HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel"

Transkript

1 HAR FAIR TRADE EN FAIR CHANCE? Rapport fra en surveyundersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel Dansk Kommunikation Februar 2005

2 INDHOLD Resume af undersøgelsen 3 Grundlaget for undersøgelsen 4 Holdninger til ulandsbistanden 5 Verdenshandel eller fair trade 8 Tvivlende forbrugere 9 Den etiske købmand 12 Det offentlige først 13 Max-kenderne 14 Ansvar og teknik 15 Noter 16 Bilag: Spørgeskemaet

3 RESUME AF UNDERSØGELSEN Danskerne vil gerne handle mere med de fattigste lande. Et flertal er overbevist om, at øget handel kan være med til at trække ulandene ud af fattigdommen. Men de vil have større sikkerhed for, at øget handel faktisk kommer de fattigste til gode og ikke f.eks. multinationale selskaber. I dag føler flertallet af danskere ikke, at de reelt kan gennemskue, hvem de støtter gennem deres indkøb. De ønsker, at supermarkederne tager et større ansvar for at få ulandsvarer, der er produceret på fair vilkår, frem på hylderne. Samtidig skal de undgå leverandører, der presser fattige bønder og arbejdere ud i fattigdom, mener danskerne. De mener også, at det offentlige i højere grad skal bruge sin indkøbsmagt til at fremme danske idealer som f.eks. fattigdomsbekæmpelse i ulandene. Sådan kan man kort sammenfatte hovedresultaterne af en surveyundersøgelse, som Zapera og Dansk Kommunikation har gennemført for Max Havelaar Fonden. Der er i alt gennemført 1005 interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Rapporten bygger videre på eksisterende forskning om befolkningens holdninger til etisk handel og til ulandsproblematikken, men er det hidtil grundigste forsøg på at kombinere de to synsvinkler. Blandt de mest bemærkelsesværdige enkeltresultater kan følgende fremhæves: Seks ud af ti (62 %) mener, at det offentlige bør bruge sin indkøbsmagt til at bekæmpe fattigdom i u-landene og til at fremme vigtige mål stat og kommuner skal ikke blot gå efter bedste indkøb til billigste pris. To tredjedele (66 %) mener, at øget handel er et godt bidrag til at bekæmpe fattigdom i ulandene varigt, men næsten lige så mange (57 %) tror, at det er nødvendigt at stille særlige krav, hvis den øgede handel skal komme de fattige i ulandene til gode. To tredjedele (65 %) mener ikke, at de har en fair chance for at gennemskue, hvem de støtter med deres indkøb. En tredjedel (32 %) er uenige. 3 ud 4 danskere ønsker, at supermarkederne hjælper forbrugerne med at købe etisk ind. Kun 13 % finder at deres foretrukne dagligvarebutik gør nok for fair trade produkter fra ulandene Seks ud af ti (63 %) kender til Max Havelaar mærket. Tallet er overraskende højt sammenlignet med tidligere undersøgelser. Kendskabsgraden er lavest blandt de unge og i Jylland. Det følgende afsnit redegør for undersøgelsens grundlag og metode. Dernæst følger fremlæggelsen og analysen af undersøgelsens spørgsmål og svar, der sætter de ovenstående resultater ind i en bredere sammenhæng, bl.a. i lyset af andre undersøgelser. Sidst i rapporten redegøres for mere tekniske aspekter af undersøgelsen. 3

4 GRUNDLAGET FOR UNDERSØGELSEN Denne rapport gennemgår og analyserer resultatet af en surveyundersøgelse om befolkningens holdninger til indkøb, der bevidst sigter på at bekæmpe fattigdom og fremme udvikling i u-landene. Undersøgelsen er et pilotprojekt, der skal bruges til at forberede en dybtgående markedsundersøgelse af fremtidsmulighederne for fair trade produkter, som Max Havelaar Fonden gennemfører senere i Surveyundersøgelsen bidrager imidlertid også med værdifuld viden i sig selv. Der findes allerede en række surveys og en enkelt meget omfattende undersøgelse af danskernes syn på ulandsbistand 1. Tilsvarende har flere nyere danske undersøgelser afdækket holdninger og adfærd hos den politiske eller etiske forbruger 2. Ingen har dog indtil videre prøvet at kombinere de to synsvinkler på en mere grundig måde: Har forbrugerne tiltro til, at de hjælper fattige i udviklingslandene ved at købe deres varer? Hvad hindrer dem i at købe flere? Kan og bør butikskæderne og det offentlige spille en større rolle for at fremme handel med et udviklingsperspektiv? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som denne undersøgelse giver os nogle mere velbegrundede svar på. De tidligere undersøgelser peger på, at danskerne grundlæggende er meget positive både over for ulandsbistanden og over for muligheden for at påvirke ikke bare via stemmesedlen, men også via indkøbssedlen. Grundprincipperne bag ulandsbistanden har nærmest universel tilslutning. Noget lignende gælder det etisk bevidste forbrug, som i følge en af Danmarks mest ansete forskere på feltet, Christine Sestoft, ikke længere er forbeholdt de mest frelste: I dag kan man tale med hvem som helst om, hvorvidt deres forbrug betyder noget og hvad det betyder. Det har sat sig i folks bevidsthed og deres selvforståelse.. 3 Den store tilslutning giver særlige vanskeligheder for undersøgelser af dette område. For det første tyder de på eksistensen af nogle holdningsmæssige konventioner, som det kan være svært for respondenterne at gøre sig fri af og at modsige. Ønsker man et reelt billede af holdningerne, må man derfor sikre sig, at svarpersonerne kan komme til at udtrykke forbehold, skepsis, modstand mv. uden at føle sig sat uden for det gode selskab. For det andet er der særlig når det gælder det etiske forbrug - en åbenbar uoverensstemmelse mellem folks holdninger og deres handlinger. Fænomenet er registreret i en lang række undersøgelser 4. Traditionelt er det blevet forklaret med, at folk er dobbeltmoralske og forsøger at gøre sig bedre end de er. Nyere forskning peger derimod på, at forskellen bør tolkes mindre moralistisk og frem for alt ses som en forskel mellem forbrugernes idealer og deres muligheder for at leve op til dem i virkeligheden. Den moderne indkøbssituation er fuld af komplicerede valg, der kræver langt mere viden - og tid - end forbrugeren har til rådighed. Samtidig ønsker forbrugeren nok at handle (ind) på en etisk måde, men vil på den anden side ikke forføres af smarte markedsføringsfolk 5. Det peger for det tredje på vanskeligheden ved at vurdere, hvor meget respondenterne selv går op i deres holdninger på disse områder. Mette Tobiasen konkluderede sin analyse af ulandsområdet med at betegne det som et vigtigt og relevant issue i vælgernes øjne (50 procent angav, at det spiller en rolle for dem på valgdagen), men Tobiasen fandt på den 4

5 anden side ikke, at det er et emne, der holder flertallet vågne om natten 6. Med hensyn til det etiske forbrug kan man formodentlig fastslå, at det etiske aspekt er kommet til at spille en stadig større rolle for flere, og at forbrugerne oftere efterspørger viden om dyrevelfærd, menneskerettigheder osv., i forbindelse med de produkter, som de køber 7. Der er på den anden side fortsat så mange praktiske vanskeligheder forbundet med at vælge etisk, at vi ikke kan vide, hvor dybt de etiske anfægtelser stikker hos forskellige segmenter blandt forbrugerne. Undersøgelsen kan på nogle punkter give os en fornemmelse f.eks. hvor ved-ikke-procenten er meget høj, men noget endegyldigt svar får vi ikke. Derimod får vi et par interessante fingerpeg om de barrierer, der holder forbrugerne fra at leve bedre op til idealerne, når det gælder ulandsprodukter. Spørgeskemaet er opbygget med sigte på at mindske de nævnte problemer. Det sker eksempelvis ved indirekte at minde svarpersonerne om problemer og forskellige synspunkter, som måske ikke ligger lige for. Den mest omfattende spørgsmålsgruppe lægger desuden op til at vælge og vægte alternative muligheder, og gør det derfor svært at indtage nemme synspunkter. Desuden er tre spørgsmål udformet som såkaldte AB-spørgsmål, hvor respondenten skal vælge mellem to svarmuligheder, der udelukker hinanden, men som ikke desto mindre begge ligger inden for rammerne af de almindeligt accepterede synspunkter. Denne metode er spørgeteknisk at foretrække, når det oplagte svar skal have et modspil eller hvor respondenten ikke kan forventes at have taget stilling til et dilemma på forhånd. Ud over deres holdninger er respondenterne også blevet spurgt om deres baggrund. Derved er det blevet muligt at undersøge, om besvarelserne følger bestemte mønstre mht. køn, alder, uddannelse eller bopæl. I de tilfælde, hvor en bestemt gruppe i befolkningen svarer markant anderledes end folk flest, vil der blive gjort opmærksom på det undervejs. I det følgende gennemgås spørgsmål og svar i samme rækkefølge som svarpersonerne fik dem. Analysen vil fremlægge overvejelserne bag udformningen af de enkelte spørgsmål og de generelle niveauer og tendenser i svarene. Derimod vil vi gennemgående lade fem og syv være lige afvigelser på et par procent eller fem kan ofte lige så godt bero på statistisk usikkerhed (f.eks. en skævhed i stikprøven) eller på en medløbs- eller framingeffekt i spørgsmålene. Sidst i rapporten findes en kort teknisk redegørelse for udformningen af undersøgelsen, surveymetoden og ansvaret for samme. Spørgeskemaet er optrykt som et bilag. HOLDNINGER TIL ULANDSBISTANDEN De to første spørgsmål i skemaet sætter en ramme om undersøgelsens univers. Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt svarpersonen finder den nuværende ulandsbistand for stor, for lille eller passende. Svaret giver et mål for, hvor positiv befolkningen er over for det danske engagement i ulandene (selvom der teknisk set kun spørges til statens bidrag). Samtidig svarer formuleringen i alt væsentligt til spørgsmål, der er blevet stillet fire gange før siden Dermed kan vi dels få en fornemmelse af udviklingen over tid, dels kan vi kontrollere, om vores stikprøve også på dette punkt ligner den øvrige befolkning. 5

6 Tabel 1. Ulandsbistandens størrelse Vælgerholdninger , pct. Ulandsbistanden er anno... for stor passende... for lille % 45% 8% % 41% 7% % 45% 10% % 45% 24% % 47% 24% Spørgsmålsformulering: Hvordan stiller du dig til størrelsen af den hjælp, som Danmark yder til ulandene. Er den for stor, passende eller for lille? Kilde: Tobiasen 2003 og Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Som det ses er resultatet næsten helt sammenfaldende med resultatet i 2002 undersøgelsen, der i det store hele lignede resultaterne fra årene forud. Mest markante ændring er, at hver fjerde dansker betragter bistanden som for lav efter at regeringen skar bistanden ned og frøs niveauet fast i Spørgsmål 2 har til hensigt at få respondenten til at tage stilling til, hvilke metoder de tror mest på i bistandsarbejdet. Spørgsmålsformuleringen betoner, at det er det lange sigt, vi interesserer os for og ikke afhjælpning af akut nød. Hensigten med spørgsmålet er først og fremmest at afdække, hvor meget respondenterne tror på, at øget handel er vejen til udvikling for de fattigste lande sammenlignet med en række mere traditionelle former for bistand som støtte til uddannelse, sundhedsfremme osv. Hypotesen var, at tilslutningen til denne form for bistand ville score højt. Mere retfærdige handelsforhold for ulandene er i de senere år blevet fælles gods for hele det politiske spektrum, mens den mere traditionelle ulandsbistand (med rette eller urette) kritiseres for at være bureaukratisk og for at savne impact. I visse kredse har sloganet trade not aid vundet indpas. Også Mette Tobiasens undersøgelse pegede på stor tilslutning til sådan et synspunkt, idet 7 ud af 10 erklærede sig enige i, at det er bedre at handle noget mere med ulandene end at støtte med ulandshjælp. Kun én ud af ti var uenige i udsagnet. Et andet formål med spørgsmålet var at undersøge, hvor detaljeret befolkningens holdninger til området er. Er det i realiteten det samme, folk svarer på, således at et positivt svar på spørgsmål I næsten automatisk leder til et positivt svar på spørgsmål II og omvendt. Spørgsmål 2 har til hensigt at få respondenten til at tage stilling til, hvilke metoder, de tror mest på 6

7 Spørgsmålsform.: Hvordan mener du at vi i Danmark bedst kan bidrage til at mindske fattigdommen på en langsigtet måde? Det er muligt at svare hhv. i meget høj grad, i høj grad, i mindre grad op slet ikke samt ved ikke til følgende muligheder 1) Ved at dele nødhjælp ud i katastrofesituationer, 2) ved at investere i rent vand og andre forbedringer af sundhedstilstanden, 3) ved at betale for uddannelse til fattige, 4) ved at samarbejde med lokale organisationer, der arbejder for at styrke de fattigstes stilling i samfundet, 5) ved at købe flere varer fra ulandene, 6) ved at samarbejde tæt med regeringerne i ulandene, 7) ved at stille krav om at menneskerettighederne overholdes. 85% 80% 80% Kilde: Zapera/Dansk 70% 73% Kommunikation for Max Havelaar Fonden 66% 63% Svarene viser for det første en meget betragtelig støtte til alle de nævnte strategier, idet 28% 31% 34% 24% 85 procent tror på nytten af at investere 18% i ulandenes sundhed mens samarbejdet 18% med 9% ulandsregeringerne trods alt har støtte fra næsten to ud af tre. Det er også interessant, at 80 procent bakker op bag idéen om at samarbejde med lokale organisationer, der arbejder på at styrke de fattigstes stilling i samfundet. Den officielle danske partnerskabsstrategi, der tilskynder folkelige organisationer i Danmark til at arbejde sammen med ligesindede i ulandene har tydeligvis stor forståelse i befolkningen, der omvendt er mindre optimistisk, når det gælder den langsigtede værdi af nødhjælpen. Det tyder på, at de senere års bistandspolitiske debat rent faktisk har gjort indtryk i det mindste i nogle kredse. Der er dog ikke tale om, at respondenterne generelt har sagt ja til alt det gode. Det er der naturligvis intet galt i at gøre man kan sagtens tilslutte sig alle de nævnte strategier uden at slå sig selv for munden. Men vi ved, at ulandsregeringerne ofte (og ofte med god grund) kritiseres for at være korrupte, og at katastrofebistanden også regelmæssigt har været under angreb for ikke at hjælpe måske endda skade i det lange løb. Derfor giver det mening at bede respondenterne om at skelne mellem det de opfatter som gode og mindre gode metoder i udviklingsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at en meget stor af del af respondenterne faktisk har forsøgt at skelne. Der er således ganske stor forskel på, hvor mange modstandere de enkelte strategier har. Kun 9 procent tror ikke på, at det gavner at investere i sundhed, mens hele 34 procent helst vil blande ulandenes egne regeringer helt uden om bistandsarbejdet. Dette bliver endnu tydeligere, når man sammenligner på undergruppeniveau, f.eks. opdelt på basis af uddannelse. Her er det således halvdelen af de højest uddannede, der tvivler på, at katastrofebistanden bidrager på langt sigt, mens kun en sjettedel af de lavest uddannede har samme bekymring. Det skyldes ikke, at de lavest uddannede er mindre tilbøjelige til at skelne mellem gode og mindre gode bistandsformer end de højest uddannede 10 (selvom de skelner på en anden måde). 7

8 Hypotesen om at befolkningen i særlig grad tror på øget handel som et middel til at trække u-landene ud af fattigdommen kan ikke bekræftes i undersøgelsen. Tværtimod scorer den næstlavest med en tilslutning på 66 procent, ligesom en tredjedel kun tror på at handel kan bidrage i mindre grad. Kun samarbejdet med ulandsregeringerne klarer sig endnu dårligere. Det er muligt, at de sidste års forholdsvis nedslående debat om de rige landes handels- og landbrugspolitik har fået nogle til at dæmpe forventningerne til handelsstrategiens betydning. Det forekommer dog endnu mere sandsynligt, at den meget høje tilslutning til handel-frem-for-bistandssynspunktet i Mette Tobiasens undersøgelse delvis skyldes en skævhed i spørgeteknikken på dette punkt en mulighed, hun også selv nævner 11. Det tyder til gengæld på, at vi formentlig skal være varsomme med at tolke tallene for håndfast. Respondenterne er generelt positive over for de foreslåede metoder til at hjælpe udviklingslandene. De har også nogle præferencer. For mange er de dog næppe særlig faste, men kan påvirkes ganske meget af den sammenhæng, som spørgsmålet optræder i. VERDENSHANDEL ELLER FAIR TRADE Spørgsmål 3 er medtaget for at teste styrken af et af de mest udbredte forbehold over for at øge handlen med ulandene, nemlig at pengene alligevel ender hos internationale firmaer og lokale rigmænd i stedet for hos de fattige. Spørgsmålet er ikke mindst af interesse i et Max Havelaar perspektiv. Max Havelaar mærkningen sikrer netop at småbønder, plantagearbejdere mv. en garanteret mindstebetaling for deres arbejde, også når indkøberne har mulighed for at presse løn og pris endnu længere ned. En stor tilslutning til forbeholdet må derfor tages som udtryk for tilsvarende stor forståelse for selve begrundelsen for fair-trade-strategien Det er imidlertid også et spørgsmål, der er egnet til at bekræfte allerede eksisterende forestillinger og fjendebilleder, så man må forvente en vis medløbseffekt. For at dæmme op herfor er udsagnet stillet op over for det modsatte synspunkt, at handlen under alle omstændigheder gavner den brede befolkning indirekte, da den giver øget økonomisk vækst. Dette synspunkt vil de fleste økonomer antageligt tilslutte sig, og det bruges ofte i både handelspolitisk diskussion og i den overordnede debat om globaliseringens fordele og ulemper. 8

9 Spørgsmålsform.: Her følger en lille diskussion mellem A og B. Markér hvem du er mest enig med. A siger: Det er især lokale rigmænd og multinationale selskaber, der nyder godt af vores handel med ulandene, hvis vi ikke sikrer os at de fattige bønder og arbejdere får deres del. B siger: Hvis vi handler mere med ulandene giver det under alle omstændigheder mere økonomisk vækst til gavn for den brede befolkning i ulandene. Mest enig med A/Mest enig med B/Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Svarfordelingen viser, at ca. en tredjedel flere støtter synspunktet om, at der skal tages særligt hensyn til de fattige, når vi handler med ulandene. Noget af denne overvægt kan meget vel skyldes, at det ikke fuldt ud er lykkedes at kompensere for medløbseffekten. På den anden side er der ingen tvivl om, at en meget stor del af befolkning tvivler på, at markedsmekanismen i sig selv kan løse fattigdomsproblemerne i ulandene. Det forekommer også sandsynligt, at den overraskende store reservation over for trade-strategien uden fair foran i spørgsmål 2, har en del af sin baggrund her. TVIVLENDE FORBRUGERNE Spørgsmål 4 og 5 drejer sig om respondenternes egen adfærd som forbrugere. Nogen generel afdækning af forbrugeradfærden eller forbrugernes egne overvejelser om den er der langt fra tale om. Sigtet er at forstå lidt om, hvorfor forbrugerne ikke handler mere ulandsvenligt end de gør, og hvad der kunne tænkes at få dem til det. Det er selvfølgelig grundlæggende tale om et hypotetisk spørgsmål, om hvad forbrugeren ville gøre, hvis omstændighederne var anderledes. Derfor er der i alle tilfælde grund til at tage svarene med et gran salt eller to, jf. de grundlæggende problemer, der blev ridset op i indledningsafsnittet Om undersøgelsen. Spørgsmål 4 spørger direkte om det ville ændre respondentens indkøbsvaner, hvis det blev klarere at det rent faktisk kom de fattige til gavn, hvis prisen blev lavere eller hvis kvaliteten blev højere. Resultatet fremgår af figur 3 9

10 Spørgsmålsform.: Her vil vi gerne vide, om du personligt kunne tænke dig at købe flere varer fra ulandene, hvis a) jeg var sikker på, at det gør en forskel for de fattige, b) prisforskellen til konkurrerende produkter blev mindre, c) Kvaliteten var på højde med sammenlignelige produkter. Svarmulighederne er 1) ja, 2) måske, 3) nej, 4) ved ikke/ikke relevant for mig. Hhv 4 og 3 pct. siger nej eller ved ikke/ikke relevant for mig selvom de var sikre på, at det gavnede de fattige. Hhv. 13 og 11 pct. siger det samme til spørgsmålet om prisen, mens hhv. 5 og 4 pct. svarer benægtende og ved ikke på kvalitetsspørgsmålet. Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Svarfordelingen tyder på, at den største barriere ligger i forbrugernes mistro til, om de rent faktisk gør en positiv forskel for fattige mennesker ved at købe mere fra ulandene. Det er navnlig kvinderne og de lidt ældre, der siger at de ville købe mere fra ulandene, hvis de troede, at de gavnede de fattige derved. Lidt færre oplever kvaliteten af ulandenes varer som en barriere, og langt færre oplever prisen som vigtigste forhindring 12. De prisfølsomme er særlig mange i gruppen med en husstandsindkomster på under om året der bl.a. tæller mange studerende og pensionister. Mindre forudsigeligt er det, at så mange (en fjerdedel af samtlige respondenter) slet ikke synes, at prisen spiller en rolle. Det er ikke ganske klart, hvordan forbeholdene over for ulandsvarernes pris og kvalitet skal udlægges. Dels er det jo forudsat i selve spørgsmålene, at der er et pris og kvalitetsproblem, hvilket sandsynligvis gør tilslutningen lidt for stor. Dels er det ikke nødvendigvis de samme varer, respondenterne har haft i tankerne. En række ulandsvarer f.eks. tøj importeres netop fordi de er billige men anses måske også generelt for at være noget billigt skidt. Dem, der finder at ulandsvarerne har et prisproblem, kan måske tænke på eksempelvis fair trade kaffeposerne, der meget sjældent kan købes fem for en hund. Det er imidlertid også muligt, at det i høj grad er de samme respondenter, der regner produkterne fra de mindre udviklede lande som både dyre og dårlige. I så fald afspejler svarfordelingen altså en fordom af mere generel natur. Alt i alt kunne der godt være basis for at undersøge forbrugernes billede af fair trade produkternes pris og kvalitet mere indgående. Derimod er det klart og bemærkelsesværdigt, at forbrugernes usikkerhed mht. hvem der tjener på u-landsvarerne spiller så stor en rolle (men efter konklusionerne i de foregående afsnit er det måske ikke så overraskende). Spørgsmål 5 sigter på at kvalificere netop denne usikkerhed nærmere. Der har i de senere år været meget fokus i medierne på forbrugernes indflydelsesmuligheder med henblik på at gavne miljø, dyrevelfærd og andre idealistiske formål. Der har som nævnt også været kritiske røster, der har sat spørgsmålstegn ved, om denne forbrugerindflydelse er så stor, når det kommer til stykket. Derfor er det interessant at høre, hvordan forbrugerne (repræsenteret af respondenterne i denne undersøgelse) selv ser på sagen. Igen har vi valgt at bruge et af de spørgeteknisk avancerede AB-spørgsmål, der tvinger respondenten til at vælge imellem to plausible, men gensidigt udelukkende muligheder. 10

11 Resultatet fremgår af figur 4 Spørgsmålsform: Her vil vi gerne vide, hvem du er mest enig med i den følgende lille diskussion mellem A og B. A siger: Som forbruger har man god mulighed for at fremme bestemte værdier gennem den måde, man køber ind. B siger: Som forbruger kan man sjældent gennemskue, om man gavner et bestemt formål ved at vælge én vare frem for en anden. Mest enig med A/Mest enig med B/Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Resultatet skal tages med det ene spørgetekniske forbehold, at alle de foregående spørgsmål har drejer sig om ulande og ikke f.eks. om økologi. Respondenterne er ikke nødvendigvis lige så usikre på, om at de gavner hønsene, som om deres indkøb gør nogen positiv forskel for ulandenes fattige. Man kan her roligt konkludere, at det er forbrugerne slet ikke sikre på. To tredjedele af befolkningen mod én tredjedel svarer, at de normalt ikke kan gennemskue, om de gavner et bestemt formål ved at købe en given vare. Blandt de unge under 30 er fordelingen endnu mere markant, idet tre fjerdedel ikke finder, at de kan gennemskue konsekvenserne af deres indkøb. Omvendt mener de højest uddannede oftere, at de ved, hvad de gør, når de køber ind. Forbrugernes ønske om at vide mere om produkterne er konstateret i en række undersøgelser 13. Denne usikkerhed hos forbrugerne er også konstateret i andre undersøgelser. Ifølge den allernyeste, danske forskning på feltet hænger det sammen med, at forbrugerne sjældent har adgang til informationer om produkternes tilblivelse. Man kan derfor ikke se, hvordan man griber ind i f.eks. andre menneskers liv ved at købe bestemte varer eller ved at lade være. Så længe information om produktionshistorien ikke er alment tilgængelig, bliver det forhold til andre og til naturen, som forbruget udgør, aldrig realiseret på et bevidsthedsmæssigt plan, og den relation, som forbruget er, bliver uforståelig. Dermed mister man muligheden for at forstå, hvilken forskel man selv gør eller kan gøre gennem éns forbrug. Man ved, man gør en forskel, blot ikke hvilken, skriver forskerne, der peger på, at den moderne politiske/etiske 11

12 forbrugers behov ganske enkelt savner reel anerkendelse fra både det politiske system og fra beslutningstagerne i detailhandlen. 14 Spørgsmål syv og otte tester respondenternes meninger om netop disse spørgsmål. DEN ETISKE KØBMAND Traditionelt har kravet til godt købmandskab bestået i at skaffe de bedste varer til de billigste priser. Forskellige tegn tyder på, at moderne forbrugere kræver andet og mere af deres købmand. Bl.a. kunne det tænkes, at de gerne vil dele det etiske ansvar, som de ikke selv føler, at de kan magte. Men hvor mange ønsker i så fald, at der går etik i købmanden? Og hvor stort et ansvar vil de i så fald lægge på købmandens skuldre? Disse spørgsmål er belyst i spørgebatteriet nedenfor. meget enige enige hverken/eller uenige/meget uenige Spørgsmålsform.: Vi vil bede dig markere i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn: I. Supermarkedskæderne bør kræve af deres leverandører, at de ikke presser prisen på varer fra ulandene så langt ned, at producenterne fastholdes i fattigdom. II. Butikkerne skal skaffe forbrugerne det, de ønsker og ikke tage stilling på deres vegne, når det gælder etiske spørgsmål, III. Butikkerne bør gøre mere for at præsentere varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser, IV. Min foretrukne dagligvarehandel gør allerede en god indsats for at fremme salget af varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser. Svarmuligheder: Meget enig, enig, hverken enig eller uenig, uenig, meget uenig, ved ikke. Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden To af spørgebatteriets fire spørgsmål er kritiske over for dagligvarehandlen, mens to er positive. Der er givetvis en overtalelseseffekt i formuleringen om at fastholde producenterne i fattigdom det vil de færreste nok ligefrem opfordre supermarkedet til. En anden overtalelseseffekt men med modsat fortegn ligger i formuleringen om, hvorvidt butikkerne skal tage stilling til etik på kundernes vegne, der godt kunne smage af formynderi. Derfor kunne det også tænkes at selve rækkefølgen af spørgsmålene spiller en rolle for svarfordelingen. Dette er undgået ved at randomisere rækkefølgen, således at forskellige respondenter har fået dem i forskellig rækkefølge. 12

13 På den baggrund er resultatet overraskende tydeligt. Tre ud af fire danskere mener, at supermarkederne bør kræve, at deres leverandører ikke presser citronen for hårdt, og lige så mange mener, at butikkerne bør gøre mere for at præsentere varer, der er produceret på fair betingelser. Kun sølle 13 procent finder, at butikkerne allerede gør nok på området, og kun en tredjedel vil fastholde den klassiske opfattelse, at forretning er forretning. Den demografiske analyse viser kun ét rigtig interessant resultat, nemlig at de yngre (18-39 årige) faktisk er mere tilbageholdende med at stille etiske krav til dagligvarehandlen end de ældre. Selvom der er et klart flertal for øget etisk engagement i alle undergrupper, må man dog også spørge, hvor dybt engagementet stikker hos en del af respondenterne. Det kommer tydeligst til udtryk derved, at under halvdelen har taget stilling til spørgsmålet om deres foretrukne dagligvarehandel gør nok for sagen! DET OFFENTLIGE FØRST Mens det er en forholdsvis ny tendens at stille virksomheder til etisk regnskab, er der traditionelt høje forventninger til, at den offentlige samfundsmagt optræder anstændigt. Det rejser et spørgeteknisk problem. Det er nærliggende at forlange, at staten følger sin egen politik også når den køber ind. Det er umiddelbart svært at se, hvordan man skulle kunne være uenig, og det er nemt og ganske gratis at tilslutte sig synspunktet. Ved nærmere eftertanke viser der sig dog alligevel at være nogle dilemmaer indbygget i det indlysende synspunkt: Skal det offentlige f.eks. uden videre acceptere at betale en overpris, når det ellers gavner et godt formål? Skal de offentlige indkøbere acceptere en dårlige kvalitet af maden på sygehusene eller belægningen på vejene, hvis leverandøren af de pågældende bidrager mere end konkurrenterne til at fremme vigtige, offentlige mål? Er det virkelig ansvarlig omgang med de altid begrænsede offentlige midler? Derfor er der også i dette tilfælde brugt et AB-spørgsmål, hvor respondenterne skal tage stilling til, om det offentlige bør bruge sin magt som indkøber til at bekæmpe fattigdom i ulandene og andre formål som Danmark støtter.. eller om man tværtimod skal holde sig til det såkaldte bedst-billigst princip, når man køber ind for skatteydernes penge : 13

14 Spørgsmålsform.: Her er igen en lille diskussion mellem A og B om det offentliges rolle når det gælder indkøb af varer fra ulandene. Er du mest enig med A eller B? A siger: Det offentlige bør bruge sin magt som indkøber til at bekæmpe fattigdom i ulandene og andre formål, som Danmark støtter i andre sammenhænge. B siger: Når det offentlige køber ind for skatteydernes penge skal man alene sørge for at købe de bedste varer til den billigste pris. Svarmuligheder: Mest enig med A, mest enig med B. Ved ikke/ønsker ikke at svare Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden Tendensen i svarene er ganske klar: Ca. to ud af tre ønsker, at der skal være sammenhæng imellem ord og handel hos det offentlige, mens kun hver fjerde ønsker, at den økonomiske fornuft skal sidde alene i højsædet. Hvor meget respondenterne er parate til at betale i form af skatter og besparelser for at opnå en mere etisk offentlige indkøbspolitik, ved vi ikke, men at der er bred sympati for princippet, er der ikke tvivl om 15. MAX-KENDERNE Undersøgelsens sidste spørgsmål er, om respondenten kender Max Havelaar mærkningsordningen. Det svarer næsten to tredjedele (63 %) ja til, mens en fjerdedel ikke kender til Max Havelaar. De øvrige er ikke sikre. Andelen er betydeligt højere end dem, der er kommet ud af IFKAs målinger af kendskabsgraden til Max Havelaar siden Sidste måling blev foretaget i oktober-november 2003, hvor 42 % angiver at de kender til Max Havelaar mærket 16. Det er en forskel, der er til at tage og føle på. En del af forklaringen kan tænkes at ligge i, at kendskabsgraden faktisk er vokset i de mellemliggende 13 måneder. Det kan i så fald hænge sammen med sidste års kæmpesucces med et ret nyt Max Havelaar produkt, nemlig bananer. Også den intensiverede kampagneaktivitet, bl.a. sammen med Nettokæden, må have gjort mærket kendt i nye kredse. En anden forklaring drejer sig om forskellen mellem de to stikprøver. IFKA har i modsætning til Zapera de årige med, der stort set ikke kender mærket 17 og som derfor trækker procentandelen ned. Endelig må spørgeteknikken formodes at spille en rolle. IFKAs spørgsmål om kendskabet til Max Havelaar kommer meget sent i undersøgelse om indkøbsvaner i selskab med tilsvarende spørgsmål om Svanemærket og andre mærkningsordninger. I nærværende undersøgelse er det derimod respondentens viden og holdninger om ulande og til etisk handel, der mobiliseres undervejs. Chancen for at man kommer i tanke om den berømte (og nu pensionerede) Max Havelaar elefant undervejs er formodentlig større end hvis den generelle kontekst er at undersøge forbrugervaner. Heri ligger selvfølgelig også, at en del af dem, der i denne undersøgelse angav at kende til mærket, næppe kender det videre godt. Hvor IFKA fanger de rigtige kendere, har Zapera også det tynde øl med. Undersøgelsen viser desuden, at ordningen er lige kendt af mænd og kvinder. Derimod er den meget mindre kendt af respondenterne under 30, hvor kun hver anden kender til Max Havelaar, mens fire ud af ti må melde pas. Der er også en klar geografisk tendens. I Storkøbenhavn er mærket kendt af godt 70 procent, mens kun knap 60 procent af jyderne ved, hvad det står for 18. At næsten 2/3 kender Max Havelaar indebærer selvsagt også, at gruppen af Max-kendere i de fleste henseender ligner resten af befolkningen. På enkelte felter skiller de sig dog ud 14

15 fra dem, der ikke kender til mærket: Ikke overraskende er de mere positivt interesserede i ulandsspørgsmål (hver tredje af Max-kenderne ønsker bistanden sat i vejret, mod hver tiende af dem, der ikke kender mærket). Den mest markante forskel består dog i, at Max-kenderne i langt højere grad tror på, at de kan påvirke gennem deres indkøb end dem for hvem Max Havelaar stadig er ukendt land. Hele 41 % af kenderne tror på muligheden, mod kun 16 procent af de andre (den nøjagtige spørgsmålsformulering findes i teksten til figur 4). En mindre forskel er, at Max-kenderne fremhæver kvaliteten af ulandenes varer en smule oftere end dem, der ikke kender mærket nemlig 65 % mod 58 %. Forskellen er ikke så stor, men det kan være én af dem, der mærkes. ANSVAR OG TEKNIK Dansk Kommunikation/Jacob Andersen har haft det fulde ansvar for udformning, gennemførelse, analyse og afrapportering af nærværende undersøgelse. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Max Havelaar Fonden, som pilotprojekt for en mere omfattende strategisk analyse af Max Havelaar som brand. Surveyundersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Zapera som en internet-baseret undersøgelse i Zapera s Danmarks panel. Internetbaserede undersøgelser anses i dag for at være lige så valide som de traditionelle telefonbusser, hvor det navnlig er svært at nå de yngre uden en fastnettelefon. De indebærer endda visse fordele, idet respondenterne kan svare, når det passer dem og bruge den tid, de har behov for. I alt 1005 respondenter har svaret på spørgsmålene. Respondenterne er udvalgt på basis af stamdataoplysninger på de godt personer i Zaperas Danmarkspanel. Fra denne gruppe er udtaget en repræsentativ stikprøve af danskere mellem 18 og 74 år. Stikprøven svarer til danskernes sammensætning mht. køn, alder og bopæl i landet. Undersøgelsen er foretaget december 2004, og altså før tragedien i Asien. Der var ikke begivenheder i perioden, der kan have påvirket besvarelserne mærkbart. Eftertryk og anden omtale er tilladt, når Max Havelaar Fonden og Dansk Kommunikation anføres som kilde. Når der refereres tal fra Zaperas undersøgelse, skal også Zapera nævnes. 15

16 NOTER 1 Mette Tobiasen, Ålborg Universitet, En undersøgelse af holdninger til ulandsbistand og miljøbistand, februar Se f.eks. Christine Sestoft, Med hensyn til den politiske forbruger, Guldmedaljeafhandling ved Københavns Universitet nterview med Christine Sestoft, Magasinet Humaniora, nr. 4, Jf. f.eks. Nordic Council of Ministers: Food Labelling: Nordic Consumers Proposal for Improvements. Copenhagen Christian Coff: Consumers Taste for Food Ethics, Center for Ret og Etik, Danmarks Pædagogiske Universitet september 2003, findes på samt Sestoft, note 3. 6 Tobiasen s Jvf omtalen af forskningsprojektet Fødevarer, etik og sporbarhed, Walbom & Coff, i Magasinet Humaniora, 4/ Spørgsmål og svar fra årene 94, 98 og 01 stammer fra de officielle valgundersøgelser, hvor de indgik i et spørgebatteri om holdningen til størrelsen af en række offentlige udgifter, hvor respondenten skulle tage stilling til, om det offentlige brugte for mange penge, for få penge eller passende tallet er fra Tobiasens undersøgelse, jvf note 1, og havde samme formulering. En undersøgelse fra Gallup foretaget omtrent samtidig nov når frem til et meget tilsvarende resultatet, selvom spørgsmålene er formuleret helt anderledes: I det følgende bedes De tilkendegive, om de er mest enig med udsagn A,B eller C. Selvom De eventuelt ikke er helt enig i noget af udsagnene, vil vi alligevel bede Dem svare på hvilket udsagn, der kommer nærmest Deres eget synspunkt: A Regeringen er gået for vidt med sine nedskæringer af ulandsbistanden (30 pct.), B Regeringens nedskæringer af ulandsbistanden har et passende omfang (45 pct.), C Regeringen har fortsat ikke skåret tilstrækkeligt ned på ulandsbistanden (18 pct.) Ved ikke (7 pct.). 9 Nærmere undersøgelser viser, at denne kritik er mere udbredt i Storkøbenhavn end i landet som helhed (31 mod procent), og den bekræfter tendensen til, at de lavest uddannede er mindre tilbøjelige til at ønske bistanden hævet. Blandt dem, der ikke fik lov at komme længere i skolesystemet end til realeksamen (eller mindre) mener ca. hver tredje fortsat at bistanden er for stor, mens ca., hver sjette finder den for lille. Blandt dem med en videregående uddannelse af mere end tre års varighed er forholdet det modsatte procent af respondenterne med 7 års skolegang afviser eksempelvis samarbejde med ulandsregeringerne, mens kun 14 procent tvivler på værdien af at investere i drikkevand og anden sundhedsfremme. 11 Tobiasen s. 122 inkl. note Undersøgelsen har ikke medtaget alle tænkelige barrierer for at købe mere u-landsvenligt som f.eks. manglende adgang eller forbrugerens egen manglende opmærksomhed om problemet i dagligdagen. At den manglende tilgængelighed også kan spille en rolle får vi en indikation af senere jf. figur En meget interessant og spørgeteknisk avanceret er lavet af Teknologirådet., hvor 91 % tilslutter sig ønsket om, at forbrugeren får let adgang til fuldstændig vareinformation, herunder oprindelsesland og etiske aspekter. Teknologirådet. Borgernes madpolitik Ida-Elisabeth Andersen og Trine Iversen S 38 ff. 14 Coff og Walbom. Omtale af Forskningsprojektet Fødevarer, etik og sporbarhed i Magasinet Humaniora nr Forskerne har bl.a. interviewet kunder i tre Fakta og Irmabutikker om deres ønsker til produktinformation, og har også eksperimenteret med forskellige metoder til at informere kunderne i butikkerne. Projektet ventes offentliggjort primo

17 15 Beslægtede resultater findes i beslægtede undersøgelser. Således støttede 51 % i Teknologirådets undersøgelse se note 13 - et krav om, at det offentlige så vidt muligt køber økologiske fødevarer, selvom det kan koste ekstra. 11 % var imod. 16 Institut for Konjunktur-Analyse. Kendskab til Max Havelaar. November Nemlig kun 2,4 % Jf. IFKA bilag 6, tabel Også IFKA fandt et større kendskab blandt de over 30 årige og i Storkøbenhavn. 17

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

EUROPÆISKE BORGERE OG INTELLEKTUEL EJENDOMSRET: OPFATTELSE, BEVIDSTHED OG ADFÆRD SAMMENFATNING

EUROPÆISKE BORGERE OG INTELLEKTUEL EJENDOMSRET: OPFATTELSE, BEVIDSTHED OG ADFÆRD SAMMENFATNING EUROPÆISKE BORGERE OG INTELLEKTUEL EJENDOMSRET: OPFATTELSE, BEVIDSTHED OG ADFÆRD SAMMENFATNING EUROPÆISKE BORGERE OG INTELLEKTUEL EJENDOMSRET: OPFATTELSE, BEVIDSTHED OG ADFÆRD SAMMENFATNING FELTARBEJDE:

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere