Danske fodernormer til kvæg

Transkript

1 Danske fodernormer til kvæg Rapport nr. 84 Forfattere Landskonsulent Finn Strudsholm Landskonsulent Ole Aaes Landskontoret for Kvæg Forskningsprofessor Jørgen Madsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Seniorforsker Verner Friis Kristensen Seniorforsker Henning Refsgaard Andersen Forskningsleder Torben Hvelplund Videnskabelig medarbejder Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Redaktion Korrektur/ renskrift Opsætning Landskonsulent Finn Strudsholm Sekretær Lotte Kjær Nilsson Sekretær Gerda Hansen Sekretær/Dtp Inger Camilla Fabricius Landsudvalget for Kvæg August

2 2

3 Forord Formålet med denne rapport er at samle alle nugældende danske fodernormer til kvæg - herunder en dokumentation af, hvorfra normerne stammer. I forhold til den hidtidige udgave fra 1992 (Rapport nr. 18 fra Landsudvalget for Kvæg) er der sket en opdatering i forhold til den nye viden, der er kommet i perioden. Rapporten skal ses i sammenhæng med den seneste udgave af Fodermiddeltabel - sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg fra 1997 (Rapport nr. 69 fra Landsudvalget for Kvæg), som giver en beskrivelse af fodermidlernes energiværdi, fylde- og strukturværdi samt indhold af næringsstoffer. Rapporten er udarbejdet af et udvalg under Fællesarbejdsgruppen for Ernæring og Produktion mellem Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, og Landskontoret for Kvæg. Udvalget er ansvarlig for en løbende ajourføring og koordinering af danske fodernormer til kvæg. Rapporten er på baggrund af dette udarbejdet som en fællesrapport mellem institutionerne. Edb-programmer fra Landskontoret for Kvæg, som bruges til foderplanlægning og foderkontrol, er i overensstemmelse med normerne i denne rapport, og rapporten anvendes som grundlag for undervisningen ved kvægbrugskurser på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Kirsten Jakobsen Forskningschef Foulum, juli 1999 Henrik Nygaard Chefkonsulent Skejby, juli1999 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Småkalve Energi... 6 Funktioner Protein Fedt Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Kvalitetskriterier for komælkserstatninger Kvier Energi Protein Fedt Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Ungtyre Energi Protein Fedt Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Stude Energi Protein Fedt Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Malkekøer Energi Protein Fedt Kulhydrater og struktur Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Slagtekøer Ammekøer Energi Protein Fedt Mineraler Vitaminer Væske Foderoptagelseskapacitet Litteraturliste Fortegnelse over rapporter i serien

5 1. Indledning Ved planlægning af kvægets fodring er det centralt at kende dyrenes foderoptagelseskapacitet og behov for energi samt en række næringsstoffer til forskellige livsytringer. I de seneste årtier er der både i Danmark og i udlandet udført et stort antal forsøg, som beskriver dyrenes produktion ved varieret tildeling af energi, protein og fedt. Denne rapport beskriver kvægets foderoptagelseskapacitet samt energi- og næringsstofbehov til forskellige livsytringer. Endvidere er der angivet produktionsfunktioner i den udstrækning, de er fastlagt. Foderoptagelseskapaciteterne er angivet ved den maksimale fylde, som malkekøer og ungdyr kan optage, og for ungdyr yderligere ved den maksimale daglige foderenhedsoptagelse. Energibehovene til forskellige livsytringer, som de er fundet i forsøg, er angivet i foderenheder. Det er ligeledes angivet, hvordan en lavere udnyttelse af energien forårsaget af forskellige forhold kan indregnes i foderplanlægningen. Proteinnormerne for malkekøer er angivet i AAT og PBV og for ungdyr i fordøjeligt råprotein. Proteinnormerne angiver den mindste proteintildeling, som giver nær maksimal produktion. Fedtnormerne er angivet i fedtsyrer og angiver responset for stigende fedttildeling. Normerne for makromineraler, mikromineraler og vitaminer angiver de mængder, som sikrer en optimal produktion og sundhed. For malkekøer er der ligeledes givet anbefalinger for rationens strukturindhold i form af tyggetid samt kulhydratsammensætning i form af stivelse, sukker og fordøjelige cellevægge. For varieret energitildeling findes der produktionsfunktioner for både ungdyr og malkekøer. For malkekøer er der ligeledes produktionsfunktioner for varieret fedttildeling. Forsøgene og litteraturen giver ikke grundlag for at opstille produktionsfunktioner for resten af de parametre, som anvendes i foderplanlægningen. Der henvises til dokumentation for de angivne normer ved angivelse af et nummer i parentes på referencen til højre på siden. Numrene refererer til litteraturlisten bagerst i rapporten. 5