Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Kapitel 1 Den afsluttende evaluering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Kapitel 1 Den afsluttende evaluering"

Transkript

1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen I henhold til 18 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, som ændret ved landstingsforordning nr. 8 af 15. april 2003 og landstingsforordning nr. 12 af 20. november 2006 fastsættes: Kapitel 1 Den afsluttende evaluering Formål og omfang med videre 1. Evalueringen ved afslutningen af folkeskolen har til formål at dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål, fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. 2. Evalueringen består af vidnesbyrd og standpunktskarakterer, elevens egen vurdering og prøver, herunder fremlæggelse af en projektopgave. Stk. 2. Prøverne og projektopgaven skal afspejle det daglige arbejde i undervisningen. Stk. 3. Greenlandic Grading System-skalaen (GGS-skalaen) anvendes ved afgivelse af standpunktskarakterer og ved bedømmelse af prøverne og projektopgaven. GGS skalaen har følgende indhold: A: Gives for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. B: Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. C: Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. D: Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. E: Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fx: Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. F: Gives for den helt uacceptable præstation. 3. Vidnesbyrd, og standpunktskarakterer gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse. De afgives inden afholdelse af prøverne på baggrund af den løbende evaluering og med udgangspunkt i læringsmålene. De skal dokumentere, i hvilket omfang læringsmålene for ældstetrinnet er nået.

2 Stk. 2. I vidnesbyrdet vurderes elevens faglige kompetencer i forhold til læringsmålene på trinnet. Det afgives på grundlag af den løbende evaluering. Stk. 3. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene. 4. Elevens egen vurdering skal mindst omfatte: 1) En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen. 2) Overvejelser om erhvervs og uddannelsesønsker. Stk. 2. Oplysninger, som eleven ønsker inddraget i sin vurdering, kan omfatte: 1) Elevrådsarbejde. 2) Skolebestyrelsesarbejde. 3) Foreningsarbejde. 4) Deltagelse i fritidsaktiviteter. 5) Arbejde i fritiden og lignende. Stk. 3. Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen. Vurderingen underskrives af den, der har forældremyndighed eller plejetilladelse. Stk. 4. Vurderingen skal være afleveret inden udstedelsen af afgangsbeviset og vedlægges dette. Stk. 5. Departementet for uddannelse udsender en vejledning og formularer til brug for elevens egen vurdering. 5. Ved elever forstås også deltagere, der har modtaget anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Disse deltagere er ikke omfattet af 3. Projektopgave 6. Eleverne skal udarbejde en projektopgave, der afleveres i januar eller februar. Projektopgaven er skriftlig og fremlægges efterfølgende, jf. kapitel 7. Prøver 7. Der afholdesobligatoriske skriftlige færdighedsprøver i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik.færdighedsprøverne afholdes i april og maj. 8. Der afholdes obligatoriske skriftlige prøver i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Stk. 2. Departementet for uddannelse kan bestemme, at der desuden afholdes en obligatorisk skriftlig prøve i naturfag, samfundsfag eller religion og filosofi. Departementet bestemmer i hvilke fag, der afholdes prøve på den enkelte skole. Stk. 3. Prøverne afholdes i april og maj. 9. Der afholdes 3 obligatoriske mundtlige eller mundtlige praktiske prøver. Stk prøve skal afholdes i et af fagene grønlandsk, dansk eller engelsk, 1 prøve skal afholdes i et af fagene matematik eller fysik/kemi og 1 prøve skal afholdes i et af fagene biologi, naturgeografi, samfundsfag eller religion og filosofi. Departementet bestemmer i hvilke fag, der afholdes prøve på den enkelte skole.

3 Stk. 3. Elever, der har valgt 3. fremmedsprog, kan vælge at gå op til en mundtlig prøve i faget. Stk. 4. En elev kan desuden vælge at aflægge 1 mundtlig eller mundtlig praktisk prøve i lokale valg eller i et fag, som ikke er et af de i stk. 2 bestemte fag. Stk. 5. Prøverne afholdes i maj og juni. 10. Departementet for uddannelse meddeler inden 1. november i hvilke fag, der skal afholdes prøver den kommende prøvetermin. Kapitel 2 Tilmelding og anmeldelse 11. Elever i 10. klasse er tilmeldt projektopgaven i 6, færdighedsprøverne i 7 og de obligatoriske prøver i 8 og 9. Stk. 2. Elever, som i et eller flere fag modtager specialundervisning, supplerende undervisning eller anden specialpædagogisk bistand, kan fritages for prøver i de pågældende fag. Departementet for uddannelse fastsætter nærmere bestemmelser herfor. 12. Deltagere, der har modtaget anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kan indstille sig til én eller flere af de i 7 9 nævnte prøver og projektopgave. Tilmelding skal ske inden den 1. december til skoledirektøren eller den ledende skoleinspektør i den kommune, hvor den pågældende ønsker at aflægge prøve. 13. Elever, der ønsker at aflægge prøver i henhold til 9, stk. 4, skal inden 1. december meddele skolens leder hvilke fag, eleven ønsker at aflægge prøve i. Meddelelsen skal underskrives af hjemmet, medmindre eleven er myndig. Stk. 2. Indstilling til prøve kan kun ske, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i tilstrækkeligt omfang. Skolens leder afgør, om dette er tilfældet. 14. Skolensanmeldelse af prøver og bestilling af skriftlige opgaver indsendes til departementet for uddannelse inden 15. december på en formular, der er godkendt af departementet. Kapitel 3 Sygeprøver 15. En elev, der er tilmeldt en prøve, men som er forhindret i at gennemføre denne på grund af sygdom eller af andre, ganske særlige årsager, skal straks underrette skolen. Hvis underretningen ikke er modtaget inden prøvens afslutning, betragtes eleven som udeblevet. Stk. 2. Hvis forhindringen skyldes sygdom, skal eleven have henvendt sig til den lokale sundhedsmyndighed senest på prøvedagen, og sygdommen skal være dokumenteret i en attest, der snarest skal afleveres til skolens leder. Stk. 3. Hvis forhindringen skyldes andre, ganske særlige årsager, skal denne efterfølgende godkendes af skolens leder.

4 16. En elev, der er sygemeldt, men som alligevel deltager i en prøve, kan ikke gå op til prøven igen. 17. Hvis en elev kan gå op til en mundtlig eller mundtlig praktisk prøve, jf. 9, på en anden skole i samme prøvetermin, skal der gives eleven mulighed for dette. Stk. 2. Skolen kan bestemme, at der kan afholdes sygeprøver i de mundtlige eller mundtligepraktiske fag, jf. 9. Prøverne skal senest afholdes umiddelbart efter det nye skoleårs begyndelse. 18. Kun elever, der har været forhindret i at deltage i eller gennemføre en prøve på grund af sygdom eller af andre, ganske særlige årsager, og som har underrettet skolen rettidigt, jf. 15, kan deltage i en sygeprøve eller indstille sig til prøve i den følgende prøvetermin. 19. Bliver en elev forhindret i at gennemføre projektopgaven på grund af sygdom eller på grund af andre, ganske særlige årsager, skal eleven have mulighed for at aflevere en individuel projektopgave inden 15. april. Kapitel 4 Fælles regler om prøverne Afholdelse af prøverne 20. Skolens leder er ansvarlig for, at prøver og projektopgave afholdes efter de gældende regler. 21. Eleverne orienteres i god tid om følgende forhold: 1) Prøvetermin og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver, regler om udtræk af fag og muligheder for valg af fag, jf. 9, stk. 4, herunder tilmeldingsfrister. 3) Regler om aflevering af projektopgave og prøver. Stk. 2. Elever, lærere og tilsynsførende ved prøver og projektopgave skal i god tid gøres bekendt med reglerne om: 1) Konsekvenser af fravær ved sygdom eller af andre, ganske særlige årsager, jf. kapitel 3. 2) Særlige prøvevilkår, jf ) De almindelige og særlige regler, der gælder for afholdelsen af den pågældende prøve. 4) Klageregler og klagefrister, jf. kapitel 12. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte regler og retningslinier skal findes på skolens eller kommunens hjemmeside. 22. Skolen skal sørge for, at prøver gennemføres således, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Stk. 2. Skolen skal sørge for, at eleverne har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven. Stk. 3. Eleverne må ikke have adgang til computere med forbindelse til internettet under samtalerunderne til de skriftlige prøver og forberedelsen til de mundtlige og mundtlige praktiske prøver i kapitel 9. Stk. 4. Skolen kan i øvrigt begrænse adgangen til at bruge elektroniske hjælpemidler, herunder egne medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

5 23. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgavesæt er påbegyndt, eller når eleven er gjort bekendt med prøveoplægget eller opgaven. 24. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre med hensyn til at kunne gennemføre prøven. Stk. 2. Prøvens niveau må ikke ændres. Karaktergivning og censur 25. Prøvekaraktererne skal gives efter en vurdering af elevens opfyldelse af læringsmålene for de enkelte fag og efter en bedømmelse af elevens præstation ved prøven. Karaktergivningen må ikke foretages ved en sammenligning mellem eleverne. Stk. 2. Der gives en karakter for hver prøve. Karaktererne er individuelle. Karakterer i mundtlige og mundtlige praktiske prøver gives umiddelbart efter, at eleven har afsluttet sin prøve. Karaktererne skal påføres afgangsbeviset. 26. Censor og lærer giver hver et forslag til en karakter. Censor giver sit forslag først. Er forskellen mellem censors og lærerens karakter 1 karakter, gives censors karakter. Er forskellen 2 karakterer, gives den karakter, der ligger imellem de to karakterer. Er forskellen 3 karakterer eller mere, gives karakteren efter forhandling, eventuelt med hjælp af skolens leder. Karakteren F kan kun gives, hvis der er enighed mellem censor og lærer. Stk. 2. Forhandlinger om karakteren eller forskelle i censors og lærerens karaktergivning må ikke meddeles til eleven eller andre udenforstående. 27. Censor skal tage notater til brug for karakterfastsættelsen. Notaterne skal opbevares indtil klagefristens udløb, jf. kapitel 12. Stk. 2. Censor skal indberette væsentlige uregelmæssigheder ved afviklingen af prøven til departementet for uddannelse med kopi til den prøveafholdende skole. Departementet kan indhente redegørelser om afvikling af en prøve fra en censor. Karakterlister 28. Karaktererne opføres på karakterlister, der er godkendt af departementet for uddannelse. Karakterlisterne opbevares af skolen i 5 år. Kapitel 5 Særlige regler om skriftlige prøver Sprogvalg med mere 29. Departementet for uddannelse stiller opgavesættene til prøverne. 30. Færdighedsprøven imatematik samt de prøver, der ikke er i sprogfag, skal udarbejdes på

6 grønlandsk og dansk. Stk. 2. Inden prøvedagen aftaler læreren i faget og den enkelte elev hvilket opgavesæt, eleven vil vælge at lægge til grund for sin besvarelse. Stk. 3. Ved prøvens begyndelse får eleven udleveret opgavesættet på det valgte sprog. Eleven kan på anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte for sin besvarelse. Dette sæt skal ikke afleveres, og må ikke bringes uden for prøvelokalet inden prøvens afslutning. 31. Besvarelserne af prøverne bedømmes af læreren i faget og en censor, der beskikkes af departementet for uddannelse. Afholdelse af skriftlige prøver 32. Skolens leder eller dennes stedfortræder skal ved modtagelsen af opgaverne sikre sig, at det nødvendige antal opgavekonvolutter er til stede. Skolens leder eller dennes stedfortræder skal desuden kontrollere, om påskriften med prøvetermin, prøven, opgavens art, ugedag, dato og klokkeslæt er korrekt. Stk. 2. Skolens leder bekræfter skriftligt over for departementet for uddannelse modtagelsen og antallet af opgavekonvolutter specificeret på hver prøve. Stk. 3. De enkelte opgavekonvolutter må ikke åbnes før det tidspunkt, der er fastsat for prøvens afholdelse, jf. dog 60, stk Ved de skriftlige prøver må kun de elever, der har indstillet sig til prøverne, de tilsynsførende og skolens leder eller dennes stedfortræder samt den lærer, der skal diktere eller instruere, få adgang til prøvelokalet. 34. Skolens leder udpeger de tilsynsførende. Ingen lærer må føre tilsyn med elever, som læreren har undervist på det pågældende klassetrin i det fag, hvori der er skriftlig prøve. Stk. 2. Ved de skriftlige prøver skal der i hvert prøvelokale være mindst 2 tilsynsførende for de første 20 elever samt 1 tilsynsførende for hver yderligere påbegyndte 20 elever. Stk. 3. De tilsynsførende skal være fordelt i lokalet. De må ikke meddele eleverne nogen oplysning vedrørende opgaven. Stk. 4. Lokalet åbnes 10 minutter før prøvens begyndelse. De tilsynsførende anviser eleverne deres pladser. Hver plads skal være forsynet med elevens navn og nummer i henhold til karakterlisten. Stk. 5. Eleverne skal i prøvelokalet sidde i en sådan indbyrdes afstand, at de ikke har mulighed for at nå hinanden. 35. Før prøvens begyndelse uddeles papir til kladde og indskrivning. Papiret skal være format A 4. Eleven medbringer selv skriveredskaber. Eleven skal forsyne forsiden af hvert enkelt stykke af det udleverede papir med sit navn og nummer ifølge karakterlisten, skolens navn, prøvens og opgavens art og klasse eller hold. Stk. 2. Før prøvens begyndelse skal skolens leder, dennes stedfortræder eller den, der er bemyndiget til at diktere eller instruere prøven, læse højt for eleverne, hvad der er anført på opgavekonvolutten om

7 prøvens og opgavens art, ugedag, dato og klokkeslæt. På det fastsatte tidspunkt åbnes opgavekonvolutten. De tilsynsførende sørger for, at hver elev får et eksemplar af opgavesættet med eventuelle bilag. 36. Opgavesættene må ikke bringes uden for lokalet, så længe prøven varer. Dog kan lederen eller dennes stedfortræder bringe opgavesæt fra et lokale til et andet, hvis der er behov for det. Stk. 2. Hvis prøven indeholder en gruppediskussion og en efterfølgende individuel besvarelse, indsamler de tilsynsførende, når tiden for gruppediskussioner er gået, de notater, som den enkelte elev har taget. Notaterne lægges i et omslag mærket med elevens navn og bæres af tilsynet til det lokale, hvor den individuelle del af prøven skal foregå, og placeres på elevens plads. 37. Prøverne skal besvares med holdbar skrift. Ved prøven i matematik kan tegninger, grafiske afbildninger og geometriske konstruktioner udføres med blyant uanset om disse udføres på særskilte ark, for eksempel millimeterpapir. Hvis der i et opgavesæt indgår svarark, kan besvarelsen på disse ligeledes udføres med blyant. Stk. 2. Færdighedsprøverne kan dog besvares med blyant. Elevernes forhold under prøverne 38. En elev, der kommer for sent til en prøve, kan ikke deltage i prøven. Lederen kan dog tillade eleven at deltage, hvis det anses for udelukket, at denne kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøverne må ikke forlænges ud over det fastsatte sluttidspunkt. 39. Hvis en elev uretmæssigt forsøger at skaffe sig eller give en anden elev hjælp til besvarelsen, skal skolens leder bortvise eleven fra prøven. Sagen indberettes straks til departementet for uddannelse, som afgør, om den eller de involverede elever skal have mulighed for på ny at indstille sig til prøve i faget i nærmest følgende prøvetermin. Stk. 2. Opstår der under prøven eller ved bedømmelsen formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller ydet hjælp eller forsøgt herpå, indberettes sagen straks skriftligt til departementet for uddannelse, som afgør, om prøven kan godkendes for den eller de involverede elever. 40. Under prøven, må en elev kun forlade prøvelokalet af særligt tvingende grunde og under ledsagelse af en af de tilsynsførende. Bortset fra sygdomstilfælde må kun 1 elev ad gangen forlade lokalet. Stk. 2. Ved prøver med en varighed på 3 timer eller derover, skal en af de tilsynsførende 1 time, 30 minutter og 10 minutter før prøven slutter, meddele eleverne hvor lang tid, der er tilbage af prøvetiden. 41. En elev må forlade prøvelokalet, når besvarelse og kladde er afleveret. Den tilsynsførende skal sammen med eleven kontrollere, at alt relevant materiale er afleveret og sorteret i besvarelse og kladde hver for sig. Derefter skriver den tilsynsførende sit navn på forsiden af besvarelsen, på eventuelle bilag og på kladden. Stk. 2. Forlader eleven prøvelokalet inden det fastsatte prøvetidsrum er udløbet, skal det foregå

8 uden at forstyrre de øvrige prøvedeltagere. Stk. 3. Opgavesættet kan beholdes af eleven, når prøvetiden er udløbet. Censur af skriftlige prøver 42. Umiddelbart efter prøvetidens udløb afleverer de tilsynsførende alle besvarelser og kladder hver for sig og i nummerorden til skolens leder eller dennes stedfortræder. Stk. 2. Besvarelserne lægges klassevis eller holdvis sammen med en karakterliste med navn og nummer på eleverne i en kraftig konvolut. Skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold samt antallet af besvarelser skrives uden på konvolutten. Derefter indpakkes konvolutten/ konvolutterne forsvarligt og sendes straks som rekommanderet forsendelse til censor. 43. Departementet for uddannelse beskikker censorer til prøverne. Stk. 2. Censor skal medvirke til og påse, at prøven gennemføres efter gældende bestemmelser, og at eleverne får en ensartet og rimelig behandling og en pålidelig bedømmelse. 44. Ved bedømmelsen tages der alene hensyn til den afleverede besvarelse. Kladden medsendes kun til censor i de tilfælde, hvor skolen har fået tilladelse hertil for den enkelte elev fra departementet for uddannelse. Stk. 2. Når censor har afsluttet bedømmelsen, sendes besvarelserne tilbage til skolen som rekommanderet forsendelse. Karakterlisten medsendes i særskilt lukket konvolut. Der lægges kun en karakterliste i hver konvolut, og konvolutten mærkes med prøvens og opgavens art samt klasse eller hold. Stk. 3. Læreren i faget afleverer efter sin bedømmelse af besvarelserne sin karakterliste til skolens leder. Denne åbner derefter konvolutten med censors karakterliste, giver censors liste til læreren og sender lærerens liste til censor. Stk. 4. Censor og lærer underskriver listerne og returnerer dem snarest til lederen. Er der karakterer, som den ene af parterne ønsker forhandling om, anføres dette sammen med en kort begrundelse på listen. Forhandling mundtlig eller skriftlig skal finde sted, hvis en af bedømmerne ønsker det. Skolens leder forestår forhandlingen. Forhandlingsresultatet underskrives af både lærer og censor. Stk. 5. Opgavebesvarelserne opbevares af skolen mindst et år, efter at bedømmelsen af besvarelserne er afsluttet, men skal dog på elevens anmodning udleveres, når bedømmelsen er afsluttet. Kapitel 6 Særlige regler om mundtlige og mundtlige praktiske prøver Definitioner 45. Ved mundtlige praktiske prøver forstås prøver, der ikke er skriftlige. Prøven kan helt eller delvis omfatte udførelsen af et praktisk eller kreativt arbejde. Offentlighed

9 46. De mundtlige og mundtlige praktiske prøver er offentlige. Stk. 2. Optagelser af lyd eller billeder under prøverne er kun tilladt, hvis det er en del af prøven. Stk. 3. Skolens leder kan bestemme, at en prøve ikke er offentlig, hvis hensynet til eleven taler for det, eller der foreligger særlige omstændigheder. Tekstopgivelser 47. Tekstopgivelserne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Opgivelserne udvælges i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Stk. 2. Hvor opgivelserne anføres i normalsider, er en normalside 1300 bogstaver for prosa og 30 verslinier for poesi. Andre udtryksformer, herunder billede, lyd og video, opregnes ikke i normalsider. Stk. 3. Opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Stk. 4. Skolens leder skal indsende oplysninger til departementet for uddannelse om samtlige opgivelser til de mundtlige og mundtlige praktiske prøver. Der anvendes blanketter, der er godkendt af departementet. Forberedelse og afvikling af prøverne 48. Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af kategorierne fra fagets læringsmål kan inddrages og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Stk. 2. Oplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever. Materiale i forbindelse med prøveoplægget skal forblive i prøvelokalet, indtil prøven er afviklet for hele klassen eller holdet. Stk. 3. Skolen sender oplæggene med bilag i faget, så de er censor i hænde senest 1. maj, således at censor er fuldt informeret om prøvens indhold. Stk. 4. Inden prøvedagen tager censor kontakt til læreren om oplæggene og afviklingen af prøven, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøven. Hvis det er nødvendigt, inddrages skolernes ledere. 49. Oplæggene til de mundtlige og mundtlige praktiske prøver fordeles ved lodtrækning med uigennemsigtige sedler. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst 4 oplæg. Hvert oplæg må kun bruges to gange under en prøve. Ved lodtrækningen skal både lærer og censor være til stede. Stk. 2. Oplægget udleveres skriftligt til eleven. 50. Prøven ledes af læreren. Læreren aftaler med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen. Opstår der uoverensstemmelser mellem lærer og censor, skal disse løses mellem to prøveforløb, eventuelt med deltagelse af skolens leder. Stk. 2. Finder censor herefter prøveafviklingen utilfredsstillende, skal der umiddelbart efter prøven gennem lederen af censors skole sendes indberetning om sagen til departementet for uddannelse. Kopi af indberetningen sendes til læreren og lederen af lærerens skole. 51. I forberedelsestiden skal der være tilsyn, hvis mere end en elev forbereder sig i samme lokale. Stk. 2. I forberedelsestiden må eleven tage notater på det papir, som skolen har stillet til rådighed.

10 Notaterne må benyttes under prøven. Censur af mundtlige og mundtlige praktiske prøver 52. Departementet for uddannelse kan beskikke censorer til prøverne. Beskikker departementet ikke en censor, finder den prøveafholdende skole selv en egnet censor. Censor bør så vidt muligt vælges fra en anden skole. Stk. 2. Skolens leder er ansvarlig for, at en lærer har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer til at være censor på det pågældende klassetrin. 53. Censor skal påse, at indholdet i prøven, herunder tekstopgivelser og oplæg er i overensstemmelse med læringsmålene og kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Censor skal medvirke til og påse, at prøven gennemføres efter gældende bestemmelser, og at eleverne får en ensartet og rimelig behandling og en pålidelig bedømmelse. Kapitel 7 Projektopgaven 54. Eleverne udarbejder i grupper på højst 4 elever en projektopgave. Stk. 2. Projektopgaven kan inddrage emner fra alle fag og fagområder. Arbejdet med projektopgaven skal vise, i hvilket omfang eleven kan arbejde projektorienteret og give eleven mulighed for at arbejde med en tværfaglig problemstilling. Stk. 3. Udarbejdelsen af projektopgaven er en del af den daglige undervisning. Fremlæggelsen er dog en mundtlig praktisk prøve. 55. Eleverne finder i samarbejde med klassens eller klassetrinnets lærere frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til delemner, der i væsentligt omfang inddrager stofområder, metoder, arbejds og udtryksformer fra flere fag og fagområder og som giver udfordringer til den enkelte elev. Stk. 3. Eleverne skal inden arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen. 56. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele forløbet eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Vejledningen skal give eleven eller gruppen mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskoleforordningens 17, med hensyn til: 1) Indkredsning og formulering af problemstillingen. 2) Afgrænsning af projektopgaven i forhold til problemstillingen. 3) Valg og brug af arbejds og undersøgelsesformer. 4) Valg og brug af indhold og metoder. 5) Valg og brug af kilder og materialer. 6) Valg og brug af udtryksform.

11 7) Fremstilling af produkt. 8) Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 57. Projektopgaven skrives på grønlandsk, dansk, engelsk eller et valgt 3. fremmedsprog efter gruppens ønske. Stk. 2. Projektopgaven skal indeholde et kort resume på et andet sprog end det sprog, projektopgaven er udarbejdet på. Stk. 3. Gruppen forbereder en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges inden for de rammer, som stilles til rådighed. 58. Projektopgaven skal være fremlagt inden udgangen af februar. Stk. 2. Udarbejdelse af projektopgaven har følgende forløb: 1) Eleverne har 2 sammenhængende skoledage til at formulere emne og planlægge projektarbejdet. 2) Eleverne har derefter mindst 2 uger til indsamling af materialer. Der er normal undervisning i denne periode. 3) Umiddelbart herefter har eleverne 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med bearbejdning af emnet, færdiggørelse af produktet og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Stk. 3. Hver gruppe fremlægger sit samlede arbejde i forlængelse af færdiggørelsen. 59. Projektopgaven skal være bedømt senest 3 uger efter fremlæggelsen. Stk. 2. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Stk. 3. Den skriftlige udtalelse og karaktererne gives ud fra en vurdering af opgavens indhold, arbejdsprocessen og fremlæggelsen. Stk. 4. Departementet for uddannelse kan beskikke censorer til at overvære fremlæggelser af projektopgaver. Kapitel 8 Færdighedsprøver Sprogfag 60. Færdighedsprøverne i grønlandsk, dansk og engelsk er skriftlige. Stk. 2. Færdighedsprøverne kan omfatte sproglig korrekthed og sprogforståelse. Stk. 3. Der gives 1 time til besvarelsen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på elevarket. Stk. 4. Eleverne må benytte ordbøger, herunder betydningsordbøger ved besvarelsen. Stk. 5. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere eller instruere prøven. Det bør normalt være læreren i faget. Tidligst 30 minutter før prøvens start åbnes konvolutten med lærerark af skolens leder eller stedfortræder og gives til den, der skal diktere eller instruere prøven, således at der er tid til at gennemlæse instruktionen. Stk. 6. Den, der dikterer eller instruerer prøven, må ikke være tilsynsførende og skal forlade prøvelokalet, når dikteringen eller instruktionen er slut. De tilsynsførende overvåger, at prøven

12 afholdes i overensstemmelse med instruktionerne på lærerarket. Matematik 61. Færdighedsprøven i matematik er skriftlig. Stk. 2. Færdighedsprøven omfatter opgaver i tal og algebra, geometri og anvendt matematik. Eleven skal prøves i færdigheder og brugen af faglige redskaber. Stk. 3. Der gives 1 time til besvarelsen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgavearket. Stk. 4. Der må benyttes de nødvendige praktiske hjælpemidler. Der må dog ikke benyttes formel og tabelsamling, lommeregner eller andre datatekniske hjælpemidler. Kapitel 9 De øvrige prøver Grønlandsk 62. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 63. Den skriftlige prøve skal berøre alle kategorierne i faget og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Der må anvendes alle relevante hjælpemidler ved besvarelsen. Stk. 3. Der gives 4 timer til besvarelse af opgaven. Heraf medgår højst 1 time til samtalerunden og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse.derudover medgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Stk. 4. Prøverne afvikles således: 1) Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, oplæses opgaverne. 2) Derefter går eleverne i grupper, der er sammensat inden prøven. I gruppen gennemlæses opgavesættet, og gruppen drøfter indhold, muligheder og krav i de enkelte opgaver. Der må tages notater, der må benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse. Når forberedelsestiden er slut samler tilsynet elevernes notater sammen, jf. 36, stk. 2. 3) Eleverne begiver sig til det lokale, hvor den individuelle skriftlige prøve afholdes. 4) Ved starten af den skriftlige del af prøven, udleveres elevernes notater. Den skriftlige del af prøven afvikles efter reglerne i kapitel 5. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. 64. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat udvalg på normalsider af kortere tekster. Teksterne skal fortrinsvis dække nyere prosa, poesi og sagprosa samt andre udtryksformer, herunder eventuelt drama. Desuden opgives 3 større værker, hvoraf mindst 1 skal være en grønlandsk roman. Stk. 2. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have

13 sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på grønlandsk. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Prøven foregår på grønlandsk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, analyse, perspektivering og vurdering af oplægget. Dansk 65. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 66. Den skriftlige prøve skal berøre alle kategorierne i faget og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Der må anvendes alle relevante hjælpemidler ved besvarelsen. Stk. 3. Der gives 4 timer til besvarelse af opgaven. Heraf medgår højst 1 time til samtalerunden og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse.derudovermedgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Stk. 4. Prøverne afvikles således: 1) Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, oplæses opgaverne. 2) Derefter går eleverne i grupper, der er sammensat inden prøven. I gruppen gennemlæses opgavesættet, og gruppen drøfter indhold, muligheder og krav i de enkelte opgaver. Der må tages notater, der må benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse. Når forberedelsestiden er slut samler tilsynet elevernes notater sammen, jf. 36, stk. 2. 3) Eleverne begiver sig til det lokale, hvor den individuelle skriftlige prøve afholdes. 4) Ved starten af den skriftlige del af prøven, udleveres elevernes notater. Den skriftlige del af prøven afvikles efter reglerne i kapitel 5. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. 67. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat udvalg på normalsider af kortere tekster. Teksterne skal fortrinsvis dække nyere prosa, poesi og sagprosa samt andre udtryksformer, herunder eventuelt drama. Desuden opgives 2 større værker, hvoraf mindst 1 skal være en dansk roman. Stk. 2. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på dansk. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives 20 40minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og 20 40

14 minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater, og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Prøven foregår på dansk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget. Engelsk 68. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 69. Den skriftlige prøve skal berøre alle kategorierne i faget og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Der må anvendes alle relevante hjælpemidler ved besvarelsen. Stk. 3. Der gives 3 timer til besvarelse af opgaven. Heraf medgår højst ½ time til samtalerunden og mindst2½time til den individuelle skriftlige besvarelse.derudovermedgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Stk. 4. Prøverne afvikles således: 1) Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, oplæses opgaverne. 2) Derefter går eleverne i grupper, der er sammensat inden prøven. I gruppen gennemlæses opgavesættet, og gruppen drøfter indhold, muligheder og krav i de enkelte opgaver. Der må tages notater, der må benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse. Når forberedelsestiden er slut samler tilsynet elevernes notater sammen, jf. 36, stk. 2. 3) Eleverne begiver sig til det lokale, hvor den individuelle skriftlige prøve afholdes. 4) Ved starten af den skriftlige del af prøven, udleveres elevernes notater. Den skriftlige del af prøven afvikles efter reglerne i kapitel 5. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. 70. Til den mundtlige prøve opgives der normalsider, der skal være et alsidigt sammensat udvalg af tekster af passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa. Desuden opgives andre udtryksformer. Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne. Stk. 2. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg består af skrevet og/eller talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og give mulighed for at afspejle sider af kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande. Oplægget må ikke have været anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på engelsk. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Prøven foregår på engelsk.under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget og

15 vurderer og perspektiverer, og der føres en samtale herom. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig ubesværet. 3. fremmedsprog 71. Prøven er mundtlig og individuel. 72. Der opgives normalsider, der skal være et alsidigt sammensat udvalg af tekster af passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa. Desuden opgives der andre udtryksformer. Stk. 2. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg består af skrevet og talt materiale på det pågældende sprog, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal være på ½ 1 normalside, og det talte oplæg skal vare 3 4 minutter. Oplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på det pågældende sprog. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Der gives minutter til forberedelse og 20 minutter til fremlæggelse og karaktergivning. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Prøven foregår på det pågældende sprog.under fremlæggelsen redegør eleven for oplægget, og der føres en samtale herom. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig i almindelige vendinger på et dagligdags sprog. Matematik 73. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 74. Den skriftlige prøve består af et opgavesæt i problemregning, der skal berøre alle kategorierne i faget. Stk. 2. Til prøven må eleven anvende alle relevante hjælpemidler, herunderen godkendt formel- og tabelsamling, egne noter, opslagsværker og lommeregner. Hvis der til det enkelte opgavesæt skal anvendes særlige hjælpemidler, vil det blive meddelt skolerne ved udsendelsen af opgaverne. Stk. 3. Der gives 4 timer til besvarelse af opgavesættet. Stk. 4. Eleven skal kunne behandle matematiske problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold, kunne anvende matematiske modeller og give faglige begrundelser for de fundne resultater. 75. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der skal berøre alle kategorierne i faget. Stk. 2. Prøveoplæggene består af et forlæg, der indeholder flere af kategorierne i læringsmålene: 1) Arbejde med tal og algebra. 2) Arbejde med geometri. 3) Anvendt matematik.

16 4) Problemløsning og kommunikation. Stk. 3. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse i samråd med klassen på en af følgende måder, idet der skal være samme prøveform for hele klassen: Prøveform A) Eleven forbereder sig i minutter med et oplæg, der bygger på både praktiske og teoretiske problemstillinger. Eleven må under forberedelsen tage notater, der må medbringes til fremlæggelsen. Under fremlæggelsen redegør eleven for arbejdet med oplægget. Til fremlæggelse og karaktergivning afsættes der i alt 20 minutter. Prøveform B) Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske og teoretiske problemstillinger. Oplægget skal give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og dens anvendelse. Eleven skal kunne veksle mellem praksis og teori. Prøven kan være individuel eller i en gruppe på højst 3 elever. Under prøven taler lærer og censor med den enkelte elev. Prøven med karaktergivning varer 2 timer. Der må højst være 6 elever til prøve samtidigt. Stk. 4. Ved prøven må anvendes alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal være mulighed for at anvende computer i prøvelokalet. Stk. 5. Eleven prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det matematiske stof. Eleven skal kunne begrunde de fundne resultater. Naturfag 76. Prøverne er skriftlige og mundtlige praktiske. Eleverne bedømmes individuelt. 77. Den skriftlige prøve i naturfag skal indeholde elementer fra mindst 2 af fagene fysik/kemi, biologi og naturgeografi. Prøven kan indeholde spørgsmål med flere svarmuligheder. Stk. 2. Til prøven må eleven anvende alle relevante hjælpemidler, herunder det periodiske system egne noter, opslagsværker og lommeregner. Hvis der til det enkelte opgavesæt skal anvendes særlige hjælpemidler, vil det blive meddelt skolerne ved udsendelsen af opgaverne. Stk. 3. Der gives 2 timer til besvarelsen af opgavesættet. Stk. 4. Eleven prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagenes læringsmål. 78. Til den mundtlige praktiske prøve i fysik/kemi opgives et alsidigt sammensat stof. Stoffet skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi og skal omfatte: 1) Naturfaglige arbejdsmetoder. 2) Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system. 3) Radioaktivitet. 4) Energi, elektricitet og magnetisme. 5) Astronomi. Stk. 2. Eleverne får 2 timer til løsning af en laboratorieopgave. Opgaven skal formuleres så bredt, at flere af områderne, jf. stk. 1, indgår deri. I prøvetiden indgår opstilling af apparatur, oprydning og karaktergivning. Stk. 3. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper på højst 3 elever. Under løsningen af opgaven taler lærer og censor med den enkelte elev. Der må højst være 6 elever til prøve samtidigt.

17 Stk. 4. Til prøven må eleven anvende alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal være mulighed for at anvende computer i prøvelokalet. Stk. 5. Eleven prøves i viden og forståelse af faget samt i at tilrettelægge fysiske eller kemiske eksperimenter og drage konklusioner. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 79. Til de mundtlige praktiske prøver i biologi og naturgeografi opgives et alsidigt sammensat stof, der viser fagets anvendelse knyttet til forhold vedrørende natur, samfund og kultur. 1) I biologi skal stoffet omfatte: a) Menneskets fysiologi. b) Dyr og planter. c) Biologi og teknologi. 2) I naturgeografi skal stoffet omfatte: a) Jordens udviklingshistorie. b) Grønlands opbygning og form. c) Råstoffer. d) Klima. Stk. 2. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse i samråd med klassen på en af følgende måder, idet der skal være samme prøveform for hele klassen: Prøveform A) Eleven forbereder sig i minutter med et oplæg, der bygger på både praktiske og teoretiske problemstillinger. Eleven må under forberedelsen tage notater, der må medbringes til fremlæggelsen. Under fremlæggelsen redegør eleven for arbejdet med oplægget. Til fremlæggelse og karaktergivning afsættes der i alt 20 minutter. Prøveform B) Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske og teoretiske problemstillinger. Oplægget skal give eleverne mulighed for at vise indsigt og færdigheder, der vedrører faget og dets anvendelse. Prøven kan være individuel eller i en gruppe på højst 3 elever. Under prøven taler lærer og censor med den enkelte elev. Prøven med karaktergivning varer 2 timer. Der må højst være 6 elever til prøve samtidigt. Stk. 3. Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal være mulighed for at anvende computer i prøvelokalet. Stk. 4. Eleven prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det faglige stof. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Samfundsfag 80. Prøverne er skriftlige og mundtlige praktiske. Eleverne bedømmes individuelt. 81. Den skriftlige prøve skal berøre alle fagets kategorier og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Prøven består af et opgavesæt, der indeholder både dyberegående, reflekterende opgaver og kortere, faktaorienterede opgaver, eventuelt med spørgsmål med flere svarmuligheder. Stk. 3. Ved løsningen af de dyberegående, reflekterende opgaver må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger.

18 Stk. 4. Der gives 2 timer til besvarelse af opgavesættet. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. Der lægges vægt på elevens faglige begrundelser for egne overvejelser, herunder anvendelse af fagets forklaringsmodeller. 82. Til den mundtlige prøve i samfundsfag opgives normalsider i et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. Stk. 2. Prøveoplæggene er en tekst, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½ 1 normalside. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Religion og filosofi 83. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 84. Den skriftlige prøve skal berøre alle fagets kategorier og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Prøven består af et opgavesæt, der indeholder både dyberegående, reflekterende opgaver og kortere, faktaorienterede opgaver, eventuelt med spørgsmål med flere svarmuligheder. Stk. 3. Ved løsningen af de dyberegående, reflekterende opgaver må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Stk. 4. Der gives 2 timer til besvarelse af opgavesættet. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. Der lægges vægt på elevens faglige begrundelser for egne overvejelser, herunder anvendelse af fagets forklaringsmodeller. 85. Til den mundtlige prøve i religion og filosofi opgives normalsider i et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. Stk. 2. Prøveoplæggene er en tekst, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½ 1 normalside. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og

19 20 40 minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Lokale valg 86. Der kan afholdes prøve i fagene håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv og musik, sang, bevægelse og drama. Prøverne er mundtlige/praktiske. Stk. 2. Prøverne består af en forberedelse og en fremlæggelse. De kan gennemføres individuelt eller i en gruppe. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for prøvernes indhold, afvikling og bedømmelse. Departementet for uddannelse udarbejder vejledninger herom. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke fastsat regler i henhold til stk. 3, er læringsmålene i den vejledende læreplan samt departementet for uddannelses vejledning i prøveafvikling gældende. Kapitel 10 Dispensationer og forsøgsordninger 87. Departementet for uddannelse kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Dispensationerne kan ikke omfatte forhold, der forringer elevernes retsstilling. 88. Departementet for uddannelse kan tillade forsøg med andre prøveformer, herunder prøver baseret på en synopsis. Stk. 2. Ansøgning om forsøg skal være begrundet i pædagogisk udviklings og forsøgsarbejde. Forsøgets formål, indhold, tid og sted skal være beskrevet i ansøgningen. Ansøgningsfristen er 1. december. Stk. 3. Forsøgets resultater skal fremsendes til departementet for uddannelse efter retningslinier, der fastsættes af departementet. Kapitel 11 Andre bestemmelser Prøveprotokoller 89. Der oprettes en prøveprotokol for hver elev i 9. og 10. klasse, hvor elevens prøvekarakterer

20 indføres. Prøveprotokollen er grundlaget for udfærdigelsen af elevens afgangsbevis og attestation. Stk. 2. Når bedømmelsen er afsluttet, indføres karaktererne i prøveprotokollen. Stk. 3. Har en elev ikke deltaget i en prøve, anføres følgende i karakterrubrikken i prøveprotokollen: 1) * for fritaget, hvis eleven er fritaget for at aflægge prøve i faget. 2) ** for syg, hvis eleven ikke har deltaget i prøven på grund af sygdom, jf. 15, stk. 1. 3) *** for andet, hvis eleven af andre grunde end sygdom ikke har kunnet deltage i prøven, jf. 15, stk. 1. 4) **** for udeblevet, hvis eleven ikke er mødt frem til prøven og ikke har underrettet skolen, jf. 15, stk. 1. 5) ***** for bortvist, hvis eleven er bortvist fra prøven. Stk. 4. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer skal indføres i prøveprotokollen umiddelbart inden den første prøvedag. Stk. 5. Departementet for uddannelse godkender prøveprotokollerne og fastsætter regler for deres opbevaring. 90. Skolen opbevarer genparter af standpunktskarakterer, vidnesbyrd og afgangsbeviser 5 år efter elevens udskrivning. Indberetninger og tilsyn 91. Skolens leder sender senest 1. juli indberetning til departementet for uddannelse om prøvernes forløb og resultater. 92. Departementet for uddannelse fører det overordnede tilsyn med prøvernes gennemførelse. Uregelmæssigheder og tvivlsspørgsmål skal straks indbringes for departementet. Afgangsbeviser og attestation 93. Skolen udfærdiger et afgangsbevis for de elever, der udskrives af skolen efter 9. klasse, i løbet af 10. klasse og efter 10. klasse. Stk. 2. Afgangsbeviset skal indeholde følgende oplysninger: 1) Elevens fulde navn og personnummer. 2) Skolens navn og elevens klasse. 3) Dato for udskrivning af skolen. 4) I hvilke fag, der er modtaget undervisning. 5) Elevens seneste vidnesbyrd og standpunktskarakterer i alle fag og fagområder. 6) Karakterer i aflagte prøver i kapitel ) Elevens egen vurdering, jf. 4. 8) Eventuelle supplerende skriftlige udtalelser. Stk. 3. Elever, der udskrives efter 9. klasse og i løbet af 10. klasse gives vidnesbyrd og standpunktskarakterer som beskrevet i 2, stk. 2. Stk. 4. Aflægger en elev prøver ved flere skoler, udfærdiges afgangsbeviset af den skole, hvor eleven har haft sin tætteste tilknytning. Prøver, der er aflagt ved en anden skole, end den skole, der udfærdiger

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen I henhold til 18 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, som ændret ved landstingsforordning

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne Afholdelse af Folkeskolens skriftlige og mundtlige afgangsprøver på Skolen ved Søerne 2016 De skriftlige afgangsprøver Fra mandag den 02. maj 2016 til onsdag den 11. maj 2016 afholdes folkeskolens skriftlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014 Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2016

Orientering om eksamen AVU 2016 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2016 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved faglærer. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262

Læs mere

Sprogfagene i forhold til forordning

Sprogfagene i forhold til forordning Sprogfagene i forhold til forordning Grønlandsk Dansk Engelsk Sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk Fokus på: Sprogfagenes didaktik/metodik Elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Prøvevejledning redigeret april 2014 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold

Læs mere

Vejledning til eksamener og årsprøver

Vejledning til eksamener og årsprøver Vejledning til eksamener og årsprøver 2015 VE maj 2015 Denne eksamensavis indeholder en orientering om de regler, der er gældende for alle prøver til eksamenstræning og eksaminer ved Aarhus Handelsgymnasium

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2016 Side 2 af 8 Indhold Ændringer siden sidste år... 3 PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5

Læs mere

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v. BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget matematik

Vejledning til prøverne i faget matematik Vejledning til prøverne i faget matematik Hensigten med denne vejledning er at præcisere de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU

Ramme for afsluttende prøve PAU Ramme for afsluttende prøve PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Kære censorer På Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 1824 af 16/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan? Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan? Konference om mundtlige prøver Rikke Kjærup Læringskonsulent i undervisningsministeriet Odense Congress Center, 20.

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN 2012

SKRIFTLIG EKSAMEN 2012 SKRIFTLIG EKSAMEN 2012 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2012 på Solhverv Privatskole. Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan

Evalueringsstrategi og eksamensplan hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser

Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser Indledning Formålet med prøvebestemmelserne er at samle gældende regler for alle prøver i uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...

Læs mere

Eksamensreglement 2016

Eksamensreglement 2016 Eksamensreglement 2016 for HHX og HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted Ajourført januar 2016. Udarbejdet maj 2014 på baggrund af BEK nr. 930 af 3.7.2013 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 - Generelt om indfødsretsprøven... 5 1.1

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Studie- ordensregler 2015/16- ændringer

Studie- ordensregler 2015/16- ændringer Studie- ordensregler 2015/16- ændringer Motivationen for at ændre studie- ordensreglerne har først og fremmest været ønsket om at fokusere vores indsatsområder: Skriftlighed og fravær. Der har i arbejdet

Læs mere

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag)

Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag) 1. maj 2016 Vejledning til prøveaftale gældende for skoleåret 2016/2017 (jf. Silkeborgaftalen af 7. marts 2016 bilag) Prøveafvikling I Silkeborgaftalen står der: Lærere med afgangsprøver og censur fastholder

Læs mere

Unionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING. Prøveaflæggelsen skal ledes af en førsteinstruktør (FI), som samtidig er prøvekontrollant.

Unionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING. Prøveaflæggelsen skal ledes af en førsteinstruktør (FI), som samtidig er prøvekontrollant. Side nr.: 1 af 5, KRAV MV. 1. TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM (MINIPRØVE) 1.1. Afholdelse af prøven. Prøveaflæggelsen skal ledes af en førsteinstruktør (FI), som samtidig er prøvekontrollant. Aspirantens prøveaflæggelse

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold Indhold 3 Indledning 4 Den

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de

Læs mere

Vejledning med medier og it

Vejledning med medier og it Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Handelsgymnasiet Ribe HHX Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en

Læs mere

Kollegial vejledning og supervision

Kollegial vejledning og supervision Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået

Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået BEDØMMELSESPLAN MATEMATIK NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE Som en del af grundforløbet i indgangen Dyr, planter og natur, tilbydes eleven at gå til eksamen i matematik på et F-niveau. I grundforløbet, indenfor

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015 Større Skriftlig Opgave (SSO) Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HFkursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Netbaseret Akademiuddannelse

Netbaseret Akademiuddannelse Netbaseret Akademiuddannelse VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på Akademiuddannelsen skal

Læs mere

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 [Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen

Læs mere