Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol
|
|
- Clara Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol
2 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V... 4 Manual Ability Classification System, MACS... 4 Klassifikation af håndfunktion iflg. modificeret HOUSE... 7 Bilateral håndfunktion... 8 Vurdering af ledbevægelighed... 8 Tommelfingerens stilling iflg. modificeret HOUSE klassifikation Samtidig håndleds- og fingerekstension Ergoterapi Hjælpemidler Aktuelle ortoser Operationer og spasticitetsreducerende behandling PEDI AHA Ergoterapeut Protokol og Manual, er oversat og bearbejdet af: Helle Mätzke Rasmussen, Fysioterapeut, MEF, CPOP Region Syddanmark Susanne Hygum Sørensen, Ergoterapeut, CPOP Region Syddanmark. Samt Mette Kliim-Due, Fysioterapeut Helene Elsass Center Betina Rasmussen, Ergoterapeut, Helene Elsass Center Line Zacho Petersen, Ergoterapeut, Helene Elsass Center Tak til - 2 -
3 Første gang barnet undersøges, skal spørgsmål som indeholder formuleringen siden foregående vurdering besvares i forhold til, hvordan barnets situation har været det seneste halve år. Side 1 Dominerende neurologisk symptom CP subtyperne klassificeres via det neurologiske symptom som spastisk, dyskinetisk eller ataktisk. I CPOP anvendes beskrivelsen af de forskellige neurologiske symptomer, som beskrevet af Surveillance of Cerebral Palsy in Europe (SCPE). Beskrivelserne kan ses på en cd-rom, som er udgivet af SCPE. Barnets kontaktlæge/neuropædiater er ansvarlig for diagnostik af CP og klassifikation af subtype. Diagnosen cerebral parese i CPOP skal fastsættes, snarest muligt efter barnet er fyldt 4 år. Dette gøres via CPOP Neuropædiater protokollen. Så længe barnet bedømmes til at have CP-lignende symptom eller mulig CP, skal det være med i CPOP. Hvis barnets neuropædiater afkræfter diagnosen afsluttes rapporteringerne via Neuropædiater protokollen, og barnet deltager ikke i den fortsatte registrering i CPOP. Børn yngre end 2-3 år mangler ofte tydelige symptomer på ataxi og dyskinesi, og ind imellem viser spasticitet sig også først senere. Det er i stedet hypotoni, extensionsspænding, og et mindre varieret bevægelsesmønster eller blot mindre bevægelse, som præger disse børn. Det er bevægelsesmønstret og dominerende neurologiske symptom i alderen 4-7 år, som afgør fastsættelsen af CP subtype i CPOP. Ikke klassificerbar eller blandingsform angives, når sikker CP-diagnose eller subtype er svær at afgøre. Angiv, hvis det er muligt, hvilket neurologisk symptom du, som ergoterapeut, bedømmer er dominerende, dvs. forårsager størst begrænsning i barnets motoriske funktion, lige nu: Vælg et af disse alternativer: - Spasticitet (Unilateral eller bilateral) - Dyskinesi (Coreoathetose eller Dystoni/vekslende tonus) - Ataxi (ren ataxi eller ataktisk diplegi) - Ikke klassificerbar eller blandingsform Referencer Referens og Träningsmanual (R&TM), Surveillance of Cerebral Palsy in Europe (SCPE). [CDrom]. Oversættelsen Eva Beckung og Paul Uvebrant,
4 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V Sæt kryds i den rubrik personen vurderes at høre til i forhold til manualen. Manualen kan hentes på MACS hjemmesiden: Man kan forsøge at lave klassifikation af børn under 4 år ud fra MACS. Men MACS er ikke valideret på yngre børn. OBS! Det er barnets evne til at håndtere aldersrelevante genstande der klassificeres. Manual Ability Classification System, MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år. Macs er et system til at klassificere, hvordan børn med cerebral parese håndterer genstande i vigtige hverdagsaktiviteter som f.eks. i leg og fritid, ved måltider og ved af- og påklædning. - MACS har til hensigt at fastsætte det niveau, som bedst modsvarer barnets almindeligste udførsel, i hjemmet, skolen og i fritiden. - MACS niveau bestemmes ud fra kendskab til, hvordan barnet fungerer i hverdagen. Det kan ikke vurderes gennem en specifik testning, men ved at stille spørgsmål til en som kender barnet godt. - For at bestemme MACS niveau skal håndtering af genstande vurderes ud fra et aldersrelateret perspektiv. - MACS har til hensigt at give en samlet vurdering af begge hændernes medvirken i aktiviteter, ikke hver hånd for sig. Introduktion og brugervejledning Manual Ability Classification System (MACS) beskriver hvordan børn med cerebral parese (CP) bruger deres hænder til at håndtere genstande i daglige aktiviteter. MACS beskriver fem niveauer. Niveauerne er baseret på barnets evne til at håndtere genstande på eget initiativ, samt deres behov for assistance eller tilpasning for at kunne udføre manuelle aktiviteter i hverdagen. MACS brochuren beskriver også forskellene mellem de forskellige niveauer for at gøre det lettere at fastslå, hvilket niveau der bedst beskriver barnets evne til at håndtere genstande. De genstande der refereres til, er dem som er relevante og passer til barnets alder og som benyttes ved for eksempel spisning, påklædning, leg, tegne eller skrivning. Det er genstande i barnets nærhed, som beskrives i modsætning til genstande som ikke er inden for rækkevidde. Genstande som bruges i mere avancerede aktiviteter, som kræver specielle færdigheder som f.eks. at spille et instrument er ikke indbefattet. Når barnets MACS niveau skal fastslås, skal det niveau vælges som bedst beskriver barnets normale udførelse, i hjemmet, i skolen og i fritiden. Barnets motivation og kognitive evner påvirker også evnen til at håndtere genstande og påvirker derved MACS niveauet. For at få kendskab til hvordan barnet håndterer forskellige genstande i hverdagen er det nødvendigt, at spørge nogen som kenderbarnet godt. Formålet med MACS er at klassificere hvad barnet normalt gør, ikke barnets bedst mulige udførsel i specifikke test situationer. MACS er en funktionsbeskrivelse, der kan bruges som et supplement til diagnosen CP og dets undergrupper. I MACS vurderes barnets samlede evne til at håndtere genstande i hverdagen, ikke funktionen i hver hånd for sig eller kvaliteten af f. eks barnets greb. MACS tager derfor ikke hensyn til forskel i funktionen mellem de to hænder, men vurdere hvordan barnet håndterer alderssvarende genstande. Det er heller ikke meningen at MACS skal bruges til at forklare underliggende årsager nedsat manuel formåen
5 MACS kan anvendes til børn fra 4 til 18 år, men vurderingen må sættes i relation til det enkelte barns alder. Der er oplagt forskel på, hvilke genstande det kræves, at en 4 - årig skal håndtere sammenlignet med en teenager. Det samme gælder for selvstændighed; det lille barn har behov for mere hjælp og opsyn end det ældre barn. MACS dækker hele spektret af funktionsnedsættelser, der findes blandt børn med CP og inkludere alle underdiagnoserne. Enkelte underdiagnoser forekommer på alle MACS niveauer, som for eksempel bilateral CP, mens andre forekommer på færre niveauer som for eksempel unilateral CP. Niveau 1 inkluderer børn med mindre begrænsninger, mens børn med omfattende funktionsnedsættelser oftest vil befinde sig på niveau lv og V. Hvis børn uden funktionsnedsættelser skulle klassificeres i henhold til MACS ville et niveau 0 være nødvendig. Hvert niveau omfatter børn med relativ varieret funktion. Det er usandsynligt at MACS er sensitiv nok til at måle ændringer efter interventioner MACS niveauerne er sandsynligvis stabile over tid. De fem niveauer i MACS udgør en ordinal skala, hvilket betyder at afstanden mellem ikke nødvendigvis er lige store og at børn med cerebral parese ikke er jævnt fordelt over de fem forskellige niveauer. Hvad skal du vide for at bruge MACS? Hvordan barnet håndterer genstande i vigtige hverdagsaktiviteter som for eksempel i leg og fritid, ved måltider og ved af- og påklædning. I hvilke situationer er barnet selvstændigt, og i hvor høj grad er der behov for hjælp og eller tilpasninger? I. Håndterer genstande let og med godt resultat. Ingen eller små begrænsninger i forhold til med lethed at udføre opgaver, som kræver hurtighed og præcision. Eventuelle begrænsninger i at håndtere genstande har ingen betydning for barnets selvstændighed i daglige aktiviteter. Forskellen mellem niveau I og II Børn på niveau I kan have begrænsninger i forhold til at håndtere meget små, tunge eller skrøbelige genstande, som kræver god finmotorisk kontrol eller effektiv koordinering mellem hænderne. Begrænsninger kan også gælde udførelsen i nye og uvante situationer. Børn på niveau II udfører stort set samme aktiviteter som børn på niveau I, men udførelsen er af dårligere kvalitet eller går langsommere. Funktionelle uligheder mellem hænderne kan begrænse effektiviteten i udførelsen. Børn på niveau II forsøger ofte at forenkle håndteringen ved f. eks at benytte ydre støtte i stedet for at bruge begge hænder. II. Håndterer de fleste genstande, men med noget begrænset kvalitet og/eller hurtighed. Visse aktiviteter bliver eventuelt undgået eller kan kun udføres med en vis vanskelighed. Kan anvende alternative metoder, men evnen til at bruge hænderne begrænser sædvanligvis ikke barnets selvstændighed i daglige aktiviteter. Forskellen mellem niveau II og III Børn på niveau II håndter de fleste genstande, selv om udførsel går langsommere og med nedsat kvalitet. Børn på niveau III har ofte behov for hjælp til at forberede en aktivitet og/eller tilpasse miljøet, fordi deres evne til at række frem til og håndtere en genstand er begrænset. De kan ikke udføre visse aktiviteter, og deres selvstændighed er afhængig af, hvor meget støtte de får af omgivelserne
6 III. Håndterer genstande med vanskelighed og har behov for hjælp til at forberede og/eller tilpasse aktiviteter. Udførelsen går langsom med begrænset succes i forhold til kvalitet og kvantitet. Aktiviteter, som er blevet forberedt eller tilpasset, kan udføres selvstændigt. Forskellen mellem niveau III og IV Børn på niveau III kan udføre udvalgte aktiviteter, hvis situationen forberedes og de får vejledning og god tid. Børn på niveau IV har kontinuerlig behov for hjælp undervejs og kan kun deltage meningsfuldt i dele af meningsfuld aktivitet. IV. Håndterer et begrænset udvalg af lethåndterlige genstande i tilpassede situationer. Udfører dele af en aktivitet med anstrengelse og begrænset succes. Har kontinuerlig behov for støtte og hjælp af andre og/eller tilpasset udstyr for at udføre dele af en aktivitet. Forskellen mellem niveau IV og V Børn på niveau IV udfører dele af en aktivitet, men har kontinuerlig behov for hjælp. Børn på niveau V deltager højst med enkle bevægelser i specielle situationer ved f.eks. at trykke på en knap eller af og til at holde mindre krævende genstande. V. Håndterer ikke genstande og meget begrænset evne til at udføre selv enkel håndtering. Er helt afhængig af assistance. Referencer Eliasson AC, Krumlinde Sundholm L, Rösblad B, Beckung E, Arner M, Öhrvall AM, Rosenbaum P. The Manual Ability Classification System (MACS) for children with cerebral palsy: scale development and evidence of validity and reliability Developmental Medicine and Child Neurology : Dansk oversættelse: Line Zacho Petersen og Betina Rasmussen, Helene Elsass Center
7 Klassifikation af håndfunktion iflg. modificeret HOUSE Hver hånds grebsfunktion bedømmes for sig ved observation af aktiviteter som kræver to hænder, se forslag på aktiviteter side 8 her i manualen. Hvis ikke personen kan lave samarbejde mellem hænderne, skal begge hænder klassificeres hver for sig. Vurder først hvilken gruppe som bedst beskriver anvendelsen af hånden; ikke i brug, passiv hånd/hjælpehånd eller manipulerende hånd. Angiv derefter den funktionsklasse som bedst beskriver hvor effektiv personen almindeligvis holder og griber. Ved sammenfald mellem to funktionsklasser, angives den laveste klasse. Anvender ikke hånden Funktionsklasse Beskrivelse 0 Does not use Håndterer ikke genstande med hånden. Passiv hånd/hjælpehånd Funktionsklasse Beskrivelse 1 Stabilizes without grasp Anvender hånden/armen uden greb, til f.eks. at stabilisere mod underlag, eller trykke på genstande. 2 Fair passiv grasp Holder genstand som placeres i hånden med et instabilt greb. Genstandene kan placeres i hånden af personen selv eller af en anden. 3 Good passive grasp Holder genstand som placeres i hånden (se ovenfor) med et stabilt greb. Aktiv hånd/hjælpehånd Funktionsklasse Beskrivelse 4 Poor active grasp Griber aktivt om genstand og holder med instabilt greb. 5 Fair active grasp Griber aktivt om genstand og holder med stabilt greb. 6 Good active grasp Griber aktivt om genstand og holder med stabilt greb. Kan manipulere med genstanden v.h.a. den anden hånd eller ydre støtte. Manipulerende hånd Funktionsklasse Beskrivelse 7 Ruduced dexterity Anvender hånden med et aktivt, stabilt greb, men noget tvivlsom præcision. 8 No limitation Ingen begrænsninger. Referencer House J H, et al. A Dynamic Approach to the thumb-in-palm Deformity in Cerebral Palsy. The Journal of Bone and joint Surgery, 1981; 63-A; 2: Modificered af arbetsgruppen CPUP-öe Lund Budja og Markovska, Handfunktionsklassifuikation enligt med House en prøvning av interbedømarreliabilitet och innehållsvaliditet. Kandidatuppsats Arbetsterapeututbilldningen Lund
8 Bilateral håndfunktion Man bedømmer om personen spontant kan anvende to hænder samtidig i aktiviteter som kræver det. Eksempler på aktiviteter som er gode at observerer personen i: - Trække perler på snor. Variation: store kugler på træpinde, små perler på tråd. - Skære i trylledej med kniv og gaffel - Rulle dej eller ler ud - Legetøj med snor, som når man trækker i for at aktivere lyd eller vibration. - Tage hue, hat, vanter, sokker m.m. på - Puste sæbebobler, - holde og dyppe i sæbevandet - Åbne æsker, tandbørste etui, - lægge noget i som overraskelse - Piske vand og opvaskemiddel i en skål - Kaste og gribe stor bold eller ballon - Bære/løfte ting i en balje, på en bakke/ bræt eller lign. med to hænder. - Tage låget/proppen af og sætte den på en tuschpen - Skille og sætte russiske babuska dukker sammen - Lægge småting i et glas med skruelåg, skrue på eller af, og tage tingene ud - Rive silkepapir i stykker og krølle det sammen - Knappe knapper op og i - Åbne lommebog/ pung med velcro, lynlås eller tryklås, tag penge op og læg dem i igen. - Lyne lynlås op og i - Tage tandpasta på en tandbørste fra en tandpastatube med skruelåg - Spille kort - Bygge med Duplo, Lego eller lignende. Side 2-3 Vurdering af ledbevægelighed Kryds af om personen sidder eller ligger ved undersøgelsen. Hvis det er muligt anbefales det, at ledbevægeligheden undersøges i siddende stilling, undtagen udad - og indadrotation i skulderen, som måles i liggende iflg. reference: Norkin, C.C., og White D.J. (1985). Notér under kommentaren, hvis vurderingen udføres på en anden måde. Passiv bevægelighed måles med et goniometer. Supination og pronation i underarm kan alternativt måles med en sk. Prosupinator. Angiv i så fald dette under kommentaren og anvend samme udgangsstilling. OBS! Mål altid på samme måde. Markere ved hver måling af bevægelighed, om der ved bevægelsen forekommer stramhed/sejhed eller ej, ved at sætte kryds i de relevante rubrikker. De angivne værdier for bevægelser i formularen er retningslinjer og ikke normalværdier. Noter hvis der observeres tegn på smerte ved undersøgelse af skulder, albue, underarm, håndled og ved passiv bevægelse af volarabduktion i tommelfingeren. OBS! Kommentarer kan skrives ind i databasen for det kliniske arbejde og kommer med i den personlige rapport men bearbejdes ikke statistisk. Der er begrænset plads, - så beskriv kort
9 Skulder abduktion Udføres med skulderen adduceret og udadroteret og med strakt albue. Referencer: fast ben læges parallelt med columna og bevægeligt ben lægges dorsalt, parallelt med humerus (Billede 1). Skulder fleksion Udgangsstilling som ovenfor, men med underarmen i neutralposition. Referencer: fast ben lægges parallelt med columna og bevægeligt ben lægges lateralt, parallelt med humerus (Billede 2). Billede 1 Skulder abduktion Billede 2 Skulder fleksion Skulder udadrotation og indadrotation Udføres med skulderen i 90 abduktion, albuen i 90 fleksion og underarm proneret. Referencer: fast ben lægges lodret i forlængelse af ulna og bevægeligt ben lægges parallelt med ulna som følges i bevægelsen (Billede 3 og Billede 4). Billede 3 Skulder udadrotation Billede 4 Skulder indadrotation - 9 -
10 Albue ekstension og fleksion Udføres med skulder adduceret og underarmen supineret. Referencer: Det faste ben lægges lateralt, parallelt med humerus og bevægeligt ben lægges lateralt parallelt med radius (Billede 5 og Billede 6). Strakt albue angives som 0. En evt. ekstensionsdefekt angives I minus (- X ) Billede 5 Albue ekstension Billede 6 Albue fleksion Underarms supination og pronation Udføres med skulderen adduceret med overarm fikseret mod brystkassen og albuen i 90 fleksion. Referencer: Fast ben lægges parallelt med humerus og bevægeligt ben lægges volart over håndleddet ved supination og dorsalt over håndleddet ved pronation (Billede 7). Aktiv supination måles med goniometer, barnet opfordres til selv at supinere. Hvis dette ikke er muligt, vurderes aktiv supination, og det tegnes ind på skalaen, hvor supinations bevægelsen starter og slutter (Billede 8). OBS! Tænk på at den aktive supinationsbevægelse begynder allerede ved - 90 grader, dvs. fra fuld pronation. Så snart man kan aktivere supinatonren har man en aktiv supination, selvom man ikke når op til 0 grader. Det vil så være en måleværdi med et minustegn (-) foran. Hvis der ikke forekommer en aktiv supination, sættes der kryds i den aktuelle rubrik. Billede 7 underarms supination og pronation Billede 8 aktiv supination
11 Håndleds ekstension Udgangsstillingen er underarmen i proneret stilling. Referencer: Fast ben lægges ulnart, parallelt med radius og bevægeligt ben lægges ulnart, parallellt med metacarpale V Håndleds ekstensionen måles både med afslappede (bøjede) fingre (Billede 9) og med passivt maksimalt strakte fingre (Billede 10). Strakt håndled angives som 0. En evt. ekstensionsdefekt angives I minus (- X ) Billede 9 Håndleds ekstension Billede 10 Håndleds ekstension Håndleds fleksion Udgangsstillingen er underarmen i proneret stilling. Referencer: fast ben lægges ulnart, parallelt radius og bevægeligt ben lægges ulnart, parallelt metacarpale V. Billede 11 Håndleds fleksion Ulnardeviation og radialdeviation Udgangsstilling er med underarmen proneret med håndled i neutral position. Referencer: Fast ben lægges dorsalt parallelt med midtlinjen på underarmen og bevægeligt ben lægges parallelt med midtlinjen på metacarpale III (Billede 12 og Billede 13). Billede 12 Ulnardeviation Billede 13 Radialdeviation
12 Tommelfinger Bevæg fingeren passivt i en volarabduktion og noter hvis der er stramhed og/ eller tegn på smerte. Referencer American Society of Hand Therapist. Clinical Assessment Recommendations. 2 ed. Chicago: The American Society of Hand Therapists, Norkin, C.C, & White, D.J Measurement of Joint Motion. Ed 2. Philadelphia: F.A. Davis, Alarmværdier for passiv ledbevægelighed Rødt Gult Grønt Skulder abduktion 120 >120 - < Skulder fleksion 120 >120 - < Skulder udadrotation 0 >0 - <45 45 Skulder indadrotation <0 >0 - <40 40 Albue ekstension -30 >-30 - < Albue fleksion Ingen alarmværdier! Underarms supination 45 >45 - <80 80 Underarms pronation 45 >45 - <80 80 Håndleds ekstension <0 0 - <60 60 Håndleds ekstension, strakte fingre -20 >-20 - <60 60 Håndleds fleksion Ingen alarmværdier! Ulnardeviation 45 / <0 - <45 / 0 Radialdeviation <0 0 - <
13 Tommelfingerens stilling iflg. modificeret HOUSE klassifikation Dette er en beskrivelse af hvilke muskler, der er involverede, men ingen graduering af sværhedsgraden. Sværhedsgraden vurderes, når personen åbner hånden for at gribe en genstand. Hvis personen ikke har thumb-in-palm noteres det i rubrikken. Hvis personen ikke medvirker, mærkes der efter hvilke muskler der er spændte/spastiske. Hvis personen har thumb-in-palm klassificeres dette i overensstemmelse med flg.: Type I = Type II = Type III = Type IV = Let adduktionsstilling i tommelens CMC-led. Tommelen ligger let adduceret ind mod pegefingeren. (Metarcapale I trækkes mod metacarpale II, m. adduktor pollicis). Adduktionsstilling i CMC-ledet og flektions-stilling i MCP-ledet. Tommelfingeren ligger adduceret fra CMC samt flekteret fra MCP ind mod Vola (m.adduktor pollicis + m. flexor pollicis brevis). Adduktionsstilling i CMC-ledet i kombination med hyperekstension og eventuelt instabilitet af MCP-led og/eller IP-ledet. (Som ovenstående + m. extensor pollicis longus.) Adduktionsstilling i CMC-ledet i kombination med fleksionsstilling i MCP- og IPledet. Tommelen ligger adduceret samt flekteret i MCP- og IP-led. (Som ovenstående + m. flexor pollicis longus.). Type I Type II Type III Type IV Referencer House J H, et al. A Dynamic Approach to the Thumb-in-Palm Deformity in Cerebral Palsy. The Journal of Bones and Joint Surgery, 1981; (February): 63-A; 2:
14 Samtidig håndleds- og fingerekstension: Denne klassifikation vurderer graden af aktiv strække-formåen i håndled og fingre. Dette kræver aktiv medvirken af personen som f.eks. ved opfordring til give me five, eller observeres ved manipulation af f.eks. kugler eller en dåse foran sig på bordet. Man noterer personens bedste præstation, ikke hvad personen anvender mest. Hvis en person der vurderes som Gruppe 1, kan strække håndleddet 20 eller mere, krydses der af i den tilsvarende rubrik. Dette indebærer at afkrydsningen og Gruppe 1 kan markeres samtidig. Gruppe 1 + X Kan aktivt ekstendere fingrene fuldt ud med håndleddet ekstenderet 20 grader eller mere. Dvs. uden påvirkning af håndens bevægelighed. Det betyder, at begge grupper 1 og X er markeres samtidigt. Gruppe 1 Kan aktivt ekstendere fingrene helt med max 20 fleksion af håndleddet. (let spænding af håndledsbøjerne.) Gruppe 2A Kan aktivt ekstendere fingrene helt, men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan aktivt ekstendere håndleddet, når fingrene er flekteret. Gruppe 2B Kan aktivt ekstendere fingrene helt men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan ikke aktivt ekstendere håndleddet. Gruppe 3 Kan hverken ekstendere fingre eller håndled. Referencer Zancolli, E.A & Zancolli, E.R Surgical management of the hemiplegic spastic hand in cerebralpalsy, Surg Clin North Am, 1981;61 :
15 Side 4 Ergoterapi Sæt kryds i de aktuelle rubrikker ud for de indsatser personen har deltaget i siden sidste målestatus eller igennem det sidste år, hvis dette er den første CPOP- vurdering. Flere alternativer kan være aktuelle. Forkortelser: CI-terapi = Constraint induced therapy NIT = netværks baseret intensiv træning (gælder kun Sverige) Anden behandling kan f.eks. være rideterapi, konduktiv behandling som Petö, Move and Walk, m.m. Hjælpemidler Angiv om personen anvender hjælpemiddel eller om der er foretaget kompenserende foranstaltninger for at forbedre håndfunktionen. Hjælpemidlerne er kategoriseret som følgende: - Hjælpemiddel til måltid - Hygiejne hjælpemiddel - Af- og påklædningshjælpemiddel - Udpegningshjælpemiddel - Skrivehjælpemiddel - Styre-/aktiveringshjælpemiddel til computer eller el. kørestol - Skridsikkert underlag - Siddehjælpemiddel - Ståhjælpemiddel - Håndtag til at stabilisere sig ved - Øvrigt. Side 5 Aktuelle ortoser En ortose til passiv udspænding har til formål at bibeholde eller forbedre muskellængde/bevægeudslaget. Det er oftest ortoser, som anvendes om natten. En ortose til funktion har til formål direkte at lette/forbedre aktivt anvendelse af hånden i aktivitet. Det er altså ortoser, som anvendes i aktivitet. Sæt kryds i aktuel/aktuelle rubrikker. En ortos kan påvirke flere led og kan derfor repræsenteres ved flere kryds. Kun ortoser som anvendes skal krydses af. Hvis personen ikke anvender ortoser til arm/hånd, krydses af i rubrikken. Kryds af om ortose for kontrakturprofylakse anvendes mere eller mindre end 6 timer i døgnet i det aktuelle felt. Hvis personen har ortoser, som ikke anvendes, sætte kryds i Personen ikke anvender ortoser og noter dette under kommentarer. Skriv i kommentarfeltet, hvis der anvendes anden form for ortose eller bandage til overekstremiteterne
16 Operationer og spasticitetsreducerende behandling Marker Ja eller Nej. Det er en fordel, men ikke obligatorisk at notere hvilke operationer der er foretaget, og hvilke muskler som er involverede samt dato for indgrebene. Angiv også om personen behandles med spasticitetsreducerende medicin, samt hvilke muskler der er injiceret. Side 6 PEDI Resultaterne fra den senest udførte undersøgelse med Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI), kan registreres her. Referencer Christensen J, Dansk oversættelse af Pediatric Evaluation of Disability Inventory, PEDI, er tilgængelig på Nordmark E, Orban K. Pediatric Evaluation of Disability Inventory, PEDI. Translated and adapted by permission Ceter for Rehabilitation Effectiveness, Sargent College of Health and Rehabilitation Sciences, 635 Commonwealth Avenue, Boston, MA USA. Svensk version Psykologiförlaget. Side 6 AHA Hvis AHA (Assisting Hand Assessment) er udført siden sidste CPOP- vurdering, kan resultatet registreres her. Sum og Scaled Score registreres. Referencer Krumlinde-Sundholm L., Eliasson A-C. (2003) Development of the Assisting Hand Assessment, a Rasch-built measure intended for children with unilateral upper limb impairments. Scand J Occup Ther 10: Holmefur M, Krumlinde-Sundholm L, Eliasson A-C (2007) Interrater and Intrarater Reliability of the Assisting Hand Assessment. American Journal of Occupational Therapy 61: Krumlinde-Sundholm L, Holmefur M, Kottorp A & Eliasson A-C (2007) The Assisting Hand Assessment: Current evidence of validity, reliability and responsiveness to change. Dev Med Child Neur 49: Gordon A (2007) Measuring 'activity limitation' in individuals with unilateral upper extremity impairments (commentary). Dev Med Child Neur 49: Holmefur M, Aarts P, Hoare B, Krumlinde-Sundholm L (2009) Test-retest and alternate forms reliability of the Assisting Hand Assessment. Journal of Rehabilitation Medicine 41: Available in full-text from jrm.medicaljournals.se
Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1)
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1) Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 -
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification
Læs mereKlassifikation af håndfunktion, ifølge MACS
Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 15.03.2017-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af kommunikation i flg. CFCS I-V... 4 Klassifikation af håndfunktion
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1)
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereRedskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP
Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereVurdering af ledbevægelighed
Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand
Læs mereProgram Introduktion til CPOP Den fysio- og ergoterapeutiske protokol samt manual Frokost. 12.
Program 09.00 Introduktion til CPOP 09.20 Den fysio- og ergoterapeutiske protokol samt manual 12.00 Frokost 12.45 Ledbevægelighed 13.45 Spasticitet og Indsatser 15.00 Kort introduktion til databasen 3C
Læs mereGrovmotorisk klassifikation GMFCS E&R
Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R GMFCS-E&R Klassifikation af grovmotorisk funktion hos børn med CP Formålet er at klassificere nuværende grovmotoriske funktioner, ikke vurdere bevægekvalitet, potentiale
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:
Læs mereViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
Læs mereVurdering af ledbevægelighed
Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed i CPOP Forbered barnet på undersøgelsen Standardisering af udgangsstillingen Udfør bevægelserne langsomt Anvend goniometer En assistent er nødvendig for at
Læs mereVurdering af muskeltonus - CPOP
Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised....3 Hofte opfølgning...5
Læs mereVurdering af muskeltonus/spasticitet. Manual s. 18. protokol s. 6
Vurdering af muskeltonus/spasticitet Manual s. 18. protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 MAS - udførelse Vurderes ved passiv bevægelse af leddet Først vurderes
Læs mereKursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen
Kursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, 2014 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen Program 9.00 Introduktion til CPOP 9.30 Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske protokol og manual 12.00
Læs mereVurdering af muskeltonus - CPOP
Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre
Læs mereManual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol
Manual til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol 1.5.2014 Indhold Baggrundsoplysninger... 3 Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion: MACS I-V... 4 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvordan undersøger I børn og unge med CP? Hvilke redskaber anvender i? Hvor ofte? Hvor gemmes resultaterne? Hvem er de tilgængelige for? Mål med CPOP
Læs mereSådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled
Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled Du har haft en læsion af en eller flere af dine fingres strækkesener. Du skal nu i gang med at genoptræne din
Læs mereHvidovre Hospital d. 11. oktober Louise Bolvig Laursen, Mette Røn Kristensen og Helle Maegaard Siggaard Regionale koordinatorer for CPOP
Hvidovre Hospital d. 11. oktober 2018 Louise Bolvig Laursen, Mette Røn Kristensen og Helle Maegaard Siggaard Regionale koordinatorer for CPOP Program 09.00 Introduktion til CPOP 09.30 Den fysio- og ergoterapeutiske
Læs mereCPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016
CPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Kristensen Regionale koordinatorer for CPOP i Region Hovedstaden Program 09.00 Introduktion til CPOP 09.30 Den fysio-
Læs merePatientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram
Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereManual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised.... 3 Hofte opfølgning...
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereHåndkirurgisk konsultation. Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012
Håndkirurgisk konsultation Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012 Spørgeskema Mål (udførsel og tilfredshed) Udseende (tilfredshed og betydning) Spasticitet Abilhand kids DASH
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereNeuropædiatriske indsatser. Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding
Neuropædiatriske indsatser Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding Neuropædiatrikse opgaver stille diagnosen CP indrapportere data i den neuropæditriske CPOP protokol kommunikere med familien om diagnose, prognose,
Læs mereTræningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700
Træningsprogram Programtitel: Træningsprogram efter SLAP operation Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Bemærkninger: Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. Godkendt af Overlæge
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå
Læs mereVurdering af muskeltonus - CPOP
Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereCopyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra www.caddi.dk. Træningsprogram
Træningsprogram Programtitel: Skulderalloplastik Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. godkendt af ovelæge D. 18.09.08 Bemærkninger:
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs merePatientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram
Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereVEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE
VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Dette er en vejledning til at udarbejde en selvbehandlingsplan. Vejledningen giver forslag til hvilke overvejelser og konkrete tiltag, der
Læs mereAktiv og passiv udspænding
Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereCPOP i Region Syddanmark
CPOP i Region Syddanmark Hvordan er vi kommet hertil? Niels Wisbech Pedersen Sektoransvarlig overlæge Børneortopædisk sektor, OUH/Kolding Fra1. spadestiki Sydsverigeover opstartafcpop jan. 2010 i region
Læs mereFunktionsattest ASK 320 Albueled
Funktionsattest ASK 320 Albueled afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSådan træner du efter kikkertoperation i hoften
Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i
Læs merePlanlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut
Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med
Læs mereHelene ELSASS CENTER. Betina Rasmussen, Ergoterapeut
Helene ELSASS CENTER Betina Rasmussen, Ergoterapeut Håndmotoriske færdighder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. I mange dagligdags aktiviteter bruger vi begge hænder samtidig. F,eks når vi
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger. www.terapiafdelingen.dk
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereI Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.
I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereTommelfinger fleksion/ekstension side 16. 2.-5. finger fleksion/ekstension MCP-led side 17. 2.-5. finger fleksion/ekstension PIP-led side 18
Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 Måling af ledbevægelighed side 4 Albue fleksion/ekstension side 7 Underarm supination side 8 Underarm pronation side 9 Håndled fleksion/ekstension side 10 Håndled
Læs mereOpfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.
Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen
Læs mereIntensive indsatser rettet mod håndfunktion
Fagligt inspirationsmateriale Intensive indsatser rettet mod håndfunktion Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 2 af 9 Denne
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om kuskehånd (Dupuytren)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om kuskehånd (Dupuytren) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative
Læs mereKnæhængselsbandage -instruktion og vejledning
Ortopædkirurgisk Afdeling Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Patientinformation www.koldingsygehus.dk Indhold: Indledning Restriktioner Vejledning i af- og påtagning af skinnen Træning Øvrige
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag)
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereManual Fysioterapeut protokol 1.3.2013
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 1.3.2013 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification
Læs mereNational klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE
National klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for fysioterapi
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereReferat af AMPS temaeftermiddag i Rødovre d.02.03.11
Referat af AMPS temaeftermiddag i Rødovre d.02.03.11 Deltagelse fra AMPS FNE bestyrelsen: Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe og Sonja Vinkler AMPS-instruktør: Eva Ejlersen Wæhrens Referent: Sonja Vinkler Grafisk
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereErgoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP
Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereFremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger)
Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Bilag 1 Forberedelse Der kan anvendes: Skråkile, stofble, skiftesæt, saltvand, handsker og bandageringsmaterialer (Adaptic eller Mepitel, gaze og Pehahaft eller
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side
Læs merePragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici
Pragmatisk profil af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici Formål En metode til at udforske en persons kommunikation Give behandler/fagperson et
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereTandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereKommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.
Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereFysioterapeuters vurdering af spasticitet
Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mere