Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU
|
|
- Katrine Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1
2 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik Nærhedsetik 2
3 Godgørenhedsprincippet Principle of beneficience 3
4 Princippet tilsiger lægen at handle på en måde, som indebærer at hjælpe, assistere eller redde en anden Ifølge dette princip, skal lægen gøre det, der er til patientens bedste, men det er op til lægen at bestemme hvad, der er det bedste for patienten Patientens bedste er den viljesmæssige ytring hos ham, der viser sig som resultatet af det dialogiske samspil imellem patient og læge 4
5 Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinskkirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. 5
6 Det er ikke nyt, at læger forpligter sig til at leve op til velgørenhedsprincippet, men det nyere i sundhedsvæsnet er, at patienter ofte selv mener at vide, hvad der er bedst for dem og hvordan forenes det så med fagligheden? Et eksempel fra obstetrisk praksis er, at vi har gravide som ønsker at blive forløst ved sectio uden medicinsk indikation og at vi har fødende som ønsker igangsættelse af fødslen uden medicinsk indikation. 6
7 Hvad vil det i et givet tilfælde sige at gøre godt mod en anden? Man skal forsøge at sætte sig i dennes sted, indleve sig i situationen set og oplevet fra den andens synspunkt og spørge sig selv, hvordan man ville ønske, der blev handlet mod én selv? Hvad ville man med andre ord selv opfatte som godhed, hjælp, imødekommenhed og forståelse for ens situation? 7
8 Ikke-skadevolden Principle of nonmaleficience 8
9 Princippet tjener til at minde læger om, at de ikke må gøre skade, fx pga. manglende kundskaber eller ligegyldighed Den moderne behandlingsteknologi har aktualiseret ikke-skadeprincippet. Skellet mellem nytte og skade er blevet uklart Ikke-skade-princippet Lægeløftet i form af et kors 9
10 Hvis verden var et ideelt sted, ville vores moralske opgave være ligetil: at gøre så meget godt som muligt og helt undlade at gøre ondt Da verden ikke er et ideelt sted, må vi stræbe efter at frembringe den største overvægt af godt over ondt Frembringer vi en sådan overvægt, kan vi retfærdiggøre handlingen moralsk 10
11 Med formuleringen efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu angives, at lægen efter bedste faglige skøn anvender sine kundskaber med flid og omhu og dermed ikke skader patienten pga. manglende kundskaber eller ligegyldighed. I vurderingen af patientklager indgår om behandlingen levede op til god faglig standard. 11
12 Princippet om respekt for autonomi Principle of autonomy 12
13 Autonomi kommer af det græske auto (selv) og nomos (lov) og betyder selvlovgivende I moderne medicinsk etik, refererer begrebet til, at en person har evnen til at forholde sig til sig selv, sin situation og på grundlag heraf kunne vælge mellem forskellige alternativer - eller evnen til selvstændigt at træffe beslutninger og udføre handlinger
14 udtrykker, at man har en forpligtelse til at respektere denne evne til at træffe valg på egne vegne og til at respektere de valg, som personen træffer vedrørende sit eget liv
15 indebærer i en behandlingsmæssig sammenhæng, at patienten har ret til information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder mv. samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere en given diagnostisk test eller behandling Rossel, P. (2004): Autonomien og dens grænser I: Ugeskrift for Læger 166/ Juni 2004, p. 2331)
16 er fuldt foreneligt med, at patienten frabeder sig information. og overlader beslutningsmyndigheden til lægen eller en anden sundhedsperson og er fuldt foreneligt med, at en patient afslår livsnødvendig behandling (Rossel, P. (2004): Autonomien og dens grænser I: Ugeskrift for Læger 166/ Juni 2004, p )
17 Respekt for autonomi som en negativ rettighed, der beskytter personer mod upassende indblanding i vedkommendes overvejelser og handlinger Respekt for autonomi som et positivt krav eller en rettighed ifølge hvilken en persons velovervejede ønske forpligter sundhedspersoner til at opfylde det En negativ rettighed Et positivt krav
18 Filosoffen Uffe Juul Jensen taler om en række forudsætninger for autonomi: de kolde kendsgerninger lovmæssige rettigheder menneskelig kontakt, nærvær og samtale (Birkler, J. (2006): Etik i sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark. København, p. 33)
19 Ingen behandling må indledes uden patientens informerede samtykke Det betyder, at selv i livstruende situationer må lægen ikke påbegynde behandling uden patientens samtykke 19
20 Princippet om respekt for autonomi er utilstrækkelig til beskyttelse af individet i forbindelse med forskning og behandling; da.der er mennesker, som indlysende ikke magter at beskytte sig selv ved at give deres informerede samtykke.behandleren har på trods af autonomiprincippet hovedansvaret for omsorgen for patienten 20
21 En patient modsætter sig pleje eller behandling og dette skaber tvivl om værdien af patientens autonomi (Birkler 2006) Hvordan skal lægen begrunde sine handlinger i forhold til denne situation? Han kan selvsagt henvise til den konkrete situation, men hvad hvis der stadig er tvivl om, hvad han bør eller ikke bør gøre? Han kan måske finde begrundelser i pligt- eller konsekvensetikken Man vil i sundhedsvæsnet i reglen fastholde patientens ret til autonomi, men er der på trods af dette tvivl, kan man argumentere ud fra et lighedsprincip, hvor ens tilfælde bør behandles ens Er man således i tvivl, vil man kunne forsvare sine handlinger ud fra lighedsprincippet og derfor respektere patientens autonomi 21
22 Ens fænomener skal behandles ens 22
23 Dette indebærer, at der skal være relevante forskelle, hvis to personer skal behandles forskelligt Dette princip kan begrundes i denne udgave af Kants kategoriske imperativ: Du skal alene handle ud fra den maksime, som du samtidig ønsker at se ophævet til almen lov (Kant 1785) 23
24 Et princip for fordeling af knappe ressourcer, hvorfor en prioritering af ressourcerne er nødvendig Retfærdighedsprincippet advokerer ikke for, at midlerne i sundhedsvæsnet skal fordeles ligeligt MEN Når enkelte gruppers behov bliver så store, at der ikke bliver noget tilbage til andre, må der sættes en grænse Som hovedregel må fundamentale behov for pleje dækkes, førend man tilbyder stærkt ressourcekrævende behandling 24
25 Konsekvensetik Teleologisk etik Utilitarisme 25
26 Handlingsutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes udelukkende ud fra de ønskede konsekvenser) Regelutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, om de er i overensstemmelse med regler, som generelt set skal have gode konsekvenser) Præferenceutilitarisme (Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, hvad hver enkelt subjektivt foretrækker i en konkret situation) 26
27 Det er konsekvenserne af handlingen eller målet hermed, der har størst værdi i den enkelte situation For konsekvensetikeren gælder det, at målet helliger midlet Handlingen er et middel til at nå de ønskede konsekvenser 27
28 Person Hand -ling Konsekvens Mål 28
29 Et eksempel: Lægen står overfor en patient, der ønsker at dø -> Ifølge handlingsutilitarismen bør der opstilles en hedonistisk lystkalkule; dvs. et etisk regnskab, hvor de etiske konsekvenser skal placeres 29
30 Situation X: aktiv dødshjælp Positive konsekvenser Negative konsekvenser Udøve aktiv dødshjælp Mulighed for en værdig afslutning, hvor både patienten og de pårørende får sagt farvel, og hvor lidelsen mindskes Vi vil aldrig kunne få at vide om miraklet kunne ske og patienten fik det bedre Undlade at udøve aktiv dødshjælp Intet sundhedspersonale skal agere bøddel Øget risiko for en angst- og smertefuld død imod patientens ønske 30
31 Det er ofte vanskeligt at forudsige konsekvenserne eller at måle nytten af konsekvenserne Utilitarismen fokuserer udelukkende på produktet af vores aktiviteter og ikke på selve værdien af aktiviteterne Konsekvenserne eller målet med handlingen kan tillægges større værdi end mennesket selv 31
32 Pligtetikken Deontologi 32
33 I pligtetikken er der fokus på, hvordan jeg handler og ikke på handlingens konsekvenser Handlingers etiske værdi bedømmes ud fra, om handlingen er udført i overensstemmelse med visse pligter - uanset konsekvenserne Der kan skelnes mellem indre og ydre pligter: ydre pligter er den kristne pligtetik, samfundsbestemte love og normer; herunder pligter forbundet med lønarbejde. Indre pligter er egne rationelt skabte pligter 33
34 Handl således at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel (Kant 1999, p. 88) Det kategoriske imperativ Immanuel Kant 34
35 Et eksempel på pligtetikkens anvendelse i lægegerningen er hvis lægen er ved at krybe lidt udenom overfor en patient, så bør lægen indse, at han faktisk er i gang med at lyve overfor vedkommende. Det bør man som udgangspunkt ikke gøre, og derfor må lægen lægge kursen om overfor patienten (Etiske spørgsmål i medicinen, p. 43) 35
36 Problemet er, at vi har vidt forskellige rationelle måder at forpligte os på og dette skaber værdikonflikter, som pligtetikken ikke har nogen løsning på Afvisningen af konsekvensernes betydning i forbindelse med moralske handlinger giver problemer De sandsynlige konsekvenser kan være så fatale, at pligtbrud synes at være det eneste moralsk korrekte 36
37 Nærhedsetik Interdependens-etik 37
38 Nærhedsetikken er en samlet betegnelse for tænkere, der mener, at de moralske handleanvisninger udspringer af det konkrete møde med andre mennesker I dette konkrete møde viser der sig et ansvar for det andet menneske, som en absolut fordring eller pligt, der hviler på lægen At handle moralsk forudsætter derfor indlevelse, deltagelse og engagement i forholdet til patienten Etik er ikke først og fremmest et spørgsmål om at vælge rigtigt i den konkrete situation; idet der aldrig foreligger færdige opskrifter på, hvad vi bør gøre i bestemte situationer. Etik er snarere en bestemt måde at være tilstede på som menneske 38
39 Løgstrup hævder: at den enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1956, p. 25) I sundhedsvæsnet foregår dette hele tiden: sundhedsarbejderen holder et stykke af et menneskes liv i sin hånd. Det betyder at vi skal møde patienten som et menneske, der appellerer til os om omsorg. Patienten udleverer sig selv ved at appellere om omsorg og det er sundhedsarbejderens pligt at handle spontant ud fra denne appel 39
40 Der gives ingen konkrete bud på, hvordan man bør handle etisk som sundhedsarbejder Ifølge denne tilgang er etik ikke objektive normer og påbud så hvad skal vi med en professionsetik? 40
41 Med etisk refleksion menes en måde at kunne forholde sig til den etiske praksis - ofte med baggrund i erfaringer fra praksis. Dette kan få følgende implikationer for lægens møde med patienten: 1. Refleksionen bevirker, at man forholder sig analytisk til den situation, man befinder sig i 2. Refleksionen bevirker, at der opbygges en instrumentel praksis, hvor etikken bliver et redskab. Vi bliver forbrugere af etiske teorier, værdier og retningslinjer 3. Refleksion skaber en holdningspræget praksis 41
42 Det afgørende er ikke at diskutere etik, men at praktisere etik (Birkler 2006, p. 143). Handlingsetikken er ikke en professionsetik, men en personetik, som fordrer arbejde med sig selv og sine karakteregenskaber Løsningen er imidlertid ikke at vælge enten en handlings- eller en refleksionsetik, men at forene de to tilgange på bedste vis 42
43 Er det altid enkelt at afgøre, hvad der er til patientens bedste? Hvornår kan man være i tvivl? Hvor går grænserne for at gøre vel? Hvem har svaret på Hvad det gode er? Er det altid patienten eller er det altid lægen eller hvordan finder man den gyldne middelvej? Reflekter over situationer, hvor det i lægegerningen kan være vanskeligt at afgøre, hvad der til skade for patienten Hvad betyder det for fagligheden i sundhedsvæsnet om respekten for autonomi opfattes som en negativ rettighed mod upassende indblanding eller som en positiv rettighed til at formulere et krav og få det imødekommet? 43
44 Hvilke problematiske konsekvenser kan der være ved at skulle efterleve kravet om det informerede samtykke i praksis? Hvilke særlige krav stiller det til lægen? Hvordan kan ligebehandlingsprincippet forvaltes i forhold til ventelister, behandlingsgarantier og det private sundhedsvæsen? Hvilke udfordringer rummer en retfærdig fordeling af ressourcer i det danske sundhedsvæsen? Hvordan kan de etiske teorier medtænkes i overvejelser om læge-patientforholdet? 44
45 Birkler, J: Etik i Sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark Fjelland, R Gjengedal, E: Videnskab på egne præmisser. Videnskabsteori og etik for sundhedspersonale. Munksgaard Danmark 2001 Husted, J: Etik, moral & værdier. Philosophia 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010 Kemp, P: Etiske principper for omsorg I: Bjerrum M. et al: Filosofi. Etik. Videnskabsteori. 2001, p Rossel P: Autonomien og dens grænser. Ugeskrift for læger 2004; 166(24): Skadborg, M.K et al: Etiske spørgsmål i medicinen. FADL s forlag
Lægeforeningens etiske regler
Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved
Læs mereLægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd
Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer
Læs mereRegion Midtjylland. Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 12 Lægeløftet 30. november 2005 Det danske lægeløfte lyder således:
Læs mereHvorfor de 7 lægeroller?
De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs merederes autorisation anerkendt i Danmark
Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereRetslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave
Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereRetslægerådet & medicinsk etik
Retslægerådet & medicinsk etik Lars Uhrenholt, lektor, ph.d. Institut for Retsmedicin, HEALTH, AU Indhold Lægeløftet Etik og etiske regler for læger Etisk Råd Komitésystemet i Danmark Retslægerådet Den
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereSelvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp
1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mere19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder
Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereTeknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund
Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral
Læs mereForholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKlinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Hvem har lokale kliniske etiske komiteer? USA Canada De Nordiske Lande Europa generelt Australien og New Zealand Kliniske etiske komiteer i Danmark
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereInformation om tandbehandlingen
N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereVi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.
ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)
Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen
Læs mereGenoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Læs mereEtiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd
HVEM SKAL DØ? Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd Etik Prioritering Den galaktiske regel Man bør hjælpe andre, hvis Det er meget vigtigt for dem
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereTilmelding til FADLs Vagtbureau København
Tilmelding til FADLs Vagtbureau København Velkommen til FADLs Vagtbureau i København I denne folder finder du information om tilmeldingen til FADLs Vagtbureau i København (Vagtbureauet). Læs folderen igennem,
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs merePatient inddragelse og etik. Program 21-01-2014
Patient inddragelse og etik Center for kvalitet Den 23. januar 2014 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Program Hvorfor etik? Hvad er etik? Det etiske dilemma Normativ/teoretisk
Læs mereFolketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse
Læs mereEtik, moral og etiske dilemmaer
Etik, moral og etiske dilemmaer Retspsykiatrisk netværksseminar Den 14. maj 2013 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Niels Holgersens vidunderlige rejse af Selma
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs merePROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?
PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra
Læs mereForhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Læs mereTERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe?
Fra: Vivian Hvenegaard [hvenegaardsforlag@mail.tele.dk] Sendt: 28. januar 2003 19:31 Til: 'je@psykiatrifonden.dk' Emne: TERN Modellen Kære Jens Elbirk Jeg kom med en kommentar til det spørgsmål der blev
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereMålgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune
Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereEtisk refleksion og handlingsetik
Etisk refleksion og handlingsetik Projektet, som det er blevet præsenteret, tangerer ikke blot andre internationale undersøgelser vedrørende etik og sygepleje, men placerer sig samtidig inden for et etisk
Læs mere- udfra Søren Kierkegaard og ledelse
Den etiske fordring i ledelse - udfra Søren Kierkegaard og ledelse Cand phil Kirstine Andersen, Kompashuset ApS. ka@kompashuset.dk,, tlf 4583 9283 Forfatter, foredragsholder og konsulent Den bedrøvelige
Læs mereMINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereProcedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.
Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereBestyrelsens forslag til ændring af Lægeforeningens Etiske regler for læger. Nugældende regler Forslag til ændring Bemærkninger.
Bestyrelsens forslag til ændring af Lægeforeningens Etiske regler for læger Nugældende regler Forslag til ændring Bemærkninger 1. Formål De etiske regler for læger skal tjene til at styrke god lægegerning
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereSSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén
Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen
Læs mereHvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?
Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3
Læs merePATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING
PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereGODE RÅD TIL PATIENTEN
GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos
Læs mereImod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg
Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereIntro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
Læs mereEtiske regler for alle medarbejdere i DLBR:
Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere