4. juni Lovgivning mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. juni 2015. Lovgivning mv."

Transkript

1 4. juni 2015 Vejledning om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte almene boligområder. Lovgivning mv. Ved lov nr. 222 af 3. marts 2015 blev almenboliglovens 91 (renoveringsstøtteordningen) videreført, idet der jf. bemærkningerne til lovforslaget er et betydeligt behov for at foretage en renoveringsindsats i det almene byggeri, således at tendenser til yderligere negativ udvikling i de udsatte områder kan modvirkes. Hertil kommer et stigende behov for tryghedsfremmende tiltag, udbedring i forhold til miljøfremmede stoffer, tomme boliger i udkantsområder og øgede krav til energistandarden. Udsatte boligområder har vanskeligt ved at tiltrække en bred kreds af boligsøgende. Konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk, bedre energistandard mv. medvirker dels til at tiltrække nye beboere dels til at fastholde ressourcestærke beboere, som ellers ville flytte. Den hidtil gældende ramme på mio. kr. årligt i 2015 og 2016 forhøjes med mio. kr. årligt til i alt mio. kr. årligt og der fastsættes en ramme på mio. kr. i 2017, mio. kr. i 2018 samt en ramme på mio. kr. årligt i 2019 og Det foreslås, at mindst 400 mio. kr. årligt skal anvendes til at gøre det almene byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet som led i renoveringen foreslås, at der afsættes et beløb til projekter, der også kan fungere som demonstrationsprojekter og skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger. Fonden kan derfor af den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 anvende indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger som efter gældende praksis ikke vil kunne opnå støtte via den almindelige renoveringsramme. Landsbyggefonden kan endvidere i årene inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med ministeren for by, bolig og landdistrikters godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i 61 a. Som supplement til frivillige partnerskaber er der ved lov nr. 224 af 3. marts 2015 tilvejebragt en hjemmel til, at de almene boligorganisationer m.fl. kan anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med konkrete udbud af byggeog anlægsarbejder og tjenesteydelser. Anvendelse af de nævnte klausuler bliver dermed en del af de almene boligorganisationers lovlige virksomhedsområde, idet sådanne sociale klausuler dog skal respektere EU-rettens grundlæggende forbud mod al forskels- 1 / 19

2 behandling, der udøves på grundlag af nationalitet. Klausulerne vil fastlægge, at entreprenøren/leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. De nævnte klausuler kan f.eks. være aktuelle i de tilfælde, hvor der ikke er indgået - eller hvor der ikke har kunnet opnås enighed om at indgå - en frivillig partnerskabsaftale med henblik på at skaffe praktikpladser inden for det eller de områder, som er relevante for den konkrete kontrakt. Fondens bestyrelse har på dette grundlag den 19. marts 2015 vedtaget et nyt regulativ for renoveringsstøtteordningen, og ministeren for by, bolig og landdistrikter har godkendt regulativet den 30. marts Samtidig med ikrafttræden den 1. april 2015 bortfalder regulativet om renoveringsstøtteordningen mv. af 3. februar Vejledningen er delt i 4 kapitler, svarende til opdelingen i regulativet. Kapitel 1 omhandler renoveringsstøtteordningen, som er justeret på enkelte punkter. Kapitel 2 omhandler en ny ordning om støtte til infrastrukturændringer i ghettoområder. Kapitel 3 omhandler evaluering, mens kapitel 4 omhandler ikrafttrædelse samt en række overgangsregler. Årsagen til opdelingen er den lovmæssige baggrund for de to ordninger. Der er ikke helt sammenfald i ansøgermasse for de to ordninger. Renoveringsstøtte kan søges til alle afdelinger i drift. Støtte til ændringer af infrastruktur kan kun søges af afdelinger, der er medtaget i en særlig gruppe af udsatte boligområder, jf. almenboligloven 61a og 92b. KAPITEL 1 RENOVERINGSSTØTTE Støtteordningen giver mulighed for at anvende en vifte af muligheder for at fastholde/øge konkurrenceevnen og boligkvaliteten i eksisterende almene boligafdelinger. Der tages udgangspunkt i en helhedsbetonet plan for opretning og forbedring af afdelingen. Planen udarbejdes med anvendelse af de samme principper og metoder, som kendes fra ansøgninger omfattet af huslejestøtte mv. og anden særlig driftsstøtte. Det er et centralt element, at der i ansøgningsmaterialet foretages en beskrivelse og analyse af afdelingens situation, og at det munder ud i en afvejning og stillingtagen til de ønskede effekter med hensyn til at opnå en højere grad af konkurrencedygtighed for afdelingen. Et særligt indsatsområde er at fremme øget tilgængelighed i eksisterende almene boliger, og at boliger efter ombygning i højere grad bliver egnede for ældre og handicappede som sådan. Det gælder også en særskilt indsats med henblik på sammenlægning og ombygning af mindre lejligheder med henblik på at tilpasse og fremtidssikre sammensætningen af lejligheder i en afdeling, således at der tilbydes forskellige boligtyper. Endvidere er det et formål at fastholde og udbygge indsatsen med hensyn til at forbedre udemiljø, beboerfaciliteter mv. som et bidrag til en forbedret udlejningssituation. Principielt omfatter reglerne alle boligafdelinger i drift, uanset opførelsestidspunkt. Afdelinger, der er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, skal dog anmelde egentlige byggeskader til fondene. Som et element i ordningen indgår et krav om, at boligorganisationens egenkapital skal medvirke til finansieringen. 2 / 19

3 Der er enkelte ændringer i støtteproceduren i forhold til tidligere bestemmelser, således skal der udarbejdes helhedsplan forud for ansøgning om støtte. Denne vejledning indeholder nedenfor en beskrivelse af betingelserne afsnit A og af sagsgangen afsnit B for at kunne opnå støtte til renovering mv. Hvor der i dette kapitel anvendes ordene afdeling eller boligafdeling gælder dette tilsvarende for almene ældreboliger, der er ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region. I disse tilfælde dækker ordet en boligorganisation også en selvejende institution, en kommune eller en region. Tilsvarende gælder, når der er tale om selvejende ungdomsboliger eller friplejeboliger. Her dækker ordet boligorganisation også den selvejende ungdomsboliginstitution eller friplejeboligleverandør. A. BETINGELSER FOR STØTTE 1. AFGRÆNSNING AF HVILKE AFDELINGER DER KAN OPNÅ STØTTE. Alle boligafdelinger kan opnå støtte, forudsat behovet er til stede. Afdelinger uden boliger kan ikke opnå støtte. Der kan kun ydes støtte, hvis afdelingen er i driftsøkonomisk balance ved etableringen. Det indebærer at underfinansiering, væsentlige underskud mv. må være dækket af. Afdelingen må ikke ved etableringen have så store fysiske driftsmæssige problemer og dermed et udækkede byggetekniske behov at der ikke er balance i drift- og vedligeholdelsen. Dette gælder for selvejende institutioner, der omdannes til afdelinger af almene boligorganisationer, og for ejendomme, der overtages af almene boligorganisationer med henblik på at omdanne disse til almene boligafdelinger. Har afdelingen senere udvist et driftsresultat, der er i balance, og er de tidligere udækkede bygningstekniske behov opfyldt, har afdelingen samme mulighed for støtte som andre afdelinger. Boligafdelinger, der er omfattet af Byggeskadefonden eller af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse kan også opnå støtte efter regulativet, se dog vejledningens punkt 3. Fonden foretager en foreløbig byggeteknisk/økonomisk vurdering af de indkomne ansøgninger. Ved denne løbende prækvalifikation foretages en vurdering baseret på omfanget og arten af de ekstraordinære forhold vedrørende byggetekniske (særligt alvorlige opretningstyper mv.), økonomiske (driftsstøttebehov), og boligsociale problemstillinger. Fonden vurderer også, om der er særlige behov for f.eks. fremtidssikring bl.a. med hensyn til sammenlægning lejligheder, tilgængelighed mv. Endelig indgår der i vurderingen iagttagelse af den demografiske udvikling og sagernes størrelse i relation til de bevillingsmæssige rammer. På den baggrund tages der stilling om en ansøgning opfylder forudsætningerne for en prækvalificering. Fonden forbeholder sig ud fra trangsmæssige overvejelser og tilrettelæggelsen af den årlige tilsagnsgivning at kunne omrokere sager frem og tilbage på udmeldingen om de årlige bevillingsrammer mv. 3 / 19

4 2. HVILKE ARBEJDER KAN OPNÅ STØTTE - RENOVERING. Støtte kan opnås til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring. I det følgende anvendes begrebet renovering, og dette dækker over alle former for arbejder, der kan opnå støtte efter kapitel 1 i regulativet. Der kan ydes støtte til en bred vifte af renoveringsarbejder: Opretning og foranstaltninger som følge af behov for ekstraordinær øget vedligeholdelse af nedslidte bygningsdele mv., samt forbedringsarbejder, som øger bygningernes og boligernes kvalitet. Der vil være adgang til ombygninger af boliger for at sikre en større brugskvalitet og en mere varieret lejlighedssammensætning. Det kan ske ved ombygning af uhensigtsmæssige store og små boliger, ved sammenlægninger af små boliger mv. Endvidere vil der inden for en given økonomisk ramme kunne gives støtte til forbedring af adgangsforhold, tilgængelighed og lejlighedsændringer bl.a. ved etablering af elevatorer som er til gavn for handicappede og andre med lignende behov. Efter regulativet kan der endvidere ydes støtte til forbedring af miljøet i almene bebyggelser. Der er her givet mulighed for at støtte forskellige trygheds- og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, herunder f. eks. forbedring af friarealer og legepladser, belysning, adgangskontrol, opførelse og indretning af beboerlokaler og fællesfaciliteter mv. Ved forslag om sammenlægning/ombygning af boliger fremsendes en redegørelse om behovet herfor bilagt tegningsmateriale, der viser lejlighedsplanerne før og efter en eventuel sammenlægning/ombygning. Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet som led i renoveringen er der afsat beløb til projekter, der også kan fungere som demonstrationsprojekter og skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger. I Almenboligloven er det fastlagt, at fonden af den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 kan anvende indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, som efter gældende praksis ikke vil kunne opnå støtte via den almindelige renoveringsramme. Efter gældende praksis yder Landsbyggefonden under renoveringsstøtteordningen ikke ydelsesstøtte til energibesparende investeringer, der ligger ud over de gældende krav i bygningsreglementet (BR10). Boligafdelingerne kan dog selv finansiere sådanne tiltag. Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget på sigt, er det fastlagt, at fonden af den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 kan anvende indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, som ellers ikke vil kunne støttes inden for den almindelige renoveringsramme. Det er således hensigten, at støtte projekter, som forbedrer ejendommens energistandard ud over de gældende krav. Formålet er at sikre, at der i forbindelse med den store renoveringsindsats i alment byggeri også gennemføres nogle af de energibesparende foranstaltninger, som det ellers kan være svært at samle flertal for, fordi de har lang leve- og tilbagebetalingstid. Det er hensigten, at de renoveringsprojekter, der får den særlige energisparestøtte, skal fungere som demonstrationsprojekter for det øvrige almene byggeri (og andet byggeri) og være 4 / 19

5 med til at skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger, som herigennem billiggøres til glæde for efterfølgende renoveringsprojekter. 3. HELHEDSPLAN. Det er en forudsætning for støtte, at der udarbejdes en helhedsplan for indsatsen i den enkelte afdeling og det pågældende boligområde med henblik på at opnå en samlet helhedsbetonet løsning af afdelingens konkurrencemæssige og bygningsmæssige problemer. Der skal således indgå en beskrivelse af baggrunden for, at afdelingen søger om støtte for at forbedre konkurrenceevnen, og hvorledes afdelingens situation har udviklet sig i den konkrete bydel/bysamfund. Der skal opstilles nogle konkrete forslag og mål og gives en vurdering af, hvordan de foreslåede initiativer, investeringer mv. vil føre til forbedring af afdelingens konkurrenceevne. Det er vigtigt at tydeliggøre, hvorledes det lokale samarbejde mellem kommune, boligorganisation/afdeling og andre boligorganisationer, offentlige institutioner, erhvervsliv m.fl. fungerer. Der skal udarbejdes en realistisk tidsplan med de ønskede aktiviteter, hvor de økonomiske investeringer og konsekvenser er opstillet. Samlet skal helhedsplanen indeholde: 1) De arbejder, der er nævnt i regulativets 1, stk. 1, med fornøden byggeteknisk dokumentation. 2) Økonomisk og anden opretning, herunder en analyse af driftsbudgettet og af den fremtidige udlejningssituation samt en plan for afvikling af eventuelt opsamlet driftsunderskud, herunder mulige driftsbesparelser. 3) De organisatoriske rammer for helhedsplanens gennemførelse, herunder dokumentation for nødvendig projektkoordinering. Gennemførelsen af en plan medfører et behov for koordinering af indsatsområderne. Styring og gennemførelse af de enkelte tiltag typiske byggesager er en del af realiseringen af planen. Det er løsningen af de sammensatte og vanskelige problemstillinger af social, fysisk, økonomisk, organisatorisk art mv., som kræver en særlig koordinering. Den negative sociale arv skal brydes for at sikre børn og unge i udsatte boligområder bedre livsmuligheder. Beboersammensætningen i de udsatte boligområder betyder, at man her har en forhøjet risiko for at få et liv uden uddannelse og arbejde. Det forøger også risikoen for, at børnene bliver indfanget af gadefællesskaber og kriminalitet. Det er både problematisk for børnene, for samfundet og for boligområdet. Derfor skal de boligsociale midler prioritere indsatser, som kan bryde negativ social arv. Helhedsplanernes arbejde med at bryde en negativ social arv skal ske i et tæt samarbejde med kommunen. F. eks. kan et samarbejde mellem kommunens daginstitutioner og skoler 5 / 19

6 og helhedsplanen kompensere for børnenes manglende intellektuelle, sociale og økonomiske opbakning fra hjemmet. Der kan fx være behov for at styrke forældrekompetencer og bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet. I de nævnte typer af indsatser målrettet børn og voksne skal der indgås en klar aftale om ansvarsfordelingen mellem kommunen og helhedsplanen. Udover de målrettede indsatser som skal bryde den negative sociale arv, kan der også iværksættes bredere tilbud som giver udsatte børn og unge oplevelser, de uden indsatsen er afskåret fra fx fritidstilbud, udflugter o.l. Hertil kommer fritidsjobindsatser, som opsøger lokale virksomheder med henblik på, at virksomhederne skal ansætte boligområdets unge i fritidsjob. Arbejdet med at bryde negativ social arv er i alle tilfælde tæt forbundet med den forebyggende del af tryghedsindsatsen. Ved udarbejdelse af planen er det vigtigt at have koordinering af indsatsen for øje. Det indebærer, at en afklaring af samspillet mellem de påtænkte fysiske renoveringsarbejder, den boligsociale indsats og den økonomiske genopretning er særdeles vigtig. For de relativt komplicerede sager (socialt udsatte boligområder og boligafdelinger med betydelige behov for fremtidssikring mv.) - hvor en bred og mere omfattende indsats er nødvendig - skal ansøgningen og den senere helhedsplan rumme en stillingtagen til en fremadrettet løsning af disse sammensatte forhold. For sager med boligsociale problemer og måske et driftsstøttebehov henvises i øvrigt til regelsæt om Boligsocial indsats mv. (Almenboliglovens 91a) og Særlig driftsstøtte (Almenboliglovens 92). Der henvises til: støtte. Det kan være vanskeligt for nogle boligorganisationer at stille ressourcer af denne art til rådighed. Ekstern bistand, som har erfaring i løsning og gennemførelse af sådanne komplekse opgaver i almene boligorganisationer, bør tilknyttes. Det bemærkes, at fonden har adgang til at forlange tilknyttet ekstern bistand til projektkoordineringen, hvis fonden vurderer, at forslaget til koordineringen er for løs og upræcis mv. Det skal understreges, at en helhedsplan er omfattet af reglerne om beboerdemokrati, jf. lov om almene boliger 37. Planen skal således som udgangspunkt godkendes på et afdelingsmøde. 4. VÆSENTLIGE FORHOLD 10%. Udbedrings- og ombygningsudgifterne efter fradrag af eventuelle forsikrings- eller erstatningsbeløb skal udgøre mindst 10% af bygningernes værdi. Ved bygningernes værdi forstås bygningsværdien i den sidste offentlige vurdering (eller seneste årsregulering), forinden ansøgningen indsendes til kommunalbestyrelsen. Ved arbejder, som kun omfatter en del af en afdeling, beregnes bygningsværdien forholdsmæssigt. 10% -reglen kan dog fraviges: ved byggeri, hvortil der er bevilget driftstabslån eller driftssikring i medfør af den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, 6 / 19

7 ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering eller bevilget støtte i medfør af love om omprioritering m.m., ved byggeri, hvortil Landsbyggefonden har bevilget særlig driftsstøtte efter reglerne i 92 i lov om almene boliger mv. eller efter tilsvarende regler i den tidligere lov om boligbyggeri, ved byggeri, hvortil Landsbyggefonden har bevilget tilskud til en social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger. 5. STØTTEREGLER. Støttesagens behandling følger med de undtagelser, der fremgår af regulativet og denne vejledning de til enhver tid gældende regler for offentligt støttet alment nybyggeri, idet boligorganisationen er bygherre, jf. bekendtgørelse nr af 14. december 2011 om støtte til almene boliger mv. med eventuelle senere ændringer. De til enhver tid gældende almindelige bestemmelser for offentligt støttet alment nybyggeri mv., skal følges jf. almenboligloven, 103, 106, Bestemmelserne om nøgletal finder dog ikke anvendelse i sager efter regulativet. Der kan således bl.a. ikke ydes støtte, hvis arbejderne allerede er igangsat, jf. regulativet 3. Der er dog muligheder for at fravige dette, såfremt de pågældende arbejder er uopsættelige og er påbegyndt umiddelbart inden støtteansøgningens indsendelse til kommunen. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden godkender sådanne nødværgeforanstaltninger. Udgifternes størrelse og de arbejder, som de vedrører, skal senere nøje specificeres i ansøgningen om støtte. Der er ikke mulighed for ved berigtigelsen af byggeregnskabet at medtage udgifter vedrørende sådanne arbejder, hvis der ikke har været ansøgt herom. Ansøgning om støtte fremsendes til kommunalbestyrelsen, som videresender ansøgningen mv. sammen med kommunalbestyrelsens indstilling til Landsbyggefonden. På baggrund af ansøgningen og beliggenhedskommunens indstilling træffer Landsbyggefonden afgørelse om tildeling af støtte. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af afdelingens samlede situation. Efter Landsbyggefondens nærmere bestemmelse jf. regulativet 6, stk. 4, iværksættes efter 1. juli 2011 en digital (slut)behandling af skema ABC, hvor de LBF-støttede lån har særskilte skemaer adskilte fra eventuelle andre samtidige skema-behandlinger. Boligorganisationen indberetter Skema A i BOSSINF-Renovering. Kommunalbestyrelsen anbefaler Skema A og fonden meddeler Skema A-tilsagn i BOSSINF-Renovering. Skema B og Skema C sagsbehandles ligeledes i BOSSINF-Renovering. 6. FINANSIERING. Arbejderne skal i videst muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser eller ved at anvende afdelingens henlagte midler inden for de rammer, der er fastsat herfor. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelser i realkreditloven og almenboligloven, hvorefter der er mulighed for at opnå (ustøttede) lån til visse ekstraordinære renoveringsarbejder i alment boligbyggeri. Bestemmelsen tager sigte på 7 / 19

8 særligt udgiftskrævende opretningsarbejder. Det er herudover en betingelse for støtte fra fonden, at boligorganisationen efter aftale med fonden finansierer arbejder med midler fra boligorganisationens egenkapital herunder dispositionsfonden og/eller med boligorganisationens midler fra trækningsret, i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt. Hvis fonden beslutter at yde støtte, skal der optages et lån til endelig finansiering. Det er en forudsætning for støtte, at afdelingen betaler ydelser på lånet i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Låntagers betaling på lånet fastsættes af fonden og skal hvert år i total-gennemsnit mindst udgøre 3,4 procent p.a. af lånets hovedstol. Finansieringen sker efter ministerens for by, bolig og landdistrikter bestemmelse, - for tiden med fastforrentede lån. Beboerbetalingen er frigjort fra den bagvedliggende belåning og reguleres, som om der er optaget et tilsvarende fastforrentet lån på samme tidspunkt som et eventuelt rentetilpasningslån el. lign. Landsbyggefonden, som betaler ydelsesstøtten, opnår den fulde mindreudgift ved den mindre rente, men påtager sig også den fulde risiko ved fremtidige rentestigninger. 7. BYGGESKADEFONDEN. Opretning mv. med støtte fra Landsbyggefonden er efter 1. juli 2011 omfattet af Byggeskadefonden. Der skal derfor afsættes 1 procent af den inden arbejdernes påbegyndelse godkendte anskaffelsessum til bidrag til Byggeskadefonden. Beløbet reguleres ved byggeregnskabets godkendelse (Skema C) og skal indbetales til Byggeskadefonden senest på afleveringstidspunktet. Der henvises nærmere til bekendtgørelser udstedt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og regler udarbejdet af Byggeskadefonden. B. SAGSGANGEN 8. PLANLÆGNINGSFASEN Rådgiverhjælp Konstaterer boligorganisationen et væsentligt behov for støtte til renovering mv. i en afdeling, må boligorganisationen iværksætte en analyse med henblik på at få afdækket problemerne og fremkomme med løsningsforslag på et overordnet plan. Vedrørende byggetekniske forhold må boligorganisationen antage teknisk rådgivning eller hvis der er begrænsede skader og fejl bruge egne teknikere til udarbejdelse af en tilstandsrapport. Rapporten skal give en vurdering af renoveringsbehov og skadeårsager, komme med forslag til byggetekniske og andre foranstaltninger og give et overslag over de udgifter, der måtte være forbundet hermed. Løsningsforslaget og de økonomiske overslag er grundlag for ansøgningen om støtte. Afdelingsbestyrelsen er med til at beslutte, hvilke arbejder, der skal gennemføres, og løsningsforslaget/helhedsplanen inkl. nødvendig lejeforhøjelse skal godkendes på et 8 / 19

9 afdelingsmøde. Der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at anvende samme tekniske rådgivere og entreprenører ved planlægning og gennemførelse af udbedringsarbejder, som ved byggeriets opførelse, jf. ovenfor under 3. Rådgivernes arbejder fastlægges i en rådgiveraftale, som beskriver ydelsernes omfang og arbejdets honorering (ABR 89). Som hovedregel kan det anbefales at engagere rådgiverne fase for fase, således at man har mulighed for at komme ud af aftalen, hvis projektet ikke gennemføres. Der kan typiske blive tale om følgende faser: Programmering, dispositionsforslag, projektforslag, projektering og byggeledelse. Alle faser skal være undergivet kvalitetssikring. Desuden skal bygherren sikre sig dokumentation for, at rådgiverne har en forsvarlig forsikringsdækning. Det skal særligt bemærkes, at skemasagsgangen følges, men sådan at Landsbyggefonden modtager boligorganisationens materiale i Landsbyggefondens driftsstøtteportal, driftsstoette.lbf.dk og kommunens indstilling i alle faser ved indberetning til det statslige administrationssystem BOSSINF-RENOVERING. Skema ABC særskilt fastlagt til formålet anvendes Skema A Når boligorganisationen ansøger om støtte, anvendes ovennævnte skema A-systematik. Stamoplysninger og opgørelse af anlægsudgifter mv. skal som minimum anføres. Der kan ydes støtte til samtlige renoveringsudgifter mv. inkl. moms og finansiering, herunder udgifter til projektering, byggelånsrenter mv. i lighed med gældende regler ved opførelse af nybyggeri. Rimelige og nødvendige omkostninger i forbindelse med ansvarsplacering kan ligeledes medtages. Hvad særligt angår byggelånsrenter bemærkes, at disse må søges holdt på det lavest mulige niveau, og at der først kan trækkes på byggelånet, når det overfor den byggelånsgivende bank er godtgjort, at værdien af det udførte arbejde mindst svarer til den ønskede udbetaling. 8.3 Ansøgningens indhold Ansøgningen skal som det fremgår af regulativet indeholde eller vedlægges følgende oplysninger om de eksisterende forhold: 1) Afdelingens data (beliggenhed, antal boliger, lejlighedsstørrelse mv.). 2) Udlejningssituationen. 3) Huslejeudviklingen i de seneste 15 år. 4) Beboersammensætning, herunder vurdering af eventuelle sociale problemer i afdelingen. 5) Afdelingens regnskaber fra de seneste 3 år samt de efterfølgende 2 års budgetter, herunder et sammendrag af balancetallene for det seneste afsluttede regnskab. 6) Byggeteknisk dokumentation om bebyggelsens fysiske standard og tilstand. 7) Dispositionsforslag om renoveringen vedrørende byggeteknik, arkitektur, energianvendelse og tilgængelighed. 9 / 19

10 10 / 19 8) Fritidsmæssige, socialpædagogiske og kriminalitetsforebyggende aktiviteter mv. 9) Tilsagn om offentlig støtte i forbindelse med opførelsen eller ved konvertering af lån. Indestående prioriteter og eventuelle forfaldne, ikke-betalte terminsydelser i ejendommen. Endvidere skal den indeholde 10) oplysning, om hvad der måtte være foretaget med henblik på dels at finde årsagerne og søge ansvaret for eventuelle byggeskaders indtræden placeret dels at opnå eventuel skadeserstatning, forsikrings- og garantidækning el. lign. 11) oplysning om bygningsværdien ved ansøgningens indsendelse til kommunen. 12) oplysning om behandlingen af ansøgningen på et afdelingsmøde. Ansøgningen skal indeholde en plan vedrørende indsatsen for den enkelte afdeling og det pågældende boligområde med henblik på at opnå en samlet helhedsbetonet løsning af afdelingens konkurrencemæssige og bygningsmæssige problemer. Der skal herunder foretages en redegørelse for de foranstaltninger, der ønskes iværksat, fordelt på: 13) De arbejder, der ønskes støtte til med fornøden byggeteknisk dokumentation. 14) Økonomisk og anden opretning, herunder en analyse af driftsbudgettet og af den fremtidige udlejningssituation samt en plan for afvikling af eventuelt opsamlet driftsunderskud, herunder mulige driftsbesparelser. 15) De organisatoriske rammer for helhedsplanens gennemførelse, herunder dokumentation for nødvendig projektkoordinering. Endelig skal den indeholde 16) Oplysning om den anslåede størrelse af udbedrings- og ombygningsudgifterne mv. Håndværkerudgifterne til de foreslåede arbejder specificeres særskilt - excl. uforudseelige udgifter. 17) Oplysning om den fordrede kommunale garanti for låneoptagelsen. Beregning af garantibehovet skal vedlægges. Som nævnt i nr. 6 skal der være en byggeteknisk dokumentation om bebyggelsens fysiske standard og tilstand. Som minimum fordres en byggeteknisk dokumentation udarbejdet i princippet efter de metoder og retningslinier som byggeskadefondene anvender. Det indebærer en beskrivelse i tekst og tegning af bygningens hovedkonstruktioner, registrering af svigt og skader og omfanget heraf, samt de byggetekniske årsager og forklaringer til disse. Om nødvendigt foretages destruktive undersøgelser, målinger, laboratorieundersøgelser mv. Der henvises til gængs viden om regler og normer mv. på opførelsestidspunktet og BygErfa-blade mv. På fondens hjemmeside findes under støtte. Her kan der hentes supplerende information om de fremgangsmåder, som fonden typisk anvender som led i den byggetekniske og administrative sagsbehandling, mere om krav til særlige byggetekniske undersøgelser, budgetark og eksempel på beregning af ydelsesprocent, huslejekonsekvenser mv. Vedrørende nr. 7, om dispositionsforslag, lægger fonden vægt på at det konkrete renoveringsprojekt har arkitektonisk kvalitet i sin udformning, materialevalg og under

11 hensyntagen til bygningernes oprindelige arkitektur og bevaringshensyn mv. Bevaringsværdi fastlægges lokalt, eventuelt baseret på landsdækkende vejledning og rådgivning. Da renoveringer vedrører eksisterende bebyggelse, kan det være nødvendigt at tilpasse renoveringsprojektet i relation til reglerne om ombygning og forandring af bestående bebyggelse. Således vil der kunne anvises alternative løsninger (substitution) og nuancerede betragtninger om energi- og ressourcebesparelser ud fra totaløkonomiske og andre særlige hensyn i den konkrete sag. I eksisterende bygninger, hvor der planlægges ombygninger, skal de nyindrettede boliger være af god brugsmæssig kvalitet og med gode dagslys og indeklimaforhold. Tilsvarende skal der navnlig ses også med økonomisk omtanke - på indretning af ældreog handicapegnede boliger. Fonden vil i sine vurderinger også her lægge vægt på nuancerede løsninger ved etablering af elevatorer og nyindretning af boligens rum. Projekterne må tilpasses de faktiske fysiske forhold og en realistisk projektøkonomi i såvel anlægs- som driftsfasen. Ansøgningen indgives i 2 eksemplarer til kommunalbestyrelsen i beliggenheds-kommunen og med kopi til Landsbyggefonden. 9. SAGSBEHANDLING. På grundlag af boligorganisationens oplysninger tager Landsbyggefonden stilling til, om betingelserne for at yde støtte i form af ydelsesstøtte og garanti skønnes at være opfyldt. Dette sker ved en besigtigelse af afdelingen og efterfølgende en samlet vurdering af sagen, hvorefter fonden tager stilling til en prækvalificering af afdelingen. Først når en afdeling er prækvalificeret og projektet er tilpasset til støttemulighederne mv., giver Landsbyggefonden boligorganisationen adgang til indrapportering af Skema ABC i BOSSINF-Renovering. Kommunen foretager en byggeteknisk behandling og en juridisk/ økonomisk vurdering af sagen. Efter den kommunale behandling videresendes skema A ansøgningen til Landsbyggefonden med kommunalbestyrelsens indstilling. Boligorganisationen indberetter på ovennævnte grundlag Skema A i BOSSINF- Renovering. Kommunalbestyrelsen anbefaler Skema A og fonden meddeler Skema A- tilsagn i BOSSINF-Renovering. Skema B og Skema C sagsbehandles ligeledes i BOSSINF-Renovering. Det er således fonden, som giver tilsagn om støtte og ikke beliggenhedskommunen. Støtte kan kun meddeles, såfremt kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden finder, at de gældende betingelser er opfyldte. Ved afgørelsen kan fonden tage hensyn til afdelingens økonomiske situation, herunder forudsætte afklaring af eventuelt behov for yderligere støtte, jf. fondens regulativ om 11 / 19

12 særlig driftsstøtte fra landsdispositionsfonden og fondens regulativ om boligsocial indsats i udsatte boligområder. Udbedrings- og ombygningsudgifter mv. skal være af sådan en størrelse, at det efter konkret vurdering af forholdene må anses for åbenbart, at afdelingen kan få betydelige økonomiske vanskeligheder, såfremt der ikke ydes støtte til finansieringen. Ved vurderingen heraf lægges der vægt ikke blot på lejeforhøjelsens størrelse, men også på den samlede leje i afdelingen sammenlignet med lejeniveauet i tilsvarende lejligheder i kommunen. 10. PROJEKTERINGSFASEN Projektforslag Når støttetilsagnet modtages fra Landsbyggefonden, udarbejder de tekniske rådgivere et projektforslag. Dette sker for at sikre, at projektet kan holdes inden for en styrende ramme på skema A tidspunktet, og for at boligorganisationen/afdelingen har et forsvarligt grundlag inkl. en sikrere økonomisk ramme for sin endelige godkendelse. I denne fase er det vigtigt at fastlægge den byggetekniske udgangskvalitet for renoveringen og tage stilling til det overordnede arkitektoniske valg af løsninger. Der skal foretages kvalitetssikring og kvalitetsstyring efter bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004 om kvalitetssikring af byggearbejder, jf. vejledning nr af 1. maj 2001 om kvalitetssikring Prisindhentning Når boligorganisationen har godkendt projektforslaget, udarbejder teknikerne et forprojekt. Forprojektet kan danne grundlag for ansøgning om eventuel nødvendig byggetilladelse. Der udarbejdes et hovedprojekt til brug ved indhentning af entreprenørtilbud. Udbudsmaterialet, hvori også indgår byggesagens fællesbetingelser, særlige betingelser mv., danner det juridiske og tekniske grundlag for tilbudsindhentningen. Disse dokumenter er derfor særdeles vigtige for entreprisernes udførelse og skal udarbejdes meget omhyggeligt. Bygherreleverancer skal så vidt muligt undgås. Erfaringsmæssigt kompliceres renoveringer unødigt, hvis boligorganisationen selv indgår aftaler med en leverandør af materialer eller komponenter bl.a. ansvarsmæssigt. Udbudsreglerne for byggearbejderne er de samme som ved opførelse af nyt alment boligbyggeri. Boligorganisationen skal være opmærksom på, at reglerne om EU-udbud også finder anvendelse for de arbejder, der er omfattet af regulativet, hvis disse overstiger tærskelværdien, jf. nærmere bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægsarbejder med senere ændringer (udbudsdirektivet). Yderligere henvises til 1 i tilbudsloven. 12 / 19

13 Finder EU-udbudsreglerne ikke anvendelse, kan boligorganisationen efter tilbudsloven (lov nr af 7. december 2007) frit vælge mellem offentlig licitation og begrænset licitation. Om fremgangsmåden ved indhentelse af tilbud henvises til det nævnte materiale og til Konkurrencestyrelsen vejledning til tilbudsloven af 18. august 2005 Konkurrencestyrelsen vejledning til udbudsdirektivet af 20. december 2004 Konkurrencestyrelsen vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode af september 2006 Hjemmesiden Skema B Efter gennemgang af tilbuddene kan skema B ansøgningen (med det endelige anlægsbudget) udarbejdes og sendes til kommunen. Skema B indeholder tillige oplysning om, hvorledes prisindhentningen har fundet sted. Disse oplysninger indsendes på skema U formularen. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at det fremsendte materiale ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for støttetilsagnet, kan kommunalbestyrelsen godkende det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Væsentlige ændringer eller overskridelser af skema A budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse. Landsbyggefonden underrettes om kommunalbestyrelsens skema B-behandling gennem BOSSINF-Renovering. Kommunalbestyrelsen påser, at arbejdet igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter samt at vilkårene for støtte overholdes. 11. BYGGEFASEN Finansiering Når det endelige anlægsbudget (skema B) er godkendt af kommunen, er finansieringsbehovet kendt, og der kan søges om midlertidig og permanent finansiering. Der vil normalt skulle etableres et byggelån. Boligorganisationen indhenter tilbud på byggelån. Det bedste tilbud danner grundlag for byggelånets oprettelse. Dokumenter og sikkerhedsstillelse udarbejdes og underskrives, og pantebrevet tinglyses inden byggeriet startes. Samtidig ansøges om permanent finansiering med lån. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter nærmere regler for lån efter forhandling med fonden. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år. Forhåndslån kan ikke optages. Lånet hjemtages i forbindelse med byggeriets færdiggørelse og anvendes til indfrielse af byggelånet. Optagelsen af lån skal foretages hurtigst muligt for at begrænse udgifterne til byggelånsrenter. Ydelsesstøtten ydes kun på grundlag af lånet og ikke til byggelånet. Pantebrevet ved låneoptagelsen skal placeres i prioritetsrækkefølgen blandt eksisterende pantehæftelser efter statslån, eventuelle statsgaranterede lån og grundkapital fra Landsbyggefonden. Kommunen yder garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. 13 / 19

14 Garantierklæringer in duplo bilagt garantiberegningen fremsendes af låneinstituttet til kommunen, når skema B er godkendt. Kommunen fremsender garantierklæringer til fondens påtegning om regaranti Forsikringsselskab Inden arbejderne påbegyndes orienteres ejendommens forsikringsselskab, og den nødvendige supplerende forsikringsdækning etableres Byggeriet Godkendelse af skema B er grundlag for den endelige indgåelse af entreprise-kontrakter. Boligorganisationen sørger for udarbejdelse af kontrakter, som underskrives, og entreprenøren stiller den krævede sikkerhed herefter kan byggeriet påbegyndes. I udførelsesfasen fører boligorganisationen tilsyn med, at der løbende gives kvalitetssikringsdokumentation. Derfor holdes regelmæssige byggemøder med deltagelse af de tekniske rådgivere og entreprenørerne. Ved færdiggørelsen af byggeriet afholdes en afleveringsforretning, jf. AB 92 28, hvor det udførte arbejde gennemgås og evt. mindre mangler oplistes og udbedres. Hvis der er væsentlige fejl og mangler, kasseres arbejdet og en ny afleveringsforretning afholdes, når manglerne er udbedret. I byggeperioden afholdes i mange tilfælde løbende bygherremøder, hvor de tekniske rådgivere orienterer afdelingsbestyrelsen og boligorganisationens administration om byggearbejdernes fremdrift og byggesagens økonomi. 12. BYGGERIETS OVERGANG TIL DRIFT Skema C Senest 6 måneder efter byggeriets aflevering skal bygherren indsende byggeregnskab til kommunen til godkendelse. Byggeregnskabet indsendes på skema C, som tillige indeholder huslejeoplysninger. Generelt godkendes kun merudgifter, som er uforudseelige og som bygherren ikke har kunnet påvirke. Det skal dog særskilt bemærkes, at uforudseelige udgifter i sager om opretning og udbedring vil kunne accepteres større end de normale 2% - forudsat at der foreligger en grundig dokumentation for afholdelsen af sådanne merudgifter. Den anskaffelsessum, der er godkendt på grundlag af skema B, skal i princippet være overholdt efter færdiggørelsen. Følgende merudgifter kan dog godkendes uforudseelige udgifter med indtil 2% af den senest godkendte anskaffelsessum. udgifter forbundet med vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer. eventuelle merudgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at byggelånsrenten siden byggelånets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint. eventuelle merudgifter ved fastprisregulering udover 12 mdr. fra tilbudsdagen. eventuelle merudgifter til skatte og afgiftsforhøjelser, herunder forhøjelse af energiafgifter, der ikke var kendt ved byggeriets påbegyndelse. udgifter i forbindelse med tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende. 14 / 19

15 Kommunalbestyrelsen påser, at de i byggeregnskabet afsatte beløb kun anvendes til de forhold, hvortil beløbene er afsat. Godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter færdiggørelsen foretages af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen indrapporterer til Landsbyggefonden om anskaffelsessummens godkendelse. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er tale om væsentlige afvigelser fra den tidligere godkendte anskaffelsessum eller om spørgsmål af mere principiel art, skal den dog forelægge sagen for Landsbyggefonden. Kommunalbestyrelsen kan ikke på egen hånd godkende overskridelser udover ovennævnte merudgifter. Skæringsdatoen mellem anlæg og drift fastsættes til afleveringsdatoen (datoen for byggearbejdernes færdiggørelse) med tillæg på indtil 2 måneder til retablering af udenomsarealer. Herefter foretager fonden den endelige berigtigelse af sagen i BOSSINF-Renovering. Finansieringen sker ved 100% belåning, for tiden med fastforrentede lån. Afdelingens (låntagers) betaling på lånet, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen med den procentsats p.a. af byggeriets anskaffelsessum, som fonden har fastsat i tilsagnet. Beløbet reguleres en gang årligt med 75% af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12 måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12 måneders periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende samtidig med, at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke. Ud over ydelsesbetaling skal afdelingen tillige betale bidrag mv. på lånet, jf. almenboligloven 129, stk. 2. Landsbyggefonden betaler forskellen mellem lånets faktiske ydelse og afdelingens betaling. Kommunen garanterer med 50% regaranti fra fonden for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefondens regaranti er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden med tillæg af mulige overførsler til denne. Finansieringen sker med pt. med fastforrentede lån og der er ingen sikkerhed for den langsigtede udvikling i ydelsen. For at beboerne ikke påføres en risiko for en højere ydelse, der måtte være forbundet med en eventuel påbudt konvertering til rentetilpasningslån el. lign., er beboerbetalingen frigjort fra den bagvedliggende belåning. Beboerbetalingen reguleres, som om der er optaget et tilsvarende fastforrentet lån på samme tidspunkt som et eventuelt rentetilpasningslån el. lign. Landsbyggefonden påtager sig den fulde risiko ved eventuelle fremtidige rentestigninger, og opnår også den fulde mindreudgift ved en lavere rente. Hvis beboerbetalingen overstiger ydelsen på lånet, indbetales likvide midler, der fremkommer herved, til boligorganisationens dispositionsfond, jf. almenboligloven 20, stk. 1, nr. 8. Midlerne overføres efter lovens 80 e til Landsbyggefonden og indgår i landsdispositionsfonden. I tilfælde af konvertering af et lån til rentetilpasningslån sker ligeledes en overførsel af 15 / 19

16 likvide midler til Landsbyggefonden via boligorganisationens dispositionsfond Støttesagsbehandling afsatte beløb Byggeregnskabet skal indeholde alle udgifter i forbindelse med udbedrings- og ombygningsarbejderne, også de endnu ikke afholdte udgifter. Senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse skal det dokumenteres, at afsætningsbeløbet er afholdt. Regnskabet sendes til kommunen, hvorefter finansieringen endeligt kan fastlægges. Landsbyggefonden orienteres herom, hvorefter fonden eventuelt i BOSSINF- RENOVERING kan korrigere berigtigelsen af anskaffelsessummen. 13. Eftersyn mv års eftersyn Senest 4 måneder efter afleveringen foretager Byggeskadefonden 1-års eftersyn af bebyggelsen. Eftersynet foretages efter retningslinier, der fastsættes af Byggeskadefonden og der henvises nærmere hertil (www.bsf.dk) Årsgennemgang Inden 1 år efter byggearbejdernes afslutning og aflevering foretages på baggrund af 1-års rapporten en årsgennemgang for bygningsmæssige fejl og mangler efter AB 92. Er bygningerne fri for fejl og mangler får entreprenørerne nedskrevet deres sikkerhed til 2% af entreprisesummen, jf. AB 92 6, stk års eftersynet påbegyndes tidligst 4 måneder og afsluttes senest 8 måneder efter afleveringen års eftersyn Endvidere foretager fonden 5-års eftersyn, der påbegyndes tidligst 50 måneder og afsluttes senest 53 måneder efter afleveringen. Når der er foretaget en bygningsgennemgang i henhold til AB (d.v.s. en bygningsgennemgang, der bl.a. relaterer sig til entreprenørers og teknikers ansvarsperiode og til kvalitetsbestemmelser) kan der tages endelig stilling til om eventuel reklamation skal gøres gældende som følge af mangler, jf. AB Er arbejderne fri for fejl og mangler, bliver entreprenørens sikkerhedsstillelse frigivet, jf. AB 92, 6, stk Konvertering Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan påbyde ejere af støttet byggeri at foretage konvertering af fastforrentede nominallån, hvortil der ydes løbende støtte i form af enten rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte. Det er op til ministeren at bestemme, om der skal optages lån med eller uden rentetilpasning. Konverteringen af renoveringslån, hvor Landsbyggefonden yder støtte, vil i givet fald først blive påbudt efter forhandlinger mellem ministeren og fonden. 16 / 19

17 I forbindelse med lån til renovering, hvortil Landsbyggefonden eller staten yder støtte, er fastsat særlige bestemmelser, idet beboernes betaling er knyttet til det støttebærende låns hovedstol og dermed indirekte til ydelsen på lånet. Dette betyder, at ydelsesstøtten automatisk bortfalder, når beboerbetalingen er reguleret op til låneydelsen. Ved konvertering af renoveringslån under Landsbyggefondens støtteordning vil principper, der svarer til principperne for konvertering af lån til nybyggerifinansieringen med rentesikring og ydelsessikring, blive anvendt. KAPITEL 2 STØTTE TIL INFRASTRUKTURÆNDRINGER I UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER Efter en bestemmelse i almenboliglovens 92b kan Landsbyggefonden yder støtte i form af tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i udsatte boligområder. Særlig udsatte boligområder er defineret som fysisk sammenhængende boligafdelinger med mindst beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt: 1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2) Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 4) Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Infrastrukturændringer er fysiske arbejder som etablering, ændring eller nedlæggelse af eksempelvis torve, pladser, stier eller vejsystemer, der forbedrer områdets interne funktion eller forbedrer områdets tilknytning til omgivelserne. Det er en betingelse for støtte til infrastrukturændringer, jf. lovens 92, 2. pkt., at der er udarbejdet en godkendt helhedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende særligt udsatte boligområde og den omgivende by sikres. Omdannelse fra boligkvarter til bykvarter kan vende udviklingen i de udsatte boligområder. Herved skabes områder, der i højere grad i sig selv rummer en større bymæssighed og som samtidig er langt bedre integreret med den omliggende by. Udbygning af infrastrukturen med nye stier og veje i de udsatte områder skal skabe bedre forbindelseslinjer og nye byrum. Flere og bedre adgangsveje skal sikre fysisk sammenhæng og bedre integration mellem de udsatte områder og de omgivende bykvarterer ved at fremme et større flow igennem boligområderne. Sådanne infrastrukturelle tiltag har samtidig stor indflydelse på den oplevede og faktiske tryghed i boligområderne. Infrastrukturrammen er efter de gældende regler forbeholdt de særligt udsatte 17 / 19

18 boligområder efter lovens 61 a, dvs. områder som opfylder mindst tre kriterierne for at blive optaget på listen over særligt udsatte boligområder. Med henblik på at forebygge en negativ udvikling fastlægges, at områder, som opfylder to af de fem kriterier for at blive optaget på listen over særligt udsatte områder, ligeledes efter nærmere vurdering - vil kunne få støtte via infrastrukturrammen. Udsatte boligområder er ofte fysisk afskåret fra den øvrige by, hvilket kan være medvirkende til at ghettoområdet forbliver socialt, fysisk og kulturelt marginaliserede. Der er derfor skabt mulighed for at Landsbyggefonden kan støtte etableringen af fysisk sammenhæng mellem ghettoområder og de omgivende bykvarterer. Det kan f. eks være etablering af veje ind gennem området, så der kommer større cirkulation i boligområdet og så boligområdet bliver delt op i mindre og overskuelige enheder samt forbedre adgangsveje til og i området. Det kan også være etablering, omlægning eller sløjfning af torve, pladser, sti- eller vejsystemer, der har betydning for områdets tilknytning for det omgivende bysamfund eller omdisponerer områdets interne struktur. Tilskuddet kan kun anvendes til de foranstaltninger, der gennemføres på boligorganisationens ejendom. Er det nødvendigt at gennemføre arbejder på tilstødende områder må udgifterne hertil således afholdes af kommunen. Ansøgning om støtte fremsendes til Landsbyggefonden, som på baggrund af helhedsplanen afgør, om støtte kan ydes. Foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger anmoder fonden om supplerende oplysninger hos boligorganisationen, kommunen eller andre virksomheder. Fonden kan stille vilkår og betingelser for støtten. Det kan f.eks. være, at der gennemføres foranstaltninger på områder, der ikke tilhører boligorganisationen. Kommunen skal endvidere som led i større infrastrukturinvesteringer i de større bysamfund parallelt bidrage til at bryde områdets isolation. Ministeren for by, bolig og landdistrikter skal godkende det enkelte tilsagn. KAPITEL 3 EVALUERING I henhold til almenboliglovens 91, stk. 9, skal Landsbyggefonden sikre en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsatserne i forhold til renovering og infrastrukturændringer. Erfaringsudvekslingen foretages på tværs at de fysiske indsatser, der støttes af Landsbyggefonden både for så vidt angår renoveringer, nedrivninger og infrastrukturændringer. Der vil endvidere blive foretaget en samlet evaluering af de gennemførte indsatsers effekt i forhold til den almene sektor. 18 / 19

19 KAPITEL 4 IKRAFTTRÆDELSE OG OVERGANGSBESTEMMELSER Regulativet træder i kraft den 1. april Overgangsordning 1. Ansøgninger før 1. januar 2011 De boligorganisationer, der inden den 1. januar 2011 har modtaget meddelelse om, at der er afsat midler til støtte i fondens regnskaber, skal ikke fremsende ny ansøgning om støtte efter dette regulativ. Fonden behandler automatisk ansøgningen efter dette regulativ. Landsbyggefonden bestemmer, hvornår disse ansøgninger vil skulle indberettes til BOSSINF-Renovering. 2. Byggeskadefonden Hvis boligorganisationen har modtaget tilsagn om støtte inden 1. juli 2011 og renoveringen afleveres efter 1. juli 2011 kan boligorganisationen beslutte, at renoveringsarbejderne skal omfattes af Byggeskadefonden. Dette indebærer, at Byggeskadefonden foretager 1-års og 5-års eftersyn af renoveringsarbejderne samt at disse er omfattet af fondens skadedækning. Det er en forudsætning, at der er truffet beslutning om, at renoveringen skal være omfattet af Byggeskadefonden, efter de beboerdemokratiske regler, dvs. den skal være godkendt på et afdelingsmøde. 3. Ansøgninger og tilsagn før 1. januar 2003 For de tilsagn om støtte som er meddelt boligorganisationerne inden den 1. januar 2003 efter de tidligere regler om støtte til ekstraordinære byggeskader mv., gælder regulativet af 23. marts 2000 fortsat. Ansøgninger fra boligorganisationer, som inden den 1. januar 2003 har fået skriftlig meddelelse om, at der er afsat midler til udbedringsstøtte i fondens regnskaber, overføres af fonden til behandling efter dette regulativ uden fornyet ansøgning. I disse tilfælde udgør låntagers betaling på lånet 3,4 procent p.a. af lånets hovedstol. 4. Støtte til innovation De bestemmelser om støtte til innovation, som var fastsat i det tidligere regulativ gælder fortsat for de tilsagn om støtte, der er meddelt i perioden / 19

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler) 1 I lov om almene

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Fysisk Fy r enov r e enov ring af af a deling f e deling r Kl. 17.00 20.00 I VIBO

Fysisk Fy r enov r e enov ring af af a deling f e deling r Kl. 17.00 20.00 I VIBO Fysisk renovering af afdelinger Kl. 17.00 20.00 I VIBO Hvad gør vi nu? Undervisere John Christensen / VIBO Merethe Bryder Omfang Afdelinger der vil lave et forbedringsarbejde Byggeskader hvor Landsbyggefonden

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser En typisk renoveringssag Drejebog for afdelingsbestyrelser Forord... 3 Frem til beslutning på afdelingsmøde... 4 Afdelingsmødets godkendelse... 4 Teknisk samarbejdspartner... 4 Byggeudvalg... 4 Aftale

Læs mere

Skema A-ansøgning for renoveringsprojekt (helhedsplan) for Egelyparken

Skema A-ansøgning for renoveringsprojekt (helhedsplan) for Egelyparken Kuben Management A/S Carl Jacobsens Vej 31, 3. 2500 Valby Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Att.: Synne Felter Tel 8833 2500 CVR. nr. 28693036 info@kubenman.dk www.kubenman.dk JF Email:

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1 Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation

Læs mere

Drift af støttet byggeri

Drift af støttet byggeri Drift af støttet byggeri Aalborg Den 3 april 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger Støttet

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2.

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2. 1 of 7 Notat til Randersegnens Boligforenings ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen skema A for opførelse af 24 plejeboliger i bofællesskab Marie Magdalene. Boligforeningen fremsendte den 1. november

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2014 Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Bevilling af kommunal kapitaltilførsel til Østjysk

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger

Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Regler og muligheder Netværksmøde i AlmenNet 13. Maj 2015 Lars Holmsgaard Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Emner: Baggrund for reduktion Regler

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger UDKAST Dato: 16. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-4127 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 431565 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Bilag 2 til indstilling om ekstraordinær renovering af Østervold Kollegiet

Bilag 2 til indstilling om ekstraordinær renovering af Østervold Kollegiet Bilag 2 til indstilling om ekstraordinær renovering af Østervold Kollegiet Økonomi og projekt Projektet Det aktuelle projekt omfatter ekstraordinær renovering af badeværelser inklusive følgearbejder. På

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren (Karen Jespersen) Udkast af 17. december 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

Hasseris Boligselskab, afd. 5, Aalborg SV. UDBUDSMATERIALE. EU-udbud af. kombination af byggelån og realkreditlån

Hasseris Boligselskab, afd. 5, Aalborg SV. UDBUDSMATERIALE. EU-udbud af. kombination af byggelån og realkreditlån Hasseris Boligselskab, afd. 5, Aalborg SV. UDBUDSMATERIALE EU-udbud af kombination af byggelån og realkreditlån Midlertidig og endelig finansiering af renovering og ombygning af Hasseris Boligselskab,

Læs mere

AlmenNet / Dansk Byplanlaboratorium 11. november 2013 Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte

AlmenNet / Dansk Byplanlaboratorium 11. november 2013 Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte AlmenNet / Dansk Byplanlaboratorium 11. november 2013 Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte Indledning og præsentation Lars Holmsgaard og Käte Thorsen Byggetekniske konsulenter Dagsorden 1) Helhedsplanen

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Alle boligsociale ansøgninger behandles automatisk også som ansøgninger om huslejestøtte.

Alle boligsociale ansøgninger behandles automatisk også som ansøgninger om huslejestøtte. LANDSBYGGEFONDEN 22. marts 2011 Vejledning om udarbejdelse af ansøgning i henhold til lov om almene boliger m.v. 91a og fondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats (boligsociale aktiviteter og

Læs mere

BOSSINF RENOVERING APRIL 2013

BOSSINF RENOVERING APRIL 2013 BOSSINF RENOVERING APRIL 2013 ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Kontaktperson for tilsynskommune (kun støtteart 91) og Landsbyggefonden / Byggeskadefonden Kommunenummer Kommunenavn Tilsynskommune

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger

UDKAST. Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger UDKAST Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger I medfør af 25, stk. 3, samt 27 og 92 i lov om friplejeboliger, jf. lov nr. 90 af 31. januar 2007 fastsættes: Afsnit I Kapitel 1 Reglernes anvendelsesområde

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme Hvis du ejer en boligudlejningsejendom, som er opført før 1950, og som trænger til

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Bilag 2 til Indstilling om ekstraordinær renovering af Rigshospitalets Kollegium. Økonomi og projekt 14-05-2008. Sagsnr.

Bilag 2 til Indstilling om ekstraordinær renovering af Rigshospitalets Kollegium. Økonomi og projekt 14-05-2008. Sagsnr. 14-5-28 Bilag 2 til Indstilling om ekstraordinær renovering af Rigshospitalets Kollegium Økonomi og projekt Projektet Den ekstraordinære renovering omfatter ombygning af stueetagen/parterreetagen, ombygning

Læs mere

AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium. Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte

AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium. Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte AlmenNet og Dansk Byplanlaboratorium Helhedsplanlægning og renoveringsstøtte 10. Marts 2015 Indledning og præsentation Lars Holmsgaard Funktionsleder - Byggeteknisk funktion Emner: 1) Helhedsplanen formål

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. LBF Jnr. 375

Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. LBF Jnr. 375 Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Avedøre Boligselskab 3504-2/0011 Avedøre Stationsby Nord Helhedsplan Renovering af badeværelser, lejlighedssammenlægning, ombygning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 20. december 2011. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. 14. december 2011. Nr. 1226.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 20. december 2011. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. 14. december 2011. Nr. 1226. Lovtidende A 2011 Udgivet den 20. december 2011 14. december 2011. Nr. 1226. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. I medfør af 73, stk. 4, 100, stk. 4, 102, 112, 113, stk. 1, 115, stk. 10, 118,

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. I medfør af 73, stk. 4, 100, stk. 4, 102, 112, 113, stk. 1, 115, stk. 10, 118, stk. 4, 143, stk. 3, 149, 157, stk. 4, 160, 178, stk. 3 og 4, og 184 i lov

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Lån og garantier i alment byggeri Konsulent Inge-Lis Kalum Kundedirektør, almen Marianne Due, RD/ Afdelingschef Maibritt Larsen, RD

Lån og garantier i alment byggeri Konsulent Inge-Lis Kalum Kundedirektør, almen Marianne Due, RD/ Afdelingschef Maibritt Larsen, RD Lån og garantier i alment byggeri Konsulent Inge-Lis Kalum Kundedirektør, almen Marianne Due, RD/ Afdelingschef Maibritt Larsen, RD Storkunder Ejendomme Team Almen Aalborg: * Lotte Dahlstrøm * Lisbeth

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser DFB Afd. 93-43 Gadehavegård Energirenovering til Passivhusstandard -Blok 9- REVIDERET Økonomi og huslejekonsekvenser Udarbejdet d. 6. november 2013 Rev. dato: d. 16.06.2014 1 Af Domea og Energi & Miljø

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere