De anbefalede indsatser er med til at sikre en fortsat udvikling i arbejdet med seksuel sundhed. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Erfaringen fra Silkeborg Kommune er, at det er svært at få ungdomsuddannelserne til at prioritere seksuel sundhed både med hensyn til at opkvalificere undervisererne og til at afsætte tid til undervisning af de unge i skoletiden. Der vil, som nævnt i det overordnede høringssvar, kunne samarbejdes på tværs af ministerier for at sikre en styrket opmærksomhed på området. Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Tilføjelse: Vedr. indsatser i relation til de unges seksuelle sundhed på Ungdomsuddannelserne - kan der i Silkeborg Kommune indhentes information om resultater og erfaringer fra Projekt Unge Sex og Sundhed, herunder organiseringen og afholdelsen af temadage og rådgivning, samt elevernes udbytte og tilfredshed med samme. Evalueringsrapport foreligger juli Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Der mangler anbefalinger, der konkretiserer hvordan behovet for fertilitetsbehandling reduceres, gennem konkret forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme. Silkeborg Kommune bakker op om behovet for at frontpersonale, med direkte borgerkontakt har kendskab til emner inden for seksuel sundhed, der er relevante for de enkelte borgergrupper. Især skal frontpersonale med kontakt til borgergrupper med særlige behov, f.eks. psykisk syge, sikres de rette kompetencer til at vejlede og rådgive disse borgergrupper. Det kunne være formålstjenstligt at inkludere seksuel sundhed i undervisning om 9

10 risikoadfærd. Ved at tage udgangspunkt i Risikoadfærd, (hvor rygning, alkohol, kriminalitet, tidlig sexdebut, og andre rusmidler inddrages) sikres en undervisning, der er tæt på de unges hverdag. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette punkt er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. 10

11 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /2 Alkohol Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Spørgsmålene her kan i det store hele besvares positivt Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Tidlig opsporing side 10 Danskernes forhold til alkohol er, på godt og ondt, præget af en del ambivalens. At ændre denne tilgang til alkohol og alkoholproblemer, er en stor udfordring, som meget gerne må adresseres i forebyggelsesarbejdet, og derfor hilses den systematiske, tidlige opsporing velkommen Der er et meget stort sammenfald mellem alkoholproblemer og psykiske problemer. Mennesker med psykiske/psykiatriske problemer vil ofte stå med muligheden og fristelsen til, at selvmedicinere sig med alkohol eller stoffer. Denne gruppe mennesker er derfor i en risikogruppe for at udvikle afhængighed, og derfor har det stor betydning, at frontpersonale, læger mv. er særligt opmærksomme på dette, og spørger ind til alkoholvaner, samtidig med at der snakkes om psykiske problemer. Ligesom det er vigtigt at vejlede borgere om de markante psykiske skadevirkningerne ved alkohol, når man samtidig har psykiske problemer. Dette kan med fordel adresseres tydeligere i forebyggelsespakken. Tilbud Kortere rådgivningsforløb til storforbrugere, partner, børn og pårørende. Side 11 Det pointeres, at rådgivningssamtalerne tilpasses og placeres så det svarer til målgruppens 11

12 behov. Der er et stort behov for rådgivningssamtaler til psykiatriske borgere. Rådgivningssamtaler bør derfor placeres i nærmiljøet, hvor tilgængeligheden er nem. Det kan være en stor hurdle at skulle opsøge samtaler på alkoholambulatorier eller kommunen, da dette forbindes med at have et misbrug. Differentierede alkoholbehandlingstilbud. Side 12 Der er i nogen grad kommet et øget fokus på dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Dog erfares det, at fokus i høj grad hviler på udredning af borgere med dobbeltdiagnose, end at der på nuværende tidspunkt forefindes behandlingstilbud til denne gruppe. Det kunne være hensigtsmæssigt, at præcisere hvordan en kommune etablerer et behandlingstilbud, som i så høj grad afhænger af samarbejde mellem forskellige instanser, og hvor vejen til behandlingen er let tilgængelig. Ligeledes bør det være tydeligt, hvordan behandlingstilbuddet er tilrettelagt, så det er specialiseret på dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Der bør tænkes i behandlingstilbud, som er målrettet borgere med psykiske lidelser, da disse kan have svært ved at følge kommunens behandlingstilbud. Implementering af kvalitetssystemer side 12 Silkeborg Kommune bakker op om, at en væsentlig del af kvalitetsudviklingssystemet, at brugerne/borgerne høres i, hvordan de oplever tilbuddet fungere for netop dem. Afrusning. Ikke er emne, der er omtalt i forebyggelsespakken Det ville være fint, hvis der var nogle overvejelser omkring temaet afrusning i forebyggelsespakken. Når borgere er nået dertil i deres alkoholforbrug, at de har brug for afrusning, kan man selvfølgelig diskutere om det fortsat handler om forebyggelse. I en kommune som Silkeborg, er situationen imidlertid den, at borgere der har brug for afrusning, enten er henvist til ambulant afrusning, via egen læge eller indlæggelse på sygeafdeling på et forsorgshjem km fra byen. Dette vil givetvis afholde nogle borgere fra at gå i alkoholbehandling enten af frygt for abstinenser eller af frygt for den stigmatisering, der følger med indskrivning på et forsorgshjem. Kommentarer til Information og Undervisning Frontpersonale informerer om kommunens tilbud side 13 I dette afsnit er det vigtigt også at nævne socialpsykiatriske tilbud. Undervisning i folkeskoler side 13 Der er ingen lette løsninger, men et klart billede af at de unge ønsker voksne med ALKO-Holdninger, og at der alle steder bør være en fast strategi for hvordan og hvornår vi bringer alkohol ind i undervisningen. Det centrale er, at der bliver sammenhæng, og at indsatsen starter på klassetrin (før de har prøvet at drikke) og fortsættes kontinuerligt i årene frem til 9. klasse. Ved at tage udgangspunkt i Risikoadfærd, (hvor rygning, alkohol, kriminalitet, tidlig sexdebut, og andre rusmidler inddrages) kan det hele tiden laves en undervisning, der er tæt på de unges hverdag. Unge opdeler ikke deres risikoadfærd i alkohol, rygning, seksuel sundhed dette samarbejde kan med fordel tydeliggøres i de respektive 12

13 pakker. De sociale overdrivelser/ flertalsmisforståelsen har stor betydning for de unges adfærd. Erfaringerne fra Ringsted og Århus viser, at det er den mest effektive måde at lave forebyggelse på, og derfor bør denne metode refereres til i forebyggelsespakken. Ved at inddrage både de unge og deres forældre, og hele tiden sikre en dialog, kan vi øge ansvarligheden og dermed begrænse de unges brug af alkohol. Når de unge arbejder med selvvalgte emner inden for risikoadfærd, og selv søger viden, som de efterfølgende skal formidle til klasse og til forældrene, når vi en effekt der langt overstiger besøg af eksperter udefra. Der bør være undervisning og information i såvel folkeskoler, som ungdomsuddannelser. Specielt i ungdomsuddannelserne slår alkoholforbruget igennem, ligesom stofforbruget også vinder indpas i denne periode. Det er også her, at nogle af de unge begynder at slås med psykiske problemer, og evt. selvmedicinerer sig med alkohol. Det er derfor vigtigt, at denne gruppe undervises i de psykiske skadevirkninger ved et storforbrug af alkohol. Vi hører ofte om de fysiske skadevirkninger, men der bør være et øget fokus på de psykiske skadevirkninger. Det er vigtigt at denne gruppe informeres om, hvordan de søger hjælp og vejledning. Dette kan med fordel adresseres tydeligere i forebyggelsespakken. Implementering og opfølgning Kompetencer side 14 Det giver god mening, at der sikres en kompetenceudvikling af medarbejder som arbejder med alkoholbehandling, så de har en grundlæggende viden om de nævnte ting. Derudover skal der afsættes tid til, at borgernære medarbejder kan få øje på det begyndende alkoholproblem, tage snakken med borgeren om alkoholforbruget, samt har handlemuligheder til at hjælpe borgeren til det egentlige behandlingssted. Samarbejde og partnerskaber side 14 Der bør være mere fokus på handlemuligheder. Eksempelvis at ungdomsuddannelserne ved, hvad de kan tilbyde, og hvordan de kan hjælpe den unge, der har et alkoholproblem. Omkostninger Side 16 og 17 fremgår nogle estimater om ressourceforbruget i forhold til Rådgivningssamtale til pårørende, Opkvalificering af frontpersonale og Kort intervention. Det ressourceforbrug, som man beregner sig frem til, må siges at være dybt urealistisk. Eksemplet med Kort intervention, forudsætter at man er i stand til at adressere de rigtige borgere, uden at have gjort noget forarbejde, samt at de umiddelbart accepterer interventionen. Det forudsætter næsten, at de selv har erkendt problemet og har trukket et nummer og sat sig i et venteværelse. Noget tilsvarende gør sig gældende i forhold til rådgivningssamtaler med pårørende. En ordentlig pårørende-samtale kræver både forberedelse og efterfølgende bearbejdning. For begge tiltags vedkommende må ressourceforbruget forventes at ligge 4-5 gange høre end beregningen. Med hensyn til opkvalificering af frontpersonale er vores erfaring at 4-5 dage er passende, men også at der efterfølgende skal ske en vedligeholdelse af de opnåede kompetencer, hvis de skal vedligeholdes. 13

14 Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. Kommentarer i øvrigt: Tal i forebyggelsespakken, problemets omfang. Der er ganske væsentlige forskelle på de estimater der fremkommer i forebyggelsespakken. På side 1 angives det at der på landsplan er ca alkoholafhængige, hvilket svarer til ca. 2,8 % af befolkningen. For Silkeborg Kommune som har indbyggere svarer dette statistisk set til ca alkoholafhængige personer. (Dette har i de senere år været vores antagelse). I model-materialet på side 7 angives det, at man i en kommune med indbyggere vurderer at der er mellem 150 og 450 alkoholafhængige. Omregnes dette estimat til en kommune af Silkeborg Kommunes størrelse er antallet af alkoholafhængige skrumpet til at der er mellem 350 og 1050 alkoholafhængige. (0,39-1,1 % af befolkningen) Det vil være lykkeligt hvis dette estimat holder, men under alle omstændigheder er det vigtigt, når der skal tages stilling til dimensionering af såvel forebyggelses- som behandlingsmæssige indsatser, at man har en nogenlunde valid vurdering af problemets omfang. Der opfordres således til at disse estimater gennemregnes og gøres konsistente. 14

15 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Tobak Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Generelt er ambitionsniveauet i tobakspakken passende, men i forhold til arbejdet med den udsatte og den psykiatriske borgergruppe kan ambitionsniveauet virke højt, og der efterlyses virkningsfulde indsatser. Ofte er borgere med svære sociale og psykiatriske problemstillinger svært afhængige af rygning, som kan virke beroligende på dem. De kan være i en tilstand, hvor de ikke er motiverede for at stoppe, da arbejdet hermed kan virke uoverskueligt og rygningen ofte tjener som en vis selvmedicinering. Derfor kan det være svært at efterkomme et fuldt rygestop, men måske i højere grad en reduktion i forbrug. Der kan være tale om længerevarende motivationsforløb i borgerens nærmiljø, af medarbejdere tæt på borgeren. Egentlige rygestopkurser i bred forstand bliver ofte ikke aktuelle for borgere med massiv psykiatrisk sygdom med social angst, psykose m.m.. Der er da behov for forløb tilrettelagt af kendte medarbejdere i nærmiljøet. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Anbefalingerne virker let tilgængelige, og svarer til det, vi gør allerede. De er i høj grad anvendelige til at sikre det tværgående tobaksforebyggelsesarbejde. Et område, hvor forslag til indsatser kunne udbygges, er inden for det forebyggende arbejde blandt børn og unge. Der kunne være større fokus på hvilke metoder, der er mest effektfulde. Her vil vi gerne fremhæve Du bestemmer metoden og aktive vurderinger, da ren vidensformidling ikke så effektfuld på børne- og ungeområdet. Det er derimod medinddragelse og dialogbaseret undervisning, og det er vigtigt også at medinddrage de vokse som er omkring børnene. For at sikre en større lighed i sundhed er behov for en kontinuerlig information til medarbejdere i der arbejder med social udsatte borgergrupper og borgere med psykiatriske 15

16 lidelser omkring muligheder, rammer og tilbud i forhold til forebyggelse af rygning samt rygestop. Det vil i høj grad være på de enkelte institutioner eller socialpsykiatrisk center, at der skal sættes ind i forhold til borgerne, da flere vil have vanskeligt ved at deltaget i større sammenhænge på lige fod med øvrige borgere i kommunen. Der skal særligt være fokus på forebyggelse i forhold til unge, da unge ofte starter eller optrapper rygning idet særlige miljøer fordrer til samvær, hvor rygning er udtalt. Endvidere opleves depression, angst, psykose m.m., som kan medføre behovet for at selvmedicinere sig ved hjælp af rygning. For borgere der har røget længe, og ofte har et stort tobaksforbrug, vil der være behov for et særligt motivationsarbejde på institutioner, væresteder og i eget hjem. Det er vigtigt at der er åben dialog omkring problemstillingerne omkring rygning, motion og sundhed. De enkelte kontaktpersoner skal være godt informerede omkring muligheder i kommunen. Særligt fokus på, at der uddannes medarbejdere, som kan fungere som rygestopinstruktører og tilrettelægge grupper, når der er tilstrækkeligt med motiverede borger. Forløbene vil da med fordel kunne etableres i kendte lokaler f.eks. i socialpsykiatrien. For at støtte borgeren til at stoppe rygning, eller i hvert tilfælde mindske forbruget, vil det være hensigtsmæssigt at supplerer rådgivningen/undervisningen med rygestopmedicin. Det forholder sig dog således, at flere psykisk syge borgere på kontanthjælp eller pension, kan have vanskeligt ved at finde økonomisk råderum til de ofte dyre rygestoppræparater. Der vil med fordel kunne overvejes tilskud til dette. De tilknyttede links, i forbindelse med de forskellige anbefalinger, tjener som gode inspirationskilder i forhold til en tilrettelæggelse af indsatser. Der skal tages forbehold for særlige lokale forhold, som de enkelte ledelser må forholde sig til. Der kan med fordel laves lokale retningsgivende dokumenter i forhold til indsats for rygning, kontaktpersoner i de enkelte institutioner og ledelsesmæssig fokus. Dette kan med fordel tydeliggøres i forebyggelsespakken. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Som introduktion til forebyggelsespakken indeholder dokumentet tilstrækkelige informationer. I forhold til implementeringen af forebyggelsespakken, vil der være behov for en lokal procedure i forhold til rygestop. Der skal således foreligge en ansvarsfordeling i forhold til det egentlige arbejde, men også i forhold til den økonomiske ramme for indsatsen. Kommentarer i øvrigt: Vi vil opfordre til at skoletandplejen ændres til Den kommunale børne- ungetandpleje Besvaret af Silkeborg Kommune Kontaktperson 16

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Høringsnotat Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, forår 2012

Høringsnotat Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, forår 2012 Høringsnotat s forebyggelsespakker, forår 2012 s 5 første forebyggelsespakker blev sendt i høring fra 18. april til 8. maj 2012. I alt indkom 110 høringssvar fra 69 kommuner og 41 andre organisationer.

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014 Kursus til undervisere i den opsporende samtale Slagelse 28-29 januar 2014 3 dages kursus for undervisere mål med kurset Deltagerne: kan gennemføre undervisning om den korte opsporende samtale har udarbejdet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M.

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område Status på forebyggelsespakkerne indenfor s område Kortlægningen er foretaget af Sundhedsafdelingen i efteråret 2015. Indhold Status på forebyggelsespakkerne...2 1) Alkohol...4 2) Fysisk aktivitet...4 3)

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop... Side 1 af 39 V565-LXZ9-GPYN Distributionsform E-mail Brevfletning Papir E-mail post@frederikshavn.dk Region Nordjylland region Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Sjælland Syddanmark Kommune Frederikshavn

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger

Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere