VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V."

Transkript

1 Sagsnr VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DIGITALT SIGNEREDE DOKUMENTER I RETSPLEJEN M.V.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Grundlæggende om den relevante jura Viljeserklæringer Fri bevisbedømmelse Bevisbyrde Om lagring af aftalen Lagring af aftalen med den digitale signatur Lagring af aftalen uden den digitale signatur Sikring af modpartens bevis I civile sager Indledning af sagen Bestridelse af aftalens indgåelse Teknisk dokumentation Misbrug af signatur Bestridelse af aftalens indhold Aftalen er gemt med den digitale signatur Aftalen er gemt uden den digitale signatur Bestridelse af aftalens forståelse I fogedretten Fuldbyrdelse generelt Skriftlighedskrav Underskrift Originalitetskrav Alternativet Side 2 af 16

3 1. Indledning Nærværende vejledning om anvendelse af digitalt signerede dokumenter i retsplejen m.v. er udarbejdet på foranledning af Signicat AS af advokat Nis Peter Dall, Bender von Haller Dragsted. Vejledningen giver et overordnet indblik i relevant lovgivning i forbindelse med digitale signaturer, og anvendelsen af disse i forbindelse med dansk retspleje. Særligt er behandlet spørgsmålet om anvendelse af digitalt signerede dokumenter som beviser. Nærværende gennemgang er ikke en facitliste i forhold til brugen af digitalt indgåede aftaler ved danske domstole, men en vurdering af, hvorledes bl.a. bevisspørgsmål skal håndteres. Der findes ingen dansk retspraksis, som tager stilling til brugen af digitalt indgåede aftaler som bevis. I forbindelse med konkrete sager vil der altid være en procesrisiko, ligesom der kan være særlige forhold, som tilsiger, at bevisførelsen skal håndteres anderledes på dette punkt er der ingen forskel mellem digitalt indgåede aftaler og fysisk underskrevne aftaler. At der fortsat ikke findes retspraksis, hvor det har været relevant at anvende digitale signaturer som bevis uanset at anvendelsen af digitale signaturer efterhånden er ganske omfattende kan ses som udtryk for, at løsningerne baseret på digital signatur fungerer efter hensigten, hvilket så har givet sig udtryk i, at der ikke har været gjort indsigelser mod digitale underskrifter, og at der derfor ikke har været anledning til at føre retssager omkring sådanne spørgsmål. 2. Grundlæggende om den relevante jura 2.1. Viljeserklæringer Aftaler kan i dansk ret - som den langt overvejende hovedregel 1 indgås formfrit mellem parterne. Der stilles med andre ord ikke krav om, at en aftale skal være udformet eller underskrevet på bestemt vis. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Det bindende element i en aftale er efter dansk ret, det forhold at en part ge n- nem sin viljeserklæring viser, at ville foretage sig et eller andet eller undlade noget. For at kunne påberåbe sig en aftale, skal en aftalepart altså bevise, at den anden part i aftalen har udtrykt vilje til at være bundet af aftalen. Dette er også grun- 1 Der er undtagelser i dansk ret, hvilket i givet fald vil fremgå af særlige lovbestemmelser. De fleste af disse særlige tilfælde er under afvikling, se fx lov om ændringer, således at digital kommun i- kation med domstolene bliver mulig. Side 3 af 16

4 den til, at en tvunget underskrift ikke er bindende. Der ligger nemlig ingen vilje bag underskriften. Den fysiske underskrift på en aftale er et tydeligt indicium på disse forhold, men qua det, at dansk ret ikke stiller formkrav, kan en aftaleparts vilje også dokumenteres på anden vis 2. Når der anvendes en digital signatur vil denne på tilsvarende vis som den fysiske signatur angive underskriverens vilje til at være bundet af aftalen. Dette underbygges af bl.a. Justitsministeriets betænkning om e-signaturs retsvirkninger, hvor det anføres, at Reglerne om retsvirkningen af underskrifter bygger på, at det afgørende er tilkendegivelsen gennem handling eller undladelse af en vilje til at blive forpligtet, og at formen for denne tilkendegivelse er uden betydning. 3 Samme sted anføres det videre, at en digital signatur i almindelighed må sidestilles med en almindelig papirbaseret underskrift,. Der kan således ikke herske tvivl om, at en digital signatur på tilsvarende vis, som en fysisk signatur, udtrykker afgiverens vilje til at blive bundet af aftalen Fri bevisbedømmelse Danske processuelle regler anvender et princip om den såkaldte fri bevisbedømmelse. I den civile retsproces kommer dette til udtryk gennem retsplejelovens 344, som i uddrag har følgende ordlyd: Retsplejeloven 344 På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Også i strafferetten lægges princippet om fri bevisbedømmelse til grund 4, hvorimod forholdet omkring dokumentation af krav i fogedretten er underlagt særlig regulering, jf. nedenfor i pkt. 5. Det er med andre ord retten, der afgør hvilken betydning og vægt, der tillægges et bestemt bevis, som én af parterne har fremlagt. 2 Dette følger allerede af Danske Lov fra 1683, hvoraf bl.a. fremgår Een hver er pligtig at efterkomme hvis han med Haand, Mund eller Sejl lovet og indgaaet haver. 3 Betænkning 1456, 2004 e-signaturs retsvirkninger, s Jf. retsplejelovens 880 Side 4 af 16

5 Den fri bevisbedømmelse betyder således, at enhver form for bevis kan fremlægges i danske domstole og nok så vigtigt også elektronisk signerede dokumenter kan fremlægges som bevis. Grundlæggende skal retten bare overbevises om, at forholdene er, som det påstås. I de første sager ved de danske domstole, hvor digital signatur anvendes som bevis, vil der nok skulle fremlægges særlig dokumentation, herunder eventuel tekniske forklaringer 5 eller eventuelt sagkyndige erklæringer 6, omkring den anvendte digitale signatur og sammenhængen med det underskrevne dokument. Se om dette nedenfor i afsnit 4. Domstolene vil utvivlsomt, efterhånden som digitalt signerede dokumenter bliver hverdagen, stille mindre krav til teknisk dokumentation, medmindre modparten bestrider forholdet. Altså vil der opstå samme holdning til digitalt signerede dokumenter, som der er til fysisk signerede dokumenter Bevisbyrde Hvor den fri bevisbedømmelse bestemmer hvilken vægt, der skal tillægges et b e- stemt bevis, udtrykker bevisbyrden hvilken af parterne, der skal fremlægge et bevis. Det er ikke muligt at opstille en fast regel omkring bevisbyrde, men hovedreglen omkring bevisbyrde går på, at den part der påberåber sig en bestemt ret, også skal kunne underbygge at have sådan ret. Det vil sige, at den part der påberåber sig, at der foreligger en aftale, skal kunne dokumentere, at modparten gennem en viljeserklæring er blevet bundet af aftalen. Samtidig skal en part, der påstår, at nok var der en aftale mellem parterne, men at denne senere er ophørt, kunne underbygge dette. Hvis en part i en retssag fremlægger en fysisk underskrevet aftale, som dokumentation for en indgået aftale, vil retten som hovedregel lægge til grund, at der er indgået sådan aftale. Dette vil alt andet lige også være tilfældet, når der fremlægges en digitalt underskrevet aftale. Bevisbyrden og bevisførelsen vil dog i de to situationer være forskelligartet, se om dette nedenfor i pkt , hvor de forskellige indsigelser omtales. 5 Dvs. at der indhentes forklaringer fra vidner med særlig teknisk indsigt. 6 Dvs. hvor der fremlægges skriftlige erklæringer fra teknisk kyndige som bevis. Side 5 af 16

6 3. Om lagring af aftalen Når aftaler underskrives digitalt, er der forskellige metoder, hvorpå den underskrevne aftale gemmes. Overordnet kan den digitalt underskrevne aftale gemmes med eller gemmes uden den digitale signatur. De forskellige metoder omtales nedenfor i pkt Om aftalen gemmes på den ene eller anden måde har betydning i forhold til den bevisførelse, som er relevant i forbindelse med en eventuel senere retssag. Rent teknisk skal digitalt signerede aftaler, uanset hvilken metode der anvendes i forbindelse med lagringen, lagres i så sikre it-systemer som muligt. De fleste virksomheder er opmærksomme på, at mistede produktionsdata, regnskabsdata og lignende kan have voldsomme følger for virksomheden. Mister virksomheden samtidig dele af eller hele sit aftalegrundlag, vil katastrofen være nært forestående Lagring af aftalen med den digitale signatur Den første metode til lagring af digitalt indgåede aftaler går ud på, at den signerede aftale lagres med den digitale signatur. Dette kan ske enten ved, at selve dokumentet underskrives med den digitale signatur, eller ved at der skabes et ekstrakt 7 af aftaledokumentet, som herefter underskrives. Hvis der anvendes en model med brug af ekstrakt, skal såvel dokumentet som det underskrevne ekstrakt lagres. Ved at den digitale signatur gemmes med dokumentet sikres det, at signaturen senere vil kunne efterprøves, ligesom det sikres, at der ikke efterfølgende kan f o- retages ændringer i dokumentet idet signaturen i så fald ikke længere vil være valid. Ulempen ved denne metode er, at aftalemodtager nemt bliver afhængig af, at den digitale signatur også i fremtiden kan kontrolleres, hvilket ikke nødvendigvis vil være tilfældet. Uanset det i de fleste tilfælde er muligt at kontrollere signaturen også i fremtiden, skal det anbefales, at der altid foretages signaturkontrol straks ved modt a- gelse af den underskrevne aftale, og at resultatet af signaturkontrollen lagres samtidigt. Dette vil nemlig sikre, at modtageren af den digitale signatur er stillet som nævnt nedenfor i forbindelse med den anden metode, jf. pkt. 3.2 i tilfælde af, at signaturen i fremtiden ikke kan kontrolleres. At det ikke altid kan lade sig gøre at kontrollere en digital signatur i fremtiden, er også grunden til, at digitalt indgåede aftaler ikke bør lagres i en form, hvor aftalen er krypteret med underskriverens digitale signatur. 7 Ekstraktet er en beregnet værdi en såkaldt hash-værdi som er unik for det underskrevne dokument. Side 6 af 16

7 3.2. Lagring af aftalen uden den digitale signatur Den anden metode til lagring af digitalt signerede aftaler går ud på, at dokumentet lagres uden den digitale signatur, men samtidig lagres resultatet af den si g- naturkontrol, som udføres ved modtagelse af den digitalt signerede aftale. Hvis denne metode anvendes, kan underskriften ikke efterfølgende kontrolleres, og det er derfor ikke muligt gennem den digitale signatur at dokumentere, at det underskrevne dokument, ikke efterfølgende er ændret. Metoden stiller derfor store krav til det system, hvorpå aftalen og signaturkontrollen lagres, idet det efterfølgende skal være muligt at dokumentere, at der ikke er sket ændringer i det underskrevne dokument 8. Denne metode er tidligere blevet anbefalet af IT- og Telestyrelsen til offentlige myndigheder 9 bl.a. under henvisning til, at dette letter indlevering til de offentlige arkiver. Uanset IT- og Telestyrelsens tidligere anbefaling må det anbefales, at metoden anført under pkt. 3.1, anvendes til lagring af digitalt underskrevne aftaler. Særligt når signaturkontrollen ved modtagelse af dokumentet lagres samtidigt, forekommer dette at være den sikreste lagringsmetode Sikring af modpartens bevis I visse tilfælde skal virksomheder, der indgår aftaler ved hjælp af digitale signaturer, overveje, hvorledes det sikres, at også modparten har adgang til en digitalt underskrevet aftale. Særligt gælder dette, hvor der er tale om aftaler, der indgås med forbrugere. Fx hvor forbrugere indgår aftale med deres forsikringsselskab via dettes hjemmeside. Det bør altid sikres, at forbrugeren har adgang til at varetage sine interesser. Dette sker bl.a. ved at lade brugeren udskrive elektroniske aftaler. Når aftaler indgås elektronisk, bør det endvidere sikres, at forbrugeren har mulighed for at lagre aftalen i en udgave, hvor der foreligger bevis for at virksomheden er bundet, hvornår aftalen er indgået, og at aftalen har en bestemt ordlyd. Dette kan ske ved at give forbrugeren en aftale, som er digitalt underskrevet af virksomheden, eller ved at forbrugeren på anden vis gives kvittering for aftalens indgåelse og dennes indhold. 8 Sådan bevisførelse kan ske gennem såkaldt systembevis, se nedenfor i pkt Digital Signatur - Juridiske aspekter, IT- og Telestyrelsen, 2002 Side 7 af 16

8 4. I civile sager 4.1. Indledning af sagen Digitale signaturer er stadig noget ganske nyt i danske retssager, og giver derfor naturligt anledning til en vis bekymring hos de aftaleparter, som sætter deres lid til sådanne underskrifter. En bekymring, som dog alt andet lige er ubegrundet. Der er ingen grund til at antage, at danske domstole ikke vil opretholde en aftale, blot fordi den er underskrevet digitalt. Se også ovenfor om viljeserklæringer, hvor det anføres, at det er Justitsministeriets holdning, at digitale og fysiske signaturer må sidestilles. Den aftalepart, der under en civil retssag ønsker at påberåbe sig en digitalt signeret aftale, bør på helt tilsvarende vis, som hvis aftalen var fysisk underskrevet i første omgang, blot fremlægge aftalen som bevismateriale. I langt de fleste retssager er parterne ikke uenige om, hvorvidt aftalen er indgået, men baggrunden for sagen er derimod spørgsmålet om fortolkning af aftalen. I forhold til fortolkning af en aftale, som parterne er enige om er indgået, har spørgsmålet om digital underskrift ingen betydning. I en sag vedrørende en fysisk underskrevet aftale vil det forekomme besynderligt, såfremt den part, der påberåber sig aftalen, indleder med at fremlægge dokumentation for, at underskriften rent faktisk tilhører modparten, eller at aftalen ikke uberettiget er ændret, siden den blev underskrevet, hvis modparten ikke har bestridt dette. I en sådan situation vil der faktisk være risiko for, at retten vil opfatte dette som mistænkeligt, hvilket naturligt kan skade eller besværliggøre s a- gen. På tilsvarende vis, er der som hovedregel - ingen grund til at indlede en sag omhandlende en digitalt signeret aftale med bevisførelse for, at der ikke foreligger falsk m.v. Når dette alene er hovedreglen, skyldes det blandt andet, at digitalt signerede aftaler, som nævnt, fortsat er ganske nye i danske domstole, og at der derfor nok vil være en større tendens fra modparterne til at bestride en digitalt indgået aftale, end det er tilfældet med fysisk signerede aftaler om ikke andet så ud fra en går den, så går den-betragtning. Det må derfor anbefales, at bevismateriale til dokumentation af hvem, der har signeret, og at aftalen ikke er ændret, sikres på forhånd, således at det om nødvendigt kan fremlægges, såfremt modparten måtte bestride aftalen, eller såfremt det i forbindelse med sagens skriftlige forberedelse bliver klart, at modparten vil bestride, at aftalen er indgået. Skulle en part bestride at have underskrevet aftalen digitalt, uanset dette set fra modpartens side er uomtvisteligt, er der flere muligheder for håndtering af dette, jf. herom nedenfor i pkt Side 8 af 16

9 4.2. Bestridelse af aftalens indgåelse Når en part nægter at have underskrevet en fysisk aftale, altså bestrider aftalens indgåelse, vil det i dag sædvanligvis være således, at den fysisk underskrevne aftale fremlægges som bevis i sagen. Når den fysisk underskrevne aftale bliver fremlagt, med partens underskrift 10 vil det sædvanligvis af retten blive betragtet som i det mindste sandsynliggjort, at aftalen er indgået af parten. Bevisbyrden vil derfor normalt vende, således at det nu er den part, der nægter at have underskrevet, som må bevise, at det rent faktisk ikke er hans underskrift. I forbindelse med digitalt signerede aftaler er situationen en lidt anden, idet der ikke kan fremlægges en aftale med en fysisk og genkendelig underskrift. Det vil derfor normalt ikke være muligt for den part, der påstår, at aftalen er indgået, at komme til et punkt, hvor bevisbyrden vender alene ved at fremlægge aftalen. For at komme til dette punkt, skal der noget mere til. Hvad dette mere kan være gennemgås nedenfor. Det er naturligvis under sagen muligt at afhøre parten omkring indgåelsen af a f- talen. Det er de færreste, der når de sidder i retten vil fastholde, at de ikke har indgået en aftale, når dette faktisk er tilfældet. Men det forekommer, at en part ikke kan huske at have indgået aftalen, og det forekommer desværre også, at en part direkte lyver i retten. Samtidig vil afhøringen af en part ligge så sent i retssagsforløbet, at det ikke vil være muligt at fremsætte yderligere beviser, hvis det viser sig, at parten fortsat nægter at have indgået aftalen. Det er med andre ord den absolut sidste udvej at satse på at få aftaleforholdet afklaret gennem afhøring Teknisk dokumentation I forbindelse med indgåelse af den digitalt signerede aftale bør der, uanset lagringsmetode der anvendes, altid foretages kontrol af den anvendte digitale signatur, og resultatet af kontrollen bør gemmes sammen med aftalen, jf. ovenfor i pkt Såfremt indgåelse af aftalen senere måtte blive bestridt, er det derfor muligt sammen med en udskrift af aftalen at fremlægge en udskrift af resultatet af signaturkontrollen. Såfremt der er overensstemmelse mellem resultatet af signaturkontrollen og den påståede underskriver, vil dette ofte være det væsentligste element i bevisførelsen. Når de danske domstole med tiden bliver mere bekendt med digitalt under- 10 Eller en underskrift, der ligner partens underskrift. Side 9 af 16

10 skrevne aftaler, vil denne bevisførelse sandsynligvis være fornøden til at vende bevisførelsen. Indtil da kan det være nødvendigt med yderligere bevisførelse. Gennem førelse af en teknisk sagkyndig 11 eller ved afholdelse af syn- og skøn, er det muligt at opnå forklaring om, at sammenhængen teknisk set er således, at når signaturen i forbindelse med signaturkontrollen angives at være valid, så kan det alene være den person, som angives i signaturkontrollen, hvis digitale signatur, der er blevet anvendt i forbindelse med underskrivelsen. Såfremt signaturmodtager har anvendt lagringsmetoden, hvor den digitale signatur lagres sammen med den underskrevne aftale, jf. pkt. 3.1, vil den teknisk sagkyndige eller skønsmanden herudover have lejlighed til at foretage aftestning og efterfølgende bekræftelse af, at signaturen rent faktisk tilhører eller tilhørte den påståede underskriver. Dette forudsætter dog, at signaturudsteders certifikatarkiv 12 fortsat er tilgængeligt. En sådan aftestning kan være relevant, såfremt det af signaturafgiver påstås, at der er sket en fejl i forbindelse med den oprindelige signaturkontrol. Hvis det ikke længere er muligt at foretage kontrol af den anvendte digitale signatur, fx fordi signaturudbyders arkiv ikke længere er tilgængelig, vil det være nødvendigt at anvende såkaldt systembevis, jf. nedenfor i pkt , for herigennem at dokumentere, at der ikke er sket fejl i forbindelse med den oprindelige signaturko n- trol Misbrug af signatur En særlig form for bestridelse af aftalens indgåelse er den situation, hvor modparten bekræfter, at det er hans digitale signatur, der er anvendt ved underskrivelse af aftalen, men at det ikke er ham, der har underskrevet. Situationen minder om falsk i forbindelse med fysiske underskrifter. Men hvor falsk i forbindelse med en fysisk underskrift altså hvor en persons underskrift er efterlignet i yderste konsekvens kan afgøres gennem grafologiske undersøgelser, giver en undersøgelse af den digitale signatur ikke mening den vil i den givne situation blot bekræfte, at det er modpartens digitale signatur, der er anvendt hvilket som nævnt ikke bestrides. I en sådan situation er det nødvendigt med en teknisk bevisførelse, som afviger fra den ovennævnte, idet den dokumentation, som skal foretages, enten skriftlig dokumentation eller ved førelse af en teknisk sagkyndig, vil skulle gå på den grundlæggende sikkerhed i signatursystemet. Det vil skulle dokumenteres, at det er usandsynligt, at en digital signatur er blevet anvendt af en anden end indehaveren. I forhold til fx NemID vil der skulle re- 11 Tekniske medarbejdere fra DanID eller andre signaturudbydere vil ofte være relevante. 12 Fx DanID s spærringslister. Side 10 af 16

11 degøres for, at systemet er opbygget med såkaldt 2-faktor sikkerhed 13, og at et misbrug af en NemID signatur kræver adgang til tre forskellige oplysninger, ne m- lig et brugernavn 14, brugerens password og engangskoderne fra brugerens nøglekort. Der kan alene blive tale om en sandsynliggørelse, idet et sådant misbrug ikke fuldstændigt kan udelukkes, fx ved en kombination af afluring af koden og tyveri af nøglekortet. Men ved de alment anvendte signaturløsninger vil bevisbyrden sandsynligvis hurtigt vende, således at det er den hvis signatur, der er blevet anvendt, der vil skulle dokumentere, at det rent faktisk ikke er ham, der har anvendt signaturen. Dette kunne fx være, hvor øvrige omstændigheder 15 underbygger dette. Til syvende og sidst vil det ikke kunne lade sig gøre gennem brug af digital signatur at sikre sig helt mod bedrageriske hensigter. Ej heller på dette punkt adskiller digital signatur sig fra den fysiske signatur Bestridelse af aftalens indhold Situationen hvor modparten nok anerkender at have underskrevet, men ikke på den aftale som nu fremlægges i sagen. Altså påstås det, at der efter underskrift af aftalen er foretaget ændringer i denne. Også hvor aftaler er underskrevet fysisk, kendes dette. Her imødekommes problemer ofte ved, at der udfærdiges to eksemplarer af aftalen, hvor hver af parterne modtager et eksemplar. Eventuelle efterfølgende ændringer vil i givet fald vise sig ved uoverensstemmelse mellem de to eksemplarer. Hvis der alene er udfærdiget et eksemplar af aftalen, og dette påstås efterfølgende ændret, vil den fysiske ændring af dokumentet vise sig, såfremt originaleksemplaret inspiceres nøje. Imødegåelse af denne situation er også bevæggrunden til, at omfattende aftaler ofte paraferes 16. Hvis der i forhold til en digitalt underskrevet aftale påstås, at denne er ændret efter underskrift, vil bevisførelsen, for at dette ikke er tilfældet, afhænge af hvilken metode, jf. pkt. 3, der er anvendt i forbindelse med lagring af aftalen Aftalen er gemt med den digitale signatur Er lagringsmetoden, hvor aftalen gemmes med den digitale signatur, anvendt, vil bevisførelsen normalt være simplere, end hvis dette ikke er tilfældet. 13 Dvs. at koden er baseret på 1) noget man ved (brugernavn og password) og 2) noget man har (ee n- gangskode fra nøglekortet). 14 Som i mange tilfælde er brugerens CPR-nummer. 15 Dette kunne eksempelvis være, at det af det digitalt underskrevne gældsbrev omhandlede lånebeløb er udbetalt til en tredjepersons konto. 16 Dvs. at der underskrives på alle sider i aftaledokumentet, ofte blot ved angivelse af initialer. Side 11 af 16

12 Ligesom i forbindelse med bevisførelse af at aftaler er indgået, vil der kunne føres teknisk sagkyndige eller afholdes syn- og skøn, som bekræfter, at signatursystemet er konstrueret således, at det ikke kan lade sig gøre at foretage ændringer i dokumentet, efter dette er underskrevet, uden at en fornyet signaturkontrol vil afsløre dette. Idet aftaledokumentet netop er gemt med den digitale signatur, vil der sædvanligvis være mulighed for at gennemføre en fornyet signaturkontrol. Er det ikke muligt at gennemføre en fornyet signaturkontrol, kan bevis for at der ikke er foretaget ændringer i aftalen føres gennem såkaldt systembevis, jf. n e- denfor i pkt Aftalen er gemt uden den digitale signatur Når den digitale signatur ikke er gemt sammen med aftaledokumentet, vil den eneste mulighed for at sandsynliggøre, at der ikke er foretaget ændringer i aft a- ledokumentet, efter dette er underskrevet, være at føre et såkaldt systembevis. Systembevis er en bevismetode, hvor det gennem teknisk dokumentation og eventuelt tekniske vidner sandsynliggøres, at der på grund af konstruktionen af det anvendte system og procedurer er en meget lille sandsynlighed for, at et bestemt forhold ikke er som påstået. I forbindelse med bestridelse af aftalens indhold vil det i forhold til systembevis skulle sandsynliggøres, at dokumentet er lagret i systemet i den udgave, som er underskrevet med den digitale signatur, som den lagrede kontrolrapport vedrører, at kontrolrapporten er lagret med tidsstempel, samt at det enten ikke har været muligt at ændre på dette siden, eller at en eventuel ændring ville være logført. Systembevis stiller således strenge krav til det anvendte it-system og til de anvendte procedurer i forbindelse med lagring og logføring. Systembeviset er accepteret i dansk retspraksis. Vestre Landsret har i en sag om opsigelse af et lån, truffet på baggrund af et systembevis, bl.a. udtalt: 17 Det fremgår af den historiske oversigt fra Nordeas EDB-system vedrørende breve til D, at der er sendt et varsel om opsigelse den 27. juli Det er oplyst, at varslingsbrevet er et brev med en standardtekst, som ikke kan ændres, og at brevet automatisk påføres seneste mulige dato for betaling. Det må på det foreliggende grundlag antages, at der er sendt en rykker, som opfylder de almindelige betingelser, der gælder for opsigelse af gældsbrevet Bestridelse af aftalens forståelse 17 Se fx Vestre Landsrets kendelse af 13. maj 2005 om Nordeas automatiske udsendelse af opsigelse s- skrivelse vedrørende et gældsbrev. Side 12 af 16

13 Den tredje bestridelses-situation foreligger i de situationer, hvor der er enighed om, at aftalen er indgået mellem parterne, og der også er enighed om aftalens ordlyd, men hvor der er uenighed mellem parterne om, hvad betydningen af ordlyden er. Der er med andre ord tale om en fortolknings-uenighed. At der er tale om en digitalt indgået aftale har ingen betydning i forhold til fo r- tolkning af aftalen, set i forhold til en analogt indgået aftale. Forholdet skal ikke behandles yderligere. 5. I fogedretten 5.1. Fuldbyrdelse generelt Tvangsfuldbyrdelse i fogedretten sker sædvanligvis - med hjemmel i retsplejelovens 478, der i uddrag har følgende ordlyd: Retsplejeloven 478 Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af 1) 4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, 6) pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog kun når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne, 7) Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. I de i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos den, der som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Internationalt Skibsregister Skriftlighedskrav Det er en betingelse for fuldbyrdelse af såvel udenretlige forlig som gældsbreve, at disse er skriftlige 18. For udenretlige forlig fremgår dette direkte af Retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 4. Uanset det ikke fremgår direkte af bestemmelserne om gældsbreve og pantebreve, følger det af de alment gældende definitioner, at disse også skal være skriftlige. Kravet om skriftlighed vil næppe være en udfordring i forhold til brugen af digital signatur, al den stund, at langt det meste digitalt underskrevne materiale vil være i skriftlig form Hvormed menes det modsatte af mundtlige skriftlighed forudsætter ikke papir. 19 Man kan forestille sig andre aftaler, fx en digitalt optaget samtale, kan blive digitalt signeret. Såda n- ne vil ikke kunne tvangsfuldbyrdes direkte. I stedet må der skaffes andet fuldbyrdelsesgrundlag, fx i form af en dom. Side 13 af 16

14 Det skal erindres, at der i dokumenterne skal indeholdes en utvetydig bestemmelse om, at dokumentet kan anvendes til fuldbyrdelse, en såkaldt tvangsfuldbyrdelsesklausul Underskrift Af retsplejelovens 478, stk. 4 følger, at fuldbyrdelse alene kan foretages over for den, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som enten skylder, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. Der er dog ikke noget krav om, at underskriften skal være udført på nogen bestemt måde, herunder er det ikke et krav, at den gengiver skyldners navn, eller at den er udført med hånden. Det klare udgangspunkt i forhold til underskriftskravet må derfor, som det anf ø- res af Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe, være, at: Et digitalt lånedokument (gældsbrev eller frivilligt forlig), der er underskrevet med digital signatur må hvis den digitale signatur anses for pålidelig herefter kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. I modstrid med dette udgangspunkt er imidlertid den kendelse fra Østre Land s- ret, hvor Landsretten afviste tvangsfuldbyrdelse af en fordring, som var aftalt via på grund af manglende underskrift. Kendelsen er omtalt nedenfor i pkt Som det anføres om kendelsen i Karnov kan man stille spørgsmålstegn ved om resultatet vil være det samme, såfremt der anvendes digital signatur. Spørgsmålet er således endnu ikke afklaret i retspraksis, men på baggrund af den almene holdning i teorien omkring underskrifter, må det alt andet lige antages, at underskriftskravet er opfyldt ved et dokument, der er digitalt underskrevet Originalitetskrav I retsplejelovens 488, som opstiller formkrav i forbindelse med indlevering af anmodning om fuldbyrdelse til fogedretten, er der i stk. 2 et krav om indlevering af det originale dokument. Retsplejelovens 488, har i uddrag følgende ordlyd: Retsplejeloven 488 Ved indgivelsen af anmodning om tvangsfuldbyrdelse gives de oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling. Stk. 2. Ved fremsættelse af anmodning i henhold til et af de i 478, stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter skal det originale dokument indleveres, medmindre fogedretten anser det for unødvendigt. Ved digitale pantebreve, der er eller har været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmodningen i stedet indeholde en præcis henvisning til dokumentet i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen, personbogen, skibsregisteret eller Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 3. Side 14 af 16

15 Således stilles i stk. 2 krav om, at når der indleveres anmodning om fuldbyrdelse af et krav i henhold til retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 4-7, dvs. på baggrund af udenretlige forlig, gældsbreve, pantebreve, veksler og checks, skal det originale dokument indleveres til fogedretten. Som det ses, er der i stk. 2 om digitale pantebreve angivet, at i det omfang de er eller har været tinglyst, erstattes originalitetskravet med et krav om henvisning til én af de elektroniske tingbøger. Det har næppe været tanken, at man ville udelukke fuldbyrdelse på baggrund af ikke-tinglyste digitale dokumenter, uanset at stk. 2 modsætningsvist kan forstås således 20. Der foreligger alene en meget begrænset praksis om originalitetskravet, og den praksis der findes, vedrører primært checks 21. Retspraksis vedrørende checks er ikke interessant, idet checks i modsætning til de fleste digitale forlig og gældsbreve bærer fordringen i sig selv. Der foreligger en enkelt sag vedrørende fuldbyrdelse af elektroniske dokumenter. I en sag fra fogedretten i Nykøbing Falster 22 forsøgte kreditor at få tvangsfuldbyrdet en fordring, som parterne havde aftalt pr. . Fuldbyrdelsen blev afvist under hensyntagen til skyldners manglende underskrift. Dette blev stadf æ- stet af Østre Landsret. Men hvor fogedretten som en sidebemærkning nævnte, at Rekvirenten synes ej heller at være i stand til at kunne fremlægge det originale dokument efter 488, stk. 2., blev dette ikke kommenteret af Østre Landsret i sin kendelse. Værdien af afgørelsen er således endog særdeles begrænset. I retsplejelovens 488, stk. 2, som citeret ovenfor, fremgår, at det originale dokument skal fremlægges, medmindre fogedretten anser det for unødvendigt. Der foreligger ingen trykt retspraksis om, hvornår fogedretterne finder det originale dokument unødvendigt, hvorfor det også er svært at vurdere, i hvilket omfang fogedretterne påser dette af egen drift, hvor skyldner ikke bestrider aftalen. Ud fra betragtningen om at det i forbindelse med digitalt signerede aftaler næppe er muligt at fremlægge det originale dokument, idet ingen udgave vel kan betegnes som den originale, kan der argumenteres for, at fogedretterne i disse tilfælde burde finde det unødvendigt at fremlægge originalen under forudsætning af, at der samtidigt fremlægges udskrift af den gennemførte signaturkontrol. 20 Det er ikke overvejet i lovbemærkningerne, at indsættelsen af en henvisningsordning for digitale pa n- tebreve skulle udelukke fuldbyrdelse af ikke-tinglyste digitale dokumenter. Indsættelse af henvisningsordninger for tinglyste pantebreve forekommer at være indsat som en hovsa-løsning på et konkret opstået problem i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. 21 Se fx Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 812 og Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side Se Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 81. Side 15 af 16

16 Særlig vægt vil sådan argumentation have i de tilfælde, hvor skyldner ikke bestrider at have underskrevet aftalen digitalt i en udgave svarende til den af kreditor fremlagte. Det vil være ganske meningsløst, såfremt fogedretten i en sådan situation afviser tvangsfuldbyrdelse, idet afvisningen alene vil påføre skyldner yderligere omkostninger, når kravet som ikke bestrides af skyldner for at kunne fuldbyrdes, skal bekræftes gennem en civil retssag, hvor skyldner utvivlsomt vil blive pålagt at betale omkostninger til kreditor. Hvis skyldner derimod bestrider at have underskrevet dokumentet, vil en civilretlig prøvelse af kravet give mening. Situationen er da også fuldstændig lig med den situation, at en skylder afviser at have underskrevet et dokument med hånden Alternativet Skulle fogedretten afvise digitalt signerede dokumenter som fuldbyrdelsesgrundlag, er der lykkeligvis fortsat mulighed for at opnå betaling af fordringen. Det vil i givet fald dog kræve, at der anlægges sag ved de civile domstole. På baggrund af en herved opnået dom, vil der kunne foretages fuldbyrdelse i fogedretten. Skanderborg, den 18. oktober 2011 Nis Peter Dall advokat Side 16 af 16

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter) Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 107 Offentligt Civilafdelingen Dato: 12. januar 2014 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Morten Duus Sagsnr.: 2013-4000-0070 Dok.: 999451 Udkast Forslag til Lov om

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 295/2013 (1. afdeling) A (advokat Ole Olsen, beskikket) mod Europark A/S (advokat Carsten Eriksen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154 DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151 Incassobrev... 152-153 Frivilligt forlig... 154 Vejledning i forbindelse med underskrivelse af frivilligt forlig... 155 Stævning... 156 Købekontrakt med ejendomsforbehold...

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL

FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL og anden digital kommunikation ved Danmarks Domstole DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 RETSPLEJELOVENS 148B

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

==================================================================================================

================================================================================================== ================================================================================================== EJERPANTEBREV ==================================================================================================

Læs mere

Advokat XX klager på vegne YY efter anmodning fra sønnen ZZ. Kontrolafgift på 750 kr. samt udgift til grafologerklæring på 2.000 kr.

Advokat XX klager på vegne YY efter anmodning fra sønnen ZZ. Kontrolafgift på 750 kr. samt udgift til grafologerklæring på 2.000 kr. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0110 Klageren: Advokat XX klager på vegne YY efter anmodning fra sønnen ZZ. Indklagede: Midttrafik Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Elektroniske aftaler og betaling

Elektroniske aftaler og betaling Elektroniske aftaler og betaling IT Universitetet, 29. marts 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Indledende bemærkninger Funktionel ækvivalens og ikke-diskrimination Christian Den Femtis

Læs mere

VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun

VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun SPØRGSMÅL TIL DELTAGERNE Hvor mange her har oplevet, at en énsidigt

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE

R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE Danske Netbetaling er et betalingsinstrument, hvor betalingen sker gennem Danske Netbank. 1 Anvendelsesmuligheder Danske Netbetaling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

Dansk Kvalitetssikringsgruppe Arkiv. - IT-advokatens syn på PDF/PDF-A med fokus på retsgyldighed

Dansk Kvalitetssikringsgruppe Arkiv. - IT-advokatens syn på PDF/PDF-A med fokus på retsgyldighed Advokat Per Mejer ActaAdvokater Dansk Kvalitetssikringsgruppe Arkiv - IT-advokatens syn på PDF/PDF-A med fokus på retsgyldighed 30. september 2013 NovoNordisk Bagsværd IT-Advokat Per Mejer pme@mejer.net

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Boligtilbolig A/S Asylgade 13 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne som følge af, at klagerne

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Jeg vil i den forbindelse bede dig indbetale følgende på vores klientkonto i [ ]:

Jeg vil i den forbindelse bede dig indbetale følgende på vores klientkonto i [ ]: 1 København, den 16. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Boligbutikken Engelhardt ApS Allégade 1E 8700 Horsens Nævnet har modtaget klagen den 31. maj 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Elektronisk aftaleindgåelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IBC Euroforum, Kommercielle aftaler, 23. marts 2004 Indledende bemærkninger Internetjuraens 1. læresætning Funktionel ækvivalens og

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

RETTEN I STORE-HEDDINGE

RETTEN I STORE-HEDDINGE RETTEN I STORE-HEDDINGE Udskrift af dombogen Den 16. juli 2002 blev i sag nr. BS 309/2000: Rønnede Vandværk v/f mod S a f s a g t D O M Under denne sag, der er modtaget i retten i Store Heddinge den 3.

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 265/2014 Germania Estate GmbH (advokat Jesper Bang) mod Nykredit Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) I tidligere instanser er afsagt kendelse af

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Perregaard og Hans Kristensen v/chartis Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten

Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten Vejledning i brugen af Penneo.com - i forbindelse med digital underskrift af årsrapporten Indledning: I forbindelse med digital underskrift af årsrapporten, opstår der en række problemstillinger, som vi

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere