Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Transkript

1 Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten. Opfølgningsrapporten har hidtil dannet grundlag for drøftelserne på de kvartalsvise møder mellem jobcentrene og Beskæftigelsesregion. Rapporten har haft både embedsmænd og lokale politikere som målgruppe. Den nye opfølgningsrapport har primært embedsmænd på ledelsesniveau som målgruppe. Der er flere tabeller i den nye opfølgningsrapport i forhold til den tidligere opfølgningsrapport. Samtidig er der kommet større fokus på resultater i forhold til den lokale beskæftigelsesplan og effekter af indsatsen er som noget nyt inddraget i målingerne. Fremover vil der være kommunikation mellem beskæftigelsesregionen og det politiske niveau i kommunen i det kvartalsvise produkt, som udarbejdes sideløbende med opfølgningsrapporten til embedsmændene. Hvor embedsmandsrapporten er særligt målrettet drøftelserne i det kvartalsvise dialogmøde er politikerrapporten særligt målrettet drøftelserne på politisk niveau. Målingerne i opfølgningsrapporterne er udelukkende baseret på datamateriale fra jobindsats.dk og egne beregninger. I løbet af 1 er der sket en række ændringer i jobindsats.dk, bl.a. som følge af den nye matchmodel, men også for at harmonisere målingerne på dagpenge- og kontanthjælp. Væsentligst er her den nye definition på arbejdskraftreserven og de nye rettidighedsmålinger. Dette notat beskriver dels hvad graferne viser og hvordan de er beregnet og dels hvad målingerne i jobindsats.dk beskriver, herunder de nye målemetoder. Oversigtssymboler Oversigtssymbolerne i opfølgningsrapporten har til formål at give et hurtigt overblik over status på ministermålene. Symbolerne giver en indikation på, hvilken retning resultaterne i jobcentret bevæger sig. Der er kun pile for ministermålene og altså ikke for indsats og effekt. Det hænger sammen med, at jobcentrets indsats og heraf afledte effekter forplantes i de målsætninger, som er sat i ministerens mål. Udvikling: p Niveau: n Symbolerne indeholder information om udviklingen i det enkelte ministermål og hvilket udgangspunkt jobcentret har haft i forbindelse med målingen. Pilenes retning angiver, om der har været et positivt, uændret eller negativt resultat sammenlignet med samme måned året før. Bemærk, at en pil, der vender opad er udtryk for et positivt resultat, også selvom der er tale om en reduktion, såfremt målet er en reduktion. Uændret er et udtryk for, at der ikke har været en udvikling, som ligger ud over en Side 1 af 9

2 buffer i forhold til samme måned året før. Bufferen er indlagt for at undgå fejlfortolkninger. Afhængig af ministermålet er størrelsen på bufferen forskellig: Ministermål 1: +/- 5 % Ministermål 2: +/- 1 % Ministermål 3 +/- 1 % Ministermål 4: +/- 1 % Samtidig er der koblet en farvekode på pilene, som angiver hvordan jobcentrets udvikling har været i forhold til de øvrige jobcentre i. Farven på pilen angiver om jobcentret har haft en af de 5 højeste, 9 mellemste eller 5 laveste procentvise udvikling i resultatet efter farveskalaen grøn, gul eller rød. En grøn pil, der vender opad angiver eksempelvis, at der er blevet færre i målgruppen og er blandt de jobcentre, som har haft den procentvis bedste udvikling i forhold til samme måned året før, mens en grøn pil, der vender nedad angiver, at der er blevet flere i målgruppen, men er blandt de jobcentre, som har haft den bedste udvikling. Alle jobcentre i har forskellige udgangspunkter. Har jobcentret eksempelvis et udgangspunkt med få personer i målgruppen og der skal reduceres yderligere i henhold til beskæftigelsesplanen vil det alt andet lige være vanskeligere at reducere i samme grad, som jobcentre med et højere udgangspunkt. Derfor indeholder rapporten også et niveausystem, som angiver jobcentrets niveau i forhold til de øvrige jobcentre i regionen ved hjælp af en cirkel med en farvekode. Farvekoden er bygget op på samme måde som pilene, dvs. grøn angiver, at man er blandt de 5 jobcentre med det bedste niveau, gul angiver de 9 mellemste og rød de 5 jobcentre med det dårligste niveau. Eksempler på oversigtssymboler p u q Der er kommet færre i målgruppen og er blandt de jobcentre i regionen, som har haft den procentvis største fremgang i forhold til samme måned året før. Jobcentret har haft en uændret udvikling mod sit mål (+/- 1 eller 5 %) og er blandt de 9 mellemste jobcentre i regionen i forhold til samme måned året før. Der er kommet flere i målgruppen og er blandt de jobcentre i regionen, som har haft den procentvis største tilbagegang i forhold til samme måned året før. n n n Jobcentret er blandt de 5 jobcentre i regionen med det bedste niveau Jobcentret er blandt de 9 mellemste jobcentre i regionen i forhold til niveau Jobcentret er blandt de 5 jobcentre i regionen med det dårligste niveau Niveauerne defineres forskelligt fra ministermål til ministermål: Ministermål 1 Ministermål 2 Ministermål 3 Ministermål 4 Andel af ledighedsberørte i arbejdskraftreserven Andel af befolkningen på permanente ydelser Andel af befolkningen mellem år, der er ledige Andel af befolkningen, der er ikke-vestlige indvandrer eller efterkommer, som er ledige Det betyder, at det bedste udgangspunkt er så lavt som muligt, også selv om det dermed er sværere at reducere yderligere. 2

3 Grafer I opfølgningsrapporten er der en grafisk fremstilling af en række målinger, som har til formål at lette overblikket over status i jobcentret. I opsummeringen er der en graf for hvert ministermål, som viser hvordan udviklingen har været siden samme måned året før. Målene for 11 er formuleret således, at måltallet skal være nået (eller begrænset til) et bestemt måltal i december 11. Måltallet er anført i kommunens beskæftigelsesplan for 11. Det er angivet med en rød streg i figuren. Den blå streg angiver udviklingen i løbet af året månedsvist og opdateres i løbet af året. Der illustreres for rullende år, dvs for de 12 måneder forud for den seneste opdatering, også selv om månederne ikke ligger i 11 (kontraktperioden). Det er også værd at bemærke, at målene for ministermålenes vedkommende er formuleret således, at målgruppen skal begrænses til. Det har en betydning for, hvordan grafen skal læses. Det er således godt at holde sig under målstregen, men bryder man målstregen nedefra er man ikke længere på vej mod at opfylde sit mål. Det bedste er således at bevæge sig væk fra målstregen i nedadgående retning. Det samme gælder, hvis udgangspunktet er højere end målstregen. Her skal målstregen brydes oppefra. Eksempel på graf i opsummeringen Udvikling Mål Det har også konsekvens for andelen af målopfyldelsen, at målet er formuleret således. Andelen af målopfyldelsen fremgår af tabellerne under hvert ministermål. Her er måltallet anført, det aktuelle niveau og hvor langt jobcentret er fra målet i %. Når målgruppen skal begrænses, er udgangspunktet over 1 %. Det er godt at blive over 1 % af målopfyldelsen og i takt med at jobcentret nærmer sig målstregen falder andelen af målopfyldelsen, således at målopfyldelsen falder til under 1 %, hvis målstregen brydes nedefra. Eksempel på måltal og andel af målopfyldelse Måltal: 94 Aktuelt: 912 % af målopfyldelse: 13 % Her gælder det, at: Målopfyldelsen er 1 % eller derover Målopfyldelsen er under 1 % I ovenstående eksempel er måltallet en begrænsning af stigningen til 94 fuldtidspersoner. På måletidspunktet var der 912 fuldtidspersoner og dermed er målet foreløbigt nået med 97 %, hvilket betyder, at jobcentret er på vej til at opfylde måltallet i december 11, såfremt niveauet kan holdes. Andel af målopfyldelsen er beregnet ud fra følgende formel: Måltal Status = Andel af målopfyldelse x 1 3

4 Grafer ministermål 1 Udvikling i arbejdskraftreserven, pct. 8,%,% 4,%,%,% -,% -4,% Dagpenge Kontanthjælp Udvikling i % i arbejdskraftreserven fra seneste opdaterede måned til samme måned året før. Der er opdeling på dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Sammenligningsgrundlaget er: Gennemsnittet i klyngen n 2 nabojobcentre, udpeget i dialog med jobcentret. Udvikling i arbejdskraftreserven fra seneste opdaterede måned set i forhold til samme måned året før målt som et indeks. Der er opdeling på dagpengeog kontanthjælpsmodtagere (jobklare) og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet i klyngen. 1 Andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 - dp Klynge - dp dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 - kthj Klynge - kthj apr-1 maj-1 jun-1 I denne graf er det positivt, at være under x-aksen. Udvikling i arbejdskraftreserven, indeks jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 - dp Klynge - dp feb-1 apr-1 - kthj Klynge - kthj Andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven fra seneste opdaterede måned til samme måned året før. Der er opdeling på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (jobklare) og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet i klyngen. Andel af selvforsørgende 3 måneder efter Selvforsørgende 3 måneder efter nyledighed. Selvforsørgende defineres her som ingen påbegyndt forløb offentlige forsørgelsesydelser i ugerne efter 45% 4% nyledighed. Målingen foretages kvartalsvist på 35% rullende år. Der er opdeling på dagpenge- og 3% 25% kontanthjælpsmodtagere (jobklare) og % sammenligningsgrundlaget er gennemsnit og bedste i 15% klyngen, og 2 nabojobcentre. 1% Dagpenge Kontanthjælp jun-1 1 Bemærk: I alle målinger indgår jobcentret i gennemsnittet i klyngen. 4

5 Grafer ministermål 2 Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser 8,% 6,% 4,% 2,%,% -2,% -4,% Permanente i alt Fleksjob/ledighedsy. Førtidspension Antal påbegyndte forløb på permanente forsørgelsesydelser fra seneste opdaterede kvartal og 12 kvartaler bagud. Der er opdeling på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension og der er ingen sammenligningsgrundlag. Udvikling i % i antal fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser fra seneste opdaterede måned til samme måned året før. Der er opdeling på fleksjob/ledighedsydelse, førtidspension og i alt. Sammenligningsgrundlaget er: Gennemsnittet i klyngen n 2 nabojobcentre, udpeget i dialog med jobcentret. I denne graf er det positivt, at være under x-aksen. Antal påbegyndte forløb på permante forsørgelsesydelser Påbegyndte forløb kvt 7 3. kvt 7 1. kvt 8 3. kvt 8 1. kvt 9 3. kvt 9 1. kvt 1 3. kvt 1 Tilgang og bestand på førtidspension Tilgang i % af bef. (16-66 år) 3. kvt kvt. 1 3,% 2,8% 2,6% 2,4% 2,2% 2,% 1,8% Høj tilgang / lav bestand Faaborg- Midtfyn Høj tilgang / høj bestand 1,6% Lav tilgang / lav Lav tilgang / høj bestand bestand 1,4% 6,% 8,% 1,% 12,% 14,% Andel af bef. (16-66 år) på perm. ydelse jun. 9 Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Andel og tilgang i bestand på førtidspension. Andel er beregnet som andel af befolkningen fra år på permanente ydelser i seneste måned i forhold til hele befolkningen fra år som seneste tilgængelige tal (typisk 1. januar). Tilgang er beregnet som andel af tilgangen af årige til førtidspension på rullende år i forhold til hele befolkningen fra år. Udviklingen i de grupper, som er i risiko for at komme på permanente forsørgelsesydelser fra seneste måned til samme måned året før. Der er opdeling på indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengeforløb over 26 uger. Sammenligningsgrundlaget er gennemsnit og bedst i klyngen, og 2 nabojobcentre. Udvikling i risikogrupper for tilgang til permanent forsørgelse, pct. 1,% 8,%,% 4,%,%,% -,% -4,% -,% -8,% -1,% Kthj. indsatsklar Kthj. midl. passive SDP over 26 uger 5

6 Grafer ministermål 3/4 Udvikling i antal fuldtidspersoner i målgruppen på offentlig forsørgelse, pct.,% 18,% 16,% 14,% 12,% 1,% 8,% 6,% 4,% 2,%,% Udvikling i antal fuldtidspersoner i målgruppen på offentlig forsørgelse fra seneste opdaterede måned til samme måned året før. Der er opdeling på dagpenge, kontanthjælp 2, sygedagpenge, revalidering, fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension og der er ingen sammenligningsgrundlag. Udvikling i antal fuldtidspersoner i målgruppen på offentlig forsørgelse, indeks Indeks (juli 9 = 1) jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Udvikling i % i antal fuldtidspersoner i målgruppen på offentlig forsørgelse fra seneste opdaterede måned til samme måned året før. Sammenligningsgrundlaget er: Gennemsnittet i klyngen n 2 nabojobcentre, udpeget i dialog med jobcentret. I denne graf er det positivt, at være under x-aksen. Antal i målgruppen på offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 Førtidpension Sygedagpenge Kontanthjælp nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 Fleksjob/ledighedsyd. Revalidering Dagpenge mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 Udvikling i samlet antal fuldtidspersoner i målgruppen på offentlig forsørgelse fra seneste opdaterede måned til samme måned året før som indeks. Sammenligningsgrundlaget er klyngen og. Klynge Andel af befolkningen i målgruppen, som er på offentlig forsørgelse. Der er opdeling på dagpenge, kontanthjælp 2, sygedagpenge, revalidering, fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension. Sammenligningsgrundlaget er: Gennemsnittet i klyngen n 2 nabojobcentre, udpeget i dialog med jobcentret. Andel af befolkning i målgruppen på offentlig forsørgelse 14,% 12,% 1,% 8,% 6,% 4,% 2,%,% Førtidpension Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob/ledighedsyd. Revalidering Dagpenge 2 I denne måling er kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse slået sammen. 6

7 Tidlig indsats og virksomhedsrettet indsats og effekter af indsatsen Tidlig indsats - samtaler. 1. samtale inden for 1 måned Tidlig indsats Andel af samtaler, som er afholdt inden for den første måned af ledighedsforløbet i forhold til alle samtaler. Der er opdeling på dagpenge og kontant-/starthjælp og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet for hele. Perioden er seneste måned og månedsvis bagud til samme måned året før. jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 feb-1 apr-1 jun-1 Jobcenter - DP Jobcenter - Kthj - DP - kthj Andel af aktiveringstilbud, som er påbegyndt inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet i forhold til alle aktiveringstilbud. Der er opdeling på dagpenge og kontant-/starthjælp og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet for hele. Perioden er seneste måned og månedsvis bagud til samme måned året før. Samtaleintensitet. Mindst 2 samtaler inden for 3 måneder apr-9 jun-9 Jobcenter - DP aug-9 Jobcenter - Kthj okt-9 dec-9 feb-1 - DP - kthj apr-1 Tidlig indsats - aktive tilbud. 1. tilbud inden for 3 måneder maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 Jobcenter - DP Jobcenter - Kthj sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 - DP - kthj Andel af forløb, hvor der har været mindst 2 samtaler inden for 3 måneder i forhold til alle forløb. Der er opdeling på dagpenge og kontant-/starthjælp og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet for hele. Perioden er seneste måned og månedsvis bagud til samme måned året før. Virksomhedsrettet indsats Andel af fuldtidsledige dagpengemodtagere, som Virksomhedsrettet indsats, andel deltager i et virksomhedsrettet tilbud i forhold til alle fuldtidsledige i virksomhedsrettet aktiverede. Virksomhedsrettede tilbud omfatter offentlig aktivering og privat løntilskud samt virksomhedspraktik. 8 7 Sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet for hele. Perioden er seneste måned og 4 månedsvis bagud til samme måned året før. 3 1 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 Jobcenter - DP nov-9 dec-9 jan-1 - DP feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 7

8 Virksomhedsrettet indsats, andel fuldtidsledige i virksomhedsrettet aktivering jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 feb-1 apr-1 jun-1 Andel af fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som deltager i et virksomhedsrettet tilbud i forhold til alle aktiverede. Virksomhedsrettede tilbud omfatter offentlig og privat løntilskud samt virksomhedspraktik. Der er opdeling på jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet for hele. Perioden er seneste måned og månedsvis bagud til samme måned året før. Jobcenter - Kt-jobklar Jobcenter - Kt-indsatsklar - Kt-jobklar - Kt-indsatsklar Effekter af indsatsen Andel af dagpengemodtagere, som er i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb fordelt på redskaberne Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik I alt Perioden er seneste kvartal og sammenligningsgrundlaget er. Andel i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb, jobklare kontanthjælpsmodtagere, forløb afsluttet Tilbud i alt Vejl. og Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik opkvalificering assens Andel i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb, dagpengemodtagere, forløb afsluttet Tilbud i alt Vejl. og Privat løntilskudoff. løntilskud Virksomhedspraktik opkvalificering assens Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb fordelt på redskaberne Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik I alt Perioden er seneste kvartal og sammenligningsgrundlaget er. Andel af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, som er i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb fordelt på redskaberne Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik I alt Perioden er seneste kvartal og sammenligningsgrundlaget er. Andel i selvforsørgelse 3 måneder efter endt forløb, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, forløb afsluttet Tilbud i alt Vejl. og Privat løntilskudoff. løntilskud Virksomhedspraktik opkvalificering assens 8

9 Målinger Alle data i opfølgningsrapporten er trukket fra jobindsats.dk og bearbejdet af Beskæftigelsesregion. For hver måling i jobindsats.dk er der udarbejdet en forklaring, som er tilgængelig ud for målingen. I løbet af 1 er der sket en række ændringer i målingerne i jobindsats.dk. Beskrivelse af de nye målinger kan findes i notater, som er udarbejdet af AMS og som kan findes på Beskæftigelsesregionen s hjemmeside For rettidighedsmålingerne er data i rapporten for 4. kvt. 1 et gennemsnit af de seneste 3 måneder. Det vil dog ændres til månedsvis med den nye rettidighedsmåling. Aktiveringsgraden er ikke præcis som de tal, som trækkes i jobindsats.dk. Det hænger sammen med, at aktiveringsgraden er beregnet ud fra antallet af fuldtidsaktiverede delt med antallet af fuldtidspersoner. I praksis er der dog kun meget lille forskel på de 2 tal. 9