Konkurrenceevneredegørelse 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceevneredegørelse 2008"

Transkript

1 Kontakt: Sekretariatet - Tlf: Konkurrenceevneredegørelse 2008 Regeringens Konkurrenceevneredegørelse giver en årlig belysning af Danmarks konkurrenceevne og er en del af grundlaget for at følge op på arbejdet med gennemførelsen af globaliseringsstrategien. Rapporten har karakter af en status over regeringens initiativer på en lang række områder og indeholder ikke beskrivelse af nye reformtiltag eller initiativer. Det er FTF s vurdering, at redegørelsen på en række punkter er mere positiv end der reelt er dækning for. _ Regeringen har den 9. juni offentliggjort sin Konkurrenceevneredegørelse Konkurrenceevneredegørelsen er en årlig status på Danmarks konkurrenceevne målt ved indikatorer på en lang række områder. I notatet er de forskellige områder beskrevet og kommenteret. Redegørelsen tager udgangspunkt i Regeringens globaliseringsstrategi og skal tjene som opfølgning i forhold til om Danmarks position styrkes og om målene i globaliseringsstrategien nås. Konkurrenceevneredegørelse 2008 indgår som grundlag for drøftelserne på Globaliseringsrådets møde den 12. juni Derudover er redegørelsen en status over regeringens initiativer på en række områder uden at der bebudes nye reforminitiativer, som ikke allerede er kendte. 1. Velstand Det er regeringens mål at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat kan høre til blandt de rigeste i verden. I redegørelsen vurderes Danmark at være stærk på dette felt. Arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger stiger, mens der dog er fald i produktiviteten målt i BNP pr. arbejdstime. FTF er enig i at målet må være at fastholde Danmark som et rigt land og der bør fokuseres på hvordan både arbejdsudbud og produktivitet kan udvikles. Men samtidigt bør der også fokuseres på fordelingen af rigdommen og at forudsætningerne for at fastholde ikke bare rigdom, men også velfærd for alle, er til stede. I tilknytning hertil skal det fremhæves, at den danske konkurrenceevne i væsentlig omfang er betinget af et stærkt samspil og en gensidig afhængighed mellem den private sektor og en udbygget offentlig sektor. Notat Side 1

2 2. Klima og miljø Rapporten gennemgår forskellige indikatorer på Danmarks placering i den internationale indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser. Selv om Danmark ligger pænt placeret på mange indikatorer, viser tallene også, at der på nogle områder er plads til forbedringer, og at der specielt i de seneste år mangler markante fremskridt. Kapitlet om klima og miljø indeholder desuden en kortfattet oversigt over regeringens initiativer på området, herunder energiaftalen fra februar 2008 og planerne for en erhvervsklimastrategi og fremme af virksomhedernes samfundsansvar. Omstillingen til mindre COII-udslip vil betyde, at nogle jobs forsvinder, mens nye såkaldte green jobs vil opstå. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelse og (efter)uddannelse tænkes ind i en samlet klimastrategi. Disse elementer mangler i rapporten, og bør i hvert fald indgå i regeringens erhvervsklimastrategi. Ligeledes bør den energipolitiske indsats på arbejdspladserne med i billedet, ikke mindst mulighederne for at inddrage medarbejderdreven innovation i indsatsen mod COII-udledningerne. 3. Sammenhængskraft Det er regeringens mål, at Danmark skal have stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Danmark er i top 5 blandt OECD-landene, når det vedrører lille lønforskel mellem uddannelsesgrupper, lille andel med relativ lav indkomst samt lille risiko for længerevarende lav indkomst. Når det vedrører lav merledighed for kortuddannede og integration på arbejdsmarkedet konstateres der at have været fremgang det seneste år. Det langvarige konjunkturopsving i Danmark har bidraget til, at mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet og forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Det er dog værd at bemærke, at faldet i ledigheden først og fremmest er kommet de forsikrede ledige til gode, mens antallet af personer der modtager offentlige ydelser som følge af helbredsproblemer og andre problemer ud over ledighed er steget med personer fra 2000 til Regeringens dokumentation vedrørende indkomstfordelingen baserer sig for en stor del på gamle tal, der daterer sig helt tilbage fra år Hertil kommer, at andelen i Danmark med relativ lav indkomst og fordelingen af den disponible indkomst viser en stigende ulighed de seneste år. Notat Side 2

3 Samlet set leverer rapporten ikke dokumentation for, at der er blevet større lighed og dermed øget sammenhængskraft i de senere år. 4. Effektivt arbejdsudbud Arbejdsudbuddet i Danmark er steget de seneste år. Det skyldes øget erhvervsfrekvens, stigning i arbejdstiden blandt de beskæftigede og en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Derimod er der sket en betydelig stigning i sygefraværet. Det er regeringens mål at øge den ustøttede beskæftigelse, holde den gennemsnitlige arbejdstid konstant, øge udlandsrekrutteringen af arbejdskraft, nedbringe sygefraværet samt markant reducere skatten på arbejdsindkomst. Kapitlet henviser til nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommissionen og Skattekommissionen. Kapitlet underspiller på flere områder de kommende års arbejdsstyrkeudfordring. Danmark fremhæves som det OECD-land, der de seneste 10 år har oplevet den største stigning i den årlige arbejdstid, men det nævnes ikke at denne udvikling alene kan tilskrives de nuværende økonomiske konjunkturer. Stigningen i det langvarige sygefravær forklares ud fra teknikaliteter som fx en midlertidig stigning i sagsbehandlingstiden som følge af kommunalreformen. Regeringens egen analyse af sygefraværet dokumenterer imidlertid, at der de seneste år har været en reel stigning i sygefraværet blandt de beskæftigede. 5. Fleksibelt arbejdsmarked Det er regeringens mål at styrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivationen til at søge arbejde og opkvalificering af dem, der har behov. Danmark har oplevet en positiv udvikling det seneste år når det gælder strukturledighed, ungdomsledighed, mobilitet, økonomisk incitament til at arbejde og VEU. Danmark ligger også i top 5 blandt OECD-landene på hovedparten af disse indikatorer. Rapporten understeger i flere sammenhænge de stramme rådighedsregler som afgørende for den positive udvikling på det danske arbejdsmarked de seneste år. Det dokumenteres også at kompensationsgraden i dagpengesystemet er faldet markant siden Notat Side 3

4 Stramningerne i de supplerende dagpenge nævnes i kapitlet som et nyt tiltag. Det er bemærkelsesværdigt, at ledigheden i Danmark er reduceret til et rekordlavt niveau på under 2 pct. uden at det har sat den økonomiske stabilitet over styr. Der må derfor stilles spørgsmål ved om den strukturelle ledighed er over 4 pct., som det nævnes i rapporten. En lavere strukturel ledighed mindsker potentialet for via yderligere tiltag i arbejdsmarkedspolitikken at øge arbejdsudbuddet Rapporten lægger ensidigt vægt på stramme rådighedsregler og aktiveringens motivationseffekt som de afgørende midler i den aktive beskæftigelsespolitik. Opkvalificering og manglen på kvalificeret arbejdskraft adresseres ikke. Det er slående, at indholdet i den danske flexicurity-model i den grad afhænger af øjnene der ser. Stramningerne i de supplerende dagpenge er således efter regeringens opfattelse et tiltag der naturligt hører hjemme i kapitlet fleksibelt arbejdsmarked. 6. Folkeskolen I redegørelsens folkeskoleafsnit fylder PISA-undersøgelsen fra 2006 en del. Det nævnes, at danske elever klarer sig generelt bedre i forhold til tidligere PISA-undersøgelser. Det oplyses, at de danske 15-årige elevers færdigheder i f.eks. læsning og naturfagene er på niveau med gennemsnittet i OECD. I matematik er færdighederne noget over gennemsnittet, men ikke tilstrækkelige til en placering i top 5. I forhold til undersøgelsen i 2003 har de danske elever forbedret deres færdigheder i naturfag. I læsning ligner resultaterne undersøgelsen fra Indvandrere og efterkommere scorer generelt lavere end elever med dansk herkomst i PISAundersøgelsen. I Danmark er resultatet dårligere end i de andre nordiske lande. Ud over det nævnes en række andre forhold f.eks. at den danske folkeskoles evne til at bryde den sociale arv er bedre end gennemsnittet i OECD. Redegørelsen fremhæver endvidere PIRLS-undersøgelsen fra 2006, hvor de danske 4. klasseelever ligger højt sammenlignet med de øvrige deltagere fra OECD-landene i læsekompetencer. Redegørelsen fokuserer endvidere på en række forhold, som også blev fremhævet i sidste redegørelse. F.eks. at antallet af obligatoriske undervisningstimer ligger lavt sammenlignet med de øvrige OECD-lande, at danske lærere bruger en forholdsvis lille andel af deres samle- Notat Side 4

5 de arbejdstid på undervisning sammenlignet med lærerne i en række andre OECD-lande, at der i den danske folkeskole er forholdsvis få elever pr. lærer sammenlignet med de øvrige OECD-lande, og at Danmark ligger i den høje ende hvad angår udgifter til folkeskolen. Det virker som om redegørelsen samlet set fokuserer på en række forhold af organisatorisk og økonomisk art i folkeskolen med undtagelse af de forbedringer, der er hentet hjem i PISAundersøgelsen. Det skal her nævnes i relation til PISA-undersøgelsen, at offentliggørelsen medførte en fornyet kritik af PISA s analysemetoder. Hovedbudskabet var her, at PISA først og fremmest er skabt med et politisk formål. Konkret stilles der bl.a. spørgsmålstegn ved om sammenligningerne er tilstrækkelig videnskabeligt funderet, og at anvendelsen af begreber sker uafhængig af den sociale og kulturelle kontekst de skal ses i. 7. Ungdomsuddannelser Danmark ligger i det internationale midterfelt hvad angår andelen af årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. 96 pct. af en ungdomsårgang påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse, men kun ca. 80 pct. af en ungdomsårgang gennemfører i 2006 På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er det kun omkring halvdelen af de, der påbegynder en uddannelse, der gennemfører. Gennemførelsen på EUD kan hænge sammen med mulighederne for at indgå en praktikaftale, og her tæller det på positivsiden at der siden 2003 har været en kraftig stigning i antallet af indgående praktikaftaler. I 2007 blev der indgået ca aftaler. På de gymnasiale uddannelser er gennemførelsesprocenten højst på STX med næsten 85 pct. og lavere på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er der sket en positiv tendens, idet gennemførelsesprocenten er steget markant det seneste år. (fra ) Overgangen fra det almene gymnasium og fra erhvervsgymnasierne til de videregående uddannelser er svagt stigende fra 2005 til Der er dog rigtig mange studenter (10-15 pct.), der 10 år efter eksamen enten ikke er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er faldet fra uden at have påbegyndt en ny. Notat Side 5

6 Som det ses ligger vi temmelig langt fra regeringens mål, om at mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Der er dog forhold, der peger i den rigtige retning. Her er nævnt stigningen i antallet af praktikpladser, nye eller ændrede tilbud til elever med svagere forudsætninger EGU og en ny mesterlæreordning og en ændring af erhvervsuddannelsesloven, og den store vægt der her lægges på, at også den sidste femtedel af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men meget afhænger af om disse aktiviteter kan få bugt med det meget store frafald, der især er på EUD og HF. 8. Videregående uddannelser Tilgangen til de videregående uddannelser er steget med næsten 10 pct. fra 2002 til 2006, men denne tilgang er sket på de lange videregående uddannelser. Tilgangen på de korte og mellemlange videregående uddannelser har stort set været konstant og direkte faldende fra 2005 til Gennemførelsesprocenten er på alle typer af videregående uddannelser steget, men udgør fortsat - akademi- og professionsbacheloruddannelserne set under ét - kun ca. 75 pct. (2006). Derimod er alderen ved starten på en videregående uddannelse faldet og det mest markant på MVU-uddannelserne. Beskæftigelsesfrekvensen er fortsat meget høj på MVU området, hvor ca. 90 pct. opnår beskæftigelsen indenfor det første år efter endt uddannelse. På LVU og KVU området ligger procenten på mellem 75 til 80 pct.. Fra er der sket et mindre fald i den samlede andel af de færdiguddannede indenfor natur, teknik og sundhed. Til gengæld er studentermobiliteten steget ganske kraftigt. Udenlandske studerende på de videregående uddannelser udgør i studieåret 2006/ pct. af alle studerende, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til det foregående studieår. Konkurrenceredegørelsen kommer kun overfladisk ind på rammevilkårene for de videregående uddannelser og refererer her tal for udgifterne målt i relation til BNP fra Udgifterne (ex. SU) udgjorde her lidt under 1.4 pct.. Konkurrenceevneredegørelsen peger på en række alvorlige men også kendte problemstillinger på de videregående uddannelser problemstillinger der trækker i den gale retning set i Notat Side 6

7 forhold til regeringens egen målsætninger for uddannelserne. Det er derfor også helt uforståeligt at regeringen med finansloven for 2008 har valgt at gennemføre besparelser særligt på akademi- og professionsbacheloruddannelserne. Besparelserne gør det endnu vanskeligere at få vendt den svigtende søgning og få fastholdt flere, der er påbegyndt. FTF foreslår at der etableres en handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der skal styrke grunduddannelsernes attraktivitet, mindske frafaldet, videreudvikle udbuddet af efter- og videreuddannelserne, samt implementere uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskningen. Handlingsplanen bør bygge på en politisk flerårsaftale, der sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og som kan skabe ro om rammerne for sektoren fortsatte udvikling. 9. Offentlig forskning og universiteter Det er regeringens mål at offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling i 2010 udgør 1 pct. af BNP, og at offentlige og private virksomheder tilsammen bruger mindst 3 pct. af BNP til formålet. Det er samtidig målet, at antallet af ph.d. stipendiater skal være oppe på i Den forskning, der understøttes, skal kunne måle sig med den bedste i verden og understøtte høj velstand og velfærd. Danske universiteter skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste til at omsætte forskningsresultater til ny teknologier m.v. Det fremgår, at Danmark i sammenligning med andre OECD-lande har en samlet placering på midterfeltet, men generelt er præget af fremgang, og specielt ligger i top, når det drejer sig om videnskabelige publikationer og citationer. I redegørelsen fremhæves, at de offentlige bevillinger til forskning i 2008 kommer op på ca. 0,85 pct. og der henvises til, at det globaliseringspuljen skal tilføre offentlig forskning yderligere 9,9 mia. kr. i Blandt de ny initiativer fremhæves, at man gennem FORSK 2015-processen har identificeret 21 nye temaer til brug for den politiske prioritering af strategiske forskningsområder på finansloven for Endvidere fremhæves, at der er sket en styrkelse af forskningsrelationerne inden for videregående uddannelse, idet lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i kraft i foråret og giver grundlag for et øget samarbejde om udnyttelse af forskningsrelationer inden for de videregående uddannelser og forskningsverdenen generelt. Øgede offentlige midler til forskning er godt. Efter FTF s opfattelse bør den strategiske forskningsindsats også have fokus på forskning uden for de traditionelle forskningsområder. Der er Notat Side 7

8 nu igangsat to forskningsprogrammer inden for henholdsvis uddannelsesforskning i professionernes arbejdsfelter, og der er brug for, at disse programmer tilføres yderligere ressourcer. Formidling af viden gennem efter- og videreuddannelse og gennem inddragelse af professionerne i konkrete forskningsprojekter er en vigtig og effektiv formidlingsform. I arbejdet med FORSK 2015 har FTF derfor peget på, at formidlingsaspektet bør have en mere fremtrædende plads og indgå selvstændigt i bedømmelsen af forskningsansøgninger. Udveksling af viden mellem forskellige institutionstyper inden for videregående uddannelse er noget, regeringen ofte fremhæver og tillægger stor betydning, som her i konkurrenceevneredegørelsen. Når det kommer til finansloven, ser realiteterne desværre meget anderledes ud. Tilskud til videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier er fjernet fra 2008, det samme gælder tilskud til institutions- og kvalitetsudvikling. Hvad der skulle være en satsning på videnudvikling og samarbejde mellem forskningen og professionerne, er nu endt i en nedprioritering. Det indebærer, at professionshøjskoler og erhvervsakademier skal foretage et tigerspring frem som nye institutioner med særlige forpligtelser på videnområdet og samtidig indhente besparelser i størrelsesordenen 6-8 pct. i løbet af Omsat til konkret virkelighed betyder det blandt andet, at institutionernes arbejde med videncentre sættes i stå eller ligefrem skæres ned og bort. I konkurrenceevneredegørelsen fokuseres på måleenheder som videnskabelige publikationer per millioner indbyggere og videnskabelige citationer pr. publikation. Her ligger Danmark i top på en tredjeplads blandt OECD-landene. Det ser jo pænt ud på papiret men det er ikke noget de har meget glæde af på de nye fusionerede institutioner: professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. FTF foreslår, at der sker en genopretning af økonomien til arbejde med videns- og kvalitetsudvikling, og at det kommer til at indgå i forhandlingerne om globaliseringspuljen i forbindelse med finanslov Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, at Danmark skal være et af de lande, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest, og at Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Danmark ligger på de fleste områder uændret i midterfeltet. For flere områder er der ikke kommet nye oplysninger siden Konkurrenceevneredegørelse Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er faldet for tredje år i træk. Notat Side 8

9 Blandt nye initiativer kan nævnes, at Alexandra Instituttet er blevet godkendt som ny GTSinstitution på IT-området, at der er etableret et innovationscenter for E-business, og at regeringen har igangsat arbejdet med at udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi med fokus på bl.a. rettighedsbeskyttelse og nye innovationsformer. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU) falder for tredje år i træk. Erhvervslivets FoU-investeringer er samtidig langt fra at nå op til regeringens og Lissabon-strategiens mål på 2 pct. af BNP. I 2006 var det 1,65 pct. af BNP. Det betyder, at det bliver uhyre svært at opfylde målsætningen om, at de samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP. Der bør på den baggrund arbejdes for at styrke erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Samtidig skal der sættes ind for at undgå, at de større investeringer i offentlig forskning og udvikling i årene fremover blot kommer til at erstatte en faldende privat forskning. Et at midlerne hertil er at fastholde, at offentligt finansieret forskning skal have et bredere, mere langsigtet og mere grundforskningsrettet perspektiv. Det fremgår af Konkurrenceevneredegørelsen, at innovative og højtuddannede medarbejdere er en af de væsentligste betingelser for virksomhedernes innovation. I den forstand er det en positiv udvikling, at andelen af ansatte med videregående uddannelse er vokset fra knap 15 pct. til godt 20 pct. i perioden Stigningen ses både for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Alle fremskrivninger viser en betydelig mangel på personer med videregående uddannelse i årene fremover. Samtidig ved vi, at personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er klart overrepræsenteret i vækstbrancher. Det understreger, at der er behov for investeringer i videregående uddannelse på alle niveauer. Regeringen må afsætte midler til at sikre stærke uddannelsesmiljøer. Et første skridt i den retning bør være at rette op på besparelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler i Finanslov Besparelser, der rammer dobbelt hårdt, fordi de rammer en helt ny uddannelsessektor under etablering. 11. Konkurrence Regeringen peger på at det er væsentligt at få fjernet forhindringer for konkurrencen i den private sektor idet Danmark har et højt prisniveau i forhold til de andre OECD-lande. Også i forhold til den offentlige sektor har regeringen fokus på at øge konkurrenceudsættelsen. Derfor har regeringen aftalt med kommunerne at de skal konkurrenceudsætte mindst 25 pct. af deres opgave i Samtidig har regeringen øget frit-valgs-mulighederne for borgerne Notat Side 9

10 blandt andet på sygehusområdet for på denne måde at øge konkurrencen i den offentlige sektor. Der er endnu ikke dokumentation for, at konkurrenceudsættelse og udlicitering i den offentlige sektor reelt giver bedre og/eller billigere serviceydelser. FTF mener derfor at kravet om at kommunerne skal konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgave er uhensigtsmæssigt. Det øger bureaukratiet og dermed omkostninger uden sikkerhed for at der opnås bedre kvalitet. Den øgede brug af frit-valgsordninger er positiv i relation til at borgerne kan få valgmuligheder, men det er i høj grad de ressourcestærke borgere der har mulighederne. Specielt hvad angår det udvidede frie sygehusvalg har det medført at regionernes økonomi sættes under pres og er med virkende til at det offentlige sygehusvæsen med fri og lige adgang risikere at forringes. 12. Åbenhed overfor omverdenen Kapitlet giver et noget blandet billede af Danmarks placering i den internationale handel. Fx fastslås det, at Danmark trods en stigende vareeksport ikke har kunnet følge med udviklingen i verdenshandlen. Til gengæld har Danmark vundet markedsandele, når det gælder tjenesteydelser. Kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet anføres som en af årsagerne til, at det på nogle områder kniber med at følge med i udviklingen. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de handelspolitiske rammer: Danmarks handel med lande uden for EU er reguleret gennem multilaterale aftaler i WTO, hvor EU har kompetencen til at indgå aftaler. Dette suppleres dog med danske bilaterale aftaler. Inden for EU reguleres handlen af det indre marked. er For FTF er det vigtigt, at der i de internationale handelsaftaler indgår hensyn til arbejdstagerrettigheder. Overholdelse af ILO s kernekonvention (forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde samt organisationsfrihed og ligebehandling af arbejdstagere) bør være en forudsætning for den slags aftaler, hvad enten det er gennem WTO eller bilaterale nationale aftaler. Specielt på service-område er det vigtigt, at aftaler i WTO respekterer, at man nationalt kan holde offentlige ydelser som folkeskole og sundhed ude af principperne for frihandel. Det skal fortsat være op til det enkelte land at bestemme kvaliteten og reguleringen af offentlige ydelser. 13. Iværksættere Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder, ligesom Danmark i 2015 skal være blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. Notat Side 10

11 Danmark er blandt de lande hvor der etableres flest nye virksomheder. Med hensyn til andelen af vækstiværksættere og tilgængeligheden af venturekapital ligger Danmark i midterfeltet. På alle tre områder er der en positiv udvikling i forhold til Konkurrenceevneredegørelse Blandt nye initiativer kan nævnes, at væksthusenes rådgivningstilbud er blevet udbygget, at etableringskontoordningen er blevet revideret og at rammen for iværksætteres kom-i-ganglån er blevet hævet. Det er i sig selv positivt, at der startes relativt mange virksomheder, og at en række af dem bidrager til beskæftigelse og vækst. Gode rammer for iværksættere med hensyn til finansiering og administrative regler er også positivt. FTF har dog det generelle forbehold, at der bør være sammenhæng mellem det fokus og de midler, der afsættes til området, og iværksætteres bidrag til samfundsøkonomien. Dette set i forhold til det overordnede mål om at fremme velfærd, vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. Det bør desuden sikres, at administrative tiltag til at skabe endnu bedre forhold for iværksættere et område, hvor Danmark allerede ligger godt placeret internationalt ikke skaber for store risici for tredjepart, fx leverandører, medarbejdere eller kunder, eller for stor risiko for snyd og misbrug af ordningerne. 14. Velfungerende finansielle markeder Den finansielle sektors overordnede rolle er at formidle kapital samt sikre formidling af investeringer og placering af opsparing. Der skal sikres tillid til det finansielle system. Regeringen vil sikre tilliden gennem gode vilkår for brugere og producenter af finansielle produkter og services. På de fleste parameter, der er valgt at måle på, ligger Danmark pænt placeret. Vedr. kapitalmarkedets størrelse målt i forhold til BNP har Danmark en 6. plads på verdensranglisten og vedr. bruttoinvesteringernes omfang (ekskl. boliginvesteringer) opnår Danmark en 7. plads. Børsmarkedet er dog ikke så stort i Danmark. Kapital fremskaffet over Børsen udgør kun1 pct. af selskabernes markedsværdi og omsætningshastigheden på aktiemarkedet er fx kun det halve i forhold til USA. Investeringsomfanget er stort set uændret i Danmark de seneste 20 år, mens det er faldet lidt i en række andre lande. Vedr. boligfinansiering er den danske realkreditlångivning billig og Notat Side 11

12 effektiv og boligfinansieringen udgør 100 pct. af BNP. Men der er ikke nye tal på dette område siden sidste års redegørelse. De danske bankers effektivitet er høj målt på omkostninger i forhold til indtjening og tilsvarende er de danske bankkunder flittige brugere af Internettet til finansielle ydelser, hvor næsten 60 pct. af befolkningen er brugere af internetbankerne, således at der 2007 var 3,25 mill. netbankaftaler. Danmark har den højeste score når International Institute for Management Developement måler Bankregulering og aktionærbeskyttelse. Danmark er også nr. 1 når det drejer sig om implementeringen af EU-direktiver på det finansielle marked iflg. EU-kommissionen. Det er i sig selv positivt, at Danmark har en stor, effektiv og konkurrencedygtig finansiel sektor. Det er dog et spørgsmål om de anvendte effektivitets mål er så velegnede. Når der fremkommer et lavt omkostningsniveau i forhold til indtjeningen kan det skyldes at indtjeningen er høj. Der er ikke nogle indtjeningsmål som sådan i redegørelsen, men rentemarginalen har udvist et fald, men den danske rentemarginal er fortsat højere end EU-gennemsnittet. 15. Effektiv offentlig service og regulering Det er regeringens mål for den offentlige sektor, at både brugeres og medarbejderes tilfredshed skal være høj. Regeringens mål er også at de danske offentlige institutioner skal være de mest innovative i verden og Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering. Regeringens vurdering er, at Danmark allerede ligger højt i sammenligning med de andre OECD-lande når det gælder lave administrative byrder og Good Governance. Det er i høj grad en effektiv offentlig administration der danner baggrund for at Danmark har en af de mest effektive erhvervsreguleringer. Regeringen har med deres nye handlingsplan til effektivisering i den offentlige sektor, hvor de beregner de sparede omkostninger i kommuners administration til 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 altså én ekstra milliard om året, presset kommunernes økonomi, så risikoen er serviceforringelser både i forhold til borgernære ydelser såvel som den administrative og regulerende service overfor virksomhederne. FTF har både overfor regeringen og over for OECD peget på behovet for en bred og tilbundsgående afbureaukratiseringsreform i hele den offentlige sektor. En sådan reform anbefaler Notat Side 12

13 FTF sker ud fra en række pejlemærker, hvor det er centralt, at medarbejderne involveres, og at dokumentation er båret af et princip om, at den skal være meningsfuld, så den giver et løft til kvaliteten i stedet for at stjæle tiden unødigt. 16. Sund samfundsøkonomi Det er regeringens mål at sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd med høj beskæftigelse, styrket offentlige service, skattestop og lavere skat på arbejde. Finanspolitikken skal være holdbar og regeringen vil stadig føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik. De initiativer regeringen fremhæver i relation til kapitlet om sund samfundsøkonomi er 2015-planen, jobplanen og nedsættelsen af en arbejdsmarkedskommission og en skattekommission. FTF mener at regeringens 2015-plan er specielt problematisk i forhold til de mål der er sat for væksten i den offentlige sektor. Ganske vist vil planen give plads til stigninger i realvæksten på 1 pct., men erfaringerne viser, at så små vækstrater presser især den kommunale økonomi. Det gør det svært for kommunerne at udvikle den offentlige sektors serviceydelser blandt andet fordi den demografiske udvikling med flere ældre gør at en stor del af de øgede ressourcer allerede på forhånd går til fastholdelse af det nuværende service- og kvalitetsniveau. De investeringer i fornyelse og renovering af den offentlige sektors bygninger og øvrige anlæg er ikke tilstrækkelige. Den afsatte pulje til investeringer på 50 mia. kr. i forbindelse med kvalitetsreformen ser ganske vist stor ud, men det er mere på grund af at de årlige investeringer lægges sammen så det samlede resultat ser stort ud. Måles investeringerne i forhold til BNP er der ikke tale om at der afsættes ekstra midler. FTF er enig i, at der er behov for at nedsætte skatten på arbejde, men det bør ske ud fra en forudsætning om at der ikke gives ufinansierede skattelettelser og at skattelettelserne har en acceptabel fordelingsmæssig profil. Notat Side 13

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere