Erling Tiedemann ETISK SET. 50 klummer i Kristeligt Dagblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erling Tiedemann ETISK SET. 50 klummer i Kristeligt Dagblad"

Transkript

1 Erling Tiedemann ETISK SET 50 klummer i Kristeligt Dagblad

2 ETISK SET 50 klummer i Kristeligt Dagblad Ver ISBN

3 Indhold 1 Hvor sidder etikken? 2 Den uetiske tingsliggørelse 3 Mirakelcellerne? 4 Skal Saddam hænges? 5 Ups! 6 En gylden tankeregel 7 Etikkens ubønhørlige logik 8 Hjernen eller hjertet? 9 Gallup-etik? 10 Presseetik en presset etik 11 Samvittighedens røst 12 Lige for lige? 13 Politik og etik? 14 En stille tvivl om døden 15 Mand og mus 16 Kønsneutral og rollefri 17 Danske værdier en misforståelse 18 Etik eller vildskab? 19 Om gavn og skade 20 Etik, jura og ytringsfrihed 21 Identitet og forskel 22 Ingen burka-dommer! 23 Mere herselovgivning 24 Fortrængningens etik 25 Revselsesetik 26 Etikkens finanskrise 27 Det er alt for Dødeligt omsorgssvigt? 29 Enkeltsagsetik 30 Først eller kun? 31 Tab og vind 32 Rigtigt eller bare forkert? 33 Kirken et helle? 34 Selvtægtskultur 35 Ansvaret for panikken 36 Kristent selvmål 37 Snerpefobien er over os 38 Censur af selvcensuren 39 Den banale etik 40 Hold fast i paragrafferne 41 Opslog jeg min ridderhjelm! 42 Lov og samvittighed 43 Newspeak eller gammelt nummer? 44 En læk i etikken? 45 Religionsfrihed og ikke-religionslighed 46 De gule prikker på perronen 47 Substans eller person? 48 Vil selv. Kan selv? 49 Samfundsdebatten er forsimplet 50 Relativistisk paradoksfundamentalisme Klik på en linje for at åbne klummen. Klik på overskriften i en klumme for at komme til indholdsfortegnelsen

4 Forord Gennem godt fem år har Kristeligt Dagblad givet mig muligheden for sammen med andre at udfylde rammen for avisens ugentlige klumme med titlen Etisk Set. Det har været en glæde, men også en svær opgave, thi de etiske dilemmaer i samfundet er ofte så store, at en fast overgrænse på 450 ord pr. klumme er en stram spændetrøje. Ofte har jeg uden sammenligning i øvrigt! måttet mindes Winston Churchill, som blev spurgt, hvor lang tid han brugte på at skrive teksten til de fem minutters taler i BBC, hvormed han holdt modet og kampviljen oppe hos briterne under Anden Verdenskrig. "To dage," var svaret, og da den forbløffede interviewer da spurgte, hvor lang tid han så behøvede for at forberede en tale på en hel time, svarede premierministeren, at i så fald kunne han begynde med det samme Om det er lykkedes at skrive noget relevant om etik inden for den snævre ramme, må jeg overlade til læserne at vurdere, men i denne e-bog mit livs første har jeg samlet de første 50 klummer. Det er mit håb, at klummerne vil kunne bruges i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser eller i andre sammenhænge, hvor mennesker mødes for at tale om livets store og mindre etiske dilemmaer. Teksterne kan frit kopieres og bruges, så længe de ikke ændres. Jeg vil være glad for at høre fra nogen, som bruger dem og jeg modtager gerne kritik og gode råd. 1 Erling Tiedemann 1 Send eventuelt en mail til

5 1. Hvor sidder etikken? Etik handler om, hvad man bør. Men hvor kommer så dette bør fra? Hvor sidder etikken kort sagt i hjernen, i hjertet eller blot på rygraden? Sidder etikken i hjernen som noget rationelt, man kan søge frem til med sin fornuft? Sidder den i hjertet som en følelse den være sig religiøs eller a-religiøs? Eller sidder etikken måske bare på rygraden som noget mere eller mindre kulturbestemt, vi har fået indlært uden måske at tænke så meget over det eller føle specielt for det? Svaret er ja til alle tre spørgsmål. Der kan skelnes, men ikke skilles sådan som det for eksempel også gælder med hensyn til tro og fornuft. De to er "ligesom to vinger, hvormed menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden" som Johannes Paul den Anden poetisk udtrykte det. Kristentroen hører til i en anden kategori end fornuften, men det gør det ikke fornuftsstridigt at tro. En etisk værdinorm, der skal kunne gøres gældende i samfundet, må kunne begrundes rationelt. At den troende i en konkret sammenhæng også finder en begrundelse i sin kristentro, fritager ikke ham eller hende for det ofte brydsomme arbejde med at gennemanalysere problemstillingerne og identificere etiske begrundelser, der kan debatteres i en rationel og uhildet dialog med ethvert menneske af god vilje. Når etisk stillingtagen på samfundsniveau således er en rationel øvelse, der både kan og skal være fælles for mennesker med forskelligt religiøst eller for den sags skyld ikke-religiøst udgangspunkt, betyder det så, at kristentroen ikke har nogen rolle at spille i den forbindelse? Ingenlunde. 1

6 For det første er det nemlig ligesom med en naturvidenskabelig forskning, der principielt består i en række forsøg, der skal bekræfte eller afkræfte en hypotese, som i mange tilfælde bygger på en idé, en intuition hos en forsker. En sådan intuition giver et blik for en mulighed, som måske ellers ikke var blevet udforsket. Således kan også kristentroen betinge en intuitiv indsigt, der giver input til den rationelle undersøgelse og konklusion, som samfundets fælles etik må bygge på. For det andet forudsætter både forskningen og udredningen af de etiske normer, at verden grundlæggende er rationel og netop dette fastholder kristentroen, der ikke ser verden som en irrationel tilfældighed, men som skabt ved Logos. Derfor giver det også god mening, at de 10 bud ved nærmere eftersyn viser sig at være 10 tilbud om et godt liv. At etiske grundholdninger er blevet en del af kulturen og indlært på rygraden, er både velkendt og praktisk, da ingen orker at igangsætte en dybdeborende studiekreds, hver gang man som menneske står over for et etisk dilemma i dagligdagen. Og har man personligt ikke rygrad, vil de etiske erkendelser næppe heller blive omsat i en dertil svarende moralsk adfærd. Alligevel må ureflekterede holdninger, som sidder på rygraden, også holdes under observation og udfordres af både hjernen og hjertet. Ellers er der risiko for, at etikken mister sin livskraft og blot ender som bestemt af, hvad kulturen for tiden finder plausibelt eller det modsatte. 2

7 2. Den uetiske tingsliggørelse "Husk," sagde universitetslektoren ved den juridiske forelæsning, "at dyr er ting!" Taget ud af sammenhængen vil en sådan udtalelse utvivlsomt støde mange. Det gav da også et gip i de studerende, som hjemme har en hund, de bestemt ikke oplever som en ting, men som et levende væsen, de kan kommunikere med. Men i sammenhængen var udtalelsen korrekt. Den handlede om, hvordan erstatningslovgivningen skelner mellem tingsskade og personskade. Det var den skelnen, de jura-studerende skulle lære og ja, sådan forstået er dyr altså ting. Bortset fra dét er dyr naturligvis ikke ting, og det er ganske berettiget, at vi har en etisk bestemt dyreværnslovgivning, og at det fx ikke er tilladt at bruge dyr til forsøg, som om de blot var ting. Der er imidlertid en anden sandhed, som indirekte følger af lektorens udsagn, nemlig at mennesker ikke er ting overhovedet ikke. Behandles mennesker alligevel som ting, taler man om tingsliggørelse et ord, der er så relativt nyt i det danske sprog, at anvendelsen af det første gang registreredes så sent som i At en sygeplejerske ved aftenvagtskiftet siger, at "der ligger en blindtarm på stue 7", er en ikke specielt alvorlig tingsliggørelse; den sker i skyndingen og må undskyldes med denne. Men de 40 år, der er gået, siden behovet for ordet "tingsliggørelse" åbenbart blev oplevet, rummer andre, nyere såvel som gammelkendte, eksempler på tingsliggørelse. 1

8 Kvinder tingsliggøres, når de reduceres til upersonlige reklameobjekter eller endnu værre til en vare eller en seksuel ydelse. Hvad der skulle være personlig relation, erstattes af den enes udnyttelse af den anden, som var vedkommende blot en ting. I fertilitetsbranchen tenderer udviklingen mere og mere i retning af at skille forplantning og kærlighedsliv fra hinanden og at opnå et kommende barn som produkt af en bioteknologisk proces, der kan styres efter fastsatte specifikationer. Frembringelse af reservedelsbørn og designerbabyer er eksempler på det. Tekniske forsøg med menneskelige fosteranlæg som led i industriel udvikling og afprøvning lurer lige om hjørnet, og handel med menneskelige organer, der er "høstet" med lyssky metoder, er for længst en kendsgerning. At tingsliggørende adfærd er etisk uacceptabel, forhindrer naturligvis ikke, at tingsliggørelse finder sted. Der har altid været mennesker, som ensidigt lader sig bestemme af egeninteressen og er villige til at overskride etiske grænser, hvis de derved kan opnå en fordel. Men det går for alvor galt, hvis tingsliggørelsen ikke længere opleves som sådan, fordi der er indtrådt en etisk forråelse, hvor man ikke længere har sans for, hvad der står på spil. Syndere for Vorherre er vi som bekendt alle, men vi betegner jo netop os selv sådan, fordi vi erkender, at der findes adfærd, som er uetisk, og vedkender os, at vi regelmæssigt falder i. Vi sætter ord på og fastholder dermed erkendelsen. Etik handler om at sætte sande ord på virkeligheden, ikke om at bedrage sig selv og andre og eksempelvis tingsliggøre et levende menneskefoster ved at betegne det som et "graviditetsprodukt." 2

9 3. Mirakelcellerne "Mirakelcellerne" stod der på forsiden af Kristeligt Dagblads radio & tv-tillæg i forrige uge. Overskriften refererede til menneskets stamceller et begreb, som de færreste uden for snævre faglige kredse kendte til for blot få år siden, men som vi gennem det seneste par år har hørt omtalt netop som grundlag for kommende mirakler. Det har ikke skortet på forventninger om, hvad disse menneskets "urceller" ville kunne udrette: Ødelagte nerveceller hos en Parkinsons-patient, leverceller i en skadet lever og mange andre degenerative tilstande ville kunne repareres, når blot stamceller blev sprøjtet ind i kroppen og kunne reparere, erstatte eller dræbe syge celler og væv. Stamceller er imidlertid ikke bare stamceller. Der er embryonale stamceller, som i menneskelivets tidligste faser deler sig, differentierer sig og udvikler sig til det menneskebarn, som til sidst bliver født. Og der er såkaldte voksen-stamceller (også kaldet somatiske stamceller) af forskellig slags, som alle mennesker har i deres krop, og som er baggrunden for, at kroppens celler til stadighed fornyes. Der er en indlysende forskel på den etiske status, der knytter sig til de to typer af stamceller. Voksen-stamceller kan uden særlige etiske betænkeligheder hentes i kroppen, gøres til genstand for forsøg og om muligt reprogrammeres til netop sådanne stamceller, som man har brug for. Embryonale stamceller må derimod hentes i et tidligt menneskeligt liv, som derved mister netop livet. Også om disse stamceller gælder det, at de muligvis kan programmeres til netop sådanne stamceller, som man har brug for til en behandling. Som det fremgår, er der i begge tilfælde tale om muligheder, som man forestiller sig, at man måske vil kunne finde frem til. Om noget gennembrud i behandlingsmuligheder har der trods fanfarer om mi- 1

10 rakelceller ikke været tale. Det eneste store gennembrud, som har været omtalt, viste sig ganske enkelt at være svindel eller som det hedder: udtryk for videnskabelig uredelighed. Selv om videnskabelig uredelighed og måske især dårlig videnskabelig praksis desværre nok er mere udbredt, end de fleste forestiller sig, så er det heldigvis kun en lille brøkdel af forskerne, der i stil med den sydkoreanske stamcelleforsker Hwang Woosuk kaster sig ud i det rene humbug. Der er imidlertid et alvorligt etisk problem knyttet til formidlingen af videnskabelige hypoteser og resultater, nemlig tendensen til at "oversælge" forventede behandlingsmuligheder for at opnå tilsidesættelse af grundlæggende etiske værdinormer såsom netop respekt for menneskeliv fra undfangelse til naturlig død. Her har læger og forskere et stort etisk ansvar, når de går på banen, men de er ikke alene om det. Også medierne har et ansvar for, hvad de mere eller mindre ukritisk viderebringer og især har de et ansvar for at lade efterkritik følge op på, hvad der på et tidspunkt blev udbasuneret som umiddelbart forestående mirakler. 2

11 4. Skal Saddam hænges? Tirsdag i den forgangne uge kunne medierne fortælle, at chefanklageren i retssagen mod Saddam Hussein havde forlangt dødsstraf over den tidligere diktator. Dommen afsiges til september, og hvis retten følger anklagerens krav, skal Saddam hænges. Rationalet synes at være, at da Saddam har manges liv på samvittigheden, så må han nu lade sit eget. Men er det acceptabelt som etisk rationale? Naturligvis måtte han ikke slå ihjel, men er hans forbrydelser i så henseende begrundelse nok for at slå ham selv ihjel? Hvordan forholder det sig egentlig etisk set med dødsstraf? "Du må ikke slå ihjel". Det står ikke blot i De ti Bud. Det er en etisk grundregel, som også indses af den, der ikke bekender sig til nogen religion. Det er jo netop derfor, Saddam skal straffes: Han slog ihjel, og dét at tage andre menneskers liv er altid forbudt. Jamen må et land så ikke forsvare sig militært, hvis det bliver angrebet? Og må man så ikke forsvare livet for sin kone, sine børn og sig selv ved om nødvendigt at slå en angriber ihjel? Er det ikke udtryk for den skinbarlige fundamentalisme at hævde, at forbuddet mod at slå ihjel er et absolut? Nej, ikke hvis man forstår det sådan, at forbuddet mod at slå ihjel altid står urokkeligt fast som det absolutte udgangspunkt for enhver etisk overvejelse. At hævde det kræver ingen begrundelse. Derimod hviler kravet om begrundelse tungt på den, som i en konkret sammenhæng finder det acceptabelt at overtræde forbuddet. Hvis en begrundelse for at tilsidesætte et absolut forbud skal være etisk holdbar, så må tilsidesættelsen være absolut nødvendig. Jeg må kun forsvare mig selv ved at slå en angriber ihjel, hvis det er absolut nødvendigt at slå ham ihjel. Og i krig må man ikke dræbe en fjendt- 1

12 lig soldat, hvis det er muligt at tage ham til fange og afvæbne ham. Tilsidesættelse af et etisk absolut kan kun begrundes med en absolut nødvendighed. Desværre synes det på vej til at glide ud af den almindelige bevidsthed, at en fordel ikke er det samme som en nødvendighed. Derfor ser vi i en række sammenhænge, at aflivning af menneskeliv hævdes at være etiske acceptabelt, fordi man derved mener at kunne opnå en betydelig fordel. Det gælder eksempelvis om abort, eutanasi og embryonal stamcelleforskning. Den udvikling truer med at føre til en almindelig afsvækkelse af sansen for det absolutte i forbuddet mod at tage menneskeliv. Skal Saddam så hænges? Som udgangspunkt nej, for også hans liv har krav på absolut respekt og beskyttelse, hvor stor en bandit han end er. Naturligvis kunne det måske vise sig at være en fordel at komme af med ham, men fordel er ikke det samme som nødvendighed. Hvis han skal hænges, skal det være absolut nødvendigt at hænge ham. Kan du se og begrunde den nødvendighed? 2

13 5. Ups! Ups, siger vi mennesker tit, når et uventet resultat pludselig viser sig og sætter spørgsmålstegn ved noget, vi var ved at vænne os til eller falde til ro med. Og Ups det var der utvivlsomt også en del, der udbrød, da medierne for et par uger siden bragte til torvs, at amerikanske forskere var på vej til at identificere "bøsse-genet", for hvad nu? For det første ripper en sådan nyhed naturligvis op i en følsom diskussion om, hvad der betinger homoseksualitet en diskussion, der ikke alene er menneskeligt og måske familiemæssigt følsom, men som også er vanskelig at føre i det offentlige rum, fordi politisk korrekthed og endog straffeloven sætter en grænse for, hvad man kan tillade sig at sige om fænomenet. Men dertil kommer, at sagen tydeliggør, at vi mennesker allerede længe har været ude på slisken, når det handler om stillingtagen til, om vi vil have de børn eller ej, som vi på den ene eller den anden måde har bragt til eksistens. Nogle arbejder som bekendt for at få adgangen til abort ophøjet til at være en menneskerettighed, og i deres naivitet tror de, at de så samtidig kan fastlægge og fastholde begrænsninger i overensstemmelse med deres personlige opfattelse af, hvad der er acceptabelt eller det modsatte. Al erfaring med udviklingen i den etiske stillingtagen på samfundsplan dokumenterer imidlertid, at når adgangen til abort først er cementeret, så nedtones begrænsningerne gradvis, indtil det i øvrigt logiske slutmål er nået, nemlig at kvinden bare selv må bestemme, hvad der for hende er ønskeligt eller uønskeligt. Indtil 12. svangerskabsuge er dette stade jo for længst nået her i landet, og efter 12. uge har de færreste vanskeligheder ved at opnå en abort. Ups, siger derfor talsmænd for de homoseksuelle miljøer, for de øjner uden vanskelighed sandsynligheden af, at et betydeligt antal kvinder vil vælge abort, hvis de får at vide, at deres kommende barn 1

14 er genetisk disponeret for at blive homoseksuelt. Der skal sagtens være kvinder, der i frigjorthedens og modernitetens navn vil afvise en sådan tankegang, men udbredte holdninger i samfundet til fænomenet taler jo deres eget sprog. Jamen, vil man sige, abort af børn med genetisk disposition for homoseksualitet vil jo virke diskriminerende og stærkt sårende over for de mennesker, som rent faktisk er homoseksuelle; en sådan praksis vil jo uundgåeligt fortælle dem, at de helst ikke skulle være her. Naturligvis, men hvordan tror man så, at abort af børn med disposition for et handicap virker på de mennesker, som rent faktisk er født med et handicap? Ups ikke? 2

15 6. En gylden tankeregel Intuition og følelser kan fungere som en øjenåbner, når det handler om en etisk problemstilling, men de er ikke nok til at begrunde en etisk holdbar stillingtagen. Og etik handler som bekendt (blandt andet) om at begrunde vores moralske valg og stillingtagen. Det er ikke altid så let at nå til en klar og velbegrundet stillingtagen, og det må erkendes, at følelser i så henseende også kan udgøre en barriere, fordi de kan blokere for evnen til at se tingene, som de er. Etikken stiller derfor ikke bare krav til os om at leve ret, men også om at tænke ret og det er tit lettere sagt end gjort. Derfor har vi mennesker også udviklet tankeværktøjer, en slags regler for, hvordan man kan gennemtænke en etisk problemstilling og (forhåbentlig!) nå til et holdbart resultat. Som et eksempel kan man nævne den grundregel for etisk argumentation, at hvis man anlægger en bestemt moralsk vurdering af en bestemt situation, så må man også anlægge nøjagtig den samme vurdering over for enhver anden situation, som har præcis de samme relevante egenskaber. Eller sagt med andre ord: Hvis du argumenterer for, at nedkastning af bomber og affyring af raketter er etisk acceptabelt, ja, måske endda en etisk forpligtelse i en nærmere bestemt situation, så forpligter du dig til at indtage den samme holdning i enhver anden situation, der er lig med den første også selv om den anden situation indebærer, at det er andre, der kaster bomberne, og at det er dig, som bliver ramt af dem. I al sin enkelhed minder denne grundregel for etisk argumentation naturligvis om Jesu lige så enkle ord til sine disciple: Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Denne såkaldte gyldne regel er ikke svær at forstå med sit hoved men den kan som bekendt være forbandet svær at praktisere, fordi vores følelser og ikke mindst vores egne interesser holder os fast. 1

16 Derfor går vores hoved også straks i gang med at se, om der ikke skulle findes smuthuller. Dem er der faktisk mange af og de er heller ikke altid illegitime. Sker det for eksempel nogensinde, at to situationer er identiske, spørger vi. Og selv om man begrænser det til, at situationerne skal være identiske "i relevant henseende", hvad er så de relevante hensyn? Vi kender udmærket problemstillingen fra en anden maksime, nemlig at der skal være lighed for loven: En administrativ afgørelse på kommunekontoret eller en dom, der afsiges i retten, må ikke gøre forskel på ens tilfælde. Men hvad er ens? Etik handler ikke kun om stamceller, kloning og kunstig befrugtning af lesbiske. Der ligger en etisk fordring gemt i det meste af det, vi mennesker beskæftiger os med. Og den gyldne regel gælder i alle sammenhænge, nationalt og internationalt. Det er derfor, den er gylden. 2

17 7 Etikkens ubønhørlige logik At så godt som alle blev opskræmt, da de hørte om aborter i ottende måned, er et etisk sundhedstegn. Uanset hvilken stillingtagen til abort, den enkelte måtte have, så ville enhver anden reaktion have været udtryk for forråelse. Det hedder sig ofte, at tiden ikke blot læger alle sår, men også dulmer enhver samvittighed, således at vi som mennesker med tiden vænner os til og ender med at acceptere, hvad vi engang vendte os mod med stærke holdninger. Det udsagn skal sikkert kunne belægges med gode eksempler, men generelt er det ikke gået sådan med aborterne. Her ligger bevidstheden om, at der er noget galt, lige under overfladen hos rigtig mange mennesker, og enhver ny information får den flere generationer lange debat til at blusse op. Det strider mod al sund sans, at et barn, der ikke er andet i vejen med, end at dét er i vejen, får taget sit liv en god måned før fødslen. Folk, der hører det, tager sig til hovedet og spørger, hvordan man dog skulle kunne legitimere noget sådant. Det kan man efter min opfattelse heller ikke, men det frygtelige er, at et af de argumenter, som oftest fremføres, har som sin logiske konsekvens, at også en meget sen abort må accepteres. "En kvinde må råde over sin egn krop," hedder det. I lang tid blev det underforstået, at barnet var en del af moderens krop, men efterhånden har biologiundervisning og folkeoplysning gjort det af med den misforståelse. I dag ved alle, at barnet er et selvstændigt individ og ikke nogen del af moderens krop. At "en kvinde må råde over sin egn krop" forstås derfor nu sådan, at hun selv må bestemme, om hun vil lægge krop til at bære, nære og føde det barn, hun har i sig. Krops-synspunktet er imidlertid kun en talemåde. Det egentlige standpunkt er, at "en kvinde må selv bestemme, om hun vil have det barn, hun venter sig". 1

18 Helt i overensstemmelse med det standpunkt varsles nu forslag om at øge antallet af uger, hvor kvinden selv kan bestemme, så perioden kommer til at svare bedre til nye muligheder for fosterundersøgelser, der kan give kvinden et grundlag for at beslutte, om hun vil have barnet. Den tekniske udvikling står imidlertid ikke stille. Ikke alene vil en undersøgelse senere i et svangerskab ofte give et mere sikkert resultat end en undersøgelse i svangerskabets første uger, men nyere undersøgelsesmetoder herunder dem, vi endnu ikke har hørt om, men som måtte være under udvikling vil uundgåeligt komme til at presse antallet af uger opad. Det er bestemt ikke min holdning, at en kvinde bare selv må bestemme, om hun vil have det barn, hun venter sig. Jeg har med denne klumme alene ønsket at gøre opmærksom på, hvor vi befinder os, og hvor vi kommer hen, hvis vi ikke besinder os kulturelt. 2

19 8. Hjernen eller hjertet? Du skal ikke føle, du skal tænke, sagde han til hende. Sådan en typisk maskulin bemærkning, som vi mænd gerne afleverer, når vi synes, at vores yndlingshustru føler for meget og tænker for lidt. Vi mænd lider nemlig helt uafvidende af den illusion, at vi er logiske væsener, som har lært at se væk fra uvedkommende føleri, mens kvinder som bekendt hverken har tilegnet sig denne færdighed eller i det hele taget synes i besiddelse af en logisk sans, der kan måle sig med vores Om kvinder bærer rundt på tilsvarende illusioner med modsat fortegn, har jeg naturligvis ikke forudsætninger for at gøre mig klog på, men når alt kommer til alt, tør jeg til gengæld godt hævde, at den stadige sætten følelser og logisk tænkning op imod hinanden, som om det ene altid burde fortrænge det andet, er en falsk problemstilling Også når det handler om etik. Her er følelser og rationalitet ikke et enten-eller, men et både-og. Hjertet og hjernen har begge etisk relevans. For en del år siden var der stor opstandelse i medierne omkring de hofteproteser, som ligger tilbage i krematorieovnen efter ligbrændingen af afdøde, der har fået en ny hofte. "Det er jo bare metalstykker og ikke nogen del af den afdøde," sagde hjernen. "Jo, men alligevel," svarede hjertet og reagerede på oplysningen om, at sådanne hofteprotester et sted var blevet afleveret til en skrothandler, der havde videresolgt dem til en lokal "Robert Jacobsen", som havde svejset dem sammen og udstillet sit kunstværk under en byfest For nogen tid siden kunne man atter læse om reaktioner på tanken om at bruge overskudsvarmen fra krematorierne til opvarmningen af nærliggende boligblokke. "Det er jo bare kalorier, som ellers går til spilde," påpeger hjernen, mens hjertet ikke bryder sig om tanken, der forekommer respektløs over for de afdøde og deres pårørende. 1

20 Og nu er spørgsmålet om obduktioner så sat på dagsordenen altså spørgsmål om indgreb i lig med henblik på at opnå enten viden om en konkret dødsårsag eller mere generelt viden om udvikling af sygdomme etc. Etisk Råd og Den centrale Videnskabsetiske Komité har i fællesskab udarbejdet en redegørelse, der lægger op til offentlig debat og stillingtagen og i debatten synes det igen, som om hjerne og hjerte er tilbøjelige til at komme med hver sit svar. "Det er væsentligt," står der imidlertid i redegørelsen, "at lovgivningen udformes således, at der udvises respekt for, at ikke alle tillægger det afdøde legeme samme betydning. Ligesom synet på de levende påvirker synet på de døde, så påvirker omgangen med de døde synet på de levende." Det er kloge ord i december, som lægger op til respekt for både hjerne og hjerte. Måske kan man konkludere, at da følelser er et stærkt element i alle menneskers liv, så er det ikke rationelt på forhånd at ville se væk fra dem. Enøjet rationalitet holder hurtigt op med at være rationel. 2

21 9. Gallup-etik? Med regelmæssige mellemrum dukker et bestemt emne op i et af medierne, nemlig manglen på organer til transplantation. Der er ikke megen variation i reportagerne, som ikke sjældent munder ud i krav om ny lovgivning, der in casu kan tvinge de måske villige til at være donorer og i hvert fald helt fratage de pårørende enhver adgang til selvstændig eller stedfortrædende stillingtagen. Folk vil jo i virkeligheden gerne være donorer. Opinionsundersøgelser viser, at 80 procent er villige til at afstå deres organer, hvis eksempelvis en ulykke gør dem hjernedøde. Derfor er der ingen tvang forbundet med, at alle fødes som donorer og forbliver det, indtil de selv melder fra, lyder argumentationen tit. "Når det fungerer med folkekirken, kan det også fungere med organdonation," siger Rigshospitalets transplantationskoordinator Dorthe Christoffersen til gratisavisen 24timer og dokumenterer dermed, at der også omkring folkekirken er noget, hun ikke helt har fået fat på Men hvorfor har kun 10 procent meldt sig, når 80 procent har svaret Gallup eller hvem der nu spurgte at de gerne vil være donorer? Sundhedsstyrelsen har opfordret folk til at tale spørgsmålet igennem i familierne, så de pårørende kender den hjernedødes holdninger i levende live hvorfor siger så omkring halvdelen af de pårørende nej, når de bliver spurgt? En af forklaringerne på, at 70 af de 80 procent ikke har meldt sig til donorregistret, er, at folk har glemt at få det ordnet. En anden er, at de er for dovne og ikke får taget sig sammen. For en dels vedkommende kan det såmænd alt sammen godt passe, men generelt er det næppe en bærende forklaring. Måske hidrører den store forskel mellem de gallup-villige og de register-tilmeldte fra noget helt andet, som til gengæld kaster lys over, at opinionsundersøgelser er et tvivlsomt grundlag for stillingtagen til etiske spørgsmål. 1

22 Jeg betvivler ikke, at opinionsundersøgelserne er lavet fagligt korrekt, og at 80 % rent faktisk har svaret som oplyst. Men det fortæller jo kun, at de har givet det kulturkorrekte svar, og det rummer ingen garanti for, at dette svar virkelig afspejler en tilsvarende afklaret holdning hos dem. Ja, at kun 10 procent faktisk har meldt sig, afslører måske snarere, at resultatet af meningsmålingen kun dokumenterer, hvad folk har svaret, men ikke, hvad der er deres reelle holdning, når det kommer til stykket. Ringer man rundt og spørger, om folk har givet en skilling til julehjælpen, kommer man formentlig også op på en ja-procent, der ikke rigtigt kan forklares af et mere begrænset antal giroindbetalinger Derfor bør stillingtagen til etiske dilemmaer afgøres på basis af en nuanceret etisk argumentation og ikke på grundlag af meningsmålinger og da slet ikke, når disse dementeres af flertallets faktiske adfærd. 2

23 10. Presseetik en presset etik Som det mange gange er fremgået af denne etikklumme i Kristeligt Dagblad, handler etik ikke kun om kunstig befrugtning, stamcelleforskning og provokeret abort med videre. Hvad vi mennesker end rører ved og har gang i, er det altid relevant at spørge, om dét, vi gør, også er noget, vi bør, eller om vi hellere burde gøre det på en anden måde eller måske helt lade være. Det gælder ikke kun, hvad vi gør, men også, hvad vi lader ligge: Er det måske snarere noget, vi burde tage op? Etik handler således om, hvad vi bør, hvis vi vil leve ret og opføre os ordentligt eller hvordan man nu vil formulere sin erkendelse af, at standardsvaret på livets spørgsmål ikke bare kan være, at det må du selv om: Har du lyst, har du lov; er det i din umiddelbare interesse, er det legitimt intet hensyn bør konkurrere med hensynet til din egeninteresse. Samtidig med, at grundlæggende etiske normer er fælles for alle livets områder, har disse også udkrystalliseret sig i særlige sammenhænge. Vi taler om medicinsk etik, om forretningsmoral og om politisk etik og med i rækken af specialiseret etik hører også presseetikken, der handler om, hvordan trykte og elektroniske medier bør opføre sig for at opføre sig ordentligt. Nogle presseetiske regler er lige så indlysende, som det er indlysende, at de ikke altid overholdes: Informationer skal være korrekte, og inden de bringes, skal det så langt som muligt kontrolleres, at de er det. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Andres tillid må ikke misbruges, og der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges for nu bare at nævne nogle af de presseetiske regler, hvis overholdelse i virkelighedens verden enhver avislæser, lytter og seer har gode forudsætninger for at vurdere 1

Erling Tiedemann ETISK SET. 100 klummer i Kristeligt Dagblad

Erling Tiedemann ETISK SET. 100 klummer i Kristeligt Dagblad Erling Tiedemann ETISK SET 100 klummer i Kristeligt Dagblad 2006 2015 Erling Tiedemann ETISK SET 100 klummer i Kristeligt Dagblad 2006 2015 www.etikken.tiedemann.dk ISBN 978-87-92742-03-2 Erling Tiedemann

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Hvilken etik til hvilken tid?

Hvilken etik til hvilken tid? Hvilken etik til hvilken tid? Forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann Indlæg på Etisk Råds konference om Gen-etik til tiden Christiansborg, 9. november 1999 Medlemmer af Det Etiske Råd udpeges for

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere