Indstilling. Serviceniveau 2011 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 24. august 2010 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Serviceniveau 2011 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning mv. 1. Resume Søren Frichs Vej 36M 8230 Åbyhøj Byrådet skal ifølge lovgivningen mindst en gang om året godkende en kvalitetsstandard (serviceniveau) for pleje, praktisk hjælp og madservice samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Beskrivelsen af serviceniveauet fremgår af tre dele: Pjecen Et bedre liv, der er den borgerrettede del, samt de to indsatskataloger for pleje og praktisk hjælp i henholdsvis eget hjem og i plejeboliger, der fungerer som visitatorernes værktøj. Oversigterne over indsatskatalogerne beskriver samtidig serviceniveauet i forhold til den nuværende byrådsvedtagne økonomiske ramme. Det vedtagne serviceløft i 2011 for hjælpemidler på 5 mio. kr. udmøntes ved at lempe på væsentlighedskriteriet til el-køretøjer samt manuelle kørestole som supplement til aktive borgere med el-kørestole. Tilsvarende lempes væsentlighedskriteriet i forhold til straks visitationer. For 2011 foreslås det, at byrådet bevilger 9,2 mio. kr. til handicapkørslen for at opretholde det nuværende serviceniveau på området; alternativt må antallet af ture sættes ned og egenbetalingen sættes op. Serviceniveauet foreslås i øvrigt uændret, idet det er forudsat, at Sundhed og Omsorg ved budgetforhandlingerne får tilført beløb som forudsat i budgetmodellen. Sagsnummer M3/2009/01771 Sagsbehandler Ole Dahl Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte olda@aarhus.dk

2 2. Beslutningspunkter At 1) kvalitetsstandarderne/ serviceniveauet, som det fremgår af pjecen "Et bedre liv for 2011 samt oversigterne for de to indsatskataloger for pleje og praktisk hjælp, godkendes. At 2) at finansieringen på 9,2 mio. kr. årligt til dækning af merforbruget på handicapkørslen henvises til budgetforhandlingerne for Baggrund Byrådet skal efter servicelovens 139 mindst én gang årligt godkende en kvalitetsstandard dvs. et serviceniveau - for pleje, praktisk hjælp, madservice ( 83) samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ( 86). Kvalitetsstandarderne skal indeholde: En præcis beskrivelse af serviceniveauet i forhold til hjælpens indhold, omfang og udførelse, så der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Operationelle mål i forhold til serviceniveauet og beskrivelse af, hvordan der følges op på målene. Generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjælp efter servicelovens 83 og 86. Serviceniveauet i forhold til hjælp efter servicelovens 83 og 86 skal være ens for alle borgere i kommunen, og kvalitetsstandarderne gælder derfor både for borgere i eget hjem (fritvalgsområdet) og borgere i plejeboliger. Side 2 af 10

3 4. Den forventede effekt Forslaget til serviceniveau for 2011 er opdelt i tre dele Pjecen "Et bedre liv" for 2011 (bilag 1) Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for borgere i eget hjem (fritvalgsområdet), hvor oversigten over de økonomiske konsekvenser af indsatserne vedlægges (bilag 2) Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for borgere i plejeboliger, hvor oversigten over de økonomiske konsekvenser af indsatserne vedlægges (bilag 3) Når der ses bort fra det serviceløft på hjælpemiddelområdet, som byrådet vedtog sidste år, foreslås et uændret serviceniveau. Den forventede overordnede effekt af tilbuddene og hjælpen beskrevet i pjecen og indsatskatalogerne er, at borgerne bl.a. ved træning og hverdagsrehabilitering bliver i stand til at klare sig selv bedst muligt og kun bevilliges hjælp til det, som de er ude af stand til selv at udføre. Den forventede effekt af den foreslåede udmøntning af serviceløftet på hjælpemiddelområdet er, at borgerne bliver understøttet i et aktivt liv og får en større grad af selvhjulpenhed. Den forventede effekt af at der bevilges 9,2 mio. kr. til dækning af merforbrug på handicapkørsel vil være et uændret serviceniveau. Hvis pengene ikke bevilges, vil serviceniveauet på handicapkørsel skulle reduceres ved nedsættelse af antal kørte ture til lovens minimum (fra 200 til 104 pr. år), og ved at sætte egenbetalingen op fra 17 kr. til 30 kr. 5. De planlagte ydelser 5.1. Pjecen "Et bedre liv" Pjecen Et bedre liv indeholder ikke blot den hjælp, der lovgivningsmæssigt benævnes som kvalitetsstandarderne (pleje og praktisk hjælp, træning og madservice), men også en lang række andre hjælpeforanstaltninger såsom sygepleje, hjælpemidler, transportordninger mv. Side 3 af 10

4 Pjecen uddeles af visitatorerne til borgere, der ansøger om hjælp, ligesom pjecen ligger frit tilgængelig på lokalcentrene. Desuden benyttes pjecen i uddannelsen af SOSU personalet. Pjecens tekst findes også på kommunens hjemmesider, og ajourføres på nettet ved lovgivningsmæssige ændringer Indsatskatalogerne for pleje og praktisk hjælp Ud over den borgerrettede pjece "Et bedre liv" fastlægges serviceniveauet af de to indsatskataloger for henholdsvis borgere i eget hjem og borgere i plejeboliger. Katalogerne indgår ikke i pjecen "Et bedre liv", idet de ikke er borgerrettede, men først og fremmest værktøjer for visitatorerne og udgangspunktet for afregning af leverandørerne/ lokalcentrene. Samtidig udgør indsatskatalogerne den konkrete udmøntning af serviceniveauet for pleje og praktisk hjælp indenfor den af byrådet fastsatte økonomiske ramme Oversigten over indsatskataloget for 2011 vedr. pleje og praktisk hjælp for borgere i eget hjem (fritvalgsområdet) Indsatserne og tiden, der afregnes for i 2011, er den samme som indholdet i Dette betyder et uændret serviceniveau. I den vedlagte oversigt er den skønnede udgift for 2010 beregnet (2010-tallene benyttes, da tallene for 2011 endnu ikke foreligger). Det fremgår, at med det beskrevne serviceniveau forventes en merudgift på ca. 12 mio. kr. i 2010 i forhold til budgettet på 577 mio. kr. Denne merudgift er i overensstemmelse med fritvalgsanalysen, som byrådet vedtog 10. september Oversigt over indsatskataloget 2011 vedrørende pleje og praktisk hjælp for borgere i plejeboliger Dette indsatskatalog præsenteres hermed for første gang for byrådet. Byrådet godkendte i forbindelse med kvalitetsstandarderne/serviceniveauet for 2010, at Sundhed og Omsorg bemyndiges til at visitere efter et indsatskatalog fra 2010, under forudsætning af et uændret serviceniveau. Indsatskataloget er en konsekvens af, at der indføres pakker i plejeboligerne, og at der foretages aktivitetsbaseret afregning. Side 4 af 10

5 Pakkerne i plejeboligerne tager udgangspunkt i indsatskataloget for fritvalgsområdet, der har 26 indsatser. Men pakkerne i plejeboligerne er mere rummelige, og består kun af 7 indsatser, da borgerne ved indflytning allerede har en væsentlig funktionsnedsættelse. Indsatskataloget for 2011 for plejeboliger bygger på erfaringerne for Serviceniveauet for borgere i plejeboliger i 2011 er det samme som for 2010 (2010-tallene benyttes, da tallene for 2011 endnu ikke foreligger). I den vedlagte oversigt er den beregnede udgift for 2010 lig med det budgetterede beløb på 597 mio. kr. En væsentlig forudsætning for beregningen af taksterne er, at det forventede forbrug skal svare til budgettet, da der er tale om et uændret serviceniveau Beskrivelse af serviceniveauet Serviceniveauet fra sidste års kvalitetsstandarder fastholdes. De væsentligste former for hjælp er: Træning (genoptræning, vedligeholdelsestræning og rehabilitering) Døgnrehabiliteringsophold Sygepleje Sundhedsklinikker Kørselsordninger Handicapbiler Hjælpemidler (personlige hjælpemidler, hjælpemidler til udlån, forbrugsgoder) Boligindretning Mad Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask, indkøb) Pleje Afløsning og aflastning Korttidspladser Tildeling af plejeboliger og ældreboliger Desuden gives en lang række tilbud, med det formål at aktivere og fremme sundheden hos borgeren. De væsentligste tilbud er: Aktiviteter på lokalcentrene Frivilligområdet Frivillighuse Side 5 af 10

6 SundhedsCentre i Århus Demensindsatsen Forebyggende hjemmebesøg Udvidelse af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet Byrådet besluttede ved vedtagelsen af kvalitetsstandarderne for 2009, at serviceniveauet for hjælpemidler skulle hæves med 5 mio. kr. fra I byrådsindstillingen af 9. september 2009 blev følgende nævnt: At meget aktive borgere, som lever et meget udadvendt liv, i højere grad understøttes i deres aktive liv. Det gøres ved at lægge mere vægt på muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. At fortolkningen af væsentlighedskriteriet blødes op, så det ikke er nødvendigt at bruge hjælpemidlet hver dag for at få det tildelt. At selvhjulpenhed tillægges selvstændig værdi i den samlede vurdering af borgers situation, dvs., at der lægges vægt på, at hjælpemidlet kan understøtte borgeren i selv at spise, handle ind og foretage personlig pleje. På baggrund af, at væsentlighedskriteriet blødes op, og at der lægges vægt på at understøtte et aktivt liv, vil forhøjelsen af serviceniveauet finde sted ved bevilling af el-køretøjer og muligheden for at få en manuel kørestol som supplement til en el-kørestol. Desuden vil der blive en lempeligere visitation til hjælpemidler, der foretages som straks visitationer, f.eks. rollatorer og badebænke Et merforbrug vedr. handicapkørslen Ifølge loven skal kommunen tilbyde 104 enkeltture om året til stærkt bevægelseshæmmede, til kørsel til fritidsaktiviteter herunder indkøb, svømning, tandlæge, kiropraktor, psykolog, handicapridning og andet. Borgernes egenbetaling må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, som varetages af trafikselskabet. I Århus Kommune varetager Midttrafik selve kørslen, mens Sundhed og Omsorg finansierer driftsudgifterne. Århus Kommunes serviceniveau har hidtil ligget over minimumskravet i lovgivningen, idet den enkelte borger kan bevilges 200 enkeltture om året. Der er en egenbetaling på i gennemsnit 17 kr. pr. handicapkørsel i Århus Kommune. Side 6 af 10

7 En budgetanalyse fra foråret 2010 viser, at der forventes et merforbrug på handicapkørslen i I 2011 forventes merforbruget at være på 9,2 mio. kr. Dette tal er baseret på Midttrafiks eget skøn, og stigningen bekræftes af udgiftsudviklingen i Det nuværende budget slår ikke til, bl.a. fordi der har været en generel vækst i antallet af visiterede borgere, samt en vækst i borgernes tur-antal. Analysen fastslår, at der er tale om et vedvarende, strukturelt problem. På den baggrund foreslås det, at der bevilges et budgetløft på 9,2 mio. kr. til handicapkørslen fra Alternativt er det beregnet, at serviceniveauet må reduceres ned til lovens minimumskrav på 104 ture, samtidig med at egenbetalingen sættes op fra 17 til minimum 30 kr. pr. tur (en sådan servicereduktion er ikke indarbejdet i pjecen Et bedre liv for 2011). Denne servicereduktion vil give ca. 5,7 mio. kr. i besparelse, men vil ikke umiddelbart være tilstrækkelig til at skabe balance, idet der vil være en manko på 9,2-5,7 = 3,5 mio. kr. Men ved stigende takster kan der forventes en adfærdsændring, som i et vist omfang kan imødekomme mankoen. Såfremt antallet af ture fortsætter med at stige, vil det være tvivlsomt om initiativerne fremadrettet vil være tilstrækkelig til at skabe varig balance Ajourføring af sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstiderne fastholdes som udgangspunkt. Dog justeres nogle sagsbehandlingstider, så de bedre afspejler prioriteringen og vigtigheden af hjælpen. Det betyder, at den maksimale sagsbehandlingstid til en række vigtige ydelser bliver sat ned. Det drejer sig om: Mad: Fra 10 til 5 hverdage (ca sager om året) Genoptræning uden indlæggelse: Fra 10 til 5 hverdage (ca sager om året) Plejebolig: Fra 25 til 20 hverdage (ca sager om året for både plejebolig og ældrebolig, det er ikke muligt at opdele) Omfattende boligindretning: Fra 9 til 7 måneder (ca. 30 sager om året) Indenfor plejen er sagsbehandlingstiden sat til max 5 hverdage. Det er naturligt at prioritere sagsbehandlingstiden for både pleje, mad og genoptræning på den samme måde, dvs. på max 5 hverdage. For visitation til plejeboliger sættes sagsbehandlingstiden ned, bl.a. af hensyn Side 7 af 10

8 til plejeboliggarantien. Sagsbehandlingstiden for omfattende boligændringer sættes ligeledes ned. Samtidig sættes sagsbehandlingstiderne op for Rengøring og tøjvask: Fra 10 til 15 hverdage (ca sager om året) Ældrebolig: Fra 25 til 30 hverdage (ca sager om året for både plejebolig og ældrebolig, det er ikke muligt at opdele) Lidt større boligindretning: Fra 3 til 5 måneder (ca. 300 sager om året) Rengøring og tøjvask er ikke livsvigtige ydelser, derfor sættes sagsbehandlingstiden op, for at give luft til de øvrige sager, hvor sagsbehandlingstiden sættes ned. På samme måde sættes sagsbehandlingstiden for visitation til en ældrebolig op. Sagsbehandlingstiden for lidt større boligændringer sættes op, idet det har vist sig, at det også kræver tid for borgeren at overveje forskellige løsningsmuligheder og konsekvenser, herunder evt. alternative løsninger såsom ældre- eller plejebolig. Der er herefter ikke den store forskel i sagsbehandlingstiderne for de lidt større boligændringer og de omfattende boligændringer. Erfaringerne viser, at sagsbehandlingstiden ved involvering af borgere, leverandører mv. ved de to sagstyper er næsten den samme Ændringer som følge af lovgivning om frit valg af leverandør af hjælpemidler Folketinget har vedtaget, at borgerne har frit valg af leverandører af hjælpemidler pr. 1. oktober I løbet af august vil teksten i pjecen Et bedre liv for 2011 blive ajourført på dette område Ændringer i madservicen Det er indarbejdet, at småtspisende og underernærede borgere kan tilbydes flere mindre måltider om dagen i stedet for ét hovedmåltid, og borgerne har mulighed for at købe mere end én biret og gæstemad. Side 8 af 10

9 6. Organisering af indsatsen Der har været foretaget høring af følgende parter: Ældrerådet Handicaprådet Det sociale forbrugerråd Magistatsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Private leverandører Alle høringssvarene er sammenfattet i bilag 4, sammen med afdelingens kommentarer. 7. Konsekvenser for ressourcer Udgiften på 5 mio.kr. til en forhøjelse af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet er vedtaget af byrådet sidste år, og indregnet i budgettet for Udgiften for at fastholde det nuværende serviceniveau på handicapkørslen er på 9,2 mio. kr. Dette beløb ansøges byrådet om at bevilge. Hvis beløbet ikke bevilges, vil alternativet være, at serviceniveauet på handicapkørslen nedsættes til lovens minimumskrav, og at egenbetalingen øges. Det er en forudsætning for fastholdelsen af serviceniveauet i øvrigt, at Sundhed og Omsorg ved budgetforhandlingerne får tilført beløb som forudsat i budgetmodellen. Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør Side 9 af 10

10 Bilag Bilag 1: Pjecen "Et bedre liv" for 2011 (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 2: Oversigt over indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for 2011 for borgere i eget hjem (fritvalgsområdet) (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 3: Oversigt over indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for 2011 for borgere i plejeboliger (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 4: Notat om høringssvar og Sundhed og Omsorgs kommentarer. (vedlagt til alle/+ elektronisk) Tidligere beslutninger Byrådet har hvert år siden 1999 vedtaget kvalitetsstandarder. Senest har byrådet 9. september 2009 vedtaget indstillingen kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Byrådet vedtog den 18. september som en del af budgetforliget for at løfte serviceniveauet på hjælpemiddelområdet med 5 mio. kr. fra 2011 og frem. Byrådet vedtog den 10. september 2008 forslagene og økonomien i fritvalgsanalysen. Det drejer sig bl.a. om indførelse af visitation i plejeboligerne og en aktivitetsbaseret afregning. I forlængelse heraf udarbejdes et indsatskatalog for borgere i plejeboliger. Byrådet vedtog den 12. september 2007 i forbindelse med kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at forenkle ydelserne til færre og mere rummelige pakker, under forudsætning af uændret serviceniveau. Byrådet vedtog den 21. februar 2007 indstillingen Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen. Vedtagelsen betød, at borgerne fik frit valg mellem daglig og ugentlig levering af mad. Side 10 af 10