Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU"

Transkript

1 Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1

2 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik Nærhedsetik 2

3 Godgørenhedsprincippet Principle of beneficience 3

4 Princippet tilsiger lægen at handle på en måde, som indebærer at hjælpe, assistere eller redde en anden Ifølge dette princip, skal lægen gøre det, der er til patientens bedste, men det er op til lægen at bestemme hvad, der er det bedste for patienten Patientens bedste er den viljesmæssige ytring hos ham, der viser sig som resultatet af det dialogiske samspil imellem patient og læge 4

5 Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinskkirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. 5

6 Det er ikke nyt, at læger forpligter sig til at leve op til velgørenhedsprincippet, men det nyere i sundhedsvæsnet er, at patienter ofte selv mener at vide, hvad der er bedst for dem og hvordan forenes det så med fagligheden? Et eksempel fra obstetrisk praksis er, at vi har gravide som ønsker at blive forløst ved sectio uden medicinsk indikation og at vi har fødende som ønsker igangsættelse af fødslen uden medicinsk indikation. 6

7 Hvad vil det i et givet tilfælde sige at gøre godt mod en anden? Man skal forsøge at sætte sig i dennes sted, indleve sig i situationen set og oplevet fra den andens synspunkt og spørge sig selv, hvordan man ville ønske, der blev handlet mod én selv? Hvad ville man med andre ord selv opfatte som godhed, hjælp, imødekommenhed og forståelse for ens situation? 7

8 Ikke-skadevolden Principle of nonmaleficience 8

9 Princippet tjener til at minde læger om, at de ikke må gøre skade, fx pga. manglende kundskaber eller ligegyldighed Den moderne behandlingsteknologi har aktualiseret ikke-skadeprincippet. Skellet mellem nytte og skade er blevet uklart Ikke-skade-princippet Lægeløftet i form af et kors 9

10 Hvis verden var et ideelt sted, ville vores moralske opgave være ligetil: at gøre så meget godt som muligt og helt undlade at gøre ondt Da verden ikke er et ideelt sted, må vi stræbe efter at frembringe den største overvægt af godt over ondt Frembringer vi en sådan overvægt, kan vi retfærdiggøre handlingen moralsk 10

11 Med formuleringen efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu angives, at lægen efter bedste faglige skøn anvender sine kundskaber med flid og omhu og dermed ikke skader patienten pga. manglende kundskaber eller ligegyldighed. I vurderingen af patientklager indgår om behandlingen levede op til god faglig standard. 11

12 Princippet om respekt for autonomi Principle of autonomy 12

13 Autonomi kommer af det græske auto (selv) og nomos (lov) og betyder selvlovgivende I moderne medicinsk etik, refererer begrebet til, at en person har evnen til at forholde sig til sig selv, sin situation og på grundlag heraf kunne vælge mellem forskellige alternativer - eller evnen til selvstændigt at træffe beslutninger og udføre handlinger

14 udtrykker, at man har en forpligtelse til at respektere denne evne til at træffe valg på egne vegne og til at respektere de valg, som personen træffer vedrørende sit eget liv

15 indebærer i en behandlingsmæssig sammenhæng, at patienten har ret til information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder mv. samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere en given diagnostisk test eller behandling Rossel, P. (2004): Autonomien og dens grænser I: Ugeskrift for Læger 166/ Juni 2004, p. 2331)

16 er fuldt foreneligt med, at patienten frabeder sig information. og overlader beslutningsmyndigheden til lægen eller en anden sundhedsperson og er fuldt foreneligt med, at en patient afslår livsnødvendig behandling (Rossel, P. (2004): Autonomien og dens grænser I: Ugeskrift for Læger 166/ Juni 2004, p )

17 Respekt for autonomi som en negativ rettighed, der beskytter personer mod upassende indblanding i vedkommendes overvejelser og handlinger Respekt for autonomi som et positivt krav eller en rettighed ifølge hvilken en persons velovervejede ønske forpligter sundhedspersoner til at opfylde det En negativ rettighed Et positivt krav

18 Filosoffen Uffe Juul Jensen taler om en række forudsætninger for autonomi: de kolde kendsgerninger lovmæssige rettigheder menneskelig kontakt, nærvær og samtale (Birkler, J. (2006): Etik i sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark. København, p. 33)

19 Ingen behandling må indledes uden patientens informerede samtykke Det betyder, at selv i livstruende situationer må lægen ikke påbegynde behandling uden patientens samtykke 19

20 Princippet om respekt for autonomi er utilstrækkelig til beskyttelse af individet i forbindelse med forskning og behandling; da.der er mennesker, som indlysende ikke magter at beskytte sig selv ved at give deres informerede samtykke.behandleren har på trods af autonomiprincippet hovedansvaret for omsorgen for patienten 20

21 En patient modsætter sig pleje eller behandling og dette skaber tvivl om værdien af patientens autonomi (Birkler 2006) Hvordan skal lægen begrunde sine handlinger i forhold til denne situation? Han kan selvsagt henvise til den konkrete situation, men hvad hvis der stadig er tvivl om, hvad han bør eller ikke bør gøre? Han kan måske finde begrundelser i pligt- eller konsekvensetikken Man vil i sundhedsvæsnet i reglen fastholde patientens ret til autonomi, men er der på trods af dette tvivl, kan man argumentere ud fra et lighedsprincip, hvor ens tilfælde bør behandles ens Er man således i tvivl, vil man kunne forsvare sine handlinger ud fra lighedsprincippet og derfor respektere patientens autonomi 21

22 Ens fænomener skal behandles ens 22

23 Dette indebærer, at der skal være relevante forskelle, hvis to personer skal behandles forskelligt Dette princip kan begrundes i denne udgave af Kants kategoriske imperativ: Du skal alene handle ud fra den maksime, som du samtidig ønsker at se ophævet til almen lov (Kant 1785) 23

24 Et princip for fordeling af knappe ressourcer, hvorfor en prioritering af ressourcerne er nødvendig Retfærdighedsprincippet advokerer ikke for, at midlerne i sundhedsvæsnet skal fordeles ligeligt MEN Når enkelte gruppers behov bliver så store, at der ikke bliver noget tilbage til andre, må der sættes en grænse Som hovedregel må fundamentale behov for pleje dækkes, førend man tilbyder stærkt ressourcekrævende behandling 24

25 Konsekvensetik Teleologisk etik Utilitarisme 25

26 Handlingsutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes udelukkende ud fra de ønskede konsekvenser) Regelutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, om de er i overensstemmelse med regler, som generelt set skal have gode konsekvenser) Præferenceutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, hvad hver enkelt subjektivt foretrækker i en konkret situation) 26

27 Det er konsekvenserne af handlingen eller målet hermed, der har størst værdi i den enkelte situation For konsekvensetikeren gælder det, at målet helliger midlet Handlingen er et middel til at nå de ønskede konsekvenser 27

28 Person Hand -ling Konsekvens Mål 28

29 Et eksempel: Lægen står overfor en patient, der ønsker at dø -> Ifølge handlingsutilitarismen bør der opstilles en hedonistisk lystkalkule; dvs. et etisk regnskab, hvor de etiske konsekvenser skal placeres 29

30 Situation X: aktiv dødshjælp Positive konsekvenser Negative konsekvenser Udøve aktiv dødshjælp Mulighed for en værdig afslutning, hvor både patienten og de pårørende får sagt farvel, og hvor lidelsen mindskes Vi vil aldrig kunne få at vide om miraklet kunne ske og patienten fik det bedre Undlade at udøve aktiv dødshjælp Intet sundhedspersonale skal agere bøddel Øget risiko for en angst- og smertefuld død imod patientens ønske 30

31 Det er ofte vanskeligt at forudsige konsekvenserne eller at måle nytten af konsekvenserne Utilitarismen fokuserer udelukkende på produktet af vores aktiviteter og ikke på selve værdien af aktiviteterne Konsekvenserne eller målet med handlingen kan tillægges større værdi end mennesket selv 31

32 Pligtetikken Deontologi 32

33 I pligtetikken er der fokus på, hvordan jeg handler og ikke på handlingens konsekvenser Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, om handlingen er udført i overensstemmelse med visse pligter - uanset konsekvenserne Der kan skelnes mellem indre og ydre pligter: ydre pligter er den kristne pligtetik, samfundsbestemte love og normer; herunder pligter forbundet med lønarbejde. Indre pligter er egne rationelt skabte pligter 33

34 Handl således at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel (Kant 1999, p. 88) Det kategoriske imperativ Immanuel Kant 34

35 Et eksempel på pligtetikkens anvendelse i lægegerningen er hvis lægen er ved at krybe lidt udenom overfor en patient, så bør lægen indse, at han faktisk er i gang med at lyve overfor vedkommende. Det bør man som udgangspunkt ikke gøre, og derfor må lægen lægge kursen om overfor patienten (Etiske spørgsmål i medicinen, p. 43) 35

36 Problemet er, at vi har vidt forskellige rationelle måder at forpligte os på og dette skaber værdikonflikter, som pligtetikken ikke har nogen løsning på Afvisningen af konsekvensernes betydning i forbindelse med moralske handlinger giver problemer De sandsynlige konsekvenser kan være så fatale, at pligtbrud synes at være det eneste moralsk korrekte 36

37 Nærhedsetik Interdependens-etik 37

38 Nærhedsetikken er en samlet betegnelse for tænkere, der mener, at de moralske handleanvisninger udspringer af det konkrete møde med andre mennesker I dette konkrete møde viser der sig et ansvar for det andet menneske, som en absolut fordring eller pligt, der hviler på lægen At handle moralsk forudsætter derfor indlevelse, deltagelse og engagement i forholdet til patienten Etik er ikke først og fremmest et spørgsmål om at vælge rigtigt i den konkrete situation; idet der aldrig foreligger færdige opskrifter på, hvad vi bør gøre i bestemte situationer. Etik er snarere en bestemt måde at være tilstede på som menneske 38

39 Løgstrup hævder: at den enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1956, p. 25) I sundhedsvæsnet foregår dette hele tiden: sundhedsarbejderen holder et stykke af et menneskes liv i sin hånd. Det betyder at vi skal møde patienten som et menneske, der appellerer til os om omsorg. Patienten udleverer sig selv ved at appellere om omsorg og det er sundhedsarbejderens pligt at handle spontant ud fra denne appel 39

40 Der gives ingen konkrete bud på, hvordan man bør handle etisk som sundhedsarbejder Ifølge denne tilgang er etik ikke objektive normer og påbud så hvad skal vi med en professionsetik? 40

41 Med etisk refleksion menes en måde at kunne forholde sig til den etiske praksis - ofte med baggrund i erfaringer fra praksis. Dette kan få følgende implikationer for lægens møde med patienten: 1. Refleksionen bevirker, at man forholder sig analytisk til den situation, man befinder sig i 2. Refleksionen bevirker, at der opbygges en instrumentel praksis, hvor etikken bliver et redskab. Vi bliver forbrugere af etiske teorier, værdier og retningslinjer 3. Refleksion skaber en holdningspræget praksis 41

42 Det afgørende er ikke at diskutere etik, men at praktisere etik (Birkler 2006, p. 143). Handlingsetikken er ikke en professionsetik, men en personetik, som fordrer arbejde med sig selv og sine karakteregenskaber Løsningen er imidlertid ikke at vælge enten en handlings- eller en refleksionsetik, men at forene de to tilgange på bedste vis 42

43 Er det altid enkelt at afgøre, hvad der er til patientens bedste? Hvornår kan man være i tvivl? Hvor går grænserne for at gøre vel? Hvem har svaret på Hvad det gode er? Er det altid patienten eller er det altid lægen eller hvordan finder man den gyldne middelvej? Reflekter over situationer, hvor det i lægegerningen kan være vanskeligt at afgøre, hvad der til skade for patienten Hvad betyder det for fagligheden i sundhedsvæsnet om respekten for autonomi opfattes som en negativ rettighed mod upassende indblanding eller som en positiv rettighed til at formulere et krav og få det imødekommet? 43

44 Hvilke problematiske konsekvenser kan der være ved at skulle efterleve kravet om det informerede samtykke i praksis? Hvilke særlige krav stiller det til lægen? Hvordan kan ligebehandlingsprincippet forvaltes i forhold til ventelister, behandlingsgarantier og det private sundhedsvæsen? Hvilke udfordringer rummer en retfærdig fordeling af ressourcer i det danske sundhedsvæsen? Hvordan kan de etiske teorier medtænkes i overvejelser om læge-patientforholdet? 44

45 Birkler, J: Etik i Sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark Fjelland, R Gjengedal, E: Videnskab på egne præmisser. Videnskabsteori og etik for sundhedspersonale. Munksgaard Danmark 2001 Husted, J: Etik, moral & værdier. Philosophia 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010 Kemp, P: Etiske principper for omsorg I: Bjerrum M. et al: Filosofi. Etik. Videnskabsteori. 2001, p Rossel P: Autonomien og dens grænser. Ugeskrift for læger 2004; 166(24): Skadborg, M.K et al: Etiske spørgsmål i medicinen. FADL s forlag

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Region Midtjylland. Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 12 Lægeløftet 30. november 2005 Det danske lægeløfte lyder således:

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Hvorfor de 7 lægeroller?

Hvorfor de 7 lægeroller? De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen

Læs mere

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Retslægerådet & medicinsk etik

Retslægerådet & medicinsk etik Retslægerådet & medicinsk etik Lars Uhrenholt, lektor, ph.d. Institut for Retsmedicin, HEALTH, AU Indhold Lægeløftet Etik og etiske regler for læger Etisk Råd Komitésystemet i Danmark Retslægerådet Den

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Hvem har lokale kliniske etiske komiteer? USA Canada De Nordiske Lande Europa generelt Australien og New Zealand Kliniske etiske komiteer i Danmark

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Patient inddragelse og etik. Program 21-01-2014

Patient inddragelse og etik. Program 21-01-2014 Patient inddragelse og etik Center for kvalitet Den 23. januar 2014 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Program Hvorfor etik? Hvad er etik? Det etiske dilemma Normativ/teoretisk

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Etik, moral og etiske dilemmaer

Etik, moral og etiske dilemmaer Etik, moral og etiske dilemmaer Retspsykiatrisk netværksseminar Den 14. maj 2013 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Niels Holgersens vidunderlige rejse af Selma

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

TERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe?

TERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe? Fra: Vivian Hvenegaard [hvenegaardsforlag@mail.tele.dk] Sendt: 28. januar 2003 19:31 Til: 'je@psykiatrifonden.dk' Emne: TERN Modellen Kære Jens Elbirk Jeg kom med en kommentar til det spørgsmål der blev

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd HVEM SKAL DØ? Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd Etik Prioritering Den galaktiske regel Man bør hjælpe andre, hvis Det er meget vigtigt for dem

Læs mere

Etisk refleksion og handlingsetik

Etisk refleksion og handlingsetik Etisk refleksion og handlingsetik Projektet, som det er blevet præsenteret, tangerer ikke blot andre internationale undersøgelser vedrørende etik og sygepleje, men placerer sig samtidig inden for et etisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

L L

L L L 227 Bilag 17 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 81 Dok nr.: 1236363 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (L 227 forslag til lov om ændring

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol. Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre

Læs mere

Værdigrundlag Afdeling Q

Værdigrundlag Afdeling Q Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Bestyrelsens forslag til ændring af Lægeforeningens Etiske regler for læger. Nugældende regler Forslag til ændring Bemærkninger.

Bestyrelsens forslag til ændring af Lægeforeningens Etiske regler for læger. Nugældende regler Forslag til ændring Bemærkninger. Bestyrelsens forslag til ændring af Lægeforeningens Etiske regler for læger Nugældende regler Forslag til ændring Bemærkninger 1. Formål De etiske regler for læger skal tjene til at styrke god lægegerning

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen

velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen Dagens program Opsamling op i går Skemaer til indberetning handleplaner Frokost Sprog som magtfaktor handleplaner forsat Hvilke tanker har du gjort dig siden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering:

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering: Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Metode... 6 3. Begrebsafklaring... 8 3.1 Dødshjælp... 8 3.2 Passiv dødshjælp... 8 3.3 Assisteret selvmord... 9 3.4 Aktiv Dødshjælp... 10 3.5 Aktiv dødshjælp på

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen Case Etik: Læren om det god liv Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere