TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE"

Transkript

1

2

3 TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE

4 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL FORORD... 4 FORMÅL OG RESULTATER PÅ VEJ MOD ØGET TVÆRDISCIPLINARITET Viden over grænser skaber værdi Tværdisciplinaritet kræver forskning og uddannelse i verdensklasse Øget behov for tværdisciplinaritet Drivkræfter for tværdisciplinaritet Tid til handling HVAD ER TVÆRDISCIPLINARITET Behov for en fælles forståelse Hvad er tværdisciplinær forskning og uddannelse? Kortlægning af tværdisciplinaritet i praksis TVÆRDISCIPLINARITET PÅ - OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Videninstitutioner er vigtige aktører for tværdisciplinaritet Omfanget af tværdisciplinaritet på forskningsinstitutioner Indeks for Tværdisciplinaritet giver ny viden De mest tværdisciplinære forskningsmiljøer Udfordringer for tværdisciplinaritet Incitamenter for erhvervssamarbejde Manglende ledelsesfokus og strategisk fokus Tildelingskriterierne svigter Behov for bredere meritering af forskning Bedre rammer for institutionelt samspil Videncentre i tværdisciplinært samarbejde TVÆRDISCIPLINÆRE FORSKNINGSBEVILLINGER Forskningsråd kan øge tværfaglig dynamik Omfanget af tværdisciplinaritet i forskningsrådsbevillinger Udfordringer for tværdisciplinaritet Få strategiske satsninger og lidt samspil Smal sammensætning af råd og utilstrækkelige kriterier TVÆRDISCIPLINARITET I UDDANNELSESSYSTEMET Tværdisciplaritet skal styrke relevansen af uddannelser Omfanget af tværdisciplinaritet i eksisterende uddannelser Tværdisciplinaritet i nye uddannelser Udfordringer for tværdisciplinaritet...65

5 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Manglende incitamenter for tværdisciplinaritet Kultur og stive strukturer hindrer tværdisciplinaritet Akkreditering mangler fokus på tværdisciplinaritet TVÆRDISCIPLINARITET STYRKER VIDENSPREDNING OG KVALITET Tværdisciplinaritet er ikke et mål i sig selv Tværdisciplinære miljøer er mere åbne for samarbejde Tværdisciplinære miljøer tiltrækker flest eksterne midler INTERNATIONALE ERFARINGER Indledning og baggrund Præsentation af 10 udenlandske erfaringer uddannelse Ludwig-Maximillians-Universität og Technische Universität München Fachhochschule für Wirtschaft Berlin Oxford University London School of Economics Massachusetts Institute of Technology Præsentation af 10 udenlandske erfaringer forskning University of California, Berkeley Stanford University Massachusetts Institute of Technology University of British Columbia Stanford University APPENDIKS - METODE Analyse af forskningsråd Analyse af uddannelse Tværdisciplinaritetsindekset De empiriske data på danske forsknings- og udviklingsinstitutioner Tværdisciplinaritetsindekset Statistiske beregninger Ændringer som led i fusioner af institutioner Spørgeskemaundersøgelse af tværdisciplinaritet Undersøgelsespopulation Svarprocent og frafald...113

6 FORORD DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand. Derfor skal vi tænke alternativt og nyt i den måde, vi får udnyttet vores faglige kompetencer bedst og bredest muligt. Vi skal være smartere, hvor andre lande er billigere. Derfor er det vigtigt, at vi også evner at tænke på tværs i forskningen og uddannelserne. Begrebet tværdisciplinaritet nyder stor bevågenhed og bliver i vid udstrækning i den forsknings- og uddannelsespolitiske debat brugt som et modeord og med en meget stor mangfoldighed af betydninger. Vi ønsker med denne publikation at bidrage til en mere kvalificeret dagsorden om værdien og omfanget af at arbejde på tværs af de forskellige discipliner inden for forskning og uddannelse. Undersøgelsen er den mest omfattende i Danmark til dato, og vi håber, at vi kan få sat gang i en debat om de store muligheder, som tværdisciplinaritet giver. Det er særligt vigtigt, at der også fra politisk side bliver handlet i forhold til de udfordringer og muligheder, der er identificeret for at kunne arbejde mere på tværs. Af den vej kan vi skabe nogle gode rammevilkår for forsknings- og uddannelsesinstitutionerne til at søsætte nye initiativer på området. Der er ikke tale om, at den enkelte forsker eller studerende skal lære, vide eller erfare lidt af det hele. Tværfaglighed skal bygge oven på stærke faglige miljøer, hvor forskeren, underviseren eller den studerende kombinerer flere forskellige fagområder på nye og værdiskabende måder, således at det løser komplekse samfundsproblemer, hvor der netop er brug for forskelligartet viden og kompetence. Det handler ganske enkelt om det logiske rationale om, at det er i mødet med det ukendte, at vi får skabt de nye erkendelser og indsigter. God læselyst! Lars Nørby Johansen Formand for DEA Peter Højland Formand for FBE

7 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE FORMÅL OG RESULTATER DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi) og FBE (Forum for Business Education) arbejder for at gøre forskningen og uddannelserne relevante for dansk erhvervsliv og for at skabe øget samspil mellem erhvervslivet og de samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsinstitutioner. DEA og FBE har på den baggrund bedt analyse- og konsulentfirmaet DAMVAD med bidrag fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en undersøgelse af tværdisciplinaritet inden for forskning og videregående uddannelser i Danmark. Tværdisciplinaritet handler om at skabe nyt ved at krydse grænser og tænke på tværs. Vi står i dag over for flere store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. klima- og miljøforandringer, demografiske ændringer, krav om mere og bedre velfærd og sundhedsydelser samt øget globalisering. Der er tale om flere udfordringer, som vi ikke har alle løsningerne på i dag. Men løsningerne kan findes ved at tænke på tværs af økonomi, teknik, kulturforståelse, naturvidenskab, design, branding, medico, it, sprog og innovation. Kort sagt, ved at tænke på tværs af fagområder og discipliner inden for forskning og uddannelse. Tværdisciplinaritet handler også om økonomi og bundlinje. Tværdisciplinaritet kan være en ny konkurrenceparameter for Danmark, hvis vi målrettet støtter op om det. Vi kan gennem øget tværfaglighed få mere ud af de investeringer i viden og uddannelser, som vi gennemfører i disse år, bl.a. som led i globaliseringsstrategien. Vi kan samtidig få et styrket samspil mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv, hvor vores virksomheder kan udvikle unikke produkter, der kombinerer den fremmeste viden inden for både humaniora, samfundsvidenskab, teknologi, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Øget tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er med andre ord ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe ny viden og kompetencer i verdensklasse. Det vil styrke os i konkurrencen med andre lande og regioner.

8 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL We are not students of some subject matter, but students of problems. And problems may cut right across the borders of any subject matter or discipline. Carl Popper Tværdisciplinaritet er med god grund kommet højt på dagsordenen i international sammenhæng. I både OECD og i EU såvel som i mange avancerede vidennationer er der i dag stor politisk vilje til at gøre en indsats på området. Også i Danmark er der et begyndende fokus på værdien i at tænke på tværs i forskning og uddannelse. Der er mange gode visioner og målsætninger på politisk niveau, men målt i praksis, og i forhold til de bedste miljøer i verden på eliteuniversiteter som f.eks. i Stanford, Oxford og MIT, har vi endnu meget at gøre for reelt at fremme tværdisciplinaritet. DEA og FBE ønsker at belyse, hvor langt der i virkeligheden er fra de politiske visioner og til konkrete initiativer og handling, der i praksis har betydning for, hvordan forskere, studerende og virksomheder samarbejder på tværs af traditionelle og etablerede områder - specielt i koblingen mellem traditionelle naturvidenskabelige og tekniske videnskaber og områder inden for humaniora og samfundsvidenskab. Målet er at blive langt bedre end tilfældet er i dag til at skabe reelle og optimale rammer for, at studerende, forskere og erhvervsliv tænker og arbejder på tværs og bryder de traditionelle faggrænser. Hvis vi ikke målrettet sætter fokus på at fremme den tværgående tænkning inden for forskning og videregående uddannelser, risikerer vi at gå glip af den nødvendige nye viden og de dygtige medarbejdere, der i sidste ende skal være garantien for vores velfærd. Her handler det ikke altid om lovgivning og paragraffer, men også om, at skabe stærke incitamenter og større kulturel åbenhed for netop at kunne tænke på tværs. Tværdisciplinær forskning og uddannelse skal ikke ses som erstatning for monodisciplinær forskning og uddannelse. Det er et supplement. Der er ikke tale om et enteneller men et både-og. Stærk monodisciplinær viden er i mange tilfælde forudsætningen for ny tværgående viden. Og omvendt kan tværdisciplinær viden bidrage til at skabe den nødvendige dynamik i de enkelte fagdiscipliner. HOVEDRESULTATER OM TVÆRDISCIPLINARITET De undersøgelser, som DEA og FBE har gennemført, viser, at der er god grund til at satse på tværdisciplinaritet inden for forskning og videregående uddannelser i Danmark. Udfordringen er dog, at vi endnu ikke er kommet så langt, som der er et politisk ønske om og heller ikke langt nok sammenlignet med de bedste i udlandet, som vi skal sammenligne os med. Der kan peges på tre hovedresultater af undersøgelserne. HOVEDRESULTAT 1 TVÆRDISCIPLINARITET SKABER RESUL- TATER MEN VI SATSER FOR LIDT PÅ DET Tværdisciplinære miljøer bidrager mest til videndeling De mest tværdisciplinære forskningsmiljøer - altså de radikale tværdisciplinære miljøer, der samarbejder med fjernt beslægtede forskningsområder - som f.eks. når såkaldte bløde områder som humaniora samarbejder med hårde områder som teknisk videnskab - har et signifikant større samspil med eksterne partnere om deres forskning end miljøer, der alene arbejder inden for deres egne felter. Undersøgelsen viser, at hele 93 pct. af de mest tværdisciplinære forskningsmiljøer har forskningssamarbejde med eksterne

9 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE partnere, f.eks. virksomheder eller andre forskningsmiljøer, hvorimod det samme kun gælder for 71 pct. af de monodisciplinære miljøer. Resultaterne siger noget om den høje relevans af den tværdisciplinære forskning samt om forskningens videnspredning til resten af samfundet. Tværdisciplinære miljøer tiltrækker mest ekstern finansiering De mest tværdisciplinære miljøer har en signifikant større ekstern finansiering end andre miljøer. I gennemsnit har tværdisciplinære miljøer dobbelt så høj ekstern finansiering som monodisciplinære miljøer. De mest tværdisciplinære miljøer tiltrækker i gennemsnit kr. pr. forskningsårsværk mod i gennemsnit kr. pr. forskningsårsværk i monodisciplinære miljøer. Resultaterne siger noget om kvaliteten af den tværdisciplinære forskning og om, at tværdisciplinære forskningsmiljøer er attraktive miljøer at satse på. Tværdisciplinære miljøer henter international viden hjem til Danmark De mest tværdisciplinære miljøer har mere samarbejde med udenlandske videnmiljøer end monodisciplinære miljøer. Den internationale videnhjemtagning er helt afgørende for et lille land som Danmark, idet vi kun står for ganske få procentdele af verdens samlede videnproduktion og derfor ikke selv kan producere al den viden, vi har brug for. Næsten 80 pct. af de såkaldte radikale tværdisciplinære miljøer har samarbejde med udenlandske videnmiljøer, mens tallet kun gælder for godt 40 pct. af de monodisciplinære miljøer. Samtidig viser tallene i undersøgelsen, at de tværdisciplinære forskningsmiljøer henter flest forskningsmidler fra udenlandske kilder. I gennemsnit modtager de tværdisciplinære miljøer kr. pr. forskningsårsværk mod i gennemsnit kun kr. pr. forskningsårsværk i de monodisciplinære miljøer. Kun få forsknings- og uddannelsesmiljøer satser på radikal tværdisciplinaritet Selvom mange forskningsmiljøer og uddannelser er kommet langt med at samarbejde på tværs af faggrænser, så er det reelt kun et fåtal, som for alvor krydser grænser. Omkring 10 pct. af forskningsmiljøerne, forskningsrådsbevillingerne og de videregående uddannelser er karakteriseret ved den type stærkt tværdisciplinær forskning og uddannelse, hvor der samarbejdes på tværs af de bløde og hårde faglige discipliner. Man må derfor konstatere, at det tværdisciplinære samarbejde, der i dag eksisterer, er karakteriseret ved samarbejde på tværs af områder, som ligger tæt på det, man i forvejen arbejder med. Særligt i forskningsrådssystemet kan tværdisciplinariteten styrkes Kun fem pct. af projekterne, der har opnået støtte fra forskningsrådssystemet, er radikalt tværdisciplinære og bygger på samarbejde på tværs af fjernt beslægtede forskningsområder. Der er nogle markante forskelle mellem forskningsrådene. Mens det Fri Forskningsråd kun støtter ganske få tværdisciplinære projekter, giver det Strategiske Forskningsråd støtte til flere tværdisciplinære projekter. Blandt alle ansøgningerne til forskningsrådene, er naturvidenskaberne og de tekniske videnskaber klart bedst repræsenteret. Ek-sempelvis indgår naturvidenskab i 57 pct. af projekterne bevilget under Det Strategiske Forskningsråd, mens repræsen-

10 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL Omfanget af tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse i Danmark Forskningsinstitutioner 76% 13% 11% Forskningsråd 52% 43% 5% Uddannelse 76% 13% 11% Nye uddannelser 60% 20% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inden for eget fagområde Inden for nært beslægtede fagområder Inden for fjernt beslægtede fagområder Note: Opgørelsen for forskningsinstitutioner bygger på data fra forskningsstatistikken for den offentlige sektor og dækker over forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som i 2005 har udført forskning og udvikling. Det gælder f.eks. universiteter, sektorforskningsinstitutioner, hospitaler, CVU er og ingeniørhøjskoler. Opgørelsen for forskningsråd dækker over godkendte bevillinger i perioden i Det Fri Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Grundforskningsfonden og Højteknologifonden. Opgørelsen over uddannelser dækker over eksisterende og nye uddannelser i perioden for korte, mellemlange og videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelser. Kilde: DAMVAD, CFA og EVA, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 Interessen for tværdisciplinaritet er stigende Der har i de seneste år været en stigende interesse for nye tværdisciplinære uddannelser. Der er langt flere af de nye uddannelser, der er tværdisciplinære, end der er blandt de eksisterende uddannelser. Hver femte af de nye uddannelser indeholder elementer, som går på tværs af de bløde og hårde fagområder, hvorimod det kun gælder for hver tiende af de eksisterende uddannelser. Det peger i retning af en øget tendens mod tværdisciplinaritet i de videregående uddannelser. Tilsvarende har der inden for forskningen været en stigende interesse for at arbejde tværdisciplinært. Med det indeks for tværdisciplinaritet, der er udviklet i forbindelse med denne undersøgelse, kan påvises en tendens til, at de tværdisciplinære miljøer i Danmark er blevet mere tværdisciplinære. Indekset måler samlet alle tværdisciplinære forskningsmiljøer. Der kan hermed vises en stigning fra 1,2 point i 2001 til 1,4 point i 2005 for de tværdisciplinære miljøer i indekset. Det svarer til en stigning i indekset på 12 pct. i perioden. Stigningen skyldes, at flere miljøer begynder at arbejde med forskning inden for nye og andre områder end de normalt plejer. Der er med andre ord et godt potentiale fremover for øget tværdisciplinaritet i Danmark.

11 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Små og nye forskningsinstitutioner er mere tværdisciplinære I indekset for tværdisciplinaritet er det muligt at opdele forskningsinstitutionerne efter, hvor tværdisciplinær deres forskning er samlet set. Indekset viser, at der er nogle klare topscorer, når det gælder graden af tværdisciplinaritet, og at det generelt er de mindre og nyere forskningsinstitutioner, som scorer højest. Det gælder f.eks. IT- Universitetet, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet. Top-5 Institutioner (Baseret på forskningsdata fra 2005) Værdi i indeks for tværdisciplinaritet 1. IT-Universitetet i København 2. Roskilde Universitetscenter 3. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Nu en del af Københavns Universitet) 4. Danmarks Pædagogiske Universitet (Nu en del af Aarhus Universitet) 5. Aalborg Universitet 3,3 1,8 1,7 1,7 1,7 Note: Indekset for tværdisciplinaritet bygger på tal fra forskningsstatistikken for den offentlige sektor for Scoren i indekset opnås ved en kombination af tal for hvilke forskningsområder, det enkelte forskningsmiljø arbejder på, hvor mange ressourcer miljøet bruger på pågældende forskningsområder, og hvor forskellige forskningsområderne er. Miljøer, der arbejder med forskningsområder, der ligger fjernt fra hinanden, f.eks. humaniora og tekniske videnskaber (dvs. såkaldt radikal tværdisciplinaritet), scorer højest i indekset. Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 HOVEDRESULTAT 2 FORSKNINGS- OG UDDANNELSESSYSTEM ER IKKE KLAR TIL TVÆRDISCIPLINARITET Undersøgelsen viser, at der er mange barrierer og udfordringer for tværfaglighed i forsknings- og uddannelsessystemet i Danmark. Store dele af forsknings- og uddannelsessystemet er endnu ikke gearet til at arbejde tilstrækkeligt med tværdisciplinaritet. Det er resultatet af en rundspørge om holdninger til tværdisciplinaritet blandt 120 ledende aktører inden for forskning, uddannelse og erhvervsliv i Danmark. En væsentlig barriere, der er blevet peget på, er manglende strategisk fokus på tværdisciplinaritet. Universiteternes udviklingskontrakter har fokus på tværdisciplinaritet, men det er uklart, hvordan de konkret ønsker at fremme det. Tilsvarende mener over halvdelen af respondenterne, at der er en manglende forskningsledelse i forhold til tværfaglige forskningsprojekter, og knap to tredjedele peger på, at der er for få store forskningssatsninger, der går på tværs af discipliner.

12 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL Ligeledes er manglende incitamenter en barriere. Næsten tre fjerdedele af respondenterne peger på manglende incitamenter til samarbejde på tværs af uddannelse, f.eks. et ufleksibelt taxametersystem, hvor der er store økonomiske forskelle på, hvad universiteterne modtager i bevilling for de enkelte uddannelser. Taxametersystemet gør det f.eks. vanskeligt at kombinere humanistiske uddannelser med tekniske områder. Med hensyn til forskning, så peger langt over halvdelen af respondenterne på, at der mangler anerkendelse af tværfaglige forskningsgrupper på universiteterne f.eks. i bedømmelsesudvalg af forskningskvalitet. Tilsvarende er en barriere manglende formelle krav og kriterier. Generelt har forskningsrådene ikke formelle krav om tværdisciplinaritet i f.eks. lovgrundlag og opslag, selvom det er et område, flere af rådene ønsker at fremme. Næsten halvdelen af respondenterne mener, at der ikke i tilstrækkelig grad stilles krav om tværfaglighed i kriterier for uddeling af bevillinger i forskningsrådene. Samtidig peger over en tredjedel af respondenterne på, at der er for lille faglig spredning i sammensætningen af medlemmerne i rådene. til at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter med videninstitutioner, hvilket er et problem, idet tværdisciplinaritet i forskningen netop opstår i mødet mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Når det gælder de videregående uddannelse, så angiver tre fjerdedele af respondenterne, at det er vanskeligt at få godskrevet fag fra andre uddannelser, f.eks. på grund af meritregler og traditionsbundne fakultære opdelinger. Samtidig viser nye tal fra Videnskabsministeriets Fremtidspanel, at kun få studerende på universiteterne fortsætter deres studier inden for andre studieretninger, end deres bacheloruddannelse indeholder. Meget peger i den sammenhæng på, at taxametersystemet modarbejder den studerendes mulighed for at skabe tværdisciplinaritet i sin uddannelse, fordi det ikke kan betale sig for uddannelserne at give merit, idet det opfattes som ensbetydende med mistede indtægter for uddannelsesinstitutionerne. Samtidig tyder meget på, at intentionerne i universitetsloven om at give mulighed for at kombinere forskellige fagområder i uddannelserne ikke reelt efterleves. Med hensyn til uddannelse peger over en tredjedel af respondenterne på, at der mangler krav om tværfaglighed i godkendelsen af uddannelser, herunder i akkrediteringssystemet. Derudover er der kulturelle barrierer i forsknings- og uddannelsessystemet. To tredjedele af respondenterne peger på, at der er for få incitamenter for virksomhederne

13 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Barrierer for tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse Manglende strategisk fokus Ledelse Større afsætninger Priortering Kulturelle hindringer Fakultær opdeling Erhvervsfokus Tværdisciplinaritet Forskning Uddannelse Manglende incitamenter Uddannelsestaxameter Merit i uddannelse Meritering af forskning Manglende formelle krav og kriterier Forskningsrådbevillinger Basisbevillinger Akkreditering Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 HOVEDRESULTAT 3 DANMARK KAN LÆRE AF DE BEDSTE I UDLANDET Undersøgelsen viser, at der er gode udenlandske erfaringer med tværdisciplinært samarbejde inden for forskning og uddannelse, som vi kan lære meget af i Danmark. Undersøgelsen har gennemgået 10 cases på uddannelser og forskningsmiljøer, der i udstrakt grad bygger på tværdisciplinaritet og har interviewet relevante personer i tilknytning til områderne. Der er tale om cases fra uddannelses- og universitetssystemer, der er meget forskellige fra det danske. Alligevel er der væsentlige elementer, som vi i Danmark bør notere os: Den tværdisciplinære forskning trives ofte på relativt små centre, der trækker på og sammenbinder kompetencer inden for ellers adskilte fakulteter og institutter. Monodisciplinaritet og tværdisciplinaritet lever på denne måde i et fint samspil. Centrene bruges til at markedsføre universiteterne. Centerdannelserne fungerer som kontaktpunkt mellem universitet og omverdenen. I centrene bliver forskningen konfronteret med virksomhedernes virkelighedsnære problemstillinger og omvendt. Forskningen og virksomhederne bliver således tydelige for hinanden på centrene. De tværdisciplinære centre udbyder meget varierede undervisningsformer. Nogle af dem er meritgivende, mens andre tilbyder forskellige forløb, der ikke giver merit på en eksisterende uddannelse, men som alligevel formår at tiltrække studerende. Uddannelserne gennemføres i tæt samarbejde med virksomhederne, der på forskellig måde involveres i uddannelsernes forløb og

14 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL tilrettelæggelse, f.eks. i selve udviklingen af uddannelserne, i praktikforløb eller som direkte aftagere af de studerende efter endt studium. Uddannelserne kræver ofte højere adgangskrav og kræver også, at de studerende befinder sig på et eliteniveau. Generelt udbydes uddannelserne af internationalt førende eliteuniversiteter. Uddannelserne udbydes ofte i samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, og ofte er samspillet om uddannelse med andre førende forsknings- og uddannelsesmiljøer. Uddannelserne bygger ofte på casebaserede tilgange og problemorienterede og anvendelsesorienterede læringsmetoder, der tager afsæt i virksomhedernes praktiske problemstillinger. Neden for er en oversigt over de 10 tværdisciplinære forskningsmiljøer og videregående uddannelser, der er sat fokus på i denne undersøgelse. Forskningsmiljøer Institution Center for Information Technology Research (CITRIS) Human-Sciences and Technologies Advanced Research Institute (H-STAR) Stanford d. school, Institute of Design The Media Lab Media and Graphics Interdisciplinary Centre (MAGIC) University of Berkely, Californien, USA Stanford University, USA Stanford University, USA Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA University of British Columbia, Canada Videregående udannelser Institution Honours Degree in Technology Management Bachelor of Engineering Materials, Economics and Management. Bacheloruddannelse Master in Bioscience, Biomedicine and Society Leaders for Manufacturing program. MBA eller Master of Science Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München, Tyskland. Fachhochschule für Wirtschaft og Technische Fachhochschule, Tyskland Oxford University, England London School of Economics, England Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008

15 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE FIRE HOVEDFORMÅL FOR PUBLIKATIONEN Der er fire hovedgrunde til, at DEA og FBE med denne publikation nu ønsker at sætte større fokus på tværdisciplinaritet i forsknings- og uddannelsespolitikken i Danmark. Samlet skal publikationen bidrage til at kvalificere debatten på området ved at etablere ny dokumentation og dermed skabe en fælles og saglig reference- og erkendelsesramme. FORMÅL 1 FRA VISIONER TIL REEL HANDLING Tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er noget, som efterhånden er blevet et forsknings- og uddannelsespolitisk modeord, hvilket bl.a. gør det nødvendigt for mange at fremstå tværdisciplinære for at få bevillinger. Der er i de seneste år afsat betydelige midler til forskning og uddannelse i Danmark og flere midler vil blive afsat i fremtiden, hvilket er en positiv og helt nødvendig udvikling. Spørgsmålet er dog, hvor mange af disse midler, der reelt kanaliseres og prioriteres til at understøtte reel tværfaglighed? Hvor gode er vi egentlig til at arbejde med tværdisciplinaritet på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner? Samtidig er et væsentligt spørgsmål, hvor gode vi er til at fremme og skabe incitamenter for tværdisciplinaritet med henblik på at skabe gevinst i forhold til at løse samfundsproblemer og ikke mindst i forhold til at styrke erhvervslivets konkurrencekraft? Der er brug for en debat om, hvordan vi går fra visioner til reel handling. FORMÅL 2 BEHOV FOR SAMLENDE NATIONAL STRATEGI Danmark er ikke det eneste land i verden, som kan drage nytte af øget samarbejde på tværs af fagområder i forskning og uddannelse. Tværdisciplinaritet er en dagsorden, som er international, idet flere lande og internationale organisationer allerede har formuleret strategier på området. Tværdisciplinaritet er højt på OECD s og EU s dagsorden, bl.a. i EU s nye Forskningsråd. Og lande som USA, Sverige, Finland og Norge har inden for de seneste år formuleret klare strategier om styrkelse af tværdisciplinaritet som en central del af deres forsknings- og uddannelsespolitik. Det er derfor helt afgørende, at Danmark - på linje med andre lande - også får sat tværdisciplinaritet som en central strategisk del i vores forsknings- og uddannelsespolitiske prioriteringer og indsatser de kommende år, hvis vi ikke skal sakke agterud sammenlignet med førende vidennationer i verden. Udmøntningen af globaliseringspuljen de kommende år, den nye køreplan for strategisk forskning Forsk2015, etableringen af de nye privatrettede professionsbacheloruddannelser samt miljødebatten og opfølgningen på miljøtopmødet i 2009 er alle oplagte områder, hvor vi bør sætte et ekstra strategisk fokus på tværdisciplinaritet. Her er Forsk2015 et vigtigt initiativ, som skal være grundlag for prioritering af strategisk forskning, og som derved kan bidrage til at løfte udviklingen af tværdisciplinariteten i Danmark. Initiativet, der forestås, af Forsknings- og Innovationsstyrelsen har til formål at kortlægge de samfundsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor, og som kan løses gennem en forskningsmæssig indsats. Det er ikke mindst inden for de komplekse og store samfundsmæssige udfordringer, at tværdisciplinariteten har sin styrke som problemløser.

16 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL FORMÅL 3 KVALIFICERET DEBAT BASERET PÅ FAKTA Vi ved i dag meget lidt om tværdisciplinaritet i Danmark og vi har i dag ganske enkelt vanskeligt ved at svare kvalificeret på spørgsmål vedrørende omfanget, effekten og udfordringer for tværdisciplinariteten i forskningen og i uddannelserne. Der er gennem tiden blevet iværksat flere initiativer med tværdisciplinært sigte eller potentiale - men der findes ikke noget overblik over effekten af disse initiativer og heller ikke nogle tilgængelige oplysninger om, hvor meget reel tværdisciplinær forskning, der kommer ud af dem. Samtidig er det ikke blevet registreret, i hvilket omfang forskning og uddannelse under de tværgående satsninger og bevillinger reelt er tværdisciplinære. Øget viden og fakta om tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er en helt nødvendig forudsætning for, at vi kan tale kvalificeret om det i forsknings- og uddannelsespolitikken. FORMÅL 4 INTERNATIONAL INSPIRATION TIL TVÆR- DISCIPLINARITET Stærke forskningsmiljøer i udlandet, f.eks. i Stanford, Oxford og MIT, har i flere år målrettet arbejdet med tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse, fordi de kan se, at det bidrager til at styrke forskningens og uddannelsernes kvalitet og relevans. I disse miljøer har man f.eks. oprettet teams bestående af en lang række forskere fra områder som f.eks. jura, lingvistik, økonomi, datalogi og fysik, som i fællesskab arbejder med erhvervsrettede problemstillinger inden for bl.a. læring, kommunikation og e-business. Sådanne erfaringer skal vi være bedre til at lære af i Danmark, hvis vi ønsker at skabe stærke tværdisciplinære miljøer. Et andet væsentligt element i at styrke tværdisciplinariteten i Danmark er i sig selv at styrke det internationale samspil med førende forsknings- og uddannelsesmiljøer, hvor vi skal lære af de bedste og overføre erfaringerne til danske sammenhænge. ANALYSEARBEJDET BAG PUBLIKATIONEN Bag denne publikation ligger et omfattende analysearbejde. For første gang er pulsen blevet taget på tværdisciplinariteten i Danmark. Vi har kortlagt omfanget af tværdisciplinariteten i danske forskningsmiljøer og i uddannelserne, og vi har set på, hvilke udfordringer der er ved at styrke tværdisciplinariteten. Derudover har vi sat fokus på udlandet for at indhente erfaringer om, hvordan de allerbedste viden- og uddannelsesmiljøer arbejder med tværdisciplinaritet, og hvad de får ud af det. Samlet hører undersøgelsen til blandt de mest omfattende på området i international sammenhæng. Undersøgelsen bygger således på: En kortlægning af tværdisciplinariteten hos 700 danske forsknings- og uddannelsesmiljøer, en gennemgang af 400 forskningsprojekter under forskningsrådene og 600 uddannelser på de videregående forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Etableringen af et Tværdisciplinaritetsindeks for forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der måler intensiteten i tværdisciplinaritet. En kortlægning af udfordringer, barrierer og erfaringer for tværdisciplinaritet hos et panel på 120 centrale beslutningstagere inden for forskning, uddannelse og erhvervsliv i Danmark.

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere