Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed"

Transkript

1 Bidrag til bogprojektet Systemteorien i anvendelse med fokus på strukturelle koblinger (Gorm Harste m.fl.) Andet udkast af 19. oktober Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed Egon Noe og Hugo F. Alrøe Sammendrag [ikke revideret] Artiklen analyserer udviklingen i landbruget med udgangspunkt i Luhmanns systemteori og med særlig fokus på begreberne om afkobling og strukturelle koblinger. I et stadigt mere komplekst samfund er reduktion (eller rettere udgrænsning) af kompleksitet en nødvendig men kontingent udvikling. I landbruget ser vi denne udvikling både i form af en uddifferentiering af semantikker og tilhørende funktionssystemer og i form af horisontale og vertikale specialiseringer og uddifferentieringer. De logiske konsekvenser heraf er for det første at de enkelte organisations- og funktionssystemers omverden (dvs. den verden de kan lade sig irritere af) bliver forenklet, og dermed sker der en række afkoblinger. For det andet, og som kompensation for denne udvikling, er det nødvendigt at udvikle nye strukturelle koblinger mellem disse systemer for at kompensere for uddifferentieringen. En yderligere konsekvens af denne udvikling er, at der sker en række reaktioner i omgivelserne som begynder at irritere tilbage i andre former, og der opstår endnu flere specialiserede semantikker. De semantikker der er uddifferentieret som egentlige funktioner, søger at genintroducere irritationen af landbrugsbedrifterne via f.eks. lovgivne restriktioner eller i form af skatter og afgifter. I artiklen fokuserer vi analysen på andre og nye muligheder for strukturelle (gen)koblinger, med udgangspunkt i en række aktuelle tiltag og bevægelser; koblinger der kan bidrage til at genintroducere omgivelsernes irritation til systemerne. Vi skelner mellem tre former for strukturelle koblinger: 1) De strukturelle koblinger som landbrugsvirksomheden producerer for at genintroducere omgivelser til omverden, dog i reduceret form via de generaliserede medier som funktionssystemerne tilbyder. 2) Strukturelle koblinger mellem organisationer der kan håndtere andre dimensioner en blot pris og kvantitet. Her skelner vi mellem de medierede koblingsmuligheder som de generaliserede medier, som f.eks. Ø-mærket, tilbyder, og koblingsmuligheder i bindende men dynamiske samarbejdsaftaler i netværket, som afhænger af og giver mulighed for co-evolution. 3) Anden ordens semantiske strukturelle koblinger af iagttagelser af iagttagelser, som f.eks. knytter sig til bæredygtighedssemantikken; semantikker der netop har deres styrke og udfordring ved at de forbliver ubestemte i deres form. Analysen viser at Luhmanns begreb om strukturelle koblinger ikke kun er stærkt når det gælder om at analysere og forstå udviklingsprocesserne i jordbruget, men at dette begrebsapparat også kan danne grundlag for at arbejde konstruktivt med de udfordringer som uddifferentieringen producerer. 1

2 Indledning Bæredygtighed er en af de mest centrale semantikker i det moderne samfund, og udvikling af bæredygtigt jordbrug er en af de helt store udfordringer både i Danmark og globalt. Der er en række forskellige iagttagelsesperspektiver knyttet til bæredygtighed, som f.eks. miljø, naturkvalitet, landskab, landdistriktsudvikling og fødevaresikkerhed, og der er mange forskellige instanser der repræsenterer disse perspektiver i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling i jordbruget. I praksis er det imidlertid vanskeligt at få disse perspektiver til at spille sammen, og det har vist sig svært at få greb om bæredygtighedsproblematikken. Formålet med denne artikel er at undersøge hvordan Luhmanns teori om sociale systemer, og især begreberne om funktionel differentiering og strukturel kobling, kan bruges til at analysere bæredygtighedsproblematikken. Systemteorien kan bibringe en ny forståelse af hvad der fører til bæredygtighedskrisen og hvorfor det er så svært at arbejde med denne problematik, og danne grundlag for konkrete redskaber til at håndtere den. Udgangspunktet for analysen er den hypotese at bæredygtighedsproblemer opstår som en logisk konsekvens af uddifferentiering og afkobling af forskellige hensyn i produktion og fødevarekæde. Det første spørgsmål er derfor hvad det er for en udvikling der har ført til denne afkobling. I praksis må denne udvikling ses som en række samtidige processer både i forhold til at der uddifferentieres og opstår nye tematiserede semantikker og iagttagelsesperspektiver i samfundet, og i forhold til at de enkelte organisationer og virksomheder der er involveret, specialiserer sig og uddifferentierer sig med hensyn til opgaver og funktioner. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt analytisk at skelne disse to typer af processer. Vi anvender derfor to analysestrategier, den første knyttet til semantikker, generelle iagttagelsesperspektiver og funktionelt differentierede systemer og den anden til operationel specialisering og uddifferentiering af organisationssystemer. I artiklens første afsnit ser vi således på udviklingen af semantikker indenfor landbrugs- og fødevareområdet, og i andet afsnit analyserer vi uddifferentieringen af specialiserede organisationssystemer på området. Dernæst ser vi på hvad den reduktion og afkobling der er forbundet med uddifferentieringen betyder for bæredygtighedsproblematikken, og i det sidste afsnit undersøger vi hvordan forskellige typer af genkoblinger og nykoblinger kan medvirke til at håndtere bæredygtighedsproblemer. Udvikling og uddifferentiering af semantikker indenfor landbrugs- og fødevareområdet I samfundets kommunikation opstår og udsondres der en mangfoldighed af temaer, hvoraf nogle uddifferentieres som særlige iagttagelsesperspektiver og dertil knyttede sociale semantikker Disse semantikker kan med tiden institutionalisere sig i specialiserede funktionelt differentierede systemer, såsom økonomi, ret og videnskab (Luhmann 1995). I det følgende vil vi analysere nogle af de centrale semantikker der er opstået og har institutionaliseret sig indenfor landbrugs- og fødevareområdet, eller som er af afgørende betydning for dette område. 2

3 I tabel 1 har vi med udgangspunkt i Lars Qvortrups skema om funktionelt uddifferentierede subsystemer (Qvortrup 1998: ), oplistet nogle af de semantikker som vi finder har den største betydning inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Ud over Qvortrups kategorier har vi tilføjet en kategori om tema/irritation som en måde at beskrive hvad det var for forskelle der historisk var afgørende i uddifferentieringen af disse semantikker og iagttagelsesperspektiver.. Tabel 1. Udifferentiering af semantikker og funktioner indenfor jordbrugs- og fødevareområdet Semantik Tema/irritation Kode Rationale Funktion/ydelse Program Institutionalisering Mad Under- og fejlernæring, livstilssygdomme +/- næring Ernæringslære Sikre befolkningens ernæring Madpyramiden, Ernæringskampagner Statens husholdningsråd, Ernæringsrådet, Fødevareinstitutter Natur Økonomisk effektivitet Miljø Landskab Center for Skov og Landskab Statens husholdningsråd, Veterinær- og fødevareinstitutter Fødevaresikkerhed Landdistrikter Kulinarisk oplevelse Interesse for madlavning, spisning og kvalitetsforskelle Klimaforandring Uddøen, mange dyr og planter bliver sjældne Globalisering, konkurrence, markedsgørelse af jorden Silent spring, DDT, iltsvind i havet, pesticider i grundvandet Tab af kulturlandskab +/- diversitet Naturhistorie, biodiversitet Bevare sjældne planter og dyr Øge eksporten, bidrag til BNP +/- forurening Miljølære Beskytte det fælles miljø +/- oplevelse Landskabsæstetik Tilbyde oplevelser i landbrugslandet Salmonella, BSE +/- smitte Mikrobiologi og toksikologi Den rådne banan +/- landliv Kulturgeografi, landdistriktsudvikling Tab af variation i sæson, sorter og kvaliteter Prognoser for ændrede livs- og dyrkningsbetingelser, ekstremt vejr +/- æstetisk sansning Mindske risiko for smitte og forgiftning Sikre liv i udkantsområder Skærpe sansningen i forhold til det kulinariske +/- profit Økonomisk rationalitet og effektivitet Rødlister, UN Convention on Biological Diversity Landbrugsstøtte, Effektivt Landbrug Vandmiljøplaner, Miljømærker Landskabsprogrammer Husholdningsråd, Salmonellahandlingsplaner Landdistriktsprogrammer Kokke, Konkurrencer, Kogebøger +/- drivhusgas Klimamodeller Forhindre klimaforandringer Klimahandlingsplaner, Kyotoaftalen Danmarks naturfredningsforening, dele af DMU Fødevareministeriet, Dansk Landbrug Miljøministeriet, dele af DMU Center for landdistriktsudvikling Madexperimentariet, NOMA, Gastronomisk selskab Klimaministeriet, Center for Global Development and Change Denne skabelses- og uddifferentieringsproces har forskellig udstrækning i tid. Nogle har rod langt til bage i udviklingen mens andre er nyere. Vi har forsøgt at opliste dem i den omtrentlige historiske rækkefølge de har udfoldet og lukket sig som selvstændige semantikker. Madsemantikken institutionaliserede sig for eksempel i Statens Husholdningsråd allerede i 1930 erne mens klimasemantikken først for alvor har sat sig på dagsordnen op igennem 1990 erne. De enkelte semantikker er dynamiske. Tager vi igen madsemantikken, så handlede den oprindeligt om undgå under- og fejlernæring, at få den rigtige kostsammensætning og at få maden til at slå til, hvilket 3

4 blev forstærket med 1940 ernes mangel på basale fødevarer. Men langsomt har semantikken ændret fokus til overernæring og livsstilssygdomme. Tager vi den økonomiske semantik, så kan man som udgangspunkt sige at økonomi længe har været et centralt funktionssystem for jordbruget, og penge et centralt medie. Men økonomisk effektivitet uddifferentieres som en selvstændig semantik i forhold til jordbruget i 1970 erne, hvor der sker et skift fra en agronomisk semantik om hvordan man nåede de højeste udbytter og ydelser til hvordan man opnår den højeste forrentning af kapital og arbejdskraft. Dette kan blandt andet ses som et skift i udtrykket fra er det gjort ordentligt til kan det svare sig. En semantik kan udvikle sig til at blive etableret som et selvstændigt iagttagelsesperspektiv, og nogle semantikker har historisk udviklet sig til egentlige funktionelt differentierede systemer, såsom økonomi, med tilknyttede generaliserede medier, såsom penge. Det er åbent spørgsmål om man vil sige at f.eks. mad eller miljø har lukket sig som funktionssystemer, eller om man vil tale om mad som generaliseret medie. Men vi mener at det er nyttigt at være opmærksom på denne udviklingsvej fra semantik til funktionssystem, idet man dermed også vil have øje for de aspekter som funktion, operationer, autopoiese, lukkethed og medie, som karakteriserer denne udvikling. De fleste af semantikkerne i tabel 1 har institutionaliseret sig i en sådan grad at de har dannet grundlag for udviklingen af en form for generaliserede medier. F.eks. kan man nu handle med drivhusgaskvoter, og miljømærkninger bruges som medie for kommunikationen mellem producent, supermarked og forbruger. Der er to centrale semantikker som ikke er med i tabel 1, bæredygtighed og økologi. Det skyldes at disse to er knyttet til det man kalde paradoksale iagttagelsesperspektiver i den forstand at disse semantikker så at sige ønsker at tage det hele i betragtning. Da dette ikke er muligt, må semantikkerne knytte an til en flerhed af specialiserede iagttagelsesperspektiver, og de kan ikke lukke sig som egentlige funktionssystemer, men må forblive ubestemte. Vi skal senere vende tilbage til betydningen af denne centrale betingelse for bæredygtighedsproblematikken, men først skal vi se på problematikken gennem den anden analysestrategi. Specialisering og uddifferentiering af organisationssystemer I den anden analyse vil vi se på den operationelle uddifferentiering af specialiserede organisationssystemer indenfor jordbrug og fødevarer. Der er mindst tre væsentlige, sideløbende historiske bevægelser som er gensidigt betingede, men som det analytisk kan være hensigtsmæssigt at adskille: 1. vertikal uddifferentiering af flere led i fødevarekæden gennem specialisering af operationer i selvstændige systemer, som f.eks. opsplitning i smågriseproduktion og slagtesvinsproduktion og opsplitning i slagtning og videreforarbejdning. 2. horisontal uddifferentiering af flere spor i jordbrugsproduktionen, som f.eks. specialiseringen i svineproduktion, mælkeproduktion, oksekødsproduktion, ægproduktion og planteavl, og specialiseringen i svine-, kvæg- og kyllingeslagterier. 4

5 3. uddifferentiering af familielandbrug i erhvervsliv og familieliv som selvstændige systemer med hver deres logik. Vertikal uddifferentiering Den vertikale specialisering og uddifferentiering kan beskrives som to processer. Den ene at der så at sige kommer flere led ind i kæden. F.eks. kom der med andelsmejerierne et forarbejdningsled ind og et grossist led, og inden for disse er der igen uddifferentieret flere led. Tager vi f.eks. produktion af svinekød, så er smågriseproduktionen og slagtesvinproduktionen i stigende grad blevet opdelt i to forskellige organisatoriske systemer, og inden for slagterierne er slagtning og forarbejdning blevet opsplittet i to eller flere forskellige organisatoriske systemer. Den anden proces er at fra at være uddifferentieringer med mange strukturelle koblinger i form af gensidige aftaler og afhængighed som vi f.eks. finder det for de første andelsmejerier hvor mejerierne forpligtede sig på at forarbejde og afsætte den leverede mælk til den mest fordelagtige pris for landmændene så har disse forarbejdningsled mere og mere fået deres eget liv med løsere koblinger til landmændene, og de har i dag i langt højere grad en hybridform mellem et andels- og aktieselskab, hvor de også køber råvarer til forarbejdning på bulkvaremarkedet. Især på indkøbssiden i form af de tidligere andelsgrovvareselskaber er denne afkobling næsten total, hvor de i den enkelte salgsrelation forhandler på almindelige markedsvilkår, hvilket betyder at andelshaverne ikke nødvendigvis bliver behandlet ens længere. Disse organisatoriske udviklinger betyder at den enkelte organisation i stigende grad kan koncentrerer sig om at optimere sine egne operationer. Prisen for denne afkobling er imidlertid at loyaliteten fra de andre led i kæden forsvinder. Horisontal uddifferentiering Mens den vertikale specialisering og uddifferentiering har været en lang historisk proces, så er den horisontale uddifferentiering især i primærproduktionen af relativ nyere dato. Indtil midt i 1960 erne var stort set alle landbrugsbedrifter det man kalder alsidige bedrifter hvor der internt på bedriften var en afstemt sammenhæng mellem plante-, kvæg-, og svineproduktion, og hvor f.eks. den syrnede overskudsmælk fra mejeriernes smørproduktion var en vigtig proteinkilde for slagtesvinsproduktionen. En række samtidige bevægelser, herunder mekanisering og udvikling af agrokemiske hjælpestoffer, gjorde en horisontal uddifferentiering mulig. I løbet et årti skete der en næsten total specialisering og uddifferentiering i forskellige produktionsgrene, og bindingerne eller de strukturelle koblinger mellem de enkelte produktionsgrene reduceredes. De faglige og politiske organisationer inden for svin, kvæg, fjerkræ, æg og planteavl udviklede sig samtidigt som selvstændige organiseringer. Ser vi igen på bevægelsen inden for svineproduktionen, er differentieringen først sket som en intern uddifferentiering af markbrug og svinebrug indenfor den samme bedrift, hvor de er drevet som to selvstændige enheder med hver deres optimerings rationale, og hvor formålet med markbruget ikke nødvendigvis var at producere foder til svinene, men at producere de afgrøder som sikrede den bedste indtjening for markbruget i forhold til markedet. Dog har der som følge af den danske lovgivning været 5

6 opretholdt en strukturel kobling i form af arealkrav knyttet til husdyrproduktionen der fastlægger et maksimalt antal dyreenheder per hektar, således at jordarealet under rimelige miljøhensyn kan aftage de mængder af husdyrgødning der produceres. Denne binding er delvis lempet ved at der kan indgås såkaldte gylleaftaler mellem svine- og planteavlsbedrifter. De seneste år har der været forskellige tiltag til at afkoble disse bindinger mellem jord og husdyrproduktion gennem tiltag som f.eks. biogasproduktion og afbrænding af husdyrgødningen, således at svineproduktionen i højere grad får samme betingelser som andre industriproduktioner. Uddifferentiering i erhvervsliv og familieliv Den sidste form for uddifferentiering i denne analyse er den hvor landbrugsproduktionen uddifferentieres og afkobles familielivet og dermed ændrer form fra familiebrug til uafhængig virksomhed. Denne uddifferentieringsbevægelse sker næsten parallelt med specialiseringen, men dog lidt mere forsinket. Der en række betingelser (irritationer) i omverdenen som muliggør og stimulerer til denne uddifferentiering. Igen har mekaniseringen været en væsentlig faktor der dels har muliggjort at ægtefællen har kunnet frigøre sig til at tage arbejde uden for bedriften, dels har gjort at arbejdstiden i højere grad har kunnet omformes til almindelige arbejdsforhold, således at familielivet i mindre og mindre grad har skullet formes omkring produktionen og dens operationer. En anden dimension i denne uddifferentiering og afkobling er udgrænsningen af generationsskifteperspektivet hvor beslutningerne ikke længere er styret af at den næste generation skal overtage bedriften, men ud fra en her og nu forrentning af kapitalen, en bevægelse som vi især har set i Danmark. En af de væsentligste irritationer til denne udvikling er den meget kraftige strukturudvikling, hvor der siden 1960 er sket en reduktion i antallet af fuldtidsbedrifter på omkring 10 % per år. Denne uddifferentiering har betydet at den enkelte landbrugsvirksomhed i langt højere grad har kunnet lukke sig om en mere kortsigtet produktions- og investeringslogik, fra en tænkning om hvad der sikrer de bedste livsbetingelser for familien, til hvordan man opnår den bedste forrentning af den kapital og arbejdskraft der investeres i produktionen. Dette kommer blandt andet til udtryk i at mange landbrugsbedrifter ændrer ejerform fra selveje til I/S eller A/S. Reduktion, afkobling og bæredygtighedsproblemer Den semantiske og funktionelle uddifferentiering der blev behandlet i første afsnit, og den organisatoriske specialisering og uddifferentiering er parallelle og gensidigt afhængige processer. Drivkraften bag disse processer er reduktion (afgrænsning) af den kompleksitet som systemet skal forholde sig til. Reduktion af kompleksitet i de enkelte organisationssystemer (gennem uddifferentiering og specialisering) danner grundlag for at jordbruget kan håndtere en øget kompleksitet totalt set. Kompleksiteten reduceres således kun ud fra et systeminternt perspektiv, hvorfor udgrænsning af kompleksitet måske er et bedre udtryk. 6

7 De tre former for uddifferentiering af organisationssystemer i jordbrug og fødevarer der blev identificeret i det forrige afsnit, bygger på forskellige former for reduktion (afgrænsning) af systemernes omverdenskompleksitet: 1. reduktion i kompleksiteten af på hinanden følgende operationer (vertikalt) 2. reduktion i kompleksiteten af parallelle operationer (horisontalt) 3. reduktion i kompleksiteten af mening, hensyn og formål Disse tre bevægelser i reduktion af kompleksitet frigør som det er beskrevet ovenfor produktionssystemernes fokus til at optimere de interne operationer. Smågriseproducenterne bliver mere og mere effektive til at producere smågrise, mælkeproducenterne kan producere flere og flere kilo mælk fra den enkelte ko, slagterierne kan reducere slagteomkostningerne endnu mere for det enkelte slagtesvin, osv. effektivitetsstigninger som meget tydeligt kan iagttages i den produktivitetsstigning der er sket igennem de seneste 50 år. Men samtidig med denne reduktion af den interne kompleksitet foretager disse organisationssystemer også en reduktion i deres omverden, dvs. en reduktion i hvilke typer forskelle som systemet kan lade sig irritere af (og samtidig en udvidelse af hvad de kan lade sig irritere af indenfor deres specialiserede område), og en stigende grad af afkoblinger. Den første, vertikale uddifferentiering og reduktion betyder i højere og højere grad at den enkelte landbrugsbedrift ikke behøver at bekymre sig om hvad forbrugerne mener og tænker. Deres omverden er forarbejdningsvirksomhederne og dermed hvilken forarbejdningsvirksomhed der vil betale den højeste pris for råvaren. I den vertikale form for uddifferentiering vil der derfor kunne ske en afkobling af nogle af de kvalitetsdimensioner der medieres gennem fødevarekæden. Nogle af disse kvalitetsdimensioner kan være forbundet med hensyn til bæredygtighed, og denne type afkoblinger kan derfor være en af årsagerne til bæredygtighedskrisen. Den anden, horisontale reduktion og uddifferentiering i forskellige produktionsgrene betyder f.eks. at svineproduktionssystemet ikke længere behøver at bekymre sig om jordens frugtbarhed og en bæredygtig produktion af foder. Udviklingen inden for den agrokemiske industri betyder at planteavleren ikke længere (i hvert fald på kort sigt) behøver at bekymre sig om sædskifterelaterede problemer med ukrudt og skadedyr, eller om tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden. Recirkulering af næringsstoffer er ofte langt mere besværlig end brugen af kunstgødning. I den horisontale form for uddifferentiering kan der derfor ske en afkobling af de processer der f.eks. recirkulerer næringsstoffer og organisk materiale, og af de processer der sikrer sædskifter mellem afgræsningsmarker, andre grovfodermarker og kornafgrøder. Processer der er af central betydning for landbrugsproduktionens langsigtede bæredygtighed. Den tredje form for reduktion og uddifferentiering i erhvervs- og familieliv betyder at landbrugsproduktionssystemet ikke nødvendigvis længere skal lade sig irritere af generationsskifteproblematikken, hvilket betyder at det i langt højere grad kan fokusere sine beslutninger på hvad der kortsigtet er den bedste forrentning af kapitalen. I denne form for uddifferentiering kan der derfor ske en afkobling af de brede hensyn der indgår i et familielandbrug og på gård der går i arv i familien, og som i højere grad end en snæver erhvervslogik vil kunne sikre inkludering af bæredygtighedshensyn. 7

8 Dette er blot nogle eksempler på den omverdensreduktion som disse processer medfører, og dermed den reduktion af mulige irritationer som den enkelte landbrugsvirksomhed forholder sig til og reagerer på i forhold til den interne organisering (idet der som sagt samtidig oftest vil være en udvidelse af irritationsmuligheder og mulige koblinger indenfor denne virksomheds specialiserede område). En logisk konsekvens af denne udvikling inden for jordbruget er at uddifferentieringen bevæger sig væk fra positioner, hvor man kan håndtere den flerhed af perspektiver som knytter sig til bæredygtighedssemantikken og -problematikken; og væk fra de irritationer som de forskellige dimensioner af bæredygtighedsproblematikken er et udtryk for. Et eksempel der belyser denne problematik, er nedbrydningen af humus i landbrugsjorden som følge af ensidig afgrødefølge og jordbearbejdning, hvilket medfører et tab af kulstof i form af drivhusgasser og bidrager til at øge den globale opvarmning. Humusindholdet i jorden er meget afgørende for jordens naturlige frugtbarhed, men den agrokemiske mulighed for afkobling fra jordens naturlige frugtbarhed har bevirket at den enkelte landbrugsbedrift ikke lader sig irritere af ændringer i humusindholdet og derfor ikke inddrager dette hensyn i de interne operationer. Kun hvis det genintroduceres som en irritation som bedriften kan iagttage i form af en økonomisk afgift eller en lovmæssig begrænsning, kan hensynet til f.eks. humusindholdet genintroduceres i systemets operationer. Man kan således ud fra en Luhmannsk systemteoretisk analysestrategi vise at bæredygtighedskrisen er et produkt af de processer af specialisering, uddifferentiering og afkobling som finder sted, og af at den generelle samfundsudvikling bevæger sig væk fra iagttagelsesperspektiver der kan håndtere den kompleksitet der knytter sig til problemet med at sikre en bæredygtig udvikling inden for jordbrugsområdet. Tre typer af gen- og nykoblinger til at håndtere bæredygtighedsproblemer Afkobling er som nævnt en konsekvens af den uddifferentiering der sker i jordbrug og fødevarekæder, og dette er problematisk f.eks. i forhold til bæredygtighed. Der er derfor oplagt at undersøge hvilke muligheder der er for genkobling og nykobling, og hvorvidt sådanne nye strukturelle koblinger kan medvirke til at håndtere bæredygtighedsproblemer. En strukturel kobling er en struktur af forventninger til omverdenen som systemet beror på (Luhmann 1991). De strukturelle koblinger reducerer og faciliterer således omverdenens indflydelse på systemet. Strukturelle koblinger er permanente og stabile koblinger i modsætning til de mere løse og midlertidige operationelle koblinger der hele tiden finder sted i systemers autopoiese og i deres kobling til omverdenen. Begrebet blev oprindeligt brugt af Maturana og Varela til at beskrive den overensstemmelse med omverdenen som levende systemer (organismer) beror på for at overleve (Maturana og Varela 1981). Luhmann har generaliseret begrebet til også at betegne koblinger mellem forskellige typer af autopoietiske systemer, som f.eks. organisationssystemer og funktionssystemer, og mellem forskellige funktionssystemer som f.eks. økonomi og politik. I den første analyse undersøgte vi nogle af de semantikker der har udviklet sig koevolutionært med de organisatoriske processer for specialisering og uddifferentiering. Nogle af disse semantikker, som i særdeleshed økonomisk effektivitet, har dannet grundlag for disse kompleksitetsreduktionsprocesser An- 8

9 dre, som f.eks. miljø og landskab, er opstået som en irritation som følge af disse processer og er semantikker der ofte refereres til i relation til bæredygtighedsbegrebet. Da kompleksitetsreduktion i de uddifferentierede systemer er symmetrisk med kompleksitetsstigning i samfundet, er disse reduktioner irreversible, og derfor vil bæredygtighedsproblematikken ikke kunne løses ved en tilbagevenden til den oprindelige tilstand. En systemteoretisk tilgang til at håndtere bæredygtighedsproblemerne vil være at tilstræbe at genintroducere de forskellige hensyn i form af genkobling mellem systemerne, det vil sige i form af nye strukturelle koblinger. I det følgende vil vi undersøge hvorledes disse genkoblinger og nykoblinger kan ske i praksis via en række eksempler på sådanne tiltag. Eksemplerne viser forskellige typer af nye strukturelle koblinger, og vi har her inddelt dem efter hvilken type af strukturel kobling der søges etableret: 1. Funktionelle koblinger: Et organisationssystem der kobler til flere forskellige generaliserede iagttagelsesperspektiver eller funktionelt differentierede systemer 2. Organisatoriske koblinger: Strukturelle koblinger mellem organisationssystemer a. medierede koblinger: koblinger der er medierede af mærker knyttet til bestemte semantikker, iagttagelsesperspektiver eller funktionssystemer b. netværkskoblinger: koblinger der reproduceres internt i kæden og ikke er afhængig af koblinger til generaliserede iagttagelsesperspektiver eller funktionssystemer 3. Anden ordens koblinger: Organisationssystemer der kobler til en polyokular semantik som er baseret på iagttagelser af iagttagelser Funktionelle koblinger 1 Eksempler på den første type strukturelle koblinger hvor en virksomhed forsøger at genintroducere en følsomhed overfor omverdenen ved at genkoble til generaliserede iagttagelsesperspektiver, finder vi f.eks. i projektet Etisk regnskab for husdyrbrug (Sørensen m.fl. 1998), der delvis byggede videre på nogle af ideerne i Det etiske regnskab som er udviklet af Pruzan og Thyssen (1994). I modsætning til det etiske regnskab der bygger på en samtaleetik, så forsøgte man i etisk regnskab for husdyrbrug at etablere forskellige objektiviserede iagttagelsesperspektiver. Husdyrvelfærd blev f.eks. målt på en blanding af registrering af fysiske forhold, såsom plads til den enkelte ko, og objektive tilstande i form af fravær af sygdom og skader og i form af frygtsomheds test; og miljøtilstanden indgik i form af et næringsstofregnskab for bedriften og bedriftens energibalance. Den grundlæggende ide med denne tilgang er således at den enkelte landbrugsbedrift, som en iterativ proces, skal kunne følge udviklingen i hvorledes man påvirker de forskellige dimensioner i regnskabet i forhold til de forskellige semantikker som er knyttet til bæredygtighedsdiskussionen. I sin oprindelige form har det etiske regnskab for husdyrbrug ikke fået den store udbredelse, men der er dog elementer af den som er udbredte i f.eks. Grønt regnskab 1, hvor det især er miljø- og naturdelen der er i fokus. Et andet eksempel på en sådan intraorganisahttp://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/tilskudsordninger/groenne-regnskaber 9

10 torisk funktionel kobling er knyttet til begrebet godt landmandskab, et sæt af retningslinjer udviklet af landbrugsforeningerne, som bygger på principperne for Integreret Produktion, og hvis formål er at genintroducere en række hensyn i driftsledelsen som ikke er af rent produktionsøkonomisk karakter (Landsudvalgenes Fællesudvalg 2005). Det drejer sig især om at inddrage hensynet til bløde værdier, hvormed der menes etisk betingede hensyn til medarbejdere, naboer, forbrugere samt til husdyrvelfærd, natur, landskab og miljø. Organisatoriske koblinger Går vi over til den anden type genkoblinger, de interorganisatoriske koblinger, kan det her være meningsfuldt at skelne mellem to typer strukturelle koblinger, medierede koblinger og netværkskoblinger. Medierede koblinger, er strukturelle koblinger mellem organisationssystemer som er medierede af mærker,. Et eksempel herpå er husdyrvelfærd medieret af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. 2 Eksempler fra miljøsemantikken er det nordiske Svanemærke og det europæiske Blomstermærke der er en garanti for at produktet er det mindst belastende inden for sin kategori, at det tager hensyn til din sundhed, og at kvaliteten er god. 3 Det er karakteristisk for disse mærker at deres egenskab som generaliseret medie er knyttet til én bestemt semantik og institutionaliseret iagttagelsesperspektiv, der så at sige producerer og reproducere sig selv, f.eks. i form af Dyrenes Beskyttelse. Mærket får kun sin medierende værdi via at der står en organisation eller institution bag. Det røde Ø-mærke for økologisk producerede og forarbejdede fødevarer hører også til under disse eksempler. Men som vi vil uddybe senere, er Ø-mærket ikke forankret i en enkelt af de semantikker der er nævnt i tabel 1, men i sig selv en kobling mellem mange semantikker, herunder miljø, husdyrvelfærd, sundhed, social retfærdighed, fair triade, osv. Fælles for de medierede koblinger er for det første at de som nævnt er afhængig af de generaliserede medier materialiseret i form af mærker, og dermed afhængige af de bagvedliggende funktionssystemer og semantikker. Uden en forsat kommunikation om f.eks. husdyrvelfærd og uden en institutionalisering i form af f.eks. dyrenes beskyttelse, ville mærket ikke længere have en kommunikationsværdi, den binære kode i skelnen mellem mærket og ikke mærket ville miste sin betydning. For det andet skal det enkelte organisationssystem have en stabil koblingsmulighed. Tager vi her eksemplet med Ø mærket, så er det økologiske fødevarenetværk omkring f.eks. mælk afhængigt af stabile gensidige muligheder for strukturelle koblinger. I primærproduktionen skal mælkeproducenten underlægge sig nogle restriktioner i form af regler og kontrol, som gør mærkningen med Ø mærket muligt. I forarbejdningen skal mejeriet f.eks. kunne håndtere den økologiske mælk separat og bearbejde det efter de økologiske retningslinjer, og det skal kunne håndtere værdisætning og betaling af merpris for mælken til landmanden - dvs. kunne honorere den generaliserede værditilvækst der knytter sig til Ø-mærket. Supermarkedet skal kunne, og ville, stille hyldeplads og markedsføring til rådighed for de økologiske

11 produkter. Forbrugeren skal have en viden om det der ligger bag den forskel som Ø-mærket tilbyder, og på den baggrund vælge at købe den dyrere, økologiske mælk. Disse gensidige muligheder for tilkobling kan have mere eller mindre kompleksitetsreducerende karakter. F.eks. er den strukturelle kobling mellem den økologiske mælkeproducent og Arla gensidigt kontraktligt bundet. Det betyder dels at koblingen er afgrænset fra en fri markedsmekanisme, mælkeproducenten kan ikke bare sælge den økologiske mælk til andre mejerier, og mejeriet forpligter sig til at aftage mælken til en fastsat merpris i forhold til konventionel mælk. Dette leder over til en anden type strukturel kobling mellem organisationer som kan kaldes for netværkskoblinger, og som ikke kun benytter sig af de generaliserede medier, men så at sige skaber sin egen båndbredde i forhold til kommunikationen mellem organisationer i kæden. I Europa opstår der f.eks. i disse år en række såkaldte alternative fødevarenetværk som, selvom de måske nok knytter an til de generaliserede semantikker, selv kommunikerer om de forskelle der skal skabe grundlag for kobling i kæden (Noe og Alrøe 2011). Et eksempel på sådanne netværk finder vi i de såkaldte franske AMAPS, der er forbrugerdrevne indkøbsnetværk, hvor man går direkte ud til landmændene og forhandler kvalitet, leverancer og pris, og hvor en række gensidige forventninger og bindinger gør disse forsatte forhandlinger mulige. Et hjemligt eksempel der kan illustrere netværkskoblinger, er forholdet mellem det økologiske mejeri Thise og supermarkedskæden Irma. De har igennem mange år udviklet et brand sammen. Thise har forpligtet sig på at blive ved med at udvikle nye håndværksorienterede specialprodukter rettet imod Irmas kunder, og Irma har forpligtet sig på at markedsføre nye produkter. Dvs. de har gensidigt forpligtet hinanden på ikke at vælge andre markedsmuligheder ud fra kortsigtede hensyn. Et resultat af dette samarbejde er bl.a. at der er udviklet et fælles brand der inkluderer både Thises og Irmas logo på produkterne (Kjeldsen og Noe 2010). Andenordens koblinger Ovennævnte diskussion af Ø mærket som generaliseret medie leder over til den tredje form for strukturel kobling som vi har valgt at kalde koblinger af anden orden. Det er organisationers koblinger til en polyokular semantik som er baseret på iagttagelser af iagttagelser, i stedet for koblinger direkte til forskellige generaliserede iagttagelsesperspektiver (Noe m.fl. 2008). Andenordens koblinger er således knyttede til den type af semantikker der, som f.eks. økologi og bæredygtighed, i en eller anden forstand ønsker at tage helheden i betragtning. Økologisk jordbrug handler om at lave et fødevaresystem der som helhed er bedre end det eksisterende, og bæredygtighed handler om de socio-økologiske systemers langsigtede overlevelse. Koblinger af anden orden er en måde for systemerne at håndtere det paradoksale ved at forsøge at iagttage helheden og iagttage fremtiden. Økologi som semantik adskiller sig fra bæredygtighed ved at økologi faktisk har lukket sig i form af Ø- mærket som et generaliseret medie og de bagvedliggende regler. Men samtidigt strider denne lukkethed mod det ønske om et helhedsperspektiv der står centralt i den økologiske semantik. Ifølge den økologiske semantik er Ø-mærket således ikke i sig selv et iagttagelsesperspektiv. Man kan ikke sige om en 11

12 landbrugsbedrift er mere eller mindre økologisk uden at skulle uddybe dette via en kobling til andre generaliserede iagttagelsesperspektiver, som om at det er mere miljøvenligt, sundere, smager bedre, eller hvad det nu måtte være. En pointe er således at forskellen mellem økologi / ikke økologi både er bestemt i Ø-mærket og samtidigt må forblive ubestemt. Konkret viser denne ubestemthed sig i det fortsatte arbejde i økologiens organisationer med at udvikle nye regler og principper for økologi (Luttikholt 2007), (IFOAM 2005), (Alrøe m.fl. 2005). Semantikken knyttet til Ø-mærket som generaliseret medie må således hele tiden kæmpe for at opretholde denne anden ordens kommunikation, og dermed kæmpe imod bevægelsen mod den forenkling som reducerer økologien til regelsættet og ser Ø-mærket kun som en garanti for at fødevarerne er produceret under nogle bestemte restriktioner i forhold til produktion og forarbejdning (Alrøe og Noe 2008). Dette leder over til bæredygtighedsbegrebet og den semantik der er knyttet hertil. Bæredygtighed lader sig ikke så let uddifferentiere til et funktionssystem og et generaliseret medie, selvom det ofte bruges som sådan i strukturelle koblinger mellem f.eks. forskningssystem og bevillingssystem, hvor bæredygtighedsbegrebet oftest gensidigt forventes at være med i den overordnede problematisering af forskningsprojektet. I tråd hermed bliver begrebet i dag ofte betragtet som meningsløst eller betydningsløst fordi der ikke er en klar semantisk udlægning og afgrænsning af begrebet. Samtidig er der også mange konkurrerende semantikker i forhold til begrebet, nogle af de mere fremstående er den opdeling i en økonomisk semantik, en miljøsemantik og en social semantik og opdelingen i forskellige bæredygtigheds- skoler som de ofte kaldes i litteraturen (se f.eks. Alrøe m.fl. 2006). Men frem for at se det som et problem at bæredygtighedssemantikken ikke kan uddifferentieres som et funktionssystem, og dermed tilbyde et generaliseret medie for strukturelle koblinger, kan man måske ud fra en Luhmannsk tilgang hævde at det netop er deri styrken ligger: at den kun kan opretholde sig selv som en polyokular semantik, hvis input er iagttagelser af iagttagelser (vel at mærke ikke iagttagelser af iagttagere). Kun ved at opretholde denne hyperkompleksitet opretholder den også en hypersensitivitet i forhold til omgivelserne Netop denne udfordring er central i forhold til konkrete projekter, hvor man forsøger udvikle generaliserede medier ud fra helhedsorienterede semantikker som bæredygtighed og økologi. Et eksempel er MultiTrust projektet der undersøger mulighederne for at udvikle multiperspektiviske iagttagelsesredskaber til at lave helhedsvurderinger af forskellige udviklingstiltag inden for økologisk jordbrug (Alrøe og Noe 2011). Konklusion I et stadigt mere komplekst samfund er reduktion (eller rettere udgrænsning) af kompleksitet en nødvendig udvikling, men hvordan udgrænsningen sker, er kontingent. I forhold til landbrugsområdet ser vi denne udvikling både i form af en uddifferentiering af semantikker, iagttagelsesperspektiver og (måske?) funktionssystemer og i form af horisontale og vertikale specialiseringer og uddifferentieringer af organisationssystemer. En logisk konsekvens heraf er at de enkelte organisationssystemers omverden (dvs. den verden de kan lade sig irritere af) bliver forenklet, og dermed sker der en række afkoblinger fra systemernes omgivelser (dvs. den verden de er en del af). 12

13 Den større effektivitet hos det enkelte system koblet med en mindre sensitivitet i forhold til de omgivelser som systemet påvirker, har i stigende grad givet anledning til kommunikation omkring bæredygtigheden af denne udvikling og der er opstået en række semantikker om forholdet mellem landbrugssystemet og dets omgivelser. Ud fra en Luhmannsk systemteoretisk analyse er bæredygtighedsproblemer et produkt af de uddifferentieringsprocesser, specialiseringer, reduktioner og afkoblinger der finder sted, og af at den generelle samfundsudvikling bevæger sig væk fra iagttagelsesperspektiver der kan håndtere den kompleksitet der knytter sig til problemet med at sikre en bæredygtig udvikling inden for jordbrugsområdet. Med udgangspunkt i en række aktuelle tiltag og bevægelser, har vi analyseret andre og nye muligheder for strukturelle (gen)koblinger som kan bidrage til at genintroducere omgivelsernes irritation til systemerne. Vi skelner mellem tre former for strukturelle koblinger: 1) De strukturelle koblinger som landbrugsvirksomheden producerer for at genintroducere omgivelserne til systemets omverden, dog i reduceret form via de generaliserede medier som funktionssystemerne tilbyder. 2) Strukturelle koblinger mellem organisationer der kan håndtere andre dimensioner en blot pris og kvantitet. Her skelner vi mellem de medierede koblingsmuligheder som de generaliserede medier, som f.eks. Ø-mærket, tilbyder, og koblingsmuligheder i bindende men dynamiske samarbejdsaftaler i netværket, som afhænger af og giver mulighed for koevolution. 3) Anden ordens semantiske strukturelle koblinger af iagttagelser af iagttagelser, som f.eks. knytter sig til bæredygtighedssemantikken; semantikker der netop har deres styrke og udfordring i at de forbliver ubestemte i deres form. Analysen viser at Luhmanns begreb om strukturelle koblinger ikke kun er stærkt når det gælder om at analysere og forstå udviklingsprocesserne i jordbruget, men at dette begrebsapparat også kan danne grundlag for at arbejde konstruktivt med de udfordringer som uddifferentieringen producerer. Litteraturliste Alrøe, H.F. og E. Noe (2008). What makes organic agriculture move - protest, meaning or market? A polyocular approach to the dynamics and governance of organic agriculture. International Journal of Agricultural Resources, Governance and Ecology, 7(1/2): Alrøe, H.F. og E. Noe (2011). A cross-disciplinary approach to multicriteria assessment and communication of the effects of organic food systems. I Proceedings of the Third Scientific Conference of ISOFAR, Vol. 2. Bonn: ISOFAR: Alrøe, H.F., Schmid, O. og S. Padel (2005). Ethical principles and the revision of organic rules. The Organic Standard, 51: Alrøe, H.F., Byrne J. og Leigh Glover (2006). Ecological justice and organic agriculture: ethics and practice. I N. Halberg, H.F. Alrøe, M.T. Knudsen og E.S. Kristensen (red.), Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Prospects. Wallingford, UK: CABI Publishing: IFOAM (2005). Principles of Organic Agriculture. Bonn: IFOAM. [http://www.ifoam.org/about_ifoam/principles] 13

14 Kjeldsen, C., og E. Noe (2010). Quality and food network configuration: a relational approach to understanding mediation of organic quality from cow to cup. Paper presented at RGS-IBG Annual International Conference 2010: "Confronting the Challenges of the Post-Crisis Global Economy and Environment". Kensington, London, 1-3 september, Landsudvalgenes Fællesudvalg (2005). Godt landmandskab De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Luhmann, N. (1991). Operational closure and structural coupling: The differentiation of the legal system. Cardozo Law Review , 13: Luhmann, N Social systems. Stanford, CA: Stanford University Press. Luttikholt, L. (2007). Principles of organic agriculture as formulated by the International Federation of Organic Agriculture Movements. NJAS Wageningen Journal of Life Sciences, 54: Maturana, H. og F. Varela (1981). Introductory remarks. I M. Zeleny (red.) Autopoiesis: A theory of living organization. New York: North-Holland: 18. Noe, E. og H.F. Alrøe (2011). Quality, Coherence and Co-operation: A Framework for Studying the Mediation of Qualities in Food Networks and Collective Marketing Strategies. International Journal of the Sociology of Agriculture and Food, 18(1): Noe, E., Alrøe H.F. og A.M.S. Langvad (2008). A Polyocular Framework for Research on Multifunctional Farming and Rural Development. Sociologia Ruralis, 48: Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal. Sørensen, J.T., Sandøe P. og N. Halberg (red.) (1998). Etisk regnskab for husdyrbrug. København: DSR- Forlag. Pruzan, P. og Ole Thyssen (1994). The Renaissance of Ethics and the Ethical Accounting Statement. Educational Technology, 34(1):

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Ledelse og Rådgivning i landbruget

Ledelse og Rådgivning i landbruget Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Velkommen til Videncentret for Landbrug

Velkommen til Videncentret for Landbrug Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Om herregårde med bredde og dybde

Om herregårde med bredde og dybde Om herregårde med bredde og dybde Bygningsarv og matkultur Breidablikk-seminarene, 27. september 2013 v/ Peter Tom-Petersen, Land og Udvikling, København Hvem og hvad er Land og Udvikling? Peter Tom-Petersen,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere