Politisk sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland
|
|
- Olivia Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 08. december 2011 Politisk sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland 1. Formål med sundhedsaftalen Det overordnede formål med sundhedsaftalen om samarbejdet om den palliative indsats i Region Midtjylland er at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Samtidig er det et vigtigt formål med sundhedsaftalen, at den skal være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i de tilbud, der gives til patienter i palliative forløb i kommunalt og regionalt regi. Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden Den udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde for den palliative indsats i Region Midtjylland. 2. Målsætninger Samarbejdet om den palliative indsats i Region Midtjylland er baseret på WHO s mål og Sundhedsstyrelsens principper for den palliative indsats. WHO s mål for den palliative indsats (2002): At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelser gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer at både fysisk, psykisk og åndelig art. Sundhedsstyrelsens principper for den palliative indsats (1999): At patientens mulighed for at vælge, hvor han/hun ønsker at tilbringe den sidste tid af sit liv, i videst muligt omfang tilgodeses At patienten og pårørende får den nødvendige viden om eksisterende muligheder til at kunne træffe det for dem rigtige valg og, at valget ikke begrænses af den enkeltes økonomiske muligheder At den palliative indsats, uanset hvor patienten ønsker at tilbringe sin sidste levetid, er af høj faglig kvalitet Sundhedskoordinationsudvalget har for perioden udpeget følgende målsætninger for sundhedsaftalen vedrørende den palliative indsats: Den overordnede målsætning er at sikre høj og ensartet kvalitet og skabe sammenhæng i den tværsektorielle indsats på det palliative område og i det konkrete patientforløb. Følgende målsætninger retter sig mod de særlige behov, som den palliative patient har på grund af den specielle situation, som vedkommende og dennes pårørende befinder sig i: Den palliative patient og eventuelt dennes pårørende o Får ved påbegyndelse af palliativ indsats og løbende information om sygdomsforløbet og den palliative pleje og behandling samt hjælpe- og støttemuligheder o Tilbydes tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer samt indsats over for disse o Får mulighed for at træffe egne valg med hensyn til, hvor og hvordan den sidste tid skal forløbe og, at disse ønsker skal i sammenhæng med det faglige skøn imødekommes, hvis det er muligt Side 1
2 08. december 2011 o o Får hjælp til at mestre situationen og støtte til at få det bedst mulige ud af den tid, der er tilbage, og at denne er så aktiv som mulig Får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson ved kontakt med hjemmeplejen, hospitalerne, praktiserende læge (tovholder) og det palliative team én fra hvert sted, og når det er relevant Pårørende tilbydes opfølgning efter dødsfaldet med henblik på hjælp og støtte fra sundhedspersonalet Der sker tidlig indsats ved behov, og den kan starte i det øjeblik, patienten får stillet diagnosen Der findes specielle uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud til de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper inden for det palliative indsatsområde 3. Indsatsområder Følgende indsatsområder er prioriteret i sundhedsaftalen, som temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning har til opgave at arbejde med indsatsområderne i aftaleperioden : 3.1. Målgruppen I denne sundhedsaftale er der fokus på, at alle patienter med fremskreden livstruende sygdom uanset diagnose får tilbud om en palliativ indsats, hvis de har behov for dette. Dette begrundes i, at hovedparten af de patienter, som får en palliativ indsats, er kræftpatienter. Patienter med andre livstruende diagnoser har imidlertid også behov for at få tilbudt en palliativ indsats Tidlig opsporing af palliative symptomer og tidlig indsats Patienter i palliative forløb kan være meget behandlings- og plejekrævende. For at sikre patienterne en så god livskvalitet som muligt, er der i denne sundhedsaftale lagt vægt på, at det sundhedsfaglige personale i kommunerne, på hospitalerne og i almen praksis sikrer tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer, når patienterne har fået tildelt palliativ indsats. Sikring af en så god livskvalitet som muligt er som nævnt i afsnit 2 en væsentlig del af WHO s mål for den palliative indsats 2. Tidlig opsporing af palliative symptomer er beskrevet i den sundhedsfaglige del af aftalen, afsnit Kompetenceudvikling Selvom der i dag er etableret en bred vifte af palliative uddannelsestilbud, er der fortsat behov for at sikre kompetenceudvikling indenfor bestemte faggrupper og palliative områder. Kompetenceudvikling skal være med til at sikre en ensartet høj kvalitet i de tilbud, der gives til patienter med palliative behov i kommunalt og regionalt regi. 1 Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft, side 10, Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft, side 23, Side 2
3 08. december Operationalisering og opfølgning på målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget har valgt at arbejde med nedenstående målsætninger i aftaleperioden: Målsætning Succeskriterium Målemetode og tidspunkt Ansvarlig Alle patienter med en livstruende sygdom uanset diagnose - tilbydes en palliativ indsats, når det er relevant Patienter, der ikke har en kræftsygdom, men som tilbydes palliativ indsats på specialistniveau, stiger signifikant i Region Midtjylland Udtræk fra Dansk Palliativ Database. Baseline er 2010 og måletidspunktet er udgangen af 2013 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning* Tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer Der skal være uddannede palliative nøglepersoner i kommunerne (sygeplejersker) og på hospitalerne (sygeplejersker og læger) Alle patienter, som har behov for en palliativ indsats, bliver screenet Alle kommuner bruger screeningsredskabet Der er udpeget mindst 1 palliativ nøgleperson (sygeplejerske) i hver kommune Der er udpeget mindst 1 palliativ nøgleperson (sygeplejerske) på relevante kliniske afdelinger på hospitalerne Der er udpeget mindst 1 palliativ nøgleperson (læge) på relevante kliniske afdelinger på hospitalerne Der gennemføres en kortlægning, hvori brugen af screeningsredskabet EORTC- QLQ-C15-PAL undersøges på basisniveau i 2013 Dette undersøges via en kortlægning i 2013 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning* Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning* * Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for udarbejdelsen af den generelle sundhedsaftale om indlæggelse og udskrivning samt opfølgning på aftalen. Kommunerne, hospitalerne og praktiserende læger er repræsenteret i temagruppen. Det fremgår af den generelle sundhedsaftale om indlæggelse og udskrivning, at der skal udarbejdes en sundhedsaftale om den palliative indsats. Aftalegruppen vedr. den palliative sundhedsaftale refererer således til temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning. Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for opfølgningen på målsætningerne i denne aftale, men den kan inddrage arbejdsgruppen vedr. den palliative sundhedsaftale i arbejdet med opfølgning på målsætningerne. Side 3
4 Administrativ sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland Denne aftale er den administrative udmøntning af den politiske aftale om samarbejdet om den palliative indsats i Region Midtjylland. 1. Målgruppe for aftalen og for indsatsen WHO definerer den palliative indsats på følgende måde: Palliativ indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, der står over for de problemer, som er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art. De primære aktører i samarbejdet om den palliative indsats er relevante professionelle i kommunerne, på hospitalerne, i palliative teams, på hospice samt praktiserende læger og vagtlæger. Sundhedsaftalen omfatter patienter i alle aldre med fremskreden livstruende sygdom, som eksempelvis kræft, hjerte- og lungesygdomme, AIDS og neurologiske sygdomme som f.eks. sclerose, ALS og demens, når de har palliative behov, uanset hvor i sygdomsforløbet, patienten befinder sig. Det vil sige i den sene og terminale palliative fase jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. 2. Lovgivning Følgende lovgivninger danner rammen for sundhedsaftalen om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland: Sundhedsloven Serviceloven Sundhedsaftalen følger den gældende lovgivning, men fraviger dog lovgivningen på to områder: Det fremgår af sundhedsaftalen, at der udpeges en kommunal kontaktperson en hjemmesygeplejerske når der etableres en palliativ indsats i hjemmet. Dette er ikke et krav i hhv. Sundhedsloven og Serviceloven Det fremgår af sundhedsaftalen, at Tryghedskassen anvendes, hvis lægen ordinerer den. Ifølge lovgivningen skal regionen finansiere medicinen i Tryghedskassen, mens kommunerne skal finansiere sygeplejeartiklerne. Det anbefales, at Tryghedskassen defineres som et behandlingsredskab og følgelig finansieres af Region Midtjylland. Derved undgås en del ressourceforbrugende administration Det er beskrevet i bilag 1 hvilken lovgivning, det er relevant at anvende i forbindelse med den palliative indsats. 4
5 3. Ansvars- og opgavefordeling Den palliative indsats kan gives på basisniveau eller specialistniveau afhængig af patientens samlede sygdomsbillede og helbredstilstand. Den palliative indsats på basisniveau udøves af praktiserende læge, hjemmesygeplejersken (for patienter i eget hjem) og af hospitalspersonale (for indlagte patienter). Den palliative indsats på specialistniveau udøves af et palliativt team (for patienter i eget hjem eller indlagte patienter) eller hospicepersonale (for patienter indlagt på hospice). I afsnit 6.2 i den sundhedsfaglige del af aftalen er stratificeringsredskabet for basisniveauet og specialistniveauet beskrevet nærmere. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem hospitalerne, kommunerne, de palliative teams, hospice og almen praksis i Region Midtjylland: 3.1. Kommunerne Hjemmesygeplejersken/den palliative hjemmesygeplejerske er i samarbejde med den praktiserende læge ansvarlig for den palliative pleje af og omsorg for patienten på basisniveauet i samarbejde med de øvrige hjemmeplejeansvarlige. I forløb på basisniveau foregår en stor del af den palliative indsats i patientens eget hjem, ved midlertidigt ophold på plejehjem eller aflastning. Hjemmesygeplejerskens opgave er at koordinere den palliative indsats i eget hjem. Dette indbefatter bl.a.: At koordinere patientens pleje- og behandlingsforløb mellem primær og sekundær sektor samt holde egen læge orienteret herom At opspore behandlingskrævende palliative symptomer så tidligt som muligt ved hjælp af symptomscreeningsskemaet EORTC-QLQ-C15-PAL (valideret screeningsinstrument (European Organization for Research and Treatment of Cancer) At vurdere ændringer i plejebehovet hos patienten At planlægge justeringer af den palliative behandling i samråd med egen læge og eventuelt i samarbejde med det palliative team At ajourføre sygeplejerapport ved indlæggelser og udskrivelser At være tilgængelig for telefonisk kontakt med egen læge vedr. de fælles patienter At have kontakt til hospitalet ved indlæggelser på stamafdeling At deltage i udskrivningskonference At forestå koordinationen omkring bevilgede hjælpemidler og behandlingsredskaber Kommunerne tilbyder palliativ fysioterapi og palliativ ergoterapi til de patienter, der har behov herfor. I bilag 2 er beskrevet hvilke tilbud, kommunerne giver i den forbindelse. Kommunerne er endvidere ansvarlige for at yde socialrådgiverbistand til de patienter, der har behov for dette Almen praksis Den praktiserende læge er i samarbejde med hjemmesygeplejersken ansvarlig for den palliative behandling på basisniveau, når patienten befinder sig i eget hjem eller på plejecenter. Den praktiserende læges opgaver i palliative forløb er: At have kendskab til patienten og sygdommen At sikre og reetablere kontakt til patienten At være ansvarlig for den basale palliative behandling 5
6 At være tovholder At deltage i planlægningsmøde At screene patienterne for palliative behandlingskrævende symptomer At være proaktiv At være tilgængelig 3.3. Hospitalernes somatiske sengeafsnit Hospitalernes somatiske sengeafsnit varetager den palliative indsats på basisniveau, når der under indlæggelse vurderes, at en patient har palliative behov i den sene og terminale palliative fase og, når en patient med åben indlæggelse ved palliativ indsats indlægges på stamafdeling. Hospitalerne tilbyder palliativ fysioterapi og palliativ ergoterapi til de somatiske patienter, der har behov herfor. I bilag 3 er beskrevet hvilke tilbud, hospitalerne giver i den forbindelse Palliative teams Et palliativt team er en tværfagligt sammensat gruppe (læger, sygeplejersker og mindst to andre faggrupper) med specialviden om palliation. Teamet er tilknyttet hospitalerne. Regionens palliative teams har til opgave: At yde palliativ behandling på specialistniveau til patienter i eget hjem og til indlagte patienter uanset diagnose og alder, når patienterne befinder sig i den sene og terminale palliative fase 3 At sikre en kvalificeret symptombehandling og pleje, uanset om den palliative indsats foregår på hospital, i eget hjem eller i plejebolig At koordinere den palliative indsats sektorerne imellem i den enkelte patients forløb At øge sundhedspersonalets kompetence og viden indenfor det palliative område Egen læge eller hospitalslæger kan henvise patienter med fremskreden livstruende sygdom med særligt komplicerede problemstillinger af fysisk, psykologisk, socialt og/eller åndelig/eksistentiel karakter til de palliative teams. Indsatsen kan kombineres med livsforlængende palliativ onkologisk behandling, men mulighederne for kurativ behandling af sygdommen skal være udtømte. Patienten skal være informeret om sygdommens karakter og skal vide, at indsatsen vil være lindrende pleje og behandling. Patienten skal endvidere selv ønske tilknytning til det palliative team. Der er etableret palliative teams på følgende hospitaler i Region Midtjylland: Hospitalsenheden Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital 3.5. Hospice Hospicer er et særligt tilbud til døende. De er organiseret som selvejende institutioner med egne bestyrelser men med driftsoverenskomst med regionerne. Hospicerne har til opgave at yde en specialiseret tværfaglig palliativ indsats, der ikke kan varetages på basisniveau af egen læge, kommunal hjemmepleje eller på hospitalsafdeling. Den lindrende indsats omfatter behandling, pleje og omsorg til det uhelbredeligt syge og døende 3 Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft,,
7 menneske i den sidste levetid. Det er endvidere formålet at yde støtte, vejledning og omsorg til den døendes pårørende og senere efterlevende. Egen læge eller hospitalslæger kan henvise patienter ud fra følgende kriterier, som alle skal være opfyldt: Forventet kort levetid (udarbejdet terminalerklæring) for den henviste Helbredende behandling er ophørt for den henviste Komplekse problemstillinger af fysisk, psykosocial eller eksistentiel karakter hos den henviste Behandlingsniveauet skal være afklaret således, at den henviste ikke har symptomer af en karakter, der fordrer indlæggelse på hospital Den henviste har et ønske om at leve den sidste tid på hospice og er velinformeret om andre muligheder for ophold og støtte I Region Midtjylland er der fire hospicer: Anker Fjord Hospice Hospice Djursland Hospice Limfjord Hospice Søholm/Aarhus 4. Indsatsområder Følgende indsatsområder, som Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning har til opgave at arbejde med i aftaleperioden , er prioriteret i sundhedsaftalen: 4.1. Tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer Det fremgår af den politiske del af sundhedsaftalen, at det sundhedsfaglige personale skal sikre en tidlig opsporing og indsats. For at sikre dette anbefales det i denne sundhedsaftale, at symptomscreeningsredskabet EORTC-QLQ-C15-PAL (valideret screeningsinstrument (European Organization for Research and Treatment of Cancer) 4 ) anvendes på hospitalerne, på hospice, i kommunerne og af praktiserende læge/vagtlæge Registrering hos praktiserende læger De praktiserende læger registrerer ikke, når de har en patient i palliativ behandling. Dette er problematisk, fordi manglende registrering vanskeliggør monitoreringen af det palliative område. Det anbefales derfor i denne sundhedsaftale, at de praktiserende læger anvender det nuværende system til at registrere de patienter, de har i palliativ behandling Planlægningsmøde med deltagelse af praktiserende læge Det fremgår i sundhedsaftalen, at den praktiserende læge deltager i planlægningsmøde sammen med, patienten, pårørende og kommunen. Formålet med planlægningsmødet er at aftale en tværfaglig plan for den fælles palliative indsats i hjemmet og dermed sikre sammenhængende og velkoordinerede forløb 5. Dette kan være med til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og reducere brugen af åbne indlæggelser. Indsatsen er med til at give patienterne en så god livskvalitet som muligt i det palliative forløb. 4 Quality of Life Department, EORTC Headquarters, Brussel. 5 Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft, side 23,
8 4.4. Kompetenceudvikling Arbejdsgruppen bag sundhedsaftalen har undersøgt hvilke uddannelsestilbud, der findes til det sundhedsfaglige personale, som arbejder med patienter i palliative forløb. Undersøgelsen omfatter grunduddannelse og efteruddannelse. Nedenfor fremgår, hvad kortlægningen af uddannelsestilbud viser, og hvad der på baggrund af kortlægningen anbefales: Læger basisniveau: Kortlægningen viser, at der mangler uddannelsestilbud i palliation på grunduddannelsen og speciallægeuddannelserne. Det anbefales, at der etableres en palliativ nøgleuddannelse for læger, der ikke er ansat i et palliativt team, da dette vil være med til at sikre en bedre palliativ behandling på basisniveauet. Uddannelsen bør udbydes på alle hospitaler i regionen i samarbejde med de palliative teams. Samtidig anbefales det, at der udbydes efteruddannelsestilbud til de praktiserende læger. Læger specialistniveau: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsestilbud i palliation til læger på specialistniveau. Sygeplejersker basisniveau: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsesforløb i palliation på grunduddannelsen og i efteruddannelser. Det anbefales, at kommunerne og hospitalernes sengeafsnit har ansat uddannede palliative nøglepersoner (sygeplejersker) i et antal, der er rimeligt i forhold til kommunens/ sengeafsnittets størrelse. Nøglepersonerne kan eksempelvis uddannes via nøglepersonuddannelsen, som udbydes af Aarhus Universitetshospital, eller via diplomuddannelser. Nøglepersonerne er med til at sikre, at den palliative indsats forbedres og, at der kan gives faglig sparring mellem sektorerne. Dette vil kunne medføre en reduceret anvendelse af åbne indlæggelser og en (senere) inddragelse af det palliative team. Sygeplejersker specialistniveau: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsestilbud i palliation til sygeplejersker på specialistniveau. Fysioterapeuter: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsesforløb i palliation på grunduddannelsen og i efteruddannelser. Det anbefales, at de fysioterapeuter i kommunerne og på hospitalerne, som behandler patienter i palliative forløb, har taget grundkursus i palliativ fysioterapi, som udbydes af Region Midtjylland. Desuden anbefales, at fysioterapeuter i de palliative teams uddannes til at kunne varetage lymfødembehandling af patienter i eget hjem, der får palliativ indsats. Ergoterapeuter: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsestilbud i palliation på grunduddannelsen. Socialrådgivere: Kortlægningen viser, at der er etableret efteruddannelsesforløb for socialrådgivere. 8
9 SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere: Kortlægningen viser, at der er etableret uddannelsesforløb i palliation på grunduddannelsen og i efteruddannelser. Det anbefales, at der i regi af AMU/KUA udvikles et kursusforløb for SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere om identificering af palliative symptomer. Dette vil være med til at sikre, at der sker en tidlig opsporing og indsats i forhold til patienter i eget hjem. I bilag 4 fremgår det, hvilke uddannelsestilbud, der findes til læger, sygeplejersker, SOSUhjælpere, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere Kommunal kontaktperson Det fremgår af sundhedsaftalen, at en hjemmesygeplejerske skal udpeges som kommunal kontaktperson for patienter, der behandles i eget hjem. Dette er ikke et lovkrav, men indsatsen vil være med til at sikre velkoordinerede og sammenhængende forløb i eget hjem 4.6. Tryghedskassen Anvendelsen af Tryghedskassen skal gøres nem tilgængelig, hvis den ordineres af lægen. Dette sker ved, at Region Midtjylland som nævnt i afsnit 2 finansierer Tryghedskassen og, at den fortsat fremstilles på Skanderborg Apotek Inddragelse af frivillige foreninger Arbejdsgruppen bag sundhedsaftalen har undersøgt, hvordan udvalgte frivillige foreninger 7 og hospitalerne, kommunerne og hospicerne i Region Midtjylland samarbejder. Undersøgelsen er gennemført ved at sende spørgeskemaer til de pågældende aktører. Undersøgelsen viser overordnet set følgende: Hovedparten af kommunerne samarbejder med mindst en frivillig forening. De frivillige foreninger, kommunerne oftest samarbejder med, er Kræftens Bekæmpelse, DanskRøde Kors og Ældre Sagen. Samarbejdet vedrører primært aflastning i hjemmet af pårørende og støtte- og netværksgrupper Alle hospitaler i Region Midtjylland samarbejder med mindst en frivillig forening. Det Palliative Team på hvert hospital har etableret et konkret samarbejde med de frivillige foreninger. Derudover samarbejder enkelte medicinske, kirurgiske, hjertemedicinske, neurologiske, onkologiske og urinvejskirurgiske afdelinger med en eller flere frivillige foreninger. De frivillige foreninger, hospitalerne oftest samarbejder med, er Kræftens Bekæmpelse og Dansk Røde Kors. Samarbejdet vedrører primært aflastning i hjemmet af pårørende, støtte- og netværksgrupper samt henvisning til gratis psykologbistand i foreningen. Hospice Limfjorden og Hospice Søholm/Aarhus samarbejder med to frivillige foreninger. Hospice Limfjorden samarbejder med Kræftens Bekæmpelse og Dansk Røde Kors. Hospice Søholm samarbejder med Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen. Samarbejdet vedrører primært aflastning af pårørende i hjemmet og støtte- og netværksgrupper. Derudover har de fire hospicer i regionen tilknyttet frivillige i eget regi. I bilag 5 vises opsummering af besvarelserne fra hhv. foreningerne, hospitalerne, kommunerne og hospicerne. 6 Tryghedskasserne fremstilles på Skanderborg Apotek og Glostrup Apotek. 7 De udvalgte foreninger er Alzheimerforeningen, Folkekirkens Samvirke, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Dansk Røde Kors, Scleroseforeningen og Ældre Sagen. 9
10 6. Vurdering af ressourceforbrug ved de foreslåede indsatser Sundhedsaftalen medfører på enkelte områder et behov for en omlægning af ressourceforbruget eller et øget ressourceforbrug for kommunerne og regionen: 6.1. Uddannelse af palliative nøglepersoner i kommunerne og på hospitalerne Region Midtjylland udbyder et kursus i uddannelse af nøglepersoner, som kommunerne kan vælge at lade deres medarbejdere deltage i. Der udbydes også kurser i palliation på diplomniveau. Pris for deltagelse i kurset: Kr for ansatte i Region Midtjylland (resten af beløbet dækkes af en central pulje i Region Midtjylland). Kr for andre (ansatte i kommuner, privathospitaler mm.). I bilag 6 fremgår, hvor mange uddannede nøglepersoner, der ultimo 2011 er ansat i kommunerne og på hospitalerne Tryghedskasse Tryghedskassen koster kr. 537,15 pr. stk. I første halvdel af 2011 er der ordineret ca. 250 Tryghedskasser i regionen. Dette svarer årligt til ca. kr Organisering af samarbejdet Samarbejdet mellem sektorerne om den palliative indsats organiseres via nøglepersoner og netværksmøder Palliative nøglepersoner på basisniveauet Der er og skal fortsat uddannes palliative nøglepersoner (sygeplejersker) på hospitalerne (sengeafsnittene) og i kommunerne med det formål at styrke den palliative indsats internt i sektorerne og tværsektorielt. Nøglepersonerne skal Være i stand til at sikre bedst mulig livskvalitet for den uhelbredeligt syge og dennes familie i sygdomsforløbet og i sorgarbejdet Kunne påtage sig og fungere som rollemodel og ressourceperson i forhold til undervisning og vejledning af andre kollegaer Kunne vurdere behov for inddragelse af ekspertviden fra Det Palliative Team og hospice Kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med praktiserende læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere og præster i lokalområdet Kunne analysere og vurdere etiske dilemmaer i den palliative indsats og de sorgreaktioner, der forekommer hos patient og pårørende Erhverve forudsætninger for at holde deres viden ajour, blandt andet ved at deltage i netværksgrupper, temadage, relevante kurser, kongresser samt efter- og videreuddannelser Det fremgår af bilag 6, hvor mange nøglepersoner, der er ansat på hospitalerne og i kommunerne ultimo Netværksmøder Der afholdes 2 netværksmøder årligt i hver klynge med følgende deltagerkreds: Nøglepersoner/koordinatorer fra kommunerne, hospitalerne og hospicerne samt praksiskonsulenterne. 10
11 Målet med netværksmøderne er, at nøglepersonerne kan medvirke til fortsat udvikling af den palliative indsats i Region Midtjylland for at forbedre terminal og palliativ pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske og de pårørende. Konkret skal det via netværksmøderne sikres, at Samarbejdet inden for det terminale og palliative område øges Samarbejdet mellem hospitalerne og kommunerne specielt i forhold til rådgivning og ekspertbistand vedr. patienter i eget hjem øges Viden og vidensdeling indenfor området opgraderes Der er et forum og et netværk, som kan støtte og vejlede indenfor fagområdet Indhold i netværksmøderne: Om formiddagen mødes nøglepersoner fra hospitalet, kommunerne og hospice for at give hinanden faglig sparring. Om eftermiddagen drøftes et fagligt emne praksiskonsulenten inviteres til at deltage i denne del af netværksmødet. Ansvarlige for planlægning af netværksmøderne: Hver klynge nedsætter en styregruppe, der arrangerer netværksmøderne. Mødested: Det lokale hospital Finansiering: Hospitalet finansierer forplejning Klyngerne består af følgende samarbejdsparter: Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, Samsø Kommune og praksis Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Struer Kommune og praksis Regionshospitalet Horsens, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Odder Kommune, Skanderborg Kommune og praksis Regionshospitalet Randers, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune og praksis Regionshospitalet Viborg-Silkeborg, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Viborg Kommune og praksis 8. Plan for implementering Sundhedsaftalen implementeres på forskellig vis: Sundhedsaftalen lægges i e-doc, hvorved den bliver tilgængelig for medarbejderne på hospitalerne. Der udarbejdes en paperback-lignende lommehåndbog for den sundhedsfaglige del af aftalen. Det skal aftales, hvordan dne kommunale version af lommehåndbogen skal se ud. Sundhedsaftalen lægges på således, at den bliver tilgængelig for de praktiserende læger. Medlemmerne af arbejdsgruppen bag sundhedsaftalen præsenterer sundhedsaftalen på klyngestyregruppemøder i regionen. Derudover afholdes en temaeftermiddag primo 2012 med præsentation af sundhedsaftalen om palliativ indsats. 11
12 Deltagerkreds: Kommunale palliative nøglepersoner/hjemmesygeplejersker og deres ledere på området Palliativ nøgleperson/hospitalssygeplejerske og leder fra de medicinske og kirurgiske sengeafsnit samt andre relevante sengeafsnit Praksiskonsulenter på det onkologiske område samt andre relevante praksiskonsulenter 9. Plan for evaluering Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal forløbsprogrammer revideres hvert tredje år. Sundhedsaftalen evalueres og revideres primo 2015 i forbindelse med, at der skal udarbejdes nye sundhedsaftaler. Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for revideringen. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde kliniske retningslinjer for den palliative indsats. Hvis de kliniske retningslinjer giver anledning til, at sundhedsaftalen skal revideres før 2015, vil sundhedsaftalen blive revideret, når de kliniske retningslinjer offentliggøres. 12
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereImplementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereApril 2010 rettet oktober 2011
April 2010 rettet oktober 2011 10.1. Fælles regionalog tværsektoriel definition på Åben indlæggelse Ved en åben indlæggelse forstås, at patienten ved behov for indlæggelse kan indlægges direkte i stamafdelingen
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereUddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9
Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.
Læs mere1. Hospitalsenheden Vest
1. Hospitalsenheden Vest 1.1. Geriatrisk Team 1.2. Palliativt Team 1.3. KOL- team og iltsygeplejerske 1.4. Mobil Bioanalytiker 1.5. Peritonal dialyse 1.6. Hjemmehæmodialyse 1.7. Gerontopsykiatrisk Team
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mereBilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer
Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereTidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014
Tidlig opsporing Det bedst mulige hverdagsliv Forskellige tilgange og forskellige redskaber Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk Tidlig fase At mestre den forandrede
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune
Læs mereSpørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs mereHjerneskadesamrådet. Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 3. juni 2013. Kære alle
Regionshuset Viborg Hjerneskadesamrådet Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 3. juni 2013
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKortlægning af tilbud til overvægtige børn i Region Midtjylland
KL symposium d. 9. juni 2016 Kortlægning af tilbud til overvægtige børn i Region Midtjylland Betina Højgaard, seniorprojektleder 2 KORA foretaget en afdækning af: Hvilke effektmål kan hensigtsmæssigt anvendes
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereSundhedsplejens Telefonvagt
Sundhedsplejens Telefonvagt i Region Midtjylland Årsrapport 2014 Telefon 7020 8018 Træffes hver dag kl. 17.00 til kl. 19.00 når du er i tvivl, og din egen sundhedsplejerske holder fri Grafisk Service 1228
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereProfil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen
1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs merePrincipper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereDEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT
DEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT OKTOBER 2013 1 Den palliative beredskabsvagt i Region Midt Den 1. september 2013 etableredes to palliative beredskabsvagter: Et i Vest med lægedækning fra Hospitalsenhederne
Læs mereÅrsrapport 2011. Det Palliative Team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2011 Det Palliative Team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team 2011 Det Palliative Team har igen haft et produktivt, travlt år, med øget indtag af patienter. Vi har dermed
Læs mereNotat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereVelkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens
Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens
Læs merebl.a. de overordnede linjer for beslutninger om samling af funktioner og udvikling af stærke faglige miljøer i Region Midtjylland.
!!" # $ # %& '$ Jf. hospitalsplanen for Region Midtjylland modtages der nefrologiske patienter på fem hospitaler i regionen. Det nefrologiske speciale er således repræsenteret på følgende matrikler: Regionshospitalet
Læs merePlenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet
Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereInformation om plejeorlov fra socialrådgiverne
Patientinformation Information om plejeorlov fra socialrådgiverne - tilbud til patienter med kræftdiagnose og deres pårørende Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling Pjecen er udarbejdet af socialrådgiverne
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Dimensioneringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2008. til Regionsrådets møde den 2.
Region Midtjylland Dimensioneringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 22 Sagsnr.: 140.611.031 Dimensioneringsprocedure for
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL4
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mere1 Forventninger til indholdet i de opgaver, som Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn skal hjælpe Region Syddanmark med at udføre
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/20409 Dato: 30. august 2013 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 76631679 Samarbejdsaftale
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereForebyggelsesafdelingen. v/morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef mortenoer@hjerteforeningen.dk
Forebyggelsesafdelingen v/morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef mortenoer@hjerteforeningen.dk 70 25 00 00 Én indgang Et tilbud om gratis telefonisk rådgivning til alle med hjertekarsygdom inde på
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereSlutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner
Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereServiceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122
Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereOversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning
Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning Favrskov Kommune Favrskov Kommune varetager alle ambulante almindelige Træningen foregår decentralt på kommunens træningscentre
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND
DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland Primær Sundhed Att. Lisbeth Ulberg Poulsen Skottenborg 26 8800 Viborg 25. marts 2009 Høringssvar til udkast til praksisplan. Danske Fysioterapeuter
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs merePatientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015
Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Sundhed i det nære I Horsens Kommune har der været tænkt sundhed ind i det nære igennem 20 år Det er der hvor børn, unge og borgere lever hverdagslivet,
Læs mereAnsøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags
Læs mereHjerneskadesamrådet. Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts 2012. Kære alle
Regionshuset Viborg Hjerneskadesamrådet Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Revideret referat fra Hjerneskadesamrådets møde den 8. marts
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mere2013-2014. Halvårlige Nøgletal. Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014
Halvårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mere