Konkurrenceevneredegørelse 2008

Transkript

1 Kontakt: Sekretariatet - Tlf: Konkurrenceevneredegørelse 2008 Regeringens Konkurrenceevneredegørelse giver en årlig belysning af Danmarks konkurrenceevne og er en del af grundlaget for at følge op på arbejdet med gennemførelsen af globaliseringsstrategien. Rapporten har karakter af en status over regeringens initiativer på en lang række områder og indeholder ikke beskrivelse af nye reformtiltag eller initiativer. Det er FTF s vurdering, at redegørelsen på en række punkter er mere positiv end der reelt er dækning for. _ Regeringen har den 9. juni offentliggjort sin Konkurrenceevneredegørelse Konkurrenceevneredegørelsen er en årlig status på Danmarks konkurrenceevne målt ved indikatorer på en lang række områder. I notatet er de forskellige områder beskrevet og kommenteret. Redegørelsen tager udgangspunkt i Regeringens globaliseringsstrategi og skal tjene som opfølgning i forhold til om Danmarks position styrkes og om målene i globaliseringsstrategien nås. Konkurrenceevneredegørelse 2008 indgår som grundlag for drøftelserne på Globaliseringsrådets møde den 12. juni Derudover er redegørelsen en status over regeringens initiativer på en række områder uden at der bebudes nye reforminitiativer, som ikke allerede er kendte. 1. Velstand Det er regeringens mål at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat kan høre til blandt de rigeste i verden. I redegørelsen vurderes Danmark at være stærk på dette felt. Arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger stiger, mens der dog er fald i produktiviteten målt i BNP pr. arbejdstime. FTF er enig i at målet må være at fastholde Danmark som et rigt land og der bør fokuseres på hvordan både arbejdsudbud og produktivitet kan udvikles. Men samtidigt bør der også fokuseres på fordelingen af rigdommen og at forudsætningerne for at fastholde ikke bare rigdom, men også velfærd for alle, er til stede. I tilknytning hertil skal det fremhæves, at den danske konkurrenceevne i væsentlig omfang er betinget af et stærkt samspil og en gensidig afhængighed mellem den private sektor og en udbygget offentlig sektor. Notat Side 1

2 2. Klima og miljø Rapporten gennemgår forskellige indikatorer på Danmarks placering i den internationale indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser. Selv om Danmark ligger pænt placeret på mange indikatorer, viser tallene også, at der på nogle områder er plads til forbedringer, og at der specielt i de seneste år mangler markante fremskridt. Kapitlet om klima og miljø indeholder desuden en kortfattet oversigt over regeringens initiativer på området, herunder energiaftalen fra februar 2008 og planerne for en erhvervsklimastrategi og fremme af virksomhedernes samfundsansvar. Omstillingen til mindre COII-udslip vil betyde, at nogle jobs forsvinder, mens nye såkaldte green jobs vil opstå. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelse og (efter)uddannelse tænkes ind i en samlet klimastrategi. Disse elementer mangler i rapporten, og bør i hvert fald indgå i regeringens erhvervsklimastrategi. Ligeledes bør den energipolitiske indsats på arbejdspladserne med i billedet, ikke mindst mulighederne for at inddrage medarbejderdreven innovation i indsatsen mod COII-udledningerne. 3. Sammenhængskraft Det er regeringens mål, at Danmark skal have stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Danmark er i top 5 blandt OECD-landene, når det vedrører lille lønforskel mellem uddannelsesgrupper, lille andel med relativ lav indkomst samt lille risiko for længerevarende lav indkomst. Når det vedrører lav merledighed for kortuddannede og integration på arbejdsmarkedet konstateres der at have været fremgang det seneste år. Det langvarige konjunkturopsving i Danmark har bidraget til, at mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet og forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Det er dog værd at bemærke, at faldet i ledigheden først og fremmest er kommet de forsikrede ledige til gode, mens antallet af personer der modtager offentlige ydelser som følge af helbredsproblemer og andre problemer ud over ledighed er steget med personer fra 2000 til Regeringens dokumentation vedrørende indkomstfordelingen baserer sig for en stor del på gamle tal, der daterer sig helt tilbage fra år Hertil kommer, at andelen i Danmark med relativ lav indkomst og fordelingen af den disponible indkomst viser en stigende ulighed de seneste år. Notat Side 2

3 Samlet set leverer rapporten ikke dokumentation for, at der er blevet større lighed og dermed øget sammenhængskraft i de senere år. 4. Effektivt arbejdsudbud Arbejdsudbuddet i Danmark er steget de seneste år. Det skyldes øget erhvervsfrekvens, stigning i arbejdstiden blandt de beskæftigede og en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Derimod er der sket en betydelig stigning i sygefraværet. Det er regeringens mål at øge den ustøttede beskæftigelse, holde den gennemsnitlige arbejdstid konstant, øge udlandsrekrutteringen af arbejdskraft, nedbringe sygefraværet samt markant reducere skatten på arbejdsindkomst. Kapitlet henviser til nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommissionen og Skattekommissionen. Kapitlet underspiller på flere områder de kommende års arbejdsstyrkeudfordring. Danmark fremhæves som det OECD-land, der de seneste 10 år har oplevet den største stigning i den årlige arbejdstid, men det nævnes ikke at denne udvikling alene kan tilskrives de nuværende økonomiske konjunkturer. Stigningen i det langvarige sygefravær forklares ud fra teknikaliteter som fx en midlertidig stigning i sagsbehandlingstiden som følge af kommunalreformen. Regeringens egen analyse af sygefraværet dokumenterer imidlertid, at der de seneste år har været en reel stigning i sygefraværet blandt de beskæftigede. 5. Fleksibelt arbejdsmarked Det er regeringens mål at styrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivationen til at søge arbejde og opkvalificering af dem, der har behov. Danmark har oplevet en positiv udvikling det seneste år når det gælder strukturledighed, ungdomsledighed, mobilitet, økonomisk incitament til at arbejde og VEU. Danmark ligger også i top 5 blandt OECD-landene på hovedparten af disse indikatorer. Rapporten understeger i flere sammenhænge de stramme rådighedsregler som afgørende for den positive udvikling på det danske arbejdsmarked de seneste år. Det dokumenteres også at kompensationsgraden i dagpengesystemet er faldet markant siden Notat Side 3

4 Stramningerne i de supplerende dagpenge nævnes i kapitlet som et nyt tiltag. Det er bemærkelsesværdigt, at ledigheden i Danmark er reduceret til et rekordlavt niveau på under 2 pct. uden at det har sat den økonomiske stabilitet over styr. Der må derfor stilles spørgsmål ved om den strukturelle ledighed er over 4 pct., som det nævnes i rapporten. En lavere strukturel ledighed mindsker potentialet for via yderligere tiltag i arbejdsmarkedspolitikken at øge arbejdsudbuddet Rapporten lægger ensidigt vægt på stramme rådighedsregler og aktiveringens motivationseffekt som de afgørende midler i den aktive beskæftigelsespolitik. Opkvalificering og manglen på kvalificeret arbejdskraft adresseres ikke. Det er slående, at indholdet i den danske flexicurity-model i den grad afhænger af øjnene der ser. Stramningerne i de supplerende dagpenge er således efter regeringens opfattelse et tiltag der naturligt hører hjemme i kapitlet fleksibelt arbejdsmarked. 6. Folkeskolen I redegørelsens folkeskoleafsnit fylder PISA-undersøgelsen fra 2006 en del. Det nævnes, at danske elever klarer sig generelt bedre i forhold til tidligere PISA-undersøgelser. Det oplyses, at de danske 15-årige elevers færdigheder i f.eks. læsning og naturfagene er på niveau med gennemsnittet i OECD. I matematik er færdighederne noget over gennemsnittet, men ikke tilstrækkelige til en placering i top 5. I forhold til undersøgelsen i 2003 har de danske elever forbedret deres færdigheder i naturfag. I læsning ligner resultaterne undersøgelsen fra Indvandrere og efterkommere scorer generelt lavere end elever med dansk herkomst i PISAundersøgelsen. I Danmark er resultatet dårligere end i de andre nordiske lande. Ud over det nævnes en række andre forhold f.eks. at den danske folkeskoles evne til at bryde den sociale arv er bedre end gennemsnittet i OECD. Redegørelsen fremhæver endvidere PIRLS-undersøgelsen fra 2006, hvor de danske 4. klasseelever ligger højt sammenlignet med de øvrige deltagere fra OECD-landene i læsekompetencer. Redegørelsen fokuserer endvidere på en række forhold, som også blev fremhævet i sidste redegørelse. F.eks. at antallet af obligatoriske undervisningstimer ligger lavt sammenlignet med de øvrige OECD-lande, at danske lærere bruger en forholdsvis lille andel af deres samle- Notat Side 4

5 de arbejdstid på undervisning sammenlignet med lærerne i en række andre OECD-lande, at der i den danske folkeskole er forholdsvis få elever pr. lærer sammenlignet med de øvrige OECD-lande, og at Danmark ligger i den høje ende hvad angår udgifter til folkeskolen. Det virker som om redegørelsen samlet set fokuserer på en række forhold af organisatorisk og økonomisk art i folkeskolen med undtagelse af de forbedringer, der er hentet hjem i PISAundersøgelsen. Det skal her nævnes i relation til PISA-undersøgelsen, at offentliggørelsen medførte en fornyet kritik af PISA s analysemetoder. Hovedbudskabet var her, at PISA først og fremmest er skabt med et politisk formål. Konkret stilles der bl.a. spørgsmålstegn ved om sammenligningerne er tilstrækkelig videnskabeligt funderet, og at anvendelsen af begreber sker uafhængig af den sociale og kulturelle kontekst de skal ses i. 7. Ungdomsuddannelser Danmark ligger i det internationale midterfelt hvad angår andelen af årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. 96 pct. af en ungdomsårgang påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse, men kun ca. 80 pct. af en ungdomsårgang gennemfører i 2006 På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er det kun omkring halvdelen af de, der påbegynder en uddannelse, der gennemfører. Gennemførelsen på EUD kan hænge sammen med mulighederne for at indgå en praktikaftale, og her tæller det på positivsiden at der siden 2003 har været en kraftig stigning i antallet af indgående praktikaftaler. I 2007 blev der indgået ca aftaler. På de gymnasiale uddannelser er gennemførelsesprocenten højst på STX med næsten 85 pct. og lavere på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er der sket en positiv tendens, idet gennemførelsesprocenten er steget markant det seneste år. (fra ) Overgangen fra det almene gymnasium og fra erhvervsgymnasierne til de videregående uddannelser er svagt stigende fra 2005 til Der er dog rigtig mange studenter (10-15 pct.), der 10 år efter eksamen enten ikke er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er faldet fra uden at have påbegyndt en ny. Notat Side 5

6 Som det ses ligger vi temmelig langt fra regeringens mål, om at mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Der er dog forhold, der peger i den rigtige retning. Her er nævnt stigningen i antallet af praktikpladser, nye eller ændrede tilbud til elever med svagere forudsætninger EGU og en ny mesterlæreordning og en ændring af erhvervsuddannelsesloven, og den store vægt der her lægges på, at også den sidste femtedel af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men meget afhænger af om disse aktiviteter kan få bugt med det meget store frafald, der især er på EUD og HF. 8. Videregående uddannelser Tilgangen til de videregående uddannelser er steget med næsten 10 pct. fra 2002 til 2006, men denne tilgang er sket på de lange videregående uddannelser. Tilgangen på de korte og mellemlange videregående uddannelser har stort set været konstant og direkte faldende fra 2005 til Gennemførelsesprocenten er på alle typer af videregående uddannelser steget, men udgør fortsat - akademi- og professionsbacheloruddannelserne set under ét - kun ca. 75 pct. (2006). Derimod er alderen ved starten på en videregående uddannelse faldet og det mest markant på MVU-uddannelserne. Beskæftigelsesfrekvensen er fortsat meget høj på MVU området, hvor ca. 90 pct. opnår beskæftigelsen indenfor det første år efter endt uddannelse. På LVU og KVU området ligger procenten på mellem 75 til 80 pct.. Fra er der sket et mindre fald i den samlede andel af de færdiguddannede indenfor natur, teknik og sundhed. Til gengæld er studentermobiliteten steget ganske kraftigt. Udenlandske studerende på de videregående uddannelser udgør i studieåret 2006/ pct. af alle studerende, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til det foregående studieår. Konkurrenceredegørelsen kommer kun overfladisk ind på rammevilkårene for de videregående uddannelser og refererer her tal for udgifterne målt i relation til BNP fra Udgifterne (ex. SU) udgjorde her lidt under 1.4 pct.. Konkurrenceevneredegørelsen peger på en række alvorlige men også kendte problemstillinger på de videregående uddannelser problemstillinger der trækker i den gale retning set i Notat Side 6

7 forhold til regeringens egen målsætninger for uddannelserne. Det er derfor også helt uforståeligt at regeringen med finansloven for 2008 har valgt at gennemføre besparelser særligt på akademi- og professionsbacheloruddannelserne. Besparelserne gør det endnu vanskeligere at få vendt den svigtende søgning og få fastholdt flere, der er påbegyndt. FTF foreslår at der etableres en handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der skal styrke grunduddannelsernes attraktivitet, mindske frafaldet, videreudvikle udbuddet af efter- og videreuddannelserne, samt implementere uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskningen. Handlingsplanen bør bygge på en politisk flerårsaftale, der sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og som kan skabe ro om rammerne for sektoren fortsatte udvikling. 9. Offentlig forskning og universiteter Det er regeringens mål at offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling i 2010 udgør 1 pct. af BNP, og at offentlige og private virksomheder tilsammen bruger mindst 3 pct. af BNP til formålet. Det er samtidig målet, at antallet af ph.d. stipendiater skal være oppe på i Den forskning, der understøttes, skal kunne måle sig med den bedste i verden og understøtte høj velstand og velfærd. Danske universiteter skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste til at omsætte forskningsresultater til ny teknologier m.v. Det fremgår, at Danmark i sammenligning med andre OECD-lande har en samlet placering på midterfeltet, men generelt er præget af fremgang, og specielt ligger i top, når det drejer sig om videnskabelige publikationer og citationer. I redegørelsen fremhæves, at de offentlige bevillinger til forskning i 2008 kommer op på ca. 0,85 pct. og der henvises til, at det globaliseringspuljen skal tilføre offentlig forskning yderligere 9,9 mia. kr. i Blandt de ny initiativer fremhæves, at man gennem FORSK 2015-processen har identificeret 21 nye temaer til brug for den politiske prioritering af strategiske forskningsområder på finansloven for Endvidere fremhæves, at der er sket en styrkelse af forskningsrelationerne inden for videregående uddannelse, idet lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i kraft i foråret og giver grundlag for et øget samarbejde om udnyttelse af forskningsrelationer inden for de videregående uddannelser og forskningsverdenen generelt. Øgede offentlige midler til forskning er godt. Efter FTF s opfattelse bør den strategiske forskningsindsats også have fokus på forskning uden for de traditionelle forskningsområder. Der er Notat Side 7

8 nu igangsat to forskningsprogrammer inden for henholdsvis uddannelsesforskning i professionernes arbejdsfelter, og der er brug for, at disse programmer tilføres yderligere ressourcer. Formidling af viden gennem efter- og videreuddannelse og gennem inddragelse af professionerne i konkrete forskningsprojekter er en vigtig og effektiv formidlingsform. I arbejdet med FORSK 2015 har FTF derfor peget på, at formidlingsaspektet bør have en mere fremtrædende plads og indgå selvstændigt i bedømmelsen af forskningsansøgninger. Udveksling af viden mellem forskellige institutionstyper inden for videregående uddannelse er noget, regeringen ofte fremhæver og tillægger stor betydning, som her i konkurrenceevneredegørelsen. Når det kommer til finansloven, ser realiteterne desværre meget anderledes ud. Tilskud til videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier er fjernet fra 2008, det samme gælder tilskud til institutions- og kvalitetsudvikling. Hvad der skulle være en satsning på videnudvikling og samarbejde mellem forskningen og professionerne, er nu endt i en nedprioritering. Det indebærer, at professionshøjskoler og erhvervsakademier skal foretage et tigerspring frem som nye institutioner med særlige forpligtelser på videnområdet og samtidig indhente besparelser i størrelsesordenen 6-8 pct. i løbet af Omsat til konkret virkelighed betyder det blandt andet, at institutionernes arbejde med videncentre sættes i stå eller ligefrem skæres ned og bort. I konkurrenceevneredegørelsen fokuseres på måleenheder som videnskabelige publikationer per millioner indbyggere og videnskabelige citationer pr. publikation. Her ligger Danmark i top på en tredjeplads blandt OECD-landene. Det ser jo pænt ud på papiret men det er ikke noget de har meget glæde af på de nye fusionerede institutioner: professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. FTF foreslår, at der sker en genopretning af økonomien til arbejde med videns- og kvalitetsudvikling, og at det kommer til at indgå i forhandlingerne om globaliseringspuljen i forbindelse med finanslov Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, at Danmark skal være et af de lande, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest, og at Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Danmark ligger på de fleste områder uændret i midterfeltet. For flere områder er der ikke kommet nye oplysninger siden Konkurrenceevneredegørelse Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er faldet for tredje år i træk. Notat Side 8

9 Blandt nye initiativer kan nævnes, at Alexandra Instituttet er blevet godkendt som ny GTSinstitution på IT-området, at der er etableret et innovationscenter for E-business, og at regeringen har igangsat arbejdet med at udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi med fokus på bl.a. rettighedsbeskyttelse og nye innovationsformer. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU) falder for tredje år i træk. Erhvervslivets FoU-investeringer er samtidig langt fra at nå op til regeringens og Lissabon-strategiens mål på 2 pct. af BNP. I 2006 var det 1,65 pct. af BNP. Det betyder, at det bliver uhyre svært at opfylde målsætningen om, at de samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP. Der bør på den baggrund arbejdes for at styrke erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Samtidig skal der sættes ind for at undgå, at de større investeringer i offentlig forskning og udvikling i årene fremover blot kommer til at erstatte en faldende privat forskning. Et at midlerne hertil er at fastholde, at offentligt finansieret forskning skal have et bredere, mere langsigtet og mere grundforskningsrettet perspektiv. Det fremgår af Konkurrenceevneredegørelsen, at innovative og højtuddannede medarbejdere er en af de væsentligste betingelser for virksomhedernes innovation. I den forstand er det en positiv udvikling, at andelen af ansatte med videregående uddannelse er vokset fra knap 15 pct. til godt 20 pct. i perioden Stigningen ses både for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Alle fremskrivninger viser en betydelig mangel på personer med videregående uddannelse i årene fremover. Samtidig ved vi, at personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er klart overrepræsenteret i vækstbrancher. Det understreger, at der er behov for investeringer i videregående uddannelse på alle niveauer. Regeringen må afsætte midler til at sikre stærke uddannelsesmiljøer. Et første skridt i den retning bør være at rette op på besparelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler i Finanslov Besparelser, der rammer dobbelt hårdt, fordi de rammer en helt ny uddannelsessektor under etablering. 11. Konkurrence Regeringen peger på at det er væsentligt at få fjernet forhindringer for konkurrencen i den private sektor idet Danmark har et højt prisniveau i forhold til de andre OECD-lande. Også i forhold til den offentlige sektor har regeringen fokus på at øge konkurrenceudsættelsen. Derfor har regeringen aftalt med kommunerne at de skal konkurrenceudsætte mindst 25 pct. af deres opgave i Samtidig har regeringen øget frit-valgs-mulighederne for borgerne Notat Side 9

10 blandt andet på sygehusområdet for på denne måde at øge konkurrencen i den offentlige sektor. Der er endnu ikke dokumentation for, at konkurrenceudsættelse og udlicitering i den offentlige sektor reelt giver bedre og/eller billigere serviceydelser. FTF mener derfor at kravet om at kommunerne skal konkurrenceudsætte 25 pct. af deres opgave er uhensigtsmæssigt. Det øger bureaukratiet og dermed omkostninger uden sikkerhed for at der opnås bedre kvalitet. Den øgede brug af frit-valgsordninger er positiv i relation til at borgerne kan få valgmuligheder, men det er i høj grad de ressourcestærke borgere der har mulighederne. Specielt hvad angår det udvidede frie sygehusvalg har det medført at regionernes økonomi sættes under pres og er med virkende til at det offentlige sygehusvæsen med fri og lige adgang risikere at forringes. 12. Åbenhed overfor omverdenen Kapitlet giver et noget blandet billede af Danmarks placering i den internationale handel. Fx fastslås det, at Danmark trods en stigende vareeksport ikke har kunnet følge med udviklingen i verdenshandlen. Til gengæld har Danmark vundet markedsandele, når det gælder tjenesteydelser. Kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet anføres som en af årsagerne til, at det på nogle områder kniber med at følge med i udviklingen. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de handelspolitiske rammer: Danmarks handel med lande uden for EU er reguleret gennem multilaterale aftaler i WTO, hvor EU har kompetencen til at indgå aftaler. Dette suppleres dog med danske bilaterale aftaler. Inden for EU reguleres handlen af det indre marked. er For FTF er det vigtigt, at der i de internationale handelsaftaler indgår hensyn til arbejdstagerrettigheder. Overholdelse af ILO s kernekonvention (forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde samt organisationsfrihed og ligebehandling af arbejdstagere) bør være en forudsætning for den slags aftaler, hvad enten det er gennem WTO eller bilaterale nationale aftaler. Specielt på service-område er det vigtigt, at aftaler i WTO respekterer, at man nationalt kan holde offentlige ydelser som folkeskole og sundhed ude af principperne for frihandel. Det skal fortsat være op til det enkelte land at bestemme kvaliteten og reguleringen af offentlige ydelser. 13. Iværksættere Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder, ligesom Danmark i 2015 skal være blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. Notat Side 10

11 Danmark er blandt de lande hvor der etableres flest nye virksomheder. Med hensyn til andelen af vækstiværksættere og tilgængeligheden af venturekapital ligger Danmark i midterfeltet. På alle tre områder er der en positiv udvikling i forhold til Konkurrenceevneredegørelse Blandt nye initiativer kan nævnes, at væksthusenes rådgivningstilbud er blevet udbygget, at etableringskontoordningen er blevet revideret og at rammen for iværksætteres kom-i-ganglån er blevet hævet. Det er i sig selv positivt, at der startes relativt mange virksomheder, og at en række af dem bidrager til beskæftigelse og vækst. Gode rammer for iværksættere med hensyn til finansiering og administrative regler er også positivt. FTF har dog det generelle forbehold, at der bør være sammenhæng mellem det fokus og de midler, der afsættes til området, og iværksætteres bidrag til samfundsøkonomien. Dette set i forhold til det overordnede mål om at fremme velfærd, vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. Det bør desuden sikres, at administrative tiltag til at skabe endnu bedre forhold for iværksættere et område, hvor Danmark allerede ligger godt placeret internationalt ikke skaber for store risici for tredjepart, fx leverandører, medarbejdere eller kunder, eller for stor risiko for snyd og misbrug af ordningerne. 14. Velfungerende finansielle markeder Den finansielle sektors overordnede rolle er at formidle kapital samt sikre formidling af investeringer og placering af opsparing. Der skal sikres tillid til det finansielle system. Regeringen vil sikre tilliden gennem gode vilkår for brugere og producenter af finansielle produkter og services. På de fleste parameter, der er valgt at måle på, ligger Danmark pænt placeret. Vedr. kapitalmarkedets størrelse målt i forhold til BNP har Danmark en 6. plads på verdensranglisten og vedr. bruttoinvesteringernes omfang (ekskl. boliginvesteringer) opnår Danmark en 7. plads. Børsmarkedet er dog ikke så stort i Danmark. Kapital fremskaffet over Børsen udgør kun1 pct. af selskabernes markedsværdi og omsætningshastigheden på aktiemarkedet er fx kun det halve i forhold til USA. Investeringsomfanget er stort set uændret i Danmark de seneste 20 år, mens det er faldet lidt i en række andre lande. Vedr. boligfinansiering er den danske realkreditlångivning billig og Notat Side 11

12 effektiv og boligfinansieringen udgør 100 pct. af BNP. Men der er ikke nye tal på dette område siden sidste års redegørelse. De danske bankers effektivitet er høj målt på omkostninger i forhold til indtjening og tilsvarende er de danske bankkunder flittige brugere af Internettet til finansielle ydelser, hvor næsten 60 pct. af befolkningen er brugere af internetbankerne, således at der 2007 var 3,25 mill. netbankaftaler. Danmark har den højeste score når International Institute for Management Developement måler Bankregulering og aktionærbeskyttelse. Danmark er også nr. 1 når det drejer sig om implementeringen af EU-direktiver på det finansielle marked iflg. EU-kommissionen. Det er i sig selv positivt, at Danmark har en stor, effektiv og konkurrencedygtig finansiel sektor. Det er dog et spørgsmål om de anvendte effektivitets mål er så velegnede. Når der fremkommer et lavt omkostningsniveau i forhold til indtjeningen kan det skyldes at indtjeningen er høj. Der er ikke nogle indtjeningsmål som sådan i redegørelsen, men rentemarginalen har udvist et fald, men den danske rentemarginal er fortsat højere end EU-gennemsnittet. 15. Effektiv offentlig service og regulering Det er regeringens mål for den offentlige sektor, at både brugeres og medarbejderes tilfredshed skal være høj. Regeringens mål er også at de danske offentlige institutioner skal være de mest innovative i verden og Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering. Regeringens vurdering er, at Danmark allerede ligger højt i sammenligning med de andre OECD-lande når det gælder lave administrative byrder og Good Governance. Det er i høj grad en effektiv offentlig administration der danner baggrund for at Danmark har en af de mest effektive erhvervsreguleringer. Regeringen har med deres nye handlingsplan til effektivisering i den offentlige sektor, hvor de beregner de sparede omkostninger i kommuners administration til 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 altså én ekstra milliard om året, presset kommunernes økonomi, så risikoen er serviceforringelser både i forhold til borgernære ydelser såvel som den administrative og regulerende service overfor virksomhederne. FTF har både overfor regeringen og over for OECD peget på behovet for en bred og tilbundsgående afbureaukratiseringsreform i hele den offentlige sektor. En sådan reform anbefaler Notat Side 12

13 FTF sker ud fra en række pejlemærker, hvor det er centralt, at medarbejderne involveres, og at dokumentation er båret af et princip om, at den skal være meningsfuld, så den giver et løft til kvaliteten i stedet for at stjæle tiden unødigt. 16. Sund samfundsøkonomi Det er regeringens mål at sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd med høj beskæftigelse, styrket offentlige service, skattestop og lavere skat på arbejde. Finanspolitikken skal være holdbar og regeringen vil stadig føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik. De initiativer regeringen fremhæver i relation til kapitlet om sund samfundsøkonomi er 2015-planen, jobplanen og nedsættelsen af en arbejdsmarkedskommission og en skattekommission. FTF mener at regeringens 2015-plan er specielt problematisk i forhold til de mål der er sat for væksten i den offentlige sektor. Ganske vist vil planen give plads til stigninger i realvæksten på 1 pct., men erfaringerne viser, at så små vækstrater presser især den kommunale økonomi. Det gør det svært for kommunerne at udvikle den offentlige sektors serviceydelser blandt andet fordi den demografiske udvikling med flere ældre gør at en stor del af de øgede ressourcer allerede på forhånd går til fastholdelse af det nuværende service- og kvalitetsniveau. De investeringer i fornyelse og renovering af den offentlige sektors bygninger og øvrige anlæg er ikke tilstrækkelige. Den afsatte pulje til investeringer på 50 mia. kr. i forbindelse med kvalitetsreformen ser ganske vist stor ud, men det er mere på grund af at de årlige investeringer lægges sammen så det samlede resultat ser stort ud. Måles investeringerne i forhold til BNP er der ikke tale om at der afsættes ekstra midler. FTF er enig i, at der er behov for at nedsætte skatten på arbejde, men det bør ske ud fra en forudsætning om at der ikke gives ufinansierede skattelettelser og at skattelettelserne har en acceptabel fordelingsmæssig profil. Notat Side 13