Intensiv livsstilsbehandling Et dansk eksempel. Af: Christian Sørensen Tidl. Udviklingschef, Livsstilscenter Djursland

Transkript

1 Et dansk eksempel Af: Christian Sørensen Tidl. Udviklingschef, Livsstilscenter Djursland

2 Erfaringer fra livsstilsbehandling af 2000 svært overvægtige i perioden Fra Livsstilscenter Djursland og Ebeltoft Kurcenter. Forslag til intensiv livsstilsbehandling.

3 Om deltagerne: Gennemsnitsalder: 28 (18-65) Gennemsnit BMI: 47 (30,1-99) Mand/Kvinde: 40%/60% Arbejdsmarked: 50-70% uden arbejde 30% uden længerevarende uddannelse.

4 Deltagernes helbred: Oplysninger indhentet via egen læge før ophold: Diabetes 2: 10-20% Hypertension: 20-30% Slidgigt: 10-20% Søvnapnø: 10-20% Deltagernes helbred: Hormonsygdomme: 10-20% Depression: 50-70% Andre psyk. diag: 10-20% (Personlighedsforstyrrelser, ADHD, Social angst m.m.) Mange blev diagnostiseret i forbindelse med ophold.

5 Om opholdet: Gennemsnitlig 16 uger Finansiering igennem kommuner, egenbetaling, arbejdsplads I forbindelse med det stigende antal fedmeoperationer, mener kommuner også at livsstilsbehandling er en opgave for sundhedsvæsnet (regionerne) Om opholdet: Intensiv fokus på kost, motion og psykologi og psyko-sociale problematikker.. Blanding af gruppeundervisning og individuel rådgivning Blanding af teori og praksis, med hovedvægten lagt på det sidste

6 Resultater: (Kortsigtede) Vægttab: Gns: 10,5% Konditionsforbedring: 25% Signifikant forbedret blodtryk Signifikant forbedret glukosemetabolisme Signifikant forbedret livskvalitet Kilder:: Livsstilsintervention i behandling af svær overvægt (Cand. Scient san. Publ. Esther Zimmermann og Cand. Scient. San. Publ. Jane Østergaard Petersen, Københavns universitet 2005) desuden SF36 målinger før og efter ophold af Ph.D. Kim Berg Johannesen, Århus universitet

7 Resultater: (langsigtet) Efter 4 år havde 28,9% fastholdt et vægttab på 10% eller derover Uden opfølgning Størst effekt på de sværrest overvægtige Kilde: Tore Christiansen, Jens M. Bruun, Erik L. Madsen og Bjørn Richelsen (Århus universitetssygehus) (Obesity vol. 15 No. 2 februar 2007)

8 Konkrete erfaringer: Deltagerne er lykkelige for at blive taget alvorligt. Væsentlige psykologiske og/eller sociale problematikker træder frem. Problemer der har stor betydning for evnen til at fastholde en sund livsstil. Konkrete erfaringer: Får ressourcer ift. uddannelse og/ eller arbejde. Har brug for opfølgning i deres hjemkommune. Ligheder med misbrug. Screening kan forbedre resultaterne.

9 Svagheder: Livsstilsbehandling er langvarig kræver opfølgning. Livsstilsbehandling er besværligt og individuelt. Der er ingen kasse der passer på alle overvægtige. Indtil videre har livsstilsbehandling skulle fungere i et kommercielt marked. Styrker: Behandleren kommer tæt på patienten. Behandlingen bliver reelt tværfaglig. Behandlingen kan have et fokus der både sigter på fysiske, psykiske og sociale aspekter, der er vigtige for den videre livsførelse

10 Styrker: Intensiv livsstilsbehandling giver et unikt indblik i de komplekse problemer der har betydning for evnen til at ændre livsstil. Mulighed for tæt samarbejde imellem praksis og forskning. Forskere/Institutioner der har samarbejdet med livsstilscentre: Panum instituttet, Århus Universitetshospital (medicinsk afd. C samt arbejdsmedicinsk klinik) Antropolog Pernille Andreassen (Århus universitet), Psykolog Ph.D. Kim Berg Johannsen (Århus Universitet) Helse Vest-Norge, Helse-Midt Norge (Skt. Olavs universitetshospital) NUMO Hvad skal fremtidig intensiv livsstilsbehandling indeholde: Faggrupper: Diætister, Fysioterapeuter, Psykologer, Socialrådgivere, Økonomaer, Pædagoger. Desuden bør være tilknyttet: Læge (endokrinolog) Psykiater

11 Hvad skal fremtidig intensiv livsstilsbehandling indeholde: Mulighed for mere individuelle og fragmenterede forløb. Stærk forankring i sundhedsvæsnet men ikke nødvendigvis behandling på sygehus. God screening af patient inden behandling. Hvad skal fremtidig intensiv livsstilsbehandling indeholde: Ligemands-lærdom Struktureret opfølgning i kommunerne.

12 Hvorfor overhovedet livsstilsbehandling? En stor gruppe svært overvægtige må formodes ikke at kvalificere til kirurgisk behandling. For dem er der ingen tilbud! Livsstilsbehandling vil give værdifuld og ny viden om overvægt der kan bruges både til behandling og forebyggelse Hvorfor overhovedet livsstilsbehandling? Næsten danskere har et BMI over 35, og langt de fleste af disse svært fede har behandlingskrævende komplikationer Kilde: Den danske fedmeepidemi (Ernæringsrådet 2003)

13 En opfordring: Drop tanken om kortvarige projekter. Giv livsstilsbehandling en reel chance. En opfordring: Seminarer, konferencer og temadage er spændende, men er det ikke tid til handling? Husk at også kirurgi har været igennem en lang udvikling inden det er blevet accepteret.

14 Tak for opmærksomheden. Alle fotos af Fotograf Christian Als (Må ikke gengives uden tilladelse)