Velfærd frem for mursten. Augustkonferencen /5

Transkript

1 Velfærd frem for mursten Augustkonferencen /5

2 Sammenfatning Med vedtagelsen af budget , delaftale vedr. Ejendomsstrategien Velfærd frem for mursten, besluttede kommunalbestyrelsen at arbejde med en grundtanke om frigøre ressourcer til kernevelfærd ved at effektivisere bygningsdriften. Det vil ske dels gennem frasalg af bygninger, dels gennem at nytænke brugen af bygningerne. Siden sidst På aprilseminaret d. 29. april drøftede og prioriterede kommunalbestyrelsen retning for arbejdet med Velfærd frem for mursten. Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med at præcisere principper for fælles brug af vores bygninger og at prioritere og analysere scenarier samt udarbejde business cases. Nogle scenarier handler om de overordnede modeller og muligheder, mens andre handler om konkrete bygninger. Samtidigt med at de 3 projekter arbejder med nytænkning samt optimering af bygninger, forberedes salg af ejendomme, der ikke har strategisk betydning. Desuden er der igangsat en kortlægning af anvendelsen af kvadratmeterne bygningerne bl.a. for at kunne genplacere aktiviteter. Opgaven på augustkonferencen Kommunalbestyrelsen fortsætter arbejdet med at prioritere scenarier, og der vil i materialet være mulighed for at få et indblik i de økonomiske konsekvenser. Desuden drøftes principper for fælles brug af bygninger. Scenarier og business cases for følgende projekter skal prioriteres: Sammenhængende børneliv 0-18 år Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Fremtidens rådhus Næste skridt Efter Augustkonferencen vil administrationen bearbejde input fra Kommunalbestyrelsen og prioriteringer vil indgå i budgetforhandlingerne. Principper for fælles brug af bygninger skal vedtages i KB og implementeres. Derudover vil der blive taget hul på arbejdet med at konkretisere modeller og frigive flere bygninger, herunder muligheder for genplacering af aktiviteter. For Fremtidens Rådhus vil der efter sommerferien blive arbejdet med fremtidig organisering og muligheder for placering. Direktionens anbefalinger Direktionen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen beslutter at arbejde videre med scenarierne på næste side, som giver det bedst mulige udgangspunkt for at opnå en optimal gevinstrealisering. Anbefalingerne efterfølges af skemaer, der viser de foreløbige beregninger på drifts- og anlægsgevinsterne ved at vælge de anbefalede scenarier. 2/5

3 Direktionen anbefaler følgende i de tre projekter: Sammenhængende børneliv 0-18 år at klassedannelsen optimeres, så der ved skolestart kan oprettes en klasse mindre, samtidig med at vi bevarer 4 skoledistrikter (Tema 1, scenarie A) at der arbejdes videre med at reorganisere og samle specialtilbud (Tema 2) at der arbejdes videre med at konkretisere modellen for sammenhængende læringsmiljøer og undersøges hvilke bygninger, der kan frigives (Tema 3) at undersøge muligheden for at sælge Ulvemosehuset i forbindelse med salg af Fritidshuset og Jægerhuset i forbindelse med salg af Marineforeningens hus (Jf. scenarier i fælles rammer for kultur- og fritid) at der ikke arbejdes videre med at etablere udskolingsskoler, men at der arbejdes videre med udvikling af udskolingen skolerne eget regi (Tema 4, scenarie B) Fælles rammer for kultur- og fritid at Fritidshuset sælges, og at muligheden for samtidig at sælge Ulvemosehuset undersøges (scenarie 1A) at Jagtforeningens hus sælges til jagtforeningen eller andre foreninger (scenarie 2B) at Marineforeningens hus sælges, og at muligheden for samtidig at sælge jægerhuset undersøges (scenarie 3A) at salg af Fuglsanghus undersøges nærmere (scenarie 4A1) at Kokkedal Avlsgård sælges (scenarie 5A) Fremtidens rådhus at der arbejdes videre med etablering af et nyt rådhus Status på bygninger Sideløbende med arbejdet at kvalitetsudvikle velfærden og samtidig optimere bygningsdriften, arbejder administrationen med salg af bygninger. Et af målene med Velfærd frem for mursten er at spare på udgifter til drift af bygninger. Når en bygning frigives, og ikke længere har strategisk betydning, så kan den sælges. Herunder ses de bygninger, som er frigivet, og derfor vil bidrage til realisering af gevinster. Herudover er der pt. 10 bygninger, hvor bygningerne er vurderet og flere er undervejs. De skal politisk behandles, herunder de 5 bygninger på kulturområdet, som drøftes på augustkonferencen. Bygning TANDPLEJENS lokaler på skoler m.m. Hannebjerg, Louis Petersensvej 11 Sophies Hus, Sophielund 82A Ubebygget grund, Dronningvej 2 Ubebygget grund, Rungsted Strandvej 280 Ubebygget grund, Rungsted Strandvej 318D Lejeboliger Bloustrødvej, Stampevej og Lundevej Gyngehesten (Daginstitution) STATUS Frigivet (tandplejen er nu samlet et sted) Salg i gang Frigivet Frigivet, skal sælges Frigivet, skal sælges Frigivet, skal sælges Frigivet, skal sælges Frigivet, Skal sælges 3/5

4 Læsevejledning I det følgende får du: Notat: principper for fælles brug af bygninger Fremtidens Rådhus - Introduktion - Hospitalsgrunden, scenarie 1 - Rungsted Kyst Station, scenarie 2 - Kokkedal Station, scenarie 3 - Bymidten ved og syd for Kulturhus Trommen, scenarie 4 Sammenhængende Børneliv: - Introduktion - Optimere klassedannelsen, hovedtema 1 - Helhed i specialområdet, hovedtema 2 - Sammenhængende læringsmiljøer, hovedtema 3 - Udskolingsskole/udvikle udskolingen, hovedtema 4: - Bilag: kort over skoler og daginstitutioner Fælles rammer for kultur- og fritidsliv: - Introduktion - Fritidshuset, scenarie 1A - Jagtforeningens hus, scenarie 2 - Marineforeningens hus, scenarie 3A - Fuglsanghus, scenarie 4A + 4B - Kokkedal Avlsgård: scenarie 4A + 4B - Bilag: Notater med de berørte foreningers egne bemærkninger 4/5

5 NOTAT: Principper for fælles brug af bygninger På aprilseminaret blev der drøftet forskellige principper for, hvordan vi skal arbejde med effektivisering af bygninger. En del af disse principper handlede om, hvordan Hørsholm Kommune bedst kan optimere brugen af vores bygninger og arbejde frem mod en kultur, hvor bygningerne er fælles og kan bruges på tværs af fagområder og foreninger. Disse principper er efter drøftelse i Chefforum, på lederdag, på møde med tillidsrepræsentanter og i ØU nu samlet under overskriften fælles brug af bygninger. På augustkonferencen drøftes princippernes muligheder og konsekvenser. Efter augustkonferencen skal principperne behandles og vedtages i kommunalbestyrelsen. Herunder ses principper for brug af Hørsholm Kommunes bygninger. Vores bygninger Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger sætter retning for, hvordan borgere og medarbejdere sammen bruger vores bygninger. Hørsholm Kommunes bygninger skal bruges på tværs af fagområder og foreninger. Faciliteterne er fælles og kan bruges af alle med udgangspunkt i de primære brugeres behov. Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger: 1. Kommunens bygninger understøtter borgernes behov med udgangspunkt i deres livssituation 2. Brug af vores fælles bygninger skal ske med udgangspunkt i de primære brugeres behov 3. Der er så vidt muligt åbent for aktiviteter og selvbetjening 24/7/ Vores bygninger rummer flere funktioner og aktiviteter på tværs af organiserede og selvorganiserede brugere 5. Vores bygninger understøtter en fleksibel, effektiv og sammenhængende brug og skaber rammer for et godt sted at arbejde Ovenstående principper anvendes i forhold til alle kommunale bygninger. Nybyggeri skal desuden leve op til øvrige gældende politikker og strategier, herunder planstrategi /5

6 Fremtidens rådhus Formål med projektet Fremtidens rådhus Formålet er at kvalitetsudvikle velfærden ud fra en grundtanke om at effektivisere bygningsdriften og derved frigøre ressourcer til kernevelfærd herunder også rådhusbygningen. Opmærksomhedspunkter Projektet er forsat i en indledende fase. Fremtidens rådhus handler ikke kun om mursten og placering, men i høj grad om muligheder for at understøtte behov og krav til organisering og kultur, den daglige borgerservice og bylivet i kommunen. Mange af disse forudsætninger og ønsker skal afklares før, scenarierne kan færdigudvikles. Forudsætninger Vores bygninger Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger sætter retning for, hvordan borgere og medarbejdere sammen bruger vores bygninger. Hørsholm Kommunes bygninger skal bruges på tværs af fagområder og foreninger. Faciliteterne er fælles og kan bruges af alle med udgangspunkt i de primære brugeres behov. Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger: 1. Kommunens bygninger understøtter borgernes behov med udgangspunkt i deres livssituation 2. Brug af vores fælles bygninger skal ske med udgangspunkt i de primære brugeres behov 3. Der er så vidt muligt åbent for aktiviteter og selvbetjening 24/7/ Vores bygninger rummer flere funktioner og aktiviteter på tværs af organiserede og selvorganiserede brugere 5. Vores bygninger understøtter en fleksibel, effektiv og sammenhængende brug og skaber rammer for et godt sted at arbejde Ovenstående principper anvendes i forhold til alle kommunale bygninger. Nybyggeri skal desuden leve op til øvrige gældende politikker og strategier, herunder planstrategi Fokus for Fremtidens rådhus er altid på borgerens livssituation. Vi anlægger et ude fra og ind perspektiv som kan medføre behov for fleksibel organisering og bygningsindretning. Det stiller krav til den arkitektoniske udformning og indretning af Fremtidens rådhus. Fremtidens rådhus skal understøtte 1. En sammenhængende og sikker drift med udgangspunkt i borgerens livssituationer 2. At fremmøde på rådhuset opleves som professionelt, nemt og behageligt 3. At en større del af kontakten til borgere og virksomheder organiseres via de digitale indgange 4. En kontinuerlig skiftende organisering Fremtidens rådhus er også omdrejningspunkt for det lokale demokrati. Bygningen skal derfor signalere 1/9

7 åbenhed og imødekommenhed over for sine omgivelser, hvorfor der også bør tages stilling til om Fremtidens rådhus kan og skal anvendes til kultur- og mødeaktiviteter. Rådhuset skal have funktionelle og inspirerende fysiske rammer for medarbejderne og kerneopgaven skal sættes i centrum. Arkitekturen gør det muligt for rådhuset at blive til et identitetsskabende samlingspunkt i Hørsholm, indadtil såvel som udadtil. Indretningen kan skabe sammenhængskraft og synergi mellem administrationen og borgerne. Ingen bygning står alene og et rådhus skaber ikke liv det gør mennesker. Rådhuset skal være en del af bylivet i Hørsholm og forstærke den by den omgiver sig af. Der vil blive udarbejdet en vision for Fremtidens rådhus, herunder hvordan Fremtidens rådhus kan understøtte samskabelsen om borgernes velfærd. Borgerne skal opleve en sammentænkt og meningsfuld indsats. En indsats der mere effektivt udnytter de ressourcer, der er til rådighed. En indsats hvor Hørsholm Kommune får mere ud af det, vi har. Status Projektet er forsat i en indledende fase, hvor der arbejdes på visionsplanet for Fremtidens rådhus. Fokus er på strategiske overvejelser omkring organisering, arkitektur og byudvikling og har således et bredt perspektiv. Der er påbegyndt indledende samtaler i administrationen, som en start på behovsafdækning. Det er indtil videre i projektbeskrivelsen en forudsætning, at et nyt Rådhus skal være en kontorerhvervsbebyggelse. Helt konkret regnes der med ca m² til kontorerhverv. Stationsnærhed: Landsdirektivet Fingerplanen 2013 begrænser beliggenhedsmulighederne for et rådhus til stationsnærhedsområderne for at få flere til at benytte offentlig transport og derved begrænse trængsel på vejene i hovedstadsområdet. Stationsnære områder udpeges i Kommuneplanen med udgangspunkt i en af stand på m fra togstationer i hovedstadsområdet. Fingerplanen begrænser muligheden for at placere erhvervsbebyggelse over m2 og byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter til disse stationsnære områder. Beliggenhed uden for de stationære områder forudsætter et supplerende landsplandirektiv, der skal udpege et nyt stationsnært område, hvor i et rådhus kan placeres. En sådan udpegning skal begrundes med områdets forsyning med offentlig trafik. Bymidten har tidligere været nævnt som et særligt lokaliseringsområde grundet god busbetjening på linje med et stationsnært område i forbindelse med Regionplan 2005 og Fingerplanen Hørsholm Kommune har genoptaget dialogen med Erhvervsstyrelsen med henblik på, at få Bymidten udpeget som særligt lokaliseringsområde. Proces efter augustkonferencen Efter augustkonferencen vil der blive arbejdet med: Vision for Fremtidens rådhus Organisering med fokus på borgerperspektivet og de fysiske rammer for medarbejdere 2/9

8 Kultur, fællesskaber og identitet skal afspejle sig i Fremtidens rådhus Vores rådhus - et naturligt samlingspunkt forankret i byen og som forstærker byudviklingen Arkitektur der sikrer funktionalitet, effektivitet og fleksibilitet Scenarier for placeringer og mulighed for anvendelse Borgerservice God borgerservice i den digitale organisation Snitflader mellem Fremtidens rådhus og det lokalområde hvor det placeres Involvering af følgegruppe og ressourcepersoner Involvering af medarbejdere og ledere Involvering af borgere Scenarieoversigt Beskrivelse 1. Hospitalsgrunden Placering af nyt rådhus på Hospitalsgrunden 2. Rungsted Kyst Station Placering af nyt rådhus ved Rungsted Station 3. Kokkedal Station Placering af nyt rådhus ved Kokkedal Station 4. Bymidten ved og syd for Kulturhus Trommen Placering af nyt rådhus ved og syd for Kulturhus Trommen Hvem har bidraget til udvikling af scenariet?: Team: Ejendom, Plan, Løn og Personale og Borgerservice Erfaringer & Evidens: Erfaringer fra Egedal, Hillerød og Viborg Kommuner Input fra administration om borgerservice og digitalisering 3/9

9 Oversigtskort 4/9

10 Scenarie 1: Placering af nyt rådhus på Hospitalsgrunden Scenarie Hospitalsgrunden Usserød Kongevej 102 Fakta Område Fakta for området Stationsnærhed: Stationsnært til knudepunktsstation Ejerforhold: Hørsholm Kommune Samlet areal: Ca m 2 Indtil 2011 blev området benyttet til sygehus, hvorfor gældende planlægning udlægger området til dette. Fordele: I Hørsholm Kommunes geografi er området placeret cirka midt mellem bymidten og knudepunktstationen Kokkedal Station. Området afgrænses af Usserød Kongevej, Højmosen og Bolbrovej. Det omkringliggende byområde er gennemgående boligområder i form af villakvarterer og rækkehuse samt institutioner, hvoraf plejehjemmet Sophielund umiddelbart øst for er mest fremtrædende. Hele Hospitalsgrunden udvikles samlet, hvilket skaber større sammenhæng mellem rådhus, omgivelser og byliv Der er plads til at skabe det byggeri, der ønskes Hospitalsgrundens beliggenhed inden for det stationære område betyder, at der skal sikres tilgængelighed med offentlig transport svarende til et stationært kerneområde. Dette vurderes at være opfyldt med den eksisterende busbetjening. Den eksisterende busbetjening er den samme som til Bymidten, der vurderes at kunne give anledning til at udpegning af Bymidten som lokaliseringsområde på linje med et stationært kerneområde Ulemper: Tidshorisont i forbindelse med udviklingsproces for Hospitalsgrunden er uafklaret 5/9

11 Scenarie 2: Placering af nyt rådhus ved Rungsted Station Scenarie Rungsted Kyst Station Vestre Stationsvej 12 og Ulvemosen 5 Fakta Område Fakta for området Stationsnærhed: Ejerforhold: Stationsnært kerneområde Hørsholm Kommune Samlet areal: Ca m 2 Områderne bliver i dag brugt til foreningshus for folkeoplysningsarbejde og daginstitution. Omgivelserne er præget af meget blandede anvendelser; golfklub, boliger, erhverv, butikker og institutioner. Beliggenhed i det stationsnære kerneområde giver anledning til, at området kan udnyttes intensivt med en høj bebyggelsesprocent, som Fingerplan 2013 foreskriver. Fordele: Ulemper: Beliggende i det stationære kerneområde Kan indgå i en samlet planlægning for vitalisering af området omkring Rungsted Kyst En placering af rådhus ved Rungsted Station er ikke geografisk centralt i kommunen Grundomkostningerne er i den høje ende 6/9

12 Scenarie 3: Placering af nyt rådhus ved Kokkedal Station Scenarie Kokkedal Station Lågegyde 1 Fakta Område Fakta for området Stationsnærhed: Stationsnært kerneområde til knudepunktsstation Ejerforhold: Hørsholm Kommune og Staten (Banedanmark) Samlet areal: Ca m 2 Området bliver i dag kun brugt til midlertidige pendlerparkeringspladser. Omgivelserne er præget af Kokkedal Station med busholdeplads. Derudover omgives området af boligbebyggelse og et plejehjem. Fordele: Beliggenhed i det stationsnære kerneområde Ulemper: En placering af rådhus ved Kokkedal Station er ikke geografisk centralt i kommunen En mindre del af arealet er dækket af fredning 7/9

13 Scenarie 4: Placering af nyt rådhus ved og syd for Kulturhus Trommen Scenarie Bymidten ved og syd for Kulturhus Trommen Bibliotekstorvet 1 og byggefelt 2, 3 og 4 i lokalplan 154 Fakta Område Fakta for området Stationsnærhed: Ikke stationsnært Ejerforhold: Hørsholm Kommune Samlet areal: Ca m 2 Området er en del af Hørsholm Bymidte og rummer i dag et større parkeringsanlæg. Kulturhus Trommen bliver i dag brugt til bibliotek samt andre funktioner. Området er Hørsholm Bymidte, hvor størstedelen af kommunens handelsliv foregår. 8/9

14 Fordele: Tæt på bylivet i midtbyen, hvor en hovedpart af kommunens borgere naturligt kommer Det moderne mødested integration af de nuværende aktiviteter og faciliteter i Kulturhus Trommen/Hørsholm Bibliotek Bidrager til bylivet i det centrale handelsområde Hørsholm Bymidte Ulemper: Planforholdene (Fingerplanen) er uafklaret og det er uvist om placering kan realiseres. 9/9

15 Sammenhængende børneliv 0-18 år Formål med projektet sammenhængende børneliv 0-18 år Formålet er at afdække muligheder for at udvikle kvaliteten i skoler og dagtilbud samtidig med, at der sker en optimering af bygningsanvendelsen og en bedre ressourceudnyttelse. Det vil ske i tråd med de lokalt politisk besluttede mål for Fremtidens Dagtilbud Det gode børneliv og målene for Fremtidens Skole i Hørsholm. Opmærksomhedspunkter På tværs af de tre projekter i programmet Velfærd frem for mursten er det et opmærksomhedspunkt, om bygninger kan anvendes til andre formål end de nuværende, både i forhold til at frigive og i forhold til fælles brug. Bygningerne skal anvendes i overensstemmelse med Principper for fælles brug af bygninger. Det er et opmærksomhedspunkt, at projektet gennemføres i en proces, der løber over flere år. Nogle dele af projektet kan iværksættes i 2017 og andre dele kan iværksættes senere. Dette afspejles også i de business cases, som løbende vil blive udarbejdet for de enkelte bygninger. Forudsætninger Vores bygninger Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger sætter retning for, hvordan borgere og medarbejdere sammen bruger vores bygninger. Hørsholm Kommunes bygninger skal bruges på tværs af fagområder og foreninger. Faciliteterne er fælles og kan bruges af alle med udgangspunkt i de primære brugeres behov. Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger: 1. Kommunens bygninger understøtter borgernes behov med udgangspunkt i deres livssituation 2. Brug af vores fælles bygninger skal ske med udgangspunkt i de primære brugeres behov 3. Der er så vidt muligt åbent for aktiviteter og selvbetjening 24/7/ Vores bygninger rummer flere funktioner og aktiviteter på tværs af organiserede og selvorganiserede brugere 5. Vores bygninger understøtter en fleksibel, effektiv og sammenhængende brug og skaber rammer for et godt sted at arbejde Ovenstående principper anvendes i forhold til alle kommunale bygninger. Nybyggeri skal desuden leve op til øvrige gældende politikker og strategier, herunder planstrategi I projekt Sammenhængende børneliv 0-18 år er der tre grundlæggende forudsætninger, som går på tværs af projektets fem oprindelige hovedtemaer, som nu er blevet samlet til fire; Optimere klassedannelsen, Helhed i specialområdet, Sammenhængende læringsmiljøer og 1

16 Udskolingsskole/udvikle udskolingen. De tre forudsætninger er: Mangfoldighed i løsninger Det lille i det store Tæt og synlig ledelse I forbindelse med hovedtemaet optimere klassedannelsen er det fortsat en forudsætning, at styrelsesvedtægten for skolevæsnets maksimum for klassekvotient ved skoleindskrivning overholdes. Dvs. at den maksimale klassekvotient ved skoleindskrivning er 24. Status Efter tilbagemeldingerne fra aprilseminaret har arbejdsgruppen arbejdet videre med hovedtemaerne. Arbejdsgruppen består af dagtilbudsledere fra de kommunale dagtilbud, områdelederen for de selvejende børnehuse, leder af PPR samt skoleledere. I hovedtemaet Helhed i specialområdet er arbejdsgruppen blevet udvidet med en pædagogisk konsulent, leder af Familiehuset, Centerchefen fra BOV, en SFO-leder samt koordinator for A-huset (kommunens tilbud til elever med ADHD) for at sikre deltagelse fra alle kommunens specialtilbud. Arbejdsgruppen har fortsat den konstruktive dialog om at udvikle dagtilbud og skoler. På baggrund af de forskellige fagligheder, samt et gennemarbejdet datagrundlag (prognoser), har arbejdsgruppen drøftet mulige scenarier inden for hovedtemaerne. Samtidig har administrationen fortsat samarbejdet med en række ressourcepersoner fra andre centre, som med deres faglige viden og baggrund er med til at kvalificere scenarierne og beregningerne i de tilhørende business cases. Proces involvering Siden aprilseminaret er der afholdt fem arbejdsgruppemøder samt en række møder med centrale ressourcepersoner på rådhuset. Formænd for skolebestyrelserne har været til et kort orienterende møde som opfølgning på aprilseminaret, og de er inviteret igen i starten af august. Der er udsendt invitation til et tredje stormøde med ledelser, bestyrelser fra dagtilbud og skoler, FTR fra BUPL, DLF og FOA samt Kommunalbestyrelsen den 16. august På dette møde fremlægges arbejdet i de fire hovedtemaer. Der er afsat tid til dialog og proces på mødet, hvor der er mulighed for at give input til det videre arbejde med hovedtemaerne. Proces efter augustkonferencen Ud fra Kommunalbestyrelsens tilbagemeldinger til de fire hovedtemaer, vil administrationen tilrettelægge en proces, der inden for hvert tema består i at nedsætte en arbejdsgruppe med ledere og medarbejdere samt afvikle studietur for at kunne sikre faglig udvikling, ejerskab til proces og løsning samt udvikle konkrete scenarier. Projektet vil se nærmere på de enkelte bygninger, og der vil blive udarbejdet business cases på de bygninger, der er i spil. 2

17 Den fremadrettede organisering vil følge de politiske drøftelser og beslutninger. Hovedtemaer Beskrivelse 1. Optimere klassedannelsen Prognosen for skolebørn viser, at det er muligt at opnå et økonomisk resultat ved at reducere antallet af klasser ved skolestart. Det kan fx ske ved, at der fremover samlet på de fire skoler oprettes 10 i stedet for 11 klasser, når eleverne starter i 0. klasse. Dette kan ske på tre forskellige måder med hvert sit potentiale. Det anbefales, at klassedannelsen optimeres, så der ved skolestart kan oprettes en klasse mindre, samtidig med at de 4 skoledistrikter bevares, scenarie 1A. Det er muligt inden for dette scenarie at opnå et økonomisk resultat på en enkel måde, som kan gennemføres allerede fra skoleåret 2017/18. Samtidig er muligheden for at udvikle struktur og distrikter yderligere fortsat åben i det videre arbejde. 2. Helhed i specialområdet Der fremlægges et scenarie, som har til formål at etablere et tilbud, der tilgodeser børnenes skiftende behov ved at skabe et mere robust tilbud med flere faglige kompetencer samlet et sted. 3. Sammenhængende læringsmiljøer Det anbefales, at der arbejdes videre med at reorganisere og samle specialtilbud. De to hovedtemaer Samtænke skole og dagtilbud og Nye større enheder i dagtilbud samles i et hovedtema; Sammenhængende læringsmiljøer, da de hver især afhænger af hinanden, og derfor tænkes sammen. I scenariebeskrivelsen fremlægges en generel model for, hvordan det kan se ud. Modellen beskriver, hvordan dagtilbud og skoler kan reorganiseres med henblik på at styrke samarbejdet og samtidig frigøre bygninger. Det anbefales, at der arbejdes videre med at konkretisere modellen for sammenhængende læringsmiljøer og undersøges hvilke bygninger, der kan frigives. Det anbefales at undersøge muligheden for at sælge Ulvemosehuset i forbindelse med salg af Fritidshuset og Jægerhuset i forbindelse med salg af Marineforeningens Hus. Det anbefales, at salg af bygninger med dagtilbud tilrettelægges 3

18 4. Udskolingsskole/ udvikle udskolingen sådan, at børnene så vidt muligt kun skal flytte én gang. Der fremlægges et scenarie, der beskriver muligheden for at lave udskolingsskole(r) og et andet, der beskriver muligheder for at udvikle udskolingen. Det anbefales, at der ikke arbejders videre med at etablere udskolingsskoler, og at der arbejdes videre med udvikling af udskolingen i skolernes eget regi (scenarie 4B). 4

19 Hovedtema 1: Optimere klassedannelsen Scenarier 1A 1B 1C Introduktion De nuværende skoledistrikter er ikke tilpasset i forhold til, hvor i kommunen børnene bor. Der er derfor et grundlæggende behov for at opdatere skoledistrikterne. Beregninger for prognosen for skolebørn viser, at der er et økonomisk potentiale i at reducere antallet af klasser ved skolestart, hvis der fremover samlet på de fire skoler oprettes 10 i stedet for 11 klasser, når eleverne starter i 0. klasse. Ifølge prognosen er dette muligt samtidig med, at den nuværende klassekvotient fastholdes jf. styrelsesvedtægten. Prognosen viser, at det vil være økonomisk optimalt at lukke et spor på enten Usserød Skole eller Hørsholm Skole. Resultatet opnås i forskellig grad i de tre scenarier. Det udfoldes nedenfor. De nuværende fire skoledistrikter justeres, så de passer bedre i forhold til, hvor de kommende skolebørn bor, med henblik på at fordele børnene ligeligt. De fire skoledistrikter bevares og distriktsgrænserne justeres i mindre omfang hvert år ved skoleindskrivning. Den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne giver mulighed herfor. Det har tidligere været praksis i Hørsholm Kommune. Etablere to skoledistrikter med fire skoler. Kommune kan opdeles i to skoledistrikter på to måder (se bilag 1 for oversigtskort): - Øst-vest opdeling: kommunen deles i et østdistrikt (Rungsted Skole og Vallerødskolen) og et vestdistrikt (Usserød Skole og Hørsholm Skole - Nord-syd opdeling: kommunen deles i et norddistrikt (Usserød Skole og Vallerødskolen) og et syddistrikt (Rungsted Skole og Hørsholm Skole). Der er forskel på, hvor geografisk i kommunen prognosen forudsiger henholdsvis fald og stigning i børnetallet. Hvis man deler øst-vest fordeles effekten af befolkningsudviklingen mest jævnt mellem de to nye skoledistrikter. Etablere ét skoledistrikt med fire skoler. Med ét skoledistrikt er der ingen geografiske bindinger i forhold til skoleindskrivning. Det medfører, at eleverne i højere grad kan fordeles mellem skolerne på en måde, der giver det antal elever pr. klasse, der ligger tættest på det vedtagne maksimum samtidig med, at det nuværende niveau for antallet af udenbys elever fastholdes. Der er også lavet beregninger for tre skoledistrikter, men det er ikke muligt at nå et økonomisk resultat, og derfor er scenariet ikke taget med. Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Skolelederne, Center for Økonomi og Personale. Erfaringer & evidens: Der er indhentet viden og erfaringer fra andre kommuner. Gentofte Kommune har nogle års erfaringer med at opdele kommunens 11 skoler i to skoledistrikter ifm. skoleindskrivning. Lyngby-Taarbæk Kommune har fået dispensation til at oprette ét skoledistrikt til kommunens skoler. Lyngby-Taarbæk er 5

20 pt. ved at tilrettelægge klassedannelsen ud fra ét skoledistrikt, hvor hver enkelt skole samtidig bevares som en selvstændig enhed. Der er indhentet viden om Hørsholm Kommunens prognoser på børneområdet i et årigt perspektiv. Fordele: Alle tre scenarier opnår et økonomisk resultat, som indfries over en 10-årig periode. Tallene fremgår af business casen nedenfor. 1A: Dette scenarie er det mest enkle i forhold til den nuværende struktur. Samtidig er muligheden for at udvikle struktur og distrikter fortsat åben i den fremadrettede udvikling af det samlede skolevæsen. Dette scenarie når et økonomisk resultat (mindst) se business case nedenfor. 1B: Dette scenarie giver bedre muligheder for at placere eleverne end 1A. Samtidig er der større tryghed for forældrene end ved scenarie 1C. Dette scenarie når et økonomisk resultat (mellemst) se business case nedenfor. 1C: Eleverne kan frit indplaceres både ved skolestart og op gennem skoleforløbet, hvilket giver administrationen et styringsværktøj til at placere eleverne mest optimalt. Fleksibiliteten i placering af elever betyder, at scenariet forventes at holde på længere sigt end det ti-årsperspektiv, der gælder for scenarie 1A og 1B. Dette scenarie når et økonomisk resultat (størst) se business case nedenfor. Ulemper: Når et barn tildeles en skole sker det efter forældrenes ønsker samt ud fra en række kriterier, såsom afstand, sikker skolevej og søskendekriteriet. Styrelsesvedtægten beskriver alle kriterier. Et barn har ret til en plads på den skole, i det distrikt hvor barnet bor. Hvis der er to eller flere skoler i distriktet giver det administrationen en bedre mulighed for at udnytte skolernes kapacitet. 1A: Enkelte forældre vil modtage tilbud om en anden skole end forventet ved skoleindskrivning. Skoledistrikterne vil blive ændret lidt år for år, hvilket kan give usikkerhed hos forældrene. Der ligger en opgave i administrationen med at fordele eleverne hvert år ved skoleindskrivning. 1B: Scenariet vil medføre en større strukturel forandring på skoleområdet. Der vil være en usikkerhed for forældre angående tilhørsforhold til skole, da barnet som udgangspunkt kommer på én af to skoler. Der skal evt. søges dispensation afhængigt af den samlede skolestruktur. 1C: Scenariet vil medføre en stor strukturel forandring på skoleområdet. Enkelte forældre vil modtage tilbud om en anden skole end forventet ved skoleindskrivning. Der vil være en større usikkerhed for forældre angående tilhørsforhold til skole. Der skal evt. søges dispensation afhængigt af den samlede skolestruktur. For alle tre scenarier gælder det, at der en én af skolerne, der skal lukke et spor. Det vil have konsekvenser for den pågældende skoles medarbejdere og organisering. 6

21 Bygningsmæssige konsekvenser: Ved at gå fra 11 til 10 klasser ved skoleindskrivningen frigives en række klasselokaler på en af skolerne. Disse lokaler planlægges indtænkt til anden brug fx dagtilbud, specialområdet, SFO eller til kultur og fritidsområdet jf. de andre hovedtemaer. Videre proces: Efter augustkonferencen skal den videre proces skitseres med henblik på en bredere involvering af medarbejdere, TR m.fl. Scenarierne skal konkretiseres yderligere. Retning: Det anbefales, at klassedannelsen optimeres, så der ved skolestart kan oprettes en klasse mindre, samtidig med at de 4 skoledistrikter bevares, scenarie 1A. Det er muligt inden for dette scenarie at opnå et økonomisk resultat på en enkel måde, som kan gennemføres allerede fra skoleåret 2017/18. Samtidig er muligheden for at udvikle struktur og distrikter yderligere fortsat åben i det videre arbejde. 7

22 Hovedtema 2: Helhed i specialområdet Scenarie Introduktion Hovedtemaet om at skabe helhed i specialområdet ved at retænke og samle specialtilbud handler om at reorganisere specialområdet for at skabe et bedre og mere bæredygtigt tilbud og frigive bygninger. Pt er kommunens specialtilbud placeret forskellige steder. På baggrund af den børnegruppe, som pt. er i specialtilbuddene, og de tendenser der ses fremadrettet, er det nødvendigt at retænke området. Børnegruppen har ændret sig over de seneste år. Børnene har ofte flere forskellige diagnoser og dermed behov for individuelle løsninger, som kan ændres over tid. Det giver den nuværende struktur ikke mulighed for. For at give det bedst mulige tilbud til de børn, der visiteres til specialtilbud, er udgangspunktet at samle specialtilbuddene i ét, for at kunne tilrettelægge det fagligt mest relevante tilbud til den konkrete børnegruppe. Specialtilbuddet placeres i tæt sammenhæng med et dagtilbud eller en skole, for at kunne koble sig tæt til alderssvarende børn på almenområdet. Det vil samtidig give adgang til faglig sparring og faglokaler samt mulighed for at udsluse børnene, når det er muligt. Derudover vægtes samarbejdet mellem faggrupper for at sikre den røde tråd for barnet og forældrene, så der etableres et tæt samarbejde mellem specialtilbud, dagtilbud og skole. En tæt kobling til almenområdet vil også skabe mulighed for et tættere samarbejde, og at der udveksles viden og erfaring mellem almen- og specialområdet. Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Arbejdsgruppen består af skoleledere, dagtilbudsledere, ledere fra specialtilbud, centerchefer for DOS og BOV samt medarbejdere fra administrationen. Erfaringer & evidens: Kvalitet i specialtilbud v. Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2014 Afdækkes yderligere. 8

23 Fordele: Fordele ved at retænke og samle specialområdet vil skulle afdækkes yderligere, og vil bl.a. handle om: Bedre videndeling internt i specialtilbuddet og mellem almen og specialområdet Mulighed for at tilrettelægge tilbud, hvor fokus er på barnets ressourcer og skiftende behov At benytte de fysiske faciliteter bedre ved at være samlet ét sted At benytte skolens faglokaler Ulemper: Vil skulle afdækkes yderligere Bygningsmæssige konsekvenser: Vil skulle afdækkes yderligere og hænger sammen med hovedtema 3 Sammenhængende læringsmiljøer. Videre proces: I den videre proces vil der skulle udvikles en konkret beskrivelse af, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges. Efterfølgende skal det afdækkes hvilke fysiske rammer, der bedst muligt kan tilgodese tilbuddet. Der vil blive arrangeret studietur. Efter augustkonferencen skal den videre proces skitseres med henblik på en bredere involvering af medarbejdere, TR m.fl. Retning Det anbefales, at der arbejdes videre med at reorganisere og samle specialtilbud. Business case Det er pt. ikke muligt at udarbejde en business case. 9

24 Hovedtema 3: Sammenhængende læringsmiljøer Scenarie Introduktion De to hovedtemaer Samtænke skole og dagtilbud samt Nye større enheder i dagtilbud samles til ét, da organiseringen af det ene afhænger af det andet. Det pædagogiske formål med hovedtemaet er bl.a. at styrke den pædagogiske kontinuitet mellem dagtilbud og skole. Ved at samtænke og reorganisere dagtilbud og skole, skabes der mulighed for at udvikle et bredere fælles lærings- og udviklingssyn. Det er et område, der allerede arbejdes på og som kan tage mange former. Der fremlægges et scenarie, som består i en generel model for, hvordan organisering af skole og dagtilbud kan se ud. Modellen anskueliggør én måde for, hvordan skoler og dagtilbud kan reorganiseres, og hvordan der kan frigives bygninger. Grundpræmisser: På baggrund af drøftelse blandt skole- og dagtilbudsledere samt kommunale prognoser for området, er følgende grundpræmisser for scenariet: Solhuset og Det Nye Børnehus bevarer antal børn og den bygningsmæssige indretning Der reduceres med et spor på enten Usserød eller Hørsholm Skole Dagtilbudskapaciteten i Rungstedområdet øges. Optimalt placeres et nyt dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel for at styrke den pædagogiske kontinuitet. Hvis denne placering ikke er mulig, er Ulvemosehusets grund et velegnet alternativ for at bevare et dagtilbud, der ligger nær skolen. Skole og dagtilbud kobles, så en 2- eller 3-sporet skole kobles til ca. 200 dagtilbudsbørn Specialtilbud samles og kobles til skole/dagtilbud Der er fortsat fire skoler Hertil kommer eventuel beslutning om at etablere dagtilbud på Hospitalsgrunden Forslag til model for samlet udvikling og forpligtende samarbejde for dagtilbud og skoler: Prognoserne viser, at det er mest optimalt, hvis Usserød Skole eller Hørsholm Skole går fra 3 til 2 spor. Hvor det konkret bliver, afhænger af hvilke muligheder der er for at etablere dagtilbud, specialtilbud samt plads til kultur og fritidsliv. Både skoleledere og dagtilbudsledere udtrykker, at der er en række fordele ved at samarbejde tættere. Det vil give mulighed for at skabe en tydelig retning og sammenhæng i den pædagogiske linje, det vil have stor positiv betydning for børnenes overgang mellem dagtilbud og skole, og det vil skabe robuste, faglige miljøer med fælles ansvar for alle børn og med mulighed for tidlig indsats. 10

25 Matrikler og bygninger er forskellige for kommunens skoler og dagtilbud. Der arbejdes derfor med mangfoldighed i løsningerne. Det kan f.eks. være: - Dagtilbud og skole på samme matrikel - Dagtilbud og skole på forskellige matrikler - En skole og et dagtilbud på samme matrikel samt et dagtilbud på en anden matrikel Omdrejningspunktet for det tættere samarbejde handler om: - Pædagogisk ledelse - Administration - Medarbejdere - Faciliteter Forslag til model: Øst: - Rungsted Skole har fortsat 2 spor - Kapaciteten udvides ved at nybygge dagtilbud til børn. Mulighederne på Rungsted Skoles matrikel undersøges, og hvis det viser sig ikke at være muligt, er Ulvemosehusets område velegnet som alternativ. Vest: - Usserød Skole ændres til 2 spor eller fortsætter med 3 spor - Solhuset bevarer antal børn og den bygningsmæssige indretning - Der er mulighed for at etablere dagtilbud til ca. 100 børn på skolens matrikel - Afhængig af antal spor vil der være plads til kultur og fritidsliv og/eller specialtilbud Nord: - Vallerødskolen har fortsat 3 spor - Det Ny Børnehus bevarer antal børn og den bygningsmæssige indretning - Der er mulighed for at etablere dagtilbud på matrikler nær skolen eller udvide nuværende dagtilbud i området. Syd: - Hørsholm Skole ændres til 2 spor eller fortsætter med 3 spor - Afhængig af antal spor etableres der dagtilbud på skolens matrikel eller nuværende dagtilbud ombygges uden for skolens matrikel. - Afhængig af antal spor vil der være plads til kultur og fritidsliv og/eller specialtilbud 11

26 Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Skoleledere og dagtilbudsledere samt ressourcepersoner i administrationen. Erfaringer & evidens: Center for Dagtilbud og Skole, Hørsholm Kommune. (2015) Fremtidens daginstitutioner. Det gode børneliv. Danmarks evalueringsinstitut (EVA). (2015) Bakspejlet. Forskning og ny viden om dagtilbud. Overgang fra børnehave til skole. Hentet fra file://redirsrv1/folders$/glmbd/overf%c3%b8rsler/bakspejlet%20temahaefte%202015_skolestart%20(1 ).pdf BUPL. (2013) Helhed og Sammenhæng i børns institutionsliv. Hentet fra: cument Afdækkes fortsat Fordele: Er ikke afdækket på nuværende tidspunkt Ulemper: Er ikke afdækket på nuværende tidspunkt Bygningsmæssige konsekvenser: I første omgang er Ulvemosehuset i spil i forbindelse med en samlet frigivelse af Fritidshuset og Ulvemosehuset, samt Jægerhuset i forbindelse med salg af Marineforeningens hus (se vurderingsrapporten for projekt Fælles rammer for kultur- og fritidsliv ). Ved salg af bygninger eller grunde der indeholder dagtilbud, vil der sandsynligvis skulle etableres en ny daginstitution. Der er endnu ikke beregnet konkrete tal for sådan et projekt. Et estimat for etablering af dagtilbud til 100 børn vil være 40 mio kr. Det er forventelig at driftsudgifterne til en sådan institution vil være lavere pr. m2 sammenlignet med driftsudgifter til de nuværende institutioner. De konkrete beregninger bliver en del af de kommende business cases. I forlængelse hermed har scenariet en længere række bygningsmæssige konsekvenser, som vil blive udfoldet i det videre arbejde med at konkretisere modellen. 12

27 Videre proces: I den videre proces skal det konkretiseres hvilke bygninger, der kan benyttes, ombygges eller frigives. Denne konkretisering vil ske på baggrund af pædagogiske, logistiske og prognosemæssige forhold og arbejdsgruppen vil også blive inddraget. Dette arbejde er tæt koblet med Fælles rammer for kultur- og fritidsliv samt den kortlægning af lokalekapacitet, som Center for Ejendomme og eksterne konsulenter udfører i sensommeren/efteråret Der vil blive arrangeret studietur. Retning: Det anbefales, at der arbejdes videre med at konkretisere modellen for sammenhængende læringsmiljøer og undersøges hvilke bygninger, der kan frigives. Det anbefales at undersøge muligheden for at sælge Ulvemosehuset i forbindelse med salg af Fritidshuset og Jægerhuset i forbindelse med salg af Marineforeningens Hus. Det anbefales, at salg af bygninger med dagtilbud tilrettelægges sådan, at børnene så vidt muligt kun skal flytte én gang. 13

28 Hovedtema 4: Udskolingsskole/udvikle udskolingen Helt overordnet er der ikke et økonomisk resultat i de to scenarier inden for dette hovedtema. Derfor forslås hovedtemaet udtaget af projektet. Scenarier Introduktion Der fremlægges to scenarier. Et, der beskriver mulighederne for at lave en udskolingsskole og et, der beskriver mulighederne for at udvikle udskolingen i den nuværende skolestruktur. 4A Målet for begge scenarier er at styrke det faglige niveau i udskolingen. Udskolingsskole: I dette scenarie etableres der udskolingsskole. Det kan gøres på to måder, enten ved at lave to udskolingsafdelinger hvor eleverne fra klasse fra de eksisterende fire skoler samles på to udskolingsskoler, eller ved at samle eleverne fra klasse fra alle fire skoler på én udskolingsskole. 4B For at få plads til eleverne i en eller to udskolingsskoler skal der ske en omfordeling af eleverne fra indskoling og mellemtrin. Samtidig skal der etableres flere faglokaler der, hvor udskolingseleverne vil skulle samles. Udvikle udskoling: I dette scenarie arbejdes der med at videreudvikle udskolingen inden for den nuværende struktur ved at øge elevernes valgmuligheder, styrke elevernes faglige niveau og styrke samarbejdet på tværs af skolerne. Nogle af mulighederne for at udvikle udskolingen er fx: At arbejde med linjer på tværs af skolerne. Der kan fx oprettes tværgående linjer, hvor eleverne i kortere perioder (fx 3 uger om året) undervises i nye hold, på andre skoler og af andre lærere end de plejer (udvidet valgfagsordning). At lave klasseombrydning ved 7. klasse på egen skole. Det betyder, at alle elever på den enkelte skole sættes sammen i nye klassekonstellationer, når de starter i 7. klasse. At lave klasseombrydning ved 7. klasse på tværs af kommunens fire folkeskoler. Det betyder, at alle elever sættes sammen i nye klassekonstellationer på tværs af skolerne, når de starter i 7. klasse. At organisere udskolingen på den enkelte skole, så hvert fag har sit lokale og eleverne har fællesområder. Det vil betyde, at alle dansktimer foregår i ét lokale, matematik i et andet lokale etc. Eleverne skifter lokale alt efter fag i stedet for at blive i deres eget klasselokale, som de har i den nuværende struktur. 14

29 Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Som en del af arbejdsgruppernes arbejde har skolelederne drøftet muligheder og udfordringer i scenarierne. Ressourcepersoner i administrationen. Erfaringer & evidens: Der er inddraget erfaringer med udskolingsskoler i Gentofte Kommune og Hillerød Kommune. Generelt viser erfaringen, at udskolingsskoler i højere grad er relevante at etablere i områder, hvor der er store faglige og sociale problemer i de ældste klasser. I Hørsholm Kommune er der god trivsel og højt fagligt niveau blandt udskolingseleverne på alle fire folkeskoler, og der er derfor umiddelbart ingen faglige bevæggrunde for at etablere udskolingsskoler. En anden begrundelse for at etablere udskolingsskoler er at undgå frafald i udskolingen. Her er Hørsholm Kommune atypisk ved at meget få elever forlader udskolingen. Desuden har nogle skoler i Hørsholm Kommune rent faktisk tilgang af elever i udskolingen. Det betyder, at hvis der klasseoptimeres ved indskrivningen, kan der ikke optimeres igen ved 7. klasse. Derfor er der ikke et økonomisk potentiale ved at lave klasseombrydning i udskolingen. Både scenarie 4A og 4B vil medføre omkostninger i forhold til at ombygge/nybygge faglokaler. Fordele: Scenarie 4A udskolingsskole: Fagligt vil det give mulighed for at have større faglige miljøer og flere lærere med faglig ekspertise under ét tag, og det vil skabe bedre mulighed for linjedannelse. For nogle elever vil det være positivt at få en større omgangskreds, at få nye venner og få nye lærere. Hertil kommer de indholdsmæssige elementer, der er nævnt under scenarie 4B. Scenarie 4B udvikle udskoling: Ved at øge elevernes valgmuligheder, styrke elevernes faglige niveau og styrke samarbejdet på tværs af skolerne, vil der kunne opnås højere faglig og social trivsel blandt eleverne. I forhold til de eksempler, som er givet i scenariebeskrivelsen, vil der være forskellige fordele ved tiltagene: Linjer: Eleverne får mulighed for at arbejde med særlige faglige interesser og kan deltage i nye faglige og sociale fællesskaber med elever fra andre skoler. Lærerne kan arbejde sammen på tværs af skolerne med et konkret emne, der tager afsæt i deres kompetencer og interesser. Ved at undervise på andre skoler kan lærerne få inspiration med hjem til den almene undervisning på egen skole. Ombryde klasser på egen skole: Det vil give mulighed for at arbejde med årgange i stedet for klasser. Det vil være positivt i forhold til elevmedbestemmelse, at eleverne kan vælge sig ind på forskellige hold, 15

30 hvis skolerne opretter forskellige faglige linjer eller arbejder med differentierede faglige niveauer. På Usserød Skole arbejdes der allerede med at ombryde klasserne ved 7. klasse og de har positive erfaringer med det. Ombryde klasser på tværs af kommunen: Både lærere og elever vil lære nye medarbejdere og elever at kende og for nogle elever vil det være positivt at få en ny frisk start på deres udskolingsforløb. Ny organisering med faglokaler: Det faglige miljø vil have yderligere mulighed for at udvikle sig og lokalerne vil fremstå mere velholdte og inspirerende og det vil være inspirerende for eleverne at træde ind i et tydeligt fagligt miljø. Ved at have fællesarealer i stedet for klasseværelser, vil eleverne få mulighed for at mødes og være sammen på tværs. Ulemper: Scenarie 4A udskolingsskole: Med én udskolingsskole kan det blive en udfordring, at der kun er ét udskolingstilbud i kommunen. Hvis en elev ikke trives, vil der ikke være mulighed for skoleskift inden for det kommunale tilbud. Der vil mangle en rød tråd gennem hele skoleforløbet for eleverne ved at adskille udskoling fra indskoling og mellemtrin. Det betyder, at der vil mangle mulighed for elev-elev undervisning mellem udskoling og mellemtrin eller indskoling, hvilket indeholder stor læring for både udskolingselever og de yngre elever. Samtidig vil lærerne fra mellemtrinnet mangle faglig sparring med udskolingslærerne. Der er store bygningsmæssige udfordringer forbundet med at etablere en udskolingsskole, fordi den vil skulle rumme flere faglokaler, end der findes på skolerne pt. Det vil være svært for nogle elever at skifte skole. Der vil være risiko for større frafald af elever, fordi eleverne muligvis i højere grad vælger at skifte til en anden skole, evt. uden for kommunen, når de alligevel skal skifte klasse. Ved at etablere udskolingsafdelinger på to skoler, kan en skole bliver mere populær end den anden, hvilket kan medføre frafald. Hertil kommer de indholdsmæssige elementer, der er nævnt under scenarie 4B. Scenarie 4B udvikle udskolingen: De eksempler, der er beskrevet i scenarie 4B, skal tilpasses det igangværende arbejde med at udvikle udskolingen på de enkelte skoler. I forhold til at ombryde klasser på egen skole og på tværs af kommunen vil der være en risiko for større frafald af elever, fordi eleverne muligvis i højere grad vælger at skifte til en anden skole, når de alligevel skal skifte klasse. 16

31 Bygningsmæssige konsekvenser: Scenarie 4A udskolingsskole: hvis udskolingseleverne samles på en eller to skoler, vil der skulle ske en ombygning/nybygning af skolernes lokaler for at opnå et tilstrækkeligt antal faglokaler. Scenarie 4B udvikle udskolingen: hvis udskolingen skal udvikles med henblik på ny organisering af faglokaler, vil der i forhold til de eksisterende rammer skulle ses på ombygning/nybygning af lokaler, så hvert fag/faggruppe har sit eget lokale og eleverne har fællesområder. Videre proces: Retning: Det anbefales, at der ikke arbejders videre med at etablere udskolingsskoler, og at der arbejdes videre med udvikling af udskolingen i skolernes eget regi (scenarie 4B). 17

32 L Å G GE E YD Skoler og dagtilbud i Hørsholm Dagtilbud % Kommunal,! ( Privat # * Selvejende Fredensborg Å Rønnebærhuset * ## * Dagplejen #, % * PA RK HØJ VE EN M OS Det Ny Børnehus N KYST B A U Solhuset J ER SS Ø D # * KO Vallerødskolen EV E N G Æblegården ØDVEJ J EJ EV Å U S TR %!, ( BL O BO LB RO STAM Usserød Skole EJ PE V VE J A TR DS STE Børnegården Alsvej AG ILT EV EJ EJ SV AL Usserød Vuggestue J VE, % ND Usserødhave Løvehuset Rungsted Skole # * EDYSSEVEJ A LM HO LL E Hørsholm Børnegård VE J R HØ KETTINGE Børnehuset i Vallerød NG JEN ORVE RMOT Ahornhuset ( (!!! ( STUMP EJ RU VE J INGØ ØD V LE AL Å HELS IST ER KE B LS ÅDA Ådalsparkens vuggestue og børnehave, Troldekroge BU K EJ ÅDALSV S EJ K SV Selmers Børnehus RU! ( Æ ØRB Å N DV TE GS EJ, % %Hørsholm Skole, Ulvemosehuset Å G RØ N N EG A DE Mariehøj E F RE D K RI SB, % O RG J VE, % Børnehuset Skovvænget SJÆLSMARKVEJ Jægerhuset %,! ( Skov- og Musikbørnehaven Koglerne HØR SHO LM KON G EVE J FO Allerød Rudersdal LE HA VE VE J Skoler

33 Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Formål med projektet Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune ønsker at kvalitetsudvikle velfærden ud fra en grundtanke om at effektivisere bygningsdriften og optimere bygningsanvendelsen for derved at frigøre ressourcer til kernevelfærd, det gælder også for faciliteter til kultur-og fritidsområdet. Opmærksomhedspunkter Projektgruppen har i perioden fra aprilseminaret til augustkonferencen udarbejdet businesscases for følgende matrikler: 1. Fritidshuset, Vestre Stationsvej Jagtforeningens hus, Enghave Marineforeningens hus, Sdr. Jagtvej Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2 5. Kokkedal Avlsgård, Kokkedal Alle 3-5 Læsevejledning Scenarierne afdækker bl.a. hvilke foreninger, der har aktiviteter i husene, hvilke aktiviteter, der foregår i husene samt eventuelle specielle forhold, der er gældende for at der kan være aktiviteter i de enkelte faciliteter. Scenarierne indeholder desuden businesscases, hvor forventede udgifter og gevinster beskrives. Der er udarbejdet vurderingsrapporter for hver enkelt ejendom. Vurderingsrapporterne beskriver en række temaer, der angiver mulighederne for fremtidig anvendelse af et givet areal, og de estimerede salgsværdier i businesscasesene refererer til temaerne i vurderingsrapporterne. Rapporterne er vedlagt som bilag til scenariebeskrivelserne. Scenarierne indeholder ikke forslag til mulige genplaceringer af brugerne fra de enkelte foreningshuse, da genplacering forudsætter en kortlægning af aktiviteterne i samtlige kommunens ejendomme for derved at synliggøre eventuel ledig kapacitet i kommunens faciliteter. Scenarierne er en del af den samlede kortlægning af aktiviteter i kommunens ejendomme, som bygges op i den kommende tid. Brugerne af de enkelte foreningshuse har fået mulighed for at indsende kommentarer og billedmateriale. Dette materiale er vedlagt som bilag til scenariebeskrivelserne. Lovmæssige forhold Kommunen er jf. folkeoplysningsloven forpligtet til at stille ledige egnede kommunale faciliteter til rådighed for frivillige folkeoplysende foreninger godkendt i henhold til folkeoplysningsloven. Alle foreninger, som holder til i ovenstående kommunale faciliteter, på nær Marineforeningen, er godkendte i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningsliv social kapital og kultur 1/5

34 Bygninger er ikke bare mursten bygninger er også kultur, identitet og sjæl, hvilket i høj grad gør sig gældende for de foreninger, der har en lang tradition for at mødes og afholde aktiviteter i foreningshusene. Foreningernes brug af faciliteterne er meget traditionsbundet, og foreningerne har gennem lang tid opbygget foreningshusene til at rumme netop det liv og de aktiviteter, som foreningerne sætter højest. Foreningshusene udgør rammerne for samlingssteder for mange borgere og især for borgere i alderen 60+. I foreningshusene mødes brugerne om forskellige aktiviteter, og brugerne mødes også med socialt samvær som mål. Graden af social kapital, der udspringer fra samværet i foreningshusene er høj, og det forpligtende fællesskab og aktive medborgerskab, som foreningshusene rummer er uomtvisteligt. Fællesskabet og foreningsaktiviteterne er per tradition bundet til foreningshusene. Principper Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger sætter retning for, hvordan borgere og medarbejdere sammen bruger vores bygninger. Hørsholm Kommunes bygninger skal bruges på tværs af fagområder og foreninger. Faciliteterne er fælles og kan bruges af alle med udgangspunkt i de primære brugeres behov. På kultur- og fritidsområdet indebærer principperne således en kulturforandring, hvor foreninger eksempelvis ikke længere kan råde over eget foreningshus/lokale, men i stedet skal dele faciliteter med andre foreninger. Principper for fælles brug af Hørsholm Kommunes bygninger: 1. Kommunens bygninger understøtter borgernes behov med udgangspunkt i deres livssituation 2. Brug af vores fælles bygninger skal ske med udgangspunkt i de primære brugeres behov 3. Der er så vidt muligt åbent for aktiviteter og selvbetjening 24/7/ Vores bygninger rummer flere funktioner og aktiviteter på tværs af organiserede og selvorganiserede brugere 5. Vores bygninger understøtter en fleksibel, effektiv og sammenhængende brug og skaber rammer for et godt sted at arbejde Ovenstående principper anvendes i forhold til alle kommunale bygninger. Nybyggeri skal desuden leve op til øvrige gældende politikker og strategier, herunder planstrategi Derudover tilkendegav Kommunalbestyrelsen på aprilseminaret, at man ønsker, at projektgruppen skal arbejde videre med et princip om, at Hørsholm Kommune vil reducere udgifterne til lokaletilskud ved i stedet at anvise kommunale faciliteter til folkeoplysende foreninger og folkeoplysende voksenundervisning under rimelig hensyntagen til brugernes ønsker. Status Processen har været præget af involvering af brugerne af de enkelte foreningshuse på et meget tidligt tidspunkt i projektet. Set fra projektledelsens side har den tidlige inddragelse af brugerne været en positiv oplevelse. Forandring medfører som regel en reaktion fra dem forandringen vedrører, men ved at involvere brugerne inden de endelige politiske beslutninger om ændringer, skabes der grundlag for et ærligt og forventeligt konstruktivt samarbejde mellem brugerne og kommunen. Brugernes input er således helt essentielle i arbejdet med at belyse alle aspekter af brugernes anvendelse af kommunens faciliteter. 2/5

35 Proces for involvering af brugerne samt Idrætsrådet og Fritids- og Kulturrådet: Informationsmøde om Velfærd frem for mursten Besøg og rundvisning i de enkelte foreningshuse Opfølgende møde med oplysningsforbundene Efter aprilseminaret individuelle møder med brugerne, hvor de politiske retninger blev præsenteret Alt materiale fra brugerne er lagt med som bilag til materialet til aprilseminaret og augustkonferencen Løbende mundtlig og skriftlig dialog med brugerne Proces for involvering af projektstyregruppen (repræsentant for Idrætsrådet, repræsentant for Fritidog Kulturrådet, centerchef for Kultur og Fritid samt projektlederen): Møder forud for aprilseminaret og augustkonferencen, hvor scenarier og businesscases er blevet præsenteret, drøftet og kvalitetssikret af projektstyregruppen Proces efter augustkonferencen Forventet proces efter augustkonferencen: Ved beslutning om salg af et hus starter en tæt og involverende proces med brugerne af det pågældende hus der skal sælges samt brugerne af de faciliteter, hvori foreningsaktiviteterne skal genplaceres. Forventet opstart primo oktober Scenariebeskrivelser, datagrundlag og businesscases for de matrikler, hvor foreningerne er sekundære brugere o Gutfeldtsvej 3 o Gl. Rådhus, Rungstedvej 1 o Hørsholm Mølle, Ved Møllen 10 o Golfhuset, Kokkedal Alle 1 Scenariebeskrivelser for Kulturhus Trommen (afventer vurdering i forbindelse med projektet Fremtidens rådhus) Proces med interne og eksterne parter i forhold til kortlægning af aktiviteter og kapacitet på kommunens øvrige matrikler for derved at skabe et overblik over muligheder for genplacering af brugere inden for kommunens samlede bygningsmasse. Processen er startet ultimo juni 2016 og forventes afsluttet ultimo september 2016 Fortsat tæt dialog med brugerne 3/5

36 Scenarieoversigt På aprilseminaret tilkendegav Kommunalbestyrelsen hvilke scenarier man politisk ønskede, at projektgruppen skulle arbejde videre med (grønne markeringer), og hvilke scenarier man politisk har valgt at sætte på hold (gule markeringer). Scenarier, der i overvejende grad blev markeret med grønt eller blev markeret med både grønt og gult har projektgruppen udarbejdet businesscases på. Scenarier, der i overvejende grad blev markeret med gult har projektgruppen ikke udarbejdet businesscases på. Grønne markeringer Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12 Scenarie 1A Jagtforeningens hus Enghave 38 Scenarie 2B Marineforeningens hus Sdr. Jagtvej 10 Scenarie 3A Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2 Scenarie 4A Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2 Scenarie 4B Kokkedal Avlsgård Scenarie 5A Kokkedal Avlsgård Scenarie 5B Beskrivelse Fritidshuset sælges, og aktiviteterne flyttes fra huset og genplaceres helt eller delvist i kommunale faciliteter. De af oplysningsforbundenes aktiviteter, der ikke kan genplaceres i kommunale lokaler, kan oplysningsforbundene placere i lejede lokaler og efterfølgende søge kommunen om lokaletilskud til Hørsholm og Omegns Jagtforening tilbydes at købe Enghave 38 Sdr. Jagtvej 10 udmatrikuleres og ejendommen sælges enten til Marineforeningen selv eller til en anden køber. Ved salg til anden køber skal foreningens aktiviteter genplaceres i kommunale faciliteter Fuglsanghus sælges, og aktiviteterne flyttes fra huset og genplaceres i kommunale faciliteter Aktiviteterne i Fuglsanghus bibeholdes i huset, og huset rummer fremadrettet flere aktiviteter og brugere. Fuglsanghus renoveres, så vedligeholdelsesstanden bliver ført op til standard Kokkedal Avlsgård sælges: 1. som privat hesteejendom med eventuel tilladelse til beboelse. Kokkedal Rideklub kan eventuelt leje faciliteter på avlsgården 2. til anden mulig anvendelse, og der vil ikke længere være hestefaciliteter på gården Kokkedal Rideklub tilbydes at købe Kokkedal Avlsgård 4/5

37 Gule markeringer Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12 Scenarie 1B Enghave 38 Scenarie 2A Jagtforeningens hus Enghave 38 Scenarie 2C Jagtforeningens hus Enghave 38 Scenarie 2D Marineforeningens hus Sdr. Jagtvej 10 Scenarie 3B Kokkedal Avlsgård Scenarie 5C Beskrivelse Aktiviteterne i Fritidshuset bibeholdes i huset, og huset rummer fremadrettet flere aktiviteter og brugere. Fritidshuset renoveres så vedligeholdelsesstanden bliver ført op til standard Ejendommen på Enghave 38 sælges i henhold til fredningsbestemmelserne. Aktiviteterne i huset genplaceres enten i kommunale faciliteter eller i faciliteter uden for kommunen, som Hørsholm og Omegns Jagtforening selv finder Hørsholm og Omegns Jagtforenings aktiviteter i huset på Enghave 38 bliver suppleret med aktiviteter fra andre brugere (foreninger, oplysningsforbund) Aktiviteterne i huset på Enghave 38 og de nuværende brugere (Hørsholm og Omegns Jagtforening) fastholdes på matriklen med det nuværende ejerforhold status quo Aktiviteterne i ejendommen på Sdr. Jagtvej 10 og de nuværende brugere (Hørsholm Marineforening) fastholdes på matriklen. Krav om at vedligeholdelsesefterslæbet afvikles af Marineforeningen i henhold til lejeaftale Aktiviteterne og de nuværende brugere (Kokkedal Rideklub) fastholdes på matriklen med det nuværende ejerforhold Status quo 5/5

38 Fritidshuset Scenarie 1A Introduktion Fritidshuset sælges, og aktiviteterne flyttes fra huset og genplaceres helt eller delvist i kommunale faciliteter. De af oplysningsforbundenes aktiviteter, der ikke kan genplaceres i kommunale lokaler, kan oplysningsforbundene placere i lejede lokaler og efterfølgende søge kommunen om lokaletilskud til Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Skoleledelse og bestyrelsesrepræsentanter fra oplysningsforbundene DOF, FOF Nord og LOF Øresund Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik og Borgerservice, Center for Teknik samt Center for Kultur og Fritid. Kommunens projektudvikler og valuar Udtræk fra kommunens lokalebookingsystem Interbook Erfaringer & Evidens: Brugere af Fritidshuset: Den primære bruger af Fritidshuset er oplysningsforbundet FOF Nord og sekundært oplysningsforbundet LOF Øresund. Derudover har en række foreninger samt enkelte borgere og grundejerforeninger anvendt lokaler i Fritidshuset i indeværende sæson. FOF har desuden et erhvervslejemål i Fritidshuset, da huset rummer FOF Nords administration (dækker over 8 kommuner). FOF Nord afholder den primære del af sin undervisning i Hørsholm Kommune i Fritidshuset, mens LOF Øresund afholder lidt over halvdelen af sin undervisning i Hørsholm Kommune i Fritidshuset. Data om kursisterne i oplysningsforbundene: Ca. 70% af kursisterne i Fritidshuset fra FOF Nord og LOF Øresund er i alderen 60+ Ca. 14 % af kursisterne i Fritidshuset fra FOF Nord og LOF Øresund er i alderen år Aktiviteter i Fritidshuset: Oplysningsforbundene tilbyder følgende aktiviteter: Bevægelse og motion Sprog, kreative fag mm. Foredrag og debatskabende arrangementer Derudover bliver Fritidshuset brugt til: Børneteater kulisser, kostumer mm. Generalforsamlinger og møder Administration af FOF Nord Socialt samvær/pauseaktiviteter i forbindelse med undervisning i oplysningsforbundene 1/2

39 Lokaler i Fritidshuset: Bevægelseslokaler: 4 Gymnastiksal: 1 Undervisningslokaler: 4 Foredragssal: 1 Faglokaler (billedkunst, syning): 3 Udnyttelsesgrad af Fritidshuset: Gymnastiksal og bevægelsesrum Undervisningslokale, faglokale og foredragssal Hverdage kl 9-12 Bedst udnyttet Ringe udnyttet Hverdage kl Ringe udnyttet Ringe udnyttet Hverdage kl Mindre godt udnyttet Ringe udnyttet Weekender Ringe udnyttet Ringe udnyttet Lavet på baggrund af udtræk fra Interbook i februar og oktober der er korrigeret for vinterferien og efterårsferien. Gældende planforhold: Lokalplanen tillader anvendelse til boliger og offentlige formål Grunden må kun bebygges med villabebyggelse, hvis der skal bygges nyt med en maks. bebyggelsesprocent på 25. Kontraktmæssige forhold: FOF Nord og Hørsholm Kommune har indgået en lejeaftale om kontorfaciliteter, der rummer FOF Nords administration for samtlige 8 kommuner, som FOF Nord dækker over. Fordele og ulemper Se business case side 4. Bygningsmæssige konsekvenser: Tilpasning af andre kommunale lokaler til at rumme oplysningsforbundenes undervisning (fx skoler, Kulturhus Trommen, mm.) Videre Proces: Aftale om ophør af FOFs lejemål i Fritidshuset Forudsætning for at flytte aktiviteterne fra Fritidshuset, at der er fundet alternative placeringer for aktiviteterne Løbende involverende møder med brugerne (oplysningsforbundene samt foreninger) i forhold til muligheder for genplacering Hensyntagen til oplysningsforbundenes programlægning Tæt dialog med relevante parter i forhold til tilpasning af andre kommunale faciliteter til aktiviteterne fra Fritidshuset Retning: På baggrund af de politiske prioriteringer fra aprilseminaret 2016 samt på baggrund af det overordnede mål med Velfærd frem for mursten, anbefaler administrationen, at Fritidshuset sælges og at muligheden for samtidigt at sælge Ulvemosehuset undersøges (scenarie 1A) 2/2

40 Jagtforeningens hus Scenarie 2B Introduktion Hørsholm og Omegns Jagtforening tilbydes at købe huset Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentant fra Hørsholm og Omegns Jagtforening Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik og Borgerservice, Center for Teknik samt Center for Kultur og Fritid. Kommunens projektudvikler og valuar Erfaringer & Evidens: Brugere af Enghave 38: Enghave 38 benyttes af Hørsholm og Omegns Jagtforening. Foreningen er en stor jagtforening med 850 medlemmer hvoraf ca. 200 er fra Hørsholm Kommune. Langt størstedelen af medlemmer er voksne i alderen år. Aktiviteter: Huset anvendes til en række jagtorienterede aktiviteter: Foredrag og møder Jagttegnsundervisning Våbenhåndtering og sikkerhedskurser Vildtopskæring trofæopmåling Socialt samvær Faciliteter i ejendommen: En stor undervisningssal (maks. 40 personer) Et ældre køkken To kontorer Rum med våbenskabe Et mindre græsareal omkring huset. Belægningsgraden: Der er få til ingen brugere i løbet af dagen, og kun få mennesker har nøgle til huset pga. den høje grad af sikkerhed omkring våbnene. I weekenderne er huset meget anvendt. Planforhold: Området er omfattet af fredningsbestemmelserne for Bolbroengen. Fredningen indebærer, at: o der ikke må opføres ny bebyggelse eller tilbygning af nogen art o når anvendelsen til fritidsformål ophører skal arealet naturgenoprettes således, at der på sigt kan udvikle sig en naturtype beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 Lokalplanen udlægger arealet til anvendelse til fritidsformål 1/2

41 Kontraktmæssige forhold: Hørsholm Kommune og Hørsholm og Omegns Jagtforening har indgået en brugskontrakt vedr. Enghave 38. Jagtforeningen har vederlagsfri brugsret til Enghave 38, og kommunen betaler forbrugsudgifterne samt udvendigt vedligehold. Jagtforeningen er ansvarlig for indvendig vedligehold og snerydning mv. på udendørsarealer. Opsigelsesvarsel: 1 år. Fordele og ulemper Se businesscase side 3. Bygningsmæssige konsekvenser: - Videre Proces: Aftale om ophør af jagtforeningens brugsaftale med kommunen Tæt dialog med jagtforeningen om foreningen er interesseret i at købe ejendommen på Enghave 38 Såfremt jagtforeningen ikke er interesseret i at købe ejendommen på Enghave 38 skal en alternativ køber findes Retning: På baggrund af de politiske prioriteringer fra aprilseminaret 2016 samt på baggrund af det overordnede mål med Velfærd frem for mursten, anbefaler administrationen, at jagtforeningens hus sælges til jagtforeningen eller andre foreninger (scenarie 2B) 2/2

42 Marineforeningens hus Scenarie 3A Introduktion Sdr. Jagtvej 10 sælges enten til Marineforeningen selv eller til en anden køber. Ved salg til anden køber skal foreningens aktiviteter genplaceres i kommunale faciliteter Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentant fra Marineforeningen Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik og Borgerservice, Center for Teknik samt Center for Kultur og Fritid. Kommunens projektudvikler og valuar. Erfaringer & Evidens: Brugere af Sdr. Jagtvej 10 Marineforeningen Hørsholm Rungsted afdeling har 121 medlemmer, hvoraf 79 medlemmer er bosat i Hørsholm, Rungsted og Kokkedal. Langt størstedelen af medlemmerne er over 60 år. Marineforeningen Hørsholm Rungsted afdeling er en del af den landsdækkende forening og optager kun medlemmer med tilknytning og/eller interesse for søværnet. Aktiviteter: Foreningen er åben hver dag (undtaget torsdag og søndag) fra kl Ifølge foreningen mødes ca medlemmer på de faste ugentlige mødetidspunkter Begravelseskaffe, for de efterladte til tidligere medlemmer 2-3 månedlige fællesarrangementer fx: o Ulkeaften (fællesspisning) o Nytårskoncert o Møder o Filmaften o Forårsbanko o Fregatskydning Ifølge foreningen har det det sidste halve års tid været nødvendigt at aflyse nogle af de månedlige arrangementer på grund af for ringe tilslutning. Socialt samvær, kammeratskab og fællesskab omkring det maritime er overskrifterne for aktiviteterne i marineforeningen. Medlemmerne mødes ofte i Baren, hvor der også er billardbord og spilleautomater. Foreningen har beværterbevilling og aktiviteterne i Baren er en vigtig del af foreningens indkomstgrundlag. Der er ikke rygeforbud i foreningen. Faciliteter i/ved ejendommen: Køkken Mødelokale med plads til 55 spisende gæster (lokalet fungerer også som udstilling af diverse 1/2

43 marinerelaterede effekter) Toiletter Bar og aflåst lager Mødelokale med billardbord, kontor, udstilling, spilleautomater Udearealer (fregatskydning og koncerter) Belægningsgraden: Huset bliver anvendt hverdage (undtagen torsdag og søndag) fra kl. 16 af ca medlemmer. Derudover er der større arrangementer i gennemsnit 2 aftener om måneden. Udnyttelsesgraden af huset er således begrænset. Planforhold: Grunden som Sdr. Jagtvej 10 ligger på er ikke udmatrikuleret særskilt, men deler matrikel med Jægerhuset (daginstitution) Dele af ejendommen ligger inden for kirkebyggelinjen Området er ikke lokalplanlagt Kommuneplanrammen tillader boliger i række-eller parcelhuse i et plan med udnyttelig tagetage med en bebyggelsesprocent på hhv. 35 og 30 pct. Kontraktmæssige forhold: Hørsholm Kommune har indgået en lejekontrakt med Marineforeningen. I kontrakten fremgår det, at samtlige udgifter vedrørende istandsættelse, drift og vedligehold af bygning og udenomsarealer påhviler Marineforeningen. Lejemålet har været uopsigeligt frem til 1. juni Opsigelsesfristen er 1 år. Marineforeningen betaler ikke leje for Sdr. Jagtvej 10. Fordele og ulemper Se businesscase side 4. Bygningsmæssige konsekvenser: Tilpasning af andre kommunale faciliteter til at rumme aktiviteterne fra marineforeningen fx alarmsystem/sikring af maritime effekter Videre Proces: Aftale om ophør af Marineforeningens brugsaftale med kommunen Tæt dialog med Marineforeningen om foreningen er interesseret i at købe ejendommen på Sdr. Jagtvej 10 Løbende involverende møder med Marineforeningen i forhold til muligheder for genplacering Dialog med relevante parter (Center for ejendom m. fl.) i forhold til eventuel tilpasning af andre kommunale faciliteter til foreningens aktiviteter Eventuelt lokalplansarbejde samt udmatrikulering af grunden i henhold til det valgte tema i vurderingsrapporten Retning: På baggrund af de politiske prioriteringer fra aprilseminaret 2016 samt på baggrund af det overordnede mål med Velfærd frem for mursten, anbefaler administrationen, at Marineforeningens hus sælges (scenarie 3A) 2/2

44 Fuglsanghus Scenarie Introduktion 4A-1 Fuglsanghus sælges, og funktionerne/aktiviteterne flyttes fra huset og genplaceres i kommunale faciliteter 4A-2 Fuglsanghus sælges, og kommunen lejer ejendommen tilbage og stiller faciliteterne til rådighed for Aktivitetskomiteen for Fuglsanghus og eventuelt også andre brugere eller Aktivitetskomiteen indgår en lejeaftale direkte med en ny ejer 4B Aktiviteterne i Fuglsanghus bibeholdes i huset, og huset rummer fremadrettet flere aktiviteter og brugere. Fuglsanghus renoveres så vedligeholdelsesstanden bliver ført op til standard Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentanter fra Aktivitetskomiteen for Fuglsanghus Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik og Borgerservice, Center for Teknik samt Center for Kultur og Fritid. Kommunens projektudvikler og valuar Erfaringer & Evidens: Husets historie Fuglsanghus blev opført i 1764 af slotsgartner Plüger på en grund skænket af dronning Sophie Magdalene, der ydede byggehjælp som et led i planerne om at få bygget en planlagt by omkring Hirschholm Slot. For at få byggehjælp skulle husene opføres i god byggeskik som kunne godkendes og tjene som eksempel for fremtidigt byggeri i den nye købstad. Huset havde oprindelig en anden beliggenhed ca. 300 meter fra den nuværende placering, men det lå i vejen for en vejgennemføring. Kunstakademiets afdeling for dansk arkitekturhistorie målte Fuglsanghus op i perioden Opmåling og studier viste klart, at Fuglsanghus ikke alene er interessant lokalhistorisk, men også i arkitekturhistorien. I 1976 blev Fuglsanghus nedtaget af tømrermestre fra Frilandsmuseet og genopført på den nuværende placering i Huset blev herpå fredet igen. Finansieringen blev skaffet via en række bidrag fra store og små fonde, foreninger, pengeinstitutter samt offentlige tilskud fra fredningsstyrelse, Frederiksborg Amt og Hørsholm Kommune. Huset stod færdig på Gl. Hovedgade 2 i Efter flytningen skulle Fuglsanghus anvendes til museumsformål, og Hørsholm Kommune stiller i dag Fuglsanghus til rådighed for lokalområdets tre kunstforeningers skiftende udstillinger. Brugere af Fuglsanghus De primære brugere af Fuglsanghus er borgere, der besøger udstillingerne (ved ferniseringer estimeres der besøgende) samt de tre lokale kunstforeninger: Aktiv kunst medlemmer med 50 % bosiddende i Hørsholm Kommune Hørsholm Kunstforening medlemmer med 90 % bosiddende i Hørsholm Kommune 1/3

45 Mikkelborg kunstforening -20 medlemmer Størstedelen af medlemmerne af kunstforeningerne er i alderen 60+ Aktiviteter i Fuglsanghus Foreningerne har i mange år arrangeret udstillinger i Fuglsanghus og afholder i gennemsnit 11 udstillinger om året. Udstillingerne støttes med ca kr. årligt fra Sport-, Fritid- og Kulturudvalget. Kunstforeningernes aktiviteter er: Udstillinger 11 forskellige på ét år Møder Faciliteter i Fuglsanghus Fuglsanghus består af kælder, stuetage og en førstesal på samlet 391 m2. I kælderen og i stueetagen er der udstillingsrum, og 1. salen bliver brugt til mødeaktiviteter og som opmagasineringsrum for de tre kunstforeninger. Der er desuden et mindre køkken i huset. Belægningsgraden af Fuglsanghus Husets udstilling er åben for borgere fredag, lørdag og søndag kl Enkelte hverdage besøges huset af skoler og institutioner Kunstforeningerne bruger i ringe grad faciliteterne til møder mm. Planforhold Huset er fredet. Der foreligger ingen lokalplan, men fredningen forhindrer formentlig forandringer, hvorfor andre planforhold er irrelevante. Der er tinglyst en tilbagekøbsret på arealet, hvor Fuglsanghus ligger denne tilbagekøbsret skal undersøges nærmere. Kontraktmæssige forhold Der foreligger ingen brugsretsaftale mellem Aktivitetskomiteen for Fuglsanghus og Hørsholm Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget har den 19. december 2002 vedtaget et sæt vedtægter for aktivitetshuset Fuglsanghus. Vedtægterne anfører, at formålet med huset er at være fysisk ramme om kulturelle aktiviteter, som udføres af og involverer Hørsholms borgere. Aktiviteterne kan være: udstillinger, mindre koncerter, arrangementer (fx foredrag og studiekredse om kulturelle emner) Fordele og ulemper Se businesscase side 4, 6 og 8. Bygningsmæssige konsekvenser: Ved scenarie 4A-1 (salg af Fuglsanghus): tilpasning af andre kommunale faciliteter til at rumme aktiviteterne fra Fuglsanghus fx forsikring/alarmsystem, udstillingsvægge, montre, særligt lys mm. 2/3

46 Ved Scenarie 4B (flere aktiviteter i Fuglsanghus): Flere brugere og aktiviteter vil forventeligt betyde mere slitage på Fuglsanghus Eventuel tilpasning af ejendommen i forhold til at rumme flere aktiviteter og brugere Eventuel tilpasning i forhold til at gøre hele huset tilgængeligt for handicappede og gangbesværede Eventuelt ombygning af huset i forhold til sikring af kunstværkerne Da huset er fredet skal alle udvendige og indvendige ændringer af huset godkendes af Kulturministeriet Videre Proces: Retning: Løbende involverende møder med de nuværende og eventuelle kommende brugere af Fuglsanghus Løbende involverende møder med Aktivitetskomiteen i forhold til muligheder for genplacering (ved salg) Forudsætning for at flytte aktiviteterne fra Fuglsanghus, at der er fundet alternative placeringer for aktiviteterne Hensyntagen til aktivitetskomiteens programlægning Tæt dialog med relevante parter (Center for ejendom m.fl.) i forhold til eventuelle bygningsmæssige konsekvenser herunder eventuelt tilpasninger af andre kommunale faciliteter til aktiviteterne fra Fuglsanghus Eventuel ansøgning om bygningsmæssige ændringer til Kulturministeriet På baggrund af de politiske prioriteringer fra aprilseminaret 2016 samt på baggrund af det overordnede mål med Velfærd frem for mursten, anbefaler administrationen, at salg af Fuglsanghus undersøges nærmere (scenarie 4A1) 3/3

47 Kokkedal Avlsgård Scenarie Introduktion 5A-1 Kokkedal Avlsgård sælges som privat hesteejendom med eventuel tilladelse til beboelse. Kokkedal Rideklub kan eventuelt leje faciliteter på avlsgården 5A-2 Kokkedal Avlsgård sælges til anden mulig anvendelse, og der vil ikke længere være hestefaciliteter på gården 5B Kokkedal Rideklub tilbydes at købe Kokkedal Avlsgård Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentanter for Kokkedal Rideklub Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik og Borgerservice, Center for Teknik samt Center for Kultur og Fritid. Kommunens projektudvikler og valuar. Erfaringer & Evidens: Brugere af Kokkedal Avlsgård: Kokkedal Rideklub forpagter Kokkedal Avlsgård samt de omkringliggende folde. Kokkedal Rideklub har 61 medlemmer, hvoraf 51 medlemmer er bosiddende i Hørsholm. Omkring halvdelen af medlemmerne er under 25 år. Der er plads til opstaldning af op til 30 heste på gården. Pt er der 27 heste opstaldede, hvoraf 23 heste ejes af borgere bosat i Hørsholm. Aktiviteter på Kokkedal Avlsgård: Dagligt arbejde med hestene: fordring, rengøring af stald, lukke hestene ud på fold mm. Ridestævner (4-6 per år), hvor ryttere fra nærliggende distrikter deltager (kun i sommerhalvåret, da klubben kun kan bruge udendørsbanerne) Ridelejr i sommerferien for klubbens unge medlemmer Ryttermærke kurser, hvor børn og unge lærer at omgås heste og som er adgangsgivende til omgang med heste samt adgang til stævnedeltagelse Daglig rideundervisning Obligatoriske arbejdsdage med gårdmøder (3-4 årligt) Sociale arrangementer fx jul, fastelavn, hyggeaftener med spisning mv. Belægningsgrad: gården er åben fra morgen til aften, men der er flest medlemmer til stede efter skoletid kl på hverdage samt i weekender og ferier. Hestene er i stalden/på foldene altid. Faciliteter på og omkring Kokkedal Avlsgård: 1 indendørs ridehal (11 x 45 meter) 2 staldlænger med plads til op til 30 heste inklusiv plads til foder/wrap (hø) + skabe til 1/2

48 rideudstyr 2 lofter som også rummer skabe, foder og rideudstyr og diverse lager til vedligehold Toilet, køkken, omklædningsrum, fællesstue/rum til arrangementer og møder med plads til ca. 30 personer Udendørs areal til traktor, frøgræs (til folde) samt redskaber til traktor i form af slåning og harvning af baner og folde Folde og udendørs ridebaner areal til dyrkning/høst af wraphø som er hestenes primære kost. Planforhold: Grunden som Kokkedal Avlsgård ligger på er ikke udmatrikuleret, men er en del af det fredede kulturmiljø nr. 58. Fredningens formål er at bevare landskabet omkring Kokkedal således at området til stadighed kan bevares og tillige udbygges med hensyn til naturvidenskabelige værdier, herunder varetagelse af undervisningsmæssige interesser, og med hensyn til de med en landskabsbevarelse forenelig rekreativ anvendelse af de fredede arealer Bygninger tillades anvendt til landbrugsmæssige formål, kulturelle formål, klub og mødevirksomhed og med tilknytning hertil mindre restaurations- og hotelvirksomhed Bygningerne er bevaringsværdig i kategori 3 jf. lokalplan 143 Der er tinglyst en servitut om forkøbsret af Kokkedal Avlsgård, som skal undersøges nærmere Kontraktmæssige forhold: Hørsholm Kommune og Kokkedal Rideklub har indgået en leje- og forpagtningskontrakt, der udløber 31. december 2018, hvor lejemålet ophører uden varsel, med mindre der forinden er truffet anden aftale. Lejemålet og forpagtningen er fra Hørsholm Kommunes side uopsigeligt i perioden. Den årlige leje udgør kr. (år 2000) og reguleres efter nettoprisindekset. Fordele og ulemper Se businesscase side 3, 5, 7 Bygningsmæssige konsekvenser: - Videre Proces: Retning: Tæt og involverende proces med Kokkedal Rideklub i forhold til den fremtidige anvendelse af Kokkedal Avlsgård Aftale om ophør af Kokkedal Rideklubs lejemål I forbindelse med lejemålets ophør indgår kommunen i dialog med Kokkedal Rideklub om hvilken stand lejemålet skal afleveres i jf. lejekontrakten Hensyntagen til Kokkedal Rideklubs sæsonplanlægning Eventuelt dialog med potentiel køber i forhold til, om kommunen ønsker at bibeholde heste/ridefaciliteter på gården På baggrund af de politiske prioriteringer fra aprilseminaret 2016 samt på baggrund af det overordnede mål med Velfærd frem for mursten, anbefaler administrationen, at Kokkedal Avlsgård sælges (scenarie 5A) 2/2

49 FORTROLIGT Bilag: Kommentarer og billedmateriale fra brugerne af de enkelte foreningshuse På de efterfølgende sider er til orientering vedlagt notater bestående af kommentarer og billedmateriale indsendt af brugerne af de enkelte foreningshuse.

50 Et par perspektiver på Fritidshuset: Skal det bevares eller sælges? Hvad er Fritidshuset? Fritidshuset er som udgangspunkt et fantastisk hus, der kan danne ramme for en stor forskelligartet mængde aktiviteter fra livlige bevægelsesfag på store hold til indadvendt afspænding og mindfulness i mindre grupper. Fra sprogindlæring til IT. Fra syning og håndarbejdsfag til tegning og maling og andre værkstedsfag. Fra bridge og teater til foredrag, debat og netværksmøder. FOF Nord i Fritidshuset Aftenskolen FOF Nord har undervisning og administration i Fritidshuset. Vi tilbyder en bred vifte af bevægelsesfag, sprog og kreative fag. Og enkelte foredrag. Hver sæson kommer der mennesker i Fritidshuset og deltager i faste aktiviteter. Hvordan er Fritidshuset lige nu? Fritidshuset er et slidt og træt hus, som det står nu: Vinduer, der trænger til at blive skiftet og flere steder ikke kan åbnes. Indtrængende vand ved kraftig regn. Manglende ydre vedligehold af tagrender mm. Manglende isolering, der betyder, at huset er meget koldt i vinterhalvåret. Et interiør, der er et mærkværdigt skrab sammen fra tidligere tider, og teknologiske faciliteter, der lader meget tilbage at ønske. I de lokaler, hvor gulvtæppet ikke er fjernet, er der en påfaldende og ubehagelig lugt. Der er i de seneste skåret kraftigt ned på rengøringen med mange utilfredse kursister og undervisere som konsekvens. Hvad skal der ske? Det er klogt at forholde sig til Fritidshusets fremtid. Huset er som det står nu - ikke en tidssvarende ramme for de mange aktive borgere, der gerne vil bruge deres fritid på at dygtiggøre sig eller holde sig i form. Hvad er det værste, der kan ske? Set fra FOF Nords synspunkt er det værste, der kan ske, at det ved en lukning af Fritidshuset ikke vil blive muligt at flytte de mange store motionshold, vi har i dagtimerne, til acceptable rammer. At vi taber aktiviteter, der har kørt i mange mange år med en fast kerne af deltagere. At aktiviteter forlægges til fjerne steder i kommunen, hvor det er vanskeligt for deltagerne at komme hen. At aktiviteterne kritikløst placeres i lokaler, der ikke for alvor er beregnet til det konkrete formål. Hvad er FOF Nords ønskescenarie? Der er to mulige ønskescenarier: 1) At politikerne beslutter at prioritere Fritidshuset som den fantastiske ramme, det er. At valget falder på at modernisere bygningen og invitere flere fritidsaktører til at bruge det. Med den nu forladte underetage (som hjemmeplejen har brugt) åbnes der for flere undervisningsrum/foreningsrum, ligesom huset allerede nu indeholder en scene. 2) At aftenskoleaktiviteterne flyttes til moderne, centrale og attraktive lokaler. At der fra politisk hold bakkes op omkring det stykke arbejde og den rolle, som aftenskolerne spiller, og at det synliggøres ved at skabe en ordentlig ramme. Hvad vil FOF Nord? Vi vil fortsætte med at lave attraktive aktiviteter for aktive borgere i Hørsholm Kommune. Vi har fat i alle grupper af befolkningen med en stor overvægt på den ældre aldersgruppe. De fleste ældre er i dag uhyre aktive og gør sig umage for at holde sig i gang. Både fysisk, men også ved at blive ved med at lære nyt. Mange er kulturelt interesseret og følger med i samfundets udvikling. At den ældre befolkningsgruppe er aktiv fysisk og psykisk skaber en høj livskvalitet og med til at holde dem friske. Dette er til gavn for dem selv men i høj grad også for Hørsholm Kommunes økonomi. August 2016 Skoleleder Signe Buch på vegne af FOF Nord

51 From: Poul Henning Jørgensen Sent: 31 Jul :46: To: Gitte Søby Subject: SV: Velfærd frem for mursten, bilag til politikernes augustkonference Hej Gitte. Jeg melder pas. Med venlig hilsen LOF Poul Henning Jørgensen Skoleleder Stengade Helsingør Tlf.: Mob: Nyt fra LOF. Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om kurser, foredrag og oplevelser. Fra: Gitte Søby Sendt: 8. juli :17 Til: Poul Henning Jørgensen Emne: Velfærd frem for mursten, bilag til politikernes augustkonference Kære foreninger og oplysningsforbund, Som jeg skrev til jer for nogle uger siden, har I mulighed for at sende et notat til administrationen. Notatet kan indeholde tekst og billeder, og er jeres mulighed for at formidle information om aktiviteter og oplysningsforbund/foreninger til politikerne. Administrationen vil muligvis anvende dele fra notatet i selve businesscasen, og derudover bliver hele notatet vedlagt som bilag til det materiale, administrationen forelægger politikerne til augustkonferencen. Deadline for indsendelse af notatet var 1. juli, men da jeg endnu mangler at høre fra en del af jer, vil jeg gerne forlænge fristen til den 31. juli. Hvis nogle af jer har svært ved at nå denne deadline, må I gerne skrive til mig, så vil jeg se, hvad vi kan gøre.

52 Venlig hilsen Gitte Søby Specialkonsulent Hørsholm Kommune Center for Kultur og Fritid Team Kultur og Idræt Ådalsparkvej Hørsholm Direkte tlf

53

54

55 Hørsholm & Omegns Jagtforening Enghave 38, 2960 Rungsted s.1/6 AD 1. Aktiviteten: - Hvilke aktiviteter foregår der i jeres hus (fx udstilling, socialt samvær, undervisning mm.) - Hvornår på dagen og i løbet af ugen er der typisk aktiviteter i jeres hus? - Hvilke særlige faciliteter kræver jeres aktiviteter (fx køkken, våbenskab, bar, siddepladser til XX antal mennesker mm.) Alle udvalg (se organisationsdiagram s.6) benytter i større eller mindre grad huset på Enghave 38, 2960 Rungsted. Årstiderne indenfor jagt kan påvirke de enkelte udvalgs aktiviteter. F. eks pågår jagttegnsundervisning typisk hver uge i perioden medio september til februar/marts. Samlet set benyttes huset flere gange om ugen og primært i tidsrummet fra kl. 17:00-21:30. I højsæsonen er der aktiviteter i huset næsten dagligt. Af særlige faciliteter benyttes køkkenet, fællessal, mødelokaler, projektor samt whiteboard ofte til foredrag, kurser og undervisning. Hertil nyder vi godt af, at våbenskabe kan placeres i separat rum som kan låses. Der er installeret alarmsystem i huset med koder som registrerer hvem der kommer og går i huset og hvornår.

56 s.2/6 De aktiviteter der afvikles i huset er: Bestyrelsesmøder Generalforsamlinger Udvalgsmøder Jagttegnsundervisning Våbenhåndtering og sikkerhedskurser Foredrag Kurser Laserskydning træningsskydning (tørtræning) Trofæopmåling Foreningsjagter for nyjægere (parole/parade) Nyjægerfrokost og planlægning af det kommende års aktiviteter Informationsmøder Vildtopskæring i køkken Grillaftener Opbevaring af ræve og mink fælder En række af kurserne afvikles i samarbejde med bl.a Danmarks Jægerforbund og andre jagtforeninger f. eks omkring ADR kurser (transport af farlig gods ammunition og våben) samt hygiejnekurser ifm. opskæring af vildt samt kurser i våbenhåndtering og våbenvedligeholdelse. Siden Hørsholm og Omegns Jagtforening har haft adgang til huset har vi stået for en del forbedringer og pleje af huset samt pasning af udenoms arealer, herunder hækklipning, græsslåning, rydning af sne om vinteren samt malerarbejde udvendig og indvendig af huset. Varmeveksler er installeret og toiletter udskiftet.

57 s.3/6 AD 2. Medlemmer - Hvor mange medlemmer er I i foreningen? - Per marts måned 2016 har foreningen 844 medlemmer - Hvordan er jeres medlemmer fordelt i alder hvor mange medlemmer er under 25 år, mellem 26 år og 60 år samt over 61 år? - Vi er ikke i besiddelse af en statistik over fordeling af alder men hovedparten er mellem 26 og 60 år - Hvor mange af jeres medlemmer er bosiddende I Hørsholm Kommune? - Per marts måned 2016 er 186 medlemmer bosiddende i Hørsholm Kommune. Omkringliggende kommuner dvs. Rudersdal, Fredensborg, Hillerød og Helsingør Kommuner repræsenterer yderligere 180 medlemmer. Resterende del primært fra Københavnsområdet.

58 AD 3. s.4/6 Fremtidens faciliteter for jeres forening - Hvis I forestiller jer at være et andet sted end jeres nuværende foreningshus, hvilke ønsker har I da til fremtidige faciliteter (fx placering i forhold til offentlig transport, udendørs arealer, størrelsen på mødelokaler, køkkenfaciliteter mm.) Som jagtforening med våben og sikkerhedskrav til hvordan vi afvikler foreningens aktiviteter samt mulighed for at kunne registrere hvem der går til og fra huset er korrekt placering af våbenskabe samt alarmsystemer af stor betydning. Her kan henvises til politi.dk og våbenloven. Køkkenfaciliteter og et mødelokale af samme størrelse som det nuværende prioriteres meget højt. Mødelokale til 50 personer. Vi har for nylig påbegyndt maler og udbedringsarbejde i 2 lokaler i huset som Ove Bitsch Olsen (Hørsholm Kommune, Center for Ejendomme) så ved sidste inspektion. Disse skal fremadrettet benyttes som kontorlokale og mødelokale. De enkelte udvalgsformænd har en del administrationsarbejde som i en årrække har været placeret på den enkelte udvalgsformands hjemmeadresse. Vi ønsker fremadrettet at samle al foreningens administrative arbejde ét sted. Det sker jævnligt at flere udvalg har aktiviteter i huset på samme tid hvorfor flere lokaler er ønskværdige. Endelig har vi i samarbejde med Hørsholm Kommune forestået regulering af mink og ræv i Kommunen. Ræve og minkfælder fylder en del og opbevares ligeledes på husets matrikel.

59 s.5/6 - Hvis I forestiller jer at dele faciliteter med andre foreninger enten i jeres nuværende hus, et andet foreningshus eller et helt tredje sted, hvilke forhold skal kommunen da være opmærksomme på? Sammen med Hørsholm Kommune ønsker vi naturligvis at de lovbestemmelser der er for opbevaring af våbenskabe, sikkerhed m.v helt skal kunne opfyldes for jagtforeningen samt for alle brugere af huset herunder hvis huset benyttes af andre end jagtforeningens medlemmer. Som nævnt er mødelokaler samt samlingsrum til 50 personer som vi har i dag af stor betydning da foredrag og informationsmøder m.v afvikles i dette lokale. Køkkenfaciliteter er højt prioriteret dels til vildtopskæringskurser samt te/kaffe/mad til hverdagens brug af huset. Vi kunne f. eks pege på at huset i dagtimerne kunne benyttes af naturvejledere ligesom man har gjort det på Jagt og Skovbrugsmuseet, der nu flytter. Her kunne børn, unge og institutioner sammen med naturvejledere benytte huset som i dag fremstår med en ramme der formidler natur, vildt, jagt og skovens dyr som kunne indgå i undervisning og vejledning i naturfag. Dersom huset anvendes af andre end jagtforeningen kan et egentlig sikringsrum overvejes. Dette vil betyde at kun udvalgte personer fra jagtforeningen vil have adgang til dette rum og ikke andre der benytter huset.

60 Organisationsdiagram Hørsholm og Omegns Jagtforening Bestyrelse Flugtskyde bane Terræn udvalg Riffel udvalg Hunde udvalg Bue udvalg Forenings jagt og vildt udvalg Kniv & mad udvalg PR udvalg Jagthorn udvalg

61 Hørsholm-Rungsted Marineforening Sdr. Jagtvej Hørsholm Hørsholm den Notat vedr. adressen Sdr. Jagtvej 10, 2970, Hørsholm. I forbindelse med det søsatte projekt, Velfærd-frem for mursten, af Hørsholm Kommune, vil jeg begynde med at takke for den tidlige inddragelse af de berørte foreninger. Vi er hen over foråret/sommeren blevet indkaldt til forskellige orienteringsmøder, hvor planens hovedpunkter er blevet skitseret. Vi er også blevet bedt om at melde tilbage, på forskellige spørgsmål og opgaver, men det viser sig, at det er meget svært at få nogen fornemmelse af, hvor de forskellige oplysninger og faktuelle data havner.. Her 10 min. I tolv, får vi så igen lov til at fremføre vore synspunkter, hvad vi måske har troet, at vi allerede har gjort. For Marineforeningens vedkommende, kan jeg kun bekræfte, at vi har meldt tilbage til arbejdsgruppens sekritariat, ved Gitte Søby, og vi har lige fra starten af processen haft en stående, åben invitation til de medlemmer, af de forskellige grupperinger, som måtte have interesse i at se vore lokaler på adressen Sdr. Jagtvej gange har jeg som formand for marineforeningen haft grupper til rundvisning, hvilket jeg har gjort med stor glæde. Alt i denne forbindelse sker selvfølgelig v.h.a. frivillig arbejdskraft og i fritiden. Jeg mangler i denne forbindelse blot en form for tilbagemelding, da der ligesom ingen respons finder sted. Ens fortællinger bliver på det nærmeste væk: eller det er meget svært at fornemme, hvor den eksakte viden bliver af. Fra marineforeningens side har vi fremsendt billedserier, hvor vi gerne vil give en fornemmelse af, alle de værdifulde maritime effekter, vi er i besiddelse af. Det er uerstattelige efekter, hvor af mange har en historisk baggrund/ betydning. Her tænker jeg ikke mindst på effekter fra de 2 adoptionsskibe, som Hørsholm Kommune står som faddere for, nemlig sejlkutterne Svanen og Thyra. Disse 2 både er en vigtig faktor i uddannelsen af navigatører i Søværnet, da man jo på en sejlbåd både er tæt sammen med kollegaer, men også lærer naturens kræfter at kende. Gennem det adoptions-begreb, har vi, sammen med skiftende borgmestre, haft mange gode og givtige stunder, som Hørsholm Kommune ikke har glemt at gøre opmærksom på, når tingene gik godt. Dette samarbejde skulle gerne kunne fortsætte fremover. Og det kan det kun med stor hjælp fra Marineforeningen.

62 Hvis kommunens planer, bliver som skitseret, og vores nuværende forening må fraflytte adressen, vil det være/blive enormt svært at holde foreningen på ret køl. Ja, det vil stort set være umuligt at fortsætte driften. De daglige driftsudgifter er ret store, for en forening med ca. 125 medlemmer, hvor vi også er nødsaget til at se på vores medlemssammensætning. At kommunen tilbyder et evt. køb af ejendommen, er jo utopisk med de ejendomspriser, som er i det pågældende lokalområde. Ganske vist: kommunen er jo forpligtet til at tilbyde evt. køb, da vi jo har en lovgyldig lejekontrakt. I stedet for evt. køb, kan der jo så komme genhusning på tale. De skitserede løsningsforslag/ modeller, er alle af en sådan karakter, at det vil betyde den visse død for marineforeningen. Marineforeningen er netop en forening for danske mænd, og nu også kvinder, som alle har en fortid i Søværnet, eller dertil nært tilknyttede funktioner. Vi har mange traditioner, vi har fælles fortid, og vi har alle en nær og tæt følelse for søværnet, og/eller alle tilknyttede funktioner, som nogen kalder det blå Danmark. Dette udtryk frasiger vi os der imod gerne, da det er blevet et kommercielt begreb. Marineforeningen er således fortsat en meget stærk interesseforening, for danske mænd: forsvarsvillige, parat til kammeratskab, og med en altid villig støtte for Søværnet, som er vores fortid. Dette giver også en meget stor social sammenbinding. Jeg kunne fortsætte: men: det vil være en fuldstændig katastrofe at fratage os vore nuværende lokaler, for evt. at få et øjebliksprovenu, som jo hurtigt vil forsvinde som dug for solen. Marineforeningens mangeårige gode samarbejde med Hørsholm Kommune, vil lide ubodelig skade, hvis ikke vi har fornuftige faciliteter, som kan overkommes økonomisk. Det ville være særdeles ærgerligt, hvis kommunens fremtid skulle være uden forbindelse til Søværnet, Marineforeningen, og dermed adoptionsskibene Svanen og Thyra. Hvis nogle af de personer, som kommer i kontakt med dette skriv, skulle få lyst til at vide mere om historien, kontaktes jeg selvfølgelig gerne. Og lige til slut: med alle de års kamp, som har fundet sted omkring Rungsted Havn, kan det vel ikke være umuligt at forestille sig, at Hørsholm fortsat skal have en marineforening, som både kan trives, og kommunen være stolt af som hidtil. Ellers skal det hele kun dreje sig om sport?? Venligst/ Palle Pedersen Formand for Hørsholm-Rungsted Marineforening Distriktsformand for D2, Nordsjælland

63 Landsbestyrelsesmedlem i Danmarks Marineforening Æresmedlem i Hørsholm-Rungsted afd. Hæderstegn i sølv for lang tjeneste, 25. Palle Pedersen.

64 G Ø S E N Nr. 2 juli Årgang, Side 1

65 Marineforeningen Hørsholm Rungsted afd. Sdr. Jagtvej Hørsholm Tlf Stuen er åben Mandag fredag kl. 16:15 18:15 Lørdag kl. 15:00 17:00 Kasserer Henrik B. Pedersen Hejrevej Jægerspris Tlf Henning Mikkelsen Tjørnevej Hørsholm Tlf Bestyrelsesmedlem Pelle Moldenhawer Kammerrådensvej 7, 2,tv Hørsholm Tlf Bestyrelsessuppleant Peter Bendtsen Ådalsparkvej 25, 02 th Hørsholm Tlf Barformand Knud Thomsen Højmosevænge 37, 1. tv 2970 Hørsholm Tlf Bestyrelsesmedlem John Karlsen Hestkøblund 30, 3. tv Birkerød Tlf Forsidebillede: Se indlægget side 6 Foto: Hans Olsen Formand Palle Pedersen Rypevænget Kokkedal Tlf Stuen har lukkedag Torsdag og Søndag Skyttelavs koordinator Poul Holm Hørsholm Park Hørsholm Tlf Bestyrelsesmedlem Side 2

66 Formanden har ordet. Igen et nyt nummer af Gøsen, med program for efteråret og den spæde vinter, samt forskelligt nyt omkring afdelingens virke. Bestyrelsen håber, at programmet vil falde i Jeres smag, og at I vil møde frem til det planlagte. Dels for at få oplevelser, men også for at holde det gode kammeratskab blandt ligesindede. Skulle der være specielle ønsker vedr. programpunkter, så kontakt gerne en fra bestyrelsen, så vi kan drøfte de forskellige muligheder for evt. gennemførelse. Som jeg har orienteret om flere gange, så er vores tilstedeværelse på adressen Sdr. Jagtvej 10 i fare, selv om vi har en lejekontrakt med Hørsholm Kommune. Kommunen har startet et projekt, Velfærd i stedet for mursten, som kører på fulde blus. Hele projektet er sat i værk, fordi kommunen mangler penge, eller i hvert fald har behov for at omprioritere deres udgifter. Det gør så, at de ser på alle muligheder for at omlægge udgifter, eller helt at spare dem væk. Men også på hvordan man evt. kan skaffe flere indtægter: og her kommer vi så ind i billedet. I projektarbejdet er der således kommet frem, at man forventer en indtægt, HVIS man sælger flere af kommunens ejendomme, bl.a. Sdr. Jagtvej 10. Og det vil jo være en katastrofe for os. I givet fald vil vi blive tilbudt at købe ejendommen, men det er fuldstændigt urealistisk, med områdets ejendomspriser. Alternativet vil være genhusning et eller andet sted i byen, og i givet fald sammen med en eller flere andre foreninger. Vi har gennem årene samlet så mange klenodier af maritim karakter, at det er meget svært at forestille sig et bofælleskab, hvor vi kan værge og passe disse. Her tænker jeg også på de lovmæssige forpligtigelser, vi har omkring våben og momspligtigt udsalg. Hvem vil i givet fald være ansvarlig for dette?. Og det sociale: i Marineforeningen har vi et fællesskab omkring Søværnet og det maritime, og med hvem kan/skal dette deles?. Jeg er på bestyrelsens vegne konstant i dialog med Hørsholm Kommune og den nedsatte arbejdsgruppe, for at forsøge at påvirke de kommende beslutninger, som politikerne skal træffe her hen over efteråret, så vi kan kun håbe på forståelse og velvilje. Så således: gennem de sidste 30 år har vi aldrig haft så stort et behov for sammenhold omkring vores forening. En evt. flytning vil kræve et kæmpe arbejde af den enkelte og foreningen i dens helhed. Om vi tror, vi kan klare det? DET SKAL VI, HVIS VI FORTSAT VIL HAVE EN MARINEFORENING I HØRSHOLM-RUNGSTED. De politiske beslutninger er endnu ikke truffet, så lad os håbe det bedste. Her må vi vise sammenhold og tro på fremtiden. Der vil selvfølgelig løbende blive informeret og projektets fremdrift, og hvad der ellers sker. Informationen vil dels foregå via vores hjemmeside, som opdateret, og mundtligt på Ulkeaftenerne og andre arrangementer. I mellemtiden kan vi jo så sammen nyde vores dejlige hus og hinandens selskab. At huset er dejligt, bliver vi tit fortalt, men det er det jo kun fordi, at vi holder det, hvilket er et stort og vedvarende arbejde: og som kræver hænder. Disse hænder udebliver desværre ofte, så derfor: stil op når der kaldes. Igen: stil ikke spørgsmålet hvad kan foreningen gøre for mig?, men, hvad kan jeg gøre for foreningen. De bedste hilsner og Vel Mødt fremover/ Palle P. Side 3

67 Meddelelse fra Landsnæstformanden. På Sendemandsmødet i Korsør blev der vedtaget følgende vedtægtsændringer: Ny 2 (Formål): Foreningens formål er at styrke nationens interesse for Søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under orlogsflaget, eller har eller har haft ansættelse til søs. Ny 5, stk. 1 (Optagelseskriterier): Stk. 1. Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet, samt tilsvarende der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogs- eller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv. Ny 28, stk. 3 (Betalingsfrist): Stk. 3. Eventuelle senere påløbne kontingenter og indskud skal være indsendt senest 30 dage fra fakturadato. De samlede ny vedtægter (APR 2016) kan downloades/printes direkte fra Marineforeningens hjemmeside ('Organisation' > 'Vedtægter'). Arbejdsdag Lørdag den 12. november kl har du mulighed for at deltage i den årlige vinter klargøring af vores Hus! Vi ser frem til at du møder op der er plads til alle der har lyst til at hjælpe med at vedligeholde vores Marinestue. Vi slutter dagen med en let frokost Side 4

68 Forsvarets dag 2016 GØSEN er prydet med et flot billede af vores flag, i marchen på Forsvarets Dag på Kronborg. Da Marineforeningen fører Orlogsflaget gik vi forrest i marchen, som vi traditionelt er berettiget til. I år var vi syv mand fra vores afdeling, som deltog i Forsvarets Dag ved at deltage i marchen i Helsingør. Dels ligger det tæt på, og dels går marchen til Kronborg, som jo ikke kan være bedre rammer for arrangementet. Desuden er det så også en god anledning til at besøge vore venner i Helsingør på hjemvejen, hvilket vi selvfølgelig også gjorde. Marchen startede på Akseltorv efter en smule forvirring, på grund af manglende klar kommandoføring for opstilling. Vi ventede i 20 minutter på, at Sydslesvigske Regiment skulle ankomme, selv om de allerede stod i geleddet og var klar. Jeg tror således på, at alle soldaterforeninger bliver nødsaget til større samarbejde, hvis vi skal overleve den nye og moderne verden. Vi ser jo allerede et faldende medlemstal i marineforeningen på landsplan. Det samme sker i andre soldaterforeninger, så samarbejde må være vejen frem. Efter et noget langt og tungt program i Riddersalen på Kronborg, var der frokost i kasematterne for indbudte og alle tilmeldte. Det var ganske hyggeligt, men en smule køligt. Vi 7 mand fra Hørsholm-Rungsted havde en hyggelig og rar dag, hvor vi fik sludret og vendt verdenssituationen, sådan over en bred kam. Jeg tror, at vi skal forsøge at deltage næste år også, og måske mange flere. Det er godt at vi viser flaget, og nu efter at helhedsværnet er opfundet, er vi jo ret store set i lyset af medlemstal. Palle P Side 5

69 Pouls Side US Navy superskib. US Navy overvejer om de skal montere deres nye våben kaldet " Elektromagnetic Rail Gun" om bord på dens nye højteknologiske destroyer DDG Destroyeren elektriske system genererer 58 megawatt, og det er effekt nok effekt nok til at forsyne den avancerede Rail Gun samt elektromotorerne der driver båden. Effekten svarer til forbruget i en mindre by Det første af tre planlagte skibe blev søsat sidste år, og er 65% større end de eksisterende destroyere og har et deplacement på tons.. De første prøveskydninger finder sted i år. Der vil blive affyret serier af GPS styrede højhastigheds projektiler mod mål nautiske mil væk. Våbnet vil blive affyret mod en bred vifte af både sø- og landbaserede mål. Våbnet kan affyre styrede højhastigheds projektiler i afstande op til 1000 miles, som gør den egnet til at bekæmpe krydsermissiler, ballistiske misiler og alle forskellige overflademål. Den elektriske effekt anvendes i Rail Gun kanonen til at danne et magnetfelt som kan drive et projektil frem med en hastighed på 7,5 gange lydens. Fjenden vil aldrig opdage hvad der ramte ham. Våbnet arbejder ved at kæmpestore kondensatorer udløser store energimængder, på meget kort tid. Der udløses en strøm på ampere med en spænding på 1.200V i løbet af 10 millisekund. Dette er nok til at accelerere et projektil på 45 pund fra 0 til miles på 10 millisekunder. Side 6

70 Skudkadencen er 100 runder pr. minut, projektilet flyver med en hastighed på meter pr. sekund, hvilket er omkring tre gange så meget som konventionelle kanoner. Højhastighedsprojektilet er ikke ladet op med sprængstoffer, men gør kun skade ved sin kæmpestore kinetiske energi. Da projektilet ikke indeholder sprængstof er det ufarligt at transportere, vejer og fylder mindre end tidligere generationer. Hvis du kan læse engelsk, så se her: Kassereren har ordet God økonomi Vores økonomi har fortsat den gode regnskab, og jeg tror på at det tendens vi så i det seneste holder året ud. Porto er ved at være en væsentlig udgift for os. Jeg vil foreslå, at vi sender dig GØSEN på mail - det koster gratis så kan du tage et eksemplar af den trykte udgave når du kommer forbi Stuen. Hvis du vil have besked når der er opdateringer på hjemmesiden, så klarer vi også det. Ovennævnte kræver blot at du sender mig adresse til henrikb.pedersen@me.com Side 7

71 Nytårskoncert i Hørsholm Kirke den 11. januar kl. 19:30. Som de tidligere år er Marineforeningen vært efter koncerten med champagne og snack. Det er en åben koncert, og alle er selvfølgelig velkomne, så tag bare venner og familie med. Aftenen er opdelt i blokke af fællessang, musikalsk underholdning leveret af Kvindelige Mariners Musikkorps, orgelmusik, korsang. /Palle Vi glæder os til at se jer. Side 8

72 Ulkeaften Onsdag den 3. august kl. 18:30 Vi åbner efterårssæsonens Ulkeaftner med en grillfest på forpladsen. Vores to kokke Mikkel og Søren T. der er kendt for den lækre Nytårstorsk og de Gule Ærter ved Generalforsamlingen, står for at grillstege en pattegris og laver selv diverse tilbehør hertil. Kom og spis alt det di orker for kr. 70,- pr person. kom i god tid og hyg dig ved grillen. Side 9

73 Distriktsmøde Hermed indkaldes til Distriktsmøde hos Hørsholm-Rungsted afd. lørdag d. 10. sep., 2016 kl Efter mødet, som forventes at være afsluttet kl. ca ,vil der være skafning. Prisen for skafning er 100,00 Kr. pr. person. Sidste frist for tilmelding til skafning, som er bindende, er søndag den 4.sep. 2016, kl.17.00, til afdelingens formand, Palle Pedersen, mobil , eller mail: Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Mønstring af afdelingerne. 3. Godkendelse af sidste referat. 4. Distriktsformandens beretning. 4b.Orientering på baggrund af Sendemandsmødet Aflæggelse af regnskab. 6. Valg af Distriktsformand og suppleant. ( udgår ) 7. Emner til debat / indkomne forslag. 8. Afdelingernes beretninger. 9. Næste møde. 10. Eventuelt Eventuelt forslag skal være mig i hænde senest den 28. august 2016 Med håb om et godt møde, sender jeg de kammeratligste hilsener. Palle P Side 10

74 Indkøbstur til Tyskland Vi er i gang med at planlægge en indkøbstur til Tyskland for medlemmer og ledsagere, samt medlemmer af andre Marineforeninger i distrikt I Lørdag den 17. September Jeg regner med at vi har afgang fra stuen kl. 7:30, hvorefter vi kører til Birkerød, og videre til Frederikssund og samler op. Dette er med i planlægningen, så vi evt. kan tilbyde Frederikssunderne at deltage i turen. MF Kronprins Frederik afgår fra Gedser kl. 11:00 og under overfarten, der varer til kl. 12:45 er der Buffet med mad og drikke ad libitum. Der er indkøb i BorderShoppen indtil MF Berlin sejler os tilbage til Danmark kl. 15:00, og bussen bringer os tilbage til hhv. Frederikssund, Birkerød og Hørsholm. Vi er tilbage ved stuen kl. 20:00 Prisen er pt. Ukendt, men skulle gerne kunne holdes omkring kr. 350 kr. 400 pro snabula. Henrik B. Side 11

75 Fregatskydning 2016 Dette års fregatkaptajn blev Hans Peter Lildballe, som her får overrakt bælte og blomster af Formanden. Fregattens sejl blev skudt ned af, og vundet af følgende. Skud nr. Skytte Vinder 116 Erik Jensen H.T Olesen 172 Peter Bendtsen Henrik B. Pedersen 204 Jan Jacobsen Knud Thomsen 205 Henrik L - N Eivind Lorentzen 206 Henrik L - N Jan Jacobsen 244 Peter Bendtsen Erik Hildebrandt Nielsen 253 Henrik B. Pedersen Poul "Bus" Johansen 286 Knud Thomsen. Knud Thomsen 287 Hans Peter Lildballe Erik Jensen 293 Søren "Pawa" Hans Peter Lildballe Alt i alt en dejlig dag, der fint levede op til traditionerne ikke mindst vejret var med os endnu en gang. /Henrik B. Side 12

76 Onsdag den 16. november kl har vi arrangeret Mød op, og se om du er en de heldige vindere. Efterårsbankospil. Vi har 10 spil og et ekstraspil med flotte præmier for henholdsvis 1, 2 og 3 rækker. En spilleplade kan erhverves til kr. 20,- for hele aftenen inklusiv ekstraspillet. Hertil kommer, at du kan købe lodder til at deltage i lodtrækning om 2 store købmandskurve. Der er således 35 gode præmier der skal fordeles til de heldige vindere. Husk at komme i god tid - der er sædvanligvis rift om lodderne til kinesisk lotteri!! Vi glæder os til at se dig og husk, du kan næsten ikke undgå at vinde en af de flotte præmier. Side 13