VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V."

Transkript

1 Sagsnr VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Grundlæggende om den relevante jura Viljeserklæringer Fri bevisbedømmelse Bevisbyrde Om lagring af aftalen Lagring af aftalen med den digitale signatur Lagring af aftalen uden den digitale signatur Sikring af modpartens bevis I civile sager Indledning af sagen Bestridelse af aftalens indgåelse Teknisk dokumentation Misbrug af signatur Bestridelse af aftalens indhold Aftalen er gemt med den digitale signatur Aftalen er gemt uden den digitale signatur Bestridelse af aftalens forståelse I fogedretten Fuldbyrdelse generelt Skriftlighedskrav Underskrift Originalitetskrav Alternativet Side 2 af 16

3 1. Indledning Nærværende vejledning om anvendelse af digitalt signerede dokumenter i retsplejen m.v. er udarbejdet på foranledning af Signicat AS af advokat Nis Peter Dall, Bender von Haller Dragsted. Vejledningen giver et overordnet indblik i relevant lovgivning i forbindelse med digitale signaturer, og anvendelsen af disse i forbindelse med dansk retspleje. Særligt er behandlet spørgsmålet om anvendelse af digitalt signerede dokumenter som beviser. Nærværende gennemgang er ikke en facitliste i forhold til brugen af digitalt indgåede aftaler ved danske domstole, men en vurdering af, hvorledes bl.a. bevisspørgsmål skal håndteres. Der findes ingen dansk retspraksis, som tager stilling til brugen af digitalt indgåede aftaler som bevis. I forbindelse med konkrete sager vil der altid være en procesrisiko, ligesom der kan være særlige forhold, som tilsiger, at bevisførelsen skal håndteres anderledes på dette punkt er der ingen forskel mellem digitalt indgåede aftaler og fysisk underskrevne aftaler. At der fortsat ikke findes retspraksis, hvor det har været relevant at anvende digitale signaturer som bevis uanset at anvendelsen af digitale signaturer efterhånden er ganske omfattende kan ses som udtryk for, at løsningerne baseret på digital signatur fungerer efter hensigten, hvilket så har givet sig udtryk i, at der ikke har været gjort indsigelser mod digitale underskrifter, og at der derfor ikke har været anledning til at føre retssager omkring sådanne spørgsmål. 2. Grundlæggende om den relevante jura 2.1. Viljeserklæringer Aftaler kan i dansk ret - som den langt overvejende hovedregel 1 indgås formfrit mellem parterne. Der stilles med andre ord ikke krav om, at en aftale skal være udformet eller underskrevet på bestemt vis. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Det bindende element i en aftale er efter dansk ret, det forhold at en part ge n- nem sin viljeserklæring viser, at ville foretage sig et eller andet eller undlade noget. For at kunne påberåbe sig en aftale, skal en aftalepart altså bevise, at den anden part i aftalen har udtrykt vilje til at være bundet af aftalen. Dette er også grun- 1 Der er undtagelser i dansk ret, hvilket i givet fald vil fremgå af særlige lovbestemmelser. De fleste af disse særlige tilfælde er under afvikling, se fx lov om ændringer, således at digital kommun i- kation med domstolene bliver mulig. Side 3 af 16

4 den til, at en tvunget underskrift ikke er bindende. Der ligger nemlig ingen vilje bag underskriften. Den fysiske underskrift på en aftale er et tydeligt indicium på disse forhold, men qua det, at dansk ret ikke stiller formkrav, kan en aftaleparts vilje også dokumenteres på anden vis 2. Når der anvendes en digital signatur vil denne på tilsvarende vis som den fysiske signatur angive underskriverens vilje til at være bundet af aftalen. Dette underbygges af bl.a. Justitsministeriets betænkning om e-signaturs retsvirkninger, hvor det anføres, at Reglerne om retsvirkningen af underskrifter bygger på, at det afgørende er tilkendegivelsen gennem handling eller undladelse af en vilje til at blive forpligtet, og at formen for denne tilkendegivelse er uden betydning. 3 Samme sted anføres det videre, at en digital signatur i almindelighed må sidestilles med en almindelig papirbaseret underskrift,. Der kan således ikke herske tvivl om, at en digital signatur på tilsvarende vis, som en fysisk signatur, udtrykker afgiverens vilje til at blive bundet af aftalen Fri bevisbedømmelse Danske processuelle regler anvender et princip om den såkaldte fri bevisbedømmelse. I den civile retsproces kommer dette til udtryk gennem retsplejelovens 344, som i uddrag har følgende ordlyd: Retsplejeloven 344 På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Også i strafferetten lægges princippet om fri bevisbedømmelse til grund 4, hvorimod forholdet omkring dokumentation af krav i fogedretten er underlagt særlig regulering, jf. nedenfor i pkt. 5. Det er med andre ord retten, der afgør hvilken betydning og vægt, der tillægges et bestemt bevis, som én af parterne har fremlagt. 2 Dette følger allerede af Danske Lov fra 1683, hvoraf bl.a. fremgår Een hver er pligtig at efterkomme hvis han med Haand, Mund eller Sejl lovet og indgaaet haver. 3 Betænkning 1456, 2004 e-signaturs retsvirkninger, s Jf. retsplejelovens 880 Side 4 af 16

5 Den fri bevisbedømmelse betyder således, at enhver form for bevis kan fremlægges i danske domstole og nok så vigtigt også elektronisk signerede dokumenter kan fremlægges som bevis. Grundlæggende skal retten bare overbevises om, at forholdene er, som det påstås. I de første sager ved de danske domstole, hvor digital signatur anvendes som bevis, vil der nok skulle fremlægges særlig dokumentation, herunder eventuel tekniske forklaringer 5 eller eventuelt sagkyndige erklæringer 6, omkring den anvendte digitale signatur og sammenhængen med det underskrevne dokument. Se om dette nedenfor i afsnit 4. Domstolene vil utvivlsomt, efterhånden som digitalt signerede dokumenter bliver hverdagen, stille mindre krav til teknisk dokumentation, medmindre modparten bestrider forholdet. Altså vil der opstå samme holdning til digitalt signerede dokumenter, som der er til fysisk signerede dokumenter Bevisbyrde Hvor den fri bevisbedømmelse bestemmer hvilken vægt, der skal tillægges et b e- stemt bevis, udtrykker bevisbyrden hvilken af parterne, der skal fremlægge et bevis. Det er ikke muligt at opstille en fast regel omkring bevisbyrde, men hovedreglen omkring bevisbyrde går på, at den part der påberåber sig en bestemt ret, også skal kunne underbygge at have sådan ret. Det vil sige, at den part der påberåber sig, at der foreligger en aftale, skal kunne dokumentere, at modparten gennem en viljeserklæring er blevet bundet af aftalen. Samtidig skal en part, der påstår, at nok var der en aftale mellem parterne, men at denne senere er ophørt, kunne underbygge dette. Hvis en part i en retssag fremlægger en fysisk underskrevet aftale, som dokumentation for en indgået aftale, vil retten som hovedregel lægge til grund, at der er indgået sådan aftale. Dette vil alt andet lige også være tilfældet, når der fremlægges en digitalt underskrevet aftale. Bevisbyrden og bevisførelsen vil dog i de to situationer være forskelligartet, se om dette nedenfor i pkt , hvor de forskellige indsigelser omtales. 5 Dvs. at der indhentes forklaringer fra vidner med særlig teknisk indsigt. 6 Dvs. hvor der fremlægges skriftlige erklæringer fra teknisk kyndige som bevis. Side 5 af 16

6 3. Om lagring af aftalen Når aftaler underskrives digitalt, er der forskellige metoder, hvorpå den underskrevne aftale gemmes. Overordnet kan den digitalt underskrevne aftale gemmes med eller gemmes uden den digitale signatur. De forskellige metoder omtales nedenfor i pkt Om aftalen gemmes på den ene eller anden måde har betydning i forhold til den bevisførelse, som er relevant i forbindelse med en eventuel senere retssag. Rent teknisk skal digitalt signerede aftaler, uanset hvilken metode der anvendes i forbindelse med lagringen, lagres i så sikre it-systemer som muligt. De fleste virksomheder er opmærksomme på, at mistede produktionsdata, regnskabsdata og lignende kan have voldsomme følger for virksomheden. Mister virksomheden samtidig dele af eller hele sit aftalegrundlag, vil katastrofen være nært forestående Lagring af aftalen med den digitale signatur Den første metode til lagring af digitalt indgåede aftaler går ud på, at den signerede aftale lagres med den digitale signatur. Dette kan ske enten ved, at selve dokumentet underskrives med den digitale signatur, eller ved at der skabes et ekstrakt 7 af aftaledokumentet, som herefter underskrives. Hvis der anvendes en model med brug af ekstrakt, skal såvel dokumentet som det underskrevne ekstrakt lagres. Ved at den digitale signatur gemmes med dokumentet sikres det, at signaturen senere vil kunne efterprøves, ligesom det sikres, at der ikke efterfølgende kan f o- retages ændringer i dokumentet idet signaturen i så fald ikke længere vil være valid. Ulempen ved denne metode er, at aftalemodtager nemt bliver afhængig af, at den digitale signatur også i fremtiden kan kontrolleres, hvilket ikke nødvendigvis vil være tilfældet. Uanset det i de fleste tilfælde er muligt at kontrollere signaturen også i fremtiden, skal det anbefales, at der altid foretages signaturkontrol straks ved modt a- gelse af den underskrevne aftale, og at resultatet af signaturkontrollen lagres samtidigt. Dette vil nemlig sikre, at modtageren af den digitale signatur er stillet som nævnt nedenfor i forbindelse med den anden metode, jf. pkt. 3.2 i tilfælde af, at signaturen i fremtiden ikke kan kontrolleres. At det ikke altid kan lade sig gøre at kontrollere en digital signatur i fremtiden, er også grunden til, at digitalt indgåede aftaler ikke bør lagres i en form, hvor aftalen er krypteret med underskriverens digitale signatur. 7 Ekstraktet er en beregnet værdi en såkaldt hash-værdi som er unik for det underskrevne dokument. Side 6 af 16

7 3.2. Lagring af aftalen uden den digitale signatur Den anden metode til lagring af digitalt signerede aftaler går ud på, at dokumentet lagres uden den digitale signatur, men samtidig lagres resultatet af den si g- naturkontrol, som udføres ved modtagelse af den digitalt signerede aftale. Hvis denne metode anvendes, kan underskriften ikke efterfølgende kontrolleres, og det er derfor ikke muligt gennem den digitale signatur at dokumentere, at det underskrevne dokument, ikke efterfølgende er ændret. Metoden stiller derfor store krav til det system, hvorpå aftalen og signaturkontrollen lagres, idet det efterfølgende skal være muligt at dokumentere, at der ikke er sket ændringer i det underskrevne dokument 8. Denne metode er tidligere blevet anbefalet af IT- og Telestyrelsen til offentlige myndigheder 9 bl.a. under henvisning til, at dette letter indlevering til de offentlige arkiver. Uanset IT- og Telestyrelsens tidligere anbefaling må det anbefales, at metoden anført under pkt. 3.1, anvendes til lagring af digitalt underskrevne aftaler. Særligt når signaturkontrollen ved modtagelse af dokumentet lagres samtidigt, forekommer dette at være den sikreste lagringsmetode Sikring af modpartens bevis I visse tilfælde skal virksomheder, der indgår aftaler ved hjælp af digitale signaturer, overveje, hvorledes det sikres, at også modparten har adgang til en digitalt underskrevet aftale. Særligt gælder dette, hvor der er tale om aftaler, der indgås med forbrugere. Fx hvor forbrugere indgår aftale med deres forsikringsselskab via dettes hjemmeside. Det bør altid sikres, at forbrugeren har adgang til at varetage sine interesser. Dette sker bl.a. ved at lade brugeren udskrive elektroniske aftaler. Når aftaler indgås elektronisk, bør det endvidere sikres, at forbrugeren har mulighed for at lagre aftalen i en udgave, hvor der foreligger bevis for at virksomheden er bundet, hvornår aftalen er indgået, og at aftalen har en bestemt ordlyd. Dette kan ske ved at give forbrugeren en aftale, som er digitalt underskrevet af virksomheden, eller ved at forbrugeren på anden vis gives kvittering for aftalens indgåelse og dennes indhold. 8 Sådan bevisførelse kan ske gennem såkaldt systembevis, se nedenfor i pkt Digital Signatur - Juridiske aspekter, IT- og Telestyrelsen, 2002 Side 7 af 16

8 4. I civile sager 4.1. Indledning af sagen Digitale signaturer er stadig noget ganske nyt i danske retssager, og giver derfor naturligt anledning til en vis bekymring hos de aftaleparter, som sætter deres lid til sådanne underskrifter. En bekymring, som dog alt andet lige er ubegrundet. Der er ingen grund til at antage, at danske domstole ikke vil opretholde en aftale, blot fordi den er underskrevet digitalt. Se også ovenfor om viljeserklæringer, hvor det anføres, at det er Justitsministeriets holdning, at digitale og fysiske signaturer må sidestilles. Den aftalepart, der under en civil retssag ønsker at påberåbe sig en digitalt signeret aftale, bør på helt tilsvarende vis, som hvis aftalen var fysisk underskrevet i første omgang, blot fremlægge aftalen som bevismateriale. I langt de fleste retssager er parterne ikke uenige om, hvorvidt aftalen er indgået, men baggrunden for sagen er derimod spørgsmålet om fortolkning af aftalen. I forhold til fortolkning af en aftale, som parterne er enige om er indgået, har spørgsmålet om digital underskrift ingen betydning. I en sag vedrørende en fysisk underskrevet aftale vil det forekomme besynderligt, såfremt den part, der påberåber sig aftalen, indleder med at fremlægge dokumentation for, at underskriften rent faktisk tilhører modparten, eller at aftalen ikke uberettiget er ændret, siden den blev underskrevet, hvis modparten ikke har bestridt dette. I en sådan situation vil der faktisk være risiko for, at retten vil opfatte dette som mistænkeligt, hvilket naturligt kan skade eller besværliggøre s a- gen. På tilsvarende vis, er der som hovedregel - ingen grund til at indlede en sag omhandlende en digitalt signeret aftale med bevisførelse for, at der ikke foreligger falsk m.v. Når dette alene er hovedreglen, skyldes det blandt andet, at digitalt signerede aftaler, som nævnt, fortsat er ganske nye i danske domstole, og at der derfor nok vil være en større tendens fra modparterne til at bestride en digitalt indgået aftale, end det er tilfældet med fysisk signerede aftaler om ikke andet så ud fra en går den, så går den-betragtning. Det må derfor anbefales, at bevismateriale til dokumentation af hvem, der har signeret, og at aftalen ikke er ændret, sikres på forhånd, således at det om nødvendigt kan fremlægges, såfremt modparten måtte bestride aftalen, eller såfremt det i forbindelse med sagens skriftlige forberedelse bliver klart, at modparten vil bestride, at aftalen er indgået. Skulle en part bestride at have underskrevet aftalen digitalt, uanset dette set fra modpartens side er uomtvisteligt, er der flere muligheder for håndtering af dette, jf. herom nedenfor i pkt Side 8 af 16

9 4.2. Bestridelse af aftalens indgåelse Når en part nægter at have underskrevet en fysisk aftale, altså bestrider aftalens indgåelse, vil det i dag sædvanligvis være således, at den fysisk underskrevne aftale fremlægges som bevis i sagen. Når den fysisk underskrevne aftale bliver fremlagt, med partens underskrift 10 vil det sædvanligvis af retten blive betragtet som i det mindste sandsynliggjort, at aftalen er indgået af parten. Bevisbyrden vil derfor normalt vende, således at det nu er den part, der nægter at have underskrevet, som må bevise, at det rent faktisk ikke er hans underskrift. I forbindelse med digitalt signerede aftaler er situationen en lidt anden, idet der ikke kan fremlægges en aftale med en fysisk og genkendelig underskrift. Det vil derfor normalt ikke være muligt for den part, der påstår, at aftalen er indgået, at komme til et punkt, hvor bevisbyrden vender alene ved at fremlægge aftalen. For at komme til dette punkt, skal der noget mere til. Hvad dette mere kan være gennemgås nedenfor. Det er naturligvis under sagen muligt at afhøre parten omkring indgåelsen af a f- talen. Det er de færreste, der når de sidder i retten vil fastholde, at de ikke har indgået en aftale, når dette faktisk er tilfældet. Men det forekommer, at en part ikke kan huske at have indgået aftalen, og det forekommer desværre også, at en part direkte lyver i retten. Samtidig vil afhøringen af en part ligge så sent i retssagsforløbet, at det ikke vil være muligt at fremsætte yderligere beviser, hvis det viser sig, at parten fortsat nægter at have indgået aftalen. Det er med andre ord den absolut sidste udvej at satse på at få aftaleforholdet afklaret gennem afhøring Teknisk dokumentation I forbindelse med indgåelse af den digitalt signerede aftale bør der, uanset lagringsmetode der anvendes, altid foretages kontrol af den anvendte digitale signatur, og resultatet af kontrollen bør gemmes sammen med aftalen, jf. ovenfor i pkt Såfremt indgåelse af aftalen senere måtte blive bestridt, er det derfor muligt sammen med en udskrift af aftalen at fremlægge en udskrift af resultatet af signaturkontrollen. Såfremt der er overensstemmelse mellem resultatet af signaturkontrollen og den påståede underskriver, vil dette ofte være det væsentligste element i bevisførelsen. Når de danske domstole med tiden bliver mere bekendt med digitalt under- 10 Eller en underskrift, der ligner partens underskrift. Side 9 af 16

10 skrevne aftaler, vil denne bevisførelse sandsynligvis være fornøden til at vende bevisførelsen. Indtil da kan det være nødvendigt med yderligere bevisførelse. Gennem førelse af en teknisk sagkyndig 11 eller ved afholdelse af syn- og skøn, er det muligt at opnå forklaring om, at sammenhængen teknisk set er således, at når signaturen i forbindelse med signaturkontrollen angives at være valid, så kan det alene være den person, som angives i signaturkontrollen, hvis digitale signatur, der er blevet anvendt i forbindelse med underskrivelsen. Såfremt signaturmodtager har anvendt lagringsmetoden, hvor den digitale signatur lagres sammen med den underskrevne aftale, jf. pkt. 3.1, vil den teknisk sagkyndige eller skønsmanden herudover have lejlighed til at foretage aftestning og efterfølgende bekræftelse af, at signaturen rent faktisk tilhører eller tilhørte den påståede underskriver. Dette forudsætter dog, at signaturudsteders certifikatarkiv 12 fortsat er tilgængeligt. En sådan aftestning kan være relevant, såfremt det af signaturafgiver påstås, at der er sket en fejl i forbindelse med den oprindelige signaturkontrol. Hvis det ikke længere er muligt at foretage kontrol af den anvendte digitale signatur, fx fordi signaturudbyders arkiv ikke længere er tilgængelig, vil det være nødvendigt at anvende såkaldt systembevis, jf. nedenfor i pkt , for herigennem at dokumentere, at der ikke er sket fejl i forbindelse med den oprindelige signaturko n- trol Misbrug af signatur En særlig form for bestridelse af aftalens indgåelse er den situation, hvor modparten bekræfter, at det er hans digitale signatur, der er anvendt ved underskrivelse af aftalen, men at det ikke er ham, der har underskrevet. Situationen minder om falsk i forbindelse med fysiske underskrifter. Men hvor falsk i forbindelse med en fysisk underskrift altså hvor en persons underskrift er efterlignet i yderste konsekvens kan afgøres gennem grafologiske undersøgelser, giver en undersøgelse af den digitale signatur ikke mening den vil i den givne situation blot bekræfte, at det er modpartens digitale signatur, der er anvendt hvilket som nævnt ikke bestrides. I en sådan situation er det nødvendigt med en teknisk bevisførelse, som afviger fra den ovennævnte, idet den dokumentation, som skal foretages, enten skriftlig dokumentation eller ved førelse af en teknisk sagkyndig, vil skulle gå på den grundlæggende sikkerhed i signatursystemet. Det vil skulle dokumenteres, at det er usandsynligt, at en digital signatur er blevet anvendt af en anden end indehaveren. I forhold til fx NemID vil der skulle re- 11 Tekniske medarbejdere fra DanID eller andre signaturudbydere vil ofte være relevante. 12 Fx DanID s spærringslister. Side 10 af 16

11 degøres for, at systemet er opbygget med såkaldt 2-faktor sikkerhed 13, og at et misbrug af en NemID signatur kræver adgang til tre forskellige oplysninger, ne m- lig et brugernavn 14, brugerens password og engangskoderne fra brugerens nøglekort. Der kan alene blive tale om en sandsynliggørelse, idet et sådant misbrug ikke fuldstændigt kan udelukkes, fx ved en kombination af afluring af koden og tyveri af nøglekortet. Men ved de alment anvendte signaturløsninger vil bevisbyrden sandsynligvis hurtigt vende, således at det er den hvis signatur, der er blevet anvendt, der vil skulle dokumentere, at det rent faktisk ikke er ham, der har anvendt signaturen. Dette kunne fx være, hvor øvrige omstændigheder 15 underbygger dette. Til syvende og sidst vil det ikke kunne lade sig gøre gennem brug af digital signatur at sikre sig helt mod bedrageriske hensigter. Ej heller på dette punkt adskiller digital signatur sig fra den fysiske signatur Bestridelse af aftalens indhold Situationen hvor modparten nok anerkender at have underskrevet, men ikke på den aftale som nu fremlægges i sagen. Altså påstås det, at der efter underskrift af aftalen er foretaget ændringer i denne. Også hvor aftaler er underskrevet fysisk, kendes dette. Her imødekommes problemer ofte ved, at der udfærdiges to eksemplarer af aftalen, hvor hver af parterne modtager et eksemplar. Eventuelle efterfølgende ændringer vil i givet fald vise sig ved uoverensstemmelse mellem de to eksemplarer. Hvis der alene er udfærdiget et eksemplar af aftalen, og dette påstås efterfølgende ændret, vil den fysiske ændring af dokumentet vise sig, såfremt originaleksemplaret inspiceres nøje. Imødegåelse af denne situation er også bevæggrunden til, at omfattende aftaler ofte paraferes 16. Hvis der i forhold til en digitalt underskrevet aftale påstås, at denne er ændret efter underskrift, vil bevisførelsen, for at dette ikke er tilfældet, afhænge af hvilken metode, jf. pkt. 3, der er anvendt i forbindelse med lagring af aftalen Aftalen er gemt med den digitale signatur Er lagringsmetoden, hvor aftalen gemmes med den digitale signatur, anvendt, vil bevisførelsen normalt være simplere, end hvis dette ikke er tilfældet. 13 Dvs. at koden er baseret på 1) noget man ved (brugernavn og password) og 2) noget man har (ee n- gangskode fra nøglekortet). 14 Som i mange tilfælde er brugerens CPR-nummer. 15 Dette kunne eksempelvis være, at det af det digitalt underskrevne gældsbrev omhandlede lånebeløb er udbetalt til en tredjepersons konto. 16 Dvs. at der underskrives på alle sider i aftaledokumentet, ofte blot ved angivelse af initialer. Side 11 af 16

12 Ligesom i forbindelse med bevisførelse af at aftaler er indgået, vil der kunne føres teknisk sagkyndige eller afholdes syn- og skøn, som bekræfter, at signatursystemet er konstrueret således, at det ikke kan lade sig gøre at foretage ændringer i dokumentet, efter dette er underskrevet, uden at en fornyet signaturkontrol vil afsløre dette. Idet aftaledokumentet netop er gemt med den digitale signatur, vil der sædvanligvis være mulighed for at gennemføre en fornyet signaturkontrol. Er det ikke muligt at gennemføre en fornyet signaturkontrol, kan bevis for at der ikke er foretaget ændringer i aftalen føres gennem såkaldt systembevis, jf. n e- denfor i pkt Aftalen er gemt uden den digitale signatur Når den digitale signatur ikke er gemt sammen med aftaledokumentet, vil den eneste mulighed for at sandsynliggøre, at der ikke er foretaget ændringer i aft a- ledokumentet, efter dette er underskrevet, være at føre et såkaldt systembevis. Systembevis er en bevismetode, hvor det gennem teknisk dokumentation og eventuelt tekniske vidner sandsynliggøres, at der på grund af konstruktionen af det anvendte system og procedurer er en meget lille sandsynlighed for, at et bestemt forhold ikke er som påstået. I forbindelse med bestridelse af aftalens indhold vil det i forhold til systembevis skulle sandsynliggøres, at dokumentet er lagret i systemet i den udgave, som er underskrevet med den digitale signatur, som den lagrede kontrolrapport vedrører, at kontrolrapporten er lagret med tidsstempel, samt at det enten ikke har været muligt at ændre på dette siden, eller at en eventuel ændring ville være logført. Systembevis stiller således strenge krav til det anvendte it-system og til de anvendte procedurer i forbindelse med lagring og logføring. Systembeviset er accepteret i dansk retspraksis. Vestre Landsret har i en sag om opsigelse af et lån, truffet på baggrund af et systembevis, bl.a. udtalt: 17 Det fremgår af den historiske oversigt fra Nordeas EDB-system vedrørende breve til D, at der er sendt et varsel om opsigelse den 27. juli Det er oplyst, at varslingsbrevet er et brev med en standardtekst, som ikke kan ændres, og at brevet automatisk påføres seneste mulige dato for betaling. Det må på det foreliggende grundlag antages, at der er sendt en rykker, som opfylder de almindelige betingelser, der gælder for opsigelse af gældsbrevet Bestridelse af aftalens forståelse 17 Se fx Vestre Landsrets kendelse af 13. maj 2005 om Nordeas automatiske udsendelse af opsigelse s- skrivelse vedrørende et gældsbrev. Side 12 af 16

13 Den tredje bestridelses-situation foreligger i de situationer, hvor der er enighed om, at aftalen er indgået mellem parterne, og der også er enighed om aftalens ordlyd, men hvor der er uenighed mellem parterne om, hvad betydningen af ordlyden er. Der er med andre ord tale om en fortolknings-uenighed. At der er tale om en digitalt indgået aftale har ingen betydning i forhold til fo r- tolkning af aftalen, set i forhold til en analogt indgået aftale. Forholdet skal ikke behandles yderligere. 5. I fogedretten 5.1. Fuldbyrdelse generelt Tvangsfuldbyrdelse i fogedretten sker sædvanligvis - med hjemmel i retsplejelovens 478, der i uddrag har følgende ordlyd: Retsplejeloven 478 Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af 1) 4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 6) pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog kun når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne, 7) Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. I de i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos den, der som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Internationalt Skibsregister Skriftlighedskrav Det er en betingelse for fuldbyrdelse af såvel udenretlige forlig som gældsbreve, at disse er skriftlige 18. For udenretlige forlig fremgår dette direkte af Retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 4. Uanset det ikke fremgår direkte af bestemmelserne om gældsbreve og pantebreve, følger det af de alment gældende definitioner, at disse også skal være skriftlige. Kravet om skriftlighed vil næppe være en udfordring i forhold til brugen af digital signatur, al den stund, at langt det meste digitalt underskrevne materiale vil være i skriftlig form Hvormed menes det modsatte af mundtlige skriftlighed forudsætter ikke papir. 19 Man kan forestille sig andre aftaler, fx en digitalt optaget samtale, kan blive digitalt signeret. Såda n- ne vil ikke kunne tvangsfuldbyrdes direkte. I stedet må der skaffes andet fuldbyrdelsesgrundlag, fx i form af en dom. Side 13 af 16

14 Det skal erindres, at der i dokumenterne skal indeholdes en utvetydig bestemmelse om, at dokumentet kan anvendes til fuldbyrdelse, en såkaldt tvangsfuldbyrdelsesklausul Underskrift Af retsplejelovens 478, stk. 4 følger, at fuldbyrdelse alene kan foretages over for den, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som enten skylder, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. Der er dog ikke noget krav om, at underskriften skal være udført på nogen bestemt måde, herunder er det ikke et krav, at den gengiver skyldners navn, eller at den er udført med hånden. Det klare udgangspunkt i forhold til underskriftskravet må derfor, som det anf ø- res af Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe, være, at: Et digitalt lånedokument (gældsbrev eller frivilligt forlig), der er underskrevet med digital signatur må hvis den digitale signatur anses for pålidelig herefter kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. I modstrid med dette udgangspunkt er imidlertid den kendelse fra Østre Land s- ret, hvor Landsretten afviste tvangsfuldbyrdelse af en fordring, som var aftalt via på grund af manglende underskrift. Kendelsen er omtalt nedenfor i pkt Som det anføres om kendelsen i Karnov kan man stille spørgsmålstegn ved om resultatet vil være det samme, såfremt der anvendes digital signatur. Spørgsmålet er således endnu ikke afklaret i retspraksis, men på baggrund af den almene holdning i teorien omkring underskrifter, må det alt andet lige antages, at underskriftskravet er opfyldt ved et dokument, der er digitalt underskrevet Originalitetskrav I retsplejelovens 488, som opstiller formkrav i forbindelse med indlevering af anmodning om fuldbyrdelse til fogedretten, er der i stk. 2 et krav om indlevering af det originale dokument. Retsplejelovens 488, har i uddrag følgende ordlyd: Retsplejeloven 488 Ved indgivelsen af anmodning om tvangsfuldbyrdelse gives de oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling. Stk. 2. Ved fremsættelse af anmodning i henhold til et af de i 478, stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter skal det originale dokument indleveres, medmindre fogedretten anser det for unødvendigt. Ved digitale pantebreve, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmodningen i stedet indeholde en præcis henvisning til dokumentet i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen, personbogen, skibsregisteret eller Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 3. Side 14 af 16

15 Således stilles i stk. 2 krav om, at når der indleveres anmodning om fuldbyrdelse af et krav i henhold til retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 4-7, dvs. på baggrund af udenretlige forlig, gældsbreve, pantebreve, veksler og checks, skal det originale dokument indleveres til fogedretten. Som det ses, er der i stk. 2 om digitale pantebreve angivet, at i det omfang de er eller har været tinglyst, erstattes originalitetskravet med et krav om henvisning til én af de elektroniske tingbøger. Det har næppe været tanken, at man ville udelukke fuldbyrdelse på baggrund af ikke-tinglyste digitale dokumenter, uanset at stk. 2 modsætningsvist kan forstås således 20. Der foreligger alene en meget begrænset praksis om originalitetskravet, og den praksis der findes, vedrører primært checks 21. Retspraksis vedrørende checks er ikke interessant, idet checks i modsætning til de fleste digitale forlig og gældsbreve bærer fordringen i sig selv. Der foreligger en enkelt sag vedrørende fuldbyrdelse af elektroniske dokumenter. I en sag fra fogedretten i Nykøbing Falster 22 forsøgte kreditor at få tvangsfuldbyrdet en fordring, som parterne havde aftalt pr. . Fuldbyrdelsen blev afvist under hensyntagen til skyldners manglende underskrift. Dette blev stadf æ- stet af Østre Landsret. Men hvor fogedretten som en sidebemærkning nævnte, at Rekvirenten synes ej heller at være i stand til at kunne fremlægge det originale dokument efter 488, stk. 2., blev dette ikke kommenteret af Østre Landsret i sin kendelse. Værdien af afgørelsen er således endog særdeles begrænset. I retsplejelovens 488, stk. 2, som citeret ovenfor, fremgår, at det originale dokument skal fremlægges, medmindre fogedretten anser det for unødvendigt. Der foreligger ingen trykt retspraksis om, hvornår fogedretterne finder det originale dokument unødvendigt, hvorfor det også er svært at vurdere, i hvilket omfang fogedretterne påser dette af egen drift, hvor skyldner ikke bestrider aftalen. Ud fra betragtningen om at det i forbindelse med digitalt signerede aftaler næppe er muligt at fremlægge det originale dokument, idet ingen udgave vel kan betegnes som den originale, kan der argumenteres for, at fogedretterne i disse tilfælde burde finde det unødvendigt at fremlægge originalen under forudsætning af, at der samtidigt fremlægges udskrift af den gennemførte signaturkontrol. 20 Det er ikke overvejet i lovbemærkningerne, at indsættelsen af en henvisningsordning for digitale pa n- tebreve skulle udelukke fuldbyrdelse af ikke-tinglyste digitale dokumenter. Indsættelse af henvisningsordninger for tinglyste pantebreve forekommer at være indsat som en hovsa-løsning på et konkret opstået problem i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. 21 Se fx Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 812 og Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side Se Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 81. Side 15 af 16

16 Særlig vægt vil sådan argumentation have i de tilfælde, hvor skyldner ikke bestrider at have underskrevet aftalen digitalt i en udgave svarende til den af kreditor fremlagte. Det vil være ganske meningsløst, såfremt fogedretten i en sådan situation afviser tvangsfuldbyrdelse, idet afvisningen alene vil påføre skyldner yderligere omkostninger, når kravet som ikke bestrides af skyldner for at kunne fuldbyrdes, skal bekræftes gennem en civil retssag, hvor skyldner utvivlsomt vil blive pålagt at betale omkostninger til kreditor. Hvis skyldner derimod bestrider at have underskrevet dokumentet, vil en civilretlig prøvelse af kravet give mening. Situationen er da også fuldstændig lig med den situation, at en skylder afviser at have underskrevet et dokument med hånden Alternativet Skulle fogedretten afvise digitalt signerede dokumenter som fuldbyrdelsesgrundlag, er der lykkeligvis fortsat mulighed for at opnå betaling af fordringen. Det vil i givet fald dog kræve, at der anlægges sag ved de civile domstole. På baggrund af en herved opnået dom, vil der kunne foretages fuldbyrdelse i fogedretten. Skanderborg, den 18. oktober 2011 Nis Peter Dall advokat Side 16 af 16

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter) Civilafdelingen Dato: 12. januar 2014 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Morten Duus Sagsnr.: 2013-4000-0070 Dok.: 999451 Udkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter) Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 107 Offentligt Civilafdelingen Dato: 12. januar 2014 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Morten Duus Sagsnr.: 2013-4000-0070 Dok.: 999451 Udkast Forslag til Lov om

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 Sag 127/2016 og 128/2016 A (advokat Peter Schradieck) mod Teoplyy dom LRS (advokat Jakob Rosing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Civilafdelingen Dato: 04. februar 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2011-745-0002 Dok.: 1483544 U D K A S T III Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift I

Læs mere

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig.

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig. 1 Rettevejledning til opgave 1 1. Er rettens kendelse rigtig? Der kan efter praksis pålægges editionspligt med hjemmel i retsplejelovens 343, sammenholdt med reglerne om edition, jf. Den civile retspleje,

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen

bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen - 1 Lovforslag nr. L 20 FT 2016/17 om sagkyndig bevisførelse ændrede regler for syn og skøn samt udvidede muligheder for at fremlægge andre sagkyndige beviser bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole Strengt privat og fortroligt Problemstilling 2 Bevisoptagelse ved de almindelige domstole 1 Kort rids af sagen Voldgiftssag blev anlagt 15. maj 2013 af virksomhed A mod virksomhed B. A B Sagen drejer sig

Læs mere

Når kunden ikke betaler

Når kunden ikke betaler Før eller siden kommer mange iværksættere ud for at have leveret et produkt til en kunde, der ikke kan eller vil betale. I dette nummers juridiske artikel beskriver advokaterne det optimale forløb for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015 Sag 46/2015 Advokat A kærer afgørelse i sagen: Advokat A (advokat Martin Lavesen) mod Boet efter B (advokat René Rasmussen) Biintervenient til støtte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om mortifikation af værdipapirer

Bekendtgørelse af lov om mortifikation af værdipapirer LBK nr 839 af 02/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-709-0502 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 295/2013 (1. afdeling) A (advokat Ole Olsen, beskikket) mod Europark A/S (advokat Carsten Eriksen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 Sag 84/2016 (1. afdeling) A under konkurs (advokat Jes Andersen) mod B (advokat Asger Toft, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,

Læs mere

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154 DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151 Incassobrev... 152-153 Frivilligt forlig... 154 Vejledning i forbindelse med underskrivelse af frivilligt forlig... 155 Stævning... 156 Købekontrakt med ejendomsforbehold...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Responsumudvalg. 01 Formål

Responsumudvalg. 01 Formål 01 Formål 1.1 et afgiver på foreningens vegne responsa i sager vedrørende godkendte revisorer med beskikkelse og godkendte revisionsvirksom-heder angående god revisorskik, herunder god revisionsskik, god

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 25. april 2016 Sagsnr. 2015 957 og 2015-1031/8KR/CHN 4. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema:

Læs mere

Ændringer til Dansk og International Erhvervsret, 2. udgave

Ændringer til Dansk og International Erhvervsret, 2. udgave Ændringer til Dansk og International Erhvervsret, 2. udgave Indhold Kapitel 15 Insolvens og rekonstruktion... 2 Kapitel 16 Kreditaftaler... 3 Kapitel 17 Kaution... 4 Kapitel 18 Gældsbreve... 5 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014 Den 20. august 2014 Nyhedsbrev Insolvens og Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger mv. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen 20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret Ved Asbjørn Jensen Retsplejelovens grundprincipper: Forhandlingsprincippet, 338 Parterne skal tilvejebringe

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger. Retten i Århus DOM afsagt den 24. januar 2003 af Retten i Århus, 3. afdeling, i sagen BS 3-2720/2002 : (advokat Fi mod (advokat K Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2. Sagens

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Østre Landsret Præsidenten J.nr. 81A-ØL-46-07 J.nr. 85A-VL-002-10 Revideret januar 2014 Retningslinjer for prøvesager 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager Efter retsplejelovens 133 har en advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

Om håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. I forbindelse med overgangen til digital tinglysning den 8. september 2009 er der fastlagt

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen angår, om indklagede har afgivet erklæring før behørig registrering i Revireg.

K e n d e l s e: Klagen angår, om indklagede har afgivet erklæring før behørig registrering i Revireg. Den 27. juni 2012 blev i sag nr. 32/2011 B (Bank) mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 5. april 2011 har B (Bank) klaget over registreret revisor C. Klagen angår,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 8. december 2015 blev der i sag 294 2014-9727 AA mod Ejendomsmægler BB [Adresse] [By] og CC [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomheden DD [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail 3. november

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 252/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Odense den 19. august

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune 2016-43793 Juridisk notat om retsvirkningerne af en tinglyst deklaration om forkøbsret undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 27, nr. 4. Statsforvaltningens udtalelse i sagen:

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere