Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne. Forebyggelsespakkerne j.nr /3. Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3. Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Høringsskema Overordnet svar ifht. alle pakkerne Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Silkeborg Kommune Hermed det samlede høringssvar fra Silkeborg Kommune. Forebyggelsespakkerne har været sendt til samtlige relevante afdelingschefer og nøglepersoner med henblik på at indsamle høringssvar til de enkelte pakker. Høringssvaret er efterfølgende blevet udarbejdet således, at der er udarbejdet en overordnet del, der adresserer de mere generelle kommentarer samt 5 mere specifikke høringssvar der retter sig mod hver af de 5 pakker. Der har i processen været et stort engagement fra en lang række afdelinger, - hvilket omfanget af høringssvaret også vidner om. Engagementet er lovende for en kommende tværgående implementering af forebyggelsespakkerne i Silkeborg Kommune. Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? A) For Silkeborg Kommune er forebyggelsespakkerne et længe ventet og meget velkomment input til den politiske såvel som den administrative prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne i kommunen. I den nuværende form kan de i høj grad bidrage til en ledelsesmæssig såvel som politisk prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen. Desuden er pakkerne et godt afsæt for at styrke indsatser på tværs af kommunens afdelinger og politiske udvalg og de kan blive en katalysator for et styrket samarbejde med de afdelinger der ikke i deres kerneydelse arbejder systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse. For at forebyggelsespakkerne i endnu højere grad kan bidrage til ledelsesmæssig prioritering, vil vi foreslå følgende: Præcisere anbefalinger: At det fra sundhedsstyrelsens side udspecificeres, hvad anbefalinger betyder. Helt konkret er det væsentligt for det videre arbejde med forebyggelsespakkerne, at det gøres helt tydeligt, hvad der ligger i anbefalinger. Skal det fx opfattes sådan, at grundniveauet er det serviceniveau, som borgeren som et minimum kan forvente i en given kommune, og om udviklingsniveauet skal betragtes som en kan opgave? Støtte op om sundhed på tværs ved at samarbejde på tværs: For at potentialet forebyggelsespakkerne i skal kunne prioriteres optimalt og implementeres på tværs af de enkelte afdelinger i kommunen, er det vigtigt at der i formidlingen omkring forebyggelsespakkerne inddrages relevante aktører. Her tænker vi bl.a. KL som en vigtig samarbejdspartner. Desuden forventer vi, at der samarbejdes på tværs, med de relevante ministerier og styrelser, således at anbefalingerne stemmer overens med anbefalinger og lovpakker på andre områder, fx på skoleområdet og inden for social og arbejdsmarkedsområdet. Økonomi: Hvis det skal være muligt at gennemføre forebyggelsespakkerne i driften forventer vi ligeledes at der tilføres nye midler f.eks. gennem økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Fx. er kompetenceudvikling af frontpersonale 1

2 og selve udførslen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til målgrupperne omkostningstunge opgaver. Selv om man inden for forebyggelsesområdet i mange tilfælde kan spare penge på lang sigt, er opstarten samt implementeringen af indsatser meget ressourcekrævende og en omfattende investering ift. at der på de fleste områder arbejdes med at reducerer forbruget i øjeblikket. B) Forebyggelsespakkerne kan i høj grad bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling i kommunen. At der er angivet mulighed for at arbejde både på grundniveau og efterfølgende på udviklingsniveau, giver mulighed for gradvis prioritering og udvikling af kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Med anbefalingerne sikres det, at der arbejdes ud fra evidensbaseret viden, og at risikoen for, at det bliver normer og myter, som er styrende for handlinger på området mindskes. Vi har således i forebyggelsespakkerne, fået et brugbart redskab, som vi kan følge i forhold til at sikre kvaliteten af indsatserne. Som et forslag til udvikling vil vi forslå at sundhedsfremme og forebyggelsespakkerne blev tænkt sammen med den danske kvalitetsmodel og således styrkede samarbejdet mellem region og kommune. C) Ambitionsniveauet ligger, for Silkeborg Kommune, på langt de fleste områder på et rimeligt niveau og med tilførsel af den fornødne finansiering ligger forebyggelsespakkernes grundniveau inden for rækkevidde. Konkret kan de anbefalende indsatser i forhold til udsatte borger virke lidt for ambitiøse, og der savnes generelt forslag til indsatser som retter sig mod at sikre en større lighed i sundhed. Pakkerne samt introduktionen henvender sig i sprog og referencer til administrative fagfolk og fordrer indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Det anser vi som en nødvendighed i forhold til pakkernes ambitionsniveau og potentiale. Vi vil dog opfordre til, at man efterfølgende udarbejder en pixi-oversigt som henvender sig til frontpersonale og politikere, der ikke har sundhed som fagområde. Afsluttende anbefaler vi, at der planlægges en kontinuerlig revidering af pakkerne, således at det fra Sundhedsstyrelsens side sikres, at de til stadighed er opdateret med den nyeste viden inden for de relevante indsatsområder. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? I de nedenstående områdeopdelte høringssvar er anvendelighed af de enkelte pakker udspecificeret. I overordnede træk er de meget anvendelige. Vi ser gerne at anbefalinger til indsatser rettet mod ulighed i sundhed prioriteres og udspecificeres i endnu højere grad. 2

3 3

4 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 FYSISK AKTIVITET Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Forebyggelsespakkerne er et yderst konkret og nyttigt redskab at benytte i prioriteringen af indsatser inden for fysisk aktivitet. Det kunne være relevant at indlede med en kort opsummering af fakta, der tydeliggør, at ved at fremme borgernes fysiske aktivitetsniveau, er der store økonomiske og sundhedsmæssige gevinster at hente. Vi vil dog påpege, at den manglende evidens i forhold til hvilke indsatser, der virker, ikke må begrænse kommunerne i at søge ny viden og begrænse nye initiativer. Der er god mening i at tænke sundhed og fysisk aktivitet ind på tværs af kommunale afdelinger og forebyggelsespakkerne er med til at tydeliggøre dette. Det giver overblik og forståelse, når målsætninger, indsatser, handleplaner og handlinger har sammenhæng på tværs af sektorer/afdelinger. For at sundhedsafdelingen kan tage lederskabet skal der være opbakning i det politiske system, og det skal være en klar prioriteret opgave. For at sikre systematik og udvikling vil det være gavnligt at benytte målemetoder og evalueringsværktøjer, der er fastlagt på forhånd, for at sikre at data er sammenlignelige. Metoderne og værktøjerne skal være gennemprøvede, reliable og valide. Systematik og kvalitetsudvikling skal bero på, at alle kommuner forpligter sig til at gennemføre udvalgte områder indenfor forebyggelsespakkernes grundniveau og der skal være konsensus om hvordan der måles og evalueres. Forebyggelsespakkerne kan være med til at definere, hvad der skal indeholdes i kommunens politikker og sikre, at afdelingerne arbejder mod samme mål. Ambitionsniveauet er realistisk men tingene udvikler sig ikke af sig selv. Der skal medfølge finansiering samt en tydeliggørelse af om grundniveauet er en skalopgave og retningslinjer for ikrafttræden. Tilførsel af ressourcer for at løfte opgaven indenfor fysisk aktivitet et generelt ankepunkt fra de forskellige afdelinger i Silkeborg Kommune. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? 4

5 Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Anbefalingerne er anvendelige og fint med mange henvisninger til handlingsinspiration. Kommunen er i gang på mange af områderne men at skabe sig overblik over inspirationsmaterialet kræver længere tid. Det ville lette læsningen med flere konkrete eksempler i tillæg til anbefalingerne frem for blot kildehenvisninger. Det er dog vanskeligt at løfte opgaven i den kommunale virkelighed uden ekstra ressourcer. Aktiviteterne koster både økonomiske som personalemæssige ressourcer. Mht. at løfte indsatsen tværsektorielt ville det være ønskeligt, at der gives kildehenvisninger inden for både social og skoleområdet. Fysisk aktivitet kan f.eks. bruges på skoleområdet til at fremme elevernes præstationsevne i boglige fag. Denne sammenhæng ville blive mere tydelig med henvisning til god dokumentation og dermed lette arbejdet for at integrere den fysiske aktivitet i de andre afdelinger Mangler i udkastet: 1) Der mangler anbefalinger til monitorering af, i hvilken grad der leves op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området fysisk aktivitet. For at kende til hvornår man opnår de sundhedsmæssige effekter ved fysisk aktivitet skal visse termer (Puls/Borgskala m.v.) kendes og benyttes, så vi ved, om træningen har den rette intensitet. Det skal være tydeligt, hvad moderat/intensiv aktivitet dækker over. Det anbefales at der i anbefalingerne for fysisk aktivitet tydeliggøres, at perioderne med høj intensitet (2-3 gange ugl i 20/30 min) kan indeholdes i de 30/60 minutter og ikke tidsmæssigt skal ligge udover de 30/60 minutter. Pædagogiske overvejelser om hvordan kendskabet til anbefalingerne udbredes og fokus på at små skridt på vej mod opfyldelsen af anbefalingerne kan være væsentligt for mange målgrupper, dette foreslås indskrevet. 2) Der mangler anbefalinger til området for psykisk syge/sårbare og hvordan der kan tilrettelægges tilbud til denne målgruppe. Det kunne øge opmærksomheden hos omgivelserne og hos personalet, at fysisk aktivitet for denne målgruppe, er et væsentligt element. Dette kunne medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. For at sætte fokus på, at målgruppen har specielle udfordringer i forhold til at benytte ordinære tilbud (fx haller, svømmehaller m.v.), og kan have behov for specielle rammer og støtte, er det væsentligt at sikre borgerinddragelse i udviklingen af tilbud til målgruppen. Dette kan med fordel prioriteres Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. 5

6 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Mental sundhed Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Se samlet svar forrest. Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Forebyggelsespakken for mental sundhed kan overordnet blive mere ambitiøs i forhold til at synliggøre særligt sårbare borgergrupper på voksenområdet, som ikke nødvendigvis er diagnosticerede, men som af forskellige årsager i perioder oplever dårlig mental sundhed. Den dårlige mentale sundhed står ofte i vejen for andre indsatser i forhold til borgeren, fordi det skaber ustabilitet og frafald i forhold til diverse tilbud, som borgeren indgår i. Vi synes derfor, at det er væsentlig at have langt større fokus på metoder til rekruttering og fastholdelse i forhold til alle pakkens anbefalinger. Konkret i forhold til anbefalingen om at sikre aktivering og procedure for at sikre tilbagevenden til arbejdsmarked kan ambitionsniveauet virke højt for nogle af socialpsykiatriens borgere. Der er borgere, der i perioder ikke kan sikres aktivering, og hvor kravet om aktivering kan give en dårligere mental sundhed, fordi kravet skaber stress. Der vil i stedet være behov for at kunne lave individuelle forløb og for at træde ud af foreskrevne procedurer. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Generelt omhandler mange af pakkens anbefalinger børn, unge og ældre. Forebyggelsespakken er ikke særlig tydelig set i forhold til den gruppe af sårbare voksne borgere, som fx socialpsykiatrien møder, hvilket netop er en borgergruppe, der har mange mentale sundhedsproblematikker. Arbejdet med denne gruppe borgere kan de fleste af pakkens anbefalinger med fordel beskrive mere præcist og konkret. Derudover savner vi overordnet anbefalinger, som retter sig mod integration- og handicapområdet. 6

7 Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Det vurderes, at mange af anbefalingerne kunne være mere konkrete og anvendelsesorienterede og med større fokus på, hvordan man metodemæssigt arbejder med området mental sundhed. Er mental sundhed et mål eller et middel, hvilken forskel gør det, og hvordan monitorerer vi arbejdet med mental sundhed? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Punktet aktivering af unge ledige og tilbagevenden til arbejde efter sygefravær Her kunne en mentorordning evt. med en mentor med kendskab til socialpsykiatrien være en væsentlig ressource for borgeren. Der vil være behov for mere information til de arbejdspladser, som skal rumme de borgere, der skal vende tilbage til et arbejde, eller de borgere som måske aldrig har været i arbejde. Punktet kursus i håndtering af kronisk sygdom Her skal man overveje, om der skal stå kronisk, da det udelukker sindslidelser, som ikke kategoriseres som kroniske sygdomme, men som sygdom man kan komme sig fra. Punktet Informationsindsatser Her skal tænkes mere bredt i forhold til de arenaer, borgerne befinder sig. Det vil være en fordel at få borgerne inddraget i, hvor de selv ville opsøge info. Yderligere anbefalinger Forebyggelsespakken for mental sundhed kunne med fordel indbefatte: - en anbefaling til forebyggelse af social isolering/ensomhed - en anbefaling til forebyggelse af stress - en anbefaling til forebyggelse af depression Derudover savnes en strategi for, hvordan virksomheder støttes i at tage et socialt ansvar i forhold til særligt udsatte borgere. Implementering og opfølgning af mental sundhed. Relevante kompetencer ud over de nævnte: - at kende forskellige metoder til rekruttering og fastholdelse af sårbare borgere i forskellige tilbud Vedr. samarbejde og partnerskaber: - borgerinddragelse vil kunne kvalificere sundhedstiltagene på såvel grund- som udviklingsniveau Når det tales om relevante medarbejdere, kunne medarbejdere fra socialpsykiatri, fysioterapi og ergoterapi med fordel medtænkes. Disse medarbejdere, følger ofte gennem længere tid en del af de borgere, som de forskellige anbefalinger retter sig mod. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Som introduktion til forebyggelsespakkerne indeholder dokumentet tilstrækkelige informationer. I forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne, vil der være behov for en lokal procedure i forhold til psykiatrien, idet man må forholde sig til den sårbare borger. 7

8 Der vil være behov for koordinering med alle samarbejdsparter omkring borgeren, så der ikke fra alle sider presses på i forhold til de enkelte områder fra de forskellige arenaer som borgeren bevæger sig i. Der skal således foreligge en ansvarsfordeling i forhold til det egentlige arbejde indenfor den enkelte pakke, men også i forhold til den økonomiske ramme for indsatsen. Kommentarer i øvrigt: Svar: Generelt bør der være fokus på, at information om pakkerne er synlige og gerne forskellige steder og på mange forskellige måder. Der vil i de enkelte afdelinger i kommunen være meget forskellige kulturer, i forhold til hvordan overordnet information formidles og gøres synlig og dermed også modtages og anvendes af medarbejderne. Derfor må det undersøges, hvordan man sikrer, at information når ud til de enkelte medarbejdere, som møder borgerne. 8

9 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Seksuel sundhed Silkeborg kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? Forebyggelsespakken om seksuel sundhed er i høj grad evidensbaseret og derfor et relevant grundlag for en ledelsesmæssig prioritering. I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? I særdeles høj grad materialet bidrager absolut til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af området. Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Ja absolut! De anbefalede indsatser er med til at sikre en fortsat udvikling i arbejdet med seksuel sundhed. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Erfaringen fra Silkeborg Kommune er, at det er svært at få ungdomsuddannelserne til at prioritere seksuel sundhed både med hensyn til at opkvalificere undervisererne og til at afsætte tid til undervisning af de unge i skoletiden. Der vil, som nævnt i det overordnede høringssvar, kunne samarbejdes på tværs af ministerier for at sikre en styrket opmærksomhed på området. Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Tilføjelse: Vedr. indsatser i relation til de unges seksuelle sundhed på Ungdomsuddannelserne - kan der i Silkeborg Kommune indhentes information om resultater og erfaringer fra Projekt Unge Sex og Sundhed, herunder organiseringen og afholdelsen af temadage og rådgivning, samt elevernes udbytte og tilfredshed med samme. Evalueringsrapport foreligger juli Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Der mangler anbefalinger, der konkretiserer hvordan behovet for fertilitetsbehandling reduceres, gennem konkret forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme. Silkeborg Kommune bakker op om behovet for at frontpersonale, med direkte borgerkontakt har kendskab til emner inden for seksuel sundhed, der er relevante for de enkelte borgergrupper. Især skal frontpersonale med kontakt til borgergrupper med særlige behov, f.eks. psykisk syge, sikres de rette kompetencer til at vejlede og rådgive disse borgergrupper. Det kunne være formålstjenstligt at inkludere seksuel sundhed i undervisning om 9

10 risikoadfærd. Ved at tage udgangspunkt i Risikoadfærd, (hvor rygning, alkohol, kriminalitet, tidlig sexdebut, og andre rusmidler inddrages) sikres en undervisning, der er tæt på de unges hverdag. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette punkt er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. 10

11 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /2 Alkohol Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Spørgsmålene her kan i det store hele besvares positivt Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Tidlig opsporing side 10 Danskernes forhold til alkohol er, på godt og ondt, præget af en del ambivalens. At ændre denne tilgang til alkohol og alkoholproblemer, er en stor udfordring, som meget gerne må adresseres i forebyggelsesarbejdet, og derfor hilses den systematiske, tidlige opsporing velkommen Der er et meget stort sammenfald mellem alkoholproblemer og psykiske problemer. Mennesker med psykiske/psykiatriske problemer vil ofte stå med muligheden og fristelsen til, at selvmedicinere sig med alkohol eller stoffer. Denne gruppe mennesker er derfor i en risikogruppe for at udvikle afhængighed, og derfor har det stor betydning, at frontpersonale, læger mv. er særligt opmærksomme på dette, og spørger ind til alkoholvaner, samtidig med at der snakkes om psykiske problemer. Ligesom det er vigtigt at vejlede borgere om de markante psykiske skadevirkningerne ved alkohol, når man samtidig har psykiske problemer. Dette kan med fordel adresseres tydeligere i forebyggelsespakken. Tilbud Kortere rådgivningsforløb til storforbrugere, partner, børn og pårørende. Side 11 Det pointeres, at rådgivningssamtalerne tilpasses og placeres så det svarer til målgruppens 11

12 behov. Der er et stort behov for rådgivningssamtaler til psykiatriske borgere. Rådgivningssamtaler bør derfor placeres i nærmiljøet, hvor tilgængeligheden er nem. Det kan være en stor hurdle at skulle opsøge samtaler på alkoholambulatorier eller kommunen, da dette forbindes med at have et misbrug. Differentierede alkoholbehandlingstilbud. Side 12 Der er i nogen grad kommet et øget fokus på dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Dog erfares det, at fokus i høj grad hviler på udredning af borgere med dobbeltdiagnose, end at der på nuværende tidspunkt forefindes behandlingstilbud til denne gruppe. Det kunne være hensigtsmæssigt, at præcisere hvordan en kommune etablerer et behandlingstilbud, som i så høj grad afhænger af samarbejde mellem forskellige instanser, og hvor vejen til behandlingen er let tilgængelig. Ligeledes bør det være tydeligt, hvordan behandlingstilbuddet er tilrettelagt, så det er specialiseret på dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Der bør tænkes i behandlingstilbud, som er målrettet borgere med psykiske lidelser, da disse kan have svært ved at følge kommunens behandlingstilbud. Implementering af kvalitetssystemer side 12 Silkeborg Kommune bakker op om, at en væsentlig del af kvalitetsudviklingssystemet, at brugerne/borgerne høres i, hvordan de oplever tilbuddet fungere for netop dem. Afrusning. Ikke er emne, der er omtalt i forebyggelsespakken Det ville være fint, hvis der var nogle overvejelser omkring temaet afrusning i forebyggelsespakken. Når borgere er nået dertil i deres alkoholforbrug, at de har brug for afrusning, kan man selvfølgelig diskutere om det fortsat handler om forebyggelse. I en kommune som Silkeborg, er situationen imidlertid den, at borgere der har brug for afrusning, enten er henvist til ambulant afrusning, via egen læge eller indlæggelse på sygeafdeling på et forsorgshjem km fra byen. Dette vil givetvis afholde nogle borgere fra at gå i alkoholbehandling enten af frygt for abstinenser eller af frygt for den stigmatisering, der følger med indskrivning på et forsorgshjem. Kommentarer til Information og Undervisning Frontpersonale informerer om kommunens tilbud side 13 I dette afsnit er det vigtigt også at nævne socialpsykiatriske tilbud. Undervisning i folkeskoler side 13 Der er ingen lette løsninger, men et klart billede af at de unge ønsker voksne med ALKO-Holdninger, og at der alle steder bør være en fast strategi for hvordan og hvornår vi bringer alkohol ind i undervisningen. Det centrale er, at der bliver sammenhæng, og at indsatsen starter på klassetrin (før de har prøvet at drikke) og fortsættes kontinuerligt i årene frem til 9. klasse. Ved at tage udgangspunkt i Risikoadfærd, (hvor rygning, alkohol, kriminalitet, tidlig sexdebut, og andre rusmidler inddrages) kan det hele tiden laves en undervisning, der er tæt på de unges hverdag. Unge opdeler ikke deres risikoadfærd i alkohol, rygning, seksuel sundhed dette samarbejde kan med fordel tydeliggøres i de respektive 12

13 pakker. De sociale overdrivelser/ flertalsmisforståelsen har stor betydning for de unges adfærd. Erfaringerne fra Ringsted og Århus viser, at det er den mest effektive måde at lave forebyggelse på, og derfor bør denne metode refereres til i forebyggelsespakken. Ved at inddrage både de unge og deres forældre, og hele tiden sikre en dialog, kan vi øge ansvarligheden og dermed begrænse de unges brug af alkohol. Når de unge arbejder med selvvalgte emner inden for risikoadfærd, og selv søger viden, som de efterfølgende skal formidle til klasse og til forældrene, når vi en effekt der langt overstiger besøg af eksperter udefra. Der bør være undervisning og information i såvel folkeskoler, som ungdomsuddannelser. Specielt i ungdomsuddannelserne slår alkoholforbruget igennem, ligesom stofforbruget også vinder indpas i denne periode. Det er også her, at nogle af de unge begynder at slås med psykiske problemer, og evt. selvmedicinerer sig med alkohol. Det er derfor vigtigt, at denne gruppe undervises i de psykiske skadevirkninger ved et storforbrug af alkohol. Vi hører ofte om de fysiske skadevirkninger, men der bør være et øget fokus på de psykiske skadevirkninger. Det er vigtigt at denne gruppe informeres om, hvordan de søger hjælp og vejledning. Dette kan med fordel adresseres tydeligere i forebyggelsespakken. Implementering og opfølgning Kompetencer side 14 Det giver god mening, at der sikres en kompetenceudvikling af medarbejder som arbejder med alkoholbehandling, så de har en grundlæggende viden om de nævnte ting. Derudover skal der afsættes tid til, at borgernære medarbejder kan få øje på det begyndende alkoholproblem, tage snakken med borgeren om alkoholforbruget, samt har handlemuligheder til at hjælpe borgeren til det egentlige behandlingssted. Samarbejde og partnerskaber side 14 Der bør være mere fokus på handlemuligheder. Eksempelvis at ungdomsuddannelserne ved, hvad de kan tilbyde, og hvordan de kan hjælpe den unge, der har et alkoholproblem. Omkostninger Side 16 og 17 fremgår nogle estimater om ressourceforbruget i forhold til Rådgivningssamtale til pårørende, Opkvalificering af frontpersonale og Kort intervention. Det ressourceforbrug, som man beregner sig frem til, må siges at være dybt urealistisk. Eksemplet med Kort intervention, forudsætter at man er i stand til at adressere de rigtige borgere, uden at have gjort noget forarbejde, samt at de umiddelbart accepterer interventionen. Det forudsætter næsten, at de selv har erkendt problemet og har trukket et nummer og sat sig i et venteværelse. Noget tilsvarende gør sig gældende i forhold til rådgivningssamtaler med pårørende. En ordentlig pårørende-samtale kræver både forberedelse og efterfølgende bearbejdning. For begge tiltags vedkommende må ressourceforbruget forventes at ligge 4-5 gange høre end beregningen. Med hensyn til opkvalificering af frontpersonale er vores erfaring at 4-5 dage er passende, men også at der efterfølgende skal ske en vedligeholdelse af de opnåede kompetencer, hvis de skal vedligeholdes. 13

14 Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Dette er bevaret i den overordnede del af høringssvaret. Kommentarer i øvrigt: Tal i forebyggelsespakken, problemets omfang. Der er ganske væsentlige forskelle på de estimater der fremkommer i forebyggelsespakken. På side 1 angives det at der på landsplan er ca alkoholafhængige, hvilket svarer til ca. 2,8 % af befolkningen. For Silkeborg Kommune som har indbyggere svarer dette statistisk set til ca alkoholafhængige personer. (Dette har i de senere år været vores antagelse). I model-materialet på side 7 angives det, at man i en kommune med indbyggere vurderer at der er mellem 150 og 450 alkoholafhængige. Omregnes dette estimat til en kommune af Silkeborg Kommunes størrelse er antallet af alkoholafhængige skrumpet til at der er mellem 350 og 1050 alkoholafhængige. (0,39-1,1 % af befolkningen) Det vil være lykkeligt hvis dette estimat holder, men under alle omstændigheder er det vigtigt, når der skal tages stilling til dimensionering af såvel forebyggelses- som behandlingsmæssige indsatser, at man har en nogenlunde valid vurdering af problemets omfang. Der opfordres således til at disse estimater gennemregnes og gøres konsistente. 14

15 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /3 Tobak Silkeborg Kommune Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Generelt er ambitionsniveauet i tobakspakken passende, men i forhold til arbejdet med den udsatte og den psykiatriske borgergruppe kan ambitionsniveauet virke højt, og der efterlyses virkningsfulde indsatser. Ofte er borgere med svære sociale og psykiatriske problemstillinger svært afhængige af rygning, som kan virke beroligende på dem. De kan være i en tilstand, hvor de ikke er motiverede for at stoppe, da arbejdet hermed kan virke uoverskueligt og rygningen ofte tjener som en vis selvmedicinering. Derfor kan det være svært at efterkomme et fuldt rygestop, men måske i højere grad en reduktion i forbrug. Der kan være tale om længerevarende motivationsforløb i borgerens nærmiljø, af medarbejdere tæt på borgeren. Egentlige rygestopkurser i bred forstand bliver ofte ikke aktuelle for borgere med massiv psykiatrisk sygdom med social angst, psykose m.m.. Der er da behov for forløb tilrettelagt af kendte medarbejdere i nærmiljøet. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Anbefalingerne virker let tilgængelige, og svarer til det, vi gør allerede. De er i høj grad anvendelige til at sikre det tværgående tobaksforebyggelsesarbejde. Et område, hvor forslag til indsatser kunne udbygges, er inden for det forebyggende arbejde blandt børn og unge. Der kunne være større fokus på hvilke metoder, der er mest effektfulde. Her vil vi gerne fremhæve Du bestemmer metoden og aktive vurderinger, da ren vidensformidling ikke så effektfuld på børne- og ungeområdet. Det er derimod medinddragelse og dialogbaseret undervisning, og det er vigtigt også at medinddrage de vokse som er omkring børnene. For at sikre en større lighed i sundhed er behov for en kontinuerlig information til medarbejdere i der arbejder med social udsatte borgergrupper og borgere med psykiatriske 15

16 lidelser omkring muligheder, rammer og tilbud i forhold til forebyggelse af rygning samt rygestop. Det vil i høj grad være på de enkelte institutioner eller socialpsykiatrisk center, at der skal sættes ind i forhold til borgerne, da flere vil have vanskeligt ved at deltaget i større sammenhænge på lige fod med øvrige borgere i kommunen. Der skal særligt være fokus på forebyggelse i forhold til unge, da unge ofte starter eller optrapper rygning idet særlige miljøer fordrer til samvær, hvor rygning er udtalt. Endvidere opleves depression, angst, psykose m.m., som kan medføre behovet for at selvmedicinere sig ved hjælp af rygning. For borgere der har røget længe, og ofte har et stort tobaksforbrug, vil der være behov for et særligt motivationsarbejde på institutioner, væresteder og i eget hjem. Det er vigtigt at der er åben dialog omkring problemstillingerne omkring rygning, motion og sundhed. De enkelte kontaktpersoner skal være godt informerede omkring muligheder i kommunen. Særligt fokus på, at der uddannes medarbejdere, som kan fungere som rygestopinstruktører og tilrettelægge grupper, når der er tilstrækkeligt med motiverede borger. Forløbene vil da med fordel kunne etableres i kendte lokaler f.eks. i socialpsykiatrien. For at støtte borgeren til at stoppe rygning, eller i hvert tilfælde mindske forbruget, vil det være hensigtsmæssigt at supplerer rådgivningen/undervisningen med rygestopmedicin. Det forholder sig dog således, at flere psykisk syge borgere på kontanthjælp eller pension, kan have vanskeligt ved at finde økonomisk råderum til de ofte dyre rygestoppræparater. Der vil med fordel kunne overvejes tilskud til dette. De tilknyttede links, i forbindelse med de forskellige anbefalinger, tjener som gode inspirationskilder i forhold til en tilrettelæggelse af indsatser. Der skal tages forbehold for særlige lokale forhold, som de enkelte ledelser må forholde sig til. Der kan med fordel laves lokale retningsgivende dokumenter i forhold til indsats for rygning, kontaktpersoner i de enkelte institutioner og ledelsesmæssig fokus. Dette kan med fordel tydeliggøres i forebyggelsespakken. Publikationen: Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Er publikationen anvendelig som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker? Er publikationen hjælpsom ift. implementeringen af forebyggelsespakkerne? Som introduktion til forebyggelsespakken indeholder dokumentet tilstrækkelige informationer. I forhold til implementeringen af forebyggelsespakken, vil der være behov for en lokal procedure i forhold til rygestop. Der skal således foreligge en ansvarsfordeling i forhold til det egentlige arbejde, men også i forhold til den økonomiske ramme for indsatsen. Kommentarer i øvrigt: Vi vil opfordre til at skoletandplejen ændres til Den kommunale børne- ungetandpleje Besvaret af Silkeborg Kommune Kontaktperson 16

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Frist for indsendelse af ansøgning 19. september 2014 Skemaerne sendes til FOBS@sst.dk Mrk. Familieorienteret alkoholbehandling, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats?

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Frederiksberg Kommune Alkohol- (og stof)behandling hvor skal

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Rusmiddelpolitik mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Forord Kære læser Formålet med denne rusmiddelpolitik er at beskrive, hvordan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere