HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel"

Transkript

1 HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel Dansk Kommunikation Februar 2005

2 INDHOLD Resume af undersøgelsen 3 Grundlaget for undersøgelsen 4 Holdninger til ulandsbistanden 5 Verdenshandel eller fair trade 8 Tvivlende forbrugere 9 Den etiske købmand 12 Det offentlige først 13 Max-kenderne 14 Ansvar og teknik 15 Noter 16 Bilag: Spørgeskemaet

3 RESUME AF UNDERSØGELSEN Danskerne vil gerne handle mere med de fattigste lande. Et flertal er overbevist om, at øget handel kan være med til at trække ulandene ud af fattigdommen. Men de vil have større sikkerhed for, at øget handel faktisk kommer de fattigste til gode og ikke f.eks. multinationale selskaber. I dag føler flertallet af danskere ikke, at de reelt kan gennemskue, hvem de støtter gennem deres indkøb. De ønsker, at supermarkederne tager et større ansvar for at få ulandsvarer, der er produceret på fair vilkår, frem på hylderne. Samtidig skal de undgå leverandører, der presser fattige bønder og arbejdere ud i fattigdom, mener danskerne. De mener også, at det offentlige i højere grad skal bruge sin indkøbsmagt til at fremme danske idealer som f.eks. fattigdomsbekæmpelse i ulandene. Sådan kan man kort sammenfatte hovedresultaterne af en surveyundersøgelse, som Zapera og Dansk Kommunikation har gennemført for Max Havelaar Fonden. Der er i alt gennemført 1005 interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Rapporten bygger videre på eksisterende forskning om befolkningens holdninger til etisk handel og til ulandsproblematikken, men er det hidtil grundigste forsøg på at kombinere de to synsvinkler. Blandt de mest bemærkelsesværdige enkeltresultater kan følgende fremhæves: Seks ud af ti (62 %) mener, at det offentlige bør bruge sin indkøbsmagt til at bekæmpe fattigdom i u-landene og til at fremme vigtige mål stat og kommuner skal ikke blot gå efter bedste indkøb til billigste pris. To tredjedele (66 %) mener, at øget handel er et godt bidrag til at bekæmpe fattigdom i ulandene varigt, men næsten lige så mange (57 %) tror, at det er nødvendigt at stille særlige krav, hvis den øgede handel skal komme de fattige i ulandene til gode. To tredjedele (65 %) mener ikke, at de har en fair chance for at gennemskue, hvem de støtter med deres indkøb. En tredjedel (32 %) er uenige. 3 ud 4 danskere ønsker, at supermarkederne hjælper forbrugerne med at købe etisk ind. Kun 13 % finder at deres foretrukne dagligvarebutik gør nok for fair trade produkter fra ulandene Seks ud af ti (63 %) kender til Max Havelaar mærket. Tallet er overraskende højt sammenlignet med tidligere undersøgelser. Kendskabsgraden er lavest blandt de unge og i Jylland. Det følgende afsnit redegør for undersøgelsens grundlag og metode. Dernæst følger fremlæggelsen og analysen af undersøgelsens spørgsmål og svar, der sætter de ovenstående resultater ind i en bredere sammenhæng, bl.a. i lyset af andre undersøgelser. Sidst i rapporten redegøres for mere tekniske aspekter af undersøgelsen. 3

4 GRUNDLAGET FOR UNDERSØGELSEN Denne rapport gennemgår og analyserer resultatet af en surveyundersøgelse om befolkningens holdninger til indkøb, der bevidst sigter på at bekæmpe fattigdom og fremme udvikling i u-landene. Undersøgelsen er et pilotprojekt, der skal bruges til at forberede en dybtgående markedsundersøgelse af fremtidsmulighederne for fair trade produkter, som Max Havelaar Fonden gennemfører senere i Surveyundersøgelsen bidrager imidlertid også med værdifuld viden i sig selv. Der findes allerede en række surveys og en enkelt meget omfattende undersøgelse af danskernes syn på ulandsbistand 1. Tilsvarende har flere nyere danske undersøgelser afdækket holdninger og adfærd hos den politiske eller etiske forbruger 2. Ingen har dog indtil videre prøvet at kombinere de to synsvinkler på en mere grundig måde: Har forbrugerne tiltro til, at de hjælper fattige i udviklingslandene ved at købe deres varer? Hvad hindrer dem i at købe flere? Kan og bør butikskæderne og det offentlige spille en større rolle for at fremme handel med et udviklingsperspektiv? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som denne undersøgelse giver os nogle mere velbegrundede svar på. De tidligere undersøgelser peger på, at danskerne grundlæggende er meget positive både over for ulandsbistanden og over for muligheden for at påvirke ikke bare via stemmesedlen, men også via indkøbssedlen. Grundprincipperne bag ulandsbistanden har nærmest universel tilslutning. Noget lignende gælder det etisk bevidste forbrug, som i følge en af Danmarks mest ansete forskere på feltet, Christine Sestoft, ikke længere er forbeholdt de mest frelste: I dag kan man tale med hvem som helst om, hvorvidt deres forbrug betyder noget og hvad det betyder. Det har sat sig i folks bevidsthed og deres selvforståelse.. 3 Den store tilslutning giver særlige vanskeligheder for undersøgelser af dette område. For det første tyder de på eksistensen af nogle holdningsmæssige konventioner, som det kan være svært for respondenterne at gøre sig fri af og at modsige. Ønsker man et reelt billede af holdningerne, må man derfor sikre sig, at svarpersonerne kan komme til at udtrykke forbehold, skepsis, modstand mv. uden at føle sig sat uden for det gode selskab. For det andet er der særlig når det gælder det etiske forbrug - en åbenbar uoverensstemmelse mellem folks holdninger og deres handlinger. Fænomenet er registreret i en lang række undersøgelser 4. Traditionelt er det blevet forklaret med, at folk er dobbeltmoralske og forsøger at gøre sig bedre end de er. Nyere forskning peger derimod på, at forskellen bør tolkes mindre moralistisk og frem for alt ses som en forskel mellem forbrugernes idealer og deres muligheder for at leve op til dem i virkeligheden. Den moderne indkøbssituation er fuld af komplicerede valg, der kræver langt mere viden - og tid - end forbrugeren har til rådighed. Samtidig ønsker forbrugeren nok at handle (ind) på en etisk måde, men vil på den anden side ikke forføres af smarte markedsføringsfolk 5. Det peger for det tredje på vanskeligheden ved at vurdere, hvor meget respondenterne selv går op i deres holdninger på disse områder. Mette Tobiasen konkluderede sin analyse af ulandsområdet med at betegne det som et vigtigt og relevant issue i vælgernes øjne (50 procent angav, at det spiller en rolle for dem på valgdagen), men Tobiasen fandt på den 4

5 anden side ikke, at det er et emne, der holder flertallet vågne om natten 6. Med hensyn til det etiske forbrug kan man formodentlig fastslå, at det etiske aspekt er kommet til at spille en stadig større rolle for flere, og at forbrugerne oftere efterspørger viden om dyrevelfærd, menneskerettigheder osv., i forbindelse med de produkter, som de køber 7. Der er på den anden side fortsat så mange praktiske vanskeligheder forbundet med at vælge etisk, at vi ikke kan vide, hvor dybt de etiske anfægtelser stikker hos forskellige segmenter blandt forbrugerne. Undersøgelsen kan på nogle punkter give os en fornemmelse f.eks. hvor ved-ikke-procenten er meget høj, men noget endegyldigt svar får vi ikke. Derimod får vi et par interessante fingerpeg om de barrierer, der holder forbrugerne fra at leve bedre op til idealerne, når det gælder ulandsprodukter. Spørgeskemaet er opbygget med sigte på at mindske de nævnte problemer. Det sker eksempelvis ved indirekte at minde svarpersonerne om problemer og forskellige synspunkter, som måske ikke ligger lige for. Den mest omfattende spørgsmålsgruppe lægger desuden op til at vælge og vægte alternative muligheder, og gør det derfor svært at indtage nemme synspunkter. Desuden er tre spørgsmål udformet som såkaldte AB-spørgsmål, hvor respondenten skal vælge mellem to svarmuligheder, der udelukker hinanden, men som ikke desto mindre begge ligger inden for rammerne af de almindeligt accepterede synspunkter. Denne metode er spørgeteknisk at foretrække, når det oplagte svar skal have et modspil eller hvor respondenten ikke kan forventes at have taget stilling til et dilemma på forhånd. Ud over deres holdninger er respondenterne også blevet spurgt om deres baggrund. Derved er det blevet muligt at undersøge, om besvarelserne følger bestemte mønstre mht. køn, alder, uddannelse eller bopæl. I de tilfælde, hvor en bestemt gruppe i befolkningen svarer markant anderledes end folk flest, vil der blive gjort opmærksom på det undervejs. I det følgende gennemgås spørgsmål og svar i samme rækkefølge som svarpersonerne fik dem. Analysen vil fremlægge overvejelserne bag udformningen af de enkelte spørgsmål og de generelle niveauer og tendenser i svarene. Derimod vil vi gennemgående lade fem og syv være lige afvigelser på et par procent eller fem kan ofte lige så godt bero på statistisk usikkerhed (f.eks. en skævhed i stikprøven) eller på en medløbs- eller framingeffekt i spørgsmålene. Sidst i rapporten findes en kort teknisk redegørelse for udformningen af undersøgelsen, surveymetoden og ansvaret for samme. Spørgeskemaet er optrykt som et bilag. HOLDNINGER TIL ULANDSBISTANDEN De to første spørgsmål i skemaet sætter en ramme om undersøgelsens univers. Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt svarpersonen finder den nuværende ulandsbistand for stor, for lille eller passende. Svaret giver et mål for, hvor positiv befolkningen er over for det danske engagement i ulandene (selvom der teknisk set kun spørges til statens bidrag). Samtidig svarer formuleringen i alt væsentligt til spørgsmål, der er blevet stillet fire gange før siden Dermed kan vi dels få en fornemmelse af udviklingen over tid, dels kan vi kontrollere, om vores stikprøve også på dette punkt ligner den øvrige befolkning. 5

6 Tabel 1. Ulandsbistandens størrelse Vælgerholdninger , pct. Ulandsbistanden er anno... for stor passende... for lille % 45% 8% % 41% 7% % 45% 10% % 45% 24% % 47% 24% Spørgsmålsformulering: Hvordan stiller du dig til størrelsen af den hjælp, som Danmark yder til ulandene. Er den for stor, passende eller for lille? Kilde: Tobiasen 2003 og Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Som det ses er resultatet næsten helt sammenfaldende med resultatet i 2002 undersøgelsen, der i det store hele lignede resultaterne fra årene forud. Mest markante ændring er, at hver fjerde dansker betragter bistanden som for lav efter at regeringen skar bistanden ned og frøs niveauet fast i Spørgsmål 2 har til hensigt at få respondenten til at tage stilling til, hvilke metoder de tror mest på i bistandsarbejdet. Spørgsmålsformuleringen betoner, at det er det lange sigt, vi interesserer os for og ikke afhjælpning af akut nød. Hensigten med spørgsmålet er først og fremmest at afdække, hvor meget respondenterne tror på, at øget handel er vejen til udvikling for de fattigste lande sammenlignet med en række mere traditionelle former for bistand som støtte til uddannelse, sundhedsfremme osv. Hypotesen var, at tilslutningen til denne form for bistand ville score højt. Mere retfærdige handelsforhold for ulandene er i de senere år blevet fælles gods for hele det politiske spektrum, mens den mere traditionelle ulandsbistand (med rette eller urette) kritiseres for at være bureaukratisk og for at savne impact. I visse kredse har sloganet trade not aid vundet indpas. Også Mette Tobiasens undersøgelse pegede på stor tilslutning til sådan et synspunkt, idet 7 ud af 10 erklærede sig enige i, at det er bedre at handle noget mere med ulandene end at støtte med ulandshjælp. Kun én ud af ti var uenige i udsagnet. Et andet formål med spørgsmålet var at undersøge, hvor detaljeret befolkningens holdninger til området er. Er det i realiteten det samme, folk svarer på, således at et positivt svar på spørgsmål I næsten automatisk leder til et positivt svar på spørgsmål II og omvendt. Spørgsmål 2 har til hensigt at få respondenten til at tage stilling til, hvilke metoder, de tror mest på 6

7 Spørgsmålsform.: Hvordan mener du at vi i Danmark bedst kan bidrage til at mindske fattigdommen på en langsigtet måde? Det er muligt at svare hhv. i meget høj grad, i høj grad, i mindre grad op slet ikke samt ved ikke til følgende muligheder 1) Ved at dele nødhjælp ud i katastrofesituationer, 2) ved at investere i rent vand og andre forbedringer af sundhedstilstanden, 3) ved at betale for uddannelse til fattige, 4) ved at samarbejde med lokale organisationer, der arbejder for at styrke de fattigstes stilling i samfundet, 5) ved at købe flere varer fra ulandene, 6) ved at samarbejde tæt med regeringerne i ulandene, 7) ved at stille krav om at menneskerettighederne overholdes. 85% 80% 80% Kilde: Zapera/Dansk 70% 73% Kommunikation for Max Havelaar Fonden 66% 63% Svarene viser for det første en meget betragtelig støtte til alle de nævnte strategier, idet 28% 31% 34% 24% 85 procent tror på nytten af at investere 18% i ulandenes sundhed mens samarbejdet 18% med 9% ulandsregeringerne trods alt har støtte fra næsten to ud af tre. Det er også interessant, at 80 procent bakker op bag idéen om at samarbejde med lokale organisationer, der arbejder på at styrke de fattigstes stilling i samfundet. Den officielle danske partnerskabsstrategi, der tilskynder folkelige organisationer i Danmark til at arbejde sammen med ligesindede i ulandene har tydeligvis stor forståelse i befolkningen, der omvendt er mindre optimistisk, når det gælder den langsigtede værdi af nødhjælpen. Det tyder på, at de senere års bistandspolitiske debat rent faktisk har gjort indtryk i det mindste i nogle kredse. Der er dog ikke tale om, at respondenterne generelt har sagt ja til alt det gode. Det er der naturligvis intet galt i at gøre man kan sagtens tilslutte sig alle de nævnte strategier uden at slå sig selv for munden. Men vi ved, at ulandsregeringerne ofte (og ofte med god grund) kritiseres for at være korrupte, og at katastrofebistanden også regelmæssigt har været under angreb for ikke at hjælpe måske endda skade i det lange løb. Derfor giver det mening at bede respondenterne om at skelne mellem det de opfatter som gode og mindre gode metoder i udviklingsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at en meget stor af del af respondenterne faktisk har forsøgt at skelne. Der er således ganske stor forskel på, hvor mange modstandere de enkelte strategier har. Kun 9 procent tror ikke på, at det gavner at investere i sundhed, mens hele 34 procent helst vil blande ulandenes egne regeringer helt uden om bistandsarbejdet. Dette bliver endnu tydeligere, når man sammenligner på undergruppeniveau, f.eks. opdelt på basis af uddannelse. Her er det således halvdelen af de højest uddannede, der tvivler på, at katastrofebistanden bidrager på langt sigt, mens kun en sjettedel af de lavest uddannede har samme bekymring. Det skyldes ikke, at de lavest uddannede er mindre tilbøjelige til at skelne mellem gode og mindre gode bistandsformer end de højest uddannede 10 (selvom de skelner på en anden måde). 7

8 Hypotesen om at befolkningen i særlig grad tror på øget handel som et middel til at trække u-landene ud af fattigdommen kan ikke bekræftes i undersøgelsen. Tværtimod scorer den næstlavest med en tilslutning på 66 procent, ligesom en tredjedel kun tror på at handel kan bidrage i mindre grad. Kun samarbejdet med ulandsregeringerne klarer sig endnu dårligere. Det er muligt, at de sidste års forholdsvis nedslående debat om de rige landes handels- og landbrugspolitik har fået nogle til at dæmpe forventningerne til handelsstrategiens betydning. Det forekommer dog endnu mere sandsynligt, at den meget høje tilslutning til handel-frem-for-bistandssynspunktet i Mette Tobiasens undersøgelse delvis skyldes en skævhed i spørgeteknikken på dette punkt en mulighed, hun også selv nævner 11. Det tyder til gengæld på, at vi formentlig skal være varsomme med at tolke tallene for håndfast. Respondenterne er generelt positive over for de foreslåede metoder til at hjælpe udviklingslandene. De har også nogle præferencer. For mange er de dog næppe særlig faste, men kan påvirkes ganske meget af den sammenhæng, som spørgsmålet optræder i. VERDENSHANDEL ELLER FAIR TRADE Spørgsmål 3 er medtaget for at teste styrken af et af de mest udbredte forbehold over for at øge handlen med ulandene, nemlig at pengene alligevel ender hos internationale firmaer og lokale rigmænd i stedet for hos de fattige. Spørgsmålet er ikke mindst af interesse i et Max Havelaar perspektiv. Max Havelaar mærkningen sikrer netop at småbønder, plantagearbejdere mv. en garanteret mindstebetaling for deres arbejde, også når indkøberne har mulighed for at presse løn og pris endnu længere ned. En stor tilslutning til forbeholdet må derfor tages som udtryk for tilsvarende stor forståelse for selve begrundelsen for fair-trade-strategien Det er imidlertid også et spørgsmål, der er egnet til at bekræfte allerede eksisterende forestillinger og fjendebilleder, så man må forvente en vis medløbseffekt. For at dæmme op herfor er udsagnet stillet op over for det modsatte synspunkt, at handlen under alle omstændigheder gavner den brede befolkning indirekte, da den giver øget økonomisk vækst. Dette synspunkt vil de fleste økonomer antageligt tilslutte sig, og det bruges ofte i både handelspolitisk diskussion og i den overordnede debat om globaliseringens fordele og ulemper. 8

9 Spørgsmålsform.: Her følger en lille diskussion mellem A og B. Markér hvem du er mest enig med. A siger: Det er især lokale rigmænd og multinationale selskaber, der nyder godt af vores handel med ulandene, hvis vi ikke sikrer os at de fattige bønder og arbejdere får deres del. B siger: Hvis vi handler mere med ulandene giver det under alle omstændigheder mere økonomisk vækst til gavn for den brede befolkning i ulandene. Mest enig med A/Mest enig med B/Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Svarfordelingen viser, at ca. en tredjedel flere støtter synspunktet om, at der skal tages særligt hensyn til de fattige, når vi handler med ulandene. Noget af denne overvægt kan meget vel skyldes, at det ikke fuldt ud er lykkedes at kompensere for medløbseffekten. På den anden side er der ingen tvivl om, at en meget stor del af befolkning tvivler på, at markedsmekanismen i sig selv kan løse fattigdomsproblemerne i ulandene. Det forekommer også sandsynligt, at den overraskende store reservation over for trade-strategien uden fair foran i spørgsmål 2, har en del af sin baggrund her. TVIVLENDE FORBRUGERNE Spørgsmål 4 og 5 drejer sig om respondenternes egen adfærd som forbrugere. Nogen generel afdækning af forbrugeradfærden eller forbrugernes egne overvejelser om den er der langt fra tale om. Sigtet er at forstå lidt om, hvorfor forbrugerne ikke handler mere ulandsvenligt end de gør, og hvad der kunne tænkes at få dem til det. Det er selvfølgelig grundlæggende tale om et hypotetisk spørgsmål, om hvad forbrugeren ville gøre, hvis omstændighederne var anderledes. Derfor er der i alle tilfælde grund til at tage svarene med et gran salt eller to, jf. de grundlæggende problemer, der blev ridset op i indledningsafsnittet Om undersøgelsen. Spørgsmål 4 spørger direkte om det ville ændre respondentens indkøbsvaner, hvis det blev klarere at det rent faktisk kom de fattige til gavn, hvis prisen blev lavere eller hvis kvaliteten blev højere. Resultatet fremgår af figur 3 9

10 Spørgsmålsform.: Her vil vi gerne vide, om du personligt kunne tænke dig at købe flere varer fra ulandene, hvis a) jeg var sikker på, at det gør en forskel for de fattige, b) prisforskellen til konkurrerende produkter blev mindre, c) Kvaliteten var på højde med sammenlignelige produkter. Svarmulighederne er 1) ja, 2) måske, 3) nej, 4) ved ikke/ikke relevant for mig. Hhv 4 og 3 pct. siger nej eller ved ikke/ikke relevant for mig selvom de var sikre på, at det gavnede de fattige. Hhv. 13 og 11 pct. siger det samme til spørgsmålet om prisen, mens hhv. 5 og 4 pct. svarer benægtende og ved ikke på kvalitetsspørgsmålet. Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Svarfordelingen tyder på, at den største barriere ligger i forbrugernes mistro til, om de rent faktisk gør en positiv forskel for fattige mennesker ved at købe mere fra ulandene. Det er navnlig kvinderne og de lidt ældre, der siger at de ville købe mere fra ulandene, hvis de troede, at de gavnede de fattige derved. Lidt færre oplever kvaliteten af ulandenes varer som en barriere, og langt færre oplever prisen som vigtigste forhindring 12. De prisfølsomme er særlig mange i gruppen med en husstandsindkomster på under om året der bl.a. tæller mange studerende og pensionister. Mindre forudsigeligt er det, at så mange (en fjerdedel af samtlige respondenter) slet ikke synes, at prisen spiller en rolle. Det er ikke ganske klart, hvordan forbeholdene over for ulandsvarernes pris og kvalitet skal udlægges. Dels er det jo forudsat i selve spørgsmålene, at der er et pris og kvalitetsproblem, hvilket sandsynligvis gør tilslutningen lidt for stor. Dels er det ikke nødvendigvis de samme varer, respondenterne har haft i tankerne. En række ulandsvarer f.eks. tøj importeres netop fordi de er billige men anses måske også generelt for at være noget billigt skidt. Dem, der finder at ulandsvarerne har et prisproblem, kan måske tænke på eksempelvis fair trade kaffeposerne, der meget sjældent kan købes fem for en hund. Det er imidlertid også muligt, at det i høj grad er de samme respondenter, der regner produkterne fra de mindre udviklede lande som både dyre og dårlige. I så fald afspejler svarfordelingen altså en fordom af mere generel natur. Alt i alt kunne der godt være basis for at undersøge forbrugernes billede af fair trade produkternes pris og kvalitet mere indgående. Derimod er det klart og bemærkelsesværdigt, at forbrugernes usikkerhed mht. hvem der tjener på u-landsvarerne spiller så stor en rolle (men efter konklusionerne i de foregående afsnit er det måske ikke så overraskende). Spørgsmål 5 sigter på at kvalificere netop denne usikkerhed nærmere. Der har i de senere år været meget fokus i medierne på forbrugernes indflydelsesmuligheder med henblik på at gavne miljø, dyrevelfærd og andre idealistiske formål. Der har som nævnt også været kritiske røster, der har sat spørgsmålstegn ved, om denne forbrugerindflydelse er så stor, når det kommer til stykket. Derfor er det interessant at høre, hvordan forbrugerne (repræsenteret af respondenterne i denne undersøgelse) selv ser på sagen. Igen har vi valgt at bruge et af de spørgeteknisk avancerede AB-spørgsmål, der tvinger respondenten til at vælge imellem to plausible, men gensidigt udelukkende muligheder. 10

11 Resultatet fremgår af figur 4 Spørgsmålsform: Her vil vi gerne vide, hvem du er mest enig med i den følgende lille diskussion mellem A og B. A siger: Som forbruger har man god mulighed for at fremme bestemte værdier gennem den måde, man køber ind. B siger: Som forbruger kan man sjældent gennemskue, om man gavner et bestemt formål ved at vælge én vare frem for en anden. Mest enig med A/Mest enig med B/Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Resultatet skal tages med det ene spørgetekniske forbehold, at alle de foregående spørgsmål har drejer sig om ulande og ikke f.eks. om økologi. Respondenterne er ikke nødvendigvis lige så usikre på, om at de gavner hønsene, som om deres indkøb gør nogen positiv forskel for ulandenes fattige. Man kan her roligt konkludere, at det er forbrugerne slet ikke sikre på. To tredjedele af befolkningen mod én tredjedel svarer, at de normalt ikke kan gennemskue, om de gavner et bestemt formål ved at købe en given vare. Blandt de unge under 30 er fordelingen endnu mere markant, idet tre fjerdedel ikke finder, at de kan gennemskue konsekvenserne af deres indkøb. Omvendt mener de højest uddannede oftere, at de ved, hvad de gør, når de køber ind. Forbrugernes ønske om at vide mere om produkterne er konstateret i en række undersøgelser 13. Denne usikkerhed hos forbrugerne er også konstateret i andre undersøgelser. Ifølge den allernyeste, danske forskning på feltet hænger det sammen med, at forbrugerne sjældent har adgang til informationer om produkternes tilblivelse. Man kan derfor ikke se, hvordan man griber ind i f.eks. andre menneskers liv ved at købe bestemte varer eller ved at lade være. Så længe information om produktionshistorien ikke er alment tilgængelig, bliver det forhold til andre og til naturen, som forbruget udgør, aldrig realiseret på et bevidsthedsmæssigt plan, og den relation, som forbruget er, bliver uforståelig. Dermed mister man muligheden for at forstå, hvilken forskel man selv gør eller kan gøre gennem éns forbrug. Man ved, man gør en forskel, blot ikke hvilken, skriver forskerne, der peger på, at den moderne politiske/etiske 11

12 forbrugers behov ganske enkelt savner reel anerkendelse fra både det politiske system og fra beslutningstagerne i detailhandlen. 14 Spørgsmål syv og otte tester respondenternes meninger om netop disse spørgsmål. DEN ETISKE KØBMAND Traditionelt har kravet til godt købmandskab bestået i at skaffe de bedste varer til de billigste priser. Forskellige tegn tyder på, at moderne forbrugere kræver andet og mere af deres købmand. Bl.a. kunne det tænkes, at de gerne vil dele det etiske ansvar, som de ikke selv føler, at de kan magte. Men hvor mange ønsker i så fald, at der går etik i købmanden? Og hvor stort et ansvar vil de i så fald lægge på købmandens skuldre? Disse spørgsmål er belyst i spørgebatteriet nedenfor. meget enige enige hverken/eller uenige/meget uenige Spørgsmålsform.: Vi vil bede dig markere i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn: I. Supermarkedskæderne bør kræve af deres leverandører, at de ikke presser prisen på varer fra ulandene så langt ned, at producenterne fastholdes i fattigdom. II. Butikkerne skal skaffe forbrugerne det, de ønsker og ikke tage stilling på deres vegne, når det gælder etiske spørgsmål, III. Butikkerne bør gøre mere for at præsentere varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser, IV. Min foretrukne dagligvarehandel gør allerede en god indsats for at fremme salget af varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser. Svarmuligheder: Meget enig, enig, hverken enig eller uenig, uenig, meget uenig, ved ikke. Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden To af spørgebatteriets fire spørgsmål er kritiske over for dagligvarehandlen, mens to er positive. Der er givetvis en overtalelseseffekt i formuleringen om at fastholde producenterne i fattigdom det vil de færreste nok ligefrem opfordre supermarkedet til. En anden overtalelseseffekt men med modsat fortegn ligger i formuleringen om, hvorvidt butikkerne skal tage stilling til etik på kundernes vegne, der godt kunne smage af formynderi. Derfor kunne det også tænkes at selve rækkefølgen af spørgsmålene spiller en rolle for svarfordelingen. Dette er undgået ved at randomisere rækkefølgen, således at forskellige respondenter har fået dem i forskellig rækkefølge. 12

13 På den baggrund er resultatet overraskende tydeligt. Tre ud af fire danskere mener, at supermarkederne bør kræve, at deres leverandører ikke presser citronen for hårdt, og lige så mange mener, at butikkerne bør gøre mere for at præsentere varer, der er produceret på fair betingelser. Kun sølle 13 procent finder, at butikkerne allerede gør nok på området, og kun en tredjedel vil fastholde den klassiske opfattelse, at forretning er forretning. Den demografiske analyse viser kun ét rigtig interessant resultat, nemlig at de yngre (18-39 årige) faktisk er mere tilbageholdende med at stille etiske krav til dagligvarehandlen end de ældre. Selvom der er et klart flertal for øget etisk engagement i alle undergrupper, må man dog også spørge, hvor dybt engagementet stikker hos en del af respondenterne. Det kommer tydeligst til udtryk derved, at under halvdelen har taget stilling til spørgsmålet om deres foretrukne dagligvarehandel gør nok for sagen! DET OFFENTLIGE FØRST Mens det er en forholdsvis ny tendens at stille virksomheder til etisk regnskab, er der traditionelt høje forventninger til, at den offentlige samfundsmagt optræder anstændigt. Det rejser et spørgeteknisk problem. Det er nærliggende at forlange, at staten følger sin egen politik også når den køber ind. Det er umiddelbart svært at se, hvordan man skulle kunne være uenig, og det er nemt og ganske gratis at tilslutte sig synspunktet. Ved nærmere eftertanke viser der sig dog alligevel at være nogle dilemmaer indbygget i det indlysende synspunkt: Skal det offentlige f.eks. uden videre acceptere at betale en overpris, når det ellers gavner et godt formål? Skal de offentlige indkøbere acceptere en dårlige kvalitet af maden på sygehusene eller belægningen på vejene, hvis leverandøren af de pågældende bidrager mere end konkurrenterne til at fremme vigtige, offentlige mål? Er det virkelig ansvarlig omgang med de altid begrænsede offentlige midler? Derfor er der også i dette tilfælde brugt et AB-spørgsmål, hvor respondenterne skal tage stilling til, om det offentlige bør bruge sin magt som indkøber til at bekæmpe fattigdom i ulandene og andre formål som Danmark støtter.. eller om man tværtimod skal holde sig til det såkaldte bedst-billigst princip, når man køber ind for skatteydernes penge : 13

14 Spørgsmålsform.: Her er igen en lille diskussion mellem A og B om det offentliges rolle når det gælder indkøb af varer fra ulandene. Er du mest enig med A eller B? A siger: Det offentlige bør bruge sin magt som indkøber til at bekæmpe fattigdom i ulandene og andre formål, som Danmark støtter i andre sammenhænge. B siger: Når det offentlige køber ind for skatteydernes penge skal man alene sørge for at købe de bedste varer til den billigste pris. Svarmuligheder: Mest enig med A, mest enig med B. Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Tendensen i svarene er ganske klar: Ca. to ud af tre ønsker, at der skal være sammenhæng imellem ord og handel hos det offentlige, mens kun hver fjerde ønsker, at den økonomiske fornuft skal sidde alene i højsædet. Hvor meget respondenterne er parate til at betale i form af skatter og besparelser for at opnå en mere etisk offentlige indkøbspolitik, ved vi ikke, men at der er bred sympati for princippet, er der ikke tvivl om 15. MAX-KENDERNE Undersøgelsens sidste spørgsmål er, om respondenten kender Max Havelaar mærkningsordningen. Det svarer næsten to tredjedele (63 %) ja til, mens en fjerdedel ikke kender til Max Havelaar. De øvrige er ikke sikre. Andelen er betydeligt højere end dem, der er kommet ud af IFKAs målinger af kendskabsgraden til Max Havelaar siden Sidste måling blev foretaget i oktober-november 2003, hvor 42 % angiver at de kender til Max Havelaar mærket 16. Det er en forskel, der er til at tage og føle på. En del af forklaringen kan tænkes at ligge i, at kendskabsgraden faktisk er vokset i de mellemliggende 13 måneder. Det kan i så fald hænge sammen med sidste års kæmpesucces med et ret nyt Max Havelaar produkt, nemlig bananer. Også den intensiverede kampagneaktivitet, bl.a. sammen med Nettokæden, må have gjort mærket kendt i nye kredse. En anden forklaring drejer sig om forskellen mellem de to stikprøver. IFKA har i modsætning til Zapera de årige med, der stort set ikke kender mærket 17 og som derfor trækker procentandelen ned. Endelig må spørgeteknikken formodes at spille en rolle. IFKAs spørgsmål om kendskabet til Max Havelaar kommer meget sent i undersøgelse om indkøbsvaner i selskab med tilsvarende spørgsmål om Svanemærket og andre mærkningsordninger. I nærværende undersøgelse er det derimod respondentens viden og holdninger om ulande og til etisk handel, der mobiliseres undervejs. Chancen for at man kommer i tanke om den berømte (og nu pensionerede) Max Havelaar elefant undervejs er formodentlig større end hvis den generelle kontekst er at undersøge forbrugervaner. Heri ligger selvfølgelig også, at en del af dem, der i denne undersøgelse angav at kende til mærket, næppe kender det videre godt. Hvor IFKA fanger de rigtige kendere, har Zapera også det tynde øl med. Undersøgelsen viser desuden, at ordningen er lige kendt af mænd og kvinder. Derimod er den meget mindre kendt af respondenterne under 30, hvor kun hver anden kender til Max Havelaar, mens fire ud af ti må melde pas. Der er også en klar geografisk tendens. I Storkøbenhavn er mærket kendt af godt 70 procent, mens kun knap 60 procent af jyderne ved, hvad det står for 18. At næsten 2/3 kender Max Havelaar indebærer selvsagt også, at gruppen af Max-kendere i de fleste henseender ligner resten af befolkningen. På enkelte felter skiller de sig dog ud 14

15 fra dem, der ikke kender til mærket: Ikke overraskende er de mere positivt interesserede i ulandsspørgsmål (hver tredje af Max-kenderne ønsker bistanden sat i vejret, mod hver tiende af dem, der ikke kender mærket). Den mest markante forskel består dog i, at Max-kenderne i langt højere grad tror på, at de kan påvirke gennem deres indkøb end dem for hvem Max Havelaar stadig er ukendt land. Hele 41 % af kenderne tror på muligheden, mod kun 16 procent af de andre (den nøjagtige spørgsmålsformulering findes i teksten til figur 4). En mindre forskel er, at Max-kenderne fremhæver kvaliteten af ulandenes varer en smule oftere end dem, der ikke kender mærket nemlig 65 % mod 58 %. Forskellen er ikke så stor, men det kan være én af dem, der mærkes. ANSVAR OG TEKNIK Dansk Kommunikation/Jacob Andersen har haft det fulde ansvar for udformning, gennemførelse, analyse og afrapportering af nærværende undersøgelse. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Max Havelaar Fonden, som pilotprojekt for en mere omfattende strategisk analyse af Max Havelaar som brand. Surveyundersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Zapera som en internet-baseret undersøgelse i Zapera s Danmarks panel. Internetbaserede undersøgelser anses i dag for at være lige så valide som de traditionelle telefonbusser, hvor det navnlig er svært at nå de yngre uden en fastnettelefon. De indebærer endda visse fordele, idet respondenterne kan svare, når det passer dem og bruge den tid, de har behov for. I alt 1005 respondenter har svaret på spørgsmålene. Respondenterne er udvalgt på basis af stamdataoplysninger på de godt personer i Zaperas Danmarkspanel. Fra denne gruppe er udtaget en repræsentativ stikprøve af danskere mellem 18 og 74 år. Stikprøven svarer til danskernes sammensætning mht. køn, alder og bopæl i landet. Undersøgelsen er foretaget december 2004, og altså før tragedien i Asien. Der var ikke begivenheder i perioden, der kan have påvirket besvarelserne mærkbart. Eftertryk og anden omtale er tilladt, når Max Havelaar Fonden og Dansk Kommunikation anføres som kilde. Når der refereres tal fra Zaperas undersøgelse, skal også Zapera nævnes. 15

16 NOTER 1 Mette Tobiasen, Ålborg Universitet, En undersøgelse af holdninger til ulandsbistand og miljøbistand, februar Se f.eks. Christine Sestoft, Med hensyn til den politiske forbruger, Guldmedaljeafhandling ved Københavns Universitet nterview med Christine Sestoft, Magasinet Humaniora, nr. 4, Jf. f.eks. Nordic Council of Ministers: Food Labelling: Nordic Consumers Proposal for Improvements. Copenhagen Christian Coff: Consumers Taste for Food Ethics, Center for Ret og Etik, Danmarks Pædagogiske Universitet september 2003, findes på samt Sestoft, note 3. 6 Tobiasen s Jvf omtalen af forskningsprojektet Fødevarer, etik og sporbarhed, Walbom & Coff, i Magasinet Humaniora, 4/ Spørgsmål og svar fra årene 94, 98 og 01 stammer fra de officielle valgundersøgelser, hvor de indgik i et spørgebatteri om holdningen til størrelsen af en række offentlige udgifter, hvor respondenten skulle tage stilling til, om det offentlige brugte for mange penge, for få penge eller passende tallet er fra Tobiasens undersøgelse, jvf note 1, og havde samme formulering. En undersøgelse fra Gallup foretaget omtrent samtidig nov når frem til et meget tilsvarende resultatet, selvom spørgsmålene er formuleret helt anderledes: I det følgende bedes De tilkendegive, om de er mest enig med udsagn A,B eller C. Selvom De eventuelt ikke er helt enig i noget af udsagnene, vil vi alligevel bede Dem svare på hvilket udsagn, der kommer nærmest Deres eget synspunkt: A Regeringen er gået for vidt med sine nedskæringer af ulandsbistanden (30 pct.), B Regeringens nedskæringer af ulandsbistanden har et passende omfang (45 pct.), C Regeringen har fortsat ikke skåret tilstrækkeligt ned på ulandsbistanden (18 pct.) Ved ikke (7 pct.). 9 Nærmere undersøgelser viser, at denne kritik er mere udbredt i Storkøbenhavn end i landet som helhed (31 mod procent), og den bekræfter tendensen til, at de lavest uddannede er mindre tilbøjelige til at ønske bistanden hævet. Blandt dem, der ikke fik lov at komme længere i skolesystemet end til realeksamen (eller mindre) mener ca. hver tredje fortsat at bistanden er for stor, mens ca., hver sjette finder den for lille. Blandt dem med en videregående uddannelse af mere end tre års varighed er forholdet det modsatte procent af respondenterne med 7 års skolegang afviser eksempelvis samarbejde med ulandsregeringerne, mens kun 14 procent tvivler på værdien af at investere i drikkevand og anden sundhedsfremme. 11 Tobiasen s. 122 inkl. note Undersøgelsen har ikke medtaget alle tænkelige barrierer for at købe mere u-landsvenligt som f.eks. manglende adgang eller forbrugerens egen manglende opmærksomhed om problemet i dagligdagen. At den manglende tilgængelighed også kan spille en rolle får vi en indikation af senere jf. figur En meget interessant og spørgeteknisk avanceret er lavet af Teknologirådet., hvor 91 % tilslutter sig ønsket om, at forbrugeren får let adgang til fuldstændig vareinformation, herunder oprindelsesland og etiske aspekter. Teknologirådet. Borgernes madpolitik Ida-Elisabeth Andersen og Trine Iversen S 38 ff. 14 Coff og Walbom. Omtale af Forskningsprojektet Fødevarer, etik og sporbarhed i Magasinet Humaniora nr Forskerne har bl.a. interviewet kunder i tre Fakta og Irmabutikker om deres ønsker til produktinformation, og har også eksperimenteret med forskellige metoder til at informere kunderne i butikkerne. Projektet ventes offentliggjort primo

17 15 Beslægtede resultater findes i beslægtede undersøgelser. Således støttede 51 % i Teknologirådets undersøgelse se note 13 - et krav om, at det offentlige så vidt muligt køber økologiske fødevarer, selvom det kan koste ekstra. 11 % var imod. 16 Institut for Konjunktur-Analyse. Kendskab til Max Havelaar. November Nemlig kun 2,4 % Jf. IFKA bilag 6, tabel Også IFKA fandt et større kendskab blandt de over 30 årige og i Storkøbenhavn. 17

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet

GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet Gymnasiernes Bestyrelsesforening har indhentet oplysninger fra medlemmerne om deres syn på selvejet og bestyrelsesarbejdet. Oplysningerne er indsamlet

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DETAILSTUDIET Et studie af danske forbrugere i dagligvarehandlen baseret på 2.780 respondenter, autoetnografi og dybdeinterviews. I DETAILSTUDIET kan du lære mere om danskernes:

Læs mere