ISO-certificeres? Antallet af privatansatte DM ere stiger kraftigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISO-certificeres? Antallet af privatansatte DM ere stiger kraftigt"

Transkript

1 dm privat NR MARTS Travle arbejdsdage presser TR-arbejdet 6Skal ligestilling ISO-certificeres? 10Grin og god mad til årets nytårskur Antallet af privatansatte DM ere stiger kraftigt Jobtal fra Danmarks Statistik viser, at DM s medlemmer er i høj kurs i det private erhvervsliv, og det gælder både cand.scient.er og humanister. Antallet er fordoblet fra 2003 til 2013, og lønmæssigt ligger specielt cand.scient.erne lunt i svinget CAND.SCIENT.ER ANTAL HUMANISTER 2013 Udviklingen i antallet af privatansatte humanister og cand.scient.er i perioden Den samlede stigning over de 10 år er på henholdsvis 218 procent og 163 procent En rigtig god nyhed og dejligt at få det solidt dokumenteret Sådan siger Camilla Gregersen, formand for DM Privat og næstformand for DM, om de jobtal, som nu er tilgængelige fra Danmarks Statistik på opfordring fra DM. Tallene viser, at det private erhvervsliv er begejstrede for DM s medlemmer. I en sådan grad, at der i 2013 er dobbelt så mange privatansatte humanister som i 2003, 10 år tidligere. Artiklen fortsætter på side 2

2 2 af Vivian A. Voldgaard Den markante stigning i antallet af privatansatte DM ere viser, at vi ikke er nogle, der bare skal afsættes et eller andet sted på arbejdsmarkedet. Vi har faktisk noget at byde på noget, som virksomhederne og organisationerne på det private arbejdsmarked sætter pris på. Camilla Gregersen, formand DM Privat, næstformand i DM Tallene dokumenterer sort på hvidt, at DM s medlemmer er kærkomne medarbejdere i private virksomheder. Det private erhvervsliv er konjunkturfølsomt, men på trods af finanskrisen ser vi tal, der stiger 10 år i træk. En sådan stigning vidner om, at medlemmernes kompetencer bliver rost fra mund til mund blandt arbejdsgiverne, så det giver håb om endnu flere jobmatch i fremtiden, siger hun. Ifølge Camilla Gregersen er stigningen ikke kun glædelig den er også nødvendig. I dag bliver der uddannet langt flere akademikere end for blot få år siden, og derfor er der simpelthen brug for, at flere arbejdsgivere får øjnene op for de kvaliteter, som kandidaterne kommer med. Den markante stigning i antallet af privatansatte DM ere viser, at vi ikke er nogle, der bare skal afsættes et eller andet sted på arbejdsmarkedet. Vi har faktisk noget at byde på noget, som virksomhederne og organisationerne på det private arbejdsmarked sætter pris på. Derfor er vores opgave fremover at få gjort det endnu mere tydeligt, at DM ere kan opfylde de behov, som virksomheder og organisationer har. Vi er i gang med at tilrettelægge en kampagne, hvor vi vil kontakte flere arbejdsgivere, der ikke har ansat akademikere endnu. Formålet er at få sparket dørene ind til endnu flere arbejdspladser til gavn for både vores medlemmer og arbejdspladserne. Vi ved, at indtjeningen øges, når en akademiker bliver ansat i en virksomhed, så det er en reel gevinst for alle parter, siger hun. Lønnen bekræfter udviklingen Lønudviklingen bekræfter også, at DM s privatansatte medlemmer er værdsatte. Tal fra Danmarks Statistik viser, at privatansatte kandidater i 2013 i gennemsnit tjente 6 procent mere i løn end kandidater i offentlige stillinger. Særligt cand.scient. erne ligger i front med en løn, der i gennemsnit er hele 21 procent højere end det, en offentlig ansat kollega tjener. Lønstigningerne inden for det private arbejdsmarked er også en indikator på, at både cand.scient.er og humanister er brugbare medarbejdere. Hvis arbejdsgiverne ikke synes det, ville vi ikke se den udvikling, vi er vidne til lige nu. Der er god grund til, at vi ranker ryggen. Fortællingen om, at humanister ikke er brugbare på arbejdsmarkedet, er en myte, der ikke holder. Vi er værdsatte, vi kan det, som virksomhederne og organisationerne efterspørger, og derfor kan vi også stille krav om god løn og ordentlige arbejdsvilkår, fastslår hun. PRIVATANSATTE AKADEMIKERE I DE STØRSTE BRANCHER, Viden service Industri Information og kommunikation Sundhed mv. Handel

3 af Vivian A. Voldgaard 3 Travlhed presser TR-arbejdet Hvordan er det at være tillidsrepræsentant på en travl arbejdsplads med selvkørende kolleger, der ikke har behov for fagpolitisk input før det brænder på. Spørgsmålet var sat til debat, da DM Privat inviterede til årsmøde for repræsentanter fra arbejdspladserne. Den moderne akademiker er en selvkørende problemløser. Uden stor interesse for fagpolitiske spørgsmål eller behov for en tillidsrepræsentant. Før det måske går galt, og behovet alligevel viser sig. Nogenlunde sådan er virkeligheden for mange af de tillidsrepræsentanter, klubmedlemmer, arbejdsmiljørepræsentanter og andre medlemmer, der rundt omkring på arbejdspladserne kæmper for at finde tid til og få opmærksomhed på det fagpolitiske arbejde. 26 medlemmer mødte op til årsmøde i DM Privat i januar for blandt andet at debattere de udfordringer, som de og dermed det faglige arbejde står over for i disse år. Og det er andre udfordringer end for bare få år siden. Tempoet er skruet i vejret på mange arbejdspladser, og det smitter af på arbejdet. Ann-Britt Kvernrød er antropolog, projektleder og tillidsrepræsentant i Kræftens Bekæmpelse, og når hun skal finde tiden til det fagpolitiske arbejde, skal hun indimellem lede godt efter den. Jeg kan godt mærke, at det er blevet sværere at få kollegerne engageret fagpolitisk. Indimellem kommer der nogle kolleger og foreslår, at vi sætter gang i det ene eller det andet, men når det så kommer til at få nogen til at stå for tingene, så kniber det. Folk har simpelthen for travlt med så meget andet, siger hun. Ann-Britt Kvernrød repræsenterer 100 AC ere i Kræftens Bekæmpelse og har været tillidsrepræsentant i 12 år. Og hun har også selv en travl hverdag. Hvis en kollega kommer med et akut problem, tager hun fat i det med det samme, men ellers prøver hun at finde et tidspunkt i kalenderen, der også tager hensyn til hendes egen arbejdsplanlægning. Det er dog ikke altid, at det lykkes, og så bliver hun selv en af dem, der tager arbejde med hjem. Der kommer ikke nogen og laver mit arbejde, når jeg skal bruge tid på tr-arbejdet. Jeg skal selv finde ud af at få tiden til at slå til, og det lykkes naturligvis ikke altid. Lige nu står vi midt i overenskomstforhandlingerne, og så skal der holdes både medlemsmøder og møder i hovedsamarbejdsudvalget. Det kommer til at tage meget af min tid, og der kan jeg da godt føle mig noget presset, indrømmer hun. Signalværdi er vigtig Sidste gang Ann-Britt Kvernrød stod i spidsen for overenskomstforhandlingerne, blev hendes afdeling kompenseret for nogle af de mange TR-timer, hun brugte. Men det er ikke normen, at hun bliver frikøbt til det fagpolitiske arbejde. Det samme gør sig gældende for Jakob Hvenegaard Andersen. Han er uddannelseskonsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, og han kan godt genkende, at fagpolitisk arbejde ikke er et punkt, der lander i kalenderen af sig selv. Jeg kunne godt bruge mere tid på mit hverv som tillidsrepræsentant, men det er noget, jeg selv skal huske på, og det er ikke altid let, når der er masser af opgaver at tage fat på i dagligdagen, siger han. For at holde et vedvarende fokus på det faglige arbejde og blive inspireret på arbejdsmiljøfronten tager Jakob Hvenegaard Andersen sammen med en repræsentant for ledelsen også på fælles efteruddannelse én gang om året. Vi tager det fagpolitiske arbejde alvorligt, forstået på den måde at vi prioriterer det, når der er brug for det. I øjeblikket har vi nogle drøftelser omkring overenskomst, og der mødes vi også i medarbejderklubben for at tale om, hvordan vi skal håndtere det. Men så kan der være lange perioder, hvor der slet ikke er nogen, der spekulerer i de fagpolitiske baner. I bund og grund synes jeg, det handler om signal. Hvis man signalerer og det synes jeg, at man gør her i huset at det fagpolitiske arbejde er prioriteret og vigtigt, så kan man godt tåle, at der er andre opgaver, der presser sig mere på i dagligdagen, siger han. Jeg kan faktisk godt mærke, at det er blevet sværere at få kollegerne engageret fagpolitisk. Indimellem kommer der nogle kolleger og foreslår, at vi sætter gang i det ene eller det andet, men når det så kommer til at få nogen til at stå for tingene, så kniber det. Folk har simpelthen for travlt med så meget andet. Ann-Britt Kvernrød, antropolog, projektleder og tillidsrepræsentant, Kræftens Bekæmpelse

4 4 af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Vurdering af jobværdi er vejen mod ligeløn Regeringen har strammet ligelønsloven, så virksomheder med ned til 10 ansatte skal indberette kønsopdelt lønstatistik. Men virkningen på løngabet mellem kvinder og mænd vil blive minimal, vurderer professor fra Aalborg Universitet Anette Borchorst. Fra i år skal virksomheder med mindst 10 ansatte, heraf mindst tre af hvert køn, indberette medarbejdernes lønninger til Danmarks Statistik. Hidtil har kun virksomheder med mindst 35 medarbejdere, heraf 10 af hvert køn, skullet indberette løntal, så ændringen er en skærpelse af loven om lige løn til mænd og kvinder. Ønsket om at ændre loven har i flere år stået på ønskesedlen hos regeringspartierne, og i maj sidste år lykkedes det Socialdemokraterne med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale at få stemt ændringen igennem. Men det er tvivlsomt, om stramningen vil få effekt på løndannelsen ude i virksomhederne, vurderer ligestillingsforsker Anette Borchorst, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet: I Danmark har vi opfattelsen af, at vores løn er kronjuveler. Vi fortæller ikke til hinanden, hvad vi får i løn. Og så længe folk er tilbageholdende med det, er det minimalt, hvad der sker af ændringer i lønforskellen mellem kvinder og mænd, slår hun fast. Større åbenhed om løndannelse var ellers et af de politiske argumenter for netop at ændre loven, og det er også indskrevet i lovteksten, at arbejdsgiveren har pligt til at informere de ansatte om reglerne for lønstatistikken og til at udlevere den kønsopdelte lønstatistik til lønmodtagerrepræsentanten. Alligevel mener ligestillingsforskeren, at det bliver svært at bryde med det hemmelighedskræmmeri, der dominerer på området. Vi har ikke tradition for at føre ligelønssager her i landet, for vi bryder os ganske simpelt ikke om det. Slet ikke i krisetider, som vi lige har været igennem. Helt grundlæggende er problemet, at vi har meget lidt fokus på ligestilling i Danmark, og det bliver ikke bedre af, at vi ikke vil tale åbent om vores løn, siger hun. Værdien af arbejde skal vurderes Den radikale ligestillingsminister Manu Sareen var i slutningen af januar kaldt i samråd for at redegøre for regeringens indsats på ligestillingsområdet. Özlem Cekic fra SF havde blandt andet bedt ministeren redegøre for, hvorfor det seneste lovkatalog er blottet for tiltag, der vedrører netop ligestilling. I Danmark har vi opfattelsen af, at vores løn er kronjuveler. Vi fortæller ikke til hinanden, hvad vi får i løn. Og så længe folk er tilbageholdende med det, er det minimalt, hvad der sker af ændringer i lønforskellen mellem kvinder og mænd. Professor og ligestillingsekspert Anette Borchorst, Aalborg Universitet Ministeren svarede igen ved at fremføre, at regeringen har gennemført den lovgivning, som politikerne synes, der er grundlag for at gennemføre. Ligestillingsarbejde er meget mere end lovgivning. Lovgivning er selvfølgelig et af de redskaber, man kan bruge for at fremme ligestilling, og regeringen er af den opfattelse, at man skal bruge lovgivning, hvis det giver mening. Men det er, som om spørgeren, fru Özlem Sara Cekic, sætter lighedstegn mellem lovgivning og aktivitet på området. Hvis der ikke er lovgivning, så er der heller ingen aktivitet. Det er i min optik en total vildfarelse at tro, at alt kan klares med mere lovgivning, sagde han. Anette Borchorst mener, at både lovgivning og øget fokus er vejen frem. Men først og fremmest vurderer hun, at danske virksomheder skal tage begrebet jobvurdering alvorligt. Ligesom både nordmændene og svenskerne er gået i gang med. Ud over åbenhed omkring lønningerne halter Danmark ifølge Anette Borchorst bagud med den egentlige jobvurdering, der er hele grundlaget for at kræve lige løn. Vi har et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark. Som praksis er nu, skal arbejdsgiverne give lige løn for samme arbejde af samme værdi. Den sidste del samme værdi er en tilføjelse til tidligere. Men vi er slet ikke i gang på det område i Danmark. Vi mangler et system, som de har i Sverige, hvor man kan sammenligne værdien af forskellige job. Først når vi begynder at vurdere den reelle værdi af arbejdet, kan vi for alvor få gang i debatten om den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder, fastslår hun. I Sverige har Diskrimineringsombudsmannen udarbejdet en enkel metode, som virksomhederne kan anvende i bedømmelsen af arbejdskrav. Rapporten, der beskriver metoden, kan downloades på den svenske ombudsmands hjemmeside www. do.se, hvor der også ligger andre redskaber og inspiration på ligelønsområdet.

5 5 Ligestillingsekspert Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet, mener, at vi i Danmark mangler en model for at vurdere arbejdets værdi. Så længe vi ikke har det, er det svært at kæmpe for ligeløn mellem mænd og kvinder. DET SIGER LOVEN OM LIGE LØN Ifølge Danmarks Statistik vil den ændrede lov om lige løn omfatte 2,71 mio. ansatte fordelt på 878 offentlige og private arbejdspladser. Før stramningen var 2,26 mio. lønmodtagere omfattet af loven. Virksomheder med mindst 10 ansatte heraf mindst tre Arbejdsgiveren er forpligtet til at udlevere den mænd og tre kvinder skal indberette løntal efter køn til kønsopdelte lønstatistik til lønmodtagerrepræsentanten. Danmarks Statistik fra Er der ingen lønmodtagerrepræsentant i virksomheden, Danmarks Statistik vil fremover angive lønforskellen kan en ansat anmode om både at få udleveret lønstatistikken mellem mænd og kvinder på et givent niveau i procent. og efterfølgende drøfte den. Arbejdsgiveren er forpligtet til at informere ansatte Arbejdsgiverne skal registrere lønnen i Danmarks Statistik om, at virksomheden er omfattet af reglerne for under en særlig DISCO-kode. Ansatte har ret til at få oplyst, kønsopdelt lønstatistik. hvilken kode deres arbejdsgiver har anvendt under registreringen.

6 6 af Vivian A. Voldgaard Nationale standarder skal fremme ligestillingen ISO-certificering er vejen frem for ligestilling i danske virksomheder, mener Özlem Cekic, folketingsmedlem for SF. Hun vil præsentere DM Privats idé på ministerplan. Dansk Standard er klar til at gå ind i arbejdet, hvis interessen er til stede. Danske virksomheder kan blive certificeret for så meget: Arbejdsmiljø, bæredygtig produktion, kvalitet i ledelse. Men der findes ingen officielle standarder for ligestilling. Hverken i Danmark eller i resten af verden, oplyser Dansk Standards informationscenter. Og det er en klar mangel, fastslår Özlem Cekic, folketingsmedlem for SF og medlem af Folketingets ligestillingsudvalg. Det er en rigtig god idé med en standardisering, for vi har brug for, at virksomhederne tager et langt større ansvar i forhold til at skabe lige forhold mellem mænd og kvinder, fastslår hun. Özlem Cekic mener, at mange af de udfordringer, som ligestillingen stadig står over for i Danmark, vil kunne få øget opmærksomhed, hvis virksomheder og organisationer kan opnå en certificering, som de kan profilere sig på efterfølgende. Vi glemmer tit, at rigtigt mange virksomheder gerne vil brande sig på, at de har ligestilling, så derfor er det oplagt at gå den her vej. Hvis vi indfører officielle standarder, vil vi også få opmærksomhed på sexchikane på arbejdspladserne, på hvordan talentmassen i en virksomhed bliver brugt, og hvordan magtorganerne Når ministeren siger, at ligestilling ikke kun handler om lovgivning, så siger jeg nu nej, det gør det ikke. Her har du et redskab, som ikke kræver lovgivning, vil du bakke mig op i det? Özlem Cekic (SF), MF og medlem af Folketingets ligestillingsudvalg. fungerer. Og vi vil også få virksomhederne til i højere grad at have fokus på muligheder for mænds barsel og for lige løn for samme arbejde og samme værdi af arbejdet, siger hun. For meget bureaukrati SF-politikeren vil rejse spørgsmålet om standarder for ligestilling over for både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og for den radikale ligestillingsminister, Manu Sareen. Sidstnævnte var Özlem Cekic i debat med i slutningen af januar på et samråd om netop ligestilling. Og her lagde ministeren ikke fingrene imellem over for SF eren, som han kritiserede for kun at tillægge lovmæssige tiltag inden for ligestilling værdi. Når ministeren siger, at ligestilling ikke kun handler om lovgivning, så siger jeg nu nej, det gør det ikke. Her har du et redskab, som ikke kræver lovgivning, vil du bakke mig op i det? siger hun. Men Özlem Cekic skal ikke regne med at møde samme udelte begejstring hos Manu Sareen. Ministeren tilkendegiver, at han sagtens kan forstå, at ideen om en officiel ligestillingsstandard lyder tiltalende. Men han mener samtidig, at man skal passe på med at møde virksomhederne med for meget bureaukrati: Jeg synes, vi skal passe på ikke at overbureaukratisere ligestillingsarbejdet. Jeg er godt tilfreds med, at regeringen allerede i dag forpligter de største danske virksomheder på at opstille måltal for antallet af kvinder i bestyrelser og at have en politik for at fremme kvinder i ledelse generelt, siger han.

7 7 Der er ingen tvivl om, at en form for ligestillingsindeks vil batte, fordi mange af de udenlandske kunder, som handler med danske virksomheder, begynder at se på den slags. Susanne Hoeck, stifter af kvindenetværket WOW EXENET, businessblogger og chef for Ledelseseksperimentarium Vigtig faktor i fremtiden Hvad ministeren altså er tilbageholdende med, får Özlem Cekic til gengæld opbakning til fra Susanne Hoeck, stifter af kvindenetværket WOW EXENET, businessblogger om køn og diversitet gennem mange år og nu chef for Ledelseseksperimentarium hos Lederne. Hun ser flere fordele ved at indføre en form for ranking eller standarder for ligestilling. Der er ingen tvivl om, at en form for ligestillingsindeks vil batte, fordi mange af de udenlandske kunder, som handler med danske virksomheder, begynder at se på den slags. De store revisions- og advokathuse i Danmark er meget bevidste om, at køn og diversitet bliver en vigtigere faktor fremover, så en dansk certificering af ligestilling er rigtig interessant at arbejde videre med, fastslår hun. Susanne Hoeck repræsenterer ledere i Danmark, og ifølge hende har Lederne allerede taget de første skridt til at diskutere muligheden for en ordning, som danske ledere med blik for ligestilling kan gøre brug af. Og en certificering, der baserer sig på frivillighed, kan være en god løsning, mener hun. I Danmark har vi en kultur, hvor vi ikke vil have, at nogen skal bestemme over os, og den kultur gennemsyrer også virksomhederne. Andre steder kan man godt finde ud af at have kvoter, men det vil vi ikke være med til herhjemme. Derfor tror jeg, at vi med en certificering og måske en slags award kan nå langt. Med sådan en ordning vil vi ikke slå nogen oven i hovedet, men udelukkende belønne dem, der gør noget godt, og sådan en model kan vi med stor sandsynlighed også godt få mændene med på, siger hun. Fælles nordisk projekt Hos Dansk Standard melder standardiseringsdirektør Jesper Jerlang sig også blandt dem, der finder certificering af ligestilling interessant. Vi er i Dansk Standard meget åbne for at gå ind i arbejdet med at lave sådanne standarder, hvis der er et ønske om det. Vi agerer primært markedsdrevet, det vil sige, at vi går ind i de projekter, hvor der er interessenter, der gerne vil have standarderne. Og det kan både være offentlige og private interessenter, siger han. Foreløbigt har Dansk Standard, ikke fået nogen henvendelser. Men direktøren har holdt øje med området og også registreret, at der rundtomkring allerede har udviklet sig nogle private certificeringsordninger. Han anerkender, at sådanne ordninger kan være udmærkede, men understreger, at Dansk Standard hylder princippet om, at det er bedst at adskille udarbejdelsen af standarden og kravgrundlaget fra selve certificeringen. Ellers kan det ifølge ham blive en uigennemskuelig proces, som kan give interessekonflikter. Hos Dansk Standard kan vi sikre en åben konsensusproces, og vi har selvfølgelig erfaring med, hvordan den type standarder med fordel kan udformes. Vi har også mulighed for at bringe standarden op internationalt enten nordisk, europæisk eller globalt. Vi arbejder mest for internationale standarder, men nogle gange kan en national standard være genvejen til en senere international standard. Det har vi gode erfaringer med fra fødevaresikkerhed og energiledelse. Her lyder det, som om der kunne være en idé i at starte med et fællesnordisk projekt, siger han.

8 8 af Vivian A. Voldgaard Kønsdebatten skejer ud Medierne har et medansvar, når stereotype og ofte udokumenterede påstande om ligestilling får lov at sprede sig i spalterne og på nettet, mener medieforsker Rikke Andreassen fra RUC. Hun efterlyser lidt mere kritisk sans hos udgiverne. Det er let at komme i medierne med kantede synspunkter om kvinder anno Også indimellem for let. Det mener medieforsker og lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC Rikke Andreassen. Hun har gennem flere år forsket i medier og køn, og hun mener, at medierne bærer et medansvar for, at debatten om ligestilling og forskellen på kvinder og mænd ofte ender i følelsesladede udbrud, der ikke gør andet end at fastholde det stereotype billede af, at der er stor forskel på kvinder og mænd. De synspunkter, der kommer til orde, er ofte dem, der har kant og er skarpe, og det giver nogle sort/hvide synspunkter uden plads til nuancer. Og noget tyder også på, jo mere firkantet en debattør er i sit indlæg, jo større sandsynlighed er der for, at indlægget bliver trykt, siger hun. Rikke Andreassen mener, at medierne er for ukritiske, når de giver kilder og debattører spalteplads. For faktum er, at der ikke er særlig stor forskel på den måde, som mænd og kvinder betragter mange ting på. Men det er ikke det billede, som medierne formidler videre, mener forskeren. Vi får indtryk af, at kvinder og mænd er meget forskellige, men det er simpelthen ikke rigtigt. Nogle gange kan jeg godt sidde og undre mig over, at så unuancerede indlæg, som vi nogle gange ser, kan få lov at få spalteplads. Det virker, som om køn er et område, hvor kilder og debattører kan få lov at skeje ud og sige hvad som helst. De fleste medier ville formentlig ikke give en læserbrevsskribent lov til at publicere et indlæg, der stadig hævder, at jorden er flad. Men man kan få lov til at påstå alt muligt om mænds og kvinders hjerner og gener, uanset hvor uvidenskabeligt det er, når det handler om køn. Det undrer mig virkelig, siger hun. CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, har i efteråret 2013 gennemført den videnskabelige Obel-undersøgelse. Et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere er blevet stillet en lang række spørgsmål, hvoraf nogle af dem relaterer sig til ligestilling. Tallene er blevet analyseret, og de bekræfter, at der ikke er stor forskel på KVINDERNE BLIVER MINDRE SYNLIGE MED ALDEREN En ny rapport fra University of Liverpool viser, at kvinder er stærkt underrepræsenterede som nyhedskilder og eksperter, og at kvinderne generelt bliver mindre synlige i medierne, når de bliver ældre. Er kvinderne ældre end 34 år, dykker tallet fra cirka 50 procent til knap 35 procent. I alderen 50 til 64 år er tallet nede på 23 procent. Professor Karen Ross har undersøgt 56 tv-kanaler i EU, herunder 119 programmer fra Danmark. Forskere fra hele EU har bidraget til undersøgelsen, der baserer sig på en tilfældig uge i februar Kilde: EIGE, European Institute for Gender Equality

9 9 Der er enormt mange følelser i det emne, og dermed bliver det også nogle følelsesfulde debatter. Måske hænger det sammen med, at vi i Danmark har en fortælling om, at vi er et lige samfund, så når der kommer nogen og siger, at vi ikke har ligestilling, så bliver folk stødte. Rikke Andreassen, forsker og lektor, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC kvinders og mænds holdning. Af svarene fremgår det blandt andet, at 94,7 procent af kvinderne inden for det private erhvervsliv mener, at balance mellem arbejde og familieliv er vigtigt eller meget vigtigt, mens 90,4 procent af mændene synes det samme. Høj indkomst går 67,4 procent af de privatansatte kvinder op i, mens det er vigtigt eller meget vigtigt for 70,3 procent af mændene. De tilsvarende tal for offentligt ansatte viser en endnu mindre forskel. Heftige debatter er godt stof Som medieforsker kender Rikke Andreassen alt til den mekanisme, der går i gang, når det er køn, der er til debat i aviserne og på nettet. Hun kalder det en fri slagmark, fordi så mange mennesker tilsyneladende finder det helt naturligt og o.k. at sige, at de ikke tror på det, når kønsforskerne fremfører resultaterne af deres videnskabelige undersøgelser. Det svarer til, at du går til tandlæge, og når hun så siger, at slik giver huller i tænderne, så siger du, at det tror du ikke på. Det vil folk jo meget sjældent gøre, siger hun. Det er Rikke Andreassens vurdering, at debatten om køn tit er unuanceret og løber af sporet, fordi mange mennesker i virkeligheden er meget passionerede omkring ligestilling. Der er virkelig mange følelser i det emne, og dermed bliver det også nogle følelsesfulde debatter. Måske hænger det sammen med, at vi i Danmark har en fortælling om, at vi er et lige samfund, så når der kommer nogen og siger, at vi ikke har ligestilling, så bliver folk stødte. I debattrådene på de sociale medier bliver debattørerne personlige, og det ender tit med tilsvininger og grimme ord. Medielogikken har i mange år sagt, at en dårlig historie er en god mediehistorie, og med onlinemedier forstærkes den logik. Firkantede indlæg om køn bliver en god historie, da sådanne indlæg ofte medfører aktiv debat i mediernes online udgaver. Herved får medierne flere klik. Den mekanisme gør, at vi bliver ved med at reproducere de stereotype billeder af forskellen på kvinder og mænd, og at nuancerne i høj grad undlades i mediernes debatter. SMÅ FORSKELLE PÅ PRIORITETERNE 100 ÅRS JUBILÆUM Hvad lægger kvindelige og mandlige lønmodtagere i det private erhvervsliv vægt på? Kvinder Mænd Balance mellem arbejde og familieliv 94,7 % 90,4 % Tryghed i ansættelsen/lav risiko for fyring 93,6 % 86,5 % At indkomsten er høj 67,4 % 70,3 % Gode muligheder for forfremmelse 47,5 % 41,5 % Kilde: Obel-undersøgelsen, fra bogen Fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet fornyelse af dansk flexicurity, Hans Reitzels Forlag. Udkommer senere på året. Regeringen har afsat syv millioner kroner til markering af 100-året for kvinders valgret i Danmark. Markeringen af jubilæet finder sted over hele landet hen over foråret. Det kulminerer i grundlovsweekenden den juni med events i hele landet. På hjemmesiden er der flere informationer om aktiviteterne og den historiske baggrund for jubilæet.

10 10 af Vivian A. Voldgaard foto: Stefan Kai Nielsen Gå ikke glip af næste event i DM Privat. Se næste side Stemningsfyldt 2015 nytårskur Der var dækket op til både sjov, alvor og lækker mad, da DM Privat for sjette år i træk inviterede til den populære nytårskur i både Aarhus og København midt i januar. Flere end hundrede DM ere mødte op i København og lidt færre i Aarhus, og over godt tre timer stod den på kollegial hygge, networking og inspirerende oplæg om årets tema Socialt ansvar ansvarlig mad. Camilla Gregersen, formand for DM Privat, bød velkommen og ønskede alle godt nytår, før hun kort gjorde rede for DM s arbejde det foregående og det kommende år. Herefter overlod hun ordet til direktør for Fairtrade Mærket Jonas Giersing, der fortalte om kunsten at drive business og samtidig tage hensyn til både økonomisk, social- og grøn bæredygtighed i international fødevareproduktion. Efter et inspirerende og lærerigt oplæg sendte han mikrofonen videre til kokken Søren Gericke. Han gav sit bud på, hvordan det kan lade sig gøre at indføre socialt ansvar i køkkenet. De fremmødte DM ere fik lov at sætte tænderne i resultatet af socialt ansvarligt kokkerering, for det var Søren Gericke selv, der stod for menuen. Og den blev indtaget som optakt til aftenens humoristiske indslag: Komikeren Mette Frobenius. Hun lagde i vanlig stil ikke fingrene imellem over for publikum men det var sjovt, og der blev grinet højlydt, mens champagnen flød lige så lystigt. Efter sjov kommer alvor, så før aftenen blev rundet af, var der debat om ansvarlig produktion af fødevarer i dansk landbrug mellem formand for Økologisk Landsforening Per Kølster og Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug. Og de to herrer lagde ikke skjul på, at bæredygtighed er en tankegang og ikke bare en række fine ord på papir.

11 11 DM Privat-medlemmerne sad tæt under nytårskuren i København. Der blev både talt, lyttet, spist og drukket. Bjarke Friborg (th), næstformand i DM Privat, fik sig en snak med nogle af dagens gæster. Camilla Gregersen (tv), formand for DM Privat, fungerede som dagens DM-vært, men hun havde også plads i programmet til at sludre med de fremmødte medlemmer. Komiker Mette Frobenius stod for det muntre indslag under nytårskuren og hun fik de store smil frem. Der var rig mulighed for kollegial hygge og networking under årets nytårskur.

12 12 LEDER af Eva Trein Nielsen Medievirkeligheden og virkeligheden Det er ikke en hemmelighed for nogen, at hele arbejdsmarkedet er under forvandling. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er en stigende diskrepans mellem den fortælling om arbejdsmarkedet, som de fleste medier formidler, og de virkelige forhold. Dette forhold udgør et stort problem, da mange politikere overtager mediernes diskurs og laver politik ud fra storytelling. I mange medier bliver akademikere i disse år omtalt negativt. Vi har derfor sat en graf over beskæftigelsen på vores område på forsiden en graf, der modsiger mediernes diskurs om akademikere som ubrugelige. Vi vil gerne slå fast, at vores medlemmer er attraktive og vi vil gøre medierne opmærksomme på det. Hvis man skulle tro de fleste medier om et helt andet emne, er der opnået ligestilling i Danmark. Heller ikke Manu Sareen, der er ligestillingsminister, synes at mene, at der er større problemer. Kvinder har andre livsvalg end mænd, og det afspejler sig naturligvis i lønnen. Hvad han baserer denne opfattelse på, står hen i det uvisse, for undersøgelser viser, at kvinder i det store hele ønsker sig de samme ting af tilværelsen som mænd. Vi har længe vidst, at der ikke er ligeløn. Derfor er det en stor sejr, at den kønsopdelte lønstatistik, der bliver indført fra 2016, endelig kan levere den dokumentation, mange har savnet. Dokumentation, undersøgelser baseret på facts og ikke mindst nye idéer er vejen frem. DM s medlemmer har alle forudsætninger for at følge med i udviklingen, og jo flere øjne, der ser og reflekterer over deres iagttagelser, jo stærkere står DM. Overalt i den virkelige verden er der forelæsninger, debatter, uformelle sammenkomster, seminarer og ikke mindst internationale møder, der forsøger at sigte sig ind på fremtiden. Vi var nogle fra DM Privat, der deltog i Nordisk Forum i Malmø, som kom rundt om alle aspekter af begrebet ligestilling. Det var her, vi fra den islandske delegation for første gang hørte om muligheden for at anvende ISOcertificeringen som et instrument til at forbedre mulighederne for ligeløn. En idé, som flere politikere nu griber og går videre med. Guy Standing er endnu en af dem, der kan gøre os klogere på udviklingen. DM Privat har booket ham til at holde oplæg for DM s medlemmer i Aarhus d. 25. marts og København d. 26. Emnet er det prekære arbejdsmarked, en af truslerne mod den danske model. Vi glæder os til at møde rigtigt mange af jer i den virkelige verden til dette arrangement. Det nye arbejdsmarked. Hvordan navigerer vi? Nye kontakter og debat Tid og sted: 25. marts i Aarhus og 26. marts København Deltagere: Selvstændige og freelancere i DM samt medlemmer af DM Privat Tilmelding: 25/xpå dm.dk/kalender. Det er gratis at deltage Kom til netværksmøde og vær med til at debattere, hvordan vi som højtuddannede navigerer i en tid med atypiske ansættelser, løsarbejde, flyvske kontrakter, usikre forhold og uanede muligheder. Sammen udforsker vi, hvordan vi får det bedste ud af de nye muligheder. Aftenen byder på debat, netværksudbygning og Guy Standing, forfatter til bogen The Precariat: The New Dangerous Class, holder oplæg om det nye arbejdsmarkeds muligheder og farer. PROGRAM Dørene åbner Velkommen Camilla Gregersen, formand for DM Privat, byder velkommen Temadebat I små grupper diskuterer vi nogle af spørgsmålene relateret til dagens tema Oplæg ved Guy Standing Forfatteren bag The Precariat: The New Dangerous Class lægger op til debat om det nye arbejdsmarked Open Space-diskussion Fælles debat og erfaringsudveksling 19.45? : Sandwich og vin TILMELDING Tilmeld dig og læs mere på dm.dk/kalender dm privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Eva Trein Nielsen Redaktionssekretær: Vivian A. Voldgaard Forsideillustration: Datagraf Communications Redaktionen: Camilla Gregersen Eva Trein Nielsen Bjarke Friborg Design og produktion: Datagraf Communications Næste nummer af DM Privat udkommer den 12. juni 2015

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Danskerne: Ligeløn nu

Danskerne: Ligeløn nu Danskerne: Ligeløn nu 60 % mener at Danmark stadig mangler. I 100-året for kvindernes internationale kampdag tjener kvinder kun 82 % af mænds løn. Det kræver et flertal at sministeren ændrer. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked dm privat n r. 2 0 4. j u n i 2 0 1 0 SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

NGO-temadag 2010. NGO erne og omverdenen. Torsdag den 27. maj 2010 kl. 16.15

NGO-temadag 2010. NGO erne og omverdenen. Torsdag den 27. maj 2010 kl. 16.15 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 16.15 Hvordan ser omverdenen egentlig på NGO erne? På NGO-temadagen 2010 belyser vi dette spørgsmål fra forskellige vinkler: Den politiske vinkel, den erhvervsmæssige vinkel

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Jobvurdering - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Udgivet af FIU-ligestilling 2011 Pjecen er udarbejdet af Annelise Rasmussen på baggrund af ligelønskursus 2011 Layout: 3F kommunikationsafdeling

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk Viden der styrker ida.dk Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere Til at lære mere om IDAs mange fordele EN GOD fagforening GÅR ALTID FORREST

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere