Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed"

Transkript

1 Bidrag til bogprojektet Systemteorien i anvendelse med fokus på strukturelle koblinger (Gorm Harste m.fl.) Andet udkast af 19. oktober Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Egon Noe og Hugo F. Alrøe Sammendrag [ikke revideret] Artiklen analyserer udviklingen i landbruget med udgangspunkt i Luhmanns systemteori og med særlig fokus på begreberne om afkobling og strukturelle koblinger. I et stadigt mere komplekst samfund er reduktion (eller rettere udgrænsning) af kompleksitet en nødvendig men kontingent udvikling. I landbruget ser vi denne udvikling både i form af en uddifferentiering af semantikker og tilhørende funktionssystemer og i form af horisontale og vertikale specialiseringer og uddifferentieringer. De logiske konsekvenser heraf er for det første at de enkelte organisations- og funktionssystemers omverden (dvs. den verden de kan lade sig irritere af) bliver forenklet, og dermed sker der en række afkoblinger. For det andet, og som kompensation for denne udvikling, er det nødvendigt at udvikle nye strukturelle koblinger mellem disse systemer for at kompensere for uddifferentieringen. En yderligere konsekvens af denne udvikling er, at der sker en række reaktioner i omgivelserne som begynder at irritere tilbage i andre former, og der opstår endnu flere specialiserede semantikker. De semantikker der er uddifferentieret som egentlige funktioner, søger at genintroducere irritationen af landbrugsbedrifterne via f.eks. lovgivne restriktioner eller i form af skatter og afgifter. I artiklen fokuserer vi analysen på andre og nye muligheder for strukturelle (gen)koblinger, med udgangspunkt i en række aktuelle tiltag og bevægelser; koblinger der kan bidrage til at genintroducere omgivelsernes irritation til systemerne. Vi skelner mellem tre former for strukturelle koblinger: 1) De strukturelle koblinger som landbrugsvirksomheden producerer for at genintroducere omgivelser til omverden, dog i reduceret form via de generaliserede medier som funktionssystemerne tilbyder. 2) Strukturelle koblinger mellem organisationer der kan håndtere andre dimensioner en blot pris og kvantitet. Her skelner vi mellem de medierede koblingsmuligheder som de generaliserede medier, som f.eks. Ø-mærket, tilbyder, og koblingsmuligheder i bindende men dynamiske samarbejdsaftaler i netværket, som afhænger af og giver mulighed for co-evolution. 3) Anden ordens semantiske strukturelle koblinger af iagttagelser af iagttagelser, som f.eks. knytter sig til bæredygtighedssemantikken; semantikker der netop har deres styrke og udfordring ved at de forbliver ubestemte i deres form. Analysen viser at Luhmanns begreb om strukturelle koblinger ikke kun er stærkt når det gælder om at analysere og forstå udviklingsprocesserne i jordbruget, men at dette begrebsapparat også kan danne grundlag for at arbejde konstruktivt med de udfordringer som uddifferentieringen producerer. 1

2 Indledning Bæredygtighed er en af de mest centrale semantikker i det moderne samfund, og udvikling af bæredygtigt jordbrug er en af de helt store udfordringer både i Danmark og globalt. Der er en række forskellige iagttagelsesperspektiver knyttet til bæredygtighed, som f.eks. miljø, naturkvalitet, landskab, landdistriktsudvikling og fødevaresikkerhed, og der er mange forskellige instanser der repræsenterer disse perspektiver i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling i jordbruget. I praksis er det imidlertid vanskeligt at få disse perspektiver til at spille sammen, og det har vist sig svært at få greb om bæredygtighedsproblematikken. Formålet med denne artikel er at undersøge hvordan Luhmanns teori om sociale systemer, og især begreberne om funktionel differentiering og strukturel kobling, kan bruges til at analysere bæredygtighedsproblematikken. Systemteorien kan bibringe en ny forståelse af hvad der fører til bæredygtighedskrisen og hvorfor det er så svært at arbejde med denne problematik, og danne grundlag for konkrete redskaber til at håndtere den. Udgangspunktet for analysen er den hypotese at bæredygtighedsproblemer opstår som en logisk konsekvens af uddifferentiering og afkobling af forskellige hensyn i produktion og fødevarekæde. Det første spørgsmål er derfor hvad det er for en udvikling der har ført til denne afkobling. I praksis må denne udvikling ses som en række samtidige processer både i forhold til at der uddifferentieres og opstår nye tematiserede semantikker og iagttagelsesperspektiver i samfundet, og i forhold til at de enkelte organisationer og virksomheder der er involveret, specialiserer sig og uddifferentierer sig med hensyn til opgaver og funktioner. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt analytisk at skelne disse to typer af processer. Vi anvender derfor to analysestrategier, den første knyttet til semantikker, generelle iagttagelsesperspektiver og funktionelt differentierede systemer og den anden til operationel specialisering og uddifferentiering af organisationssystemer. I artiklens første afsnit ser vi således på udviklingen af semantikker indenfor landbrugs- og fødevareområdet, og i andet afsnit analyserer vi uddifferentieringen af specialiserede organisationssystemer på området. Dernæst ser vi på hvad den reduktion og afkobling der er forbundet med uddifferentieringen betyder for bæredygtighedsproblematikken, og i det sidste afsnit undersøger vi hvordan forskellige typer af genkoblinger og nykoblinger kan medvirke til at håndtere bæredygtighedsproblemer. Udvikling og uddifferentiering af semantikker indenfor landbrugs- og fødevareområdet I samfundets kommunikation opstår og udsondres der en mangfoldighed af temaer, hvoraf nogle uddifferentieres som særlige iagttagelsesperspektiver og dertil knyttede sociale semantikker Disse semantikker kan med tiden institutionalisere sig i specialiserede funktionelt differentierede systemer, såsom økonomi, ret og videnskab (Luhmann 1995). I det følgende vil vi analysere nogle af de centrale semantikker der er opstået og har institutionaliseret sig indenfor landbrugs- og fødevareområdet, eller som er af afgørende betydning for dette område. 2

3 I tabel 1 har vi med udgangspunkt i Lars Qvortrups skema om funktionelt uddifferentierede subsystemer (Qvortrup 1998: ), oplistet nogle af de semantikker som vi finder har den største betydning inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Ud over Qvortrups kategorier har vi tilføjet en kategori om tema/irritation som en måde at beskrive hvad det var for forskelle der historisk var afgørende i uddifferentieringen af disse semantikker og iagttagelsesperspektiver.. Tabel 1. Udifferentiering af semantikker og funktioner indenfor jordbrugs- og fødevareområdet Semantik Tema/irritation Kode Rationale Funktion/ydelse Program Institutionalisering Mad Under- og fejlernæring, livstilssygdomme +/- næring Ernæringslære Sikre befolkningens ernæring Madpyramiden, Ernæringskampagner Statens husholdningsråd, Ernæringsrådet, Fødevareinstitutter Natur Økonomisk effektivitet Miljø Landskab Center for Skov og Landskab Statens husholdningsråd, Veterinær- og fødevareinstitutter Fødevaresikkerhed Landdistrikter Kulinarisk oplevelse Interesse for madlavning, spisning og kvalitetsforskelle Klimaforandring Uddøen, mange dyr og planter bliver sjældne Globalisering, konkurrence, markedsgørelse af jorden Silent spring, DDT, iltsvind i havet, pesticider i grundvandet Tab af kulturlandskab +/- diversitet Naturhistorie, biodiversitet Bevare sjældne planter og dyr Øge eksporten, bidrag til BNP +/- forurening Miljølære Beskytte det fælles miljø +/- oplevelse Landskabsæstetik Tilbyde oplevelser i landbrugslandet Salmonella, BSE +/- smitte Mikrobiologi og toksikologi Den rådne banan +/- landliv Kulturgeografi, landdistriktsudvikling Tab af variation i sæson, sorter og kvaliteter Prognoser for ændrede livs- og dyrkningsbetingelser, ekstremt vejr +/- æstetisk sansning Mindske risiko for smitte og forgiftning Sikre liv i udkantsområder Skærpe sansningen i forhold til det kulinariske +/- profit Økonomisk rationalitet og effektivitet Rødlister, UN Convention on Biological Diversity Landbrugsstøtte, Effektivt Landbrug Vandmiljøplaner, Miljømærker Landskabsprogrammer Husholdningsråd, Salmonellahandlingsplaner Landdistriktsprogrammer Kokke, Konkurrencer, Kogebøger +/- drivhusgas Klimamodeller Forhindre klimaforandringer Klimahandlingsplaner, Kyotoaftalen Danmarks naturfredningsforening, dele af DMU Fødevareministeriet, Dansk Landbrug Miljøministeriet, dele af DMU Center for landdistriktsudvikling Madexperimentariet, NOMA, Gastronomisk selskab Klimaministeriet, Center for Global Development and Change Denne skabelses- og uddifferentieringsproces har forskellig udstrækning i tid. Nogle har rod langt til bage i udviklingen mens andre er nyere. Vi har forsøgt at opliste dem i den omtrentlige historiske rækkefølge de har udfoldet og lukket sig som selvstændige semantikker. Madsemantikken institutionaliserede sig for eksempel i Statens Husholdningsråd allerede i 1930 erne mens klimasemantikken først for alvor har sat sig på dagsordnen op igennem 1990 erne. De enkelte semantikker er dynamiske. Tager vi igen madsemantikken, så handlede den oprindeligt om undgå under- og fejlernæring, at få den rigtige kostsammensætning og at få maden til at slå til, hvilket 3

4 blev forstærket med 1940 ernes mangel på basale fødevarer. Men langsomt har semantikken ændret fokus til overernæring og livsstilssygdomme. Tager vi den økonomiske semantik, så kan man som udgangspunkt sige at økonomi længe har været et centralt funktionssystem for jordbruget, og penge et centralt medie. Men økonomisk effektivitet uddifferentieres som en selvstændig semantik i forhold til jordbruget i 1970 erne, hvor der sker et skift fra en agronomisk semantik om hvordan man nåede de højeste udbytter og ydelser til hvordan man opnår den højeste forrentning af kapital og arbejdskraft. Dette kan blandt andet ses som et skift i udtrykket fra er det gjort ordentligt til kan det svare sig. En semantik kan udvikle sig til at blive etableret som et selvstændigt iagttagelsesperspektiv, og nogle semantikker har historisk udviklet sig til egentlige funktionelt differentierede systemer, såsom økonomi, med tilknyttede generaliserede medier, såsom penge. Det er åbent spørgsmål om man vil sige at f.eks. mad eller miljø har lukket sig som funktionssystemer, eller om man vil tale om mad som generaliseret medie. Men vi mener at det er nyttigt at være opmærksom på denne udviklingsvej fra semantik til funktionssystem, idet man dermed også vil have øje for de aspekter som funktion, operationer, autopoiese, lukkethed og medie, som karakteriserer denne udvikling. De fleste af semantikkerne i tabel 1 har institutionaliseret sig i en sådan grad at de har dannet grundlag for udviklingen af en form for generaliserede medier. F.eks. kan man nu handle med drivhusgaskvoter, og miljømærkninger bruges som medie for kommunikationen mellem producent, supermarked og forbruger. Der er to centrale semantikker som ikke er med i tabel 1, bæredygtighed og økologi. Det skyldes at disse to er knyttet til det man kalde paradoksale iagttagelsesperspektiver i den forstand at disse semantikker så at sige ønsker at tage det hele i betragtning. Da dette ikke er muligt, må semantikkerne knytte an til en flerhed af specialiserede iagttagelsesperspektiver, og de kan ikke lukke sig som egentlige funktionssystemer, men må forblive ubestemte. Vi skal senere vende tilbage til betydningen af denne centrale betingelse for bæredygtighedsproblematikken, men først skal vi se på problematikken gennem den anden analysestrategi. Specialisering og uddifferentiering af organisationssystemer I den anden analyse vil vi se på den operationelle uddifferentiering af specialiserede organisationssystemer indenfor jordbrug og fødevarer. Der er mindst tre væsentlige, sideløbende historiske bevægelser som er gensidigt betingede, men som det analytisk kan være hensigtsmæssigt at adskille: 1. vertikal uddifferentiering af flere led i fødevarekæden gennem specialisering af operationer i selvstændige systemer, som f.eks. opsplitning i smågriseproduktion og slagtesvinsproduktion og opsplitning i slagtning og videreforarbejdning. 2. horisontal uddifferentiering af flere spor i jordbrugsproduktionen, som f.eks. specialiseringen i svineproduktion, mælkeproduktion, oksekødsproduktion, ægproduktion og planteavl, og specialiseringen i svine-, kvæg- og kyllingeslagterier. 4

5 3. uddifferentiering af familielandbrug i erhvervsliv og familieliv som selvstændige systemer med hver deres logik. Vertikal uddifferentiering Den vertikale specialisering og uddifferentiering kan beskrives som to processer. Den ene at der så at sige kommer flere led ind i kæden. F.eks. kom der med andelsmejerierne et forarbejdningsled ind og et grossist led, og inden for disse er der igen uddifferentieret flere led. Tager vi f.eks. produktion af svinekød, så er smågriseproduktionen og slagtesvinproduktionen i stigende grad blevet opdelt i to forskellige organisatoriske systemer, og inden for slagterierne er slagtning og forarbejdning blevet opsplittet i to eller flere forskellige organisatoriske systemer. Den anden proces er at fra at være uddifferentieringer med mange strukturelle koblinger i form af gensidige aftaler og afhængighed som vi f.eks. finder det for de første andelsmejerier hvor mejerierne forpligtede sig på at forarbejde og afsætte den leverede mælk til den mest fordelagtige pris for landmændene så har disse forarbejdningsled mere og mere fået deres eget liv med løsere koblinger til landmændene, og de har i dag i langt højere grad en hybridform mellem et andels- og aktieselskab, hvor de også køber råvarer til forarbejdning på bulkvaremarkedet. Især på indkøbssiden i form af de tidligere andelsgrovvareselskaber er denne afkobling næsten total, hvor de i den enkelte salgsrelation forhandler på almindelige markedsvilkår, hvilket betyder at andelshaverne ikke nødvendigvis bliver behandlet ens længere. Disse organisatoriske udviklinger betyder at den enkelte organisation i stigende grad kan koncentrerer sig om at optimere sine egne operationer. Prisen for denne afkobling er imidlertid at loyaliteten fra de andre led i kæden forsvinder. Horisontal uddifferentiering Mens den vertikale specialisering og uddifferentiering har været en lang historisk proces, så er den horisontale uddifferentiering især i primærproduktionen af relativ nyere dato. Indtil midt i 1960 erne var stort set alle landbrugsbedrifter det man kalder alsidige bedrifter hvor der internt på bedriften var en afstemt sammenhæng mellem plante-, kvæg-, og svineproduktion, og hvor f.eks. den syrnede overskudsmælk fra mejeriernes smørproduktion var en vigtig proteinkilde for slagtesvinsproduktionen. En række samtidige bevægelser, herunder mekanisering og udvikling af agrokemiske hjælpestoffer, gjorde en horisontal uddifferentiering mulig. I løbet et årti skete der en næsten total specialisering og uddifferentiering i forskellige produktionsgrene, og bindingerne eller de strukturelle koblinger mellem de enkelte produktionsgrene reduceredes. De faglige og politiske organisationer inden for svin, kvæg, fjerkræ, æg og planteavl udviklede sig samtidigt som selvstændige organiseringer. Ser vi igen på bevægelsen inden for svineproduktionen, er differentieringen først sket som en intern uddifferentiering af markbrug og svinebrug indenfor den samme bedrift, hvor de er drevet som to selvstændige enheder med hver deres optimerings rationale, og hvor formålet med markbruget ikke nødvendigvis var at producere foder til svinene, men at producere de afgrøder som sikrede den bedste indtjening for markbruget i forhold til markedet. Dog har der som følge af den danske lovgivning været 5

6 opretholdt en strukturel kobling i form af arealkrav knyttet til husdyrproduktionen der fastlægger et maksimalt antal dyreenheder per hektar, således at jordarealet under rimelige miljøhensyn kan aftage de mængder af husdyrgødning der produceres. Denne binding er delvis lempet ved at der kan indgås såkaldte gylleaftaler mellem svine- og planteavlsbedrifter. De seneste år har der været forskellige tiltag til at afkoble disse bindinger mellem jord og husdyrproduktion gennem tiltag som f.eks. biogasproduktion og afbrænding af husdyrgødningen, således at svineproduktionen i højere grad får samme betingelser som andre industriproduktioner. Uddifferentiering i erhvervsliv og familieliv Den sidste form for uddifferentiering i denne analyse er den hvor landbrugsproduktionen uddifferentieres og afkobles familielivet og dermed ændrer form fra familiebrug til uafhængig virksomhed. Denne uddifferentieringsbevægelse sker næsten parallelt med specialiseringen, men dog lidt mere forsinket. Der en række betingelser (irritationer) i omverdenen som muliggør og stimulerer til denne uddifferentiering. Igen har mekaniseringen været en væsentlig faktor der dels har muliggjort at ægtefællen har kunnet frigøre sig til at tage arbejde uden for bedriften, dels har gjort at arbejdstiden i højere grad har kunnet omformes til almindelige arbejdsforhold, således at familielivet i mindre og mindre grad har skullet formes omkring produktionen og dens operationer. En anden dimension i denne uddifferentiering og afkobling er udgrænsningen af generationsskifteperspektivet hvor beslutningerne ikke længere er styret af at den næste generation skal overtage bedriften, men ud fra en her og nu forrentning af kapitalen, en bevægelse som vi især har set i Danmark. En af de væsentligste irritationer til denne udvikling er den meget kraftige strukturudvikling, hvor der siden 1960 er sket en reduktion i antallet af fuldtidsbedrifter på omkring 10 % per år. Denne uddifferentiering har betydet at den enkelte landbrugsvirksomhed i langt højere grad har kunnet lukke sig om en mere kortsigtet produktions- og investeringslogik, fra en tænkning om hvad der sikrer de bedste livsbetingelser for familien, til hvordan man opnår den bedste forrentning af den kapital og arbejdskraft der investeres i produktionen. Dette kommer blandt andet til udtryk i at mange landbrugsbedrifter ændrer ejerform fra selveje til I/S eller A/S. Reduktion, afkobling og bæredygtighedsproblemer Den semantiske og funktionelle uddifferentiering der blev behandlet i første afsnit, og den organisatoriske specialisering og uddifferentiering er parallelle og gensidigt afhængige processer. Drivkraften bag disse processer er reduktion (afgrænsning) af den kompleksitet som systemet skal forholde sig til. Reduktion af kompleksitet i de enkelte organisationssystemer (gennem uddifferentiering og specialisering) danner grundlag for at jordbruget kan håndtere en øget kompleksitet totalt set. Kompleksiteten reduceres således kun ud fra et systeminternt perspektiv, hvorfor udgrænsning af kompleksitet måske er et bedre udtryk. 6

7 De tre former for uddifferentiering af organisationssystemer i jordbrug og fødevarer der blev identificeret i det forrige afsnit, bygger på forskellige former for reduktion (afgrænsning) af systemernes omverdenskompleksitet: 1. reduktion i kompleksiteten af på hinanden følgende operationer (vertikalt) 2. reduktion i kompleksiteten af parallelle operationer (horisontalt) 3. reduktion i kompleksiteten af mening, hensyn og formål Disse tre bevægelser i reduktion af kompleksitet frigør som det er beskrevet ovenfor produktionssystemernes fokus til at optimere de interne operationer. Smågriseproducenterne bliver mere og mere effektive til at producere smågrise, mælkeproducenterne kan producere flere og flere kilo mælk fra den enkelte ko, slagterierne kan reducere slagteomkostningerne endnu mere for det enkelte slagtesvin, osv. effektivitetsstigninger som meget tydeligt kan iagttages i den produktivitetsstigning der er sket igennem de seneste 50 år. Men samtidig med denne reduktion af den interne kompleksitet foretager disse organisationssystemer også en reduktion i deres omverden, dvs. en reduktion i hvilke typer forskelle som systemet kan lade sig irritere af (og samtidig en udvidelse af hvad de kan lade sig irritere af indenfor deres specialiserede område), og en stigende grad af afkoblinger. Den første, vertikale uddifferentiering og reduktion betyder i højere og højere grad at den enkelte landbrugsbedrift ikke behøver at bekymre sig om hvad forbrugerne mener og tænker. Deres omverden er forarbejdningsvirksomhederne og dermed hvilken forarbejdningsvirksomhed der vil betale den højeste pris for råvaren. I den vertikale form for uddifferentiering vil der derfor kunne ske en afkobling af nogle af de kvalitetsdimensioner der medieres gennem fødevarekæden. Nogle af disse kvalitetsdimensioner kan være forbundet med hensyn til bæredygtighed, og denne type afkoblinger kan derfor være en af årsagerne til bæredygtighedskrisen. Den anden, horisontale reduktion og uddifferentiering i forskellige produktionsgrene betyder f.eks. at svineproduktionssystemet ikke længere behøver at bekymre sig om jordens frugtbarhed og en bæredygtig produktion af foder. Udviklingen inden for den agrokemiske industri betyder at planteavleren ikke længere (i hvert fald på kort sigt) behøver at bekymre sig om sædskifterelaterede problemer med ukrudt og skadedyr, eller om tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden. Recirkulering af næringsstoffer er ofte langt mere besværlig end brugen af kunstgødning. I den horisontale form for uddifferentiering kan der derfor ske en afkobling af de processer der f.eks. recirkulerer næringsstoffer og organisk materiale, og af de processer der sikrer sædskifter mellem afgræsningsmarker, andre grovfodermarker og kornafgrøder. Processer der er af central betydning for landbrugsproduktionens langsigtede bæredygtighed. Den tredje form for reduktion og uddifferentiering i erhvervs- og familieliv betyder at landbrugsproduktionssystemet ikke nødvendigvis længere skal lade sig irritere af generationsskifteproblematikken, hvilket betyder at det i langt højere grad kan fokusere sine beslutninger på hvad der kortsigtet er den bedste forrentning af kapitalen. I denne form for uddifferentiering kan der derfor ske en afkobling af de brede hensyn der indgår i et familielandbrug og på gård der går i arv i familien, og som i højere grad end en snæver erhvervslogik vil kunne sikre inkludering af bæredygtighedshensyn. 7

8 Dette er blot nogle eksempler på den omverdensreduktion som disse processer medfører, og dermed den reduktion af mulige irritationer som den enkelte landbrugsvirksomhed forholder sig til og reagerer på i forhold til den interne organisering (idet der som sagt samtidig oftest vil være en udvidelse af irritationsmuligheder og mulige koblinger indenfor denne virksomheds specialiserede område). En logisk konsekvens af denne udvikling inden for jordbruget er at uddifferentieringen bevæger sig væk fra positioner, hvor man kan håndtere den flerhed af perspektiver som knytter sig til bæredygtighedssemantikken og -problematikken; og væk fra de irritationer som de forskellige dimensioner af bæredygtighedsproblematikken er et udtryk for. Et eksempel der belyser denne problematik, er nedbrydningen af humus i landbrugsjorden som følge af ensidig afgrødefølge og jordbearbejdning, hvilket medfører et tab af kulstof i form af drivhusgasser og bidrager til at øge den globale opvarmning. Humusindholdet i jorden er meget afgørende for jordens naturlige frugtbarhed, men den agrokemiske mulighed for afkobling fra jordens naturlige frugtbarhed har bevirket at den enkelte landbrugsbedrift ikke lader sig irritere af ændringer i humusindholdet og derfor ikke inddrager dette hensyn i de interne operationer. Kun hvis det genintroduceres som en irritation som bedriften kan iagttage i form af en økonomisk afgift eller en lovmæssig begrænsning, kan hensynet til f.eks. humusindholdet genintroduceres i systemets operationer. Man kan således ud fra en Luhmannsk systemteoretisk analysestrategi vise at bæredygtighedskrisen er et produkt af de processer af specialisering, uddifferentiering og afkobling som finder sted, og af at den generelle samfundsudvikling bevæger sig væk fra iagttagelsesperspektiver der kan håndtere den kompleksitet der knytter sig til problemet med at sikre en bæredygtig udvikling inden for jordbrugsområdet. Tre typer af gen- og nykoblinger til at håndtere bæredygtighedsproblemer Afkobling er som nævnt en konsekvens af den uddifferentiering der sker i jordbrug og fødevarekæder, og dette er problematisk f.eks. i forhold til bæredygtighed. Der er derfor oplagt at undersøge hvilke muligheder der er for genkobling og nykobling, og hvorvidt sådanne nye strukturelle koblinger kan medvirke til at håndtere bæredygtighedsproblemer. En strukturel kobling er en struktur af forventninger til omverdenen som systemet beror på (Luhmann 1991). De strukturelle koblinger reducerer og faciliterer således omverdenens indflydelse på systemet. Strukturelle koblinger er permanente og stabile koblinger i modsætning til de mere løse og midlertidige operationelle koblinger der hele tiden finder sted i systemers autopoiese og i deres kobling til omverdenen. Begrebet blev oprindeligt brugt af Maturana og Varela til at beskrive den overensstemmelse med omverdenen som levende systemer (organismer) beror på for at overleve (Maturana og Varela 1981). Luhmann har generaliseret begrebet til også at betegne koblinger mellem forskellige typer af autopoietiske systemer, som f.eks. organisationssystemer og funktionssystemer, og mellem forskellige funktionssystemer som f.eks. økonomi og politik. I den første analyse undersøgte vi nogle af de semantikker der har udviklet sig koevolutionært med de organisatoriske processer for specialisering og uddifferentiering. Nogle af disse semantikker, som i særdeleshed økonomisk effektivitet, har dannet grundlag for disse kompleksitetsreduktionsprocesser An- 8

9 dre, som f.eks. miljø og landskab, er opstået som en irritation som følge af disse processer og er semantikker der ofte refereres til i relation til bæredygtighedsbegrebet. Da kompleksitetsreduktion i de uddifferentierede systemer er symmetrisk med kompleksitetsstigning i samfundet, er disse reduktioner irreversible, og derfor vil bæredygtighedsproblematikken ikke kunne løses ved en tilbagevenden til den oprindelige tilstand. En systemteoretisk tilgang til at håndtere bæredygtighedsproblemerne vil være at tilstræbe at genintroducere de forskellige hensyn i form af genkobling mellem systemerne, det vil sige i form af nye strukturelle koblinger. I det følgende vil vi undersøge hvorledes disse genkoblinger og nykoblinger kan ske i praksis via en række eksempler på sådanne tiltag. Eksemplerne viser forskellige typer af nye strukturelle koblinger, og vi har her inddelt dem efter hvilken type af strukturel kobling der søges etableret: 1. Funktionelle koblinger: Et organisationssystem der kobler til flere forskellige generaliserede iagttagelsesperspektiver eller funktionelt differentierede systemer 2. Organisatoriske koblinger: Strukturelle koblinger mellem organisationssystemer a. medierede koblinger: koblinger der er medierede af mærker knyttet til bestemte semantikker, iagttagelsesperspektiver eller funktionssystemer b. netværkskoblinger: koblinger der reproduceres internt i kæden og ikke er afhængig af koblinger til generaliserede iagttagelsesperspektiver eller funktionssystemer 3. Anden ordens koblinger: Organisationssystemer der kobler til en polyokular semantik som er baseret på iagttagelser af iagttagelser Funktionelle koblinger 1 Eksempler på den første type strukturelle koblinger hvor en virksomhed forsøger at genintroducere en følsomhed overfor omverdenen ved at genkoble til generaliserede iagttagelsesperspektiver, finder vi f.eks. i projektet Etisk regnskab for husdyrbrug (Sørensen m.fl. 1998), der delvis byggede videre på nogle af ideerne i Det etiske regnskab som er udviklet af Pruzan og Thyssen (1994). I modsætning til det etiske regnskab der bygger på en samtaleetik, så forsøgte man i etisk regnskab for husdyrbrug at etablere forskellige objektiviserede iagttagelsesperspektiver. Husdyrvelfærd blev f.eks. målt på en blanding af registrering af fysiske forhold, såsom plads til den enkelte ko, og objektive tilstande i form af fravær af sygdom og skader og i form af frygtsomheds test; og miljøtilstanden indgik i form af et næringsstofregnskab for bedriften og bedriftens energibalance. Den grundlæggende ide med denne tilgang er således at den enkelte landbrugsbedrift, som en iterativ proces, skal kunne følge udviklingen i hvorledes man påvirker de forskellige dimensioner i regnskabet i forhold til de forskellige semantikker som er knyttet til bæredygtighedsdiskussionen. I sin oprindelige form har det etiske regnskab for husdyrbrug ikke fået den store udbredelse, men der er dog elementer af den som er udbredte i f.eks. Grønt regnskab 1, hvor det især er miljø- og naturdelen der er i fokus. Et andet eksempel på en sådan intraorganisahttp://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/tilskudsordninger/groenne-regnskaber 9

10 torisk funktionel kobling er knyttet til begrebet godt landmandskab, et sæt af retningslinjer udviklet af landbrugsforeningerne, som bygger på principperne for Integreret Produktion, og hvis formål er at genintroducere en række hensyn i driftsledelsen som ikke er af rent produktionsøkonomisk karakter (Landsudvalgenes Fællesudvalg 2005). Det drejer sig især om at inddrage hensynet til bløde værdier, hvormed der menes etisk betingede hensyn til medarbejdere, naboer, forbrugere samt til husdyrvelfærd, natur, landskab og miljø. Organisatoriske koblinger Går vi over til den anden type genkoblinger, de interorganisatoriske koblinger, kan det her være meningsfuldt at skelne mellem to typer strukturelle koblinger, medierede koblinger og netværkskoblinger. Medierede koblinger, er strukturelle koblinger mellem organisationssystemer som er medierede af mærker,. Et eksempel herpå er husdyrvelfærd medieret af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. 2 Eksempler fra miljøsemantikken er det nordiske Svanemærke og det europæiske Blomstermærke der er en garanti for at produktet er det mindst belastende inden for sin kategori, at det tager hensyn til din sundhed, og at kvaliteten er god. 3 Det er karakteristisk for disse mærker at deres egenskab som generaliseret medie er knyttet til én bestemt semantik og institutionaliseret iagttagelsesperspektiv, der så at sige producerer og reproducere sig selv, f.eks. i form af Dyrenes Beskyttelse. Mærket får kun sin medierende værdi via at der står en organisation eller institution bag. Det røde Ø-mærke for økologisk producerede og forarbejdede fødevarer hører også til under disse eksempler. Men som vi vil uddybe senere, er Ø-mærket ikke forankret i en enkelt af de semantikker der er nævnt i tabel 1, men i sig selv en kobling mellem mange semantikker, herunder miljø, husdyrvelfærd, sundhed, social retfærdighed, fair triade, osv. Fælles for de medierede koblinger er for det første at de som nævnt er afhængig af de generaliserede medier materialiseret i form af mærker, og dermed afhængige af de bagvedliggende funktionssystemer og semantikker. Uden en forsat kommunikation om f.eks. husdyrvelfærd og uden en institutionalisering i form af f.eks. dyrenes beskyttelse, ville mærket ikke længere have en kommunikationsværdi, den binære kode i skelnen mellem mærket og ikke mærket ville miste sin betydning. For det andet skal det enkelte organisationssystem have en stabil koblingsmulighed. Tager vi her eksemplet med Ø mærket, så er det økologiske fødevarenetværk omkring f.eks. mælk afhængigt af stabile gensidige muligheder for strukturelle koblinger. I primærproduktionen skal mælkeproducenten underlægge sig nogle restriktioner i form af regler og kontrol, som gør mærkningen med Ø mærket muligt. I forarbejdningen skal mejeriet f.eks. kunne håndtere den økologiske mælk separat og bearbejde det efter de økologiske retningslinjer, og det skal kunne håndtere værdisætning og betaling af merpris for mælken til landmanden - dvs. kunne honorere den generaliserede værditilvækst der knytter sig til Ø-mærket. Supermarkedet skal kunne, og ville, stille hyldeplads og markedsføring til rådighed for de økologiske

11 produkter. Forbrugeren skal have en viden om det der ligger bag den forskel som Ø-mærket tilbyder, og på den baggrund vælge at købe den dyrere, økologiske mælk. Disse gensidige muligheder for tilkobling kan have mere eller mindre kompleksitetsreducerende karakter. F.eks. er den strukturelle kobling mellem den økologiske mælkeproducent og Arla gensidigt kontraktligt bundet. Det betyder dels at koblingen er afgrænset fra en fri markedsmekanisme, mælkeproducenten kan ikke bare sælge den økologiske mælk til andre mejerier, og mejeriet forpligter sig til at aftage mælken til en fastsat merpris i forhold til konventionel mælk. Dette leder over til en anden type strukturel kobling mellem organisationer som kan kaldes for netværkskoblinger, og som ikke kun benytter sig af de generaliserede medier, men så at sige skaber sin egen båndbredde i forhold til kommunikationen mellem organisationer i kæden. I Europa opstår der f.eks. i disse år en række såkaldte alternative fødevarenetværk som, selvom de måske nok knytter an til de generaliserede semantikker, selv kommunikerer om de forskelle der skal skabe grundlag for kobling i kæden (Noe og Alrøe 2011). Et eksempel på sådanne netværk finder vi i de såkaldte franske AMAPS, der er forbrugerdrevne indkøbsnetværk, hvor man går direkte ud til landmændene og forhandler kvalitet, leverancer og pris, og hvor en række gensidige forventninger og bindinger gør disse forsatte forhandlinger mulige. Et hjemligt eksempel der kan illustrere netværkskoblinger, er forholdet mellem det økologiske mejeri Thise og supermarkedskæden Irma. De har igennem mange år udviklet et brand sammen. Thise har forpligtet sig på at blive ved med at udvikle nye håndværksorienterede specialprodukter rettet imod Irmas kunder, og Irma har forpligtet sig på at markedsføre nye produkter. Dvs. de har gensidigt forpligtet hinanden på ikke at vælge andre markedsmuligheder ud fra kortsigtede hensyn. Et resultat af dette samarbejde er bl.a. at der er udviklet et fælles brand der inkluderer både Thises og Irmas logo på produkterne (Kjeldsen og Noe 2010). Andenordens koblinger Ovennævnte diskussion af Ø mærket som generaliseret medie leder over til den tredje form for strukturel kobling som vi har valgt at kalde koblinger af anden orden. Det er organisationers koblinger til en polyokular semantik som er baseret på iagttagelser af iagttagelser, i stedet for koblinger direkte til forskellige generaliserede iagttagelsesperspektiver (Noe m.fl. 2008). Andenordens koblinger er således knyttede til den type af semantikker der, som f.eks. økologi og bæredygtighed, i en eller anden forstand ønsker at tage helheden i betragtning. Økologisk jordbrug handler om at lave et fødevaresystem der som helhed er bedre end det eksisterende, og bæredygtighed handler om de socio-økologiske systemers langsigtede overlevelse. Koblinger af anden orden er en måde for systemerne at håndtere det paradoksale ved at forsøge at iagttage helheden og iagttage fremtiden. Økologi som semantik adskiller sig fra bæredygtighed ved at økologi faktisk har lukket sig i form af Ø- mærket som et generaliseret medie og de bagvedliggende regler. Men samtidigt strider denne lukkethed mod det ønske om et helhedsperspektiv der står centralt i den økologiske semantik. Ifølge den økologiske semantik er Ø-mærket således ikke i sig selv et iagttagelsesperspektiv. Man kan ikke sige om en 11

12 landbrugsbedrift er mere eller mindre økologisk uden at skulle uddybe dette via en kobling til andre generaliserede iagttagelsesperspektiver, som om at det er mere miljøvenligt, sundere, smager bedre, eller hvad det nu måtte være. En pointe er således at forskellen mellem økologi / ikke økologi både er bestemt i Ø-mærket og samtidigt må forblive ubestemt. Konkret viser denne ubestemthed sig i det fortsatte arbejde i økologiens organisationer med at udvikle nye regler og principper for økologi (Luttikholt 2007), (IFOAM 2005), (Alrøe m.fl. 2005). Semantikken knyttet til Ø-mærket som generaliseret medie må således hele tiden kæmpe for at opretholde denne anden ordens kommunikation, og dermed kæmpe imod bevægelsen mod den forenkling som reducerer økologien til regelsættet og ser Ø-mærket kun som en garanti for at fødevarerne er produceret under nogle bestemte restriktioner i forhold til produktion og forarbejdning (Alrøe og Noe 2008). Dette leder over til bæredygtighedsbegrebet og den semantik der er knyttet hertil. Bæredygtighed lader sig ikke så let uddifferentiere til et funktionssystem og et generaliseret medie, selvom det ofte bruges som sådan i strukturelle koblinger mellem f.eks. forskningssystem og bevillingssystem, hvor bæredygtighedsbegrebet oftest gensidigt forventes at være med i den overordnede problematisering af forskningsprojektet. I tråd hermed bliver begrebet i dag ofte betragtet som meningsløst eller betydningsløst fordi der ikke er en klar semantisk udlægning og afgrænsning af begrebet. Samtidig er der også mange konkurrerende semantikker i forhold til begrebet, nogle af de mere fremstående er den opdeling i en økonomisk semantik, en miljøsemantik og en social semantik og opdelingen i forskellige bæredygtigheds- skoler som de ofte kaldes i litteraturen (se f.eks. Alrøe m.fl. 2006). Men frem for at se det som et problem at bæredygtighedssemantikken ikke kan uddifferentieres som et funktionssystem, og dermed tilbyde et generaliseret medie for strukturelle koblinger, kan man måske ud fra en Luhmannsk tilgang hævde at det netop er deri styrken ligger: at den kun kan opretholde sig selv som en polyokular semantik, hvis input er iagttagelser af iagttagelser (vel at mærke ikke iagttagelser af iagttagere). Kun ved at opretholde denne hyperkompleksitet opretholder den også en hypersensitivitet i forhold til omgivelserne Netop denne udfordring er central i forhold til konkrete projekter, hvor man forsøger udvikle generaliserede medier ud fra helhedsorienterede semantikker som bæredygtighed og økologi. Et eksempel er MultiTrust projektet der undersøger mulighederne for at udvikle multiperspektiviske iagttagelsesredskaber til at lave helhedsvurderinger af forskellige udviklingstiltag inden for økologisk jordbrug (Alrøe og Noe 2011). Konklusion I et stadigt mere komplekst samfund er reduktion (eller rettere udgrænsning) af kompleksitet en nødvendig udvikling, men hvordan udgrænsningen sker, er kontingent. I forhold til landbrugsområdet ser vi denne udvikling både i form af en uddifferentiering af semantikker, iagttagelsesperspektiver og (måske?) funktionssystemer og i form af horisontale og vertikale specialiseringer og uddifferentieringer af organisationssystemer. En logisk konsekvens heraf er at de enkelte organisationssystemers omverden (dvs. den verden de kan lade sig irritere af) bliver forenklet, og dermed sker der en række afkoblinger fra systemernes omgivelser (dvs. den verden de er en del af). 12

13 Den større effektivitet hos det enkelte system koblet med en mindre sensitivitet i forhold til de omgivelser som systemet påvirker, har i stigende grad givet anledning til kommunikation omkring bæredygtigheden af denne udvikling og der er opstået en række semantikker om forholdet mellem landbrugssystemet og dets omgivelser. Ud fra en Luhmannsk systemteoretisk analyse er bæredygtighedsproblemer et produkt af de uddifferentieringsprocesser, specialiseringer, reduktioner og afkoblinger der finder sted, og af at den generelle samfundsudvikling bevæger sig væk fra iagttagelsesperspektiver der kan håndtere den kompleksitet der knytter sig til problemet med at sikre en bæredygtig udvikling inden for jordbrugsområdet. Med udgangspunkt i en række aktuelle tiltag og bevægelser, har vi analyseret andre og nye muligheder for strukturelle (gen)koblinger som kan bidrage til at genintroducere omgivelsernes irritation til systemerne. Vi skelner mellem tre former for strukturelle koblinger: 1) De strukturelle koblinger som landbrugsvirksomheden producerer for at genintroducere omgivelserne til systemets omverden, dog i reduceret form via de generaliserede medier som funktionssystemerne tilbyder. 2) Strukturelle koblinger mellem organisationer der kan håndtere andre dimensioner en blot pris og kvantitet. Her skelner vi mellem de medierede koblingsmuligheder som de generaliserede medier, som f.eks. Ø-mærket, tilbyder, og koblingsmuligheder i bindende men dynamiske samarbejdsaftaler i netværket, som afhænger af og giver mulighed for koevolution. 3) Anden ordens semantiske strukturelle koblinger af iagttagelser af iagttagelser, som f.eks. knytter sig til bæredygtighedssemantikken; semantikker der netop har deres styrke og udfordring i at de forbliver ubestemte i deres form. Analysen viser at Luhmanns begreb om strukturelle koblinger ikke kun er stærkt når det gælder om at analysere og forstå udviklingsprocesserne i jordbruget, men at dette begrebsapparat også kan danne grundlag for at arbejde konstruktivt med de udfordringer som uddifferentieringen producerer. Litteraturliste Alrøe, H.F. og E. Noe (2008). What makes organic agriculture move - protest, meaning or market? A polyocular approach to the dynamics and governance of organic agriculture. International Journal of Agricultural Resources, Governance and Ecology, 7(1/2): Alrøe, H.F. og E. Noe (2011). A cross-disciplinary approach to multicriteria assessment and communication of the effects of organic food systems. I Proceedings of the Third Scientific Conference of ISOFAR, Vol. 2. Bonn: ISOFAR: Alrøe, H.F., Schmid, O. og S. Padel (2005). Ethical principles and the revision of organic rules. The Organic Standard, 51: Alrøe, H.F., Byrne J. og Leigh Glover (2006). Ecological justice and organic agriculture: ethics and practice. I N. Halberg, H.F. Alrøe, M.T. Knudsen og E.S. Kristensen (red.), Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Prospects. Wallingford, UK: CABI Publishing: IFOAM (2005). Principles of Organic Agriculture. Bonn: IFOAM. [http://www.ifoam.org/about_ifoam/principles] 13

14 Kjeldsen, C., og E. Noe (2010). Quality and food network configuration: a relational approach to understanding mediation of organic quality from cow to cup. Paper presented at RGS-IBG Annual International Conference 2010: "Confronting the Challenges of the Post-Crisis Global Economy and Environment". Kensington, London, 1-3 september, Landsudvalgenes Fællesudvalg (2005). Godt landmandskab De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Luhmann, N. (1991). Operational closure and structural coupling: The differentiation of the legal system. Cardozo Law Review , 13: Luhmann, N Social systems. Stanford, CA: Stanford University Press. Luttikholt, L. (2007). Principles of organic agriculture as formulated by the International Federation of Organic Agriculture Movements. NJAS Wageningen Journal of Life Sciences, 54: Maturana, H. og F. Varela (1981). Introductory remarks. I M. Zeleny (red.) Autopoiesis: A theory of living organization. New York: North-Holland: 18. Noe, E. og H.F. Alrøe (2011). Quality, Coherence and Co-operation: A Framework for Studying the Mediation of Qualities in Food Networks and Collective Marketing Strategies. International Journal of the Sociology of Agriculture and Food, 18(1): Noe, E., Alrøe H.F. og A.M.S. Langvad (2008). A Polyocular Framework for Research on Multifunctional Farming and Rural Development. Sociologia Ruralis, 48: Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal. Sørensen, J.T., Sandøe P. og N. Halberg (red.) (1998). Etisk regnskab for husdyrbrug. København: DSR- Forlag. Pruzan, P. og Ole Thyssen (1994). The Renaissance of Ethics and the Ethical Accounting Statement. Educational Technology, 34(1):

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Bidrag til bogprojektet Systemteorien i anvendelse med fokus på strukturelle koblinger (Gorm Harste m.fl.) Andet udkast af 19. oktober 2011. Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Egon Noe og

Læs mere

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Bidrag til bogprojektet Systemteorien i anvendelse med fokus på strukturelle koblinger (Gorm Harste m.fl.) Udkast af 30. marts 2011. Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Egon Noe og Hugo F.

Læs mere

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed

Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed KAPITEL 4 Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Egon Noe og Hugo F. Alrøe Bæredygtighed er en af de mest centrale semantikker i det moderne samfund, og udvikling af bæredygtigt jordbrug er

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien

17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien 17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien Hugo F. Alrøe Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug

Læs mere

Fremme af Landmænds fælles markedsføringsinitiativer Oplæg til interessentworkshop på Hindsgavl Slot d. 4 oktober 2006, fra kl.

Fremme af Landmænds fælles markedsføringsinitiativer Oplæg til interessentworkshop på Hindsgavl Slot d. 4 oktober 2006, fra kl. Sixth Framework Programme Scientific Support to Policies SSPE-CT-2005-006541 Fremme af Landmænds fælles markedsføringsinitiativer Oplæg til interessentworkshop på Hindsgavl Slot d. 4 oktober 2006, fra

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser

Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Seniorforsker Egon Noe Projekt seniorforsker Hugo Alrøe Arbejdsgruppe for Studie og Læringsmiljø Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning

FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning Mogens Lund, Fødevareøkonomisk Institut Thomas Roland, Forbrugerrådet Den 8. december 2003 Dok.: 20923/TR FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning,

Læs mere

Struktur og Lønsomhed. Søren Kjeldsen- Kragh Professor Institut for fødevarer-og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Struktur og Lønsomhed. Søren Kjeldsen- Kragh Professor Institut for fødevarer-og ressourceøkonomi Københavns Universitet Struktur og Lønsomhed Søren Kjeldsen- Kragh Professor Institut for fødevarer-og ressourceøkonomi Københavns Universitet Frit marked eller regulering Hvis der er eksternaliteter knyttet til et marked, og/eller

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv

Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Niels Kærgård Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3528 2264 E-mail: nik@foi.ku.dk

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere