Kommunernes Landsforening mod Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Transkript

1 Udskrift af Den Kommunale Tjenestemandsrets dom af 25. januar 2007 i sag nr. K : Kommunernes Landsforening mod Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Dommere: Helle Krogh Basse, Michael Berner, Tine Holst, Kent Lassen, Marianne Levy, Lene Pagter Kristensen (retsformand), Hans Christian Thomsen. Denne sag drejer sig om, hvorvidt det følger af reglerne i den mellem parterne indgåede aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv., at arbejdsgiveren kan tilbageholde lønnen til en tjenestemand, der er anholdt og varetægtsfængslet, også selv om den pågældende tjenestemand i forvejen var sygemeldt, og i bekræftende fald om tjenestemanden har krav på efterbetaling af tilbageholdt løn, hvis han senere frifindes for straf på grund af utilregnelighed i gerningsøjeblikket. Parternes påstande Klager, Kommunernes Landsforening (KL), har nedlagt påstand om, at indklagede, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), skal anerkende, at en tjenestemand under anholdelse eller varetægtsfængsling ikke har krav på at få udbetalt løn, jf. 1 i Aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv. indgået mellem KL og KTO, uanset om den pågældende tjenestemand er eller bliver sygemeldt.

2 Indklagede, KTO, har nedlagt følgende påstande: principalt frifindelse mod anerkendelse af, at en tjenestemand, der udebliver fra tjeneste efter anholdelse eller varetægtsfængsling, ikke har krav på at få udbetalt løn, jf. aftalens 1, selvom den pågældende tjenestemand bliver sygemeldt under anholdelsen eller varetægtsfængslingen, subsidiært, at KL tilpligtes at anerkende, at en tjenestemand, der udebliver fra tjeneste som følge af anholdelse eller varetægtsfængsling, men som efterfølgende i forbindelse med straffesagen bliver erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket/- øjeblikkene, har krav på at få udbetalt løn uden fradrag, jf. aftalens 1 og 5. KL har nedlagt påstand om frifindelse over for KTO s subsidiære påstand. Sagsfremstilling Uenigheden mellem parterne er opstået i anledning af, at en kommunalt ansat tjenestemand, som forinden havde sygemeldt sig over for kommunen, den 25. september 2002 blev anholdt og varetægtsfængslet for forsøg på dels manddrab, dels legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder. Han blev den 7. oktober 2003 ved et nævningeting domfældt for forholdene, men frifundet for straf i medfør af straffelovens 16, idet det ved dommen blev lagt til grund, at han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles hermed. Han blev i stedet dømt til anbringelse i hospital for sindslidende. Parterne er uenige om, hvorvidt tjenestemanden under den stedfundne frihedsberøvelse har haft krav på at få udbetalt løn, og om han efter dommen har krav på fuld efterbetaling af den tilbageholdte løn i henhold til 1 og 5 i parternes aftale fra 1988 om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv. Disse bestemmelser og KL s bemærkninger hertil er sålydende: Ulovlig udeblivelse 1

3 Stk. 1. En tjenestemand, der udebliver fra tjeneste uden lovligt forfald, herunder anholdes eller varetægtsfængsles, har ikke krav på at få udbetalt løn. Der foretages lønfradrag efter aftalen om lønberegning/lønfradrag. Lønfradraget foretages så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling. Bemærkning: Ved lovligt forfald forstås bl.a. fravær på grund af tjenestefrihed, ferie, sygdom, aftjening af værnepligt, barsel og adoption, når gældende regler for rettidig underretning og eventuel dokumentation er overholdt. Efterbetaling 5 Stk. 1. En tjenestemand, der har været anholdt eller varetægtsfængslet jf. 1, har krav på fuld efterbetaling af tilbageholdt løn, hvis påtale opgives, eller tjenestemanden frifindes. Bemærkning: Ved efterbetaling af løn efter denne bestemmelse indgår samtlige løndele som tjenestemanden skulle have haft udbetalt, hvis han ikke havde været anholdt eller fængslet. Eventuelle tillæg for særlige arbejdsopgaver eller arbejdstid efterbetales kun, hvis sådanne har været ydet regelmæssigt som en del af lønnen. Stk. 2. Hvis tjenestemanden i direkte tilslutning til løsladelsen suspenderes på grund af de samme forhold, som medførte anholdelse eller en varetægtsfængsling, har tjenestemanden dog kun krav på efterbetaling af 2/3 løn ekskl. arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Bemærkning: Bestemmelsen indebærer, at tjenestemanden i denne situation økonomisk skal stilles, som om han, på det tidspunkt hvor han blev anholdt eller fængslet, i stedet for var blevet suspenderet, jf. 3, stk. 1. På statens område er der i 1988 indgået aftale mellem Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation om tilbageholdelse af løn under varetægtsfængsling, som er stort set identisk med den kommunale aftale. Parternes argumenter KL har gjort gældende, at det følger af aftalens 1, at en tjenestemand, der bliver fængslet, ikke har krav på at få udbetalt løn, da den pågældende ikke står til rådighed for arbejdsgiveren, uden at dette skyldes lovligt forfald. Det er i den forbindelse uden

4 betydning, om tjenestemanden forud for fængslingen er syg eller sygemeldt, og det er også uden betydning, om tjenestemanden bliver syg efter fængslingen. Når en tjenestemand varetægtsfængsles, vil det som udgangspunkt blive anset som uforeneligt med det værdighedskrav, der gælder for tjenestemænd. Derfor er varetægtsfængsling også et eksempel på en situation, hvor udeblivelse ikke kan karakteriseres som lovligt forfald. Der foreligger ingen oplysninger om parternes hensigt med aftalen ved indgåelsen af denne, og da aftalen har været forhandlet mellem parterne, finder koncipistreglen ikke anvendelse. Der skal derfor foretages en ordlydsfortolkning. Hvis bestemmelsen skulle fortolkes således, at det er den begivenhed, der indtræder først, der skal være afgørende for, om der udbetales løn til tjenestemanden, vil det give anledning til en lang række problemer, idet en sygemelding kan angå helt banale sygdomme, og ved en kombination af varetægtsfængsling fx for drabsforsøg og en sygemelding, hvor tjenestemanden har influenza, kan det ikke være afgørende for fortolkningen af 1, at tjenestemanden forud for drabsforsøget har sygemeldt sig. Ved en sammenligning med andre retsområder ses det, at der gælder tilsvarende regler for udbetaling af social pension, arbejdsløshedsforsikring og sygedagpenge. Sammenlignes der med funktionærområdet, vil en funktionær kunne bortvises, da funktionæren under varetægtsfængslingen ikke stiller sin arbejdskraft til rådighed. Det er derfor også rimeligt, at en kommunal arbejdsgiver har mulighed for at stoppe lønudbetalingen. Til støtte for frifindelsespåstanden over for KTO s subsidiære påstand har KL gjort gældende, at det i aftalens 5 er reguleret, hvornår en tjenestemand har krav på fuld eller delvis efterbetaling af den løn, som er tilbageholdt i medfør af 1. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at tjenestemanden alene har ret til efterbetaling af lønnen, hvis han frifindes eller påtale opgives. I nærværende sag er ingen af disse betingelser opfyldt, da tjenestemanden blev domfældt, og det har ikke betydning for fortolkningen

5 af 5, at tjenestemanden var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Det har alene betydning for den sanktion, der skal fastsættes som følge af domfældelsen. Der er således ikke tale om, at en dom til anbringelse i hospital for sindslidende er det samme som en frifindelse. Hvis ydelsen er pension eller sygedagpenge, følger det af reglerne for disse ydelser, at der alene sker tilbagebetaling, hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af domfældelse. Det fremgår endvidere af straffelovens 1018 a, der bl.a. omhandler erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, at erstatning kan udbetales, hvis påtale opgives, eller hvis personen frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig. Disse regler svarer derfor til aftalens 5. Det har ikke været muligt for kommunen at afskedige tjenestemanden på et tidligere tidspunkt, da der verserede en straffesag. Derfor blev afskedigelsessagen først indledt, da der forelå endelig dom. KTO har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at lovligt forfald har forrang frem for ulovligt forfald. Sagens afgørelse beror på en fortolkning af aftalens 1, og ved fortolkningen af 1 skal det erindres, at der gælder særlige regler for tjenestemænd, som bl.a. beskytter tjenestemanden på en række områder, hvor en funktionær ikke er beskyttet. Der kan derfor ikke umiddelbart foretages en sammenligning med reglerne på andre områder. Det er ikke muligt i dag at fastslå, om en eller begge parter i aftalen havde en særlig hensigt ved indgåelse af denne, eller om der i øvrigt ved aftalens indgåelse var en fælles forståelse af bestemmelsernes indhold. KL har konciperet udkastet til aftalen, hvorefter den har været undergivet forhandling mellem KL og KTO. Koncipistreglen må derfor bevirke, at aftalen skal fortolkes til fordel for KTO, når der er uenighed om forståelsen. Sagen må afgøres ud fra en fortolkning af ordlyden af aftalens 1, hvorunder der må tages hensyn til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som er bebyrdende for den ansatte. Bestemmelsen må derfor undergives en indskrænkende fortolkning, og der må tages hensyn til rimelighed og det beskyttelseshensyn, der gælder for tjenestemænd.

6 1 i aftalen omhandler efter sin ordlyd udeblivelse uden lovligt forfald. Parterne er enige om, at sygdom er lovligt forfald. KTO gør gældende, at hvis en tjenestemand allerede er syg eller sygemeldt på det tidspunkt, hvor han bliver varetægtsfængslet, er det ikke varetægtsfængslingen, der er årsag til, at han udebliver fra tjenesten, men derimod sygdommen. KTO s fortolkning af bestemmelsen giver den mest rimelige og hensigtsmæssige anvendelse af reglen. Til støtte for den subsidiære påstand har KTO gjort gældende, at en tjenestemand, som i forbindelse med en straffesag frifindes for straf på grund af utilregnelighed, ikke har befundet sig i en situation, hvor værdighedskravet ikke er opfyldt. Hvis der skal ske disciplinær afskedigelse af en tjenestemand, skal der foreligge en tjenesteforseelse, som kan tilregnes tjenestemanden som forsætlig eller uagtsom. Det vil ikke være muligt i et tilfælde, hvor en tjenestemand erklæres utilregnelig. Det tages der højde for i 5 i aftalen, idet denne må finde analog anvendelse, når tjenestemanden erklæres utilregnelig i gerningsøjeblikket. Tjenestemanden må i denne situation have krav på at få udbetalt løn under anholdelse og varetægtsfængsling, idet hans fravær reelt er forårsaget af sygdom, som er lovligt forfald. Kommunen kunne langt tidligere have indledt en diskretionær afskedigelsessag, idet tjenestemanden har været sygemeldt igennem en lang periode. Tjenestemandsrettens begrundelse og konklusion I 1 i parternes aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv. nævnes anholdelse og varetægtsfængsling som udtrykkelige eksempler på, at der foreligger udeblivelse fra tjenesten uden lovligt forfald, hvorunder tjenestemanden ikke har krav på at få udbetalt løn. Bestemmelsen må efter sin ordlyd fortolkes på den måde, at det er uden betydning, om den pågældende tjenestemand på samme tidspunkt er eller bliver sygemeldt, da sygdom kun kan anses for lovligt forfald, såfremt den sygemeldte ved raskmelding har mulighed for at stille sin arbejdskraft til arbejdsgiverens disposition.

7 Tjenestemandsretten lægger endvidere til grund, at aftalens 5 efter sin ordlyd må forstås således, at tjenestemanden alene har krav på efterbetaling af tilbageholdt løn, hvis påtale opgives, eller hvis tjenestemanden frifindes for at have begået det eller de forhold, som har givet anledning til frihedsberøvelsen, hvorimod bestemmelsen ikke finder anvendelse, såfremt tjenestemanden domfældes for forholdet, men herefter på grund af utilregnelighed frifindes for straf og idømmes en anden foranstaltning. Herefter tages KL s påstande til følge som neden for bestemt. T H I K E N D E S F O R R E T: Indklagede, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, skal anerkende, at en tjenestemand under anholdelse eller varetægtsfængsling ikke har krav på at få udbetalt løn, jf. 1 i Aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv. indgået mellem klager og indklagede, uanset om den pågældende tjenestemand er eller bliver sygemeldt. Klager, Kommunernes Landsforening, frifindes for den af KTO nedlagte subsidiære påstand. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Lene Pagter Kristensen