Infertilitetens Rum. Sæd, seksualitet og mandighed i sociologisk perspektiv. Speciale af Pernille Faxe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infertilitetens Rum. Sæd, seksualitet og mandighed i sociologisk perspektiv. Speciale af Pernille Faxe"

Transkript

1 Infertilitetens Rum Sæd, seksualitet og mandighed i sociologisk perspektiv Speciale af Pernille Faxe Sociologisk Institut, Københavns Universitet, August 2012 Vejleder: Marie Bruvik Heinskou

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Fænomenet kommer til syne for bevidstheden... 3 Den videnskabelige produktion af manden med nedsat sædkvalitet... 4 Undersøgelsens fokus og problemstilling... 5 Undersøgelsens samfundsmæssige relevans... 6 Fænomenets relative ubeskrevethed... 7 Overblik over teksten Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi STS videnskabskonstruktivisme ANT Når artefakta agerer Fusion af modsatrettede teorier Metodologisk strategi Samtalen en metode til indsigt Rekruttering Forførelsen: en omsorgsfuld strategi Stimulimateriale Fra samtale til tekst Tematisk overblik og analysestrategi Fremstilling og læsevenlig æstetik Anonymisering Manderum En rigtig mand Refleksiv ambivalens Maskulinitet som stereotyp og forskel Indholdsfortegnelse - Side 1

3 Maskulinitet fra hierarki til relation Ambivalente maskuliniteter Multiplicitet og tvetydighed Køn som refleksiv selvkonstruktion Mandig agens i en løbsk klinisk verden Perversitetens kliniske rum Mænds seksualitet Klinikken som voyeur Senmoderne synd Præstation og fornedrelse Intimitetens mange rum Fra natur til teknik Frugtbarhed, virilitet og tomhed Klassiske sociologiske perspektiver: Seksualitetens Jernbur Postmoderne sociologiske perspektiver: Cyborg-befrugtning Vidensskabelse og sex for sjov Cyborg-befrugtning med fremmed menneskeligt materiale Parforholdet som inderlighedens genstand Konklusion og perspektivering Perspektivering Forskningsmæssige perspektiver Konkret nytte i feltet Summary Litteratur Opgavens omfang udgør tegn tegn i fodnoter Indholdsfortegnelse - Side 2

4 1. Indledning Fænomenet kommer til syne for bevidstheden Begivenheden indtræffer som regel ubemærket. Måske aner kvinden øjeblikket måske ikke. Manden husker muligvis senere, at der var noget særligt; en fuldmåne, der varsler om kvindekroppens frugtbarhed, en særlig fugtighed og ophidselse. En bestemt duft. Et eller andet tegn på denne kvindes cyklus, som manden kender måske uden at gøre sig det bevidst. Sædvanligvis lægger ingen af parterne mærke til, at befrugtningen har fundet sted. Måske regner de sig bagefter frem til datoen. Den bliver måske talt om og fejret. Et særligt øjeblik. En skabelsesberetning, der en dag vil blive fortalt til det lille barn hvis det fødes. Sædvanligvis anes fænomenet ikke, før en anden begivenhed udebliver: kvindens menstruation. Sådan går det ofte for sig, når sæd og æg mødes, og et barn bliver til. Andre gange er det mere kompliceret. Der, er der et andet fænomen på spil. Man aner det, mistænker det, bekymrer sig om det og gætter på det. En mangel. En begivenhed, der ikke indtræffer. Et resultat, der udebliver. Den ønskede graviditet indtræffer ikke, den frygtede menstruation gør. Tvivlen sætter ind. Hvad er der galt? Er en af os syg? Hvem er den uduelige? Har kvinden allerede børn, er manden desto mere klar over sin risiko. Mandens defekt bliver sandsynlig ved en (ikke)begivenhed i kvindens krop. Parret prøver endnu mere. Anstrengelserne intensiveres. Han kommer til at elske efter kvindens cyklus. Kalenderen og måske ægløsningstesten eller termometeret bestemmer over mandens potens, beordrer virilitet og duelighed NU. Der er stadig intet resultat. Medicinske undersøgelser kommer på tale. Måske har han ikke særlig travlt med at få en afklaring, mens kvinden presser på. En vis træghed og uvirkelighed lægger sig over hans handlekraft, og hun tager det endelige initiativ til at kontakte lægen. Kvinde og mand undersøges. Det usynlige og allerinderligste i kroppen studeres. Det gemte bliver synligt. Manden bliver en rekvisit til kvindekroppens proces. Han er et vedhæng sendt til testning med sin kop sæd (hold den varm!). Cellerne tælles, sorteres, vurderes. Sæden viser sig at mangle visse kvaliteter. Befrugtning kræver i dette tilfælde særlig teknisk indgriben og assistance. Procedurer, der indebærer tilstedeværelse af læge, laborant og sygeplejerske. Igen og endnu mere leverer manden sin sæd efter kalenderen, hans udløsning bestemt af æggets løsning i kvindens krop, hormonbehandlingen, lægens træffetider og sundhedsvæsenets ventelister. Det private er blevet offentligt. Det skjulte synligt. Det intime teknisk. Det upåagtede følges pludselig nøje i alle detaljer. Fremtiden er i fremmedes videnskabelige hænder. Man(d) må vente, håbe og give sit bidrag: sæden i koppen. Indledning - Side 3

5 Den videnskabelige produktion af manden med nedsat sædkvalitet En mand med et mikroskop har nogle muligheder, som en mand uden mikroskop ikke har. Det er en hybrid, der når den første gang undersøger noget med sit fælles blik, ser noget hidtil uset. Der kommer noget til syne, der har været usynligt. Noget, der har været ukendt. Gemt. Da en sådan hybrid for eksempel for første gang iagttog, at der var noget, der bevægede sig i en mængde kropsvæske ejakuleret af en penis, skete der noget radikalt. Uformulerede og ukategoriserede tingester rumsterede i substansen sæd og krævede en afklaring. Ved hjælp af begrebsliggørelse, undersøgelser, teorier, argumentation og beviser kunne fænomenet indtage sin plads i videnskabens lange række af opdagelser. Det blev til virkelighed efterhånden, som det blev vidst. Bevidst. Bevist. Der har altid været barnløse par. Mænd og kvinder, der ikke kunne få børn i hvert fald ikke sammen. Der har til alle tider været forestillinger om og opfattelser af, hvorfor et par ikke fik de børn, de ønskede sig. Ofte blev det taget for givet, at kvinden var defekt på en eller anden måde. I andre tilfælde gættede man på, at manden nok ikke var duelig på det område. Han var måske syg eller impotent. Offer for en forbandelse eller Guds straf. Dårlig livsførelse, moral, mangelfuld kost eller stjernernes stilling på himlen(marx 2001:97). Da Antoni van Leeuwenhoek og hans elev, Johan Ham, i 1677 iagttog omtrent en million seminale orme i en gonoréramt mands sæd 1, lagde de et nyt grundlag for produktionen af viden om frugtbarhed og skabelse. Disse animalcula, parasitter eller spermatoza, som de blandt andre betegnelser kaldtes, blev i flere hundrede år genstand for videnskabelig debat. Deres egenskaber, funktion og eventuelle andel i skabelsen af et barn var genstand for stor kontrovers af både videnskabelig og teologisk art 2. Spørgsmålet omkring ægget og sædens rolle i skabelsen synes at stabiliseres en smule omkring starten af 1900 tallet med en almen opfattelse af, at embryonet bliver til, i det øjeblik sædcellen befrugter ægget, men mange detaljer og aspekter af dette er fortsat under udforskning og konstruktion(marx 2001; Daniels 2006; Moore 2007). Videnskabens fokus på sædens betydning for befrugtning og muligheden for at undersøge, vurdere og sammenligne sæd og sædceller førte til begrebsliggørelser af god og dårlig sæd. Efter mange videnskabelige forhandlinger udmundede dette i WHO standarder 1 Leeweunhoek opfandt mikroskopet og undersøgte alt han kunne få fingrene i, efterhånden begyndte han også at undersøge sæd. (Marx 2001:101; Daniels 2006:20; Moore 2007:23) 2 Hvis man skulle ønske at vide mere om denne spændende del af lægevidenskabens historie, kan man med fordel starte hos Daniels (2006:11ff) Indledning - Side 4

6 for mobilitet, motilitet og sædcelleform. Der blev sat tal og måi på sæd. Høj og lav sædkvalitet blev institutionaliseret som begreb(sundhedsstyrelsen 2011). Identiteten mand med nedsat sædkvalitet fik sit fundament. Det er en videnskabeligt produceret kategori, men samtidig en social identitet, der ofte lever i en ligeledes videnskabeligt produceret virkelighed: fertilitetsbehandlingen. Undersøgelsens fokus og problemstilling Når jeg kalder fertilitetsbehandlingen for en virkelighed og ikke blot en begivenhed eller en medicinsk procedure, er det fordi denne form for behandling er så om-sig-gribende og altopslugende og gennemsyrer snart sagt alle områder af de involverede parters liv i den ofte lange periode, den varer. Et forløb afløser det næste og griber ind i stadigt flere sfærer af hverdagen. Man identificerer sig mere og mere med kategorien. Det bliver en virkelighed og ikke bare et vilkår. Dermed kan fænomenet betragtes som en delvist videnskabeligt produceret identitet og virkelighed, som alligevel opleves ganske subjektivt af dem, der lever i den. På samme måde som mikroskopet førte til hybridens mulighed for at se noget bevæge sig i sæden, giver kunstig befrugtning os mulighed for at iagttage bevægelser i vores forhold til skabelse. Betydningerne af frugtbarhed træder tydeligere frem og bliver os bevidst. Mange aspekter af vores forhold til natur, teknik, biologi og forældreskab sættes på spidsen og lægger op til en grundigere refleksion. Fænomenet mand og reproduktion er for eksempel forskningsmæssigt underbelyst. Jeg havde selv først en forestilling om, at hvis jeg ville beskæftige mig med fænomenet fertilitetsbehandling, skulle jeg tale med kvinder. Om kvindelighed, seksualitet, kropslighed og moderskab. Det gik pludselig op for mig, at jeg havde glemt manden. Han var kun til stede som sædleverandør og støtteperson til kvinden i hendes proces, men jeg havde slet ikke øje for hans egen. Det blev pludselig mere interessant for mig at se på mænds oplevelser i forbindelse med forløb med kunstig befrugtning. Jeg har derfor talt med mænd om deres sæd. Om mandighed, seksualitet, nærhed og om det at snakke om tingene. For mere konkret at indkredse undersøgelsen problemstilling tager den afsæt i kategorien: En ufrivilligt barnløs mand med nedsat sædkvalitet i fertilitetsbehandling. Mit fokus er i den forbindelse at interessere mig for Hvordan disse mænd oplever denne virkelighed - særligt i forhold til mandighed og seksualitet. Desuden ønsker jeg at sætte deres oplevelser i sociologisk perspektiv. Indledning - Side 5

7 Undersøgelsens samfundsmæssige relevans Det skulle som sagt vise sig, at der ikke var mange studier om mænd i fertilitetsbehandling, og at jeg ikke var alene om umiddelbart at opfatte fænomenet som et kvindeanliggende. Det blev dermed ikke blot mine egne forgiventagne opfattelser, jeg gjorde op med, når jeg gik til mændene, og emnet har derfor en interesse af almen og samfundsmæssig karakter. En af grundene, til at mænd og reproduktion har en sociologisk relevans, er det meget diskuterede forhold, at mænds sædkvalitet synes at være for nedadgående. Det er i sig selv et videnskabeligt kontroversielt emne, der indbefatter politiske, økonomiske og etiske aspekter og motiver (Daniels 2006:31ff; Sundhedsstyrelsen 2011). Jeg skal her ikke bevæge mig dybere ind i en diskussion om det faktuelle, i hvorvidt danske mænds sædkvalitet er dalende, eller hvad årsagerne i så fald er. Jeg vil blot forholde mig til, at det er en problematik, der berører mange mænd (og bekymrer endnu flere), hvorfor oplevelsen af det er relevant at beskæftige sig med. En anden grund er, at der er ganske mange par, der søger hjælp til at få børn. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen(2012) kommer 8 procent af børn i Danmark til verden ved assisteret befrugtning. Uanset om det i klinisk forstand er manden eller kvinden, der er patienten, vil de kunne nikke genkendende til mange af de oplevelser, mine informanter beskriver. En tredje grund er den voksende interesse for mænd og maskuliniteter indenfor kønsforskning. Mænd er ikke længere det andet køn i kønsforskning, hverken som forskningsobjekt eller -subjekt. Uden at give mig i kast med en komplet redegørelse for maskulinitetsforskningens historie, er det dog bemærkelsesværdigt, at der synes at være en bevægelse fra den kritiske maskulinitetsforskning, hvor mænd primært var interessante som en modpol /modstander til kvinden (eller muligvis som hendes allierede i kampen for ligestilling) til et mere nuanceret udgangspunkt, hvor mænds liv er et værdigt forskningsobjekt for sin egen skyld. Nye udgivelser og forskningsprojekter centreret omkring mænds liv og teorier om maskulinitet myldrer frem fra mange faglige kanter. En fjerde grund er det ligeledes øgede politiske fokus på mænds rolle i familien; som fædre, der tager eller ikke tager barsel; som deltager eller ikke deltager i fædregrupper; som kan eller ikke kan klæde børnene adækvat på, både konkret og metaforisk, til et liv i det senmoderne samfunds mylder af muligheder. Indledning - Side 6

8 Hvis vi et samfundsmæssigt vi som forskere, som politikere, som samfundsborgere, (og tør jeg sige det: som kvinder!) ønsker at beskæftige os med og inddrage mænd 3 i tidligere tiders kvindeligt priviligerede områder af livsverdenen, er det ganske logisk og nødvendigt at interessere sig for mændene selv. Hvordan de oplever deres liv. Hvordan de oplever deres kønnethed i forhold til samfundsmæssige forandringer. Hvordan de ønsker at leve. Hvad de tænker om familie, parforhold og børn. Hvordan de oplever sex. Jeg tager ikke alle disse emner op. Mit bidrag er blot et indblik i nogle aspekter af mænds livsverden, som i mange sammenhænge er oversete, men med afsæt i sæd, reproduktion og barnløshed kommer jeg faktisk vidt omkring. Det viser sig at danne udgangspunkt for samtale, og derefter analyse af, særdeles intense og intime områder af mænds liv. Sæden fører os ind i overvejelser omkring mandighed, seksualitet og nære forhold. Jeg må indrømme, at jeg ind i mellem var overrasket og berørt af de nuancer, dybder (og detaljer!), jeg fik indblik i. Mine egne opfattelser af mænd og deres indre liv er blevet mere nuancerede efter denne undersøgelse en positiv bivirkning af forskning. Fænomenets relative ubeskrevethed Andre undersøgelser af mænds oplevelser i forbindelse kunstig befrugtning lægger som regel ud med at beskrive fænomenets relative ubeskrevethed, hvilket jeg på paradoksalt vis også vil gøre. Overordnet kan det konstateres, at de psykosociale aspekter af infertilitet er ganske grundigt udforsket for kvinders vedkommende. Mænds oplevelser inkluderes ofte i disse undersøgelser, men er sjældent selve undersøgelsens genstand. Som regel er mændene interviewet sammen med partneren, eller mænds synspunkt er viderebragt gennem partneren, og de videnskabelige fund formidles i forbindelse med et generelt studie i fertilitetsbehandling. Det er der som sådan ikke noget som helst i vejen med, men det efterlader et forskningsmæssigt vakuum og dermed en interessant videnslomme at gå på opdagelse i. Der findes studier med særligt blik for mænds synspunkt. Indenfor kvantitative undersøgelser findes der blandt andet en dansk spørgeskemaundersøgelse af mænds oplevelse af at være i behandling med mikroinsemination, der viser at mænd med fordel kan inddrages mere i processen og ønsker mere oplysning om psykosociale aspekter af den (Mikkelsen et al. under udgivelse). Andre undersøgelser viser, at mænd belastes af behandling på lige fod med kvinder(schantz et al. 2005; Pook & Krause 2005). 3 De mænd jeg taler om her, er mænd der ønsker at leve i en familie med en kvinde og x antal børn. Min undersøgelse beskæftiger sig ikke med de utallige andre mulige måder en mand kunne vælge at leve sit liv på. Indledning - Side 7

9 Kvalitativt kan nævnes antologien Reconceiving the Second Sex(Inhorn et al 2009), der eksklusivt beskæftiger sig med mænd og reproduktion og har et kapitel om mandlig infertilitet. Der er en række spredte artikler, der går dybere ind i mænds oplevelser (Throsby & Gill 2004; Gannon et al 2004; Web & Daniluk 1999), nogle afhandlinger om fertilitetsbehandling, der inddrager mænd (Schmidt 1996; Tjørnhøj-Thomsen 1999; Adrian 2006) og et par specialer, der udelukkende har mænd i fokus (Goldberg 2004; Mikkelsen 2006). Der findes tillige den videnskabs-journalistiske genre, hvis målgruppe er mennesker involveret i eller berørt af mandlig infertilitet. Mary-Claire Masons bog Male Infertility men talking(1993) er en sådan og et af de få værker, hvor det empiriske grundlag er interviews med mænd alene. Overcoming Male Infertility(Schover & Thomas 2000) er ovre i selvhjælpsgenren og har for eksempel tips til at lette proceduren omkring aflevering af sædprøver 4. En anden indgangsvinkel er studier i sæd. Sæd som vare på sædbanker (Moore 2007; Kroløkke 2009), sæd og fertilitet som udgangspunkt for politiske og videnskabelige kontroverser(daniels 2006) og sædens mange aspekter generelt(marx 2001). Det studie, jeg har kunnet finde, der i metode og fokus ligger tættest på min egen, er artiklen Infertile Men s Experience of being Unable to Produce a Child (Web & Daniluk 1999). Det empiriske udgangspunkt er interviews med infertile mænd alene om deres oplevelser. Den har desuden en fænomenologisk tilgang og beskriver mange af de samme aspekter, som jeg beskæftiger mig med. Studiet understøtter i høj grad min undersøgelse, i forhold til hvordan mænd oplever behandling. Det samme gør Masons bog. De mænd hun har talt med, kommer ind på stort set de samme temaer. Det tyder på, at der trods vanskeligheden i at generalisere, er visse eksemplariske elementer, der kommer til udtryk i mine informanters ytringer. Rent analytisk forbliver disse studier dog primært på et deskriptivt plan. Jeg går en lidt anden vej og sætter desuden mine fund i teoretisk og samfundsmæssigt perspektiv. Overblik over teksten Jeg har indtil videre introduceret fænomenet, både fra en subjektiv og en konstruktivistisk vinkel. Jeg har desuden indkredset undersøgelsens formål, problemstilling og relevans, samt lavet et rids af hvilke tekster, der findes om emnet. Resten af teksten er opbygget som følger: I Kapitel 2 redegør jeg for undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted(er) i fænomenologien og Science Technology Studies. Den eklektiske fusionering af disse tilsyneladende 4 På baggrund af min empiri tror jeg dog ikke, at mange mænd vil se det som en trøst,at nogle klinikker har industrial strength vibrators til udlevering, hvis manden har besvær med at producere en sædprøve. Indledning - Side 8

10 modsatrettede tilgange argumenterer jeg for, baseret på forskningsgenstandens overlappende felt imellem natur og videnskab, subjektivitet og konstruktion. I Kapitel 3 beskriver jeg undersøgelsens metodologiske strategi, som følger naturligt af de videnskabsteoretiske overvejelser, jeg har i spil. Jeg viser hvorfor jeg har valgt interview som metode til empirisk indsamling. Hvordan jeg ved hjælp af stimulimateriale har eksperimenteret med en omsorgsfuld måde, at spørge til sårbare emner. Desuden beskæftiger jeg mig med generelle aspekter af kvalitative vidensbidrag. Analysen er inddelt i tre dele: 4. Manderum der med afsæt i samtaler om sædkvalitet og mandighed, går på opdagelse i fænomenet maskulinitet. Hvordan mine informanter oplever deres mandighed og hvordan det teoretiseres omkring. Jeg søger at analysere empirien med udgangspunkt i konkrete konstellationer. Dette bringer mig imod en en begrebsliggørelse af ambivalente maskuliniteter, der går imod hierarkiske teorier og i stedet tematiserer kønsidentiteten relationelt og situeret. 5. Perversitetens Kliniske Rum der med udgangspunkt i produktion og aflevering af sædprøver, undersøger mænds seksualitet. Empirien trodser mange stereotyper om mænd og deres seksualitet, hvorfor det bliver interessant at diskutere og se nærmere på mændenes egne beskrivelser af ydmygelse, ubehag og præstation i forbindelse med konkret praksis og rumlighed på klinikken, når sæden skal afleveres. 6. Intimitetens Mange Rum der ud fra beskrivelser af faser i parrets sexliv, når de giver sig i kast med projekt barn, tematiserer rationalitetsformer og værdier. Ud fra et klassisk sociologisk perspektiv diskuteres muligheden for fremmedgørelse i det intime rum under fertilitetsbehandling. Igennem et cyborg-perspektiv vises hvordan klinisk indgriben ikke nødvendigvis medfører objektivering i reduktiv forstand, og hvordan parterne selv, i samspil med teknikken, medvirker til at bevare deres subjektivitet og agens i situationen. I kapitel 7 konkluderer jeg på undersøgelsen problemstilling og perspektiver i forhold til resultaternes relevans og fremtidige mulige undersøgelsesveje. Herefter følger et engelsk summary og en litteraturfortegnelse. Bilag findes i særskilt indbinding. Indledning - Side 9

11 2. Videnskabsteoretisk tilgang I det følgende vil jeg beskrive undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang og inspiration. Kort kan det siges, at jeg anvender en eklektisk fusionering af fænomenologi og STS (Science Technology Society), hvorfra jeg inddrager jeg ANT (Aktør-Netværks-Teori) og post- ANT. Det viste sig allerede i indledningen, hvor jeg først præsentere en fænomenologisk beskrivelse af fænomenets tilsynekomst og derefter en STS-konstruktivistisk skabelsesberetning om fænomenet som videnskabeligt produkt. Det er ikke tilfældigt, og i det nedenstående vil jeg gøre rede for min anvendelse af disse forskellige retninger. Fænomenologi En af fænomenologiens centrale pointer er, at en enkelt lille overfladisk begivenhed eller genstand kan være samlingspunkt og afsæt for en forståelse af et større fænomen(bech 1999:32). For eksempel denne undersøgelses udgangspunkt: en stime sædceller på vej mod livmoderen for at befrugte et æg. Mandens sæd og hér nedsatte sædkvalitet bliver en substans, vi kan tage udgangspunkt i. Vi kan se, hvilke spor det trækker igennem verden, og komme til en dybere forståelse af begge dele. En anden væsentlig idé er, at man kan nå til en forståelse af sagen selv ved hjælp af den subjektive erfaring. Fænomenets essentielle egenskaber viser sig, når det kommer til syne for bevidstheden. Merleau-Ponty anskuer tillige kroppens sansning af verden som væsentlig for forståelsen af mening(rendtorff 2004:284), og dermed bliver menneskets individuelle sanselige opfattelser et værdigt udgangspunkt for forskning. Men for at kunne nå ind til sagens kerne må man sætte fænomenets omverden i parentes. Som forsker betyder det, at man må se bort fra sine forudantagelser. Det, Husserl kalder at gøre epochê(rendtorff 2004:280;Husserl 1952). Epochê kan beskrives som en slags meditativ tilstand, hvori bevidstheden renses for alle hverdagslige og videnskabelige fordomme eller, med andre ord, lægger al vanetænkning bag sig. Blikket bliver dermed i stand til at betragte tingen, som den er, som den kommer til syne for bevidstheden og tillige iagttager bevidstheden sig selv, i færd med at se (Moustakas 1994:85 ff). I praksis er det et vanskeligt ideal/tilstand at opnå, men jeg forsøger at praktisere en form for epochê på den måde, at jeg ved at undersøge mænds oplevelser i stedet for kvinders har jeg sat mig i en bevidst fremmedgjort position (fordi jeg ikke er en mand) og tilsidesat min opfattelse af emnet som noget, der primært angår kvinder. Derudover er epochê en kontinuerlig proces igennem hele undersøgelsen. Jeg vil forsøge at tage selvfølgelighederne op til refleksion, efterhånden som jeg opdager dem. Mine egne er væsentlige i den forstand, at de kan trække hele undersøgelsen i en bestemt retning, men også ud fra det Videnskabsteoretisk tilgang - Side 10

12 perspektiv, at mine forgiventagne opfattelser ikke nødvendigvis er særligt særlige, men derimod udtryk for den kulturelle sammenhæng, jeg undersøger, og som jeg jo selv er en del af. Derfor er forforståelserne ikke blot en tildækkelse af fænomenet, men i dette studie også en indgang til en forståelse af det. Desuden er en væsentlig del af fænomenologiske undersøgelser at forsøge at formidle en tæt beskrivelse af fænomenet (Geertz 1973:4 ff). Man kan sige, at fænomenologiens tilgang er at nærme sig essenser ved at starte fra overfladen og derfra afdække fænomenets eksemplariske elementer. En ren fænomenologi vil ikke søge forklaringer eller tolkninger, målet er nået ved en tæt beskrivelse. Det er dog de færreste forskere, der stopper der. Som regel vil man tillige have en analytisk indgangsvinkel, der inddrager teori og meningsfortolkning. Dermed kan det være vanskeligt at skille fænomenologien og hermeneutikken fuldstændigt ad(rendtorff 2004:282). Det forsøger jeg heller ikke i det følgende. STS videnskabskonstruktivisme Fænomenologiens sanseligt beskrivende metode og søgen efter det subjektivt oplevede liv er afsæt og grundlag for undersøgelsen. Men fænomenet, jeg undersøger, lægger desuden op til en inddragelse af STS. I det følgende vil jeg beskrive hvorfor, og hvordan de retninger spiller sammen. Science Technology Society studier tager afsæt i den lidt radikale opfattelse, at videnskabens undersøgelsesobjekter og fund er socialt konstruerede. Der findes ikke nogen objektiv sandhed eller virkelighed derude, som videnskaben finder frem til og beviser. Derimod er videnskaben medskaber af den virkelighed, den undersøger, ved en lang række af procedurer i spil med den konkrete praksis og kultur, forskningen er indlejret i. Deraf følger, at typiske dikotome inddelinger som natur og teknik ikke går an i et videnskabskonstruktivistisk perspektiv. Min kursoriske beskrivelse i indledningen af skabelsen af manden med nedsat sædkvalitet er et forsøg på at illustrere, hvordan det kan forstås. Det skal ikke forstås sådan, at sædceller for eksempel ikke findes i virkeligheden, men de var ikke sædceller, før det blev en alment accepteret måde at forstå og beskrive den materialitet på. Hvis vi ser tilbage på fænomenet, har det igennem tider og kulturer været beskrevet og forstået på mange andre måder. En måde at anskue det på, er at forskning og videnskab gennem tiden udvikler sig, og derfor hele tiden kommer nærmere en forståelse af fænomenets sande natur. Det er et meget gængs syn på videnskabens rolle som detektiv, der gør nye fund og opdagelser, der er bedre end de gamle. I et STS perspektiv ser man som sagt ganske anderledes på det, og igennem for eksempel laboratoriestudier (feltarbejde på Videnskabsteoretisk tilgang - Side 11

13 videnskabelige arbejdspladser) viser STS-funderede undersøgelser, hvordan forskning foregår, og hvordan en forståelse af forskningsgenstande skabes, og dermed hvordan produktionen af nye virkeligheder foregår. ANT Når artefakta agerer ANT (Aktør-Netværk-Teori) tager udgangspunkt i STS præmis, at videnskab er socialt konstrueret lige så vel som andre fænomener. Desuden grunder ANT i en betragtning af samfundet som skabt af forbindelser mellem aktanter/aktører af både menneskelig og ikkemenneskelig karakter. Teorien er stærkt inspireret af etnometodologien, idet den ser det sociale som bygget af relationer, der hele tiden er til forhandling. Nogle relationer bygges i samspil med ikke-menneskelige aktører som f.eks. huse og motorveje og er dermed nemmere at opretholde og bygge videre ud fra end de relationer, der hviler på menneskelige elementer alene. Et banalt eksempel er et stakit omkring en have. Uden stakittet vil haveejeren være nødt til hele tiden at markere skellet ved hjælp af interaktion med andre mennesker, men ved stakittets opsætning delegeres markeringen af haveejerens territorium til en ikke-menneskelig aktant, og haveejeren kan få tid til andre gøremål. Den etnometodologiske opfattelse, at genstande også er med til at bevare den sociale orden, er således indbefattet i ANT, men taget et skridt videre, idet genstande betragtes som aktører, der agerer på lige fod med mennesker (Latour 1992, Olesen & Kroustrup 2007, Strum and Latour 1987). En vigtig del er symmetriopfattelsen i ANT: En aktør i ANT er en semiotisk definition en aktant - noget der handler eller hvortil aktivitet gives af andre. Det medfører ingen særlig motivation for menneskelige individuelle aktører eller mennesker i det hele taget. (Latour citeret i Fuglsang 2004:426). Det vil så sige, at alt, der indgår i handling, kan anskues som en aktant. Den radikale opfattelse, at mennesket ikke har en særlig motivation eller intention i sammenligning med genstande, kan være ret vanskelig at forholde sig til, men det åbner for nogle analystiske muligheder, der kan være aldeles givtige. For eksempel kan fokus på netværket eller konstellationen i stedet for på aktørens vilje klarlægge nogle interessante pointer om, hvad der sker hvordan. Det åbner op for at kunne begribe ellers uforståelige handlinger eller begivenheder, hvis man tager det syn, at årsagen eller ansvaret skal findes i det relationelle netværk og ikke i personer. Et andet begreb, der angår denne analyse, er tanken om hybrider. En hybrid er for eksempel vores allerede nævnte Leeuwenhook og hans mikroskop. Når han indgår i en forbindelse med apparatet, bliver både han og det til noget andet, end det de er hver for sig. Videnskabsteoretisk tilgang - Side 12

14 Hybriden har således nogle nye muligheder. Vores samfund er fuld af hybrider, og forskningsmæssigt er det en frugtbar vinkel at gå til visse fænomener på. Hybrider er også i post-moderne teori tematiseret som cyborgs (Haraway 1991; Henriksen 2007; Danholt 2007), og jeg vil i min analyse inddrage et cyborg-perspektiv. ANT har meget mere at byde på, men jeg vil her holde mig til de aspekter, jeg tager i brug i denne undersøgelse. En udvikling, jeg har ladet mig inspirere af, er post-ant. I den retning er der et væsentligt fokus på ANT som en metode til at undersøge fænomeners multiple og flydende betydninger og begribe kompleksitet(gad & Bruun Jensen 2004:102; Law 1999:8). Indenfor genren af empiriske undersøgelser har Anne-Marie Mol og John Law sat meget dybe spor. Deres forskning og formidling er spændende læsning, der rusker op i mange forudantagelser om fænomeners ontologi. Jeg vil komme nærmere ind på nogle af dem i analysen, men her blot sige, at deres måde at følge noget igennem verden og dermed afdække de mange forskellige sammenhænge, relationer og betydninger noget antager, får, indgår i, tilskrives og dermed er, har inspireret mine analyser. Ofte er deres noget et medicinsk fænomen som leversygdom, åreforkalkning eller diabetes (Law 2004; Mol & Law 2004; Mol 2002). Fusion af modsatrettede teorier Umiddelbart stritter fænomenologi og STS-konstruktivisme imod hinanden, men når man ser lidt nærmere på teoriernes metode og sætter det i perspektiv til denne undersøgelses genstand, giver det fin mening. Fænomenologiens genstand er menneskets subjektive væren i verden og fænomeners essensielle karakter, udforsket gennem erfaringen, mens STS beskæftiger sig med produktion og konstruktion af videnskabelig viden om og af vores verden. Altså på den ene side en søgen efter vores oplevelse af noget autentisk, der er derude, og på den anden side en iagttagelse af, hvordan det, der er derude, konstrueres i vores egen produktion af viden om det. Tætte fænomenologiske beskrivelser kunne sagtens siges at udgøre det egentlige analysemateriale for de laboratoriestudier, der grundlagde ANT, og metoden med at følge et overfladefænomen, en genstand, en aktant er faktisk indbefattet i begge retninger. Hvor fænomenologien gør epochê over omverdenen, sætter ANT menneskets subjektivitet i parentes. Begge dele bidrager til nærværende studie, der netop er en udforskning af menneskelige oplevelser på den ene side og et videnskabeligt og klinisk fænomen på den anden. Der, hvor de mødes, i de netværk eller konstellationer, er der brug for begge tilgange. Videnskabsteoretisk tilgang - Side 13

15 Jeg udforsker derfor fænomenologisk den umiddelbare oplevelse af verden og vores væren i den, samtidig med at jeg sætter mig i et distanceret konstruktivistisk inspireret forhold til de fænomener, vi oplever. Og til hvorfor vi oplever dem på den måde, som vi gør. Jeg kunne faktisk sige, at det er min egen måde at være i verden på. Umiddelbar og distanceret på samme tid. Det er den refleksive ambivalens, jeg selv lever med. Den ambivalens, der medfølger, når man er socialiseret i og gennemsyret af kognitive og konstruktivistiske opfattelser af det sociale, samtidig med at man er et emotionelt og sanseligt (op)levende væsen. Vi lever i flere verdener på én gang, med flere identiteter, i flere rum og konstellationer, og vi rummer konstant en overlappede heterogenitet og ambivalens. Den gør os i stand til for eksempel at sige og vide, at vores sociale virkelighed er en konstruktion, der kunne være konstrueret anderledes og alligevel helt selvfølgeligt opleves naturlig og ægte. Fænomenologien redder på sin vis menneskets subjektivitet ud af Latours symmetrifængsel. Trods det brugbare i princippet fra et analytisk synspunkt, forekommer det en smule fortænkt, når man sidder med følsom empiri og sanselige beskrivelser. I det følgende vil jeg således lade fusionen af STS og fænomenologi være styrende for min udforskning af dét at være mand med nedsat sædkvalitet i fertilitetsbehandling. Videnskabsteoretisk tilgang - Side 14

16 3. Metodologisk strategi Der er mange overvejelser i spil, når man studerer andre menneskers levede liv og væren i verden. Jeg ved, at de valg jeg træffer, og den jeg selv er, påvirker det empiriske materiale og det resultat altså teksten, analysen, konklusionen der kommer ud af projektet. I det følgende vil jeg blotlægge mine overvejelser, valg, strategier og reaktioner i forbindelse med den empiriske udforskning af feltet. Magt og indflydelse? Jeg er en smule forsinket, da jeg endelig finder frem til værkstedet, hvor jeg skal tale med Mogens. Han står på pladsen og iagttager mig parkere med koncentreret mine og sammenknebne øjne: Har du lige fået de vinterdæk på? Der er for lidt luft i. Det er synd, de bliver så hurtigt slidte på den måde. Vi taler om dæktryk og gamle biler, emner jeg er lidt usikker på, og inde i frokoststuen begynder jeg at fumle med min telefon og har besvær med at betjene diktafonen. Jeg laver en spag ironisk joke om kvinder og teknik, der mødes med tavshed, og forsøger herefter at kræve interviewmagten tilbage. Jeg skal snakke med Mogens om hans oplevelse af fertilitetsbehandling. Vi skal tale om mandeting : sæd, sex og mandighed. Mellem fire fremmede øjne. Mand til kvinde. Jeg kan kun gisne om, hvilken indflydelse mit kvindekøn, fremmedhed og pludseligt opstået mangel på teknisk snilde har på samtalen jeg kan ikke sende en anden. Jeg går så småt i gang. Samtalen en metode til indsigt Jeg valgte det individuelle åbne semistrukturerede tematiske interview (Kvale 1996: 124ff) som metodisk udgangspunkt for indsigt. Jeg interesserer mig som sagt for oplevelser og opfattelser, og selvom interviewets evne til at indfange autentiske og valide informationer kan diskuteres, mener jeg alligevel, at det er den bedst egnede metode til relativt hurtigt at nærme sig et andet menneskes indre livsverden. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er primært en eklektisk anvendelse af fænomenologi og konstruktivisme, men i min tilgang til den viden, et interview bringer med sig, er jeg inspireret af en pragmatisk interaktionistisk opfattelse, som bl.a. kommer til udtryk hos Miller og Glasner (1997). De transcenderer polerne i en objektivistisk kontra konstruktivistisk debat og positioner sig et sted i midten: interview bidrager nok ikke med positivistiske sandheder om forskningsgenstandens objektive virkelighed, men den viden, vi får, kan heller ikke reduceres til en ren kontekstafhængig konstruktion, der mest siger noget om den specifikke interviewproces. Tilgangen medtager et kritisk blik for kontekst og konstruktion, men hævder stadig, at samtale kan være en vej til værdifuld videnskabelig viden om menneskers sociale og indre livsverden, som det er meningsfuldt at videreformidle, analysere og konkludere ud fra. Debatter om interview- og kvalitative Metodologisk strategi - Side 15

17 metoders pålidelighed, bias og relevans er mangfoldige, interessante og langvarige (se f.eks. Polkinhorne 2007; Cho & Trent 2006), men det kan også siges ganske kort: Validity is not a commodity that can be purchased with techniques rather validity is like integrity, character and quality, to be assessed relative to purposes and circumstances (Brinberg & McGrath citeret i Gill 2000) Validitet er et spørgsmål om en situeret videnskabelig troværdighed, og jeg håber, at nedenstående redegørelse er medvirkende til at gøre mine anstrengelser udi kvalitetssikring transparente. En anden metode, fokusgruppeinterview, ville være en mulighed, men den kunne blive problematisk med så privat og følsomt et emne. Et gruppeinterview er bedst egnet til at klarlægge sociale konstruktionsprocesser af et givet fænomen (Demant 2006), hvorfor en fokusgruppe om infertilitet mest ville kunne tænkes at afsløre, hvordan informanterne ønskede at fremstille deres problematik i en social sammenhæng; netop den konkrete setting fokusgruppen udgør. Bjarke Oxlunds (2012) erfaringer fra interview om seksualitet og mandighed med mænd i Sydafrika viser også, at der er meget stor forskel på, hvad en informant fortæller i en fokusgruppe og et enkeltinterview. I fokusgruppen er det ofte idealer, der kommer til udtryk, mens man i individuelle interview bedre kan få adgang til informantens konkrete praksis og personlige erfaring, som jo netop er mit fokus her. Det ville være aldeles ønskværdigt at triangulere ved at benytte begge tilgange, men tid og plads tillader det ikke i denne sammenhæng. I betragtning af besværet med at opdrive informanter til anonyme enkeltinterview kan det også tænkes at være en nær-umulig opgave at finde mænd, der ønskede at deltage i en fokusgruppe om fertilitetsbehandling. Det var ikke muligt at udføre deltager- eller anden observation og således opbygge tillid over en længere periode, som kunne tænkes at være en fordel, når man udforsker et felt af så intim karakter, men flere af interviewene varede ganske længe. De varierede i tid fra tre kvarter til tre timer. Kvalitativt mener jeg egentlig ikke, at jeg fik så meget mere personligt at vide i de lange interviews. Det var mere et spørgsmål om, hvor lang tid den enkelte informant behøvede for at nå omkring fænomenets mange aspekter 5. I et enkelt interview, det længste, var det dog tydeligt, at jeg fik andre nuancer med i den sidste del af samtalen. Der kom nogle fortællinger på bordet, jeg ikke var blevet indviet i, hvis derhavde været en tidsmæssig afgrænsning på forhånd. På den ene side kan der argumenteres for fordelen af at lære informanter godt at kende over længere tid (Oxlund 2012), på 5 Seidler(2007) taler for, at interview med mænd kræver andre teknikker og længerevarende interviews. Min erfaring er, at man med fordel kan sørge for at have god tid til rådighed, men at det ikke i alle tilfælde er nødvendigt eller producerer kvalitativt bedre viden. Metodologisk strategi - Side 16

18 den anden side viser erfaringer også, at der kan være en stor frihed i at tale med en fremmed om intime temaer (Tjørnhøj-Thomsen 2009:229). Det gjorde sig for eksempel gældende for John: Jeg tror også der er nogen ting, jeg kan sidde og sige til dig, som er nemmere at sige til dig end hvis det var en god ven jeg sad overfor. For jeg har ikke 25 års historie bagved, og det synes jeg gør det sværere at sige nogle ting end det gør at sige det til en, der er fremmed og sidder lidt mere nøgternt. (John:31) Martin gav også udtryk for, at det havde en god oplevelse for ham at tale med en udenforstående om sine oplevelser. Han takkede mig, da jeg takkede ham, og fortalte, at det var gået op for ham under samtalen, at han havde haft et uerkendt behov for at tænke og tale tingene igennem. Jeg anlægger et pragmatisk perspektiv på spørgsmålet om, hvilken grad af fortrolighed og hvilken metode, der er bedst: informanten og jeg gjorde, hvad vi kunne, under de vilkår vi havde. Andre forhold ville muligvis producere et andet materiale, men det er en betingelse for al empirisk indsamling, og jeg tager derfor alle de sædvanlige forbehold forud for min analyse. Der er ingen tvivl om, at de samtaler, jeg har haft, ikke giver belæg for at udtale sig om alle mænd i fertilitetsbehandling. Trods det, er det stadig muligt, at de udtrykker og indfanger noget, der i en eller anden forstand er eksemplarisk for mænd i denne situation. Jeg ønsker blot at åbne en dør på klem til nogle rum i mænds liv, som jeg mener, er underbelyste og tildækkede af vanemæssige forestillinger om blandt andet reproduktion som et kvindeanliggende. Rekruttering Da jeg gik i gang med at søge informanter til min undersøgelse, havde jeg en forestilling om, at mænd var oversete og nok ikke talte så meget om deres situation og måske især følelserne omkring situationen. Jeg forventede, at de netop derfor ville se interviewene som en mulighed for at komme til orde. Det viste sig dog, at trangen til at lade sig interviewe om emnet var mindre, end jeg troede. Jeg havde sat opslag op på en fertilitetsklinik og fået absolut ingen henvendelser. Jeg skrev derfor et indlæg på et internetforum, der primært frekventeres af kvinder i behandling, hvor jeg bad dem om at spørge deres mænd, om de ville medvirke. Derigennem fandt jeg én mand, der ville tale med mig. Jeg henvendte mig så til Foreningen for Ufrivilligt Barnløse, og igennem dem fandt jeg endnu én. På dette tidspunkt blev jeg opmærksom på filmen Mand eller Mus af Jan Dirchsen, der handler om mænd med nedsat sædkvalitet, der har været i forløb med kunstig befrugtning. Han var så venlig at sende en mail ud til alle de mænd, han havde været i kontakt med og bede dem henvende sig til mig, hvis de ønskede at deltage i undersøgelsen. Metodologisk strategi - Side 17

19 Derigennem fik jeg kontakt til flere informanter. Efterhånden dryssede der også et par stykker ind fra opslag på fertilitetsklinikken, og jeg endte med at interviewe 8 mænd i alt. Min afgrænsning for egnede interviewpersoner var meget bred: mænd, der sammen med deres partner, havde været/var i forløb med kunstig befrugtning. Jeg havde ingen krav om årsag, udfald eller type af behandling 6. Det faldt sådan ud, at 7 af de interviewede mænd havde nedsat sædkvalitet som årsag til forløbene, hvilket gav mig rig mulighed for at udforske temaer omkring frugtbar/ufrugtbar sæd. Jeg afgrænsede derfor (af tids- og pladsmæssige årsager) specialet til kun at omhandle mænd med nedsat sædkvalitet, og det ene interview udgik af undersøgelsen. Forførelsen: en omsorgsfuld strategi Der er ting, som man ikke siger. Der er også ting, som jeg ikke vil sige til dig. (John:30) Som nævnt var det ikke nemt at finde informanter, og det blev efterhånden klart for mig, at infertilitet ikke er et emne, mænd ynder at tale om. Det blev af mange, jeg henvendte mig til, betegnet som et meget stort tabu, som det ville være svært for mig at få mænd til at fortælle om. Når noget er omgærdet af tabu, er der meget på spil for informanten, og en særlig omsorg er påkrævet. Min tilgang til interviewene er derfor præget af, at emnet i mange henseender er sensitivt 7. I al forskning er der etiske hensyn og overvejelser. Hvad kan man tillade sig som forsker, og hvad kan man være bekendt som menneske? Udover redegørelser for officielle retningslinjer kan man læse mange reflektioner over etikken i interviewsituationen og den senere formidling af den indsigt, man får del i (se f.eks. Kvale (1996); Hviid-Jacobsen (2002); Adrian (2009); Fog (2004); Tjørnhøj-Thomsen (2009) m. fl.). Jeg vil sige det kort med Adrian (2009:83): De vigtigste elementer er i praksis empati og medmenneskelighed. For mig som forsker betyder det, at jeg må praktisere en årvågen og fornemmende, situeret og reflekterende omsorg for det menneske, jeg uden kynisme anvender som genstand (eller genvej til genstanden) for min sociologiske interesse. Det indebærer desuden, at jeg i min analyse og formidling anlægger et kærligt og respektfuldt blik for forsknings- 6 Det væsentlige kriterium, at personen skulle være en mand, betyder, at jeg i dette studie ikke interesserede mig for lesbiske kvinders oplevelse af at stå på sidelinjen ved en kvindelig partners behandling med kunstig befrugtning. Kategorien mand ville dog ikke have udelukket en transseksuel mands oplevelser. Det afgørende er personens egen opfattelse af sig selv som mand. 7 Michael Hviid Jacobsen et al 2002 beskriver, hvorledes det er sensitivt at være i en udsat livssituation. Udsathed defineres som sygdom, kriser med mere, der er af midlertidig art. Mændene i denne undersøgelse er således udsatte, men ikke udstødte, der er en tilstand af mere permanent karakter. Metodologisk strategi - Side 18

20 objektets værdighed og subjektivitet. Det betyder ikke, at jeg fedter for informanten hverken i skrift eller tale. Det betyder heller ikke, at jeg af hensyn til informanten viderebringer en efter min mening fejlagtig analyse. Det betyder, at jeg bruger min moralske sans (Fog 2004:kapitel 12) og integritet som ledetråd i svære og sårbare situationer og valg. Det medfører ind i mellem, at den forskningsmæssige nysgerrighed må vige i hvert fald for en stund til fordel for et alment menneskeligt hensyn. Fog (2004:225) omtaler interviewets evne til at forføre et menneske til at gå for vidt. Forførelse kan forlede informanten og lade ham tilbage med en oplevelse af at have udleveret sig selv på en pinagtig måde. Begrebet forførelse implicerer en forleden under falske forudsætninger og en form for bedrag. Men måske kan man også betragte interviewets forførende potentiale som en blid føren hen og leden ind : vi nærmer os det centrale, berører det, forlader det og retter lidt på tøjet mens vi siger pænt farvel og tak. Sociologen tager rollen som en galant og hensynsfuld Don Juan der som bekendt var højt elsket af kvinder trods sin noget udsvævende livsmåde og engangsknaldet er en rammende, om end vulgær, metaforisk betegnelse for det, der foregår (Heinskou 2004:49). Det er muligt, informanterne har fortalt noget, de ikke vidste, de ville fortælle, men det er mit håb, at de ikke har fortalt noget, som de efterfølgende ville ønske, de havde holdt for sig selv. Jeg har gjort mig umage med ikke svigefuldt at tilrane mig intime blottelser, informanten kunne tænkes at fortryde. I et enkelt tilfælde fik en informant kolde fødder og bad mig på vej ud af døren om ikke at nævne visse ting, han havde talt om. Et ønske jeg naturligvis respekterer. Jeg informerede i briefingen om formålet med interviewet, min egen baggrund, anonymitet og sløring af identificerbare detaljer. Jeg pointerede, at det til enhver tid var helt i orden at sige fra, hvis et spørgsmål var ubehageligt at svare på (og mindede dem om det under interviewet). Jeg indviede ikke informanten i hvilke emner, der interesserede mig mest, og hvad det særlige fokus for undersøgelsen var. Informanten vidste blot, at jeg var interesseret i mænds oplevelser af fertilitetsbehandling. Jeg vidste i nogle tilfælde, om det var en kvindelig eller mandlig faktor, der var årsag til behandlingen, mens jeg i andre ikke kendte grunden på forhånd. Med intention om, at beskytte personens integritet og personlige grænser valgte jeg en narrativ interviewstrategi 8, hvor jeg ganske enkelt spurgte til baggrunden for forløbet med kunstig befrugtning. Jeg lagde op til en beskrivende fortælling i kronologisk række- 8 Narrative interviews har ofte livshistorier i fokus, men kan også bruges i andre sammenhænge, de kræver dog en forberedelse med hensyntagen til narrativitetens specielle egenskaber (Horsdal 2002; Jovchelovitch & Bauer 2000). Her er det en fortælling om et behandlingsforløb, der er udgangspunktet og strategi til at pakke nogle sensitive emner ind i, men også en god ramme for at få fænomenologiske beskrivelser i et fortællende sprog. Metodologisk strategi - Side 19

21 følge og dykkede så ned med uddybende spørgsmål, når vi kom ind på emner, der særligt var i fokus for undersøgelsen. På den måde kunne jeg vente til personen selv introducerede følsomme temaer eller bringe dem på bane på et egnet tidspunkt og så forlade stemningen igen, inden det blev for meget for informanten. Da det er fænomenets sociologiske interesse, der er i fokus, var der ingen grund til at forsøge at presse citronen og få alt at vide af hver enkelt informant. Hvis noget var eksemplarisk på en sociologisk relevant facon, ville flere opleve det, og hvad den ene ikke sagde, ville en anden nok fortælle. For ikke, i metaforisk forstand, at forføre disse mænd og efterlade dem med bukserne nede, rundede jeg interviewene af med at tale om deres nuværende familiemæssige status, og hvordan de forestillede sig fremtiden. I eftersnakken gik jeg gradvist over i smalltalk mode og bidrog ind i mellem lidt med oplevelser fra min egen hverdag med familie og børn. Interviewene havde således en fortællende ramme med nedslag af intimitet og en afslutning, hvor samtalen drejede sig om ting af mindre følsom karakter. Funderet i den fænomenologiske tilgang stillede jeg hele tiden spørgsmål, der lagde op til beskrivelser. Jeg stillede ret banale spørgsmål som f.eks.: Hvordan så der ud, Hvordan foregik det?, Hvor lang tid varede det? Konkrete spørgsmål, der alligevel blev en indgang til at tale om oplevelser, følelser og tanker af personlig karakter. Jeg forholdt mig nysgerrigt afventende i forhold til hvilke emner, der trængte sig på hos informanten. Det er min metodiske erfaring fra andre undersøgelser, at alle har en historie, de gerne vil fortælle. Det er ofte til min fordel at give plads til den 9. Jeg satte for eksempel ikke selv temaet mandighed på dagsordenen, da jeg mente det væsentlige var at få det frem, informanten selv bød ind med. Det var egentlig kun interessant, hvis det var noget, han selv havde tænkt over, og det var ikke min hensigt at reproducere stereotype forestillinger igennem mine spørgsmål. I nogle interview var det påfaldende, at informanten ikke kom ind på visse temaer. Der ventede jeg tålmodigt og fik måske til sidst lidt at høre om det/kunne bringe det på bane. I andre tilfælde kunne jeg fornemme, at det skulle jeg ikke spørge om. Eller jeg kunne fornemme, at det var for svært for mig at nævne 10. Der lod jeg det være, i respekt for begge parters grænser og i 9 Ind i mellem har jeg oplevet det som en irritation. Interviewet løber løbsk, fortællingen og selvfremstillingen tager overhånd. Jeg mister grebet og magten over samtalen. Det er ofte ganske let at få informantens tunge på gled, men til tider svært at få dem til at tale om det, der er undersøgelsens fokus. På baggrund af disse erfaringer, har jeg noteret mig teknikker til at stoppe en irrelevant talestrøm. Se f.eks. Kvales tips til non-verbalt at indikere manglende interesse for informantens fortælling (Kvale 1996:332). Det er en af de få tekster, jeg har stødt på, der direkte kommer med gode råd i denne retning. 10 Fog (2004:249) beskriver situationer, hvor man ikke kan få sig selv til at stille et givent spørgsmål. Hun peger på, at der kan være mange grunde til det, og at det er noget, man må reflektere over efterfølgende. Metodologisk strategi - Side 20

22 tillid til, at emnets sociologiske karakter ville vise sig på en anden måde; måske i et andet interview; måske i tavshedens relevans. Stimulimateriale Interviewene foregik ad to omgange, hvor jeg først gennemførte interviews med tre informanter og skrev to små opgaver, som er at betragte som pilotprojekter for specialet. Da jeg gik i gang med anden interviewrunde, oplevede jeg, at emnets sensitivitet trængte sig på. Den første informant i anden runde virkede meget påvirket af sin livssituation, og jeg fandt det svært at vide, hvad jeg kunne spørge ind til, og hvad der var for ømfindigt. Det blev især et dilemma, idet informanternes ømme punkter ikke kunne forventes at være de samme. De befandt sig i forskellige faser af behandlingsforløbene, de havde ikke fået de samme resultater (nogle var blevet fædre andre endnu ikke, og dermed måske aldrig!), og mennesker er jo som bekendt bare ikke ens. Samtalerne var forskningsinterviews gennemført af en sociologistuderende. Det var ikke meningen, at informanterne skulle have et terapeutisk gennembrud - eller sammenbrud! Det var heller ikke meningen, at interviewene skulle have en journalistisk afslørende blød og græd for åben skærm karakter. Det var bestemt heller ikke hensigten, at jeg som studerende skulle komme i situationer, hvor både informantens og mine egne grænser blev overskredet. Eller: blev overskredet for meget. Jeg mener ikke, man kan interviewe mennesker om noget væsentligt, privat og potentiel sensitivt uden at overskride almindelige grænser for, hvad man fortæller en fremmed. Men det behøver ikke at være et overgreb eller ubehageligt hverken under eller efter samtalen. Som et eksperiment begyndte jeg at anvende billeder som stimulimateriale under interviewene. Jeg valgte 12 billeder(bilag 2). Det var blandede billeder, der på den ene eller anden måde relaterede til emnet fertilitetsbehandling. Inspireret både af feltet og den videnskabsteoretiske tilgang valgte jeg billeder, der på den ene side illustrerede naturlige aspekter (gravide maver, par der elsker, er nære, har ryggen til hinanden og skændes) og på den anden side tekniske aspekter af fertilitetsbehandling (ægløsnings- og graviditetstest, befrugtet æg, sædprøvebeholder, hjemmetest til sædkvalitet, mv). Dette afspejler både emnets komplekse væren i en overlappende gråzone mellem teknik og natur, samt kombinationen af et fænomenologisk og STS-konstruktivistisk perspektiv. Stimulimateriale er en strategi, der udspringer fra marketingresearch og efterhånden er blevet inkorporeret i videnskabelig forskning, primært fokusgrupper. Jukka Törrönens (2002) perspektiver på semiotiske tilgange til anvendelse af stimulimateriale i interviewsammenhænge beskriver tre måder at bruge stimuli på: som fingerpeg, mikrokosmos og provokation. Min egen tilgang kan i denne optik kategoriseres som fingerpeg, idet billedernes Metodologisk strategi - Side 21

23 funktion var at rette informantens opmærksomhed mod et givent fænomen for at høre hans egen opfattelse af det. Jeg fortsatte med den narrative åbne interviewform, stillede et meget løst åbningsspørgsmål og kom så langt, vi nu kunne, ved hjælp af opfølgende spørgsmål. På et passende tidspunkt tog jeg billederne frem, spredte dem ud på bordet og bad informanten vælge nogle billeder, han syntes, fortalte noget om behandlingsforløbet, som han havde et forhold til, eller som på den ene eller anden måde sagde ham noget. Jeg præsenterede det som et eksperiment, en interviewleg uden regler, bare en metode jeg gerne ville prøve af. Det var for det første sandt og for det andet en strategi til at undgå at informanten oplevede et pres for at gøre det rigtigt. Jeg havde så min briefing, et åbningsspørgsmål, nogle billeder og en strategi for afrunding af samtalen. Interviewguiden var derudover reduceret til tre punkter på en seddel, som jeg særligt gerne ville have belyst: mandighed, seksualitet, at tale om problemet 11. Billederne blev en fin genvej til at tale om private og følsomme emner. Det var for eksempel ikke nødvendigt at spørge direkte til sexlivet i forbindelse med behandling, da mange af billederne satte den samtale i gang. Når vi så var i gang med at tale om det, kunne jeg spørge lidt ind til det uden at gå for langt i forhold til informantens grænser. Billederne blev også et godt værktøj for informanten til at markere, at nu var det nok; han kunne ganske enkelt lade sin opmærksomhed fange af et andet billede og begynde at snakke om det i stedet. Som Fog (2004:228) også påpeger, er det for de fleste mennesker svært at udtrykke ulyst til at tale om et givent emne. Jeg mener, det opleves som næsten lige så grænseoverskridende som at vedblive at tale om det. Det henleder opmærksomheden på noget, man ikke ønsker opmærksomheden rettet imod. Den høflige samtalepartner fornemmer derfor gennem stemninger og nonverbale udtryk, hvornår man skal skifte fokus, for ikke at udsætte den anden for overgreb. Billederne gav her informanten en værdig og diskret vej ud af en følelsesmæssig knibe. Ligeledes kunne jeg også tage et nyt billede, hvis jeg mente, vi havde talt nok om et emne. Jeg skubbede måske et billede over bordet og spurgte om det der sagde ham noget. I nogle tilfælde kom det klart til udtryk, at her gik grænsen ved en fysisk afvisning af temaet. Billedet blev skubbet væk, ikke kommenteret. Et løftet øjenbryn og stramme læber sanktionerede min nysgerrighed. Dynamikken og stemningen i samtalerne ændrede sig, når jeg tog billederne frem. Jeg havde en fornemmelse af, at min indflydelse som interviewer på en måde blev omgået eller mindsket, ved at billederne stillede spørgsmålene. Den visuelle påvirkning virkede 11 Jeg havde en interviewguide (Bilag 1)udarbejdet efter inspiration af Pattons generelle interviewguide (Patton 1990:280) og Kvales semistrukterede interviewguide (Kvale 1996:124 ff) til de første interviews, men jeg brugte den ikke under samtalerne. Den blev brugt som forberedelse og til at få fokus, inden jeg mødte informanten. Metodologisk strategi - Side 22

24 associerende og både direkte og nænsomt emneintroducerende som interviewteknik. Nogle informanter fortalte små historier ved hjælp af to-tre billeder, og det var givtigt og interessant, hvordan billeder af tekniske artefakta kunne fremkalde ganske følsomme fortællinger. Det var genstande, mændene havde et godt kendskab og nært forhold til. Ofte omtalte informanten ikke billederne som andet end den der eller det der eller sådan noget, og jeg bad dem om at sige, hvad det var for båndets skyld og fik således lidt flere ord, på hvad billedet symboliserede for dem. Det blev intense, nærværende og krævende samtaler uden megen synlig struktur. Strukturen lå i billederne og strategien; bevidst enkel for at kunne holde fokus. Strategisk naivitet? Mogens kommenterer på et tidspunkt min interviewteknik. Han kommer med forslag til, hvordan jeg kan strukturere det bedre. Hans hjælpsomhed er affødt af mit behov for lige at få overblik faktisk var det fra min side en strategisk måde at skifte emne og begynde at runde af. Da jeg kører, minder han mig om mit dæktryk, og jeg stopper på den nærmeste tankstation. Jeg har fået meget at vide af Mogens, det blev et godt interview, alligevel føler jeg mig en lille smule inkompetent, som jeg står der og bakser med luftpumpen. Fra samtale til tekst Jeg kan ikke fordrage at transskribere interviews i hvert fald rammes jeg af en enorm træghed, når tiden nærmer sig. Det er jeg ikke alene om. Det er en opgave, der fremkalder suk, støn, rullende øjne og stor medfølelse hos andre, som kender til den opgave. Alligevel ville jeg ikke bryde mig om at overlade den del af processen til en anden 12. Det er en absolut nødvendig del af det empiriske fundament, og når jeg først sidder midt i det, bliver jeg grebet af samtalen; overrasket, irriteret, overvældet, berørt, ført ind i fortællingen og begynder allerede der det empatiske analysearbejde. Overføring eller projektion? Mens jeg transskriberer samtalen med John, begynder jeg at føle mig forstemt. Han taler meget længe om kliniske detaljer og beskriver svære oplevelser i biologiske og medicinske termer. Det vækker et ubehag i mig, som jeg ikke bemærkede under selve interviewet. Der var jeg bare på. Jeg lytter på en anden måde nu. Jeg overvejer, om der måske foregår den form for overføring, Jette Fog beskriver, at jeg føler de følelser, informanten undertrykker (Fog 2004: 99). Da jeg når dertil, hvor billederne kommer frem, begynder John at tale på en anden måde. De åbner en mulighed for, at han kan tale om sine følelser. Mit ubehag forsvinder. 12 Se f.eks. Tilley (2003) for gode argumenter for og beskrivelser af, hvorfor transskribering er en væsentlig del af analysen og ikke bare en kedsommelig opgave, der kan overlades til hvem som helst. Metodologisk strategi - Side 23

25 Der gik noget tid fra interview til den skriftlige transformation af lydfilen i første interviewrunde, og jeg valgte at starte med bare at lytte til interviewene og høre, hvad der kom frem. Både for at genopfriske min hukommelse og for simpelthen at komme i gang med en opgave, det var svært at tage mig sammen til. Jeg havde skrevet en del noter og refleksioner lige efter hvert interview, men jeg kunne ikke huske alt, hvad der var blevet talt om, stemningen og min egen andel i interaktionen. Mens jeg lyttede, skrev jeg noter om indholdsmæssige temaer, satte bogmærker i lydfilen og transskriberede både korte og lange sekvenser, der særligt fangede min interesse. Jeg vægtede det at lytte til selve samtalen og holde pauser for at reflektere og tage noter i stedet for som jeg før har gjort at have hovedvægt på at transskribere samtalen for efterfølgende at forholde mig til teksten som genstand for analyse. På den måde forsøgte jeg både at gøre arbejdet mindre trægt og at mindske afstanden til tingen selv. Fænomenet, jeg undersøger, er mænds oplevelser, og min adgang til det er samtalen. Interview er i mange henseender en situation, der bærer præg af konstruktion, fremstilling, overlevering og magtpositioner. Når denne proces oversættes til tekst, foregår der endnu en transformation af fænomenet, som dermed fortyndes yderligere. Jeg ønskede at påbegynde arbejdet med analysen i området mellem samtale og tekst hvor de mødes og forvandles 13. Jeg fik således et tematisk overblik og et skriftligt materiale at arbejde videre med, uden at processen overvejende var fokuseret på detaljer omkring nøjagtig gengivelse (selvom det dog resulterede i transskribering af omtrent 2/3 af materialet 14 ). Samtidig havde jeg en foreløbig induktiv kodning og idéer til analyse af materialet. I anden interviewrunde gik jeg mere direkte til værks, da jeg jo havde en større tematisk indsigt fra pilotprojekterne. Jeg transskriberede stort set alle interviews i helhed undtagen sekvenser, der tydeligvis ikke skulle citeres og derfor blot blev beskrevet i noteform. Jeg skrev også resterende dele af de første interviews ud. Tematisk overblik og analysestrategi Som nævnt tog jeg allerede under transskribering noter til temaer af individuel karakter, men der begyndte hurtigt at danne sig nogle mønstre, hvori problematikker og oplevelser 13 Adrian (2009:76) henleder efterfølgende min opmærksomhed på programmet KIT (Kvalitativ Interview- og Terapianalyse). Med det kan man foretage en analytisk bearbejdning af selve lydfilen, blandt andet ved kategorisering, tematisering og notater. 14 De skriftlige versioner af samtalerne er ikke struktureret på præcis samme måde. Behovet ændrede sig efterhånden, og strukturen voksede ud af processen. Således er nogle interviews først gennemgået i noteform og derefter følger transskribering af de væsentligste sekvenser, hvor et andet er sat op med transskriberede dele med noter ind i mellem, og andre er transskriberet fra ende til anden. Metodologisk strategi - Side 24

26 gik igen. Derfor kan den tematiske oversigt anskues som en form for kodning af materialet. Kodning er ikke et uskyldigt foretagende, idet man, som Silverman (2003:825) advarer kan risikere at overse værdifulde aspekter, der ikke passer ind i de kategorier, man koder ud fra. På den anden side har Patton ret, når han påpeger at A classification system is critical; without classification there is chaos (Patton 1990: 382). For at få en smule orden i materialets frugtbare kaos uden stringent at kategorisere interessante heterogene zoner ud, valgte jeg en induktiv og intuitiv fænomenologisk strategi. Jeg noterede en masse emner og begreber, efterhånden som de dukkede op, og begyndte efterhånden at se, hvilke der på central og eksemplarisk vis gik igen fra interview til interview. For eksempel talte alle informanter om det at sidde i et venteværelse i forbindelse med aflevering og produktion af sædprøver. Det åbnede mit blik for rummets indflydelse på informantens oplevelser og pegede i retning af en relationel og konkret situeret forståelse af fænomenets betydninger, der gik godt i spænd med ANT og post-ants teoretiske og metodiske perspektiver. Rum forstået både som helt konkret sted for eksempel et værelse men også metaforisk, som en beskrivelse af en tilstand eller opfattelse. Analytisk er udgangspunktet, at sted og stemning eller tilstand kobler sig til en metaforisk betegnelse, der på meningsfuld vis tilnærmer sig en tæt beskrivelse af et fænomen. Jeg arbejdede derfor med koderne på den måde, at jeg samlede dem i tematiske klynger, der hørte til i fænomenets særlige rum. Infertilitetens rum, som jeg bl.a. kaldte venteværelset, herreværelset, soveværelset, klinikken mv. Jeg disponerede analysen ud fra disse rum. Et eksempel er Herreværelset: der samlede jeg alt, hvad der handlede om sæd, produktion af sæd, metaforer for sæd, oplevelser og opfattelser af mandighed mm. Derefter koblede jeg teoretiske forståelser og analytiske muligheder på. Når jeg så skulle sortere materialet for at skrive analysen, havde jeg bare én kode, Herreværelset, som i praksis var en blå markeringstusch. Jeg kodede så interviewtranskriptionen med den og kopierede de relevante tekststykker over i et andet dokument. Derfra kodede jeg lidt mere detaljeret i forhold til underafsnittene. Denne procedure anvendte jeg på hvert interview og i forhold til hver analysedel; hvert rum. Der var på sin vis stadig kaos, men i mindre og mindre portioner, der gav analytisk mening. I praksis viste nogle rum at vokse sig større og andre at fungere som metaforisk overlappende zoner, der optrådte i alle rum (f.eks. klinikken), og derfor rettede jeg dispositionen ind efterhånden. I analysen har rummene også fået andre navne, efterhånden som processen skred frem. Nogle temaer er valgt fra pga. pladshensyn. De mest interessante af dem vil jeg komme nærmere ind på i perspektiveringen. Metodologisk strategi - Side 25

27 Fremstilling og læsevenlig æstetik I forhold til fremstilling, analyse og konklusion, læner jeg mig op af Henning Bechs tilgang, der går et skridt videre end en ren fænomenologisk beskrivelse af de involverede parters bevidste oplevelse af fænomenet i dets hverdagslige udtryk (Bech 1999:41). Jeg inddrager en hermeneutisk fortolkende refleksion over det empiriske materiale og sætter temaer og udsagn i teoretisk perspektiv, hvor jeg mener dette bidrager til en større forståelse og indsigt i fænomenets samfundsmæssige kontekst. Fænomenologisk fremstilling i forskningssammenhænge låner traditionelt stilgreb fra mange andre genrer end den videnskabelige rapport. Tætte beskrivelser fordrer en kreativ og alsidig tilgang, når vidensbidraget formidles. Skønlitteratur, billeder, autoetnografisk og journalistisk reportage har alle legitime kneb at byde på i forhold til at viderebringe en analyse af fænomenet med metaforer og ordskabelser, der griber en stemning og både informerer og berører læseren(bech 1999:37). Hvis denne tekst pletvis afviger genremæssigt fra en såkaldt almindelig videnskabelig rapport er det således af loyalitet til det fænomenologiske bagland. I teksten har jeg derfor valgt en journalistisk tilgang til citater, idet jeg rydder op i talesprogsformuleringer, der skriftlig fremstår som sjusk, hvor det ikke bidrager med indholds- eller stemningsmæssig forståelse. Jeg trækker også citater sammen, hvor jeg mener, det er hensigtsmæssigt uden at gå på kompromis med videnskabelig redelighed. Af æstetiske årsager er der ikke sat rammer [ ] i citaterne ved korte sammentrækninger. Anonymisering På grund af emnets private og sensitive karakter, har jeg gjort mig særlig umage med at skjule informanternes identitet 15. Jeg har derfor valgt slet ikke at nævne deres alder, baggrund, geografiske placering eller andre oplysninger og personlige detaljer omkring forløbene, der kunne gøre mændene genkendelige i en bredere sammenhæng. Jeg har også valgt ikke at lave et pseudoportræt af informanterne med let slørede oplysninger. Alle syv mænd er dog veluddannede/faglærte, i aldersgruppen år, i fast arbejde og ved godt helbred (når man ser bort fra deres nedsatte sædkvalitet), og de er ikke udsatte på andre iøjefaldende områder. Jeg kalder dem Anders, Mogens, Torben, John, Martin, Peter og Karsten. 15 Sløringen begyndte allerede i transskriberingsfasen idet jeg sørgede for, at udskrifterne skjulte informantens identitet. Metodologisk strategi - Side 26

28 4. Manderum De følgende 3 kapitler udgør analysen. Som nævnt i forrige afsnit, tager den udgangspunkt i en rumlig tematisering. Jeg søger at forankre min beskrivelse og analyse i de konkrete rum og relationer informanterne lever i. I dette kapitel tager jeg fat i fænomenet nedsat sædkvalitets samspil med oplevelser af mandighed, i det næste beskriver jeg hvad der er i spil, ved produktion af sædprøver og i det sidste ser vi på sexlivets påvirkning under fertilitetsbehandling. Empiri og teori belyser gensidigt hinanden, hvorfor de også præsenteres sammen. En rigtig mand Det første interview foregår hjemme hos Martin. Der er legetøj i stuen, og jeg forestiller mig, at fertilitetsbehandlingerne må have båret frugt. Det viser sig at holde stik. Parret fik et barn ved hjælp af kunstig befrugtning for nogle år siden og venter nu sit andet graviditeten indtraf denne gang uden sundhedsvæsenets assistance. Fertilitetsbehandlingerne grunder i Martins moderat nedsatte sædkvalitet, og der går ikke lang tid, før han bringer mandighed på bane. Det er noget, han har tænkt en del over, men ikke talt særlig meget om ikke med andre end sin kæreste. Når jeg reflekterer over det her nogle år efter. Så tænker jeg meget over det her med mandighed ikke, altså begrebet, at man så ikke kan levere dygtige sædceller, eller at de er misdannede eller jamen det gør et eller andet ved en, det gør det altså ja det er bare faktum altså. - Ja ja hvad gør det? Ja hvad gør det? Det er meget svært at sige, hvad det gør. Det tror jeg ikke, jeg kan forklare Jeg tror, du kan sammenligne det ligesom med... mænd har det meget med, at jo større deres tissemænd, jo bedre har de det ikke, og jo mere mænd er de. Jeg tror, det er lidt i samme stil ikke. Vi er dernede. Hvis ikke man kan levere de der BS Christiansen sædceller, så er man ikke så meget, nej jeg vil ikke sige, at man ikke er så meget mand, for det ved jeg jo godt, man er, det ved jeg jo godt, men der er et eller andet mandighed over det der at kunne reproducere sig selv, stærke sædceller. Jeg synes begrebet: mand og dårlig sædkvalitet, der er sådan en negativ klang over det. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan, men det er sådan jamen altså, nej, det er jo ikke en rigtig mand på en eller anden måde. Det er åndssvagt at sige. Det er jo ikke rigtigt, det jeg siger, at det ikke er en rigtig mand, men det er den følelse, jeg har. Det er det, der er svært, synes jeg, at man som... Det er en del af at være mand og være stærk og god sædkvalitet. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sætte ord på det. (Martin s. 6) Når Martin taler om mandighed, handler det først og fremmest om det biologiske køns evne til reproduktion. Der er noget med kvaliteten af sæd, størrelsen på en tissemand og fysisk styrke. Og så er der noget med B.S. Christiansen 16? Han bringes på bane som en slags arketype på en rigtig mand. Stærk, potent og fertil. Det er naturligvis umuligt for Martin at vide, om B.S. Christiansen faktisk er leveringsdygtig i sæd af særligt god kvalitet, 16 B.S. Christiansen er en selvkørende militærmand og udviklingsentreprenør med sine egne tv-shows Manderum - Side 27

29 men forventningen er der. Samtidig er der en distance til denne kobling, rigtig mand = stærk mand = god sæd. En ambivalens: jeg føler det sådan her, men jeg vil ikke rigtig være ved det, jeg ved godt, det ikke er sådan. Hvad er en rigtig mand? Hvad har substansen sæd med en mands maskulinitet at gøre? Og hvorfor forventes B.S. Christiansen at have særligt god sæd? Min første indskydelse, for at forstå Martins italesættelse af begrebet en rigtig mand, var at gå til R.W. Connells teori om hegemonisk maskulinitet (Connell 2005). Muligvis fordi denne teori er vidt citeret, anvendt og diskuteret og på sin vis nærmest har hegemonisk status indenfor maskulinitetsforskning. Maskulinitet ses hos Connell som et socialt konstrueret fænomen. Et historisk betinget begreb, der varierer indholdsmæssigt over tid og sted hvad der er maskulint i en kultur kan være feminint i en anden. Det er således ikke en statisk kategori eller essentiel egenskab. Connell mener dog, at man lokalt kan identificere en maskulinitet, som andre mænd (og alle kvinder) rent hierarkisk er underlagt. Connell (2005:78ff) inddeler maskuliniteter i typer: den hegemoniske som er øverst i hierarkiet med den underordnede, den medvirkende og den marginaliserede under sig. Selvom indholdet i de respektive typers definition kan variere, er kategorierne groft sagt statiske. Deraf følger at mænd altid, ifølge Connell, har patriarkalsk overmagt i forhold til kvinder og at mænd indbyrdes relaterer til hinanden i forhold til de fire typer. Michael Kimmel påpeger i artiklen Masculinity as Homophobia, at den vestlige kulturs idealer for mandighed, maskulinitet eller det at være en mand udgår fra et behov for at distancere sig fra kvinden. Maskulinitet forbindes typisk med karakteristika som styrke, handlekraft, magt, initiativ, kompetence, potens, virilitet og ikke at være som en kvinde (Kimmel 2004:185). The hegemonic definition of manhood is a man in power, a man with power, and a man of power. We equate manhood with being strong, successful, capable, reliable, in control. The very definitions of manhood we have developed in our culture maintain the power that some men have over other men and that men have over women. (Kimmel 2004:184) En magtfuld mand er netop en mand som B.S. Christiansen. Han er kendt og ikke særlig almindelig, alligevel kan han betragtes som bærer af og symbol på et dominerende ideal om mandighed, der netop er hegemonisk, fordi der ikke er særlig mange mænd, der besidder den. Han er en rigtig mand, en rigtig mand er ligesom ham, men de fleste mænd er det ikke. Og en rigtig mand har god sæd, siger Martin og sætter dermed ord på en forestilling om mandighed og sæd, der trækker på hegemoniske maskulinitetsidealer. Han Manderum - Side 28

30 laver en kobling mellem mængde, mobilitet og motilitet af sædceller og mandens karakter. På en eller anden måde er sæden ligesom manden og manden ligesom sæden 17. Refleksiv ambivalens Connells teori forklarer noget af det, Martin siger. Det kan bidrage til at forstå nogle af hans beskrivelser af, hvad en rigtig mand er, men hvordan kan man begribe ambivalensen? Følelserne siger en ting tankerne noget andet. Hvordan skulle jeg forstå den tvetydighed i empirien? Hvilken af Martins udtalelser og opfattelser skulle jeg lægge mest vægt på? Hvilken var mest sand og ægte? Hvis man ser på ambivalensen med Connell, kan man betragte den som udtryk for informantens fortrængning, benægtelse eller rationalisering. Martin vil ikke være ved, at han ikke er en rigtig mand og dermed en forkert mand derfor er det nødvendigt for ham at sige, at det ikke er rigtigt, at sæden betyder noget. At det er åndssvagt. Man kunne også tolke det sådan, at han er en forvirret medløber til et dominerende maskulinitetsbegreb, der definerer ham selv som marginaliseret. Han støtter fortsat det hegemoniske ideal, selv om han ikke kan leve op til det, fordi det legitimerer mænds plads i kønshierarkiet generelt som værende over kvinder. Kort sagt, han støtter patriarkatet, fordi det kan betale sig for ham. Man kunne også betragte forvirringen som støj i materialet. Som den naturlige andel sludder, der til enhver tid vil opstå i en samtale. Jeg mener ikke, at det er sociologiens opgave, at bedrive dobbelt hermeneutik. At gå bag ryggen på informanten og afsløre hans virkelige følelser og opfattelser, på trods af hans egne udtalelser (Kvale 1996:200). Undersøgelsen her er hverken journalistisk afslørende eller psykoterapeutisk i sit sigte formålet er snarere en tæt beskrivelse af informantens oplevelse af sin egen væren i verden og derigennem at nærme sig en forståelse af kollektive elementer, der er eksemplariske for mænds senmoderne tilværelse. Jeg har derfor valgt at tage mine informanter på ordet og betragte Martins let selvmodsigende ytringer som en sandhed i sig selv. Som udtryk for den refleksive ambivalens, vi lever med i det senmoderne samfund. Som en beskrivelse af, hvordan vi faktisk navigerer og oplever kønsidentiteten, her hvor intet er så fast, at det ikke igen kan blive flydende. Som eksempel på den tvivl, Giddens bringer på bane, når han beskriver, hvordan vi er frisat fra traditionen til at skabe vores egne biografier og således også i høj grad er henvist til os selv frit og refleksivt svævende i luften. Selvet og hermed også kønsidentiteten 17 Helene Goldberg (2009) kommer i sin artikel The sex in the sperm: Male Infertility and Its Challenges to masculinity in an Israli-Jewish Context baseret på feltarbejde i Israelske fertilitetsklinikker også ind på denne måde at koble personlighed og sædkvalitet Manderum - Side 29

31 bliver et refleksivt projekt (Giddens 1991:46). Vi forholder os på en og samme tid både umiddelbart og distanceret til vores egne oplevelser og følelser. Vi står et skridt væk fra os selv og føler måske ting på én måde samtidig med, at vi kan tænke om det på en anden og det er vi nødt til at kunne rumme. Det er den pris, vi betaler for de valgmuligheder, vi har. Den eksistentielle foruroligethed vi får med i købet, når øget viden og refleksivitet også medfører øget tvivl (Giddens 1991:33) Dermed blev det, der først lignede støj til en central pointe i analysen, som jeg vil vende tilbage til. Maskulinitet som stereotyp og forskel Det er nok på sin plads først at se nærmere på de opfattelser, der trækker sine spor i Martins idé om en rigtig mand. Hvad er mandigt, og hvad er ikke? Hvor kommer de billeder fra? En statistisk undersøgelse omkring graden af maskulinitet blandt mandlige sygeplejestuderende fangede for nylig min interesse (Thompson et al 2011). Data viste ifølge artiklen, at mandlige sygeplejestuderende var mere maskuline end kontrolgruppen. Den viste også, at de desuden scorede højt på feminine parametre. Kvindelige sygeplejestuderende var ligeledes meget maskuline og meget feminine. Spørgsmålet om, hvad sådan en undersøgelse egentlig måler, trænger sig på? I de mange nyhedsartikler, hvor undersøgelsen blev refereret, blev maskuline og feminine træk taget for givet. Vi ved, hvad der er typisk for mænd og for kvinder. Vi ved, hvad vi forventer af mænd og kvinder. Vi er sjældent i tvivl, om vi har med en mand eller kvinde at gøre og når vi er, er det som at blive ramt af en eksistentiel svimmelhed. Det er en primær kategori vi navigerer relationelt ud fra den. Den definerer, i høj grad vores forholden os til et andet menneske og til os selv. Undersøgelsens afsendere ville gøre op med den stereotype forestilling, at mandlige sygeplejersker er mindre mandige end andre mænd, men mon de ikke trækker på andre stereotype forestillinger om kønsidentitet? Hvordan har de mon defineret maskulinitet? Er det muligt, at de reproducerer kønsstereotyper i deres forskning ved at arbejde ud fra den præmis, at man kan definere kvindelige og mandlige karaktertræk og samtidig, qua undersøgelsens resultater, afviser dette grundlag? Det viser sig jo, at både kvindelige og mandlige sygeplejestuderende scorer højt på begge parametre! Ved nærmere læsning viser det sig, at maskulinitet/femininitet er defineret og målt ved hjælp af Bem s Sex Role Inventory. Værktøjet er udviklet af Bem (1974) på baggrund af 100 amerikanske universitetsstuderendes vurdering af, hvilke træk der var mest socialt ønskværdige for henholdsvis mænd og kvinder. Desuden defineres nogle træk som neutrale. Man kan score på alle tre parametre uafhængigt af hinanden og dermed højt på både de feminine og maskuline træk. Gør man det, defineres man som androgyn. Bem Manderum - Side 30

32 mener, at den androgyne personlighedsprofil kendetegner mere psykologisk fleksible personer og muligvis større mental sundhed, end de der bonner ud som kønsstereotype (Bem 1974:162). Måske viser undersøgelsen bare, at sygeplejestuderende agerer meget fleksibelt i forhold til, hvilke personlige egenskaber, der kræves af situationen - uden skelen til, om de bliver mindre mandlige eller kvindelige af det? Måske har mænd og kvinder udviklet sig og kønsstereotyperne rykket sig? Og alligevel ikke når det nu kan være et tema at undersøge mandlige sygeplejestuderendes grad af maskulinitet? Selve undersøgelsen er ambivalent i sin kønsopfattelse den dekonstruerer og reproducerer stereotyper på en og samme tid. Måske er ambivalensen et vilkår, når man beskæftiger sig med køn? En ambivalens, der illustrerer besværligheden ved overhovedet at tale om køn og ved at lade være! Det er både indlysende og uden mening på samme tid. Jeg interesserer mig for Bems skala i denne sammenhæng, fordi den er en skarpskåret definition på en stereotyp opfattelse af maskulinitet. En ingrediensfortegnelse over psykologiske træk hos en idealtypisk mand i den vestlige kultur. At den stadig er i brug efter næsten et halvt århundrede indikerer, at der må være noget i det, der vækker genklang. Måske er det disse forventninger til mænd og kvinder, vi sorterer ud fra? Som med et ekkolod i sindet måler vi hinandens og vor egen kønnethed på en sådan skala? Skemaet er udtryk for datidens sociale konstruktion af køn en kulturelt betinget opfattelse, men den trækker spor i vore liv og hjerner også i dag. Idéen om en rigtig mand lever i Martin, og overvejelserne omkring mandighed vækkes af hans opdagelse af nedsat sædkvalitet. Maskulinitet fra hierarki til relation Når man således på fænomenologisk vis tager fat i et overfladefænomen - som den lille artikel om en statistisk undersøgelse af maskulinitet og følger trådene tilbage, opløser eller dekonstruerer man de knuder af forgiventagen betydning, som kønsstereotypernes garn udgør. Når et diskursivt tomt udtryk som maskulinitet vikler sig ind i en materialitet som substansen sæd, får vi det Donna Haraway betegner som en imploderet knude. En genstand formet af både diskurs og materialitet, der nedbryder distinktionen mellem subjekt og objekt og rummer en høj grad af kompleksitet. I Stina Adrians afhandling om fertilitetsbehandling analyser hun sæd, æg og embryoner ud fra dette begreb (Adrian 2006:16). Jeg vil lade mig inspirere og betragte sammenvævningen af maskulinitet og sædkvalitet på samme måde. Sæd bliver i den forståelse både en substans, manden kan gøre noget med og ved, men også en aktant, der gør noget ved manden. Maskulinitet er et abstrakt begreb og analytisk redskab. Man kan også tale om mandighed. Jeg bruger begge termer og mener det samme. Mine informanter bruger begge ter- Manderum - Side 31

33 mer i interviewene og mener det, de nu mener med dem. Min opgave og hensigt i den forbindelse er at lade begrebet indholdsudfyldes empirisk. Analytisk forstås maskulinitet og mandighed som regel relationelt det er noget andet eller det modsatte af femininitet og kvindelighed og det er noget andet end umandighed. Det hører til mænd, men ikke alle mænd har det, og kvinder kan også have det. Kvinder kan være mandhaftige, og mænd kan være kvindagtige. Der er rigtige mænd, og der er mænd, der ikke er rigtige mænd. Hvad er de så? Bøsser, tøsedrenge, wanna-be s? Det relationelle handler både om forholdet mellem mænd og kvinder men også - og især - om forholdet mænd imellem. Og det forstås ofte - og især!- hierarkisk. Så forstås det som magtrelationer i den samfundsmæssige kontekst. Hierarkiet, som det oftest anskues, har mænd over kvinder i forhold til strukturel og kulturelt betinget magt, indflydelse, frihed og økonomisk råderum. Desuden har det visse mænd over visse andre mænd. Heteroseksuelle mænd står højere i hierarkiet end homoseksuelle mænd for eksempel. Kategorierne man kan sortere efter er utallige, overlappende og sammenstødende som f.eks. intersektionalitetsforskningen viser men det grundlæggende princip i hierarkisk tænkning er, at nogle dominerer, og andre domineres. Nogle har mere magt end andre. De, der tilhører en hegemonisk kategori, vil således ofte anskues som de, der undertrykker. Eller i det mindste personificerer de idealer, der undertrykker og ensretter. Så en rigtig mand ifølge en stereotyp kønsopfattelse, som det maskuline i Bems skema er udtryk for, vil anskues som repræsentant for patriarkalsk undertrykkelse ifølge f.eks. den kritiske maskulinitetsforskning. Eller som en mand, der selv er undertrykt af det ideal, han prøver at leve op til. En rigtig mand besidder således en form for hypermaskulinitet, der på en og samme tid idealiseres og tabuiseres. Den senmoderne mands idealer stritter i alle retninger. Han skal både præstere på de klassisk maskuline og feminine parametre. Måske er det svært at navigere i de mange krav måske er det der ambivalensen har sit grundlag? Victor Seidler (2004) går ind i denne problematik med sin tematisering af desorienterede maskuliniteter. Han forholder sig kritisk til Connells hierarkiske syn på maskulinitet, som en magtrelation, der udgår fra og reproducerer patriarkalske strukturer. Et sådant perspektiv usynliggør og tabuiserer det forhold, at mænd kan have besvær med og opleve ambivalens i forhold til deres rolle i livet. Mænd kan have vanskeligheder ved at forholde sig til forrige generationers mandighedsidealer, og unge mænd mangler ofte relevante og tilstrækkelige rollemodeller for den kompleksitet, det senmoderne liv kræver(seidler 2004:13). Manderum - Side 32

34 Jeg ønsker ligeledes at bevæge mig lidt bort fra det hierarkiske magtperspektiv. Ikke fordi jeg negligerer, at det findes eller mener, det er irrelevant. Jeg oplevede dog, at et sådant udgangspunkt for analyse af min empiri, virkede som skyklapper for andre givtige vinkler. Når jeg forsøgte at begribe Martins udsagn med et hierarkisk tunnelsyn, reducerede jeg ham til en forvirret kønsstereotyp. Det er ikke nogen kærlig analyse af et ellers ganske sympatisk og tænksomt menneske, der talte meget om sin kærestes smerter i forbindelse med fertilitetsbehandlingerne og om, hvordan det kunne være svært at lave aftensmad med den yngste hængende i buksebenene. Jeg vil derfor forsøge at sætte det hierarkiske i fænomenologisk parentes og fokusere på det relationelle. Ikke blot relationen mændkvinder eller mænd-mænd eller mandig-umandig, men de konkrete relationer, mænd indgår i, og hvordan de selv oplever deres maskulinitet i dem. Hvordan de definerer og konstruerer deres egen kønsidentitet i relation til begivenheder, genstande, mennesker, tid og sted. Ambivalente maskuliniteter Hvordan kan man tænke kønsidentiteten, når den bliver flydende og multipel, idet den støder sig på den biologiske determinisme? I denne sammenhæng, hvor vi jo taler om parring, forplantning og reproduktion, bliver det biologiske køns skrammer - i meget konkret og helt praktisk forstand - afsæt for en genforhandling af den sociale konstruktion af maskulinitet i en kontekst, hvor videnskaben producerer muligheder for at omgå biologiens begrænsninger. Jeg forsøger at begrebsliggøre senmoderne mandighed som ambivalente maskuliniteter for at rumme og begribe flertydigheden og kompleksiteten i den refleksive væren. Jeg taler ikke om maskulinitet i flertal på samme måde som f.eks. Connell. Det er ikke en kategorisering af forskellige typer af mænd eller forskellige måder at være mand på, der er gensidigt ekskluderende. Jeg tænker ikke på et hierarki af maskuliniteter, hvor nogle er mere rigtige end andre. Det jeg henviser til, når jeg sætter maskulinitet i flertal, er de multiple og flydende betydninger, mandighed antager og tilskrives. Både fra mand til mand, men også i den enkelte mands liv. Det er et inkluderende begreb, tænkt som en beskrivelse af maskulinitetens mange ansigter, som de opleves og materialiserer sig i samspil med relationer, genstande, tid og sted. Her er jeg ikke alene. Bjarke Oxlund(2012) viser for eksempel, hvordan centrale elementer i at være en rigtig mand, varierer i forhold til den sociale kontekst. Hans beskrivelser af unge mænd i Sydafrika er et eksempel på en situeret tilgang til at begribe maskulinitet og de mange forskellige betydninger, det antager i mænds liv. Han søger at inddrage heterogene og ambivalente elementer, som ville være ganske svære at Manderum - Side 33

35 begrebsliggøre ud fra f.eks. Connells teori om hegemonisk maskulinitet. Christian Groes- Greens(2012) studier i Mozambique tager også udgangspunkt i en situeret og relationel forståelse af maskulinitet. Han beskriver, hvorledes maskuliniteten konstitueres i forhold til de konkrete relationer, manden indgår i. Han bruger termen konstellationer, et ord jeg også foretrækker frem for det lidt slidte netværk fra ANT, der ellers er oplagt at anvende i denne sammenhæng. Konstellation kan bruges som betegnelse til at rumme relation, kontekst og situeret perspektiv i en dynamisk opfattelse af maskulinitet. Det, jeg søger at vise gennem informanternes beskrivelser, er den mangfoldighed, heterogenitet og ambivalens, der kommer frem når man kradser lidt i maskulinitetsopfattelserne. Da jeg valgte at tage mændene på ordet og integrere tvetydigheden og selvmodsigelserne i deres beskrivelser på en måde, der tog hensyn til konstellationen, opstod der en enorm lettelse i mig. Det var ikke nødvendigt at presse nogen kasser nedover mine informanters udsagn eller positionere dem hierarkisk og forstå dem i forbindelse med en kamp om magt og indflydelse. Det var heller ikke længere nødvendigt at vægte nogle af en informants maskuline ansigter højere end andre. Det giver bedre mening at forstå de divergerende udsagn som et udtryk for refleksiv ambivalens og som et produkt af de konstellationer, manden indgår i lige nu. Multiplicitet og tvetydighed Efter forløbet med kunstig befrugtning, som resulterede i et barn, blev Martins kæreste igen gravid denne gang uden behandling. For Martin var det en stor oplevelse på flere måder: Det var en stor succes. Det var jo et superboost - altså til mig. Jeg havde det virkelig fedt over det. Det var dejligt, at det kunne lade sig gøre alligevel. Det var fantastisk. Så det gav mig da sådan et løft til at føle mig mere som mand, hvis man kan bruge det ord. (Martin s. 10) En succesoplevelse. Et boost til Martins følelse af sig selv som mand. Og alligevel siger han også, at forløbet med kunstig befrugtning og den nedsatte sædkvalitet ikke påvirkede hans opfattelse af sig selv som mand på det generelle plan det var kun i forbindelse med det at være barnløs og ikke kunne få børn: Det påvirkede mig egentlig ikke synderligt meget, synes jeg. Det påvirkede mig når jeg hørte om andre, der fik børn eller fik en abort eller et eller andet. Så påvirkede det mig rigtig meget. Fordi man fik sådan en fornemmelse, af, at hvor er det bare skide uretfærdigt, at jeg ikke bare kan få børn. Så det påvirkede mig på den måde. Selvfølgelig var jeg glad på andres vegne, når de fik børn. Det var slet ikke det. Men samtidig så var der stadig det der, at det mindede mig om, at jeg ikke selv bare lige kunne. Så på det punkt påvirkede det mig. Det påvirkede mig ikke generelt i mit liv, i min hverdag og sådan noget. Det var kun, når jeg blev mindet om det. Manderum - Side 34

36 - Det var kun lige det der med børn? det var ikke, fordi du følte dig mindre som mand? Nej, det tror, det bilder jeg mig i hvert fald ind, at jeg ikke har tænkt over det, at det ikke har påvirket min mandlighed eller min fornemmelse af at være mand sådan på det generelle plan. Jeg tror kun lige, det var, at jeg lige måtte mærke et knæk, når jeg blev mindet om det. Men ellers ikke. Når jeg kigger på, hvordan mit liv ellers har været, og hvordan jeg var før - før jeg vidste, at jeg havde dårlig sædkvalitet - så syntes jeg, det har været meget det samme. Det er ikke sådan, at jeg i den periode, hvor jeg gik og ikke kunne få børn, har dukket mig som mand eller har gået med en dårlig fornemmelse. Det har jeg ikke. (Martin s. 10) For ham er mandigheden ikke noget fast, essentielt og statisk i ham selv men en relationel størrelse, der opleves forskelligt i forhold til situationen. En situeret selvopfattelse. Han blev ramt på sin mandighed lige præcis på det område i livet, der handler om reproduktion, ikke på hele tilværelsen eller hele identiteten. Mogens oplevede også, at kæresten blev gravid på naturlig vis efter en vellykket behandling. Det var også en stor succesoplevelse for ham: Hvis nu, jeg kun havde oplevet følelsen af ikke at kunne gøre min kone gravid, det er jo et knæk i ens selvværd. Og den der følelse af, er jeg nu god nok? Den tror jeg ikke rigtig, at man kan komme udenom, når man er mand. Man vil selvfølgelig gerne være viril og være en god elsker og en god far og i det hele taget kunne gøre alt det, som en mand, han skal kunne. Som manden er sat i verden for at kunne. Sprede sin sæd og skabe nogle børn, det er jo dybest set meningen med eksistensen, og hvis ikke, at man kan det, så Og det tror jeg alle mænd vil have, den følelse, at det her, det kan jeg ikke, og det er virkelig virkelig virkelig hårdt. At skulle erkende, at det er noget, jeg ikke kan, og det er noget jeg skal gå ud og bede om hjælp til. Og det er jo virkelig virkelig en unaturlig ting at skulle bede om hjælp til, fordi det burde være det mest naturlige i verden. Og så når jeg lige pludselig oplever, at det ER det mest naturlige i verden. At jeg KAN lige pludselig gøre min kone gravid. Jeg ER ude at sprede min sæd, og jeg sætter børn i verden, og jeg bliver far. Jeg er allerede far, men nu bliver jeg far igen på helt naturlig vis, så kan jeg lige pludselig se tilbage på alle de dårlige selvværdsfølelser der var forbundet med den behandling. Så det er jo lige før, at når man har været igennem et behandlingsforløb, så skal man tilbydes psykologhjælp. Man har selvfølgelig ikke været ude for nogen voldsomme forbrydelser eller krigsforbrydelser eller voldtægt eller noget som helst, som kunne give én psykiske mén, men man HAR faktisk psykiske mén, når man har været igennem sådan et behandlingsforløb. (Mogens s. 9) For Mogens var behandlingsforløbet nærmest traumatiserende og det gik først op for ham, hvor slemt det faktisk havde været, da han fik oprejsning via en naturlig graviditet. Han oplevede, at forløbet påvirkede hans selvværd direkte. Hans kone var blevet gravid på trods af hans dårlige sædkvalitet noget han kobler direkte på mandigheden. Det at være en mand handler om at være viril, en god elsker og far og at sprede sin sæd gøre det, han er sat i verden for at gøre. Han var simpelthen i tvivl, om han var god nok, når han ikke kunne gøre det mest naturlige i verden uden hjælp. Mogens oplevede også, at det ikke var nok, at han blev far på helt almindelig vis. Det i sig selv rettede ikke op på det traumatiserende i forløbet. Han havde et behov for at tale om de følelser, der havde været skubbet til side, mens alt havde handlet om behandlingen. De var der stadigvæk bagefter. Manderum - Side 35

37 Hvorfor påvirker det Mogens mere generelt end Martin? Måske handler det lidt om, hvilke rum, de to mænd lever i? Mogens arbejder i et typisk mandefag, et autoværksted med trofæer på hylderne og billeder af motorcykler på væggene i frokoststuen, hvor jeg interviewer ham. Det er en praktisk kropslig håndværksverden, som Mogens navigerer i til hverdag. Desuden går han meget op i sund mad og dyrker en del motion. Han er et kropsligt orienteret menneske, og han sætter meget konkret ord på, at han oplever befrugtning som noget ham og hans krop kan eller ikke kan. Martin er i en intellektuel computerbranche. Måske påvirker hans krops reproduktionsevne ham mindre globalt i en arbejdshverdag, hvor det kognitive er første prioritet? Køn som refleksiv selvkonstruktion Johns opfattelse af sig selv som mand handler også meget om det kropslige, men han tager udgangspunkt i det, der er tilbage. Han har stadig sine biologiske tegn på mandekøn bortset fra, at han ikke kan lave børn på samme måde som alle andre: Jeg er jo en frisk ung mand og har da et ok helbred, og det går egentlig meget godt, men jeg kan ikke lave børn. Det er sgu egentlig lidt irriterende. Det havde jeg da regnet med, at jeg kunne, for det kan man da! Hvis jeg ikke kan lave børn, så er der vel et eller andet, der ikke virker, som det skal. Og det er der jo sådan set også, men er jeg mand eller ikke mand? Jeg er vel stadigvæk mand. Jeg har stadigvæk min penis, og jeg har ikke nogen bryster, og jeg har testosteron i kroppen og får skæg og har ikke noget hår på hovedet, fordi det falder af. Alle de her ting, det gør mig jo stadigvæk til mand. Det at få børn, jeg er jo stadigvæk en faderfigur eller en far, en mandlig pol i forhold til moren i opdragelsen af børnene. Så jeg føler mig stadigvæk som mand, jeg føler mig ikke mere eller mindre som mand af, at jeg ikke kan lave børn, men jeg kan bare ikke gøre det på den måde, som alle andre kan. (John 38) Da jeg går lidt nærmere ind i det og efter at interviewet har varet næsten tre timer giver han dog udtryk for, at det er noget, han har måttet komme til tåls med. Da han fik beskeden om den dårlige sædkvalitet hos sin læge, var hans første indskydelse, at han ikke duede som mand: Den dag jeg fik at vide, at det var mosevand jeg havde i pistolen, så sagde jeg hold da op, så skal min kæreste ud og finde en anden mand, som hun kan få nogle børn med, for jeg virker sgu da ikke til det, jeg skal bruges til. (John 38) Kæresten ville dog kun have børn med ham, så han valgte at kridte skoene og satte mange kræfter ind på behandlingerne og især på at opsøge viden om det. I løbet af forløbet bearbejdede han også sin opfattelse af sig selv som mand: Ja. Det var også et lille knæk at få. Det var sgu ikke lige sådan, jeg havde set det. Det tog lige noget af den der styrke, man havde - den opfattelse, man havde af sig selv. Det skulle man nok kunne klare, når det kom til det. Det kunne man så ikke. Det var sgu - det var alligevel lidt et knæk, det var lige en kamel, man skulle sluge. Men så ender man jo også i en situation, hvor du siger: lige nu er min virkelighed så en anden. Lige nu er min virkelighed, at jeg skal have hjælp til at få børn, og min kone vil gerne have børn med mig og ikke med en anden, og vi var lige blevet gift og var lykkelige og glade. Jamen så duer jeg jo stadigvæk, som den jeg er. Jeg er jo stadigvæk en mand i hendes øjne, lige meget om jeg kan lave børn eller ej. Den måde, vi skal Manderum - Side 36

38 have børn på, er bare lidt noget andet, end det vi har gået og forestillet os. Men vi skal da stadigvæk have børn! Jeg skal da stadigvæk være far for mine børn! Så det var kun i starten, jeg havde den. - Så det der med det der med sæden og lave børn og være en mand, det kobler du ikke mere sammen i en stor bunke? Neej, det gør jeg ikke, og det er jo også det nemmeste at sige, for jeg har ikke andre valg. Jeg kan ikke sige: ved du hvad, jeg er ikke mand, fordi jeg ikke kan lave børn selv. Fordi hvad så? Hvad er alternativet? Så skal jeg gå rundt og føle mig som en amputeret mand, der ikke rigtig kan opføre sig som mand. Det kan man jo heller ikke. Man er jo nødt til a leve efter det, man nu har med sig i bagagen. Jeg kan ikke flyve som supermand, jamen så må jeg lade være med at stile efter det. Så må jeg jo prøve at gå på jorden med to ben på bedste måde, som jeg nu kan. Og det er lidt det samme. Jeg kan ikke lave børn, jamen så må jeg jo kunne gøre alle de andre ting, som jeg nu kan, som en mand ellers ville kunne gøre det. (John 40) Idet John siger, at han ikke har andre valg, viser han også, at han faktisk har truffet et. Han viser, at der er et valg han kan træffe. At mandighed i det senmoderne på mange måder er noget, den enkelte mand indholdsudfylder, ligesom vi former os selv i mange andre henseender. John har dekonstrueret sin gamle opfattelse og valgt at betragte sig selv som en hel, snarere end en amputeret mand. Kønsidentiteten bliver dermed en refleksiv selvkonstruktion i samspil med de vilkår og relationer, vi indgår i. Noget vi udvikler situationelt og relationelt. Ved at tømme sædkvalitet ud af begrebet mandighed, løser han jo noget af den ambivalens, Martin også udtrykker det gør det muligt for ham, at opfatte sig selv fuldgyldigt som en hel mand 18. Alligevel siger han, at det ikke har ændret hans opfattelse af, hvad det vil sige at være en mand: Det er sgu et svært spørgsmål. Det tror jeg ikke rigtig egentlig. Altså selvfølgelig var det et spørgsmål om, at jeg skulle have hjælp til det. Sådan er det. Men jeg har jo kunnet gøre alle tingene, som jeg jeg levede fuldstændig, som jeg ellers ville have gjort, jeg gjorde de samme ting. Der var ikke forskel, andet end at det der kom indefra, det der kom fra testiklerne, det virkede sgu ikke rigtig. Men funktionsdueligheden og dygtigheden og lysten til sex. Og min sæd lignede jo almindelig sæd. Den lignede den sæd, der altid var kommet ud. Den så ikke anderledes ud. På den måde følte jeg mig jo ikke anderledes. Jo hvis du tog et mikroskop og kiggede på det, så var det ikke, som det burde være, men jeg er jo ikke syg. Der er ikke noget farligt i det, det kan bare ikke gøre en kvinde gravid, eller det kan ikke gøre min kone gravid. (John 40) Det er ikke helt nemt at komme til en komplet forståelse - i hermeneutisk forstand 19 af disse umiddelbart selvmodsigende udtalelser. Igen er der en ambivalens, en forvirring, en form for støj. Fænomenet, som det leves af informanterne, er på en eller anden måde så komplekst, at det kun kan begribes dobbelt. Det rummer en heterogenitet, som kræver, 18 Tjørnhøj-Thomsen(2009)beskriver i sin artikel Men and Infertility in Denmark, hvordan infertile mænd ofte må revurdere deres opfattelser i forhold til sædkvalitet og mandighed på mange planer (Tjørnhøj-Thomsen 2009:247). 19 Kvale (1996:57) beskriver blandt andre den hermeutiske cirkel, hvor del og helhed ideelt set skal indgå i en synergi, der peger tilbage på hinanden. Man skal kunne komme til en fuld forståelse af fænomenet, hvor intet er uforklarligt eller uforståeligt. Overfor en sådan opfattelse, findes der dog også den kritiske hermeneutik, der levner plads til heterogene elementer og afvigelser i empirien, som man ikke umiddelbart kan forklare ved hjælp af del-helheds tankegangen. Manderum - Side 37

39 at vi accepterer at tænke flere ting på en gang at tanke og følelse ikke nødvendigvis samstemmer og alligevel hører sammen en tvetydig disharmoni der ikke udgør nogen helhed, men alligevel er en måde, at skabe en form for mening og få virkeligheden til at hænge sammen på. Det fordrer og illustrerer den form for multiplicitet, som Annemarie Mol beskriver i sine undersøgelser. I sin udforskning af det at leve med diabetes skriver hun for eksempel om kroppen, at det er et arbejde der udføres af nogen, at få den til at hænge sammen: The body-we-do is not a whole. Keeping ourselves together is one of the tasks of life (Mol 2004, s. 57). Det gælder ikke kun kroppen. Vi gør os hele tiden den anstrengelse, at leve meningsfuldt med vores ambivalens og få os selv og vores verden til at hænge sammen. I anden sammenhæng (Mol 2002:30) beskriver Mol, en læge der viser hende åreforkalkning under et mikroskop, og hvordan dette fænomen ikke er det samme som sådan, som patienten lever med det. Hvordan åreforkalkning i det hele taget har multiple betydninger og materialiserer sig forskelligt. Det samme gælder sædkvalitet. Johns sæd under et mikroskop er ikke det samme som Johns sæd i forbindelse med sex eller Johns oplevelse af sædens betydning for hans mandighedsoplevelse, når han tænker på at få børn, og når han tænker på, hvordan han skal opdrage dem. Det påvirker ham på alle mulige måder, han ændrer sine opfattelser på alle mulige måder, det ændrer hans liv på alle mulige måder - og alligevel er det stadig det samme? Han er stadig den samme? Mandig agens i en løbsk klinisk verden Ligesom Martin og Mogens oplevede John, at hans kæreste blev gravid uden kunstig befrugtning efter endt behandling. De havde på det tidspunkt 3 børn som følge af mikroinsemination og magtede ganske enkelt ikke flere småbørn under de omstændigheder. De valgte derfor at terminere graviditeten. Når John taler om denne oplevelse, er det ikke som et boost til hans mandighed eller noget, der har øget hans selvværd. Det er noget, de overhovedet ikke havde regnet med kunne ske, og noget alle læger havde sagt var helt umuligt. I den kontekst medfører begivenheden et svært valg, som John beskriver med biologiske og medicinske termer. Oplevelsen bevares i det kliniske rum og angår ikke Johns selvopfattelse på samme måde som Mogens og Martin. At vælge at terminere en spontan graviditet efter flere fertilitetsbehandlinger kan nærmest betegnes som et tragi-sarkastisk element i en løbsk klinisk verden med kontrol og manipulation af naturlige biologiske processer og livsforløb. Det, der ikke kunne ske, skete. Først ved hjælp af videnskabelig intervention og dernæst på trods af videnskabelig sandsynlighed og forudsigelse. Johns biologi er på sin vis fuldstændig overtaget af det kliniske rum, og hans sprog er gennemsyret af medicinske termer og klinisk fagsprog. Manderum - Side 38

40 Hans faktuelle viden om fertilitetsbehandling er stor og detaljeret det er måske den måde, han bedst oplever at have agens og kontrol i situationen? Ved at gå ind i behandlingsforløbet som en medvidende og deltagende samarbejdspartner i stedet for et uvidende offer for utallige ydmygende og ubehagelige procedurer, begivenheder og valg. En mand med nedsat sædkvalitet, der gennemgår et forløb med fertilitetsbehandling, lever i høj grad et liv udenfor sin egen kontrol. På en måde er det sædvanlige forhold mellem subjekt og objekt vendt på hovedet, hvis man tænker på manden og sæden. Manden fører ikke sæden derhen hvor han vil have den - sædens kvalitet har derimod ført ham ind i den kliniske manege, hvor hans vigtigste bidrag er, at producere sæd på kommando. Kvindens ægløsningscyklus bestemmer hvornår hvis det passer ind i prioriteringerne på sygehuset. Det er kroppene, mere specifikt kønscellerne, der styrer her. Samtidig er kroppene, især kønscellerne, underlagt klinisk kontrol. Muligheden for at overskride kroppens begrænsning er til stede, men manden er stadig i cellernes vold. Måske derfor er det væsentligt for John at vide, hvad det er, der sker, hvordan og hvorfor. Det skal vi se nærmere på i afsnittet om Cyborgbefrugtning, men først skal vi igennem et af de obligatoriske passagepunkter i fertilitetsbehandling: aflevering af sædprøver. Manderum - Side 39

41 5. Perversitetens kliniske rum Hvis vi fortsat betragter sæd substansen, genstanden, materialet, råvaren med Haraways begreb som en imploderet knude (Adrian 2006:16 ff), en materialitet viklet ind i diskurs i en kompliceret og foranderlig symbiose og som en aktant et artefakta, der agerer bliver grænserne mellem subjekt og objekt tvivlsomme, forstyrrede og ambivalente. Distinktionen opløses. Genstande handler og subjekter gøres med materialiteter styrer, og mennesker følger med. Sæden fører manden steder hen både fysisk og psykisk nye steder steder, han ikke selv ville have valgt at være. F. eks. ind på hospitaler, sædlaboratorier, venteværelser og hemmelige rum, der bruges til produktion af sædprøver. Det bliver min tur og så går jeg jo så ind i et rum, helt, altså det er, det er altså helt forfærdeligt. Man kommer ind, de har jo prøvet at gøre et eller andet, for der var musik og du kunne selv skrue op og ned for den der højtaler, hvor højt det skal være og så lå der nogle blade, og de blade der, de var jo for det første var de jo så gamle og så ulækre. Det fungerer ikke for mig. Så kræver det altså lige sit talent vil jeg sige, at skulle aflevere den prøve. - Er det sådan et stort lokale? Ja ja, altså der var jo et toilet og der var stol og vask og her var rummene store vil jeg sige, sådan 8 kvadratmeter - Og så er der en eller anden beholder, og så skal du ramme? Ja den får man med i hånden Altså, den giver jo også præstationsangst, for du kan jo ikke fylde den op, eller du kan jo ikke fylde en tyvendedel af den Men så får man beholderen med og så går man så ud og afleverer den bagefter - Så den er ret stor den beholder? Ja, den er måske sådan her (viser) En halv dåsecola eller sådan noget kan der vel være i. Første gang så kigger man på dem ikke og så siger man: Har i ikke to? Og så tænker de: idiot mand! Men så kigger de den igennem og ser hvordan den ser ud, om der overhovedet er nogen og hvor mange der er. Det kan de jo se med det samme. - Altså hvor mange? Sædceller der er. Hvor mange levende der er. Om der er nok til at befrugte ægget. Og ja, så går der lige et kvarter med det eller noget i den stil og så kommer de ud og siger: Det er i orden, I må gerne tage hjem, eller som skete, de kommer ud og siger: Der var ikke nok, så beholder nummer to og du prøver lige en gang til. - Ok. Er det ikke lidt svært? - Jo det er det da. Det er tortur. (Anders s. 26ff) Anders beskriver at aflevere sæd til befrugtning af æg, der er taget ud af hans kones krop. Vi kan følge sæden fra hans krop over beholderen og til gennemsyn i laboratoriet. Samti- Perversitetens kliniske rum - Side 40

42 dig følger vi Anders vej fra venteværelset til rummet, hvor sædproduktionen skal foregå og tilbage til venteposition igen. Hvis vi med inspirationen fra ANT 20 betragter genstandende i rummet som aktører, bliver nogle elementer mere tydelige. Beholderen til transport af sæd har for eksempel en væsentlig betydning. Den har en praktisk funktion, men den indgår også i forbindelser med andre aktanter, og ved at følge disse kan vi se (nogle af) sædens multiple betydningsdannelser. Sæd er ikke bare sæd. Sæden, som den produceres, som den transporteres, som den undersøges og vurderes, og som den opleves af manden, hvis sæd det er, er nok den samme materialitet, men konstellationerne, den indgår i, skaber forskellige hybrider, og beholderen, der går fra hånd til hånd og rum til rum, forbinder dem alle sammen. Nogle af dem er rent kliniske og medicinske. Sæden i laborantens handskeklædte hænder er en befrugtningssubstans, der skal renses, evalueres og forbindes med ægget ved en videnskabeligt udviklet teknisk metode. Andre er pragmatisk bureaukratiske: sygeplejersken, der udlever og modtager beholderen, tjekker navn og klistrer kvindens cpr-nummer på koppen med mandens sæd. Beholderen indgår også i konfigurationer, der gør noget ved mandens selvopfattelse. Dens størrelse forbindes med mandens sædkapacitet den giver jo også præstationsangst, for du kan jo ikke fylde den op og synliggør et forhold til substansen sæd, der indbefatter en opfattelse af at stor sædmængde er godt. I relation til konteksten målet er at befrugte ægget er det ikke primært kvantitet, men kvalitet, den efterfølgende vurdering af sæden tager afsæt i, og det med mængden må relatere til noget andet. Dette andet kan meget vel være en forestilling om, at sædens beskaffenhed er en indikation på mandighed, der binder sig til en særlig opfattelse af maskulinitet: En rigtig mand har god sæd og meget af den. I sædproduktionsværelset opstår et samspil med manden, beholderen, rummet og tilstedeværelsen af musik og blade. Bladene gætter man sig til - er pornografiske. Forbindelserne her trækker i en anden retning end det kliniske. Relationen er praktisk, men også seksuel. Manden må forholde sig til, hvad han tænder på? Og på den konkrete opgave. Han møder tekniske vanskeligheder af forskellig karakter. Hvordan rammer han beholde- 20 Jeg har redegjort for min anvendelse af ANT i det videnskabsteoretiske afsnit og vil her blot minde om ANTs blik for genstandes (artefaktas) indflydelse og ageren i de sociale relationer, de indgår i og er en del af. Perversitetens kliniske rum - side 41

43 ren? Hvordan får han lyst? Anders beskriver for så vidt en ordinær begivenhed i klinisk regi aflevering af en prøve biologisk menneskeligt materiale til undersøgelse eller brug i forbindelse med medicinsk behandling. Men oplevelsen er voldsom: Forfærdeligt Ulækre Præstationsangst Tortur er nogle af de ord, han bruger om det. Som Foucault viser i Klinikkens Fødsel, kan mange kliniske praksisser opfattes som et led i en proces, hvori lægen gennem overskridelse og gennemtrængning af patientens fysiske grænser, underkaster ham en form for magtudøvelse og kontrol, der kan sættes i perspektiv til større samfundsmæssige processer af subjektivering (Heede 1997:67). I Klinikkens Fødsel (1993) beskriver Foucault de institutionelle overgreb, patienter rutinemæssigt udsættes for i forbindelse med undersøgelse og behandling. Disse tidlige kliniske praksisser blev grundlag for en tradition for objektivering af både sygdom og patient(heede 1997:66). Mennesket vægrer sig stadig ved kliniske procedurer. De færreste holder for eksempel af at gå til tandlæge, få taget blodprøver eller undersøgt underlivet. Vi gør det alligevel, når vi anser det for nødvendigt. Vi gør det ved at undertrykke vores ubehag, tænke på noget andet imens, koble følelserne fra det, der foregår i og på vores krop. At aflevere en kop sæd kræver mere. Sæden skal ud af kroppen. Ikke ved et indgreb, men ved en udløsning. En sædaflevering er også her - i det kliniske rum - en sædafgang. Det kræver rejsning. Det er nødvendigt med en ejakulation. Det involverer et minimum af seksuel lyst, for at det kan lade sig gøre. Manden er nødt til at bruge sine følelser og vække sin lyst, samtidig med at han gennemgår noget, der ikke er behageligt for ham. Objektiveringen i denne kliniske procedure foregår altså på flere måder og planer. Den indbefatter et samspil mellem krop og psyke, der trækker mange aspekter af mandens identitet og subjektivitet med sig. Blandt andre hans seksualitet. Mænds seksualitet Anders får gennem rummet at vide, at mænd tænder på pornoblade, derfor stilles de til rådighed her. På den måde selvfølgeliggøres en lyst vækket af porno gennem rummets materialitet og en bestemt forestilling omkring mænds seksualitet stabiliseres og reproduceres i en kontekst af klinisk institution (hospitalet). Pornoen tages for givet, men udstilles ikke offentligt. Det ville have været en ganske anden sag, hvis bladene havde været udstillet til udvælgelse i venteværelset sammen med andre tænkelige rekvisitter til antænding af seksuel lyst. Eller blot stod til rådighed som et blandt andre elementer indenfor døren til Herrerummet. Pornoens stille tilstedeværelse kan ses som en diskret normalisering af én bestemt måde at skabe lyst, mens andre ikke findes her. Perversitetens kliniske rum - side 42

44 Rummets indretning og accessories afspejler en dominerende opfattelse af mandlig seksualitet: manden har en dyrisk seksualitet. Den er styret af lemmet, der konstant er klar til udløsning, hvis manden udsættes for erotisk stimuli. Ud fra en sådan forståelse er det helt rimeligt at stikke en mand et sædprøvesæt og et gammelt pornoblad og forvente erektion og sædaflevering, han vil nærmest ikke kunne lade være. I Male Sexualities (Plummer 2005) beskriver Ken Plummer, hvordan denne opfattelse udgør grundlaget for det, han betegner som hegemoniske fortællinger om mænds seksualitet. De spænder vidt fra evolutionsteoretiske biologisk funderede forklaringsmodeller, konventionel sociologisk kønsrolleteori, feministiske perspektiver, terapeutiske studier, empirisk forskning, populærvidenskabelige bøger og beskrivelser af mandlig homoseksuel praksis. På tværs af alle disse mange retninger finder Plummer den samme essentialiserende forståelse af mænds seksualitet: It is powerful, natural, driven; it is uncontrollable; it is penis centered; it seeks to achieve orgasm whenever it can (Plummer 2005: 178). En opfattelse af, at alle mænd i bund og grund er ens og meget forskellige fra kvinder. En grundantagelse, der kategoriserer mænd og kvinder i hver sin ende af de maskuline og feminine poler. Mænd vil have sex kvinder vil have kærlighed. Det hårde mod det bløde. Det fine mod det rå. Følsomhed mod dyriske behov. Anders beskrivelse tyder dog på, at mandens lyst er en smule mere kompliceret: Det fungerer ikke for mig. Så kræver det altså lige sit talent vil jeg sige, at skulle aflevere den prøve. Han trækker altså på andre kompetencer end de rent dyriske reflekser for at kunne præstere en sædprøve. Der er mere i spil end et blik og et lem. Nyere teorier om seksualitet betragter ifølge Plummer fænomenet mere variabelt og centreret omkring socialt og kulturelt betingede indflydelser i højere grad end en enkelt biologisk legemsdel. Desuden er der flere følelser involveret: Male sexuality is most certainly not any single shared experience for men. It is not any single or simple thing at all but the site of any number of emotions of weakness and strength, pleasure and pain, anxiety, conflict, tension, and struggle ( ) Male sexuality cannot be reduced to the most popular meanings of sex acts, let alone to sex acts themselves. It becomes intellegible only if placed within actual histories of men s intimate relationships with others or the lack of them (Lynne Segal, citeret i Plummer 2005:180). Seksualiteten ses her som relationel, variabel og nuanceret. En opfattelse i tråd med ANT s blik for fænomer som noget der sker forankret i konkrete øjeblikke, relationer og rum. En mand er ikke bare en mand, der som alle mænd, kan lide porno. En mand er heller ikke bare sådan en, der kan eller ikke kan lide porno. Lysten er relationelt funderet og Perversitetens kliniske rum - side 43

45 ikke en essentiel egenskab indlejret i kroppen. Man kan måske sætte det sådan op, at mainstream blød porno er en slags maskulin variant af den romantiske novellegenre, der primært henvender sig til kvinder. Men det er jo ikke alle kvinder, der til alle tider og i alle sammenhænge tænder på f.eks. lægeromaner. Hvis man bad en kvinde producere en skedesekretprøve på kommando ved hjælp af en dildo og en lægeroman, ville det nok opfattes som en ekstremt provokerende kategorisering og reproduktion af stereotype kønsopfattelser. Mænds seksualitet er dog på sær vis stadig et legitimt mål for overfladiske og stereotype forventninger, selvom den nyere seksualitetsteori og forskning indikerer, at mænds lyst også handler om andet end sex; mere end penis, erektion og udløsning. Et interessant perspektiv er det indlysende, men relativt ubeskrevne forhold, at mænd og kvinders seksualitet måske ikke er så forskellige endda. Der er et meget stort overlap, hvor størstedelen af mænd og kvinder oplever seksualiteten ret ens, men yderområderne af forskellighed har været af større forskningsmæssig interesse (Schwartz & Rutters undersøgelser diskuteret i Plummer 2005:187). Derfor bliver det pudsigt nok radikalt at foreslå, at mænd og kvinder ofte oplever seksualiteten på samme måde, og at alle mænd ikke er ens. Den hegemoniske beskrivelse af mandlig seksualitet baserer sig på en ekstrem, der ikke har meget tilfælles med de mest udbredte måder, at opleve seksualitet på. Forfladigelsen af mænds sensibilitet sættes virkelig på spidsen i rummet til produktion af sæd. Den maskuline sensualitet og lyst forventes vækket og tilfredsstillet gennem gammel porno, og det seksuelle element i befrugtningen reduceres til klichéramt onani. Det mest naturlige i verden er forvandlet til en meget tarvelig situation (Mogens). Klinikken som voyeur Selvom Martin hver gang producerede sæden hjemme, satte det hele hans normalitetsopfattelse i perspektiv: Jeg ville bare gerne være normal. Det var sådan jeg havde det på det punkt. Jeg ville bare gerne kunne gøre det normalt, for det syntes jeg alle andre gjorde. Jeg bruger meget ordet normalt, jeg ved det godt. Altså, det skulle gå sin gang, vi besluttede at få nogle børn og så kom der nogle børn og det var dejligt. Fordi alt det der normale og det smukke bliver taget af det på et eller andet punkt ved det at vi siger fint nok, du kan ikke få børn og du skal have noget medicin og jeg skal aflevere en prøve og det bliver så klinisk (Martin s. 7) Det normale og det smukke er blevet klinisk, besværligt og grimt. Det var ikke det, de havde i tankerne, da de begyndte at tale om børn. De fleste forestiller sig, som Martin, at det er noget med, at man elsker hinanden og går i seng sammen, og pludselig er hun gravid, og man kan overbringe den store nyhed til omverdenen med glæde og stolthed. Nu Perversitetens kliniske rum - side 44

46 står man så i stedet og onaner på kommando. Det ville en normal mand ikke behøve at gøre. Mandens nedsatte sædkvalitet har bragt ham her, til dette rum, hvor sæden skal produceres, anbringes i en beholder og efterfølgende afleveres til gennemsyn, sortering og assisteret befrugtning. Det er altså ikke nemt, bare fordi det foregår derhjemme. Det er et spørgsmål om systematik, timing, og der medfølger tekniske anvisninger til klinisk onani: Det er noget med at kigge på uret og sige, jeg skal være der et minut over otte med denne her prøve og det tager mig så og så lang tid at køre derhen og det vil sige jeg skal begynde at hive i fjederen kl DER. Og det er. Det er fuldstændig urealistisk at skulle foretage sig SÅDAN NOGET så systematisk og så planlagt. og Den må ikke være forurenet af nogen som helst former for sæbe, dvs. du skal have vasket dine hænder, du skal have vasket din pik før du går i gang og den må ikke være forurenet af noget som helst overhovedet. Derfor så er det sgu ikke bare pissenemt, det er det ikke. (Mogens s. 5 & 21) Det er ikke noget, der plejer at foregå så systematisk, rationelt og sterilt. Det behandles lidt som at aflevere en urinprøve, men der er mere end de praktiske omstændigheder i spil. Det er noget andet det er mere intimt associationerne er nogle andre. For Mogens var det tillige en udfordring for hans stolthed og en situation. hvor han følte sig nedværdiget: Det er ikke det der med, at jeg har dårlig sædkvalitet, som skader mit selvværd, men det gør det også. Det gør det helt sikker, men det der er allerværst, det er situationen hvor jeg skal stå og producere en sædprøve. Altså det er der, hvor jeg virkelig skal undertrykke mit eget selvværd og min egen stolthed. Det er en helt håndgribelig situation, hvor du kan sige at: lige nu, der føler jeg mig ikke særlig meget værd. - Fordi det er på kommando og på klokkeslæt? Ja det er simpelthen sådan en jeg ved ikke om en kvinde kan forestille sig altså forestil dig, at du skulle onanere på kommando Og du ved, at personalet på hospitalet faktisk kan sætte sig ned og sige: ham der, han kommer kl. otte og afleverer så han er i gang nu. De kan sætte sig ned til morgenmødet med en kop kaffe og kan se, at de her 20 mand, som er i behandling med deres koner, de står og onanerer alle sammen lige nu derhjemme. Og min kone var i værelset ved siden af. Vi havde prøvet første gang at være to om det og om hun lige. Om vi ikke kunne gøre det lidt hyggelig og det var bare SÅ utrolig akavet en situation at jeg tænkte, det må jeg bare gøre alene det her. (Mogens s 11) Noget, der er rart under de rette omstændigheder, føles væmmeligt og akavat under disse. Noget, der kunne være pikant i en sensuel sammenhæng, bliver perverst i en klinisk forbindelse. Seksualiteten tilsmudses af de sterile rammer og det praktiske formål hvad enten det foregår på hospitalet eller derhjemme. Den rationelle, offentligt tidsbestemte Perversitetens kliniske rum - side 45

47 onani affortryller og tvangsbesjæler på en og samme tid både sæden og den seksuelle lyst substans og følelse uløseligt sammenviklet, selv i dette medicinske garn. Noget man normalt foretager sig privat, uset og ofte hemmeligt, er nu lægeligt ordineret som en del af en medicinsk behandling. Det kliniske har grebet ind i det intime, helt ind i den seksuelle lyst - ind i den erotik, der foregår i fantasien. Der er noget pornografisk ved en sådan mekanisering af udløsning. Noget prostitueret over en så formålsrationel anvendelse af onani. Noget perverst over sammenblandingen af seksualitet og klinik. Klinikken bliver en blind voyeur, der udleverer sædprøve-sættet med lukkede øjne og modtager resultatet med bortvendt blik. Voyeuren lader som om, der ikke er noget seksuelt i at producere en sædprøve og kræver måske samtidig, at manden kan glemme, at der er noget klinisk i det, når han gør det. En voyeur forstås som regel som en, der hemmeligt iagttager andre foretage sig noget privat gerne intimt for at opnå en seksuel tilfredsstillelse eller pirring. Et vigtigt element er anonymiteten og voyeurens skjulte status. Den, der ser, dominerer den, der ses på, men objektet ved det ikke endnu. Begrebet bruges dog også som metaforisk beskrivelse af andre former for iagttagelser f. eks. Sociologen som voyeur (Irvine 2003) eller Benjamins beskrivelse af den urbane Flaneur, der iagttager livet i byen (Featherstone 1998). Der er der ikke noget eksplicit seksuelt på spil i hvert fald ikke for voyeuren selvom det, der foregår, godt kan have en seksuel natur. For at der kan være tale om voyeurisme, skal der dog klassisk set være et element af noget hemmeligt, enten den skjulte natur af det der iagttages, eller det at det iagttages i det skjulte. Den nonchalante Flaneur, der diskret betragter mere eller mindre tilfældige begivenheder en passant og måske noterer sig et væld af detaljer. Sociologen, der deltager i det observerede, i håb om at genstanden glemmer forskerens tilstedeværelse. Overvågningskameraet i loftet vi ikke er opmærksomme på. Jeremy Benthams berømte men aldrig gennemførte plan om fængslet Panoptikon 21, arkitektonisk indrettet til uset (men ikke hemmelig) overvågning af alle indsatte. Her på klinikken er der ingen hemmeligheder. Ingen ser uset noget skjult. Der er ingen overvågning. Der er ingen tilfredsstillelse af seksuel natur gennem blikket. Alligevel er der et element af voyerisme. Det er en voyerisme, der foregår for voyeens indre blik. En overvågning, ikke via øjet, men gennem sindet. Voyeuren ser ikke mandens intime handlinger, men han føler sig alligevel betragtet, overvåget og udleveret. Voyeuren ved, hvad manden laver ser ham i sin fantasi det forestiller han sig i hvert fald. Objektet føler sig set, selvom ingen kigger. Det minder om Benthams intention med Panoptikon "a new mode of 21 Foucaults begrebsliggørelse af fænomenet Panoptikon (Foucault 2002) har gjort Benthams planer og ideer til fasttømret metafor for moderne disciplinering og overvågning. Perversitetens kliniske rum - side 46

48 obtaining power of mind over mind, in a quantity hitherto without example"(bentham 1995) bortset fra, at det, der er tale om her, ikke er kvantitet af dominans, men kvaliteten af det, der domineres. Her på klinikken, hvor seksualiteten er tømt ud af reproduktionen, steriliseret og transformeret til systematisk onani. Klinikken som voyeur trænger ind i og dominerer den tilsidesatte seksualitet, men der er ingen hensigt bag. Klinikken har ingen dagsorden om overvågning, intet ønske om mental befamling af manden, der onanerer. Den er slet ikke interesseret. Det er blot noget, der sker. En utilsigtet bivirkning ved en medicinsk procedure. Foucaults allestedsnærværende magt og særligt her på klinikken: biomagt kommer til udtryk som en henkastet, uintenderet og uinteresseret ting der sker, mens man prøver at opnå noget andet. Formålsrationaliteten 22 dominerer og sensibiliteten underkastes, ikke med vilje, men med lige gyldighed. Foucaults berømte begreb: Biomagt omhandler netop en styringsmekanisme af borgernes livsførelse, der som al magt hos Foucault er upersonlig og alligevel styret af en intentionalitet. Intentionaliteten er dog ikke nødvendigvis en ovenfra-og-ned-magtudøvelse, men mere et spørgsmål om de involverede protagonisters handlingsretninger og styrkeforholdet imellem dem(heede 1997:39). På den måde er det nærliggende at sammenligne med Latours opfattelse af intentionalitet, og hvorfor noget sker. Latours opfattelse af aktanters ligeværdighed, formuleret som symmetriprincippet indebærer, som beskrevet i det videnskabsteoretiske afsnit, at et menneskes agens ikke vægtes højere end en genstands. De er aktanter på lige fod i netværkets konkrete mylder af muligheder. Det betyder på radikal vis, at menneskets handlekraft ikke indbefatter intentionalitet i en særligt menneskelig form, som vi er vant til at tage for givet. I hvert fald ikke som analytisk udgangspunkt for forståelse af en konkret situation eller handling (Olesen & Kroustrup 2007:84). En handling kan bedst begribes, hvis man ser på de muligheder,aktanter i netværket giver hinanden, og ansvaret fordeles derfor også symmetrisk som en egenskab ved den konkrete situerede relation. Lige på det punkt har han noget til fælles med Foucault, der også vægter de konkrete analyser i en grad, der ligger meget tæt på ANTs symmetriprincip. Foucaults projekt går i Dag Heedes opsummering ud på følgende: Selvet skal berøves dets aura af selvfølgelighed, liv og natur, og underkastes historiceringsprocesser, der betoner dets diskontinuitet. Og subjektiveringen skal undersøges i konkret og materiel forstand: hvordan kroppe, mangfoldige organismer, kræfter, energier, materialer, drifter og tanker gradvist og konkret konstitueres som subjekter (Heede 1997:18). 22 Max Webers idealtyper for social handling og rationalitetsformer(weber 2003) kommer jeg nærmere ind på i afsnit 5.3 Intimitetens Rum. Her vil jeg blot nævne, at formålsrationaliteten er den form, hvor handlingen udelukkende er et middel til at nå et mål Perversitetens kliniske rum - side 47

49 I denne analyse af klinisk onani kan man sige, at den kontrol og magt, der kommer til udtryk, er et produkt af situationen. Når alle disse artefakta og aktanter er til stede i rummet, sker der noget, og noget af det er meningen, andet opstår bare. Det kan anskues som en magt eller dominans, men uden egentlig planlægning, styring og kontrol, andet end den kontrol der opstår temporalt tid, sted, tilstedeværelser skaber relationelle muligheder for et fænomens materialisering. Ubehaget ved denne form for voyerisme er ikke bare et andet udtryk for det Freudianske over-jeg, eller den evne til rolleovertagelse Mead betegner som den generaliserede anden : evnen til at se sig selv udefra med et samfundsmæssigt blik (Mortensen 2001:130). Det er ikke blot ubehaget ved at overskride det klassiske onani-tabu i al hemmelighed, mens man frygter at blive opdaget, eller mens man nærmest iagttager sig selv gøre noget fordækt. Der er en tilstedeværelse af en konkret anden én der er vidende om, hvad der foregår. Hvis man skulle diskutere det med Goffmans teatralske metaforer for social samhandling, frontstage og backstage, hvor repræsentationen af selvet foregår aldeles forskelligt, afhængig af hvem der ser på (Harste & Mortensen ), kunne man sige, at selvom døren lukkes, er der intet backstage. Selvom onanien foregår derhjemme, er hjemmet blevet en del af den kliniske scene, fordi handlingen er et bestillingsarbejde. Et andet meget afgørende element i situationen, som bringer voyerisme og overvågning på bane, er den vurdering af sædens kvalitet, der følger. Sæden skal bedømmes af andre som værende egnet eller uegnet til befrugtning af ægget. Det er sandsynligvis en anden sag, når en sæddonor afleverer sin supersæd på sædbanken. Han er der af eget valg, fordi han er en rigtig god avlshingst, mens det modsatte er tilfældet for en mand, hvis sædkvalitet er tvivlsom. Oplevelsen er derfor forankret i konteksten, herunder selvets kontekst (Cussins 1996:577), den konkrete situation personen er i lige nu og kan derfor ikke begribes isoleret. Senmoderne synd Det perverse, det afvigende er oftest defineret ved det unaturlige. Seksualitet uden det formål at opnå befrugtning. Parring uden afkom. Lyst uden reproduktion. Homoseksualitet, sodomi, onani, omgang med børn, dyr eller døde. Sex for en afsporet fornøjelses skyld. Her vendes det nærmest på hovedet. Onani og porno, der tidligere ansås som umoralsk og medvirkende til at undergrave familien 23, er nu et redskab til afhjælpning af ufrivillig barnløshed. Det, der forekommer perverst ved situationen, er ikke pornografien eller onanien. Det er ikke det, der er tabuet, det er fraværet af fornøjelse. Det er den samtidige tilstedeværelse af påkrævet lyst og undertrykt ubehag. Det er den direkte kob- 23 Se for eksempel Pornography and Male Sexuality for flere beskrivelser af de frygtede konsekvenser af porno på ægteskabet som institution (Kimmel (2005) s. 76) Perversitetens kliniske rum - side 48

50 ling mellem ejakulation og befrugtning. Der er ingen parring af kroppe, kun kønscellerne mødes på en videnskabeligt arrangeret date, de skal blot afleveres af deres forældre i en passende tilstand og beholder. Seksualiteten taber sin uskyld i mødet med sit formål. Den er ikke smuk, blot nødvendig. Et middel til at nå et mål. Den er på tålt ophold i klinikken. En ligegyldig og uværdig detalje i den medicinske parringsakt. Det går simpelthen ikke an for senmoderne mennesker! En tid hvor den seksuelle fornøjelse højlydt og iøjnefaldende kræver sin plads. Den senmoderne synd er mangel på nydelse, og synd medfører stadig skam. Baumann beskriver det senmoderne menneske som en sansejæger, der konstant er på udkig efter nye sensuelle oplevelser (Baumann 1998:23). Det handler om oplevelser af sanselig karakter. Om at nyde. At mærke. Om underholdning. Spænding. Adspredelse og afveksling. Især på det seksuelle område. Erotikken og den seksuelle lyst er frakoblet selve sex-aktens reproduktive formål (samt idealer om varige parforhold og kærlighed) og er i det senmoderne sit eget formål. Erotik for erotikkens skyld. Begæret er et begær efter at opleve mere begær, lyst til at føle mere lyst, trang til at opsøge flere oplevelser. Der er en nydelsespligt ikke bare en nydelsesfrihed - man forventer af sig selv, og det forventes fra samfundets side, at man er i stand til konstant at indoptage nye indtryk og oplevelser af sanselig karakter. Ellers er man uegnet 24. Man har ikke tilstrækkelig livskraft, man føler og lever ikke stærkt og farverigt nok. Ifølge Bauman (1998:24) kendetegnes det postmoderne ved denne konstante higen efter oplevelser, og i seksuel sammenhæng især efter orgasme, der er løftet ud af enhver kobling til tradition, moral eller kærlighed. Men det, der foregår på klinikken, er noget andet. Reproduktionen har forrang, hvilket på anakronisk vis bringer os tilbage til det moderne samfunds opfattelse af seksualiteten som et middel til artens overlevelse og den enkeltes udødelighed (Bauman 1998:25). Giddens tematiserer også seksualitetens tidligere evne til at knytte sociale bånd, såvel som opnåelse af nydelse. Koblingen mellem reproduktion og seksualitet transcenderede individets øjeblikkelige tilværelse og satte det i forbindelse med både dets mortalitet of dets uendelighed ved at knytte mennesket til andre generationer, historien og en symbolsk samfundsmæssig orden (Giddens 2003:264). Måske er det anakronisk, men det findes her, dog på en klinisk-postmoderne-moderne måde. Traditioner brydes i forhold til det ekstremt videnskabeligt tekniske paradigme handlingen foregår indenfor og de midler der tages i brug for eksempel pornoen. Den førhen så truende porno er assimileret i klinikkens rationale. Men formålet er traditionelt: 24 Unfit er den term Bauman benytter. Han sætter Fitness op imod begrebet Health, som indikerer arbejdsdygtighed. Fitness derimod indikerer en form for livsduelighed (Bauman 1998:24). Perversitetens kliniske rum - side 49

51 manden overvinder sit ubehag for familien, kærligheden, kvinden og barnets skyld. Pornoen er for familiens skyld. Manden bruger ikke pornoen, den bruger ham. Præstation og fornedrelse Karsten beskriver også, at det fylder meget at skulle aflevere sæd til befrugtning. Det har egentlig aldrig været et problem, men han tænkte meget på, hvad der ville ske hvis prøven var blank altså hvis der ikke var nogen svømmere - dvs. hvis der ikke var nogen sædceller, og han skulle lave en prøve til. Eller hvis han bare ikke kunne lave en sædprøve og skulle have suget sæden ud ved et indgreb. Det var han bange for, selvom det aldrig skete. Han oplevede, at forholdene nogle steder var gode, men på de private klinikker, han havde været på, var de meget ringe. Der kunne man blive henvist til et almindeligt toilet og gå igennem venteværelset med sin sæd i en beholder bagefter, mens alle kunne se det, og aflevere den til personalet i receptionen - der ofte var ufaglært. Man tænker bare, ja, det er da godt at man har gravet skyttehuller for ellers er det her jo fuldstændig grotesk ikke. Rent faktisk så føler man jo som mand, at det skal være i orden. Det skal jo være der. Det er jo det, en mand skal gøre. Så det virkede delvist ydmygende under de der forhold vil jeg sige. Så kan man da sige lidt til sig selv, sige ho ho, grine lidt og sige: jeg er da heldigvis en rigtig mand. Jeg kan da gøre det hvor det skal være. Det kan man så være glad for. Hvis man har været i mange fertilitetsbehandlinger som mand, så kan man det der og det kan man så gå og grine af og synes, at så er man da i hvert fald god på den måde. (Karsten s. 10) Selvom sæden er af så lav kvalitet, at det i Karstens tilfælde er nødvendigt med mikroinsemination, er der stadig et element af prestige i at kunne aflevere den. Og at kunne aflevere den i en tilstrækkelig kvalitet og mængde på det rigtige tidspunkt. Seksuel duelighed er et vigtigt element i hegemoniske forestillinger om mandighed. Kimmel beskriver de normative forventninger til mænds potens i bogen The Gender of Desire: The norms of masculinity, after all, require that men should want sex all the time, and produce instant and eternally rigid erections on demand (Kimmel 2005 :84). Karsten knytter også produktionen af en sædprøve til det at være en rigtig mand. Det er noget, en mand skal kunne gøre, og det kobles til mandig styrke via militære referencer til gravning af skyttehuller. Ydmygelsen genforhandles og oversættes således til en særlig kompetence, mænd i fertilitetsbehandling udvikler: De kan præstere en sædprøve, hvor det skal være! Sæden er knyttet til succes og fiasko, nydelse og skam og viklet ind i maskulinitetsoplevelsen på en måde, der angår mandens selvværd. Det er en bedrift at overvinde ydmygelsen og ubehaget og gøre det, der kræves af ham. Det er en præstation og en succesoplevelse, når det lykkes. Samtidig er det grotesk, ydmygende og under hans værdighed at gøre det. Ambivalensen dukker op igen. De mange modsatrettede følelser, krav, forventninger og nødvendigheder placerer manden i net af konfliktfyldt indre væren. Det at være en mand - i dette rum, i det konkrete nu, midt i denne proces - fremstår som en kompleks og po- Perversitetens kliniske rum - side 50

52 tentielt sårbar aktørposition 25. Han indgår i forbindelser med andre aktanter på multiple måder, hvoraf flere af dem sætter hans identitet på spil. Nogle af dem er til fysisk tilstedeværende objekter, mens andre relationer er til materialiter, diskurser, begivenheder og forestillinger i andet tid og rum. Stolthed, selvværd, seksualitet, mandighed, chancen for succes, den måske lykkeligere fremtid og samliv er alt sammen i fokus her i rummet, hvor alle ved, at manden står og onanerer lige nu. Der er meget på højkant, hvis der ikke er sædceller nok, og proceduren skal foregå en gang til. Nu går vi fra onani til parrets seksualitet. Mange af de refleksioner der har været i spil i dette kapitel, kan belyse aspekter af intimitet, som vi ser på i det næste. 25 Jeg bruger termen aktørposition - inspireret af begrebet subjektpositioner idet jeg mener det bedre rummer den relationelle tankegang fra ANT. Perversitetens kliniske rum - side 51

53 6. Intimitetens mange rum At interviewe mænd om sensitive emner var nogle gange nemmere, end jeg forestillede mig. Da jeg for eksempel i det andet interview stillede Torben åbningsspørgsmålet og fik en eksemplarisk beskrivelse af nogle af sexlivets faser under forsøg på befrugtning: - Så tror jeg egentlig, at det, jeg godt kunne tænke mig at starte med, det er baggrunden for, at dig og din kone har været i fertilitetsbehandling. Bare lidt om hvordan det foregik, og hvad der skete og sådan noget. Det er jo en længere historie. For 5 år siden er det jo nu begyndte vi at prøve at få børn. Vi startede sådan i det små og det var egentlig meget hyggeligt derhjemme. Det var sådan: sker det så sker det, det er fint. Vi havde lagt p-pillerne og der gik et år, og så begynder vi at blive sådan lidt, altså det kan godt være det var før i virkeligheden, men der gik i hvert fald et stykke tid og vi begynder at blive lidt desperate. Hvorfor fanden sker der ikke noget? Og så begyndte vi på ægløsningstest og alle de her forskellige ting og der skete stadigvæk ikke noget og så var det pludselig ikke sjovt mere. Jeg hader personligt de der ægløsningstest, det er frygteligt at det er sådan: så er det nu! At man skal komme ind under dynerne, det var ikke særlig sjovt synes jeg. (Torben s. 2) Fra natur til teknik Før sæden testes, inden parret opdager, at det skal have hjælp til at opnå en graviditet, er der en periode af kortere eller længere varighed hvor ønsket om at få et barn fører mand og kvinde sammen i hyppig seksuel forening. Sker det så sker det-fasen kan kendetegnes ved en form for uskyldig meningsfyldthed: Håb og glæde og sjov og spas (Torben s. 7). Den seksuelle fornøjelse og formål går op i en højere enhed, der opleves som naturlig, autentisk og inderlig. Efter en tid uden resultat bliver det med Martins ord: lidt mere hverdag igen den seksuelle hyppighed aftager og lander på et mere normalt niveau. (Martin s. 12). Når det så ikke fører til befrugtning, indleder parret let desperat en fase med målrettet seksuel aktivitet omkring tidspunktet for ægløsning. Torbens beskrivelse af overgangen fra sker det, så sker det til Nu skal det være! ligner mange af de andre informanters og viser, at seksualiteten kommer under et stærkt pres, når der skal præsteres en befrugtning, og seksualiteten skal foregå på bestemte tidspunkter. Med Nu skal det være-fasen kommer der timing og system i tingene. Det er ikke så meget for sjov, det er faktisk ikke sjovt mere, og formålet er helt i fokus: Ægløsningstestperioden - det er sådan lidt frustration. Kvinden går ud og tisser på en strimmel og hvis den viser et eller andet så har hun lige haft ægløsning, og så er der et døgn eller sådan noget, og så skal man Intimitetens mange rum - Side 52

54 gerne have afleveret sæden. Det bliver sådan meget: nu er det nu!-agtigt og det er bare ikke særlig hyggeligt. Vores seksualitet var jo styret af kalenderen i virkeligheden, i stedet for lysten. (Torben s. 7) Ægløsningstesten, som bruges af flere informanter, er et teknisk hjælpemiddel i fertiliseringsprocessen. Det kan tillige anskues som et agerende artefakt i informantens liv. Et artefakt, der helt konkret og symbolsk sætter en ny dagsorden. En målrettet tissetår på en videnskabeligt udviklet strimmel, kaster med eksponentiel fart det elskende par ind i en ny verden, et nyt paradigme, en ny virkelighed. Der kommer en anden tidsopfattelse i spil. En naturlig cirkulær opfattelse af kvindens cyklus ligger implicit i oplevelsen af sker-det-så-sker-det fasen. For selvfølgelig sker det, tænker parret. Det sker, hvis man har sex ofte. Hvis man har sex, når man har lyst, for naturen er således indrettet, at en kvinde er lettere seksuelt opstemt under ægløsning og mere attraktiv for manden. Det er videnskabeligt bevist igennem adskillige undersøgelser om f.eks. dufthormoners virkning og stripperes drikkepenge i forhold til deres cyklus osv. Om det virkelig er sådan, det forholder sig, er specialet uvedkommende. Det væsentlige er, at det er en udbredt forståelsesmatrice og dermed grundlæggende for mange menneskers oplevelse af sex-for-at-få-børn. Det giver lysten mening at tænke, at formålet vækker lyst. De to fænomener har en synergi, og naturmenneskene foretager sig noget rent, uskyldigt, dejligt og rigtigt. Noget, der afføder en fornemmelse af ægthed, autenticitet, naturlighed og romantik. Når parret så mister tålmodigheden med naturtilstanden og kalder den lineære tid og teknikken til hjælp, er der en form for syndefald på spil. De har mistet tilliden til kroppen. De tror ikke længere på dens fornemmelser. De forventer ikke selv at kunne mærke deres frugtbarhed. En ny matrice træder i kraft. Nu er det ikke et spørgsmål om at forlade sig på instinkter, drifter og naturens orden. Nu træder vi ind i en målrationelt styret teknisk forståelse af, hvordan man opnår et mål, der forventes at bibringe livet større mening. Lysten underlægges kalenderen og sættes i spænd med en form for kalkulerbarhed af kroppens faser og muligheder, der trods sin tilsyneladende enkle hjælpsomhed har egenskab af en trojansk hest. At gå så direkte efter målet skal vise sig at kompromittere meningen. Egentlig er det ikke afgørende, om parret anvender testen, man kan jo faktisk bare regne sig frem til det, siger Mogens, som i det følgende ved hjælp af billederne, beskriver effekten af kalenderstyret seksualitet på parforholdet. Intimitetens mange rum - side 53

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere