ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB"

Transkript

1 ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul, maj 2014 Anne Sofie Rostad Pedersen og Maja Lykkemark Leth Antal anslag: Vejleder: Vibeke De Lichtenberg Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol"

2 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelsen nr. 714 af 27/06/2012 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 17, stk 6. Anne Sofie Rostad Pedersen Maja Lykkemark Leth 2

3 Resumé Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk-fænomenologisk udgangspunkt, undersøgt, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun anvender EWS på fødegangen, samt om der ved brugen af EWS kan opstå modsatrettede handlemuligheder i forhold til at imødekomme kliniske og etiske retningslinjer. Opgavens resultater er opnået ved belysning af egen indsamlet empiri, bestående af interviews med to jordemødre, ud fra et deontologisk og teleologisk ståsted. Det konkluderes bl.a., at der altid er etik til stede. Dette på trods af, at det kan være vanskeligt for jordemoderen, der anvender EWS, både at leve op til de kliniske og etiske retningslinjer. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Forforståelse Empirisk grundlag Generering af egen empiri Præsentation af Professional role and identity in a changing society: Tree paradoxes in Swedish midwives experiences : Teoretisk grundlag Søgestrategi Analyse Redegørelse for pligtetikken Analyse ud fra et pligtetisk perspektiv Individualitet og standardisering Retningslinjer et pligtetisk dilemma Jordemoderens kliniske skøn Redegørelse for konsekvensetikken Analyse ud fra et konsekvensetisk perspektiv Individualitet og standardisering Retningslinjer Jordemoderens kliniske skøn Diskussion Sammenfatning af analyse Diskussion af pligtetik, handlingsutilitarisme og regelutilitarisme Retningslinjers betydning og etikkens rolle i dag: Kritiske refleksioner over metode Konklusion Referenceliste Bilagsliste

5 1.0 Problemstilling Sundhedsstyrelsen skriver i Anbefalinger for Svangreomsorgen, at arbejdet med den gravide og fødende bør være baseret på faglige, evidensbaserede retningslinjer med anvendelse af tidssvarende teknologisk udstyr (SST 2009:17,36). I juni 2013 blev systemet Early Warning Score (EWS) implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden et risikovurderingssystem, som blev indført med det formål at sikre rettidig og ensartet vurdering samt identifikation af en begyndende kritisk tilstand hos somatiske patienter (Kjeldset 2013:10). Region Hovedstaden nedsatte en arbejdsgruppe med henblik på at tilpasse retningslinjerne til brugen af EWS i gynækologisk/obstetrisk regi med chefjordemoder, fra Herlev Hospital, Ingelise Andersen i spidsen. Indførslen af EWS skete på regionens fødeafdelinger fra september samme år, hvilket forinden havde vækket en faglig diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at risikoscore raske gravide og fødende. Diskussionen gik bl.a. på, at kroppen under en graviditet og fødsel opfører sig unormalt, hvorfor en generel referenceramme for værdierne tvivlsomt kan overføres direkte til denne gruppe kvinder. Ydermere var et af argumenterne imod implementeringen, at indlagte på obstetriske afdelinger i forvejen observeres tæt af de sundhedsprofessionelle (Ibid). Lokale kliniske retningslinjer, på de forskellige fødeafdelinger, er blevet udarbejdet på baggrund af de regionale retningslinjer, som ifølge chefjordemoder, Ingelise Andersen, er blevet lavet ud fra kompromiset om at risikoscore så mange som muligt med respekt for den normale fødsel og den tætte observation, der i forvejen sker. Fælles for de lokale retningslinjer er, at jordemoderen er ansvarlig for at risikovurdere kvinden to timer post partum, med undtagelse af den ambulante fødende på enkelte hospitaler (Ibid). Under vores sidste praktikophold på jordemoderuddannelsen blev EWS implementeret, og vi oplevede, hvordan denne blev modtaget med en del skepsis blandt jordemødrene. Flere jordemødre gav udtryk for en frustration over den øgede måling, registrering samt journalføring EWS medførte en tid og energi som mange oplevede gik fra nærværet og omsorgen for kvinden. 5

6 Vi oplevede ligeledes, at et øget fokus rettet mod korrekt måling og registrering af værdierne medførte, at andre vigtige observationer af den fødende blev glemt. Netop denne problematik omtaler obstetrisk overlæge på Rigshospitalet, Jens Langhoff-Roos. Han mener, at rutinemæssige undersøgelser ikke hører hjemme i den ukomplicerede obstetrik: Vi risikerer at blive mere optagede af at måle værdier end at se på patienten (Ibid:11). At den øgede registrering og journalføring i sidste ende tager tiden fra patienterne og dermed skaber en større distance, er stadig en aktuel debat om velfærdssystemet. Teolog og professor, Jan-Olav Henriksen, og sociolog, Arne Johan Vetlesen, mener at besparelser og målet om effektivisering i den offentlige sektor truer med at undergrave velfærdsstatens vigtigste kapital: den menneskelige. Ydermere påpeger Henriksen og Vetlesen, at i kraft af målet om effektivisering bliver den sundhedsprofessionelle, eksempelvis jordemoderen, pålagt at handle mod sine egne idealer og normer (Henriksen et al 2006:24,26). Forfatterparret skriver følgende i bogen Nærhet og distanse : Uansett om arbeidet det er tale om, utføres i statlig, kommunal eller privat regi; arbeid med mennesker er alltid et møte mellom unike individer (Ibid:23). Citatet udtrykker, at arbejdet med mennesker altid er et møde mellem forskellige individer, og der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvor hensigtsmæssigt det er at møde kvinden med rutinemæssige undersøgelser og generelle referencerammer. Netop i jordemoderfaget er mødet med individet en essentiel del af kernefagligheden. Dette præciseres i Etiske Retningslinjer for Jordemødre (herefter etiske retningslinjer): Jordemoderfaglig omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde og hendes individuelle ønsker og behov i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. ( Etiske Retningslinjer for Jordemødre 2010:4). Individualitet er med andre ord et nøgleord i etiske retningslinjer, der er formuleret til jordemoderen. Retningslinjerne er udarbejdet i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder og generel lovgivning som vedrører jordemoderen, og de fungerer vejledende i konkrete etiske dilemmaer inden for kerneområdet (Ibid:2). Således kan de etiske retningslinjer hjælpe den professionelle med at træffe beslutninger ved etiske dilemmaer. Et etisk dilemma er, ifølge filosof og formand for Etisk Råd, Jakob Birkler, defineret som en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg mellem flere handlingsmuligheder et valg hvor beslutningen får konsekvenser for andre mennesker (Birkler 2006:21). 6

7 Andre essentielle og vigtige begreber i jordemoderens virke er den juridiske forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, der formuleres i Cirkulære om jordemodervirksomhed. Dette uddybes i Vejledningen om jordemødres virksomhedsområde : Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved lige, følge udviklingen for jordemoderfaget og gøre sig fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen. ( Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt og indberetningspligt mv., 2001:4). Hvis ovenstående citat ses i relation til implementeringen af EWS, ser vi jordemoderen forpligtet til at indordne sig under den viden om EWS, der ligger til grund for de nye kliniske retningslinjer. Samtidig har vi en opfattelse af, at jordemødre generelt er interesserede i at leve op til de etiske retningslinjer. Dette medfører, at jordemødrene, som nævnt ovenfor, skal anvende den standardiserede praksis og samtidig, i henhold til at efterleve de etiske retningslinjer samt grundværdierne for den jordemoderfaglige omsorg, bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. Her ser vi en potentiel værdikonflikt og vi forholder os kritisk til, hvorvidt det er muligt at leve op til begge forventninger på en gang. EWS er endnu et relativt nyt hjælpemiddel på de danske fødeafdelinger, men flere teknologiske redskaber er blevet implementeret med samme faglige diskussion forinden, hvor standardisering og individualitet er to modsatrettede målsætninger som jordemoderen skal forholde sig til. EWS er således blot et eksempel på et tiltag i en retning, der påvirker jordemoderens daglige arbejdsliv. Et eksempel, vi har valgt at tage udgangspunkt i, da den faglige diskussion vedrørende EWS blev indledt i vores sidste praktikforløb. Vores mål med denne opgave er ikke at komme frem til et endegyldigt svar om, hvorvidt implementeringen burde være sket eller ej, men derimod helt konkret at belyse de problemstillinger, vi formoder jordemoderen står i, i forbindelse med brugen af EWS. På baggrund af ovenstående er det interessant at se, hvilke udfordringer, der kan ske i mødet mellem jordemoderen og kvinden, ved brugen af EWS, samt at undersøge om jordemoderen formår at handle ud fra de etiske retningslinjer, når hun lever op til de kliniske retningslinjer om risikoscoring ved hjælp af EWS. Ovenstående refleksioner leder os frem til følgende problemformulering: 7

8 2.0 Problemformulering Hvilke etiske overvejelser og problemstillinger kan opstå hos jordemoderen ved anvendelsen af EWS? Og kan der, ved brugen EWS, identificeres modsatrettede handlemuligheder i forhold til at imødekomme både kliniske og etiske retningslinjer? 3.0 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse projektet til en humanistisk tilgang, hvor etik er i fokus. Dermed fravælges eksempelvis en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor EWS betragtes i forbindelse med konsekvenserne af et risikosamfund. Ydermere har vi afgrænset os til at anskue det udvalgte emne fra jordemoderens perspektiv, og kvindens synsvinkel bliver således ikke repræsenteret. Vi afholder os fra at vurdere og analysere de regionale og lokale retningslinjer vedrørende EWS. Projektet ønsker ikke at redegøre for, hvorvidt implementeringen af EWS burde være sket eller ej, men hensigten er at undersøge, hvilke overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen ved brugen af EWS ud fra et etisk ståsted. Idet vi beskæftiger os med jordemødrenes subjektive refleksioner, finder vi det relevant at anvende en humanistisk position, og vi afgrænser os således fra en kvantitativ tilgang. 4.0 Begrebsafklaring EWS er en forkortelse af Early Warning Score. I projektet henvises til jordemoderens anvendelse af EWS to timer post partum på fødegangen. Således snakker vi ikke om brugen af EWS på svangre og barselsgang, eller i andre situationer hvor det kan tænkes relevant at anvende EWS. Kliniske retningslinjer: I projektet benyttes kliniske retningslinjer som en overordnet betegnelse for de regionale og lokale kliniske retningslinjer. 8

9 Kvinden/kvinderne: I projektet omtales kvinden/kvinderne, og hermed menes kvinder, der er indlagte på fødegangen. Etiske retningslinjer: Her henvises til Etiske Retningslinjer for Jordemødre, der er udarbejdet af et udvalg under Jordemoderforeningen i Disse etiske retningslinjer har erstattet den hidtidige Etikkode ( Etiske Retningslinjer for Jordemødre 2010:1,8). 5.0 Metode 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske overvejelser og der argumenteres for relevansen af disse i forhold til projektets problemformulering. Dette efterfølges af en redegørelse og argumentation for projektets empiriske og teoretiske grundlag, samt redegørelse for generering af egen indsamlet empiri i form af semistrukturede interviews. I dette projekt analyseres og fortolkes empiri, der består af kvalitative studier, i en etikteoretisk referenceramme. Den kvalitative empiri samt det etiske fokus på de overvejelser jordemoderen kan have ved brugen af EWS gør, at projektet placerer sig indenfor den humanvidenskabelige tradition. I humanvidenskaben vægtes mennesket som et bevidst subjekt med følelser og tanker set i relation til den verden, det er en del af (Birkler 2006:93). Inden for humanvidenskaben finder vi relevans i at benytte en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang til at anskue vores problemformulering. Denne videnskabsteoretiske tilgang har vi valgt, da vi med fænomenologien kan reflektere over samt analysere på jordemoderens oplevelse af fænomenet EWS. Fænomenologien beskæftiger sig med, hvordan en genstand opleves (Ibid:103). Det er således ikke selve genstanden, EWS, vi ønsker at fokusere på, men jordemoderens oplevelse af det. Det hermeneutiske perspektiv kan biddrage til at skabe en forståelse af de subjektive etiske overvejelser jordemoderen kan have ved standardisering i jordemoderfaget, eksemplificeret i EWS. Hermeneutikken kan ydermere være et redskab til at fortolke jordemødrenes udtalelser, 9

10 samt gøre os bevidste om vores forforståelser. Dette uddybes i afsnittet om forforståelse. Hermeneutikkens forståelsesteori er videreudviklet af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer. Formålet med denne hermeneutiske forståelsesteori er at opnå en gyldig viden af en tekst. Indenfor denne videnskabsteori eksisterer ikke en tydelig trin-for-trin-metode, men hermeneutikken kan bidrage til generelle, brugbare principper til fortolkning (Kvale et al. 2008:69,234) Dette leder frem til begrebet den hermeneutiske cirkel; man kan kun forstå noget på baggrund af det, man allerede forstår. Grundtanken er, at dele kun kan forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (Birkler 2006:96-98). Således må vi, for at danne forståelse af jordemoderens perspektiv, lade en ny delforståelse som vi får gennem udarbejdelse af projektet, revidere vores forståelse, der så igen kan være med til at skabe ny helhedsforståelse. Fænomenologien er nært beslægtet med hermeneutikken, da den fænomenologiske tilgang beskæftiger sig med, hvad det er man gerne vil forstå. Fænomenologien blev grundlagt af filosoffen, Edmund Husserl i starten af 1900-tallet. I begyndelsen omhandlede den fænomenologiske tankegang bevidsthed og oplevelse, og den blev senere udvidet til at omfatte menneskets livsverden (Kvale et al. 2008:44). Begrebet livsverden betyder den levede verden. Denne livsverden er udgangspunktet for enhver menneskelig aktivitet (Birkler 2006: ). Fænomenologien vil ikke være interesseret i at undersøge en bestemt genstand, derimod vil selve oplevelsen af denne genstand og dets relationelle forhold til verden være interessant (Birkler 2006:106). I dette projekt er den fænomenologiske tilgang relevant at anvende, idet det ikke er selve EWS som begreb, men jordemoderens overvejelser, vi finder interessant. Som nævnt ovenfor arbejder hermeneutikken med forståelse både som metode og menneskelig forudsætning, men såfremt vi ønsker at skabe viden gennem forståelse af et andet menneske, kan vi anvende fænomenologien. Her benyttes begrebet bevidsthedsforståelse, der beskriver, hvordan vi forstår det, et andet menneske oplever (Birkler 2006:103). I denne sammenhæng ønskes det at få en forståelse af, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun på den ene side arbejder standardiseret pga. den øgede måling og dokumentation, og på den anden side arbejder ud fra en forståelse af, at den jordemoderfaglige omsorg bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. På baggrund af disse overvejelser 10

11 forekommer en kombination af hermeneutik og fænomenologi relevant til at belyse projektets problemformulering Forforståelse Et af hermeneutikkens nøgleord er forforståelse, og som det fremgår af selve ordets opbygning vedrører det den forståelse, der er forud for en egentlig forståen. Begrebet hentyder til, hvordan vi altid på forhånd har en mening, forventning eller fordom til det, vi går ind til bevidst eller ubevidst (Birkler 2006:96). I nærværende projekt er det relevant at tænke forforståelse både i forhold til problemstillingen, men også konkret i forhold til udarbejdelsen og udførslen af interviews. Vi er i løbet af vores uddannelse blevet undervist i, dels hvordan den jordemoderfaglige omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde, med afsæt i de etiske retningslinjer, og dels hvordan standardiseringen fylder stadig mere i sundhedsvæsenet. Set ud fra den hermeneutiske synsvinkel, har vi således, på baggrund af den undervisning vi har fået, og dermed det sprog 1 vi har tillært os, på forhånd lavet en hypotese om, hvordan interviewet vil udforme sig (Birkler 2006:96-98). Birkler refererer til Gadamer i værket Videnskabsteori en grundbog : Vi besidder til enhver tid en forforståelse, der udspringer af den verden, vi sprogligt bærer med os (Ibid:97). Med dette citat menes, at selvom vi har en ambition om at udføre interviewet objektivt, vil vi uundgåeligt have en forforståelse og dertil nogle forventninger om, hvordan de medvirkende jordemødre vil svare på vores spørgsmål en forforståelse, der er blevet skabt i takt med den jordemoderfaglighed, vi har tilegnet os i løbet af uddannelsen. Set ud fra en hermeneutisk tankegang vil en be- eller afkræftelse af denne forforståelse hjælpe os med at skabe ny forståelse. Som tidligere nævnt, beskrives denne proces som et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor disse er gensidigt afhængige af hinanden. Denne proces kaldes den hermeneutiske cirkel (Ibid:97-98). For at kunne nå frem til en ny forståelse, eller en revideret helhedsforståelse, må vi nødvendigvis være bevidste om vores egen forforståelse. Inden udarbejdelsen af interviewet gjorde vi os det derfor klart, dels hvad vi ønskede at vide omkring brugen af EWS og dels hvilke forventninger vi havde til svarerne. Det blev tydeligt for 1 Hermed menes ikke sprog i definitorisk forstand, men som et synonym for viden 11

12 os, at vi ikke var uden forforståelse. Vi havde en forventning om, at jordemødrene overvejende ville forholde sig kritisk til, at implementeringen af EWS er foregået på fødegangen. Vi forestillede os at blive mødt med en frustration over endnu et tiltag i en standardiseret retning af jordemoderens arbejde samt det tab af aspekter, såsom nærhed og omsorg, som vi tænker, at det muligvis har ført med sig. Vi forestillede os at møde en skepsis overfor at måle flere værdier end blodtryk og puls rutinemæssigt to timer post partum, og dertilhørende en øget journalføring. Ved at have defineret vores forforståelse på forhånd, har vi muliggjort at nå frem til jordemødrenes forståelse. En manglende klarlæggelse af egen forforståelse, kan have indvirkning på, hvordan man for eksempel forstår den interviewede informant (Ibid:96-98). At opnå en ny helhedsforståelse er selvsagt svært, set ud fra erkendelsen af, at vi ikke er foruden forforståelse. Om en forståelse er påvirkelig eller ej handler, ifølge Birkler, om den sundhedsprofessionelles indstilling. Med hensigt om at forstå et andet menneske, må man sætte sine fordomme i parentes. Dette kan opnås ved at have en ydmyghed over for det, man endnu ikke ved (Ibid:99). For at opnå bedst mulig forståelse af jordemødrenes refleksioner omkring implementeringen af EWS, bestræbte vi os således på at gå ydmyg til værks både i formuleringen af spørgsmålene og i selve interviewene. Dette uddybes i afsnittet om interviewene. 5.2 Empirisk grundlag I følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets empiriske grundlag til besvarelse af problemformuleringen. Vi har fundet det relevant at indsamle egen empiri, da vi ønsker at belyse jordemoderens etiske overvejelser og problemstillinger ved anvendelsen af EWS. Derudover mener vi, at projektet kan blive praksisnært ved at foretage interviews med danske jordemødre vedrørende EWS, og vi forestiller os, at det kan bidrage til en nuanceret besvarelse af problemformuleringen. Generering af egen indsamlet empiri beskrives i følgende afsnit. Ydermere vil vi præsentere et svensk, kvalitativt studie, der skal supplere primærempirien i analysen Generering af egen empiri 12

13 Vi har i projektet valgt at gøre brug af kvalitative interviews, der er udført som semistrukturerede livsverdensinterviews. Et semistruktureret livsverdensinterview kan defineres som ( ) et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale et al 2009:19). Vi finder det relevant at benytte os af den fænomenologiske interviewform, da vi med denne kan beskrive jordemødres overvejelser omkring brugen af EWS. Ved kvalitativ forskning er genstandsfeltet oftest noget, man gerne vil forstå, f.eks. en persons oplevelse af sin livsverden (Lindahl et al 2002:1). Interviewformen er karakteriseret ved, at intervieweren kan følge op på informantens svar samt at intervieweren definerer situationen ved at bestemme samtalens emne. Intervieweren stiller spørgsmålene og informanten svarer (Kvale et al 2009:20). Interviewformen fortæller ikke om generelle opfattelser, men den kan give indsigt i specifikke situationer (Ibid:41). Vi ved, at de to jordemødre, vi har valgt til informanter, ikke repræsenterer en generel holdning til EWS blandt jordemødre, men vi anvender deres udtalelser til at få eksemplificeret, hvilke overvejelser jordemoderen kan gøre sig omkring EWS. For at få indsigt i, hvilke holdninger jordemoderen kan have omkring brugen af EWS, har vi fundet det relevant at interviewe en jordemoder fra henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands hospital Hillerød, da begge hospitaler hører under Region Hovedstaden og repræsenterer et større og mindre fødested. I kvalitative undersøgelser tilsigter man kvalitativt repræsentativitet. Det vil sige, at deltagerne på baggrund af deres forskellige kvalitative karakteristika kan give mulighed for at belyse forskellige aspekter af et genstandsfelt (Lindahl et al 2002:2). Vi har valgt at interviewe en jordemoder med flere års erfaring og en nyuddannet jordemoder, da vi forestiller os, at jordemødre med forskellig erfaring, kan give mulighed for at få indsigt i forskellige aspekter af holdningen til brugen af EWS, og dermed være med til at skabe et nuanceret blik på problemstillingen. Efter at have klargjort dette, kontaktede vi en jordemoder med 34 års erfaring (jordemoder X) samt en jordemoder med 2 års erfaring (jordemoder Y), der kunne agere informanter. Begge jordemødre kender vi gennem vores tidligere praktikforløb på jordemoderuddannelsen, og begge indvilgede i at deltage. Interviewene foregik på café efter informanternes ønske, og interviewene varede henholdsvist 19 og 16 minutter. Tilstedeværende under interviewene var vi, Maja og Anne Sofie, samt jordemoderen, der agerede informant. Jordemødrene blev indledningsvist præsenteret kort for projektet samt informeret om, at interviewene ville blive 13

14 anonymiserede (bilag 1). Som det fremgår af bilag 2, havde vi på forhånd udarbejdet en interviewguide med udvalgte temaer, hvorefter spørgsmålene blev formuleret. Disse temaer samt spørgsmål er udarbejdet på baggrund af projektets problemstilling. Spørgsmålene blev indledt med hv-ord, da jordemødrene således hverken kunne svare ja eller nej, men måtte svare mere uddybende. Med hensigt om at fortolke svarene korrekt, stillede intervieweren i nogle tilfælde ekstra spørgsmål. Ved et semistruktureret interview kan intervieweren sende informantens svar tilbage til informanten for at få bekræftelse på fortolkningen af det informanten siger (Kvale et al 2009:48). I de tilfælde, hvor vi var i tvivl om tolkningen af svaret, valgte vi derfor at stille yderligere spørgsmål. Efter interviewene har vi transskriberet hele optagelserne, og vi vil anvende citater fra begge interviews til udarbejdelse af analysen. Ved at anvende en hermeneutisk forståelsesteori, vil vi fortolke interviewene. Vi vil ikke anvende en trin-for-trin model, men ved at bruge den hermeneutiske cirkel kan delene inddrages til at forstå helheden og omvendt (Birkler 2006:96-98). Det vil sige, at vi ved at inddrage citater kan opnå en forståelse af hele interviewet, mens hele interviewet kan give os en forståelse af de enkelte citater. Vi forestiller os, at vi kan opnå en ny helhedsforståelse ved at fortolke interviewene både i mindre dele og i en større sammenhæng. Som nævnt i afsnittet om forforståelse opnås bedst forståelse, hvis intervieweren har en ydmyg tilgang til interviewet og informantens besvarelser (Ibid:99). Vi bestræbte os derfor på at udføre interviewene med ydmyghed ved at anerkende jordemødrenes eventuelt forskellige holdninger, og vi gik ind til interviewene med en åben tilgang, idet vi på forhånd havde gjort os tanker om, at interviewene kunne tage forskellige drejninger. Denne fleksibilitet er central i et semistruktureret interview, og det er derfor vigtigt, at intervieweren er åben for nye temaer (Lindahl et al 2002:3). Udover at være opmærksom på blandt andet ydmyghed og åbenhed, skal intervieweren ligeledes være opmærksom på relationen til informanten i form af kommunikationen. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, beskæftigede sig blandt andet med at diskutere metoder til forskningsinterview. Ifølge Bourdieu er der asymmetrier på færde i et forskningsinterview. Kommunikationen mellem interviewer og informant er præget af denne asymmetri, idet intervieweren tager initiativet og således bestemmer, hvordan dagsordenen skal være. Ligeledes har den sociale relation en form for ubalance, da interviewer og informant har hver sin placering i hver sit hierarki. Asymmetrierne kan ifølge Bourdieu ikke ændres, men man kan reducere det 14

15 ved at koncentrere sig om informanten og benytte samme sprog som informanten mere eller mindre bevidst (Callewaert 2003:312,318). Som jordemoderstuderende, der interviewer jordemødre må der, ifølge Bourdieus teori, være en hierarkisk asymmetri i den sociale relation. Denne asymmetri kan imidlertid formegentlig reduceres, når vi taler samme faglige sprog som jordemødrene. Inden interviewene fandt sted, havde vi en vis forventning om, hvordan jordemødrene ville svare på spørgsmålene. Som nævnt havde vi reflekteret over at have en åben tilgang til jordemødrenes eventuelt forskellige holdninger, og samtidig havde vi alligevel nogle forventninger til, hvorledes jordemødrenes svar kunne lyde til de forskellige spørgsmål. I tråd med Bourdieus teori om hierarki ved et interview, kan det tænkes, at informanterne vil svare det, de forventer, at vi som interviewere ønsker at høre, i stedet for deres reelle holdning. I flere tilfælde svarede jordemødrene ikke det, vi havde forventet, og de svarede i stedet det, der faldt dem ind. Dette kan eksemplificeres ved spørgsmålet omkring, hvordan nærværet til kvinden bliver påvirket ved brugen af EWS. Hertil svarer jordemoder X: Nej, man er jo ret tæt på kvinden uanset hvad (Bilag 1:4). Jordemoder Y svarer imidlertid, at fokus på relationen til kvinden forsvinder, når EWS anvendes. Disse tydeligt forskellige svar fra jordemødrene kan tolkes som, at spørgsmålene er formulerede, så de ikke lægger op til en bestemt besvarelse. Intentionen med interviewene var at få et kvalitativt og nuanceret blik på brugen af EWS samt at øge den praksisnære sammenhæng ved at anvende danske jordemødre som informanter Præsentation af Professional role and identity in a changing society: Tree paradoxes in Swedish midwives experiences : Dette kvalitative studie er udarbejdet af jordemoder, PhD og seniorlektor Margareta Larsson samt jordemoder Ulrike Aldergarmann og sundhedsplejerske Clara Aarts. Det er et svensk studie fra 2007 og det er bygget på fire fokusgruppeinterviews á i alt 20 deltagere. Studiets formål er at undersøge, hvordan erfarne jordemødre oplever, at deres professionelle rolle og identitet har ændret sig i løbet af de sidste år, set i lyset af den udvikling der er foregået. Studiet redegør for den udvikling, der er sket i Sverige indenfor graviditet, fødsel og barsel eksempelvis forbedring af teknologien og det dertilhørende øgede krav om overvågning. Derudover behandler studiet brugen af kliniske retningslinjer i dag (Larsson et al 15

16 2007:374,378). Studiet leder frem til, at jordemødre har oplevet både positive og negative ændringer i faget, men at de generelt føler, at deres professionelle rolle er blevet begrænset og at denne er blevet udfordret af bl.a. teknologien. 5.3 Teoretisk grundlag Vi har valgt at belyse vores empiri ud fra et etisk perspektiv, da vi med nærværende projekt ønsker at undersøge, hvilke etiske overvejelser og problemstillinger, der kan opstå hos jordemoderen, når hun anvender EWS. Der eksisterer forskellige etiske teorier, og vi har udvalgt to, der vurderes relevante for emnet. Vi har haft kriterier for, at de etiske teorier kan sættes op imod hinanden samt, at de begge kan anvendes som mulige teoretiske handleredskaber for jordemoderen. Vi har valgt konsekvensetik og pligtetik, da disse teorier, ifølge filosof Jacob Birkler, er placeret som hinandens modsætninger (Birkler 2006:62). Konsekvensetik har i nogle sammenhænge betegnelsen teleologisk etik, hvilket kommer af det græske ord telos, der betyder mål eller formål. Inden for konsekvensetikken er det målet, eller med andre ord konsekvenserne, der har størst betydning i den enkelte situation. Den mest anvendte udgave af konsekvensetikken er handlingsutilitarismen. Jeremy Bentham er en af de klassiske repræsentanter af denne etiske retning. Bentham tager udgangspunkt i, at vi mennesker søger lyst og behag, samtidig med at vi forsøger at undgå smerte og ulyst (Birkler 2006:44-45). Denne etiske teori kan anvendes til at belyse, hvilke overvejelser, der kan opstå hos jordemoderen vedrørende brugen af EWS. I denne etiske referenceramme vil det således ikke være selve brugen af EWS, der er i fokus, men nærmere konsekvenserne af brugen. Set ud fra handlingsutilitarismen vil vi i analysen vurdere EWS ud fra, hvilke positive og negative konsekvenser det kan have. En anden udgave af konsekvensetikken er regelutilitarismen, der er en videreudvikling af handlingsutilitarismen repræsenteret af den engelske filosof, John Stuart Mill. I regelutilitarismen er en handling etisk rigtig, hvis den er i overensstemmelse med gældende regler, som generelt set skal have gode konsekvenser. Der skal ud fra denne overbevisning handles ud fra regler, som vores erfaringer har dannet (Ibid:48-49). Vi vælger at inddrage denne teori, da den blandt andet kan bruges til at belyse, om en jordemoder trækker på sin erfaring, når 16

17 hun forholder sig til EWS. I kontrast til konsekvensetikken har vi valgt pligtetikken. Pligtetikken kaldes også deontologien, hvilket kommer af det græske ord, deon, som betyder pligt. Deontologi er den overordnede betegnelse for den etiske teori, hvor pligter er det afgørende aspekt i, hvad der anses for at være etisk korrekt. For at kunne vurdere om noget er etisk rigtigt eller forkert, vægtes overvejelserne, eller sindelaget, bag en given handling. Den tyske filosof Immanuel Kant betragtes som en af de førende filosoffer bag pligtetikken. Kant beskæftigede sig primært med de indre pligter, hvilket uddybes i det redegørende afsnit. Han udviklede sine teorier ud fra et grundlæggende syn på mennesket som værende autonomt og frit (Birkler 2006:53-55). Pligtetikken kan blandt andet anvendes til at illustrere, hvilke handlemuligheder, der kan identificeres, ved brugen af EWS, i forhold til at imødekomme etiske og kliniske retningslinjer. I projektet vil vi anvende Jacob Birklers, Etik i sundhedsvæsenet, hvor essensen af etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet præsenteres (Ibid:10) samt Birklers Filosofi og jordemoderkunst, der blandt andet beskæftiger sig med etik og menneskesyn (Birkler 2010:7). Teolog Jan-Olav Henriksen og filosof, Arne Johan Vetlesen har ligeledes fokus på etik i arbejdet med mennesker i bogen Nærhet og distanse. På baggrund af forfatternes interesse for etik og sundhedsarbejde, har vi valgt at tage udgangspunkt i deres tolkning af Benthams handlingsutilitarisme, Mills regelutilitarisme samt Kants deontologi. 5.4 Søgestrategi Vores videnskabsteoretiske tilgang samt metode har givet anledning til at søge relevant empiri i sundhedsvidenskabelige databaser. Vores søgning af kvalitative studier er primært foregået via Cinahl med tilføjelse af Academic search elite samt Cinahl Plus. Her har vi anvendt en systematisk, elektronisk søgning, da vi ønskede at få kendskab til studier om et specifikt emne. Hvilke søgeord vi har anvendt, kombinationen af søgeord samt antal hits fremgår af bilag 4. Under vores søgen efter empiri fandt vi frem til, at der er findes begrænset litteratur i forhold til brugen af EWS på obstetriske afdelinger. På grund af dette samt af interesse i at undersøge fænomenet i dansk kontekst, valgte vi at indsamle egen data i form af interviews. 17

18 6.0 Analyse 6.1 Redegørelse for pligtetikken Pligtetikken skelner mellem indre og ydre pligter, hvor ydre pligter oftest sættes i relation til religion, eller love fremsat af Folketinget, som vi borgere er forpligtede til at overholde. Indre pligter omfatter den type pligter, vi mennesker pålægger os selv, skabt ud fra egne rationaler (Birkler 2006:53-55). Kant bruger begrebet det kategoriske imperativ, som kan oversættes til ubetinget bud, en superpligt eller en absolut handleregel, som gælder i enhver situation og for alle mennesker (Ibid). Det kategoriske imperativ er ikke noget Kant pålægger os, men derimod noget vi pålægger os selv, hvorfor der er tale om en indre pligt. Denne hjælper mennesket med at finde handlingsregler, som er både almene og situationsuafhængige, hvorfor den også kaldes universaliserbarhedsprøven, idet baggrunden for en handling børe kunne være universel gældende (Henriksen et al 2006:166, Birkler 2006:56-57). 6.2 Analyse ud fra et pligtetisk perspektiv Individualitet og standardisering Kants humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i følgende citat, hvor det kategoriske imperativ samtidig kan eksemplificeres: Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel" (Kant 1999:88). Citatet beskriver således, at vi i ethvert møde med et andet menneske skal se mennesket som et mål i sig selv, og ikke blot som et menneske, der udfører en handling til opnåelsen af et mål. Dette eksempel, på det kategoriske imperativ, kan således forstås som at se det enkelte menneske. Samtidig er det en absolut handleregel, hvilket alle vi mennesker bør overholde i enhver situation. Sætter vi denne pligtetiske handleregel i relation med jordemoderens møde med kvinden, når hun bruger EWS, er det således altafgørende, at jordemoderen behandler kvinden som mål i sig selv, og ikke alene som middel. Det kan således siges, at jordemoderen, ud fra sine egne rationelle skabte pligter, har forpligtet sig til at se det enkelte menneske, og at dette fungerer 18

19 som en handleregel - ikke alene når hun anvender EWS, men generelt i mødet med et andet menneske. Netop derfor kaldes det kategoriske imperativ også for universaliserbarhedsprøven, idet princippet for en handling bør kunne være universelt gældende (Birkler 2006:56-57). Ud fra den pligtetiske teori kan det tænkes, at EWS bruges som middel til at opnå et mål, hvor målet her er at sikre kvindens velbefindende. I så fald synes jordemoderen at leve op til det kategoriske imperativ, idet kvinden i dette tilfælde bliver behandlet som et mål og ikke som et middel. Denne handleregel synes dog ud fra egen genereret empiri at blive udfordret, når retningslinjerne omhandlende EWS har et fokus på ensartet og standardiseret behandling. Jordemoder Y udtaler under interviewet vedrørende EWS: ( ) når det er vi har så travlt med at lave de her målinger, så glemmer vi måske nogle gange overhovedet at kigge på, hvem det er vi egentlig har liggende og hvordan hun har det ( ) Men det gør selvfølgelig, at det er meget tjek tjek tjek, okay nu er det ordnet og så ud af døren. Og det gør måske bare, at man lige glemmer de helt basale ting som; har vi fået lagt barn til på den rigtige måde, har barnet overhovedet suttet? Har vi mærket hende på maven? Fordi det er jo ikke én at tjeklisterne ( ) (Bilag 1:8). Citatet afspejler en hverdagssituation for jordemoderen, hvor der er forventninger til, at en række handlinger udføres standardiseret, hvilket kan resultere i, at andre væsentlige handlinger glemmes eller nedprioriteres. Helt konkret beskriver jordemoderen i ovenstående citat, hvordan hun går ind på en stue, udfylder tjeklisten og forlader stuen igen. Med et sådant fokus på korrekt registrering af objektive værdier, kan det tolkes som, at kvinden ikke bliver set som et enkelt individ med egne individuelle behov. Jordemoderen fortæller, at fokus på disse målinger indimellem gør, at hun ikke ser hvilken kvinde hun arbejder med. Hun udtrykker derigennem en udfordring i at skulle foretage registrering med EWS og samtidig arbejde i overensstemmelse med handlereglen om at se det enkelte menneske. I relation til Kants teori, kan man således stille spørgsmålstegn ved, om kvinden i dette tilfælde bliver mødt som et mål i sig selv, eller blot som middel til at leve op til forventningerne, eller målet, om at udfylde en tjekliste og gøre korrekt journalføring. Det er afgørende for Kant, at mødet med et andet menneske sker med respekt (Birkler 2006:58). Denne grundtanke gør, at mennesket i nogle sammenhænge godt kan bruges som middel uden at 19

20 det nødvendigvis er moralsk forkert. Dette forudsætter dog, at mennesket, der bruges som middel, mødes med respekt og stadigvæk ses som et mål i sig selv. Denne vinkel kan tale for, at jordemoderen ikke nødvendigvis handler amoralsk, når hun foretager målinger med EWS og bruger kvinden som et middel så længe kvinden mødes med respekt og overordnet som et mål. Henriksen og Vetlesen skriver: For å behandle andre som det Kant kaller formål i seg selv, må vi ofte gå inn i en kommunikasjonssituasjon, der den andre får delta og gjøre rede for sine interesser, grunner og oppfatninger (Henriksen et al 2006:171). Her beskrives kommunikation og dialog som en forudsætning for at møde kvinden som et mål. Tidligere citat af jordemoder Y beskriver, at den øgede opmærksomhed på måling har gjort, at når denne er udført, forlades kvinden igen. I dette tilfælde bliver der tilsyneladende ikke skabt en dialog med kvinden, hvilket igen leder frem til en refleksion om, hvorvidt kvinden reelt bliver behandlet som et mål i sig selv. Henriksen og Vetlesen vil sige, at hun ikke bliver mødt som et mål i sig selv på grund af en manglende kommunikation og dialog. På baggrund af Kants teori kan det udledes, at jordemoderen ikke handler i overensstemmelse med nærværende kategoriske imperativ, og Kant vil dermed sige at jordemoderen handler selvmodsigende (Birkler 2006:57-59). Henriksen og Vetlesen skriver ydermere, at hvis man i et arbejdsmiljø oplever blot at anvende mennesker som midler, så har det en ødelæggende effekt dels i forhold til trivsel på arbejdspladsen og generel arbejdsglæde, og dels i forhold til det samlede engagement i udførslen af sit arbejde. Oplevelse af menneskeværd hænger uløseligt sammen med at kunne se sig selv og andre som mere end blot midler til opnåelsen af et eksternt mål (Henriksen et al 2006:171). Denne pointe understøttes i det svenske studie Professional role and identity in a changing society, hvor flere jordemødre beskriver, at en øget arbejdsbyrde, samt stadig højere krav til måling og registrering, bidrager til mindre arbejdsglæde: The increased workload with higher demands, more stressfull enviroment, and lack of time and human resources all contributes to less job satisfaction and little energy to engage in what other colleagues are doing. This makes the work more serious and less enjoyable ( ) (Larsson et al 2007:376). Omtalte citat af jordemoder Y, samt ovenstående udtalelse af de svenske jordemødre, eksemplificerer, på hver deres måde, en problematik i den øgede forventning om registrering, en stigende standardiseret arbejdsgang, og i forlængelse af dette, et tab af tid og nærvær overfor 20

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Af: Karina B. Hansen, Line Stengel og Rikke Thomsen 14.moduls eksamensprojekt. December 2013.

Af: Karina B. Hansen, Line Stengel og Rikke Thomsen 14.moduls eksamensprojekt. December 2013. Af: Karina B. Hansen, Line Stengel og Rikke Thomsen 14.moduls eksamensprojekt. December 2013. Vejleder: Annemette Rasmussen. Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Antal anslag inklusive

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen - en fagligt udfordrende og kompleks cocktail Trekantsamarbejdet i hjemmeplejen er en kompleks størrelse, fordi samspillet mellem borger, pårørende og personale

Læs mere