Social ulighed i indlæggelser
|
|
- Sten Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN
2 2
3 3 Sammenfatning I nærværende notat analyseres den sociale ulighed i indlæggelser og det estimeres hvor meget af uligheden, der kan relateres til livsstil, overvægt og mentalt helbred. Der betragtes tre livsstilsfaktorer: rygning, alkohol og fysisk aktivitet, samt BMI og en indikator for mentalt helbred. Desuden undersøges betydningen af tidligere indlæggelse for den sociale ulighed i indlæggelseshyppigheden. Analyserne tager udgangspunkt i data fra Statens Institut for Folkesundheds, Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2005, og respondenterne følges i Landspatientregistret fra interviewdato frem til 31. december For både mænd og kvinder er der forskel i risikoen for indlæggelse mellem personer med kort uddannelse (mindre end 10 års uddannelse) og lang uddannelse (personer med 15 eller flere års uddannelse). Mænd med kort uddannelse har 1,31 gange større risiko for indlæggelse sammenlignet med mænd med lang uddannelse. Ca. 60 % af uligheden kan relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og BMI. Mentalt helbred og tidligere indlæggelse bidrager ikke med yderligere forklaring af uligheden. Kvinder med kort uddannelse har 1,41 gange større risiko for indlæggelse sammenlignet med kvinder med lang uddannelse. Ca. 60 % af uligheden kan relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og BMI. Inddragelse af tidligere indlæggelse øger forklaringsandelen til 70 %. Mentalt helbred bidrager ikke yderligere til reduktion i uligheden.
4 4 Indledning Der findes social ulighed i flere sundhedsmæssige indikatorer, hvor de social dårligst stillede både har kortere middellevetid og mere sygelighed (1-3), (hvilket afspejles i en hyppigere benyttelse af sundhedsvæsenet). Personer med en kort uddannelse har flere besøg hos praktiserende læge, flere indlæggelser på hospitaler og et større forbrug af receptpligtig medicin sammenlignet med personer, der har en lang uddannelse (4-5). Formålet med dette notat er at opgøre, hvor meget rygning, alkohol, fysisk aktivitet, BMI samt mentalt helbred kan forklare af den sociale ulighed i indlæggelser.
5 5 Materiale Studiepopulationen i denne undersøgelse stammer fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY-2005), fra Statens Institut for Folkesundhed. SUSY-2005 er en national repræsentativ undersøgelse om sundhed, sygelighed og trivsel blandt voksne danskere. Data fra SUSY-2005 er sammenkoblet med data fra Landspatientregistret (LPR) (6). Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Studiepopulationen er respondenter fra SUSY-2005, der er 25 år eller derover (48,3 % mænd). Der laves en aldersafgrænsning af studiepopulationen fordi opgørelserne i nærværende notat har fokus på uddannelsesniveau og personer, der er yngre end 25 år har ikke nødvendigvis afsluttet deres uddannelse. Dataindsamlingen i SUSY-2005 foregik ved personligt interview i respondentens hjem. Efter gennemført interview blev der udleveret et selvadministreret spørgeskema, som respondenten selv returnerede. Undersøgelsen fandt sted fra maj 2005 til februar For mere information om SUSY-2005 se Ekholm et al (7). I SUSY-2005 er der blandt andet stillet spørgsmål omhandlende sundhedsadfærd, højde og vægt samt mentalt helbred, som i denne undersøgelse bruges til at redegøre for de enkelte faktorers bidrag til uligheden i indlæggelser. Der inkluderes data omkring rygning, alkohol, fysisk aktivitet, Body Mass Index (BMI) og mentalt helbred. Desuden anvendes der information om respondentens uddannelsesniveau. De enkelte variable defineres nedenfor. Rygning Studiepopulationen er inddelt i fire kategorier af rygere: 1) Aldrig-rygere 2) Ex-rygere 3) Smårygere (1-14 cigaretter dagligt) 4) Storrygere (15 eller flere cigaretter dagligt) Alkoholforbrug Studiepopulationen er inddelt i tre kategorier for alkoholforbrug baseret på Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse: 1) 0 genstande 2) 1-21 genstande per uge for mænd, 1-14 genstande per uge for kvinder, 3) Mere end 21 genstande per uge for mænd, mere end 14 genstande per uge for kvinder
6 6 Fysisk aktivitet Studiepopulationen er inddelt i fire kategorier for fysisk aktivitet: 1) Hård fysisk aktivitet/konkurrenceidræt 2) Motionsidræt 3) Lettere motion 4) Stillesiddende BMI Studiepopulationen er inddelt i tre vægt-kategorier: 1) Undervægtig og normalvægtig BMI<25 2) Moderat overvægtig. 25 BMI<30 3) Svært overvægtig. BMI 30 Mentalt helbred Studiepopulationen er inddelt i to kategorier for mentalt helbred: 1) De 10 % af befolkningen, der har dårligst mentalt helbred 2) De 90 % af befolkningen, der har bedst mentalt helbred Variablen for mentalt helbred er baseret på SF-12, mental component summary (MCS). De 12 spørgsmål, der benyttes ved beregning af MCS er kun stillet i det selvadministrerede spørgeskema. I alle analyser er der lavet en imputering af værdier, med det formål at finde plausible værdier for de spørgsmål, der indgår i SF-12 og er uoplyst. Metoden er baseret på en regressionsanalyse af kendte værdier af SF-12 spørgsmål samt en prædiktion ud fra disse samt køn og alder. For personer, der ikke udfyldte det selvadministrerede spørgeskema, er værdierne således baseret på disse personers køn og alder. For personer, der har svaret på et ud af de 12 spørgsmål, indgår også disse svar i prædiktionen. For at vurdere hvor meget imputeringen af værdier for mentalt helbred betyder for resultaterne, er der lavet beregninger, hvor studiepopulationen udelukkende består af personer, der har returneret det selvadministrerede spørgeskema. Disse beregninger giver samme konklusioner for betydningen af dårlig mentalt helbred som ved beregningerne, hvor der benyttes imputering.
7 7 Uddannelsesniveau I denne undersøgelse bruges uddannelsesniveau som social indikator. I SUSY-2005 er der oplysninger om respondentens uddannelsesniveau. Og grupperingen sker efter ISCED (International Standard Classification of Education), som baseres på antal års skolegang. Studiepopulationen er inddelt i fire uddannelsesgrupper: 1) <10 år 2) år 3) år 4) 15 år Landspatientregistret I landspatientregistret (LPR) registreres alle indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter på danske sygehuse (8). I nærværende analyse defineres indlæggelser ud fra en heldøgnskontakt til offentligt somatisk sygehus (heldøgnsindlæggelse) i LPR. Indlæggelser der vedrører rask ledsager, sterilisationer, normal fødsel og uprovokeret abort medtages ikke. Der medtages indlæggelser blandt personer i studiepopulationen fra interviewdatoen til og med 31. december 2011.
8 8 Metode Antal indlæggelser opgøres for hvert år efter at personen blev interviewet. Blev en person f.eks. interviewet den 12. september 2005 ses på, hvor mange indlæggelser personen har haft i perioderne 12/ /9 2006, 12/ / osv. Dør en person f.eks. 13/ er perioden 12/ / den sidste for denne person. Tidligere sygelighed opgøres ved at se på, om personen har været indlagt et år før interview i ovenstående eksempel vil det sige i perioden 12/ / En patient kan udskrives og på ny blive indskrevet samme dag med timers eller minutters forskel, f.eks. ved overflytning til en anden afdeling. Det er valgt at antage, at hvis en kontakt afsluttes og en ny starter samme dag, betragtes dette kun som én indlæggelse. I analyserne indgår alle fire uddannelsesgrupper, men i resultatafsnittet fremstilles udelukkende resultater for gruppen med den korteste uddannelse (mindre end 10 års uddannelse) sammenlignet med gruppen med den længste uddannelse (15 eller flere års uddannelse). Analysen er baseret på en poisson-regression. I denne analyse inddrages tid siden og alder ved interview altid som forklarende variable. Der er taget højde for at antal indlæggelser i to på hinanden følgende år forventeligt er stærkt korrelerede for hver person. Resultaterne opgøres som den relative risiko for antal indlæggelser. En relativ risiko på 1 betyder at der ikke er social ulighed i antal indlæggelser. En relativ risiko over 1 betyder at gruppen med den korteste uddannelse har højere risiko for indlæggelse sammenlignet med gruppen med den længste uddannelse. Der præsenteres otte forskellige analyser: Uden forklarende variable (simpel), kontrol for en enkelt af de fem risikofaktorer hver for sig (fem analyser), kontrol for tidligere sygelighed samt kontrol for alle livsstilsfaktorerne og BMI i en samlet model. Ved fortolkning af resultaterne bør man være opmærksom på at data stammer fra interviewtidspunktet og risikofaktorenes fordeling på dette tidspunkt. Alle analyser er vægtet for bortfald for at gøre dem nationalt repræsentative, og alle analyser laves stratificeret på køn.
9 9 Resultater Af tabel 1 ses studiepopulationen og antal indlæggelser i studieperioden fordelt på køn og alder. Der fremgår desuden en rate per personår. Raten per personår for indlæggelser i perioden er 194 og 193 blandt henholdsvis mænd og kvinder. Raten er stigende med alderen. Tabel 1. Studiepopulation og Indlæggelser fordelt på køn og alder. Antal (N) og rater per personår Studiepopulationen Indlæggelser i perioden N N Rate per personår Mænd år år år I alt Kvinder år år år I alt I figur 1 ses den relative risiko (RR) for indlæggelser for personer med mindre end 10 års uddannelse sammenlignet med personer med 15 eller flere års uddannelse. Mænd med mindre end 10 års uddannelse har 1,31 gange højere risiko for indlæggelse, sammenlignet med mænd med 15 eller flere års uddannelse (den simple model). For kvinder er den tilsvarende risikoforøgelse 1,41. I figur 1 ses RR for indlæggelse, hvor personer med mindre end 10 års uddannelse er sammenlignet med personer med 15 eller flere års uddannelse. Resultaterne fremgår for mænd og kvinder, og der er resultater for otte forskellige modeller, som omtalt i forrige afsnit. Blandt mænd ses det største fald i RR i forhold til den simple model ved kontrol for fysisk aktivitet, her falder RR fra 1,31 til 1,21. Blandt kvinder ses det største fald i RR ved kontrol for alkohol hvor RR falder fra 1,41 til 1,30. Blandt mænd sker der stort set ingen ændringer i forhold til den simple model blandt mænd når der kontrolleres for alkohol, dog forklares 10% af uligheden. Ved kontrol for rygning falder RR fra 1,31 til 1,24 blandt mænd og fra 1,41 til 1,35 blandt kvinder. Ved kontrol for BMI falder RR fra 1,31 til 1,26 blandt mænd og fra 1,41 til 1,36 blandt kvinder. Ved kontrol for mentalt helbred ses der stort set ingen ændringer i RR for hverken mænd eller kvinder. Ved kontrol for tidligere indlæggelse sker der stort set ingen ændring i uligheden blandt mænd, men blandt kvinder falder RR fra 1,41 til 1,32. Ved kontrol for alle livsstilsfaktorer og BMI falder RR fra 1,31 til 1,12 blandt mænd og fra 1,41 til 1,17 blandt kvinder. Inkluderes tidligere indlæggelse i modellen sker der stort set ingen ændringer blandt mænd, blandt kvinder falder RR til 1,12. Hvis mentalt helbred tilføjes modellen, ændres RR ikke, hverken for mænd eller kvinder. Mentalt helbred bidrager altså ikke yderligere til forklaring af uligheden.
10 10 Figur 1. Relativ Risiko for indlæggelse. Mindre end 10 års uddannelse vs. 15 eller flere års uddannelse Mænd Kvinder 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 1,31 1,41 1,24 1,35 1,28 1,30 1,21 1,32 1,26 1,36 1,30 1,40 1,30 1,32 1,12 1,17 Simpel rygning alkohol fysisk aktivitet BMI mentalt helbred tidligere indlæggelse LIVSSTIL og BMI Blandt både mænd og kvinder kan ca. 60 % af uligheden relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og BMI. For både mænd og kvinder kan mellem 10 og 32 % af uligheden relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og BMI, når faktoren betragtes enkeltvis, mens mentalt helbred og tidligere indlæggelse forklarer væsentlig mindre. I tabel 2 fremgår andelen af uligheden, der kan forklares ved kontrol for de enkelte faktorer, og samlet for livsstil og BMI Tabel 2. Andelen af uligheden, der kan forklares ved de enkelte faktorer, samt ved kontrol for livsstil og BMI samlet Andel af uligheden der forklares Mænd Kvinder Rygning 23 % 15 % Alkohol 10 % 27 % Fysisk aktivitet 32 % 22 % BMI 16 % 12 % Mentalt helbred 3 % 2 % Tidligere indlæggelse 3 % 22 % Livsstil og BMI 61 % 59 %
11 11 Referencer 1. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Andersen AM, Bach E, Baadsgaard M, et al. Health inequality-- determinants and policies. Scand J Public Health 2012 Nov;40(8 Suppl): Juel K, Koch M. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Koch M, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Davidsen M, Kjøller M, Helweg-Larsen K. The Danish National Cohort Study (DANCOS). Scand J Public Health 2011 Jul;39(7 Suppl): Ekholm O, Hesse U, Davidsen M, Kjøller M. The study design and characteristics of the Danish national health interview surveys. Scand J Public Health 2009 Sep;37(7): Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health 2011 Jul;39(7 Suppl):30-3.
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSocial ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mere1 Baggrund, formål og metode
Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSamfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum
Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereHelbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks
Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereDanmarks Radio. 24. mar 2015
t Spørgsmål: Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mere5.5 Fysisk aktivitet
Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mere8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger
Læs mereUlighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Endoskopi Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereBilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSTOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK
NOTAT STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2016 STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn
Læs mereEpiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006
Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Oversigt over fremlæggelse Udvikling i epiduralbedøvelse blandt fødende på fødegangen Aalborg
Læs mereSundhedsvæsenets udfordringer Ingeniørernes udfordringer
Sundhedsvæsenets udfordringer Ingeniørernes udfordringer Kontaktoplysninger Bente Besenbacher Studieleder Diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi Sygeplejerske, Master of Public Health Direkte: 8730
Læs mereUdskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014
Udskolingsundersøgelse - skoleåret 13/14 Baggrund I 5 blev der udarbejdet en sundhedsprofil af de 25-årige i Frederiksberg Kommune 1, men bortset fra de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser er der
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereNatur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab
Natur & Sundhed Niels Elers Koch Skov & Landskab Hvorfor I? Hvorfor I? For første gang i historien bor størstedelen af verdens befolkning i urbane områder. Denne situation fører til nye krav fra byer såvel
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereStore branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed
5. april 2009 Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen,
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereSUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG
SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereFORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT
FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT GRAVIDE I DANMARK Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E-mail: ksla@sund.ku.dk www.shakespeak.com
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mere