Referat Kommunalbestyrelsen kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Kommunalbestyrelsen 25.06.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune"

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

2 Kommunalbestyrelsen Punkter på åbent møde: 69. Årsregnskab Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2008 til Overførsel af rådighedsbeløb til anlæg fra 2008 til Årsregnskab 2008 Nørresundby Boligselskab afd. 41/42, 47 og Årsregnskab 2008 Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Forslag til Lokalplan (Industrivej 30) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan (Tyttebærvej) Endelig vedtagelse af Lokalplan (Boligområde Aabybro) Den rullende markedskaravane Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar SSP læseplan Oprettelse af samdrift mellem Gjøl børnehave og Gjøl skole Høring/ Udkast til :Plan for Speciallægepraksis i Region Nordjylland Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem vedr. forslag om nedlægning af køkkenerne i Saltum og V. Hjermitslev stilles i bero Resultatrevision Beretning til statsrevisorerne 46 Punkter på lukket møde: 86. Salg af Hjortdalvej 147, Hjortdal, Fjerritslev 87. Høring : Lægemiddelstyrelsens indstilling vedrørende den fremtidige lægemiddelforsyningsstruktur i området omkring Fjerritslev og Brovst Apoteker 88. Indstilling om påbud om nedrivning af Erik Bannersvej 5, Torslev Afbud: Aage Toftegaard (V) Lars Jørgen Holt (V) Mogens Richter (V) Sonia Luther Nielsen (V) Susanne Hjorth Hansen (A) Søren P. Mortensen (A)

3 Kommunalbestyrelsen Årsregnskab / Nina Lundtoft Beslutningstema Ifølge 45 i Lov om kommunernes styrelse aflægger Økonomiudvalget kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Efter behandling i Kommunalbestyrelsen afgives regnskabet til revisionen. Årsregnskabet skal aflægges til Kommunalbestyrelsen så betids, at det kan afleveres til revisionen inden den 1. juni det følgende år. Årsregnskabet er lukket og dataudtræk er sendt til revisionen, men årsregnskabet bliver først endelig behandlet i Kommunalbestyrelsen den 25. juni Kommunalbestyrelsen blev orienteret om resultatet af regnskab 2008 på temamøde og på ordinært møde den 28. maj. Sagsbeskrivelse Regnskabet for 2008 for Jammerbugt Kommune udviser et overskud på driften på 16,2 mio. kr. Driftsresultatet er 26,2 mio. kr. bedre end det korrigerede budget, og der er tale om en forbedring i forhold til driftsresultatet for 2007 på næsten 30 mio. kr. Udgiftsregnskabet er et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs-, og kapitalposter i form af en regnskabsopgørelse, side 314 i årsberetningen. Resultatet af udgiftsregnskabet er følgende: driftsresultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 16,2 mio. kr. der har på det skattefinansierede område været anlægsudgifter på 49,4 mio. kr. regnskabsresultatet af det skattefinansierede område viser herefter et underskud på 33,2 mio. kr., drift og anlæg på forsyningsvirksomheden viser et overskud på 2,7 mio. kr. Dette overskud skal deponeres indtil 1. januar det samlede resultat af drifts- og anlægsregnskabet blev et underskud på 30,5 mio. kr. ud over det samlede underskud på 30,5 mio. kr. er der udgifter til afdrag på lån 36,5 mio. kr., heri et ekstraordinært afdrag på 17 mio. kr., indtægter vedrørende hjemtagelse af lån på 7,2 mio. kr., og indtægter på finansforskydninger på 26,6 mio. kr. Der er på finansforskydninger bl.a. tale om indtægter fra deponering på 7,8 mio. kr., og optagelse af en byggekredit på 24,2 mio. kr. (Krabben og ældreboliger) samlet set er de likvide aktiver således reduceret med 33,2 mio. kr., men da de likvide aktiver også indeholder kursreguleringer m.v. er det

4 Kommunalbestyrelsen faktiske resultat, at de likvide aktiver er reduceret med 32,6 mio. kr. Resultatet af udgiftsregnskabet viser, at det ikke har været muligt, at styrke kassebeholdning med 44,4 mio. kr., som det oprindeligt var forudsat ved budgetlægningen. Der er for året 2008 udarbejdet regnskab og årsberetning, og de vedlægges som bilag. Regnskabet indeholder; Autoriserede regnskabsoversigter Specielle bemærkninger Anlægsarbejder Garantiforpligtelser Årsberetningen indeholder; Ledelsens årsberetning Regnskabspraksis Årsregnskab og noter hertil Årsregnskab og beretning indeholder såvel udgiftsbaserede som omkostningsbaserede oversigter. Herudover ønskes på baggrund af nye regler Kommunalbestyrelsens godkendelse af følgende tilføjelse til regnskabspraksis: Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Grænsen for optagelse af sådanne forpligtelser er ifølge Indenrigsministeriets regelsæt kr. pr. enhed. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget indstiller årsregnskab og årsberetning til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Tillige anbefales forslaget vedr. tilføjelse af regnskabspraksis for Øvrige forpligtelser godkendt. Økonomiafdelingen, den Bilag vedr. overførselssag medsendes som en del af årsregnskabet Bilag: Bilag vedr. overførselssag

5 Kommunalbestyrelsen Ledelsens regnskabserklæring Kommunalbestyrelsen, den Regnskabet godkendt. Fraværende: Karl Schrøder (A) Tilbage til toppen

6 Kommunalbestyrelsen Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2008 til / Arne Kristensen Beslutningstema Jf. Pricipper for økonomistyring har institutioner og afdelinger mulighed for at overføre uforbrugte driftsbevillinger eller merforbrug mellem årene. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de konkrete overførsler fra 2008 til Sagsbeskrivelse Jf. Principper for økonomistyring har institutioner, afdelinger mv. mulighed for at overføre overskud eller underskud på 10% af deres budget mellem årene. Der er lavet opgørelse af hvilke driftsbeløb, der er mulighed for at overføre fra 2008 til Overførslerne er specificeret i vedlagte bilag. I alt er der mulighed for at overføre 36,6 mio. kr., og overførslerne er i nedenstående tabel fordelt på politikområder. Politikområde Overføres til 2009 Overført fra 2007 kr. kr. 1. Dagtilbud Undervisning og fritid Forebyggelse, sundhed mv Kultur og fritid Arbejdsmarkedsområdet Ældre og handicap (leverandør) Ældre og handicap (Mad og måltid) Sundhed Infrastruktur og beredskab Erhverv og turisme Administration Politisk organisation Tværgående puljer Landdistriktsudvikling Øvrige overførsler Korrektioner vedr. overførsel fra

7 Kommunalbestyrelsen Overførsel i alt Fra 2007 til 2008 blev der overført driftsmidler på i alt 37,9 mio. kr., og i forbindelse med overførslen blev det fra Kommunalbestyrelsen krævet, at der på sektorniveau blev overført et tilsvarende beløb fra 2008 til Baggrunden herfor var især at undgå en kommunal strafafgift på grund af regeringens loft over kommunens serviceudgifter i Kravet om overførsel blev senere reduceret med 3,3 mio. kr. på skoleområdet, idet en tre driftsbevillinger blev overført til anlæg (Jetsmark, Fjerritslev og Aabybro skoler). Endvidere reduceres overførselsbeløbet med knap 2 mio. kr. på grund af, at forudløn for januar 2007 fejlagtigt blev bogført i Endelig blev Socialpsykiatrien ved beslutning i Økonomiudvalget den 22. april 2008 udtaget fra overførselsadgangen, idet den er takstfinansieret herved reduceres kravet om overførsel med yderligere 1,5 mio. kr. Der er nogle få generelle bemærkninger til opgørelserne over overførsler fra 2008 til 2009: I enkelte tilfælde er overførslerne korrigeret på grund af konkrete forhold på den enkelte institution. Korrektionerne er anført i bilaget, og der er i en note skrevet en kort begrundelse for korrektionen. Vedr. Mad og Måltid ligger bemærkningerne i et selvstændigt bilag. Enkelte steder overføres et mindre beløb end det opgjorte, idet det vurderes, at der er særlige grunde til, at overskuddet er opstået. Dette er aftalt med de decentrale ledere og nævnt i noterne. En række institutioner ønsker at overføre mere end 10% af deres budget der er i bilaget angivet en kolonne med % for disse institutioner. De fleste steder er der i en note angivet begrundelse herfor. Det skal nævnes, at flere af disse institutioner fik overført over 10% fra 2007 til 2008, og derfor har levet op til kravet om en tilsvarende overførsel fra 2008 til Ældreområdet (plejedistrikterne) fik i oktober måned 2008 en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr., idet Kommunalbestyrelsen ikke ønskede at de fire nye distrikter skulle starte med et underskud. Imidlertid har distrikterne i regnskabet et merforbrug på 3,4 mio. kr. Der er i et selvstændigt bilag angivet en forklaring på merforbruget. Som nævnt var overførslen fra 2007 til 2008 ledsaget af et krav om, at et tilsvarende beløb på sektorniveau skulle overføres til For de ansvarlige enheder (og i visse tilfælde dermed også selvstændige bestyrelser) har der således i en årrække siden regnskab 2006 været begrænsninger i disponeringsretten over de respektive budgetter. Dette har naturligt afstedkommet en debat om styring og frihedsgrader. Begrænsningerne har hele tiden været anset som et midlertidig tiltag, der skulle sikre at de af regeringen fastsatte serviceudgiftsrammer ikke blev overskredet med strafafgift til følge.

8 Kommunalbestyrelsen Jf. drøftelser i Økonomiudvalget og direktionen forudsættes disse begrænsninger og bindinger ophævet med virkning fra For at sikre en fortsat positiv holdning til de vedtagne styringsprincipper og de decentrale frihedsgrader (Principper for Økonomistyring), så er det nødvendigt at fjerne restriktionerne og fremadrettet frigive de bundne midler. Det anbefales således, at overførslerne fra 2008 til 2009 ikke bindes med et signal om krav om tilsvarende overførsel til Af hensyn til kommunens samlede økonomi og kassebeholdning tilkendegives det overfor de budgetansvarlige, at de fortsat skal udvise en økonomiansvarlig adfærd i forbindelse med disponering af budgetterne. Det er i øvrigt forventningen, at institutionerne samlet set uanset bortfald af krav vil overføre et væsentligt beløb fra 2009 til 2010, idet en vis opsparing på decentralt niveau giver en større handlefrihed/budgetsikkerhed og mindre sårbarhed mod budgetudsving. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov Økonomi og finansiering Overførslerne medfører at der til 2009 skal gives en tillægsbevilling på i alt kr. Det er forventningen, at et tilsvarende beløb vil blive overført fra 2009 til Høring/borger- og brugerinvolvering Decentrale ledere og fagcheferne har været inddraget i processen. Indstilling Direktionen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender overførsler af mindre- og merforbrug som angivet for politikområde 1-5 og politikområde 8-18 at Kommunalbestyrelsen tager stilling til hvilke mindre- og merforbrug vedrørende driften der kan overføres fra 2008 til 2009 på politikområde 7 vedrørende Leverandørenheden (plejeområderne) og Mad og Måltid. at Kommunalbestyrelsen over for lederne tilkendegiver, at overførslerne ikke ledsages af et krav om tilsvarende overførsel til 2010 Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. På politikområde 7 Ældre- og Handicapområdet indstilles det, at der overføres følgende fra 2008 til 2009: - et underskud på kr. på Mad- og måltidsservice - et underskud på kr. på Ældreområdet, servicegruppen - et underskud på kr. på Ældreområdet, plejeområderne fordelt på de nye distrikter - et overskud på kr. på Projektpulje (Socialpsykiatrien) Som konskevens heraf indstilles det tillige, at der ikke gives yderligere midler til Danske Diakonhjem for drift i 2008 vedrørende 2 plejehjem.

9 Kommunalbestyrelsen Bilag: Notat vedrørende merforbrug i Mad- & Måltidsservice bilag til ØKU overførselssag Notat vedrørende for lavt skønnet merforbrug på leverandørdelen af ældreområdet i bilag til ØKU overførselssag Overførsler Samleark politikområder - ØKU indstilling Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

10 Kommunalbestyrelsen Overførsel af rådighedsbeløb til anlæg fra 2008 til / Arne Kristensen Beslutningstema Stillingtagen til hvilke rådighedsbeløb til de igangværende anlægsprojekter, der skal overføres fra 2008 til Sagsbeskrivelse Der er i 2008 og tidligere iværksat en række anlægsprojekter, hvor de frigivne anlægsbeløb ikke alle er anvendt i 2008 eller tidligere. Disse frigivne rådighedsbeløb skal overføres til 2009, således der er et rådighedsbeløb til at færdiggøre projekterne. Der er lavet opgørelse af hvilke anlægsrådighedsbeløb, der er mulighed for at overføre fra 2008 til Overførslerne er specificeret i vedlagte bilag. I alt er der mulighed for at overføre 5,4 mio. kr. At der skal overføres et negativt beløb skyldes dels, at der overføres anlægsindtægter og indtægter fra salg af en ejendom og dels, at der overføres et merforbrug på ældreboliger i Fjerritslev. Specielt kan der være behov for at drøfte om projektet vedr. Natur- og Kulturcykelsti skal afsluttes. Projekter og beløb fremgår af bilaget. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi og finansiering Overførslen af rådighedsbeløbene har ingen bevillingsmæssig virkning, idet beløbene er bevilliget. Overførslen vil have en likviditetsmæssig virkning på kr. Høring/borger- og brugerinvolvering De enkelte projektejere har været inddraget. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at de rådighedsbeløb, der er nævnt i bilaget på i alt kr. overføres fra 2008 til 2009, og at rådighedsbeløbene samtidigt frigives. Økonomiudvalget den

11 Kommunalbestyrelsen Indstillingen anbefales godkendt. Bilag: Overførsel af anlæg fra 2008 til oversigt Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

12 Kommunalbestyrelsen Årsregnskab 2008 Nørresundby Boligselskab afd. 41/42, 47 og /Charlotte Jensen Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab 2008 for Nørresundby Boligselskab, afd. 41/42 - Hune Plejecenter, afd. 47 Saltum Plejecenter og afd. 53 Klosterparken/Brogaarden. Sagsbeskrivelse Nørresundby Boligselskab har fremsendt årsregnskab 2008 med tilhørende revisionsprotokol for ovenstående afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er - at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, - at påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., - at foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 26. maj Regnskabet for afd. 41 udviser et overskud på kr. der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet for afd. 42 balancerer. Regnskabet for afd. 47 udviser et overskud på kr. Der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet for afd. 53 udviser et overskud på 838 kr. Der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet er gennemgået og efter det forelagte materiale og revisionens konklusion skønnes, at afdelingernes drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler, jf. 111 i ovennævnte bekendtgørelse. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag

13 Kommunalbestyrelsen Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Stabschefen for Fællessekretariatet indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender regnskabet. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

14 Kommunalbestyrelsen Årsregnskab 2008 Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og /Charlotte Jensen Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab 2008 for Boligselskabet BSB Aabybro og afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og 26. Sagsbeskrivelse Domea fremsender på vegne af Boligselskabet BSB Aabybro årsregnskab 2008 med tilhørende revisionsprotokollat for ovenstående afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at - påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, - påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv. - foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget 3. juni Regnskabet for boligorganisationen udviser et overskud på kr. der overføres til arbejdskapitalen. Regnskabet for afd. 1 udviser et overskud på kr. som er henlagt til tab ved fraflytning. Regnskabet for afd. 2 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr Underskuddet afvikles over 5 år. Underskuddet skyldes primært, at renholdelsesudgifter og ejendomsskatter har været højere end budgetteret, samt der har været færre indtægter ved drift af fællesfaciliteter end budgetteret. Til gengæld har der været besparelser på almindelig vedligeholdelse, forbrug og el til fællesudgifter i forhold til budgettet. Regnskabet for afd. 8 udviser et underskud på kr. Underskuddet er

15 Kommunalbestyrelsen overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr og afvikles over 5 år. Underskuddet skyldes primært en stigning i ejendomsskatterne, samt m3 prisen pr. enhed på vand er steget i henhold til sidste år og at renholdelses udgifterne har været højere end budgetteret. Regnskabet for afd. 11 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr der budgetteret afvikles over 5 år. Afvigelsen skyldes primært et større forbrug på udgifter til renholdelse end budgetteret. Regnskabet for afd. 23 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr , som budgetteres afviklet over 3 år. Underskuddet skyldes primært større forbrug på fælles el end budgetteret. Regnskabet for afd. 25 udviser et overskud på kr., I regnskabsåret er der henlagt ekstraordinært kr til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser. Der er henlagt kr til planlagt og periodisk vedligeholdelse A-ordning. Overskuddet skyldes et generelt lavere udgiftsniveau end budgetteret. Herudover har der i regnskabsåret været en ekstraordinær indtægt vedrørende korrektion i forbrugsregnskaber, samt overfinansiering på anskaffelsessummen er indtægtsført. Regnskabet for afd. 26 udviser et overskud på kr., som er henlagt til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser. Overskuddet skyldes primært, at udgifterne til almindelig vedligeholdelse, forsikringer og nettokapitaludgifter har været lavere end budgettet. Regnskabet er gennemgået og efter det forelagte materiale og revisionens konklusion skønnes, at afdelingernes drift og økonomi i øvrigt opfylder de herom gældende regler, jf. 111 i ovennævnte bekendtgørelse. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Stabschefen for fællessekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsen, at regnskabet godkendes. Økonomiudvalget den

16 Kommunalbestyrelsen Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

17 Kommunalbestyrelsen Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende / Bjarne Vagn Pedersen Beslutningstema Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune administrerer ophængning af valgplakater på samtlige kommune veje og private fællesveje i byområder og andre områder reguleret af privatsvejslovens afsnit III i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende. Standardvilkårene er udarbejdet så de i videst mulig omfang er sammenlignelige med Vejdirektoratets vilkår om opsætning af valgplakater. Standardvilkårene indeholder en række bestemmelser om hvor og hvordan valgplakater må placeres på og ved veje. Standardvilkårene ledsages af et ansøgningsskema, som skal gøre ansøgningsproceduren og sagsbehandlingen lettere. Retsgrundlag Lov om offentlige Veje 102 og 103 (Vejbestyrelsen). Lov om private fællesveje 49 (Vejbestyrelsen) Bekendtgørelse om valgagitation (Politiet) Færdselslovens 99 (Politiet) Økonomi og finansiering Ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Vejdirektoratet har i forbindelse med deres udarbejdelse af vilkårene haft nedsat en arbejdsgruppe. Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Standardvilkårene benyttes som administrationsgrundlag. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Pkt. 15 ændres så der ikke kan ophænges valgplakater på buslæskure, idet kommunens læskure ikke er indrettet med

18 Kommunalbestyrelsen faciliteter til ophængningen. Afbud Søren P. Mortensen (A) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Bilag: Ansøgningsskema til brug i forbindelse med ansøgning om ophængning af valgplakater Standardvilkår for opsætning af valgplakater på vejareal i i Jammerbugt kommune Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

19 Kommunalbestyrelsen Forslag til Lokalplan (Industrivej 30) / Ingerlise Eriksen Beslutningstema (tidligere sagsbehandling). Forslag til anvendelsesbestemmelser i et nyt lokalplanforslag for den tidligere Flextronicejendom på Industrivej 30, 9490 Pandrup, fremsendt af Årstiderne Arkitekter A/S. Sagsbeskrivelse Bach Gruppen A/S har erhvervet ejendommen, matr.nr. 38cx Den mellemste Del, Jetsmark og ønsker udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommen med henblik på en udvidelse af anvendelsesmulighederne og fastlæggelse af byggemuligheder. Bach Gruppen A/S har indgået en aftale med Årstiderne Arkitekter A/S om udarbejdelse af en udviklingsskitse samt ny lokalplan for ejendommen. Eksisterende bygningsmæssige og parkeringsmæssige forhold: Matr.nr. 38cx udgør matrikulært et areal på m². På ejendommen er der i 1998 opført en kontor- og lagerbygning i 2 etager med et bebygget areal på m² og bruttoetageareal på m² samt en produktionsbygning i 3 etager med et bebygget areal på m² og et bruttoetageareal på m² - i alt m² bruttoetageareal. Bebyggelsen er opført i den østlige del af ejendommen. Parkeringspladser er indrettet i den sydlige del af ejendommen langs Industrivej. Eksisterende planlægningsmæssige forhold: Ejendommen er i kommuneplan for tidligere Pandrup Kommune udlagt til 1.E.02, egentligt erhvervsområde, og udløser en 200 m konsekvenslinie. Arealerne mellem erhvervsområdet og konsekvenslinien skal friholdes for forureningsfølsomme formål. Idet den vestligste del af ejendommen ligger inden for en afstand af 200 m fra boligområdet 1.B.02 ved Kædegaardsvej, skal denne (mindre) del friholdes for støjforurenende aktivitet og -virksomhed. Ejendommen er omfattet af henholdsvis Lokalplan 152, tinglyst den samt Lokalplan nr. 192, tinglyst den Begge lokalplaner udlægger ejendommen til egentligt erhvervsområde i byzone. Iflg. lokalplanernes anvendelsesbestemmelser kan området anvendes til virksomheder inden for fremstilling, byggeri og anlæg, handel, transport, offentige tekniske anlæg og virksomheder, som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme i området. Bygningshøjden er fastlagt til maks. 8,50 m. Dele af en bygning må opføres

20 Kommunalbestyrelsen med en større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 fastlægger en maks. støjgrænse fra virksomheder til 70dB(A). Ejendommen vejbetjenes fra kommunevejen Industrivej via kommunevejen Sigsgaardsvej fra statsvejen Omfartsvejen. Skitseforslag med forslag til ændret anvendelse og nyt byggefelt Årstiderne Arkitekter A/S har fremsendt et skitseforslag med ændret konsekvenslinie, nyt byggefelt med ændret byggehøjde, ændrede anvendelsesbestemmelser. Ændret konsekvenslinie til 200 m, målt fra Industrivej, hvorefter at området ændrer status fra egentligt erhvervsområde i miljøklasse 5-6 (min. afstand på m i forhold til boliger) til erhvervsområde i miljøklasse 3-4. (min. afstand på m i forhold til boliger). Området nord for den foreslåede konsekvenslinie ønskes anvendt til følgende: Messeaktiviteter, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, privat- og offentlig service (klinikker og lægehus, Wellnescentre og lignende), forlystelsesetablissementer som f.eks. Bowl n Fun med tilhørende café-og serveringsfaciliteter) og hotel- og konferencefaciliteter m.v. Området syd for den foreslåede konsekvenslinie ønskes anvendt til følgende: Messeaktiviteter, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, privat og offentlig service (klinikker og lægehus, welnescentre og lignende), forlystelsesetablissementer som f.eks. Bowl n Fun med tilhørende café- og serveringsfaciliteter). Byggefeltet udvides betydeligt og etageantallet fastlægges til maks. 4. Parkeringsarealet omfatter den eksisterende parkeringsplads og udvides mod vest til Possementmagervej med adgang fra denne samt 2 adgangsmuligheder fra Industrivej. Skitseforslag i forhold til eksist. planlægningsmæssige forhold: Miljøklasse 4 og 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er henholdsvis noget eller ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Miljøklasse 5 og 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er henholdsvis ret eller meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder eller større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Afstandskravene i forhold til boliger kan reduceres ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Eksisterende virksomheder syd for Industrivej beliggende i egentligt

21 Kommunalbestyrelsen erhvervsområde: (Miljøklasse 5-6). Klokkestøbervej 18: Kran- og containerservice med oplag samt betonknusning. Klokkestøbervej 25: Fabrikation af tankanlæg m.v. rustfri stål. Hjulmagervej 1: Tidligere pizzabageri, nu Mad og Måltid (Jammerbugt Kommune). Industrivej 28: Carsø Stål. Kontor- og værkstedsfunktion under etablering. Eksisterende virksomheder vest for Klokkestøbervej, beliggende i blandet bolig- og erhvervsområde (Miljøklasse 3) Possementmagervej 1: Jammerbugt Kommune, Skole- og Familiecenter. Possementmagervej 7: Bolig- og håndværkervirksomhed. Possementmagervej 9: Bolig- og møbelposterværksted samt lagervirksomhed. Kædegaardsvej 37: Rideskole og bolig. Udarbejdelse af en lokalplan, hvor status ændres fra egentligt erhvervsområde til erhvervsområde med lavere miljøklasser indebærer, at der sideløbende skal udarbejdes et kommuneplantillæg. En konsekvens heraf vil være, at det egentlige erhvervsområde ikke kan udvides mod nord samt at virksomheder i det egentlige erhvervsområde mod syd kan udgøre en forureningsbelastning i form af støj, støv og lugt og således må pålægges forureningsbegrænsende foranstaltninger. Etablering af hotelfaciliteter i den nordlige del af området kan indebære, at den eksisterende rideskole på naboejendommen i det åbne land, kan udgøre en forureningsbelastning i form af støj, lugt og fluegener og således må pålægges forureningsbegrænsende foranstaltninger samt begrænsning i udvidelsesmulighederne mod syd. Etablering af privat og offentlig service (klinikker og lægehus) hører hjemme i miljøklasse 1 2. Dyreklinikker kan etableres i miljøklasse 1-3. Den nuværende bebyggelsesprocent på maks. 40 giver mulighed for at opføre m² bruttoetageareal. Eksisterende bebyggelse udgør m² bruttoetageareal og er opført i 2 og 3 etager inden for en byggehøjde på maks. 8,50 m. Opførelse af byggeri i 4 etager samt udvidelse af bebyggelsesprocenten forudsætter ligeledes at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Trafikbelastningen til- og fra et messecenter kan forventes øget i forhold til den tidligere anvendelse som fabrik, hvorfor det er relevant at diskutere placering af en rundkørsel ved kommunevejen Sigsgaardsvej/statsvejen Omfartsvejen. Retsgrundlag Planloven og miljøbeskyttelsesloven. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

22 Kommunalbestyrelsen Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der arbejdes videre med et kommuneplantillæg og en lokalplan, der giver mulighed for at etablere de foreslåede anvendelser under forudsætning af at området inddeles i Delområde 1, 2 og 3, jf. vedlagte kortbilag at Delområde 1 indeholder en maks. støjgrænse på 55/45/40(55)dB(A) Miljøklasse 3-4, maks. 3 etager, maks. 12,50 m trs højde og maks. bebyggelsesprocent på 65. at Delområde 2 indeholder en maks. støjgrænse 60 db(a) Miljøklasse 4-5, dog lavere mod det blandede bolig- og erhvervsområde vest for Possementmagervej samt boligområdet på Kædegaardsvej. Maks. 3 etager, maks. 12,50 m trs højde og maks. bebyggelsesprocent på 65. at der ikke kan etableres privat og offentlig service (klinikker og lægehus), idet klinikker og lægehuse, terapeuter og lign. bør placeres i bykernen. Evt. dyreklinik kan etableres i Delområde 2. at der af hensyn til forureningsmæssige forhold ved de eksisterende virksomheder i det egentlige erhvervsområde samt ved rideskolen mod nord ikke gives mulighed for at indrette hotelfaciliteter inden for området. at liberale erhverv og kontorer uden tilknytning til værkstedsfunktioner kun kan etableres i Delområde 1, at Delområde 3 anvendes til parkering og evt. udendørs udstillingsareal. at der evt. optages forhandling med Vejdirektoratet, Region Nord om placering af en rundkørsel ved Sigsgaardsvej/Omfartsvejen. Teknik- og Miljøudvalget den Godkendt. Vejdirektoratet underrettes om, at der planlægges etableret messecenter Beslutningstema (ny behandling) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan nr for et messecenter på Industrivej i Pandrup. Planforslaget er udarbejdet af konsulentfirmaet Årstiderne Arkitekter, Silkeborg i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. Sagsbeskrivelse Lokalplanforslag nr er udarbejdet i overensstemmelse med Teknikog Miljøudvalgets afgørelse af 19. december Lokalplanområdet er i forslag til Helhedsplan 09 beliggende i rammeområde 23.E3, der er erhvervsområde. Matr.nr. 38cd og matr.nr. 35q Den mellemste Del, Jetsmark udgør henholdsvis 1173 m² heraf vej 175 m² samt 4494 m². Begge arealer ejes af Jammerbugt Kommune. Matr.nr. 38cd er tjener ikke som egentlig vejadgang for ejendomme i

23 Kommunalbestyrelsen erhvervsområdet. Matr.nr. 35q omfatter et areal, der indeholder kloakpumpestationer, et lukket cirkulært forsinkelsesbassin udført i beton samt et åbent jordbassin. Det er hensigtsmæssigt at tilbageføre begge arealer til fra erhvervsområde i byzone til landzone. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen lagt vægt på at lokalplanen omfatter et eksisterende kommune- og lokalplanlagt erhvervsområde, der rummer erhvervsbebyggelse med tilhørende adgangs- og parkeringsanlæg samt at der med lokalplanen sker en ændret anvendelse til mindre miljøbelastende erhverv. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 7. juli 2009 til den 1. september Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A)

24 Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Bilag: Forslag til Lokalplan for et messecenter ved Industrivej i Pandrup Kommunalbestyrelsen, den Forslaget sendes i høring Tilbage til toppen

25 Kommunalbestyrelsen Vedtagelse af Forslag til Lokalplan (Tyttebærvej) / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema Vedtagelse af Forslag til Lokalplan for et boligområde ved Tyttebærvej i Aabybro. Planforslaget er udarbejdet i forbindelse med udstykning af 17 bebyggelser af typen åben/ lav samt 30 bebyggelser af typen tæt/ lav. Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aabybro, på hjørnet af Toftevej/ Kattedamsvej. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 6 ha, hvor der igennem lokalplanen gives mulighed for, at der kan udstykkes og opføres 17 bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse) samt 30 bebyggelser af typen tæt/ lav (række-, kæde- eller dobbelthuse). Desuden kan der opføres to dobbelthuse (tæt/ lavt byggeri) eller to parcelhuse (åben/ lavt byggeri), jf. tidligere Lokalplan Vejtilslutning til området sker fra Toftevej. Størstedelen af området ligger i landzone og har tidligere været anvendt til almindelig landbrugsdrift. En mindre del af lokalplanområdet ligger i dag i byzone, og området er omfattet af Lokalplan , Boligområde, Revlingestien, Aabybro. Denne lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. april Lokalplan er medtaget i Forslag til Lokalplan , for at skabe sammenhæng i området. Lokalplanområdet er i Helhedsplan beliggende i rammeområderne 27.B6 og 27.R1, der henholdsvis er et område til boligformål og et område til rekreative formål. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den , at beplantningsbælte mod Kattedamsvej skulle reduceres fra ca. 50 meter til 20 meter. Lokalplanområdet vil grundet denne tætte beliggenhed på Kattedamsvej blive berørt af trafikstøj, der er over de tilladte grænseværdier (eftervist ved beregning). For at forhindre at boligerne i lokalplanområdet generes af trafikstøj, er der i lokalplanen lavet bestemmelser om etablering af støjvolde mod Kattedamsvej. I tilknytning til støjvoldene etableres der varieret beplantning. Støjvolde og beplantning etableres i det 20 meter brede grønne/ rekreative område (del af rammeområde 27.R1) i lokalplanområdets nordlige del.

26 Kommunalbestyrelsen I lokalplanområdets vestlige del (ud mod Toftevej) er der udlagt et område til grønt fællesareal. Med dette område sikres det, at der kan etableres en fremtidig rundkørsel i krydset Toftevej/ Kattedamsvej. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at bebyggelsen af området ikke har betydning for miljøet. Anvendelsen til boligområde vurderes at give uændret belastning. Idet screeningen viser, at der er uændret miljøbelastning af området, og at der er tale om en plan af mindre lokal betydning, er det besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 7. juli 2009 til 1. september Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker forslaget ændret til en bæredygtig lokalplan.

27 Kommunalbestyrelsen Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Bilag: Dagsordenskort, Lokalplan Forslag til Lokalplan (til udprintning) Kommunalbestyrelsen, den Forslaget sendes i høring. Erik Ingerslev og Gunhild Bach Nielsen ønsker forslaget ændret til en bæredygtig lokalplan. Tilbage til toppen

28 Kommunalbestyrelsen Endelig vedtagelse af Lokalplan (Boligområde Aabybro) / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema (Tidligere sagsbehandling) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan Planforslaget er udarbejdet i forbindelse med udstykning af 41 parcelhusgrunde samt opførelse af 30 boliger af typen tæt-lav (række-, kæde eller dobbelthuse) ved Østre Hovensvej i Aabybro. Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aabybro i umiddelbar tilknytning til den nye Aaby Skov. Størstedelen af området har tidligere været anvendt landbrugsmæssigt. En mindre del af området har dog været anvendt til hundetræningsbane og til saltoplag for kommunens materielgård. Lokalplanområdet er i Helhedsplan 09 beliggende i rammeområderne 27.B10, der er et område udlagt til boligformål. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 11,5 ha, hvor der igennem lokalplanen gives mulighed for, at der kan udstykkes og opføres 41 bebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse) samt 30 bebyggelser af typen tætlav i form af række-, kæde eller dobbelthuse. Vejtilslutning til området sker fra henholdsvis Østre Hovensvej og Thomasmindevej. Der er i arbejdet med lokalplanen sikret, at der tages hensyn til de arkæologiske interesser, der er i området. Lokalplanområdet er bl.a. disponeret, så de fælles friarealer udlægges der, hvor der er de største arkæologiske interesser. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at bebyggelsen af området ikke har betydning for miljøet. Anvendelsen til boligområde vurderes at give uændret belastning. Idet screeningen viser, at der er uændret miljøbelastning af området, og at der er tale om en plan af mindre lokal betydning, er det besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

29 Kommunalbestyrelsen Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 31. marts 2009 til 26. maj Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. I redegørelsesdelen ændres Helhedsplan 09 til gældende kommuneplan. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker forslaget ændret til en bæredygtig lokalplan. Fraværende: Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Afbud Søren P. Mortensen (A) Kommunalbestyrelsen den Godkendt Erik Ingerslev fastholder sit standpunkt fra økonomiudvalgets møde. Gunhild Bach Nielsen tilslutter sig dette standpunkt Beslutningstema (Ny behandling) Endelig vedtagelse af Lokalplan for et boligområde ved Østre Hovensvej i Aabybro samt Kommuneplantillæg nr. 8. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 41 parcelhusgrunde samt

30 Kommunalbestyrelsen opførelse af 30 boliger af typen tæt-lav (række-, kæde eller dobbelthuse) ved Østre Hovensvej i Aabybro. Sagsbeskrivelse Lokalplanforslag og Forslag til Kommuneplantillæg har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser/ bemærkninger/ ændringsforslag, der dog ikke har givet anledning til ændringer i den endelige plan. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter 3 og 5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter 3 og 5 j, jf. 22 a, stk.1, 4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3, 5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 har været offentliggjort i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3.

31 Kommunalbestyrelsen Høringen forløb i perioden 31. marts 2009 til 26. maj Der er indkommet en indsigelse/ bemærkning/ ændringsforslag til lokalplanen. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen vedtager Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan nr endeligt uden ændringer bortset fra mindre tekniske ændringer. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker planen ændret til en bæredygtig lokalplan. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Bilag: Indsigelse nr. 1 (PDF) Indsigelse nr. 2 (PDF) Indsigelse nr. 3 (PDF) Skema med alle indsigelser Kommunalbestyrelsen, den Lokalplanen godkendt. Erik Ingerslev fastholder ønsket om en bæredygtig lokalplan. Tilbage til toppen

32 Kommunalbestyrelsen Den rullende markedskaravane / Noël Mignon Beslutningstema I forbindelse med projektet Turbo Nord og den generelle landdistriktsudvikling er der søgt LAG-midler til indkøb af boder, borde og stole, som foreningerne i Jammerbugt- og Vesthimmerland frit kan låne i forbindelse med afholdelse af markeder og events. Der søges i den forbindelse en bevilling på netto 0 kr. Sagsbeskrivelse Formål med projektet For at understøtte en række af de events og markeder der eksistere i dag, samt for at gøre det lettere at iværksætte en ny events, er det et ønske at der etableres et mobilt event/markeds setup, som skal bestå at et antal pavilloner, borde, stole, lys og skilte. Tanken er at indkøbe et samlet sæt indeholdende det nødvendige fysiske setup til en event/marked. Udstyret skal tilpasses og installeres i en trailer, som kan transporteres rundt til de områder, hvor der er efterspørgsel og brug for det. Det enkelte marked eller event får dermed muligheden for at låne og benytte professionelt udstyr til at danne fysisk ramme for begivenheden, som forhåbentligt kan have positiv effekt for såvel involverede som for besøgende. De enkelte events/markeder og ildsjæle, kan dermed koncentrere sig om indholdet og produktet. Det vil være gratis for foreningerne at låne udstyret, som vil blive placeret et sted i Jammerbugt kommune. Det forventes med projektet, at der vil blive afholdt flere markeder og events. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 77 af 13. februar 2008; Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne. Økonomi og finansiering Der er søgt LAG-midler til projektet, og Bestyrelsen for aktionsgruppen for LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland har behandlet ansøgningen og valgt at indstille projektet til kr. i støtte. Fødevare- og Erhvervsstyrelsen giver endelig bevilling. Da LAG-midlerne er EU-midler skal de medfinansieres med mindst kr.

33 Kommunalbestyrelsen eller eget arbejde til en tilsvarende værdi. Eget arbejde er i projektet her de timer, som foreningerne bruger i forbindelse med markederne. Med den interesse der allerede nu er for at låne udstyret forventes der ingen problemer med at af få medfinansieringen på plads. Projektet vil derfor være udgiftsneutralt for kommunen. Jammerbugt Kommune skal dog stå for administrationen af projektet, men den afholdes indenfor de eksisterende rammer. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslaget er fremkommet på baggrund af behov formuleret af brugerne. Det har desuden været drøftet i Landdistriktsudvalget, som har bakket meget positivt op om forslaget. Det er her bl.a. blevet fremført, at de økonomiske risici, man som forening løber i forbindelse med markeder og events er dels leje af telte, borde og stole og dels markedsføringsudgifter. Projektet her bidrager til at lette den ene af de økonomiske risici. Indstilling Udviklingschefen indstiller, at der gives såvel en positiv som en negativ bevilling på kr. til projektet. Det er en forudsætning for bevillingen, at der modtages endeligt tilsagn fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget indstiller, at det forudsættes at driften og administrationen finansieres af Turbo Nord-midlerne. Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

34 Kommunalbestyrelsen Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar / Henrik Hartmann Jensen Beslutningstema Som opfølgning på evalueringen af den politiske organisation og efterfølgende drøftelser blandt gruppeformændene skal der tages stilling til forslag til justeret styrelsesvedtægt med ikrafttræden pr. 1. januar 2010 dvs. i forbindelse med den nye valgperiode. Sagsbeskrivelse På grundlag af drøftelserne blandt gruppeformændene, erfaringerne fra første valgperiode samt evalueringsrapporten vedr. den politiske og administrative organisering er der udarbejdet forslag til styrelsesvedtægt. I drøftelserne har der været vurderet en række forskellige muligheder, herunder bl.a.: - ønsket om en mere ligelig arbejdsfordeling mellem udvalgene, og en fornuftig sammenhæng mellem den politiske og administrative organisation - muligheden for at placere opgaverne vedr. beskæftigelsesområdet under økonomiudvalget - ønsket om mere fokus på nogle af de nye opgaver, kommunerne har overtaget fra 1. januar 2007 (sundhed, genoptræning, m.v.), overtagelse af jobcenteropgaven fra staten fra en erkendelse af at der i en arbejdsfordeling mellem udvalgene vil opstå en række snitflader, som der skal være opmærksomhed på, herunder at der også på administrativt niveau sikres størst mulig sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af forvaltningerne - ønsket om fremover at arbejde mere tværgående med en række emner, herunder politisk involvering via politiske styregrupper (eksempelvis som i forbindelse med sundhedspolitikken) Den foreslåede styrelsesvedtægt indebærer ændringer på følgende områder: 1. Beskæftigelsesudvalgets område er præciseret, og der er lagt vægt på mere strategiske og tværgående opgaver 2. Børne- og kulturudvalget afgiver en række kulturelle og fritidsmæssige opgaver og ændrer navn til Børne- og familieudvalget 3. Tema- og udviklingsudvalget tilføres disse kulturelle og fritidsmæssige opgaver og udvalgets navn foreslås ændret til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Udvalgsstrukturen vil fortsat bestå af Økonomiudvalget samt 5 fagudvalg, dvs. at der nedsættes følgende udvalg: Økonomiudvalget Børne- og Familieudvalget Social- og Sundhedsudvalget

35 Kommunalbestyrelsen Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Spørgsmålet om konsekvenserne af udskilning og selskabsgørelse på forsyningsområdet har ikke været berørt i drøftelserne mellem udvalgsformændene, men det foreslås at styrelsesvedtægten konsekvensrettes, når der er truffet endelig beslutning på området. Principperne for justeringerne i udvalgsstrukturen og afledte administrative konsekvenser har endvidere været behandlet i Økonomiudvalget den 22. april og den 13. maj 2009, herunder at der i den administrative organisation medio 2009 foretages ændringer, således at kultur- og fritidschefen med et kultur- og fritidssekretariat, biblioteket, kommunale haller samt musikskolen administrativt tilknyttes vicekommunaldirektøren/udviklingschefen. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov 2: De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Økonomi og finansiering Ingen umiddelbare konsekvenser, idet styrelsesvedtægten indebærer samme antal medlemmer, udvalg og vederlag som i styrelsesvedtægten for indeværende periode. Disse fremgår af styrelsesvedtægtens 18. Høring/borger- og brugerinvolvering Gruppeformændene har i en række møder i 1. halvår 2009 været involveret i en proces, der har ledt frem til det foreliggende forslag til ny vedtægt. Indstilling På grundlag af processen indstiller borgmesteren og gruppeformændene til kommunalbestyrelsen, at forslaget til ny styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune gældende fra 1. januar 2010 godkendes (1. behandlingen), og at forslaget oversendes til endelig godkendelse (2. behandlingen) i kommunalbestyrelsesmødet i august måned. Bilag: Forslag til Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune pr. 1. januar 2010 Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. Tilbage til toppen

36 Kommunalbestyrelsen SSP læseplan / Pia Bøgelund Beslutningstema SSP arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til læseplan vedrørende kriminalpræventiv undervisning på skolerne, som Børne- og Kulturudvalget bedes tage stilling til, inden forslaget sendes i høring. Sagsbeskrivelse Kriminalpræventiv undervisning er en del af den forebyggende undervisningsindsats i folkeskolen. Undervisningens formål er at påvirke børn og unge til at vælge det gode liv fremfor en kriminel tilværelse. Der er pt. ingen overordnet læseplan for området i Jammerbugt kommune, hvilket er årsagen til at SSP arbejdsgruppen har taget initiativ til at få en sådan læseplan udarbejdet. Det er sigtet med læseplanen at tilvejebringe et fyldestgørende og ensartet undervisningsgrundlag for hele kommunen. Den er tænkt som en nem og ligetil håndsrækning til de undervisere, der står med ansvaret for den kriminalpræventive undervisning. Endelig er sigtet at give en samlet introduktion til samarbejdet mellem skolen, de sociale myndigheder og politiet (SSP samarbejdet), så man som underviser ved hvor man skal henvende sig. Retsgrundlag Den forebyggende undervisningsindsats reguleres af folkeskolelovens 7. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Læseplanen er blevet drøftet i SSP arbejdsgruppens kreds af lærerkollegaer. Læseplanen sendes herefter i høring i skolebestyrelserne. Indstilling Børne - og Kulturdirektøren indstiller til Børne - og Kulturudvalget, at SSP læseplanen sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden 31. marts til 24. april 2009, hvorefter sagen behandles på ny i Børne- og Kulturudvalget. Børne- og Kulturudvalget den Læseplanen sendes høring frem til og med fredag d. 8. maj. Læseplanen behandles på ny i Børne- og Kulturudvalget d. 25. maj.

37 Kommunalbestyrelsen Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 8. juni 2009 SSP læseplanen har været i høring i skolebestyrelserne. Der er indkommet i alt 6 høringssvar, der er vedlagt som bilag. Alle 6 høringssvar udtrykker ros til læseplanen. Fra 2 skoler, henholdsvis Thorup-Klim og Aabybro Skole udtrykkes bekymring i forhold til om der er tilstrækkelige ressourcer til udmøntning af planens intentioner. Endvidere peger Trekroner Skole på at planen kan medføre en ensretning af skolerne med manglende mulighed for selv at bestemme, hvilke emner der er vigtige for netop den klasse på et givet tidspunkt. Erfaringer fra andre kommuner viser at hvis læseplanen er vedtaget politisk sikres en større gennemslagskraft i form af et tydeligt signal til alle om, at Jammerbugt Kommune prioriterer forebyggelse højt. Arbejdsgruppen gør endvidere opmærksom på at SSP Læseplanen er vejledende og et redskab til fri afbenyttelse, men med klare anbefalinger til, hvad der kan / bør undervises i på de enkelte klassetrin. Ligeledes har den enkelte lærer metode- og materialefrihed i sin undervisning. I forhold til økonomien / ressourcepersoner er læseplanen udtryk for anbefalinger. Skolerne bør altid have mulighed for at kontakte relevante nøglepersoner i kommunen for hjælp / støtte til den forebyggende undervisning. Endvidere har den enkelte skole en SSP kontaktlærer med et antal timer til SSP-arbejdet. På baggrund af de indkomne høringssvar, findes arbejdsgruppen således ikke anledning til at ændre i den foreslåede læseplan. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller at SSP læseplanen godkendes. Børne- og Kulturudvalget den Anbefales godkendt. Bilag: Høringssvar til SSP læseplan SSPlæseplan vs10 Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt.

38 Kommunalbestyrelsen Tilbage til toppen

39 Kommunalbestyrelsen Oprettelse af samdrift mellem Gjøl børnehave og Gjøl skole / Harriet Meisner Beslutningstema Organisatorisk ændring af Gjøl Børnehave. Der indgås en aftale om samdrift mellem Gjøl Skole og Gjøl børnehave. Sagsbeskrivelse Gjøl Fritidscenter har gennem mange år været todelt i centrets ledelse. SFOdelen som en del af skolen, mens børnehaven har fungeret som en selvstændig børnehave med egen bestyrelse. Leder af SFO og børnehave har været den samme. Lederen har vedr. SFOdelen referet til skolelederen og vedrørende børnehavedel til børnechefen. I dagligdagen fungerer Gjøl Fritidscenter som én institution, og der er lavet velfungerende samarbejdsaftaler med skolen. Personalet i Gjøl Fritidscenter, forældre og skolens bestyrelse tilkendegiver, at det er uhensigtsmæssigt at lederen refererer til flere ledere på forskellige områder, når huset i praksis fungerer som en helhed med et tæt personalesamarbejde og et velfungerende samarbejde med skolen. Det giver endvidere ekstra mødevirksomhed, når en leder af Gjøl fritidscenter skal deltage i børnehaveledermøder, SFO ledermøder og derudover samarbejdsmøder med skolen. Der er i Gjøl Fritidscenter ansat en souschef tilknyttet SFO en og en afdelingsleder tilknyttet Børnehaven. Retsgrundlag Folkeskoleloven 24 a og Dagtilbudsloven. Beslutningskompetencen ligger i Kommunalbestyrelsen. Økonomi og finansiering Der sker ingen ændringer i institutionernes økonomi. Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været afholdt møder med bestyrelserne for Gjøl børnehave og Gjøl Skole. Der er enighed om, at en samdrift mellem børnehave og skole er en hensigtsmæssig ændring. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse at der indgås aftale om samdrift mellem Gjøl Børnehave og Gjøl Skole.

40 Kommunalbestyrelsen Børne- og Kulturudvalget den Godkendt. Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

41 Kommunalbestyrelsen Høring/ Udkast til :Plan for Speciallægepraksis i Region Nordjylland / Jane Hvas Beslutningstema Praksissektoren i Region Nordjylland har fremsendt udkast til plan for speciallægepraksis i høring. Høringsperioden løber fra 14.maj til 3.juli 2009 og eventuelle høringssvar skal være Praksissektoren i hænde senest 3.juni 2009 kl. 12,00. Sagsbeskrivelse Praksisplanen for speciallægeområdet i Region Nordjylland har til formål at sikre tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Den er et led i styringen af kapaciteten i privat praksis, ligesom den skal medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med den øvrige del af sundhedsvæsenet. Praksisplanen er således et væsentligt led i sikringen af et sammenhængende og effektivt sundhedstilbud til regionens borgere. Med praksisplanen er det hensigten at fastlægge i hvilken retning speciallægepraksis i Region Nordjylland ønskes udviklet, og på hvilke områder der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling. Praksisplanen skal således indgå som en del af den samlede sundhedsplan for Region Nordjylland og for sin del danne grundlag for fremtidige beslutninger vedrørende og af betydning for området. Planen tager derfor sit afsæt i såvel Region Nordjyllands strategi 2010 som de underliggende målsætninger for Praksissektoren i Region Nordjylland. Endvidere tages der afsæt i Region Nordjyllands plan De bedste arbejdspladser, der indeholder konkrete mål på praksisområdet, herunder for speciallægepraksis. Arbejdet har været tilrettelagt i en proces med hhv. en styregruppe sammensat med repræsentation fra primær og sekundær sektor samt regionale embedsmænd. Der har desuden været nedsat en arbejdsgruppe for hvert af speciale inden for de 13 praksisspecialer med deltagelse af såvel praksislæger som sygehuslæger. Som følge af arbejdet med gennemgang af speciallægepraksisområdet er givet anbefalinger inden for : Det sammenhængende patientforløb ( ) Samarbejde i og mellem privmær og sekundær sektor ( ) Kapacitet og dens geografiske placering ( ) Opgaveflytning fra sekundær til primær sektor (1.2.14)

42 Kommunalbestyrelsen Rekruttering og fastholdelse ( ) Organisering af speciallægepraksis ( ) Kvalitetssikring- og udvikling (1.2.22) Det sammenhængende patientforløb At, der iværksættes en specialespecifik oplysningskampagne i forhold til de alment praktiserende læger med henblik på at sikre henvisning til privatpraktiserende speciallæge i tilfælde, hvor det er muligt og en henvisning til sygehusambulatorium ikke er fornøden, jf. afsnit At der i sammenhæng med anbefalingen om specialespecifik oplysningskampagne over for de praktiserende læger iværksættes et arbejde til afdækning af mulighederne for smidigere arbejds- og kommunikationsgange mellem speciallægepraksis og almen praksis, jf. afsnit At der ud fra målsætningen om smidige og hurtige patientforløb iværksættes undersøgelse af omfanget af evt. uhensigtsmæssige henvisningsmønstre og af om der kan skabes mulighed for en mere fleksibel og direkte henvisningspraksis fra sygehus til speciallægepraksis, jf. afsnit 6.1. Samarbejde i og mellem primær og sekundær sektor At der indenfor de specialer, hvor det vurderes af særlig relevans, etableres formaliserede samarbejdsfora i form af trepartsudvalg med deltagelse af en speciallæge fra både primær som sekundær sektor og en repræsentant for alment praktiserende læger, jf. afsnit At Praksissektoren i samarbejde med Afdelingen for Planlægning, Kvalitet og Analyse etablerer og sekretariatsbetjener disse trepartsudvalg, jf. afsnit Kapacitet og dens geografiske placering At Region Nordjylland primært under hensyn til den udvidelse af kapaciteten der er sket i 2008 og besættelse af ledige ydernumre ikke umiddelbart foretager udvidelse af kapaciteten i form af fuldtidsydernumre; men at administrationen løbende foretager en vurdering af kapaciteten, herunder i forbindelse med de foreslåede specialespecifikke trepartsudvalg, og om nødvendigt forelægger forslag i relation hertil, jf. afsnit At der som følge af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning på det anæstesiologiske område sker en omstrukturering af nuværende antal overlægeydernumre samt om nødvendigt en udvidelse af kapaciteten, jf. afsnit 7.8.

43 Kommunalbestyrelsen At det tilbageværende overlægeydernummer i kirurgi nedlægges, jf. afsnit At grenspecialerne i intern medicin fastlægges i og med godkendelse af praksisplanen, jf. afsnit At administrationen midtvejs i planperioden forelægger en generel vurdering i forhold til kapaciteten for Samarbejdsudvalg for Speciallæger, jf. afsnit At Region Nordjylland under hensyntagen til ønsket om en så ligelig betjening af regionens borgere med speciallægehjælp som muligt og ydernumrenes nuværende placering bør tilstræbe en jævn geografisk fordeling af praksisrelevante speciallægepraksis, jf. afsnit At der ved placering af nye ydernumre efter fornøden procedure i overenskomsten og under hensyn til bedst mulig regional geografisk dækning sker opslag med den fornødne fleksibilitet i forhold til geografiske placering, og at etablering sker i eksisterende eller kommende behandler- og sundhedshuse. Der bør ske etablering i større bysamfund med en dækkende infrastruktur, jf. afsnit At der i forhold til allerede eksisterende ydernumre, som ikke har kunnet besættes, og som fortsat vurderes at være praksisrelevante, skal foretages overvejelser om flytning efter ovenstående betragtninger og under hensyn til overenskomstens bestemmelser herom, jf. afsnit 6.2. Opgaveflytning fra sekundær til primær sektor At der ikke umiddelbart foretages flytning af opgaver fra sekundær til primær sektor, men at administrationen løbende, herunder ved inddragelse af trepartsudvalg afdækker og vurderer, hvorvidt der for et givet speciale er behov for flytning af opgaver. I vurderingen skal indgå overvejelser i forhold til økonomiske aspekter, tilgængelighed og kapacitet, jf. afsnit 6.3. Rekruttering og fastholdelse At Region Nordjylland på sigt udvider antallet af uddannelsespraksis inden for de praksisrelevante specialer, hvor det måtte være fornødent, såvel af hensyn til regionens mulighed for at kunne leve op til lovgivningens krav hertil som af rekrutteringsmæssige hensyn, jf. afsnit At det ud fra et rekrutteringsmæssigt aspekt undersøges, hvorvidt der er mulighed for etablering af uddannelsesforløb i praksis for det dermatovenerologiske speciale i Region Nordjylland, og at der i givet fald

44 Kommunalbestyrelsen sker etablering heraf, jf. afsnit At Region Nordjylland forsat ser positivt på meddelelse af tilladelse til anvendelse af assisterende speciallæger i praksis, jf. afsnit Organisering af speciallægepraksis At Region Nordjylland tilslutter sig overenskomstens hovedmålsætning om, at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp hovedsagelig ved fuldtidspraktiserende speciallæger. Dog sådan, at der hvor konkrete forhold tilsiger det undtagelsesvis kan ske etablering i anden praksisform, jf. afsnit At Region Nordjylland indenfor øjen-, øre- dermatologispecialerne i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne udarbejde beskrivelser af rammerne for, hvordan en praksis kan organiseres, sådan at ressourcerne, arbejdsrutiner og produktivitet kan udnyttes optimalt. Disse modeller kan så anvendes som forbillede til implementering i praksis samt tjene til inspiration for de mindre specialer, jf. afsnit At administrationen udarbejder forslag til organisering af tilbud om bistand til praktiserende speciallæger fra en organisationskonsulent, jf. afsnit At opgaveglidning i praksis ved delegering af opgaver til praksispersonale indgår som et element i ovenstående arbejde vedrørende organisering af praksis, jf. afsnit Kvalitetssikring og -udvikling At Region Nordjylland til stadighed aktivt arbejder for at sikre kvaliteten i de ydelser, der leveres til regionens borgere. Dette skal ske såvel i forbindelse med et regionalt som et nationalt patientsikkerheds- og kvalitetsarbejde, jf. afsnit 4.6. og afsnit 6.3. Der er ikke i praksisplanen foretaget vurdering af økonomiske konsekvenser, af de konkrete anbefalinger. Dette aspekt vil blive inddraget i forbindelse med planens forelæggelse for Regionsrådet og for initiativer, der ikke iværksættes straks, i forbindelse med en eventuel efterfølgende politisk behandling. Mere specialespecifikke anbefalinger, som ikke er indehold i ovenstående, fremgår af de enkelte delplaner i afsnit 7 generelt lægges der op til uændret antal ydernumre på alle specialer samt dannelse af trepartsudvalg. I forhold til dermato-venerologi lægges op til undersøgelse af mulighed for etablering af uddannelsesforløb. Der er på baggrund af det foreliggende udkast udarbejdet et forslag til høringssvar.

45 Kommunalbestyrelsen Retsgrundlag Sundhedsloven foreskriver, at regionen skal udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder praksisplanlægning, idet den indgår som en del af regionens samlede sundhedsplan, jf. sundhedslovens 206. Øvrige relevante planområder er beskrevet i afsnit 3. Efter Sundhedslovens 64 yder Regionsrådet under nærmere betingelser vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til sikrede personer. Den nærmere regulering foretages i bekendtgørelse, men primært i overenskomst med de privatpraktiserende speciallæger. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Det er i denne sag Jammerbugt Kommune, som er høringsberettiget. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at det udarbejdede forslag til høringssvar godkendes. Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales godkendt. Afbud Susanne Hjorth Hansen (A) Bilag: Rapport : Udkast til Plan for speciallægepraksis i Region Nordjylland Udkast til Høringssvar vedr. udkast til Plan for speciallægelægepraksis i Region Nordjylland Kommunalbestyrelsen, den Høringssvaret godkendt. Tilbage til toppen

46 Kommunalbestyrelsen Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem vedr. forslag om nedlægning af køkkenerne i Saltum og V. Hjermitslev stilles i bero / Hanne Henriksen Beslutningstema Kommunalbestyrelsesmedlem Gunhild Bach Nielsen har i brev af 3. juni 2009, anmodet om at kommunalbestyrelsen på sit førstkommende møde, beslutter at stille sagen vedr. nedlægning af køkkenerne i Saltum og Vester Hjermitslev i bero, som en konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning den 28. maj 2009 vedr. madproduktion. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at alle plejehjem skal udtale sig om, hvorvidt de ønsker at lave mad på selve plejehjemmet. Plejehjem skal efter udtalelse på kommunalbestyrelsesmødet forstås bredt, således at såvel plejehjemmets ledelse, som beboere og pårørende bliver hørt. Det er derfor et yderst uheldigt tidspunkt at advicere nedlæggelse af køkkener, idet dette modvirker kommunalbestyrelsens hensigt. Det anerkendes, at ledelsen af Mad- og måltidsservice har den formelle kompetence til nedlæggelse af køkkenerne. Men dette er ikke hensigtsmæssigt, da madlavning til plejehjemsbeboere er et grundlæggende politisk spørgsmål om, hvilken service vi ønsker at give borgerne. Retsgrundlag Efter Styrelseslovens 11 har alle kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til at indbringe en sag og få sat denne på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Henvendelsen behandles i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen, den medlemmer (B,V,O.T) stemte for beslutningsforslaget: "Det er kommunalbestyrelsens erklærede mål, at maden på plejecentrene skal laves så tæt på borgerne som muligt. Derfor ønsker kommunalbestyrelsen aktiviteter i de nuværende plejehjemskøkkener opretholdt". 9 medlemmer (A og F) undlod at stemme. Beslutningsforslaget er hermed

47 Kommunalbestyrelsen godkendt. Tilbage til toppen 84. Resultatrevision / Jesper Brogaard Beslutningstema Resultatrevision 2008 Jobcenter Jammerbugt Sagsbeskrivelse Resultatrevisionen giver et samlet overblik over indsatsen og udviklingen i Jobcenter Jammerbugt i det forløbne år. Jobcentrets indsats og resultater i det foregående år, sammenholdes i resultatrevisionen med sammenlignelige jobcentre. Denne klynge af sammenlignelige jobcentre, har til formål at tydeliggøre områder, hvor jobcentret kan opnå en bedre effektivitet, rettidighed, besparelser med videre. Jammerbugt er placeret i klynge med Assens, Billund, Nordfyns, Brønderslev, Halsnæs, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Morsø, Tønder og Vesthimmerlands kommuner. Datagrundlaget for Resultatrevisionen trækkes fra og består af fire hoveddele: Resultatoversigt, som viser indsats, resultater og udvikling på en række forskellige områder. Besparelsespotentiale, baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser og viser hvilke potentielle besparelser jobcentret har, i forhold til de øvrige jobcentre i klyngen. Scorecard for ministerens mål, hvor jobcentres resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Scorecard for rettidighed, hvor jobcentrets rettidighed i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden, sammenlignes med klyngens øvrige jobcentre. Udvalgte resultater: - Arbejdskraftreserven er mindsket med 30% (februar 08 til februar 09) - Antallet af sygedagpengesager mellem 26 og 52 uger er mindsket med

48 Kommunalbestyrelsen % (januar 08 til januar 09) Antallet af sygedagpengesager over 26 uger er mindsket med 16% (januar 08 til januar 09) Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er mindsket med 11% (december 07 til december 08) Gruppen af unge ledige under 30 er vokset med 40% (februar 08 til februar 09) Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er forøget med 32% (februar 08 til februar 09) Antallet af borgere som har fleksjob som forsørgelsesgrundlag er steget med 18% (februar 08 til februar 09) Rettidighed for afholdte jobsamtaler er på 85% for forsikrede ledige (januar 09) Rettidighed for afholdte jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere er på 87% (januar 09) Rettidighed for første aktiveringstilbud (forsikrede ledige) var på 75% (januar 09), for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var rettidigheden på 87% og for ikke-arbejdsmarkedsparate 90% (januar 09) Processen for arbejdet med resultatrevisionen. 1. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret trækker data i løbet af og inden udgangen af 1. kvartal af året. 2. Senest den 1. maj anmoder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret LBR om bemærkninger til resultatrevisionen. 3. Senest den 21. maj modtager jobcenteret LBR s bemærkninger til resultatrevisionen. 4. Senest den 30. juni godkender kommunalbestyrelsen og den statslige jobcenterchef resultatrevisionen inkl. LBR s bemærkninger. 5. Senest den 1. juli sendes resultatrevisionen til RBR med LBR s bemærkninger og samtidig offentliggøres resultatrevisionen. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager resultatrevisionen for 2008 til efterretning, og oversender den til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesudvalget den

49 Kommunalbestyrelsen Anbefales godkendt. Bilag: Resultatrevision 2008 Kommunalbestyrelsen, den Indstillingen godkendt. 85. Beretning til statsrevisorerne / Jesper Brogaard Beslutningstema Beretning til statsrevisorerne om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Sagsbeskrivelse Undersøgelsens metode: Undersøgelsen vedrører perioden , men den del af undersøgelsen, som vedrører kommunernes praksis, har særlig vægt på sidste halvdel af Undersøgelsen er endvidere opdateret med Beskæftigelsesministeriets seneste tilsynsresultater, som er offentliggjort i marts Det er kun de kommunale jobcentres beskæftigelsesindsats over for de ikke-forsikrede ledige, som er på kontanthjælp eller søger derom, der er omfattet af undersøgelsen. Undersøgelsen handler om kommunernes og Beskæftigelsesministeriets efterlevelse af reglerne på området og vurderer ikke effekten af jobcentrenes indsats over for kontanthjælpsmodtagerne, dvs. om indsatsen bringer borgerne i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen indeholder ingen materielle vurderinger af de enkelte personsager i jobcentrene, ligesom retssikkerhedsaspektet ikke inddrages. Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter om lovgrundlaget mv., materiale fra Beskæftigelsesministeriet, rapporter og registeroplysninger fra jobindsats.dk samt besøg i 10 udvalgte kommuner. De 10 kommuner er Aalborg, Haderslev, Helsingør, Jammerbugt, København, Odense, Rødovre, Slagelse, Vejle og Århus. Hertil kommer brevveksling med Beskæftigelsesministeriet og de udvalgte kommuner. Rigsrevisionen har som led i besøgene hos de 10 udvalgte kommuner foretaget interviews med administrative ledere (forvaltningschefer, jobcenterchefer o.l.) og sagsbehandlere om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen. I alt er der gennemført 6 interviews i hver kommune. Rigsrevisionen har gennemgået i alt 421

50 Kommunalbestyrelsen personsager i kommunerne. Sagerne vedrører sidste halvdel af 2008 og er dermed så aktuelle som muligt. Formålet med at inddrage konkrete personsager i undersøgelsen er ikke at give et repræsentativt billede, men at tjene som illustration af, hvordan beskæftigelsesindsatsen administreres. Jobcentrene har pligt til at foretage registreringer af en række af de sagsbehandlingsskridt, som de foretager i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. En række af registreringerne offentliggøres af Arbejdsmarkedsstyrelsen på jobindsats.dk. Tallene på jobindsats.dk bliver valideret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og bliver brugt som grundlag for opfølgning på indsatsen af både styrelsen og kommunerne NB: Som det vil fremgå af beretningen, er tallene usikre på grund af opgørelsesmetoden, men Rigsrevisionen har lagt målingerne på jobindsats.dk til grund for dele af undersøgelsen, da tallene anvendes til styring af beskæftigelsesindsatsen og er de eneste tilgængelige på området. I undersøgelsen er anvendt tal for 4. kvartal 2008 for at sikre så aktuelle opgørelser som muligt. Tallene kan genfindes på jobindsats.dk. Overordnede konklusioner af undersøgelsen: Jobcentrene sikrer ikke, at kontanthjælpsmodtagerne får den beskæftigelses-indsats, de har krav på. Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene opfylder kravene. Jobcentrene afklarer i langt de fleste tilfælde, om de ledige er arbejdsmarkedsparate eller ej, ved at vurdere deres beskæftigelsespotentiale og indplacere dem i en matchkategori, når de henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp. Undersøgelsen har vist, at det er uklart, om jobcentrene inden for den første måned rettidigt afholder cv-samtaler med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevisionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet fremover vil stille krav om, at jobcentrene skal registrere og indberette deres cv-samtaler, så rettidigheden kan opgøres på samme måde, som det sker for dagpengemodtagere. Hver 5. kontanthjælpsmodtager får ifølge jobindsats.dk ikke en jobsamtale mindst hver 3. måned som fastsat i loven. Fra jobcenter til jobcenter er der stor forskel på, hvor mange ledige der ikke får samtalen rettidigt. Til trods for at der er en lille usikkerhed i opgørelserne, finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed er for lav. Jobcentrene dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad, at de påser, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal have søgt og pålægges at søge mindst 2 konkrete job siden sidste jobsamtale med jobcentret. Undersøgelsen har vist, at mere end hver 3. kontanthjælpsmodtager ifølge jobindsats.dk ikke får tilbud om aktivering til tiden. Der er stor forskel blandt jobcentrene på, hvor mange ledige der får aktiveringstilbuddet rettidigt. Til trods for at der er en vis usikkerhed i opgørelserne, finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed er for lav. Jobcentrene kan fritage ledige for aktivering. Undersøgelsen har vist, at andelen af fritagne svinger meget fra jobcenter til jobcenter. Kommunerne og

51 Kommunalbestyrelsen Beskæftigelsesministeriet opgør ikke antallet af fritagne. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes praksis for at fritage kontanthjælpsmodtagere bør belyses bedre. Ministeriet er enig heri. Kommunen mister retten til refusion, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke får tilbud om aktivering til tiden. Undersøgelsen har vist, at det er forskelligt, om kommunerne hjemtager statsrefusion for perioder, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke er rettidigt aktiveret. Nogle kommuner får derfor refusion, de ikke er berettiget til. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i april 2009 har indskærpet reglerne over for kommunerne, og finder, at ministeriet bør følge op på kommunernes praksis på området. Jobcentrene undersøger og vurderer ikke altid, om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentrene får ikke altid indberetninger om de lediges fravær mv. fra aktiveringstilbud og fører ikke statistik med sygemeldinger. Rigsrevisionen finder, at jobcentrene derfor ikke har det fornødne grundlag for at vurdere, om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på, hvor mange rådighedsvurderinger jobcentrene foretager. Jobcentrenes rådighedsvurderinger sker i langt de fleste tilfælde på baggrund af en negativ hændelse, fx den lediges fravær fra samtaler og aktivering, og i mindre omfang på baggrund af manglende jobsøgning og gentagne sygemeldinger. Fremover skal alle jobcentre indberette hændelser, der fører til en rådighedsvurdering. Rigsrevisionen finder, at såvel Beskæftigelsesministeriet som kommunerne på baggrund af den kommende rådighedsstatistik bør undersøge nærmere, om nogle jobcentre foretager for få rådighedsvurderinger, samt om rådighedsvurderinger ved fx den lediges manglende jobsøgning og gentagne sygemeldinger er underrepræsenteret. Kommunerne administrerer 300-timers-reglen for ægtepar på kontanthjælp i overensstemmelse med loven. Reglens kompleksitet indebærer, at sagsbehandlingen er ganske omfattende og kan strække sig over flere år. Kommunerne identificerer, som de skal, de ægtepar, der er omfattet af 300- timers reglen, og følger hver ægtefælle i en lang periode. Perioden bliver i mange tilfælde forlænget, fordi datoen for, hvornår kontanthjælpen skal stoppes, bliver udskudt. Undersøgelsen har vist, at reglen stiller betydelige krav til kommunernes administration, bl.a. fordi en række informationer om den enkelte ægtefælle kontinuerligt skal udveksles mellem jobcentret og det kontor, der varetager udbetalingen af kontanthjælp. Kommunerne varsler rettidigt de berørte ægtefæller og partshører den af ægtefællerne, der står over for at skulle miste kontanthjælpen. Undersøgelsen har vist, at de fleste kommuner foretager en grundig kvalitetssikring af de sager, der fører til standsning af kontanthjælpen. Rigsrevisionen kan konstatere, at kommunerne ikke fører statistik over ægte

52 Kommunalbestyrelsen fæller, der har fået stoppet kontanthjælpen, er kommet i job eller har fået job, inden hjælpen er stoppet. Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført 2 undersøgelser om 300-timers-reglen. Rigsrevisionen finder, at ministeriet også fremover bør undersøge reglen. Beskæftigelsesministeriet fører et særligt lovbestemt tilsyn med en begrænset del af kommunernes beskæftigelsesindsats. Tilsynet udføres i overensstemmelse med reglerne og viser, at jobcentrenes resultater ikke er tilfredsstillende. Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet fører 2 lovhjemlede tilsyn med kommunerne i overensstemmelse med reglerne. Et visitationstilsyn, der omfatter jobcentrenes jobsamtaler med hensyn til rettidighed, vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale og matchgruppe indplacering, samt et rådighedstilsyn med kommunernes afgørelser om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres rådighed mv. Arbejdsdirektoratets visitations- og rådighedstilsyn har vist, at der er mange fejl i kommunernes administration af begge områder, og generelt vurderer direktoratet, at resultaterne ikke er tilfredsstillende. Arbejdsdirektoratet har i efteråret 2008 iværksat et særligt tiltag for at følge op over for kommuner med et uacceptabelt tilsynsresultat. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at der er en løbende dialog mellem kommunerne og direktoratet om tilsynsresultaterne, ikke mindst omkring visitationstilsynet, hvor mange kommuner har et uacceptabelt resultat. Beskæftigelsesministeriet fører med visitations- og rådighedstilsynene et særligt tilsyn med en begrænset del af beskæftigelsesindsatsen. Resultaterne af ministeriets tilsyn kan have refusionsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune. Ud over visitations- og rådighedstilsynene følger Beskæftigelsesministeriet gennem beskæftigelsesregionerne mere generelt op på kommunernes indsats. Denne opfølgning er baseret på beskæftigelsesregionernes dialog med de enkelte kommuner om deres resultater på jobindsats.dk. Resultaterne har ikke refusionsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune. Retsgrundlag 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning.

53 Kommunalbestyrelsen Beskæftigelsesudvalget den Udvalget opfatter Beretningen som meget generaliserende og bombastisk. Det fremgår ikke af materialet, hvor der er konkrete problemstillinger, som kan give anledning til forbedring. Det er Udvalgets opfattelse at der skal rettes en henvendelse til Beskæftigelsesministeriet vedr. Beretningens indhold. Oversendes til Kommunalbestyrelsen Bilag: Beretning til statsrevisorerne Kommunalbestyrelsen, den Der rettes henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Rigsrevisionen vedr. beretningens indhold. Tilbage til toppen Underskrifter Carla Madsen (A) Ejler Winkel (T) Erik Holt (V) Erik Ingerslev Larsen (F) Eva Rytter Andersen (A) Finn Kornum (V) Grethe Dragsbæk (A) Gunhild Bach Nielsen (B) Helle Bak Andreasen (V) Henry Kronborg (V) Inge Pedersen (A) Jens Chr. Golding (A) Karl Schrøder (A) Kim Bennike (O) Kurt Mølgaard (V) Mogens Gade (V) Morten Klessen (A) Niels Chr. Hem (V) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Torben Sørensen (V)

54 Samleark alle politikområder Korrektion Overføres til 2009 Overført fra Dagtilbud Undervisning og fritid Forebyggelse, sundhed mv Kultur og fritid Arbejdsmarkedsområdet Ældre og handicap Sundhed Infrastruktur og beredskab Erhverv og turisme Administration Politisk organisation Tværgående puljer Landdistriktsudvikling Øvrige overførsler Korrektioner vedr. overførsel fra SUM

55 1 Ernst & Young Vestre Havnepromenade Aalborg Att.: Ole Nielsen LEDELSENS REGNSKABSERKLÆRING TIL REGNSKABET FOR 2008: Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med revisionen af Jammerbugt Kommunes årsregnskab for det regnskabsår, som sluttede den 31. december 2008, hvor kommunens årsregnskab udviser følgende hovedtal Samlede aktiver og passiver på Samlet egenkapital på Regnskabsresultat i alt (udgiftsbaseret) - 548,5 mio. kr. 548,5 mio. kr. 30,5 mio. kr. Resultatopgørelse i alt (omkostningsbaseret) -1,0 mio. kr. Vi er bekendt med, at kommunens årsregnskab aflægges af økonomiudvalget, der således har det overordnede ansvar for regnskabsaflæggelsen. Vi er endvidere bekendte med, at vi i kraft af vore stillinger er ansvarlige over for såvel økonomiudvalget som over for byrådet for de oplysninger, regnskabsmateriale, bevillingsoverholdelse mv., der ligger til grund for økonomiudvalgets aflæggelse af årsregnskabet. Vi er ligeledes bekendt med, at vi ifølge lovgivningen for kommuner har pligt til at give kommunens revision de oplysninger vedrørende regnskabsaflæggelsen, som revisor måtte begære. Med baggrund i ovennævnte skal vi på baggrund af revisors begæring og efter bedste overbevisning erklære: at regnskabsaflæggelsen er foretaget på grundlag af bogføringen og i overensstemmelse med de for kommuner gældende regler at der ikke uden for kommunens bogføring eksisterer projekter mv, hvor kommunen har modtaget tilskud fra andre myndigheder

56 2 at årsregnskabet giver et korrekt udtryk for kommunens aktiver, passiver, økonomiske stilling og resultat at der ikke efter balancetidspunktet er indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet, som der ikke er taget hensyn til ved regnskabsudarbejdelsen i form af indarbejdelse og/eller oplysning i øvrigt at kommunens aktiver ikke er pantsat eller på anden måde stillet til sikkerhed for gæld med mindre det fremgår af årsregnskabet at vi, hvor det er krævet, har indarbejdet og oplyst alle forpligtelser såvel aktuelle forpligtelser som eventualforpligtelser herunder kautions-, leasing- og garantiforpligtelser samt sikkerhedsstillelser over for tredjemand. Tilsvarende gælder oplysning om tilsagn om tilskud, der rækker længere end det følgende år at der ikke eksisterer finansieringsaftaler ud over de, som vi har oplyst i årsregnskabet herunder aftaler om optioner, swaps, terminsforretninger, salgs- og tilbagekøbsaftaler mv. at kommunen ikke har indgået kontraktlige forpligtelser af usædvanlig eller ekstraordinær karakter ud over de, som fremgår af årsregnskabet at der ikke er rejst erstatningskrav eller verserer klagesager ved tilsynsmyndigheden eller retssager mod kommunen eller er foretaget handlinger, der kunne give anledning hertil, og som væsentligt vil kunne påvirke kommunens økonomiske stilling på balancedagen eller resultat i efterfølgende periode at der er foretaget de nødvendige tiltag til sikring af, at kommunen inden for en rimelig frist kan opfylde sine forpligtelser, såfremt kommunen udsættes for tyveri af eller skade på edbudstyr, programmel eller egne data at kommunen har tegnet de lovpligtige forsikringer og i øvrigt anses for forsikringsmæssigt afdækket eller være i besiddelse af et tilstrækkeligt økonomisk beredskab

57 3 Vi kan herudover i relation til besvigelser og fejl erklære: at vi anerkender den daglige ledelses ansvar for implementeringen og driften af regnskabs- og interne kontrolsystemer, som er tilrettelagt for at forebygge og opdage besvigelser og fejl at vi har givet revisor alle væsentlige oplysninger om eventuelle besvigelser eller formodninger om besvigelser, som vi måtte have kendskab til, og at vi har meddelt revisor at vi anser at der er en lav risiko for, at regnskabet som følge heraf indeholder væsentlig fejlinformation. Jammerbugt Kommune, den 9. juni 2009 Borgmester Kommunaldirektør Økonomiansvarlig

58 Notat vedrørende merforbrug i Mad- & Måltidsservice 2008 Merforbruget i Mad- og Måltidsservice er i regnskabsår ,8 mio. kr. større end antaget ved opfølgningen efter 3. kvartal Der blev efter 3. kvartal givet en tillægsbevilling på 4,3 mio. kr., hovedsageligt på grund af overbudgettering af indtægter og udgifter til konsulenter. Mad- og måltidsservice var i 2008 pålagt følgende besparelser: kr. på grundlag af reduktion i mellemledere (fælles ledelse) kr. på grund af forventning om effektiviseringer kr. udmøntet som en del af 1% besparelsen (Budgettjek 2008) Der er gennemført en reduktion i personale og ledelse, og på dette grundlag er den første rammebesparelse effektueret. Mad- og Måltidsservice har som helhed et mindreforbrug på løn i 2008 på 951 t.kr., som dog allerede var konstateret om indregnet ved anmodningen om tillægsbevilling. Der har i 2008 været en væsentlig merproduktion i de kommunale køkkener. Dette er kombineret med en for lav fremskrivning på fødevarerbudgetterne idet KL s vejledning i sommeren 2007 var 1,7 % mod de faktisk realiserede 7,4% som budgetvejledningen nu angiver i vækst fra år 2007 til Det har tilsammen bevirket et merforbrug på fødevarerindkøb 641 t.kr. selvom der har været gjort tiltag i forhold til effektivisering og rationalisering. Rammebesparelsen på kr. kan således ikke til fulde indhentes og de 250 t.kr. slet ikke. På indtægtssiden er der sket en omlægning fra forud- til bagud betaling i Pandrup området, og det har bevirket en manglende indtægt som følge af periodisering på ca. 300 t.kr. Herud over har en afstemning af fakturerede ydelser i forhold til modtagne indtægter fra pensionssystemet vist at der mangler betalinger. På grund af forsinkelser i betalinger usikkerhed om periodiseringer er det uvist nøjagtigt hvilket tab der hører til regnskabsår 2008, men det vurderes, at der mangler omkring t.kr. På grundlag af dette skal der anmodes om at Mad- og Måltidservice godskrives for ( ) t.kr. = t.kr. af de t.kr. Det indstilles derfor, at der kun overføres et merforbrug på kr. Svend Åge Fog Voksen- og handicapchef

59 Notat vedrørende merforbrug på leverandørdelen af ældreområdet i 2008 Ved ansøgning om tillægsbevilling til ældreplejen i forlængelse af budgetkontrollen pr. september 2008 var forbruget på leverandørsiden (plejen) i 4. kvartal vurderet for lavt. Merforbruget i 2008 er jf. nedenstående (markeret med gul farve) således 3,95 mio. kr. større end antaget på SSU mødet den 4. november 2008, hvor man i Socialudvalget ønskede - for en sidste gang - at viske tavlen ren med henblik på at de ny distrikter skulle få en fair opstart. Resultat 2008 Korrigeret Ultimo 2008 AfvigelseKommentar m.v. budget Hjælp som klienten selv antager SL Ældrepleje - SL 83 + spl Kørselsgodtgørelse Køretøjer Servicegruppen Overførsel Plejeområder 1-7 incl. elever og fælles Overførsel?? Plejecentre drevet af Danske Diakonhjem *) Køkken Overførsel?? Refusioner I alt = 1,3% afvigelse *)Danske Diakoner plejecenter i Aabybro har i 2008 givet et regnskabsmæssigt underskud på t.kr, mens Birkelse Plejecenter har et overskud på 173 t.kr. Resultaterne er konteret ind således de ikke påvirker kommunens resultat. Nedenstående viser det lønforløb i resten af 2008 der var forventet mod det realiserede. Forventninger var opgjort ud fra historiske og teoretiske data, hvor 4. kvartal hidtil har været lavere i udgift Samlet lønudgift år 2008 = kr.

60 Samtidig med at lønudgifterne ikke udviklede sig som forventet, blev der i 4.kvartal uventet visiteret færre timer til hjemmeplejen med deraf følgende reduceret afregning En væsentlig årsag til overskridelse af bevillingen for leverandører på ældreområdet i 2008 har været omlægningen til ny organisering. Den 18. august 2008 meddelte jeg mine 7 områdeledere, lederen af sygeplejen samt leverandørchefen, at deres stillinger ville blive nedlagt, og de ville få mulighed for at søge de 3 nye stillinger som distriktschefer pr. 1. januar Senere blev det politisk besluttet, at der skulle være 4 distriktschefer i den nye organisation. Voksen- og handicapafdelingen var opmærksom på de store udfordringer i 2008 i forhold til økonomistyring i den daglige drift og nødvendig reduktion af antal medarbejdere i ældreområdet, med henblik på at reducere driftsudgifterne til løn. Denne proces gik imidlertid i stå i forbindelse med ovenstående - hvilket er forståeligt i forhold til den situation ovennævnte 9 ledere var bragt i. Problemstillingen med vigende motivation og engagement er ikke ukendt i forbindelse med organisationsændringer og den periode, hvor der var usikkerhed om fremtiden strakte sig over 5 måneder og for distrikt 1 s vedkommende 3 måneder yderligere inden der var fundet en leder. Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav på møder i efteråret 2008 ved et par lejligheder, at underskud i ældreområdet ville blive bevilget af hensyn til den nye organisation og de nye distriktschefer, som ikke skulle have den ekstra økonomiske udfordring at kæmpe med ved start af de nye distrikter. Dette har været en vigtig forudsætning for de ledere, der valgte at søge stillingerne som distriktschefer i den nye organisation, og de har alle bestræbt sig på ud fra dette at bevise at de fremadrettet kan få driften til at hænge sammen.

61 Voksen- og handicapafdelingen har således i 2009 en forventning og intention om at overholde budgetterne i distrikterne 2, 3 og 4. For distrikt 1's vedkommende forventes det ikke muligt, at overholde budget Distriktet fik en meget vanskelig start. Kommunens største plejecenter stod allerede ved organisationsomlægningens start uden leder og først pr.1. april 2009 har en ny distriktschef taget opgaven op. Der er nu igangsat ændring af organisationen i distrikt 1 med formål at reducere antallet af grupper, øge fleksibiliteten og derved effektivisere driften i plejen. Det er visionen for distrikt 1, at de isoleret set for 4. kvartal vil drive distriktet indenfor budget, mens allerede oparbejdet merforbrug ikke kan hentes. Svend Åge Fog Voksen- og handicapchef

62 Samleark alle politikområder Korrektion Overføres til 2009 Overført fra 2007 Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Politikområde Øvrige overførsler Korrektioner pga. overførsel til anlæg + bogføring af januar-2007 løn i Socialpsyk. udgået SUM

63 Samleark Pol. 1 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra budget skud 2008 Korrektion Fællesudgifter - Dagplejen Grøftekanten Skovhuset % Note 2) Gl. Dalhøj % Note 3) Brovst Børnehave % Note 4) Bøge Bakke Børnehave Skovsgaard Børnehave Halvrimmen Børnehave Note 5) Specialbørnhaven Halvrimmen Note 5a) Skovbørnehaven Halvrimmen Note 6) Aabybro Børnehave Anlægsvejens børnehave % Note 7) Børnehuset Børneh. Thomasmindeparken Gjøl Børnehave Note 8) Ulveskov Børnehave % Note 9) Bjessingbo Kernehuset Regnbuen Cannerlundsvejens børnehave Blokhusvejens Børnehave % Note 10) Kås Børnehave Note 11) Jetsmark Børnehave % Note 12) Saltum Børnehave SUM

64 Note 1: Udgår Note 2: Overskuddet begrundes i udvist forsigtighed i.f.m. usikkerhed hos ny leder m.v. Samtidig ville børnehaven sikre at overførslen fra 2008 til 2009 blev af mindst samme størrrelsesorden som året før. Overskuddet skal anvendes til bl.a. nyt gulv, som der allerede er indgået aftaleom. Note 3: Korrigeret for budgetfejl fra Fjerritslev kommune. Manglende budget til varme - er korrigeret i budgettet for Der er forvaltningsmæssigt fokus på det store -og voksende -underskud. Er korrigeret i Note 4: Der har fundet opsparing sted. Pengene ønskes brugt til legeplads og hegn. Note 5: Iflg. aftale mellem Direktør, fagchef og leder er der reguleret for meget for faldende børntal. Noget af den nedadgående regulering tilbageføres med kr. Der er ikke budgetteret med udgift til rengøring i Skovbørnehaven. Dette korrigeres med kr., samtidig overføres overskudet -på kr. fra Skovgruppen til Normalbørnehaven. Note 5a: Mindreforbruget på specialgruppe skyldes, at ejendommens udgifter er afholdt af normalbørnehaven. Note 6: Overskuddet overført til Halvrimmen Børnehave. Note 7: Der er dels et overskud fra tidligere år, som ikke måtte bruges. Derudover er der et mindre overskud fra Pengene skal bruges til legeplads og renovering af køkken. Ny leder fra 1/ I perioden da børnehaven var uden leder var personalet tilbageholdende med brug af midler. Note 8: Gjøl børnehave og Gjøl SFO deler bygning. Børnehaven har betalt alle forbrugsregninger, hvorfor der overføres noget af SFO'ens overskud hertil. Note 9: Overskuddet forklares ved manglende sikkerhed hos ny leder om budgettets størrelse. Samtidig kan man sige, at overførslen (selv om den udgør over 10%) er mindre end overførslen fra året før. Note 10: Blokhusvejens børnehave har sparet op til forbedringer af køkkenet, samt indretning af bedre belysningsforhold og en overdækket terrase. Alt sammen beskrevet i aftalestyringen. Beløbet svarer stort set til overførslen fra Note 11: Kås børnehave har haft en person aflønnet på en konto udenfor børnehavens kontoplanområde. Lederskifte sammenholdt med travlhed i økonomiafdeling, har betydet at der ikke har været afholdt oplæring hvorfor det skønnes, at børnehaven er uden skyld i den opståede fejl. Note 12: kr. er overført fra 2007 og måtte ikke bruges. Der er derudover foretaget en mindre opsparing til bla. legeredskaber og indretning af køkken.

65

66 Samleark Pol. 2 Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Overskud 2008 Korrektion Overføres til 2009 Overført fra Fjerritslev skole Note 1) Fjerritslev SFO Thorup-Klim skole Storkereden Ørebroskolen Regnbuen Hjortdal skole Søstjernen Trekroner skole Solstrålen Brovst skole Note 2) Special-SFO Hulen % Note 3) Slottet Tranum skole Note 4) Tranum SFO Skovsg.skolen inkl. Sprog-læse Note 5) Skovsgaard SFO Øland-Langeslund skole Note 6) Langeslund SFO Note 7)

67 Halvrimmen skole % Note 8) Halvrimmen SFO % Note 9) Aabybro skole inkl. Aktiv og Note 9a) sprog-læseklasse Aaby Fristed "Hullet" % note 10) Special SFO "Solsikken" SFO "Bikuben" Gjøl skole Gjøl SFO % Note 11) Ulveskov skole inkl. ADHD-grp Note 11a) Ulveskov fritter % Note 12) Biersted skole Bissen og Fristedet Nørhalne skole Nørhalne SFO Pandrup skole Note 13) Pandrup SFO % Note 14) Jetsmark Centralskole Note 14a) Kaas SFO % Note 15)

68 Moseby skole % Note 16) Moseby SFO-LBO % Note 17) Ingstrup skole Ingstrup SFO-LBO Vester Hjermitslev skole Vester Hjermitslev SFO-LBO Saltum Centralskole Saltum SFO Nolshallen % Note 18) Skole- og Familicenteret Note 19) Note 1: Overført kr. fra SFO'en samt korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 2:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr samt

69 Note 2:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr samt korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 3: Der er ikke modtaget redegørelse for overskuddets størrelse. Note 4: Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr Note5:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr samt korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 6:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr Note 7: Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr Note 8:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr Note 9: Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr Note 9a: korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 10: Der er ikke modtaget nogen redegørelse for overskuddets opståen og anvendelse. Note 11:Gjøl børnehave og Gjøl SFO deler bygning. Børnehaven har betalt alle forbrugsregninger, hvorfor der overføres noget af SFO'ens overskud hertil. Note 11a: korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 12: Overskuddet forklares ved manglende sikkerhed hos ny leder om budgettets størrelse samt forsigtighed i forbindelse med udgifter. Note 13: Der er sket en budgetteringfejl, der bevirker at Pandrup skole er blevet tilført kr. for lidt. Note 14: Der er ikke modtaget nogen redegørelse for overskuddets opståen og anvendelse. Note 14a: korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne i 2008 med kr. Note 15: Der er sparet op til etablering af ny legeplads samt nedtagning af bålhytte m.m Note 16: Aftale mellem skolechef og skoleleder om omkontering af lederløn. Note 17: Legepladsen skal renoveres ligesom hegnet omkring trænger til udskiftning. Note 18: Der er ikke modtaget redegørelse for overskuddets størrelse og anvendelse. Note 19: korrigeret for elevtalsændring i specialklasserne samt special-sfo'en i 2008 med kr.

70 Samleark Pol. 3 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra budget skud 2008 Korrektion PPR Note 1) Tandplejen % Note 2,3) Sundhedsplejen Familiehuset Note 4) SSP - Puljen Note 1: Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) Det er aftalt med PPR, at PPRs overskud/overførsel reduceres med kr. Note 2: Aftalt ml. Forebyggelsesch. og Ledende tandlæge, at underskud på tandplejens lederløn dækkes af tandplejens overskud Note 3: Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre). Tandplejens overskud er opstået i 2006, 2007 og 2008 med en stor overførsel fra 2007 til Der har været vakante stillinger og vikariater. Derforerder tilkøbt ydelser "ude i byen". Betalingen herfor forfalder for en stor dels vedkommende i Det er aftalt, at Tandplejens overskud/overførsel til 2009 reduceres med kr. Note 4: Aftalt korrektion for nødvendige ekstra kørselsudgifter for at opretholde uændret serviceniveau

71 Samleark Pol. 4 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra budget skud 2008 Korrektion Aabybrohallen % Note 1) Naturcenter Fosdalen % Note 2) Naturskolen Store Vildmose Note 3) Lejrskolen Ll. Norge % Note 4) Jammerbugt Bibliotekerne Jammerbugt Musikskole Folkeoplysning Note 5) Ungdomsskolen centerområder % Note 6)

72 Note 1:Der er et merforbrug i Aabybro Hallen på , som primært skyldes merudgifter i forbindelse med aktiviteter for folkeoplyste foreninger og klubber. Der er ikke kalkuleret med dobbelt så mange brugere m.h.t. udgifter til vand, varme, el, personale og almindelig vedligeholdelse. Endvidere er scene 3 lokalet renoveret i forbindelse med flytning af aktiviteter fra biblioteket til hallen. Note 2:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr. Overskuddet skyldes primært at Naturcenteret har skabt større indtægter end budgetteret. Note 3: Det store overskud skyldes bl.a. at Naturcenteret har modtaget kr. i forsikringserstatning til genopførelse af skur/bålværksted efter brand, samt genafskaffelse af grej, der gik til i samme forbindelse. Derudover vurderes det, at der skal bruges ca kr. til renoveringsopgaver. Det er aftalt, at Naturscentrets overskud/overførsel reduceres med kr. Note 5: Ved opgørelse af foreningernes tilskudsregnskaberfor 2007, blev det konstateret, at der var udbetalt ca kr. for meget på baggrund af foreningernes budgetter. Dette beløb er blevet genopkrævet i Desuden står der kr. tilbage på start-og udviklingspuljen. Note 4: Overskuddet er tænkt anvendt til nødvendige renoveringsopgaver. Note 5: Der er ydetfor meget i medlemstilskud til foreninger i henhold til deres budgetter. Der er foretaget korrektion heraf i henhold til indsendte regnskaber. Det er aftalt, at dette beløb ikke overføres til 2009 med kr. Note 6:Overførslen fra 2007 er korrigeret for lønudgift bogført i 2008 (overførslen fra > 2008 skulle have været mindre) kr. Der er hjemtaget EU-midler til et projekt, som først effektueres i Der skal derfor særskiltoverføres kr. hertil.

73 Samleark Pol. 5 Korrigeret Administrativ organisation, Sekretariat og forvaltning budget 2008 Regnskab 2008 Over-/under skud 2008 Korrektion Overføres til 2009 Overført fra Det Lokale Beskæftigelsesråd

74 Samleark Pol. 7 Ældre- og handicaptilbud Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Over-/under skud 2008 Korrektion Overføres til 2009 Overført fra Projektpulje - Socialpsykiatrisk projekt Ældreområdet, plejeområderne Ældreområdet, servicegruppen Mad- og Måltidsservice Se vedlagte notater vedr. merforbrug på ældreområdet og Mad og Måltid.

75 Samleark Pol. 8 Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Over-/under skud 2008 Overføres til 2009 Overført fra Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Korrektion Forbedring af livskvalitet hos ældre med ufrivillig vandladning

76 Samleark Pol. 9 og 10 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra budget skud 2008 Korrektion Redningsberedskab Vej og Park inkl. Materielgaard Vejvedligehold og belægning På Vej og Park samt vejvedligeholdelse og belægning er der sigtet mod at overføre et beløb fra 2008 til 2009 svarende til overførslen fra 2007 til 2008.

77 Samleark Pol Erhverv og turisme. Administrativ organisation. Politisk organisation. Tværgående aktiviteter Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Over-/under skud 2008 Korrektion Overføres til 2009 Overført fra Jammerbugt Turistbureau Administrativ organisation Politisk organisation Tværgående aktiviteter Bemærkning til den samlede administrative organisation For den samlede administrative organisation er der jvf. ovenfor et mindreforbrug på kr. Det indstilles atfølgende beløb overføres fra 2009 til 2010: Asylcenter kr. til etablering af nye flygtningeboliger IT-afdelingen kr. til løbende it-drift ( kr. af mindreforbrug på it-drift skal finansiere merforbrug på anlægsprojekt til it-fiber) Administrationen i Pandrup og Aabybro kr. til løn og kortmateriale. Overførsel i alt kr. Bemærkning til den politiske organisation Det indstilles at 1,0 mio. kr. til etablering af Sundhedshus og at kr til afholdelse af ældrerådsvalgoverføres fra 2008 til Bemærkning til tværgående aktiviteter Der er på arbejdsskadepuljen et mindreforbrug på kr., som skal overføres til Puljen skal over en årrække opbygges med ca. 12 mio. kr. om året til i alt ca. 70 mio. kr. På barselspuljen svarerbudget og forbrug stort set til hinanden -der er et mindreforbrug på kr.beløbet skal overføres til 2008.

78 Samleark Pol. 18 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra Udvikling af yder- og landdistriktsområder budget skud 2008 Korrektion Kultur, natur og bevægelse Den grønne kile Aktivitets- og byrum i Birkelse Kultur og netværk i Jammerbugten En hel kommune Oplevelsesplads ved Ryaa Fortsat bosættelse i Sdr. Saltum Legeplads i Sdr. Saltum Gadekæret - oprensning Grønt område i Nørhalne Den grønne kile - etape Skipper Klements Plads, Ryaa - etape Husflidsskolen Multifunktionshus - naturstier Skaterrampe - Øland Attrup Camping Madpakkehus v. Jægerum Sø Stille dage i Jammerbugten Blokhus Strandcenter Kommuneplan/helhedsplan Sommerkunstskole Bogbus Brandsikret arkivbygning Fortiden til fremtiden Kunst og naturruten Eventyrplads Rasteplads ved Limfjorden Kvindenetværk i Skovsgård

79 581 Plader til udstillingsbrug Musik i Nørhalne Tilskud til mindre bysamfund Tilskud til forsamlingshuse Restpulje Tema- Udviklingsudvalget

80 Samleark - andre områder Korrigeret budget 2008 Over- /under skud 2008 Korrektion Regnskab 2008 Overføres til 2009 Fredningserstatninger Note 1) Naturpleje Note 2) Sygdomspulje Børne- & Kultur Note 2a) Øvrig planlægning Note 3) Ungdomsskolevirksomhed Note 4) Projekt ung og forældre Note 5) Note 1: Pengene er ikke brugt i Note 2: Handleplanen er iværksat sent i Det ønskes overført kr. til Note 2a: Jvf. beslutning om evaluering af sygdoms- og barselspulje i Økonomiudvalget den 22. april Note 3: Der mangler stadig at blive afholdt udgifter til ca kr. vedr.indsatsplanlægning. Note 4: Der er hjemtaget EU-milder til et projekt i Ungdomsskoleregi. Projektet iværksættes imidlertid først i 2009 hvorfor pengene søges overført. Note 5: Projektet er statsfinansieret. De uforbrugte midler søges overført til 2009.

81 Overførsel af rådighedsbeløb anlæg fra 2008 til 2009 Overførsel fra Bemærkning - = mindreindtægt / merforbrug + = merindtægt / mindreforbrug Politikomr. 1 Børnepasning Børnehaver Brovst Børnehave Projektet blev ikke afsluttet i Udvidelse af Aabybro Børnehave Projektet blev stort set ikke påbegyndt i Budget 2009: kr. Politikomr. 2 Undervisning og fritid Folkeskoler Renovering af lokaler Fjerritslev skole Projektet blev ikke afsluttet i Thorup-Klim skole Indtægter vedr. brand Øland - Langeslund skole (Kulturhus) Indtægter endnu ikke modtaget Politikomr. 4 Kultur og fritidsområdet Andre fritidsfaciliteter Multihus Brovst Indtægter endnu ikke modtaget Politikomr. 7 Ældre- og handicapområdet Ældreboliger Ældreboliger Fjerritslev Merforbrug der overføres til Budget 2009: kr Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Bofællesskabet Krabben Tilskud til servicearealer (er modtaget 2009) Politikomr. 10 Infrastruktur og beredskab Kultur og naturcykelsti Tilbageværende budget Ombygning af Torvet i Blokhus Projektet blev ikke påbegyndt i Gjøl Havn / Attrrup Havn Projektet blev ikke afsluttet i 2008 Politikomr. 13 Administratiiv organisation Administrationsbygninger Tilbygning til adm. bygning Brovst Projektet blev ikke afsluttet i Grundvandsproblemer Pandrup Projektet blev ikke afsluttet i 2009 Politikomr. 15 Kommunale ejendomme Jordforsyning - Boligformål Stormgade 10, Pandrup (Gl. Materielgård) Endelig salgsaftale endnu ikke indgået Jordforsyning - Andre faste ejendomme Bygningsvedligeholdelse Der er overførselsadgang på puljen til bygningsvedligeholdelse I alt

82 Ansøgningsskema Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Ansøger (angiv navn på parti / vælgerforening /andet) Adresse Kontaktperson (angiv navn på den person som er ansvarlig for ophængning af plakaterne) Tlf. nr. / Mobil nr. Hvilke typer valg eller andet Tilladelse ønskes givet i overensstemmelse med standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejareal Hvor ønskes plakaterne ophængt (angiv område samt hvilke veje f.eks. i hele kommune eller et afgrænset område) KLADDE Europaparlamentsvalg Folketingsvalg Kommunevalg Andet Sæt kryds Andre forhold Ansøgningen er desuden sendt til følgende vejbestyrelser Ophængningsperiode Stat Kommune Dato og underskrift Ophænges tidligst 3 uger før valget og nedtages senest 5 dage efter valget. Side 1

83 Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejareal i Jammerbugt kommune i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Generelle bestemmelser Nedennævnte bestemmelserne gælder alene ophængning af valgplakater i vejareal på offentlige veje og på private fællesveje i byer og områder reguleret af afsnit III i Privatvejsloven i forbindelse med offentlige valg, folkeafstemninger og lignende. Ophængning af valgplakater andre steder skal respektere den øvrige særlovgivning. Ophængning af valgplakater på statsveje administreres af vejdirektoratet. Ophængning af valgplakater kræver altid forudgående tilladelse ved vejbestyrelsen, dvs. Jammerbugt Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen. Til brug for ansøgningen skal det dertil udarbejdede ansøgningsskema benyttes. Ophængning af valgplakater i overensstemmelse med nedenstående standardvilkår kan finde sted med en generel tilladelse for hele kommunen under et. Ophængning af valgplakater, der ikke er i overensstemmelse med standardvilkårene, kræver tilladelse i hvert tilfælde. Vejbestyrelsen informerer Nordjyllands Politi om tilladelser til ophængning af valgplakater. Ansøger er ansvarlig for valgplakaternes ophængning, tilstedeværelse og nedtagning. Vejbestyrelsens tilladelse eller kopi heraf skal medbringes ved ophængning af valgplakaterne. Perioder for ophængning og nedtagning af valgplakater Valgplakater må tidligst ophænges 3 uger før valgdatoen. Valgplakater skal være fjernet senest 5 dage efter valgdatoen. Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 1

84 Hvor må valgplakaterne ophænges? Valgplakater må ophænges indenfor tættere bebygget område afmærket med byzonetavle E55. Valgplakaterne skal anbringes mindst 0,5 meter fra kørebanekant og mindst 0,3 meter fra cykelstikant. Valgplakater må ikke anbringes over kørebaneareal. Valgplakater må ikke anbringes højere end 1,5 m under laveste elførende ledning. Tilladelsen, jf. pkt. 4, kan fastsætte yderligere krav herom. Valgplakaterne skal være placeret i en højde af mindst 2,75 meter over fortov/cykelsti målt til underkant af plakat. Valgplakater må ophænges på eksisterende konstruktioner, stativer m.v. Der må kun i særlige tilfælde etableres konstruktioner, stativer m.v. alene til brug for ophængning af valgplakater. Valgplakater må ikke ophænges på transformerstationer, kabelskabe og lignende. Valgplakater må gerne ophænges på buslæskure. Valgplakater må ikke ophænges på broer, bygværker og portaler. Valgplakater må ikke ophænges i vejes midterrabatter. Valgplakater må ikke ophænges nærmere på end 25 m fra rundkørsler Valgplakater må ikke ophænges nærmere vejkryds med vigepligt, lysreguleringer eller anden signalregulering en 25 meter. Valgplakater må ikke ophænges på eller dække for udsynet til den officielle afmærkning, dvs. færdselstavler, standere, vejvisningstavler, signalregulering eller lignende vejudstyr. Hvordan må valgplakaterne ophænges og hvilken størrelse må de have? Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 2

85 Valgplakater skal være sikret mod at vælte og skal være forsvarligt fastgjort. Valgplakaterne må højst have en størrelse på 0,8 kvm. Valgplakaterne må ikke påklæbes direkte, men skal være opklæbet på plade, fx vandfast masonit, finer eller lign. Valgplakaterne skal fastgøres med ikke-metallisk binding. Materialer til brug for ophængning af valgplakater skal fjernes ved nedtagning. Evt. fjernelse af valgplakater 26. Vejbestyrelsen kan, jf. vejlovens 102, stk. 2, uden forudgående varsel, fjerne valgplakater på ophængers regning, hvis de er til ulempe for færdslen. 28 Fjernede valgplakater kan afhentes ved vejbestyrelsen. Valgplakaterne destrueres efter 4 uger. 29. Valgplakater, der ikke er til ulempe for færdslen, men er opsat uden tilladelse efter vejlovens 102, stk. 2, kan fjernes for ophængers regning, hvis ophænger ikke efterkommer et påbud om at fjerne valgplakaterne. Erstatning ved skader på vejudstyr 30. Skader på vejudstyr som følge af ophængning af vejplakater skal straks anmeldes til vejbestyrelsen, der vil lade skaden udbedre for ophængers regning. Lovhjemmel til ophængning af valgplakater Lov om offentlige Veje 102 og 103 (Vejbestyrelsen). Lov om private fællesveje 49 (Vejbestyrelsen) Bekendtgørelse om valgagitation (Politiet) Færdselslovens 99 (Politiet) Naturbeskyttelsesloven 21 Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 3

86 Forslag Forslag til LOKALPLAN Messecenter, Industrivej Pandrup Maj 2009

87 Lokalplan er offentliggjort fra den 7. juli 2009 til og med 1. september Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Ingerlise Eriksen Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdets eksisterende bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter A/S, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg i samarbejde med Jammerbugt Kommune

88 Indhold Lokalplan Vejledning Messecenter, Industrivej, Pandrup Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning...12 Servitutter...13 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang -herunder byggelinier Bebyggelsens udseende - herunder skiltning Ubebyggede arealer Vejeadgang og parkering Tekniske anlæg Miljø Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan 152 og Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...22 Tinglysning...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...25 Støj fra erhverv, Bilag B...31 Støj fra trafik, Bilag C...33 Parkeringsnormer, Bilag F...35 Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2

89 Vejledning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

90 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup POSSEMENTMAGERVEJ TIDLIGERE FLEXTRONICS OMFARTSVEJEN INDUSTRIVEJ KLOKKESTØBERVEJ HJULMAGERVEJ KARETMAGERVEJ Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Produktionen på Flextronics ophørte i 2004, da virksomheden flyttede produktionen til Ungarn. Herefter har bygningerne været midlertidigt lejet ud til forskellige virksomheder. I 2007 overgik bebyggelsen til nye ejere, og disse ønsker nu at give mulighed for at udvide de eksisterende ca m² etageareal, samt at ændre anvendelsesmulighederne for området. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Pandrup imod Omfartsvejen og indgår som en del af det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej. Området omfatter hele matrikel 38cx samt hele matrikel 38cv, begge Den Mellemste Del, Jetsmark og afgrænses mod øst af Omfartsvejen, mod syd af Industrivej, mod vest af Possementmagervej og mod nord af et markareal, se luftfoto ovenfor. Maj 2009

91 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Lokalplanområdet omfatter ca m² og ligger i byzone. Arealet er i dag udlagt til erhvervsområde, såsom større virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel, transport, offentlige tekniske anlæg samt virksomheder til service og administration. Matr.nr. 38cv udgør 417 m² og blev udstykket med henblik på etablering af en 48 m høj mobilantennemast. Af hensyn til signalforstyrelser for mobilfabrikationsvirksomheden blev antennemasten efterfølgende flyttet. Lokalplan udelukker ikke muligheden for at der evt. kan etableres en antennemast på arealet. På arealet ligger en større sammenhængende bebyggelse med facade ud mod Omfartsvejen. Vejadgangen til området sker sydfra ad Industrivej, og fører ind til et større parkeringsareal, der er placeret i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. Lokalplanområdets omgivelser Umiddelbart syd for lokalplanområdet ligger et tilsvarende erhvervsområde. I dette området ligger et nedbrydningsfirma (Klokkestøbervej 11), hvilket kategoriseres inden for miljøklasse 6. Denne virksomhed afkaster en konsekvenszone på 200 m. pga. bl.a. gener fra støv og støj. Umiddelbart vest for området ligger et blandet bolig- og erhvervsområde og ca. 200 m nordvest for området ligger et boligområde. Lokalplanens indhold Lokalplanen åbner mulighed for at udvide den eksisterende bebyggelse, samt at ændre anvendelsesbestemmelserne for området, så der gives mulighed for mindre miljøbelastende og en bredere anvendelse af arealet. Området vil med vedtagelsen af denne lokalplan kunne anvendes til erhvervsformål med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign., værksted med tilhørende kontor samt konferencefaciliteter Indkørslen til Flextronics set fra Industrivej mod vest. Til venstre i billedet ses støjvolden mod erhvervsområdet syd for lokaloplanområdet Virksomhed syd for lokalplanområdet. Maj 2009

92 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Lokalplanområdet bebyggelse set fra Omfartsvejen. Lokalplanen opdeles i 3 delområder hvoraf der i delområde I og II er mulighed for at opføre ny bebyggelse. Delområde III i områdets sydlige del udlægges til parkering og udstillingsareal. Industriområdet syd for lokalplanområdet afkaster en konsekvenszone på 200 m. Denne zone medfører en opdeling af anvendelsesmulighederne inden for lokalplanområdet, således at der ikke i delområde II kan etableres støjfølsomme funktioner. Vejadgangen til området sker fortsat fra Industrivej samt fra Possementmagervej. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Detailhandel Lokalplan giver mulighed for at etablere detailhandel med pladskrævende varegrupper inden for området, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanen (Helhedsplan 09). Inden for området kan der placeres et samlet areal til detailhandel med pladskrævende varegrupper på indtil m². Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Der er i den nord og østlige del af lokalplanområdet registreret et vandløb, der er beskyttet efter Naturbestkyttelseslovens 3 Der er ikke registreret beskyttelseslinie omkring vandløbet. Se afsnit om Naturbeskyttelsesloven side 12. Lokalplanen respekterer det beskyttede vandløb og der sker ikke ændringer heraf. Museumsloven Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Maj 2009

93 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne, kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, med mindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands- )bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på Helhedsplanens Kort 12. Jetsmark Kirke er beliggende inden for en afstand af 700 m vest for lokalplanområdet. Arealet mellem Jetsmark Kirke og Bredgade er ubebygget. Arealet mellem Bredgade og Omfartsvejen omfatter et eksisterende erhvervsområde, som stort set er udbygget. I nærværende lokalplan vil yderligere bebyggelsen ske nord for den eksisterende bebyggelse. Dette område ligger ikke i en af indsigtskilerne til Jetsmark Kirke. Se foto. Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, udpeget som et område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan ) Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 23.E3, der er et erhvervsområde. Lokalplan er i overensstemmelse med bestemmelserne i kommuneplanen (Helhedsplan 09). Matr.nr. 38cd og matr.nr. 35q vil blive tilbageført til landzone. Se kortbilag side 9. Sigtelinie mod Jetsmark Kirke Åbybro Kirke ligger i en afstand af ca. 7 km fra lokalplanområdet. Åbybro Kirke er ikke synlig fra lokalplanområdet. Se foto. Jf. retningslinie i Helhedsplan 09 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af fjernbeskyttelseszone i forhold til Jetsmark Kirke og Åbybro Kirke. Sigtelinie mod Åby Kirke Maj 2009

94 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Det er vurderet, at byggeri inden for lokalplanområdet ikke vil påvirke kirkernes synlighed i landskabet. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der indeholder retningslinier for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. P-normen skal iagttages ved disponeringen af områderne, der er omfattet af denne lokalplan. P-normen er isat Lokalplan som Bilag F. Lokalplan nr. 152 og nr. 192 Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 152, vedtaget 6. februar 1990 og Lokalplan nr. 192, vedtaget 5. november Lokalplan nr. 152 omfatter erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås, og fastlægger områdets anvendelse til egentligt erhvervsområde. Lokalplan nr. 192 omfatter en udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås,og anvendelsen er ligeledes fastlagt til egentligt erhvervsområde. Begge lokalplaner ophæves for de områder, der omfattes af nærværende lokalplan. Matr.nr. 35q og matr.nr. 38cd udgør henholdsvis 4494 m² og 1173 m² heraf vej 175 m² og er omfattet af Lokalplan 192 som arealer i byzone. Matr.nr. 35q omfatter et kloakanlæg tilhørende Jammerbugt Kommunes kloakforsyning. Anlægget består af 2 kloakpumpestationer, et lukket, cirkulært forsinkelsesbassin udført i beton samt et åbent jordbassin. Bassinet modtager regn- og spildevand fra Pandrup by's vestlige opland ved kraftige regnskyl. Bassinet har nødoverløb til det åbne bassin. Ved tørvejrsperioder løber kloakvandet direkte til pumpestationerne. Arealer der med kommuneplanen tilbageføres til landzone. Maj

95 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 200 m afstandszone til boliger Erhverv inden for miljøklasse m konsekvenszone omkring industriområde (miljøklasse 5-6) Erhverv inden for miljøklasse 2-5 Miljøforhold og anvendelseszonering. Arealanvendelsen har en karakter, der indebærer, at det i kommuneplanen vil blive tilbageført til landzone. Lokalplan 192 vil blive aflyst på ejendommen. Matr.nr. 38cd ejes af Jammerbugt Kommune. Arealet har ikke en specifik funktion som adgangsvej til ejendomme inden for erhvervsområdet. Arealanvendelsen har en karakter, der indebærer, at det i kommuneplanen vil blive tilbageført til landzone. Lokalplan 192 vil blive aflyst på ejendommen. Se kortbilag side 9. Kollektiv trafik Områdets nærmeste stoppested er på Bredgade ved Industrivej. Her stopper buslinierne: nr. 71 Hjørring - Løkken - Aalborg, nr. 200 Blokhus - Pandrup - Aabybro - Aalborg, nr. 208 Kås - Saltum - Brønderslev. Fra stoppestedet er der ca. 650 m til lokalplanområdet. Miljøforhold Opvarmning Området er i Varmeplanen udlagt til naturgasfyring. Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal opretholde kollektiv varmeforsyning. Grundvand Der er inden for hele lokalplanområdet registreret drikkevandsinteresser. En mindre del af arealet ud mod Omfartsvejen er 10 Maj 2009

96 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup desuden registreret som nitratfølsomt indvindingsopland. Kloakering Afledning af spildevand inden for lokalplanområdet skal ske til det offentlige kloaksystem. Jordforurening Der er inden for lokalplanområdet ikke registreret jordforurening. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses, og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes herom. Regionsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk eller på tlf støjfølsomme anvendelser såsom beboelse eller lignende. Miljøvurdering af virksomheder Der kan inden for lokalplanområdet kun etableres virksomheder der ligger i miljøklasse 2-4 inden for delområde I og i miljøklasse 2-5 inden for delområde II. Med lokalplanens fastlagte anvendelser fastsættes støjgrænserne til følgende: Delområde 1: 55/45/40 (55) db(a) Delområde 2: 60 db(a) Da områdets anvendelse med lokalplanen ændres fra egentligt erhvervsområde til område med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign. samt konferencefaciliteter, vil miljøbelastningen blive mindre. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (Lovbekendtgørelsen nr af 22. oktober 2007) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokal- Trafikstøj Omfartsvejen har i spidsbelastningsperioden i juli måned en årsdøgnstrafik på ca biler. Med den planlagte anvendelse må det udendørs støjniveau ikke overstige 63 db og det indendørs støjniveau ikke overstige 38 db. Andre støjende aktiviteter Syd for lokalplanområdet ligger en virksomhed der er kategoriseret i miljøklasse 6. Denne virksomhed afkaster en konsekvenszone på 200 m. hvor der her inden for ikke kan etableres Bebyggelsen og det grønne forareal ud mod Omfartsvejen. Maj

97 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at - lokalplanen omfatter et allerede kommune- og lokalplanlagt erhvervsområde, der rummer erhvervsbebyggelse med tilhørende adgangs- og parkeringsanlæg. - at der med lokalplanen sker en ændret anvendelse til mindre miljøbelastende erhverv. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Lov om offentlige veje Trafikken til og fra lokalplanområdet sker via Omfartsvejen, Rute 55, der har status af statsvej og kommunevejene Siggaardsvej og Industrivej. Ved en fuld udnyttelse af lokalplanens anvendelses- og byggemuligheder til bl.a. messeformål forventes der en øget trafikbelastning af dette vejnet i forhold til den tidligere anvendelse af området til mobiltelefonfabrik. Krydset Omfartsvejen/Siggaardsvej er inden for de senere år ombygget med bl.a. svingbaner. Med henblik på en kapacitets- og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet, har Jammerbugt Kommune rettet henvendelse til Vejdirektoratet med henblik på etablering af en rundkørsel i krydset Rute 55/Siggaardsvej i den fremtidige trafikplanlægning. Baggrunden for denne henvendelse til Vejdirektoratet, er trafikbelastningen på Rute 55, der i sommermånederne er stærkt belastet, især lørdage og søndage. Vejdirektoratet har oplyst, at der ikke er aktuelle planer om en ombygning af krydset. Vejdirektoratet vil imidlertid i forbindelse med en realisering af lokalplanen følge trafikudviklingen og såfremt der måtte opstå fremkommeligheds- eller trafiksikkerhedsforhold, der peger på en krydsombygning vil dette indgå i Vejdirektoratets prioritering af mindre vejanlæg. Langs Omfartsvejen, Rute 55 er der tinglyst en byggelinje 50 meter fra vejskel. Lokalplanen respekterer denne byggelinje, idet det udlagte byggefelt er placeret i en afstand af min. 50 meter fra vejskel. Naturbeskyttelsesloven Lokalplanområdet rummer langs den nordlige grænse og del af østskellet et vandløb der er beskyttet iflg. naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages ændringer i vandløbets tilstand uden at Jammerbugt Kommune giver tilladelse hertil. Der er ikke en beskyttelseslinie omkring vandløbet. Jammerbugt Kommune agter at søge beskyttelsen ophævet, idet vandløbet er en del af et kloakanlæg med et åbent jordbassin samt en rørlagt grøft langs Omfartsvejen, hvorfor vandløbets beskyttelse ikke er påkrævet. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 12 Maj 2009

98 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten Matr.nr. 38cx Den mellemste Del, Jetsmark Tinglyst: Titel: Dok. om renseanlæg. Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegrænsning m.v. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. 152 Tinglyst: Titel: Dok. om naturgas/anlæg m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. 192 Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Maj

99 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 14 Maj 2009

100 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Tidligere Flextronics Omfartsvejen Possementmagervej Industrivej Karetmagervej Klokkestøbervej Hjulmagervej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj

101 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er 1.1 at sikre områdets anvendelse som erhvervsområde i miljøklasse maks. 5, herunder en zonering af lokalplanområdet. 1.2 at sikre, at de miljømæssige konsekvenser af lokalplanområdets anvendelse i forhold til de omkringliggende ejendomme, begrænses mest muligt. 1.3 at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for området. 1.4 at fastlægge bestemmelser for ubebyggede arealer, 1.5 at fastlægge områdets vejadgang fra Industrivej og Possementmagervej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Den mellemste Del, Jetsmark Matr.nr. 38cx og matr.nr. 38cv Matr.nr. 38cx udgør m². Matr.nr. 38cv udgør 417 m² 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde I, II og III, som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Lokalplanområdet er og forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde I Området udlægges til erhvervsområde med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign. samt konferencefaciliteter. 3.2 Anvendelse, delområde II Området udlægges til erhvervsområde med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, konferencefaciliteter, wellnescentre og lign., samt værksted med tilhørende kontor. 3.2 Anvendelse, delområde III Området udlægges til parkering og udendørs udstillingsareal. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Der må ikke ske yderligere udstykning inden for lokalplanområdet. Der kan foretages arealforandring og/eller sammenlægning af matr.nr. 38cv og 38cx. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for delområde I som helhed må ikke overstige 65. Bebyggelsesprocenten for delområde II som helhed 16 Maj 2009

102 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup må ikke overstige 65. Inden for delområde III må der ikke opføres bebyggelse. 5.2 Bygningshøjde Bebyggelse må maksimalt opføres i 3 etager og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må opføres med en større højde end 12,5 meter, målt fra et niveauplan, som er fastsat i henhold til bygningsreglementet. Byrådet kan tillade at dele af en bygning opføres med en større højde end 12,5 meter, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette. 5.3 Placering Der må kun opføres bebyggelse inden for det på Kortbilag 2 viste byggefelt. 5.4 Vejbyggelinie Der pålægges lokalplanområdet en byggelinie på 50 m. målt fra Omfartsvejens vestskel. Jvf. Kortbilag 2. Området mellem Omfartsvejen og byggelinien skal friholdes for bebyggelse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal gives et ensartet præg således at det opnåes et sammenhængende arkitektonisk udtryk inden for hele lokalplanområdet i forhold til den eksisterende bebyggelse f.s.v. angår farver og materialevalg. Den eksisterende bebyggelse er opført i profilerede stålplader i en grå farve. Se foto. Facade på eksisterende bebyggelse. 6.2 Skiltning Virksomhedsreklamering/skiltning, som anbringes på og i umiddelbar tilknytning til virksomheden, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen. Skiltning skal i øvrigt ske i overensstemmelse med vejloven og naturbeskyttelsesloven. 6.3 Eksisterende pylon ved indkørsel Den eksisterende skiltepylon, som er etableret i en højde på 1,72 og en bredde på 2,64 ved indkørslen fra Industrivej, kan opretholdes. Ved udskiftning af skiltepylonen må højden ikke overstige 2,00 m og bredde ikke overstige 1,50 m. Skiltepylonen skal etableres ved indkørslen fra Industrivej med en principiel placering, som vist på Kortbilag 2. Skiltepylonen må ikke placeres, så den kan være til hinder for oversigtsforholdene. 6.4 Eksisterende pylon i byggeliniearealet Den eksisterende skiltepylon, som er etableret i maks. 5 meters højde og maks. 3,60 meters bredde, i byggeliniearealet mellem bebyggelsen og Omfartsvejen og i en afstand af maks. 25 m fra bygningen, kan opretholdes (se foto). Maj

103 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 6.7 Skilte Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendigste og må ikke dominere facaderne og området. Skiltene må ikke få karakter af facadebeklædning og tilklæbning eller blænding af vinduer. 6.8 Skilte Flere virksomheder i samme bygning skal samordne skiltningen, således at der opnås en god helhedsvirkning. Eksisterende skiltepylon Yderligere skiltning mod Omfartsvejen er ikke tilladt. 6.5 Eksisterende flagstænger De eksisterende 3 flagstænger med reklameflag, som er placeret umiddelbart ved hovedindgangen, kan opretholdes. (se foto). 6.9 Skilte Selvlysende farver vil ikke være tilladt. Lysskilte og spots på skilte må ikke virke blændende og må kun anvendes i begrænset omfang. Skiltning i form af laserlys er ikke tilladt. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Oplag mv. Ubebyggede arealer, volde og lignende skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende, ligsom en passende orden ved evt. oplagring af materialer og lignende skal overholdes. Beplantning skal ske i henhold til en forinden godkendt beplantningsplan for området. Eksisterende flagstænger Yderligere stationære reklameflag og bannere er ikke tilladt. 6.6 Skilte Skilte skal afpasses bebyggelsens størrelse og arkitektur f.eks. i form af bogstaver påsat eller påmalet facaden som let typografi på bebyggelsen eller på skilteplader. 7.2 Beplantning Arealet jf. 5.4, målt 25 m fra Omfartsvejens vestskel, skal udelukkende henligge som græsareal, evt. med beplantning i grupper efter en af kommunalbestyrelsen godkendt beplantningsplan for området. 7.3 Indretning af byggelinieareal Arealet, jf det resterende 25 m brede areal, skal henligge som græsareal eller indrettes med befæstet kørevej. Arealet må anvendes til ikke-permanent udstilling i forbindelse med større messearrangementer. Se 6.2. f.s.v. angår skiltning. 18 Maj 2009

104 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup 8. Vejadgang og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal i princippet ske, som vist på Kortbilag 2, fra Industrivej samt fra Possementmagervej. 8.2 Parkering Parkering skal anlægges inden for delområde III De vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Varme Lokalplanområdet skalopretholde kollektiv varmeforsyning. 9.2 Vand Lokalplanområdet skal vandforsynes fra godkendt vandværk. 9.3 El Lokalplanområdet skal elforsynes. 9.4 Spildevand Spildevand skal afledes til offentlige kloaksystem via Industrivej, hvor nuværende afledning fra lokalplanområdet er tilsluttet. Eksisterende stik skal benyttes, hvorfor nuværende dimension og kote ikke kan ændres. Såfremt afledning ved ny- og/eller ombygning ikke umiddelbart kan lade sig gøre fra lokalplanområdet via gravitation, skal grundejeren internt på grunden etablere nødvendig pumpestation for at løfte spildevand op til afledningsniveau. Regnvand for ca. 1 ha. i den sydvestlige del af Delområde III, og i umiddelbar forlængelse af de nuværende P-pladser, skal påregnes udledt til eksisterende fællesledning i Possementmagervej, uden forsinkelse og maks. 65 L/sek. Inden udledning til fællesledning i Possementmagervej skal der etableres sandfangsbrønd. Regn- og overfladevand fra ca. 3,75 ha. stort opland, dels Delområde I og dels Delområde II (nord for evt. P-pladser) skal afledes mod nord til eksisterende regnvands-/forsinkelsesbassin, idet der skal ske forsinkelse af regnvand, så der maks. udledes 200 L/sek. I forbindelse med forsinkelse af regnvand inde på lokalplanområdet skal det sikres, at der indbygge sandfangsbrønd inden udledning til det eksisterende kommunale bassin nord for lokalplanområdet. Der skal forventet søges om fornyet og/eller udvidet udledningstilladelse, hvis der sker om- eller tilbygninger. 10. Miljø Miljøklasser Inden for delområde I må der etableres virksomheder i miljøklasse se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. Den eksisterende bebyggelse set fra syd Maj

105 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Inden for delområde II må der etableres virksomheder i miljøklasse se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj Inden for delområde I må det maksimale udendørs støjniveau ikke overstige 55/45/40(55) db(a). Inden for delområde II må det maksimale udendørs støjniveau ikke overstige 60 db(a). Se Bilag B - støj fra erhverv. Se Bilag C - støj fra trafik. mellem Pandrup og Kås Lokalplan nr. 152 for erhvervsområdet mellem Pandrup og Kaas aflyses for de områder, der omfattes af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 192 for udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås Lokalplan nr. 192 for udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås aflyses for de områder der omfattes af nærværende lokalplan. 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Der ophæves ingen servitutter 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet et det offentlige kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisning. 13. Lokalplan Lokalplan nr. 152 for erhvervsområdet 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er 20 Maj 2009

106 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. Maj

107 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Vedtagelse Forslaget til Lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 25. juni Forslaget er offentlig bekendtgjort den 7. juli Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 22 Maj 2009

108 Forslag Tinglysning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Maj

109 Tinglysning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 24 Maj 2009

110 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Maj

111 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l Maj 2009

112 Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Maj

113 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning Maj 2009

114 Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 Maj

115 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 30 Maj 2009

116 Støj fra erhverv: Bilag B Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Maj

117 Bilag B: Støj fra erhverv Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 32 Maj 2009

118 Støj fra trafik: Bilag C Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Maj

119 Bilag C: Støj fra trafik Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup 34 Maj 2009

120 Parkeringsnormer: Bilag F Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Maj

121

122 Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Teknisk- og Miljøforvaltningen Maj 2009

123

124 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 Lokalplan for et messecenter på Industrivej i Pandrup Signatur: Byggefelt Lokalplangrænse Delområdegrænse Areal til parkering og udendørs udstilling Græsareal med beplantning 50 m. vejbyggelinie 200 m. konsekvenszone Vejadgang Placering af skiltepyloner Placering af flagstænger 200 m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Teknisk- og Miljøforvaltningen Maj 2009 Lokalplangrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.

125 B 8A A B A A B A 40C B B B H G 3 20E 20F A D B 4 18A 20C A A 20B A 30B 30C 30D 28A 26A 26B 26C 26D 24A 24C 24D 24B 22A 22B 8 28B C 6 28C 22D 6 28D A C A A Oversigtskort Lokalplan A 46A 46B 40D A Messecenter, Industrivej, Pandrup Drift Drift Forslag G 22H 22E 22F Omfartsvejen Bredgade Mål 1:8000 Sigsgaardsvej 8A 8B Lokalplanskabelon InDesign

126 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort Forslag til Lokalplan Dato Init ktm 1:50.000

127 Oversigtskort Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Lokalplan Lokalplanskabelon InDesign Forslag til LOKALPLAN Boligområde, Tyttebærvej Aabybro Maj 2009

128 Forslag til Lokalplan er offentliggjort fra 7. juli 2009 til og med 1. september Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografi sk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Kathrine Mørk Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra vest. Lokalplanen er udarbejdet af Jammerbugt Kommune i samarbejde med Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S og Landskabskonsulenterne A/S

129 Indhold Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...22 Vedtagelse...24 Tinglysning...25 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...27 Støj fra erhverv, Bilag B...33 Støj fra trafi k, Bilag C...35 Parkeringsnormer, Bilag F...37 Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2

130 Vejledning Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag, lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafi k, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Maj 2009 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.

131 Redegørelse Lokalplan Forslag Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 4B 4A 14 12A 8B A 6B 2A 2B 5 12B 16 8A A A 27B 25A 25B 27C 27D 25C 25D A B 18A 18B 14B B A B 16A A 22B A 1B B 2A B 12A 36 22B 22A A 6B 8A 8B B 28B 26A 28A 16A 16B 18A 18B Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro. Lokalplanen giver konkret mulighed for, at der kan opføres 17 boliger af typen åben/ lav (parcelhuse) og 30 boliger af typen tæt/ lav (række-, kæde- eller dobbelthuse). Desuden kan der i et af lokalplanens delområder opføres enten 2 boligbebyggelser af typen åben/ lav eller 4 boligbebyggelser af typen tæt/ lav. Indenfor Lokalplanens område gives der ligeledes mulighed for, at der kan etableres et fælles friareal Maj

132 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro til områdets beboere. En del af dette fælles areal etableres som et støjdæmpende beplantningsbælte. I dette beplantningsbælte, der etableres langs Kattedamsvej, etableres der jordvolde, der yderligere dæmper støjen fra Kattedamsvej. Lokalplanområdet Området er beliggende i den østlige del af Aabybro, mellem Kattedamsvej og Tyttebærvej. Størstedelen af området er beliggende i landzone, og området overføres ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan til byzone. Lokalplanområdet omfatter matr. 37a, 37aa, 38fi, del af 38eb Åby By, Åby samt del af vejarealet 7000cg. Lokalplanområdets østlige del er omfattet af Lokalplan Boligformål, Revlingestien. Denne lokalplan afl yses i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan Lokalplaner i naboområdet fremgår af nedenstående kort. Lokalplan Lokalplan 1.37 Lokalplan fx 35fy 35fo 35fn 35fz 35fæ 35fb 35ge 35fr 35gc 35fø 35fa 35fd 35gb 35ga 35fk 35ff 35b 34cp 35cb 34b Den eksisterende bebyggelse med adressen Toftevej 46 er placeret på matr. 37a Åby By, Åby. Den eksisterende beboelsesejendom nedrives i forbindelse med realisering af lokalplanen. Oversigt over lokalplanlagt naboområde Lokalplanens indhold 7000o 7000z 36b Lokalplanområdets omgivelser Lokalplansområdet er beliggende mellem Kattedamsvej mod nord, Toftevej mod vest og Tyttebærvej mod syd, samt afgrænset mod øst af boligområder og landzone. Aaby Skov er beliggende nordøst for lokalplanområdet. Aaby Skov er et 65 hektar stort skovområde, der fungerer som rekreativt område for borgere og turister i Jammerbugt Kommune. I skovområdet er der bl.a. etableret en hundeskov, naturlegepladser, bål- og grillpladser samt stinet. Mod syd grænser lokalplanområdet op til et boligområde, der er omfattet af Lokalplan Boligområde v. Tyttebærvej og Blåbærvej. Delområder Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tre områder med boligbebyggelse. Lokalplanområdet disponeres med ét område til tæt/ lav boligbebyggelse (Delområde I), ét område til åben/ lav boligbebyggelse (Delområde II) samt ét område til enten tæt/ lav boligbebyggelse eller åben/ lav boligbebyggelse (Delområde IV). Derudover skal der indenfor lokalplanområdet etableres et fællesareal samt et støjdæmpende beplantningsbælte samt støjdæmpende jordvolde (Delområde III). Disponering af lokalplanområdet fremgår af ovenstående kort samt af Bilag 2. 6 Maj 2009 fi 38az 38ay 38ax 38ec 38av 38au 38aæ 38aø 38ba 38bb 37aa 38gm 37x 38gn 38fr 38go 38gp 38fg 38fb 38fa 38bk 38dh 38di 38dk 38dl 38dm 38ff 38dn 38 38eb 38fc 38bi 38eø 38ey 38do 38dp 38fe 38dq 38dr 38fd 38bh 38eæ 38ez 38bg 38cu 38dd 38de 38ds 38dt 38du 38dv 38dx 38dy Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Maj 2009

133 Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 40i 40p 40m 51n 40ø 33av 33ax 33ap 7000da 33aq 40o 33ay 33aæ 33ar 33au 7000cl 33as 33aø 33at 40æ 51m 35gv 35gu 35gt 35gs 35gr 35gq 35gx 35gy 35gz 7000cø 35gn 35go 35gp 35ha 35gø 35gæ 35gm 35gl 35gk 35hb 35hc 35hd 35gg 35gh 35gi 35ft 35fu 7000cm 35gf 35fl 35fm 35fq 35fp 35fs 35fv 35fx 35hl 44e 44f Disponering af lokalplanområdet 34u 5hf 36ed Signatur: Lokalplangrænse Mål 1: cf 100 m 38em 38a 38ei 38eh 38eg 38ek 38el 38ed 7000cg 38ø 38ab 38ac 38ad 38ae 38am 38al 38ak 38ai 38ah 37a 38fi 38an 38ao 38ap 3 38aq 38ar Udstykning og byggemuligheder Lokalplanen giver mulighed for at der kan udstykkes 30 grunde i Delområde I, 17 grunde i Delområde II samt 2 eller 4 grunde i Delområde IV alt afhængig af boligtypen, der opføres. Grundene i Delområde I skal have en minimumsstørrelse på 350 m². Grundene i Delområde II skal have en minimumsstørrelse på 700 m². Grundene i Delområde IV skal have en minimumsstørrelse på 400 m² ved tæt/ lav boligbebyggelse eller 800 m² ved åben/ lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten for tæt/ lav boligbebyggelse i Delområde I fastsættes til 40 for den eneklte ejendom. Bebyggelsen indenfor Delområde I skal ske ud fra en samlet plan, så delområdet kommer til at fremstå med et ensartet udtryk. Bebyggelsen af delområdet forudsætter, at den eksisterende bebyggelse er nedrevet. Bebyggelsesprocenten for Delområde II fastsættes til 30 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocenten for Delområde IV fastsættes til 40 ved tæt/ lav bebyggelse og 30 ved åben/ lav bebyggelse. Der kan i Delområde I og II bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter. I Delområde II kan der dog kun bygges i to etager, når grundstørrelsen er mere end 1200 m². På grunde med grundstørrelser under 1200 m² kan der opføres byggeri i én etage. Ved byggeri med saddeltag kan tagetagen udnyttes. I Delområde IV kan der bygges i 1½ etage med tagetage. Maksimalhøjen i delområdet er 8,5 meter og facadehøjden må maksimalt være 3,5 meter. Boligbebyggelse i Delområde II skal, hvis der bygges i to etager, placeres jf. Bygningsreglementet, dog ikke nærmere naboskel end 5,0 meter. At boligbebyggelse i to etager skal placeres mindst 5,0 meter fra naboskel begrundes med at indsigtsgener for naboerne herved mindskes. Bebyggelse i Delområde I, II og IV skal placeres Maj

134 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Parkeringsnormer: Bilag F Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 5,0 meter fra vejskel mod vejen A-B og C-D, jf. Bilag 2. Veje, stier og vejbetjening Lokalplanområdet vejbetjenes fra Toftevej via nyt vejudlæg og etablering af vej jf. 8.2 i lokalplanbestemmelserne. Derudover udlægges der mindre blinde boligveje, der vejbetjener den enkelte ejendom. Udlægning af disse veje fremgår af 8.2. Ved stamvejene/ fordelingsvejene udlægges der i vejenes nordlige side plads til en sti med en bredde på 2,0 meter. Udlæg af veje fremgår af Bilag 2. Kørebaner skal fremtræde i fast belægning i form af asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. Der er via stiforbindelser fra vendepladserne adgang til Delområde III - fællesareal og areal til beplantning. Stier indenfor lokalplanområdet skal anlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Skovbyggelinje En del af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje. Skovbyggelinjen har til formål at beskytte arealerne op til skoven (Aaby Skoven) mod bebyggelse, der forringer de landskabelige værdier. Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre nye boligbebyggelser. Dette kan først ske efter en forudgående dispensation fra Miljøcenter Århus, der kan ophæve beskyttelseslinjen for hele området, eller hvis Kommunalbetyrelsen dispenserer. Kommunalbestyrelsen kan i enkeltsager dispensere fra skovbyggelinjen. Museumsloven Der fi ndes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, fl intredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, udpeget som et område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan ) Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 27-B6, der er et område til boligformål samt af kommuneplanens rammeområde 27.R1, der er et rekreativ areal langs Kattedamsvej. På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 8 Maj 2009 Maj

135 Bilag C: Støj fra trafik Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Jf. retningslinje 12.7 i Helhedsplan 09 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af fjernbeskyttelseszone i forhold til Aaby Kirke samt Biersted Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på Helhedsplanens Kort 12. Biersted Kirke ligger højt placeret i landskabet, og der er stor afstand mellem kirken og det nye boligområde. Det nye boligområde ligger ikke i en af indsigtskilerne til Aaby Kirke, og der er eksisterende bymæssig bebyggelse mellem kirken og det nye boligområde. Det er vurderet, at det nye boligområde ikke vil påvirke kirkenes synlighed i landskabet. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der inderholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner (se Bilag F). For tæt/ lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads, nedsættes kravet til 1½ P-plads for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig. For åben-lav bebyggelse (parcelhuse) fastsætter P- normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. P-normen skal iagttages ved disponeringen af områderne der er omfattet af denne lokalplan. Lokalplan og 1.37 Del af området er omfattet af lokalplan for et boligområde ved Revlingestien i Aabybro. Denne lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. januar Lokalplanen afl øses helt af Lokalplan Del af området er omfattet af Lokalplan 1.37 for boligområdet Aabybro Øst. Lokalplan 1.37 er vedtaget den 28. juni 1995 af Kommunalbestyrelsen i den tidligere Aabybro Kommune. Lokalplan 1.37 afl øses af Lokalplan for de bestemmelser, der omhandler adgangsvejen/ fordelingsvejen Multebærvej og Tyttebærvej. Bolig- og befolkningsprognose Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose viser, at folketallet vil falde fra personer pr til personer pr Dette er et fald i folketallet på 243 eller 0,6 % over en 12 årig periode. Der ventes fald i gruppen af 0-16 årige og årige, mens der ventes en lille stigning i aldersgruppen årige samt en markant stigning i aldersgruppen årige. Det fremgår dog af befolkningsprognosen, at Aabybro er en af de byer, der forventes udbygget i den kommende planperiode, da Aabybro er et af de steder, hvor der forventes en positiv befolkningsudvikling i de kommende år. I befolkningsprognosen for Aabybro forventes der en stigning på 11,7 %. Der er en generel forventning om, at der i kommunens pendlerbyerne (byer i den østlige del af kommunen) sker stigninger i folketallet. Jævnfør kommunens boligbyggeprogram forventes det, at der i den kommende planperiode bygges 587 nye boliger i Aabybro. Dette svarer til, at der 36 Maj

136 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Støj fra trafik: Bilag C Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro bygges mellem boliger i Aabybro om året i de næste 12 år. Skole og institutioner Børn fra området kan benytte Åby Skole. Skolen har undervisning fra børnehave til 10. Klasse. Skolen har ca. 700 elever. Til skolen er der tilknyttet SFO. Endvidere er der fi re børnehaver i Aabybro. Kollektiv trafik Det nærmeste stoppested ligger i det nordvestlige hjørne af lokalplansområdet, hvorfra der er busrute til bla. Aalborg. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet er i Regionplan 2005 beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Kloakering Bebyggelserne skal tilsluttes det offentlige kloaksystem. Området separatkloakeres. Der etableres regnvandsbassin i lokalplanområdets nordøstlige hjørne for forsinkelse af regn- og overfl adevand. Det vil evt. blive nødvendigt at etablere en spildevandspumpestationen i lokalplanområdet. Pumpestationen skal i givet fald placeres i områdets nordøstligste hjørne og opbygges efter nærmere aftale med Forsyningen. Lokalplansområdet ligger udenfor Spildevandsplanens opland. Der skal i forbindelse med realisering af nærværende lokalplan laves et tillæg til Spildevandsplanen. Jordforurening Inden for lokalplanområdet er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og kommunens Plan- og Miljøafdeling kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere, om den eventuelle forurening afstedkommer, at der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven. Pr. 1. Januar 2008 gælder der regler omkring områdeklassifi cering, hvilket betyder, at området vil blive klassifi ceret som lettere forurenet. Dette vil fremgå af et regulativ herom. Der henvises til Jordforureningsloven 50a. Såfremt det lokalplanlagte område klassifi ceres som værende lettere forurenet, gælder det blandt andet, at fl ytning af jord fra lokalplansområdet skal anmeldes til kommunen, før det sker. Jævnfør Lov om forurenet jord 72 b er der specielle krav vedrørende øverste jordlag på arealer med bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. En efterfølgende fjernelse af det påkrævede jordlag eller den påkrævede belægning efter stk. 1 og 2 må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafi kstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafi kstøjen i aften- og natperioden, hvor trafi kken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafi k- støjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafi kstøj. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafi k på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafi kstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafi kstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafi kstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafi kstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. 10 Maj 2009 Maj

137 Bilag B: Støj fra erhverv Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger fi ndes på Trafi kstøj Lokalplanområdet er belastet med støj fra Kattedamsvej. Jævnfør Planlovens 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Støjen er undersøgt nærmere med et støjberegningsprogram. Kattedamsvej havde i biler pr. døgn. Dette tal er fremskrevet med 1,5% pr. år for de næste 10 år, hvilket giver en fremtidig årsdøgnstrafi k på ca biler. Hastigheden på Kattedamsvej er 80 km/t for den strækning, der ligger langs lokalplanområdet. Støjberegningen viser, at ved en hastighed på 80 km/t kræves en afstand af meter fra vejmidte for at hoverholde den fastsatte grænseværdi på L den = 58 db. For at overholde grænseværdier etableres der støjvolde langs Kattedamsvej. Voldene anlægges i en afstand af ca meter fra vejmidte og i en højde af ca. 2 meter. Indregnes støjvoldene i støjberegningerne forventes det, at boligerne kan placeres meter fra vejmidte. Grænseværdierne vil bag afskærmningen blive overholdt. Se Bilag C for støjgrænserne for trafi kstøj. Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på: at der er tale om boliger i tilknytning til allerede eksisterende boligområder, at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Skovbyggelinjen Omkring skoven øst for lokalplanområdet er der en 34 Maj 2009 Maj

138 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 300 meter skovbyggelinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Miljøcenter Århus giver tilladelse til at ophæve hele skovbyggelinjen, eller at Kommunalbestyrelsen i hver enkelt byggesag dispenserer fra skovbyggelinjen. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret fl g. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om nivelementspunkter. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afl øbsledninger mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om forsynings- / afl øbsledninger mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om færdselsret mv. Matr.nr. 38ec, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året fi nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 12 Maj 2009 Maj

139 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Matr.nr. 38ec, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan nr Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 32 Maj 2009 Maj

140 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfl adebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffi nering 7 14 Maj 2009 Maj

141 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfl adebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Toftevej Kattedamsvej Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfl adebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 30 Maj 2009 Maj

142 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området kan anvendes til boligformål, 1.2 at området indrettes med grønt støjdæmpende beplantningsbælte mod Kattedamsvej, 1.3 at området indrettes med grønne fællesarealer, og 1.4 at området vejbetjenes fra Toftevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 37a, 37aa, 38fi, del af 38eb, del af 7000cg samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i Delområde I, II, III og IV som vist på Bilag Zoneforhold Matrikelnummer 37a og 37aa er beliggende i landzone og skal ved denne lokalplans endelige vedtagelse overføres til byzone. Matrikelnumrene 38fi, del af 38 eb og del af 7000cg er beliggende i byzone og skal forblive i byzone ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde I Boliger (tæt/ lav) Tekniske anlæg *) 3.2 Anvendelse, delområde II Boliger (åben/ lav) Tekniske anlæg *) 3.3 Anvendelse, delområde III Rekreative formål i form af grønt fælles fri areal samt støjdæmpende beplantningsbælte (20 meter) og støjdæmpende jordvolde. Tekniske anlæg *) 3.4 Anvendelse, delområde IV Boliger (åben/ lav eller tæt/ lav) Tekniske anlæg *) *) Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. 3.5 Boligtæthed Indenfor Delområde I må der opføres eller indrettes 30 tæt/ lav boligbebyggelser. Indenfor Delområde II må der højest opføres eller indrettes 17 åben/ lav boligbebyggelser. Der kan i Delområde II højest opføres én boligbebyggelse pr. grund. Indenfor Delområde IV må der højest opføres eller indrettes 2 åben/ lav boligbebyggelser eller 4 tæt/ lav boligbebyggelser. 3.6 Småerhverv Der kan inden for de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afl edte parkeringbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygnings karakter af beboelsesbygning ikke Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l Maj 2009 Maj

143 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografi sk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Virksomheder, der kan etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Anvendelsen er specifi ceret i Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 4. Udstykning 4.1 Delområde I Området, eller dele heraf, kan udstykkes til tæt/ lav boligbebyggelse, når intet grundareal er mindre end 350 m². 4.2 Delområde II Området skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 700 m² i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på Bilag Delområde III Der kan ikke ske yderligere udstykning indenfor delområdet. 4.4 Delområde IV Området kan udstykkes med en grundstørrelse på mindst 400 m² ved tæt/ lav boligbebyggelse eller 800 m² ved åben/ lav boligbebyggelse. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Afstand til vejskel, Delområde II og IV Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 meter fra vejskel mod vej A-B og C-D, jf. Bilag Bebyggelsens placering, Delområde I Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement. 5.3 Bebyggelsens placering, Delområde II Ny boligbebyggelse i to etager skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglemnetet, dog ikke nærmere naboskel end 5,0 meter. Ny boligbebyggelse i én etage skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. 5.4 Bebyggelsens placering, Delområde IV Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement. 5.5 Bebyggelsesprocent, Delområde I Bebyggelsesprocent for tæt/ lav boligbebyggelse er maksimalt 40 for den enkelte ejendom. 5.6 Bebyggelsesprocent, Delområde II Bebyggelsesprocent for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.7 Bebyggelsesprocent, Delområde IV Bebyggelsesprocent for tæt/ lav boligbebyggelse er maksimalt 40 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocent for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.8 Etager, Delområde I og II I Delområde I må byggeri maksimalt opføres i to etager. I Delområde II skal mindste grundstørrelse være større end 1200 m², hvis der skal opføres byggeri 28 Maj 2009 Maj

144 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro i to etager. I Delområde II, på grundene med grundstørrelser under 1200 m², kan der opføres byggeri i én etage. Ved byggeri med saddeltag kan tagetagen udnyttes. 5.9 Etager, Delområde IV Bygninger må maksimalt opføres i 1½ etager samt en tagetage Kælder, Delområde I og II Kældre må maksimalt have en højde på 1,25 meter over terræn Bygningshøjde, Delområde I, II og IV Højde maksimalt 8,5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet Facadehøjde, Delområde I og II Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone Facadehøjde, Delområde IV Facadehøjden må ikke overstige 3,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone Bebyggelsens placering og omfang, Delområde III Bortset fra tekniske anlæg og anlæg i forbindelse med en fremtidige stier, må området ikke bebygges. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som blank mur i tegl, pudset, vandskuret, træ, og/eller beton. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/carport/ udhus i træ, må der ikke udvendigt anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, fx zink eller glas. 6.3 Tagform, delområde IV Tage skal udføres som saddeltage med en hældning på over 15 o. 6.4 Tagmaterialer, Delområde I og II Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller refl ekterende tagmaterialer såsom glasserede og ædelengoberede tagsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. 6.5 Solceller Der kan anbringes solfangere og solceller i tagfl a- derne indenfor alle delområder. 6.6 Skilte, Delområde I, II og IV Skiltning og reklamering må ikke fi nde sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En eventuel tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindredispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. 6.7 Skilte, Delområde III Der kan ikke opsættes skilte. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Beplantningsbælte, støjdæmpning Jævnfør Bilag 2 udlægges der langs Kattedamsvej Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover fi ndes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt ris ikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassifi cering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forurenings begræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassifi cere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 18 Maj 2009 Maj

145 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro (Delområde III) areal til et 20,0 meter bredt støjdæmpende beplantningsbælte. Beplantningsbæltet må kun anvendes til grønt areal og til etablering af anlæg til dæmpning af trafikstøj fra Kattedamsvej (jordvolde). Beplantningen skal udføres som blandet skovbeplantning med ammetræer og blivende træer i systemplantning med underbeplantning af lavere skovbeplantning og buske. Beplantningen af beplantningsbæltet skal ske med egnskarakteristiske træer og buske. Egnskarakteristiske træer er fx: Stilkeg/vintereg Quercus robur/quercus pe trea Ask Fraxinus excelsior Skovfyr Pinus silvestris Løn Acer platanoides Småbladet lind Tilia cordata Bøg Fagus silvatica Pil Salix alba m.fl. Seljerøn Sorbus intermedia Fuglekirsebær Prunus avium Hæg Prunus padus Slåen Prunus spinosa Tjørn, engrifl et Crataegus laevigata Hunderose m.fl. Rosa canina m.fl. Vild æble Malus sylvestris Hassel Corylus avellana Indenfor det 20 meter brede plantebælte skal der etableres tilplantede jordvolde (støjdæmpende) jf. Bilag 2. Jordvoldene skal etableres som mindre volde i et slynget forløb som i princippet på Bilag 2, og ikke som en lang jordvold. 7.2 Beplantning Den eksisterende beplantning langs nordsiden af Multebærvej og Tyttebærvej skal tilpasses således, at det fremstår med spredte høje træer, med en underbeplantning af maksimalt 3 meter høje buske. 7.3 Hegn Hegn i skel skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,40 meter fra skellinjen mod veje og stier og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinjen. Der må opstilles faste hegn omkring terrasser mv. i en højde på maksimalt 1,8 meter. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.4 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse i Delområde I, II og IV må terrænreguleringer ikke fi nde sted nærmere skel end 1,00 meter. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/-0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt. Der kan dog i Delområde III foretages terrænreguleringer i forbindelse med anlæggelse af stier og støjdæmpende foranstaltninger. 7.5 Fælles friareal Der udlægges fælles friarealer for lokalplanområdet som angivet på Bilag Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.7 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en total- 26 Maj 2009 Maj

146 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Tinglysning Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro vægt på mere end kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. tevej, som vist i princippet på Bilag Vejbredde Stamvejen/ fordelingsvejen (vejstykket A-D, jf. Bilag 2) udlægges med en kørebanebredde på 6,5 meter. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/ carport hertil. De mindre blinde boligveje udlægges i en bredde af mindst 8,0 meter og anlægges med en kørebanebredde på mindst 5,0 meter, samt en 1,5 meter rabat i hver vejside. 7.8 Oplag, Delområde III Indenfor Delområde III må der ikke parkeres eller henstilles køretøjer mv. eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.9 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer Belysning Der skal etableres gadebelysning efter Jammerbugt Kommunes anvisning Befæstelse af veje mv. Veje skal være befæstet med følgende materialer: Sort asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. P-båse, veje, stier og fortove skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Udlæg af veje fremgår af Bilag Stier Stier indenfor lokalplanens område udlægges som vist i princippet på Bilag 2. Stier indenfor lokalplanområdet skal anlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Ved stamvejene/ fordelingsvejene udlægges der i vejenes nordlige side plads til en sti (a-b) med en bredde på 2,0 meter. Der udlægges areal til en hovedstiforbindelse mellem Kattedamsvej i nord og Revlingestien mod syd som vist i princippet på Bilag 2 (sti c-d). Desuden kan der indenfor Delområde III etableres mindre stier efter Grundejerforeningens ønske. Stiens endelig placering og udformning vil afhænge af den endelige udstykningsplan og den endelige planlægning af krydsningen mellem hovedstien og Kattedamsvej. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Tof- 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 20 Maj 2009 Maj

147 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 9. Tekniske anlæg virksomheden. Vedtagelse Forslag til Lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 25. juni Forslaget er offentlig bekendtgjort den 7. juli Mogens Gade Borgmester På Kommunalbestyrelsens vegne Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner over 1,00 m i diameter, må ikke etableres inden for lokalplanområdet. 9.4 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For énfamiliehuse, der opfylder klassifi kationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.5 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området. Inden for lokalplanområdet må kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 (se Bilag A). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af 10.2 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafi kstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier (se Bilag B). 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerne kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 24 Maj 2009 Maj

148 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning , for det område, der er omfattet af Lokalplan Servitutter Der ophæves ingen servitutter. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisninger Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i Trafikstøj Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det ved beregning eller måling er eftervist, at de gældende grænseværdier for trafi kstøj kan overholdes, jf Støjvolde Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de støjdæmpende jordvolde samt beplantning er etableret i Delområde III, jf Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af Kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan Boligområde, Revlingestien, Aabybro Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan Boligområde, Revlingestien, Aabybro, i sin helhed Lokalplan 1.37 Boligområdet, Aabybro Øst Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves Lokalplan 1.37, Boligområdet, Aabybro Øst, Aabybro, tinglyst Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og Kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 22 Maj 2009 Maj

149 Lokalplan Finn Jantzen Aaby Søndre Gade 21 Aabybro Jammerbugt Kommune Teknisk Forvaltning Toftevej Aabybro 18. maj 2009 Ændringsforslag til Lokalplan Ad pkt. 8.3 Stier I forbindelse med etableringen af Aaby Skoven er det vigtigt at byens borgere på en tryg og sikker måde kan komme ud til skoven. Det er især vigtigt, at børn og unge får optimal adgang til og glæde af skoven. Der bør derfor planlægges trafiksikre stier fra alle byens børnehaver, skoler og fritidshjem med kortest mulig vej til skoven. Trafiksikre stier til skoven På vedlagte kort er indtegnet mit forslag til mulige forbindelser fra skoler og børnehaver til skoven. Den primære forbindelse bør være Banestien med en tværforbindelse via Revlingestien. Herfra bør etableres den planlagte sti på tværs af Kattedamsvej og videre langs vestskellet af lokalplanområdet, over til Thomasmindevej. Der bør være fortov på det yderste stykke af Thomasmindevej, ud til skoven. Desuden bør der planlægges en sti midt igennem lokalplanområdet, hen til "Hovedindgangen" til skoven, der hvor skovens P-plads ligger. Hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej bør der laves en tunnel. Såfremt pengene ikke rækker til en tunnel, kunne byskiltet rykkes ud til Knøsgårdsvej/Øster Hovensvej, hvor byen reelt starter. Bilernes hastighed vil da blive sænket til 50 km/t, og der kunne laves fodgængerovergang, hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej. Jeg håber, at ovenstående forslag vil blive inddraget, når kommunalbestyrelsen beslutter den endelige udformning af lokalplan , samt vil blive medtaget i den overordnede planlægning for Aabybro. Med venlig hilsen Finn Jantzen Bilag: Kort over Aabybro og over lokalplanområdet med indtegnede stiforbindelser

150

151

152 Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. Trbjo Den 18.maj 2009 Forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 for et Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro. Den 26. marts 2009 har kommunen fremlagt forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 for et Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro. Indsigelsesfristen er den 26. maj Planforslagene muliggør udstykning og opførelse af 41 bebyggelser af typen åben-lav samt 30 bebyggelser af typen tæt-lav. En del af lokalplanområdet er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Området er placeret i indvindingsoplandet til Aabybro Vandværk, og kortlagt som et område med stor sårbarhed. Miljøcentrets afgørelse: Der gøres ikke indsigelse mod planforslagene under forudsætning af, at det som aftalt telefonisk den 19. maj 2009, kommer til at fremgå af de endelige planer at: Der indenfor det kortlagte OSD område tinglyses et forbud imod pesticidanvendelse. Arealanvendelsen planlægges så risikoen for grundvandsforurening er mindst mulig. Områdets kommende beboere informeres om risici ved brug af sprøjtemidler og gødning. Tekniske anlæg herunder veje, parkeringsarealer og kloakeringsanlæg, olietanke m.v. bør placeres og udformes, så grundvandsressourcen ikke udsættes for forureningsrisiko. Der gøres opmærksom på, at miljøcentrets plantilsyn ikke omfatter legalitetskontrol. Med venlig hilsen Troels Bruun Jørgensen Arkitekt MAA Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN

153 2

154 Kathrine Brix Mørk Fra: Kell Agerbo Sendt: 25. maj :57 Til: Kathrine Brix Mørk Emne: VS: Lokalplan Vedhæftede filer: Ændringer til Lokalplanforslag doc; Stenløse syd.3.1.ppt; Erik Ingerslev.vcf Venlig hilsen Kell Agerbo Teamleder Plan Jammerbugt Kommune Plan Hovednummer: Direkte: Fax: Lundbakvej 5 Pandrup Postadresse Toftevej Aabybro Fra: Tove Nielsen På vegne af Teknik Miljø Sendt: 25. maj :43 Til: Kell Agerbo Cc: Gitte Clausen; Knud Nørgaard Emne: VS: Lokalplan Venlig hilsen Tove Nielsen Jammerbugt Kommune Forvaltningsservice Hovednummer: Direkte: Fax: Lundbakvej 5 Pandrup Postadresse Toftevej 43 1

155 9440 Aabybro Fra: Hanne Henriksen På vegne af Raadhus Jammerbugt Sendt: 25. maj :19 Til: Teknik Miljø Emne: VS: Lokalplan Fra: Erik Ingerslev Sendt: 24. maj :29 Til: Raadhus Jammerbugt Emne: VS: Lokalplan Til Teknik- og miljøudvalg. På vegne af SF-Jammerbugt fremsender jeg hermed forslag til ændring af den udsendte lokalplan I den forbindelse vil jeg henvise til de tiltag der er gennemført i tidligere Stenløse Kommune, nu Egedal Kommune. Fra det tidligere Stenløse Kommune er der en Agenda 21 Strategi, der danner grundlag for omtalte lokalplan i Stenløse. Dette kan være et godt grundlag for at lave en bæredygtig lokalplan for det område i Biersted der er i høring nu. Og kan være med til at danne grundlag for fremtidige lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Den omtalte lokalplan kan findes i medfølgende link: 20fra%20stenløse/stenløse%20syd/ /CurrentVersion/lkp 3_1_5_END_samlet.pdf Venlig hilsen Erik Ingerslev Bellisvej Aabybro / Erik's Facebook Erik's blog 2

156 Forslag til ændringer af Lokalplanforslag Redegørelse Side 5 under afsnit Lokalplanens baggrund og formål indskrives at der er tale om en bæredygtig lokalplan. Side 6 under afsnit Lokalplanens indhold indsættes et afsnit om bæredygtighed i delområde I og II. Side 10 under afsnit Miljøforhold Opvarmning indskrives mulighed for at bruge alternative opvarmningsmuligheder som i dag kan opvarme et lavenergihus. Side 10 under afsnit Miljøforhold Grundvand her skal der indskrives afsnit om begrænsninger der sikre grundvandet mod forurening samt at der ikke anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Side 10 under afsnit Miljøforhold Kloakering indskrives at regnvand fra tagflader skal indgå i vand til toiletskyl og vask. Planbestemmelser Side 16 under afsnit 1. Formål indsættes afsnit om at bygningerne opføres i bæredygtige materialer, samt en definition af begrebet bæredygtige materialer i forbindelse med denne lokalplan. Side 17 under afsnit 6. Bebyggelsens udseende skal der beskrives at der udelukkende må bruges materialer der tager Hensyn til bæredygtighed i alle henseender. Det skal også gælde for materialer der bruges til kloakker m.m. Side 20 under afsnit 9. Tekniske anlæg 9.4 Varme noterer vi at her er der taget højde for opførelse af lavenergihuse.

157 Hvem bygger i Stenløse Syd etape 1 og 2?

158

159 Nr. Dato Navn Indsigelse/ bemærkning/ kommentar Finn Jantzen, Aaby Søndre Gade 21, 9440 Aabybro Det er vigtigt at byens borgere på en tryg og sikker måde kan komme til skoven. Der foreslås stier fra alle byens børnehaver, skoler og fritidshjem til skoven. Der er endvidere forslag om fortov på det yderste stykke af Thomasmindevej. Der bør planlægges for en sti midt igennem lokalplanområdet og hen til skoven. Der bør laves en tunnel, hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej. Er dette ikke muligt, kan byskiltet flyttes til Knøsgårdsvej/ Østre Hovensvej. Der vil så kunne blive lavet fodgængerfelt,hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej Miljøcenter Århus Indsigelse såfremt der ikke fortages en række ændringer for at sikre grundvandet i den del af området der er kortlagt OSD område SF Jammerbugt Foreslår at der i lokalplanen arbejdes med bæredygtighed. Der er i det medsendte ændringsforslag oplistet flere tiltag, der kan tilføjes lokalplanen (bilag med ændringsforslag er vedhæftet dagsordenspunktet). Bemærkning til indsigelse Bemærkningen/ kommentarerne til lokalplanforslaget giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen, da størstedelen af ændringsforslagene ligger udenfor lokalplanens område. Forslaget om en sti igennem lokalplanområdet og videre ud til skoven er delvist medtaget i lokalplanforslaget. Af Bilag 2 og 8.3 fremgår det, at fra hver boligvej vil der være stier ud til de grønne områder og til naboområderne. Fra stierne kan man færdes videre ad lokalplanområdets mindre veje og videre ud til skoven. Forslag om nye stier medtages som en bemærkning til Helhedsplan 09 samt som et input til trafiksikkerhedsplanlægningen. Bemærkningen/ kommentarerne til lokalplanforslaget pålægger Jammerbugt Kommune at indarbejde de bemærkninger vedr. grundvandsbeskyttelse som Miljøcenter Århus har beskrevet, såfremt lokalplanen skal endelig godkendes. Forslaget er relevant, men kræver overordnede ensartede retningslinier. Arbejdet hermed forventes igangsat i forbindelse med Internt Agenda 21 i 2. halvår af

160 2

161 Dato Sagsbehandler Henrik Hartmann Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune Kapitel I Kommunalbestyrelsen Kapitel II Borgmesteren Kapitel III Nedsættelse af udvalg og regler for disses virksomhed m.v. Kapitel IV Økonomiudvalget Kapitel V De stående udvalg Kapitel VI Vederlag Kapitel VII Ændringer i vedtægten Udarbejdet på grundlag af drøftelser med gruppeformændene afsluttet den 19. maj Der er markeret med gult under Teknik- og Miljøudvalgets område, at der mangler konsekvensrettelser, når det er endelig afgjort hvorledes selskabsdannelsen på forsyningsområdet bliver.

162 2

163 Kommunalbestyrelsen Kapitel I 1 Jammerbugt Kommunalbestyrelse består af 27 medlemmer. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester, en 1. og en 2. viceborgmester, jf. Lov om kommunernes styrelse (efterfølgende kaldet styrelsesloven) 6. 2 De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af Kommunalbestyrelsens møder fastsættes i Kommunalbestyrelsens forretningsorden, jf. styrelseslovens Borgmesteren Kapitel II 3 De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder fastsættes i forretningsordenen, jf. styrelseslovens 2. 4 Borgmesteren varetager - som øverste daglige leder af kommunens samlede administration - de funktioner, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV Stk. 2 Borgmesteren sikrer, at de nødvendige erklæringer indhentes fra relevante udvalg, før Kommunalbestyrelsen træffer beslutning. Stk. 3 Borgmesteren påser, at alle sager ekspederes uden unødig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt disse og om sagernes ekspedition. 5 Borgmesteren sikrer, at ingen udgift afholdes eller indtægt modtages uden fornøden bevilling, og at bogføring sker efter fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssige hjemmel, forelægges den for Kommunalbestyrelsen. 3

164 Udvalg Kapitel III 6 Følgende faste udvalg nedsættes: Økonomiudvalg Børne- og Familieudvalg Social- og Sundhedsudvalg Beskæftigelsesudvalg Teknik- og Miljøudvalg Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg 7 For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol over udvalgets beslutninger. Beslutningsprotokollen underskrives ved mødets afslutning af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført protokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 8 Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der forud herfor forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af økonomiudvalget og borgmesteren jf. styrelseslovens 18 og 31a. 9 De stående udvalg sikrer, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene indstiller til Kommunalbestyrelsen gennem økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige. Økonomiudvalg Kapitel IV 10 Økonomiudvalget består af 9 medlemmer. Borgmesteren er formand for udvalget. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de områder, der er tillagt det i Styrelseslovens 18 og 21 samt kapitel V. Stk. 3 4

165 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens generelle udvikling, herunder erhvervs- og turismeområdet og forhold vedrørende kommunal service på dette område. Stk. 4 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold indenfor ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 5 Udvalget har ansvaret for den overordnede planlægning herunder kommuneplanlægningen og en samordnet og helhedsorienteret løsning af kommunens planlægningsopgaver koordineret med kommunens økonomiske planlægning. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget sikrer udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, før Kommunalbestyrelsens beslutning. Stk. 6 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af køb og salg og pantsætning af fast ejendom udvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område. Stk. 7 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om servicestrategi kasse- og regnskabsregulativ udbudspolitik informationspolitik Stk. 8 Udvalget varetager opgaver vedrørende lejelovgivning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene samt opgaver vedrørende støttet byggeri. Stk. 9 Udvalget varetager opgaver placeret i borgerservicecentrene. Stk. 10 Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af indsatser og foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. 5

166 11 Økonomiudvalget fastsætter: regler om indretning af den kommunale administration med henblik på udøvelse af budget- og bevillingskontrol forsikringspolitik indkøbspolitik 12 Økonomiudvalget fører tilsyn med: at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde at forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Kommunalbestyrelsens samtykke at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner De stående udvalg Kapitel V 13 Børne- og Familieudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på følgende områder: dagtilbudsområdet særlig indsats for børn og unge herunder o kompetencen til afgørelse i personsager o døgninstitutioner for børn og unge med sociale og emotionelle vanskeligheder o specialtilbud for børn og unge undervisning af børn og unge herunder o folkeskolen o specialundervisning, o ungdomsskolen o udvidet ungdomsvejledning fritidstilbud for børn og unge naturskole, natur- og kulturformidling forebyggende sundhedsydelser til børn og unge tandpleje 6

167 samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer under udvalgets område. 7

168 Stk. 3 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om: planer og politikker indenfor udvalgets område i samarbejde med økonomiudvalget anlægsplaner indenfor udvalgets område anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi 14 Social- og Sundhedsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige opgaver på følgende områder herunder: indsats for voksne og handicappede herunder o førtidspensioner o hjemmepleje o sygepleje o plejehjem o ældre- og handicapboliger o omsorgsarbejde og hjælpemidler o kompetence til afgørelse af personsager o psykiatriområdet o udstødte, hjemløse, husvilde o misbrugsområdet o særlige botilbud (i relation til specialundervisning for voksne) sundhedsindsats herunder o genoptræning efter udskrivning o forebyggelse o medfinansiering af regionens sundhedsudgifter o samarbejde med Regionen m.v. drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer under udvalgets område Stk. 3 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om: planer og politikker indenfor udvalgets område i samarbejde med økonomiudvalget anlægsplaner indenfor udvalgets område anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi 8

169 15 Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det beskæftigelsesmæssige område herunder: Forsørgelsesydelser til enkeltpersoner, kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelser, dagpenge m.v. Afklaring af enkeltpersoners tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcenter, herunder: o Vejledning og jobformidling for både forsikrede og uforsikrede ledige o Aftaler om opgavevaretagelse fra både kommunale og eksterne udfører på beskæftigelsesområdet o Medvirken i og initiativer omkring arbejdsstyrkens kompetenceudvikling og uddannelse, herunder fokus på mobilisering af ungdomsårgangene og efteruddannelse o Opfyldelse af centralt udmeldte måltal på beskæftigelsesområdet; herunder udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen Anvendelse af relevante værktøjer i forbindelse med udnyttelse af potentialet i arbejdskraftreserven samt vedligeholdelse og udvikling af kvalifikationer; herunder: o Revalideringsinstitutioner o Beskæftigelsesprojekter o Jobtræning, arbejdsprøvning o Fleks- og skånejob o Specialundervisning for voksne o Sundheds- og forebyggelsesinitiativer i relation til beskæftigelsesområdet, herunder tiltag og projekter med fokus på genoptræning, behandlingstilbud, forebyggelse og nedbringelse af sygefraværet i arbejdsstyrken o Udvikling af projekter og tiltag, der sikrer arbejdskraftudbuddet og fastholdelse o Udvidet Ungdomsvejledning (UUV), varetagelse af arbejdsmarkeds- og/ eller forsørgelsesrelaterede funktioner fra borgerens 16. år o Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Flygtningeintegration, herunder: o Modtagelse af Kommunens flygtninge jf. centralt udmeldte kvoter o Administration af danskundervisningstilbud o Samfundslære o Netværk i forhold til lokalsamfund og frivillige drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer under udvalgets område. Stk. 3 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om: planer og politikker indenfor udvalgets område i samarbejde med 9

170 økonomiudvalget, herunder en langsigtet strategi for beskæftigelse samt den årlige beskæftigelsesplan anlægsplaner indenfor udvalgets område anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi. Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for samarbejdet med LBR (Det lokale Beskæftigelsesråd). Formanden for Beskæftigelsesudvalget er også formand for LBR. Udvalget skal medvirke til at tænke kommunens beskæftigelsespolitik sammen med andre politikker, eksempelvis erhvervspolitik, sundhedspolitik, integrationspolitik, helhedsplanen, personalepolitik m.v. Dette skal ske i samarbejde med de relevante udvalg og økonomiudvalget. Tilsvarende skal udvalget sikre en koordinering og et samarbejde i forhold til kommunens arbejdskraftbehov som arbejdsgiver. 16 Teknik- og Miljøudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunes opgaver på det tekniske og miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet herunder: administration af planområdet miljøbeskyttels kloakforsyning????? renovation vandforsyning????? vandløb naturbeskyttelse veje kollektiv trafik hyrevognstilladelser råstofindvinding offentlig belysning kommunale havne drift og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område herunder: Kommunal forsyningsvirksomhed?????, rekreative områder herunder parker, kommunale bygninger og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller Kommunalbestyrelsens beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område. Stk. 3 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om planer og politikker indenfor udvalgets område i samarbejde med økonomiudvalget lokalplaner og øvrige planer for de i stk. 2 omtalte og eventuelle andre tekniske og miljømæssige områder i samarbejde med økonomiudvalget 10

171 takster for forsyningsvirksomheder anlægsplaner indenfor udvalgets område anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi. 17 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget består 7 af medlemmer. Stk. 2 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på følgende områder: biblioteksvæsen folkeoplysende virksomhed teater- og biografforhold øvrige kulturelle opgaver musikskole og andre musikaktiviteter landdistrikternes udvikling støtte til udviklingsprojekter i landdistrikterne og lokalsamfundene samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område udlån og udleje af lokaler i ejendomme til foreninger m.v. indenfor udvalgets område drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter, anlæg og arealer under udvalgets område. Stk. 3 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om: planer og politikker indenfor udvalgets område i samarbejde med økonomiudvalget regler for udlån og udleje af lokaler i ejendomme under udvalgets område regler for tilskud til foreninger m.v. anlægsplaner indenfor udvalgets område anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi Stk. 4 Udvalget skal medvirke til at tænke kommunens landdistriktspolitik og udvikling sammen med den øvrige kommunale service- og opgavevaretagelse, herunder udviklingsprojekter indenfor erhverv og turisme, som kan understøtte udviklingen i landdistrikterne og bosætningen generelt. Endvidere skal udvalget arbejde med tiltag, der understøtter nærdemokratiet, og borger- og brugerinddragelse. Dette skal ske i samarbejde med de relevante udvalg og økonomiudvalget. 11

172 Vederlag m.v. Kapitel VI viceborgmester modtager et vederlag, som udgør 10 % af borgmesterens vederlag. Stk. 2 Formanden for Børne- og Familieudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag. Stk. 3 Formanden for Social- og Sundhedsudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag. Stk. 4 Formanden for Beskæftigelsesudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag Stk. 5 Formanden for Teknik- og Miljøudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag. Stk. 6 Formanden for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag. Stk. 7 Udvalgsvederlag udgør 3 % af borgmesterens vederlag. Der udbetales et vederlag for hver udvalgspost i hhv. økonomiudvalg og de stående udvalg. Der udbetales ikke udvalgsvederlag til formanden Stk. 8 Vederlag efter stk. 1-7ophører ved udgangen af den måned, hvor pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt, er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder. 19 Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uge, modtager vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden Stk. 2 Funktionsvederlag kan højest udbetales i en uafbrudt periode på 9 måneder. 12

173 Ikrafttrædelse og ændringer Kapitel VII 20 Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2 Forslag til ændringer i vedtægten skal behandles 2 gange i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. og den 13

174 Høringssvar til SSP-læseplan Hermed fremsendes Trekronerskolens høringssvar Skolebestyrelsen og lærerkollegiet ved Trekronerskolen finder indholdet i SSP-læseplanen meget spændende og gennemtænkt som inspirationsmateriale til lærerne. Vi er dog ikke enige i den grundlæggende tanke om ensretning af skolerne i kommunen. Vi vil klart anbefale, at det er det enkelte team omkring den enkelte klasse, der bestemmer, hvilke emner der er vigtige for netop den klasse på et givet tidspunkt. Venlig hilsen p.b.v. Sofia Kappel formand for skolebestyrelsen ved Trekronerskolen Gitte Bislev Viceinspektør Jammerbugt Kommune Trekronerskolen Hovednummer: Direkte: Fax: Hej Enkel og god handlingsplan, der er let at bruge i hverdagen. Vi er bekymret for de ekstra ressourcer, som planen kræver. Venlig hilsen Carl Bech Jammerbugt Kommune

175 Thorup-Klim Skole Til Jammerbugt Kommune Høringssvar om SSP-læseplan fra skolebestyrelsen ved Ingstrup, Saltum og V. Hjermitslev Skoler. Vi kan tilslutte os forlægget og har ikke yderligere kommentarer. Med venlig hilsen Sven Aksel Svenningsen Skolebestyrelsesformand Ingstrup, Saltum og Vester Hjermitslev Skoler Nolsvej 1, 9493 Saltum Tlf maj 2009 Høringssvar vedr. SSP-læseplanen. Skolebestyrelsen ved Biersted Skole har ingen bemærkninger til SSP-læseplanen. Vi synes, at udvalget har lavet et flot stykke arbejde! Med venlig hilsen Gitte Robenhagen Skolebestyrelsesformand Birgitte Johansen Skoleleder.

176 Hjortdal, d. 6. maj, 2009 Høringssvar fra Hjortdal skole vedr. SSP-læseplam. Hjortdal skole s bestyrelse finder, at SSP-læseplanen er god og overskuelig. Der er gode forslag og idéer med beskrivelser samt links til yderligere inspiration og materialer. På vegne af skolebestyrelsen ved Hjortdal Skole Bettina Brøndum Andersen Formand Høringssvar vedr. SSP-læseplan Maj 2009 Skolebestyrelsen på Aabybro Skole har været samlet til møde den 13/5-09, hvor et høringssvar vedr. en kommunal SSP-læseplan er blevet drøftet. Der er helt sikkert lagt et stort arbejde i at udarbejde læseplanen, som fremstår ambitiøs og detailleret. På Aabybro Skole vil vi vælge at inddrage læseplanen som et vejledende materiale, der kan virke som inspiration for lærernes arbejde. Som en yderligere kommentar bemærker vi, at der i læseplanen nævnes muligheden for at trække på forskellige ressourcepersoner, som f.eks. sundhedsplejerske, psykolog og SSPmedarbejder. Er der økonomiske ressourcer i kommunen til at disse personer også kan varetage opgaver i relation til undervisning og forældresamarbejde, som det er hensigten i SSP-læseplanen? Med venlig hilsen

177 Skolebestyrelsen på Aabybro Skole Fjerritslev Skoles høringssvar vedr. den udsendte SSP-læseplan. Skolebestyrelsen har på sit møde 14/ behandlet læseplanen. Skolebestyrelsen finder planen yderst anvendelig. Planen vil fremover indgå i arbejdet på Fjerritslev Skole. Skolebestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger. Venlig hilsen Finne Ebdrup Skolebestyrelsesformand

178 SSP Læseplan Kriminalpræventiv undervisning på skolerne i Jammerbugt kommune

179 Forord Kriminalpræventiv undervisning Kriminalpræventiv undervisning er en del af den forebyggende undervisningsindsats i folkeskolen, som reguleres af Folkeskolelovens 7. Tre emneområder falder ind under denne hat: Færdselslære Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses og erhvervs og arbejdsmarkedsorientering I loven nævnes kriminalpræventiv undervisning ikke specifikt, men det er åbenlyst at det kriminalpræventive arbejde i bredeste forstand også er en af folkeskolens forebyggende opgaver. En konkret handlingsplan for Jammerbugt kommune Publikationen her tager sigte på at omsætte denne opgave til en konkret handlingsplan for undervisningen i Jammerbugt Kommunes folkeskoler. Den er tænkt som en nem og ligetil håndsrækning til de undervisere, der står med ansvaret for den kriminalpræventive undervisning. Det er også et sigte med publikationen at tilvejebringe et fyldestgørende og ensartet undervisningsgrundlag for hele kommunen. Endelig ønsker vi med denne publikation at give en samlet introduktion til samarbejdet mellem skolen, de sociale myndigheder og politiet (SSP samarbejdet), så man som underviser får overblik over hvor man kan henvende sig med hvilke typer af problemstillinger. En stor tak skal sluttelig lyde til teamet bag Gladsaxe SSP læseplan, hvis idé og struktur vi har ladet os inspirere af. Med ønsket om det bedste udbytte af publikationen Mogens Gade Borgmester Kim Bennike Børne og Kulturudvalgsformand 2

180 Indhold Kriminalpræventivt arbejde i folkeskolen... 5 Undervisningens generelle tilrettelæggelse... 6 Børnehaveklassen klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Ungdomskonsulenten Ungdomsskolen Politiets rolle Relevante institutioner for udsatte unge Sund by

181 4

182 Kriminalpræventivt arbejde i folkeskolen At vælge det gode liv Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en beskrivelse af formålet med det forebyggende arbejde, som denne publikation tager udgangspunkt i. Kernen i denne formålsbeskrivelse er, at undervisningen skal: bibringe eleverne en forståelse af hvorfor nogle børn og unge bliver kriminelle og andre børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. bidrage til, at eleverne hver for sig og i fællesskab kan være ansvarlig overfor den enkeltes og de fælles problemstillinger Undervisningen skal altså påvirke børn og unge til at vælge det gode liv frem for en kriminel tilværelse. Familien og skolen er centrale aktører Interessant er det, på denne baggrund, at se på hvad det er der virker i det forebyggende arbejde. Det synes veldokumenteret at undervisning om faren ved risikoadfærd gennem oplysning og forsøg på at træne unge i at sige nej, er uvirksomme og nogen gange modsatrettede. Til gengæld peger megen forskning på, at der skal fokuseres på det sociale element i unges liv, for at kunne påvirke deres adfærd. Her er to forhold afgørende: familien og skolen (Balvig, 2006). Det giver altså god mening at inddrage forældre og øvrigt netværk i undervisningen. Forholdene i den enkelte skole er tilsvarende afgørende. Størrelsen af den sociale kapital i den enkelte klasse øger eller reducerer risikoen for at være udsat for eller foretage risikoadfærd. Det betyder også, at hvis man gør en indsats mod mobning, så foretager man mere rusmiddelforebyggelse, end hvis man laver decideret holdningsbearbejdelse om stoffer. Erfaringerne viser herudover, at de bedste resultater i det forebyggende arbejde opnås ved en tidlig, fortløbende og integreret indsats. Nærværende læseplan dækker derfor hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9.klasse. 5

183 Undervisningens generelle tilrettelæggelse Formål Læseplanen har til formål, at alle elever i Jammerbugt Kommune modtager forebyggende undervisning hvert år. Med planen tilstræbes en ensartethed i gennemgangen af arbejdsemner ved kommunens skoler. Materiale Af læseplanen fremgår en del forebyggende materiale, som er tænkt som en praktisk håndsrækning til klasselærer og andre undervisningsansvarlige fra Bh. kl. 9. kl. Udbuddet af materialer er efterhånden så stort, at det kan være svært at orientere sig og afgøre, hvad der er bedst egnet til en given elevgruppe. Nærværende plan prøver at give et nutidigt overblik over materialer, hvoraf hovedparten kan rekvireres på CFU. Afholdelse af undervisningen Indhold og organisation af et undervisningsforløb vil selvfølgelig være afhængig af, hvilken klasse, der er tale om. På alle klassetrin arbejder klassen ud fra årets motto, som fremgår af efterfølgende oversigt. Der kan - hvis forhold i klassen taler herfor - tages emner op for kommende klassetrin eller der kan ske en gentagelse fra tidligere klassetrin. Det er klasseteamets ansvar at SSP-læseplanen indgår i årsplanlægningen. Klasselæreren har den koordinerende funktion, og er ansvarlig for, at de obligatoriske emner på forældremødet bliver gennemgået og diskuteret. Forældremøder Det er vigtigt, at forældrene inddrages aktivt med hensyn til forståelse af, hvor nødvendig deres indsats og ansvarlighed er. Derfor skal visse emner drøftes på forældremøder, hvor skolen orienterer om deres indsats og planer og søger den bredest mulige opbakning og medvirken fra forældrene. Forældrenes opbygning af åbenhed og kendskab til hinanden kan foregå på mange måder både ved værdidrøftelser på årgangsniveau og på klasseniveau. Det nødvendige tillidsforhold som basis for nødvendige holdningsdebatter sker dog bedst på klasseniveau, hvor aftaler, der helst skal opleves som forpligtende indgås. Revision af indgåede aftaler er et fast punkt på forældremøder, og klasselæreren er garant for, at dette sker. Erfaringsudveksling Hvis du har ideer og metoder i forhold til kriminalpræventiv undervisning i folkeskolen, som denne læseplan ikke dækker, er du velkommen til at henvende dig til kommunens SSP arbejdsgruppe v. Tommy Duun Mogensen, , 6

184 Børnehaveklassen Venner frem for uvenner Motto I klassen taler vi pænt til hinanden Stikord - Kammeratskab - Kontakter/legekammerater - Venskab - Makkerskab Elever Forskellige materialer (bøger, lege og spil) bruges i forbindelse med: at skabe nye personlige kontakter/at få legekammerater i klassen at bevidstgøre eleverne om, hvad de hver især synes er en god legekammerat at læreren, i samarbejde med SFO, skaber sig overblik over, hvem hver enkelt leger med i skolen og fritiden og hvorfor. Skole/hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres: Gensidige forventninger til skolen og klassens sociale liv. Fritidslivets betydning. SFO Desuden kan der spilles spil som Ærlig snak 1, og der kan hentes ideer fra Forældrene på banen (Det kriminalpræventive Råd). Materiale Trin for trin Spil: Kort og godt i indskolingen fra Den gode cirkel Liv Marie Austrem: Tvillingesøster Kitty Crowther: Min ven Jim Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne Jørn Jensen: Tværfagligt materiale til samtale med elever i Bh. kl. og 1. klasse Emnesæt (6 stk. af hver bog): Jeg er glad Jeg er genert Jeg er ensom Det er uretfærdigt Når jeg er i dårligt humør 7

185 1. klasse Samværsregler Motto I klassen hjælper vi hinanden Stikord - Tage hensyn til hinanden - Plads til forskellighed - at hjælpe/at konkurrere - Drilleri - Fødselsdage Elever Følgende emner vil være relevant at tage op i 1. klasse: Regler i leg i dag, og da bedsteforældrene var børn. Med udgangspunkt i bedsteforældres fortælling om, hvordan de legede, da de var børn, samtales med eleverne om regler for leg og samvær. Udarbejdelse af klassens model for en god kammerat. Skole/hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres: Trivsel for børn i 6-7 års alderen. Psykolog kan evt. indlede. Fritidslivets betydning. SFO Aftaler vedrørende: børnefødselsdage, slik i madpakken osv. Der kan hentes flere ideer fra Forældrene på banen (Det kriminalpræventive Råd). Materiale Trin for trin Spil: Kort og godt i indskolingen fra Den gode cirkel Liv Marie Austrem: Tvillingesøster Kitty Crowther: Min ven Jim Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne Jørn Jensen: Tværfagligt materiale til samtale med elever i Bh. kl. og 1. klasse Emnesæt (6 stk. af hver bog): Jeg er glad Jeg er genert Jeg er ensom Det er uretfærdigt Når jeg er i dårligt humør 8

186 2.klasse Sladre/Lyve Motto I klassen lyver vi ikke for hinanden Stikord - Hvad sker der, når vi lyver? - At sladre kan være at hjælpe - De voksne taler sammen - Kunne stole på voksne Elever Følgende emner vil være relevant at tage op i 2. klasse: Ugens løgnehistorie Arbejde med konfliktløsning Skole/hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres: Dialogspil om positiv og negativ sladder. Dialogspil der handler om forventninger (skole/hjem): hvordan løser vi konflikter? Fritidslivets betydning. SFO. Der kan hentes flere ideer fra Forældrene på banen (Det kriminalpræventive Råd). Materiale Trin for trin Klassesæt/emnesæt Lise Andersen: At lyve - etik Lise Andersen:At sladre etik Lise Andersen: Lærervejledning til Etik for børn Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora eksploderer Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora i skolegården Marie Helfer: Kalle alene i mørket (læse-let) Konfliktløsning for de yngste klassetrin Carl Quist Møller: Løgnehistorier Film Min krop er min Det danske Filminstitut

187 3.klasse Mobning Motto Hos os mobber vi ikke! Stikord - Hvad er mobning? - Hvorfor mobber man? - Hvordan føles mobning? - Påklædning/frisure/udseende - Gruppepres Elever Evt. temauge i klassen fordi: det er i klassearbejdet mobning skal stoppes børn og voksne skal have temaet ind under huden klassens sociale funktionsniveau kan vurderes Aktiviteter Brainstorm om mobning Rollespil Arbejde med makkerskab Klassemøder: respekt for den enkelte, lytte til hinanden, forslag til klassen Klasseregler mod mobning. Plakater/skilte om mobbefri zone og andre slogans Klagekasse. Udarbejde standardformularer hertil Skole/hjem På et forældremøde/en temaaften diskuteres emnet mobning: Evt. oplæg fra psykolog eller anden foredragsholder. Hvordan takler vi mobning i vores klasse? Pjecen: En skole uden mobning. Gode råd til forældre (www.skole-samfund.dk) kan præsenteres. Evt. kan videoen: Den sorte gryde (DR 1995, CFU) vises ligesom materiale fra foreningen Børns vilkår (www.bornsvilkar.dk) og Børnerådet (www.boerneraadet.dk) kan anvendes. Der kan hentes flere ideer fra Forældrene på banen (Det kriminalpræventive Råd, Materiale Trin for trin Skole og samfund: Skolens mobbemappe. Klassesæt/emnesæt Lise Andersen: At mobbe - etik + lærervejledning til Etik for børn Anne Charlish: Lad os tale om mobning (fra 5. klasse) Ole Lund Kirkegaard: Gummitarzan Lotte Kjærup: Maria - en historie om mobning + opgaver Kirsten Mejlhede: De grå og de sorte Bjarne Reuter: En som Hodder 10

188 4. klasse Kammeratskab Motto Vi vælger de gode kammerater Stikord - Gruppepres/Kliker - Sprogbrug - Empati - Konfliktløsning - Chat på nettet Elever Følgende emner vil være relevante at tage op i 4. klasse: Hvordan omgås vi hinanden Hvordan acceptere vi hinandens forskelligheder, herunder også forståelse af elever fra andre kulturer / religioner Skole / hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres emnet kommunikation: Hvordan behandler vi hinanden, og hvordan ønsker jeg at blive behandlet? Mobiltelefoni/internet - etik og moral Materiale Trin for Trin Ole Lund Kirkegaard: Gummitarzan + Videofilm Kirsten Mølvang og Per Straarup: Så er festen slut, Tobias (Noveller m. opg. 4.kl) Bjarne Reuter: En som Hodder + Videofilm Film Og dem Udenfor 3 film om mobning, Det kriminalpræventive Råd 2001 Pigerne i 4.b, om klikedannelse (http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/godeogdaarligekammerater/5.html) Ghettoprinsessen (http://www.dfi.dk/dfikataloget/instruktoerer/filmbeskrivelse.htm?id=12788) Junior Dox, Mobning DR minutter. Internetadresser Hjemmeside vedr. antimobning - Chat fra Red barnet og Det Kriminalpræventive Råd Hjemmeside fra Børns Vilkår: Undervisningsmateriale Hjemmeside fra Børns Vilkår 11

189 5. klasse At stjæle Motto Hos os stjæler vi ikke Stikord - Hvorfor stjæler man? - Mode og mærkevare - Butikstyveri - Lommepenge - Tyveri i klassen? Elever Obligatorisk tema: dit liv - dit valg. Eksempler på emner: Et godt liv, et dårligt liv, hvornår er man kriminel? Hvad er kriminalitet? Retssystemet. Hvorfor straf? Butikstyveri, hærværk og hæleri. Mini spørgeskema om klassens egen moral (fra dit liv dit valg) Rollespil Dialog Gæstelærer: Ansigt på dem der stjæles fra - Butiksmedarbejder eller ejer Arbejde med dit liv dit valg Skole / hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres værdinormer (obligatorisk): Klassens værdinormer nedskrives og uddeles til alle hjem. Forældrenetværk. Klassens trivsel er et fælles ansvar. Materialer Det kriminalpræventive råd: Dit liv dit valg Ole Lund Kirkegaard: Gummitarzan + Videofilm Forældrene på banen (http://www.sammenmodmobning.dk/neobuilder html) Internetadresser - Hjemmeside vedr. butikstyveri - Det kriminalpræventive råds hjemmeside - Chat fra Red barnet og Det Kriminalpræventive Råd - Hjemmeside fra Børns Vilkår: Undervisningsmateriale 12

190 6. klasse Fra barn til ung Motto Vi respekterer hinanden som vi er Stikord - pubertet/kærester - hjemkomsttider/grænsesøgning - mobning - lektielæsning - fritidsinteresser og job Elever Obligatorisk tema: identitetsdannelse - hvem er jeg. Eksempler på emner: Hvem er jeg? Udseende, karaktertræk, talenter. Familie, drømme, fremtidsplaner. Hvad er levevilkår? Livskvalitet, sund / usund. Livsværdier (liv om at leve). Hvad vil du med dit liv? Regler, konsekvenser, erstatningspligt, mobning osv. Besøg af sundhedsplejersken Konsekvenser, hvis vi ikke laver lektier, eller har orden i vores sager. Skole / hjem Debat aften / temaaften Fra barn til ung: Oplæg (sundhedsplejerske psykolog eller lignende). Efterfulgt af debatskabende aktiviteter (se evt. Forældrene på banen fra Det kriminalpræventive råd) Link: (http://www.crimprev.dk/sw228.asp) Udarbejdelse af klassens fællesskabsværdier (obligatorisk) Materialer Knud Munksgaard: Liv om at leve, 1996 (http://www.o3v.dk/pdf/etgodtliv3.pdf) Knud Munksgaard: Hvad kommer det mig ved (Etik og moral), 1993 Lotte Kjærup: Maria - en historie om mobning Kirsten Mølvang og Per Staarup: Så er festen slut Tobias! Noveller m. opg Jari Kickbusch: Vi skåler med vores venner, 2002 (http://www.cdrforlag.dk/pages/tema/rusmidler/rusframe.html?rus_right=rusmidler.html) Film Kriminalitet et valg. DR, 1994 Ungefair: Mobning DR 2004 (30 min) Sandhed eller konsekvens Videofilm , fuld og for meget. DR, 2004 (40 Min) Findes også på DVD Kundskabens Træ, Niels Malmros 1983 Internetadresser

191 7. klasse Alkohol og det gode kammeratskab Motto Vi passer på os selv og hinanden Stikord - første gang - at sige til og fra - de andre må - aldersgrænser - holdning til fester Elever Følgende emner og aktiviteter vil være relevante at tage op i 7. klasse: Workshops med forumteater ifht. alkohol og det gode kammeratskab Dialogspillet Alkohol- og tobakstema i fysik/biologi evt. lave avis om emnet Blå mandag Flertalsmisforståelser Mobning SMS og chat Skole/hjem På et forældremøde diskuteres alkohol og tobakspolitik i klassen (obligatorisk): En Forældreaftale, hvor fælles målsætning mht. alkohol, tobak, gensidig forældreinformation m.v. fremgår. Aftalen kan være udfærdiget allerede i 6. klasse i så fald skal der ske en opfølgning og evt. udformning af nye punkter Video: En stille aften + dilemmaspil (CFU) Information om alkohol og stoffer og det at være forældre til teenagere Fester, alkoholfrie diskoteker og forfester Blå mandag. Kan laves som separat møde arrangeret af klasseforældreråd. Andre relevante emner kunne være: Mobning, Fælles ansvar for børnene i fritiden Lommepenge Hjemmearbejde 14

192 7. klasse fortsat Materialer Tackling 1 sundhed, selvværd og social kompetence for 7.kl. Dit liv dit valg (DKR) Dig og de andre konfliktløsning (Lions Quest) Vi skåler med vore venner med opgavehæfte Snak om tobak Så er festen slut Tobias noveller med opgaver Spejlbilleder og andre noveller om konflikter Drenge en novellesamling Jeg har ret til du har ret til samværstræning Film Kundskabens træ bog, opgaver og DVD Zappa bog, opgaver og DVD DVD: Og Dem Udenfor tre film om mobning Video: Tøser og drengerøve (klassefest 7.B) grænseafprøvning DVD: 14, fuld og for meget Video: Body Bio II Brug og misbrug af alkohol Internetadresser Det kriminalpræventive råds (DKR) hjemmeside DKR om alkohol og ansvar Sundhedsstyrelsens (SST) hjemmeside SST om unge og alkohol Goda om gode alkoholvaner DKR om sikker flirt DKR og Red Barnet om chat for børn, unge, forældre mfl Y s men side om børn og stoffer Børns vilkårs hjemmeside Udgives af Komiteen for Sundhedsoplysning 15

193 8. klasse Kriminalitet og ansvar Motto Tænk dig om - vælg det gode liv Stikord - Vold - Kropssprog og signaler - Rusmidler - Tyveri/hæleri - Grafitti og hærværk Elever Projektarbejdsform eleverne fremskaffer selv oplysninger inden for emneområderne - især relevant inden for rusmidler (fokusområde alkohol og hash): Konfliktløsning Straffeattest (vold, trusler, tyveri, hæleri, besiddelse/handel med stoffer) Erstatning 15 år/16 år hvad så? (køb af alkohol/tobak knallertkørsel) Kropssprog og signaler Loyal mod hvem? Gæstelærere: Fængselsbetjent evt. med indsat Politiet Tidligere misbrugere Ungdomskonsulent Ung til ung: sex, sprut og stoffer Skole/hjem På et forældremøde/en debataften diskuteres emnet misbrug (obligatorisk emne): Oplæg vedrørende alkohol og hash med fokus på signaler på et misbrug. Diskussion af vigtigheden af samhørighed forældrene imellem, når der skal laves aftaler med den unge om deltagelse i forfester, hjemkomsttidspunkter m.v. Opfølgning af forældreaftale fra sidste år; evaluering/revision. Der kan også vises en video ( Klædt på til fest II (CFU)) ligesom unges problemer generelt kan diskuteres: Unge i job, Lektier, Kammeratskab/kærester. Børn, unge og alkohol - DVD og dialogspil kunne fint afholdes som selvstændig aften med deltagelse af både forældre og elever. Evt. uddeling af Rusmiddelguide for forældre til teenagere Materialer Tackling 2 sundhed, selvværd og social kompetence for 8.kl. Børn, unge og alkohol, DVD/dialogspil for elever/forældre, Sundhedsstyrelsen Alkohol emnekasse udsendt af sundhedsstyrelsen uv-forløb + dialogkort Om HASH og unge emnekasse med DVD/emnehæfter, Sundhedsstyrelsen Hvad har du gang i? ; interaktiv DVD, to film + hæfte om konfliktmægling DKR 16

194 8. klasse fortsat Materialer fortsat: Ina Bruhn: I år er alting anderledes roman Gretelise Holm: Farlige følelser roman Lilian Hoffman: Martina roman Bo Green Jensen: Dansen gennem sommeren roman Maria Küchen: Sang til en sommerfugl roman Maureen Steward: Vicki drikker roman Din krop taler 1: Kropssprog Narkotika en debatbog Stoffer for sjov + opgavehæfter unges brug af forskellige stoffer Unge og rusmidler brug eller misbrug Seje tøser Stakkels piger om piger, pigebander, vold og tyveri Fuld fredag aften faktabog om alkohol, hash og unge Straffebogen: når dommen falder om dansk straffesystem Få mere viden om alkohol emnehæfte fra Sundhedsstyrelsen Rusmiddelguide for unge Film Video: Festen og Tre fuldeture Video: Klædt på til fest I og II Video: Oplæg til debat om forældre, børn og alkohol (Sundhedsstyrelsen) DVD: De voldelige unge TV-2 dok om ungevold DVD: Fra jetset til skolegård coke, speed, E, m.v. DVD: Livsfarlig lørdag unges brug af stoffer i festmiljøet DVD: Christiane F wir kinder von Bahnhof Zoo til tyskundervisning DVD: Børn bag tremmer unge på institutionen Egely på Fyn Internetadresser: Det kriminalpræventive råds (DKR) hjemmeside Sundhedsstyrelsens (SST) hjemmeside Facts om stoffer SST SST om unge og alkohol Goda om gode alkoholvaner DKR om sikker flirt Børns vilkårs hjemmeside Udgives af Komiteen for Sundhedsoplysning 17

195 9. klasse Rusmidler og misbrug Motto Vi siger nej til stoffer Stikord - risikoadfærd - stofmisbrug - handel med stoffer - gruppens betydning Elever Workshops ud fra ovenstående stikord med fokus på holdninger, moral og etik: Hvornår bliver brug til misbrug? Faresignaler Fritidsarbejde og lektier Misbrug og arbejde/uddannelse Gå i byen uden vold Knallert og spiritus Handel og hæleri Doping Prostitution Rusmidler Der er en UFO i min drink!!! Besøg i arresten Skole/hjem På et eller flere forældremøder diskuteres: Evaluering af klasseaftaler fra sidste år - evt. og udformning af nye. (obligatorisk) Klasselæreren gør status/tager relevante ting op for netop hans/hendes klasse. Gensidig forældrestøtte/hjælp også til store børn Faresignaler ved begyndende misbrug 9. klasse og hvad så Temaaften: emne og oplægsholder valgt af forældrene Sidste skoledag Materialer Tackling 3 sundhed, selvværd og social kompetence for 9.kl. (CFU) Ung i en pornotid temabog + opgavebog (CFU) Børn, unge og alkohol, DVD/dialogspil for elever/forældre, Sundhedsstyrelsen Alkohol emnekasse udsendt af sundhedsstyrelsen uv-forløb + dialogkort Om HASH og unge emnekasse med DVD/emnehæfter, Sundhedsstyrelsen Hvad har du gang i? ; interaktiv DVD, to film + hæfte om konfliktmægling DKR Ina Bruhn: I år er alting anderledes roman (CFU) Gretelise Holm: Farlige følelser roman (CFU) 18

196 9. klasse fortsat Materialer fortsat: Lilian Hoffman: Martina roman (CFU) Bo Green Jensen: Dansen gennem sommeren roman (CFU) Maria Küchen: Sang til en sommerfugl roman (CFU) Maureen Steward: Vicki drikker roman (CFU) Din krop taler 1: Kropssprog (CFU) Narkotika en debatbog (CFU) Stoffer for sjov + opgavehæfter unges brug af forskellige stoffer (CFU) Unge og rusmidler brug eller misbrug - (CFU) Seje tøser Stakkels piger om piger, pigebander, vold og tyveri (CFU) Fuld fredag aften faktabog om alkohol, hash og unge Straffebogen: når dommen falder om dansk straffesystem (CFU) Få mere viden om alkohol emnehæfte fra Sundhedsstyrelsen Rusmiddelguide for unge Film Video: Festen og Tre fuldeture (CFU) Video: Klædt på til fest I og II (CFU) Video: Oplæg til debat om forældre, børn og alkohol (Sundhedsstyrelsen) DVD: De voldelige unge TV-2 dok om ungevold (CFU) DVD: Fra jetset til skolegård coke, speed, E, m.v. (CFU) DVD: Livsfarlig lørdag unges brug af stoffer i festmiljøet (CFU) DVD: Christiane F wir kinder von Bahnhof Zoo til tyskundervisning (CFU) DVD: Børn bag tremmer unge på institutionen Egely på Fyn (CFU) Internetadresser Børns vilkårs hjemmeside Udgives af Komiteen for Sundhedsoplysning Hjemmeside om at færdes trygt i byen Hjemmeside om hash og hashstop Det kriminalpræventive råds (DKR) hjemmeside Facts om stoffer SST SST om unge og alkohol Goda om gode alkoholvaner DKR om sikker flirt 19

197 Ungdomskonsulenten Et sikkerhedsnet for kriminalitetsramte unge Ungdomskonsulenterne i Jammerbugt Kommune har til opgave at udspænde et sikkerhedsnet under kriminalitetsramte unge gennem en hurtig og tidlig indsats. Det er ungdomskonsulenternes fornemste opgave at skabe kontakt til udsatte unge og opbygge holdbare relationer, så en eventuel kriminel løbebane forebygges og afhjælpes. For at løse denne opgave kræves en utraditionel og uformel arbejdsform. Ungdomskonsulenten er således en markarbejder, med fleksibel arbejdstid fordelt over hele døgnet og alle ugens dage. Det er ungdomskonsulenternes opgave at foretage en kortlægning af ungeproblematikker og sikre implementeringen af en kriminalpræventiv handlingsplan. I forbindelse med den enkelte unge yder vi rådgivning og støtte, både til den unge og den unges familie og netværk. Ungdomskonsulenterne deltager også i politiafhøringer og retsmøder, i det omfang det findes relevant. Tværfagligt samarbejde En anden stor opgave for ungdomskonsulenterne er at sikre samarbejdet med de relevante myndigheder, retsinstanser, skoler, foreningsliv osv. En succesrig, forebyggende og afhjælpende indsats kræver et tæt samarbejde med de relevante parter. I forhold til aktuelle problemstillinger, der berører hele skoler, klasser eller enkelte elever spiller ungdomskonsulenten ofte en nøglerolle i samarbejdet mellem skolen, SSPkontaktlærerne, socialforvaltningen og politiet. Alment forebyggende arbejde Herudover deltager ungdomskonsulenten i mere alment forebyggende arbejde på skolerne. Alle overbygningsskoler får f.eks. besøg af en ungdomskonsulent til en tema og foredragsdag en gang om året. Det er en del af denne mere alment forebyggende opgave at sikre formidling til elever og kollegaer af den nyeste viden på ungeområdet. Kontakt Ungdomskonsulenterne i Jammerbugt kommune er meget interesseret i at samarbejde bredt med både professionelle og private om at sikre de unge en god fremtid. Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du ønsker en samtale. Der er vagttelefon kl til alle hverdage. Kontaktoplysninger: Ungdomskonsulent Leif Luffe Maarslet /

198 Ungdomsskolen Jammerbugt Ungdomsskole har et bredt, varieret og alsidigt tilbud primært til alle unge fra 7. klasse 18 år i Jammerbugt Kommune. Der tilbydes almen undervisning, prøveforberedende undervisning, specialundervisning, knallertkøreskole, klubvirksomhed, ture/rejser, internationale aktiviteter, projektklasse, forebyggelseaktiviteter, arrangementer m.m. Nogle få af vores tilbud vises her, se i øvrigt PigeZone PigeZone henvender sig til stille og ensomme piger, der ikke indgår i et socialt netværk. I PigeZone kan vi tilbyde trygge rammer, der giver gode betingelser for vækst og udvikling med fokus på at øge den stille piges selvværd og skabe et socialt netværk. Sexualisterne Ung til Ung gruppen Sexualisterne er nu klar til at tage ud på skoler, efterskoler, klubber m.m. Sexualisterne er en gruppe unge, som rådgiver andre unge om sikker sex, prævention, følelser, sexsygdomme osv. Der lægges vægt på dialog, således at jeres unge også får mulighed for at komme på banen med holdninger og spørgsmål. Sexualisterne er et godt supplement til den almene seksual undervisning. Projektklassen Projektklassen er et alternativt skoletilbud for normalbegavede elever i klasse, der er kørt træt i folkeskolen. Her tilbydes en undervisning og vejledning, der er med til at styrke den enkelte elevs selvværd og selvtillid, ligesom elevens motivation til læring og læringspotentiale udvikles. Målet er, at alle projektklasseelever, der gennemfører planlagt projektskolegang, går videre til job og / eller uddannelse. Klubvirksomhed Rundt i kommunen har Ungdomsskolen ansvaret for at tilbyde klubvirksomhed. Fritidsklubber om eftermiddagen for unge fra 4. klasse 6./7. klasse. Ungdomsklubber om aftenen for unge fra 7. klasse og opad. På kan du læse om den enkelte klub, samt se hvad de tilbyder. Projekter Ungdomsskolen tilbyder et væld af muligheder, hvis der er en flok unge, der har en god idé. Ligeledes er Ungdomsskolen klar til at være med til at lave projekter med andre samarbejdspartnere som fx skoler og foreningslivet. Kontakt: Jammebugt Ungdomsskole, Skolevej 5, 9460 Brovst, Tlf , 21

199 Politiets rolle Politiet tilbyder sig som samarbejdspartner på alle niveauer inden for SSP arbejdet. Undervisning Inden for det kriminalpræventive arbejde stiller politiet gerne op som undervisere på alle skoler på alle alderstrin. Undervisningen kan typisk være inden for alkohol, narkotika, mobning, tyveri, trusler, etik omkring SMS og s, hærværk m.m. Vi holder endvidere foredrag i forbindelse med forældreaftener, tema- og emneuger m.m. på alle klassetrin. Tværfagligt samarbejde Nævnes kan også det tværfaglige samarbejde. Vi medvirker således gerne ved bekymringsbesøg i forhold til konkrete unge. Vi er medlem af diverse udvalg og arbejdsgrupper og deltager ved specifikke kampagner med rod i lokalområdet og landskampagner. Færdselsområdet På færdselsområdet deltager vi i færdselsundervisningen på skolerne, ud over det skolerne selv står for. Vi er således involveret i gåprøver, cyklistprøver, cykeleftersyn, uddannelse af skolepatruljer m.m. Vi medvirker endvidere ved etablering af evt. temaeller emnedage/uge inden for færdsel samt deltager som fagperson ved disse. Fyrværkeri Sammen med Hjemmeværnet afholder vi fyrværkeridemonstrationer. Politiet forestår den teoretiske del - det vil sige reglerne omkring fyrværkeri, og hjemmeværnet forestår den praktiske demonstration af fyrværkeriet. Kontaktoplysninger Politiets SSP koordinator og færdselskontaktperson: Torben Jørgensen, Lokalpolitiet Hjørring, mobil , Pandrup lpa Mogens Bahne, mobil Åbybro - lpa Jens Nyholm, mobil Brovst lpa Torben Madsen, mobil Fjerritslev lpa Rikard Aagaard, mobil

200 Sund By Gode livsstilsvaner grundlægges tidligt Vores sundhed og trivsel påvirkes af mange faktorer det drejer sig bl.a. om livsstilsfaktorerne kost, røg, alkohol og motion. Jo bedre vi som barn og ung får gode livsstilsvaner ind under huden, jo større er chancen også for, at vi bærer de vaner med ind i vores voksne liv. Sund By Sund By en del af Sundhedsafdelingen. Vi har bl.a. til opgave at organisere sundhedsfremmende og forbyggende tiltag for kommunens borgere. Vi er en afdeling som arbejder med forebyggelse og sundhed i et meget bredt perspektiv specielt i forhold til KRAM faktorerne (kost, røg, alkohol og motion), men også i forhold til andre ting som sikkerhed og trivsel. Gæsteundervisning om bl.a. røg og alkohol Vi er som personale bredt repræsenteret med viden på alle relevante fagområder, og vi samarbejder gerne om at fremme sundheden hos kommunens børn og unge inden for udvalgte områder. Bl.a. kan vi på røg og alkoholområdet tilbyde gæsteundervisning i de udvalgte klassetrin og man kan låne Sundhedsspillet hvor alle elementer i sundhed berøres. Sundhedsafdelingen har mange tilbud som retter sig til kommunes børn og unge se mere om vores aktiviteter på vores hjemmeside Sund By butikkerne Vi har butikker i byerne Aabybro, Brovst og Fjerritslev, hvor man - også som barn og ung - altid er velkommen til at henvende sig med spørgsmål i forhold til sundhed. Ellers er man meget velkommen til at kontakte afdelingen direkte via Teamleder Lise Skjærbæk, Børn & Unge, Sundhedsafdelingen. Tlf Mail: 23

201 Relevante kontaktsteder for udsatte unge Anonym voksen rådgiver Børns Vilkår og Her er der henvisninger til børnetelefonen (116111), børnechat og børnebrevkassen. Den Sociale Skadestue Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg tilbud om hjælp og støtte om aftenen og om natten. Åben alle dage mellem kl. 20 og kl. 09. Telefon Familiehuset Aabybro og Fjerritslev Anlægsvej 9, 9440 Aabybro, og Mågevej 19, 9690 Fjerritslev, Har du brug for en voksenven Landsforeningen børns voksenvenner Linien når sindet gør ondt Åben alle dage mellem kl. 16 og kl. 24 på telefon Overfald/vold Sct. Nikolai-tjenesten Anonym samtaletjeneste. Telefon Seksuelle overgreb eller voldtægt Selvmordstanker kontakt Livs-linien Hver dag mellem kl. 16 og kl. 20. Telefon Sex-linien for unge Gratis, anonym rådgivning. Man-, ons- og fredag mellem 15 og 17. Telefon TUBA - terapi til unge og børn af alkoholist forældre, Aalborg og Hjørring. Telefon

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune 76. Lukket punkt: Evt. salg af areal til Saltum Vandværk til opsætning af solcelleanlæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Åbne dagsordenspunkter 128 Andenbehandling af Budget 2015 3 129 Ansøgning om for fritagelse for

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til 4.O.02 - Rehabiliteringscenter, Munkebo September 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Ændring af rammeområde i Himmelev

Ændring af rammeområde i Himmelev Politisk behandling Himmelev Kirke Ændring af rammeområde i Himmelev Himmelev Gymnasie Tillæg 8 til Roskilde Kommuneplan 2009/ 200 m Haraldskær Nord Langagervej 2.D.8 Mål 1: 25 100 m Kommuneplantillæg

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). EDC Danebo Aabybro Morten Grauholm Lang mola@edc.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 37. Bemærkninger til referat fra sidste møde...1 38. Nyt fra formanden...2 39. Nyt

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen 19.06.2008 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat Kommunalbestyrelsen 19.06.2008 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat Kommunalbestyrelsen kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Kommunalbestyrelsen Punkter på åbent møde: 63. Overførsel af driftsbevillinger fra 2007 til 2008 - sager udtaget til senere godkendelse

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006 Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune Årsberetning 2006 Økonomiafdelingen, den 24. april 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. LEDELSENS FORORD... 3 2. REVISISIONSPÅTEGNING... 4 3. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere