Nr. 113 Årgang Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 113 Årgang 2012. Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1 K&K Nr. 113 Årgang 2012 Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 K&K Kultur og Klasse Nr. 113 Årgang 2012 FERTILITET, TEKNOLOGI OG GLOBALISERING

4 Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Linköping Universitet), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet). Redaktionspanel Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Lise Busk-Jensen (Det Kongelige Bibliotek), Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet). Redaktører K&K 113 Charlotte Kroløkke og Karen Hvidtfeldt Madsen. Kontakt Redaktionssekretærer: Hjørdis Havsteen Brandrup, Maria Mortensen og Nadia Schaltz Andersen. K&K Kultur og Klasse nr. 113, 40. årgang Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Udgivelsen er støttet af Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, V. Gieses Legat og Nordic Board for Periodicals in the Humanities and Social Sciences NOP-HS.

5 K K&Indhold Forord 11 Dag Heede Fra en rigtig pige til en gravid mand Transpersoner og reproduktion: den sidste grænse? 27 Lise Kanckos Surrogatarrangemang, moderskap och nationalitet Finlands riksdags debatter om legaliseringen av surrogatarrangemang 45 Sebastian Mohr og Klaus Høyer Den gode sædcelle En antropologisk analyse af arbejdet med sædkvalitet 63 Anette Grønning Sådan fortæller man, at man får et barn Diskursive onlinekonstruktioner 79 Karen Hvidtfeldt Madsen Rugemødre, rejser og nye reproduktionsmetaforer Weblogs om transnationalt surrogatmoderskab 101 Charlotte Halmø Kroløkke Udlandet tur-retur Sådan får man også børn 119 Lene Myong og Michael Nebeling Petersen (U)levelige slægtskaber En analyse af filmen Rosa Morena

6 133 Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff Rural Angst Deliverance og det brutale møde med det postindustrielle Amerikas efterladenskaber 157 Kommentar 158 René Rasmussen Når litterater diagnosticerer 163 Anmeldelser 164 Jan Løhmann Stephensen Arbejdets (meget) filosofiske begrebs historie 168 Mette Sandbye Når man vidner, er det altid for nogen 172 Peter Brix Søndergaard Installationsindkredsninger 177 Om forfatterne

7 FORORD Fertilitet, teknologi og globalisering I dag kan børn blive til på måder, som udfordrer helt grundlæggende forståelser af, hvordan liv bliver til, om forældreskab og sågar statsborgerskab. I løbet af 2010 kunne man i de norske aviser læse om Kari Ann Volden, en norsk enlig kvinde på 42 år, der ved hjælp af en indisk fertilitetsklinik, anonym æg- og sæddonation samt en indisk rugemoder, fik tvillingedrenge i januar De norske myndigheder ville ikke anerkende Voldens moderskab og afviste at give tvillingerne norsk pas, idet de hverken var genetisk eller biologisk relateret til Kari Ann Volden, og hun måtte kæmpe for sin sag i over 15 måneder, før løsningen blev, at hun kunne vende tilbage til Norge som plejemor for tvillingerne. I USA tager diskussionerne om æg- og sæddonation og brugen af surrogatmødre ofte udgangspunkt i den såkaldte Baby M -sag, der refererer til en retssag om forældreretten til et barn, der blev født i 1986 som resultatet af en rugemorkontrakt mellem Mary Beth Whitehead fra New Jersey og det barnløse ægtepar William og Elizabeth Stern. Whitehead blev kunstigt insemineret med William Sterns sæd, men ombestemte sig i løbet af graviditeten og nægtede efter fødslen at give datteren, som hun kaldte Sara, fra sig. Efter et begivenhedsrigt forløb, hvor Whitehead sammen med sin mand i en periode skjulte sig hos familie og venner i Florida, blev barnet taget fra dem under en dramatisk politiaktion. En retssag tildelte Bill Stern forældremyndigheden og lod hans kone adoptere den lille pige, som de navngav Melissa. Siden omstødte en appeldomstol beslutningen til, at Mary Beth Whitehead skulle registreres som mor med ret til samvær med datteren, som hun også var mor til i genetisk forstand. Sagen, som havde stor mediebevågenhed, og som er skildret både af Whitehead i en selvbiografisk beretning 1 og i en tv-serie 2, har været reference for principielle diskussioner specifikt om ufrivilligt barnløses rettigheder, om rugemoderskab og om definitionen af slægtskab i lyset af den nye reproduktionsteknologis muligheder. 1 Whitehead M.B., and L. Schwartz. A Mother s Story: The Truth About the Baby M Case. Publisher: St Martins Pr; 1st ed. edition (February 1989). 2 Baby M (James Steven Sadwith).

8 6 K&K Kultur&Klasse Sagerne sætter fokus på en række vanskelige spørgsmål, herunder sammenhængen mellem biologi og forældreskab. Mary Beth hævder i sin selvbiografi, at det først gik op for hende i løbet af graviditeten, at barnet genetisk set var hendes, og da hun kom til at betragte det som søster til de to børn, hun havde i forvejen, var det ikke længere muligt for hende at give barnet fra sig. Norske Kari Ann opfatter sig selv som mor til de børn som aldrig var kommet til verden uden hendes intention og indsats. På samme måde argumenterede Mary Beth Whitehead for, at hendes mand, der ikke var far til barnet i genetisk forstand, alligevel var det, idet han havde støttet hende både under graviditetsforløbet og fødslen og derved ydet et følelsesmæssigt engagement med langt større gyldighed end Bill Stern, der udelukkende havde doneret sine sædceller. Hvor udfaldet af Kari Ann Voldens sag uden tvivl var påvirket af, at de to børn faktisk ikke havde andre forældre end den norske kvinde, var Baby M -sagen en konflikt foranlediget af, at der var to par, der gjorde krav på samme forældrerolle, og i forlængelse heraf kom en række vurderingskriterier frem i lyset. Elizabeth Sterns påståede sygdom blev draget i tvivl, og spørgsmålet om, hvorvidt hun faktisk kunne have gennemført en graviditet, hvis hun ville, men vægrede sig af selviske årsager, bidrog til at fremstille hende som kalkulerende karrierekvinde og dermed mindre moderlig end Whitehead, hvorved kulturelle konventioner i forhold til køn og moderskab italesættes. Et andet vigtigt aspekt var det økonomiske. Ægteparret Stern var velhavende akademikere, hvorimod familien Whitehead tilhørte den lavere middelklasse. I hvilket omfang klasseforskellen havde indflydelse på udfaldet af retssagen, er uafklaret. Men meget tyder på, at Stern-parret havde mulighed for at forhale sagens gang så længe, at afgørelsen om at tildele dem den primære ret til barnet ikke mindst afhang af, at retten vurderede, at det næppe ville tjene barnets tarv at skulle bryde op endnu en gang. Førnævnte sager illustrerer med al tydelighed, hvor store udfordringer den nye fertilitetsteknologi fører med sig, og hvorledes jura, etik, traditioner, konventioner, fornuft og følelser væver sig ind i hinanden. Via assisteret reproduktionsteknologi 3 kan sundhedsvæsenet skabe liv ud af biologisk materiale fra mennesker, som ikke nødvendigvis kender eller overhovedet møder hinanden. Samtidig giver internettet og udviklingen af kommunikation på de sociale medieplatforme nye muligheder for at publicere og udveksle erfaringer omkring disse processer og nyt materiale for forskere som gerne vil forstå, hvad der foregår. Det transnationale marked for fertilitetsbehandlinger tilføjer nye dimensioner, idet den teknologiske udvikling inden for medicinsk fertilitetsbehandling sammen med globaliseringen giver nye muligheder for ufrugtbare par og singler verden over dog netop først og fremmest for de økonomisk bedst stillede i den vestlige verden. Mulighederne for at rejse og kommunikere på tværs af lange geografiske afstande ved hjælp af mobiltelefoner og digitale medier, betyder blandt meget andet, at infertile mennesker, der hidtil har været begrænset enten af privatøkonomiske grunde eller af nationale 3 ART (Assisted Reproductive Tech nology).

9 Forord 7 lovgivningers restriktioner i forhold til seksualitet, ægteskabelig status, alder eller helbred, i dag i mange tilfælde kan få opfyldt drømmen om at blive forældre ved at rejse til en anden verdensdel. Således finder udvekslinger af genetisk materiale, børn, betaling, håb og drømme sted på tværs af nationale grænser og verdensdele. Intenderede forældre danner fortrolige, men offentligt tilgængelige fællesskaber på internettet, hvor de støtter hinanden både følelsesmæssigt og praktisk i, hvad der ofte opleves som deres livs største beslutninger. Indiske surrogatmødre samles i fertilitetsklinikkernes hostels og bliver interviewet og analyseret af journalister og kulturforskere, der undrer sig over, hvordan kvinderne kan leve med at måtte give afkald på de børn, de føder. Ny reproduktionsteknologi sætter spørgsmålstegn ved hele den grundlæggende modsætning mellem natur og kultur, og er dermed en stor udfordring for de kulturvidenskabelige og antropologiske fag. Man må på ny forholde sig til spørgsmål om, hvad en familie er, og hvad slægtskab og frugtbarhed betyder, når børn kommer til verden uden forældre i traditionel forstand, idet reproduktiv know-how, genetisk materiale, kroppe, kropsdele og babyer i stigende grad krydser nationale grænser, fertilitetsbehandlinger af forskellig art bliver outsourcet til en transnational babybusiness. De nye tilblivelseshistorier formes ikke alene af de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger, men også i høj grad af nye kommunikationsmedier og visualiseringsteknologier. De skabes blandt andet på klinikkernes hjemmesider og på internettet som f.eks. i de talrige blogs eller på Facebook, hvor kommende forældre formidler deres oplevelser. I det hele taget skaber netop de nye medier, hvad der kunne betegnes som symbolske genveje for de forskellige aktører. Særligt tydeligt er det for de kommende forældre, der med et klik med musen kan indgå i en virtuel verden, hvor det kommende barn er i centrum, og transformationen til gravid og til forældre kan bearbejdes. Artiklerne i dette nummer af K&K angriber emnet fra en række forskellige vinkler og videnskabelige traditioner og demonstrerer både enkeltvis og samlet, at feltet er grænseoverskridende i enhver forstand, og at forståelse heraf fordrer radikal tværfaglig forskning. Således handler artiklerne både om sædanalyse og ægdonation, om gravide (trans)mænd, homoseksuelle eneadoptanter, rugemødre og om ufrivilligt barnløse, der afprøver alle muligheder for at indfri længslen efter at blive forældre. Folketingsdebatter, weblogs og Facebookprofiler danner udgangspunkt for analyserne sammen med litterære erindringer og spillefilm og ved hjælp af såvel litteratur-, sprog- og medieteori samt queerteori og kritisk feminisme. Flere af artiklerne fokuserer netop på de måder, hvorpå internettet giver nye muligheder for at publicere og udveksle erfaringer omkring disse processer, herunder reproduktionsteknologierne, og udgør derfor nyt materiale for forskere, som gerne vil forstå, hvad der foregår. I artiklen Fra en rigtig pige til en gravid mand. Transpersoner og reproduktion: den sidste grænse? analyserer Dag Heede koblingen mellem heteroseksualitet og forplantning, biologiseringsmyter om rigtige piger og rigtige mænd og introducerer forestillinger om posthumanitet ud fra en queerteoretisk forståel-

10 8 K&K Kultur&Klasse sesramme. I forlængelse heraf analyseres, hvordan to forskellige transpersoners nedskrevne erindringer sprogligt og genremæssigt forholder sig til kønsaspektet; dels den danske maler Einar Wegener ( ), der skiftede køn og navn til Lili Elbe, men døde kort efter den operation, der skulle gøre hende i stand til at gennemføre en graviditet, dels erindringer fra 2008 skrevet af transmanden Thomas Beatie, der fødte børn, samtidig med at han levede som mand. Lise Kanckos fokuserer i artiklen Surrogatarrangemang, moderskap och nationalitet. Finlands riksdags debatter om legaliseringen av surrogatarrangemang på de kulturelt betingede antagelser om nationalitet, slægt- og moderskab, der kommer til udtryk i de politiske debatter om legalisering af rugemoderskab i Finland i årene op til loven om assisteret reproduktion fra 2007, hvor rugemoderskab bliver forbudt. Lovgivning og de politiske debatter er interessante steder at forstå, hvordan vi kulturelt og historisk griber reproduktionsteknologi og adoption an, da disse også ofte er med til at genfortælle velkendte forståelser af køn og seksualitet. Ved hjælp af analyser af retorik og diskurser udpeger hun en nationalistisk kontekst for diskussionerne og viser, i hvilket omfang forestillinger om kvindelighed, moderskab og slægtskab bliver udfordret af spørgsmålet om legalisering af rugemødre i Finland. Sebastian Mohr og Klaus Høyer viser i artiklen med titlen Den gode sædcelle En antropologisk analyse af arbejdet med sædkvalitet, hvordan sundhedsvæsenets umiddelbart objektive kriterier for vurdering af sædkvalitet på ingen måde er entydige men tværtimod rummer normative og værdibaserede aspekter. Artiklen er baseret på feltarbejde, der inkluderer interviews med personale og observationer på forskningsinstitutioner, laboratorier og behandlingssteder i Danmark og Tyskland, og demonstrerer, hvordan kvalitative kultur- og samfundsvidenskabelige analyser med fokus på køn, seksualitet og magt supplerer og udfordrer den medicinske videnskabelighed. I Anette Grønnings artikel Sådan fortæller man, at man får et barn. Diskursive onlinekonstruktioner beskrives, hvordan graviditet og fødsel er blevet en integreret del af de sociale medier, idet annonceringer og opdateringer herom udgør højdepunkter i mange kvinders selvfremstillinger for eksempel på Facebook. Med afsæt i en gravid kvindes Facebookprofil argumenteres for, hvordan fundamentale slægtskabsbånd i dag forhandles og cementeres online. Det er weblogs, der er udgangspunktet for Karen Hvidtfeldt Madsens artikel Rugemødre, rejser og nye reproduktionsmetaforer. Weblogs om transnationalt surrogatmoderskab. Artiklen handler om behandling af barnløshed, nærmere bestemt i form af den voksende rugemorindustri i Indien, som tiltrækker stadig flere vesterlændinge. Analysen viser, hvordan dette, på mange måder utraditionelle transnationale samarbejde, bliver fremstillet af vesterlandske intenderede forældre i weblogs på internettet, og hvordan dette onlinefællesskab etableres og vedligeholdes, samtidig med at forståelsen af slægtskab bearbejdes og tilpasses den globaliserede virkelighed. Charlotte Kroløkke tager i artiklen Udlandet tur-retur. Sådan får man også

11 Forord 9 børn udgangspunkt i interviews med danske kvinder, der rejser til Spanien eller Tjekkiet for at få foretaget ægdonation, og analyserer, hvordan kvinderne forstår og naturaliserer moderskab og slægtskab i denne sammenhæng. I fortællingerne tilpasser de barnløse ægdonation i udlandet med genkendelige strategier om slægtskab og konstruerer donorbørnene som helt igennem egne børn. På trods af en genetik med rødder i det spanske eller slaviske tilskrives det menneskelige og sågar biologiske ophav langt hen ad vejen den kvinde, som har båret barnet, hvorved de kønnede og sociale rammer for vores forståelse af forældreskab, slægtskab og biologi bliver både genfortalt og udfordret. Lene Myong og Michael Nebeling Petersen sætter i (U)levelige slægtskaber. En analyse af filmen Rosa Morena fokus på den danske spillefilm Rosa Morena (2010), hvori en hvid, homoseksuel dansk mand adopterer en lille pige, der er født af en fattig, sort, brasiliansk kvinde. Artiklen refererer til biopolitik og affektteori og problematiserer den transnationale adoptionspraksis i sin analyse af filmens præsentation af nationalitet, seksualitet og køn i relation til etableringen af forældre- og slægtskab. Uden for tidsskriftets tema bringer vi Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoffs artikel Rural Angst. Deliverance og det brutale møde med det postindustrielle Amerikas efterladenskaber. Artiklen handler om Joh n Boormans klassiske film Deliverance (1972) og analyserer filmens forbindelser til den amerikanske frontiermytologi, Appalachia-områdets geopolitiske historie, den postindustrielle revolutions konsekvenser, og ikke mindst det konfliktfyldte møde mellem by- og landbefolkning, der stadig hjemsøger det amerikanske samfund, både på og uden for lærredet. I nummerets debatsektion, under overskriften Når litterater diagnosticerer, kommenterer og diskuterer René Rasmussen Benjamin Jon Boysens artikel Når psykiateren har brug for en psykiater, som er trykt i K&K 111. I anmeldelsessektionen anmelder Jan Løhmann Stephensen Arbejdets filosofi af Lars Fr. H. Svendsen fra 2010, Mette Sandbye anmelder Jacob Lunds Erindringens Æstetik fra 2011 og Peter Brix Søndergaard anmelder Anne Ring Petersens doktorafhandling fra 2009, Installationskunsten mellem billede og scene.

12

13 Aarhus Universitetsforlag K&K Kultur&Klasse 113 Vol Pages DAG HEEDE Lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet FRA EN RIGTIG PIGE TIL EN GRAVID MAND TRANSPERSONER OG REPRODUKTION: DEN SIDSTE GRÆNSE? 1 FROM A REAL GIRL TO A PREGNANT MAN This article counterposes the memoirs of a Danish transwoman, Lili Elbe, from the beginning of last century and an American transman, Thomas Beatie, from Elbe ( ) changed sex in 1930 and hoped to complete her transition by becoming pregnant. A year later, however, she died. Beatie changed sex but wanted a child with his infertile female partner. He decided to stop his hormone treatments, get artificial insemination and carry a child, becoming the world s first pregnant man. The two cases are documented in memoirs that both display longings for essence and purity and a fear of monstrosity and contamination. This essay discusses how genre and transsexuality work together to produce new notions of reproduction and naturalness. KEYWORDS reproduction, transgender, transsexuality, transreproduction, genre, autobiography Så snart en genre melder sin ankomst, må man således respektere en norm, man må ikke overskride en grænselinje, man må ikke risikere urenhed, anomali eller monstrøsitet. 2 (Derrida 57) I underkastede den danske maler Einar Wegener ( ) sig en række kønskorrigerende operationer og transitionerede til Lili Elbe. Den sidste operation sigtede ifølge Elbe på at gøre hende i stand til at føde børn, hvad der for hende var det afgørende bevis på, at hun var en rigtig kvinde, og at manden i hende var død. Hun skulle ideelt set både genfødes som kvinde og selv føde. I stedet døde 3 hun, men efterlod sig i 1931 verdenshistoriens første transtekst, memoirerne Fra Mand til Kvinde, hvis oprindelige titel var: Hvorledes Lili blev til en rigtig Pige (Meyer 1 Tak til K&Ks anonyme fagfællebedømmer og til Sabine Meyer for nyttige kommentarer. 2 Thus, as soon as genre announces itself, one must respect a norm, one must not cross a line of demarcation, one must not risk impurity, anomaly, or monstrosity. 3 Dødsårsagen fremgår ikke entydigt af Elbes memoirer. Den danske udgave angiver en medfødt nyresygdom, den tyske udgave beretter om hjertelammelse. Det er vanskeligt at forestille sig, at de mange operationer, Elbe gennemgik i sit sidste leveår, ikke har forbindelse med hendes død. Jævnfør også note 14.

14 12 K&K Kultur&Klasse ). Teksten, som byggede på en tysk original (manuskriptet er udarbejdet af en tysk forfatterven), udkom i udvidet og ændret form i Tyskland i 1932 og året efter i engelsk oversættelse. Elbes memoirer har spillet en central rolle som transbibel op gennem det tyvende århundrede (Hausman: 142). 4 Trekvart århundrede senere blev transmanden Thomas Beatie gravid og fødte et barn, som han beskrev i sine memoirer, Labor of Love. Begivenheden udløste intet mindre end en medietsunami (Currah). 5 Beatie havde bevaret sine oprindelige reproduktive organer, og efter en periode uden indtag af mandlige kønshormoner blev han insemineret med donorsæd. Senere fødte han i henholdsvis 2009 og 2010 yderligere to børn. Labor of Love beretter om Beaties ulykkelige barndom på Hawaii, hans opvækst som pige præget af en voldelig fader og en elsket, idealiseret moder, der begik selvmord, mens datteren var teenager, hans kønsskifte, ægteskab og ikke mindst ukonventionelle graviditet og fødsel. Til slut berøres den intense mediedækning, hans historie afstedkom. Reproduktion og heteroseksualitet eller kommer børnene med storken? At entydigt knytte reproduktion til heteroseksualitet må i det enogtyvende århundrede svare til at hævde, at børn kommer med storken. Queerteoretisk forskning har i over et årti problematiseret en naturnødvendig kobling mellem heteroseksualitet og forplantning, og mange biologiseringsmyter er blevet dekonstrueret allerede af den tidlige queerteori (jævnfør f.eks. Warner og Kulick). Man får ikke børn gennem heteroseksualitet, men ved at en sædcelle og en ægcelle forenes, og dette kan naturligvis foregå ved hjælp af, i eller uden for kroppe af forskellige eller samme køn. Regnbuefamilier, lesbisk inseminering, rugemødre, in vitro-reproduktion og transkønnet forplantning er en række fænomener af nyere dato, der blot antyder mangfoldigheden og af-heteroseksualiseringen tør jeg antyde: transbiologiseringen af reproduktion. Nok så mange heteronormative banaliseringer og forvrængninger 6 kan ikke maskere, at biologi ikke altid allerede er heteroseksuel. Konkrete transpraksisser omkring reproduktion, f.eks. nedfrysning af sæd før transkvinders transition (Sutter et al.), nedfrysning af æg og/eller æggestokke ved transmænds kønsskifte (Van den Broecke et al.), brug af kunstig inseminering, rugemødre og adoption samt transpersoners organdonationer i forbindelse med 4 Om de komplekse sprog-, udgivelses- og forfatterforhold jævnfør Heede, Lili: en projektionsyta, Meyer, Mit dem Puppenwagen in die normative Weiblich keit og Meyer, Divine Interventions. 5 Currah opsummerer den generelle reaktion i blogsfæren: [ ] nyheden blev mødt med vantro, nysgerrighed, afsky, vrede, ligegyldighed, og, mindre hyppigt, begejstring (330). 6 Antropologen Don Kulick fremfører et kosteligt eksempel fra en svensk populærvidenskabelig fremstilling med sminkede ægceller og aggressive sædceller, der bryder med selve naturvidenskabens love for at oprette illusionen om forplantning som en symbolsk oversættelse af et fysisk møde mellem en mand og en kvinde. For at undgå lesbisk symbolik er samtlige sædceller gengivet som minimænd, skønt halvdelen af dem logisk måtte fremstilles som kvinder, idet det som bekendt er sædcellens kromosomer (X eller Y), der definerer barnets køn (XX eller XY) (Kulick).

15 Dag Heede Fra en rigtig pige til en gravid mand 13 kønsskifte (hvor især unge transmænds reproduktive organer er efterspurgte) rejser nye etiske spørgsmål. Bliver transkvinders kønsidentitet udfordret, hvis de donerer sæd til deres partner og således bliver (biologiske) fædre (Sutter et al.)? Opfattes nedfrossen sæd som en trussel mod den nuværende kønsidentitet? Indgår tanker om fertilitet og reproduktion i beslutningsprocessen omkring kønsskifte? Har transpersoner samme reproduktive rettigheder som alle andre, eller har denne gruppe en særlig pris at betale, når de undergår kønskorrigerende behandling i modsætning til f.eks. cancerpatienter i den forplantningsdygtige alder, der rutinemæssigt tilbydes sæd- eller ægnedfrysning før kemoterapi eller strålebehandling (Sutter). Har transpersoner per definition fravalgt forplantning, og er transpersoner som gruppe dårlige forældre, således som debatten omkring f.eks. sammekønnede par og børn i årtier har kredset om? Den yderste grænse? Visse transfobiske strømninger i 1970 er-feminismen var stærkt kritiske over for især transkvinder, som betragtedes som et patriarkalsk teknokratis villige håndlangere, på en gang mål og midler. Netop transkvinders manglende menstruation gjorde dem angiveligt til det ultimative fallokratis redskaber, mande-skabte han-hunner ( shemales ), der kunne tilbyde sex uden risiko for graviditet (Raymond 117). En anderledes, fremtidig, mindre paranoid og teknologiforskrækket feminisme vil måske kunne fortolke og forstå transreproduktion som en løfterig monstrøsitet (Haraway). Reproduktion fremstår i 2012 som den yderste grænse for kønnets teknologiske manipulerbarhed, der endnu ikke kan overskrides ved hjælp af kønskorrigerende operationer. Den medicinske teknologi er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at gøre transkvinder gravide eller skabe fertile transmænd. Måske er netop reproduktion symbolsk overlejret med betydning, for det synes at være den afgørende forskel mellem transkvinder og (visse) biokvinder på den ene side, og transmænd og (visse) biomænd på den anden. 7 Transforplantning udgør måske også af den grund en symbolsk krigszone, hvor der udkæmpes semiotiske slag omkring teknologi, krop og køn. Transpersoners reproduktion udfordrer på grundlæggende vis herskende verdensbilleder og menneskeforståelser i krydsfeltet mellem maskinstormeri, teknologiforskrækkelse og patriarkatskrise og befinder sig i hjertet af grænsedragningskampe mellem menneskelighed og monstrøsitet, humanitet og en måske allerede eksisterende, men ikke desto mindre for nogle dybt skræmmende posthumanitet. Overskridelse af naturloven om tokønnet forplantning aktiverer blandt andet forestillinger om klodens undergang, sådan som sodomi og senere homoseksualitet i tidligere tider gjorde det. 7 Ikke alle biomænd og biokvinder er naturligvis fertile, men fertiliteten synes at spille ind i deres kønslige selvforståelse; især ufrugtbare mænd synes at betragte manglende forplantningsevne som en udfordring af deres maskulinitet og kønsidentitet (jævnfør Ingram et al.).

16 14 K&K Kultur&Klasse To transbiografier Denne artikel vil undersøge forhold mellem køn, identitet, fertilitet, reproduktion og genre i Elbes og Beaties tekster, der udviser en klar kiasmisk 8 konstellation: en transkvinde, der dør for at kunne reproducere over for en transmand, der giver liv og overlever. For Elbe i 1931 synes reproduktion og femininitet entydigt knyttet sammen, for Beatie i 2008 er forholdet mere komplekst, men det midlertidige ophør af testosteronindtaget, menstruationens genindtræden og graviditeten beskrives til dels indirekte som en trussel mod hans maskulinitet. De to tekster forhandler grænsedragninger for køn, biologi og fantasi. Viser de to historier, at det biologiske køn trods alt sejrer over det sociale, eller kræver de to cases radikalt nye forståelsesrammer omkring krop, køn og forplantning? I en transhistorisk optik kan de to tekster ses som kronologiske, geografiske og tematiske ekstremer: en af verdenshistoriens første 9 transkvinders mislykkede reproduktion i mellemkrigstidens Tyskland og en amerikansk transmands vellykkede graviditet via sæddonation i det nye årtusind i Oregon. Men begge stræber efter renhed, essentialisme og (hyper)konventionalitet som frelsende kategorier i formidlingen af erfaringer, der kan opfattes som forurenende, foruroligende og monstrøse. Formelle og genremæssige klicheer synes i begge tekster som måder at bringe det uhyrlige ind i det forståeliges horisont. Således bliver (potentielle) transgressioner søgt integreret i normen gennem overdreven lydighed mod og underkastelse under genrelove. De to tekster dyrker (illusionen om) ublandede genrer, når køn blandes, og underkaster sig på overdreven og radikalt ikkesubversiv vis la loi du genre (Derrida), netop der hvor kønsloven overskrides. 10 De to transbiografiers strategi er måske en ultimativ apologi for overskridelsen, en bestræbelse, der vidner om paradoksale og modstridende ønsker om på en gang anerkendelse af transpersonen og drømme om usynlighed og almindelighed? Teksternes ultimative begær søger at individualisere og antropomorficere den potentielt monstrøse overskridelse, at sætte et ansigt på uhyrligheden, at give monsteret stemme og menneskelig form gennem genremæssig hyperkonventionalitet, ultrakonservative kønsstereotypier og rigid heteronormativitet. Monsteret og fænomenet italesættes som figurationer, der igen og igen besværges, benægtes og udgrænses, smertepunkter, der kun glimtvis ekspliciteres, men som på underliggende og grundlæggende vis determinerer de tekstlige strategier og kønsperformativer. 8 Kiasmen er naturligvis som retorisk figur i sig selv en udpræget trans -trope. Tak til Sam Kimball for denne pointe. 9 For en diskussion af den fetichistiske karakter af Lili-historiens førsthed jævnfør Heede Det franske begreb genre henviser både til genre og køn, en dobbelthed, Derrida selv betoner (74).

17 Dag Heede Fra en rigtig pige til en gravid mand 15 Hvordan Lili blev en rigtig pige Lili Elbes memoirer Fra Mand til Kvinde er en højst iscenesat beretning med en række stærke læserstyrende udsagn, konstative performativer, 11 der er forholdsvis typiske for om ikke den transbiografiske genre 12 som sådan, så i hvert fald mange transtekster. Der forebygges en række mulige fortolkninger og konklusioner gennem en autoritær insisteren på lukkende læsemuligheder. Lili er en kvinde, Andreas (Andreas Sparre er det fiktive navn for Einar Wegener) er en mand, Andreas er ikke homoseksuel, Lili er ikke et fænomen, Andreas krop rummer to radikalt forskellige, heteroseksuelle væsener, der intet har med hinanden at gøre, men har hver sit fuldkomment sunde og normale Følelsesliv (37). 13 Det forlanger jeg, at Du skal tro, siger Andreas til sin mandlige, kernesunde og heteroseksuelle ven, Niels ( et brillant Stykke Mandfolk ( ) af ren nordisk Race (34) og oven i købet jurist), og dette udsagn fungerer i høj grad også som insisterende læserhenvendelse. Således er en central retorisk strategi at antyde og i samme bevægelse benægte og besværge afvigende og ifølge teksten forkastelige forståelsesmuligheder, herunder homoseksualiteten (36, 37 8, 57, 64; Heede 2003), umoralen (herunder skilsmisser) (12), feminismen (Hoyer 68 9), og monsterkategorien, som hele tiden spøger og til slut eksplicit italesættes og benægtes gennem citeringen af en dansk læges ændrede holdning til sit emne : Da jeg første Gang saa Dem, troede jeg, at De var et ulykkeligt, beklagelsesværdigt og degenereret Menneske. Men nu, efter at jeg i nogen Tid har iagttaget Dem, er jeg kommet til det Resultat, at De er en sund og livskraftig Kvinde (168). Lægens resultat anviser den intenderede ideelle læserposition. Teksten peger gennem dette citat på, hvordan den ønsker at læses og forstås, og hvad man skal konkludere ud fra den. Lilis udvikling beskriver en fødsels-, modnings- og udviklingsproces fra nyfødt til ung pige til mulig kønsmodning. Lægen fjerner kønsorganer og forsøger at 11 Hausmans vigtige iagttagelse: En vigtig retorisk strategi i transseksuelle selvbiografier er at fremstille argumenter, der modvirker åbne læsninger (146) medtænker ikke en række væsentlige undtagelser. Således er f.eks. Leslie Feinbergs Stone Butch Blues (1993) radikalt åben for fortolkninger og forhandlinger omkring teknologi, køn og identitet, og den indeholder ingen rigide læserstyrende forståelsesrammer. Siden Hausmans bog fra 1995 har transfeltet ændret sig væsentligt: Transteorien er etableret som videnskabeligt felt, og der findes langt flere transbiografier, der også indbyrdes udviser store forskelle. 12 Jeg ønsker ikke at anvende transbiografien som totaliserende genrebegreb eller at konkludere om transpersoner som en ensartet menneskeklasse. I modsætning til f.eks. Raymonds mange og ofte horrible generaliseringer tilslutter jeg mig Sandy Stones påpegning af, at nogle, ikke alle transpersoner vælger traditionelle kønsroller for de køn, de skifter til (232). 13 Elbe-historiens skizofreni adskiller sig radikalt fra en anden central transbiografi, Christine Jorgensen. A personal autobiography fra Denne USA s og måske verdens mest berømte transkvinde fastholder, at hun altid har været den samme livet igennem: Skønt mit ydre klart er forandret tror jeg grundlæggende, at jeg er den samme person som i den tidlige del af mit liv måske roligere, mere åben og helt klart gladere (Jorgensen 308).

18 16 K&K Kultur&Klasse give hende nye, men ud over de teknologiske indgreb (som teksten underspiller, og kun modvilligt i den tyske udgave mod slutningen præciserer), 14 er fokus på de metafysiske dimensioner af lægens indgreb: først og fremmest den sjælelige metamorfose. Snarere end tekniker og videnskabsmand er det Dr. Warnekros (i teksten omtalt med det mere messiansk klingende Dr. Werner Kreutz) evner som troldmand og kønsvæsen (og potentiel elsker), teksten sætter i centrum. Lægen vækker kvinden i hende ved at få hendes nyskabte hjerte til at skælve for sin beskytter, herre og hersker (109). Nyt liv og ny ungdom Et vigtigt element i Andreas kønsskifte er, at det samtidigt udgør et generationsskifte: Andreas ofrer ikke kun sit liv for Lili, kønsskiftet er tillige en fødsel. Andreas går fra at være Gretes 15 ægtemand til i identiteten som Lili at blive hendes datter. Da Grete og Andreas efter transitionen til Lili får deres ægteskab opløst ved kongelig resolution, inviterer Grete og hendes nye mand Lili på besøg og lover, at de begge vil behandle hende som deres datter. Dette opleves som en sejr af Lili: Hvor lykkelig gør de Ord mig ikke! (163). Lilis eksistens er betinget af skønhed og ungdom: men den Dag, da hun ikke mere er ung og smuk, har hun jo ikke længere nogen Eksistensberettigelse (55). Kønsskifteoperationen rummer fra første færd et løfte om et nyt Liv og en ny Ungdom (17) fra den tyske læges side, og denne ungdom har ligesom det nye køn sæde i de kvindelige kønskirtler, Lili får indopereret fra en 29-årig kvinde ( et Par friske kvindelige Kønskirtler (17)). 16 Hermed bliver hun væsentligt yngre end de 48 år, Andreas krop er på dette tidspunkt. Den kønskorrigerende operation er således også del af et forskønnelsesprojekt, et æstetisk arbejde og fremstår faktisk også som en kosmetisk operation, 17 men dette medicinske indgreb fremstilles blot som en forlængelse og forstærkning af en indre somatisk udvikling, der allerede finder sted i Andreas legeme. Indgrebet synes således at fremskynde en udvikling, der allerede finder sted næsten uden Andreas og hans hustrus vidende: 14 De medicinske detaljer og ikke mindst de mange komplikationer er en bemærkelsesværdig udeladelse i Elbes fremstilling. Operationerne er sandsynligvis en indledende kastration i Berlin, penisamputation og ovarieimplantation og endelig muligvis skedekonstruktion i Dresden. Ovarieimplanteringen mislykkes, da kroppen afstøder det fremmede væv. Ellipserne omkring de medicinske komplikationer er en del af de diskursive normaliseringsbestræbelser, for den somatiske modstand truer med at sætte spørgsmålstegn ved Lilis kvindelighed og dennes naturlige, organiske fundament. 15 Grete er en omskrivning for Gerda Wegener, Einar Wegeners hustru, der var en kendt og succesrig maler. Gerda Wegener synes at have spillet en væsentlig rolle i Einars kønsskifte. 16 At operationen sandsynligvis mislykkedes, udelades som nævnt i teksten. 17 Om den historiske og teknologiske kobling mellem kosmetisk og kønskorrigerende kirurgi jævnfør f.eks. Hausman

19 Dag Heede Fra en rigtig pige til en gravid mand 17 Ligesaa lidt bekymrede vi os om den stedse mere fremtrædende Forskel mellem mig og det mystiske Pigebarn, og vi tænkte heller ikke over, at Linierne i mit Legeme langsomt var begyndt at forandre sig (55). Det er, som om Andreas udvikling til kvinde og dermed fertilitet foregår uafhængigt af medicinsk-teknologiske indgreb, og at lægen blot fuldender og perfektionerer en igangværende proces. Andreas vej til fertilitet og kvindelighed kommer også til udtryk i en række gaadefulde Blødninger (58), der forløber med regelmæssige mellemrum, en slags mærkelig menstruation. 18 Skabelsen af Lili er ikke blot en ændring af kropslige former ( Mit Bryst formede sig, mine Hofter afrundedes, og alle mine Linier blev blødere og mere kvindelige (155)), men en veritabel foryngelseskur, som både påkalder fødsel og moderskab. Og måske en latent befrugtning, som hyldesten til lægen, Dr. Werner Kreutz, synes at antyde: Og hver Gang, jeg føler, hvorledes dette nye Liv og denne nye Ungdom rører sig i mit Indre, som om jeg paa samme Tid var baade Moder og Barn, saa vender alle mine Tanker sig i grænseløs Taknemlighed mod Dem (156). Lægen iscenesættes i en besynderligt incestuøs fantasi som på en gang fader og ægtemand, skaber og befrugter. Lili synes at fødes ud af Andreas krop gennem lægens intervention. Død og fødsel Den indledende operation, der finder sted i Berlin i maj 1930, beskrives som en død og en (gen)fødsel (Meyer 2011). Operationen ledsages af skrig fra naboværelset, hvor en fødsel finder sted, og både død og fødsel påkaldes af den angste Lili: Hvem er det, der skriger, Søster? Er der én, der er ved at dø? /Sygeplejersken smilede: / Nej, tværtimod, der er én, som er blevet født det er en ung Frue her ved Siden af, som har faaet sit første Barn, en yndig lille Pige (83). Den døde er symbolsk Andreas, der ridderligt ofrer sit liv for den unge pige, der bor i ham og som ikke vil dø. Det nyfødte, førstefødte pigebarn er lig den nyskabte Lili, som Grete møder: 18 Hausman understreger, at mange transbiografier fremstiller deres sande køn med udgangspunkt i fysiologiske faktorer, en slags hermafroditisk krop, der er i modstrid med den medicinske opfattelse af transseksualitet, der er uden somatisk fundament og udelukkende psykologisk betinget ud fra en forestilling om socialt køn ( gender ): [ ] officielle udtalelser fra de medicinske institutioner falder ikke sammen med transseksuelles forståelse og oplevelse af årsagerne og baggrundene for deres konstitution (139).

20 18 K&K Kultur&Klasse Andreas er død ham fandt jeg ikke mere. Men jeg fandt et blegt og yndigt Væsen. Det var Lili og alligevel ikke hende, ikke den Lili, som vi kendte i Paris, men en anden, et helt nyt Væsen (86: Lili -figuren, Andreas i kvindetøj, havde i en årrække været en del af Grete og Andreas ægteskab og deres vennekreds). Dette væsen er ungpigeagtigt (86). Grete har medbragt en henrivende Silkenégligé (88), der synes at fungere som dåbsskjorte for en, endnu lidt bleg og forsagt, men grænseløs henrykt, ung Dame i et fint duftende Parisernégligé oprejst i den hvide Sygeseng, støttet af Puderne (88). Skabelsen af Lili forbindes teksten igennem med en fødsel, og hele bogen kan ses som en slags dåbsattest: [ ] et Skriftemaal fra det første Menneske, der ikke ubevidst var blevet født under en Moders Veer, men fuldt bevidst gennem sine egne Smerter (177). Kønsskiftet er skriftligt overlejret af biologiseringsretorik med fødslen som hovedtrope. Lili er nu hunkøn, men endnu ikke kvinde. Hun mangler den ultimative maskuline skabelsesproces for at fuldendes, og det er lægen, Dr. Kreutz, der har denne på en gang livgivende og kønnende egenskab, som Sabine Meyer påpeger: Skønt Lili på en gang er både moder og barn, er hun ikke i stand til at gennemgå transformationsperioden alene. I hendes og Gretes forståelse er Werner Kreutz det eneste væsen, der er i stand til at udklække den barnlige nymfe, som foreløbigt hverken er mand eller kvinde 19 (Meyer 2011: 78). Dette er ikke det første dåbssceneri, der forbindes med Lili. Den præopererede persona har en længere historie, hvor Lili fødes i et transvestitisk sceneri, der går helt tilbage til Wegener-ægteparrets kunstnertilværelse i København. Grete er ved at male et portræt af en skuespillerinde, der bliver forhindret til det sidste modelmøde. I stedet foreslår hun, at Andreas iklædes hendes tøj og lægger ben til portrættet. Da hun alligevel når at møde op, begejstres hun over det nye væsen, som hun døber : Hun maa jo have et Navn [ ] skal vi kalde hende Lili? [ ] Det lyder saa sødt [ ] Fra nu af er Du altsaa døbt Lili, husk det! [ ] Men synes I ikke, at vi skulde fejre Daaben? (44 45). Efter operationen er denne Spas, dette Kunstnerindfald (45) så blevet alvor, og Lili synes døbt for anden gang; dåbsgaven er en dejlig, brun Pels (89). Kønningen får karakter af transfusion, da hun modtager en fremmed kvindes ovarier, hvilket synes at ændre hele organismen: Nu har man givet det Blod, der gennemstrømmede Hjertet, og som var en Kvindes Blod, en ny Kraft gennem en fremmed, ung Kvindes friske og sunde Kirtler (120), men det er i høj grad heteroseksualiteten og kærligheden til en mand, lægen, der fuldender processen: 19 Though mother and child at the same time, Lili is unable to pass through that transformation period on her own. An understanding between her and Grete anticipates Werner Kreutz as the only being able to hatch the childlike nymph that so far is neither man nor woman (Meyer 2011: 78).

FORORD. Fertilitet, teknologi og globalisering

FORORD. Fertilitet, teknologi og globalisering FORORD Fertilitet, teknologi og globalisering I dag kan børn blive til på måder, som udfordrer helt grundlæggende forståelser af, hvordan liv bliver til, om forældreskab og sågar statsborgerskab. I løbet

Læs mere

Nr. 113 Årgang 2012. Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Nr. 113 Årgang 2012. Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Nr. 113 Årgang 2012 Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 113 Årgang 2012 FERTILITET, TEKNOLOGI OG GLOBALISERING Redaktion Kjersti Bale (Universitetet

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere