Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden."

Transkript

1 November 2011 Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden. Regionshospitalet Randers/Grenaa

2 Kolofon Mor i bevægelse - et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden Projektrapport Udarbejdet af Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Hanne Kristine Hegaard, ph.d., jordemoder Udgivet af Gigtforeningen, november Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Gigtforeningen, Regionshospitalet Randers og Randers Kommune. Styregruppe Marie Louise Ladegaard, udviklingssygeplejerske, Regionshospital Randers Nina Søndergaard, oversygeplejerske Regionshospital Randers Astrid Højgaard, adm. overlæge, Regionshospital Randers Pinar Bor, ph.d., overlæge, Regionshospital Randers Anne Lise Buus Nielsen, ledende sundhedsplejerske, Randers Kommune Lene Hansen, sundhedsplejerske, Randers Kommune Lene Mandrup Thomsen, fysioterapeut, projektkoordinator, Gigtforeningen Projektmedarbejder Jordemoder Rikke G. Svendlund har været ansat om projektmedarbejder i forbindelse med projektet.

3 1 Forord Forskningen har de seneste år vist, at fysisk inaktive gravide har øget risiko for en række sygdomme og komplikationer under graviditeten, herunder smerter i ryg og bækken. Alt peger således på, at det er hensigtsmæssigt at holde sig i form og træne under graviditeten. Fysisk aktivitet i barselsperioden har ligeledes en betydning for kvindens fysiske og psykiske sundhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. En del gravide følger imidlertid ikke anbefalingerne. Formålet med Mor i bevægelse har derfor været at finde ud af om og i givet fald hvordan man i praksis kan fremme fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og nybagte mødre. Det har samtidig været vores ønske, at erfaringerne efterfølgende kan udbredes til andre sygehuse og kommuner. Gigtforeningen tog i 2008 initiativ til projektet Mor i bevægelse et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Regionshospitalet Randers og Sundhedsplejen Randers Kommune i perioden fra 2009 til 2011 og evalueret af Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. I alt 65 gravide kvinder deltog i projektet. Kvinderne fik tilbud om før- og efterfødselsgymnastik en gang om ugen og efter fødslen fik de mulighed for at komme i en træningscafe, hvor de kunne få hjælp til at ændre deres livsstil med henblik på mere fysisk aktivitet. Desuden blev der etableret en kontrolgruppe med 89 fysisk inaktive gravide, som ikke fik tilbud om gymnastik og træningscafe. Evalueringen af projektet har vist, at deltagerne har opnået en betydelig sundhedsmæssig gevinst og er blevet væsentlig mere fysisk aktive; således øger 31 % af de gravide deres fysiske aktivitet med 2 timer om ugen i perioden fra graviditetsuge (mod 6 % i kontrolgruppen) og 53 % er fysisk aktive i mere end 3½ time om ugen i 38. graviditetsuge og følger dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger (mod 27 % i kontrolgruppen). Desuden viser erfaringerne, at det sociale element og netværksdelen har haft stor betydning for deltagernes motivation og at denne del styrkes ved denne tværfaglige model, hvor jordemoder, sundhedsplejerske og fysioterapeut arbejder sammen. Evalueringen tyder således på, at det med Mor i bevægelse er lykkedes at udvikle en model, der betyder, at gravide kvinder bliver mere fysiske aktive samtidig med, at projektet har styrket det tværsektorielle samarbejde mellem sygehus og kommune. Det er vores håb, at Mor i bevægelse kan skabe øget fokus på behovet for et mere systematisk samarbejde på tværs af sektorer og faggrænser samt bane vejen for et stærkere formaliseret samarbejde mellem regioner og kommuner. Vi vil gerne rette en stor tak til Jascha Fonden, Momsfonden og Forskningsfonden Region Midt for økonomisk støtte til projektet. Tak også til projektmedarbejder og jordemoder Rikke Svendlund, sundhedsplejerske Lene Hansen og fysioterapeut Mette Mikkelsen, som med dygtighed og stort engagement har stået for gymnastikken og træningscafeen. Lene Witte Direktør Gigtforeningen Lene Jensen Sundhedschef Randers Kommune Thomas Pazyi Hospitalsdirektør Regionshospital Randers 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Baggrund Formål Data Metode Resultat Konklusion Indledning Baggrund Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer Fysisk aktivitet under graviditeten og smerter relateret til bevægeapparatet Fysisk aktivitet under graviditeten og psykisk velbefindende Fysisk aktivitet og barselsperioden Interventions-/udviklingsprojekt med fokus på fysisk inaktive gravide Formål Målsætning for deltagerne i projektet Materiale og Metode Målgruppe Interventionsgruppen Kontrolgruppen Intervention Informationsmøde Startpakke Graviditetsgymnastik på hold Barselsgymnastik på hold Graviditetstræningscafe Barselstræningscafe Undervisningsdag Statistik og analyse strategi Kvalitativ evaluering Tilladelser Resultater - kvantitativ undersøgelse Beskrivelse af deltagere i projektet

5 11.2 Fremmøde og årsager til frafald Besvarelse af spørgeskemaer og frafaldsanalyser Primære resultater Hovedresultater Diskussion - kvantitative studier Kvindernes ønske om deltagelse Effekten af interventionen Resultater - kvalitative studier Bevæggrunde for deltagelse i Projekt Mor i bevægelse Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastikken på hold Oplevelse af gensidig motivation og støtte Oplevelser og erfaringer med skridttælleren Oplevelser og erfaringer med træningsdagbogen Oplevelser og erfaringer med sted og tidspunktet for graviditetsgymnastikken Resultater kvalitativ undersøgelse Bevæggrunde for deltagelse i Projekt Mor i bevægelse efter graviditeten Oplevelser og erfaringer med hele konceptet efter fødslen Oplevelse af barselsgymnastik på hold Oplevelse af barselstræningscafeen Træningsdagbogen efter fødslen Mængden af træning Diskussion kvalitativ undersøgelse Kvalitative interview før fødslen Efter fødslen Samlede diskussion af den kvalitative evaluering af Mor i bevægelse Oplevelse af sundhed Sammenfattende konklusion på kvantitativ og kvalitativ evaluering Perspektivering Reference liste

6 2 Resumé 2.1 Baggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Forskningen har de seneste år vist, at fysisk inaktive gravide har en øget risiko for en række sygdomme og komplikationer under graviditeten, herunder smerter i ryg og bækken. Det er herfor hensigtsmæssigt at holde sig i form og træne under graviditeten. Fysisk aktivitet i barselsperioden har ligeledes en betydning for kvindens fysiske og psykiske sundhed. Mål 1. Det er en målsætning, at deltagerne øger deres tid anvendt på fysisk aktivitet med sammenlagt 2 timer per uge. 2. Det er hensigten, at deltagerne opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide, det vil sige mindst 30 min. moderat fysisk aktivitet dagligt. 3. Det er et mål, at deltagerne forøger antallet af skridt med 3000 skridt per dag. De sekundære mål var at øge deltagernes psykiske og fysiske velbefindende. 2.2 Formål Formålet med projektet var at få mere viden om, hvad der kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og nybagte mødre samt at udvikle og afprøve en model for, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet hos denne målgruppe med henblik på at udbrede en sådan model til andre sygehuse og kommuner. 2.3 Data Der blev anvendt både kvantitativ og kvalitativ indsamling af data i form af spørgeskema (Bilag 1,2 og 3), skridttællere og interviews. Interventions- og kontrolgruppen afleverede spørgeskemaer ved graviditetsugerne 12 og 38 samt 5 måneder efter fødslen. Interventionsgruppen anvendte dagligt skridttæller, der blev indsamlet tre skridttællermålinger gennem projekt perioden. Ti kvinder blev interviewet om følgende emner Bevæggrunde for deltagelse i Projekt Mor i Bevægelse, Oplevelser og erfaringer med graviditetsgymnastik på hold, skridttælleren, træningsdagbogen samt tidspunkt og sted for graviditetsgymnastik. 2.4 Metode Interventionsgruppen bestod af 65 gravide kvinder, der fik tilbud om at deltage i projektet efter 18. graviditetsuge og fortsatte indtil 5 måneder efter fødslen. I projektet fik kvinderne før - og efterfødselsgymnastik en gang om ugen hos en fysioterapeut. Efter fødslen fik de tillige muligheden for at komme i en træningscafe en gang om ugen, træningscafeen var bemandet med en sundhedsplejerske og en jordemoder. 2.5 Resultat 31 % af de gravide kvinder øger deres fysiske aktivitet med 2 timer om ugen (mod 6 % i kontrolgruppen). 53 % af de gravide kvinder er fysisk aktive i mere end 3½ time om ugen og følger dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger (mod 27 % i kontrol gruppen). Efter fødslen dyrker kvinderne mere motion end kontrolgruppen, men forskellen er ikke statistik signifikant. I tillæg hertil har kvinderne haft et positivt vægttab i forbindelse med, at de er blevet mere fysisk aktive. 6

7 Interviewene viser at sociale relationer og netværksdelen har stor betydning for deltagernes motivation og fastholdelse af den fysiske aktivitet samt at skridttælleren opleves som motiverende og stimulerende. Denne del er yderligere styrket ved, at deltagerne føler stor tryghed ved denne tværfaglige model, hvor jordemoder, sundhedsplejerske og fysioterapeut arbejder sammen. 2.6 Konklusion Evalueringen viser at det er lykkedes gennem Mor i bevægelse, at udvikle en model, der sikrer, at både gravide kvinder og nybagte mødre er blevet mere fysiske aktive og fastholdes i en mere aktiv livsstil gennem de sociale relationer, som skabes inden for modellens rammer. Erfaringerne fra projektet tyder på, at der er store gevinster at hente i Mor i bevægelse, både for den enkelte og for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehus og kommune, hvor tværfagligt samarbejde har været grundlaget for en effektiv forebyggende og sammenhængende indsats. 7

8 3 Indledning Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder bør være moderat fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Desuden har styrelsen udarbejdet en række konkrete anbefalinger, der bl.a. giver retningslinjer for hensigtsmæssig træning af gravide kvinder (1). Kvinder anbefales i barselsperioden at genoptage sit tidligere aktivitetsniveau. Den faglige baggrund for dette er, at studier fra forskellige lande har vist, at gravide kvinder, som er fysisk aktive, har en lavere risiko for en række gener, komplikationer og sygdomme under graviditeten end inaktive gravide (2-8). Ligeledes viser enkelte studier, at fysisk aktivitet i barselsperioden fremmer vægttabet efter fødslen og tillige øger det psykiske velbefindende og nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet (9:10). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for gravide er ikke implementeret i praksis, og derfor er formålet med projektet Mor i bevægelse at undersøge, hvordan fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og mødre i barselsperioden kan fremmes. Mor i bevægelse er et udviklingsprojekt og kan fungere som et pilotprojekt for et egentligt forskningsprojekt. 4 Baggrund 4.1 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer Flere studier har beskrevet, at gravide kvinder der er fysisk aktive har en lavere risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes, end kvinder der er fysisk inaktive under graviditeten (3:7:8:11:12). Et amerikansk studie fandt, at gravide kvinder, der er fysisk aktive har en 35 % nedsat risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning i sammenligning med gravide, som er fysisk inaktive (8). Et norsk studie fandt, at gravide kvinder, der udøvede fysiske aktiviteter som; sport, rask gang eller cykling mindst 25 gange om måneden havde en 21 % signifikant reduceret risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning i forhold til gravide, som ingen fysiske aktiviteter udøvede (7). Tidligere har man været bekymret for, om fysiske aktiviteter i fritiden under graviditeten kunne øge risikoen for en for tidlig fødsel (fødsel mere end 3 uger før termin). Adskillige danske og udenlandske studier har afvist denne bekymring, da studierne samstemmende har vist, at gravide der er fysisk aktive under graviditeten, har en nedsat eller uændret risiko for en for tidlig fødsel sammenlignet med gravide, som ikke var fysisk aktive (6:13-15). Et stort dansk studie fandt, at gravide kvinder som dyrkede motionsidræt havde en signifikant nedsat risiko for en for tidlig fødsel i sammenligning med fysisk inaktive gravide (14). En anden bekymring har været, hvorvidt motion under graviditeten kunne være en risikofaktor for lav fødselsvægt, idet ældre og mindre studier tidligere har vist dette (16:17). Nyere studier har i stedet vist, at kvinder der er fysisk aktive ikke føder børn med en reduceret vægt i forhold til inaktive gravide (18-21). Et landsdækkende dansk studie har konkluderet, at gravide der dyrkede sport havde en mindre risiko for at få børn med såvel lav som høj fødselsvægt, end gravide, der ikke dyrkede sport. Sidstnævnte er vigtigt, da fødsel af barn med fødselsvægt 4000g medfører større risiko for fødselskomplikationer og sygdomme hos barnet senere i livet (22-24). 4.2 Fysisk aktivitet under graviditeten og smerter relateret til bevægeapparatet Mange gravide oplever smerter relateret til bevægeapparater under graviditeten. I et svensk studie fra 1990 erne angav 49 % af de gravide kvinder, at de havde rygsmerter og totalt set oplevede 76 % af alle gravide kvinder rygsmerter på et tidspunkt under graviditeten (25). I et andet svensk studie fra 2005 oplevede 72 % af alle gravide smerter relateret til bækken eller lænd under graviditeten (26). Selvom smerter relateret til bevægeapparatet er en hyppig forekommende gene under graviditeten, er der kun gennemført få studier om effekten af fysisk 8

9 aktivitet på intensiteten og hyppigheden af smerter relateret til bevægeapparatet under graviditeten (27-30). Der er ikke fundet studier med ovennævnte formål på danske gravide kvinder. Udenlandske interventionsstudier har vist, at gravide kvinder, der deltog i træningssessioner for gravide registrerede en lavere intensitet af smerter relateret til lænd og ryg end gravide, der ikke deltog i træningssessioner (27-30). 4.3 Fysisk aktivitet under graviditeten og psykisk velbefindende En oversigtsartikel vedrørende motion under graviditeten og psykisk velbefindende fandt, at gravide kvinder, der var fysisk inaktive, havde et dårligere humør end kvinder, der var fysisk aktive under graviditeten (31). I et dansk kvalitativt studie beskrev kvinder, at motion under graviditeten var forbundet med oplevelser af såvel fysisk som psykisk velvære (32). 4.4 Fysisk aktivitet og barselsperioden Et studie har vist, at træning i barselsperioden har en positiv effekt på vægttabet efter fødslen, medens det ikke blev genfundet i et andet studie (10:33). Et nyere studier har vist, at træning i barselsperioden reducerer risikoen for sygdomme (metabolisk syndrom, fedme og hjerte-kar sygdomme), idet faktorer, der øger risikoen for disse tilstande, reduceres ved træning i barselsperioden (10). Træningen i barselsperioden fremmer det psykiske velbefindende (34). Endelig vil fysisk aktivitet i barselsperioden have den sundhedsmæssige effekt, som den har på kvinder i al almindelighed (35). 4.5 Interventions-/udviklingsprojekt med fokus på fysisk inaktive gravide Alt peger således på, at det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt at holde sig i form og træne musklerne under graviditet. Dette gælder både i forhold til at fastholde et normalt graviditets- og fødselsforløb samt at fremme det fysiske og psykiske velvære hos kvinden. Imidlertid nedsætter hovedparten af kvinder deres fysiske aktivitetsniveau under graviditeten i forhold til før graviditeten (36-39). Kun et fåtal øger den fysiske aktivitet under graviditeten (37). Færre kvinder er aktive på et anstrengende niveau 6 måneder efter fødslen end før graviditeten. Der er derfor brug for udviklingsstudier med fokus på, hvordan fysisk inaktive gravide kvinder kan øge deres fysiske aktivitet under og efter graviditeten. Gravide kvinder er oftest raske og den praktiserende læge og jordemødre/obstetrikere på hospitalet forestår vejledning og behandling under graviditet, fødsel og den tidlige barselsperiode, medens den praktiserende læge og sundhedsplejerske i kommunen forestår vejledning og rådgivning af mor og barn i den resterende barselsperiode. Vi ønsker derfor at afprøve et sundhedsfremmende initiativ for gravide og barslende kvinder i et tværfagligt regi på tværs mellem primær og sekundær sektor og på af tværs af kommune og region. 9

10 5 Formål 1. Projektets overordnede formål var at fremskaffe mere viden om, hvad der kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og nybagte mødre med henblik på at øge den fysiske og psykiske sundhed, herunder forebygge besvær i bevægeapparatet. 2. Delmål var at udvikle og afprøve en model for, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet hos fysisk inaktive gravide og nybagte mødre i Randers Kommune. Modellen kan herefter formidles ud på en måde, som andre sygehuse og kommuner vil kunne drage nytte af resultaterne. 5.1 Målsætning for deltagerne i projektet Det primære mål for deltagerne under graviditeten og i barselsperioden var 1. At deltagerne i løbet af projektet øger deres tid anvendt på fysisk aktivitet med sammenlagt 2 timer per uge ved at gå til en sportsaktivitet 1 time og er fysisk aktive 1 time på egen hånd. 2. At deltagerne øger den tid, som de anvender på fysisk aktivitet, så de opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide, der er mindst 30 min. moderat fysisk aktivitet dagligt. 3. At deltagerne forøger antallet af skridt med 3000 skridt per dag. De sekundære mål var at øge deltagernes psykiske og fysiske velbefindende. 6 Materiale og Metode 6.1 Målgruppe Målgruppen til studier var gravide kvinder, der var bosiddende i Randers Kommune eller i optageområdet og som var fysisk inaktive. Definitionen af fysisk inaktiv er her Dyrker ikke sport Selvrapporteret niveau for fysisk aktivitet i fritiden som stillesiddende eller med lettere fysiske aktiviteter Cykler eller går samlet 2½ timer om ugen Inklusionskriterier Følger svangre omsorgen på Regionshospitalet Randers Dansktalende 18 år eller derover Fysisk inaktive Eksklusionskriterier Flerfoldgraviditet Tidligere præmatur fødsel Misbrugsproblemer Øvrige tilstande, hvor fysisk aktivitet er kontraindiceret 10

11 Designet i projektet var en interventionsgruppe og en matchet kontrolgruppe, matchning foregik på fysisk aktivitet og sportsaktiviteter i første trimester, disse oplysninger stammede fra spørgeskema 1, som blev udfyldt i 12. graviditetsuge, se Figur 1. I Interventions- gruppe Spørgeskema 1 skema 1 Skridttæller måling Spørgeskema 2 Skridttæller måling Graviditetsgymnastik Barselsgymnastik Spørgeskema 3 Skridttæller måling gymnastik Barselstræningscafe K Matchet kontrolgruppe Spørgeskema 1 Spørgeskema 2 Spørgeskema 3 Figur 1. Oversigt over design og projektforløb skema Interventionsgruppen Alle gravide kvinder, der kom til nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge i svangreambulatoriet på Regionshospitalet Randers i perioden fra Randers by blev inviteret til at medvirke i en spørgeskemaundersøgelse eventuelt med henblik på en senere deltagelse i interventionsgruppen i Mor i bevægelse. For at inkludere tilstrækkelig mange deltagere blev optageområdet fra den udvidet til at inkludere kvinder i en radius på ca. 30 km fra Randers. Totalt blev 913 kvinder i perioden spurgt om deltagelse og 317 (35 %) besvarede Spørgeskema 1, blandt disse var der 118 inaktive gravide. 6.3 Kontrolgruppen Alle gravide kvinder, der kom til nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge i svangreambulatoriet på Regionshospitalet Randers i perioden fra Randers by og i perioden fra bosat udenfor Randers by blev inviteret til at medvirke i en spørgeskemaundersøgelse. I alt 682 gravide fra de skitserede inklusionsperioder blev inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Totalt var der 477 (70 %) der besvarede Spørgeskema 1. I alt blev 89 kvinder defineret som fysisk inaktive og fik tilsendt Spørgeskema 2 og Spørgeskema 3. Spørgeskemaet Oplysninger om deltagerne stammede fra udfyldte spørgeskemaer i henholdsvis 12. og 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen (Spørgeskema 1, 2 og 3) og blev besvaret af både interventionsgruppen og kontrolgruppen, se Figur 1. Spørgeskemaet i 12. graviditetsuge gav udover oplysninger om sport og fysisk aktivitet, oplysninger om alder, paritet, vægt, højde, fertilitetshistorie, skolegang, arbejdssituation, kroniske sygdomme og psykisk velbefindende. Spørgsmål om sport har været anvendt i tidligere studier(6:19). Spørgsmål om psykisk velbefindende blev målt ved WHO-5, som er et spørgeskema til måling af generelt, positivt velbefindende og måler det øjeblikkelige (de sidste to uger) psykiske velbefindende. Spørgeskemaet indeholder 5 spørgsmål og hvert spørgsmål har en score fra 0-5. Den maksimale råscore er 25 point og den teoretiske score er råscore gange med 4. Den teoretiske scorespændvidde er fra 0 = værst tænkelig livskvalitet til 100 = bedst tænkelig 11

12 livskvalitet (40:41). Spørgeskemaet i 38. graviditetsuge gav oplysninger om deltagelse i sport og fysiske aktiviteter, ubehag og smerter relateret til bevægeapparatet, sygemeldinger, vand i kroppen, kvindens vægt, rygerstatus og psykisk velbefindende, målt ved WHO-5 skemaet (40:41). Spørgeskemaet 5 måneder efter fødslen gav oplysninger om deltagelse i sport og fysiske aktiviteter, ubehag og smerter relateret til bevægeapparatet, vægt, rygerstatus og psykisk velbefindende. Skridttæller Kvinder i interventionsgruppen skulle anvende skridttæller hver dag i en uge forud for start på graviditetsgymnastikken (baseline data), i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen. Deltagerne registrerede disse oplysninger, som blev indsamlet af projektjordemoderen, se Figur 1. 7 Intervention 7.1 Informationsmøde Potentielle deltagere i interventionsgruppen blev inviteret til et informationsmøde, som i de tre første måneder af projektperioden foregik individuelt og efterfølgende i grupper. Informationsgruppemøderne foregik hver uge, og de gravide kvinder var i graviditetsuge. Mødet foregik efter klokken 16, således at arbejdende kvinderne kunne nå mødet efter arbejdstid. De gravide kvinder blev informeret om motionstilbuddene i projekt Mor i bevægelse og om projektets primære resultatmål. Det blev understreget, at det var et frivilligt tilbud, men med forventning om, at kvinderne deltog i graviditetsgymnastikken, barselsgymnastikken og barselstræningscafe, medmindre der i perioder var lægelig indikation for andet. 7.2 Startpakke Ved informationsmødet fik alle deltagere udleveret en startpakke indeholdende: Skridttæller, træningsdagbog og sportstaske. I barselsperioden fik deltagerne udleveret en sportsjakke. Skridttæller Skridttælleren var påtænkt som et kvantitativt måleinstrument for kvindens fysiske aktivitet og som en motivationsfaktor for at gå flere daglige skridt. I projektet blev flere typer skridttællere testet og en skridttæller af mærket Select blev anvendt mest, da den viste sig stabil, med et voksende abdominalomfang hos de gravide. Træningsdagbog Deltagerne fik en træningsdagbog (bilag 4) i A5 format, som indeholdt. Vejledning om skridtlængde og skridtmåling samt omregning af cykling og svømning til skridt. Registreringsskema. Anvendes til registrering af det gennemsnitlige antal skridt/dag i ugen forud for start af graviditetsgymnastik, i graviditetsuge 38 og 5 måneder efter fødslen. Ugeskema med plads til at notere en handleplan for ugens aktiviteter og registrering af det daglige antal skridt. Handleplaner for de næste fire ugers aktivitet Sportstaske Sportstasken indeholdt T-shirt og drikkedunk. Formålet med gavepakken var, at den dels kunne være en motivationsfaktor for at deltage i graviditetsgymnastikken og dels at give alle deltagere samme basisudstyr, hvilket formodes at styrke holdfølelsen. 12

13 7.3 Graviditetsgymnastik på hold Træningen foregik på et fitness center i Randers midtby. Lokalerne var lyse, nyistandsatte og der var gode omklædningsfaciliteter. Gymnastikken foregik i tidsrummet 16-18, og hver træningssession varede en time og var planlagt til at have mellem 8-12 deltagere. De gravide kvinder kunne deltage i træningen efter 18. graviditetsuge (42). Træningsprogrammet var udarbejdet af en fysioterapeut. Træningen blev varetaget af en fysioterapeut, som tidligere havde trænet gravide. En jordemoderstuderende varetog et enkelt graviditetsgymnastikhold. Træningen bestod af Opvarmning Pulstræning Styrketræning Udspænding Al træning var low-impact. Opvarmning og pulstræning var varierende. Det kunne både være træning på stor bold, low-impact aerobic eller pilates. Styrketræningen bestod hovedsagligt af styrketræning for bækkenbund, mave, ryg og ballemuskler. Dette foregik uden redskaber, med elastikker og/eller med stor bold. I udspændingsdelen var fokus rettet mod skuldre, bryst, nedre ryg, hoftebøjere, lår og lægge. Kvinderne skulle minimum træne i 12 uger og træningen blev afsluttet i graviditetsuge 38. Der påbegyndtes nye hold hver uge. Hvis flere kvinder udgik, blev holdene slået sammen af økonomiske årsager. Ved hver træningsgang blev fremmødet registreret. Træning på hold blev valgt, da der er fundet sammenhæng mellem sociale relationer der er udsprunget af en given motionsaktivitet og fastholdelse af den givne motionsaktivitet (43). Deltagerne kunne ikke fortsætte deltagelse i graviditetsgymnastik for hold, hvis følgende tilstande opstod eller blev diagnosticerede undervejs. Tilstande der kræver indlæggelse Præeklampsi (svangerskabsforgiftning) Truende for tidlig fødsel Sygemelding med henblik på aflastning Fødsel før graviditetsuge uge 37 Svære problemer i bevægeapparatet Placenta prævia (foranliggende moderkage) 7.4 Barselsgymnastik på hold Barselsgymnastikken foregik i tidsrummet 11-16, og hver træningssession på hold varede en time og var planlagt med 8-12 deltagere. De gravide kvinder kunne deltage i træningen fra 4 uger efter fødslen og til 5 måneder efter fødslen. De sidste 12 kvinder trænede dog kun 12 gange efter fødslen på grund af afslutningen af projektet. Træningen efter fødsel var en progredierende cirkeltræning, træning med stor bold, steptræning samt øvelser med retondobold. Initialt blev der lagt vægt på knibeøvelser og venepumpeøvelser. Den fysioterapeut, der varetog graviditetsgymnastikken varetog også barselsgymnastikken. 7.5 Graviditetstræningscafe Graviditetstræningscafeen var planlagt åben hver torsdag fra klokken Det var oprindelig planen, at de gravide kvinder skulle deltage i træningscafeen hver uge. Dog benyttede kun ganske få gravide kvinder sig af tilbuddet, da de gravide deltagere var på arbejde i dagtimerne og tilbuddet blev derfor lukket tidligt i projektperioden. 7.6 Barselstræningscafe Teoretisk referenceramme I barselstræningscafeen var den sundhedspædagogiske tilgang, at sundhedsbegrebet skal ses 13

14 bredt og positivt. Sundhed handler om mere end at undgå sygdom, men også om kvaliteter i hverdagslivet som for eksempel glæde, fællesskab med andre og at gøre det der giver velvære. Desuden er sundhed det at erhverve kompetence til at tage hånd om sit eget liv, mestre sin hverdag, og have indsigt og forståelse for de handlemuligheder der er (44). I træningscafeen blev der arbejdet med self-efficacy, som er et begreb, der er udviklet af den amerikanske psykolog Bandura. Det handler om den enkeltes tro på, at man magter at ændre adfærd i forhold til et specifikt problem (45). Rammerne Barselstræningscafeen var bemandet af en jordemoder og en sundhedsplejerske. Den var åben 2 timer om ugen pr. hold og foregik de fleste gange med start fra et lokale i jordemodercenteret. Nogle gange var mødestedet det Kommunale Sundhedscenter, et naturskønt sted i kommunen eller et privat motionscenter som for eksempel den lokale bokseklub. Efterhånden som der startede flere hold op, blev åbningstiden forlænget. Det blev tilstræbt at deltagerne fulgte det samme hold gennem hele forløbet. Der blev arbejdet med en fast struktur, som blev fulgt mest muligt. Den bestod i en fælles aktivitet som enten var et oplæg eller en fysisk aktivitet. Derefter fulgte en fælles samtale runden og en fælles afslutning, som var en afspændingsøvelse. Indhold Aktiviteten afhang af deltagernes ønsker og hvilke tilbud der fandtes i området. Ofte var det en gåtur som kunne have varierende længde. Andre gange prøvede kvinderne andre motionsformer som boksning, zumba eller pilates. Der blev planlagt forskellige foredrag/oplæg som for eksempel sund og nærende kost, sex efter fødslen og barnets motorik. I træningscafeen blev der arbejdet bevidst med faktorer, der påvirkede kvindernes tiltro til, at det kunne lykkes at lave en adfærdsændring. I Runden opmuntrede fagpersonerne kvinderne og lyttede til forhindringer for at kvinderne kunne nå de planlagte aktiviteter (for eksempel et uroligt barn eller dårligt vejr). Endvidere udfordrede fagpersonerne kvinderne til at bryde med deres vanetænkning. Fagpersonerne forsøgte at skabe rum for refleksion ved at dele erfaringer, og finde de gode erfaringer frem. De lod kvinderne få mulighed for at dele succesoplevelser og de spurgte deltagerne om oplevelsen af positiv fysiologisk feedback, herunder positiv fysiologisk feedback ved brug af den skridttæller, som nogle anvendte. Som hjælp til at arbejde med self-efficacy var der udarbejdet spørgsmål, som jordemoderen eller sundhedsplejersken kunne anvende i runden. Spørgsmålene handlede om at give deltagerne tilstrækkelig viden om motion, og om at hjælpe dem til at mærke nogle positive fysiske forandringer. Afspændingsøvelsens formål var at deltagerne, blev trænede i at mærke deres kroppe og trænede i at lytte til kroppens signaler. Det foregik til en afspændings-cd. Hvis træningscafeen blev flyttet udenfor eller der var en anden aktivitet udgik runden og afspændingsøvelsen som hovedregel. 7.7 Undervisningsdag Forud for projektets start blev der afholdt en fælles uddannelsesdag for udvalgte jordemødre på Regionshospitalet Randers og sundhedsplejersker i Randers Kommune. Formålet med dagen var dels at give en fælles information om projektet til de to faggrupper og dels at udvikle de to faggruppers faglige kompetencer med den nyeste viden om fysisk aktivitet og graviditet samt motivation i forhold til ændring af livsstilsfaktorer/fysisk aktivitet (Bilag 5). 14

15 8 Statistik og analyse strategi Studiepopulationen for antal kvinder i henholdsvis interventions- og kontrolgruppe var bestemt ud fra en sample size beregning baseret på, at 20 % af de gravide kvinder i interventionsgruppen forventes at blive fysisk aktive mod 5 % af de gravide kvinder i kontrolgruppen. I beregningen er styrken sat til standardværdien 0,80, mens signifikansniveauet er sat til 0,05. Ifølge beregningen skulle der være 76 personer i hver af de to grupper. Resultater med nominale data er anført som procent. Da kontinuerte data ikke er normalfordelte i dette datasæt, er kontinuerte resultater angivet med median og minimum-maximum værdier eller grafisk afbildet med median kvartiler og minimum-maximum værdier. Kvindens vægtændring er angivet i middelværdi og median. Ved sammenligning af nominale data anvendtes Chi-square test eller Fisher s exact test. Ved sammenligning af kontinuerte data anvendtes nonparametrisk test (Wilcoxon-test og Mann-Whitney test). For kontinuerte data blev ændring over tid inden for grupperne vurderet ved hjælp af Wilcoxon-test for parrede data, medens sammenligning mellem to grupper blev foretaget med Mann-Whitney test. P-værdier mindre end 0,05 blev betragtet som statistisk signifikante. 9 Kvalitativ evaluering Interventionsprojektet og delelementer af interventionen blev evalueret kvalitativt ud fra individuelle interviews, hvor kvinderne beskrev deres erfaringer og oplevelser med projektet som helhed og dets delelementer, herunder den enkeltes motivation og erfaringer med at deltage. Der blev interviewet 10 kvinder om interventionsdelen i graviditeten og 6 andre kvinder om interventionsdelen i barselsperioden. Der blev der udarbejdet semistruktureret interviewguide til henholdsvis graviditets- og barselsperioden, som blev opbygget over de temaer, der skulle belyses. Temaerne var interventionens elementer samt motiver for at deltage i projekt Mor i bevægelse henholdsvis i graviditeten og efter fødslen. Interviewene foregik individuelt med en varighed på min. og foregik per telefon. Deltagere, som skulle interviews blev udvalgt tilfældigt ud fra en liste med telefonnumre og termin. Samtalerne blev båndet og efterfølgende transskriberet. Interviewene blev analyseret ved tekstanalyse (46). 10 Tilladelser Patientinformation og samtykke blev udformet efter rekommandationer fra Den Videnskabsetiske Komité. Ifølge Den Videnskabsetiske Komité for Region Midtjylland kunne projektet gennemføres uden en tilladelse fra komitéen idet det vurderedes, at projektet efter sit indhold ikke er omfattet af lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Projektet er godkendt af Datatilsynet (journalnummer ). 15

16 11 Resultater - kvantitativ undersøgelse 11.1 Beskrivelse af deltagere i projektet Blandt de 118 potentielle deltagere i interventionsgruppen blev 2 ekskluderet på lægelige indikationer, 5 aborterede og 13 kunne ikke kontaktes telefonisk. 98 gravide blev kontaktet telefonisk, 26 gravide takkede nej til tilbuddet; personlige årsager (n=20), for lang afstand til aktiviteter (n=2) og på grund af arbejdssituation (n=4). 72 ønskede at deltage i informationsmødet og 65 gravide (66 %) af de adspurgte afleverede en samtykke erklæring og udgør den endelige interventionsgruppe. I alt 89 gravide deltog i den matchede kontrolgruppe. Tabel 1. Karakteristika for kvinder i interventionsgruppen og kontrolgruppen i 12. graviditetsuge. Demografi Alder i år n (%) < 25 år år år 35 år Paritet n (%) Førstegangsfødende Flergangsfødende BMI- før graviditeten n (%) Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Svært overvægtig Interventionsgruppe (n=65) Kontrolgruppe (n =89) N* % N* % % 42% 37% 17% 39% 61% 2% 51% 25% 22% p-value 8% 27% 42% 23% 0,3** 39% 61% 4% 54% 25% 17% 1,0** 0,8** Præ gravide vægt (kg) Median (minimum-maximum) 70 (49-126) 69 (39-118) 0,4# Behandlet for barnløshed(%) Ja Nej Bor med en partner n(%) Ja Nej Skolegang n(%) <12 år 12 år Andet Arbejdssituation I arbejde Ikke i arbejde Studerende Rygning n(%) Ja Nej % 92% 98% 2% 17% 73% 10% 71% 18% 11% 7% 93% % 89% 0,5** 99% 1% 0,8** 23% 62% 15% 0,4** 78% 15% 7% 10% 90% 0,6** 0,4** WHO-5 trivsel index, sumscore Median (minimum-maximum) 52 (0-88) 56 (8-96) 0,4# *N varierer på grund af ubesvarede spørgsmål i spørgeskemaet **Chi-square test # Mann-Whitney test (non-parametrisk test) I Tabel 1 ses, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgruppen med hensyn til fordelingen i alder, førstegangsfødende vs. flergangsfødende, BMI, fertilitetsbehandling, sambo status, skolegang, arbejdssituation og rygerstatus. Der sås heller ingen forskel i den prægravide vægt og psykisk velbefindende målt ved WHO trivselsindeks. 16

17 11.2 Fremmøde og årsager til frafald I Tabel 2 er deltagelse i træningsaktiviteter og fremmøde for kvinder i interventionsgruppen angivet. Blandt de kvinder, der ønskede at deltage i træningen påbegyndte 93 % graviditetsgymnastikken og 54 % havde et fremmøde 50 % og 31 % deltog 75 % af sessionerne. I alt 66 % af kvinderne deltog i barselsgymnastikken og 37 % deltog i 75 % af sessionerne. Lidt færre deltog i barselstræningscafe, idet 65 % deltog i aktiviteten og 20 % deltog i 75 % af sessionerne. Alle de 43 kvinder der deltog i barselsgymnastik og barselstræningscafe havde deltaget i graviditetsgymnastikken bortset fra én kvinde, som først deltog i aktiviteterne efter fødslen. Tabel 2. Deltagelse i træningsaktivitet for kvinder i interventionsgruppen (n=65) Aktivitet Graviditetsgymnastik Barselsgymnastik Barselstræningscafe Deltagelse n (%) 60(93%) 43(66%) 42(65%) Fremmøde 25% af sessionerne 50(77%) 41(63%) 37(57%) Fremmøde 50% af sessionerne 35(54%) 37(57%) 31(48%) Fremmøde 75% af sessionerne 20(31%) 24(37%) 13(20%) Fem kvinder mødte aldrig op til graviditetsgymnastikken på grund af graviditetskomplikationer (n=1), arbejdspres (n=2), uvisse årsager (n=2). I alt 15 kvinder stoppede til graviditetsgymnastikken: Tidspres eller arbejdspres (n=6), udgifter til transport (n=1), tidlig fødsel (n=1), manglende lyst (n=1) og uvisse årsager (n=5). Yderligere 8 kvinder stoppede efter fødslen, på grund af arbejde (n=1), manglende overskud (n=1), fysiske problemer (n=1), deres børn (n=2) og uvisse årsager (n=3) Besvarelse af spørgeskemaer og frafaldsanalyser Spørgeskema 2 blev besvaret af 51 kvinder (79 %), ud af 65 kvinder (79 %) i interventionsgruppen mod 70 kvinder (79 %) ud af 89 kvinder i kontrolgruppen, hvilket ikke var en statistisk signifikant forskel (p = 1 Chi-square test). Frafald var således 21 % i begge grupper. Frafaldsanalysen viste ingen statistisk signifikant forskel i paritet, skolegang, alder og BMIfordelingen i de to grupper. Spørgeskema 3 blev besvaret af 51 kvinder (79 %) ud af 65 kvinder i interventionsgruppen mod 54 kvinder (61 %) ud af 89 kvinder i kontrolgruppen, hvilket var en statistisk signifikant forskel (p = 0,029, Chi-square test). Frafaldsanalysen viste ingen statistisk signifikant forskel i paritet, skolegang, alder og BMI-fordelingen i de to grupper Primære resultater Sport og fysisk aktivitet i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen I Tabel 3 er primære resultatmål vedrørende sport og fysisk aktivitet i 38. graviditetsuge vist. De statiske analyser viste, at der var statistisk signifikant flere kvinder i interventionsgruppen, som dyrkede sport henholdsvis 1 time/uge og 2 timer/uge i sammenligning med kvinder i kontrolgruppen. Hos 16 kvinder (31 %) i interventionsgruppen sås en stigning på 2 timers fysisk aktivitet per uge (1 times sport + 1 time fysisk aktivitet på egen hånd) fra 12. graviditetsuge til 38. graviditetsuge mod 4 kvinder (6 %) i kontrolgruppen, (p <0,001, Chi-square test). I 17

18 alt 27 kvinder (53 %) i interventionsgruppen angav at være fysisk aktive 3½ timer/uge mod 19 kvinder (27 %) i kontrolgruppen, (p <0,001, Chi-square test) Tabel 3. Primære resultatmål for deltagere, der afleverede spørgeskemaer i 38. graviditetsuge i interventions- og i kontrolgruppen Afleverede spørgeskemaer i 38. graviditetsuge Interventionsgruppe (n=51) n (%) Kontrolgruppe (n=70) n (%) Chi-square test p-value Primære resultat mål 38. graviditetsuge Stigning i sport 1 time/uge 23 (45%) 9 (13%) <0,001 Stigning i sport 2 timer/uge 10 (20%) 2 (3%) 0,002 Stigning af fysisk aktivitet 2 16 (31%) 4 (6%) <0,001 timer/ uge# Fysisk aktiv 3½ timer/uge 27 (53%) 19 (27%) <0,004 # Indebar min. 1 times sport + min. 1 times stigning i timer anvendt per uge på gåture eller cykling Sammenlagt timer sport per uge + timer gåture eller cykling per uge I Tabel 4 ses primære resultatmål for deltagere 5 måneder efter fødslen. Generelt dyrkede en højere andel af kvinder i interventionsgruppen sport eller fysisk aktive end kvinder i kontrolgruppen, men de statistiske analyser viste ingen statistiske forskelle. Hos 23 (45 %) af kvinder i interventionsgruppen sås en stigning på 2 timers fysisk aktivitet per uge (1 times sport + 1 time fysisk aktivitet på egen hånd) mod 15 kvinder (28 %) i kontrolgruppen, (p=0,065, Chisquare test). Tabel 4. Primære resultatmål for deltagere, der afleverede spørgeskemaer 5 måneder efter fødslen i interventions- og i kontrolgruppen Afleverede spørgeskemaer 5 måneder efter fødslen Interventionsgruppe (n=51) n (%) Kontrolgruppe ( n=54) n (%) p-value Primære resultat mål 5 måneder efter fødslen Stigning i sport 1 time/uge 28 (55%) 23 (43%) 0,2 Stigning i sport 2 timer/uge 15 (29%) 16 (29%) 1,0 Stigning af fysisk aktivitet 2 timer/ uge# 23 (45%) 15 (28%) 0,065 Fysisk aktiv 3½ timer/uge 35 (69%) 33 (61%) 0,4 # Indebar min. 1 times sport + min. 1 times stigning i timer anvendt per uge på gåture eller cykling Sammenlagt timer sport per uge + timer gåture eller cykling per uge. Skridtmålinger Blandt de 65 kvinder i interventionsgruppen afrapporterede 48 kvinder (74 %) skridtmålinger ved baseline (forud for graviditetsgymnastikkens påbegyndelse), 45 kvinder (69 %) i 38. graviditetsuge og 42 kvinder (65 %) 5 måneder efter fødslen. Kun 2 kvinder øgede antallet af skridt med 3000 skridt/dag fra baseline til målingen i 38. graviditetsuge medens 21 kvinder, dvs. 32 % i hele interventionsgruppen(n=65) øgede antallet af skridt med 3000 skridt/dag fra baseline til målingen 5 måneder efter fødslen. I alt 15 (23 %) af kvinderne i interventionsgruppen(n=65) gik mere end skridt per dag 5 måneder efter fødslen mod 4 kvinder ved baseline og ingen i 38 graviditetsuge. Fordelingen af skridt per dag henholdsvis ved baseline (forud for graviditetsgymnastikkens påbegyndelse), i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen er vist i Figur 2. 18

19 Skridt per dag Figur 2. Fordeling af skridt per dag på de tre måletidspunkter angivet med median værdi, 25 og 75 quartiler samt minimum-maximum værdier. Den statistiske analyse viser, at blandt de 41 kvinder i interventionsgruppen, der både afleverede skridtmålinger forud for træningsstart og i 38. graviditetsuge, gik kvinderne et signifikant lavere antal skridt i 38. graviditetsuge end ved baseline (p = 0,001, parret Wilcoxon-test). Blandt de 39 kvinder, der havde skridtmålinger fra såvel baseline som 5 måneder efter fødslen gik kvinderne markant flere skridt 5 måneder efter fødslen end ved baseline (p <0,0001, parret Wilcoxon-test). Psykisk velbefindende målt ved WHO-5 Ændringen af det psykiske velbefindende (målt ved WHO-5-livsskvalitetsskala) fra 12. graviditetsuge til 38. graviditetsuge, var den samme blandt kvinderne i interventionsgruppen som i kontrolgruppen. Det samme var gældende for ændringen i psykisk velbefindende fra 12. graviditetsuge til 5 måneder efter fødslen. Ubehag og smerte relateret til bevægeapparatet I Tabel 6 ses angivelsen af ubehag og smerter relateret til dele af bevægeapparatet i 38. graviditetsuge blandt alle deltagerne. Blandt alle deltagerne angav 81 kvinder (67 %) ud af alle deltagerne ubehag eller smerte i nedre ryg i 38. graviditetsuge. I alt angav 56 % ubehag eller smerte i bækkenet medens omkring en fjerdedel angav ubehag eller smerter relateret til øvre ryg eller hofter i 38. graviditetsuge (55 % i interventionsgruppen versus 76 % i kontrolgruppen). Forskellen var statistisk signifikant (p = 0,02, Chi-square test). Fraset ubehag og smerte i nedre ryg sås ingen forskelle i oplevet smerte og ubehag relateret til dele af bevægeapparatet (øvre ryg, bækken og hofte) i interventions- og i kontrolgruppen i 38. graviditetsuge. 19

20 Tabel 6. Angivelse af ubehag eller smerter i relation til dele af bevægeapparatet i 38. graviditetsuge i interventions- og i kontrolgruppen Ubehag og smerter Interventionsgruppen (n =51) Kontrolgruppe (n=70) p-value (Chi-square test) n (%) n (%) Øvre ryg 12 (24%) 14 (20%) 0,6 Nedre ryg 28 (55%) 53 (76%) 0,02 Bækken 29 (57%) 39 (56%) 0,9 Hoften 14 (28%) 17 (24%) 0,7 I Tabel 7 er deltagernes oplevet ubehag og smerter relateret til dele af bevægeapparatet 5 måneder efter fødslen angivet. Totalt angav 53 % af alle deltagerne ubehag eller smerte i nedre ryg, 26 % angav ubehag eller smerte relateret til bækken medens henholdsvis 22 % og 15 % angav ubehag eller smerte relateret til øvre ryg og hofter. Der sås ingen forskel mellem angivne smerter eller ubehag relateret øvre ryg, nedre ryg, bækken og hofte i interventionsog kontrolgruppen. Tabel 7. Angivelse af ubehag eller smerter i relation til dele af bevægeapparatet 5 måneder efter fødslen i interventions- og i kontrolgruppen Ubehag og smerter Interventionsgruppen Kontrolgruppe (n =51) (n=54) n (%) n (%) p-value (Chi-square test) Øvre ryg 10 (20%) 13 (24%) 0,6 Nedre ryg 27 (53%) 26 (48%) 0,6 Bækken 13 (26%) 14 (26%) 1,0 Hoften 7 (14%) 10 (19%) 0,5 Sygemeldinger Blandt de kvinder, der besvarede spørgsmålet Har du under din graviditet været sygemeldt af din læge i 38. graviditetsuge var svaret ja hos 21 kvinder (34 %) i interventionsgruppen mod 40 kvinder (66 %) i kontrolgruppen, forskellen var ikke statistisk signifikant (p=0,071, Chisquare test). Blandt de kvinder, der var sygemeldte i interventionsgruppen var det gennemsnitlige antal sygedage 74 dage (median = 60 dage) og blandt kvinder i kontrolgruppen var det gennemsnitlige antal sygedage 90 dage (median = 70 dage), (p=0,308). Blandt de 61 gravide, der havde været sygemeldt helt eller delvist under graviditeten var årsagen angivet som problemer relateret til bækken eller ryg hos 19 kvinder, hos 43 kvinder på grund af graviditetsrelateret gener og komplikationer og 5 kvinder på grund af andre forhold. Vægtstigning I Tabel 8 ses vægtstigningen i 38. graviditetsuge og 5 måneder efter fødslen i forhold til den prægravide vægt. Blandt kvinder i interventionsgruppen var den gennemsnitlige vægtstigning under graviditeten 12,8 kg (median 13 kg) i 38. graviditetsuge og blandt kvinder i kontrolgruppen er den gennemsnitlige vægtstigning var 13,1 kg (median 13,8 kg), forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,8, Mann Whitney test). 5 måneder efter fødslen var den gennemsnitlige vægtstigning blandt kvinder i interventionsgruppen 0,2 kg (median=0 kg) og blandt kvin- 20

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide Evalueringsrapport Kursus for overvægtige gravide Jeg er blevet klar over hvorfor jeg skal tabe mig. Jeg vil gerne have et godt og langt liv med mine børn (citat fra kursusdeltager) Silkeborg Centralsygehus,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB

ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB LOUISE LIND BERN Cand. Psych. Aut. TIDLIGOPS NETOPNU HADERSLEV VIBORG 19/9 2014 Formål med motion og mindfulness gruppen Formålet med denne gruppe var,

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK

GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK GRATIS UDDRAG FITNESS FOR GRAVIDE DIN TRÆNINGSGUIDE TIL EN FIT GRAVIDITET AF ANN SOFIE BÆKGAARD, SOFIEB.DK FITNESS FOR GRAVIDE GRATIS Ann Sofie Deleuran Laugesen Bækgaard FITNESS FOR GRAVIDE - din træningsguide

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere