TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE"

Transkript

1

2

3 TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE

4 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL FORORD... 4 FORMÅL OG RESULTATER PÅ VEJ MOD ØGET TVÆRDISCIPLINARITET Viden over grænser skaber værdi Tværdisciplinaritet kræver forskning og uddannelse i verdensklasse Øget behov for tværdisciplinaritet Drivkræfter for tværdisciplinaritet Tid til handling HVAD ER TVÆRDISCIPLINARITET Behov for en fælles forståelse Hvad er tværdisciplinær forskning og uddannelse? Kortlægning af tværdisciplinaritet i praksis TVÆRDISCIPLINARITET PÅ - OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Videninstitutioner er vigtige aktører for tværdisciplinaritet Omfanget af tværdisciplinaritet på forskningsinstitutioner Indeks for Tværdisciplinaritet giver ny viden De mest tværdisciplinære forskningsmiljøer Udfordringer for tværdisciplinaritet Incitamenter for erhvervssamarbejde Manglende ledelsesfokus og strategisk fokus Tildelingskriterierne svigter Behov for bredere meritering af forskning Bedre rammer for institutionelt samspil Videncentre i tværdisciplinært samarbejde TVÆRDISCIPLINÆRE FORSKNINGSBEVILLINGER Forskningsråd kan øge tværfaglig dynamik Omfanget af tværdisciplinaritet i forskningsrådsbevillinger Udfordringer for tværdisciplinaritet Få strategiske satsninger og lidt samspil Smal sammensætning af råd og utilstrækkelige kriterier TVÆRDISCIPLINARITET I UDDANNELSESSYSTEMET Tværdisciplaritet skal styrke relevansen af uddannelser Omfanget af tværdisciplinaritet i eksisterende uddannelser Tværdisciplinaritet i nye uddannelser Udfordringer for tværdisciplinaritet...65

5 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Manglende incitamenter for tværdisciplinaritet Kultur og stive strukturer hindrer tværdisciplinaritet Akkreditering mangler fokus på tværdisciplinaritet TVÆRDISCIPLINARITET STYRKER VIDENSPREDNING OG KVALITET Tværdisciplinaritet er ikke et mål i sig selv Tværdisciplinære miljøer er mere åbne for samarbejde Tværdisciplinære miljøer tiltrækker flest eksterne midler INTERNATIONALE ERFARINGER Indledning og baggrund Præsentation af 10 udenlandske erfaringer uddannelse Ludwig-Maximillians-Universität og Technische Universität München Fachhochschule für Wirtschaft Berlin Oxford University London School of Economics Massachusetts Institute of Technology Præsentation af 10 udenlandske erfaringer forskning University of California, Berkeley Stanford University Massachusetts Institute of Technology University of British Columbia Stanford University APPENDIKS - METODE Analyse af forskningsråd Analyse af uddannelse Tværdisciplinaritetsindekset De empiriske data på danske forsknings- og udviklingsinstitutioner Tværdisciplinaritetsindekset Statistiske beregninger Ændringer som led i fusioner af institutioner Spørgeskemaundersøgelse af tværdisciplinaritet Undersøgelsespopulation Svarprocent og frafald...113

6 FORORD DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand. Derfor skal vi tænke alternativt og nyt i den måde, vi får udnyttet vores faglige kompetencer bedst og bredest muligt. Vi skal være smartere, hvor andre lande er billigere. Derfor er det vigtigt, at vi også evner at tænke på tværs i forskningen og uddannelserne. Begrebet tværdisciplinaritet nyder stor bevågenhed og bliver i vid udstrækning i den forsknings- og uddannelsespolitiske debat brugt som et modeord og med en meget stor mangfoldighed af betydninger. Vi ønsker med denne publikation at bidrage til en mere kvalificeret dagsorden om værdien og omfanget af at arbejde på tværs af de forskellige discipliner inden for forskning og uddannelse. Undersøgelsen er den mest omfattende i Danmark til dato, og vi håber, at vi kan få sat gang i en debat om de store muligheder, som tværdisciplinaritet giver. Det er særligt vigtigt, at der også fra politisk side bliver handlet i forhold til de udfordringer og muligheder, der er identificeret for at kunne arbejde mere på tværs. Af den vej kan vi skabe nogle gode rammevilkår for forsknings- og uddannelsesinstitutionerne til at søsætte nye initiativer på området. Der er ikke tale om, at den enkelte forsker eller studerende skal lære, vide eller erfare lidt af det hele. Tværfaglighed skal bygge oven på stærke faglige miljøer, hvor forskeren, underviseren eller den studerende kombinerer flere forskellige fagområder på nye og værdiskabende måder, således at det løser komplekse samfundsproblemer, hvor der netop er brug for forskelligartet viden og kompetence. Det handler ganske enkelt om det logiske rationale om, at det er i mødet med det ukendte, at vi får skabt de nye erkendelser og indsigter. God læselyst! Lars Nørby Johansen Formand for DEA Peter Højland Formand for FBE

7 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE FORMÅL OG RESULTATER DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi) og FBE (Forum for Business Education) arbejder for at gøre forskningen og uddannelserne relevante for dansk erhvervsliv og for at skabe øget samspil mellem erhvervslivet og de samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsinstitutioner. DEA og FBE har på den baggrund bedt analyse- og konsulentfirmaet DAMVAD med bidrag fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en undersøgelse af tværdisciplinaritet inden for forskning og videregående uddannelser i Danmark. Tværdisciplinaritet handler om at skabe nyt ved at krydse grænser og tænke på tværs. Vi står i dag over for flere store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. klima- og miljøforandringer, demografiske ændringer, krav om mere og bedre velfærd og sundhedsydelser samt øget globalisering. Der er tale om flere udfordringer, som vi ikke har alle løsningerne på i dag. Men løsningerne kan findes ved at tænke på tværs af økonomi, teknik, kulturforståelse, naturvidenskab, design, branding, medico, it, sprog og innovation. Kort sagt, ved at tænke på tværs af fagområder og discipliner inden for forskning og uddannelse. Tværdisciplinaritet handler også om økonomi og bundlinje. Tværdisciplinaritet kan være en ny konkurrenceparameter for Danmark, hvis vi målrettet støtter op om det. Vi kan gennem øget tværfaglighed få mere ud af de investeringer i viden og uddannelser, som vi gennemfører i disse år, bl.a. som led i globaliseringsstrategien. Vi kan samtidig få et styrket samspil mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv, hvor vores virksomheder kan udvikle unikke produkter, der kombinerer den fremmeste viden inden for både humaniora, samfundsvidenskab, teknologi, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Øget tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er med andre ord ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe ny viden og kompetencer i verdensklasse. Det vil styrke os i konkurrencen med andre lande og regioner.

8 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL We are not students of some subject matter, but students of problems. And problems may cut right across the borders of any subject matter or discipline. Carl Popper Tværdisciplinaritet er med god grund kommet højt på dagsordenen i international sammenhæng. I både OECD og i EU såvel som i mange avancerede vidennationer er der i dag stor politisk vilje til at gøre en indsats på området. Også i Danmark er der et begyndende fokus på værdien i at tænke på tværs i forskning og uddannelse. Der er mange gode visioner og målsætninger på politisk niveau, men målt i praksis, og i forhold til de bedste miljøer i verden på eliteuniversiteter som f.eks. i Stanford, Oxford og MIT, har vi endnu meget at gøre for reelt at fremme tværdisciplinaritet. DEA og FBE ønsker at belyse, hvor langt der i virkeligheden er fra de politiske visioner og til konkrete initiativer og handling, der i praksis har betydning for, hvordan forskere, studerende og virksomheder samarbejder på tværs af traditionelle og etablerede områder - specielt i koblingen mellem traditionelle naturvidenskabelige og tekniske videnskaber og områder inden for humaniora og samfundsvidenskab. Målet er at blive langt bedre end tilfældet er i dag til at skabe reelle og optimale rammer for, at studerende, forskere og erhvervsliv tænker og arbejder på tværs og bryder de traditionelle faggrænser. Hvis vi ikke målrettet sætter fokus på at fremme den tværgående tænkning inden for forskning og videregående uddannelser, risikerer vi at gå glip af den nødvendige nye viden og de dygtige medarbejdere, der i sidste ende skal være garantien for vores velfærd. Her handler det ikke altid om lovgivning og paragraffer, men også om, at skabe stærke incitamenter og større kulturel åbenhed for netop at kunne tænke på tværs. Tværdisciplinær forskning og uddannelse skal ikke ses som erstatning for monodisciplinær forskning og uddannelse. Det er et supplement. Der er ikke tale om et enteneller men et både-og. Stærk monodisciplinær viden er i mange tilfælde forudsætningen for ny tværgående viden. Og omvendt kan tværdisciplinær viden bidrage til at skabe den nødvendige dynamik i de enkelte fagdiscipliner. HOVEDRESULTATER OM TVÆRDISCIPLINARITET De undersøgelser, som DEA og FBE har gennemført, viser, at der er god grund til at satse på tværdisciplinaritet inden for forskning og videregående uddannelser i Danmark. Udfordringen er dog, at vi endnu ikke er kommet så langt, som der er et politisk ønske om og heller ikke langt nok sammenlignet med de bedste i udlandet, som vi skal sammenligne os med. Der kan peges på tre hovedresultater af undersøgelserne. HOVEDRESULTAT 1 TVÆRDISCIPLINARITET SKABER RESUL- TATER MEN VI SATSER FOR LIDT PÅ DET Tværdisciplinære miljøer bidrager mest til videndeling De mest tværdisciplinære forskningsmiljøer - altså de radikale tværdisciplinære miljøer, der samarbejder med fjernt beslægtede forskningsområder - som f.eks. når såkaldte bløde områder som humaniora samarbejder med hårde områder som teknisk videnskab - har et signifikant større samspil med eksterne partnere om deres forskning end miljøer, der alene arbejder inden for deres egne felter. Undersøgelsen viser, at hele 93 pct. af de mest tværdisciplinære forskningsmiljøer har forskningssamarbejde med eksterne

9 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE partnere, f.eks. virksomheder eller andre forskningsmiljøer, hvorimod det samme kun gælder for 71 pct. af de monodisciplinære miljøer. Resultaterne siger noget om den høje relevans af den tværdisciplinære forskning samt om forskningens videnspredning til resten af samfundet. Tværdisciplinære miljøer tiltrækker mest ekstern finansiering De mest tværdisciplinære miljøer har en signifikant større ekstern finansiering end andre miljøer. I gennemsnit har tværdisciplinære miljøer dobbelt så høj ekstern finansiering som monodisciplinære miljøer. De mest tværdisciplinære miljøer tiltrækker i gennemsnit kr. pr. forskningsårsværk mod i gennemsnit kr. pr. forskningsårsværk i monodisciplinære miljøer. Resultaterne siger noget om kvaliteten af den tværdisciplinære forskning og om, at tværdisciplinære forskningsmiljøer er attraktive miljøer at satse på. Tværdisciplinære miljøer henter international viden hjem til Danmark De mest tværdisciplinære miljøer har mere samarbejde med udenlandske videnmiljøer end monodisciplinære miljøer. Den internationale videnhjemtagning er helt afgørende for et lille land som Danmark, idet vi kun står for ganske få procentdele af verdens samlede videnproduktion og derfor ikke selv kan producere al den viden, vi har brug for. Næsten 80 pct. af de såkaldte radikale tværdisciplinære miljøer har samarbejde med udenlandske videnmiljøer, mens tallet kun gælder for godt 40 pct. af de monodisciplinære miljøer. Samtidig viser tallene i undersøgelsen, at de tværdisciplinære forskningsmiljøer henter flest forskningsmidler fra udenlandske kilder. I gennemsnit modtager de tværdisciplinære miljøer kr. pr. forskningsårsværk mod i gennemsnit kun kr. pr. forskningsårsværk i de monodisciplinære miljøer. Kun få forsknings- og uddannelsesmiljøer satser på radikal tværdisciplinaritet Selvom mange forskningsmiljøer og uddannelser er kommet langt med at samarbejde på tværs af faggrænser, så er det reelt kun et fåtal, som for alvor krydser grænser. Omkring 10 pct. af forskningsmiljøerne, forskningsrådsbevillingerne og de videregående uddannelser er karakteriseret ved den type stærkt tværdisciplinær forskning og uddannelse, hvor der samarbejdes på tværs af de bløde og hårde faglige discipliner. Man må derfor konstatere, at det tværdisciplinære samarbejde, der i dag eksisterer, er karakteriseret ved samarbejde på tværs af områder, som ligger tæt på det, man i forvejen arbejder med. Særligt i forskningsrådssystemet kan tværdisciplinariteten styrkes Kun fem pct. af projekterne, der har opnået støtte fra forskningsrådssystemet, er radikalt tværdisciplinære og bygger på samarbejde på tværs af fjernt beslægtede forskningsområder. Der er nogle markante forskelle mellem forskningsrådene. Mens det Fri Forskningsråd kun støtter ganske få tværdisciplinære projekter, giver det Strategiske Forskningsråd støtte til flere tværdisciplinære projekter. Blandt alle ansøgningerne til forskningsrådene, er naturvidenskaberne og de tekniske videnskaber klart bedst repræsenteret. Ek-sempelvis indgår naturvidenskab i 57 pct. af projekterne bevilget under Det Strategiske Forskningsråd, mens repræsen-

10 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL Omfanget af tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse i Danmark Forskningsinstitutioner 76% 13% 11% Forskningsråd 52% 43% 5% Uddannelse 76% 13% 11% Nye uddannelser 60% 20% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inden for eget fagområde Inden for nært beslægtede fagområder Inden for fjernt beslægtede fagområder Note: Opgørelsen for forskningsinstitutioner bygger på data fra forskningsstatistikken for den offentlige sektor og dækker over forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som i 2005 har udført forskning og udvikling. Det gælder f.eks. universiteter, sektorforskningsinstitutioner, hospitaler, CVU er og ingeniørhøjskoler. Opgørelsen for forskningsråd dækker over godkendte bevillinger i perioden i Det Fri Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Grundforskningsfonden og Højteknologifonden. Opgørelsen over uddannelser dækker over eksisterende og nye uddannelser i perioden for korte, mellemlange og videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelser. Kilde: DAMVAD, CFA og EVA, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 Interessen for tværdisciplinaritet er stigende Der har i de seneste år været en stigende interesse for nye tværdisciplinære uddannelser. Der er langt flere af de nye uddannelser, der er tværdisciplinære, end der er blandt de eksisterende uddannelser. Hver femte af de nye uddannelser indeholder elementer, som går på tværs af de bløde og hårde fagområder, hvorimod det kun gælder for hver tiende af de eksisterende uddannelser. Det peger i retning af en øget tendens mod tværdisciplinaritet i de videregående uddannelser. Tilsvarende har der inden for forskningen været en stigende interesse for at arbejde tværdisciplinært. Med det indeks for tværdisciplinaritet, der er udviklet i forbindelse med denne undersøgelse, kan påvises en tendens til, at de tværdisciplinære miljøer i Danmark er blevet mere tværdisciplinære. Indekset måler samlet alle tværdisciplinære forskningsmiljøer. Der kan hermed vises en stigning fra 1,2 point i 2001 til 1,4 point i 2005 for de tværdisciplinære miljøer i indekset. Det svarer til en stigning i indekset på 12 pct. i perioden. Stigningen skyldes, at flere miljøer begynder at arbejde med forskning inden for nye og andre områder end de normalt plejer. Der er med andre ord et godt potentiale fremover for øget tværdisciplinaritet i Danmark.

11 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Små og nye forskningsinstitutioner er mere tværdisciplinære I indekset for tværdisciplinaritet er det muligt at opdele forskningsinstitutionerne efter, hvor tværdisciplinær deres forskning er samlet set. Indekset viser, at der er nogle klare topscorer, når det gælder graden af tværdisciplinaritet, og at det generelt er de mindre og nyere forskningsinstitutioner, som scorer højest. Det gælder f.eks. IT- Universitetet, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet. Top-5 Institutioner (Baseret på forskningsdata fra 2005) Værdi i indeks for tværdisciplinaritet 1. IT-Universitetet i København 2. Roskilde Universitetscenter 3. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Nu en del af Københavns Universitet) 4. Danmarks Pædagogiske Universitet (Nu en del af Aarhus Universitet) 5. Aalborg Universitet 3,3 1,8 1,7 1,7 1,7 Note: Indekset for tværdisciplinaritet bygger på tal fra forskningsstatistikken for den offentlige sektor for Scoren i indekset opnås ved en kombination af tal for hvilke forskningsområder, det enkelte forskningsmiljø arbejder på, hvor mange ressourcer miljøet bruger på pågældende forskningsområder, og hvor forskellige forskningsområderne er. Miljøer, der arbejder med forskningsområder, der ligger fjernt fra hinanden, f.eks. humaniora og tekniske videnskaber (dvs. såkaldt radikal tværdisciplinaritet), scorer højest i indekset. Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 HOVEDRESULTAT 2 FORSKNINGS- OG UDDANNELSESSYSTEM ER IKKE KLAR TIL TVÆRDISCIPLINARITET Undersøgelsen viser, at der er mange barrierer og udfordringer for tværfaglighed i forsknings- og uddannelsessystemet i Danmark. Store dele af forsknings- og uddannelsessystemet er endnu ikke gearet til at arbejde tilstrækkeligt med tværdisciplinaritet. Det er resultatet af en rundspørge om holdninger til tværdisciplinaritet blandt 120 ledende aktører inden for forskning, uddannelse og erhvervsliv i Danmark. En væsentlig barriere, der er blevet peget på, er manglende strategisk fokus på tværdisciplinaritet. Universiteternes udviklingskontrakter har fokus på tværdisciplinaritet, men det er uklart, hvordan de konkret ønsker at fremme det. Tilsvarende mener over halvdelen af respondenterne, at der er en manglende forskningsledelse i forhold til tværfaglige forskningsprojekter, og knap to tredjedele peger på, at der er for få store forskningssatsninger, der går på tværs af discipliner.

12 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL Ligeledes er manglende incitamenter en barriere. Næsten tre fjerdedele af respondenterne peger på manglende incitamenter til samarbejde på tværs af uddannelse, f.eks. et ufleksibelt taxametersystem, hvor der er store økonomiske forskelle på, hvad universiteterne modtager i bevilling for de enkelte uddannelser. Taxametersystemet gør det f.eks. vanskeligt at kombinere humanistiske uddannelser med tekniske områder. Med hensyn til forskning, så peger langt over halvdelen af respondenterne på, at der mangler anerkendelse af tværfaglige forskningsgrupper på universiteterne f.eks. i bedømmelsesudvalg af forskningskvalitet. Tilsvarende er en barriere manglende formelle krav og kriterier. Generelt har forskningsrådene ikke formelle krav om tværdisciplinaritet i f.eks. lovgrundlag og opslag, selvom det er et område, flere af rådene ønsker at fremme. Næsten halvdelen af respondenterne mener, at der ikke i tilstrækkelig grad stilles krav om tværfaglighed i kriterier for uddeling af bevillinger i forskningsrådene. Samtidig peger over en tredjedel af respondenterne på, at der er for lille faglig spredning i sammensætningen af medlemmerne i rådene. til at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter med videninstitutioner, hvilket er et problem, idet tværdisciplinaritet i forskningen netop opstår i mødet mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Når det gælder de videregående uddannelse, så angiver tre fjerdedele af respondenterne, at det er vanskeligt at få godskrevet fag fra andre uddannelser, f.eks. på grund af meritregler og traditionsbundne fakultære opdelinger. Samtidig viser nye tal fra Videnskabsministeriets Fremtidspanel, at kun få studerende på universiteterne fortsætter deres studier inden for andre studieretninger, end deres bacheloruddannelse indeholder. Meget peger i den sammenhæng på, at taxametersystemet modarbejder den studerendes mulighed for at skabe tværdisciplinaritet i sin uddannelse, fordi det ikke kan betale sig for uddannelserne at give merit, idet det opfattes som ensbetydende med mistede indtægter for uddannelsesinstitutionerne. Samtidig tyder meget på, at intentionerne i universitetsloven om at give mulighed for at kombinere forskellige fagområder i uddannelserne ikke reelt efterleves. Med hensyn til uddannelse peger over en tredjedel af respondenterne på, at der mangler krav om tværfaglighed i godkendelsen af uddannelser, herunder i akkrediteringssystemet. Derudover er der kulturelle barrierer i forsknings- og uddannelsessystemet. To tredjedele af respondenterne peger på, at der er for få incitamenter for virksomhederne

13 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE Barrierer for tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse Manglende strategisk fokus Ledelse Større afsætninger Priortering Kulturelle hindringer Fakultær opdeling Erhvervsfokus Tværdisciplinaritet Forskning Uddannelse Manglende incitamenter Uddannelsestaxameter Merit i uddannelse Meritering af forskning Manglende formelle krav og kriterier Forskningsrådbevillinger Basisbevillinger Akkreditering Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 HOVEDRESULTAT 3 DANMARK KAN LÆRE AF DE BEDSTE I UDLANDET Undersøgelsen viser, at der er gode udenlandske erfaringer med tværdisciplinært samarbejde inden for forskning og uddannelse, som vi kan lære meget af i Danmark. Undersøgelsen har gennemgået 10 cases på uddannelser og forskningsmiljøer, der i udstrakt grad bygger på tværdisciplinaritet og har interviewet relevante personer i tilknytning til områderne. Der er tale om cases fra uddannelses- og universitetssystemer, der er meget forskellige fra det danske. Alligevel er der væsentlige elementer, som vi i Danmark bør notere os: Den tværdisciplinære forskning trives ofte på relativt små centre, der trækker på og sammenbinder kompetencer inden for ellers adskilte fakulteter og institutter. Monodisciplinaritet og tværdisciplinaritet lever på denne måde i et fint samspil. Centrene bruges til at markedsføre universiteterne. Centerdannelserne fungerer som kontaktpunkt mellem universitet og omverdenen. I centrene bliver forskningen konfronteret med virksomhedernes virkelighedsnære problemstillinger og omvendt. Forskningen og virksomhederne bliver således tydelige for hinanden på centrene. De tværdisciplinære centre udbyder meget varierede undervisningsformer. Nogle af dem er meritgivende, mens andre tilbyder forskellige forløb, der ikke giver merit på en eksisterende uddannelse, men som alligevel formår at tiltrække studerende. Uddannelserne gennemføres i tæt samarbejde med virksomhederne, der på forskellig måde involveres i uddannelsernes forløb og

14 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL tilrettelæggelse, f.eks. i selve udviklingen af uddannelserne, i praktikforløb eller som direkte aftagere af de studerende efter endt studium. Uddannelserne kræver ofte højere adgangskrav og kræver også, at de studerende befinder sig på et eliteniveau. Generelt udbydes uddannelserne af internationalt førende eliteuniversiteter. Uddannelserne udbydes ofte i samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, og ofte er samspillet om uddannelse med andre førende forsknings- og uddannelsesmiljøer. Uddannelserne bygger ofte på casebaserede tilgange og problemorienterede og anvendelsesorienterede læringsmetoder, der tager afsæt i virksomhedernes praktiske problemstillinger. Neden for er en oversigt over de 10 tværdisciplinære forskningsmiljøer og videregående uddannelser, der er sat fokus på i denne undersøgelse. Forskningsmiljøer Institution Center for Information Technology Research (CITRIS) Human-Sciences and Technologies Advanced Research Institute (H-STAR) Stanford d. school, Institute of Design The Media Lab Media and Graphics Interdisciplinary Centre (MAGIC) University of Berkely, Californien, USA Stanford University, USA Stanford University, USA Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA University of British Columbia, Canada Videregående udannelser Institution Honours Degree in Technology Management Bachelor of Engineering Materials, Economics and Management. Bacheloruddannelse Master in Bioscience, Biomedicine and Society Leaders for Manufacturing program. MBA eller Master of Science Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München, Tyskland. Fachhochschule für Wirtschaft og Technische Fachhochschule, Tyskland Oxford University, England London School of Economics, England Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008

15 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE FIRE HOVEDFORMÅL FOR PUBLIKATIONEN Der er fire hovedgrunde til, at DEA og FBE med denne publikation nu ønsker at sætte større fokus på tværdisciplinaritet i forsknings- og uddannelsespolitikken i Danmark. Samlet skal publikationen bidrage til at kvalificere debatten på området ved at etablere ny dokumentation og dermed skabe en fælles og saglig reference- og erkendelsesramme. FORMÅL 1 FRA VISIONER TIL REEL HANDLING Tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er noget, som efterhånden er blevet et forsknings- og uddannelsespolitisk modeord, hvilket bl.a. gør det nødvendigt for mange at fremstå tværdisciplinære for at få bevillinger. Der er i de seneste år afsat betydelige midler til forskning og uddannelse i Danmark og flere midler vil blive afsat i fremtiden, hvilket er en positiv og helt nødvendig udvikling. Spørgsmålet er dog, hvor mange af disse midler, der reelt kanaliseres og prioriteres til at understøtte reel tværfaglighed? Hvor gode er vi egentlig til at arbejde med tværdisciplinaritet på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner? Samtidig er et væsentligt spørgsmål, hvor gode vi er til at fremme og skabe incitamenter for tværdisciplinaritet med henblik på at skabe gevinst i forhold til at løse samfundsproblemer og ikke mindst i forhold til at styrke erhvervslivets konkurrencekraft? Der er brug for en debat om, hvordan vi går fra visioner til reel handling. FORMÅL 2 BEHOV FOR SAMLENDE NATIONAL STRATEGI Danmark er ikke det eneste land i verden, som kan drage nytte af øget samarbejde på tværs af fagområder i forskning og uddannelse. Tværdisciplinaritet er en dagsorden, som er international, idet flere lande og internationale organisationer allerede har formuleret strategier på området. Tværdisciplinaritet er højt på OECD s og EU s dagsorden, bl.a. i EU s nye Forskningsråd. Og lande som USA, Sverige, Finland og Norge har inden for de seneste år formuleret klare strategier om styrkelse af tværdisciplinaritet som en central del af deres forsknings- og uddannelsespolitik. Det er derfor helt afgørende, at Danmark - på linje med andre lande - også får sat tværdisciplinaritet som en central strategisk del i vores forsknings- og uddannelsespolitiske prioriteringer og indsatser de kommende år, hvis vi ikke skal sakke agterud sammenlignet med førende vidennationer i verden. Udmøntningen af globaliseringspuljen de kommende år, den nye køreplan for strategisk forskning Forsk2015, etableringen af de nye privatrettede professionsbacheloruddannelser samt miljødebatten og opfølgningen på miljøtopmødet i 2009 er alle oplagte områder, hvor vi bør sætte et ekstra strategisk fokus på tværdisciplinaritet. Her er Forsk2015 et vigtigt initiativ, som skal være grundlag for prioritering af strategisk forskning, og som derved kan bidrage til at løfte udviklingen af tværdisciplinariteten i Danmark. Initiativet, der forestås, af Forsknings- og Innovationsstyrelsen har til formål at kortlægge de samfundsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor, og som kan løses gennem en forskningsmæssig indsats. Det er ikke mindst inden for de komplekse og store samfundsmæssige udfordringer, at tværdisciplinariteten har sin styrke som problemløser.

16 DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL FORMÅL 3 KVALIFICERET DEBAT BASERET PÅ FAKTA Vi ved i dag meget lidt om tværdisciplinaritet i Danmark og vi har i dag ganske enkelt vanskeligt ved at svare kvalificeret på spørgsmål vedrørende omfanget, effekten og udfordringer for tværdisciplinariteten i forskningen og i uddannelserne. Der er gennem tiden blevet iværksat flere initiativer med tværdisciplinært sigte eller potentiale - men der findes ikke noget overblik over effekten af disse initiativer og heller ikke nogle tilgængelige oplysninger om, hvor meget reel tværdisciplinær forskning, der kommer ud af dem. Samtidig er det ikke blevet registreret, i hvilket omfang forskning og uddannelse under de tværgående satsninger og bevillinger reelt er tværdisciplinære. Øget viden og fakta om tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse er en helt nødvendig forudsætning for, at vi kan tale kvalificeret om det i forsknings- og uddannelsespolitikken. FORMÅL 4 INTERNATIONAL INSPIRATION TIL TVÆR- DISCIPLINARITET Stærke forskningsmiljøer i udlandet, f.eks. i Stanford, Oxford og MIT, har i flere år målrettet arbejdet med tværdisciplinaritet i forskning og uddannelse, fordi de kan se, at det bidrager til at styrke forskningens og uddannelsernes kvalitet og relevans. I disse miljøer har man f.eks. oprettet teams bestående af en lang række forskere fra områder som f.eks. jura, lingvistik, økonomi, datalogi og fysik, som i fællesskab arbejder med erhvervsrettede problemstillinger inden for bl.a. læring, kommunikation og e-business. Sådanne erfaringer skal vi være bedre til at lære af i Danmark, hvis vi ønsker at skabe stærke tværdisciplinære miljøer. Et andet væsentligt element i at styrke tværdisciplinariteten i Danmark er i sig selv at styrke det internationale samspil med førende forsknings- og uddannelsesmiljøer, hvor vi skal lære af de bedste og overføre erfaringerne til danske sammenhænge. ANALYSEARBEJDET BAG PUBLIKATIONEN Bag denne publikation ligger et omfattende analysearbejde. For første gang er pulsen blevet taget på tværdisciplinariteten i Danmark. Vi har kortlagt omfanget af tværdisciplinariteten i danske forskningsmiljøer og i uddannelserne, og vi har set på, hvilke udfordringer der er ved at styrke tværdisciplinariteten. Derudover har vi sat fokus på udlandet for at indhente erfaringer om, hvordan de allerbedste viden- og uddannelsesmiljøer arbejder med tværdisciplinaritet, og hvad de får ud af det. Samlet hører undersøgelsen til blandt de mest omfattende på området i international sammenhæng. Undersøgelsen bygger således på: En kortlægning af tværdisciplinariteten hos 700 danske forsknings- og uddannelsesmiljøer, en gennemgang af 400 forskningsprojekter under forskningsrådene og 600 uddannelser på de videregående forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Etableringen af et Tværdisciplinaritetsindeks for forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der måler intensiteten i tværdisciplinaritet. En kortlægning af udfordringer, barrierer og erfaringer for tværdisciplinaritet hos et panel på 120 centrale beslutningstagere inden for forskning, uddannelse og erhvervsliv i Danmark.

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 165 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 165 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 165 Offentligt TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE DEA / FBE TÆNK PÅ TVÆRS I FORSKNING OG UDDANNELSE APRIL 2008 2 FORORD... 4

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning The design and delivery of inter- and pluri-disciplinary research Proccedings from MUSCIPOLI Workshop Two Dansk Resumé af rapport 2002/7 Resume af rapport 2002/7 ISSN: 1399-8897

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere