anbefalinger for svangreomsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "anbefalinger for svangreomsorgen"

Transkript

1 anbefalinger for svangreomsorgen 2009

2 anbefalinger for svangreomsorgen 2009

3 Anbefalinger for svangreomsorgen Sundhedsstyrelsen, udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk udgave): Fagredaktion: Christine Brot, overlæge, ph.d. Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Forlagsredaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Anjo Photo (side 42, 64, 106, 122, 134, 148, 155, 157, 162 og 183) Heidi Maxmiling (forside og side 83, 87, 152 og 172) Trykkeri: Scanprint A/S Printed in Denmark 2009 Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside: Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir Nordisk Miljømærke Tryksager

4 Forord Anbefalingerne for svangreomsorgen erstatter Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra Betegnelsen svangreomsorg anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. De gennemgående principper i anbefalingerne er som hidtil, at graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser, at sundhedsvæsenets indsats omfatter sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, og at der ydes en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov. Sundhedsvæsenets indsats i svangreomsorgen retter sig mod den gravide og hendes familie. Indholdet er baseret på den tilgængelige viden på området. Litteraturen er kritisk gennemgået af en lang række eksperter og relevante selskaber, som har vurderet den kliniske evidens. Vi står således på solid grund på de fleste områder og det fremgår af materialet på hvilke punkter, vi nøjes med at rådgive på basis af erfaring eller bedste kliniske skøn. Målgruppen for anbefalingerne er sundhedsfaglige ledere, administratorer og beslutningstagere samt sundhedspersonale i regioner og kommuner på tværs af sektorer. Anbefalingerne er udarbejdet af en styregruppe og 6 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for en række institutioner og videnskabelige selskaber samt mange eksperter. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke arbejdsgrupperne og de mange, der har bidraget til arbejdet og for de mange relevante kommentarer i forbindelse med høringen. Anbefalingerne for svangreomsorgen træder i kraft pr. 1. september Implementering af de nye anbefalinger vil dog på nogle punkter kræve en længere forberedelse af den fornødne logistik og planlægning. Else Smith Centerchef Christine Brot Afdelingslæge

5 Indhold Indledning 9 1. Lovgrundlaget og øvrige bestemmelser Sundhedsloven og kommunalreformen Adgang til ydelser efter sundhedsloven Patienters retsstilling Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger Øvrige bestemmelser Baggrund og principper for svangreomsorgen Formål Principper Begrebsafklaring Den generelle udvikling i Danmark Perinatal, neonatal og maternel dødelighed set i nationalt og internationalt perspektiv Svangreomsorgens udfordringer Tilrettelæggelse af svangreomsorgen Generelt Differentiering af svangreomsorgen Organisatorisk tilrettelæggelse Ansvar og opgaver Visitation og krav til fødesteder Organisering af det sundhedsfaglige tilbud i barselsperioden Svangerskabs- og vandrejournalen Kontakter i graviditeten Antal og tidspunkt for kontakter Former for kontakt Prækonceptionel rådgivning Indhold af konsultationerne Henvisning til obstetrisk speciallæge Undersøgelse af kvinden 8 uger efter fødslen Gravide med særlige behov Den særlige indsats Planlægning og forankring af indsatsen Gravide med problemer med alkohol, stoffer og/eller medicin Gravide med svære psykiske sygdomme 67 4 anbefalinger for svangreomsorgen

6 5.5 Udviklingshæmmede forældre Sociale problemstillinger Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk Levevis i graviditeten Arbejdsmiljø Lægemidler Kostråd Fysisk aktivitet Rygning Alkohol Andre euforiserende stoffer/narkotika Skadelige miljøstoffer Undersøgelse og vurdering af den gravide Terminfastsættelse Vægt og vejning Blodtryk Stetoskopi af hjerte og lunger Urinscreening Gynækologisk undersøgelse Celleprøve fra livmoderhalsen (smear) Mammapalpation Psykisk og social anamnese Systematisk udspørgen om rusmidler Overvågning af fosteret Fostervækst Fosterstilling Overvågning af fosterbevægelser Hjertelyd Screening for hæmatologiske sygdomme Anæmi RhD (rhesus) immunisering Hæmoglobinopatier Graviditetskomplikationer associeret til arvelig og erhvervet trombofili Undersøgelse for infektioner 118 A. SCREENING ved første lægeundersøgelse Hepatitis B virus infektion (HBV) Hepatitis C virus infektion (HCV) HIV-infektion Syfilis 121 indhold 5

7 10.5 Gonoré Klamydia 123 B. UNDERSØGELSE UD FRA EKSPOSITION ELLER SYGDOMSTEGN Rubella (røde hunde) Parvovirus B19 lussingesyge Varicella (skoldkopper) Herpes simplex virus Cytomegalovirus (CMV) Toxoplasmose (haresyge) Listeriose 129 C. ANDRE INFEKTIONSSYGDOMME Bakteriel vaginose Gruppe B-streptokokker (GBS) Obstetriske problemstillinger Blødning Den overvægtige gravide Gestationel diabetes mellitus Præeklampsi og andre hypertensive tilstande i graviditeten Graviditetsrelaterede bækkensmerter Tidligere kejsersnit sectio antea Flerfoldsgraviditeter Præterm fødsel Overbårenhed graviditas prolongata Henvisning til børneafdeling Fødsels- og forældreforberedelse Tilrettelæggelse Fødsels- og forældreforberedelsens indhold Familier med anden etnisk baggrund end dansk Fødslen Vaginal fødsel Kejsersnit sectio Hjemmefødsler Tiden lige efter fødslen Etniske minoriteter Obstetrisk færdighedstræning Observation, forebyggelse og behandling af den nyfødte Undersøgelse af den nyfødte Anmeldelse af fødslen m.v Måling af navlesnors ph K-vitamin-indgift anbefalinger for svangreomsorgen

8 14.5 Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte Hørescreening Hepatitis B-vaccination RhD (rhesus) immunprofylakse Børn med særlig risiko for udvikling af allergisk sygdom Hypoglykæmi Gulsot (icterus neonatorum) Genoplivning af nyfødte instruks, træning og ansvar Barselsperioden Sundhedsvæsenets opgaver i barselsperioden Barselsperiodens vigtigste elementer Komplicerede barselsforløb Efterfødselssamtale Kvinder/familier med anden etnisk baggrund end dansk Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Patologiske psykiske reaktioner Forældre, der mister et spædbarn Kvalitetsudvikling i svangreomsorgen Kvalitetsudvikling Værktøjer til kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel Patientsikkerhed 196 Bilag 1 Lovgrundlag 201 Bilag 2 Graviditetsrelaterede bækkensmerter 212 Bilag 3 Eksempler på danske tværfaglige og tværsektorielle projekter målrettet gravide med særlige behov 214 Bilag 4 Kvindelig omskæring 218 Bilag 5 Klinisk undersøgelse for medfødt hofteluksation 222 Bilag 6 Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte 224 Bilag 7 Styregruppe og arbejdsgrupper 229 Register 232 indhold 7

9

10 Indledning Anbefalingerne henvender sig bredt til sundhedspersonalet i og uden for sygehuset, især praktiserende læger, jordemødre, obstetrikere, personale på barselsafdelinger og sundhedsplejersker. Anbefalingerne beskriver spektret fra lovbundne krav til rådgivning om hensigtsmæssige tiltag. Al statistik stammer fra Sundhedsstyrelsens egne registre, med mindre andet er angivet. Arbejdets organisering er beskrevet i bilag 5 bagest i bogen. Referencerne findes som et bilag på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Baggrund for revision Siden Sundhedsstyrelsen for 11 år siden udsendte Svangreomsorgen retningslinier og redegørelse er der på en række områder sket en udvikling, der har nødvendiggjort en opdatering. Først og fremmest har der været et behov for at opdatere anbefalingerne i forhold til den faglige/medicinske udvikling på området. Desuden er der sket en udvikling i populationen, både af demografisk og holdningsmæssig karakter og i sundhedsvæsenets varetagelse af den gravide og hendes familie. På det demografiske område ser vi i dag en fedmeepidemi, hvor 1/3 af de gravide er overvægtige, og 10 % er svært overvægtige. Samtidig er gennemsnitsalderen hos de gravide stigende. Begge forhold tenderer til at øge komplikationsfrekvensen i forbindelse med graviditet og fødsel. På de obstetriske afdelinger foretages i dag flere kejsersnit og en øget anvendelse af smertelindring i form af epiduralblokade i forhold til tidligere. De kortere accelererede patientforløb ses også på dette område med kortere barselsindlæggelser. Mange udskrives således inden for 1-2 døgn efter fødslen. Endelig går sundhedsvæsenets behandling af borgerne i retning af en øget brugerorientering med en tættere dialog og hensyntagen til ønsker hos borgerne. Anbefalingernes indhold og form Indholdet i konsultationsarbejdet for jordemødrene er beskrevet mere detaljeret end tidligere. En række væsentlige ændringer på det medicinske område skal fremhæves her: indledning 9

11 Der indføres en antenatal rhesusprofylakse. Den rutinemæssig lægeundersøgelse af raske nyfødte inden for den første uge efter fødslen afskaffes. Der indføres generel screening for HIV og syfilis. Der er sat fokus på rådgivning om livsstil. Anbefalingen til gravide vedrørende alkohol er skærpet, og anbefalingerne for tilskud af jern og D-vitamin er ændret. Endvidere gives der råd om hensigtsmæssig vægtstigning afhængig af den prægravide BMI. Kommunalreformens lovpligtige sundhedsaftaler omfatter ikke svangreomsorgen, men den nye struktur har gjort det væsentligt at fokusere på det tværsektorielle arbejde, hvor behovet er særlig stort for de udsatte gravide. De nye anbefalinger er udbygget meget med henblik på at kunne differentiere svangreomsorgen og niveauopdele indsatsen i forhold til behovet hos mor og barn. Gennem de senere år er der fremkommet vigtig ny viden om betydningen af psykologiske forhold i forbindelse graviditet og fødsel, både hvad angår mænd og kvinder. Langt de fleste fædre deltager ved fødslen af deres barn, og mænds tilknytning og relationer til det ufødte og spæde barn er under forandring. De nye anbefalinger retter større opmærksomhed på fædre og deres selvstændige behov i erkendelse af, at flertallet af danske mænd og kvinder ønsker at være fælles om graviditet, fødsel og det at blive forældre. Indsatsen i barselsperioden er beskrevet for såvel primær som sekundære sektor, og det er anvist, hvorledes barselsafdelingen og sundhedsplejersken kan afløse og supplere hinanden. 10 anbefalinger for svangreomsorgen

12 1. Lovgrundlaget og øvrige bestemmelser De væsentligste bestemmelser nævnt nedenfor er gengivet i deres fulde ordlyd i bilag Sundhedsloven og kommunalreformen Svangreområdet er reguleret i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer), der udmønter kommunalreformen på sundhedsområdet. Sundhedsloven indeholder de grundlæggende bestemmelser om sundhedsmyndighedernes pligter og patienters rettigheder, herunder forhold med betydning for svangreområdet. 1.2 Adgang til ydelser efter sundhedsloven Bopæl Af sundhedslovens bestemmelser følger, at gravide, der har bopæl (tilmeldt til folkeregistret) her i landet, har ret til ydelser efter loven, og at bopælsregionen afholder udgifterne til ydelserne, jf. 7 samt 234 og Forebyggende helbredsundersøgelser Ifølge lovens 61, stk. 1, yder regionsrådet vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet. Af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 295 af 20. april 2009 fremgår det, at kvinder har ret til indtil fem forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge i forbindelse med svangerskab og fødsel. Herudover yder regionsrådet ifølge sundhedslovens 83 forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Af bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge fremgår det af 15, jf. 11, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer over den undervisningspligtige alder, herunder gravide med særlige behov, skal tilbydes en særlig indsats, herunder øget rådgivning, bistand samt evt. yderligere undersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Heraf følger muligheden for at tilbyde graviditetsbesøg i hjemmet ved en sundhedsplejerske og styrket samarbejde mellem jordemoder, læge og sundhedsplejerske for gravide med særlige behov. lovgrundlaget og øvrige bestemmelser 11

13 Sundhedsloven og de bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, viderefører således det tilbud om graviditets- og fødselsydelser, der fremgik af den tidligere gældende lovgivning på området Frit sygehusvalg Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om frit sygehusvalg ( 86). Det vil sige, at gravide kan vælge mellem fødesteder i bopælsregionens sygehuse samt fødesteder i andre regioners sygehuse. Et sygehus kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer fra andre sygehuses optageområde eller fra andre regioner. Er der risici forbundet med graviditet eller fødsel, kan dette også have indflydelse på mulighederne for valg af fødested Sundhedsplaner og sundhedsaftaler Af sundhedslovens bestemmelser om samarbejde og planlægning (særligt ) fremgår det, at regionsrådet skal udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet og i forbindelse hermed skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsplanen udarbejdes endvidere efter drøftelse i de enkelte sundhedskoordinationsudvalg, som nedsættes i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen. Planen skal indeholde en beskrivelse af det regionale sundhedsvæsens betjening af borgerne, herunder blandt andet tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I planen beskrives også de obligatoriske sundhedsaftaler, der er indgået med kommunerne på de centralt udmeldte områder, ligesom der skal redegøres for lokale indsatser på udvalgte områder, såkaldte frivillige aftaler. Der foreligger ikke lovkrav til, at der udarbejdes aftaler inden for svangreomsorgen, men det er muligt at indgå frivillige sundhedsaftaler på dette område. Et velbeskrevet, formaliseret, tæt samarbejde mellem kommuner og regioner er vigtigt. Det er en lokal afgørelse, om samarbejdet inden for svangreomsorgen bedst tilrettelægges i eksempelvis et fødeplanudvalg, en arbejdsgruppe under det regionale sundhedskoordinationsudvalg eller i andet regi Information af den gravide Den gravide har i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser ved læge og jordemoder samt i øvrige kontakter med sygehusvæsenet krav på at få en fyldestgørende information om de ydelser, det er muligt at efterspørge i graviditets-, fødsels- og barselsforløbet, herunder også information om blandt andet fødsels- og forældreforberedelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler fødselsog forældreforberedelse. Regionerne kan tilrettelægge fødsels- og forældreforberedelse på forskellig vis. Fødsels- og forældreforberedende kurser, der tilbydes af offentlige sygehuse i tilknytning til de øvrige tilbud til gravide, skal være gratis. 12 anbefalinger for svangreomsorgen

14 1.3 Patienters retsstilling Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om patienters retsstilling, idet de gravide her defineres som patienter. I lovens forstand er en patient en bruger af sundhedsvæsenet, uanset om vedkommende er rask eller syg. Reglerne om patienters retsstilling gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen. Begrebet behandling dækker over undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient Informeret samtykke Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. I sundhedslovens 15 er der således fastsat regler om, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lovgivningen. For så vidt angår børn under 15 år, er det forældremyndighedens indehaver, der skal give samtykke til behandling. Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information fra en sundhedsperson. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Efter sundhedslovens 16 har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt om konsekvenserne hvis ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Hvis patienten frabeder sig, at der sker videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger, jf. afsnit 1.4, skal informationen tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmulighederne. Informationen skal gives løbende og omfatte en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. lovgrundlaget og øvrige bestemmelser 13

15 1.4 Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger Af sundhedslovens 40, stk. 1 fremgår, at patienter har krav på sundhedspersoners tavshed. Der gælder forskellige regelsæt afhængig af, om der er tale om videregivelse i forbindelse med behandling af patienter eller videregivelse til andre formål end patientbehandling eller indhentning af helbredsoplysninger fra elektroniske systemer. Ved videregivelse mellem sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienter er hovedreglen, at videregivelse af helbredsoplysninger, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger mellem sundhedspersoner kræver patientens samtykke, jf. 41, stk. 1. Den væsentligste undtagelse er, at fortrolige oplysninger kan videregives uden samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, jf. 41, stk. 2, nr. 1. Eksempelvis muliggør sundhedsloven videregivelse (uden samtykke) af et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til behandling, jf. 41, stk. 2, nr. 2. En læge, der er ansat på et privatejet sygehus, en klinik m.v., kan også sende et udskrivningsbrev til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til sundhedsloven, jf. 41, stk. 2, nr. 3. Sundhedsstyrelsen har i vejledning af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse m.v. også beskrevet reglerne for videregivelse af udskrivningsbreve. Reglerne i sundhedslovens 42 a og 42 b 1 om indhentning af helbredsoplysninger fra elektroniske systemer regulerer sundhedspersoners opslag i fx en elektronisk patientjournal i forbindelse med patientbehandling. Sundhedspersoners opslag i elektroniske svangerskabs- og vandrejournaler eller i en samlet graviditetsjournal skal derfor ske inden for rammerne af disse bestemmelser. Sundhedspersoner kan foretage opslag i elektroniske patientjournaler uden patientens samtykke. Patienten har dog mulighed for på ethvert tidspunkt under den aktuelle behandling at frabede sig indhentning af helbredsoplysninger. Sundhedslovens 42 a opstiller både generelle og konkrete adgangsbetingelser herunder regler om, hvilke sundhedspersoner der har adgang til hvilke oplysninger. 1 Bestemmelserne i sundhedslovens 42 a og 42b er indføjet ved lov nr. 431 af 8. maj 2007 om IT-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske helbredsoplysninger. 14 anbefalinger for svangreomsorgen

16 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling, reguleres af lovens Hovedregelen er, at der kræves et skriftligt samtykke fra patienten for at kunne videregive helbredsoplysninger m.v. til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Der er i en række undtagelsestilfælde mulighed for at videregive oplysninger uden patientens samtykke, men sundhedspersonen skal dog altid forsøge at indhente patientens samtykke til videregivelsen Underretningspligt Således kan videregivelse fx ske uden patientens samtykke, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, jf. 43, stk. 2, nr. 1. En sådan oplysningspligt følger af servicelovens 153, stk. 1-3, jf. bekendtgørelse nr af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, hvorefter offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, hvis opgaver retter sig mod gravide, har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Underretningspligten foreligger, når forholdene hos vordende forældre giver formodning for, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold. Det er i bekendtgørelsens 2, stk. 2 præciseret, at underretningspligten først indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af den gravide samt gennem dialog og samarbejde evt. med henblik på inddragelse af kommunen. Endvidere fremgår det af servicelovens 154, at alle har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning nr af om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen. 1.5 Øvrige bestemmelser I kraft af sine rådgivende myndighedsopgaver fastsætter Sundhedsstyrelsen anbefalinger for gennemførelse og tidsmæssig placering af de forebyggende helbredsundersøgelser i svangreomsorgen, herunder antallet af jordemoderundersøgelser. lovgrundlaget og øvrige bestemmelser 15

17 Sundhedsstyrelsen udarbejder udmeldelser inden for alle specialer vedrørende specialeplanlægning i sygehusvæsenet (specialevejledning). Her defineres anbefalinger til hovedfunktion (basisniveauet), som udgør ca. 90 % af aktiviteten i sygehusvæsenet, samt krav til specialfunktioner (de tidligere lands- og landsdelsfunktioner). Hovedparten af svangreomsorgens aktiviteter hører under hovedfunktionen. Som ovenfor anført skal regionsrådet i sin sundhedsplan beskrive de aftaler, der er for svangreomsorgens hovedfunktioner, samt evt. frivillige samarbejdsaftaler mellem kommuner og region, der er aftalt for svangreomsorgen. 16 anbefalinger for svangreomsorgen

18 2. Baggrund og principper for svangreomsorgen 2.1 Formål Formålet med sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er at bidrage til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende, og den skal styrke og bistå kvinden og hendes partner/familien under hele forløbet. Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed. 2.2 Principper Svangreomsorgens anbefalinger er udformet med henblik på at sikre medinddragelse af den gravide og kvalitet i sundhedsvæsenets indsats samt mulighed for at differentiere ydelsen i forhold til den enkelte. Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten ved at følge kvinden og hendes partner før, under og efter graviditeten. Jordemoderen er den fagperson, som den gravide har mest kontakt med under graviditeten og den centrale person under fødslen. Det bør tilstræbes, at det er den samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden under graviditeten. Det bør endvidere tilstræbes, at der er en jordemoder kontinuerligt til stede under den aktive fase af fødslen, og helst en jordemoder kvinden kender i forvejen. Den obstetriske speciallæge inddrages ved komplicerede graviditeter. Efter behov tilbydes tværfaglig og tværsektoriel støtte ved fx andre speciallæger eller specialafdelinger, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejerske eller kommunal sagsbehandler. Den gravide og hendes partner tilbydes information tilpasset deres behov og forudsætninger. Informationen skal så vidt muligt være evidensbaseret og kunne danne baggrund for beslutninger i løbet af graviditeten, fødslen og barselsperioden. Informationen bør afpasses efter kulturel diversitet, og den gravides individuelle valg skal til enhver tid respekteres. Indsatsen bør respektere kvindens og barnets integritet og sikre kvinden/parret muligheder for at træffe reelle valg om undersøgelsestilbud, fødested og -måde, behandlingsforslag, omsorg og anvendelse af teknologi. Unødig brug af medicinske indgreb eller teknologi bør undgås. baggrund og principper for svangreomsorgen 17

19 Sundhedsvæsenet bør vise særlig opmærksomhed over for gravide, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for mor og/eller foster. Samme opmærksomhed bør vises over for kvinder, hos hvem graviditeten eller fødslen kan forventes at blive kompliceret. Det er derfor vigtigt, at der tilbydes en differentieret indsats. 2.3 Begrebsafklaring Anbefalingerne for svangreomsorgen bygger på WHO s definition af sundhed som en tilstand karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel. Sundhedsvæsenet indsats inkluderer risikoopsporing, forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsfremme defineres som en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden væk fra sygdom og risici og over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte gravide som grupper af gravide. Hovedparten af den gravides kontakter med sundhedsvæsenet har til formål at fremme sundhed. Sundhedsfremme indgår i de forebyggende helbredsundersøgelser og i den pædagogiske tilrettelæggelse af fødsels- og forældreforberedelsen. Desuden kan sundhedspersonalet tilbyde individuelle forebyggelsessamtaler. I alle kontakter med sundhedsfagligt personale bør der, afhængigt af behov, fokuseres på sundhed og trivsel i relation til arbejdsmiljø, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, familiedannelse, brug af egne ressourcer samt brug af netværk. Forebyggelse af uhensigtsmæssige tilstande er et andet af svangreomsorgens formål. En del af de kontakter, en gravid har med sundhedsvæsenet, sigter mod at identificere mulige årsager til uhensigtsmæssige tilstande og om muligt fjerne dem Forebyggelsessamtale En forebyggelsessamtale defineres som en sundhedsaktivitet, hvor en sundhedsprofessionel gennem samtale motiverer og støtter den gravide til en ad- 18 anbefalinger for svangreomsorgen

20 færdsændring, hvis hun har risikoadfærd. Det kan fx være i forbindelse med rygning, alkoholforbrug, kost eller fysisk inaktivitet. Forebyggelsessamtalen kan følges op af en forebyggelsesintervention Sundhedspædagogik Sundhedspædagogik defineres som pædagogik, der i dialog formidler viden om forebyggelse og sundhedsfremme mellem professionelle og den gravide og hendes partner med henblik på at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter, der kan støtte kvinden i at træffe sunde, informerede valg. Formålet er at fremme sundhed gennem udvikling af handlekompetence fx at styrke kvindens og partnerens ressourcer og forudsætninger for at skabe tætte relationer og varetage omsorgen for det nyfødte barn som grundlag for familiens trivsel Risikobegrebet Graviditet, fødsel og barselsperiode forløber for de fleste kvinder som en normal, spontan livsproces, der resulterer i fødsel af et fuldbårent barn, der er levedygtigt, normalvægtigt og velskabt. Nogle graviditeter får imidlertid et uønsket forløb med spontan abort, væksthæmning eller for tidlig fødsel. Sygdom hos moderen kan opstå eller forværres. Enkelte graviditeter resulterer i fødsel af et sygt, misdannet, handicappet eller dødt barn. Sundhedsvæsenet tilbyder en særlig målrettet forebyggende og behandlende indsats til kvinder, hvis graviditet er forbundet med øget risiko for sådanne, uønskede forløb. 2.4 Den generelle udvikling i Danmark I Danmark fødte godt kvinder knap børn i Disse tal har været relativt stabile gennem de seneste 5 år. Ca % føder på landets obstetriske afdelinger, mens knap 1 % føder i hjemmet, og de resterende føder på klinikker uden tilknytning til en obstetrisk afdeling eller i en af landet tre ø-ordninger (Læsø, Ærø og Samsø) Moderens alder Gennemsnitsalderen for fødende i Danmark er i perioden steget fra 27,4 til 30,8 år. I 2008 var andelen af fødende over 35 år 19,8 % af alle fødsler mod 11 % af alle fødsler i Andelen af mødre under 20 år er faldet fra 2 % i 1995 til 1,7 % i Samme udvikling ses i de andre nordiske lande Fødselsvægt Den gennemsnitlige fødselsvægt har været jævnt stigende de seneste 30 år og er siden 1973 øget med ca. 160 gram. Dette hænger formentlig sammen med, at forekomsten af overvægt i befolkningen generelt har været stigende i baggrund og principper for svangreomsorgen 19

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 2, april 2014 Forord Fødeplanen for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 1, februar 2011 Forord en for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis og de 4 sygehusenheder.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring

Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Udkast til fødeplan for Region Midtjylland i høring

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning Dato: 27. januar 2009 Sagsnummer: Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier 1 Indledning Kvalitet og Udvikling Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 52 57 boe@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det

Læs mere

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 1 Titel: Høring af anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere