Enhedslistens årsmøde Enhedslistens firetyvende årsmøde. Årsmødehæfte 3

Transkript

1 Enhedslistens årsmøde 2013 Enhedslistens firetyvende årsmøde Årsmødehæfte 3

2 Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens 24. årsmøde. Forude venter 3 spændende dage. Du sidder her med det samlede materiale, som skal behandles på Enhedslistens 24. årsmøde. På dette årsmøde er der flere delegerede, suppleanter, gæster og aktivister end nogensinde før i Enhedslistens historie. Vi har flyttet lokale for at få mere plads, men måske bliver det alligevel lidt trangt. Tænk det som en glædelig begivenhed og lad ikke dette overskygge den fantastiske situation vi er i som parti. En mangfoldighed af mennesker ser i dag Enhedslisten som det eneste rigtige sted for dem. Det er vi naturligvis rigtig glade for. Men denne udvikling kan ikke ses isoleret fra, at vi har en regering som har svigtet og som kaster en skygge ind over os, der var med til at bringe den til magten. Dette årsmøde skal bruges til at kaste den skygge bort og skabe nyt håb for de hundredtusinder mennesker, som er endt i frustration og resignation over regeringens politik. Det skal bruges til at diskutere vigtige interne spørgsmål, vedtægtsændringer og hvordan vi organiserer dagligdagen i partiet. Det skal bruges til at starte principprogram-diskussionen: Hvordan ser den socialisme ud, som vi kæmper for? Og det skal bruges til at diskutere EU hvordan styrker vi EU modstanden mest muligt. Det er der fremlagt to forskellige svar på, der har været en vejledende urafstemning i afdelingerne, og nu skal årsmødet så tage stilling. Vi vil sammen gøre dette årsmøde til en god oplevelse. På vegne af Forretningsudvalget Bruno Jerup PRAKTISK INFO om årsmødet 2013 Sådan kommer du til årsmødet Årsmødet foregår som noget nyt i år på Docken, Færgehavnsvej 35, København Ø. Se kort på side 4. Kulturkajen Docken ligger ved den gamle Nordhavn på Østerbro direkte ud til Øresund. Der vil blive indsat shuttle-busser fra Østerport station, så alle er sikre på at kunne finde ud i de nye omgivelser. Alle delegerede vil desuden modtage en mail med kort og vejledning i at finde derud. Københavnere opfordres til at tage en cykeltur, så dem, der ikke har den mulighed, er sikret hurtig plads i bussen. Prisen for deltagelse Prisen for at deltage er 550 kr, som din afdeling betaler. Pengene trækkes fra afdelingens konto ugen inden. Der udleveres blanketter til rejserefusion på årsmødet, og rejserefusionen udbetales efter årsmødet. Der vil altså ikke være mulighed for at få refunderet rejseudgifter under årsmødet. Mad Under mødet er der aftensmad fredag samt frokost og aftensmad lørdag. Søndag er der mulighed for, at provinsboere der skal hjem med toget, kan tage en madpakke med. Under mødet kan man desuden købe frugt og snacks. Der er dankortautomater, men de kan som bekendt være drilske, så det er en rigtig god idé at medbringe kontanter til caféen og baren lørdag aften. Overnatning Fristen for at tilmelde sig overnatning var den 10. april. Har du ved en fejl ikke fået tilmeldt dig, skal du kontakte landskontoret hurtigst muligt. Vi vil i så fald prøve at skaffe dig plads til overnatning i sovesal. Papirer Husk at medbringe hæftet her til årsmødet. Vi har selvfølgelig ekstra eksemplarer liggende, skulle du glemme det, men der er ikke nok til alle, så sørg endelig for at tage dit eget hæfte med. Årsmøde

3 Guide til årsmødet Årsmødet er Enhedslistens øverste myndighed og stedet, hvor uenigheder diskuteres og afgøres. Det er også en lang række traditioner og procedurer, som godt kan være lidt uoverskuelige, hvis ikke man har prøvet det før. Vi bringer her en kort guide til nytilkommere og andre, som gerne vil rustes til den øvelse i partidemokrati, som årsmødet er. Konstituering Fredag starter med konstitueringen. Her fremlægger dirigenterne deres plan for afvikling af årsmødet, så det er her, du skal være vaks ved havelågen, hvis du mener, planen skal ændres. Du kan se i forretningsordenen, hvornår der er deadline for ændringsforslag til dagsordenen. Beretninger Det er også om fredagen, hovedbestyrelsen og folketingsgruppen aflægger beretning for det forløbne år. Herefter er der fri debat, hvor alle kan kommentere den generelle retning, partiet har taget, eller komme på banen med mærkesager, man f.eks. mener er blevet overset eller lignende. Hovedforslag og indkomne forslag Hovedforslagene handler i år om kommunalvalget, spørgsmålet om opstilling til EU-parlamentet og den videre proces med Enhedslistens principprogram. Herudover er der kommet en hel del indkomne forslag. Til flere af forslagene er der kommet en hel del ændringsforslag, og debatten om hvert forslag handler ofte om argumenterne for og imod ændringsforslagene. Når debatten er slut, skal der stemmes om alle ændringsforslagene. Det kan være en temmelig kompliceret procedure, når nogle ændringsforslag f.eks. gensidigt ophæver hinanden, så her gælder det om at holde ørerne stive og følge den plan for afstemningerne, som dirigenterne og årsmødet er blevet enig om. Vedtægtsændringer Årsmødet skal i år både tage stilling til en redaktionel gennemskrivning af vedtægterne forslag 8.1 samt en række ændringsforslag til vedtægterne. Derfor er vedtægterne sat på dagsordenen både lørdag og søndag. Vigtigt om ændringsforslag Som det fremgår af hæftet her, har hovedbestyrelsen taget stilling til mange de ændringsforslag, som er indkommet til hovedbestyrelsens egne hovedforslag. I de tilfælde, hvor det er blevet krævet på det pågældende hovedbestyrelsesmøde, er hovedbestyrelsens indstilling suppleret med stemmetal. Forslag, som hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, vil der ikke blive stemt om på årsmødet, med mindre det bliver krævet på årsmødet. Det er hovedbestyrelsens ansvar på forhånd at have sikret sig, at forslagsstillerne til de forslag, hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, er indforståede og har godkendt, hvis hovedbestyrelsen evt. har foreslået mindre ændringer. Delegerede, der ønsker at opretholde oprindelige ændringsforslag eller ønsker afstemning om forslag som hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, skal meddele dette til dirigenterne senest fredag d. 26. april kl Forslag, som hovedbestyrelsen ikke tilslutter sig, vil alle blive sat til afstemning på årsmødet. Workshops og tema-debatter I år vil vi desuden bruge tid på noget nyt: Både fredag aften og lørdag eftermiddag vil vi udnytte det potentiale vi har, når af Enhedslistens gode hoveder er samlet. Vi vil give os selv plads til at diskutere mere med hinanden og til at lade flere deltage i debatten. Derfor dropper vi i nogle timer den stive talerstolsform, og diskuterer i stedet på kryds og tværs i mindre fora. Det er et eksperiment tag godt imod det! Til sidst et godt tip Overvejer du at sige noget på talerstolen, så skriv dig på talerlisten, så snart der åbnes for debat. Talerlisten lukkes stort set altid med det samme, så hvis du venter, til du er helt sikker på, hvad du vil sige, eller til du har hørt de andre debattører, er det for sent. Du kan altid trække dig igen, hvis du fortryder, eller hvis andre har sagt de guldkorn, du havde tænkt dig at berige forsamlingen med. Men du kan ikke skrive dig på listen, så snart den er lukket. God fornøjelse! 4 Årsmøde 2013

4 Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR ÅRSMØDE Ændringsforslag til dagsorden Ændringsforslag til dagsorden Endeligt forslag til dagsorden for Årsmøde Forretningsorden for Enhedslistens årsmøde Hovedbestyrelsens beretning Fremmødestatistik Andre beretninger Beretning fra Lovudvalget UDVALG Beretning fra arbejdsmiljøudvalget 2012/ Beretning for boligpolitisk udvalg Beretning fra Energipolitisk udvalg Beretning for Enhedslistens EuropaPolitiske Udvalg (EPU) Beretning for Fagligt Landsudvalg Beretning fra handikap-politisk udvalg Beretning fra internationalt udvalg marts 2012 marts Kvindeudvalgets årsberetning Beretning fra Miljø- og trafikpolitisk udvalg Beretning for Enhedslistens Palæstina-udvalg Beretning fra socialpolitisk udvalg Queerudvalgets årsberetning Årsberetning Ældrepolitisk udvalg Faglige netværk Beretning fra HK-netværket til Enhedslistens årsmøde Årsberetningen for Enhedslistens Journalistiske Netværk Pædagogisk netværk Beretning fra Rød Fond til årsmødet Enhedslisten klar til valg i kommuner og regioner ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg ÆF til Enhedslisten klar til valg EU-parlamentsvalg i Enhedslisten opstiller til EU-parlamentsvalget i Enhedslisten opstiller ikke til EU-valget i Baggrundspapir 27 Urafstemningsresultat 27 Resultatet af undersøgelse om EU-opstilling Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram ÆF til Vedtagelse om Enhedslistens principprogram Baggrundspapir. Debatoplæg til Enhedslistens programdebat 35 Del 1: Enhedslisten er imod kapitalisme 36 Del 2: Grundlæggende principper for vores socialisme 38 Del 3: På vej mod socialisme 39 Del 4: Demokrati og frihedsrettigheder Organisationsudvikling Workshops om Enhedslistens organisation Årsmøde

5 40 7. Indkomne forslag Enhedslisten og regeringen ÆF til Enhedslisten og regeringen ÆF til Enhedslisten og regeringen Forslag til udtalelse om demokrati til Enhedslistens årsmøde ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati Forslag til udtalelse om demokrati og revolution ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati og revolution ÆF til Forslag til udtalelse om demokrati og revolution Enhedslisten heldagsskolen og pædagogikken Folkeskolen og pædagogisk praksis og ÆF til begge forslag ang. pædagogik og folkeskolen Forslag om pædagogisk program Enhedslisten vil forbyde køb af seksuelle ydelser Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Forslag om lokal valuta og timebanker Forslag om Netavis ÆF til Forslag om netavis Enhedslisten vest for hovedstaden skal styrkes Forslag om bedre præsentation af kandidater til vedtagelse på årsmødet: ÆF til Forslag om bedre præsentation Forslag ang. principprogram ÆF til Forslag ang. principprogram Forslag til det nye principprogram Forslag til det nye principprogram Vedtægtsændringer ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. HB til urafstemning ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. Regionsvalgte ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. Provinskandidater ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. HBs suppleantliste ÆF til ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. HBs suppleantliste ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. Årsmødevalgte ansatte ÆF til 8 Folketingskandidater. Provinskandidater ÆF til 8 Folketingskandidater. Urafstemning i forb. m. valg ÆF til 11 Rotationsordning. Fra 2 til 4 år ÆF til 11 Rotationsordning. Ansatte ÆF til ÆF til 11 Rotationsordning. Ansatte ÆF til 12 Partiskat og økonomi (5 forslag) ÆF til 12 Partiskat og økonomi ÆF til 12 Partiskat og økonomi ÆF til 12 Partiskat og økonomi ÆF til 12 Partiskat og økonomi ÆF til 12 Partiskat og økonomi Vedtagelse af kandidatliste Resultatet af den vejledende urafstemning 70 Kandidatliste 70 Urafstemningsresultat til Folketinget opstillede til hovedbestyrelsen Arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan Regnskab og budget ÆF til budget ÆF til budget 94 Bemærkninger fra regnegruppen Øvrige opstillede Ændringsforslag til vedtægter Gennemgang af vedtægterne Der indføres stk.-betegnelser i alle længere er Rent sproglige rettelser Sproglige præciseringer og tydeliggørelse af teksten Juridiske præciseringer som følge af praksis Flere kandidatlister Enklere rotationsordning Lovudvalget skifter navn 58 Vedtægter, ændringsforslag og kommentar 6 Årsmøde 2013

6 1.1 FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR ÅRSMØDE 2013 Med mindre nogen ønsker at opretholde dette forslag, vil det blive trukket til fordel for 1.2. Fredag 26. april kl Indskrivning Åbningstale og konstituering m.m Den politiske situation, hovedbestyrelsens beretning, folketingsgruppens beretning og debat Pause Aftensmad Organisationsudvikling workshops og cafe-seminar Lørdag 27. april kl Kommunalvalg EU-parlamentsvalg i Debat Summemøder Afstemning Frokost Principprogram Tema-debatter i mindre fora Debat og afstemning Pause Indkomne forslag Vedtægter - herunder sproglig og juridisk gennemgang Fremlæggelse af kandidatudvalgets indstilling Middag Musik og fest Søndag 28. april kl Vedtagelse af kandidatliste 10. HB-valg Arbejdsplan Regnskab og budget 13. Valg af kritisk revisor og til Rød Fond og lovudvalget Praktisk information Præsentation af det valgte HB Afslutningstale Ændringsforslag til dagsorden Side 4 Forslag til Punkt 1.1 Dagsorden (eller direkte til 7.2 og 7.3) Årsmødet tager ikke stilling til forslagene 7.2 og 7.3. Både forslag 7.2 og 7.3 indeholder gode elementer. Men debatten om demokrati er fejlplaceret på dette Årsmøde. Indholdet af debatten er identisk med vigtige dele af den programdebat, som vi først skal konkludere på om et år. Vi har derfor ikke behov for at klargøre vores holdning til demokrati og demokratiske rettigheder. Tværtimod kan det nemt forstørre et ikke særligt stort problem, hvis én demokrati-udtalelse opnår et lille flertal. Stillet af Anders Hadberg, Nørrebro Park Hovedbestyrelsen tilslutter sig ikke. (Stemmetal på HB-mødet: For 13/imod 5/undlader 2) Ændringsforslag til dagsorden Side 4 Fredag d. 26.april kl Nuværende: pause ændres til: debat Nuværende: Organisationsudvikling-workshops m.v. ændres til: - fortsat debat. Stillet af Ole Waagensen, Lolland Hovedbestyrelsen tilslutter sig ikke. (Stemmetal på HB-mødet: For 13/imod 2/undlader 3) Årsmøde

7 1.2 Endeligt forslag til dagsorden for Årsmøde 2013 Fredag 26. april kl Indskrivning Åbningstale og konstituering m.m Den politiske situation, hovedbestyrelsens beretning, folketingsgruppens beretning og debat. Herunder behandles også forslag 7.1 Enhedslisten og regeringen samt ÆF og Aftensmad Organisationsudvikling workshops og café-seminarer. (Mulighed for at kandidatudvalget mødes. Kandidatudvalgs-medlemmer deltager således ikke i workshoppene.) Lørdag 27. april kl Kommunalvalg EU-parlamentsvalg i Debat Summemøder Afstemning Frokost Principprogram Herunder behandles også forslag 7.13 Forslag ang. principprogram samt ÆF Tema-debatter i mindre fora Debat og afstemning Pause Indkomne forslag Herunder behandles: 7.2 Forslag til udtalelse om demokrati samt ÆF Forslag til udtalelse om demokrati og revolution samt ÆF og Forslag om netavis samt ÆF Enhedslisten vest for hovedstaden skal styrkes 7.12 Forslag om bedre præsentation af kandidater samt ÆF Forslag, hovedbestyrelsen anbefaler udgår fra dagsordenen: 7.4 Enhedslisten heldagsskolen og pædagogikken 7.5 Folkeskolen og pædagogisk praksis 7.6 Forslag om pædagogisk program 7.7 Enhedslisten vil forbyde køb af seksuelle ydelser 7.8 Enhedslisten ønsker en solidarisk prostitutionspolitik 7.9 Forslag om lokal valuta og timebanker 7.14 Forslag til det nye principprogram 7.15 Forslag til det nye principprogram Vedtægter Herunder behandles: 8.1 Gennemgang af vedtægterne, herunder: Der indføres stk-betegnelser i alle længere er Rent sproglige rettelser Sproglige præciseringer Juridiske præciseringer som følge af praksis Flere kandidatlister Enklere rotationsordning Lovudvalget skifter navn Fremlæggelse af kandidatudvalgets indstilling Middag Musik og fest Søndag 28. april kl Vedtagelse af kandidatliste 10. HB-valg Vedtægter, fortsat Herunder behandles: 8.2 ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. HB til urafstemning 8.3 ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. Regionsvalgte 8.4 ÆF til 6 Hovedbestyrelsen Provinskandidater 8.5 ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. HBs suppleantliste samt ÆF ÆF til 6 Hovedbestyrelsen. Årsmødevalgte ansatte 8.7 ÆF til 8 Folketingskandidater. Provinskandidater. 8.8 ÆF til 8 Folketingskandidater. Urafstemning i forb. m. valg 8.9 ÆF til 11 Rotationsordning. Fra 2 til 4 år 8.10 ÆF til 11 Rotationsordning. Ansatte samt ÆF ÆF til 12 Partiskat og økonomi (5 forslag) Arbejdsplan : 12. Regnskab og budget 13. Valg af kritisk revisor og til Rød Fond og lovudvalget Praktisk information Præsentation af det valgte HB Afslutningstale 8 Årsmøde 2013

8 Forretningsorden for Enhedslistens årsmøde Dirigenter Hovedbestyrelsen foreslår seks dirigenter. Dirigenterne leder årsmødets forhandlinger. 2. Stemme- og mandatudvalg Årsmødet vælger et udvalg, som tæller stemmer op. Landskontoret udarbejder et mandatskema for de delegerede. 3. Kandidatudvalg Fra Hovedbestyrelsen indgår to repræsentanter. Desuden udpeger alle storkredse en repræsentant. Opstillede til urafstemningens top 21 kan ikke vælges til kandidatudvalg. 4. Redaktionsgruppe Årsmødet vælger en redaktionsgruppe vedr. evt. aktuelle politiske udtalelser. Gruppen har til opgave før og under årsmødets behandling at indarbejde forslag, der er af sproglig karakter, samt sikre at udtalelserne bliver sammenhængende. 5. Regnegruppe Forud for årsmødet nedsætter Forretningsudvalget en regnegruppe, der har til opgave at beregne evt. økonomiske konsekvenser af de fremsatte forslag. 6. Taletid og talerliste Delegerede og suppleanter har taleret på årsmødet. Personer der er valgt til parlamentariske tillidshverv for Enhedslisten eller der er valgt til hovedbestyrelsen, lovudvalget eller Rød Fonds bestyrelse, samt dirigenter, har desuden taleret. Dirigenterne kan i særlige tilfælde tildele gæster taleret. Taletiden i plenum er som udgangspunkt højst 3 minutter, ved andengangsindlæg 2 minutter. Førstegangstalere sættes øverst på talerlisten. Dirigenterne kan foreslå kortere taletid, hvis det skønnes nødvendigt (dog kan taletiden aldrig sættes til mindre end 1 minut). Dirigenterne kan desuden tildele oplægsholdere, indledere og gæstetalere længere taletid. Der føres to talerlister: Kvinder føres på den ene, mænd på den anden. Så vidt muligt vælges talerne på skift fra de to lister. Dirigenterne kan holde en af de to lister længere åben, hvis fordelingen på de to lister er skæv. Hvis talerlisten overtegnes, har dirigenterne beføjelse til at indskrænke taletiden. Der kan gives tilladelse til korte bemærkninger uden for talerlisten. 7. Afstemninger og valg Ved årsmødets start fremlægger sekretariatet en indstilling om, hvem der er valgt som delegerede i overensstemmelse med vedtægternes retningslinier for valg af delegerede. I tvivlstilfælde afgør forsamlingen - alle der betragter sig som delegerede - sagen ved almindeligt flertal. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal med mindre andet er angivet i vedtægterne. 8. Tidsfrister 28. januar kl Frist for alle hovedforslag, indkomne forslag, ændringsforslag til vedtægter og program, samt for opstilling til urafstemning 4. marts kl Deadline for ændringsforslag til de stillede forslag. Deadline for opstilling til HB, hvis opstillingen skal nå med i medlemsbladet Deadline for at kræve særskilt afstemning om et vedtægtsændringsforslag, der af HB er foreslået samlet afstemning om i forslag 8.1 Gennemgang af vedtægterne april I denne periode har afdelingerne møder med delegeretvalg og urafstemninger 10. april kl Deadline for indlevering af urafstemningsresultater, der skal tælle Deadline for tilmelding af delegerede, suppleanter og gæster til årsmøde. Deadline for opstilling til Rød Fonds bestyrelse, lovudvalg og kritisk revisor. Deadline for opstilling til HB. 25. april kl Sidste frist for ændringsforslag til denne forretningsorden og ændringsforslag til dagsorden (fremsendes til landskontoret@enhedslisten.dk) 26. april kl Sidste frist for at opretholde, at ændringsforslag, som er ind- eller omarbejdede af hovedbestyrelsen, sættes til afstemning. Sidste frist for ændringsforslag til evt. aktuelle politiske udtalelser (som udleveres ved indskrivning). Ændringsforslag indleveres ved dirigentbordet. 28. april kl Sidste frist for alternative forslag til kandidatliste (spidskandidater til Folketinget). Kandidatudvalgets forslag præsenteres lørdag aften. Forslag til dirigenter: Falle Hjort (Frederiksberg), Pia Boisen (Lyngby), Camilla Gregersen (Amager Øst), Morten Torbjørn Andersen (Nordvest), Rasmus Østergaard (Aalborg) og Marianne Frederik (Amager Øst). HB s repræsentanter i kandidatudvalget: Janne Gleerup (Østerbro) og Lasse Olsen (Aalborg). Regnegruppe: Bruno Jerup (Næstved) og Kirsten Bilfeldt (Halsnæs). Forslag til stemme- og mandatudvalg, til både HB-valg og kandidatlistevalg: Stemme- og mandatudvalget vil fremgå af årsmødehæfte 4. Udvalget får sekretærbistand fra Line Hjarsøe Redaktionsgruppe Lole Møller (Brønshøj-Vanløse) og Ole Donbæk Jensen (Blågård) Referenter (den hovedansvarlige er i kursiv): Kontakt Sonja Jacobi ved spørgsmål. Fredag kl : Sonja Jacobi, Karsten Ditlevsen, Bettina Engler Lørdag kl : Sonja Jacobi, Karsten Ditlevsen, Bettina Engler Lørdag kl : Sonja Jacobi, Anne Marie Engtoft Larsen, Camilla Tved Søndag kl : Sonja Jacobi, Anne Marie Engtoft Larsen Årsmøde

9 Hovedbestyrelsens beretning Hovedbestyrelsen indstiller til, at årsmødet tager hovedbestyrelsens beretning til efterretning. 1. Finanslov Job og dagpengekampagnen 3. Organisationen 4. Programdiskussionen 5. Sommerens revolutionsdebat 6. Forberedelsen af kommunal- og regionsvalget 7. Forberedelsen af EU parlamentsvalget 8. Samarbejdet med SUF 9. Internationalt arbejde 10.Hovedbestyrelsens arbejde Det seneste år har styrket Enhedslisten. Vores organisation er styrket, vores politiske position står klarere og vi har oplevet fremgang i både medlemmer og meningsmålinger. Men det har samtidig været et år, der parlamentarisk har været præget af regeringens højrekurs. Selvom Enhedslisten på en række konkrete delområder (fx miljøpolitikken, kampen mod social dumping, sundhedspolitikken) har et godt samarbejde med regeringen, har S-SF-R-regeringens overordnede politiske kurs været helt forkert. Med en økonomisk politik, der på alle centrale punkter ligger klods op af VKO-regeringens politik og øget arbejdsudbud som den vigtigste prioritet, er håbet om en solidarisk ændring af Danmark, der kan betyde bedre forhold for almindelige lønmodtagere, studerende og arbejdsløse, svækket. Det så vi da regeringen gennemførte en skattereform, der gavner de højtlønnede og stjæler fra personer på overførselsindkomster. Det så vi med de store forringelser i reformen af fleksjob- og førtidspension og igen i udspillet til SU-reform og kontanthjælpsreform. Regeringens manglende vilje til at indfri sine løfter op til valget i 2011 har ført til et dramatisk fald i S og SF s troværdighed og en stor utilfredshed blandt vælgere, fagligt aktive og tilmed i partiernes eget bagland Finanslov 2013 Regeringens beslutning om at indgå skatteaftale med de borgerlige, selvom der lå en færdigforhandlet aftale med Enhedslisten var et varsel om, at det ville blive uhyre vanskeligt at få regeringen i tale, når der i efteråret skulle forhandles finanslov. Skulle der ændres på regeringens manglende vilje til at føre politik til venstre, var det nødvendigt at skabe mest mulig bevægelse for en anden politik udenfor Christiansborg. Forud for finanslovsforhandlingerne iværksatte hovedbestyrelsen kampagnen Regeringen må skifte spor. Allerede i juni blev der fra folketingsgruppen sendt mails til omkring modtagere i fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen samt sociale og miljøorganisationer med opfordring til at indsende forslag til finansloven. Efter sommerferien blev der over hele landet afholdt lyttemøder, hvor repræsentanter fra organisationer og bevægelser gav deres bud på, hvilke krav der var væsentlige i de kommende finanslovsforhandlinger. Mange af Enhedslistens afdelinger gik i august og starten af september på gaden og gennemførte folkehøringer blandt borgerne i deres lokalområde om, hvad der skulle til for at få regeringen ind på en anden kurs. Alt dette førte til en bred vifte af krav, der kom til at indgå i forhandlingerne med regeringen. Et af de oftest forekommende krav, var kravet om at finde løsninger, der kunne forhindre, at tusindvis af arbejdsløse ville miste retten til at modtage dagpenge, når de forringelser, der var vedtaget af VKO og de Radikale tilbage i 2010, skulle træde i kraft d.1. januar Der var dermed god overensstemmelse mellem de indsamlede krav til finansloven, og de krav som hovedbestyrelsen havde formuleret som grundlag for kampagnen for retten til tryghed og arbejde, og som folketingsgruppen havde fremført ved deres sommergruppemøde. Da hovedbestyrelsen formulerede målene for finanslovsforhandlingerne, var der bred enighed om, at dagpengespørgsmålet var helt centralt. Mandatet indeholdt en række punkter, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at øge den økonomiske lighed, forbedre velfærden, fremme grøn omstilling og imødegå udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, men det centrale udgangspunkt for Enhedslisten finanslovsforhandlinger blev, at der skulle findes en løsning på dagpengeproblemet. Kravet om at ingen skulle kunne falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et tilbud om arbejde blev også det gennemgående hovedbudskab, som Enhedslistens forhandlere igen og igen fremførte i den politiske debat op til og under finanslovsforhandlingerne. Dette meget vidtgående krav lykkedes det som bekendt ikke at indfri ved forhandlingerne. Regeringen stod under forhandlingsforløbet stejlt fast på at fastholde VKO og de Radikales forringelser af dagpengesystemet. Denne afvisning af Enhedslistens krav blev bl.a. muliggjort af den alt for passive holdning til dagpengespørgsmålet, der prægede hovedparten af fagbevægelsens top. På trods af initiativer fra bl.a. fagforeninger og LO-sektioner i Midt- og Østjylland og en række af de kommunalt ansattes forbund lykkedes det ikke at få hovedorganisationerne og hovedparten af de store LO forbund til at presse regeringen, og det viste sig i løbet af efteråret 2012 heller ikke muligt at få organiseret en bredere faglig bevægelse for ændring af dagpengereglerne. Det lykkedes gennem en aktiv indsats fra en række Enhedsliste-aktivister at organisere en manifestation i forbindelse med Folketingets åbning, men forsøg på at samle til en bred faglig demonstration lykkedes ikke. Regeringens manøvremuligheder blev samtidig væsentligt forbedret af, at Venstre skiftede kurs fra en total afvisning af at lægge stemmer til en finanslov til en åben invitation til regeringen om at indgå forlig med højre side i folketingssalen. Dette resulterede i, at folketingsgruppen på et tidspunkt i forhandlingerne vurderede, at det ikke længere var muligt at komme igennem med vores krav. Valget stod mellem at bryde forhandlingerne eller sige ja til en finanslov, der ikke indeholdt en løsning på dagpengeproblemet, men betød, at arbejdsløse, der mister deres dagpenge i første halvår af 2013 som følge af dagpengeforringelserne, ikke står helt uden indkomst efter de har mistet dagpenge- 10 Årsmøde 2013

10 retten. De får i stedet en forsørgelse svarende til kontanthjælp sammen med en række nye muligheder for at uddanne sig. Ved afstemningen om finanslovsaftalen stemte 15 HB medlemmer ja til aftalen, mens 9 stemte nej. Efterfølgende tilsluttede et fraværende medlem sig flertallet. Disse stemmetal er ikke udtryk for, at der var identiske argumenter fra alle ja- og nej-stemmer. Der var en meget nuanceret debat med forskellige holdninger og argumenter for både et ja og et nej, hvorfor den følgende oplistning af begrundelser for at stemme for og imod ikke nødvendigvis er dækkende for de enkelte HB medlemmer. Enhedslistens årsmødebeslutning fra 2010 lyder, En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende. Enhedslisten opfordrer en ny regering til at gennemføre et markant brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. En finanslov, der markerer sådan et brud, får også vores stemmer. Men vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov, som indeholder forringelser, som ikke indeholder markante forbedringer og som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen. Nogle af de vigtige argumenter, for de der stemte for indgåelsen af finansloven, var: at det med aftalen lykkedes at sikre en midlertidig forsørgelse og nye uddannelsesmuligheder til tusindvis af arbejdsløse. at der ud over aftalen på dagpengeområdet blev opnået forbedringer på en række områder. Bl.a. en række initiativer til fremme af grøn omstilling og beskæftigelse, en øget indsats mod social dumping, en øget indsats for at oprette adskillige tusinder fleksjob, forbedringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, en udvidelse af seniorjobordningen, forbedringer for socialt udsatte,bedre vilkår for etablering af socialøkonomiske virksomheder, en styrket indsats mod menneskehandel initiativer mod økonomisk kriminalitet. at den aftalte skatteomlægning tilgodeser kontanthjælpsmodtagere og andre grupper, der blev ramt af regeringens skatteaftale med de borgerlige og øger den økonomiske lighed målt på Ginikoefficienten. at et ja til finanslovsaftalen ville give et bedre udgangspunkt for at slås videre for forbedringer for de arbejdsløse og styrke Enhedslistens politiske indflydelse end tilfældet ville være, hvis vi sagde nej, og der blev indgået en finanslov med de borgerlige uden nogen tiltag i forhold til dagpenge overhovedet. At denne konstatering ikke er udtryk for, at der var tale om en god aftale, blev tydeligt understreget på pressemødet efter aftalens indgåelse, hvor Enhedslistens forhandlere fremlagde deres vurdering af aftalen, og der fremstår efter et flertal i hovedbestyrelsens opfattelse ingen tvivl i offentligheden om, at Enhedslisten fortsat slås for at sikre job og tryghed til de arbejdsløse og står for en markant anderledes politik end regeringen. Det er samtidig et flertal i hovedbestyrelsens opfattelse, at indgåelsen af finansloven lå inden for den ramme, der var fastlagt af årsmødet i 2010, da alle de i finansloven foreslåede forringelser var forhandlet ud af regeringens udspil (herunder forslag til store nedskæringer i DSB og besparelser på danskundervisningen af voksne udlændinge), -aftalen indeholdt markante forbedringer, især for de mange tusind ledige, der uden aftalen ville have stået helt uden forsørgelse fra d.1. januar aftalen ikke kan siges at være en opsummering af et års nedskæringspolitik, bl.a. fordi den indeholdt en vis kompensation for forringelserne på fleksjobområdet og til de grupper, der var blevet ramt af skatteaftalen. Nogle af de vigtige argumenter, for de der stemte imod indgåelsen af finansloven, var: at aftalen ikke var i overensstemmelse med årsmødebeslutningen fra 2010 om betingelser for at indgå i finanslovsaftaler, fordi finansloven indeholdt flere forringelser, f.eks. besparelserne på tilskud til høreapparater og fjernelsen af tilskud til håndkøbsmedicin til ældre. ikke levede op til kravet om, at aftaler skal indeholde markante forbedringer. ingen tiltag indeholdt, der modvirker eller blot afdæmper virkningen af skatteforliget eller forliget om fleksjob og førtidspension. Finansloven opsummerede dermed et langt stykke af vejen et års nedskæringspolitik gennemført sammen med partier til højre i salen. Enhedslisten skulle ikke have indgået en finanslovsaftale, der kun indeholdt en vækstramme på 0,1 procent, da det vil medføre nye besparelser og fyringer i den offentlige sektor Finanslovsaftalen indeholdt ikke tilstrækkeligt grønt aftryk, der vil medføre klima- og miljøforbedringer eller grønne jobs. Den gennemførte skatteomlægning var ikke acceptabel, da skattestigningerne rammer forholdsmæssigt med den tunge ende nedad gennem udhuling af personfradrag og stigning i bundskatten, og denne ændring ikke nødvendigvis kompenseres ved fjernelse af sukker- og fedtafgifterne, hvor der ikke er nogen garanti for, at detailkæder og producenter ikke beholder differencen. Aftalen om at give midlertidig forsørgelse til gengæld for uddannelsespligt på 60 eller 80 % af dagpengene i en 6 måneders periode frem til sommeren 2013, var ikke en tilstrækkelig forbedring for de tusindvis af ledige, der falder ud af dagpengesystemet efter d.1. januar Her skulle der som minimum være sikret en forsørgelse af 12 måneders varighed, hvis det skulle være acceptabelt at indgå en finanslovsaftale med regeringen Indgåelsen af finanslovsaftalen med regeringen har svækket Enhedslistens troværdighed. Selvom der altså var markante uenigheder i hovedbestyrelsen i vurderingen af finansloven, var der bred enighed om, at folketingsgruppens præsentation af finansloven bidrog til at markere, at vi ikke var tilfredse med finanslovsaftalen og hele retningen i regeringens politik. Efter indgåelsen af finansloven har Hovedbestyrelsen gennemført en lang række debatmøder i afdelingerne, hvor to hovedbestyrelsesmedlemmer med forskelligt syn på finansloven deltog. Det har resulteret i rigtig gode diskussioner og været en god måde at håndtere en politisk uenighed på. 2. Job og dagpengekampagnen Beslutningen fra årsmødet 2012 om at gennemføre om at gennemføre en job- og dagpengekampagnen fra september til marts 2013 betød, at partiet på et tidligt tidspunkt kom i gang med at forberede en massiv indsats for at sætte beskæftigelsen og de arbejdsløses situation højt på den politiske dagsorden, og kampagnen har i høj grad præget Enhedslistens arbejde i hele perioden siden årsmødet. I udformningen af kampagnen blev der lagt afgørende vægt på, at det var vigtigt, at der både blev satset på en selvstændig Enhedslistekampagne og bidraget til at igangsætte og udvikle en bred bevægelse med udspring i arbejdspladser og fagforeninger, der kunne presse regeringen til at sikre arbejdsløse mod at falde ud af dagpengesystemet. I grundlaget for kampagnen er der lagt vægt på, at ingen der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal kunne miste deres dagpenge, fordi der ikke er arbejde at få. Herudover er der i kampagnen rejst en bred vifte af krav til ændringer af dagpengesystemet samt krav om at etablere flere reelle jobs, med særlig vægt på grønne jobs og jobs på velfærdsområderne. Det er lykkedes at mobilisere et stort antal af partiets medlemmer i kampagnen, der som følge af den politiske udvikling er blevet forlænget ud over den besluttede kampagneperiode. Der er gennemført kampagneaktiviteter i stort set alle lokalafdelinger. Hundred- Årsmøde

11 vis af aktivister har været på gaden, og mange afdelinger har med afsæt i de lokale forhold fået synliggjort vores krav i lokalpressen, gennem offentlige møder m.m.. Det har været en væsentlig organisatorisk målsætning for kampagnen, at den også generelt skulle bidrage til udvikle Enhedslistens evner til at gennemføre sammenhængende landspolitiske kampagner og styrke afdelingernes arbejde med at omsætte overordnede politiske mål til konkrete lokale krav. Det er derfor vigtigt, at en kommende evaluering af kampagnen får samlet både de mange gode erfaringer og påvist, hvor der er behov for en styrkelse af partiets evner til at sikre et maksimalt landsdækkende gennemslag af politiske kampagner. Herunder hvordan vi bedre kan inspirere og bidrage til udvikling af aktiviteter i fagbevægelsen og brede initiativer sammen med andre. Selvom kampagnen endnu ikke er afsluttet, er det hovedbestyrelsens opfattelse, at kampagnen i høj grad har medvirket til at synliggøre vores politik på dagpengeområdet og bidraget til at skabe bevægelse for forbedring af vilkårene for arbejdsløse. Det er desværre endnu ikke lykkedes at skabe et tilsvarende gennemslag i forhold til jobkravene, hvorfor der i den sidste fase af kampagnen skal lægges vægt på disse krav, der også vil være et godt afsæt for den kommunale valgkamp Organisationen Enhedslisten er også styrket organisatorisk og medlemsmæssigt. Medlemstallet er steget hen over året, men specielt i sommermånederne i forbindelse med regeringens aftale med de borgerlige på skatteområdet på det nærmeste eksploderede Enhedslistens medlemstal. På mindre end en måned steg medlemstallet med næsten medlemmer. Ved årets udgang var der således medlemmer af Enhedslisten, hvilket er stigning på 16,25%. Sekretariatet på Landskontoret har været gennem en større ombygning og modernisering således at de ansatte nu har fået bedre arbejdsvilkår. De mange opgaver og ulemperne i forbindelse med den langvarige ombygning har været en betydelig belastning af landskontoret, der nu igen fungerer for fulde omdrejninger. Også EDB-netværk, servere og andet nødvendigt udstyr er blevet opdateret. Enhedslistens Landsorganisation har benyttet 2012 til at opruste og styrke organisationen på alle niveauer. Den store vælger- og medlemsmæssige fremgang har ført til at antallet ansatte i organisationen er steget. På Landskontoret i Studiestræde har 13 ansatte deres daglige gang, og der er herudover blevet oprettet et provinskontor i Odense. På tværs af sekretariatet i Studiestræde og provinskontoret i Odense er der oprettet et organisationsteam bestående af 4 organisationssektærer med hver deres ansvarsområder. Det har betydet, at en lang række provinsafdelinger har oplevet en styrkelse af kontakten mellem Enhedslisten Landsorganisation og de enkelte afdelinger. Organisationsteamet er fra og med december 2012 blevet fuldt bemandet, hvilket betyder, at denne proces yderligere kan bredes ud i Der har i 2012 været satset på at få Enhedslistens interne uddannelse op i gear. Der har således været afholdt fire gange Byg Op kurser med både et kampagne- og et organisationsspor på hver. Omkring 200 medlemmer har været på Byg Op i Arbejdsformen på Byg Op er en metode, der skal arbejdes videre med i det kommende år og gerne bredes ud til andre områder. HB har nedsat et udvalg, der er gået i gang med at koordinere udviklingen af organiseringskurser, politiske grundkurser, introduktion af nye medlemmer, grundkursus for undervisere mm. Landskontorets arbejde i relation til de HB-nedsatte udvalg er et område, der skal arbejdes med. Indsatsen har båret præg af, at en organisationssekretærstilling i en stor del af året har været vakant. Organisationsteamet er nu fuldt bemandet, og indsatsen overfor udvalgene skal fremover prioriteres. Også indsatsen over for de faglige netværk er blevet styrket. Der er f.eks. blevet afholdt en god faglig konference, oprettet nye faglige netværk, og der er igangsat et arbejde med at udarbejde et egentligt fagligt program. Om arbejdet i fagbevægelsen og i forhold til bevægelsesarbejdet i øvrigt, må det desværre konstateres, at vi ikke har været i stand til at spille en væsentlig rolle i organisering og udvikling af brede bevægelser. Det er derfor nødvendigt med et stærkt fokus på udviklingen af dette arbejde i den kommende periode, herunder især arbejdet med at få inddraget flere fagligt aktive i Enhedslistens arbejde. I takt med at vi vokser som parti er der et forsat behov for at diskutere, hvordan vi tilpasser vores organisation. Derfor er organisationsudvikling på dagsordenen til årsmødet og derfor er det interessant at afprøve nye metoder og ideer, som fx da Enhedslisten København i februar som de første afprøvede elektronisk urafstemning i et forsøg på at involvere flere medlemmer i det interne demokrati. 4. Programdiskussionen Årsmødet 2012 vedtog to forskellige formuleringer angående principprogram: både at man skulle ajourføre det eksisterende principprogram, og at man skulle udarbejde et nyt principprogram. HBs første opgave var således at beslutte en proces for arbejdet med principprogrammet. Vi valgte en fremgangsmåde, hvor diskussionen tog sit udgangspunkt i det eksisterende program, men sigtede frem mod et nyt program, der kan vedtages på årsmødet HBmødet i september nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et debatoplæg, der kunne danne grundlag for årsmøde 2013, der ikke behandler konkrete tekstforslag, men i stedet er rammen for tematiske diskussioner. Målet med denne proces var at få en mere åben diskussion af vores grundlæggende principper og sikre, at vi ikke blot endte i et hav af afstemninger, men skabte rum til reel politisk debat. Gruppen udarbejdede en række arbejdsspørgsmål om det eksisterende program og et nyt programs funktion, der blev sendt ud til alle afdelinger og trykt i Rød-Grøn. Arbejdsgruppen har indhentet input fra både afdelinger og enkeltpersoner og på den baggrund udarbejdet debatoplægget til årsmødet Selvom diskussionen i efteråret i nogen grad druknede i diskussioner om finansloven og kampagneaktiviteter, er debatten efter nytår kommet godt i gang. 5. Sommerens revolutionsdebat I starten af juli 2012 brød der en debat ud om Enhedslisten og revolutionsbegrebet. Debatten opstod efter, at socialdemokraten Henrik Sass Larsen havde rettet et usædvanlig hårdt angreb på Enhedslisten og bl.a. kaldt os et ekstremt parti. Det resulterede i et hav af artikler og tv-indslag, hvor medierne brugte centrale medlemmers udtalelser til at fremstille Enhedslisten som et parti, der skulle støtte vold, være imod demokratiet og ville fratage folk alle personlige ejendele. Et mediebillede ingen i partiet kunne genkende. Det lykkedes efter nogle få uger at stoppet debatten i medierne, og debatten blev internt rundet af med en enstemmig udtalelse fra hovedbestyrelsen, hvor det bl.a. blev slået fast, at Enhedslisten arbejder for en socialistisk revolution i forståelsen grundlæggende samfundsforandringer af fredelig og demokratisk karakter. Sommerens debat bidrog umiddelbart til en tilbagegang i meningsmålingerne, men efterfølgende må vi dog sige, at debatten ikke virker til at have skadet Enhedslistens position på længere sigt. Dels var sommerens mediecirkus en lektie i, hvor svært det kan være at tale med pressen og en reminder om, at de danske borgerlige medier ikke har nogen interesse i at fremme Enhedslistens sag. Som en opfølger på sommerens debat gennemførte HB i september en workshop i pressehåndtering, for at gøre os selv og hinanden bedre i stand til at håndtere kontakt til presse - noget der fremover bør gennemføres i starten af en HB-periode. Dels var debatten også udtryk for nogle forskellige politiske opfattelser i partiet, om fx ejerformer, hvad ordet revolution betyder 12 Årsmøde 2013

12 og spørgsmålet om demokrati. Disse diskussioner er vigtige og skal indgå i debatten om et nyt principprogram. 6. Forberedelsen af kommunal- og regionsvalget Forberedelsen af Kommunal- og regionsvalget 2013 har været en vigtig prioritet gennem året. Til kommunalvalget 2009 mistede Enhedslisten repræsentation over hele landet, men nu ser KV13 ud til at kunne blive et nyt kommunalpolitisk gennembrud for Enhedslisten. I skrivende stund er målet således, at Enhedslisten er opstillet i 80 kommunerog alle 5 regioner til KV13, og Enhedslisten har gode chancer for at opnå valg mange steder. For at sikre en god forberedelse af valget ansatte HB i sommer en kommunalvalgssekretær, der har stået for den centrale understøttelse af de afdelinger, der stiller op til kommunalvalget. Der har været en meget stor interesse i partiet for forberedelserne til KV13, hvilket bla. kom til udtryk til det kommunalpolitisk seminar i november, der havde over 100 deltagere, hvilket er langt flere end tidligere seminarer. Hovedbestyrelsen har vedtaget et overordnet politiske grundlag for Enhedslistens kommunalvalgkamp, men de konkrete valggrundlag og kampagnematerialer udarbejdes decentralt, da det er lokalafdelingerne, der bedst kender og kan navigere i den konkrete lokale politiske virkelighed. Partiet understøtter fra centralt hold med layout og tryk af materialer, organisatorisk og politisk sparring, afholdelse af kandidatseminarer og udarbejdelse af kandidathåndbog. 7. Forberedelsen af EU parlamentsvalget Det afgående HB opfordrede det nuværende HB til at igangsætte diskussionen om, hvorvidt Enhedslisten skal stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget. Ved tidligere EU-valg har Enhedslisten peget på både Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen, men efter Junibevægelsens nedlæggelse står den progressive EU-modstand i en ny situation. Folkebevægelsen har som situationen ser ud lige nu ingen muligheder for at indgå i et valgforbund, som det ellers har været tilfældet siden Der kan derfor være en risiko for, at EU-modstanden mister repræsentation i EU-parlamentet, såfremt Folkebevægelsen ikke kan hente et fuldt mandat selv. Det har rejst spørgsmålet, om Enhedslisten bør stille op i valgforbund. Det vil kunne sikre et mandat til den progressive EU-modstand, men skaber samtidig en risiko for at skubbe Folkebevægelsen ud af EUparlamentet, hvis valgforbundet kun opnår ét mandat, og det går til Enhedslisten. Det har været en afgørende forudsætning for HB, at diskussionen handler om, hvordan vi bedst muligt styrker EU-modstanden. På HB-mødet i september blev diskussionen taget med deltagelse af flere aktive medlemmer fra Folkebevægelsen. For at sikre en beslutning på det bedst mulige grundlag gennemføres der en vælgeranalyse, der skal vurdere, hvilket scenario der bedst sikrer EU-modstandens repræsentation, to debatseminarer i foråret 2013 for at supplere de debatter mange afdelinger afholder samt en vejledende urafstemning i forbindelse med urafstemningen om folketingskandidater. Alt dette for at sikre, at beslutningen bygger på en bred demokratisk proces og sker efter en vurdering af. hvad der styrker EU-modstanden mest muligt. 8. Samarbejdet med SUF Der har i perioden været et godt samarbejde med SUF på en række områder. Det gælder f.x. i job- og dagpengekampagnen, fælles tur til Rosa Luxemburg-demonstrationen og demonstrationen i Bruxelles i marts. Desværre må det konstateres, at den besluttede skolestartkampagne ikke blev ført ud i livet. Samtidig er der efter lang tids tilløb kommet gang i en positiv en positiv dialog mellem Enhedslisten og SUF om mål og midler i den politiske kamp, der forhåbentlig kan danne grundlag for et mere kontinuerligt og udviklende politiske samarbejde Internationalt arbejde Enhedslisten har i det forgangne år haft et voksende internationalt engagement, hvor vi bl.a. har været værter for 2 større arrangementer - ledelsesmødet i European Left i november samt et uformelt ledelsesmøde for en række europæiske venstrefløjspartier, bl.a. alle de nordiske partier, Die Linke fra Tyskland, SP fra Holland og AKEL fra Cypern. Vi har også øget vores deltagelse i det europæiske venstrefløjssamarbejde, og havde bl.a. en stor deltagergruppe på European Lefts sommeruniversitet i Grækenland, ligesom vi har fortsat vores engagement i Mellemøst- og kvindegruppen. Enhedslisten oplever klart en øget opmærksomhed fra andre europæiske venstrefløjspartier, pga. af vores store fremgang og evne til at modernisere os som parti uden at dreje til højre. Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at både Venstrepartiet fra Sverige og Rødt fra Norge har været på besøg for at samle inspiration. Det internationale arbejde har haft hovedfokus på kampen mod Finanspagten samt kritikken af den europæiske nedskæringspolitik og afdemokratiseringen i EU. Bl.a. deltog medlemmer af Enhedslisten i Firenze 10+10, der samlede tusinder af repræsentanter fra Europas venstrefløj og sociale bevægelser. Desuden har konflikten i Syrien, den forsatte kamp mod besættelsen af Palæstina, den danske krigsdeltagelse i Mali samt fredsforhandlingerne i Colombia været vigtige emner. Spørgsmålet om storskalaloven og råstofudvindelse i Grønland var baggrunden for en konstruktiv debat i HB i januar om, hvilke principper folketingsgruppen skal arbejde efter. Diskussionen er svær, fordi der er konflikt mellem forskellige hensyn ønsket om at sikre basale rettigheders overholdelse og grønlændernes selvbestemmelse. Konklusionen blev, at vi som udgangspunkt stemmer for de forslag, som den grønlandske regering og landstinget ønsker gennemført, men at vi i sager, hvor disse ønsker strider mod menneske- og arbejdstagerrettigheder og/eller strider mod internationale konventioner, kan undlade at stemme eller i helt særlige situationer stemme imod de grønlandske ønsker. På mødet i december diskuterede Hovedbestyrelsen det internationale samarbejde og den politiske situation i Europa og var i den forbindelse enige om, at vi som parti skal blive endnu bedre til at bruge de mange internationale erfaringer, som partimedlemmer henter hjem, i vores politiske analyser og forståelse af den politiske situation. 10. Hovedbestyrelsens arbejde Hovedbestyrelsen har gennem året afholdt 10 ordinære møder, samt 5 ekstraordinære møder, heraf fire i forbindelse med indgåelse af Finansloven og et i forbindelse med forhandlingerne om skattereformen. Især forløbet omkring Finansloven har krævet stor fleksibilitet og hårdt arbejde fra Hovedbestyrelsen. Det lykkedes at indkalde møder med meget kort varsel og at holde den politiske diskussion internt i partiet, hvilket må siges at være imponerende. I evalueringen af Finanslovsforløbet har det været fremhævet, at det kommende års hovedbestyrelse har brug for klare retningslinjer for, hvordan møder indkaldes, og hvordan fortrolige papirer håndteres osv., så dette ikke skal diskuteres undervejs i forløbet, og så beslutninger kan tages på et oplyst grundlag og demokratiske procedurer kan overholdes. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg, der mødes ugentligt, har i perioden lagt vægt på at løse en række opgaver af mere organisatorisk karakter mellem HB møderne og forberede hovedbestyrelsesmøderne på en sådan måde, at hovedbestyrelsen i størst muligt omfang har kunnet anvende tiden til de politiske diskussioner og fastlæggelsen af de politiske hovedlinjer. Hovedbestyrelsen har forsat arbejdet på at forbedre de politiske diskussioner, så det i højere grad bliver fremadrettede politisk strategiske diskussioner. Bl.a. har det været et mål at bruge mindre tid på afstemninger om ændringsforslag til skriftlige udtalelser og mere tid på at diskutere fælles analyser af den aktuelle situation. Som et led i dette arbejde har HB løbende diskuteret, hvordan debattonen kan forbedres, særligt på mail. Målet er at kunne håndtere store politiske uenigheder på en konstruktiv måde, der kvalificerer diskussionerne. Et nyt HB opfordres til at forsætte dette arbejde. Årsmøde

13 2.1.1 Fremmødestatistik for HB * 6. maj på årsmødet 3. juni - ekstraordinært juni august september 6. oktober 28. oktober - ekstraordinært 31. oktober - ekstraordinært 4. november - ekstraordinært 8.november - ekstraordinært 8. dec. 19. januar feb marts 6. april Til stede på HB-mødet i % , ,69 21, HB-medlemmer: Anders Hadberg, Nørrebro Park (Ansat) ,5 1 1 Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør Brian Nielsen, Odense ,5 0 0,5 0 0 Bruno Jerup, Næstved Christine Lundgaard, Vesterbro (Ansat) ,5 0 Hans Jørgen Vad, Århus , Helge Bo Jensen, Albertslund , ,5 1 1 Jakob Lindblom, Århus ,5 1 0, ,5 1 0 Jakob Sølvhøj, Herlev Janne Glerup, Valby** , ,5 1 1 Jens Otto Madsen, Thy-Mors , Katrine Toft Mikkelsen, Brønshøj-Vanløse , Lasse P. N. Olsen, Aalborg , ,5 1 0,5 1 1 Lene Rygaard Jessen, Albertslund Line Barfod, Ydre Nørrebro Lole Møller, Brønshøj-Vanløse Mikael Hertoft, Østerbro Ole Donbæk Jensen, Blågård Per Clausen, Aalborg (Ansat) , Pernille Skipper, Vesterbro (Ansat) , ,5 1 Pia Boisen, Lyngby Signe Færch, Ydre Nørrebro Stine Brix, Nørrebro Park (Ansat) Susanne Flydtkjær, Aalborg Søren Egge Rasmussen, Århus , Suppleanter: Nikolaj Villumsen, Ydre Nørrebro (Ansat) 5 0,7 Mikkel Warming, Sydhavnen (Ansat) 0 Rasmus Bredde, Blågård (Ansat) 3 0,5 Michael Schølardt, Sydhavnen 0 Noter: * Kilde: De godkendte HB-referater ** Fravær d. 9. sep. skyldtes repræsentation for Enhedslisten andetsteds. 14 Årsmøde 2013

14 Andre beretninger Beretning fra Lovudvalget Lovudvalget har i årets løb fået tre henvendelser i årets løb om fortolkning af vedtægterne. 1) Afdelingernes valg af suppleanter til årsmødet (i vedtægternes punkt 5). På baggrund af en henvendelse fra en afdeling har Lovudvalget fastslået at vedtægternes bestemmelse Den enkelte afdelings delegerede vælges på møder, hvor alle medlemmer skal inviteres også gælder for valg af suppleanter til de delegerede. 2) Lovligheden af at Hovedbestyrelsen anbefaler hvilke forslag der behandles på årsmødet (i vedtægternes punkt 5). På baggrund af et forslag til årsmødet i 2012 har Lovudvalget fastslået at vedtægternes bestemmelse Årsmødet forberedes af Hovedbestyrelsen med forslag til dagsorden og dirigenter, samt en anbefaling af hvilke forslag, der skal behandles betyder, at et forslag om at hovedbestyrelsen ikke skriftligt i årsmødedokumenter anbefaler hvilke forslag, der skal behandles på årsmødet, er et forslag til vedtægtsændring. 3) Hvordan deltidsansættelse indgår ved opgørelse af falddato i rotationsordningen (i vedtægternes punkt 11). På baggrund af et spørgsmål fra Enhedslistens sekretariat har Lovudvalget fastslået at der i vedtægterne ikke skelnes mellem heltidsog deltidsansættelse, og at deltidsansættelse derfor tæller som heltidsansættelse i forbindelse med opgørelse af falddato i rotationsordningen. Dette er slået fast allerede af et tidligere Lovudvalg. Om vedtægterne Lovudvalget har tidligere vurderet at Enhedslistens vedtægter efter mange års tilføjelser og ændringer trænger til et eftersyn med henblik på standardisering af ordene i de enkelte bestemmelser. Lovudvalget hilser det derfor velkomment at Hovedbestyrelsen har taget initiativ til at få udarbejdet et forslag til vedtægtsændringer til årsmødet Jette Gottlieb, Bue Nielsen og Gunna Starck 2.3 UDVALG Beretning fra arbejdsmiljøudvalget 2012/2013. Arbejdsmiljøudvalget består af ca. 30 mennesker med interesse for arbejdsmiljø. En del kommer fra fagbevægelsen mens andre er arbejdsmiljøprofessionelle. Udvalget mødes ca. hver anden måned. Under VK-Regeringen har arbejdsmiljøet været udsat for massive nedskæringer, men der er intet som tyder på at S, SF og R vil rette op på dette. Ca mennesker dør årligt af dårligt arbejdsmiljø (bl.a. stress, ulykker og cancer) mens flere tusinder udstødes fra arbejdsmarkedet. Forebyggelse gennem bedre arbejdsmiljø står ikke højt på Regeringens dagsorden. Udvalgets arbejde har i perioden været præget at de forhandlinger, der har været mellem Enhedslisten og Regeringen. Emner som udvalget har beskæftiget sig med er bl.a. social dumping, psykisk arbejdsmiljø, Forebyggelsesfonden og udviklingen af Arbejdstilsynet. Udvalget samarbejder med Folketingsgruppen bl.a. med at få stillet spørgsmål i Folketinget og give feed-back på lovforslag Udvalget er i gang med at lave en folder om social dumping. Derudover fungerer udvalget som et netværk for arbejdsmiljøinteresserede med udveksling af erfaringer mv. Udvalget har kontakt med SAA (Samarbejdet Arbejdere Akademikere) og AAA /Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere), som begge er græsrodsorganisationer, der arbejder med arbejdsmiljø. Hvis du vil vide mere om udvalgets arbejde, så kontakt Janne på janneh2011@gmail.com eller på Beretning for boligpolitisk udvalg Status overordnet ELs Bolig Politiske Udvalg (BPU) var ikke særlig aktivt i perioden umiddelbart efter 2012-årsmødet. Den afholdt BPU imidlertid et velbesøgt møde, hvor arbejdsgruppen blev reorganiseret i en lille koordinationsgruppe og to større arbejdsgrupper der fokuserer på hhv. alment byggeri og den private boligsektor. EL på Christiansborg (Lars Dohn og Anders Hadberg) har siden dette møde løbende samarbejdet med BPU mht. sparring og høring om lovforslag, udspil til forhandlinger etc. Vedrørende lovforslag bør et enkelt fremhæves: BPU har udtrykt skarp kritik af lejelovs-delen af lovforslaget om energisparepakken (FT december 2012). I givet fald vil lovforslaget betyde markante forringelser på det private udlejningsområde. Det er et forlig, som EL er part i, og BPU har derfor markeret, at det er vigtigt at vi ikke tillader forringelser, som vi ikke er forpligtet til i aftaleteksten. BPU afholdt yderligere et velbesøgt møde d , om aktuelle problemstillinger for det almene boligbyggeri. (Landsbyggefonden, Finansieringen af almene boliger, Helhedsplaner, Almene boliger og løsning af boligsociale opgaver). Oplægsholdere var Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark og Bent Madsen fra BL. Det fremtidige arbejde i BPU Vi satser på normalt at afholde 2-3 møder om året, heraf eventuelt et halvoffentligt med indbudte eksterne deltagere. Som emner for møderne er pt. foreslået: Boligpolitiske temaer i den kommende kommunal-valgkamp. Forslag til boligpolitisk program for EL udkast til et senere årsmøde; måske Om det førstnævnte af emnerne, Boligpolitikken i kommunalpolitik, arbejder vi på at arrangere et par fyraftensmøder inden sommerferien. Som optakt til den kommunale valgkamp, der brager løs for alvor fra august. Kontaktpersoner: Koordinationsgruppen: Karin Peitersen, kbp@kab-bolig.dk Almen-gruppen: Anders Juel Hansen, AJH@bdk.dk. Privat udlejning -gruppen: Morten Tarp, tarp@larson.dk Beretning fra Energipolitisk udvalg. Energiudvalget er opstået ud fra et netværk af Enhedslistemedlemmer som er valg til repræsentantskaber og bestyrelser i forbrugerejede energiselskaber hovedsageligt i Jylland. Netværket ansøgte i 2012 om at blive et energiudvalg vest for Storebælt, som regionalt underudvalg ifølge vedtægterne. FU godkendte i stedet medlemskredsen som et landsdækkende Energipolitisk udvalg. Der er personoverlap mellem miljøudvalget og energiudvalget, og oprettelsen af et nyt udvalg blev drøftet i miljøudvalget inden det blev dannet. Energiudvalget har holdt sine møder i Århus på dage i weekender. Fremmødet har været medlemmer hovedsageligt fra Jylland. Det sidste møde blev holdt med videokonference på en hverdagsaften med fysisk fremmøde i Århus og København. Denne mødeform vil fremover blive anvendt, hvis teknikken Årsmøde

15 Emner på møderne har været. Hvor skal vindmøller stå og hvem skal eje dem, energipolitik og kommunalvalg, ændrede vilkår for solceller, klimalov, skifergas, krav til finanslov, hvordan får vi gang i grøn omstilling, dilemmaer i fjernvarmeudbygning, opfølgning på energiforliget m.m. Op til indgåelse af det energipolitiske forlig blev der oprettet en mailliste med medlemmer fra fortsat fungerer. Den energipolitiske medarbejder deltager i møderne. Miljøudvalget og Økonomisk Politisk Udvalg. Denne mailliste er fortsat efter indgåelse af forliget og medlemmer bliver inddraget, når Enhedslisten skal forholde sig til udmøntning af energiforliget. Hovedparten af energiudvalget er på denne mailliste og mange deltager aktivt i dialogen via mails. Så der er i høj grad en dialog og et politikudviklende arbejde mellem de fysiske møder. I 2013 skal vi have fastlagt om alle møder fremover afholdes med videokonferencer. Og det skal afklares om udvalget har samme medlemskreds som maillisten angående energiforliget. Klimapolitik vedrører både miljøudvalget og energiudvalget og der vil i foråret blive holdt et fællesmøde, når regeringen kommer med udspil som skal reducere CO2 udslippet ud over hvad der er aftalt i energiforliget. Søren Egge Rasmussen Kontaktperson for Energipolitisk Udvalg Beretning for Enhedslistens EuropaPolitiske Udvalg (EPU) Hermed oversigt over udvalgets opgaver og aktiviteter marts marts 2013: Det EuropaPolitiske Udvalg (EPU) besluttede officielt at blive et udvalg på sit årsmøde i november 2010, hvilket igennem mange år havde været en realitet. Men perspektivet med dette var også at opprioritere en mere systematisk politikudviklende debat i en situation hvor Europa (og EU) er i krise og venstrefløjen har brug for at diskutere og udvikle alternativer. Samt også at gøre mere for, at Enhedslisten inddrager flere i det europæiske politiske arbejde. Mange møder i både den tidligere og denne periode har derfor været brugt til at diskutere udviklingen, evaluere krisen mv.. Udvalget havde håbet, at kunne udmønte dette i en resolution til årsmødet i 2012, som FU desværre ikke mente, der ville være tid på årsmødet. På mange måder er det dog ikke lykkedes med den opprioritering af udvalget og dets arbejde, som vi gerne ville opnå. Koordinationsgruppen har været decimeret det meste af perioden, men fik i en overgang lidt ekstra hjælp ved at et andet medlem af EPU midlertidigt indgik i koogruppen. Hjemmesiden, der blev oprettet i 2011, har ikke været plejet og opdateret. Og det er desværre ikke lykkedes mere systematisk at fremme omtalen af udvalgets arbejde og det europæiske samarbejde samt udviklingen på den europæiske venstrefløj i Enhedslistens medier i øvrigt. Det betyder dog ikke, at udvalget ikke har søgt til det yderste at være på forkant med udviklingen og været med til at gøre en indsats omkring mange konkrete initiativer og kampagner. Dette fremgår af beretningen i øvrigt. EPU har søgt at følge og diskutere de mange forstærkede nyliberalistiske tiltag fra EU i takt med at krisen i Europa er forværret: Fx debat om og kampagne mod EU s finanspagt i vinteren/foråret Desværre lykkedes det ikke Enhedslisten at yde sit bedste i denne kampagne. Enhedslistens årsmøde den maj 2012: EPU stod sammen med Landskontoret og den internationale medarbejder for opgaven med invitation af og arrangementer for de internationale gæster til årsmødet, hvoraf de fleste var fra andre venstrepartier i Europa. Samtidig har vi fulgt udviklingen i det sydlige Europa med voksende sociale opstande og dramatisk fremgang for venstrefløjen, ikke mindst i Grækenland, hvor SYRIZA, en sammenslutning af partier og grupper i juni sidste år var tæt på at vinde valget med knap 28% af stemmerne. EPU afholdt møder om dette både efter det første og det andet valg i Grækenland i det sidste med oplæg af Dimitris Tsekeris, et ungt herboende medlem af Synaspismos og SY- RIZA. På et EPU-møde i maj indledte Per Clausen om både det franske og det græske valg i maj. EPU tog initiativ til at foreslå HB, at der blev rejst en debat blandt partiets medlemmer om en eventuel selvstændig Enhedsliste opstilling til EU-parlamentsvalget i Dette på baggrund af at dette spørgsmål allerede var blevet rejst i medierne, og at der var en løbende debat om det. EPU havde allerede et møde med Søren Søndergaard om spørgsmålet i slutningen af april, efter at mediedebatten netop var startet. Det besluttedes på HB-mødet den 8. September at igangsætte en sådan debat med en efterfølgende vejledende urafstemning. Denne partidebat er stadig er i fuld gang. EPU har i hele perioden varetaget kontakten til andre europæiske venstrepartier og deltaget i Enhedslistens europæiske samarbejde i fora såsom European Left, som Enhedslisten blev medlem af i 2010, seminarer/møder arrangeret af GUE/NGL, venstrepartigruppen i EU-parlamentet, seminarer og møder arrangeret af det europæiske tænketanks netværk transform!europe i samarbejde med European Left og/eller GUE/NGL samt flere partikongresser. Samarbejdet i det nye EACL (European Anti-Capitalist Left) har derimod ligget stille det sidste år. Andre af Enhedslistens udvalgsmedlemmer deltager i arbejdsgrupper i European Left. EPU var med til at koordinere at en delegation på 12 Enhedslistemedlemmer den hidtil største - deltog i European Left s sommeruniversitet i Portaria, Grækenland i juli Enhedslisten stod for arrangementet i København af European Left s ExBoard(styrelses) møde den november I den forbindelse afholdtes et velbesøgt offentligt møde for Enhedslistemedlemmer og andre interesserede om krisen i EU/Europa op venstrefløjens svar med fokus på de sociale opstande i det sydlige Europa. EPU var sammen med Folkebevægelsen mod EU med til at arrangere TEAM s årsmøde i Kbh. den September, som fandt sted i Enhedslistens lokaler. Folkebevægelsen afholdt landsmøde den oktober 2012 i København. På grund af koks på landskontoret med modtagelsen af invitationen, deltog EPU s medlemmer især som delegerede for Folkebevægelsens afdelinger. På sit møde den 28. november indledte EPU en debat om EU i flere hastigheder. Finn Sørensen, MF, holdt det indledende oplæg. På HB-mødet i Århus i december fremlagde EPU et 25 siders oplæg om Enhedslistens europæiske samarbejde, som forinden blev diskuteret på to EPU-møder Det var 4 år siden, at HB sidst havde haft mulighed for en sådan debat om udviklingen i Europa og på venstrefløjen men desværre blev der kun afsat 3 kvarter til dette punkt. To af EPU s medlemmer har med støtte fra udvalget igangsat et kursus i EU for begyndere i Enhedslisten i vinteren/foråret EPU diskuterer pt. hvordan vi kan bidrage til forberedelsen af AlterSummit i Athen den Juni (mobilisering besluttet af FU/HB). Medlemmer af EPU er sammen med medlemmer af Miljøudvalget gået i gang med at forberede Enhedslistens deltagelse i European Left s 4. kongres i Madrid den December Beretning for Fagligt Landsudvalg Fagligt Landsudvalg (FLU) og FLU-sekretariatet har været rigtig velfungerende det seneste år. FLU har holdt jævnlige møder og sekretariatet har mødtes fast hver 14. dag. Vejlegården I sommerens agurketid fik en lokal konflikt i Vejle, mellem 3F og Vejlegården, overvældende opmærksomhed. Lokale EL-aktivister var drivkraften i at få indkaldt en flot demonstration med delta- 16 Årsmøde 2013

16 gere fra hele landet. 3F fik, nogle måneder senere, arbejdsrettens ord for at deres konflikt var i orden. Sagen udviklede sig eksplosivt da der i december blev sat ild til restauranten og det blev helt surrealistisk da forpagteren blev anholdt og sigtet for ildspåsættelsen. Det er endnu uvist hvordan den sag ender og i mellemtiden er forpagteren gik konkurs. Det seneste nye er dog at det er lykkedes ham at samle investorer til at starte igen. Faglig konference I september afholdte vi vores årlige faglige konference på Brandbjerg Højskole. Den var en stor succes med over 80 tilmeldte. Temaerne var blandt andet dagpenge og trepartsforhandlingerne. Der blev også tid til en tur til Vejle og støtte 3F s blokade af Vejlegården. Vi tog også de første skridt mod at skrive et egentligt fagligt program. Dagpengene Kampen for en forbedring af dagpengereglerne har stået højt på vores dagsorden. I faglige sammenhænge har vi arbejdet hårdt for at presse regeringen til indrømmelser. I januar indkaldte vi til et såkaldt fagligt topmøde med deltagelse af mange valgte og ansatte og vi har sideløbende med partiets kampagne kørt et fagligt spor. I forbindelse med dagpengekampagnen men også i andre situationer har det, til tider, været svært at gennemskue ledelsesstrukturerne, vi skal arbejde for at de bliver mere gennemsigtige. Lockout De offentlige overenskomstforhandlinger et pt. endt i lockout af lærere og andre undervisere mens der er indgået aftaler på de andre områder. I den sammenhæng har FLU og den faglige sekretær stået for megen aktivitet. Der har været møder i København og Vejle, en temaside (enhedslisten.dk/ok13), flyers, badges, udtalelser, rundringninger og nyhedsbrev med handlingsanvisninger. De faglige netværk Der arbejdes stadig på at oprette og reaktivere vores faglige netværk. De netværk, hvor der ses aktivitet er: HK-Netværket, Lærernetværket, Det pædagogiske netværk, DM-netværket, netværket for gymnasieansatte og Socialrådgiver netværket. Det er fremskridt i forhold til sidste år men det går stadig for langsomt. En erfaring er at ansatte godt kan understøtte oprettelsen af netværk men ikke erstatte aktive medlemmer. Vores tidligere problemer med kartoteket ser også ud til at blive løst. Vi er så småt startet på arbejdet med at beslutte indholdet i en kommende uddannelse for fagligt aktive og håber at kunne afholde første forløb i Samarbejdet med folketingsgruppen Der har fra anden side været rejst kritik af dårligt samarbejde mellem udvalg og folketingsgruppe. Det har vi ikke mærket noget til, vi har et meget velfungerende samarbejde med de relevante MF ere. Læs mere om det faglige arbejde på den faglige hjemmeside: faglig.enhedslisten.dk Beretning fra handikap-politisk udvalg Vi medlemmer af handikappolitisk udvalg er mere afhængige af tilgængelighed til lokaler, hvor vi kan holde møder og dermed tale om og beslutte handikappolitiske initiativer. I 2012 har vi været kun lidt aktive også på grund af diverse ombygninger. Vi forsøgte frem mod årsmødet at arbejde for at man på årsmøde-beslutningerne kunne se at Enhedslisten faktisk har en handikappolitik. Vi har samarbejdet med de af enhedslistens medlemmer af folketinget, som arbejder inden for vores område f.eks. Stine Brix og Finn Sørensen. Dette samarbejde vil vi gerne fortsætte og udvide til andre dele af partiet. På udvalgets vegne Gitte Åkjær Beretning fra internationalt udvalg marts 2012 marts 2013 Udvalget har afholdt månedlige møder og har i hele perioden haft et valgt koordinationsudvalg af frivillige, der har fungeret kontinuerligt. Noget tilsvarende kan ikke siges om landskontorets internationale sekretær, hvor der har været udskiftninger på posten med pauser imellem. Den internationale sekretær i Folketinget har samtidig været ramt af langtidssygdom. MF Christian Juhl har holdt kontinuerlig tæt kontakt til udvalget og hvis han undtagelsesvis ikke er mødt til udvalgets møder, har han meldt afbud. Udvalget har en række undergrupper, der selvstændigt varetager politik-udvikling mv. Udvalget har siden et møde i september arbejdet på at opbygge et jævnligt nyhedsbrev. Det har nu en månedlig form med landskontorets internationale sekretær som hovedredaktør. Alle medlemmer af Enhedslisten kan bidrage og melde sig som modtagere af dette nyhedsbrev. Siden et møde i marts 2012 har vi sat særlig fokus på fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, der stiller det besatte Vestsaharas territorialfarvand, hvorfra Vestsaharas egen fiskerbefolkning er deporteret, til rådighed for europæisk piratfiskeri. Vi ønsker dansk anerkendelse af Vestsahara som selvstændig nation. Vi vurderer, at der en anelse bedre muligheder for at rykke Obama i hans anden regeringsperiode inden for områder som atomnedrustning og klimapolitik, mens de eskalerende drone-angreb varsler ilde og må udsættes for meget mere omfattende kritik. Risikoen for en kommende angrebskrig mod Iran blev mindsket ved hans valg. Modkravet til Israel/USA s fortsatte fokus på Irans atomprogram er et atomvåbenfrit Mellemøsten og afspænding. Som ikke-spredningsaftalen fra 1968 understreger, må de eksisterende atommagter vedholdende arbejde for atomnedrustning, hvis andre magter helt skal give afkald på at udvikle atomvåben. Vi har peget på Israels aggressive holdning som et regionalt og globalt sikkerhedsproblem, krigen i Gaza og de nye bosættelser har været i centrum. Vi har rejst beslutningsforslag om dansk anerkendelse af Palæstina, efter at det i FN lykkedes at få anerkendt Palæstina som medlem af UNESCO. Vi har støttet folketingsgruppens afstandtagen til Mali-krigen. At bistandspolitik og militærpolitik er stadig mere integreret spejles i, at Afghanistan nu får flere danske bistandsmidler end noget andet land. Bistanden bidrager både til at styrke korruption og udvikling. Vi har i tilfældet Somalia diskuteret de måder, hvorpå den internationale bistand har været med til at destabilisere den politiske situation i landet og trække overgangen til et civilt fællesstyre i langdrag. Vi har ved flere lejligheder behandlet situationen i Syrien og udviklet positioner: Hvis den syriske opposition stiller demokratiske krav og er rummelig på tværs af kulturelle skel, kan et opgør med systemet fremmes ved at sikre offentlig fokus på og kontakter med denne opposition; hvis de indbyrdes opgør derimod begynder at antage karakter af etnisk udrensning eller klanopgør, er det vigtigste at stoppe tilgangen af våben. Vi vil gerne understøtte at Assad bukker under for den bredest mulige folkelige mobilisering for demokrati, og at der skabes grundlag for forsoning efter styrets fald. Derfor støtter vi sanktioner mod Syrien. Derfor støtter vi presset på lande som Rusland, der fortsat yder militær støtte til Assad-styret. Derfor ønsker vi øget pres på lande som Saudi Arabien, der yder våbenhjælp til anti-demokratiske militser. Derfor ønsker vi ingen militær intervention. Årsmøde

17 Vi har aktivt fulgt fredsforhandlingerne i Columbia og sendt to repræsentanter til Oslo, da de foregik dér. Vi presser på for at få den civile venstrefløj med i fredsforhandlingerne. Enhedslisten har taget del i samarbejdet med den nye venstrebevægelse i landet Marcha Patriotica, bl.a. gennem Faglig Colombia Focus. I Folketinget har vi sat fokus på de manglende menneskerettigheder og på den problematiske frihandelsaftale, som EU er i færd med at indgå med Colombia og Peru. Vi har fulgt forhandlingerne om etableringen af en våbenhandelskonvention i FN og er glade for at FNs Generalforsamling netop har vedtaget en sådan selv om den er mangelfuld. Vi organiserede den 20. marts 2013 vores første udadvendte aktion i mange år, da vi stod for en flash-mob, der lavede en die-in ved Nørreport station for at markere 10-året for Danmarks angrebskrig mod Irak og kræve et opgør med det principløse forhold til international ret, der fortsat præger dansk udenrigspolitik. Udvalget har siden december drøftet en fremtidig kampagne, hvor vi vil søge at involvere Enhedslistens medlemmer bredt. Vi nåede konsensus om, at kampagnen bør sætte fokus på, hvordan vi lokalt i kommunerne kan handle i overensstemmelse med international solidaritet. Vi stiller et forslag til arbejdsplanen og arbejder på et idé-katalog og en uddelingsfolder til en mini-kampagne, der kan bruges lokalt i sensommeren. For beretningen Gorm Gunnarsen, kontaktperson Kvindeudvalgets årsberetning har for Kvindeudvalget været aktivt med fin høj, stabil mødedeltagelse ved udvalgsmøderne og et succesfuldt seminar. Emnemæssigt har vi været vidt omkring kvindeviklen er relevant i mange politiske sammenhænge. Vi har haft en ret stor udskiftning i vores mailliste gennem året. Et dejligt velkommen til en del nye aktive medlemmer. De fleste passive medlemmer har til gengæld ikke gentegnet sig ved en årlige revision. Vi har 18 udvalgsmedlemmer på listen + 3 som vel må betegnes som kontaktpersoner (HB, FT) Vi har afholdt 10 udvalgsmøder med gennemsnitligt 8 deltagere, ét weekendseminar med 20 deltagere samt deltaget i en række arrangementer med andre organisationer fora. Vi har desuden en styrelsespost i Kvinderådet (Susanne Langer) samt en koordinationspost i Nordisk Forum (Gunna Starck). Arbejdsområder i det forløbne år: Året har igen været præget af arbejdet med prostitutionsforslaget, hvor vi af et HB-medlem blev opfordret til at udarbejde et nyt, kortere, forslag om kriminalisering af sex-kunder. Det arbejdede vi grundigt med og var rundt om både FT, BR m. fl, hvilket resulterede i det fremsendte forslag til årsmødet. Efterfølgende har HB villet have os til at trække forslaget. På et møde med HB var der klar opbakning til forslaget, men samtidigt ubehag ved at skulle tage vælge side i det, der desværre har udviklet sig til en stillingskrig. Vi håber, at vores forslag snart bliver tydelig Enhedslistepolitik, da vi og andre medlemmer af EL oplever det meget problematisk, at EL ikke har en klar og tydelig politik på et område, hvor regeringen også slingrer det ville stille EL stærkt hvis vi kunne melde tydeligt ud her. Vi har i årets løb diskuteret: Prostitution og trafficking Lov om kunstig befrugtning Nyliberalismens kvindesyn Udvalgenes rolle i EL Borgerløn Finansloven set fra en kvindevinkel Kønsneutralitet i ægteskabslovgivning Kvinder i den offentlige sektor 8. Marts Vi har været involveret i adskillige samarbejdsprojekter (både som udvalg eller med enkeltpersoner): Nordisk Forum, Transform Danmark, Kvinderådet, European Left s kvindegruppe (EF-FEM) RAV og KULU (Kvindernes Ulandsudvalg? Årets højdepunkt var vores vellykkede og velbesøgte seminar i januar. Vi havde 3 hovedtemaer: Feminisme, kvinde kend din krop, velfærdsstaten og kvindearbejdet og havde gode oplæg fra henholdsvis forfatter og debattør Jette Hansen, medlem af EL og redaktør af den nye udgave af Kvinde Kend din Krop, Charlotte Lund, professor Hanne Marlene Dahl, og HB-medlem og forsker Janne Gleerup. Alle deltog med relevante og fag ligt velfunderede oplæg, der blev fulgt af mange gode spørgsmål og debat. Ved seminariet deltog både medlemmer af udvalget, nye og/eller kommende medlemmer samt andre kvindepolitisk interesserede medlemmer af EL. Seminaret konkluderede at der er behov for en kampagne med flg. emner: Regeringen tilbage på ligestillingssporet - uden vigepligt Delt barsel. Ligeløn, Opgør med påstanden om kvinders naturlige behov for at være hjemme i barnets 2 første år, Ligestillingsarbejdet ud af Institut for Menneskerettigheder, Sexskøbsforbud, Kvoter i bestyrelserne, Afsløre de Blå Feminister som Sorte Antifeminister. Kampagnen vil vi udvikle og arbejde videre med i det kommende år Beretning fra Miljø- og trafikpolitisk udvalg. Miljøudvalgets mailliste har p.t. 88 medlemmer, heraf lejlighedsvis aktive, men udvalgets kerne består af 6-8 personer. En del af miljøudvalgets medlemmer er fagfolk inden for biologi, geografi, planlægning etc., men et stort antal medlemmer er bare interesseret i miljø- og trafikforhold og ofte engagerede lokalpolitisk eller i andre organisationer. Udvalget fungerer bl.a. som sparringspartner for folketingsgruppen i landbrugs-, miljø- klima og trafikforhold. Udvalget har siden årsmødet 2012 holdt 4 ordinære møder, (heraf et med en ren trafikpolitisk dagsorden). Behandlede emner har været: Energiforliget, Klimalov, Modvækst, Energiforsyningssikkerhed, Havmiljø, Miljø på finansloven 2013, biogas og biobrændsler, GMO m.m. Trafikemner: Betalingsringen, Trængselskommissionen, status for diverse infrastrukturprojekter, reduktion af bilmængden, Trafiktiltag på Finanslov 2013, cykling i sammenhæng med kollektiv trafik. Udvalget bliver af miljøsekretærerne på hvert møde orienteret om løbende miljø- og klimasager i Folketinget. Miljøudvalget og Politisk-Økonomisk Udvalg arrangerede sammen i slutningen af august 2012 et lørdagsseminar i Middelfart med titlen Godsejervælde og miljøforurening eller deltagerstyre og bæredygtigt landbrug, hvor hovedemnet var at belyse forskellige måder at fundere bæredygtigt landbrug, økonomisk og organisatorisk. Der var ca. 30 deltagere. Der er planer om to seminarer i det kommende år om hav- og fiskeripolitik samt om vækst/modvækst, evt. i samarbejde med andre udvalg. Energiområdet er for en stor dels vedkommende overgået fra miljøudvalget til energiudvalget, som blev oprettet som et landsdækkende, HB-godkendt udvalg i En del medlemmer af udvalget med fagspecifikke kompetencer har i løbet af den periode, hvor energiforliget blev udarbejdet og forhandlet, stået i direkte kontakt med miljøsekretariatet på Christiansborg som rådgivere. Udvalget var i begyndelsen af marts 2013 inviteret til møde med HB. Maria Gjerding holdt oplæg på udvalgets vegne. HBs arbejdsspørgsmål var Hvordan får vi udviklet vores politik for hvad vi skal leve af, når vi er imod vækst. Udvalget har på møderne på Landskontoret eksperimenteret med videoopkobling til partilokalerne i Århus, så vores aktive medlemmer i Jylland ikke skulle rejse til København for at del- 18 Årsmøde 2013

18 tage i møderne. Kvaliteten af såvel lyd og billede har været svingende, men vi er nu, bl.a. på grund af det nyindkøbte udstyr i såvel Landskontoret som Århus-lokalerne, ved at nå en brugbar transmissionskvalitet, der vil kunne spare partiet for mange rejsegodtgørelser fremover Beretning for Enhedslistens Palæstina-udvalg Palæstinagruppen blev genoprettet i september 2011 og besluttede på sit møde den 6. februar 2012 at blive et udvalg som et udtryk for et ønske om opprioritering af arbejdet, herunder især at have lettere adgang til opreklamering i Enhedslistens medier. Udvalget besluttede samtidig at bevare den samme relation til Internationalt Udvalg som hidtil. Udvalget har en tæt kontakt til Christian Juhl, MF, ansvarlig for det internationale område, der ofte deltager i udvalgets møder. Christian har på baggrund af diskussioner på møderne og mailkorrespondance med medlemmer af udvalget stillet diverse spørgsmål til ministeren vedr. konkrete begivenheder og andet med relation til Palæstina eller Israel. Palæstina udvalget har søgt at fremme spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina (Vestbredden, Gaza, og Øst-Jerusalem) af den danske regering. I forlængelse heraf har Christian Juhl stillet beslutningsforslag om anerkendelse af Palæstina i Folketinget. I forlængelse af dette har der i den forgangne periode været stor fokus på anerkendelse som ikke-stat af Palæstina i FN, hvilket blev opnået den 29. november Dette gælder såvel forberedelsen, mobiliseringen for dette som opfølgning. I april 2012 foregik en internationale konference i Bil in for modstand mod Muren, hvor der deltog en gruppe fra Danmark, herunder Karen Henriksen og Christian Juhl (medlemmer af udvalget). Christian besøgte i den forbindelse bl.a. de 3 palæstinensiske venstrepartier, som en projektgruppe i Enhedslisten forberedte et projektsamarbejde med, samt andre organisationer, fx det palæstinensiske LO i Hebron og Stop the Wall. Selv om Palæstina projektgruppen især arbejder i regi af Enhedslistens styregruppe ift. DIPD ( Danish Institute for Parties and Democracy - tidl. Institut for Flerpartisamarbejde), blev Palæstina projektet diskuteret og startet sammen med Palæstina udvalget, ligesom arbejdet løbende diskuteres på udvalgets møder. Palæstina projektet er et samarbejde mellem Enhedslisten og 3 palæstinensiske venstrepartier PPP, DFLP og FIDA - der har valgt at projektet skal være et ungdomsprojekt. I starten af marts 13 blev en ansøgning om et sådant projekt i 2013 godkendt af DIPD s bestyrelse. Dette betyder bl.a., at en delegation af 6 unge palæstinensere fra de 3 palæstinensiske partiers ungdomsorganisationer vil besøge Danmark - herunder afdelinger og andre aktivister i provinsen - og deltage i Enhedslistens årsmøde den april. Medlemmer af Palæstina udvalget er inddraget i arbejdet med de unge palæstinensere under deres besøg. Palæstina udvalget afholdt et umådeligt vellykket Palæstina seminar den 26. november 2012 med gode oplæg, bl.a. af Birgitte Rahbek, og mange deltagere. Seminaret skete ikke kun for at belyse den nuværende meget vanskelige situation ift. en såkaldt løsning på konflikten, men også for at mobilisere flere i Enhedslisten til Palæstina arbejdet. Desuden har Palæstina udvalgets medlemmer støttet op det brede solidaritetsarbejde ift. Palæstina, herunder Palæstina Initiativets aktiviteter i perioden, og diskuteret BDS (boycot, divestment and sanctions) kampagne, mm., som ikke kun Palæstina Initiativet men også flere andre Palæstina solidaritetsorganisationer arbejder for at styrke. Mere specifikt har disse igennem en længere periode arbejdet med en kampagne mod G4S. Der planlægges en kampagne i Enhedslisten i relation til denne i forbindelse med kommunalvalgkampen i efteråret 2013 og efterfølgende Skib til Gaza: Udvalgsmedlemmer har fortsat kontakt med den internationale Konvoj Skib til Gaza. Russell-Tribunalet om Palæstina afholdt sin fjerde og foreløbigt sidste internationale session marts 2013 i Bruxelles. I lighed med sessionen i Cape Town 2011 (bl.a. formidlet ved møder i lokale partiafdelinger og offentligt) og i New York 2012 (rapport fra Rune Lund), var der deltagelse fra Danmark, herunder fra medlemmer af Palæstina-udvalget. Blandt anbefalingerne fra tribunalet er en appel om, at Israel stævnes for den internationale straffedomstol (ICC) pga. brud på internationale menneskerets konventioner og krænkelse af palæstinensernes menneskerettigheder i de besatte områder Beretning fra socialpolitisk udvalg Udvalg kommer og går i Enhedslisten. Siden sidste årsmøde er det lykkedes at få genetableret det socialpolitiske udvalg. Og der har været nok at tage fat på med den underminering af socialpolitikken, som vi daglig konfronteres med. Socialpolitik er blevet til beskæftigelsespolitik. Det er derfor en helt central opgave at få genetableret og revitaliseret en egentlig socialpolitik, der tager udgangspunkt i begreber som omsorg, lighed, fællesskab og solidaritet. Der er sket forringelser på både arbejdsløsheds- og sygedagpengeområdet, på førtidspensionsområdet, og nu står kontanthjælpsmodtagerne for tur. Den praktiske udmøntning af socialpolitikken ligger i kommunerne, hvor nedskæringer og besparelser har ramt det sociale område hårdt. Der spares på handicapområdet og dagtilbud, anbragte børn hjemtages af sparehensyn, der lukkes skoler og pædagoger fyres. Der skæres i hjemmehjælp og omsorgen i plejesektoren. Samtidig har den stramme regel- og kontrolstyring været med til at kvæle omsorgen, plejen og menneskeligheden. Alle disse forhold har dannet baggrund for drøftelserne i udvalget. Organisatorisk har vi fra starten lagt vægt på at være et egentlig landsdækkende udvalg og har derfor valgt en arbejdsform med årligt at afholde to landsdækkende lørdagsmøder. Her er der blevet drøftet initiativer til bekæmpelse af den voksende fattigdom og forringelserne på førtidspensionsområdet. Ligesom der har været fokus på social kontrol og den svigtende retssikkerhed. Udvalget har desuden besluttet at afholde to årlige seminarer. I samarbejde med Queerudvalget har vi været medarrangør af seminar om sexarbejde og prostitution. På det andet seminar i foråret sættes kontanthjælpsreformen til debat. Medlemmer af udvalget har deltaget i møder og konferencer som f.eks. høring i Folketinget om social retssikkerhed og Stop Fattigdom Nu-netværkets konference Fattigdomsgrænse og hvad så? Ligesom udvalgets medlemmer er aktive og engagerede i vigtige socialpolitiske netværk, brugerforeninger, sociale forbrugerråd mm. Udvalget har så småt taget hul på udarbejdelse af et egentligt socialpolitisk program bl.a. ved i første omgang at udarbejde et omfattende kommissorium for udvalgets arbejde. Der venter vigtige opgaver med at give socialpolitiske input til en kommende kommunalog regionsvalgkamp og arbejde med forslag til socialreform. En arbejdsgruppe arbejder med oplæg om New Public Management. Udvalget har haft et tæt og godt samarbejde med ordførere og ansatte på området i Folketinget, ligesom medlemmer af udvalget er tilknyttet den socialpolitiske baggrundsgruppe for Enhedslisten på Københavns rådhus. Der er valgt et arbejdsudvalg bestående af Peter Bundesen, Søren Dalgaard og Ingelise Bech Hansen fra Odense og Lole Møller, Dorte Olsen og Eva Rosschou fra Hovedstadsområdet. Der afholdes møder på skift i Odense og København. Har du lyst til at være med eller vide mere, så kontakt Lole Møller: lole@mail.dk Årsmøde

19 Queerudvalgets årsberetning Queerudvalgets årsmøde 2012 besluttede sig for i løbet af det kommende år hovedsageligt at holde fokus på to områder: Transpolitik og politikudvikling ift. prostitution og sexarbejde. Der blev nedsat to arbejdsgrupper. Gruppen, som arbejdede med transpolitik satte sig for at følge regeringens arbejde med samme, og fik også formuleret og opdateret siderne om transpolitik på queerudvalgets hjemmeside. Gruppen kom også med input til Enhedslistens fokus på transpolitik og asylrettigheder på Copenhagen Pride 2012, og en del fra queerudvalget var meget involveret og engageret i sagen omkring Fernanda Milan, som det endelig lykkedes at få tilkendt opretholdstilladelse til. Og i løbet af året har regeringen rent faktisk ændret kurs på området og har langt om længe gjort det muligt at få tilkendt asyl på baggrund af forfølgelse pga. seksuel identitet. Den arbejdsgruppe, som regeringen skulle nedsætte ift. transpolitik, og som det var queerudvalgets hensigt at følge tæt, har dog ladet vente på sig, trods det faktum at det flere gange er slået fast, at den danske lovgivning ift. transkønnede er i strid med de internationale standarder og anbefalinger på området. Sexarbejderrettighedsgruppen har i løbet af året udarbejdet et høringssvar til Enhedslistens udspil om menneskehandel (kan findes på queerudvalgets hjemmeside) og arrangerede i november 2012 et seminar sammen med socialpolitisk udvalg med fokus på konkrete tiltag ift. socialt udsatte sexarbejdere og prostituerede. Det var et meget velbesøgt og vellykket seminar med omkring deltagende, og det var opmuntrende at opleve, at så snart vi fokuserer på den helt konkrete politik, så kan vi godt nå frem til nogle resultater og fælles forslag på tværs af en ellers temmelig dyb uenighed på området. Da vi blev gjort bekendt med, at der til årsmødet 2013 ville blive fremsat et forslag om sexkøbsforbud, som vil fjerne de nuværende sociale krav til Enhedslistens politik ift. prositution, besluttede vi at udarbejde et forslag, hvis fokus tværtimod er at forbedre de sociale vilkår for alle sexarbejdere og prostituerede, både dem der vil ud, og dem der vil blive i branchen. Vi havde også planer om at afholde endnu et seminar med fokus på trafficking, migrante sexarbejdere og hele problematikken omkring menneskehandel, prostitution, sexarbejde og legal og illegal indvandring, men måtte udskyde det, da kræfterne blev brugt på årsmøde-forslaget i stedet. Vi håber at kunne få det gennemført i løbet af det kommende år. I løbet af foråret 2013 har vi desuden besluttet at sætte fokus på bioetik og reproduktion for at få udviklet queerudvalgets og Enhedslistens politik på området. Søren Laursen fra LGBT Danmark holdt oplæg på queerudvalgets møde i marts, hvor han gav et glimrende overblik over de forbedringer, der trods alt er sket siden regeringsskiftet ift. lovgivningen om fertilitetsbehandling, adoption osv. for regnbuefamilier. Vi fortsætter dette arbejde i løbet af det kommende år. Endelig er det i løbet af året lykkedes at få queerudvalgets nye hjemmeside op at køre. I kan finde os på dk Årsberetning Ældrepolitisk udvalg. Udvalget oprettet d. 1. november 2012 efter et stort forarbejde ved Ældrestyrken i Gladsaxe afdeling. Ældrepolitisk udvalg har sat sig som mål at medvirke til formuleringen af en klar og aktuel ældrepolitik i Enhedslisten og at støtte vores politiske arbejde på Christiansborg og i kommunerne og regionerne. Vi skal markere os som det parti, der ønsker reelle forbedringer for pensionisterne, og som ikke kun profilerer sig via almisser som ældrechecken. Enhedslisten går for at være et ungdommens parti, og heldigvis for det, men laver vi en aldersprofil på medlemmerne, vil det vise sig, at vi er mange på 60 år og opefter. Og det er samtidig en gruppe med politiske og faglige erfaringer og kompetencer dels efter et langt arbejdsliv og dels gennem deltagelse i græsrodsaktiviteter, foreningsarbejde og politiske aktioner. Vi vil have gang i det ældrepolitiske arbejde: De lokale afdelinger må ikke glemme at sætte fokus på det ældrepolitiske arbejde og de problemer, der vedrører ældre. Udvalget foreslår, at afdelingerne opretter en gruppe eller et udvalg, som vi kan samarbejde med. Det drejer sig om: Reel fattigdom, hjælpemidler, handicapkørsel, boligstøtte, varmehjælp, dyr medicin og meget mere. Ældrepolitisk udvalg arbejder for at udsende inspiration, forslag, dokumentation og eksempler. I arbejdet med at sætte ældrepolitikken på dagsordenen bør Enhedslistens afdelinger etablere samarbejde med det lokale Ældreråd, Ældre Sagen, fagforeningers pensionistudvalg, handicap-foreninger, lokale institutioner, lokale medier osv. Alt efter de lokale forhold og muligheder. Vores arbejdsform: Vi vil bistå Enhedslisten med at udvikle såvel det landsdækkende som det lokale ældrepolitiske arbejde. Vi vil styrke udvalgets arbejde gennem kontakt til medlemmer fra alle afdelinger. Vi vil afholde et årligt seminar, hvor vi sætter fokus på såvel almene som aktuelle emner inden for ældrepolitikken, og vi vil etablere et stærkt samarbejde mellem mennesker inden for og udenfor Enhedslisten. Vi har afholdt 3 møder, men OBS: Meget af arbejdet vil af hensyn til afstandene foregå via mails eller ad anden elektronisk vej. Vi samarbejder med Finn Sørensen, folketingsmedlem for Enhedslisten og Enhedslistens Hovedbestyrelse. Kontaktoplysninger: Kontaktperson: Ole Nielsen tlf. nr eller odor@tdcadsl.dk. Sekretær og webmaster: Willi Bjerregaard willi.bjerregaard@gmail.com Hjemmeside: Har du noget interessant at fortælle omkring det ældrepolitiske arbejde i din afdeling og gerne vil dele det med os andre på hjemmesiden, så send tekst og evt. foto til Willi. 2.4 Faglige Netværk Beretning fra HK-netværket til Enhedslistens årsmøde 2013 HK-netværket er et af de ældste netværk i Enhedslisten. Det startede i 1989 med at en mindre gruppe HK-medlemmer mødtes og diskuterede deres faglige arbejde i HK. Vi havde på det tidspunkt ca. 70 medlemmer på vores udsendelsesliste. Efter at netværkene blev oprettet i 2009 og vi kunne bruge kartoteket til at sende ud, har vi nu ca. 370 medlemmer på maillisten. Der holdes møder ca. hver anden måned i København, og en gang om året har vi landsmøde, som også bliver afholdt i København. I har vi bl.a. diskuteret følgende: Forberedelse af HK s kongres i efteråret 2013, herunder koordinering af forslag til forårsgeneralforsamlingerne. Vi har bl.a. diskuteret differentieret kontingent og lønninger til fuldtidsvalgte og -ansatte. Det faglige arbejde internt i Enhedslisten. HK-netværket har altid haft et medlem i Fagligt Landsudvalg, så vi har adgang til en dialog med FLU. Vi har også været repræsenteret på alle de faglige konferencer i EL. Senest har vi diskuteret den udvikling, vi ser i Enhedslisten, hvor fagligt arbejde ikke længere er en naturlig del af medlemmernes aktivitet, og det faktum, at nogle Enhedslistemedlemmer ikke er medlem af deres fagforening og en mindre del af dem endda medlem af en gul organisation. Vi overvejede at stille et forslag 20 Årsmøde 2013

20 til årsmødet med krav om, at man er medlem af den overenskomstdækkende fagforening, men i stedet blev vi enige om at igangsætte en møderække for EL-medlemmer, der ikke før har beskæftiget sig med fagligt arbejde, og vi starter med en pubcrawl til værtshuse med overenskomst på Nørrebro. Input til Enhedslistens krav til finanslov Primært om sikring af de arbejdsløse, krav om praktikpladser samt fokus på efteruddannelse. Arbejdsmiljø. Et emne vi gerne ville gøre meget mere ved! Erfaringsudveksling. Dette har meget høj prioritet på vores møder, da de fleste af os står som eneste EL-medlemmer på vores arbejdspladser, og der er ofte brug for at vende forskellige problematikker. Kontaktperson til udvalget: Merete Pedersen, tlf / , merete@a16.dk Årsberetningen for Enhedslistens Journalistiske Netværk Enhedslistens Journalistiske Netværk blev stiftet den 27. november Vi har holdt et offentligt møde med ca. 30 deltagere med medieordfører Per Clausen og retsordfører Pernille Skipper om henholdsvis mediestøtten og den nye offentlighedslov. Desuden har vi holdt et medlemsmøde om forslaget til Årsmødet om, at Enhedslistens udgiver sin egen netavis. Det resulterede i, at vi stillede vores eget forslag, hvor vi anbefaler, at der nedsættes en kvalificeret arbejdsgruppe, der undersøger mulighederne - og som har mandat til evt. at starte et (gratis) pilot-projekt i perioden op til kommunalvalget. Vi har en lukket medlemsgruppe på Facebook med 45 medlemmer, og en offentlig side, som p.t. 276 følger. Jan Michaelsen, Kontaktperson Pædagogisk netværk Der er knap 600 registrerede i det pædagogiske netværk ultimo marts. Det er dog stadig i alt for høj grad et fænomen i Storkøbenhavn og det endda med temmelig begrænset deltagelse. Siden sidste Årsmøde er der indkaldt til møder ca. 1 gang om måneden, bortset fra i sommers og i december, alle i København. Der har på et par møder været og andre gange fra 1 (k-personen) til 3. De to store emner har været Pædagoguddannelsen, bl.a. foranlediget af SLs ønske om en ren socialpædagogisk. Vi fastholder en pædagogisk enhedsuddannelse, på line med PSL. Det andet store emne er forslaget til skolereform/ Heldagsskole. Der var enighed om at afvise dette. HB indtog samme holdning på HBmødet i marts. Det stort set været medlemmer indenfor dagstilbudsområdet (BUPL, LFS m.fl.), der har deltaget. Før sommerferien blev der nedsat en tovholdergruppe på 4 personer. 3 af disse har mødtes én gang for at drøfte og lægge op til hvordan netværket skulle fungere fremover. Desværre uden noget konkret resultat. Det har derfor i meget været høj grad alene været op til k-personen hvad der videre skulle ske. I selve begrebet netværk ligger der bl.a., at man dels er klar over man kan være en del af et sådant og dels ved hvem der i øvrigt er med i det, og at man derved kan komme i forbindelse med hinanden. Det handler altså i høj grad om information og kommunikation. Vi har søgt at udnævne nogle lokale kontaktpersoner til at forestå oprettelsen af lokale netværk. Det er endnu kun lykkedes i begrænset omfang, men vil naturligvis blive fortsat. Så vidt vides er der ikke foregået lokale netværksaktiviteter. En anden side af netværk betyder, at man for at indgå (aktivt), skal være motiveret.. Det kræver derfor fortsat et organisatorisk og motiverende benarbejde. Vi planlagde et, første, landstræf primo marts (se nærmere R+G februar 13 ). Dette måtte desværre aflyses/udsættes på grund af sygdom. Der er oprettet en gruppe og en side på Facebook. Gruppen er kun for medlemmer af EL og retter sig primært mod de som er registreret indenfor det pædagogiske område, men andre interesserede er velkomne. Her føres de interne debatter, annonceres møder m.m. Man bliver medlem af gruppen ved at blive inviteret. Vi er ved at danne os et overblik hvilke medlemmer der er på FB, disse vil blive inviteret efterhånden. FB-siden er åben for alle og her lægges der links mm. til emner af mere almen interesse. De pædagogiske diskussioner foregår i en relativ snæver kreds i ELregi. Det er vist sjældent at pædagogik kommer på dagsordenen ude i afdelingerne; det vil vi gerne råde bod på og det kunne også være at af temaerne på f.eks. sommerlejren. Vi har til ÅM foreslået, der nedsættes et pædagogpolitisk udvalg og der i værksættes en proces med henblik på vedtagelse af et pædagogpolitisk program (se Årsmødehæfte I). På det pædagogiske netværks vegne Mogens Petersen/Østerbro (Når der ovenfor skrives vi så er det desværre i meget (alt for)høj grad synonymt med netværkets konktaktperson.) 2.5 Beretning fra Rød Fond til årsmødet 2013 Vi har i kalenderåret 2012 fået 31 ansøgninger hvoraf vi har støttet 14. Rød Fonds bestyrelse kan uddele renteafkastet fra Rød Fonds beholdning på ca. 1 mill. kr. i obligationer. Det er kr kr. går til Græsrodsprisen, så der er kr. til at imødekomme de løbende ansøgninger. Årsmødet 2012 besluttede at hensætte yderligere kr. til Rød Fond i Da hensættelser sker ved regnskabsafslutning vil dette først have betydning for Rød Fonds renteindtægter i før årsmødet: Netværk for Velfærd og Demokrati Transform! Europe ARN - Antiracistisk Netværk Gustavo Peron - murmaleri Russel Tribunal om Israel Out of the camps I alt efter årsmødet: Støttekomite Iranske fanger Demonstration 4. juni Produktionskollektivet opbrud Koncertturne - Woody Guthrie 100 år KULU - konference om Rio og Fredsfestival Aarhus Palæstina orientering Asylpolitisk gruppe Aalborg I alt I 2013 har vi pr. 1. april modtaget 8 ansøgninger og har bevilget: Modkraft Skifergas nej tak Nordjylland Beskrivelse af Rød Fond er igen kommet på Enhedslistens hjemmeside: Parti Om Enhedslisten - Organisation Rød Fond Vi er 5 bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på årsmødet: Christian Juhl, Thomas Eisler, Birthe Marker, Malene Vallentin Kjer, Lene Fruelund. Hovedbestyrelsens repræsentant: Katrine Toft Mikkelsen På bestyrelsens vegne Thomas Eisler Årsmøde