Forsikrings- og pensionsbranchens økonomi

Transkript

1 regnskabsanalyse 2010 Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen Udvikling i forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Nøgletal for forsikringsbranchen Udviklingen i præmieindtægter på de enkelte forsikringsområder Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder Datagrundlag 24 Side 2

4 Side 3

5 1. Sammenfatning 2010 blev på mange måder en videreførelse af udviklingen i 2009 for forsikrings- og pensionsbranchen. 1 Pensionsselskaberne fortsatte deres konsolidering på baggrund af et godt investeringsafkast og som følge af stabilitetsaftalen, der blev indgået i efteråret 2008 mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og på baggrund af den finansielle krise. Forsikringsbranchen fortsatte de seneste års tendens med stigende erstatninger og en tilhørende forværring af det forsikringstekniske resultat. Markedsudviklingen i 2010 kan for vedkommende sammenfattes i følgende punkter: Faldende renter og stigende aktiekurser medførte et højere investeringsafkast i 2010 end i Investeringsafkastet efter skat endte på 137 mia. kr., svarende til et afkast på 8,8 pct. af investeringsaktiverne. En stor andel af investeringsafkastet gik til konsolidering. Desuden steg det kollektive bonuspotentiale knap 21 mia. kr., hvilket også styrker den finansielle robusthed. Solvensdækning og bonusgrad er dog stadig under niveauet i Det gode investeringsafkast gav anledning til et resultat efter skat på 19 mia. kr. De seneste års tendens i pensionsbranchen i retning af, at produkter med ingen eller begrænset garanti vinder frem, fortsatte. Hensættelserne til unit-link kontrakter udgør nu 259 mia. kr., svarende til knap 15 pct. af den samlede pensionsformue. Pensionsindbetalingerne faldt for første gang nogensinde efter at have sat rekord i De fradragsberettigede indbetalinger endte på 104 mia. kr. mod 117 året før. En stor del af faldet i indbetalingerne skyldes skattereformen, som gjorde 2009 til et meget gunstigt år at indbetale i sammenholdt med 2010 og følgende år. Størstedelen af faldet i indbetalinger lå i pengeinstitutterne. Pensionsbranchen fortsatte effektiviseringen, og administrationsomkostningerne er nu nede på 0,3 pct. af hensættelserne. 1 I rapporten betegnes livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser som pensionsselskaber/pensionsbranchen, mens skadesforsikringsselskaber omtales som forsikringsselskaber/forsikringsbranchen. Side 4

6 Figur 1 Afkast og administrationsomkostninger i pensionsbranchen Pct Afkast efter skat (venstre akse) Administrationsomkostninger pr. forsikret (højre akse) kr. pr. forsikret Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet Markedsudviklingen i 2010 kan for forsikringsbranchens vedkommende sammenfattes i følgende punkter: Præmieindtægterne steg bl.a. som følge af præmieforøgelser i starten af Præmieindtægterne f.e.r. endte i 2010 på 50,4 mia. kr. Præmieforøgelserne skyldtes stigende erstatningsudgifter i de seneste år. Erstatningsudgifterne f.e.r. steg kraftigere og endte på 40,3 mia. kr. Da driftsomkostningerne også steg, blev det forsikringstekniske resultat forværret yderligere i 2010 og endte på knap 1 mia. kr., hvilket er det laveste forsikringstekniske resultat siden De faldende renter medførte et fortsat positivt investeringsafkast på 7,2 mia. kr. før forsikringsteknisk rente, hvilket sørgede for et samlet resultat på 6,1 mia. kr. i forsikringsbranchen i Combined ratio steg 4,4 pct.-point til 98,8 pct., især som følge af en øget erstatningsprocent, jf. figur 2. Stigningen i combined ratio og faldet i investeringsafkast i fht medførte et fald i egenkapitalforrentningen, som endte på 10,4 pct., hvilket er en relativt lav egenkapitalforrentning historisk set. Erstatningerne steg især som følge af øgede forsikringsbegivenheder på erhvervsområdet, som blev hårdt ramt af den hårde vinter i Privatforsikring har fortsat den højeste erstatningsprocent og giver efter omkostninger isoleret set et tab for forsikringsbranchen. Side 5

7 Figur 2 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen Pct Bruttoerstatningsprocent Bruttoomkostningsprocent Combined ratio Nulprofit Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet. 2. Udvikling i pensionsbranchen var et godt år for de danske pensionskunder. Et højt investeringsafkast blev anvendt til at konsolidere selskaberne, mens administrationsomkostningerne fortsatte de seneste år nedadgående trend. De fradragsberettigede pensionsindbetalinger faldt for første gang nogensinde. Kombinationen af en skattereform, der gjorde 2009 til et meget gunstigt år at indbetale til pensionsordningerne, og generelt dårlig udvikling i forbrugertillid, beskæftigelse og løn medførte et fald på ca. 13 mia. kr., svarende til svarende til ca. 11 pct. af pensionsindbetalingerne. Det høje investeringsafkast kom i hus på baggrund af høje afkast på aktier og obligationer. Men i takt med, at renterne igen er på vej op, er det usikkert, om pensionsselskaberne fortsætter de høje afkast i Resultatopgørelsen og balancen Investeringsafkastet efter pensionsafkastskat lå på 137 mia. kr., hvilket er en stigning på ca. 33 mia. kr. ift. 2009, jf. Tabel 1. Afkastet skyldtes blandt andet et meget godt aktieår, og fortsat faldende renter, som førte til gode afkast på obligationer og renteafdækning. Side 6

8 Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen Præmier/medlemsbidrag f.e.r. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat pensionsydelser f.e.r. Ændring i livsforsikrings /pensionshensættelser f.e.r. Ændring i kollektivt bonuspotentiale Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat Mio. kr Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Det høje investeringsafkast gik især til konsolidering. Det kollektive bonuspotentiale steg 20,7 mia. kr., mens livsforsikringshensættelserne steg 75,7 mia. kr. Pensionsbranchen opnåede et resultat på 19,2 mia. kr., hvilket er en forbedring på 9,4 mia. kr. i forhold til Tabel 1 viser, at pensionsselskaberne i 2010 fortsatte de seneste års trend og reducerede administrationsomkostningerne yderligere, hvilket er til gavn for forbrugerne. Præmierne f.e.r. regning steg i 2010 til 110,9 mia. kr. Stigningen dækker imidlertid ikke over en stigning i bidragene, men over en forøgelse af antallet af tilbagekøb/pensionsoverførsler som følge af afskaffelsen af de kursværn, som mange selskaber indførte under den finansielle krise i 2008/2009. Da pensionsoverførsler indgår som præmier for det modtagende selskab, vil en stigning i antallet af overførsler medføre øgede præmier, mens ydelserne vil stige for det afgivende selskab. Denne tendens bekræftes i figur 3, som viser et stort fald i tilbagekøbsydelserne i 2009, fulgt af en stigning i 2010, hvor de fleste selskaber havde afskaffet kursværnene igen. Side 7

9 Figur 3 Pensionsydelser i Mia. kr Andre ydelser Tilbagekøb Summer og løbende pensionsydelser Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Andre ydelser dækker over kontant udbetalte bonusbeløb, tilbagebetalte forsikringspræmier og udgifter til revalidering og sygebehandling. Kilde: og Finanstilsynet. Figuren viser, at summer og løbende pensionsydelser er steget jævnt over de sidste fire år. Stigningen har været på ca. 5 pct. årligt, hvilket er en større stigning end den generelle pris- og lønudvikling i perioden. Det viser, hvordan de øgede pensionsbidragssatser gennem 90'erne er begyndt at slå igennem på pensionsudbetalingerne. Den faktiske udvikling i pensionsindbetalingerne i 2009 og 2010 er stærkt påvirket af skattereformen, som trådte i kraft 1. januar Skattereformen ændrede incitamenterne til pensionsindbetalinger væsentligt gennem følgende effekter: Lavere marginalskat fra 2010 reducerede værdien af fradraget fra 2010, hvilket øgede incitamentet til at foretage ekstraordinære bidrag i 2009 Loft over indbetalinger til ratepension på kr. Loftet gjorde 2009 til sidste år med ubegrænsede bidrag til ratepension og gav derfor et incitament til at fremrykke betalinger fra 2010 til Loftet påvirker især indbetalinger til pengeinstitutter, som ikke udbyder livrenter. Frigivelsen af SP-midlerne gav øget likviditet i husholdningerne, hvilket muliggjorde ekstraordinære indbetalinger. Udover de ekstraordinære effekter af skattereformen blev indbetalingerne også påvirket af den generelle ske udvikling i 2009 og 2010, hvor beskæftigelsen faldt og lønsummen kun steg begrænset. Denne ske udvikling trækker i retning af lavere pensionsindbetalinger i begge år. Den faktiske udvikling i pensionsindbetalinger kan ses i figur 4. Side 8

10 Figur 4 Fradragsberettigede pensionsindbetalinger Mia. kr * Pensionsordninger i pengeinstitutter Pensionsordninger i pensionsselskaber Anm.: For 2010 er der tale om foreløbige tal. Kilde: Skatteministeriet. Figur 4 viser, at pensionsindbetalingerne steg med ca. 4 mia. kr. i En del af denne stigning må tilskrives skattereformen, der gav øget incitament til pensionsindbetaling i et år, hvor den ske situation ellers gav et incitament til mere kortsigtet/likvid opsparing. I 2010 faldt pensionsindbetalingerne kraftigt med ca. 13 mia. kr. En stor andel (11 mia. kr.) af dette fald skyldes lavere indbetalinger til pengeinstitutter. Det forekommer naturligt, at en stor del af faldet ligger i pengeinstitutterne, da disse ikke kan udbyde livrenter og derfor bliver påvirket kraftigere af loftet over indbetalinger til ratepensioner. Det høje afkast i 2010 øgede værdien af aktiver. Der er desuden sket væsentlige bevægelser på aktivsiden i Værdien af investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder er steget knap 200 mia. kr., jf. tabel 2. Side 9

11 Tabel 2 Aktiver for pensionsbranchen Mio. kr Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder Finansielle investeringsaktiver heraf - Kapitalandele - Investeringsforeningsandele - Obligationer Investeringsaktiver tilknyttet unit-link kontrakter Aktiver i alt Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Investeringsaktiver tilknyttet unit-link steg 67,4 mia. kr. Dette er et udtryk for de høje afkast på aktier i 2010, men viser også, at mange pensionsopsparere foretrækker markedsrenteprodukter, hvilket medfører overførsler fra traditionelle produkter til markedsrente/unit-link. Samlet set steg pensionsformuen, målt ved branchens aktiver, 181 mia. kr. i 2010, så pensionsformuen holdt af danske pensionsselskaber nu er på mia. kr. En vis del af den øgede balance gav sig udslag i stigninger i egenkapitalen, som steg 11,3 mia. kr. Men størstedelen af det høje investeringsafkast gik til at forøge hensættelserne, som steg 148 mia. kr., jf. Tabel 3. Tabel 3 Passiver for pensionsbranchen Mio. kr Egenkapital Hensættelser til forsikrings og investeringskontrakter heraf - Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unitlinkkontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Side 10

12 Navnlig unit-link hensættelserne steg kraftigt, hvilket skyldes høje afkast og omvalg til markedsrente. Det kollektive bonuspotentiale steg med 20,8 mia. kr. og sikrer dermed en bedre buffer mod stød på de finansielle markeder. Hensættelserne til de traditionelle produkter kan ses i Figur 5. De garanterede ydelser steg kraftigt i 2010 som følge af den faldende rente, mens bonuspotentialet på fripoliceydelser og bonuspotentialet på fremtidige præmier faldt. Figur 5 Livsforsikrings- og pensionshensættelser til traditionelle produkter Mia. kr Bonuspotentiale på fripoliceydelser Bonuspotentiale på fremtidige præmier Garanterede ydelser Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. De garanterede ydelser steg i 2010, da renten faldt. Herved stiger den tilbagediskonterede værdi af fremtidige ydelser. En anden konsekvens af de faldende renter i 2010 er høje afkast på obligationer, som er det mest populære investeringsaktiv i de danske pensionsselskaber. Værdien af obligationer udgør 67,4 pct. af de samlede investeringsaktiver, og obligationer gav et afkast på 7,0 pct. i 2010, jf. Tabel 4. Dette er et lille fald ift. 2009, hvor renterne faldt væsentligt mere. Side 11

13 Tabel 4 Investeringsaktiverne og disses afkast, Andel i pct Afkast i pct Grunde og bygninger 8,5 8,2 7,6 7,1 7,7-1,0-1,6 5,2 Andre dattervirksomheder 0,9 1,1 0,8 0,4 1,9 4,2 9,4 10,6 Kapitalandele 28,2 16,7 17,0 20,1 5,5-36,3 20,6 19,8 Obligationer 59,5 65,3 68,9 67,4 0,4 3,5 9,6 7,0 Andre 3,0 8,9 5,9 5, aktiver 2 Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Afkast og beholdningen dækker ikke aktiver tilknyttet unit-link kontrakter. Aktiver holdt indirekte gennem fx investeringsforeninger er inddelt efter de underliggende aktiver. Kilde: og Finanstilsynet. Pensionsselskaberne opnåede højest afkast på kapitalandele. 20,1 pct. af investeringsaktiverne er kapitalandele. Dermed er afkastet på kapitalandelene en del af årsagen til det høje investeringsafkast, som pensionsselskaberne opnåede i Det er dog værd at bemærke, at det samlede afkast på kapitalandele i perioden fortsat er negativt. Afkastet på grunde og bygninger blev igen positivt efter to år med mindre tab. Andre aktiver, som bl.a. indeholder afdækningsinstrumenter, udgør fortsat en aftagende andel af investeringsaktiverne. Det dækker dog over en forøgelse af værdien af afdækningsinstrumenter og et frasalg af "øvrige finansielle investeringsaktiver" Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen Trods det lavere afkast på obligationer i 2010 formåede pensionsselskaberne at opnå et højere samlet afkast i 2010 end i I 2010 endte afkastet på 10,1 pct. før PAL-skat, jf. Figur 6. Dermed nåede afkastet op på et niveau, der svarer til niveauet i perioden , hvor pensionsbranchen generelt opnåede høje afkast. 2 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 12

14 Figur 6 Afkast Pct Afkast før skat Afkast efter skat Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. En oversigt over nøgletallene kan ses i Tabel 5. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 5 viser nøgletallene for pensionsbranchen. Tallene viser den fortsatte effektivisering pensionsbranchen har været igennem, hvor nøgletallet omkostninger pr. forsikret faldt knap 100 kr. i 2010, svarende til et fald på 10,4 pct. Tabel 5 Udvikling i udvalgte nøgletal Afkast før PAL (N 1 ) 7,0 10,5 14,3 4,1 0,9-3,1 7,6 10,1 Afkast efter PAL (N 2 ) 6,1 9,1 12,5 3,7 0,9-2,5 6,5 8,8 Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 6,5 5,7 5,3 4,9 4,7 4,5 4,7 4,1 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ) Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) Bonusgrad (N 8 ) Overdækningsgrad (N 11 ) Solvensdækning i pct. (N 12 ) Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0, ,0 5,8 8,7 10,3 9,0 1,4 2,9 4,4 7,4 8,2 8,8 9,8 9,5 6,8 7,9 8, ,6 17,3 17,9 13,9 1,5-16,9 11,3 19,9 18,0 15,8 16,4 12,9 0,9-16,2 9,3 18,0 Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Side 13

15 Tendensen til faldende administrationsomkostninger kan ligeledes aflæses af nøgletal 4 omkostningsprocent af hensættelserne som faldt til 0,3 pct. og nøgletal 3 omkostningsprocent af præmierne som faldt til 4,1 pct. Det høje afkast blev benyttet til konsolidering pensionsbranchen. I Figur 7 ses udviklingen i solvensdækning siden Figuren viser, at der skete en lille forbedring af solvensdækningen i Figur 7 Solvensdækning i pensionsbranchen Pct. af kapitalkravet Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Solvensdækningen er efter 2009/2010 oppe på et niveau, der svarer til niveauet før Selvom solvensdækningen blev reduceret væsentligt under den finansielle krise, var påvirkningen ikke så stor som under aktieboblen i En af årsagerne til, at pensionsselskaberne klarede sig bedre ud af krisen i 2008 end 2001, kan ses i figur 8, som viser sammenhængen mellem afkast, depotrente og kollektivt bonuspotentiale. Side 14

16 Figur 8 Kollektivt bonuspotentiale, afkast og depotrente Mia. kr Pct Kollektivt bonuspotentiale (venstre akse) Afkast efter skat (højre akse) Depotrente efter skat (højre akse) Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Depotrenten er gennemsnittet af de 6 største kommercielle selskabers depotrente. Kilde: og Finanstilsynet. Figuren viser, at pensionsselskaberne havde fastsat en højere depotrente ved indgang til 2001 end i Dette medførte, at branchen oplevede et stort fald i kollektivt bonuspotentiale i 2001, selvom afkastet ikke var så katastrofalt som i Det lave afkast og divergensen mellem realkreditrenten og eurorenten i 2008 medførte aftale om finansiel stabilitet. Aftalen indeholdt blandt andet et krav om, at depotrenterne skulle sættes med henblik på konsolidering, hvilket forklarer den lavere depotrente i 2009 og Endelig har de seneste år medført et skift fra gennemsnitsrente til markedsrenteprodukter. Mange selskaber nytegner ikke længere gennemsnitrentekontrakter, og flere kunder har valgt nye produkter for at opnå et bedre forhold mellem afkast og risiko, fx livscyklusprodukter. Denne tendens medfører, at kunderne i dag bærer en større andel af risikoen. For kunderne bør det medføre, at de kan opnå en bedre forrentning, da selskaberne kan investere mere risikofyldt og i mindre grad skal betale for renteafdækning. Det gode resultat efter skat i 2010, som fulgte det høje afkast og den generelle konsolidering, medførte en egenkapitalforrentning efter skat på 18 pct. Egenkapitalforrentningen lå dermed på et niveau svarende til Side 15

17 Figur 9 Egenkapitalforrentning efter skat Egenkapitalforrentning, pct Markedsmæssig byerhverv Pensionsselskaber Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 99,8 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode mindskes betydningen af skyggekonti. Kilde: og Finanstilsynet. 3. Udvikling i forsikringsbranchen 2010 Mens 2010 var et godt år for pensionsopsparerne, fortsætter de seneste års tendens til stigende erstatninger i forsikringsbranchen, hvilket har ført til en udhuling af det forsikringstekniske driftsoverskud. I 2010 endte combined ratio på 98,8 pct., hvilket svarer til at forsikringsselskaberne betaler knap 99 øre ud i erstatninger og omkostninger for hver krone, der kommer ind i præmier. Mange forsikringsselskaber satte allerede i starten af 2010 præmierne op for at imødekomme denne tendens, men da erstatningerne fortsatte i vejret i 2010, blev resultatet fortsat udhulet. Derfor har flere selskaber igen øget præmierne pr. 1/ En gunstig udvikling på obligationsmarkedet medførte dog et positivt samlet resultat for forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Præmieindtægterne f.e.r. i forsikringsbranchen steg knap 0,1 mia. kr. til 50,4 mia. kr., jf. Tabel 6. Side 16

18 Tabel 6 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne Bruttopræmier Præmieindtægter f.e.r Forsikringsteknisk rente Udbetalte erstatninger Erstatningsudgifter f.e.r Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast før forsikringsteknisk rente Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser 3 Resultat før skat Skat Årets resultat Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Når man sammenligner 2009 med 2010, bør man tage højde for, at Fair Forsikring i 2010 blev filialiseret af det norske forsikringsselskab Gjensidige Forsikring 4 og derfor er under norsk tilsyn fra Derfor optræder Fair i tallene, men ikke i Tager man højde for dette i sammenligningen, er forøgelsen af præmieindtægterne f.e.r. på 2,5 pct. eller 1,2 mia. kr. i Erstatningsudgifterne f.e.r. steg til 40,2 mia. kr., hvilket er en stigning på ca. 2 mia. kr. Tager man højde for filialiseringen af Fair Forsikring, svarer det til en stigning på knap 8 pct. Det vil sige en væsentligt større relativ stigning i erstatningerne end i præmieindtægterne. Administrationsomkostningerne steg moderat, og dermed blev det samlet til en forværring af det forsikringstekniske resultat, som endte på knap 1 mia. kr. Dette er det dårligste forsikringstekniske resultat siden De stigende obligations- og aktiekurser medførte et investeringsafkast på 7,2 mia. kr., en forværring på 3,4 mia. kr. ift. året før. Det positive 3 Se bekendtgørelse nr af om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. 4 Gjensidige ejer det tidligere Fair Forsikring, Kommuneforsikring, Kommunernes Arbejdsskadeforsikring. De to første selskaber blev primo 2010 fusioneret ind i Gjensidige og er nu under norsk tilsyn. Kommunernes Arbejdsskadeforsikring er fortsat under dansk tilsyn, men har skiftet navn til Gjensidige Arbejdsskadeforsikring. Gjensidige købte i starten af 2010 Nykredit Forsikring, som dog fortsætter under dansk tilsyn. Side 17

19 investeringsafkast var dog nok til at sikre et overskud efter skat i forsikringsbranchen på 6,1 mia. kr. Obligationer er fortsat forsikringsselskabernes foretrukne investeringsaktiv, jf. Tabel 7. Dette kan forklare, hvorfor forsikringsselskabernes investeringsafkast faldt i 2010, da obligationer gav et lidt dårligere afkast end i var dog stadig et godt år for obligationer historisk set. Tabel 7 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i Mio. kr Finansielle investeringsaktiver heraf - Kapitalandele - Obligationer Aktiver i alt Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. På passivsiden faldt egenkapitalen trods det positive resultat i 2010, jf. Tabel 8. Det skyldes blandt andet, at Fair ikke optræder i 2010-tallene. Men selv hvis der tages højde for dette, er der ikke sket en forøgelse af egenkapitalen i Den største passivpost er fortsat hensættelser til investerings- og forsikringskontrakter, som udgjorde ca. 85 mia. eller ca. 50 pct. af passiverne i Tabel 8 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i mio. kr Mio. kr Egenkapital Hensættelser til investerings- og forsikringskontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet Nøgletal for forsikringsbranchen Driften i forsikringsselskaberne kan belyses gennem nøgletallene, som er vist i Tabel 9. Side 18

20 Tabel 9 Udvikling i udvalgte nøgletal pct Bruttoerstatningsprocent 71,0 75,2 81,1 65,8 70,7 74,6 74,2 79,6 Bruttoomkostningsprocent 21,7 17,5 17,3 17,5 17,5 17,6 16,9 17,3 Combined Ratio 97,6 94,7 93,5 87,1 90,3 92,7 94,4 98,8 Egenkapitalforrentning 14,3 17,1 19,8 24,9 15,4-1,7 19,0 10,4 Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Nøgletallene er defineret i Boks 1. Kilde: og Finanstilsynet. Boks 1 Forsikringsnøgletal I rapporten er følgende nøgletal for forsikringsbranchen anvendt. Bruttoerstatningsprocent: Forholdet mellem bruttoerstatningsudgifter og bruttopræmieindtægter opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent Bruttoerstatningsudgifter Bruttopræmieindtægter 100 Bruttoomkostningsprocent: Forholdet mellem bruttodriftsomkostningerne og bruttopræmieindtægterne opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent Bruttodriftsomkostninger Bruttopræmieindtægter 100 Både bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent opgøres brutto dvs. uden fradrag af genforsikring. Combined ratio: Angiver forholdet mellem de forsikringsmæssige udgifter f.e.r. og præmieindtægterne f.e.r. opgjort i pct.: Combined ratio Erstatningsudgifter f. e. r. driftsomkostninger f. e. r. 100 Præmieindtægter f. e. r. Combined ratio opgøres f.e.r. dvs. efter fradrag af genforsikring, og kan alternativt opgøres som summen af bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten og resultatet af den afgivne forretning (nettogenforsikringsprocenten). Egenkapitalforrenting: Angiver forholdet mellem årets resultat og den gennemsnitlige egenkapital i året opgjort i pct.: Årets resultat Egenkapitalforrentning Gns. egenkapital 100 Bemærk, at årets resultat opgøres efter skat. Side 19

21 De øgede erstatninger sætter sit tydelige spor i nøgletallene, hvor erstatningsprocenten steg 5,4 pct.-point i 2010, jf. Figur 10. Figur 10 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen Pct Bruttoerstatningsprocent Bruttoomkostningsprocent Combined ratio Nulprofit Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet. Erstatningsprocenten er blandt andet steget som følge af de hårde vintre i starten og slutningen af At erstatningsprocenten er steget så kraftigt i 2010 bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at præmierne blev forøget i 2010 i flere selskaber, hvilket alt andet lige burde føre til en lavere erstatningsprocent. Med til historien hører også, at erstatningsprocenten var høj allerede i 2009, hvor meget regn forårsagede store skader i sommerhalvåret. Afsnit 3.4 indeholder en gennemgang af, hvilke forsikringsområder der har haft stigende erstatningsprocenter i Det er værd at bemærke, at combined ratio i perioden lå over det nuværende niveau. I den periode oplevede forsikringsbranchen dog væsentligt bedre afkast på de finansielle markeder end i de seneste år. Omkostningsprocenten steg svagt i 2010, hvilket dækker over højere absolutte administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne. Kombinationen af de øgede erstatnings- og omkostningsprocenter medførte en combined ratio på 98,8, den højeste combined ratio siden Den høje combined ratio gør, at forsikringsselskaberne i 2010 kun opnåede en tilfredsstillende forrentning af egenkapitalen pga. investeringsresultatet. Den høje combined ratio sætter da også sit præg på egenkapitalforrentningen i 2010, som faldt til 10,4 pct., jf. Figur 11. Side 20

22 Figur 11 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv Pct Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for årene Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik Udviklingen i præmieindtægter på de enkelte forsikringsområder Præmiestigningerne i 2010 har sat deres aftryk på præmieindtægterne, som for direkte dansk forretning steg til 47,4 mia. kr. svarende til en stigning på 1,8 pct., jf. Tabel 10. Tabel 10 Bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning Mio. kr Direkte dansk forsikring i alt Heraf anden direkte forsikring Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker over direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. På privat- og personulykkesforsikringsområdet steg præmieindtægterne på brand og løsøreforsikring med 7,2 pct., jf. Tabel 11. Stigning skyldes blandt andet de høje erstatninger til området i 2009, som medførte ekstraordinære præmiestigninger i Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Side 21

23 Tabel 11 Bruttopræmieindtægter for privatforsikring og personulykkesforsikring Mio. kr Brand og løsøre (privat) Ejerskifteforsikring Privatforsikring i alt Syge- og ulykkesforsikring Sundhedsforsikring Personulykkesforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. På personulykkesforsikringsområdet fortsatte præmieindtægterne med at stige. På sundhedsforsikringsområdet var stigningen dog væsentlig lavere end i 2009, hvor mange sundhedsforsikringer steg i pris. Det største forsikringsområde erhvervsforsikring oplevede faldende præmieindtægter i 2010, jf. Tabel 12. Tabel 12 Bruttopræmieindtægter for erhvervsforsikring Mio. kr Arbejdsskadeforsikring Sø-, luft- og transportforsikring Ansvarsforsikring (erhverv) Brand- og løsøreforsikring (erhverv) Erhvervsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Side 22

24 Faldet i præmieindtægter på erhvervsforsikringsområdet skyldes primært, at præmieindtægterne til arbejdsskadeforsikring faldt. Trods stigende priser på brand- og løsøreforsikringer steg præmieindtægterne hertil kun med knap 2 pct. På motorforsikringsområdet er præmieindtægterne stagneret de seneste år, jf. Tabel 13. Udviklingen dækker over stigende præmieindtægter for kaskoforsikring og faldende præmieindtægter for ansvarsforsikring. Tabel 13 Bruttopræmieindtægter for motorkøretøjsforsikring Mio. kr Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Motorkøretøjsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde: Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder Erstatningsprocenten nåede op på 79,6 pct., en stigning på 5,4 pct.-point. Stigningen skyldes stigninger i erstatningsprocenter for alle forsikringsområder, jf. Figur 12. Figur 12 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på forsikringsområder i Forsikring i alt Motorkøretøjsforsikring Personulykkesforsikring Privatforsikring Erhvervsforsikring Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet Pct. Side 23

25 Erstatningsprocenten steg kraftigst for erhvervsforsikring, stigningen kan blandt andet tilskrives den hårde vinter i 2010, som medførte mange vejrrelaterede skader. Antallet af tyveriskader faldt dog i 2010, hvilket dæmpede stigningen i erstatningsprocenten. Både for motorkøretøjs- og personulykkesforsikring steg erstatningsprocenterne knap 4 pct., og disse to områder har de laveste erstatningsprocenter. Privatforsikring oplevede kun en meget svag stigning i erstatningsprocenten i 2010 til trods for mange vejrrelaterede skader. Den moderate stigning skyldes blandt andet, at erstatningsprocenten på privatforsikring allerede var meget høj i 2009, bl.a. pga. de mange skader relateret til nedbør i sommerhalvåret. En anden dæmpende effekt på erstatningsprocenten er det faldende antal tyverier i 2010, som kom efter en femårig periode med stigende antal tyverier. Sidst men ikke mindst vil de stigende præmier for privatforsikring også reducere bruttoerstatningsprocenten alt andet lige. I figur 13 ses udviklingen i erstatningsprocenterne i de fire hovedbrancher i perioden Figuren viser, at erstatningsprocenterne før har været højere, end de er i dag. Navnlig i 1999, hvor stormen den 3. december forårsagede store stigninger i bruttoerstatningsprocenterne for erhvervs- og privatforsikring. Figur 13 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i perioden Erstatningsprocent Erhvervsforsikring Privatforsikring Personulykkesforsikring Motorkøretøjsforsikring Anm.: Tallene for 2010 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Ekstraordinær frigivelse af reserver for et enkelt selskab medførte meget lave erstatninger indenfor motorkøretøjsforsikring i Kilde: og Finanstilsynet. 4. Datagrundlag Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker 96,2 pct. af forsikringsmarkedet og 99,8 pct. af pensionsmarkedet i Tallene er opregnet med 2009-vægte, således, at de dækker hele branchen. Side 24

26 Finanstilsynet udgiver deres regnskabsanalyser i maj/juni Disse markedsrapporter er baseret på indberetning fra 100 pct. af det danske forsikrings- og pensionsmarked. Rapporterne vil kunne findes på Finanstilsynets hjemmeside, Desuden benyttes data fra s kvartalsvise markedsandelsstatistik til at belyse udviklingen i præmieindtægterne fordelt på forsikringsområder. Denne statistik dækker ca. 95 pct. af markedet. Forsikring & Pensions skadesstatistikker anvendes til at belyse udviklingen i antallet af og værdien af skaderne. Finanstilsynets tal benyttes desuden til sammenligning og vurdering af branchens udvikling. Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling. Side 25