Konkurrenceevneredegørelse 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceevneredegørelse 2008"

Transkript

1 Kontakt: Sekretariatet - Tlf: Konkurrenceevneredegørelse 2008 Regeringens Konkurrenceevneredegørelse giver en årlig belysning af Danmarks konkurrenceevne og er en del af grundlaget for at følge op på arbejdet med gennemførelsen af globaliseringsstrategien. Rapporten har karakter af en status over regeringens initiativer på en lang række områder og indeholder ikke beskrivelse af nye reformtiltag eller initiativer. Det er FTF s vurdering, at redegørelsen på en række punkter er mere positiv end der reelt er dækning for. _ Regeringen har den 9. juni offentliggjort sin Konkurrenceevneredegørelse Konkurrenceevneredegørelsen er en årlig status på Danmarks konkurrenceevne målt ved indikatorer på en lang række områder. I notatet er de forskellige områder beskrevet og kommenteret. Redegørelsen tager udgangspunkt i Regeringens globaliseringsstrategi og skal tjene som opfølgning i forhold til om Danmarks position styrkes og om målene i globaliseringsstrategien nås. Konkurrenceevneredegørelse 2008 indgår som grundlag for drøftelserne på Globaliseringsrådets møde den 12. juni Derudover er redegørelsen en status over regeringens initiativer på en række områder uden at der bebudes nye reforminitiativer, som ikke allerede er kendte. 1. Velstand Det er regeringens mål at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat kan høre til blandt de rigeste i verden. I redegørelsen vurderes Danmark at være stærk på dette felt. Arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger stiger, mens der dog er fald i produktiviteten målt i BNP pr. arbejdstime. FTF er enig i at målet må være at fastholde Danmark som et rigt land og der bør fokuseres på hvordan både arbejdsudbud og produktivitet kan udvikles. Men samtidigt bør der også fokuseres på fordelingen af rigdommen og at forudsætningerne for at fastholde ikke bare rigdom, men også velfærd for alle, er til stede. I tilknytning hertil skal det fremhæves, at den danske konkurrenceevne i væsentlig omfang er betinget af et stærkt samspil og en gensidig afhængighed mellem den private sektor og en udbygget offentlig sektor. Notat Side 1

2 2. Klima og miljø Rapporten gennemgår forskellige indikatorer på Danmarks placering i den internationale indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser. Selv om Danmark ligger pænt placeret på mange indikatorer, viser tallene også, at der på nogle områder er plads til forbedringer, og at der specielt i de seneste år mangler markante fremskridt. Kapitlet om klima og miljø indeholder desuden en kortfattet oversigt over regeringens initiativer på området, herunder energiaftalen fra februar 2008 og planerne for en erhvervsklimastrategi og fremme af virksomhedernes samfundsansvar. Omstillingen til mindre COII-udslip vil betyde, at nogle jobs forsvinder, mens nye såkaldte green jobs vil opstå. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelse og (efter)uddannelse tænkes ind i en samlet klimastrategi. Disse elementer mangler i rapporten, og bør i hvert fald indgå i regeringens erhvervsklimastrategi. Ligeledes bør den energipolitiske indsats på arbejdspladserne med i billedet, ikke mindst mulighederne for at inddrage medarbejderdreven innovation i indsatsen mod COII-udledningerne. 3. Sammenhængskraft Det er regeringens mål, at Danmark skal have stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Danmark er i top 5 blandt OECD-landene, når det vedrører lille lønforskel mellem uddannelsesgrupper, lille andel med relativ lav indkomst samt lille risiko for længerevarende lav indkomst. Når det vedrører lav merledighed for kortuddannede og integration på arbejdsmarkedet konstateres der at have været fremgang det seneste år. Det langvarige konjunkturopsving i Danmark har bidraget til, at mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet og forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Det er dog værd at bemærke, at faldet i ledigheden først og fremmest er kommet de forsikrede ledige til gode, mens antallet af personer der modtager offentlige ydelser som følge af helbredsproblemer og andre problemer ud over ledighed er steget med personer fra 2000 til Regeringens dokumentation vedrørende indkomstfordelingen baserer sig for en stor del på gamle tal, der daterer sig helt tilbage fra år Hertil kommer, at andelen i Danmark med relativ lav indkomst og fordelingen af den disponible indkomst viser en stigende ulighed de seneste år. Notat Side 2

3 Samlet set leverer rapporten ikke dokumentation for, at der er blevet større lighed og dermed øget sammenhængskraft i de senere år. 4. Effektivt arbejdsudbud Arbejdsudbuddet i Danmark er steget de seneste år. Det skyldes øget erhvervsfrekvens, stigning i arbejdstiden blandt de beskæftigede og en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Derimod er der sket en betydelig stigning i sygefraværet. Det er regeringens mål at øge den ustøttede beskæftigelse, holde den gennemsnitlige arbejdstid konstant, øge udlandsrekrutteringen af arbejdskraft, nedbringe sygefraværet samt markant reducere skatten på arbejdsindkomst. Kapitlet henviser til nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommissionen og Skattekommissionen. Kapitlet underspiller på flere områder de kommende års arbejdsstyrkeudfordring. Danmark fremhæves som det OECD-land, der de seneste 10 år har oplevet den største stigning i den årlige arbejdstid, men det nævnes ikke at denne udvikling alene kan tilskrives de nuværende økonomiske konjunkturer. Stigningen i det langvarige sygefravær forklares ud fra teknikaliteter som fx en midlertidig stigning i sagsbehandlingstiden som følge af kommunalreformen. Regeringens egen analyse af sygefraværet dokumenterer imidlertid, at der de seneste år har været en reel stigning i sygefraværet blandt de beskæftigede. 5. Fleksibelt arbejdsmarked Det er regeringens mål at styrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivationen til at søge arbejde og opkvalificering af dem, der har behov. Danmark har oplevet en positiv udvikling det seneste år når det gælder strukturledighed, ungdomsledighed, mobilitet, økonomisk incitament til at arbejde og VEU. Danmark ligger også i top 5 blandt OECD-landene på hovedparten af disse indikatorer. Rapporten understeger i flere sammenhænge de stramme rådighedsregler som afgørende for den positive udvikling på det danske arbejdsmarked de seneste år. Det dokumenteres også at kompensationsgraden i dagpengesystemet er faldet markant siden Notat Side 3

4 Stramningerne i de supplerende dagpenge nævnes i kapitlet som et nyt tiltag. Det er bemærkelsesværdigt, at ledigheden i Danmark er reduceret til et rekordlavt niveau på under 2 pct. uden at det har sat den økonomiske stabilitet over styr. Der må derfor stilles spørgsmål ved om den strukturelle ledighed er over 4 pct., som det nævnes i rapporten. En lavere strukturel ledighed mindsker potentialet for via yderligere tiltag i arbejdsmarkedspolitikken at øge arbejdsudbuddet Rapporten lægger ensidigt vægt på stramme rådighedsregler og aktiveringens motivationseffekt som de afgørende midler i den aktive beskæftigelsespolitik. Opkvalificering og manglen på kvalificeret arbejdskraft adresseres ikke. Det er slående, at indholdet i den danske flexicurity-model i den grad afhænger af øjnene der ser. Stramningerne i de supplerende dagpenge er således efter regeringens opfattelse et tiltag der naturligt hører hjemme i kapitlet fleksibelt arbejdsmarked. 6. Folkeskolen I redegørelsens folkeskoleafsnit fylder PISA-undersøgelsen fra 2006 en del. Det nævnes, at danske elever klarer sig generelt bedre i forhold til tidligere PISA-undersøgelser. Det oplyses, at de danske 15-årige elevers færdigheder i f.eks. læsning og naturfagene er på niveau med gennemsnittet i OECD. I matematik er færdighederne noget over gennemsnittet, men ikke tilstrækkelige til en placering i top 5. I forhold til undersøgelsen i 2003 har de danske elever forbedret deres færdigheder i naturfag. I læsning ligner resultaterne undersøgelsen fra Indvandrere og efterkommere scorer generelt lavere end elever med dansk herkomst i PISAundersøgelsen. I Danmark er resultatet dårligere end i de andre nordiske lande. Ud over det nævnes en række andre forhold f.eks. at den danske folkeskoles evne til at bryde den sociale arv er bedre end gennemsnittet i OECD. Redegørelsen fremhæver endvidere PIRLS-undersøgelsen fra 2006, hvor de danske 4. klasseelever ligger højt sammenlignet med de øvrige deltagere fra OECD-landene i læsekompetencer. Redegørelsen fokuserer endvidere på en række forhold, som også blev fremhævet i sidste redegørelse. F.eks. at antallet af obligatoriske undervisningstimer ligger lavt sammenlignet med de øvrige OECD-lande, at danske lærere bruger en forholdsvis lille andel af deres samle- Notat Side 4

5 de arbejdstid på undervisning sammenlignet med lærerne i en række andre OECD-lande, at der i den danske folkeskole er forholdsvis få elever pr. lærer sammenlignet med de øvrige OECD-lande, og at Danmark ligger i den høje ende hvad angår udgifter til folkeskolen. Det virker som om redegørelsen samlet set fokuserer på en række forhold af organisatorisk og økonomisk art i folkeskolen med undtagelse af de forbedringer, der er hentet hjem i PISAundersøgelsen. Det skal her nævnes i relation til PISA-undersøgelsen, at offentliggørelsen medførte en fornyet kritik af PISA s analysemetoder. Hovedbudskabet var her, at PISA først og fremmest er skabt med et politisk formål. Konkret stilles der bl.a. spørgsmålstegn ved om sammenligningerne er tilstrækkelig videnskabeligt funderet, og at anvendelsen af begreber sker uafhængig af den sociale og kulturelle kontekst de skal ses i. 7. Ungdomsuddannelser Danmark ligger i det internationale midterfelt hvad angår andelen af årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. 96 pct. af en ungdomsårgang påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse, men kun ca. 80 pct. af en ungdomsårgang gennemfører i 2006 På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er det kun omkring halvdelen af de, der påbegynder en uddannelse, der gennemfører. Gennemførelsen på EUD kan hænge sammen med mulighederne for at indgå en praktikaftale, og her tæller det på positivsiden at der siden 2003 har været en kraftig stigning i antallet af indgående praktikaftaler. I 2007 blev der indgået ca aftaler. På de gymnasiale uddannelser er gennemførelsesprocenten højst på STX med næsten 85 pct. og lavere på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er der sket en positiv tendens, idet gennemførelsesprocenten er steget markant det seneste år. (fra ) Overgangen fra det almene gymnasium og fra erhvervsgymnasierne til de videregående uddannelser er svagt stigende fra 2005 til Der er dog rigtig mange studenter (10-15 pct.), der 10 år efter eksamen enten ikke er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er faldet fra uden at have påbegyndt en ny. Notat Side 5

6 Som det ses ligger vi temmelig langt fra regeringens mål, om at mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Der er dog forhold, der peger i den rigtige retning. Her er nævnt stigningen i antallet af praktikpladser, nye eller ændrede tilbud til elever med svagere forudsætninger EGU og en ny mesterlæreordning og en ændring af erhvervsuddannelsesloven, og den store vægt der her lægges på, at også den sidste femtedel af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men meget afhænger af om disse aktiviteter kan få bugt med det meget store frafald, der især er på EUD og HF. 8. Videregående uddannelser Tilgangen til de videregående uddannelser er steget med næsten 10 pct. fra 2002 til 2006, men denne tilgang er sket på de lange videregående uddannelser. Tilgangen på de korte og mellemlange videregående uddannelser har stort set været konstant og direkte faldende fra 2005 til Gennemførelsesprocenten er på alle typer af videregående uddannelser steget, men udgør fortsat - akademi- og professionsbacheloruddannelserne set under ét - kun ca. 75 pct. (2006). Derimod er alderen ved starten på en videregående uddannelse faldet og det mest markant på MVU-uddannelserne. Beskæftigelsesfrekvensen er fortsat meget høj på MVU området, hvor ca. 90 pct. opnår beskæftigelsen indenfor det første år efter endt uddannelse. På LVU og KVU området ligger procenten på mellem 75 til 80 pct.. Fra er der sket et mindre fald i den samlede andel af de færdiguddannede indenfor natur, teknik og sundhed. Til gengæld er studentermobiliteten steget ganske kraftigt. Udenlandske studerende på de videregående uddannelser udgør i studieåret 2006/ pct. af alle studerende, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til det foregående studieår. Konkurrenceredegørelsen kommer kun overfladisk ind på rammevilkårene for de videregående uddannelser og refererer her tal for udgifterne målt i relation til BNP fra Udgifterne (ex. SU) udgjorde her lidt under 1.4 pct.. Konkurrenceevneredegørelsen peger på en række alvorlige men også kendte problemstillinger på de videregående uddannelser problemstillinger der trækker i den gale retning set i Notat Side 6

7 forhold til regeringens egen målsætninger for uddannelserne. Det er derfor også helt uforståeligt at regeringen med finansloven for 2008 har valgt at gennemføre besparelser særligt på akademi- og professionsbacheloruddannelserne. Besparelserne gør det endnu vanskeligere at få vendt den svigtende søgning og få fastholdt flere, der er påbegyndt. FTF foreslår at der etableres en handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der skal styrke grunduddannelsernes attraktivitet, mindske frafaldet, videreudvikle udbuddet af efter- og videreuddannelserne, samt implementere uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskningen. Handlingsplanen bør bygge på en politisk flerårsaftale, der sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og som kan skabe ro om rammerne for sektoren fortsatte udvikling. 9. Offentlig forskning og universiteter Det er regeringens mål at offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling i 2010 udgør 1 pct. af BNP, og at offentlige og private virksomheder tilsammen bruger mindst 3 pct. af BNP til formålet. Det er samtidig målet, at antallet af ph.d. stipendiater skal være oppe på i Den forskning, der understøttes, skal kunne måle sig med den bedste i verden og understøtte høj velstand og velfærd. Danske universiteter skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste til at omsætte forskningsresultater til ny teknologier m.v. Det fremgår, at Danmark i sammenligning med andre OECD-lande har en samlet placering på midterfeltet, men generelt er præget af fremgang, og specielt ligger i top, når det drejer sig om videnskabelige publikationer og citationer. I redegørelsen fremhæves, at de offentlige bevillinger til forskning i 2008 kommer op på ca. 0,85 pct. og der henvises til, at det globaliseringspuljen skal tilføre offentlig forskning yderligere 9,9 mia. kr. i Blandt de ny initiativer fremhæves, at man gennem FORSK 2015-processen har identificeret 21 nye temaer til brug for den politiske prioritering af strategiske forskningsområder på finansloven for Endvidere fremhæves, at der er sket en styrkelse af forskningsrelationerne inden for videregående uddannelse, idet lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i kraft i foråret og giver grundlag for et øget samarbejde om udnyttelse af forskningsrelationer inden for de videregående uddannelser og forskningsverdenen generelt. Øgede offentlige midler til forskning er godt. Efter FTF s opfattelse bør den strategiske forskningsindsats også have fokus på forskning uden for de traditionelle forskningsområder. Der er Notat Side 7

8 nu igangsat to forskningsprogrammer inden for henholdsvis uddannelsesforskning i professionernes arbejdsfelter, og der er brug for, at disse programmer tilføres yderligere ressourcer. Formidling af viden gennem efter- og videreuddannelse og gennem inddragelse af professionerne i konkrete forskningsprojekter er en vigtig og effektiv formidlingsform. I arbejdet med FORSK 2015 har FTF derfor peget på, at formidlingsaspektet bør have en mere fremtrædende plads og indgå selvstændigt i bedømmelsen af forskningsansøgninger. Udveksling af viden mellem forskellige institutionstyper inden for videregående uddannelse er noget, regeringen ofte fremhæver og tillægger stor betydning, som her i konkurrenceevneredegørelsen. Når det kommer til finansloven, ser realiteterne desværre meget anderledes ud. Tilskud til videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier er fjernet fra 2008, det samme gælder tilskud til institutions- og kvalitetsudvikling. Hvad der skulle være en satsning på videnudvikling og samarbejde mellem forskningen og professionerne, er nu endt i en nedprioritering. Det indebærer, at professionshøjskoler og erhvervsakademier skal foretage et tigerspring frem som nye institutioner med særlige forpligtelser på videnområdet og samtidig indhente besparelser i størrelsesordenen 6-8 pct. i løbet af Omsat til konkret virkelighed betyder det blandt andet, at institutionernes arbejde med videncentre sættes i stå eller ligefrem skæres ned og bort. I konkurrenceevneredegørelsen fokuseres på måleenheder som videnskabelige publikationer per millioner indbyggere og videnskabelige citationer pr. publikation. Her ligger Danmark i top på en tredjeplads blandt OECD-landene. Det ser jo pænt ud på papiret men det er ikke noget de har meget glæde af på de nye fusionerede institutioner: professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. FTF foreslår, at der sker en genopretning af økonomien til arbejde med videns- og kvalitetsudvikling, og at det kommer til at indgå i forhandlingerne om globaliseringspuljen i forbindelse med finanslov Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, at Danmark skal være et af de lande, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest, og at Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Danmark ligger på de fleste områder uændret i midterfeltet. For flere områder er der ikke kommet nye oplysninger siden Konkurrenceevneredegørelse Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er faldet for tredje år i træk. Notat Side 8

9 Blandt nye initiativer kan nævnes, at Alexandra Instituttet er blevet godkendt som ny GTSinstitution på IT-området, at der er etableret et innovationscenter for E-business, og at regeringen har igangsat arbejdet med at udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi med fokus på bl.a. rettighedsbeskyttelse og nye innovationsformer. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU) falder for tredje år i træk. Erhvervslivets FoU-investeringer er samtidig langt fra at nå op til regeringens og Lissabon-strategiens mål på 2 pct. af BNP. I 2006 var det 1,65 pct. af BNP. Det betyder, at det bliver uhyre svært at opfylde målsætningen om, at de samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP. Der bør på den baggrund arbejdes for at styrke erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Samtidig skal der sættes ind for at undgå, at de større investeringer i offentlig forskning og udvikling i årene fremover blot kommer til at erstatte en faldende privat forskning. Et at midlerne hertil er at fastholde, at offentligt finansieret forskning skal have et bredere, mere langsigtet og mere grundforskningsrettet perspektiv. Det fremgår af Konkurrenceevneredegørelsen, at innovative og højtuddannede medarbejdere er en af de væsentligste betingelser for virksomhedernes innovation. I den forstand er det en positiv udvikling, at andelen af ansatte med videregående uddannelse er vokset fra knap 15 pct. til godt 20 pct. i perioden Stigningen ses både for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Alle fremskrivninger viser en betydelig mangel på personer med videregående uddannelse i årene fremover. Samtidig ved vi, at personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er klart overrepræsenteret i vækstbrancher. Det understreger, at der er behov for investeringer i videregående uddannelse på alle niveauer. Regeringen må afsætte midler til at sikre stærke uddannelsesmiljøer. Et første skridt i den retning bør være at rette op på besparelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler i Finanslov Besparelser, der rammer dobbelt hårdt, fordi de rammer en helt ny uddannelsessektor under etablering. 11. Konkurrence Regeringen peger på at det er væsentligt at få fjernet forhindringer for konkurrencen i den private sektor idet Danmark har et højt prisniveau i forhold til de andre OECD-lande. Også i forhold til den offentlige sektor har regeringen fokus på at øge konkurrenceudsættelsen. Derfor har regeringen aftalt med kommunerne at de skal konkurrenceudsætte mindst 25 pct. af deres opgave i Samtidig har regeringen øget frit-valgs-mulighederne for borgerne Notat Side 9

10 blandt andet på sygehusområdet for på denne måde at øge konkurrencen i den offentlige sektor. Der er endnu ikke dokumentation for, at konkurrenceudsættelse og udlicitering i den offentlige sektor reelt giver bedre og/eller billigere serviceydelser. FTF mener derfor at kravet om at kommunerne skal konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgave er uhensigtsmæssigt. Det øger bureaukratiet og dermed omkostninger uden sikkerhed for at der opnås bedre kvalitet. Den øgede brug af frit-valgsordninger er positiv i relation til at borgerne kan få valgmuligheder, men det er i høj grad de ressourcestærke borgere der har mulighederne. Specielt hvad angår det udvidede frie sygehusvalg har det medført at regionernes økonomi sættes under pres og er med virkende til at det offentlige sygehusvæsen med fri og lige adgang risikere at forringes. 12. Åbenhed overfor omverdenen Kapitlet giver et noget blandet billede af Danmarks placering i den internationale handel. Fx fastslås det, at Danmark trods en stigende vareeksport ikke har kunnet følge med udviklingen i verdenshandlen. Til gengæld har Danmark vundet markedsandele, når det gælder tjenesteydelser. Kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet anføres som en af årsagerne til, at det på nogle områder kniber med at følge med i udviklingen. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de handelspolitiske rammer: Danmarks handel med lande uden for EU er reguleret gennem multilaterale aftaler i WTO, hvor EU har kompetencen til at indgå aftaler. Dette suppleres dog med danske bilaterale aftaler. Inden for EU reguleres handlen af det indre marked. er For FTF er det vigtigt, at der i de internationale handelsaftaler indgår hensyn til arbejdstagerrettigheder. Overholdelse af ILO s kernekonvention (forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde samt organisationsfrihed og ligebehandling af arbejdstagere) bør være en forudsætning for den slags aftaler, hvad enten det er gennem WTO eller bilaterale nationale aftaler. Specielt på service-område er det vigtigt, at aftaler i WTO respekterer, at man nationalt kan holde offentlige ydelser som folkeskole og sundhed ude af principperne for frihandel. Det skal fortsat være op til det enkelte land at bestemme kvaliteten og reguleringen af offentlige ydelser. 13. Iværksættere Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder, ligesom Danmark i 2015 skal være blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. Notat Side 10

11 Danmark er blandt de lande hvor der etableres flest nye virksomheder. Med hensyn til andelen af vækstiværksættere og tilgængeligheden af venturekapital ligger Danmark i midterfeltet. På alle tre områder er der en positiv udvikling i forhold til Konkurrenceevneredegørelse Blandt nye initiativer kan nævnes, at væksthusenes rådgivningstilbud er blevet udbygget, at etableringskontoordningen er blevet revideret og at rammen for iværksætteres kom-i-ganglån er blevet hævet. Det er i sig selv positivt, at der startes relativt mange virksomheder, og at en række af dem bidrager til beskæftigelse og vækst. Gode rammer for iværksættere med hensyn til finansiering og administrative regler er også positivt. FTF har dog det generelle forbehold, at der bør være sammenhæng mellem det fokus og de midler, der afsættes til området, og iværksætteres bidrag til samfundsøkonomien. Dette set i forhold til det overordnede mål om at fremme velfærd, vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. Det bør desuden sikres, at administrative tiltag til at skabe endnu bedre forhold for iværksættere et område, hvor Danmark allerede ligger godt placeret internationalt ikke skaber for store risici for tredjepart, fx leverandører, medarbejdere eller kunder, eller for stor risiko for snyd og misbrug af ordningerne. 14. Velfungerende finansielle markeder Den finansielle sektors overordnede rolle er at formidle kapital samt sikre formidling af investeringer og placering af opsparing. Der skal sikres tillid til det finansielle system. Regeringen vil sikre tilliden gennem gode vilkår for brugere og producenter af finansielle produkter og services. På de fleste parameter, der er valgt at måle på, ligger Danmark pænt placeret. Vedr. kapitalmarkedets størrelse målt i forhold til BNP har Danmark en 6. plads på verdensranglisten og vedr. bruttoinvesteringernes omfang (ekskl. boliginvesteringer) opnår Danmark en 7. plads. Børsmarkedet er dog ikke så stort i Danmark. Kapital fremskaffet over Børsen udgør kun1 pct. af selskabernes markedsværdi og omsætningshastigheden på aktiemarkedet er fx kun det halve i forhold til USA. Investeringsomfanget er stort set uændret i Danmark de seneste 20 år, mens det er faldet lidt i en række andre lande. Vedr. boligfinansiering er den danske realkreditlångivning billig og Notat Side 11

12 effektiv og boligfinansieringen udgør 100 pct. af BNP. Men der er ikke nye tal på dette område siden sidste års redegørelse. De danske bankers effektivitet er høj målt på omkostninger i forhold til indtjening og tilsvarende er de danske bankkunder flittige brugere af Internettet til finansielle ydelser, hvor næsten 60 pct. af befolkningen er brugere af internetbankerne, således at der 2007 var 3,25 mill. netbankaftaler. Danmark har den højeste score når International Institute for Management Developement måler Bankregulering og aktionærbeskyttelse. Danmark er også nr. 1 når det drejer sig om implementeringen af EU-direktiver på det finansielle marked iflg. EU-kommissionen. Det er i sig selv positivt, at Danmark har en stor, effektiv og konkurrencedygtig finansiel sektor. Det er dog et spørgsmål om de anvendte effektivitets mål er så velegnede. Når der fremkommer et lavt omkostningsniveau i forhold til indtjeningen kan det skyldes at indtjeningen er høj. Der er ikke nogle indtjeningsmål som sådan i redegørelsen, men rentemarginalen har udvist et fald, men den danske rentemarginal er fortsat højere end EU-gennemsnittet. 15. Effektiv offentlig service og regulering Det er regeringens mål for den offentlige sektor, at både brugeres og medarbejderes tilfredshed skal være høj. Regeringens mål er også at de danske offentlige institutioner skal være de mest innovative i verden og Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering. Regeringens vurdering er, at Danmark allerede ligger højt i sammenligning med de andre OECD-lande når det gælder lave administrative byrder og Good Governance. Det er i høj grad en effektiv offentlig administration der danner baggrund for at Danmark har en af de mest effektive erhvervsreguleringer. Regeringen har med deres nye handlingsplan til effektivisering i den offentlige sektor, hvor de beregner de sparede omkostninger i kommuners administration til 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 altså én ekstra milliard om året, presset kommunernes økonomi, så risikoen er serviceforringelser både i forhold til borgernære ydelser såvel som den administrative og regulerende service overfor virksomhederne. FTF har både overfor regeringen og over for OECD peget på behovet for en bred og tilbundsgående afbureaukratiseringsreform i hele den offentlige sektor. En sådan reform anbefaler Notat Side 12

13 FTF sker ud fra en række pejlemærker, hvor det er centralt, at medarbejderne involveres, og at dokumentation er båret af et princip om, at den skal være meningsfuld, så den giver et løft til kvaliteten i stedet for at stjæle tiden unødigt. 16. Sund samfundsøkonomi Det er regeringens mål at sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd med høj beskæftigelse, styrket offentlige service, skattestop og lavere skat på arbejde. Finanspolitikken skal være holdbar og regeringen vil stadig føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik. De initiativer regeringen fremhæver i relation til kapitlet om sund samfundsøkonomi er 2015-planen, jobplanen og nedsættelsen af en arbejdsmarkedskommission og en skattekommission. FTF mener at regeringens 2015-plan er specielt problematisk i forhold til de mål der er sat for væksten i den offentlige sektor. Ganske vist vil planen give plads til stigninger i realvæksten på 1 pct., men erfaringerne viser, at så små vækstrater presser især den kommunale økonomi. Det gør det svært for kommunerne at udvikle den offentlige sektors serviceydelser blandt andet fordi den demografiske udvikling med flere ældre gør at en stor del af de øgede ressourcer allerede på forhånd går til fastholdelse af det nuværende service- og kvalitetsniveau. De investeringer i fornyelse og renovering af den offentlige sektors bygninger og øvrige anlæg er ikke tilstrækkelige. Den afsatte pulje til investeringer på 50 mia. kr. i forbindelse med kvalitetsreformen ser ganske vist stor ud, men det er mere på grund af at de årlige investeringer lægges sammen så det samlede resultat ser stort ud. Måles investeringerne i forhold til BNP er der ikke tale om at der afsættes ekstra midler. FTF er enig i, at der er behov for at nedsætte skatten på arbejde, men det bør ske ud fra en forudsætning om at der ikke gives ufinansierede skattelettelser og at skattelettelserne har en acceptabel fordelingsmæssig profil. Notat Side 13

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Globalisering. Den danske model

Globalisering. Den danske model Globalisering Den danske model Internationalisering/Globalisering Internationalisering: mellem nationer primært bilaterale og multilaterale samarbejder mellem nationer, regioner, lokale myndigheder, virksomheder,

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2017

Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Danmark er et rigt og velfungerende land med en stærk konkurrenceevne, men vi er udfordret på vækst og produktivitet, der ligger lavere end de lande, vi normalt

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere