I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal:

Transkript

1 Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleven får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal: kende de forskellige sætningsled og deres funktion. vide, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og derved skabe sproglig variation og nuancere sætningens betydningsmæssige indhold. I skriveforløbene i iskriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal skabe variation i deres sætningsopbygning. Hvordan de blandt andet kan gøre det, vil de lære om i dette forløb. SIDE 1 SÆTNINGER OG LED En sætning består af forskellige led. Hvert led giver svar på et spørgsmål. Tilsammen giver leddene alle de oplysninger, som findes i sætningen. Man kan sige, at de forskellige led er specialiserede i at give bestemte oplysninger, således oplyser et udsagnsled, hvad der sker i en sætning, og et grundled oplyser, hvem det sker med, eller hvem der udfører det, der sker. Side 1 / 12

2 På den første side i forløbet kan eleverne læse følgende: Jo flere led, der er i en sætning, jo flere oplysninger indeholder sætningen. Eleverne skal være bevidste om, at de kan udvide en sætning ved at tilføje nye oplysninger og på denne måde variere deres tekster ved at have sætninger af forskellig længde. De skal også være bevidste om, at man kan fylde for mange oplysninger i en sætning, så den bliver vanskelig at læse og forstå. SIDE 2 UDSAGNSLED GRUNDLED De første to led, eleverne bliver præsenteret for i dette forløb, er udsagnsled og grundled de to vigtigste led i sætningen, og de to led som altid skal være til stede, for at vi overhovedet kan tale om en sætning. I en sætning, hvor udsagnsleddet står i bydeform, kan grundleddet dog være udeladt, da det er underforstået. Eleverne får følgende oplysninger om udsagnsled og grundled: Side 2 / 12

3 01 I opgave 1 skal eleverne finde udsagnsled og grundled og markere dem med x og o. I to af sætningerne er der et udvidet udsagnsled, som består af et finit og et infinit udsagnsord. Udsagnsord kan være finitte eller infinitte. Finitte former af udsagnsord kaldes også sætningsskabende former, og det er formerne nutid, datid og bydeform. Der skal være et finit udsagnsord i en sætning, for at vi kan tale om en sætning. Et finit udsagnsord optræder ofte sammen med et infinit udsagnsord og danner sammen med det udsagnsleddet, hvor den finitte form er hovedudsagnsord, fx blev samlet og kan læse. Det finitte udsagnsord vil som regel stå først efterfulgt af de infinitte udsagnsord. SIDE 3 GENSTANDSLED På side 3 bliver det slået fast/repeteret, hvilke krav der skal opfyldes for at en ordforbindelse kan kaldes en sætning: Der skal være både et udsagnsled og et grundled. Herefter bliver genstandsled/direkte objekt introduceret med denne forklaring: Side 3 / 12

4 02 I opgave 2 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og genstandsled i sætningerne. Side 4 / 12

5 SIDE 4 GENSTANDSLED 03 I opgave 3 skal eleverne skrive et genstandsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder til opgaven, denne er vist under Vis løsning: Sneen farver jorden helt hvid om vinteren. Sneen skaber problemer for fuglene, fordi det bliver vanskeligt for dem at finde føde. Fuglene må finde deres føde under snedækket. De svageste fugle kan ikke klare vinteren, og mange dør. De fleste fuglearter får mange unger om foråret, så bestanden kommer hurtigt op på samme antal igen. SIDE 5 HENSYNSLED Hensynsled/indirekte objekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: 04 I opgave 4 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i sætningerne. Side 5 / 12

6 SIDE 6 HENSYNSLED 05 I opgave 5 skal eleverne skrive et hensynsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder denne er vist under Vis løsning: Vi gav killingerne mælk. Personalet forærede direktøren en kasse vin som afskedsgave. Læreren fortalte selskabet en vittighed. Forretningen har sendt kunden en rykker. Træneren gav spillerne glæden ved sporten tilbage. SIDE 7 OMSAGSNLED TIL GRUNDLED Omsagnsled til grundled/prædikativ til subjekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: Side 6 / 12

7 06 I opgave 6 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og omsagnsled til grundled. SIDE 8 BILED Biled/adverbialer er led, som hverken er grundled, udsagnsled, genstandsled, hensynsled eller omsagnsled. Man kan sige, at adverbialer er en restgruppe, der består af de led, som ikke falder ind under én af de øvrige typer af sætningsled. Ud over de sætningsled, der bliver gennemgået her i iskriv er der også konjunktioner, der er ord, som forbinder sætninger eller led, fx og, men, at, for. Man kan finde adverbialer ved at stille spørgsmål med hv-ord som hvor, hvordan, hvorfor, hvorhen, hvor længe, hvornår. Side 7 / 12

8 I elevforløbet bliver biled introduceret med denne forklaring: 07 Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og biled i sætningerne. Side 8 / 12

9 SIDE 9 FORHOLDSORDSLED Forholdsordsled bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: 08 Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og forholdsordsled i sætningerne. Side 9 / 12

10 SIDE 8 FIND ALLE LED 09 I opgaven skal eleverne finde og marker alle led i teksten. Side 10 / 12

11 SIDE 11 LED OG RÆKKEFØLGE I forløbet om helsætninger og ledsætninger ser eleverne, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og dermed skabe variation og fremhæve ønskede betydninger. I dette forløb om sætningens led bliver det gentaget med denne tekst til eleverne: 10 I opgave 10 skal eleverne begynde med at markere alle led i sætningen, for det skal de bruge i resten af opgaven. 11 Eleverne skal herefter ændre i leddenes rækkefølge ved at indlede dem med det led, som er vist i opgaven. Adverbial/ biled: Udsagnsled: Genstandsled: Sidste år købte Vera en ipad. Købte Vera en ipad sidste år? En ipad købte Vera sidste år. Ved at flytte forskellige led hen forrest i sætningen i forfeltet ændres betydningen af sætningens indhold, fordi leddet i forfeltet bliver fremhævet. Det skal eleverne observere og blive bevidste om, og det er en god ide at tale med klassen om de forhold, når opgaven er løst. Eleverne skal også bemærke, at sætningen skifter til et spørgsmål, når forfeltet er tomt, altså når udsagnsleddet står først i sætningen. Side 11 / 12

12 SIDE 12 LED OG RÆKKEFØLGE 12 Igen skal eleverne begynde opgaven med at markere alle leddene i sætningen. Sætningen afsluttes med to adverbielle led, nemlig et forholdsordsled, til Ringkøbing, og et adverbial, hver dag. 13 Eleverne skal herefter skrive sætningen igen, men med leddene i denne rækkefølge: biled udsagnsled grundled genstandsled forholdsordsled: Hver dag kører chaufføren bussen til Ringkøbing. forholdsordsled udsagnsled grundled genstandsled biled: Til Ringkøbing kører chaufføren bussen hver dag. genstandsled udsagnsled grundled biled forholdsordsled: Bussen kører chaufføren hver dag til Ringkøbing. udsagnsled grundled genstandsled biled forholdsordsled: Kører chaufføren bussen hver dag til Ringkøbing? Side 12 / 12