ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB"

Transkript

1 ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul, maj 2014 Anne Sofie Rostad Pedersen og Maja Lykkemark Leth Antal anslag: Vejleder: Vibeke De Lichtenberg Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol"

2 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelsen nr. 714 af 27/06/2012 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 17, stk 6. Anne Sofie Rostad Pedersen Maja Lykkemark Leth 2

3 Resumé Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk-fænomenologisk udgangspunkt, undersøgt, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun anvender EWS på fødegangen, samt om der ved brugen af EWS kan opstå modsatrettede handlemuligheder i forhold til at imødekomme kliniske og etiske retningslinjer. Opgavens resultater er opnået ved belysning af egen indsamlet empiri, bestående af interviews med to jordemødre, ud fra et deontologisk og teleologisk ståsted. Det konkluderes bl.a., at der altid er etik til stede. Dette på trods af, at det kan være vanskeligt for jordemoderen, der anvender EWS, både at leve op til de kliniske og etiske retningslinjer. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Forforståelse Empirisk grundlag Generering af egen empiri Præsentation af Professional role and identity in a changing society: Tree paradoxes in Swedish midwives experiences : Teoretisk grundlag Søgestrategi Analyse Redegørelse for pligtetikken Analyse ud fra et pligtetisk perspektiv Individualitet og standardisering Retningslinjer et pligtetisk dilemma Jordemoderens kliniske skøn Redegørelse for konsekvensetikken Analyse ud fra et konsekvensetisk perspektiv Individualitet og standardisering Retningslinjer Jordemoderens kliniske skøn Diskussion Sammenfatning af analyse Diskussion af pligtetik, handlingsutilitarisme og regelutilitarisme Retningslinjers betydning og etikkens rolle i dag: Kritiske refleksioner over metode Konklusion Referenceliste Bilagsliste

5 1.0 Problemstilling Sundhedsstyrelsen skriver i Anbefalinger for Svangreomsorgen, at arbejdet med den gravide og fødende bør være baseret på faglige, evidensbaserede retningslinjer med anvendelse af tidssvarende teknologisk udstyr (SST 2009:17,36). I juni 2013 blev systemet Early Warning Score (EWS) implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden et risikovurderingssystem, som blev indført med det formål at sikre rettidig og ensartet vurdering samt identifikation af en begyndende kritisk tilstand hos somatiske patienter (Kjeldset 2013:10). Region Hovedstaden nedsatte en arbejdsgruppe med henblik på at tilpasse retningslinjerne til brugen af EWS i gynækologisk/obstetrisk regi med chefjordemoder, fra Herlev Hospital, Ingelise Andersen i spidsen. Indførslen af EWS skete på regionens fødeafdelinger fra september samme år, hvilket forinden havde vækket en faglig diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at risikoscore raske gravide og fødende. Diskussionen gik bl.a. på, at kroppen under en graviditet og fødsel opfører sig unormalt, hvorfor en generel referenceramme for værdierne tvivlsomt kan overføres direkte til denne gruppe kvinder. Ydermere var et af argumenterne imod implementeringen, at indlagte på obstetriske afdelinger i forvejen observeres tæt af de sundhedsprofessionelle (Ibid). Lokale kliniske retningslinjer, på de forskellige fødeafdelinger, er blevet udarbejdet på baggrund af de regionale retningslinjer, som ifølge chefjordemoder, Ingelise Andersen, er blevet lavet ud fra kompromiset om at risikoscore så mange som muligt med respekt for den normale fødsel og den tætte observation, der i forvejen sker. Fælles for de lokale retningslinjer er, at jordemoderen er ansvarlig for at risikovurdere kvinden to timer post partum, med undtagelse af den ambulante fødende på enkelte hospitaler (Ibid). Under vores sidste praktikophold på jordemoderuddannelsen blev EWS implementeret, og vi oplevede, hvordan denne blev modtaget med en del skepsis blandt jordemødrene. Flere jordemødre gav udtryk for en frustration over den øgede måling, registrering samt journalføring EWS medførte en tid og energi som mange oplevede gik fra nærværet og omsorgen for kvinden. 5

6 Vi oplevede ligeledes, at et øget fokus rettet mod korrekt måling og registrering af værdierne medførte, at andre vigtige observationer af den fødende blev glemt. Netop denne problematik omtaler obstetrisk overlæge på Rigshospitalet, Jens Langhoff-Roos. Han mener, at rutinemæssige undersøgelser ikke hører hjemme i den ukomplicerede obstetrik: Vi risikerer at blive mere optagede af at måle værdier end at se på patienten (Ibid:11). At den øgede registrering og journalføring i sidste ende tager tiden fra patienterne og dermed skaber en større distance, er stadig en aktuel debat om velfærdssystemet. Teolog og professor, Jan-Olav Henriksen, og sociolog, Arne Johan Vetlesen, mener at besparelser og målet om effektivisering i den offentlige sektor truer med at undergrave velfærdsstatens vigtigste kapital: den menneskelige. Ydermere påpeger Henriksen og Vetlesen, at i kraft af målet om effektivisering bliver den sundhedsprofessionelle, eksempelvis jordemoderen, pålagt at handle mod sine egne idealer og normer (Henriksen et al 2006:24,26). Forfatterparret skriver følgende i bogen Nærhet og distanse : Uansett om arbeidet det er tale om, utføres i statlig, kommunal eller privat regi; arbeid med mennesker er alltid et møte mellom unike individer (Ibid:23). Citatet udtrykker, at arbejdet med mennesker altid er et møde mellem forskellige individer, og der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvor hensigtsmæssigt det er at møde kvinden med rutinemæssige undersøgelser og generelle referencerammer. Netop i jordemoderfaget er mødet med individet en essentiel del af kernefagligheden. Dette præciseres i Etiske Retningslinjer for Jordemødre (herefter etiske retningslinjer): Jordemoderfaglig omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde og hendes individuelle ønsker og behov i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. ( Etiske Retningslinjer for Jordemødre 2010:4). Individualitet er med andre ord et nøgleord i etiske retningslinjer, der er formuleret til jordemoderen. Retningslinjerne er udarbejdet i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder og generel lovgivning som vedrører jordemoderen, og de fungerer vejledende i konkrete etiske dilemmaer inden for kerneområdet (Ibid:2). Således kan de etiske retningslinjer hjælpe den professionelle med at træffe beslutninger ved etiske dilemmaer. Et etisk dilemma er, ifølge filosof og formand for Etisk Råd, Jakob Birkler, defineret som en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg mellem flere handlingsmuligheder et valg hvor beslutningen får konsekvenser for andre mennesker (Birkler 2006:21). 6

7 Andre essentielle og vigtige begreber i jordemoderens virke er den juridiske forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, der formuleres i Cirkulære om jordemodervirksomhed. Dette uddybes i Vejledningen om jordemødres virksomhedsområde : Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved lige, følge udviklingen for jordemoderfaget og gøre sig fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen. ( Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt og indberetningspligt mv., 2001:4). Hvis ovenstående citat ses i relation til implementeringen af EWS, ser vi jordemoderen forpligtet til at indordne sig under den viden om EWS, der ligger til grund for de nye kliniske retningslinjer. Samtidig har vi en opfattelse af, at jordemødre generelt er interesserede i at leve op til de etiske retningslinjer. Dette medfører, at jordemødrene, som nævnt ovenfor, skal anvende den standardiserede praksis og samtidig, i henhold til at efterleve de etiske retningslinjer samt grundværdierne for den jordemoderfaglige omsorg, bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. Her ser vi en potentiel værdikonflikt og vi forholder os kritisk til, hvorvidt det er muligt at leve op til begge forventninger på en gang. EWS er endnu et relativt nyt hjælpemiddel på de danske fødeafdelinger, men flere teknologiske redskaber er blevet implementeret med samme faglige diskussion forinden, hvor standardisering og individualitet er to modsatrettede målsætninger som jordemoderen skal forholde sig til. EWS er således blot et eksempel på et tiltag i en retning, der påvirker jordemoderens daglige arbejdsliv. Et eksempel, vi har valgt at tage udgangspunkt i, da den faglige diskussion vedrørende EWS blev indledt i vores sidste praktikforløb. Vores mål med denne opgave er ikke at komme frem til et endegyldigt svar om, hvorvidt implementeringen burde være sket eller ej, men derimod helt konkret at belyse de problemstillinger, vi formoder jordemoderen står i, i forbindelse med brugen af EWS. På baggrund af ovenstående er det interessant at se, hvilke udfordringer, der kan ske i mødet mellem jordemoderen og kvinden, ved brugen af EWS, samt at undersøge om jordemoderen formår at handle ud fra de etiske retningslinjer, når hun lever op til de kliniske retningslinjer om risikoscoring ved hjælp af EWS. Ovenstående refleksioner leder os frem til følgende problemformulering: 7

8 2.0 Problemformulering Hvilke etiske overvejelser og problemstillinger kan opstå hos jordemoderen ved anvendelsen af EWS? Og kan der, ved brugen EWS, identificeres modsatrettede handlemuligheder i forhold til at imødekomme både kliniske og etiske retningslinjer? 3.0 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse projektet til en humanistisk tilgang, hvor etik er i fokus. Dermed fravælges eksempelvis en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor EWS betragtes i forbindelse med konsekvenserne af et risikosamfund. Ydermere har vi afgrænset os til at anskue det udvalgte emne fra jordemoderens perspektiv, og kvindens synsvinkel bliver således ikke repræsenteret. Vi afholder os fra at vurdere og analysere de regionale og lokale retningslinjer vedrørende EWS. Projektet ønsker ikke at redegøre for, hvorvidt implementeringen af EWS burde være sket eller ej, men hensigten er at undersøge, hvilke overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen ved brugen af EWS ud fra et etisk ståsted. Idet vi beskæftiger os med jordemødrenes subjektive refleksioner, finder vi det relevant at anvende en humanistisk position, og vi afgrænser os således fra en kvantitativ tilgang. 4.0 Begrebsafklaring EWS er en forkortelse af Early Warning Score. I projektet henvises til jordemoderens anvendelse af EWS to timer post partum på fødegangen. Således snakker vi ikke om brugen af EWS på svangre og barselsgang, eller i andre situationer hvor det kan tænkes relevant at anvende EWS. Kliniske retningslinjer: I projektet benyttes kliniske retningslinjer som en overordnet betegnelse for de regionale og lokale kliniske retningslinjer. 8

9 Kvinden/kvinderne: I projektet omtales kvinden/kvinderne, og hermed menes kvinder, der er indlagte på fødegangen. Etiske retningslinjer: Her henvises til Etiske Retningslinjer for Jordemødre, der er udarbejdet af et udvalg under Jordemoderforeningen i Disse etiske retningslinjer har erstattet den hidtidige Etikkode ( Etiske Retningslinjer for Jordemødre 2010:1,8). 5.0 Metode 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske overvejelser og der argumenteres for relevansen af disse i forhold til projektets problemformulering. Dette efterfølges af en redegørelse og argumentation for projektets empiriske og teoretiske grundlag, samt redegørelse for generering af egen indsamlet empiri i form af semistrukturede interviews. I dette projekt analyseres og fortolkes empiri, der består af kvalitative studier, i en etikteoretisk referenceramme. Den kvalitative empiri samt det etiske fokus på de overvejelser jordemoderen kan have ved brugen af EWS gør, at projektet placerer sig indenfor den humanvidenskabelige tradition. I humanvidenskaben vægtes mennesket som et bevidst subjekt med følelser og tanker set i relation til den verden, det er en del af (Birkler 2006:93). Inden for humanvidenskaben finder vi relevans i at benytte en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang til at anskue vores problemformulering. Denne videnskabsteoretiske tilgang har vi valgt, da vi med fænomenologien kan reflektere over samt analysere på jordemoderens oplevelse af fænomenet EWS. Fænomenologien beskæftiger sig med, hvordan en genstand opleves (Ibid:103). Det er således ikke selve genstanden, EWS, vi ønsker at fokusere på, men jordemoderens oplevelse af det. Det hermeneutiske perspektiv kan biddrage til at skabe en forståelse af de subjektive etiske overvejelser jordemoderen kan have ved standardisering i jordemoderfaget, eksemplificeret i EWS. Hermeneutikken kan ydermere være et redskab til at fortolke jordemødrenes udtalelser, 9

10 samt gøre os bevidste om vores forforståelser. Dette uddybes i afsnittet om forforståelse. Hermeneutikkens forståelsesteori er videreudviklet af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer. Formålet med denne hermeneutiske forståelsesteori er at opnå en gyldig viden af en tekst. Indenfor denne videnskabsteori eksisterer ikke en tydelig trin-for-trin-metode, men hermeneutikken kan bidrage til generelle, brugbare principper til fortolkning (Kvale et al. 2008:69,234) Dette leder frem til begrebet den hermeneutiske cirkel; man kan kun forstå noget på baggrund af det, man allerede forstår. Grundtanken er, at dele kun kan forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (Birkler 2006:96-98). Således må vi, for at danne forståelse af jordemoderens perspektiv, lade en ny delforståelse som vi får gennem udarbejdelse af projektet, revidere vores forståelse, der så igen kan være med til at skabe ny helhedsforståelse. Fænomenologien er nært beslægtet med hermeneutikken, da den fænomenologiske tilgang beskæftiger sig med, hvad det er man gerne vil forstå. Fænomenologien blev grundlagt af filosoffen, Edmund Husserl i starten af 1900-tallet. I begyndelsen omhandlede den fænomenologiske tankegang bevidsthed og oplevelse, og den blev senere udvidet til at omfatte menneskets livsverden (Kvale et al. 2008:44). Begrebet livsverden betyder den levede verden. Denne livsverden er udgangspunktet for enhver menneskelig aktivitet (Birkler 2006: ). Fænomenologien vil ikke være interesseret i at undersøge en bestemt genstand, derimod vil selve oplevelsen af denne genstand og dets relationelle forhold til verden være interessant (Birkler 2006:106). I dette projekt er den fænomenologiske tilgang relevant at anvende, idet det ikke er selve EWS som begreb, men jordemoderens overvejelser, vi finder interessant. Som nævnt ovenfor arbejder hermeneutikken med forståelse både som metode og menneskelig forudsætning, men såfremt vi ønsker at skabe viden gennem forståelse af et andet menneske, kan vi anvende fænomenologien. Her benyttes begrebet bevidsthedsforståelse, der beskriver, hvordan vi forstår det, et andet menneske oplever (Birkler 2006:103). I denne sammenhæng ønskes det at få en forståelse af, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun på den ene side arbejder standardiseret pga. den øgede måling og dokumentation, og på den anden side arbejder ud fra en forståelse af, at den jordemoderfaglige omsorg bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. På baggrund af disse overvejelser 10

11 forekommer en kombination af hermeneutik og fænomenologi relevant til at belyse projektets problemformulering Forforståelse Et af hermeneutikkens nøgleord er forforståelse, og som det fremgår af selve ordets opbygning vedrører det den forståelse, der er forud for en egentlig forståen. Begrebet hentyder til, hvordan vi altid på forhånd har en mening, forventning eller fordom til det, vi går ind til bevidst eller ubevidst (Birkler 2006:96). I nærværende projekt er det relevant at tænke forforståelse både i forhold til problemstillingen, men også konkret i forhold til udarbejdelsen og udførslen af interviews. Vi er i løbet af vores uddannelse blevet undervist i, dels hvordan den jordemoderfaglige omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde, med afsæt i de etiske retningslinjer, og dels hvordan standardiseringen fylder stadig mere i sundhedsvæsenet. Set ud fra den hermeneutiske synsvinkel, har vi således, på baggrund af den undervisning vi har fået, og dermed det sprog 1 vi har tillært os, på forhånd lavet en hypotese om, hvordan interviewet vil udforme sig (Birkler 2006:96-98). Birkler refererer til Gadamer i værket Videnskabsteori en grundbog : Vi besidder til enhver tid en forforståelse, der udspringer af den verden, vi sprogligt bærer med os (Ibid:97). Med dette citat menes, at selvom vi har en ambition om at udføre interviewet objektivt, vil vi uundgåeligt have en forforståelse og dertil nogle forventninger om, hvordan de medvirkende jordemødre vil svare på vores spørgsmål en forforståelse, der er blevet skabt i takt med den jordemoderfaglighed, vi har tilegnet os i løbet af uddannelsen. Set ud fra en hermeneutisk tankegang vil en be- eller afkræftelse af denne forforståelse hjælpe os med at skabe ny forståelse. Som tidligere nævnt, beskrives denne proces som et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor disse er gensidigt afhængige af hinanden. Denne proces kaldes den hermeneutiske cirkel (Ibid:97-98). For at kunne nå frem til en ny forståelse, eller en revideret helhedsforståelse, må vi nødvendigvis være bevidste om vores egen forforståelse. Inden udarbejdelsen af interviewet gjorde vi os det derfor klart, dels hvad vi ønskede at vide omkring brugen af EWS og dels hvilke forventninger vi havde til svarerne. Det blev tydeligt for 1 Hermed menes ikke sprog i definitorisk forstand, men som et synonym for viden 11

12 os, at vi ikke var uden forforståelse. Vi havde en forventning om, at jordemødrene overvejende ville forholde sig kritisk til, at implementeringen af EWS er foregået på fødegangen. Vi forestillede os at blive mødt med en frustration over endnu et tiltag i en standardiseret retning af jordemoderens arbejde samt det tab af aspekter, såsom nærhed og omsorg, som vi tænker, at det muligvis har ført med sig. Vi forestillede os at møde en skepsis overfor at måle flere værdier end blodtryk og puls rutinemæssigt to timer post partum, og dertilhørende en øget journalføring. Ved at have defineret vores forforståelse på forhånd, har vi muliggjort at nå frem til jordemødrenes forståelse. En manglende klarlæggelse af egen forforståelse, kan have indvirkning på, hvordan man for eksempel forstår den interviewede informant (Ibid:96-98). At opnå en ny helhedsforståelse er selvsagt svært, set ud fra erkendelsen af, at vi ikke er foruden forforståelse. Om en forståelse er påvirkelig eller ej handler, ifølge Birkler, om den sundhedsprofessionelles indstilling. Med hensigt om at forstå et andet menneske, må man sætte sine fordomme i parentes. Dette kan opnås ved at have en ydmyghed over for det, man endnu ikke ved (Ibid:99). For at opnå bedst mulig forståelse af jordemødrenes refleksioner omkring implementeringen af EWS, bestræbte vi os således på at gå ydmyg til værks både i formuleringen af spørgsmålene og i selve interviewene. Dette uddybes i afsnittet om interviewene. 5.2 Empirisk grundlag I følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets empiriske grundlag til besvarelse af problemformuleringen. Vi har fundet det relevant at indsamle egen empiri, da vi ønsker at belyse jordemoderens etiske overvejelser og problemstillinger ved anvendelsen af EWS. Derudover mener vi, at projektet kan blive praksisnært ved at foretage interviews med danske jordemødre vedrørende EWS, og vi forestiller os, at det kan bidrage til en nuanceret besvarelse af problemformuleringen. Generering af egen indsamlet empiri beskrives i følgende afsnit. Ydermere vil vi præsentere et svensk, kvalitativt studie, der skal supplere primærempirien i analysen Generering af egen empiri 12

13 Vi har i projektet valgt at gøre brug af kvalitative interviews, der er udført som semistrukturerede livsverdensinterviews. Et semistruktureret livsverdensinterview kan defineres som ( ) et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale et al 2009:19). Vi finder det relevant at benytte os af den fænomenologiske interviewform, da vi med denne kan beskrive jordemødres overvejelser omkring brugen af EWS. Ved kvalitativ forskning er genstandsfeltet oftest noget, man gerne vil forstå, f.eks. en persons oplevelse af sin livsverden (Lindahl et al 2002:1). Interviewformen er karakteriseret ved, at intervieweren kan følge op på informantens svar samt at intervieweren definerer situationen ved at bestemme samtalens emne. Intervieweren stiller spørgsmålene og informanten svarer (Kvale et al 2009:20). Interviewformen fortæller ikke om generelle opfattelser, men den kan give indsigt i specifikke situationer (Ibid:41). Vi ved, at de to jordemødre, vi har valgt til informanter, ikke repræsenterer en generel holdning til EWS blandt jordemødre, men vi anvender deres udtalelser til at få eksemplificeret, hvilke overvejelser jordemoderen kan gøre sig omkring EWS. For at få indsigt i, hvilke holdninger jordemoderen kan have omkring brugen af EWS, har vi fundet det relevant at interviewe en jordemoder fra henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands hospital Hillerød, da begge hospitaler hører under Region Hovedstaden og repræsenterer et større og mindre fødested. I kvalitative undersøgelser tilsigter man kvalitativt repræsentativitet. Det vil sige, at deltagerne på baggrund af deres forskellige kvalitative karakteristika kan give mulighed for at belyse forskellige aspekter af et genstandsfelt (Lindahl et al 2002:2). Vi har valgt at interviewe en jordemoder med flere års erfaring og en nyuddannet jordemoder, da vi forestiller os, at jordemødre med forskellig erfaring, kan give mulighed for at få indsigt i forskellige aspekter af holdningen til brugen af EWS, og dermed være med til at skabe et nuanceret blik på problemstillingen. Efter at have klargjort dette, kontaktede vi en jordemoder med 34 års erfaring (jordemoder X) samt en jordemoder med 2 års erfaring (jordemoder Y), der kunne agere informanter. Begge jordemødre kender vi gennem vores tidligere praktikforløb på jordemoderuddannelsen, og begge indvilgede i at deltage. Interviewene foregik på café efter informanternes ønske, og interviewene varede henholdsvist 19 og 16 minutter. Tilstedeværende under interviewene var vi, Maja og Anne Sofie, samt jordemoderen, der agerede informant. Jordemødrene blev indledningsvist præsenteret kort for projektet samt informeret om, at interviewene ville blive 13

14 anonymiserede (bilag 1). Som det fremgår af bilag 2, havde vi på forhånd udarbejdet en interviewguide med udvalgte temaer, hvorefter spørgsmålene blev formuleret. Disse temaer samt spørgsmål er udarbejdet på baggrund af projektets problemstilling. Spørgsmålene blev indledt med hv-ord, da jordemødrene således hverken kunne svare ja eller nej, men måtte svare mere uddybende. Med hensigt om at fortolke svarene korrekt, stillede intervieweren i nogle tilfælde ekstra spørgsmål. Ved et semistruktureret interview kan intervieweren sende informantens svar tilbage til informanten for at få bekræftelse på fortolkningen af det informanten siger (Kvale et al 2009:48). I de tilfælde, hvor vi var i tvivl om tolkningen af svaret, valgte vi derfor at stille yderligere spørgsmål. Efter interviewene har vi transskriberet hele optagelserne, og vi vil anvende citater fra begge interviews til udarbejdelse af analysen. Ved at anvende en hermeneutisk forståelsesteori, vil vi fortolke interviewene. Vi vil ikke anvende en trin-for-trin model, men ved at bruge den hermeneutiske cirkel kan delene inddrages til at forstå helheden og omvendt (Birkler 2006:96-98). Det vil sige, at vi ved at inddrage citater kan opnå en forståelse af hele interviewet, mens hele interviewet kan give os en forståelse af de enkelte citater. Vi forestiller os, at vi kan opnå en ny helhedsforståelse ved at fortolke interviewene både i mindre dele og i en større sammenhæng. Som nævnt i afsnittet om forforståelse opnås bedst forståelse, hvis intervieweren har en ydmyg tilgang til interviewet og informantens besvarelser (Ibid:99). Vi bestræbte os derfor på at udføre interviewene med ydmyghed ved at anerkende jordemødrenes eventuelt forskellige holdninger, og vi gik ind til interviewene med en åben tilgang, idet vi på forhånd havde gjort os tanker om, at interviewene kunne tage forskellige drejninger. Denne fleksibilitet er central i et semistruktureret interview, og det er derfor vigtigt, at intervieweren er åben for nye temaer (Lindahl et al 2002:3). Udover at være opmærksom på blandt andet ydmyghed og åbenhed, skal intervieweren ligeledes være opmærksom på relationen til informanten i form af kommunikationen. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, beskæftigede sig blandt andet med at diskutere metoder til forskningsinterview. Ifølge Bourdieu er der asymmetrier på færde i et forskningsinterview. Kommunikationen mellem interviewer og informant er præget af denne asymmetri, idet intervieweren tager initiativet og således bestemmer, hvordan dagsordenen skal være. Ligeledes har den sociale relation en form for ubalance, da interviewer og informant har hver sin placering i hver sit hierarki. Asymmetrierne kan ifølge Bourdieu ikke ændres, men man kan reducere det 14

15 ved at koncentrere sig om informanten og benytte samme sprog som informanten mere eller mindre bevidst (Callewaert 2003:312,318). Som jordemoderstuderende, der interviewer jordemødre må der, ifølge Bourdieus teori, være en hierarkisk asymmetri i den sociale relation. Denne asymmetri kan imidlertid formegentlig reduceres, når vi taler samme faglige sprog som jordemødrene. Inden interviewene fandt sted, havde vi en vis forventning om, hvordan jordemødrene ville svare på spørgsmålene. Som nævnt havde vi reflekteret over at have en åben tilgang til jordemødrenes eventuelt forskellige holdninger, og samtidig havde vi alligevel nogle forventninger til, hvorledes jordemødrenes svar kunne lyde til de forskellige spørgsmål. I tråd med Bourdieus teori om hierarki ved et interview, kan det tænkes, at informanterne vil svare det, de forventer, at vi som interviewere ønsker at høre, i stedet for deres reelle holdning. I flere tilfælde svarede jordemødrene ikke det, vi havde forventet, og de svarede i stedet det, der faldt dem ind. Dette kan eksemplificeres ved spørgsmålet omkring, hvordan nærværet til kvinden bliver påvirket ved brugen af EWS. Hertil svarer jordemoder X: Nej, man er jo ret tæt på kvinden uanset hvad (Bilag 1:4). Jordemoder Y svarer imidlertid, at fokus på relationen til kvinden forsvinder, når EWS anvendes. Disse tydeligt forskellige svar fra jordemødrene kan tolkes som, at spørgsmålene er formulerede, så de ikke lægger op til en bestemt besvarelse. Intentionen med interviewene var at få et kvalitativt og nuanceret blik på brugen af EWS samt at øge den praksisnære sammenhæng ved at anvende danske jordemødre som informanter Præsentation af Professional role and identity in a changing society: Tree paradoxes in Swedish midwives experiences : Dette kvalitative studie er udarbejdet af jordemoder, PhD og seniorlektor Margareta Larsson samt jordemoder Ulrike Aldergarmann og sundhedsplejerske Clara Aarts. Det er et svensk studie fra 2007 og det er bygget på fire fokusgruppeinterviews á i alt 20 deltagere. Studiets formål er at undersøge, hvordan erfarne jordemødre oplever, at deres professionelle rolle og identitet har ændret sig i løbet af de sidste år, set i lyset af den udvikling der er foregået. Studiet redegør for den udvikling, der er sket i Sverige indenfor graviditet, fødsel og barsel eksempelvis forbedring af teknologien og det dertilhørende øgede krav om overvågning. Derudover behandler studiet brugen af kliniske retningslinjer i dag (Larsson et al 15

16 2007:374,378). Studiet leder frem til, at jordemødre har oplevet både positive og negative ændringer i faget, men at de generelt føler, at deres professionelle rolle er blevet begrænset og at denne er blevet udfordret af bl.a. teknologien. 5.3 Teoretisk grundlag Vi har valgt at belyse vores empiri ud fra et etisk perspektiv, da vi med nærværende projekt ønsker at undersøge, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun anvender EWS. Der eksisterer forskellige etiske teorier, og vi har udvalgt to, der vurderes relevante for emnet. Vi har haft kriterier for, at de etiske teorier kan sættes op imod hinanden samt, at de begge kan anvendes som mulige teoretiske handleredskaber for jordemoderen. Vi har valgt konsekvensetik og pligtetik, da disse teorier, ifølge filosof Jacob Birkler, er placeret som hinandens modsætninger (Birkler 2006:62). Konsekvensetik har i nogle sammenhænge betegnelsen teleologisk etik, hvilket kommer af det græske ord telos, der betyder mål eller formål. Inden for konsekvensetikken er det målet, eller med andre ord konsekvenserne, der har størst betydning i den enkelte situation. Den mest anvendte udgave af konsekvensetikken er handlingsutilitarismen. Jeremy Bentham er en af de klassiske repræsentanter af denne etiske retning. Bentham tager udgangspunkt i, at vi mennesker søger lyst og behag, samtidig med at vi forsøger at undgå smerte og ulyst (Birkler 2006:44-45). Denne etiske teori kan anvendes til at belyse, hvilke overvejelser, der kan opstå hos jordemoderen vedrørende brugen af EWS. I denne etiske referenceramme vil det således ikke være selve brugen af EWS, der er i fokus, men nærmere konsekvenserne af brugen. Set ud fra handlingsutilitarismen vil vi i analysen vurdere EWS ud fra, hvilke positive og negative konsekvenser det kan have. En anden udgave af konsekvensetikken er regelutilitarismen, der er en videreudvikling af handlingsutilitarismen repræsenteret af den engelske filosof, John Stuart Mill. I regelutilitarismen er en handling etisk rigtig, hvis den er i overensstemmelse med gældende regler, som generelt set skal have gode konsekvenser. Der skal ud fra denne overbevisning handles ud fra regler, som vores erfaringer har dannet (Ibid:48-49). Vi vælger at inddrage denne teori, da den blandt andet kan bruges til at belyse, om en jordemoder trækker på sin erfaring, når 16

17 hun forholder sig til EWS. I kontrast til konsekvensetikken har vi valgt pligtetikken. Pligtetikken kaldes også deontologien, hvilket kommer af det græske ord, deon, som betyder pligt. Deontologi er den overordnede betegnelse for den etiske teori, hvor pligter er det afgørende aspekt i, hvad der anses for at være etisk korrekt. For at kunne vurdere om noget er etisk rigtigt eller forkert, vægtes overvejelserne, eller sindelaget, bag en given handling. Den tyske filosof Immanuel Kant betragtes som en af de førende filosoffer bag pligtetikken. Kant beskæftigede sig primært med de indre pligter, hvilket uddybes i det redegørende afsnit. Han udviklede sine teorier ud fra et grundlæggende syn på mennesket som værende autonomt og frit (Birkler 2006:53-55). Pligtetikken kan blandt andet anvendes til at illustrere, hvilke handlemuligheder, der kan identificeres, ved brugen af EWS, i forhold til at imødekomme etiske og kliniske retningslinjer. I projektet vil vi anvende Jacob Birklers, Etik i sundhedsvæsenet, hvor essensen af etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet præsenteres (Ibid:10) samt Birklers Filosofi og jordemoderkunst, der blandt andet beskæftiger sig med etik og menneskesyn (Birkler 2010:7). Teolog Jan-Olav Henriksen og filosof, Arne Johan Vetlesen har ligeledes fokus på etik i arbejdet med mennesker i bogen Nærhet og distanse. På baggrund af forfatternes interesse for etik og sundhedsarbejde, har vi valgt at tage udgangspunkt i deres tolkning af Benthams handlingsutilitarisme, Mills regelutilitarisme samt Kants deontologi. 5.4 Søgestrategi Vores videnskabsteoretiske tilgang samt metode har givet anledning til at søge relevant empiri i sundhedsvidenskabelige databaser. Vores søgning af kvalitative studier er primært foregået via Cinahl med tilføjelse af Academic search elite samt Cinahl Plus. Her har vi anvendt en systematisk, elektronisk søgning, da vi ønskede at få kendskab til studier om et specifikt emne. Hvilke søgeord vi har anvendt, kombinationen af søgeord samt antal hits fremgår af bilag 4. Under vores søgen efter empiri fandt vi frem til, at der er findes begrænset litteratur i forhold til brugen af EWS på obstetriske afdelinger. På grund af dette samt af interesse i at undersøge fænomenet i dansk kontekst, valgte vi at indsamle egen data i form af interviews. 17

18 6.0 Analyse 6.1 Redegørelse for pligtetikken Pligtetikken skelner mellem indre og ydre pligter, hvor ydre pligter oftest sættes i relation til religion, eller love fremsat af Folketinget, som vi borgere er forpligtede til at overholde. Indre pligter omfatter den type pligter, vi mennesker pålægger os selv, skabt ud fra egne rationaler (Birkler 2006:53-55). Kant bruger begrebet det kategoriske imperativ, som kan oversættes til ubetinget bud, en superpligt eller en absolut handleregel, som gælder i enhver situation og for alle mennesker (Ibid). Det kategoriske imperativ er ikke noget Kant pålægger os, men derimod noget vi pålægger os selv, hvorfor der er tale om en indre pligt. Denne hjælper mennesket med at finde handlingsregler, som er både almene og situationsuafhængige, hvorfor den også kaldes universaliserbarhedsprøven, idet baggrunden for en handling børe kunne være universel gældende (Henriksen et al 2006:166, Birkler 2006:56-57). 6.2 Analyse ud fra et pligtetisk perspektiv Individualitet og standardisering Kants humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i følgende citat, hvor det kategoriske imperativ samtidig kan eksemplificeres: Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel" (Kant 1999:88). Citatet beskriver således, at vi i ethvert møde med et andet menneske skal se mennesket som et mål i sig selv, og ikke blot som et menneske, der udfører en handling til opnåelsen af et mål. Dette eksempel, på det kategoriske imperativ, kan således forstås som at se det enkelte menneske. Samtidig er det en absolut handleregel, hvilket alle vi mennesker bør overholde i enhver situation. Sætter vi denne pligtetiske handleregel i relation med jordemoderens møde med kvinden, når hun bruger EWS, er det således altafgørende, at jordemoderen behandler kvinden som mål i sig selv, og ikke alene som middel. Det kan således siges, at jordemoderen, ud fra sine egne rationelle skabte pligter, har forpligtet sig til at se det enkelte menneske, og at dette fungerer 18

19 som en handleregel - ikke alene når hun anvender EWS, men generelt i mødet med et andet menneske. Netop derfor kaldes det kategoriske imperativ også for universaliserbarhedsprøven, idet princippet for en handling bør kunne være universelt gældende (Birkler 2006:56-57). Ud fra den pligtetiske teori kan det tænkes, at EWS bruges som middel til at opnå et mål, hvor målet her er at sikre kvindens velbefindende. I så fald synes jordemoderen at leve op til det kategoriske imperativ, idet kvinden i dette tilfælde bliver behandlet som et mål og ikke som et middel. Denne handleregel synes dog ud fra egen genereret empiri at blive udfordret, når retningslinjerne omhandlende EWS har et fokus på ensartet og standardiseret behandling. Jordemoder Y udtaler under interviewet vedrørende EWS: ( ) når det er vi har så travlt med at lave de her målinger, så glemmer vi måske nogle gange overhovedet at kigge på, hvem det er vi egentlig har liggende og hvordan hun har det ( ) Men det gør selvfølgelig, at det er meget tjek tjek tjek, okay nu er det ordnet og så ud af døren. Og det gør måske bare, at man lige glemmer de helt basale ting som; har vi fået lagt barn til på den rigtige måde, har barnet overhovedet suttet? Har vi mærket hende på maven? Fordi det er jo ikke én at tjeklisterne ( ) (Bilag 1:8). Citatet afspejler en hverdagssituation for jordemoderen, hvor der er forventninger til, at en række handlinger udføres standardiseret, hvilket kan resultere i, at andre væsentlige handlinger glemmes eller nedprioriteres. Helt konkret beskriver jordemoderen i ovenstående citat, hvordan hun går ind på en stue, udfylder tjeklisten og forlader stuen igen. Med et sådant fokus på korrekt registrering af objektive værdier, kan det tolkes som, at kvinden ikke bliver set som et enkelt individ med egne individuelle behov. Jordemoderen fortæller, at fokus på disse målinger indimellem gør, at hun ikke ser hvilken kvinde hun arbejder med. Hun udtrykker derigennem en udfordring i at skulle foretage registrering med EWS og samtidig arbejde i overensstemmelse med handlereglen om at se det enkelte menneske. I relation til Kants teori, kan man således stille spørgsmålstegn ved, om kvinden i dette tilfælde bliver mødt som et mål i sig selv, eller blot som middel til at leve op til forventningerne, eller målet, om at udfylde en tjekliste og gøre korrekt journalføring. Det er afgørende for Kant, at mødet med et andet menneske sker med respekt (Birkler 2006:58). Denne grundtanke gør, at mennesket i nogle sammenhænge godt kan bruges som middel uden at 19

20 det nødvendigvis er moralsk forkert. Dette forudsætter dog, at mennesket, der bruges som middel, mødes med respekt og stadigvæk ses som et mål i sig selv. Denne vinkel kan tale for, at jordemoderen ikke nødvendigvis handler amoralsk, når hun foretager målinger med EWS og bruger kvinden som et middel så længe kvinden mødes med respekt og overordnet som et mål. Henriksen og Vetlesen skriver: For å behandle andre som det Kant kaller formål i seg selv, må vi ofte gå inn i en kommunikasjonssituasjon, der den andre får delta og gjøre rede for sine interesser, grunner og oppfatninger (Henriksen et al 2006:171). Her beskrives kommunikation og dialog som en forudsætning for at møde kvinden som et mål. Tidligere citat af jordemoder Y beskriver, at den øgede opmærksomhed på måling har gjort, at når denne er udført, forlades kvinden igen. I dette tilfælde bliver der tilsyneladende ikke skabt en dialog med kvinden, hvilket igen leder frem til en refleksion om, hvorvidt kvinden reelt bliver behandlet som et mål i sig selv. Henriksen og Vetlesen vil sige, at hun ikke bliver mødt som et mål i sig selv på grund af en manglende kommunikation og dialog. På baggrund af Kants teori kan det udledes, at jordemoderen ikke handler i overensstemmelse med nærværende kategoriske imperativ, og Kant vil dermed sige at jordemoderen handler selvmodsigende (Birkler 2006:57-59). Henriksen og Vetlesen skriver ydermere, at hvis man i et arbejdsmiljø oplever blot at anvende mennesker som midler, så har det en ødelæggende effekt dels i forhold til trivsel på arbejdspladsen og generel arbejdsglæde, og dels i forhold til det samlede engagement i udførslen af sit arbejde. Oplevelse af menneskeværd hænger uløseligt sammen med at kunne se sig selv og andre som mere end blot midler til opnåelsen af et eksternt mål (Henriksen et al 2006:171). Denne pointe understøttes i det svenske studie Professional role and identity in a changing society, hvor flere jordemødre beskriver, at en øget arbejdsbyrde, samt stadig højere krav til måling og registrering, bidrager til mindre arbejdsglæde: The increased workload with higher demands, more stressfull enviroment, and lack of time and human resources all contributes to less job satisfaction and little energy to engage in what other colleagues are doing. This makes the work more serious and less enjoyable ( ) (Larsson et al 2007:376). Omtalte citat af jordemoder Y, samt ovenstående udtalelse af de svenske jordemødre, eksemplificerer, på hver deres måde, en problematik i den øgede forventning om registrering, en stigende standardiseret arbejdsgang, og i forlængelse af dette, et tab af tid og nærvær overfor 20

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Fødselsdepression - et hav af muligheder

Fødselsdepression - et hav af muligheder Fødselsdepression - et hav af muligheder Et sociologisk perspektiv på jordemoderens sundhedsfremmende arbejde Bachelorprojekt af Camilla Beckmann 63080116, Katrine Pilgaard Møller 63080157 og Helene Anja

Læs mere

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Manden ved siden af maven

Manden ved siden af maven Manden ved siden af maven Førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Bachelorprojekt 14. modul, F2010 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere