Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens

Transkript

1 Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget pancreatectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Den kliniske vejledning for aktivitet og rekonvalescens er en del af det accelererede operationsforløb til patienter, der får foretaget pancreatectomi (Kehlet 2008). Enhed for Perioperativ Sygepleje er ansvarlig for opdatering af den kliniske vejledning og litteraturlister med 3 års interval i samarbejde med udpegede eksperter inden for specialet. Næste opdatering skal finde sted senest Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Målgruppe Baggrund aktivitet Læger og plejepersonale der plejer og behandler den pancreatectomerede patient i den perioperative periode. Postoperativ immobilisering giver risiko for hjerte- og lungekomplikationer, tab af muskelmasse og nedsat kondition. Den postoperative sygeplejeintervention skal tilstræbe at minimere risikoen for komplikationer i det postoperative forløb. Som forberedelse til operation aftales med patienten, på hvilken måde sygeplejersken kan støtte patienten til tidlig mobilisering, og patienten skal kende målene for mobilisering (Vind Hansen 2001, Hjort Jakobsen 1999). Følgende spørgsmål søges besvaret: Forebygger tidlig og intensiveret mobilisering postoperative komplikationer? Ja, adskillige studier har vist, at tidlig og øget mobilisering postoperativt mindsker risikoen for medicinske komplikationer og øger patientens velvære (Carli 2002, Basse ). Det er muligt at få patienten mobiliseret tidligt ved hjælp af god smertebehandling, motivation, viden og vilje hos patienten (Basse 2001, Henriksen 2002, Carli 2002, Vind Hansen 2001). Den tidlige og øgede mobilisering har desuden vist sig at kunne hindre et fald i konditionen 8 dage postoperativt (Basse 2002, Carli 2002), ligesom det er vist at muskelmassen (lean body mass) kan bevares postoperativt (Basse 2002) i modsætning til konventionelt plejede patienter, der mister op til 10 % af muskel-massen på en uge. Af hensyn til at opnå mobilisering på operationsdagen, bør operationen foregå så tidligt på dagen som muligt, ligesom opholdet på Opvågningsstuen bør være så kort som muligt. Patienten skal opfordres til efter udskrivelsen at fortsætte den intensive mobilisering. 1

2 Erfaringer fra andre accelererede operationsforløb viser, at daglige mål for mobilisering er med til at sikre tidligere og øget mobiliserings-grad (Rasmussen 2006, Jakobsen 2007). Baggrund rekonvalescens Træthed er under normale omstændigheder et stort problem for kirurgiske patienter den førte måned postoperativt og er en medvirkende årsag til, at patienterne er længe om at genoptage vanligt aktivitetsniveau såsom fritidsaktiviteter og arbejde. Da træthed og kvaliteten af søvnen hænger sammen, er det vigtigt at være opmærksom på faktorer, der påvirker søvnen såsom smerter, opioider, faste, støj og monitorering, kirurgisk stress, psykologiske faktorer og sædvanligt søvnmønster (Rosenberg-Adamsen 1996). Et studie omhandlende sammenhængen mellem træthed efter kolorektal operation og forventninger viste, at de patienter, der forventede svag træthed og høj grad af kontrol, var dem som oplevede sværest træthed (Paddison 2009). Et dansk studie har vist, at kræftpatienter i kemoterapi har stor gavn af at følge et fysisk træningsprogram, hvilket fører til øget fysisk styrke, energi og velvære og en positiv træthedsfølelse (Adamsen 2004). Følgende spørgsmål ønskes besvaret: Reducerer standardiseret sygepleje postoperativ træthed? Medfører reduceret træthed tidligere genoptagelse af vanligt aktivitetsniveau? Ja, et studie hvor kolonopererede patienter, der fulgte et accelereret forløb blev sammenlignet med patienter, der fik konventionel pleje viste, at de accelererede patienter var signifikant mindre trætte end de konventionelt behandlede patienter og ligeledes genoptog vanlige aktiviteter signifikant tidligere (Hjort Jakobsen 2004). Dette fund ses også hos andre accelererede patienter og skyldes blandt andet den øgede mobilisering og tidlige ernæring. Erfaringer fra kliniske undersøgelse viser, at patienter efter korttidsindlæggelser som f.eks hysterektomi har behov for at kunne henvende sig til f.eks. et sygeplejeambulatorium med deres problemer (Wagner , 2005). Et litteratur review viser, at telefonopkald til patienter der udskrives efter en kræft operation imødekommer patientens behov og identificere problemer før de bliver til kriser. Patienterne føler sig set efter, hjulpet og rådgivet. De fordele, der beskrives ved et telefonopkald vs. ambulantbesøg er, at fokus flyttes fra det fysiske til det psykosociale. For at få det fulde udbytte af samtalen er det vigtigt at det er en sygeplejerske, som patienten kender og som har kompetencer inden for kirurgisk-onkologi (Cox 2003). Patienten og den pårørende skal i forbindelse med udskrivelsen forberedes på dagligdagen efter udskrivelsen, således at patienten selv kan tage forholdsregler i forhold til dagligdags aktiviteter. Primær sektor kan evt. involveres, hvis pt. skønnes at have behov for det. Det er vist, at patienter der modtager grundig information også i forbindelse med udskrivelsen, har færre kontakter til afdelingen og 2

3 egen læge ift patienter, der får mindre information (Henderson 2001, Williams 2007). Pancreatectomerede patienter har brug for tæt opfølgning og kontakt efter operationen til afklaring af ernærings- og fordøjelsesproblemer, eventuelle smerter, psykiske reaktioner etc. Sygemeldingens varighed estimeres ved ambulant kontrol cirka en måned efter operationen. Formål Metode Anbefalinger aktivitet Formålet med tidlig / øget mobilisering efter operation er, at forebygge medicinske komplikationer og genvinde muskelstyrke hos patienter der får foretaget pancreatectomi. Formålet med rekonvalescens-anbefalinger er, at patienten opnår viden og derved genoptager daglige aktiviteter hurtigst muligt. Beskrevet under Accelereret operationsforløb. Anbefaling - operationsdagen Ted-strømper og tromboseprofylakse 4-12 timer postop (Geerts 2004). Ud af sengen skal både stå og gå en tur en lille tur om aftenen*. Anbefaling 1. postoperative dag Ude af sengen (sidde, stå og gå) i 3 timer fordelt på dag og aften med hvil indimellem*. Sikre at patienterne har et sted at være, når de er ude af sengen, som fx en god hvilestol, en dagligstue, læsesal, computerrum etc*. Anbefaling 2. postoperative dag Ude af sengen (sidde, stå og gå) i 4 timer fordelt på dag og aften med hvil indimellem*. Anbefaling 3. postoperative dag Ude af sengen (sidde, stå og gå) i 4 timer fordelt på dag og aften med hvil indimellem*. Anbefaling 4. postoperative dag til udskrivelsen Ude af sengen > 8 timer (sidde, stå og gå) *. Patienten skal ved udskrivelsen forstå vigtigheden af fortsat at være aktiv, gå ture og være mindst muligt i sengen. Ved behov skal de pårørende inddrages i den fortsatte mobiliseringsplan*. Anbefalinger rekonvalescens Udskrivningskriterier* Sufficient smertedækket med tabl. Sufficient indtag af kost og væske Ernæringsplan lagt Cicatrisen reaktionsløs Tarmfunktion Patienten føler sig tryg ved at blive udskrevet Pt er selvhjulpen 3

4 Råd og vejledning Anbefaling før udskrivelsen Grundig, struktureret udskrivelsessamtale med patienten og evt. de pårørende* Skriftlig information om livet efter udskrivelsen incl. seksualitet og psykiske reaktioner* Patienten skal have mulighed for at kontakte afdelingen, evt. via et sygeplejeambulatorium ved tvivlsspørgsmål ( Wagner 2005, Hjort Jakobsen 2007*). Det anbefales, at en sygeplejerske, som har passet patienten under indlæggelsen, kontakter patienten telefonisk et par dage efter udskrivelsen*. Vær opmærksom på om patienten udviser tegn på depression (søvnforstyrrelser, nedsat appetit, passiv adfærd etc)*. Sikre at der er planlagt ambulant opfølgning* Anbefaling - ved udskrivelsen Smertebehandling Sikre at patienten har forstået den smertestillende behandling i hjemmet* Rekonvalescens-anbefalinger Daglige gøremål og let motion må genoptages straks* fysisk let arbejde kan genoptages efter 2 uger* Fysisk krævende arbejde kan genoptages efter 3-4 uger* Hård sport kan genoptages efter 3-4 uger, max til smertegrænsen* Sygemelding Estimeres ved ambulant besøg cirka 30 dage efter operationen Evt. deltidssygemelding. Dette skal aftales med arbejdsgiveren Patienthenvendelse Tegn på infektion i såret Manglende afføring/diarré Opkastning tp > 38 grader Ved abdominal ubehag og tiltagende abdominal smerter Træthed Fysisk aktivitet og sufficient kost forebygger træthed Seksualliv Samliv kan genoptages når lysten melder sig Ernæring Fortsætte med energi- og proteinrig kost Plan for kontrol af ernæringstilstand Stillingtagen til behov for pancreasenzymer 4

5 Monitorering Indikatorer Behandler relateret Fulgt mobiliseringsprogram Udskrivelsessamtale Udleveret skriftlig information vedr rekonvalescens-anbefalinger Patient relateret Postoperative komplikationer Patientens ADL-niveau Patienten kender rekonvalescens-anbefalinger Patienten føler sig godt informeret ved udskrivelsen Reference Adamsen L, Midtgaard J, Roerth M, Andersen C, Quist M, Moeller T (2004). Transforming the nature of fatigue through exercise: qualitative findings from a multidimensional exercise programme in cancer patients undergoing chemotherapy. Eur J Cancer Care;13(4): Basse L, Hjort Jakobsen D, Billesbølle P, Lund C, Werner M, Kehlet H (2001). Accelereret rehabilitering efter colonresektion. Ugeskr Læger;163: Basse L, Raskov H, Hjort Jakobsen D, Sonne E, Billesbølle P, Hendel H.W, Rosenberg J, Kehlet H (2002). Accelerated postoperative recovery programme after colonic resection improves physical performance, pulmonary function and body composition. Br J Surg;89: Basse L,Thorbøl JE, Løssl K, Kehlet H (2004). Colonic surgery with accelerated rehabilitation or conventional care. Dis Colon Rectum;47: Carli F, Mayo N, Clubien K, Schricker T, Trudel J, Bellivau P (2002). Epidural analgesia enhances exercise capacity and health related quality of life after colonic surgery: results of a randomized trial. Anesthesiology;97: Cox K, Wilson E (2003). Follow-up for people with cancer: nurse-led services and telephone interventions. J Adv Nurs;43: Henderson A, Zernike W. A study of the impact of discharge information for surgical patients. J Advan Nurs 2001;35: Henriksen MG, Jensen MB, Hansen HV, Jespersen TW, Hessov I (2002). Enforced mobilization, early oral feeding, and balanced analgesia improve convalescence after colorectal surgery. Nutrition;18: Hjort Jakobsen D, Hallin M, Kehlet M (1999). Nye plejeprincipper efter kolonkirurgi? Sygeplejersken 46: Hjort Jakobsen D, Sonne E, Kehlet H (2004). Rekonvalescens efter accelereret kolonkirurgi. Sygeplejersken;6: Jakobsen MS, Lund L, Jønler M, Dich JO (2007). Patienten i centrum ved accelereret laparoskopisk nefrektomi. Sygeplejersken;24: Kehlet H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Paddison J, Booth R, Cameron L, Robinson E, Frizelle F, Hill A (2009). Fatigue after colorectal surgery and its relationship to patient expectations. J Surg Res;151:

6 Rasmussen T, Marx C, Strømberg C, Hjort Jakobsen D (2006). Accelererede operationsforløb til kvinder med ovariecancer. Sygeplejersken;15: Rosenberg-Adamsen S, Kehlet H, Dodds C, Rosenberg J (1996). Postoperative sleep disturbances:meshanism and clinical implications. Br J Anaest:76: Vind Hansen H (2001). Viden, viljen og et lille skub. Sygeplejersken;17: Wagner 1 L, Carlslund AM (2004). Accelererede forløb i forbindelse med abdominal hysterektomi. Sygeplejerskers erfaring med ny klinisk praksis. Vård i Norden 24: Wagner 2 L, Carlslund AM, Møller C, Ottesen B (2004). Patient and staff (doctors and nurses) experiences of abdominal hysterectomy in accelerated recovery programme. Danish Medical Bulletin;51: Wagner L, Carlslund AM, Sørensen M, Ottesen B (2005). Women s experiences with short admission in abdominal hysterectomy and their patterns of behavior. Scand J Caring Sci;19: Williams B (2007). Supporting self-care of patients following abdominal surgery. J Clin Nurs;17: